Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Transkript

1 Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune Befolknings- og forbrugsforhold Indkøbsmønsteret i Nyborg Kommune Kundeinterviewanalyse i Nyborg bymidte Telefoninterviewanalyse Bymidteafgrænsning Konsekvensanalyse Tendenser på detailhandelsområdet 52 Bilag 1: Branchefortegnelse Bilag 2: Kundeinterviewanalyse i Nyborg bymidte Bilag 3: Telefoninterviewanalyse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Nyborg Kommune blevet bedt om at foretage en detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandelen i Nyborg kommune. Analysen vurderer bl.a. udviklingsmulighederne for detailhandelen i primært Nyborg by, herunder hvilke butikker udbuddet realistisk kan suppleres med. Det vurderes konkret, hvilke overordnede konsekvenser det vil have for detailhandelen, såfremt der etableres et detailhandelsudbud ved Storebæltsvej på godt m 2. De øvrige udbygningsmuligheder vurderes mere overordnet. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af alle butikker i Nyborg kommune, herunder opgjort omsætningen i 2006 og bruttoarealer i efteråret Der er foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. For at fastlægge oplandene til Nyborg by er der foretaget en kundeinterviewanalyse. Endelig er der gennemført en telefoninterviewanalyse blandt kommunens borgere. Der opereres med 2 begreber for så vidt angår det centrale Nyborg. Nyborg bykerne, der er defineret i kortet side 18 og udgør den nuværende afgrænsning af centrale Nyborg. Nyborg bymidte, der peger fremad og udgør det centrale Nyborg, som det vil se ud efter en udvidelse. Butikkerne I Nyborg kommune var der i efteråret 2007 ca. 160 butikker med et samlet bruttoareal på godt m 2 og en omsætning i 2006 på godt 1,2 mia. kr. inkl. moms. I Nyborg bykerne, der er kommunens største udbudspunkt, er der knap 0 butikker. Disse butikker omsatte i 2006 for ca. 725 mio. kr. Heraf var godt halvdelen udvalgsvareomsætning. Attraktion I Nyborg bykerne ligger den gennemsnitlige attraktion på 3,0. Dette er et meget tilfredsstillende niveau for en by af Nyborgs størrelse og karakter. 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Nyborg by i øvrigt ligger attraktionen ligeledes på middel. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange butikker er relativt nye og store bl.a. omkring koncentrationen i Vestergade. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Nyborg kommune var i 2006 knap 1,5 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 750 mio. kr. på dagligvarer og godt 700 mio. kr. på udvalgsvarer. Handelsbalance Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 95% for Nyborg kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 73%. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mindre ind i dagligvarebutikkerne i Nyborg kommune, end forbrugere fra Nyborg kommune køber ind i dagligvarebutikkerne uden for kommunen. Tallene viser, at der på udvalgsvareområdet er en betydelig udhandling. Således er der flere forbrugere fra Nyborg kommune, der køber ind uden for kommunen end der er forbrugere i oplandet, der køber ind i Nyborg kommune. Ser man alene på den gamle Nyborg kommune, er forholdet mellem omsætning og forbrug indenfor dagligvarer på 7% og inde for udvalgsvarer på 5%. I 1998, da ICP sidst foretog en måling, var forholdet i gamle Nyborg kommune på 5% for dagligvarer og 4% for udvalgsvarer. Således er der sket en marginal forbedring i løbet af de 8 år. I den gamle Ullerslev kommune er forholdet mellem omsætning og forbrug stort set uændret i perioden inden for dagligvarer, mens det er faldet en del inden for udvalgsvarer. I gamle Ørbæk kommune er forholdet på både dagligvarer og udvalgsvarer steget siden Oplandet På baggrund af vor oplandsanalyse og de foreliggende oplysninger er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Nyborg kommune stort set udgøres af kommunens indbyggere. Foruden kommunens egne borgere er det især forbrugere fra Langeskov-området, der foretager indkøb i Nyborg kommunes dagligvarebutikker. Det er vor vurdering, at knap % af dagligvareomsætningen i kommunens butikker kommer fra forbrugere uden for kommunen. 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger På udvalgsvareområdet er det vor vurdering, at mellem % og 15% af omsætningen svarende til mio. kr. kommer fra forbrugere uden for Nyborg kommune. Det er især Nyborg by, der trækker en del kunder fra oplandet uden for kommunen. Forbrugerne Der er gennemført en oplandsanalyse i Nyborg bykerne samt foretaget en telefoninterviewanalyse af borgerne i Nyborg kommune. I Nyborg bykerne er langt hovedparten af kunderne lokale. 9% af kunderne i Nyborg bykerne bor uden for kommunen. Den mest betydende dagligvarebutik er Føtex i Vestergade, efterfulgt af Netto på Strandvejen. Næsten 70% af respondenterne køber fortrinsvis beklædning i Nyborg bykerne. Ca. en trediedel af forbrugerne er i Rosengårdcentret mindst én gang om måneden mens knap en tredjedel nævner, at de er i Odense bykerne mindst én gang om måneden. Nyborg by scorer relativt højt på spørgsmålet om, hvor hyggelig bybykernen er at handle i. 5

