Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012
|
|
- Einar Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade Kbh K NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p Report.docx Antal sider: 16 Sag : Ny færgehavn, Ballen, Samsø. Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Undersøgelsesområdet Nærværende dykkerundersøgelse Resultater Transektlinie 03 Den projekterede sejlrende (TR03) Transektlinie 01 Den projekterede nordlige mole (TR01) Transektlinie 02 Den projekterede sydlige mole (TR02) Transektlinie 06 Nord for havneanlæg, stenrev (TR06) Transektlinie 04 Nord for havneanlæg, bugt (TR04) Transektlinie 05 Syd for havneanlæg (TR05) Vurdering Projektleder: Forfatter: Grafik: Dataindsamling: Christian B. Hvidt Rune Frederiksen Christian B. Hvidt Rune Frederiksen Maks Klaustrup Christian B.Hvidt
2 NATURFOCUS Side 1 1 Baggrund I forbindelse med projekteret anlæg og drift af havnearealer til færgedrift, beliggende syd for Ballen Havn foretages der undersøgelse af de marinbiologiske forhold i området, herunder beskrivelse af forekommende habitattyper i de berørte nærområder. Der foretages på baggrund af nærværende dykkerundersøgelse en umiddelbar vurdering af områdets fysiske og biologiske tilstand samt hydrografiske og topografiske forhold, overfladesedimentfordeling og dominerende plante- og dyresamfund. Den biologiske screening er foretaget som transekt- og punktdyk, med dykkerbeskrivelse og fotodokumentation til verifikation af de biologiske samfund/naturtyper på 5 transekter. Desuden er havbundens struktur stedvist skannet i en samlet bredde af 120 meter ved hjælp af side scan-imaging. Transekterne er fordelt med ét transekt langs den foreslåede sejlrende, der i hele sin længde skal uddybes til 7,5 m, et transekter langs hver af de to foreslåede dækmoler (nordlige og sydlige mole), ét transekt syd for samt to transekter nord for den projekterede færgehavn men syd for den eksisterende Ballen fiskeri- og lystbådehavn.
3 NATURFOCUS Side 2 2 Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet er beliggende i kystområdet syd for Ballen Havn på østsiden af Samsø i Kattegat. Vanddybden i det undersøgte område er 0 til 9 m og arealet besigtiget ved dykkertransekter (TR) udgør i alt et område på ca. 1,4 km 2, figur 1. Figur 1. Undersøgelsesområdet og de undersøgte dykkertransekter ved Ballen havn, beliggende på østsiden af Samsø i Kattegat.
4 NATURFOCUS Side 3 3 Nærværende dykkerundersøgelse Det er den 9 november 2012 foretaget transekt- og punktdykninger til verificering af sedimentkarakter og marinbiologisk beskrivelse af dyre- og planteliv i undersøgelsesområdet. Desuden er de observerede fisk under dykningerne noteret. Transektdyk beskriver de overordnede sediment- og vegetationsforhold i stedfaste punkter langs transekterne suppleret med fotodokumentation. Der er indenfor undersøgelsesområdet foretaget transektdyk langs transekterne fra land og ud til vanddybde på ca. 8 meter. Et punktdyk beskriver sedimentsammensætning samt dyre- og planteliv inden for en cirkel af bunden på 25m². Havbunden er karakteriseret på baggrund af GEUS inddelinger af overfladesedimentet i 4 nedenstående substrattyper Substrattype 1 - sand/silt: Områder bestående primært af sand med varierende indslag af skaller og grus. Sand er defineret som kornstørrelser fra 0,06 2,0 mm. Substrattype 2 - sand, grus og småsten: Meget varierende områder domineret af groft sand med varierende mængder af grus og småsten samt enkelt spredte store sten. Substratet består af en blanding af groft sand og grus med en kornstørrelse på ca mm og småsten med størrelser ca cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten >10 cm. Substrattype 3 - sand, grus og småsten samt bestrøning (1-25 %) med sten >10 cm: områder bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten med en varierende mængde store sten >10 cm. Substrattypen er sammenlignelig med substrattype 2, men adskiller sig fra denne ved at indeholde et større antal sten >10 cm. Stenene ligger oftest spredt (bestrøning) og altid i et lag. Substrattype 4 - sten dækkende ca %: områder domineret af sten >10 cm (stenrev), men også med varierende indslag af sand, grus og småsten. Der kan også forekomme biogene rev og/eller kalkrev i denne substrattype. Som for naturtype 3 kan stenene ligge spredt i et lag, men substrattypen kan også indeholde egentlige stenrev som rejser sig over den omkringliggende bund med sten i flere lag (huledannende).
