INDSATSER DER FREMMER ÆLDRES MENTALE SUNDHED

Transkript

1 ET SYSTEMATISK LITTERATURSTUDIE AF INTERNATIONALE UNDERSØGELSER UDARBEJDET AF CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE VED AARHUS UNIVERSITET

2 SAMMENFATNING 2 Titel Indsatserderfremmerældresmentalesundhed Undertitel Forfattere Afdeling Særligtbidragtil rapportog undersøgelse Udgivelsesår 2017 Redaktionafsluttet Finansielstøtte Etsystematisklitteraturstudieafinternationaleundersøgelser JanniNiclasen,LisbethLund,CarstenObelogLarsLarsen CenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet SigneHerbersPoulsen,LotteLangkilde,JosefineDalsgaardsamtstudentermedhjælpere SidselReese,LineLundLaursenogCeciliaHøgfeldt December2016 RapportenerbestiltogudarbejdetpåvegneafSundhedsstyrelsen CenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitetudvikler,understøtterogfremmer samarbejdemellemforskerevedaarhusuniversitetogdetomgivendesamfundindenforsund0 heds0ogvelfærdsområdet. CenterforSundhedssamarbejdeløserforskningsbaseredeopgaverisamarbejdemed vidensmiljøerpåaarhusuniversitet(health,arts,scienceandtechnologyogaarhusbssog isamarbejdemedførendeforskerefraind0ogudland. Læsmereogkontaktospå

3 SAMMENFATNING 3 INDHOLD Sammenfatning Indledning Rapportensformål Rapportensopbygning Afgrænsningafundersøgelsen Teoretiskramme:mentalsundhedhosældre Mentalsundhedogpsykisksygdom Detsocialeaspekt Kriterierformentalsundhedogvellykketaldring Omlitteraturstudiet Søgestrategi Kvalitetsvurdering Indsatserderstyrkerældresmentalesundhed Individrettedeindsatser Karakteristikahosdenældre Indholdogopbygning Implementering Indsatserihjemmeplejen Danskeindsatser Overvejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser Litteraturliste...54

4 SAMMENFATNING 4 Sammenfatning Densamledegruppeafældreover65årbliverstadigstørresomfølgeaf enforbedretsundhedogvelfærd.nogleældrevilidenalderacceptere atblivesetsomældre,mensandreforbinderbetegnelsenmedetkarike0 ret og medieskabt billede af ældre mennesker som en plejekrævende byrde,deikkekanidentificeresigmed.enstorgruppeafisærdeyngre ældreerraske,istandtilatudfoldederesevner,klaredagligdagensud0 fordringerogindgåifællesskabmedandremennesker. Andreældreoplever,atalderdommenmedførerstoreændringerifor0 holdtildetliv,delevedetidligere.detkanværeudfordrendeatgåfraet aktivt arbejdsliv til en tilværelse som pensionist. Isærdeældste ældre opleveretnedsatfysiskogkognitivtfunktionsniveau,ogøgetrisikofor atdensocialekontaktsvækkesitaktmed,atvigtigepersonerideresso0 cialenetværkbliversygeellerdør.sådannealdersrelateredebelastnin0 ger kan påvirke den mentale sundhed. Forskning peger på, at den mentaleogfysiskesundhedhængertætsammenogpåvirkerhinanden. Derforkandårligmentalsundhedmedføreudfordringer,derogsåpåvir0 kerdenfysiskesundhedhosældre. Flereældreibefolkningenmedførerenstigningideoffentligeudgifter tilplejeogbehandlingafældre.deterderforcentralt,atprioritereind0 satser,derkanfremmementalsundhedogforebyggemistrivselhosæl0 dre mennesker både for at forbedre den enkeltes livskvalitet, men ogsåforatreduceredeoffentligeudgiftertilældreområdet. Siden Sundhedsstyrelsen i 2012 offentliggjorde forebyggelsespakkerne tilkommunerne,erdersketenstigningikommunernesfokuspåmental sundhedpåældreområdet,menomfangetogkvalitetenafindsatserne ersvingende.dererderforbehovforkvalificeretvidenomindsatserpå området,oghvilkeindsatserdervirkerbedstiforskelligefaserafalder0 dommen.

5 SAMMENFATNING 5 Idennerapportpræsenteresetsystematisklitteraturstudieafinternati0 onale undersøgelser, som har undersøgt effekten af indsatser, der un0 derstøtterældremenneskersmentalesundhed. Formåletmedrapportenerdermed: at præsentere en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur, der har fokus på indsatser, der fremmer ældre menne0 skersmentalesundhed at identificere fællestræk på tværs af de indsatser, som har størst effektpåældremenneskersmentalesundhed at bidrage med konkret viden til kommuner og andre aktører, der skal udvikle indsatser, som fremmer ældre menneskers mentale sundhed Endefinitionafmentalsundhed Denne rapport tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens definition af mentalsundhedsomentilstandaftrivsel,hvorindividetkanudfoldesi0 neevner, kan håndtere dagligdagensudfordringer, samtindgå i fælles0 skabermedandremennesker.ældresmentalesundhedafhængeraltså afetkomplekstsamspilmellemindividuelleressourcerogkontekstuelle betingelser. I definitionen fremhæves udover individets velbefindende ogsådetsocialeaspektogvigtighedenafældressamspilmedforskellige fællesskaber. Omdensystematiskelitteratursøgning Rapporten er baseret på en systematisk litteraturgennemgang, der re0 sulteredeiinklusionaf53videnskabeligeartikler,derallevarblevetud0 ført som randomiserede, kontrollerede forsøg. Artiklerne havde undersøgt effekten af indsatser rettet hhv. mod ældre, der bor i egen bolig,ogsomklarersigselv,ældreiegenbolig,dermodtagerhjemme0 hjælp,samtældresomborpåplejehjem. Påbaggrundafveldefineredesøgekriterierblevartiklerneindledningsvis identificeret via bloksøgninger i de videnskabelige litteraturdatabaser PubmedogPsycINFO.Herefterblevderviakædesøgningerfundetyder0 ligere en række artikler. I de systematiske bloksøgninger blev der ind0 ledningsvis identificeret 3512 artikler, der på baggrund af relevante screeningerblevreducerettil48artikler.ialt10artiklerblevidentifice0 retviakædesøgningerne.afde58artiklerlevede53optilkriteriernefor kvalitetsvurderingen,ogdissedannergrundlagfordensystematiskelit0 teraturgennemgang.40artiklerhavdefokuspåældreiegenbolig,tre

6 SAMMENFATNING 6 studier havde fokus på hjemmeplejen, mens de resterende 10 studier havde fokus på ældre på plejehjem. Nedenfor præsenteres artiklerne, derharfokuspåældreiegenboligogældrepåplejehjemsamlet(ialt 50 studier, mens studier der har fokus på hjemmeplejen præsenteres separat(ialttrestudier.afdeialt53artiklervarderingenspecifikke indsatser,derblevundersøgtimereendetenkeltstudie.derforeligger dermedikkeetvidenskabeligtgrundlagforatfremhævespecifikkeind0 satserfremforandre,omendnogleindsatser,synesmerelovendeend andre. Resultater:Indsatserderstyrkerældresmentalesundhed Påbaggrundafde50studier,derhavdefokuspådeældreselv0uanset omdeboedeiegenboligellerpåplejehjem0blevderidentificereten rækkefællestræk,dersynesathavebetydningforeffektenafengiven indsats: Karakteristikahosdenældre Effekten af indsatser for ældres mentale sundhed afhænger i høj gradafdepågældendeældre,somindsatsenomfatter.detercen0 traltforeffektenafenindsats,atældreermotiveredeforatdelta0 ge. Dette understøttes ved at imødekomme den enkeltes individuellepræferencerogbehov.deteressentielt,atdeltagerne kanseenmeningmedindsatsenogoplever,atdeterrelevantfor dem.detersamtidigtaltafgørende,atdertageshøjdefordetældre menneskesfunktionsniveau.detvilaltsåsige,atindsatsenløbende tilpasses den ældres kognitive, fysiske og helbredsmæssige funkti0 onsniveau. For ældre i egen bolig kan mere omfangsrige indsatser være passende (grundet et højere funktionsniveau, mens simple indsatserkanværeatforetrækkeforældrepåplejehjem. Indholdogopbygningafindsatsen Detspecifikkeindholdogopbygningenafenindsatsspillerogsåen rolle i forhold til påvirkning af den ældres mentale sundhed. På tværsafstudier,særligtdemderharfokuspåfysiskaktivitetsniveau, erderentendenstil,atindsatserderindeholdersocialeaspekterelr lerergruppebaseredespillerenafgørenderolleforatopnåengiven effekt.detharsamtidigtgavnligeffekt,nårsundhedsprofessionelle inddragesogbidragermedløbendesupervisionogfeedbacktildel0 tagerneiindsatserne.endeligharomfangetafindsatsenbetydning for,hvorgodtdenvirkerpåældresmentalesundhed.indsatserbør strække sig over længere tid ogindeholde flere aktiviteter. Dog er

7 SAMMENFATNING 7 detessentielt,atomfangettilpassesdeltagernesindividuellekogni0 tiveogfysiskefunktionsniveau. Implementeringafindsatsen Ihvilketomfangenindsatsimplementereserafgørendefor,hvoref0 fektiv indsatsen er. Det er centralt, at de enkelte dele i indsatsen overholdesogudføressomplanlagt.detharafgørendebetydning, om ældre deltager tiltrækkeligt i indsatsen og følger de planlagte aktiviteter.eneffektivmådeatsikrevarigimplementeringafenind0 sats kan være via indledende inddragelse af sundhedspersonalet, samtløbendesupervisionogfeedbackfradisse. Påtværsafdetrestudier,derhavdefokuspåindsatserihjemmeplejen, varderligeledesnogletendenser,dergikigen: Nårdetkommertilhjemmeplejeerdetfordetførstevigtigt,atder tagesudgangspunktiældresegnemålsætningerforhjemmeplejen. SamtidigtbørhjemmeplejenudføresmedudgangspunktiindividuR ellestøtteroghelbredsplaner. Derudover er det centralt, at kommuner og andre organisatoriske aktørerbakkeropomogerheltklarførimplementeringenafnye initiativeriværksættes. Kortlægningafdanskeindsatser Somsupplementtillitteraturstudietpræsenteresenkortlægningafnu0 værendedanskeindsatser.viaenrundspørgeblandtældrecheferneide danskekommunerblevderidentificeretenrækkeindsatser,derdirekte ellerindirektehartilhensigtatstyrkeældremenneskersmentalesund0 hed. Kortlægningen viste, at de danske indsatser ikke adskiller sig væ0 sentlig fra indsatserne i de internationale studier, men at der er en størreandelafsocialeindsatseridanmark.deflesteafdedanskeind0 satserhenvendersigtilældreiegethjemoginddragerdirekteellerindi0 rekte sociale komponenter. Der tilbydes indsatser med fokus på fysisk aktivitetideflestekommuner,menkunganskefåkognitivtorienterede indsatser. Overvejelservedudviklingaffremtidigedanskeindsatser Medudgangspunktiovenståendetendenser,kanfølgendeanbefalinger anvendessominspirationiforbindelsemedimplementeringaffremtidi0 geindsatseridedanskekommuner:

8 SAMMENFATNING 8 Forindividrettedeindsatser: Tilpasindsatsernetildenenkelteældreskarakteristika Den enkelte ældres motivation er afgørende for en indsats effekt. Indsatserne skal kunne tilpasses den enkeltes fysiske og kognitive funktionsniveau,samtderesbehovogpræferencer.identificeringaf dissebehovkanf.eks.understøttesafenelektroniskplatform,hvor kommunerneunderstøttesisystematiskogløbendeatkunneidenti0 ficeredenenkeltesudfordringerogbehoviforholdtilmentalsund0 hed. På det grundlag kan kommunerne tilbyde de bedst egnede indsatsertilældreogløbendetilpassedisseindsatsertildenenkelte. Sådanneelektroniskeløsningereksistererikkeidag. Inddrag sociale komponenter i indsatserne og styrk den mentale sundhed Indsatserderergruppebaserede,oghvorsocialeaktiviteterindgår som en del af indsatsen, har en positiv effekt på ældres mentale sundhed.detkanderforværehensigtsmæssigtatudbydeindsatser, som inkorporerer det sociale som f.eks. gruppebaserede trænings0 programmer. Fokuserpåhelhedsorienteredeindsatser Der er behov for helhedsorienterede indsatser, der integrerer de enkeltetilbud,ogsomsammentænkerforskelligeaspekterafældre menneskers liv. Det gælder både for den enkelte, men også for kommunerne. For den enkelte ældre betyder det, at de indsatser, der tilbydes, bør sammentænkes ud fra et livsløbsperspektiv med udgangspunkt i hans/hendes fysiske og kognitive funktionsniveau. Hvisældreskalopnåenvellykketalderdom,skalindsatsområderne tænkessammen,såældrefortsatkanleveenmeningsfuldogpro0 duktiv tilværelse. Noget lignende bør gøres fra kommunalt hold, hvormanligeledesbørhaveoverblikover,hvilkeindsatserdertilby0 destilældre. Etablersystematiskopfølgningogevalueringafindsatserneseffekt Indsatserseffektafhængerafdenkonkretekontekst,deimplemen0 teresisamtafdeltagerne.deterderforvigtigt,atdersystematisk følges'op'og'evalueres'på'indsatsernes'effekt.'de'indsatser'der'ud0 bydes i de fleste kommuner er ikke koordinerede på nuværende tidspunkt.deteressentielt,atindsatsernekoordineres,ogatdersy0 stematisk$følges$op$og$evalueres$på$indsatsernes$effekt.$i$denne$for0 bindelseerderbehovforatudviklemetoderogredskabertilat

9 SAMMENFATNING 9 understøtte systematisk opfølgning og videndeling. En landsdæk0 kendeelektroniskplatformkanf.eks.væreenløsning,derkansikre denretteopfølgningogkoordineringafindsatserne. Prioriterimplementeringviaejerskabogmotivation Motivation er helt centralt for at sikre optimal deltagelse både blandtældre,menogsåblandtplejepersonalet.deterderforvigtigt, atdergøresenindsatsforatfremmeejerskabblandtalleinvolvere0 defordervedatsikreenoptimalimplementering. Forhjemmeplejeorienteredeindsatser: Ladældreformulereegnemålsætninger Hjemmeplejenbørtageudgangspunktienhjælptilselvhjælpstanke, dertagerudgangspunktistøtte0oghelbredsplaner,baseretpåæl0 dresegnemålsætningeriforholdtildereshverdag,snarereendide0 res sundhedstilstand. Målene for den enkeltes hjemmepleje bør løbendeevalueresogjusteresmedudgangspunktidenældresfunk0 tionsniveauogmålsætninger. Understøtuddannelseogvejledningafdesundhedsprofessionelle I takt med at hjemmeplejen skal tage udgangspunkt i ældres egne målsætninger, vil de sundhedsprofessionelle delvist få en ny rolle. Deskalihøjeregradstøtte,hjælpeogopmuntreældretilatarbejde medegnemålsætninger.foratdettekanladesiggøre,erdetcen0 tralt,atdesundhedsprofessionelleuddannesogvejledesi,hvordan de i praksis kan yde den nødvendige supervision til ældre menne0 sker. Hvaderderbehovforatundersøgenærmere? Selvomdeindsatser,somdeninternationalelitteraturgennemgangiden0 tificerede,kanbidragemedendelvidentilatkvalificereudviklingafef0 fektive danske indsatser, efterlader de sig stadig en række væsentlige spørgsmål.følgendeområderersærligtvigtigeatundersøgenærmere: Merefokuspåforebyggendeindsatsertilyngreograskeældre Udviklingafmulighedernefortilpasning til personlighed ogindivi0 duellekarakteristika Inddragelseafpårørendeogcivilsamfundetiindsatserne Understøtteatflereældredeltageriindsatserne Merekvalificeretforskningiældresmentalesundhed

10 INDLEDNING Indledning Iindledningengivesenintroduktiontilældresmentalesundhedog detunderstreges,atalderdommenoplevesforskelligtogfornogle kanværeensårbartid.samtidigtskitseresensamfundsudvikling medflereældreogetøgetbehovforstøtte.iindledningendefineres formåletmedrapporten,ograpportensopbygningogafgrænsning præsenteres. Gruppenafældreover65åreridagmarkantstørreendtidligeresom følgeafenforbedretsundhedstilstandogenrækkepolitiskesatsninger påvelfærd.detindebærerogså,atmangeældremenneskerover65år ikkekanidentificeresigmeddetkarikeredeogensidigebilledeafældre som svage og plejekrævende, som ofte optræder i medierne. En stor gruppeafisærdeyngreældreerraske,istandtilatudfoldederesevner, klaredagligdagensudfordringerogindgåifællesskabmedandremen0 neskerpåligefodmedyngremennesker. Andreældreoplever,atalderdommenmedførerstoreændringerifor0 holdtildetliv,delevedetidligere.detkanværeudfordrendeatgåfraet aktivtarbejdslivtilentilværelsesompensionist,hvormanikkepåsam0 memådesomtidligerekanbidragetilsamfundetogindgåietarbejds0 mæssigtogsocialt fællesskab. Især de ældste ældre opleveretnedsat fysiskogkognitivtfunktionsniveau,ogøgetrisikoforatdensocialekon0 taktsvækkesitaktmed,atvigtigepersonerideressocialenetværkbli0 versygeellerdør. Sådanne aldersrelaterede belastninger kan påvirke den mentale sund0 hed.ifølgeenundersøgelseforetageti2012afmarselisborg Centerfor Udvikling,KompetenceVidenblandt8830ældreover65årangavhver fjerdeældre,atdeopleverensomhed,menpåforskelligvis.deangiver, atdeofteellerafogtilfølersiguønsketaleneelleralenesammenmed andre.knaphvertiendeafdeældreopleverbeggetyperafensomhed (Wahl0Brink, Olesen, Rejkjær, Ifølge WHO lider over 15 % af personerover60årafenmentalsygdom(who,2016.forekomstener betydeligt højere i gruppen af de svageste ældre med stort behov for plejeogomsorg(seitz,purandare,conn,2010;sørensen,2001.

