Udarbejdelse af objektbiblioteker

Transkript

1 november 2015 Udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard

2 Kolofon R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 2 bips Lyskær Herlev Telefon bips@bips.dk bips.dk bips udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Forord Dette er en standard i regi af bips for strukturering af objekter. Det er bips målsætning, at standarden på relevante områder kan indgå i international standardisering og således være retningsgivende for, hvordan CCS og buildingsmart anvendes i sammenhæng med objektbiblioteker. Standarden anvendes ved strukturering af informationer for objekter, der anvendes ved alle de forskelige processer, der optræder henover et bygværks livscyklus. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 1 Orientering. Brugere af standarden vil primært være personer, der arbejder med at udarbejde og vedligeholde biblioteker med objekter. Det kan fx være hos byggevareproducenter, it-leverandører, projekterende og udførende firmaer.

3 Indhold R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 3 Indhold Indhold Orientering Standardens anvendelse Referencer Anvendte referencer Grundlæggende publikationer ISO referencer IFC Referencer bips værktøjer CCS Referencer Informative referencer Definitioner Begreber for objekter Objektrelaterede begreber Forkortelser Omfang af informationer Informationsniveauer Formål Samspil mellem formål og informationsniveauer Regler og principper Objekter Egenskaber Navngivning af Property Sets Specificeret ydelse og opfyldt ydelse Historik for objekter Objektforekomster og objekttyper Typer og undertyper Specifikation af objekttyper Egenskaber for underobjekter Underobjekter i IFC-model Angivelse af klassifikation... 19

4 Orientering R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 4 1. Orientering Grundlaget for strukturen i standarden er internationale standarder fra primært men ikke begrænset til buildingsmart, ISO, IEC og CEN. Disse internationale standarder har dannet grundlag for cuneco classification system CCS som nærværende standard også baserer sig på. Standarden for udarbejdelse af objektbiblioteker er tænkt anvendt som grundlag for udarbejdelse af biblioteker af objekter, der anvendes i de processer, der indgår i livscyklus for et bygværk lige fra den indledende idéfase til aflevering, drift, vedligehold, nedrivning, genanvendelse eller bortskaffelse. bips har gennem en årrække udviklet værktøjer i form af anvisninger inden for en række faglige områder såsom beskrivelser, 3D-arbejdsmetode, tegningsstandarder og dokumenthåndtering. Erfaringerne fra disse indgår som en del af grundlaget for udviklingen af standarden, ligesom indholdet af disse anvisninger fremadrettet vil blive påvirket af indholdet af denne standard. Dette vil på sigt bevirke, at samtlige bips værktøjer vil blive harmoniseret på basis af en fælles veldokumenteret struktur. Standarden vil primært være relevant i forbindelse med digital håndtering af informationer om objekter, men vil også kunne finde anvendelse, når man har behov for at håndtere informationer manuelt. Standarden beskriver, hvordan informationer struktureres for objekter, og ikke hvilke informationer, der skal forekomme for de enkelte objekter. Standarden omfatte ikke biblioteker med objekter i hverken generiske eller proprietære formater. Målsætningen er at relevante aktører efterfølgende vil tilpasse biblioteker af objekter, så de overholder retningslinjerne i denne standard. Figur 1: Standardens sammenhæng med øvrige publikationer og værktøjer Figur 1 viser sammenhængen mellem nærværende standard og en række andre standarder, publikationer etc., som bidrager til struktureringen af byggeriets informationer.