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2018 Frem til 2018 ventes det, at forbruget i Nyborg kommune vil stige med ca. 12% for dagligvarer og ca. 19% for udvalgsvarer. En arealramme for nyt butiksareal bør styres af en forbrugsberegning samt af ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet, ligesom det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Nyborg kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige i tilknytning til Nyborg bykerne. Samtidig er det væsentligt, at der så centralt som muligt etableres større butikker med parkeringsmuligheder direkte i forbindelse med butikkerne. Det er vor vurdering, at der ikke vil være basis for udlæg af arealer til lokalcenterformål. Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil være efterspørgsel på areal inden for discountsektoren men også fra supermarkeds- og varehuskoncepter. Det er vor vurdering, at der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Der bør primært udlægges arealer til dagligvarer centralt i Nyborg by for på længere sigt at sikre den daglige strøm af kunder samt sikre, at udbuddet koncentreres mest muligt. Man bør udlægge arealer, der sikrer, at der kan ske en løbende tilpasning af butiksstrukturen. En tilpasning, der sikrer, at man har mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for dagligvareområdet. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels sikre, at Nyborg kan fastholde sin position som handelsby i oplandet. I tabel 1.1 vises, hvad rammen for nyt butiksareal i kommunen bør være. Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne ultimo

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Forslag til ramme for nyt butiksareal frem til 2018 (bruttoareal i m 2 ) Dagligvarer (m 2 ) Udvalgsvarer (m 2 ) Butikstyper der forhandler særligt pladskrævende varegrupper (m 2 ) Nyborg bykerne Ørbæk by Ullerslev Kommunen iøvrigt Nyborg kommune ialt kommunen i øvrigt. Denne ramme kan Således indgår f.eks. den nuværende anvendes, såfremt en bådforhandler eller ubrugte arealramme, planlagte og projekterede, men ikke åbnede butikker i ovenstående tabel. en planteskole ønsker at etablere sig uden for de centrale områder. Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper gør de samme argumenter sig gældende som for udvalgsvarer. Nye butikker bør ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. For så vidt angår arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper, er dette baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i områderne. Det er vor vurdering, at det især vil være i Nyborg, at større butikker vil være interesserede i at etablere sig. Da nogle af brancherne i denne gruppe ikke på samme måde som andre er afhængige af en beliggenhed sammen med andre, er der anslået en generel ramme for Det overordnede mål bør være at styrke bykernen. Bykernen er i dag Nyborgs stærkeste kort på detailhandelsområdet. Konsekvensanalyse Nyborg kommune har bedt ICP foretage en vurdering af, de omsætningsmæssige konsekvenser af et detailhandelsprojekt ved Storebæltsvej. (vist som Projektområdet på figuren side 16). Projektet er beliggende øst for bykernen i umiddelbar nærhed af Lidl, McDonalds og Statoil. Der er foretaget en vurdering af et projekt på ialt ca m 2. De m 2 disponeres til en dagligvarebutik og de øvrige ca. 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger m 2 disponeres til udvalgsvarebutikker. Udvalgsvarebutikkerne vil være traditionelle storbutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Der vil være tale om butikker, der således skal tage konkurrencen op med butikker, der typisk findes i storbutiksområder i f.eks. Odense og Svendborg. Konsekvenserne er vurderet for I forbindelse med etableringen af bebyggelsen, vil der ikke være tale om flytning af en eksisterende dagligvarebutik. Uden projektet, må det forventes, at Nyborg kommune som helhed mister betydning inden for dagligvarer, da konkurrencen fra udbuddene i især Odense og Svendborg vil betyde, at flere forbrugere, der i dag benytter sig af udbuddet i Nyborg, i højere grad vil bruge udbuddet i de større udbudspunkter. Hvor dagligvareforbruget i kommunen stiger med ca. 12% frem til 2018, ventes det at omsætningen kun vil stige med 8%. Ser man på Nyborg kommune som helhed, betyder etableringen af projektet en stigning i omsætningen i 2018 på 55 mio. kr. I forhold til forbrugsstigningen på 12% stiger omsætningen i kommunen nu med 16% frem til Det er således vor vurdering, at en etablering af projektet ved Storebæltsvej dels vil indebære en forøgelse af omsætningen og forøgelse af indhandling og dermed Nyborg kommunes betydning dels vil betyde en omfordeling af omsætningen i kommunen. På udvalgsvaresiden vurderer ICP, at omsætningen i Nyborg bykerne, såfremt projektet ikke realiseres, vil stige markant med ca. 175 mio. kr. frem til Dette skal dels ses i lyset af, at der etableres 2 projekter dels på Slipshavnsvej og dels på Nyborg Lynfrost, som begge vil ligge inden for den nye bymidteafgrænsning. Etableres projektet nord for Storebæltsvej vil dette betyde at Nyborg øger sin betydning i markedsområdet med mio. kr. Den øgede omsætning vil især komme fra butikker i Odense og Svendborg. Butikkerne i disse byer vil således miste noget af den omsætning, de ellers ville have fået fra borgere i Nyborg kommune. Det vurderes, at etableringen af projektet hverken vil have konsekvenser for antallet af dagligvarebutikker eller udvalgsvarebutikker. Derfor kan man sige, at centret vil betyde en reduktion i den regionale samhandel, 8