11 INDLEDNING 11 Nogleældrefårpåettidspunktsåstortetfysiskellermentaltbetinget plejebehov,atdemåflytteiplejeboligellerpåplejehjem.atoplevetab afkontroloveregetlivogskulleboietinstitutioneltmiljøkanmedføre forringet livskvalitet og nedsatlivstilfredshed (Baltes, 1997; Nay, 1995; SchulzHeckhausen,1996.Ældremenneskerpåplejehjemrapporterer om mere ensomhed og nedtrykthed (Rostgaard, Brünner, Fridberg, 2012ogfleredepressivesymptomersammenlignetmedældremenne0 sker, der er bosiddende i eget hjem (Grayson, Lubin, Van Whitlock, Forringetmentalsundhedpåvirkerdenfysiskesundhed,daderforegår en vekselvirkning mellem fysiske og psykiske symptomer på sygdom (WHO,2016.Dårligmentalsundhedhosenstøtvoksendepopulationaf ældremenneskerkanderforforventesatmedføreenmarkantstigningi fremtidenssundhedsudgifterindenfordetpsykiskesåvelsomdetsoma0 tiskeområde. Flereældreogetøgetprespådenoffentligesektor NogleafdestoreårgangeiDanmarkfraefterkrigstidenharnået,ogvil fortsatnåpensionsalderenindenfordekommendeårtier.forbedringeri behandling af sygdomme og den generelle sundhedstilstand samt en rækkepolitiskesatsningerpåvelfærdhardesudenforlængetbefolknin0 gens levealder væsentligt. I befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik anslås det, at hver fjerde dansker vil være 65 år eller ældre i 2040(DanmarksStatistik,2016.Detestimeres,atdertildentidvilvæ0 reoverhalvandenmilliondanskereover65år,sammenlignetmedgodt enmillionidag enstigningpånæsten50%(danmarksstatistik,2016. Pådenenesideerderaltsåenstorandelafgruppenafdanskereover 65år,derleveretsundtliv,ogsomhåndtererdagligdagensudfordrin0 ger, udfolder sine evner og bidrager til fællesskabet. Denne gruppe af danskereleverikkeoptildetnogetkarikeredebillede,deriøvrigthar været af ældre mennesker som en svag gruppe, der er pleje0 og om0 sorgskrævende. Omvendtmedførerdetdogalligevelenrækkeudfordringerfordenof0 fentligesektoriformafstigendeudgiftertilhjælpogbehandling,atdet faktiskeantalafældreerstigende(sefigur1. Sundhedsøkonomiske beregninger peger på, at der i årene fremad vil skeenmarkantstigningiudgifter,ogatdennestigningvilfindestedi

12 INDLEDNING 12 kommunalthjemmeplejeregi snarere end i hospitalssektoren som kon0 sekvensafenpolitiskbeslutningom,atældreskalbliveboendelængst muligt i eget hjem (Kjellberg, Med uændrede standarder for hjemmeplejeviludgifternestigemed10%iår2020,med50%iår2030 og72%iår2035(kjellberg,2016.! Behovforvidenomindsatser,derfremmermentalsundhedhosældre I Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakke om mental sundhed er der blandtandetfokuspåindsatser,derkanstyrkeældremenneskersmen0 tale sundhed (Sundhedsstyrelsen, Siden Forebyggelsespakken blevudarbejdeti2012,erdersketenstigningfra40%i2013til50%i 2015iandelenafkommuner,derinddragermentalsundhedsomendel af deres indsats på ældreområdet (Christiansen, Holmberg, Hærvig, Christensen,Rod,2016.Påtrodsafdetteøgedefokus,erdeindsat0 ser,dertilbydesideenkeltekommunertilsyneladendeafsvingendeom0 fang og kvalitet. F.eks. tilbyder alle kommuner de lovmæssige forebyggendehjemmebesøgtilborgereover80år omvendterdetde færrestekommuner,derharudarbejdetensamletstrategipåområdet. Dererderforbehovforetintensiveretfokuspåindsatser,dereffektivt fremmermentalsundhedhosældreogforebyggermentaleproblemer. Detgælderbådeforældremennesker,derideneneendeafspektret leveretaktivtogselvstændigtliv,oghvorsundhedsfremmendeindsat0 servilværeifokus.menogsåfordesårbareældre,dererudfordret,og derforharbehovforforebyggendeindsatser. Denne rapport har som formål at bidrage med kvalificeret viden til, hvordansådanneindsatserkanunderstøttesmedudgangspunktiensy0 Figur1:Samledeomkostningerperpersonårtilbehandlingogplejefordeltefterkønogalder. Årligtgennemsnitfor Kilde:Sundhedsstyrelsen2015

13 INDLEDNING 13 stematiskgennemgangafdeninternationalevidenskabeligelitteraturpå området. Internationaltseterderlavetenrækkesystematiskegennemgangeafind0 satsertilældre,mendissehartypiskhaftfokuspåsårbareældreogspeci0 fikke indsatsområder, f.eks. fysisk aktivitet, eller brug af assisterende robotter.detgælderogsåfortodanskelitteraturstudier,derfindespåom0 rådet. Socialstyrelsen har i 2013 gennemgået internationale rehabilite0 ringsindsatser,menssundhedsstyrelsenharafdækketindsatsermedfokus på fysisk aktivitet og deres betydning for mental sundhed hos ældre (Nielsen,Langberg,Rasmussen,2013;Sundhedsstyrelsen,2010.Derfin0 des,tilvoreskendskab,ikkesystematiskelitteraturstudierdergårpåtværs afindsatsområderoginkludererforskelligtindhold,eksempelvisbådeind0 satsermålrettetfysiskaktivitetogpsykologiskorienteredeindsatser. 1.1Rapportensformål! Detoverordnedeformålmeddennerapporter: atpræsentereensystematiskgennemgangafdenvidenskabeligelitte0 raturderharfokuspåindsatser,derskalfremmeældremenneskers mentalesundhed atidentificerefællestrækfordeindsatser,somharstørsteffektpåæl0 dremenneskersmentalesundhed at bidrage med konkret viden til kommuner og andre aktører, der skal udvikle indsatser, som fremmer ældre menneskers mentale sundhed 1.2Rapportensopbygning Rapporten indledes med en introduktion, der skitserer alderdommens særligeudfordringeriforholdtilmentalsundhedsamtensamfundsud0 viklingmedflereældreogetøgetprespådeoffentligeudgifter.ikapitel 2 defineres mentalsundhed og de sociale omgivelser, som er centrale forældresmentalesundhedfremhæves.ikapitel3gennemgåsmetoden for det systematiske litteraturstudie herunder udvælgelseskriterier, søgestrategierogkvalitetsvurdering.ikapitel4præsenteresresultaterne aflitteraturstudietopdeltiindividrettedeindsatserogindsatserihjem0 meplejen.forstudiernemedfokuspådeældreselvertemaerne:karakr teristika hos den ældre, indhold og opbygning af indsatsen, samt imr plementering af indsatsen. For hjemmeplejen er temaerne: fokus på

14 INDLEDNING 14 ældresegnemålsætningerforhjemmeplejensamtkommunalparathed. Ikapitel5skitseresdedanskeindsatserviakontakttilældrechefernei dedanskekommuner.rapportenafsluttesmedkapitel6,hvorderfrem0 læggesenrækkekonkreteanbefalingertiludviklingaffremtidigeindsat0 ser,derkanstyrkeældresmentalesundhed. De detaljerede beskrivelser af indsatser og de videnskabelige artikler, som ligger til grund for litteraturstudiet indgår ikke som del af selve rapporten,menertilgængeligeiappendiks Afgrænsningafundersøgelsen Dererforudforgennemgangenaflitteraturenogudarbejdelseafdenne rapportforetagetenrækkevalg,derharbetydningforindholdetogre0 sultaterneafrapporten: Ældreialderen65årogopefter Fokusfordennerapporterindsatserrettetmodældrefraca.65år og opefter. Begrebet ældre refererer til personer over 65 år, men detervigtigtatunderstrege,atderertaleomenmegetheterogen gruppe.pådenenesideunderstøttesdenaldersmæssigeafgræns0 ningaf,atmange650årigeerpåvejudafarbejdsmarkedet,ogatder fordeflestesvedkommendeskeretfaldikognitivtogfysiskfunkti0 onsniveauomkringdennealder.derforforbindermangeforskerepå området også dette alderstrin med begyndelsen på alderdommen (Stuart0Hamilton,2012.Pådenandensideerderfordetenkeltein0 dividtaleomenirrelevantafgrænsning,daetindividdenenedagvil kunneværeudenfordennegruppe,ogdennæstedagtilhøreden. Derudoverinkludererældregruppeniundersøgelsenetmegetbredt aldersspænd.ældreidennegruppekanbefindesigforskelligesteder i livet, ogderfor er de i mange henseender ikke relevante at sam0 menligne. Oprindeligt var intentionen at have et snævert fokus på de yngre ældre,altsådeca årige.dogvistedetsighurtigtikkeatvære muligtmedetsådanskelipraksis,idetdeinkluderedestudiertypisk havdeennedrealdersgrænse(påca.65år,meningenøvrealders0 grænse. 1 AppendikskanrekvireresvedatkontakteCenterforSundhedssamarbejdevedAarhus Universitetwww.susa.au.dk

15 INDLEDNING 15 Mentaltsundhedsfremmendeogforebyggendeindsatseriprimær sektoren Rapportenomfatterbådeindsatser,hvisfokuserafsundhedsfrem0 mendeogforebyggendekarakter(seboks1. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er ikke adskilte, menderimodoverlappendeogindbyrdesforbundnetilgange(who, 2004.Derbliveridennerapportikkeskelnetmellem,hvorvidtind0 satserne er af sundhedsfremmende eller forebyggende karakter. I rapportenerderfokuspåindsatser,derunderbyggerprimærogse0 kundær forebyggelse med ønsket om at fremme mental sundhed, menogsåatforebyggementalesundhedsproblemeriatopstå. Fokuspåmentalsundhedibredforstandogikkepsykisksygdom Rapportenharfokuspåmentalsundhedibredforstandogikkepå ældre,derudvisertegnpåpsykisksygdomsomf.eks.depressionel0 lerdemens(ogsåkaldettertiærforebyggelse,seboks1.selvomder ikke er fokus på indsatser målrettet egentlige diagnoser, skal det bemærkes,atderalligevelertaleometkontinuumfraingensymp0 tomertilsymptomerpåsygdom. Boks1: Mentalsundhedsfremmeogforebyggelse Sundhedsfremmeharfokuspåatfremmementalsundhedvedat: øgepsykiskvelvære,kompetencerogrobusthed skabestøttendemiljøer fremmeønskværdigetilstandeogsundhed Forebyggelseharfokuspåathindreudviklingenafsygdommeellerpsykoso0 cialeproblemeriatopstå.dertagesudgangspunktitankenom,atdergår utilsigtede hændelser forud for sygdommen. Forebyggelse kanoverordnet inddelesi: Primærforebyggelse,somrettersigmodraskeældremeddetformålat forebyggesygdom,førdetopstår Sekundær forebyggelse, som retter sig mod individer med subkliniske niveauerellerforhøjedesymptomerpåsygdom.formåleteratreduce0 resymptomerogforebygge,atdeudviklersigtildiagnosersamtatbe0 grænsesygdomogrisikofaktorertidligtiforløbet. Tertiær forebyggelse, som har til formål at reducere varigheden og sværhedsgradenafalleredeopståendelidelserogdermedforhindre,at debliverkroniske.

16 INDLEDNING 16 Universelleogmålrettedestrategier Udover en skelnen mellem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser,kanindsatserneogsåvariereiforholdtiltilgang.herskel0 nes mellem universelle, selekterede og målrettede strategier. En universelstrategirefererertilinterventionerrettetmodhelebefolk0 ningen,hvoralleharmulighedforatdeltageiinterventionen,uaf0 hængigtafrisikostatusellersymptomniveau 2.Enselekteretstrategi erprogrammer,dererrettedemodgrupper,deransesforatværei højrisikoforatudvikleengivensygdom,eksempelvisældremenne0 sker med en genetisk eller social prædisposition for at udvikle de0 mensellerdepression 3. Densidsteerdemålrettedestrategier,der erhenvendttilældre,someksempelviserstilsiddendeogderforik0 keharmegensocialkontakttilandremennesker 4 (DurlakWells, 1998.Idennerapportmedtageslitteratur,deranlæggerenuniver0 selellermålrettetstrategi.selekteredeprogrammererekskludere0 de, idet indsatser målrettet specifikke grupper ikke er del af fokus fordennerapport. 2 UniversellestrategierdefineresafWHOsom Thoseinterventionsthataretargetedatthe generalpublicortoawholepopulationgroupthathasnotbeenidentifiedonthebasisof increasedrisk (WHO, SelekteredestrategierdefineresafWHOsomindsatserder TargetsindividualsorsubM groupsofthepopulationwhoseriskofdevelopingamentaldisorderissignificantlyhigher thanaverage,asevidencedbybiological,psychologicalorsocialriskfactors (WHO, MålrettedestrategierdefineresafWHOsomindsatserder TargetshighMriskpeoplewho areidentifiedashavingminimalbutdetectablesignsorsymptomsforeshadowingmental disorderorbiologicalmarkersindicatingpredispositionformentaldisorderbutwhodonot meetdiagnosticcriteriafordisorderatthattime (WHO,2004

17 TEORETISK RAMME: MENTAL SUNDHED HOS ÆLDRE Teoretiskramme:mentalsundhedhosældre Ikapitel2defineresmentalsundhed,ogdenteoretiskerammefor rapportenpræsenteres.detsocialesamspilmellemældreogomgim velsernefremhæves.samtidigtunderstregesdet,atdereretbehov foratfokuserepåbådeobjektiveogsubjektivekriterierforsundhed foratforståældresmentalesundhedogenvellykketalderdom. Dereksistereridagenrækkeforskelligedefinitionerafbegrebetmental sundhed. Den mest udbredte og internationalt anerkendte definition er udvikletafverdenssundhedsorganisation, WHO(WorldHealthOrganisa0 tion(who,2001, (seboks2.deterogsåden,derliggertilgrund forsundhedsstyrelsendefinitionafmentalsundhed,somdennerapport baserersigpå(sundhedsstyrelsen,2012.hererfokuspå,ihvilkengrad individetkanudfoldesineevner,kanhåndteredagligdagsudfordringerog stress,samtindgåifællesskabermedandremennesker.dermedindehol0 derdefinitionentodimensioner: Ensubjektivoplevelsesdimension Enfunktionsorienteretdimension Hvisetindividskaltrives,skalindividetaltsåbådefølesiggodttilpasog samtidigværeistandtilatklarehverdagensudfordringer. 5 PåengelskdefineresmentalSundhedafWHOsom astateofwellmbeinginwhichevery individualrealizeshisorherownpotential,cancopewiththenormalstressesoflife,can workproductivelyandfruitfully,andisabletomakeacontributiontoherorhiscommunity (WHO,2014.