5 Standardens anvendelse R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 5 2. Standardens anvendelse Standarden medvirker til at skabe sammenhæng mellem følgende emner: Klassifikation af objekter (6.10) Sammenhæng mellem klassifikation og IFC (6.10) Navngivning af egenskaber (6.2) Sammenhæng til IFC Properties (6.3) Anvendelse af Property Sets (6.3) Objekter i forhold til formål (5.2) Objekter i forhold til informationsniveauer (5.1) I parentes er for de enkelte punkter angivet, hvor i standarden de enkelte emner er beskrevet. Der er principielt to anvendelsesscenarier for de objekter, som denne standard beskæftiger sig med: 1. Objekterne anvendes i enkeltstående selvstændige værktøjer, systemer el.lign. enten oprettet fra bunden eller på baggrund af objekter, der er hentet fra et objektbibliotek. 2. Objekterne udveksles mellem forskellige værktøjer, systemer el.lign. I figur 2 er det illustreret, hvordan objekter dels skal kunne hentes fra biblioteker til enkeltstående værktøjer og dels skal kunne udveksles mellem værktøjer. Kasserne med de enkelte systemer, der er vist i figuren, angiver hvor stor en del af systemernes information, der deles med andre systemer (det der ligger inden for den grønne cirkel) og hvor stor en del, der udelukkende anvendes af det enkelte system (det der ligger uden for den grønne cirkel). Det forudsættes, at al udveksling af information mellem værktøjer, sker ved hjælp af IFC-formatet. Når objekter hentes ind i værktøjer fra objektbiblioteker, skal dette ikke nødvendigvis ske gennem IFC-formatet. Informationerne skal dog være forberedt for udveksling med IFC, så de efterfølgende kan udveksles med andre applikationer gennem anvendelse af IFC-formatet. Figur 2: Anvendelse og udveksling af objekter og deres informationer

6 Standardens anvendelse R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 6 3. Referencer 3.1 Anvendte referencer Grundlæggende publikationer NS 8360:2015, BIM-objekter - Navngivning, typekoding og egenskaper for BIM-objekter og objektbiblioteker for byggverk. Norsk Standard The NBS BIM Object Standard, NBS 2014 DiKon, Leverancespecifikation Informationsniveau, Version 2_ ISO referencer ISO :2015, Building construction -- Organization of information about construction works -- Part 2: Framework for classification ISO :2015, Building construction -- Organization of information about construction works -- Part 3: Framework for object-oriented classification ISO :2010, Building information modelling -- Information delivery manual -- Part 1: Methodology and format ISO 16739:2013, Industry Foundation Classes (IFC) for data sharing in the construction and facility management industries CCS Referencer CCS Klasser af egenskaber CCS Klassifikationstabeller CCS Identifikation CCS Informationsniveauer CCS Prissætningsregler CCS Måleregler 3.2 Informative referencer Australian BIM Object Library Survey by NATSPEC/ICIS DS/ISO Guidelines for knowledge libraries and object libraries Austrian Standards, ON A , 2 and 4 Digital documentation Australian National Object Library BIP koder for fästighet IFC Referencer bips værktøjer bips B1.000, Beskrivelsesstruktur bips C214, Guide om objekter bips C102, Cad-manual 2008 bips C213, Tegningsstandarder Referencedatabasen (ccs.bips.dk)

7 Standardens anvendelse R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 7 4. Definitioner 4.1 Begreber for objekter I denne standard anvendes nedenstående begreber, definitioner og forkortelser. Objekt enhver del af verden, man kan opfatte eller forestille sig [ISO :2015] Note 1: buildingsmart: An object is defined as anything perceivable or conceivable that has a distinct existence, though it does not need to be a material existence. It is characterized by having an own identification and may have own properties and relationships with other objects. Objekttype klasse af objekter som har samme værdier for et sæt af udvalgte egenskaber, og som har fælles identifikation [buildingsmart, definition IFC4] Note 1: buildingsmart: An object type describes common characteristics of object occurrences. Object types may define common composition of components and have assignment relationships with other object types, which may be reflected at object occurrences of such types. Note 2.1: Terminology used in other publications include for object type: "class", "template", "type". Byggeobjekt objekt af betydning for byggesektoren [ISO :2015] Objektforekomst et individuelt forekommende objekt Objektbibliotek en samling af objekttyper samlet i et katalog eller database som kan kopieres fra eller refereres til i modeller og værktøjer [Modificeret efter prns 8360:2015] Note 1: buildingsmart; An object occurrence is always a thing that occurs as an individual. It is differentiated from an object type that defines the characteristics of a collection of object occurrences. Note 2.1: An 750x750mm square table with the serial number T within room nr is an object occurrence. Its general characteristic is defined by the 750x7500 square table object type with an article number ABC Note 2.2: Terminology used in other publications include for object occurrence: "object", "instance", "individual".

