Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i Hedehusene Handelsbalance 17 Bilag 1: Branchefortegnelse

3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Høje-Taastrup Kommune blevet bedt om at foretage en overordnet vurdering af, hvorvidt en udbygning med boliger i Hedehusene Sydøst umiddelbart sydøst for Hedehusene station vil få betydning for mulighederne for at etablere yderligere butikker end det, der er mulighed for inden for den ramme på m 2, som den nuværende kommuneplan giver mulighed for. Det vurderes i øvrigt, om udbygningen giver mulighed for at etablere andre butikstyper end de, der er repræsenteret i Hedehusene i dag og i givet fald i hvilket omfang. Ligeledes er der taget stilling til Europlans forslag, for så vidt angår hensigtsmæssigheden i relation til etablering af detailhandel på begge sider af banelegemet. Det forudsættes, at der i 2010 er etableret i alt boliger og i boliger. Som udgangspunkt for vore vurderinger anvendes de oplysninger, beregninger og vurderinger som ICP foretog i forbindelse med den detailhandelsanalyse, som blev foretaget for Høje-Taastrup Kommune i Analyserne fra 2005 ICP foretog en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort omsætningen i 2004 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Omsætning I og omkring Hedehusene var der i sommeren butikker med et samlet salgsareal på m 2 og et bruttoareal på m 2. Langs Hovedgaden i Hedehusene ligger der 23 butikker. De 14 er dagligvarebutikker og de 9 udvalgsvarebutikker. Ser man alene på de 23 butikker langs Hovedgaden, havde dagligvarebutikkerne i 2004 en omsætning på 119 mio. kr. incl. moms, mens udvalgsvarebutikkerne omsatte for 27 mio. kr. incl. moms. Omsætningen i 2004 i hele området var på i alt 281 mio. kr. incl. moms. Der ligger 4 discountbutikker og 1 supermarked i Hedehusene/Fløng. Arealeffektivitet Arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 salgsareal ligger i Hedehusene, hvad 1

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger angår dagligvarerne, på et normalt niveau omkring kr./m 2. Arealbelastningen i udvalgsvarebutikkerne i Hedehusene er kr./m 2. Et relativt lavt niveau både i forhold til gennemsnittet på kr./m 2 for kommunen som helhed og i forhold til dansk udvalgsvaredetailhandel generelt. Forbrug I 2004 boede der i Hedehusene ca personer. Ifølge den befolkningsprognose der blev anvendt i 2005, ventedes folketallet i 2010 at udgøre ca personer hvilket også ventedes at være tilfældet i Såfremt kommuneplanforslagets boligudbygning som realiseres, vil der i 2010 være ca indbyggere i Hedehusene og i 2018 knap personer. Det potentielle dagligvareforbrug fra borgerne i Hedehusene var i 2004 ca. 520 mio. kr. inkl. moms fordelt med godt ca. 270 mio. kr. på dagligvarer og ca. 250 mio. kr. på udvalgsvarer. ICP har i forbindelse med denne analyse forudsat, at de husstande der vil bebo de nye boliger vil have en gennemsnitlig husstandsindkomst på et væsentligt højere niveau end de husstande, der i dag bor i Høje-Taastrup kommune. Den gennemsnitlige husstandsindkomst var i 2003 på ca kr. I forbindelse med nærværende vurderinger er det forudsat, at den gennemsnitlige husstandsindkomst i de nye boliger er mellem kr. og kr. i 2004-priser. Dette betyder, at vi i 2010 forventer et dagligvareforbrug i Hedehusene på mio. kr. mod 285 kr. med den oprindelige befolkningsprognose. I 2018 ventes der et dagligvareforbrug på mio. kr. med oprindeligt 302 mio. kr. Inden for udvalgsvarer forventer vi i 2010 et forbrug i Hedehusene på mio. kr. mod 278 mio. kr. med den oprindelige befolkningsprognose og i 2018 et forbrug på mio. kr. mod oprindeligt 307 mio. kr. Handelsbalance Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 85 95%, mens forholdet på udvalgsvaresiden var væsentligt under 50%. Forbrugerne fra Hedehusene køber således mere i butikker uden for Hedehusene end forbrugere uden for Hedehusene køber i butikker i Hedehusene. 2