18 TEORETISK RAMME: MENTAL SUNDHED HOS ÆLDRE 18 Boks2 WorldHealthOrganisationsdefinitionafmentalsundhed AlleredevedWorldHealthOrganisations(WHOgrundlæggelsei1948var derfokuspåmentalsundhed,ellermentalhygiejne,somdetblevbetegnet dengang.mentalhygiejneblevdefineretsomdeaktiviteterogteknikker, dervarmedtilatfremmeogopretholdeindividetsmentalesundhed.men0 talsundhedderimodblevsetsomentilstand,derkunnevarierehosden enkeltesomfølgeafbiologiskeogsocialefaktorer(bertolote,2008.siden daerbegrebetfleregangeblevetredefineret(who,2001,2014. Mentalsundheddefineressomentilstandafvelbefindende,hvoretindivid: eristandtilatudfoldesitegetpotentiale kanhåndteredagligdagensudfordringer kanarbejdeproduktivt kanbidragepositivttilsamfundet Mentalsundhedogpsykisksygdom Iovenståendedefinitionafmentalsundhederderaltsåfokuspåpositive dimensionerogenforståelse,derrummermereendfraværetafpsykisk sygdom.derudoveranvendesdefinitionensomudgangspunktforflereaf deførendemodeller,dererudviklettilatforståmentalsundhedindenfor desidstetiårstid.modellerneanderkenderalle,atdereretskelmellem mentalsundhedogpsykisksygdom0ogmentalsundhedkansessomen dimension,dergårpåtværsafpsykisksygdom(sefigur1. Figur1:Illustrererskelnenmellem psykisksygdom ogmentalsundhed.inspi0 reretafkeyes(2002

19 TEORETISK RAMME: MENTAL SUNDHED HOS ÆLDRE 19 Deterpådenenesidemuligtatværementaltsund,selvommanerpsy0 kisksyg.pådenandensideerdetogsåmuligtathavedårligmentalsund0 hed,selvommanikkeharenegentligpsykisksygdom.enperson,derer diagnosticeret med en svær psykisk lidelse, eksempelvis skizofreni, men somsamtidigharethøjtpsykosocialtfunktionsniveau,etpositivtselvbil0 lede,ogsomdeltageraktivtisamfundet,vilblivebetegnetsomværende mentalsund(ogsåkaldetflourishingafkeyes,seboks3ogfigur1. Idennerapporterfokusrettetmodindsatser,somhartilformålatstyrke ældremenneskersmentalesundhedforderigennemathjælpedemmed atbevareethøjtniveauafmentaltvelbefindende,optimisme,energiog socialtfunktionsniveauogdervedmindskerisikoenfor,atdeudvikleren følelseaftomhed,stagnationogsocialisolation. Boks3 Psykisksygdomogmentalsundhed Psykisksygdomogmentalsundhedkananskuessomtoforskelligedimensi0 oner,somforeslåetafkeyes(keyes,2002,2005,2007;vaillant,2003: Den ene dimension, psykisk sygdom, spænder fra fraværet af psykisk sygdomtilsværpsykisksygdom. Denandendimension,mentalsundhed,gårfraetminimumafmental sundhed, languishing, til et optimalt niveau af mental sundhed, floum rishing. IfølgeKeyeserman: flourishing, ellermentalsund,hvismanhar et højt niveau af subjektivt mentalt velbefindende,er optimistisk, har energi, er målrettet, har et positivtselvbilledeogethøjtpsykosocialtfunktionsniveau. languishing, eller psykisk udtrættet, hvis man har et lavt niveau af mentaltvelbefindende,hvisenstilstanderprægetafetlavtselvværd, enfølelseaftomhed,socialisolationogpåandenvisetlavtpsykosocialt funktionsniveau. 2.2Detsocialeaspekt Forskningitrivselhosældreviser,atældrekanopleveligesåhøjgradaf trivsel,somyngremenneskertiltrodsforaldersrelateredebegrænsninger ogetsvækketfysiskogkognitivtfunktionsniveau(mehlsen,2007.mental sundhedafhængerafetkomplekstsamspilmellemindividuelleressourcer og omgivelsernes krav og støtte (Lawton Nahemow, At ældres socialesamspilmedomverdenenharbetydningforderesmentalesund0 hed er bl.a. belyst gennem den økologiske udviklingsteori (BronfenbrennerCeci,1994.Herfremhævesrelationenmellemdetso0 cialemiljøogindividetsometgensidigtforhold,hvorbeggeparterpåvir0 kerogpåvirkesafhinanden.

20 TEORETISK RAMME: MENTAL SUNDHED HOS ÆLDRE 20 Figur2:Illustrererindividetssamspilmedomgivelsernepåforskelligeniveaer. Deforskelligesystemerpåvirkerindividetietdynamisksamspilogdanner grundlagfordennesmentalesundhed(sefigur2: De nærmeste systemer: Fællesskab med de nærmeste relationer, herunderfamilieogvenner,somgivertryghed,ogmedhvemindivi0 detdelerudgangspunktogværdier. Deperiferesystemer:Dagligdagensandrefællesskabersomfritidsak0 tiviteter,interessefællesskaberogplejecenter. Deoverordnedesystemer:desystemer,derbidragermeddenkultu0 relleogsamfundsmæssigekontekst,herunderpolitiskebeslutninger, lovgivningogreformervedr.ældremennesker,omtaleafældreime0 dierne.strukturerderharindflydelsepågrundvilkårenefordenenkel0 teældresliv.dissesystemerpåvirkerindividetpåetmereoverordnet plan. De tidsmæssige systemer: begivenheder over et livsforløb. Hvordan begivenhedertidligereideældreslivpåvirkeralderdommen.

21 TEORETISK RAMME: MENTAL SUNDHED HOS ÆLDRE Kriterierformentalsundhedogvellykketaldring Foratforståmentalsundhedhosældremenneskerermannødttilatha0 vefokusbådepåsåkaldteobjektiveogsubjektivekriterierforfunktionsni0 veau. Hvis vi alene anlægger objektive funktionskriterier for ældre mennesker,altsåhvormegetdeobjektivtsetkanklare,vilmangepåden baggrundkunnevurderessomhavendeforringetmentalsundhed.mentil trodsforetnedsatobjektivtfunktionsniveau,viserdetsig,atældregene0 reltopleverligesåhøjsubjektivtvelbefindendesomtidligereilivet.deres trivselkanaltsåfremmespåtrodsafnegativeobjektivefunktionskriterier. Nårtrivslenforbedresfårældremerelysttilogmodpåatinvolveresigi omverdenen,hvilketsomkonsekvenskanfremmederesobjektivefysiske ogkognitivefunktionsniveau(diener,suh,lucas,smith,1999. Boks4 Vellykketaldring Begrebetvellykketaldringvandtforalvorindpasivesteni1980erneog 1990erneienperiode,hvormanellersvarbegyndtatanskueældresom enbyrde,somfølgeafdenstigendegruppeafældre(hashøj,2011.idag erderogsåfokuspå,atflereældrefungererpåethøjtniveauogbidrager positivttilsamfundet.derskelnesmellem: patologiskaldring:prægetaffysiskogpsykisksygdom,f.eks. demens normalaldring:karakteriseretvedikke0patologiskeændringeri funktionsniveauet,somernormalefordengivnealder vellykketaldring:ældremenneskerudenellermedmegetbe0 grænsetfunktionsnedsættelse Forskningpåområdetharpegetpå,atdetervigtigtikkekunatsepåfra0 værafsygdom,reduktionikognitivtfunktionsniveausamtfysiskfunkti0 onsnedsættelsemenogsåatfokuserepå,hvordandenældreselvføler, athan/hunhardet(mehlsen,2007. Detanerkendes,atdetiligesåhøjgradhandleromatleveresilient,me0 ningsfuldtogproduktivtmeddefysiskeogkognitivefunktionsnedsættel0 ser,deruvægerligtfølgermedalderdommen.forskerehareksempelvis fundet,attiltrodsfor,atdeflesteældreikkeleveroptildeobjektivekri0 terierforenvellykketaldring,vurdererdealligevelsigselvsomhavende enhøjlivskvalitetogdermedenvellykketaldring(depp,vahia,jeste, 2010;Montrossetal.,2006.Iforlængelseheraffinderman,atoptimis0 me,effektivemestringsstrategieroginvolveringisocialeogsamfunds0 mæssigeaktiviteterertættererelaterettilenvellykketalderdomend traditionelleobjektivemålforsundhedogtrivsel.sådanneresultaterta0 leraltsåfor,atderisærliggradblandtældreogsåbørværefokuspåde subjektivemålformentalsundhed.

22 TEORETISK RAMME: MENTAL SUNDHED HOS ÆLDRE 22 Nårdenmentalesundhedogenvellykketaldring(seBoks4skalvurde0 res,erdetderforvigtigtikkekunatsepådetumiddelbartmålbare(objek0 tivekriterier,menogsåhuskeatspørgetildenældresegenoplevelseaf trivselogtilfredshedmedlivet(subjektivekriterier.

23 3. OM LITTERATURSTUDIET 23 3.Omlitteraturstudiet Ikapitel3redegøresfor,hvordandetsystematiskelitteraturstudieer gennemført.detomfatterenpræsentationaf,hvordandeforskellige indsatsererudvalgtilitteraturstudiet,deanvendtesøgestrategier, samthvordandererforetagetenkvalitetsvurderingafdeidentificem redestudier. Denne$rapport$baserer$sig$på$et$systematisk$litteraturstudie,$ogsåkaldet et systematiskreview.etsystematiskreviewerenvidenskabeligme0 todetilatskabeoverblikoverenstormængdepubliceretforskning,som findesidevidenskabeligedatabaser.detsystematiskelitteraturstudieer opstillet og udført med udgangspunkt i PRISMA retningslinjerne 6 (PRISMA,2015. Idetsystematiskereviewerderudelukkendeinkluderetsåkaldtrando0 miseredekontrolleredeforsøg(rct.dererbådemedtagetstudier,der havde som formål at fremme positiv mental sundhed, altså sundheds0 fremmendeindsatser,ogstudiermeddetformålatforebyggementale sundhedsproblemer hosældre(ca.65+år.herunderindgår indsatser, derentenharetuniverseltfokuselleretmålrettetfokus.ilitteraturstu0 dietblevderialtidentificeret53artikler,derlevedeoptildeopstillede inklusionskriterier(jf.boks5. 3.1Søgestrategi Litteraturentildetsystematiskereviewblevsøgtidevidenskabeligeda0 tabaserpubmedogpsycinfo.dererindledningsvisforetagetsystemati0 ske bloksøgninger efterfulgt af en række kædesøgninger. De systematiske søgninger blev gennemført i perioden maj0august Der er kun inddraget randomiserede kontrollerede forsøg med studie0 populationeroverca.65år,ogkunstudierudførtienvestligkontekstog publiceretindenfordesenestetiår. 6 PRISMAerforkortelsefor PreferredReportingItemsforSystematicReviewsandMeta3 Analysis (PRISMA,2015.

24 3. OM LITTERATURSTUDIET 24 Dererudvalgt!artikler,derprimærtellersekundærtharfokuspåmental sundhedellermentaltvelvære,herunderstudierderinddragerindikato0 rer#på#positiv#mental#sundhed#så #som#livstilfredshed,livskvalitetogmenm talt velbefindende. Negative mentale sundhedsindikatorer, herunder symptomerpådepression,angst,stressogensomhederligeledesinklu0 deret,hvisdehavdeetuniverseltellermålrettetfokus.studiermedfo0 kus på kliniske grupper er altså ekskluderet. Detaljerne for søgestrategienerbeskrevetiappendiks 7. Boks5: Resultaterfradensystematiskelitteratursøgning Samletset blevder identificeret3512artikler i PubMed og PsycINFOpå baggrund af dedefineredesøgekriterier(jf. Appendiks. Artiklerne inklu0 derrandomiseredekontrolleredestudier(rct,meta0reviews,systemati0 ske reviews og meta0analyser.påbaggrundafartiklernestitlerblev582 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning af artiklernes abstracts blev432studierekskluderet.afderesterende150studier,hvisfuldetekst blevgennemlæst,levede48rctstudieroptilinklusionskriterierne.der0 næst blev referencelisterne i meta0reviews, de systematiske reviews og metaanalyserne gennemgået med det formål at identificere yderligere studier af relevans for de opstillede inklusionskriterier. På den baggrund identificeredesyderligere10rctstudier,hvilketialtefterlod58studiertil kvalitetsvurderingen. Udfrakvalitetsvurderingenafde58artiklerblev23studiervurderettilat væreafgodkvalitet,30studierafmoderatkvalitet,mensfemstudierblev vurderettilatværeafdårligkvalitet. Defemstudierafdårligkvalitetblevekskluderet,hvilketefterlodialt53 RCTstudieridetsystematiskelitteraturstudie.Tiltrodsforat53studier blevvurderettilatværeafhøjellermoderatkvalitet,varendelstudier baseretpårelativtsmåstudiepopulationer.detskyldes,atdetanvendte kvalitetsvurderingsværktøj,ephpp,ikketoghøjdeforligenetopstudiepo0 pulationensstørrelse,hvorforendelstudiermedfådeltagereblevinklu0 deretidensystematiskelitteraturgennemgang. DeenkelteartiklersamtindsatserneerbeskrevetideltaljeriAppendiks. 3.2Kvalitetsvurdering Der$ blev$ gennemført$ en$ kvalitetsvurdering$ af$ de$ identificerede$ studier$ på#baggrund#af#retningslinjerne#fra#theeffectivepublichealthpractice Project(EPHPPogmedudgangspunktiQualityAssessmentToolforQuM antitative Studies Dictionary (Effective Public Health Practice Project (EPHPP,2009.Artiklerneblevkvalitetsvurderetudfrasekskriterier: 7 AppendikskanrekvirereshosCenterforSundhedssamarbejdevedAarhusUniversitet

25 3. OM LITTERATURSTUDIET 25 gradafselektionsbias studiedesign confoundere blinding dataindsamlingsmetode bortfald Baseret!på#hver#af#de#seks#kriterierblevstudierneskvalitetoverordnet vurderet som enten god, moderat eller svag. Studier, hvis kvalitet var moderatellergod,blevinkluderetidensystematiskelitteraturgennem0 gang.studierneblevekskluderetfradenendeligegennemgang,hvisde samletblevvurderettilatværeafsvagkvalitet 8. 8 Tabellernevedr.kvalitetsvurderingenkanrekvireresvedatkontakteCenterforSundheds0 samarbejdevedaarhusuniversitetwww.susa.au.dk

26 4. INDSATSER DER STYRKER 26 4.Indsatserderstyrkerældresmentalesundhed Ikapitel4præsenteresresultaterneaflitteraturstudiet.4.1redegør forresultaterfrastudierafindividrettedeindsatsermedfokuspåde ældreselvmuafhængigtafomdeboriegenboligelleriplejebolig.en rækkefællestræk,somharbetydningforindsatserneseffek,teridentim ficeretiforholdtil:1karakteristikahosdenældre,2indholdogopm bygningafindsatsensamt3implementeringafindsatsen.4.2 præsentererresultaterfrastudierafindsatserihjemmeplejen. I litteraturstudiet blev der identificeret 53 RCT studier rettet mod at fremme ældres mentale sundhed eller forebygge mentale problemer. Mens50studierhavdefokuspåældreiegenboligellerpåplejehjem, havdetrestudierfokuspårestruktureringafindsatserihjemmeplejen. Ingenafde53indsatserblevevalueretimereendetenkeltstudieoger dermedikkeevalueretpåtværsafflereforskelligestudiepopulationer. Pådenbaggrundforeliggerderaltsåikkeetkvalificeretvidensgrundlag foratfremhæveenkelteindsatserfremforandre.dererimidlertiden række fællestræk, der går på tværs af de inkluderede indsatser, som synesathavebetydningfor,hvorvidtderopnåsenpositiveffektafen givenindsats. 4.1Individrettedeindsatser Trefællestrækgikpåtværsafstudierneogsynesathaveenbetydning for,hvorvidtderopnåsenpositiveffektafengivenindsats.dissekan underinddelesi:1karakteristikahosdenældre;2indhold!og!opbyg4 ningafindsatsen;og3implementeringafindsatsen.