5 NATURFOCUS Side 4 4 Resultater Undersøgelsen af vegetation dækker både hårdbundens makroalger og blødbundens blomsterplanter. Tidspunktet for nærværende dykkerundersøgelse i november måned betyder, at der forventes kraftigt reduceret andel af enårige makroalgearter samt en reduktion af den samlede biomasse af vegetationen, som i væsentlighed har vækstsæson i perioden maj-august måned. Ved samtlige dykninger var sigten ved bunden god eller moderat god, hvilket vil sige med sigt op til 5-10 meter langs bunden. Der er på de undersøgte dykkertransekter og punkter fundet mellem 80 og 100% dækning af makroalger på den egnede hårdbund. Der ses en ensartet fordeling af dominansforhold på de 5 transekter. Makroalgevegetationen domineres på de laveste vanddybder (0-3m) af brunalgen Savtang, Fucus serratus. På dybder mellem 3 og 6 m dominerer bladformede rødalger, hovedsageligt arter indenfor Blodrød ribbeblad, Delesseria sanguinea og Fliget rødblad, Phyllophora pseudoceranoides, mens der på større dybder hovedsageligt forekommer store bladformede brunalger af Sukkertang, Laminaria saccharina og Fingertang, Laminaria digitata Der er i transektlinie 04 foretaget 2 punktdyk på henholdsvis 0,8-1,5 m s vanddybde og på 5 m s vanddybde. Der er samlet på de 2 undersøgte dykkerpunkter fundet 19 arter af makroalger fordelt på 11 rødalger, 8 brunalger og 0 grønalger. De enårige arter herunder løstliggende eutrofieringsbetingede trådalger er fåtallige eller helt væk på grund af undersøgelsestidspunktet i november måned. I alt er der registreret 20 arter af bundvegetation, jf. bilag 1. Ved undersøgelsen er der i alt registreret 19 arter af makroalger foruden blomsterplanten ålegræs. Transektlinie 02 og 05. Foto 64 og 136. Der er kun fundet sparsomme arealer med fastsiddende Ålegræs, Zostera marina. Ålegræs med dækningsgraden 1-10% er registreret i dybden 3,1-3,5 m på transekt 05 beliggende syd for det projekterede havneareal. Et enkelt frøskud af ålegræs er registreret på transektlinie 04 i bugten nord for det projekterede havneareal. Der er ikke registreret andre blomsterplanter i undersøgelsesområdet. Større sammenhængende områder med tæt ålegræsbevoksninger blev noteret syd for undersøgelsesområdet og der findes antageligt også tætte ålegræsbevoksninger længere nord for det undersøgte område. Ved dykkerundersøgelse af dyrelivet på bunden registreres hovedsageligt fastsiddende arter (epifauna) og mobile arter lige over og på havbunden. Ved identifikation under dykning er der i alt fundet 8 arter af bunddyr, jf. bilag 1. Dyrelivet på den jævne sand og grusbund består i altovervejende grad af nedgravede blødbundsarter, som ikke kan beskrives fyldestgørende ved en dykkerundersøgelse. På overfladen registreres der ekskrementhobe fra havbørsteormen Sandorm, Arenicola marina. Der blev desuden
6 NATURFOCUS Side 5 observeret 8 arter af bundlevende fisk i forbindelse med transektundersøgelserne, jf. bilag 1. Sandbund med talrige ekskrementhobe af sandorme Arenicola marina. Store sten med makroalger og stime af småtorsk Gadus morhua.transektlinie 06 og 05. Foto 8 og 107. Der er på enkelte lokaliteter fundet Blåmuslinger Mytilus edulis, med en dækning på <1-5 %. De registrerede individer af Blåmuslinger er store med tyk skal og derfor skønnet gamle og forholdsvis langsomtvoksende. Blåmuslingerne her er ikke bankedannende. 4.1 Transektlinie 03 Den projekterede sejlrende (TR03) Transektlinien følger den projekterede sejlrende, der forventes uddybet til 7, 5 m fridybde for færgefarten i hele transektets længde. Tæt ved kysten er en 25 bred zone med 90 % hårdbund bestående af fortrinsvis store og mellemstore sten >30 cm. Fra vanddybden 1,2 meter til 2,6 m findes et bælte langs hele kysten med rent sandbund uden vegetation (substrattype 1). Derefter kommer en blandet bund bestående hovedsageligt af sand og grus med mellemstore og store sten op til 1 meter der dækker mellem 5 og 25 % af bunden, af og til vekslende med bånd på ca m, hvor der findes op til 40% hårdbund med sten >10cm og op til 100 cm. Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 0,8 m til 8,1 m på transekten. Savtang, Fucus serratus dominerer makrolagevegetationen på lavt vand. TR03; vanddybde 1,3 m. Foto 2 og 4.