8 Standardens anvendelse R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Objektrelaterede begreber Bygværk uafhængig del af det byggede miljø med en karakteristisk rumlig struktur, der understøtter mindst en funktion eller brugeraktivitet [ISO :2015] Eksempler: Administrationsbygning, hospitalsbygning, beboelsesbygning, vej, bro, tunnel, havnemole, have Rum en afgrænset tredimensionel udstrækning defineret fysisk eller fiktivt [ISO :2015] Brugsrum rum defineret ved den rumlige udstrækning af en aktivitet [ISO :2015] Eksempler: Opholdsstue, kontor, depot Fysisk rum rum defineret af det byggede eller naturlige miljø eller begge dele, beregnet til brugeraktivitet eller udstyr [ISO :2015] Note: Et eller flere brugsrum kan være indeholdt i ét fysisk rum. klasse af bygningsdele som har det samme sæt af egenskaber [CCS 2015] Note: Afhængig af antallet af fælles egenskaber kan en type være alt fra meget generel (fx generisk) til meget specifik (fx produktspecifik) Klasse gruppe af objekter med fælles karakteristika [CCS 2015] Note: CCS klasser af bygningsdele inddeles i 3 overordnede klasser: Funktionelle systemer, Tekniske systemer, Komponenter. Eksempler på klasser inden for byggeri: Bebyggelser, bygværker, brugsrum, bygningsdele, materiel, egenskaber Klassifikation en samling af begreber som er systematisk ordnet i henhold til udvalgte karakteristika eller kriterier [ISO :2014, def. 2.14] Eksempler: CCS, BSAB, UniClass, OmniClass, SfB Klassifikationskode kombination af bogstaver og/eller tal der angiver en klasse [CCS 2015] Eksempel: CCS-koden QQA for Vindue Bygningsdel bestanddel af et bygværk med en karakteristisk teknisk funktion, form eller position [ISO :2015] Eksempler: Vindue, bjælke, tagbeklædning, vægopbygning, føringsvej, ventil, armatur, planum, belægning, plante Bygningsdelstype

9 Standardens anvendelse R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 9 Komposition måden noget er sat sammen på [CCS 2015] Eksempel: En del-af struktur Reference en henvisning til nogen eller noget [CCS 2015] Eksempel: Et referencesystem der entydigt henviser til og identificerer noget Identifikation entydig adskillelse af objektforekomster eller typer fra andre [CCS 2015] Eksempler: Dør type 1 og dør type 3 eller dør nummer 23 og dør nummer 24. Identifikationskode kombination af bogstaver, tal og specialtegn, der peger på et objekt eller en gruppe af objekter [CCS 2015] Eksempel: CCS ID-koden #QQA01 for Vindue nr. 1 Egenskab karakteristisk særpræg [DS/EN ISO 9000] Eksempler på egenskaber: Brandklasse, farve, transmittans, lydklasse, trykstyrke, længdemål, mængde, levetid, vedligeholdelsesinterval Egenskabsnavn angiver hvad egenskaben omhandler [bips A104] Egenskabselement Udgøres af egenskabsnavn og den tilknyttede egenskabsværdi [bips A104] Egenskabsdatasæt et udvalgt sæt af egenskabselementer Note 1: Et egenskabsdatasæt grupperer en række metadataelementer, som samlet anvendes til et bestemt formål [bips A104] Egenskabsværdi en værdi svarende til et egenskabsnavn [CCS 2015] System sæt af indbyrdes forbundne objekter betragtet som en helhed i en defineret sammenhæng og separeret fra deres omgivelser [DS/EN :2009] Informationsniveau Omfang og konkretisering af information om et objekt. [ISO , 7.2.1; Oxford Dictionary, kombineret og modificeret] Formål det som noget skal bruges til eller er beregnet til [Den danske ordbog]