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger På dagligvareområdet vurderes det, at man i Hedehusene har en lokalkøbsandel på 80-90%. Det er vor vurdering, at omsætningen i butikkerne i Hedehusene kun i meget begrænset omfang stammer fra forbrugere med bopæl uden for Hedehuseneområdet. Arealbehovet til dagligvare- og udvalgsvaredetailhandel frem til 2018 Frem til 2010 ventes det, at forbruget i Hedehusene med de nye boligudbygningsplaner vil stige med ca. 33% for dagligvarer og ca. 40% for udvalgsvarer. Frem til 2018 ventes forbruget yderligere at sige med henholdsvis ca. 30% og 35% for henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer. Under forudsætning af, at den samlede forbrugsstigning skal dækkes gennem tilførsel af nyt butiksareal med samme effektivitet på salgsarealerne som i dag, vil bruttoarealbehovet i perioden for dagligvarernes vedkommende udgøre m 2 og for udvalgsvarer knap m 2. En mere intensiv udnyttelse af arealerne vil dog være en økonomisk nødvendighed for at få rentabel drift på nye arealer. Som vi også nævnte i vor analyse af detailhandelen i Høje-Taastrup kommune fra 2005, skal arealudlægget i højere grad end af en beregning styres af ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet og tilføre detailhandelen mulighed for dynamik. Hvad angår arealbehovet til udvalgsvarer, vil den omfattende renovering af City 2, udvidelsen af Ro s Torv i Roskilde samt etableringen af H.C. Andersen arenaen med sine i alt ca m 2 bruttoareal betyde, at det rent markedsmæssigt ikke er nødvendigt at forøge den nuværende ramme på m 2 til udvalgsvarer. Set i det lys vurderes arealbehovet til nye butikker at udgøre m 2 for dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer. Endelig bør man sørge for, at m 2 af rammen til særligt arealkrævende varegrupper allokeres til Hedehusene. Nye butikstyper? På dagligvareområdet vil der på længere sigt være basis for et større supermarked samt yderligere en discountbutik. Inden for udvalgsvarer vil udbuddet eventuelt kunne suppleres med et par butikker inden for beklædning samt en mindre butik inden for boligindretning og gaveartikler. 3

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Endelig ser vi en mulighed for en butik, der forhandler hårde hvidevarer. Inden for butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper, er det vor vurdering, at der vil kunne etableres et byggemarked på m 2. Placering For at et udbud af forbrugerne opleves som attraktivt skal det fremstå stort, varieret og koncentreret. Skal man på længere sigt give forbrugerne i Hedehusene så gode indkøbsforhold inden for udvalgsvarer som muligt, er det derfor vigtigt, at en udbygning af detailhandelen i videst mulige omfang foregår i direkte tilknytning til den nuværende koncentration på Hovedgaden. Som minimum er det væsentligt, at det store supermarked etableres i sammenhæng med Hovedgaden Koncentrationen bør foregå i området ved stationen, Posthuset og Centret. Der kan eventuelt åbnes for etablering af en dagligvarebutik på m 2 i Hedehusene Sydøst. I så fald bør denne etableres i Delområde A, tættest på stationen. 4