7 NATURFOCUS Side 6 Mindre eksemplarer (10-20cm) af Sukkertang, Laminaria saccharina på blandet bund af grus og småsten. TR03; vanddybde 7,0 m. Foto 16 og 17. Mindre eksemplarer (10-20cm) af Sukkertang, Laminaria saccharina på blandet bund af grus og småsten. TR03; vanddybde 8,1 m. Foto 18 og Transektlinie 01 Den projekterede nordlige mole (TR01) Transektlinien følger den projekterede nordlige mole, der forventes tildækkes med store kampesten som beskyttelse af havnebassinet for færgefarten. Ved kysten er en zone med 100 % hårdbund bestående af fortrinsvis store og mellemstore sten >30 cm (substrattype 4). Fra vanddybden 1,5 meter til 3,0 m findes et bælte langs hele kysten med rent sandbund uden vegetation (substrattype 1). Overgang mellem den bare sandflade og stenbunden på lavt vand. TR01; vanddybde 1,5 m. Foto 22 og 23.
8 NATURFOCUS Side 7 Bar sandbund med eskrementhobe af Sandorm, Arenicola marina. TR01; vanddybde 1,6 m. Foto 25 og 28. Blandet bund af grus og småsten med brun- og rødalger. TR01; vanddybde 3,1 m. Foto 30 og 29. Derefter kommer et regulært stenrev med 100% dækning af små og mellemstore sten med enkelte store sten op til 1 meter på vanddybden 3,1 til 3,3 meter (substrattype 4). Stenrevets udstrækning vurderes til 25 meter langs transekten. Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 0,5 m til 4,0 m på transekten. Brunalgen Fingertang, Laminaria digitata mellem rødalger. TR01; vanddybde 3,2 m. Foto 37 og Transektlinie 02 Den projekterede sydlige mole (TR02) Transektlinien følger den projekterede sydlige mole, der forventes tildækkes med store kampesten som beskyttelse af havnebassinet. Ved kysten er en 20 m bred zone med 100 % hårdbund bestående af fortrinsvis store og mellemstore sten >30 cm
9 NATURFOCUS Side 8 (substrattype 4). Fra vanddybden 1,6 meter til 2,5 m findes et bælte langs hele kysten med rent sandbund uden vegetation (substrattype 1). Der udenfor er et bredt bælte med vekslende bund bestående af 60-80% sand og groft sand med mellemstore og større sten på 30 til 60 cm (substrattype 3). Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 1,0 m til 4,5 m. Groft sand og overdækkede sten bevokset med rødalger. TR02; vanddybde 3,7 m. Foto 57 og 59. Savtang, Fucus serratus dominerer makroalgevegetationen på lavt vand. TR02; vanddybde 1,4 m. Foto 65 og Transektlinie 06 Nord for havneanlæg, stenrev (TR06) Langs hele dette transekt er der overvejende andel af hårdbund, hvor 40-80% af bunden er dækket af store sten i størrelsen cm med sand mellem(substrattype 4). På dybder over 4,4 m er der mindre områder bestående overvejende af sandbund 95%, men stadig med spredte store sten cm (substrattype 3). Makroalgedækningen på stenene er høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 0,8 m til 6,7 m på transekten. To punktdyk med detaljeret makroalgebestemmelse er foretaget langs dette transekt på hhv. 0,8-1,3 m og 5 m s vanddybde.