10 Standardens anvendelse R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Forkortelser BIM Building Information Modelling bs buildingsmart bsdd buildingsmart Data Dictionary COBie Construction Operations Building Information Exchange GUID Globally Unique Identifier IEC International Electrotechnical Commission IFC Industry Foundation Classes ISO International Standards Organization

11 Omfang af informationer R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Omfang af informationer 5.1 Informationsniveauer CCS informationsniveauer specificerer omfanget af information for et objekt på et givet tidspunkt typisk ved afslutningen af en af byggeriets faser. Informationsniveauer anvendes med henblik på at skabe klarhed omkring, hvad resultatet af en ydelse for et objekt skal være eller sagt på en anden måde; hvilke informationer en given aktør skal aflevere på et givet tidspunkt i byggeprocessen for et objekt. Informationsniveauet kan være forskelligt for objekterne i en projektfase. Man kan ikke altid entydigt beskrive, hvilket informationsniveau alle objekterne befinder sig på i en projektfase. I figur 3 er vist, hvordan man for et objekt, der er relevant for en given proces, modtager information på ét informationsniveau. I forbindelse med den efterfølgende proces, kan der være behov for iterativt at udveksle information med andre parter, processer etc. Når processen er gennemført, vil informationerne for objektet have udviklet sig, hvorved man afleverer information på et højere informationsniveau. Der kan eksempelvis være tale om, at en arkitekt arbejder med at projektere vinduer samtidig med, at en ingeniør udfører en energirammeberegning, hvori vinduerne indgår. Feedback fra energirammeberegningen kan medføre ændringer i designet, der igen vil give nyt input til beregningen. Når parterne accepterer designet hhv. resultatet af energiberegningen afsluttes forløbet, og vinduerne er klar til at blive overdraget til efterfølgende processer. 5.2 Formål Anvendelse af objekter med tilknyttede informationer vil altid ske med udgangspunkt i et formål. Disse formål kan være knyttet til at levere resultatet af en projekteringsydelse, som fx en beskrivelse og en fagmodel eller de kan være knyttet direkte til bygherrens behov for at få gennemført en analyse, fx en totaløkonomisk beregning. Figur 3: Udvikling af information fra et informationsniveau til det efterfølgende informationsniveau Generelt vil alle formål have brug for information i form af input, og levere information til andre processer i form af output. Den information, der er til rådighed for formålene, forekommer i form af objekter med tilknyttede egenskaber.

12 Omfang af informationer R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Samspil mellem formål og informationsniveauer Omfanget af informationer, der knyttes til et objekt, er bestemt ud fra to forhold: Hvilket formål informationen skal anvendes til. Hvilket informationsniveau objektet befinder sig på. Figur 4: Udvikling i informationer for objekter i forbindelse med formål I figur 4 er vist informationsudvekslingen fra en forudgående projektfase til resultatet af den efterfølgende projektfase. Endvidere er vist informationsudvekslingen mellem to CCS Formål, der foregår sideløbende inden for den efterfølgende projektfase. Af figuren fremgår det, at man i forbindelse med gennemførelse af et CCS Formål modtager en samling af objekter, der alle har tilknyttet information i form af egenskaber. Under gennemførelsen af formålet vil der løbende foregå en tilpasning af informationerne indtil et ønsket resultat er opnået. Derpå vil informationerne kunne overdrages til en efterfølgende proces. Anvendelsen af formål er tæt forbundet med buildingsmart Processes (IDM). Formål, som de er defineret i denne standard, adskiller sig fra forståelsen af IDM, ved at de både beskriver input- og output data. CCS informationsniveauer, beskrevet i afsnit 5.1, er en standardiseret metode til at angive omfang og konkretisering af informationer for et objekt på et givet tidspunkt. CCS formål anvendes til at angive, hvilke informationer der danner input og output for processer, der relaterer sig til aktiviteter i byggeriets værdikæde. Ved at kombinere formål og informationsniveauer fås et system til indgåelse af aftaler, hvor man dels har en definition af, hvad informationerne skal bruges til i form af formål, og dels en specifikation af omfang og konkretisering af informationerne i form af aftalte informationsniveauer. Bygherren vil kunne vælge prædefinerede formål i forhold til de behov han har undervejs i byggeprocessen og ved byggeriets aflevering. Disse formål vil have tilknyttede informationer, som skal leveres af byggesagens aktører på angivne tidspunkter. Derved vil det være klart for projekterende, udførende og leverandører, hvad de skal levere af information, og det vil være klart for bygherren, hvad han kan anvende informationen til. Udgangspunktet vil være de enkelte prædefinerede formål, som definerer omfanget af informationer på de enkelte informationsniveauer. Eksempler på formål kan være rumprogrammering