8 Detailhandelen i Hedehusene 2. Detailhandelen i Hedehusene I nærværende afsnit vil detailhandelen i Hedehusene blive beskrevet. Nedenstående baserer sig primært på oplysninger fra ICP s detailhandelsanalyse af Høje Taastrup kommune fra ICP har i den forbindelse bl.a. opgjort butikkernes salgsareal og indhentet oplysninger om butikkernes omsætning i For at give en karakteristik af butiksudbuddet, har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. ligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for de 4 hovedbranchegrupper. Detailhandelen i Hedehusene er primært koncentreret omkring Hovedgaden. Der er i alt 39 butikker i området omkring Hedehusene, heraf er 23 butikker, svarende til knap 60 %, placeret i Hovedgaden. Omkring 2/3 af butikkerne er dagligvarebutikker. Af større dagligvarebutikker findes supermarkedet SuperBrugsen i Vesterkøb, discountbutikkerne Netto, Aldi og Fakta i Hovedgaden samt Rema 1000 på Hedevej. Disse er skitseret i figur 2.1. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, bo- Tabel 2.1 Antal butikker juli 2005 fordelt på brancher i Hedehusene Dagligvarer i alt Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hovedgaden Hedehusene i øvrigt I alt

9 Detailhandelen i Hedehusene Figur 2.1 Større dagligvarebutikker i Hedehusene Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i bydelen, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af den enkelte butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for butikkernes i de 4 hovedbranchegrupper. Den samlede gennemsnitlige attraktion ligger omkring middel i Hedehusene betragtet under et. 6

10 Detailhandelen i Hedehusene Den gennemsnitlige attraktion ligger dog et stykke under middel for dagligvarebutikkerne specielt i Hovedgaden. Tabel 2.2 Butikkernes attraktion fordelt på brancher og områder i Hedehusene Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hovedgaden 2,7 3,1 * * * 2,9 Hedehusene i øvrigt 2,9 2,8 * * * 2,9 I alt 2,8 3,0 2,8 3,3 3,0 2,9 *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses Salgsarealer Til brug for en vurdering af detailhandelens kapacitet, har ICP foretaget en grov opmåling af salgsarealet i alle butikkerne i området. Tabel 2.3 viser salgsarealerne i Hedehusene. Salgsarealet er det område, hvor kunderne færdes og bliver betjent. For butikker med væsentligt salg inden for flere hovedbranchegrupper, er salgsarealet fordelt. Det samlede salgsareal i Hedehusene er m 2. Dagligvarer udgør omkring 2/3 af salgsarealet i området. Lidt over halvdelen af salgsarealet er koncentreret i butikkerne i Hovedgaden. Tabel 2.3 Salgsarealer i Hedehusene 2005 i m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hovedgaden Hedehusene i øvrigt I alt

11 Detailhandelen i Hedehusene Tabel 2.4 Bruttoarealer i Høje-Taastrup kommune 2005 i m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hovedgaden Hedehusene i øvrigt I alt Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i området. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Der er i alt ca m 2 bruttoareal detailhandel i Hedehusene. Heraf er omkring knap 3/4 dagligvarehandel. Lidt over halvdelen af det samlede bruttoareal findes i Hovedgaden. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for flere branchekategorier, hvilket resulterer i en fordeling af salgsarealet, men ikke af bruttoarealet. 8

12 Detailhandelen i Hedehusene Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2004 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen i Hedehusene var i 2004 ca. 280 mio. kr., heraf er godt halvdelen af den samlede omsætning placeret i butikkerne i Hovedgaden. Langt størstedelen af den samlede omsætning i Hovedgaden, 82%, er dagligvareomsætning. Tabel 2.5 Omsætning i Hedehusene 2004 i mio. kr. inkl. moms (afrundede) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hovedgaden * * * 146 Hedehusene i øvrigt * * * * * 135 I alt * * * * * 281 *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses Arealbelastning Omsætning pr. m 2 salgsareal arealbelastningen giver et indtryk af belastningen/udnyttelsen af butikkernes salgsarealer. Arealbelastningen er et mål for, i hvor høj grad butikkerne udnytter arealerne effektivt. En meget høj arealbelastning vil almindeligvis betyde, at forbrugerne ikke har tilfredsstillende indkøbsforhold. Derfor kan en meget høj belastning indikere, at der er behov for en forøgelse af butikkernes salgsareal set ud fra et forbrugersynspunkt. Set fra detailhandelens synsvinkel er belastningen af salgsarealet også væsentlig. En høj belastning kan vanskeliggøre opnåelsen af en hensigtsmæssig butiksdrift, mens en lav omsætning pr. m 2 salgsareal kan skabe problemer med at få en rentabel drift af butikken, idet huslejen oftest er at betragte som en fast omkostning. Der kan ikke opstilles specifikke grænser for, hvornår arealbelastningen er på et tilfredsstillende niveau. Nye rationelt indrettede butikker kan normalt klare en stør- 9