27 4. INDSATSER DER STYRKER 27! 4.1.1Karakteristikahosdenældre Påtværsafdeinkluderedestudiersesentendenstil,ateffektenafind0 satserafhængerafspecifikkekarakteristikahosældremennesker,som indsatsen er rettet mod. Det er forhold som motivation, individuelle præferencerogbehov,samtdenældreskognitive,fysiskeoghelbreds0 mæssigefunktionsniveau. Karakteristikahosdenældre: Motivationenhosældremenneskereressentielfor,omen indsatsharenpositiveffektpåderesmentalesundhed Indsatserneskaltilpassesdenenkelteældresindividuelle præferencerogbehov Essentieltatindsatsernetilpassesdenenkelteældresfysi0 ske,kognitiveoghelbredsmæssigefunktionsniveau Ældresmentalesundhedførindsatsenerafgørendeforef0 fekten! Denældresmotivationeressentielforomenindsatsvirker Aflitteraturstudietfremgårdet,atmotivationenerheltcentralforef0 fektenafenindsats.hvisdenældreikkeermotiveretforatdeltageiet giventtilbud,vilindsatsenikkehavedenønskedeeffekt.iflerestudier såsentendenstil,atnårældreihøjgradvarmotiveredeogengagere0

28 4. INDSATSER DER STYRKER 28 de,ogdervedietstørreomfangdeltogiindsatsen,blevderfundeten positiveffektpåderesmentalesundhed(creswelletal.,2012;dearet al., 2015; Latorre et al., 2015; Spek et al., 2008; Spek et al., 2007; Westerhof,Bohlmeijer,vanBeljouw,Pot,2010.Modsat,hvisdeik0 kevarmotiveredeogderforikkedeltog,såsingenpositiveffektafind0 satserne(bøen,dalgard,johansen,nord,2012. Det er desuden centralt, at ældre kan se sig selv i, og se en mening med,deindsatserdedeltageri.hvisdekandet,såerdetmindrevæ0 sentligt,ihvilkenformdenbliverleveret,herunderomderertaleom individuelle0,gruppe0ellerinternetbaseredeindsatser.enrækkestudi0 ervistepositiveeffekterpåtværsafindsatstyper,ogaltsåenpositivef0 fektafindsatsertilrettelagtsombådeindividuelleforløb(latorreetal., 2015;Scogin,Moss,Harris,Presnell,2014;van'tVeer0Tazelaaretal., 2009,gruppeforløb (Chippendale Boltz, 2015; Korte et al., 2015; Moss et al., 2015; Westerhof et al., 2010 og internetbaserede forløb(dearetal.,2015;speketal.,2008;speketal.,2007.medan0 dreorderdetaltsådenenkelteældresmotivationogengagement,der ercentralfordenpositiveeffekt. Eksempelvisharflerelife0reviewindsatser,ellerindsatsermedkompo0 nenterfradisseindsatstyper,vistsigathaveenpositiveffektpåældre menneskers mentale sundhed, herunder på angst0 og depressions0 symptomer(seboks6(chippendaleboltz,2015;korteetal.,2015; Westerhofetal.,2010.Disseindsatserharfokuspådeenkelteslivshi0 storier,egneoplevelserogrefleksioner.pådennemådekandenenkel0 te ældre se sig selv i indsatsen, og indsatsen bliver herved mere meningsfuldogrelevantfordenenkelte. Litteraturstudietindikeredeiforlængelseherafentendenstil,atflere mændendkvinderikkegennemførerindsatserne(chippendaleboltz, 2015;Creswelletal.,2012.Derkanværeflereårsagertildette.Enår0 sagkanvære,atnetopfordimændeneerimindretal,hardesværtved atsesigselviindsatserne,fordidederforikkefårsocialtudbytteafat deltageiindsatserne.enandenårsagkanvære, atselveindholdeter målrettetkvinder.eteksempeleryoga0ogmindfulnessindsatsenmindm fulnessmbasedstressreduction,somerenmanualbaseretmeditations0 indsats med elementer af yoga og udstræk (Creswell et al., Måskeappellererindholdetidenneindsatsimindregradtilmænd,og derforerdeikketilstrækkeligtmotiveredetilatgennemføreforløbet.

29 4. INDSATSER DER STYRKER 29 Indsatsernesskaltilpassesældrespræferencerogbehov Dersesentendenstil,atdererenpositiveffektafattilpasseindsatsen løbende efter præferencer og behov. Et studie af indsatsen Lifestyle RedesignIntervention,fandtenpositiveffektpåældreslivskvalitet,de0 pressivesymptomersamtmentaleogpsykosocialetrivsel.denneind0 satshartilformålatændreældremenneskerslivsstilmedfokuspåen helhedsorienteret tilgang. Indsatsen består både af gruppe0 og indivi0 duellesessioneroginddragernetopdenældresegnepræferencerun0 derudformningenafpersonligemålforensunderelivsstilogsundere rutinerihverdagen(clarketal.,2012 Indsatserneskaltilpassesdenenkelteældresfunktionsniveau Flere studier finder god effekt ved løbende tilpasning til deltagernes specifikke fysiske, kognitive og helbredsmæssige funktionsniveau (Awick et al., 2015; Gudlaugsson et al., Omvendt ses også en tendenstil,atdeprogrammer,deringeneffektfinder,ofteikkehartil0 passet programmet til den enkelte deltagers fysiske eller sundheds0 mæssigeniveau(nicholson,mckean,burkett,2014.! Eksempelvisfinderflerestudiermedfokuspåfysiskaktivitetgodeffekt ved løbende tilpasning til deltagernes funktionsniveau (Awick et al., 2015; Gudlaugsson et al., Et eksempel er indsatsen Walking groupintervention,derharfokuspågang.ideførstesyvugerstegin0 tensitet fra 10 minutters gang til 40 minutters gang. Alle deltagerne havdedesudenenpulsmålerpå,ogblevopfordrettilatbliveindenfor 50060%afderesmaksimalepulsreserveideførstesyvugerogderefter inden for 65075% af deres maksimale pulsreserve de resterende uger (Awicketal.,2015.Studietviste,atindsatsenhavdeenpositiveffekt på deltagernes livskvalitet. Et andet eksempel er indsatsen HighM IntensityExcerciseProgram, sombeståraføvelser, derersammensat ogvaretagetafenfysioterapeutogindividualiseretpåbaggrundafden enkeltesfunktionsniveau.denneindsatshavdeenpositiveffektpåæl0 dresfysiskefunktionsniveauogtræthed(lindelöfetal.,2013. Studierpegeriøvrigtpå,atintensivfysisktræningfornogleældrekan oplevessomovervældendehårdt,hvisikkedetertilpassetderesindivi0 duelleniveau.detkanforårsagereduceretmotivationogstørredelta0 gerfrafald(solbergetal.,2013.eraktivitetsindsatsenderimodsletikke ellerkunlidtudfordrende,kandetogsåvirkedemotiverendeogderved hellerikkehavedenønskedeeffekt(resnicketal.,2009.

30 4. INDSATSER DER STYRKER 30 Deterherudovervigtigtattilpasseindsatsentildeltagerneskognitive funktionsniveau.etstudierapporterede,atældremedethøjtkognitivt funktionsniveau havde gavn af en indsats målrettet fysisk aktivitet, mensældremedforringetkognitivtfunktionsniveauoplevedeennega0 tiveffektafindsatsenbådepåderesfysiskefunktionsniveauogdepres0 sionssymptomer(kerseetal.,2008. Boks6 Psykologiskeorienteredeindsatser: Fokusfordisseindsatsereroftemålrettetældremenneskermedforhøje0 de symptomer på eksempelvis angst og depression. Indsatserne har til hensigtatforebyggeudviklingenog/ellerforværringenafpsykiskesymp0 tomer. Eteksempelpåenpsykologiskorienteretindsatser: TheStoriesWeLiveBy Indsatsenerengruppebaseretlife0review0indsats,hvordenenkeltedelta0 gerforetagerenstruktureretevalueringafsitegetlivmedfokuspåudfor0 drende oplevelser fra fortiden. Herunder at identificere positive begivenhederogtillæggelivetpositivmening. Selveindsatsenbestårafottesessioneraftotimersvarighedmedfokus på udfordrendelivsbegivenheder og udvikling af meningsful0 delivshistorier,meddetformålathjælpedeltagernemedatmestrederes nuværendelivssituationogsættenyemålilivet.deltagernekandiskutere målsætningernemeddeandredeltagereigruppen.hversessionharfokus påforskelligelivstemaer,såsomungdom,arbejdeogkærlighed. Sessionerne bliver vejledt af en klinisk psykolog og en tera0 peut.psykologenogterapeutenharforudforindsatsendeltagetitodages uddannelsesforløb i den specifikke metode (Korte, Majo, Bohlmeijer, Westerhof,Smit,2015. Ældresmentalesundhedførindsatsenerafgørendeforeffekten I hvilket omfang den ældre oplever psykiske vanskeligheder inden igangsættelsenafenindsatsharbetydningfor,omdeopnårengavnlig effekt,efteratindsatsenerafsluttet. Flerestudierpegerpå,atdetoftesterældremednedsatsubjektivtvel0 befindende eller forringet livskvalitet inden indsatsens start, der har mestgavnafindsatsen.dettegørsiggældendebådeforindsatser,der harfokuspåfysiskaktivitet(awicketal.,2015;solbergetal.,2013,og indsatserdererpsykologiskorienterede(chippendalebear0lehman, 2012;ChippendaleBoltz,2015.Samtidigerderentendenstil,atder imindregraderengavnligeffektafindsatserneforældre,somtrives

31 4. INDSATSER DER STYRKER 31 ogoplevergodlivskvalitetvedindsatsensstart(awicketal.,2015;de Vreede et al., 2007; Kolt, Schofield, Kerse, Garrett, Oliver, 2007; Koschwanezetal.,2013;Latorreetal., Indholdogopbygning Litteraturstudietviser,atdetspecifikkeindholdogselveopbygningenaf engivenindsatsharbetydningfor,hvorgodtdenvirkerpåældresmen0 talesundhed. Indsatsensindholdogopbygningafindsatsen: Indsatser,derindeholdersocialeelementerellerergruppebase0 rede,harenpositiveffektpåældresmentalesundhed Omfangetafindsatsenharbetydningfor,hvorgavnligeffektener påældresmentalesundhed Gavnligeffektafatinddragesundhedsprofessionelleiindsatsen! Fokuspåsocialeelementeroggruppebaseredeindsatser Af litteraturstudiet fremgår en tendens til, at indsatser der indeholder sociale aktiviteter, typisk gennem gruppeaktiviteter påvirker ældre menneskersmentalesundhedpositivt.dersesentendenstil,atindsat0 ser, der er gruppebaserede eller indeholder sociale elementer, har en positiveffekt,hvadentenderertaleomfysiske,kognitive,ellerpsykolo0 giske indsatser. De sociale elementer bidrager til, at ældre mennesker finderindsatsernemeremeningsfuldeogdermedfårenpositivbetyd0 ning for deres subjektive livskvalitet og livstilfredshed (Chippendale Boltz, 2015; Clark et al., 2012; Creswell et al., 2012; Flegal, Kishiyama, Zajdel, Haas, Oken, 2007; Oken et al., 2006; Routasalo, Tilvis, Kautiainen,Pitkala,2009. Gruppeorienterede!indsatser!er!generelt!effektive Flere studier finder, at indsatser rettet mod fysisk aktivitet har en positiveffektpåældreslivskvalitetogsubjektivevelbefindende,når indsatserne finder sted i grupper (Albinet, Abou0Dest, André, Audiffren, 2016; Awick et al., 2015; Creswell et al., 2012; Cruz0 Ferreira, Marmeleira, Formigo, Gomes, Fernandes, 2015; Dorgo, Robinson,Bader,2009. Omvendtsesdet, atindividuellefysiske indsatserkanhaveeneffektpådeltagernesfysiskefunktionsniveau, menikkepåderesmentalesundhed(clegg,barber,young,iliffe, Forster, 2014; Kolt et al., 2007; Morgan, Tobar, Snyder, 2010; Nicholsonetal.,2014.Hvismanvilfremmedeltager0

32 4. INDSATSER DER STYRKER 32 nesmentalesundhed,erdetaltsåcentraltattilbudomfysiskaktivi0 tetudbydesigruppesnarereendindividuelt. EteksempelerindsatsenPrescribed10,000steps/dayintervention, somerenindsats,hvordeltagerneindividueltskalgå10.000skridt omdagen.indsatsenvistekunpositiveffektpåantalskridtomda0 gen,menikkepådeældresmentalesundhed(morganetal.,2010. EtandeteksempelerdenpsykologiskorienteredeindsatsShareyour lifestory,sombestårafskriveworkshopsforældrepåplejehjem.her blevdeltagerneopmuntrettilatskrivehistorieromderesegetliv.i løbet af hver workshop læste de deres historier højt og talte om demmeddeandredeltagere.etstudiefandt, atældre, derhavde modtagetindsatsen,fikreduceretderesdepressivesymptomersig0 nifikantsammenlignetmedkontrolgruppensdeltagere(chippendale Bear0Lehman,2012. Fokus!på!det!sociale!miljø!på!plejehjem!virker!effektivt! Der ses en tendens til, at de indsatser, som direkte eller indirekte fremmerdesocialefællesskaberogdetsocialemiljøpåplejehjem0 mene, har en positiv effekt (Chippendale Bear0Lehman, 2012; Konnert,Dobson,Stelmach,2009;Lindelöfetal.,2013;Robinson etal.,2013.! IndsatsensælrobottenParoereteksempelherpå(seBoks7.Indsat0 senbestodi,atældrepåplejehjemskulleinterageremedsælrobot0 tenparoienperiode.etstudiefandt,atældrederinterageredemed Paro,reduceredederesfølelseafensomhedogsamtidigblevdetso0 cialemiljøpåplejehjemmeneforbedret(robinsonetal.,2013. Boks7 Socialtorienteredeindsatser Socialtorienteredeindsatserhartilformålatforebyggeensomhedogde0 pressionogfremmesocialstøtteblandtældremennesker. Eteksempelpåensocialtorienteretindsatser: SælrobottenParo ParoerenrobotsælungeudvikletiJapan,somerdesignetsåledes,atden reagerer,lignerogbevægersigpåsammemådesomenrigtigsælunge. Indsatsen har til formål at forebygge ensomhed, reducere depression og fremmefællesskabetpåplejehjem.denhartilhensigtatforbedrekontak0 tenmellembeboerne,samtmellemplejepersonaletogdeældrepåpleje0 hjemmene. Indsatsen består i sin enkelthed af, at ældre skal interagere medsælrobottenparo(robinson,macdonald,kerse,broadbent,2013.!

33 4. INDSATSER DER STYRKER 33 Omfangetafindsatsenspillerenrolle Aflitteraturstudietfremgårdet,atomfangetafindsatsenharbetydning for,hvorgavnligeffektenerpåældresmentalesundhed. Indsatsens!omfang!skal!tilpasses!ældres!funktionsniveau! Påtværsafstudiernesesentendenstil,atindholdetafindsatserne skaltilpassesdeltagernesfysiskeogkognitivefunktionsniveau.med andreorderderbedreeffektafmereomfangsrigeindsatserforæl0 dre, der bor i egen bolig, som oplever et relativt højt funktionsni0 veau,menssimpleindsatsertypiskvilværeatforetrækkeforældre, derborpåplejehjem. Flerestudierpegerpå,atomfangsrigeindsatser0dvs.indsatsersom indeholderflereaktiviteterogtidsmæssigtstrækkersigoverenlæn0 gere periode 0 har en positiv effekt på ældres mentale sundhed (Albinetetal.,2016;ChippendaleBoltz,2015;Clarketal.,2012; Creswell et al., 2012; Gudlaugsson et al., 2012; King et al., 2012; Markle0Reid et al., Dette er eksempelvis tilfældet ved den rammesættendeindsatslifestyleredesignintervention(seboks8, somharvistathaveensignifikantpositiveffektpåældresmentale sundhed,herunderpålivskvalitetogtrivsel(clarketal.,2012;king etal.,2012. Demereintensiveogomfangsrigeindsatsermedfokuspåfysiskak0 tivitet, har også vist en positiv effekt på ældres mentale sundhed sammenlignetmeddemeresimpleindsatser,derkunindeholderen enkeltaktivitetogkunforegåroverenkortperiode.idettetilfælde erderaltsåbedsteffektafdeomfangsrigeindsatser,derindebærer træningpåfleremåder(variationafstyrke,puls,funktionalitet,el0 ler som foregår i flere sammenhænge (ude i grupper og alene i hjemmet(albinetetal.,2016;creswelletal.,2012;gudlaugssonet al.,2012. EteksempelerindsatsenBodyBalance training,hvorderingenef0 fektbliverfundetpåældresmentalesundhed.denneindsatsbestod kuni,atdeltagernefikfriadgangtiletfitnesscenterogblevopfor0 dret til at deltage i to hold om ugen over en 12 ugers periode (Nicholsonetal.,2014.