13 Omfang af informationer R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 13 i byggeriets indledende faser, bygningsmodellering under projektering, udbud med mængder og aflevering af data for drift. Med nærværende standard er der skabt et grundlag for, at byggeriets parter kan definere informationspakker, der kan danne grundlag for indgåelse af aftaler.

14 Regler og principper R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Regler og principper 6.1 Objekter Al information håndteres i forhold til objekter. Objekter kan repræsentere alle emner af interesse for byggeriets processer som fx bebyggelser, bygværker, rum, bygningsdele, byggevarer, aktører, byggeinformation etc. IFC-formatet fra buildingsmart danner grundlag for, at informationer kan udveksles mellem it-systemer, og håndteringen af objekter skal derfor være i overensstemmelse med dette format. Objekter kan inddeles i klasser ved at få tildelt en kode, der angiver, hvilken klasse objektet tilhører. CCS klassifikation omfatter tabeller for klassifikation af bygningsdele og materiel. Ud over bygningsdele og materiel, der klassificeres på baggrund af egenskaber, der bestemmer, hvad de kan anvendes til, indeholder CCS klassifikation tabeller for den anvendelse, som man planlagt eller aktuelt har valgt for rum og bygværker. 6.2 Egenskaber Objekter specificeres yderligere ved at få tildelt egenskabsdata, der repræsenterer karakteristika for objekterne. Egenskaberne tilknyttes ved hjælp af standardiserede egenskabsnavne med tilknyttede værdier. Værdierne kan stamme fra foruddefinerede værdilister. Egenskaber - med eventuelle værdlister kan findes i egenskabsdatabasen på ccs.bips.dk. Egenskaber i CCS egenskabsdatabasen er som udgangspunkt baseret på properties fra IFC datamodellen. I det omfang der er behov for egenskaber, der ikke findes i IFC, oprettes disse egenskaber i CCS egenskabsdatabasen. 6.3 Navngivning af Property Sets Property Sets angives for alle egenskaber. For egenskaber, der stammer fra IFC, anvendes gældende IFC Property Sets. For egenskaber, der ikke stammer fra IFC, angives Property Set i henhold til nedenstående regel. Navnet for Property Sets er CCS_ efterfulgt uden mellemrum af det engelske navn på den klasse af egenskaber, som egenskaben tilhører med stort begyndelsesbogstav. En egenskab, der tilhører klassen af egenskaber D, Ydeevne, vil være tilknyttet et egenskabssæt med navnet: CCS_Performance. CCS klasser af egenskaber er beskrevet i produktbladet CCS klasser af egenskaber. 6.4 Specificeret ydelse og opfyldt ydelse Objekterne bør indeholde særskilte parametre til at skelne mellem krav-værdien og værdien for den udførte løsning.