13 Detailhandelen i Hedehusene re belastning end ældre, dårligt indrettede butikker. Tabel 2.6 viser arealbelastningen i Hedehusene. normalt niveau for dagligvarerne i Hovedgaden, mens den gennemsnitlige arealbelastning for udvalgsvarer ligger på et relativt lavt niveau. Arealbelastningen ligger generelt på et Tabel 2.6 Butikkernes arealbelastning omsætning pr. m 2 salgsareal (1.000 kr. pr. m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgs- Hovedgaden * * * Hedehusene i øvrigt * * * * * I alt * * * * * 10

14 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurdering af det fremtidige grundlag for butikker i Hedehusene, belyses størrelsen af det fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i det primære oplandsområde Hedehusene. Befolknings og indkomstforhold Befolkningstallene i det følgende baserer sig på oplysninger fra Høje Tåstrup kommunes befolkningsprognose samt oplysninger om det fremtidige antal boliger i Hedehusene fra kommuneplanen. Det potentielle fremtidige forbrug fra borgerne i Hedehusene afhænger dog ikke blot af antallet af borgere, men i høj grad også af deres indkomstniveau. Det er på baggrund af nærværende materiale ikke muligt at give et præcist bud på den gennemsnitlige husstandsindkomst i de fremtidige boliger i Sydøst. Der er dog ingen tvivl om, at området hovedsageligt vil tiltrække husstande med en indkomst over det gennemsnitlige niveau (ca kr.) for Høje Taastrup betragtet under et, på grund af at boligmassen primært vil være ejerboliger. ICP har derfor valgt at arbejde videre med to forskellige scenarier for Hedehusene Sydøst. I det ene beregnes forbruget ud fra en gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstand på kr., mens der i det andet regnes med kr. i gennemsnitlig bruttoindkomst pr. husstand. Begge tal er i 2004-kroner. Således skabes et spænd, hvori den fremtidige gennemsnitlige husstandsindkomst med stor sandsynlighed vil ligge. Af figur 3.1 ses en opsummering af befolkningsudviklingen med og uden udbygningen af Hedehusene Sydøst. 11

15 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.1 Befolkningsprognose Hedehusene uden udbygning Hedehusene med udbygning Forbruget i den enkelte husstand afhænger af bl.a. antallet af personer pr. husstand samt husstandens indkomstniveau. Det er forudsat, at husstandsstørrelsen i Hedehusene Sydøst er lidt højere end det nuværende gennemsnit for Hedehusene. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er i Hedehusene i dag er 2,11, mens husstandsstørrelsen i det nye byggeri forudsættes at være 2,20. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Danmark betragtet under ét ligger på 2,18. 12

16 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.2 Husstandsstørrelse 3,00 2,50 2,11 2,2 2,17 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Hedehusene Hedehusene Sydøst Høje Tåstrup i alt Med hensyn til husstandsindkomsterne, beregnes forbruget for borgerne i Hedehusene Sydøst både for et gennemsnitligt niveau på og på kr. årligt. De nyeste opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige husstandsindkomst i Hedehusene ligger på omkring kr. er forbruget for 2004, 2010 og 2018 beregnet. Forbruget vises for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte kategori indeholder forbruget af beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer Figur 3.3 og tabel 3.1 viser udviklingen i forbruget af dagligvarer i Hedehusene. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelser, 13