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger da borgerne i Nyborg nu vil købe mere lokalt. Etableringen af projektet vil betyde en samlet omsætningsstigning i kommunen på ca mio. kr. i Hvor forbruget i Nyborg kommune ventes at stige med 19% frem til 2018, ventes den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen, såfremt projekterne realiseres, at stige med op mod 50%. Således vil forholdet mellem omsætning og forbrug på udvalgsvareområdet være steget fra de nuværende godt 70% til godt 90% i Figur 1.1. Den samlede omsætning i Nyborg Kommune (mio. Kr. incl. moms i 2006-priser) Mio. kr. incl. moms i 2006-priser Uden projekt Med projekt Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Nyborg kommune Det overordnede mål for detailhandelen i Nyborg kommune bør være at bevare og eventuelt udbygge Nyborgs rolle i markedsområdet - også i forhold til Odense samt sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Det er vor vurdering, at man entydigt bør satse på den centrale del af Nyborg som udviklingsområde. 9

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Vælger man ikke at satse på Nyborg bykerne som vækstområde indenfor detailhandelen, vurderer vi, at udviklingen spredes, og der ikke opnås tilstrækkeligt med synergieffekt, til at man kan være et alternativ til udbuddet i Odense. En satsning på detailhandelen i Nyborg bykerne, vil ikke begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder for Ullerslev og Ørbæk. Styrker: Etableret udbudspunkt Detailhandelen i Nyborg bykerne dækker et bredt spektrum af butikker Relativt langt til væsentligt større udbudspunkter Godt dagligvareudbud i Nyborg bykerne samt i især Ørbæk Gode parkeringsforhold tæt på butikkerne Stort udvalg af udvalgsvarebutikker i Nyborg by Detailhandelen i Nyborg har mange loyale kunder Det er derfor vor vurdering, at man skal satse på at gøre Nyborg bykerne til et endnu mere attraktivt indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer. I nedenstående skema præsenteres detailhandelen i Nyborg kommunes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives bredere. Svagheder: Relativt få kædebutikker inden for især damemode Få store butikker i den centrale del af Nyborg bykerne En del døde facader (banker, boliger, offentlige bygninger) i gademiljøet Mellemgade i Nyborg er relativt svag og deler de stærkere Kongegade og Nørregade. Udbuddet i Ullerslev og Ørbæk er relativt spredt Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til Rosengårdcentret og Odense bykerne Muligheder: Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Nyborg bykerne Satse på flere boliger i Nyborg by Satse målrettet på flere moderne spisesteder i Nyborg bykerne Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt og helst i umiddelbar tilknytning til Nyborg bykerne Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Sikre især dagligvarehandelen i Ullerslev og Ørbæk ved at tiltrække flere indbyggere Trusler: Begrænsede muligheder for at etablere store butikker i Nyborg bykerne Øget udbygning i Odense, bl.a. med store udvalgsvarebutikker som Planloven nu åbner mulighed for her Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Bykernen Den gamle Nyborg kommune har inden for både dagligvarer og udvalgsvarer en positiv handelsbalance. Omsætningen i dette område er større end det potentielle forbrug. Således kan man konkludere, at byen trods massiv, dominerende konkurrence fra Odense, har en vis betydning i oplandet. Detailhandelen i Nyborg bykerne er primært beliggende i Kongegade og Nørregade, hvor koncentrationen er relativt høj. Udbuddet er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner. Der er butikker indenfor alle relevante brancher, om end der på nogle områder kun er enkelte butikker. 11