10 NATURFOCUS Side 9 Store sten med makroalger og stime af småtorsk Gadus morhua.tr06; vanddybde 1,5 m. Foto 106 og 109. Blæretang, Fucus vesiculosus og Savtang, Fucus serratus dominerer makroalgevegetationen på lavt vand.tr06; vanddybde 0,8-1,3 m. Foto 100 og 101. Blandet bund overvejende bestående af sandbund med små og mellemstore sten helt dækket af rødalger. Søstjerner og strandkrabber ses siddende på algerne. TR06; vanddybde 4,4 m. Foto 115 og 114.
11 NATURFOCUS Side 10 Enkelte eksemplarer af Fingertang, Laminaria digitata rager op over den tætte bevoksning af bladformede og trådformede rødalger, som udgør hovedparten af makroalgebiomassen på de store sten. På algerne vokser mange havsvampe af arten Brødkrummesvamp, Halichondria panicea (orange pletter) og havbørsteorme Posthornsorm, Spirorbis spirorbis.tr06; vanddybde 4,4 m. Foto 119 og Transektlinie 04 Nord for havneanlæg, bugt (TR04) Denne nordligste undersøgte transektlinie ligger i bugten syd for den eksisterende Ballen Havn. Transektet er karakteriseret ved bar sandbund uden vegetation (substrattype 1) fra strandkanten fortsættende i et bredt bælte ud til vanddybden 4,2 m, hvorefter der forekommer øget andel grus og småsten og mellem 5 og 15% store og mellemstore sten >50 cm (substrattype 3) ud til vanddybden 8,3 m. Makroalgedækningen på stenene er generelt høj med %. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 1,5 m til 8,3 m på transekten. Bar sandbund med eskrementhobe af Sandorm, Arenicola marina. TR04 Nord for havneanlæg, bugt; vanddybde 1,5 m. Bar sandbund med et enkelt frøskud af Ålegræs, Zostera marina. TR04 Nord for havneanlæg, bugt; vanddybde 4,2 m. Foto 67 og 73.
12 NATURFOCUS Side 11 Typisk blandet bund med stor sten, 100% bevokset af røde kalkskorper og kødskorper, bladformede rødalger og brunalgen Fingertang. TR04; vanddybde 6,3 m og 7,9 m. Foto 81 og Transektlinie 05 Syd for havneanlæg (TR05) Denne transektlinie er den sydligste undersøgte. Ved kysten er en 15 meter bred zone med 80 % hårdbund bestående af små og mellemstore sten <30 cm (substrattype 4). Fra vanddybden 1,3 meter til 3,1 m findes et bælte langs hele kysten med ren sandbund uden vegetation (substrattype 1). Derefter kommer en blandet bund bestående hovedsageligt af sand og grus med mellemstore sten op til 60 cm, der dækker mellem 5 og 10 % af bunden (substrattype 3) samt mindre flader med fast ler, især omkring dybden 4,2 m. Overgang fra stendækket zone langs kysten og den bare sandbund. Savtang, Fucus serratus dominerer makroalgevegetationen på lavt vand TR05; vanddybde 1,3 m. Foto 122 og 123. Der er langs dette transekt fundet sparsomme arealer med fastsiddende Ålegræs, Zostera marina med dækningsgraden 1-10%, som er registreret i dybden 3,1-3,5 m. På lidt dybere vand findes der hovedsageligt grus og småsten med op til 30% sten >10cm og op til 100 cm (substrattype 3/4). Makroalgedækningen på stenene er 100%. Der er foretaget registreringer på vanddybder fra 1,3 m til 7,8 m på transekten.