34 4. INDSATSER DER STYRKER 34 Boks8 Rammesættendeindsatser Rammesættendeindsatsererindsatser,derharfokuspåældreudfraet helhedsorienteretperspektiv.udgangspunktforindsatsenerdenenkelte borgersegetliv,behovogsundhedstilstand. Indsatserne integrerer flere dimensioner af sundhed 0 herunder fokus på bådefysiske,mentale,psykosocialeogkognitivedimensioner. Rammesættendeindsatsererrettetmod,hvordan mankanhjælpe den enkeltemedatstruktureresindagligdag. Eteksempelpåenrammesættendeindsatser: LifestyleRedesignIntervention Detteerenrammesættendeindsats,derhartilformålatforbedreældres mentalesundhedgennem ændring af dereslivsstil. Indsatsenindebærer ugentligegruppe0ogindividuellesessionerledetafenergoterapeut.ind0 satsen inkorporerer fysiske og mentaleaktiviteter ihverdagenog har fo0 kus på, at ældre skal blive mere bevidste om dagligdagsrutiner så som transportforbrug,sikkerhedihjemmetsamtatændredeuhensigtsmæssi0 gevanerogsættemålfornyemeresunderutiner.derudovererderfokus påsocialefaktorersåsom,atældreskalopbyggerelationergennemsocia0 leaktiviteterogpåathåndteresorgiforbindelsemedtabafnærerelatio0 ner. I de individuelle sessioner er der mulighed for at gå i dybden med emnernefragruppesessionerneellerfåhjælptilatsættepersonligemål afergoterapeuten.ergoterapeutenhardesudentilopgaveatstøtte,hjæl0 peogguidedenældremodenmeresundlivsstil(clarketal.,2012. Enlignendetendensblevfundetfordepsykologiskorienteredeind0 satser (de Medeiros, Mosby, Hanley, Pedraza, Brandt, 2011; Koschwanezetal.,2013;Kremers,Steverink,Albersnagel,Slaets, 2006;MartinaStevens,2006.Etstudiederundersøgteeffekten afindsatsenautobiographicalwritingworkshopintervention,der bestårafenrækkeugentligeskriveworkshops,fandtingeneffektaf indsatsen,sandsynligvisafdengrundatdeltagernemistedemotiva0 tionen,dadetvardetsammeindholdisessionerneugeefteruge(de Medeiros et al., Et andet eksempel er indsatsen Expressive Writingderbeståraf,atdeltagerneitresammenhængendedagei 20minutteromdagenskalskriveomdemesttraumatiskeoplevel0 serideresliv.etstudiefandtingensignifikanteeffekterafindsatsen påældresmentalesundhed(koschwanezetal.,2013. Igenerdetdogvigtigtatholdesigforøje,hvemmålgruppener,da de større og mere omfangsrige indsatser for nogle kan virke for uoverkommeligeogdermedmedvirketil,atnogleholdersigfraat

35 4. INDSATSER DER STYRKER 35 deltageellertrækkersigundervejsiforløbet.etstudiefandtnetop, atenomfangsrigindsatsfikenstørreandelældretilsletikkeatdel0 tage eller at droppe ud af indsatsen grundet indsatsens omfang. I studietskulledeltagernebådeværedelafenrækkehyppigegrup0 pemøderaf304timersvarighed,ogdelafetfysisktræningsprogram (Bøenetal.,2012. Ældre!på!plejehjem!oplever!en!positiv!effekt!af!simple!indsatser! Imodsætningtildeindsatserdererrettetmodældremenneskeri egen bolig, ses der umiddelbart ingen tendens til, at de indsatser, der er mere omfangsrige, har bedre effekt blandt ældre på pleje0 hjem.etstudie,derundersøgteetwholemhomeprogram,hvorman engagerede alle medarbejdere og plejehjemsbeboere, fandt ingen effekt på ældres mentale sundhed (Underwood et al., Der0 imodindikeredeandremeresimpleindsatser0herunderimplemen0 teringafensælrobot,enkanariefugl,ellerdetatskrivehistorier0en positiv effekt på plejehjemsbeboernes psykosomatiske status, de0 pressions0 og angstsymptomer, samt livskvalitet (Chippendale Bear0Lehman, 2012; Colombo, Buono, Smania, Raviola, De Leo, 2006;Robinsonetal.,2013. Desundhedsprofessionellesrolleervigtig Aflitteraturstudietfremgårentendenstil,atdesundhedsprofessionelle har en vigtig rolle i forhold til indsatsernes effekt på ældres mentale sundhed:! Løbende!supervision!og!feedback!fra!de!sundhedsprofessionelle!er! effektivt. Flereundersøgelserviser,atindsatserderomfatterløbendesuper0 visionogfeedbackfrasundhedsprofessionelletilældreharengavn0 ligeffektpåderesmentalesundhed (ChippendaleBear0Lehman, 2012; Chippendale Boltz, 2015; Cruz0Ferreira et al., 2015; Wolinskyetal.,2010;Wolinsky,Unverzagt,Smith,Jones,Stoddard, etal.,2006;wolinsky,unverzagt,smith,jones,wright,etal.,2006; Wolinskyetal.,2009 Eksempelvisfandtetstudie,derundersøgtetreindsatsermedfokus påatfremmeældreskognitivefunktionsniveau,kuneneffektafden eneindsats.detkanskyldes,atdetvardenenesteafdetreindsat0 ser,derhavdeindlejretkonkretfeedbackfraensundhedsprofessio0

36 4. INDSATSER DER STYRKER 36 nel i løbet af sessionerne (Wolinsky et al., 2010; Wolinsky, Unverzagt,Smith,Jones,Stoddard,etal.,2006;Wolinsky,Unverzagt, Smith,Jones,Wright,etal.,2006;Wolinskyetal.,2009. OmvendtfandtetstudieafindsatsenTelecognitio ingeneffektpå ældresmentalesundhed,selvomdeltagernevedførstesessionblev superviseretoginstrueretafenterapeut(seboks9.menunderde resterende sessioner kontrollerede terapeuten blot, at deltagerne udførteindsatsenfyldestgørende.dervaringenegentligsupervision irestenafforløbet.detteindikerer,atdetervigtigt,atsupervisio0 nenikkekunforegåristartenafforløbet,menfinderstedløbende (Millán0Calentietal.,2015. Hyppig!kontakt!til!sundhedsprofessionelle!har!en!positiv!effekt Enrækkestudierpegerpå,atindsatser,deromfatterhyppigkontakt tilsundhedsprofessionelle,harenpositiveffektpåældresmentale sundhed (Clark et al., 2012; Dear et al., 2015; King et al., 2012; Markle0Reidetal.,2006.Dennekontaktkanententageformafet besøgidenældreshjemellerafløbendetelefoniskkontaktmedden ældre.sådanløbendeoghyppigkontaktkanfremmemotivationen ogengagementethosældreogsamtidigstøttedemiatblivemere selvhjulpne. Boks9 Kognitivtorienteredeindsatser Dekognitivtorienteredeindsatserhartilhensigtatforebyggeenredukti0 onafogfremmeældreskognitivefunktionsniveau. Eteksempelpåenkognitivtorienteretindsatser: Telecognitio Indsatsen er et computerbaseret interaktivt kognitivt træningsprogram, somhartilformålatforebyggeensvækkelseafældremenneskerskogni0 tivefunktionsniveau.indsatsenvareri12ugerogbestårafsessioner,hvor deltagerne skal løse forskellige opgaver. Hver session varer omkring 20 minutterogbliverleveretindividuelt.opgaverneharfokuspåottekogni0 tiveområder,heriblandthukommelse,opmærksomhed,sprog,hovedreg0 ning, orientering og opfattelse. Deltagerne bliver ved første session superviseretoginstrueretafenterapeut(millán0calentietal.,2015.! Etstudiefandteksempelvisenpositiveffektpåældresdepressions0 og angstsymptomer af den internetbaserede indsats Managing Stress and Anxiety Course. I løbet af indsatsen havde deltagerne ugentligkontaktmedenterapeutogmodtoge0mailsløbende,som

37 4. INDSATSER DER STYRKER 37 skullehuskedempåatvedligeholdedeltagelseniindsatsen(dearet al., Implementering! Litteraturstudiet viser, at selve implementeringen af indsatsen har be0 tydningfor,hvoreffektivdener. Implementering: Detercentraltatdeltagernefølgerdeplanlagteaktiviteter Detharbetydning,ihvilketomfang,deltagerneoverholder ogudførerdeprogramlagteaktiviteteriindsatsen. Essentieltforindsatsenseffektatsundhedspersonaletind0 dragesogbidragermedsupervisioniprojektet!! Overholdelseafindsatsen Genereltsesentendenstil,atidestudier,hvorindsatsennøjeerblevet fulgtogoverholdt,sesenpositiveffekt. Øget!deltagelse!i!indsatserne!virker!positivt! Dersesentendenstil,atdeltagelseogengagementfremmereffek0 ten,dvs.jomereældredeltageraktivtiindsatserne,desbedreeref0 fektenafindsatserne.iflerestudierblevderfundet,atdederdeltog mere opnåede en bedre effekt af en given indsats sammenlignet medde,derimindregraddeltog.inogletilfældeblevderrapporte0 ret om ingen effekt for ældre, derkundeltogibegrænsetomfang (Chippendale Bear0Lehman, 2012; Cichocki et al., 2015; Kerse et al.,2008;konnertetal.,2009;perietal.,2008. EksempelvisundersøgteetstudieeffektenafindsatsenCopingwith StressinSeniors,dererenkognitivadfærdsterapeutiskindsats,der har til formål at forebygge og reducere depression blandt pleje0 hjemsbeboere.etstudierapporterede,atdedeltagere,derihøjere grad lavede deres hjemmearbejde, havde mere gavn af indsatsen endde,derkunlavededereshjemmearbejdeimindregrad(konnert etal.,2009. I forlængelse heraf undersøgte man i et andet studie effekten af Preventiveseniorcentregroupprogramme,dereretsocialtprogram medfokuspåatfremmesocialstøtteoglivskvalitetsamtforebygge

38 4. INDSATSER DER STYRKER 38 depressivesymptomer.herfandtmaningenpositiveffekt,sandsyn0 ligvisgrundetringedeltagelseogetstortfrafald(bøenetal.,2012. Sundhedspersonaletsinddragelseharbetydningforindsatsenseffekt Flere studier peger på, at inddragelsen af sundhedspersonalet har en positiveffektforeffektenafindsatserne. Påplejehjemmenekandet,somlediimplementeringen,haveenpositiv effekt, hvis personalet er engagerede og deltager aktivt i indsatsen (Cichockietal.,2015;Konnertetal.,2009;Perietal.,2008;Underwood etal.,2013.etstudiefandtenpositiveffektafindsatsencopingwith Stress in Seniors på plejehjembeboernes depressive symptomer. I ind0 satsenindgikplejepersonaletaktivtiformafatståforatkoordinereog arrangereindsatsforløbet(konnertetal.,2009. Derimodfandtetandetstudie,somundersøgteenindsatspåetpleje0 hjem Repetitive Activities of Daily Living (ADL Programme, hvor pleje0 personaletaktivtvarmediimplementeringen,ingenpositiveeffekterpå ældresmentalesundhed.dettekanskyldes,atældrepåplejehjemmene ilavgradoverholdtindsatsens aktiviteter.beboernegavudtrykfor,at detikkevarefteregetønskeatdeikkeoverholdtindsatsensaktiviteter, menatdetsnarerevarpågrundafplejepersonalet(perietal.,2008.i forlængelse heraf fandt et tredje studie, at en wholemhome exercise interventioningeneffekthavde.detteformentligfordikunhalvdelenaf plejehjemsmedarbejderne aktivt deltog i indsatsen (Underwood et al., 2013.

39 4. INDSATSER DER STYRKER Indsatserihjemmeplejen Mensindsatserneovenforhavdefokuspådenenkelteældre,harresul0 taterne fra indeværende afsnit fokus på indsatser i hjemmeplejen og fokuspå,hvordanindsatserihjemmeplejenkanudførespåenanden måde,sådetøgerdenmentalesundhedhosældre. Struktureringafindsatserihjemmeplejen: Derbørtagesudgangspunktiegnemålsætninger Derbørudarbejdesindividuellestøtte0oghelbredsplaner Essentieltathjemmeplejeudbyderenerheltklartilimple0 mentering,førdenyeindsatseriværksættes Indsatsermedudgangspunktiældresegnemålsætningerharpositiv effekt Flerestudierpegerpåenpositiveffektafindsatser,dersætterindivi0 dualiseredemålforhjemmeplejenfordenenkelteældre.herunderat denældreaktivterinvolveretiudformningenafmålsætningernebase0 retpådenenkelteældreslivssituation,præferencerogbehov(clarket al.,2012;kingetal.,2012;markle0reidetal.,2006. Undersøgelserviserderudover,atdetervigtigt,atmålsætningerneer fleksible,ogatdermedfordelkanarbejdesmeddelmålsætninger,så0

40 4. INDSATSER DER STYRKER 40 ledesatdissekanjusteresløbendealtefterbehov(clarketal.,2012; King et al., 2012; Markle0Reid et al., 2006; Stolle, Wolter, Roth, Rothgang,2015.Atindsatserneerbaseretpåældresegnemålsætnin0 ger øger ligeledes sandsynligheden for,at de i højere grad følger og gennemførerindsatserne(kingetal.,2012. UdarbejdelseafindividuellestøtteRoghelbredsplaner Eteksempelpågevinstenvedatudarbejdeindividuelleplanersesiind0 satsen Restorative home care service, der netop tager udgangspunkt i ældresegnemålsætninger(seboks10.indsatsenbestårblandtandeti, atældre isamarbejdemedenerfarensygeplejerske identificererkort0 sigtedeoglangsigtedemålfordagligdagsaktiviteteroglivskvalitet.her0 udfra bliver der udarbejdet en støtteplan, der inkorporer specifikke øvelserrelaterettilaktiviteterihverdagen.ietstudiefandtmanenposi0 tiveffektpåældreslivskvalitet,samtidigmedatdeefterinterventionen modtogmindreplejeogvarblevetmereselvhjulpne(kingetal.,2012. Desudenfandtetparstudier,atdetvarsærligfordelagtigtatudarbejde støtte0ellerhelbredsplaner,derogsåinkorporeredesocialeelementer. Detkunneværeatopfordreældretilattagedeliensocialaktiviteteller sættemålom,atdenældreskulleopsøgeforskelligesocialefællesska0 berilokalområdet(kingetal.,2012;markle0reidetal.,2006. Bedreimplementeringafenindsatsgiverbedreeffekter Implementeringenspillerenvigtigrolle,særligtfordeindsatserderer mere omfangsrige og dermed mere ressourcekrævende. Et studie un0 dersøgteeffektenafindsatsenresidentassessmentinstrument Home Carepåblandtandetældresfunktionsniveauoglivskvalitetogundersøg0 te derudover, hvorledes effekten afhænger af graden af implemente0 ring. Der var tendens til, at hvor indsatsen ikke var implementeret fyldestgørende,havdeældreoplevetenforværringideresfysiskefunk0 tionsniveauoglivskvalitet.omvendthavdeældreoplevetenforbedringi funktionsniveauoglivskvalitet,hvorindsatsenvarblevetimplementeret optimalt (Stolleetal.,2015.