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Overordnet set er det tilstedeværelsen af et godt, bredt og dybt sortiment inden for især damebeklædning, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. Indkøb af damebeklædning er i vid udstrækning styrende for husstandenes indkøb af specialiserede udvalgsvarer i øvrigt. For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere profilerede damebeklædningsbutikker i bykernen. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. Skal man pege på et sted, hvor bykernen kan udvikle sig, er det gennem et aktivt udlejningsarbejde at tiltrække 3 5 profilerede damebeklædningsbutikker. Det er vor vurdering, at Nyborg med sin størrelse og status vil have en realistisk mulighed for dette. Desuden ville en profileret skobutik samt en boghandel mere kunne komplettere udbuddet. Inden for større butikker, der i dag bl.a. ligger ved Vestergade, er der i dag en række attraktive kædekoncepter. Foruden disse butikker, kan vi pege på områder som tæpper, møbler og værktøj, hvor der i dag synes at være mulighed for yderligere etableringer. I dag er en indkøbstur mere end blot indkøb. Den er en kombination af opfyldelse af basale krav, fornøjelse, oplevelsen af muligheden for at vælge mellem både butikker, varer og spisesteder. Indkøb eller shopping bliver i endnu højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af basale behov. En væsentlig parameter i indkøbsturen eller udflugten er oplevelsen af en gåtur i bykernen. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kultur, underholdning i bred forstand, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. Udespisning udgør i dag 20% af dagligvareforbruget. I USA udgør det omkring 50%. Derfor bliver muligheden for at spise spændende i behagelige omgivelser ligeledes en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bykernen væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Nyborg bykerne vil med fordel kunne kompletteres med caféer og restauranter med mere moderne profiler. 12

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Byen i øvrigt Uden for den afgrænsede bykerne ligger der en mindre koncentration af butikker, der forhandler især særligt pladskrævende varegrupper nord for Bøjdenvej i den vestlige del af byområdet. Der er foruden et enkelt byggemarked tale om især bilforhandlere. Ørbæk og især Ullerslev, er det vor vurdering, at oplandet er for begrænset. Desuden ligger der syd for den vestligste del af Vestergade en mindre koncentration med bl.a. et byggemarked. For at styrke detailhandelen i Nyborg mest muligt, bør også butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper lokaliseres så tæt på bykernen som muligt. Der bør derfor udlægges arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i eller umiddelbart op mod bykernen. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Nyborg kommune i øvrigt Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikkerne i de mindre byer i Nyborg kommune er, at man sikrer, at der er mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere udvalgsvarebutikker i større målestok i Nyborg bykerne. I både 13

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Bymidteafgrænsning og udvidelse af afgrænsning Nyborg, afgrænsningen fremgår af nedenstående kort Der er foretaget en statistisk afgrænsning jvf. BEK nr. 93 af af bymidten i Figur 1.2 Statistisk bymidteafgrænsning Som det fremgår, afgrænses bymidten meget snævert. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de store fredede områder, der omkranser bymidten. Man bør derfor overveje at give mulighed for arealudlæg uden for den statistiske bymidteafgrænsning. Arealbehov Som nævnt, er det et arealbehov til dagligvarer og udvalgsvarer på minimum ca m 2 frem til 2018 alene i Nyborg bymidte. Dertil kommer, at man bør udlægge minimum m 2 til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i kommunen set under ét. 14