13 NATURFOCUS Side 12 Blandet bund overvejende bestående af sandbund og mindre sten med savtang og rødalger. Der blev her fundet mindre ålegræsbevoksninger med tæt vækst. Skrubbe førsøger at skjule sig i sandet. TR05; vanddybde 3,2 m. Foto 127 og 130. Enkelte eksemplarer af Fingertang, Laminaria digitata rager op over den tætte bevoksning af bladformede og trådformede rødalger, som udgør hovedparten af makroalgebiomassen på de store sten. På algerne vokser mange havsvampe af arten Brødkrummesvamp, Halichondria panicea (orange pletter) og havbørsteorme Posthornsorm, Spirorbis spirorbis. TR05; vanddybde 7,8 m. Foto 148 og 150.
14 NATURFOCUS Side 13 5 Vurdering Der foretages en umiddelbar vurdering på baggrund af de registrerede bundforhold, vegetation, bundfauna og fisk. De registrerede sandflader inden for undersøgelsesområdet hører under naturtypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand.de kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. De sparsomme arealer med fastsiddende Ålegræs, Zostera marina registreret syd for det projekterede havneareal hører under naturtypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. De observerede stenforekomster vurderes flere steder at have revkarakter og være omfattende nok til at få betegnelsen naturtype 1170 Rev. Der er ikke fundet naturtyper, dyre- eller planteliv af særlig naturmæssig værdi indenfor undersøgelsesområdet. De fundne naturtyper, dyre- og planteliv i undersøgelsesområdet omkring det projekterede havneanlæg kan godt klare en temporær påvirkning af sedimentspild og/eller øget næringstoftilførsel fra uddybningsarbejde i forbindelse med etablering af havnebassin og sejlrende uden at skades og vurderes ikke at være truet af dette. I selve uddybningsarealerne fjernes al forekommende bundvegetation og bundfauna og disse arealer rekolonialiseres kun i yderst ringe grad af tilsvarende flora og fauna.
15 NATURFOCUS Side 14 Bilag 1. Artsliste Registrerede arter af bundvegetation, bundfauna og fisk Bundvegetation artsnavn latin artsnavn dansk dybde m dækning % egnet hårdbund (sten>10cm) Zostera marina Ålegræs 3, Brune skorper Brune skorper Brune skorper Brune skorper Chorda filum Strengetang Chordaria flagelliformis Pisketang Fucus serratus Savtang Fucus serratus Savtang Fucus vesiculosus Blæretang Halidrys siliquosa Skulpetang Laminaria digitata Fingertang Laminaria saccharina Sukkertang Ahnfeltia plicata Horntang Ceramium rubrum Almindelig klotang Ceramium rubrum Almindelig klotang Chondrus crispus Carrageentang Chondrus crispus Carrageentang Cystoclonium purpureum Grisehaletang Cystoclonium purpureum Grisehaletang Delesseria sanguinea Blodrød ribbeblad Furcellaria lumbricalis Gaffeltang Furcellaria lumbricalis Gaffeltang Hildenbrandia spp. Røde kødskorper Hildenbrandia spp. Røde kødskorper Membranoptera alata Vinget ribbeblad Phyllophora pseudoceranoides Fliget rødblad Phymatolithon spp. Røde kalkskorper Phymatolithon spp. Røde kalkskorper Polysiphonia fucoides Almindelig ledtang Polysiphonia fucoides Almindelig ledtang Bunddyr artsnavn latin artsnavn dansk dybde m hyppighed egnet hårdbund (sten>10cm) Mytilus edulis Blåmusling 5 mange 50 Littorina littorea Strandsnegl 1 mange 40 Carcinus maenas Strandkrabbe 1 få 40 Asterias rubens Søstjerne 1 enkelt 40 Halichondria panicea Brødkrummesvamp 5 mange 50 Spirorbis spirorbis Posthornsorm 5 mange 50 Arenicola marina Sandorm 3 mange 0 Crangon crangon Almindelig hestereje 3 få 0
16 NATURFOCUS Side 15 Fisk artsnavn latin artsnavn dansk dybde m Myoxocephalus Almindelig ulk 1 Gobiusculus flavescens Toplettet kutling 5 Platichthys flesus Skrubbe 3 Agonus cataphractus Panserulk 3 Pholis gunnelus Tangspræl 6 Pomatoschistus minutus Sandkutling 7 Gadus morhua Torsk 7 Merlangus merlangus Hvilling 2
Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mere: VVM for Container- og ny krydstogtsterminal, Ydre Nordhavn
Notat 06-02-2018 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr. P328-001-01 Rev2.docx Antal sider: 24 Sag Emne : VVM for Container- og ny krydstogtsterminal, Ydre
Læs mereLæsø Trindels nye rev i 2010. Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE REEF status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2010 Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010 AU Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Blue Reef Status for den
Læs mereVegetation i farvandet omkring Fyn 2001
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vegetation i farvandet omkring Fyn 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 413 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vegetation i farvandet omkring