41 4. INDSATSER DER STYRKER 41 Boks10 Indsatserihjemmeplejen Indsatserihjemmeplejenhartilhensigtatfremmedenmentalesundhed og forbedre funktionsevnen blandt ældre, der modtager hjemmepleje. Ofteerformåletmedindsatserne,atældreskalblivemereuafhængigei hverdagen. Eteksempelpåenindsatsihjemmeplejener: Restorative!home!care!service: Indsatsenhartilformålatgenopbyggeogvedligeholdeældremenneskers funktionsevne. Udgangspunktet for indsatsen er, at der udarbejdes en individualiseret plan, der tager udgangspunkt i den enkeltes egne mål0 sætningerihverdagen.mensudgangspunktetforalmindelighjemmepleje er,atpersonaletgørrent,lavermadogudførerpersonligplejefordeæl0 dre,erformåletmedindsatsen,atplejepersonaletudførerdisseopgaver sammenmeddem. Et centralt elementi indsatsen er atplejepersonaletmodtager forbedret ogomfattendeuddannelseogsupervision.uddannelsenbeståraftoom0 fattendekurser,dererbaseret påfilosofienbagrestorative care(genop0 byggende pleje, som specifikt er udviklet til at fremme ældres uafhængighed.beggekurserbestårafnimoduler,somafholdesafenko0 ordinator enerfarensygeplejerske0derforindenselvharværet igen0 nemetoplæringsforløb. Somendelafindsatsenfårældreindledningsvistforetagetenhelbreds0 vurderingafkoordinatoren,medudgangspunktiredskabettarget(tom wardsachievingrealisticgoalsinelderstool.redskabeterdesignettil atidentificerepersonligekortsigtedeoglangsigtedemålforblandtandet dagligdagsaktiviteter, eksempelvis at kunnebowle igeneller atlavefro0 kosttilkortklubben.målenebliverfastlagtisamarbejdemedkoordinato0 ren. Herudfra udarbejdes en støtteplan, der inkorporerer specifikke øvelser relateret til aktiviteter i hverdagen, og som kan instruere pleje0 personaletiatstøtteogopmuntreældretilatopnåmålene.udoveren indledende helbredsvurdering har koordinatorerne hver tredje måned konsultationer med modtagerne af indsatsen, samt en fyldestgørende helbredsvurdering efter et år (King, Parsons, Robinson, Jörgensen, 2012.

42 DANSKE INDSATSER Danskeindsatser Ikapitel5præsenteresenkortlægningafdanskeindsatsertilat fremmeældremenneskersmentalesundhed.kortlægningensynligm gørdemangeforskelligeindsatser,derfindesidanmarksamtidentim ficererdetendenser,dereriforholdtiludbuddetafindsatser. Selvomallestudieridetsystematiskelitteraturstudievarafvestligop0 rindelse,varingenafstudierneudførtidanmark,ogkunfåvarfraskan0 dinavien. Det skyldes angiveligt, at litteraturstudiet kun omfatter videnskabeligestudier,dererpubliceretiinternationaletidsskrifterefter højesteniveauafvidenskabeligpraksis.detgerontologiskeområdehari endanskkontekstkunhaftlillebevågenhed,ogpolitiskharderdesene0 reårprimærtværetfokuspåplejeogomsorg.måskeerdernetopder0 forhelleringendanskevidenskabeligestudiermedfokuspåfremmeaf mental sundhed hos den ældre del af befolkningen, der ikke er pleje0 krævende. Somsupplementtildenvidenskabeligelitteratursøgningblevderderfor gennemførtenikke0systematiskafdækningaf,hvilkeindsatserderfin0 destilatunderstøtteældremenneskersmentalesundhedidanmark 9. Formåletmedkortlægningenvar: at skabe et indblik i, hvad der findes af indsatser i Danmark til at understøtteældremenneskersmentalesundhed atfåetoverblikoverihvilketomfangdedanskeindsatserbygger påresultaternefravidenskabeligstudierogteoretiskemodeller,og hvadderfindesafevidensfordedanskeindsatser atsynliggøredemangeforskelligeindsatser,derfindestilinspirati0 onforkommunerogandreaktørerpåområdet. 9 EnsamletlisteoverdeidentificeredeindsatserkanrekvireresvedatkontakteCenterfor SundhedssamarbejdevedAarhusUniversitetwww.susa.au.dk

43 DANSKE INDSATSER Metodeogudvælgelseskriterier IndsatsersomerudvikletogimplementeretiDanmark,ogindsatsersom byggerpåerfaringerfraudlandet,mensomertilpassetendanskkon0 tekst blev inkluderet. Kortlægningen blev gennemført ved hjælp af en såkaldtsnowballmetode(seboks11,hvorcenterforsundhedssamar0 bejdevarikontaktmedenlangrækkepraktikere,klinikeresamtfagfolk inden for feltet for at indsamle information om de danske indsatser. Derudoverblevsamtlige98kommunerkontaktet. 5.2Resultaterafkortlægningen Udafdeialt98kommunerderblevkontaktet,fikvisvarfra38kommu0 ner. Derudover responderede en række eksperter og fagfolk på vores henvendelse.kortlægningenidentificeredeenrækkeindsatser,somen0 tenerblevetellererpåvejtilatbliveimplementeretienellerfleredan0 ske kommuner. Listen er ikke udtømmende, men giver et godt indblik overdemangeforskelligeindsatser,derfindes. Kortlægningenviser,atdedanskeindsatserikkeadskillersigvæsentligt fraindsatserneideinternationalestudier.indholdsmæssigtkanindsat0 sernederforinddelespåsammemådemefteromdeerrammesætten0 de,socialt,fysisk,kognitivtellerpsykologiskorienteret. Boks11 Snowball! metoden er oprindeligt en sociologisk metode, der anvendes til at afdække gemte populationer. I denne kortlægning blev følgende fremgangsmåde anvendt til at afdække de danske indsatser, som har fokuspåældremenneskersmentalesundhed: 1 Viudarbejdedeenlisteoverdedanskeindsatser,vihavdekendskab til 2 Listenblevviamailsendttilældrechefer,eksperterogandreaktø0 rermedvidenindenforældresmentalsundhed.imailenblevæl0 drecheferne bedt om at informere om indsatserne i deres kommune.eksperterneogandreaktørerblevspurgt,omdekendte tilandreindsatserudoverdempålisten.desudenblevdebedtom atpegepåandrepersoner,somkunnebidragemedatfåendybere indsigtpåområdet 3 I løbetaf enperiode på 304 uger fik vi tilbagemeldinger på mail og telefon. 4 Feedbackenblevsamlet,ogdenendeligelisteoverindsatseriDan0 marktilatunderstøtteældrementalesundhedudarbejdet.

44 DANSKE INDSATSER 44 Medafsætideidentificeredeindsatsertilatunderstøtteældremenne0 skersmentalesundhedidanmarkkanenrækketendenserfremhæves: Indsatserharprimærtfokuspåældreiegethjemogpådesociale aspekter De identificerede indsatser henvender sig primært til ældre i eget hjem, hvilket formodentligt kan forklares med, at ældre på pleje0 hjemblivertilbudtindsatserspecifiktpådetpågældendeplejehjem. Størstedelen af de identificerede indsatser inddrager sociale ele0 menter,såsomgruppeaktivitetersomertilfældetvedeksempelvis indsatsen Aktiv i Naturen, hvor deltagerne mødes og tager på ud0 flugtsammeninaturen(seboks12.disseindsatserharfokuspåat fremmetrivselsamtatreducereensomhedblandtældre. Listenafdedanskesocialtorienteredeindsatsererlang,ogindsat0 serneharofteetandetindholdsmæssigtfokusenddeinternationale studier. De socialt orienterede indsatser er typisk gruppebaserede ogtagerudgangspunktietspecifiktindholdsomf.eks.madlavning ellersyning.effektenafsådanneindsatsererikkeundersøgtidenin0 ternationalelitteratur.mangeafdedanskesocialeindsatserminder iopbygningogindholdmereomdefysiskeindsatserideninternati0 onalelitteratur. Boks12 EteksempelpåensocialindsatstilældreudbudtiDanmark AktiviNaturen: Formåletmedindsatseneratforebyggeensomhedblandtenligeældre over65årmedfokuspåaktivitetogmentalsundhed. Gennemensundhedspædagogisktilgangharindsatsenfokuspåatgive engruppeenligeældreenfællesoplevelse,øgederesfysiskeaktivi0 tetsniveau,skaberefleksionogderigennemunderstøttenyesocialere0 lationerdeltagerneimellem. Gruppenmødeshver14.dagogtagersammenudinaturenogfinder spiseligesagerogtilberedermadudenforisamarbejdemedennatur0 vejleder.deltagernefårstilletopgaverpåvejibussenogudeinaturen, hvordesammenskalløsedisseogfortælleomf.eks.deresyndlings0 mad,barndom,hvordeerfødt,altsammennogetsomgør,atde kommertilatlærehinanden bedreatkendepåkorttid.imellemture0 neskaldemødesimindregrupperogf.eks.spiseellertagepåture sammen. Læsmere: naturen/

45 DANSKE INDSATSER 45 Enrækkeindsatsertagerudgangspunktidenældreslivssituation DerammesættendeindsatserspænderbredtfraHastebesøgtilsårM bare65+årigetilkursusforløbetgodstartpåseniorlivetellersorgm caféforældre.fællesforindsatserneer,atdetagerudgangspunkti denenkeltesnuværendelivssituationoginddragerbådeprofessio0 nel rådgivning og sparring med ligesindede for at understøtte et bedreseniorliv.ikortlægningenblevénenkeltindsatsogsåidentifi0 ceretidensystematiskelitteraturgennemgang,nemliggørnoget fådetgodt,dererudarbejdetpåbaggrundafdetamerikanskepro0 gramlifestyleredesign(seboks8.gørnoget fådetgodtereter0 goterapeutiskprogramudbredttilenrækkedanskekommuner,der fokuserer på sundhedsfremme og livsstilsændringer gennem hver0 dagensaktiviteter. Mangesocialeindsatsermedfokuspåatmødeandreældre Derblevidentificeretmangesocialeindsatser,somovervejendehar fokuspåatskaberammerfor,atældremenneskerkanmødes,fore0 bygge ensomhed og danne netværk eksempelvis Spisevenner i Odense,Torvevenner,EnsomhedsbesøgogLæglivtilårene.Indhol0 det i de sociale indsatser spænder bredt fra madlavningsundervis0 ningognaturoplevelsertilbogklubberogdebatklubber. Mangekommunertilbyderindsatsermedfokuspåfysiskaktivitet Istørstedelenafdedanskekommunererdetmuligtforældreatgå tilforskelligetyperafseniortræning.defysiskeindsatserharsærligt fokuspåældresfysik,motorikogbalancesamtidigmed,atdestyr0 kerdenmentalesundhed,someksempelvisiindsatsendelegende mennesker(seboks13.endeligmedvirkerseniortræningtilatstyr0 keældressocialenetværkogfællesskab.

46 DANSKE INDSATSER 46 Boks13 EteksempelpåenfysiskindsatstilældreudbudtiDanmark Delegendemenneske: Indsatsenhartilformålatfremmeældressundhedgennemmotion, ogsættefokuspåældresmulighederforatstyrkederesfysiskeog mentaleformåenigennemfysisktræning.desudenerindsatsenogså målrettetbørn,hvoretandetformåleratfremmesocialerelationer påtværsafgenerationer. Indsatsenvarerfiremånederogbeståraflysende,robotteknologiske fliser,somviakunstigintelligenstilpassesdenenkeltesfysiskeniveau ogfungerersomspilmedforskelligesværhedsgrader.pådennemå0 dekandeltagernemotiverestilatlegesamtidigmed,atdetræner deresbalance,koordinationogmuskelstyrke. Altræningforegårigrupper,foratunderstøtteenfællesskabsfølelse. Ældreogbørntrænerhverforsigdeførstetomånederafindsatsen, ogsammenideefterfølgendetomåneder. Deældredeltagerebliverudovertræningenpåfliserneogsåpræsen0 teretforforskelligestyrkeøvelser,somdeltagernekanlaveder0 hjemme. Læsmere: legende0mennesker Kunfåindsatsererrettetmodkognitivtfunktionsniveau I kortlægningen blev der blot identificeret to kognitive indsatser, sombeggehavdefokuspåstyrkehjernengennemøvelsermedhen0 blikpåatøgeældresdeltageresenergiogoverskudihverdagen. Enrækkepsykologiskeindsatserdervilfremmetrivsel De psykologiske indsatser har fokus på at fremme trivsel, samt at opbyggeogstyrkedenenkeltesmentalesundhedeksempelvisgen0 nemtrivselssamtalerogtjekpåtrivslen.blandtdepsykologiskeind0 satsererogsåindsatsenfortælforlivet,dereretforløb,hvorældre menneskermødesisamtalegrupperogfortælleroglyttertilbetyd0 ningsfuldehistorierfrahinandensliv.indsatsenmindermetodiskog indholdsmæssigtomlifereview0interventionerne,somblevidenti0 ficeretilitteraturstudiet.

47 OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER Overvejelservedudviklingaffremtidige danskeindsatser Ikapitel6givesenrækkeanbefalingerpåovervejelser,manbørgøre sigidetfremtidigearbejdemedatfremmementalsundhedhosælm dreidanmark. Den$systematiske$litteraturgennemgang$peger$på$en$række$forhold$som$ danske'kommuner'bør'overveje'i'relation'til'fremtidige'indsatser'på'om0 rådet: Tilpasindsatsernetildenenkelteældre I det systematiske litteraturstudie peges der på, at ældres individuelle behov,præferencerogfunktionsniveauercentraleforindsatsenseffekt. Derforerdethensigtsmæssigt,atkommunerneunderstøttesisystema0 tisk at identificere ældres udfordringer og behov i forhold til mental sundhed,ogtilpasserdebedstegnedeindsatsertildenenkelte. Derudover spiller motivationen en betydelig rolle for indsatsernes ef0 fekt.tiltag,derkanfremmemotivationenhosældre,erderforvæsent0 ligt.sådannetiltagereksempelvis,atindsatserneskalværerelevantefor denenkelte,baserespåindividuellepræferencer,ogindholdetskalkun0 nemodificeresudfradenenkeltesoverskudogengagement. Det fremgik ligeledes af den systematiske gennemgang, at indsatserne skal tilpasses den enkeltes præferencer og behov. Den mangfoldighed ogheterogenitet,dereripersonlighed,adfærdoginteresseritidligere deleaflivet,er(selvfølgeligfortsattilstedeefterpensionsalderen.for atimødekommedennediversiteterdetcentralt,atkommunerneudby0 derenbredvifteafindsatser,derimødekommerbehoveneidensamle0 degruppeafældre. Litteraturstudiet pegede yderligere på, at omfangsrige indsatser havde en positiv effekt blandt ældre, der bor i egen bolig. Omvendt var der gavnlig effekt af mere simple indsatser for ældre på plejehjem. Derfor opfordres der til, at de enkelte indsatser tilpasses ældres funktionsni0 veauoglivsvilkår.