15 Regler og principper R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 15 Krav-værdien vil typisk blive specificeret i programmeringsog/eller projekteringsprocessen, mens værdien for den udførte løsning typisk er den konkrete egenskabsværdi for et specifikt produkt. Som udgangspunkt benyttes egenskaber fra IFC4 som kravværdier, og det er kun i det tilfælde, at egenskaben ikke findes i IFC at der oprettes særskilte CCS egenskaber. Krav-værdier angives uden præfix, mens som udført -værdierne angives ved at foranstille et præfix Asb_ for As-built. Den projekterede kravværdi for fx brandklasse for en dør angives som: Door.FireRating mens som udført -værdien angives som: Door.Asb_FireRating. 6.6 Objektforekomster og objekttyper I forbindelse med håndtering af objekter på projekter opereres der med forekomster og typer af objekter. Forekomster er de enkelte objekter, der på et givet tidspunkt vil blive udført fysisk i forbindelse med projektets udførelse, mens typer er en gruppering af forekomster, hvor man med udgangspunkt i udvalgte egenskaber for objekterne, har valgt at identificere dem under ét. 6.5 Historik for objekter For objekterne skal der føres historik for hvilke personer og organisationer, der har oprettet eller ændret i objekterne og deres egenskaber. IfcOwnerHistory kan anvendes til at angive hvem, der har oprettet et objekt og dets egenskabssæt. Det er muligt at registrere forskellige bidragydere per egenskabssæt. Gennem IfcOwnerHistory er det muligt at registrere hvilken person og/eller organisation, der har oprettet et objekt og dets egenskaber. Såfremt en part overtager et objekt fra en anden part eller danner objekter fra objektbiblioteker, som er lavet af tredjepart, bør den aktuelle ejer vurdere om objektets detaljeringsgrad og egenskaber matcher kravene i den aktuelle opgave. Figur 3: Forekomster og typer Typer vil ofte være projektspecifikke og kan sågar variere efter projektets faser således, at én typeinddeling er relevant i forbindelse med projektering og udførelse, mens en anden er relevant for driften. CCS Identifikation omfatter metoder til at identificere både typer og forekomster. Forekomster identificeres med CCS Produkt-id mens typer identificeres med CCS Type-id.

16 Regler og principper R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Typer og undertyper I henhold til CCS Identifikation opereres der både med typer og undertyper. Baggrunden for dette er, at typeinddeling på ét niveau kan være passende i beskrivelsesmæssig sammenhæng, mens en finere inddeling er velegnet i forhold til tilbudslistens poster. Eksempel: I beskrivelsesmæssig sammenhæng ønsker man at samle leverance af alle betonsøjler under én position i beskrivelsen, mens man i udbuddet ønsker at indhente priser i forhold til de forskellige dimensioner på søjlerne. I dette tilfælde kan man oprette en bygningsdelsbeskrivelse, der som identifikation får en type, der er fælles for alle de ovennævnte søjler, mens der på tilbudslisten oprettes en række poster med undertyper til denne type, svarende til de enkelte dimensioner. Læs mere om typer og undertyper i produktbladet CCS Identifikation. 6.8 Specifikation af objekttyper I forhold til CCS Identifikation anvendes følgende egenskabsnavne. CCS identifikation Type-ID Sammensat type ID Produkt-ID Sammensat produkt ID Placerings-ID Funktions-ID Unikt egenskabsnavn CCSTypeId CCSMultiLevelTypeId CCSSingleLevelld CCSMultilevelId CCSLocationId CCSFunctionalId Til projektspecifik identifikation af typer af fx bygningsdele, kan CCS Type-Id anvendes. Retningslinjer for angivelse af CCS Type- ID er beskrevet i produktblad CCS Identifikation. CCS omfatter en metode til at overføre information om objekter, deres egenskaber og værdierne for egenskaberne digitalt mellem it-systemer. Med denne metode kan man overføre specifikation af objekttyper mellem flere parter og/eller projekter uafhængigt af projektspecifik typekodning. Se produktbladet Strukturering af egenskaber for en beskrivelse af denne metode. Som udgangspunkt benyttes angivelse af objekttyper i henhold til IFC specifikationerne. Såfremt IFC angivelse af objekttyper ikke er tilstrækkelig, angives objekttyper vha. egenskaber. De enkelte egenskaber, der anvendes til dette, skal være oprettet i CCS Egenskabsdatabasen og kan evt. have foruddefinerede værdilister. Identifikation af typer og forekomster for objekter angives ved hjælp af egenskaber.