Læs mereFrisk tang fra Odsherred
Frisk tang fra Odsherred Dansk Tang hører hjemme i Odsherred kommune, hvis kyststrækninger er på hele 140 kilometer, og går langs Isefjorden, Kattegat og Sejerøbugten. Disse steder har forskellige strømforhold,
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereTeknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning
Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Rekvirent NOE, Nordvestjysk Elforsyning a.m.b.a. Att. Flemming Poulsen Skivevej 120 7500 Holstebro Tel. 97 42 14 88 flp@noe.dk Nissum Brednings Vindmøllelaug
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereMarin habitatnaturtypekortlægning
Uddrag af : Marin habitatnaturtypekortlægning 2012 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Forside Overskrift på teksten, der skal vises her. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk
Læs mereKrog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk
September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten
Læs mereMarinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008
Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Rekvirent DONG Energy A/S Teglholmen A.C: Meyers Vænge 9 2450 København SV Birte Hansen Telefon: 24 29 93 49 E-Mail: birha@dongenergy.dk Rådgiver Orbicon
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereArbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereUdvidelse af Hanstholm Havn
Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 12 Bundfauna og bundflora November 2012 Udgivelsesdato : 06. november 2012 Projekt : 23.1410.11 Udarbejdet : Peter Majland, Bjarke Laubek og
Læs mereTeknisk notat - Marin screening Guldborgsund
Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereOrbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde. Telefon Sag Projektleder: Rapport: Kort:
Teknisk notat Biologisk screening, Masnedø Østflak Rekvirent Rambøll Hannemans Allé 53 DK -2300 København S. Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereBiologisk kortlægning
Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet 7321-00138 Januar 2010 Ref Y977213G/0550_001(A)
Læs mereMILJØSCREENING AF ÆNDRING AF KYSTBESKYTTELSE VED TUBORG SYD INDHOLD. 1 Indledning Baggrund Projektet 2
DANICA PENSION A/S MILJØSCREENING AF ÆNDRING AF KYSTBESKYTTELSE VED TUBORG SYD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereBlåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor
Læs mereTeknisk notat Biologisk screening, Masnedsund
Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Rekvirent Rambøll Teknikerbyen 31 DK 2830 Virum Telefon: E-mail: Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereKohæsive sedimenters effekt på biologi
Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet
Læs mereNaturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, både i Nordsøen, Østersøen og de indre farvande.
NB: De marine typer (1110 1180 samt 8330) er opdateret i 2012 på baggrund af reviderede beskrivelser i EU s Interpretation Manual, udarbejdet i 2007 af en marin ekspertgruppe nedsat af EU. Danske navne
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde
Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS
Læs mereWWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife
Læs mereForundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning
Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning - Resultater og anbefalinger - Notat September 2016 1 Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning -
Læs mereVVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk
VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk Udarbejdet for: SEAS Slagterivej 25 4690 Haslev Udarbejdet af: Bio/consult Johs. Ewalds Vej 42-44 820 Åbyhøj Tekst:
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 4 Marin flora og fauna Marts 2009 Nr. 4 - Marin flora og fauna - VVM Nordh
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereSvendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015
Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00
Badevandsprofil Badevandsprofil for Ballen Strand, Ballen Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Læs mereRisum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse
Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereKortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007
DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der
Læs mereDanske Fisk. Bars. Bruskhoved
Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved
Læs mereTitel: Ekstensiv undersøgelse og tilstandsvurdering af naturtypen kystlaguner i Natura 2000-områder Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.