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, skal nødvendigvis ikke placeres centralt. Der er heller ingen krav om, at kommunen lægger sig fast på en øvre arealmæssig begrænsning. Såfremt man ønsker at styrke detailhandelen i Nyborg, bør det ske i forbindelse med den væsentligste koncentration. Således vil det være til gavn for den øvrige detailhandel, såfremt også denne butikstype kan placeres så centralt som muligt. Placering Ser man på de fysiske muligheder i Nyborg, er det generelle indtryk, at bykernen har en høj udnyttelsesgrad. Butikkerne ligger relativt tæt, blandet med øvrige kundeorienterede serviceerhverv, lokaler til andre erhvervsformål samt boliger. Samtidig er bykernen hæmmet af, at der stort set hele vejen rundt om denne, er fredede arealer i forbindelse med voldanlægget omkring Nyborgs middelalderslot. Ser man på bymidteafgrænsningen, som fremgår af det ovenstående, er det vor vurdering, at det ikke vil være muligt at udlægge et areal på m 2 inden for denne afgrænsning. Den realistiske mulighed, hvis arealbehovet skal kunne udlægges bymidtenært samt trafikalt hensigtsmæssigt, er at udvide bykernen mod øst. Trafikalt er en placering øst for Nyborg bykerne i nærheden af Nyborg Station og Motorvejen meget hensigtsmæssig. På Nyborg Station er der hver dag næsten af- og påstigninger. En del af denne trafik, er pendlertrafik til bl.a. Hovedstadsregionen. Motorvejen ved Nyborg anvendes dagligt af ca biler. En del af denne trafik er ligeledes pendlertrafik og en udvidelse af bykernen mod vest vil ligeledes tilbyde disse trafikanter bedre indkøbsforhold. For så vidt angår pendlere, er der i dag knap personer der pendler fra Fyn til arbejdspladser på Sjælland og knap personer der pendler fra Sjælland til Fyn. For især en del af pendlerne fra Fyn til Sjælland kan det være attraktivt at tage toget fra og til Nyborg, hvorfra man så kan benytte eksempelvis bil til transport fra og til hjemmet. Med en detailhandelsmæssig udbygning tæt på Nyborg Station vil de mange pendlere opleve en væsentlig forbedring af deres indkøbsforhold. Endelig vil der i dette område være mulighed for at etablere butikker hvor parkering i umiddelbar tilknytning til butikkerne, hvilket vil kunne tiltrække butikker, hvis koncept 15

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger bygger på netop denne mulighed. I den nuværende bykerne er dette ikke muligt. I området øst for den nuværende bykerne foregår der som vist på nedenstående kort allerede en omfattende byudvikling, med etablering af et større pengeinstitut og lægehus i forbindelse med et boligbyggeri (A), sundhedshus (B) samt bibliotek og kulturhus (C). Ligeledes er der planer om at etablere boliger i de gamle færgelejer. Desuden er der et aktuelt projekt for etablering af møbeludstilling, samt 2 fastfoodrestauranter ved motorvejen (D). Figur 1.2 Udviklingsområder 16

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Da det er væsentligt, at der udlægges servicearealer til parkering, varehåndtering etc. i forbindelse med etablering af butikker, er det vor vurdering, at der bør inddrages relativt store arealer. Dette skal ske for at sikre, at detailhandelen i Nyborg også i fremtiden kan tilbyde placeringer til koncepter, herunder storbutikskoncepter, der kan supplere og være med til at styrke den øvrige detailhandel i bykernen. andre rekreative værdier med nærheden til det bymæssige Nyborg umiddelbart vest for motorvejen. Sammenhæng med den eksisterende bykerne Etableringen af ovennævnte pengeinstitut, lægehus, sundhedshus samt bibliotek og kulturhus helt op til bykernebebyggelsen og planen om at etablere liberale erhverv, servicefunktioner samt detailhandel på den gamle Nyborg Lynfrost samt tilstedeværelsen af bl.a. Statoil, McDonald s, Lidl i området betyder, at Projektområdet nord for Storebæltsvej, umiddelbart vest for jernbanen, vil få funktionel sammenhæng med bykernen. Det er det meget væsentligt at det nye område sikrer sammenhæng mellem boligområdet Holmen nordøst for motorvejen og det centrale Nyborg. Ved en yderligere sammenbinding sikres Holmen som et attraktivt bosætningsområde, der kombinerer nærheden på strand og 17

18 Detailhandelen i Nyborg kommune 2. Detailhandelen i Nyborg kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Nyborg kommune blive beskrevet. ICP har i efteråret 2007 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2006, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opmålt. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er salgsarealet og omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager møbelforretninger, planteforhandlere byggemarkeder under kategorien boligudstyr, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Møbelforretninger, planteforhandlere og byggemarkeder tæller dog kun med én gang, hvilket sker under branchegruppen udvalgsvarer. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen fordelt som følger: Nyborg midtby 1 Nyborg by i øvrigt 1 (Tidl.) Nyborg kommune i øvrigt (Tidl.) Ullerslev kommune (Tidl.) Ørbæk kommune Figur 2.1 illustrerer Nyborg bykerne og centerområde omkring Føtex. For så vidt angår Ullerslev og Ørbæk afrapporteres disse geografisk, som de fremstod forud for kommunesammenlægningen. ICP gennemførte en lignende analyse i 1999, hvorfor de indsamlede data sammenholdes med resultaterne af analysen i Da Nyborg bymidte var afgrænset anderledes i 1999 vil udviklingen blive beskrevet på kommunalt niveau (gamle kommuner). 1 Defineret som i Nyborg kommunes rammeområder 18