48 OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 48 Inddragsocialekomponenteriindsatserne Litteraturstudiet viser, at gruppebaserede indsatser og indsatser, hvor socialeelementerertænktind,harenpositiveffektpåældresmentale sundhed.detanbefalesderfor,atderudbydesgruppebaseredeindsat0 ser og indsatser, der har fokus på sociale elementer. Dette kunne ek0 sempelvis være gruppebaserede træningsprogrammer, da disse som udgangspunktogsåstyrkerældredeltageresmentalesundhed.detgæl0 derbådeældre,derboriegenbolig,meniligesåhøjgradældrederbor iplejebolig.heranbefalesdet,atderkommeretøgetsocialtfokuspå plejehjembeboernesdagligdag,ogatdetilbydesgruppebaseredesociale ogfysiskeaktiviteter. Fokuserpåhelhedsorienteredeindsatser Dererbehovforhelhedsorienteredeindsatser,derintegrererdeenkelte tilbudogsomsammentænkerdeenkelteaspekterafældresliv.deen0 kelteindsatserbørsammentænkesudfraetlivsløbsperspektiv.hvisæl0 dre skal opnå en vellykket alderdom, skal de enkelte indsatsområder tænkes sammen, således at ældre fortsat kan leve en meningsfuld og produktivtilværelse.detfordrer,atdebibeholderetvistkognitivtogfy0 sisk funktionsniveau således, at patologisk aldring kan reduceres. Der0 udover bør de fysiske, kognitive, psykologiske og sociale områder sammentænkes, således at der er fokus på at optimere rammerne, og mandermedbedstmuligtkanfremmementalsundhedhosældremen0 nesker.enelektroniskplatformkansomnævntovenforværeetmuligt redskabtilateffektuereogkoordineredette. Etablersystematiskopfølgningogevalueringafindsatserneseffekt Indsatserseffektafhængerafdenkonkretekontekst,somdeimplemen0 teresisamtafdeltagerne.deterderforvigtigt,atdersystematiskfølges op#og#evalueres#på#indsatsernes#effekt.#deindsatser,derudbydeside flestekommuner,erikkekoordineredepånuværendetidspunkt.deter essentielt,atindsatsernekoordineres,ogatdersystematisk'følges'op'og' evalueres(på(indsatsernes(effekt.(i(denne(forbindelse(er(der(behov(for(at( udviklemetoderogredskabertilatunderstøttesystematiskopfølgning ogvidendeling.enlandsdækkendeelektroniskplatformkanf.eks.være enløsning,derkansikredenretteopfølgningogkoordineringafindsat0 serne. Prioriterimplementeringviaejerskabogmotivation Motivation er helt centralt for at sikre optimal deltagelse både blandt ældre,menogsåblandtplejepersonalet.deterderforvigtigt,atdergø0

49 OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 49 resenindsatsforatfremmeejerskabblandtalleinvolveredeforderved atsikreenoptimalimplementering. Ladældreformulereegnemålsætninger Litteraturstudietindikerer,atdetersærligtgivtigtatudarbejdestøtte0 eller helbredsplaner til ældre der modtager hjemmehjælp, baseret på deresegnepraktiskmorienteredemålsætninger,såsomatkunnelavefro0 kost selv eller tage del i en social aktivitet, snarere end medudgangs0 punktideressundhedstilstand.hjemmeplejenbørtageudgangspunkti en hjælp til selvhjælps tanke, der tager udgangspunkt i støtte0 og hel0 bredsplaner, baseret på ældres egne målsætninger i forhold til deres hverdag,snarereendideressundhedstilstand.målenefordenenkeltes hjemmeplejebørløbendeevalueresogjusteresmedudgangspunktiden ældresfunktionsniveauogmålsætninger. Understøt uddannelse og vejledning af de sundhedsprofessionelle Itaktmedathjemmeplejenskaltageudgangspunktiældresegnemål0 sætninger,bliverdesundhedsprofessionellesrolleafcentralbetydning, fordideterdem,derskalstøtte,hjælpeogopmuntredenenkeltetilat opnå deres specifikke målsætninger. For at dette kan lade sig gøre, er detcentralt,atdesundhedsprofessionelleuddannesogvejledesi,hvor0 dandeipraksisskaludføredette. Litteraturstudiet fandt indikationer på, at det har en positiv effekt på ældresmentalesundhed,athjemmeplejennytænkes.deterdogvigtigt atbemærkesig,atdetervæsentligt,atallepartererheltklar,førså0 danne tiltag iværksættes. Hvis ikke indsatserne bliver implementeret korrekt eller tilstrækkeligt, kan det resultere i manglende effekt, og i værstefaldkandetværeforbundetmednegativekonsekvenserforæl0 dreiformafforringetfunktionsniveauognedsatlivskvalitet.overførttil endanskkommunalpraksisbetyderdet,atdeterafcentralbetydning, atdenenkelteældreenhedogplejepersonaletertilstrækkeligtmotive0 retogforberedt,indenenpotentielindsatsiværksættes.derskalsættes helhjertetind,ogderskaltænkeslangsigtet. Iforlængelseherafanbefalesdet,atsundhedspersonaletløbendebliver bekendtmeddetilbudogindsatser,dererrettetmodældre,altsåde tilbudderblevpræsenteretiforrigekapitel.detersundhedspersonalet, dergæsterdeældreshjemogkenderdenenkeltesbehovoginteresser. Derforerdeoplagtegatekeepereogformidlereafdekonkreteindsat0 ser.netopfordidekendertildeældre,kandeogsåspilleencentralrolle

50 OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 50 iforholdtilatkunnemotiveredemtilattagedelitilbuddene. Udviklemetoderogredskabertilvidendeling Foratunderstøtteetvarieretudvalgafindsatser,derpassertildenen0 kelte kommunes og/ eller plejehjems behov, kultur og organisatoriske rammersamtdenenkelteældresbehovoglivssituation,kandetanbefa0 les,atderudviklesmetoderogredskabertilsystematiskindsamlingog delingafvidenogerfaringer.dettekanforeksempelgøresgennemen elektroniskvidendelingsplatformellerlignende. Dersynesudfraudviklingeniældresmentalesundhedoverdetsidste årtiatværeetvæsentligt!behov,'som'det'danske'samfund'har'en'fælles' interesse' i' at' prioritere' i' forhold' til' mere' viden' og' mere' koordinerede' indsatser.*det*gælder*både*på*kommunalt*niveau*mellem*fagpersoner,! som$arbejder$med$ældre$men$også$på$styrelses0ogministerieltniveau. Sammen kan vi bidrage til at udnytte Danmarks særlige potentiale til dels%at%udvikle%en%praksis%på%højt%niveau%til%gavn%for%ældre,%men%også%bi0 dragemedunikvideninternationalt.enlandsdækkendeelektroniskplat0 formkanværeenkonkretløsning,derkansikresystematiskkortlægning af ældres fysiske, kognitive, sociale og psykologiske sundhedstilstand, somkananvendes: 1 afkommunernetilatfåetoverblikoversundhedstilstandenideres kommune.pådenbaggrundhardeetsolidtfundamenttilatudbyde ogudviklepræcisdeindsatser,dererstørstbehovfor;og 2 iforskningsmæssigesammenhænge.informationfraennational,sy0 stematisk indsamling af viden om ældre mennesker kan via CPR0 registretkoblestilandreregistre,herunderlægemiddelregistretog landspatientregistret,ogdermedsikreetoptimaltudgangspunktfor atudføreforskningpåhøjesteinternationaleniveau. 6.1 Hvaderderbehovforatundersøgenærmere? Selvomdeindsatser,somdeninternationalelitteraturgennemgangiden0 tificerede,kanbidragemedendelvidentilatkvalificereudviklingafef0 fektive danske indsatser, efterlader de sig stadig en række væsentlige spørgsmål.

51 OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 51 Følgendeområderersærligtvigtigeatundersøgenærmere: Merefokuspåforebyggendeindsatsertilyngreograskeældre Ældreområdethartidligereværetprægetafetstereotyptbilledeaf ældremenneskersomsvageogplejekrævende.desenereårharder udvikletsigetmerenuanceretbilledeafdenneheterogenegruppe, og der er fra politisk side kommet et større fokus på de aktive og selvstændigeældre.dereretstortbehovforatstyrkedettefokus ogudviklekvalificeretvidenomsundhedsfremmendeindsatsertilde yngreograskeældre,hvordereretsærligtstortforbyggelsespoten0 tiale. Ved at understøtte at et stigende antal velfungerende ældre oplevermentalsundhedogkanbidragepåforskelligevistilomver0 denen,kanbådedenenkelteslivskvalitetøges,ogsamtidigtkande offentligeudgiftertilældreområdetreduceres. MulighedernefortilpasningtilpersonlighedogindividuellekarakR teristikabørundersøgesogudvikles Som litteraturgennemgangen indikerede vil ældre mennesker have forskellige præferencer og indstillinger til indsatserne, eksempelvis tilindsatserbaseretpåmindfulnessogfysiskaktivitet.hensynettil personlighedstrækogindividuellekarakteristikaerikkesærligtgodt belyste.indsatserneseffektkanværeforskelligpåtværsafforskelli0 geindividuellekarakteristika,herunderalderogkøn,samtpåtværs af personlighed. Fremtidig forskning bør derfor undersøge disse aspekternærmere,ogfrakommunalsidebørderværestørrefokus påatudviklevidenomatunderstøttedette. Inddragelseafpårørendeogcivilsamfundetiindsatserne Deteriøjefaldende,atderstortsetikkeerstudier,derundersøger effektenafpårørendeellernetværkpåældremenneskersmentale sundhed.derudovervarderingenstudier,derundersøgteeffekten af,hvordancivilsamfundetkaninddrages,ogihvilketomfangdette hareneffektforældresmentalesundhed. Hvordanbådepårørendeogcivilsamfundetkantænkesindiindsat0 serne,ogihvilkenrolledetfamiliære,detathavenærerelationer samtdetatværeendelaforganisationerellerfrivilligiforeningsli0 vetharpåældresmentalesundhed,børundersøgesnærmere.

52 OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 52 Understøtteatflereældredeltageriindsatserne Overordnetsetskaldetundersøges,hvordanmanfårindsatserneud tiletbrederespændafældre.idevidenskabeligestudiervarderen tendenstiletrelativtstortbortfald,særligtblandtmænd.istørste0 delenafstudiernedeltogdersamtidigenmarkantovervægtafkvin0 der. Årsagentildetstorefrafaldblandtmændkanskyldes,atdeeriun0 dertalogderforsocialtsetikkefårudbytteafprogrammerne.endvi0 derekandetstorefrafaldogsåskyldes,atindsatsernetilrettelægges kvinder, netop fordi disse er overrepræsenteret. På den baggrund anbefalesdet,atdetfremadrettetovervejes,hvordanældremænd engageresbedstmuligiindsatserne.kønsopdelteholdkunnevære enpotentielvejtildette. Iforlængelseherafkanenmuligmetodetilatnåbredereudtilæl0 dredelsværevedbrugafenelektroniskplatform,hvorderpåsy0 stematiskvisindhentesvidenomdeældreovereksempelvis65år For ældre mennesker, der modtager hjemmepleje, kan sundheds0 personalet,deriforvejenkommerihjemmet,ogsomdeældreken0 deroghartiltrotil,ligeledesværecentralepersoneriforholdtilat øgederesdeltagelse. Merekvalificeretforskningiældresmentalesundhed Størstedelenafartiklernevarkendetegnetaf,atstudiernevarbase0 retpårelativtfådeltagere.devarprægedeafetforholdsviststort bortfald,ogenmarkantovervægtatkvinderblandtdedeltagende. Derudoverekskludereredeenstordelafstudierneældremedned0 satfysiskellerkognitivtfunktionsniveau,hvilketbegrænsergenerali0 serbarheden af studierne. Der mangler desuden studier med længere opfølgningstid. Størstedelen af studierne undersøgte kun effektenafengivenindsatsumiddelbartefterendtintervention.det erderforfortsatuvist,ihvilketomfangengiveneffektertilstedepå længeresigt.somtidligerefremhævetvarderdesudenkunenkelte studier,derhavdefokuspåyngreældre,dvs.borgereomkringpen0 sionsalderen. Dereraltsåbehovformerekvalificeretforskningpåområdet,hvor studierne er baseret på større studiepopulationer, forskellige mål0 grupper,oghvordeltagernebliverfulgtoverenlængereperiode.

53 OVERVEJELSER VED UDVIKLING AF FREMTIDIGE DANSKE INDSATSER 53 Desuden er et næste skridt, at der udføres forskning på området, derharfokuspå,hvilkespecifikkekomponenterienindsatsdersik0 rer,atdehardeønskedeeffekter. Endvidereerderandrespørgsmål,somnærværendelitteraturgen0 nemgangikkekanafdække,idetderkunblevinkluderetrandomise0 rede kontrollerede studier. Studier med et kvalitativt orienteret fokus,vilogsåkunnebiddragemedvæsentligevinklerpåresultater, menerikkeinkluderetiindeværendeundersøgelse.derkunnemed fordellavesensupplerendekvalitativsystematisklitteraturgennem0 gang i fremtiden, da der findes store mængder af værdifuld forsk0 ning på området, som ikke er dækket af nærværende litteraturgennemgang.

54 7. LITTERATURLISTE 54 7.Litteraturliste Albinet,C.T.,Abou0Dest,A.,André,N.,Audiffren,M.(2016.Executive functionsimprovementfollowinga50monthaquaerobicsprogram inolderadults:roleofcardiacvagalcontrolininhibition performance.biologicalpsychology,115, Awick,E.A.,Wójcicki,T.R.,Olson,E.A.,Fanning,J.,Chung,H.D.,Zuniga, K.,...McAuley,E.(2015.Differentialexerciseeffectsonqualityof lifeandhealth0relatedqualityoflifeinolderadults:arandomized controlledtrial.qualityofliferesearch,24(2, Baltes,P.B.(1997.Ontheincompletearchitectureofhumanontogeny: Selection,optimization,andcompensationasfoundationof developmentaltheory.americanpsychologist,52(4,366. Bertolote,J.(2008.Therootsoftheconceptofmentalhealth.World Psychiatry,7(2, Bronfenbrenner,U.,Ceci,S.J.(1994.Nature0NurtureReconceptualized indevelopmentalperspective:abioecologicalmodel. PsychologicalReview,101(4, Bøen,H.,Dalgard,O.S.,Johansen,R.,Nord,E.(2012.Arandomized controlledtrialofaseniorcentregroupprogrammeforincreasing socialsupportandpreventingdepressioninelderlypeoplelivingat homeinnorway.bmcgeriatrics,12(1,1. Chippendale,T.,Bear0Lehman,J.(2012.Effectoflifereviewwritingon depressivesymptomsinolderadults:arandomizedcontrolled trial.americanjournalofoccupationaltherapy,66(4, Chippendale,T.,Boltz,M.(2015.Livinglegends:Effectivenessofa programtoenhancesenseofpurposeandmeaninginlifeamong community0dwellingolderadults.americanjournalof OccupationalTherapy,69(4, p p Christiansen,N.S.,Holmberg,T.,Hærvig,K.B.,Christensen,A.I.,Rod,M. H.(2016.Kortlægning.Kommunernesarbejdemed implementeringafsundhedsstyrelsensforebyggelsespakker2015. Udviklingiarbejdetfra Cichocki,M.,Quehenberger,V.,Zeiler,M.,Adamcik,T.,Manousek,M., Stamm,T.,Krajic,K.(2015.effectivenessofalow0threshold physicalactivityinterventioninresidentialagedcare resultsofa randomizedcontrolledtrial.clinicalinterventionsinaging,10,885.