Titel: Ekstensiv undersøgelse og tilstandsvurdering af naturtypen kystlaguner i Natura 2000-områder Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: M20 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Forfattere: Ditte Louise
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereNatura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00
Badevandsprofil Badevandsprofil for Smørmosen, Thurø Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af et snorklerev i Alssund ved Skivedepotet
Ansøgning om tilladelse til etablering af et snorklerev i Alssund ved Skivedepotet 1. Indledning, baggrund og formål Sønderborg Kommune og Foreningen Als Stenrev vil anlægge et snorklerev i Alssund ud
Læs mereFiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereFemern Bælt Faste forbindelse
Miljøvurdering dag Femern Bælt Faste forbindelse Henrik Bay/Femern A/S November 2010 1 Disposition 1. Miljøundersøgelser Femern Bælt 2. Lovgivning 3. Rammer for miljøundersøgelser i VMM 4. Kvantitet, kvalitet
Læs mereNatura2000-Basisanalyse for området: Hastens Grund, H204 (N204) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Hastens Grund, H204 (N204) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Hastens Grund, er et større habitatområde, der ligger mellem
Læs mereKlaptilladelse til: Kerteminde Marina.
Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att.: Lars Bertelsen Mail: lbe@kerteminde.dk Tlf: 65151461 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00072 Ref. jimho Den 4. august 2015 Klaptilladelse
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereMaglemose projekt 2014
Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere
Læs mereNatura2000-Basisanalyse for området: Lysegrund, H167 (N207) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.
sandbanke (gult) 518-B H171 518-A 570-A H204 Stenrev (blåt) H170 Natura2000-Basisanalyse for området: Lysegrund, H167 (N207) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Natura 2000 området,
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Asaa Strand, Asaa Ansvarlig myndighed: Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf: 99 45 45 45 Email: Raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk Hvis der
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereHavvindmøller ved Sprogø
Havvindmøller ved Sprogø Fisk og fiskeri Bidrag til VVM - redegørelse Toplettet kultling Torsk Havkaruds Sild Sund & Bælt Rapport 27. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3
Læs mereScreening af mulige havvindmølleområder i Øresund
Københavns Kommune Screening af mulige havvindmølleområder i Øresund Teknisk rapport April 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune
Læs mereDetailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk
Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereØresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet
Øresundsvandsamarbejdet Öresundsvattensamarbetet Øresunds vegetation Öresunds vegetation Titel: Udgivet af: Øresunds vegetation/öresunds vegetation Øresundsvandsamarbejdet Udgivelsesår: 2006 Tekster: Forsidelayout:
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereNatura2000-Basisanalyse for området: Hatter barn, H174 (N198) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Hatter barn, H174 (N198) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura-2000 området, Hatter Barn, er et mindre habitatområde, der ligger midt mellem
Læs mereForvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 21, 2019 Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt Nielsen, Mette Møller; Linden-Vørnle, Michael; Petersen, Jens
Læs mereMiljøeffekter ved kompensationsopdræt
1. Introduktion: Miljøpåvirkninger i forbindelse med tangkultur/muslingeopdræt 2. Modellering af miljøeffekter (Mads B DHI) 3. Sulfidfront-muslingeopdræt 4. Skyggeeffekt-tangkultur 5. Hængende rev - biodiversitet
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereMiljøBiblioteket. havets oaser. Stenrev. Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig. Gads Forlag
2 MiljøBiblioteket havets oaser Stenrev Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig Gads Forlag Karsten Dahl er uddannet som havbiolog og erhvervsdykker. Ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereUdvidelse af sejlrende til OST Nord. Geofysisk kortlægning
Udvidelse af sejlrende til OST Nord Geofysisk kortlægning Rekvirent Rådgiver Odense Havn Noatunvej 2 5000 Odense Att. Niels Kjærsgaard E-mail: nk@odensehavn.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Livbjerggård Strand, Hjerm. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Livbjerggård Strand, Hjerm Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472
Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206, Habitatområde H206
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206, Habitatområde H206 Kolofon Titel Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206 Habitatområdend.
Læs mere