19 Detailhandelen i Nyborg kommune Figur 2.1 Nyborg bykerne og centerområde omkring Føtex. Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby Nyborg by i øvrigt (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt (Tidl.) Ullerslev kom. i alt (Tidl.) Ørbæk kom. i alt Nyborg kommune i alt * Møbelbutikker, planteforhandlere og byggemarkeder er indeholdt i kategorien boligudstyr. 19

20 Detailhandelen i Nyborg kommune Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det ses af tabellen, er de 96 eller ca. 60 % - af kommunens butikker lokaliseret i midtbyen (inkl. bykernen). Ca. 73 % af disse butikker er udvalgsvarebutikker. Stort set alle kommunens beklædningsbutikker findes i midtbyen, ligesom halvdelen af boligudstyrsbutikkerne er lokaliseret her. I Nyborg by i øvrigt findes 24 butikker, mens der i den tidligere Nyborg kommune i øvrigt er 6 butikker. I den tidligere Ullerslev kommune er der butikker, mens der er 23 i den tidligere Ørbæk kommune. Som nævnt er møbelbutikker og byggemarkeder indeholdt i gruppen udvalgsvarer, men udover disse findes 11 forhandlere af særligt arealkrævende varegrupper i Nyborg kommune primært bilforhandlere og trælast. til 6 butikker. I Ørbæk er antallet faldet fra 15 i 1999 til 11 i dag. Udviklingen dækker flere steder over en tilgang i discountbutikker, men ikke nok til at opveje afgangen af især nærbutikker. Også antallet af udvalgsvarebutikker er reduceret hovedsageligt i Ullerslev og Ørbæk kommuner. Her er tendensen endda markant. I Ullerslev er antallet af udvalgsvarebutikker reduceret fra 11 i 1999 til 4 i dag, mens det i Ørbæk er gået tilbage fra 20 til 12 butikker. Den tidligere Nyborg kommune har derimod hos status quo. I 1999 var her 86 udvalgsvarebutikker, mens der er 87 i dag. Der er især kommer flere beklædningsbutikker til. Udvikling i antallet af butikker siden 1999 I 1999 var der 42 dagligvarebutikker i den daværende Nyborg kommune. Dette er blevet reduceret en smule, da der i dag findes 39 dagligvarebutikker i kommunen. Samme tendens ses i Ullerslev, hvor antallet af dagligvarebutikker er reduceret fra 8 Nyborg har fastholdt antallet af udvalgsvarebutikker, mens antallet er reduceret i de tidligere Ullerslev og Ørbæk kommuner 20

21 Detailhandelen i Nyborg kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af kommunernes butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Butikkerne i Nyborg by besidder den højeste gennemsnitlige attraktion Tabel 2.2 Gennemsnitlig attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby 3,1 2,9 2,8 3,0 3,1 3,0 Nyborg by i øvrigt 3,1 2,8-2,7 3,0 3,0 (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt * 1,6-1,6-1,7 (Tidl.) Ullerslev kom. i alt 2,8 2,3-2,3 * 2,6 (Tidl.) Ørbæk kom. i alt 2,4 2,1 1,5 2,6 2,0 2,3 Nyborg kommune i alt 2,9 2,7 2,6 2,7 2,9 2,8 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. 21

22 Detailhandelen i Nyborg kommune Som det ses af tabellen, besidder butikkerne i Nyborg midtby og by i øvrigt generelt en attraktion omkring middel dagligvarebutikkerne ligger lidt over, mens udvalgsvarebutikkerne ligger lidt under. Der er en del butikker med en høj attraktion, men i og med der ligeledes er en del butikker med en lav attraktion, bliver gennemsnittet omkring middel. Der ligger kun få butikker uden for Nyborg by i den tidligere Nyborg kommune, jf. tabel 2.1. Disse besidder generelt en lav attraktion. I de tidligere Ullerslev og Ørbæk kommuner er detailhandelen på et langt lavere niveau end i Nyborg by. Antallet af butikker er lavt og bortset fra en række dagligvarekoncepter er der kun få attraktive kædebutikker. Det er således de attraktive dagligvarebutikker, der trækker den gennemsnitlige attraktion opad. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Nyborg midtby inkl. bykernen 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Meget lav 27% 52% 18% 3% Lav Middel Høj Meget høj Nyborg midtby Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Nyborg kommune i alt 60% 50% 40% 47% Som nævnt afspejler de gennemsnitlige attraktioner en vis spredning. I figurerne 30% 29% 2.2 og 2.3 ses attraktionens spredning for så vidt angår Nyborg midtby samt Nyborg kommune i alt. Midtbyen er således indeholdt i sidstnævnte. 20% % 0% 6% Meget lav 16% 2% Lav Middel Høj Meget høj Nyborg kommune i alt 22