55 7. LITTERATURLISTE 55 Clark,F.,Jackson,J.,Carlson,M.,Chou,C.0P.,Cherry,B.J.,Jordan0Marsh, M.,...Granger,D.A.(2012.Effectivenessofalifestyle interventioninpromotingthewell0beingofindependentlyliving olderpeople:resultsofthewellelderly2randomisedcontrolled Trial.Journalofepidemiologyandcommunityhealth,66(9, Clegg,A.,Barber,S.,Young,J.,Iliffe,S.,Forster,A.(2014.TheHome0 basedolderpeople'sexercise(hopetrial:apilotrandomised controlledtrialofahome0basedexerciseinterventionforolder peoplewithfrailty.ageandageing,43(5, Colombo,G.,Buono,M.D.,Smania,K.,Raviola,R.,DeLeo,D.(2006.Pet therapyandinstitutionalizedelderly:astudyon144cognitively unimpairedsubjects.archivesofgerontologyandgeriatrics,42(2, Creswell,J.D.,Irwin,M.R.,Burklund,L.J.,Lieberman,M.D.,Arevalo,J.M., Ma,J.,...Cole,S.W.(2012.Mindfulness0basedstressreduction trainingreduceslonelinessandpro0inflammatorygeneexpression inolderadults:asmallrandomizedcontrolledtrial.brain,behavior, andimmunity,26(7, Cruz0Ferreira,A.,Marmeleira,J.,Formigo,A.,Gomes,D.,Fernandes,J. (2015.Creativedanceimprovesphysicalfitnessandlife satisfactioninolderwomen.researchonaging, DanmarksStatistik.(2016.Statistikbanken.dk( demedeiros,k.,mosby,a.,hanley,k.b.,pedraza,m.s.,brandt,j. (2011.Arandomizedclinicaltrialofawritingworkshop interventiontoimproveautobiographicalmemoryandwell0being inolderadults.internationaljournalofgeriatricpsychiatry,26(8, devreede,p.l.,vanmeeteren,n.,samson,m.,wittink,h.,duursma,s., Verhaar,H.(2007.Theeffectsoffunctionaltasksexerciseand resistanceexerciseonhealth0relatedqualityoflifeandphysical activity.arandomisedcontrolledtrial.gerontology,53(1, Dear,B.F.,Zou,J.B.,Ali,S.,Lorian,C.N.,Johnston,L.,Sheehan,J.,... Klein,B.(2015.Clinicalandcost0effectivenessoftherapist0guided internet0deliveredcognitivebehaviortherapyforolderadultswith symptomsofanxiety:arandomizedcontrolledtrial.behavther, 46(2, Depp,C.,Vahia,I.V.,Jeste,D.(2010.Successfulaging:focuson cognitiveandemotionalhealth.annualreviewofclinical Psychology,6,

56 7. LITTERATURLISTE 56 Diener,E.,Suh,E.M.,Lucas,R.E.,Smith,H.L.(1999.Subjectivewell0 being:threedecadesofprogress.psychologicalbulletin,125(2, Dorgo,S.,Robinson,K.M.,Bader,J.(2009.Theeffectivenessofapeer0 mentoredolderadultfitnessprogramonperceivedphysical, mental,andsocialfunction.journaloftheamericanacademyof NursePractitioners,21(2, Durlak,J.A.,Wells,A.M.(1998.Evaluationofindicatedpreventive intervention(secondarypreventionmentalhealthprogramsfor childrenandadolescents.amjcommunitypsychol,26(5, EffectivePublicHealthPracticeProject(EPHPP.(2009.Quality AssessmentToolforQuantitativeStudies..Retrievedfrom Flegal,K.,Kishiyama,S.,Zajdel,D.,Haas,M.,Oken,B.(2007.Adherence toyogaandexerciseinterventionsina60monthclinicaltrial.bmc complementaryandalternativemedicine,7(1,37. Grayson,P.,Lubin,B.,VanWhitlock,R.(1995.Comparisonofdepression inthecommunity0dwellingandassisted0livingelderly.journalof ClinicalPsychology,51(1, Gudlaugsson,J.,Gudnason,V.,Aspelund,T.,Siggeirsdottir,K.,Olafsdottir, A.S.,Jonsson,P.V.,...Johannsson,E.(2012.Effectsofa60month multimodaltraininginterventiononretentionoffunctionalfitness inolderadults:arandomized0controlledcross0overdesign. InternationalJournalofBehavioralNutritionandPhysicalActivity, 9(1,1. Hashøj,L.(2011.Detpureordspin.RetrievedfromJournalisten.dk website: Kerse,N.,Peri,K.,Robinson,E.,Wilkinson,T.,vonRandow,M.,Kiata,L.,... Willingale,J.(2008.Doesafunctionalactivityprogrammeimprove function,qualityoflife,andfallsforresidentsinlongtermcare? Clusterrandomisedcontrolledtrial.BMj,337,a1445. Keyes,C.L.M.(2002.TheMentalHealthContinuum:FromLanguishingto FlourishinginLife.JournalofHealthandSocialResearch, Keyes,C.L.M.(2005.Mentalillnessandormentalhealth?Investigating axiomsofthecompletestatemodelofhealth.jconsultclin Psychol,73(3, Keyes,C.L.M.(2007.PromotingandProtectingMentalHealthas Flourishing.AComplementaryStrategyforImprovingNational MentalHealth.AmPsychol,62(2,

57 7. LITTERATURLISTE 57 King,A.I.,Parsons,M.,Robinson,E.,Jörgensen,D.(2012.Assessingthe impactofarestorativehomecareserviceinnewzealand:acluster randomisedcontrolledtrial.healthsocialcareinthecommunity, 20(4, Kjellberg,J.(2016.Økonomiskeogstyringsmæssigeudfordringerpå ældreområdet0hvadbetyderudviklingeniældrebefolkningenog ældreplejen.detnationaleinstitutforkommunersogregioners AnalyseogForskning(KORA, rg_0_0konomiske_og_styringsm0ssige_ud.pdf. Kolt,G.S.,Schofield,G.M.,Kerse,N.,Garrett,N.,Oliver,M.(2007. Effectoftelephonecounselingonphysicalactivityforlow0active olderpeopleinprimarycare:arandomized,controlledtrial. JournaloftheAmericanGeriatricsSociety,55(7, Konnert,C.,Dobson,K.,Stelmach,L.(2009.Thepreventionof depressioninnursinghomeresidents:arandomizedclinicaltrialof cognitive behavioraltherapy.agingandmentalhealth,13(2, Korte,J.,Majo,M.C.,Bohlmeijer,E.T.,Westerhof,G.J.,Smit,F.(2015. Cost0effectivenessoflife0reviewforolderadultswithmoderate depressivesymptomatology:apragmaticrandomizedcontrolled trial.journalofagingstudies,34, Koschwanez,H.E.,Kerse,N.,Darragh,M.,Jarrett,P.,Booth,R.J., Broadbent,E.(2013.Expressivewritingandwoundhealingin olderadults:arandomizedcontrolledtrial.psychosomatic medicine,75(6, Kremers,I.P.,Steverink,N.,Albersnagel,F.A.,Slaets,J.P.(2006. Improvedself0managementabilityandwell0beinginolderwomen afterashortgroupintervention.agingandmentalhealth,10(5, Latorre,J.M.,Serrano,J.P.,Ricarte,J.,Bonete,B.,Ros,L.,Sitges,E. (2015.Lifereviewbasedonrememberingspecificpositiveevents inactiveaging.journalofagingandhealth,27(1, Lawton,M.P.,Nahemow,L.(1973.Ecologyandtheagingprocess.InC. EisdorferM.P.Lawton(Eds.,ThePsychologyofAdult DevelopmentandAging.Washington,D.C:AmericanPsychological Association. Lindelöf,N.,Rosendahl,E.,Gustafsson,S.,Nygaard,J.,Gustafson,Y., Nyberg,L.(2013.Perceptionsofparticipatinginhigh0intensity functionalexerciseamongolderpeopledependentinactivitiesof

58 7. LITTERATURLISTE 58 dailyliving(adl.archivesofgerontologyandgeriatrics,57(3, Markle0Reid,M.,Weir,R.,Browne,G.,Roberts,J.,Gafni,A.,Henderson, S.(2006.Healthpromotionforfrailolderhomecareclients. Journalofadvancednursing,54(3, Martina,C.,Stevens,N.L.(2006.Breakingthecycleofloneliness? Psychologicaleffectsofafriendshipenrichmentprogramforolder women.agingandmentalhealth,10(5, Mehlsen,M.(2007.Livstilfredshedialderdommen.InLarsenL(Ed., GerontopsykologiMdetaldrendemenneskespsykologi(pp Aarhus::AarhusUniversitetsforlag. Millán0Calenti,J.C.,Lorenzo,T.,Núñez0Naveira,L.,Buján,A.,Rodríguez0 Villamil,J.L.,Maseda,A.(2015.Efficacyofacomputerized cognitivetrainingapplicationoncognitionanddepressive symptomatologyinagroupofhealthyolderadults:arandomized controlledtrial.archivesofgerontologyandgeriatrics,61(3, Montross,L.P.,Depp,C.,Daly,J.,Reichstadt,J.,Golshan,S.,Moore,D.,... Jeste,D.V.(2006.Correlatesofself0ratedsuccessfulagingamong community0dwellingolderadults.theamericanjournalof GeriatricPsychiatry,14(1, Morgan,A.L.,Tobar,D.A.,Snyder,L.(2010.Walkingtowardanewme: theimpactofprescribedwalking10,000steps/dayonphysicaland psychologicalwell0being.journalofphysicalactivityhealth,7(3, 299. Moss,A.S.,Reibel,D.K.,Greeson,J.M.,Thapar,A.,Bubb,R.,Salmon,J., Newberg,A.B.(2015.AnAdaptedMindfulness0BasedStress ReductionProgramforEldersinaContinuingCareRetirement CommunityQuantitativeandQualitativeResultsFromaPilot RandomizedControlledTrial.JournalofAppliedGerontology, 34(4, Nay,R.(1995.Nursinghomeresidents'perceptionsofrelocation.Journal ofclinicalnursing,4(5, Nicholson,V.P.,McKean,M.R.,Burkett,B.J.(2014.Twelveweeksof BodyBalance trainingimprovedbalanceandfunctionaltask performanceinmiddle0agedandolderadults.clinicalinterventions inaging,9,1895. Nielsen,K.,Langberg,H.,Rasmussen,S.(2013.Evidensforeffektenaf rehabiliteringforældremednedsatfunktionsevne. Litteraturgennemgang.København:Socialstyrelsen.

59 7. LITTERATURLISTE 59 Oken,B.S.,Zajdel,D.,Kishiyama,S.,Flegal,K.,Dehen,C.,Haas,M.,... Leyva,J.(2006.Randomized,controlled,six0monthtrialofyogain healthyseniors:effectsoncognitionandqualityoflife.alternative therapiesinhealthandmedicine,12(1,40. Peri,K.,Kerse,N.,Robinson,E.,Parsons,M.,Parsons,J.,Latham,N. (2008.Doesfunctionallybasedactivitymakeadifferenceto healthstatusandmobility?arandomisedcontrolledtrialin residentialcarefacilities(thepromotingindependentlivingstudy; PILS.Ageandageing,37(1, PRISMA.(2015.TRANSPARENTREPORTINGofSYSTEMATICREVIEWSand META0ANALYSES.. Resnick,B.,Gruber0Baldini,A.L.,Zimmerman,S.,Galik,E.,Pretzer0Aboff,I., Russ,K.,Hebel,J.R.(2009.Nursinghomeresidentoutcomes fromtheres0careintervention.journaloftheamericangeriatrics Society,57(7, Robinson,H.,MacDonald,B.,Kerse,N.,Broadbent,E.(2013.The psychosocialeffectsofacompanionrobot:arandomized controlledtrial.journaloftheamericanmedicaldirectors Association,14(9, Rostgaard,T.,Brünner,R.N.,Fridberg,T.(2012.Omsorgoglivskvaliteti plejeboligen:sfi0detnationaleforskningscenterforvelfærd. Routasalo,P.E.,Tilvis,R.S.,Kautiainen,H.,Pitkala,K.H.(2009.Effects ofpsychosocialgrouprehabilitationonsocialfunctioning, lonelinessandwell0beingoflonely,olderpeople:randomized controlledtrial.journalofadvancednursing,65(2, Schulz,R.,Heckhausen,J.(1996.Alifespanmodelofsuccessfulaging. Americanpsychologist,51(7,702. Scogin,F.R.,Moss,K.,Harris,G.M.,Presnell,A.H.(2014.Treatmentof depressivesymptomsindiverse,rural,andvulnerableolderadults. Internationaljournalofgeriatricpsychiatry,29(3, Seitz,D.,Purandare,N.,Conn,D.(2010.Prevalenceofpsychiatric disordersamongolderadultsinlong0termcarehomes:a systematicreview.internationalpsychogeriatrics,22(07, Solberg,P.A.,Kvamme,N.H.,Raastad,T.,Ommundsen,Y.,Tomten,S.E., Halvari,H.,...Hallén,J.(2013.Effectsofdifferenttypesof exerciseonmusclemass,strength,functionandwell0beingin elderly.europeanjournalofsportscience,13(1,

60 7. LITTERATURLISTE 60 Spek,V.,Cuijpers,P.,Nyklíček,I.,Smits,N.,Riper,H.,Keyzer,J.,Pop,V. (2008.One0yearfollow0upresultsofarandomizedcontrolled clinicaltrialoninternet0basedcognitivebehaviouraltherapyfor subthresholddepressioninpeopleover50years.psychological medicine,38(05, Spek,V.,Nyklíček,I.,Smits,N.,Cuijpers,P.,Riper,H.,Keyzer,J.,Pop,V. (2007.Internet0basedcognitivebehaviouraltherapyfor subthresholddepressioninpeopleover50yearsold:arandomized controlledclinicaltrial.psychologicalmedicine,37(12, Stolle,C.,Wolter,A.,Roth,G.,Rothgang,H.(2015.Improvinghealth statusandreductionofinstitutionalizationinlong0termcare EffectsoftheResidentAssessmentInstrument0HomeCareby degreeofimplementation.internationaljournalofnursing practice,21(5, Stuart0Hamilton,I.(2012.Thepsychologyofageing:Anintroduction(5th ed.:jessicakingsleypublishers. Sundhedsstyrelsen.(2010.Betydningaffysiskaktivitetformentalsundhed blandtældre MdanskkommenteretversionafevidensbaseredeanbefalingerfraNICE Denmark:SundhedsstyrelsenRetrievedfrom 5E.ashx. Sundhedsstyrelsen.(2012.ForebyggelsespakkeMMentalSundhed. SundhedsstyrelsenRetrievedfrom B8.ashx. Sørensen,L.U.(2001.Psychiatricmorbidityandtheuseofpsychotropics indanishnursinghomes:taylorfrancis. Underwood,M.,Lamb,S.E.,Eldridge,S.,Sheehan,B.,Slowther,A.0M., Spencer,A.,...Devine,A.(2013.Exercisefordepressioninelderly residentsofcarehomes:acluster0randomisedcontrolledtrial.the Lancet,382(9886, Vaillant,G.E.(2003.Mentalhealth.AmJPsychiatry,160(8, doi: /appi.ajp van'tveer0tazelaar,p.j.,vanmarwijk,h.w.,vanoppen,p.,vanhout,h. P.,vanderHorst,H.E.,Cuijpers,P.,...Beekman,A.T.(2009. Stepped0carepreventionofanxietyanddepressioninlatelife:a randomizedcontrolledtrial.archivesofgeneralpsychiatry,66(3,

61 7. LITTERATURLISTE 61 Wahl0Brink,D.,Olesen,M.,Rejkjær,C.(2015.Ensomhedblandtældre: MyterogfaktaMEndelafprojekt Ensomtelleraktivtældreliv et frivilligtvalg Marselisborg CenterforUdvikling,Kompetence VidenRetrievedfrom aeldre_2015_web.pdf. Westerhof,G.J.,Bohlmeijer,E.T.,vanBeljouw,I.M.,Pot,A.M.(2010. Improvementinpersonalmeaningmediatestheeffectsofalife reviewinterventionondepressivesymptomsinarandomized controlledtrial.thegerontologist,50(4, WHO.(2001.TheWorldHealthReport2001:Mentalhealth:new understanding,newhope:worldhealthorganization. WHO.(2004.PreventionofMentalDisorders.Effective,interventionsand policyoptions..retrievedfrom mental_disorders_sr.pdf WHO.(2014.Mentalhealth:astateofwell0being.Retrievedfrom WHO.(2016.Mentalhealthandolderadults.Factsheet. Wolinsky,F.D.,Mahncke,H.,VanderWeg,M.W.,Martin,R.,Unverzagt,F. W.,Ball,K.K.,...Tennstedt,S.L.(2010.Speedofprocessing trainingprotectsself0ratedhealthinolderadults:enduringeffects observedinthemulti0siteactiverandomizedcontrolledtrial. InternationalPsychogeriatrics,22(03, Wolinsky,F.D.,Unverzagt,F.W.,Smith,D.M.,Jones,R.,Stoddard,A., Tennstedt,S.L.(2006.TheACTIVEcognitivetrainingtrialand health0relatedqualityoflife:protectionthatlastsfor5years.the JournalsofGerontologySeriesA:BiologicalSciencesandMedical Sciences,61(12, Wolinsky,F.D.,Unverzagt,F.W.,Smith,D.M.,Jones,R.,Wright,E., Tennstedt,S.L.(2006.TheeffectsoftheACTIVEcognitivetraining trialonclinicallyrelevantdeclinesinhealth0relatedqualityoflife. TheJournalsofGerontologySeriesB:PsychologicalSciencesand SocialSciences,61(5,S2810S287. Wolinsky,F.D.,VanderWeg,M.W.,Martin,R.,Unverzagt,F.W.,Ball,K.K., Jones,R.N.,Tennstedt,S.L.(2009.Theeffectofspeed0of0 processingtrainingondepressivesymptomsinactive.the JournalsofGerontologySeriesA:BiologicalSciencesandMedical Sciences,gln044.

62 AARHUS UNIVERSITET Nordre Ringgade Aarhus C au.dk CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE VED AARHUS UNIVERSITET susa.au.dk