17 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbruget i Hedehusene i mio. kr. (2004-priser) Dagligvareforbrug uden udbygning Dagligvareforbrug med udbygning Tabel 3.1 Udvikling i dagligvareforbrug i mio. kr. (2004-priser) Hedehusene uden udbygning Hedehusene med udbygning Som det ses af tabel 3.1 og figur 3.3 forventes dagligvareforbruget fra 2004 til 2018 i Hedehusene vil stige ca. 13% uden en udbygning. Når Hedehusene bliver udbygget, vil dagligvareforbruget stige mar- kant i takt med, at der bliver bygget boliger i Hedehusene Sydøst. Det forventes, at dagligvareforbruget vil stige 71 78% i perioden 2004 til 2018, svarende til et merforbrug af dagligvarer på mio. kr. i

18 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvareforbruget i Hedehusene i mio. kr. (2004-priser) Udvalgsvareforbrug uden udbygning Udvalgsvareforbrug med udbygning Tabel 3.2 Udvikling i udvalgsvareforbrug i mio. kr. (2004-priser) Hedehusene uden udbygning Hedehusene med udbygning Som det ses af tabel 3.2 og figur 3.4 stiger forbruget af udvalgsvarer i Hedehusene som førnævnt kraftigt i takt med udbygningen af områderne og i 2018 ventes udvalgsvareforbruget at nå mellem 471 og 498 mio. kr. i Hedehusene, hvis området bliver udbygget. Dette svarer til en forbrugsstigning på 87 98%. 15

19 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.5 Udviklingen i detailhandelsforbruget i Hedehusene i mio. kr. (2004-priser) Detailhandelsvareforbrug uden udbygning Detailhandelsvareforbrug med udbygning Tabel 3.3 Udvikling i detailhandelsforbrug i mio. kr. (2004-priser) Hedehusene uden udbygning Hedehusene med udbygning Samlet set forventes detailhandelsforbruget i Hedehusene at stige ca. 17% uden en udbygning i perioden Med den planlagte udbygning af Hedehusene Sydøst forventes det samlede detailhandelsforbrug at stige mellem 78 87% i perioden 2004 til 2018, svarende til en stigning på mio. kr. 16

20 Handelsbalance 4. Handelsbalance Tabel 4.1 Omsætning i forhold til forbrug Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Hedehusene i forhold til forbruget i samme område fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i Hedehusene, der svarer til omsætningen i Hedehusenes butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. Dagligvarer * Udvalgsvarer i alt * Detailhandel i alt 54 *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses Handelsbalance Der var på detailhandel i alt et forhold mellem omsætning og forbrug på 54%. Det vil sige, at den samlede detailhandelsomsætning i butikkerne i Hedehusene er knap halvt så stor som forbruget hos borgerne i Hedehusene. Dækningsgraden, dvs. omsætning i forhold til forbruger et udtryk for, hvor stærk et områdes detailhandel er. Den giver et billede af, om områdets detailhandel kan opfylde de behov, områdets forbrugere har eller om de er tvunget til at få dem opfyldt udenfor området. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget beregnet for Hedehusene. 17

21 Bilag 1 ICP s branchefortegnelse og gruppering

22 1. DAGLIGVARER Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et salgsareal på mindst 400 m 2 hvor non-food-varer som hovedregel udgør mindre end 20% af detailomsætningen Discountbutikker Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

23 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

24 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder *) Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) Kunsthandle og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Planteforhandlere og havecentre Antikvitetsforretninger Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

25 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmedeforretninger Guldsmede- og juvelerforretninger Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-, lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde) Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger, detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med video- og computerspil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

26 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) Detailhandel med køkken og badeværelseselementer *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6