17 Regler og principper R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Egenskaber for underobjekter Objekter vil ofte være komplekse i den forstand, at flere objekter indgår i hinanden og tilsammen udgør en helhed. Objekter indeholdt i et objekt benævnes underobjekter. Underobjekter kan betragtes og beskrives som en del af et samlet objekt eller som et selvstændigt objekt. Generelt skrives egenskaber for objekter på følgende vis, når de skrives ud i læsbar tekst: Objektnavn.Egenskabsnavn = Egenskabsværdi Vil man fx angive varmeledningsevnen for en rude, som selvstændigt objektskrives det som: Rude.Varmeledningsevne = 5,80 Figur 6: Angivelse af egenskaben varmeledningsevne for objektet Vindue 1 og varmeledningsevne for vinduets underobjekt, Rude 1, beskrevet og angivet på selve vinduet. Vil man angive varmeledningsevnen for en rude, der indgår i et vindue, vil objektnavnet for det objekt, der indgår, blive skudt ind før egenskabsnavnet, så det skrives som: Vindue.Rude.Varmeledningsevne = 5,80 Når man angiver egenskaber for underobjekter, kan man vælge at angive egenskaberne for objektet på selve vinduet eller angive egenskaberne på de enkelte underobjekter, der indgår i vinduet: fx karm, ramme og rude. For objektet vinduet kan der således angives en varmeledningsevne for det samlede objekt vindue og en varmeledningsevne for underobjektet rude, der indgår i vinduet. Figur 7: Angivelse af egenskaben varmeledningsevne for underobjektet Rude 1, beskrevet og angivet som et selvstændigt objekt. Hvis man ønsker at angive underobjektet, ruden, modelleret som et selvstændigt objekt, men som en del af objektet vindue, betragtes vinduet som et sammensat objekt. Til angivelse af egenskaber for sammensatte objekter anvendes CCS Sammensat produkt-id.

18 Regler og principper R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard 18 Figur 8: Angivelse af egenskaben varmeledningsevne for det sammensatte objekt Vindue 1 og Rude 1, hvor Rude 1 er modelleret som et selvstændigt objekt, men hvor Rude 1 beskrives og angives som et underobjekt, der indgår i Vindue 1. Figur 9: IFC-struktur hvor rude er modelleret selvstændigt Underobjekter i IFC-model I forbindelse med udveksling af bygningsmodeller ved hjælp af IFC vil IFC-strukturen se ud på følgende vis, alt efter om ruden modelleres som selvstændigt underobjekt eller som en del af objektet vinduet: Figur 10: IFC-struktur hvor rude indgår som underobjekt i vindue

19 Regler og principper R0 << Indhold Standard for udarbejdelse af objektbiblioteker bips standard Angivelse af klassifikation IfcClassification benyttes til angivelse af klassifikationssystem og klasse. IfcClassification skal udelukkende bruges til angivelse af klassen i et klassifikationssystem og ikke til angivelse af type, identifikation eller kombinationer af disse. Klassifikation vha. IfcClassification udføres ved, at der skabes en relation mellem det objekt, der klassificeres, og et klassifikationsobjekt, der både refererer til det klassifikationssystem, der anvendes, og den kode som objektet har i dette klassifikationssystem. Figur11: Klassifikation med IfcClassification (forenklet) Denne fremgangsmåde bevirker, at man sideløbende kan klassificere et objekt efter flere klassifikationssystemer. Ved angivelse af klassifikation efter CCS klassifikation angives udelukkende klassifikationskode som klassifikationsparameter. Domænet for klassifikationen angives i form af den klassifikation, der henvises til, således at ved klassifikation efter CCS Klassifikation af bygningsdele vil parametrene for IfcClassification være følgende: Name: CCS Classification of Construction elements Source: CCS Edition: R0 EditionDate: Klassifikationen for bygningsdelen vindue vil således være angivet i form af et IfcClassificationItem med Title angivet til QQA, og en relation til et IfcClassification-objekt, som angivet ovenfor.