23 Detailhandelen i Nyborg kommune Af figur 2.2 ses attraktionens spredning for så vidt angår Nyborg bymidte. Godt halvdelen af butikkerne har en Middel attraktion, mens godt ¼ har en Lav attraktion. De øvrige butikker ca. 20 butikker har en Høj eller Meget høj attraktion. Fordelingen er nogenlunde den samme, når vi betragter kommunen i sin helhed (figur 2.3). Dette skyldes primært, at det store antal butikker i midtbyen udgør en stor andel af det samlede antal butikker i kommunen. Til trods for dette ses en større andel butikker med en Meget lav eller Lav attraktion. Figur 2.4 Kædeandel i Nyborg midtby inkl. bykernen 46% 27% 27% Frivillig Kapital Uafhængig Figur 2.5 Kædeandel i Nyborg kommune i alt Kædetilknytning 45% 31% Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et bymidtes, lokalcenters eller butikscenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. 24% Frivillig Kapital Uafhængig I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvorledes fordelingen er i henholdsvis Nyborg midtby samt i Nyborg kommune i alt. Generelt synes kædefordelingen ret ensartet uanset om man betragter Nyborg bymidte separat eller hele kommunen under ét. Lidt under halvdelen af butikkerne er ikke en del af en frivillig eller kapitalkæde. Tallene dækker dog i nogen grad over, at langt den største del af kædebutikkerne inden for udvalgsvarer findes i midtbyen. I 23

24 Detailhandelen i Nyborg kommune de øvrige områder er andelen af dagligvarebutikker langt højere, og en stor del af disse er kendte supermarkeds- og discountkoncepter samt nærbutikker. Stort set alle disse dagligvarebutikker er en del af en kæde. Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Nyborg kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for flere branchekategorier. Det samlede bruttoareal i Nyborg kommune er godt m 2, hvoraf de knap m 2 (eller ca. 56 %) findes i midtbyen inkl. bykernen. Af midtbyens ca m 2 er de m 2 (eller knap 59 %) anvendt til udvalgsvarebutikker. Bemærk, at boligudstyr udgør mere end halvdelen af midtbyens bruttoareal anvendt til udvalgsvarebutikker. Det er især de store butikker på Frisengårdsvej (ved Føtex) og på Vestergade, der trækker arealet op. Ses der bort fra området Tidl. Nyborg kom. i øvrigt samt Nyborg midtby udgør dagligvarebutikkernes bruttoareal den største andel af områdets samlede bruttoareal. Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby Nyborg by i øvrigt (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt (Tidl.) Ullerslev kom. i alt (Tidl.) Ørbæk kom. i alt Nyborg kommune i alt

25 Detailhandelen i Nyborg kommune Bemærk, at de byggemarkeder der ligger i tilknytning til en trælast ikke indgår med arealer i denne opgørelse, men behandles separat i forbindelse med den senere gennemgang af kommunens forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Udvikling i bruttoarealer siden 1999 Det er tydeligt, at den gennemsnitlige dagligvarebutik er blevet større. Til trods for antallet af dagligvarebutikker er faldet i de tre tidligere kommuner, er dagligvarebutikkernes gennemsnitlige bruttoareal steget i den tidligere Nyborg kommune er dagligvarebutikkernes bruttoareal steget med godt 25 % (til trods for her er blevet 3 butikker færre), mens det er faldet med 3 % i Ullerslev og 8 % i Ørbæk til trods for, at butiksantallet er reduceret med 25 %. Der er kommet flere større discountbutikker, som har afløst en række mindre nærbutikker. På udvalgsvareområdet er det samlede bruttoareal gået tilbage i alle tre områder. I Ullerslev og Ørbæk er såvel butiksantallet som bruttoarealet i grove træk blevet halveret. I den tidligere Nyborg kommune er det opmålte bruttoareal blevet reduceret fra m 2 i 1999 til m 2 i dag. I og med kun en enkelt butik er faldet fra, er det gennemsnitlige bruttoareal blevet reduceret lidt. Denne udvikling dækker dog over tilkomsten af en række større butikker (bl.a. på Frisengårdsvej), men også flere mindre butikker inden for især beklædning. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2006 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan udvalgsvareomsætningen i flere områder ikke fordeles på de enkelte branchegrupper, ligesom det har været nødvendigt at samle områderne (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt og (Tidl.) Ullerslev kom. i alt til ét område. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Bemærk, at byggemarkedernes omsætning til private er indeholdt i omsætningen i kategorien Boligudstyr. 25

26 Detailhandelen i Nyborg kommune Tabel 2.4 Omsætning fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby Nyborg by i øvrigt * * 238 (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt og (Tidl.) Ullerslev kom. i alt * * 3 (Tidl.) Ørbæk kom. i alt * * * 173 Nyborg kommune i alt * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. Som det ses af tabel 2.4 ligger den samlede omsætning på godt 1,2 mia. kr. i Nyborg kommune betragtet under ét. Ca. 726 mio. kr. eller 58 % - kan henføres til detailhandelen i Nyborg midtby. Den tidligere Ørbæk kommune står for ca. 173 mio. kr. (14 %) af kommunens samlede detailhandelsomsætning. Langt den største del af udvalgsvareomsætningen sker i Nyborg bymidte, hvor knap 400 mio. kr., eller ca. 76 %, af udvalgsvareomsætningen sker. Stort set hele kommunens omsætning inden for beklædning sker i midtbyen. Bemærk, at dagligvareomsætningen er mere ligeligt fordelt. Nyborgs varehuse og store dagligvarebutikker bidrager naturligvis til dagligvareomsætningen i Nyborg, men de relativt mange dagligvarebutikker i de øvrige områder afstedkommer en del dagligvareomsætning lokalt. Hvor 76 % af udvalgsvareomsætningen sker i Nyborg midtby er den tilsvarende andel for dagligvarernes vedkommende godt 45 %. Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe bymidtens attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i Nyborg bykerne samt i Ullerslev og Ørbæk bymidter. 26

27 Detailhandelen i Nyborg kommune Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i Nyborg bykerne Antal Restauranter, cafeer mv. 23 Pengeinstitutter mv. 13 Frisører mv. 15 Kultur, biografer mv. 3 Anden service 7 Kundeorienterede servicefunktioner i alt 61 Der er i alt registreret 61 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i Nyborg bykerne. Ca. 38 % af de kundeorienterede servicefunktioner i Nyborg bykerne er restauranter eller andre spisesteder samt bodegaer m.v., ca. 21 % er pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv., mens ca. 25 % er frisører, skønhedspleje, solcentre mv. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret, om end servicefunktioner som f.eks. pengeinstitutter oftest har en facade, der ikke tilfører gaden meget liv og derfor kan trække ned i kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til bymidten. I Nyborg findes der endvidere både biograf og bibliotek i bymidten. Tabel 2.7 opsummerer antallet af de forskellige former for kundeorienterede servicefunktioner i Ullerslev bymidte. Tabel 2.7 Kundeorienterede servicefunktioner i Ullerslev bymidte Antal Restauranter, cafeer mv. 1 Pengeinstitutter mv. 2 Frisører mv. 3 Kultur, biografer mv. - Anden service 1 Kundeorienterede servicefunktioner i alt Her er registreret i alt 7 servicefunktioner, hvoraf de 3 hører under kategorien frisører, læger, solcentre m.v. Tabel 2.8 Kundeorienterede servicefunktioner i Ørbæk bymidte Antal Restauranter, cafeer mv. 6 Pengeinstitutter mv. 1 Frisører mv. 3 Kultur, biografer mv. - Anden service 1 Kundeorienterede servicefunktioner i alt

28 Detailhandelen i Nyborg kommune Som det ses af tabel 2.8 er der lidt flere servicefunktioner i Ørbæk bymidte. Her er der især flere spisesteder m.v. Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler møbler 2, planter 2, biler, campingvogne, lystbåde samt byggemarkeds-, tømmer- og trælastvarer. Tabel 2.9 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal Byggemarkeder uden en egentlig trælast indgår ikke i kategorien særlig pladskrævende Der findes i alt 11 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i Nyborg kommune. Tilsammen udgør de et bruttoareal på ca m 2. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere Trælast Nyborg kom. i alt Som det ses af tabellen koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere, hvoraf de fleste ligger rimelig samlet omkring Lyøvej, samt på trælast. Bemærk, at bilforhandlere skal have et egentligt salgslokale for at indgå i denne opgørelse. 2 Bemærk, at møbelbutikkerne og plantecentre allerede indgår med såvel omsætning som bruttoareal i tabellerne 2.3 og

29 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Nyborg kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Som ovenstående indikerer, er Nyborg kommune her nedbrudt på mindre områder. Opdelingen er sket som i kommunens befolkningsprognose, hvor kommunen er nedbrudt på de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk kommuner (se figur 3.1). Forbruget er beregnet for dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsunderersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden har Nyborg kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2006 samt horisontåret Figur 3.1 Nyborg kommune 29

30 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de tre tidligere kommuner, der nu udgør Nyborg kommune. Som det ses af figuren, bor der godt personer i den tidligere Nyborg kommune (herefter benævnt Nyborg), mens der bor godt personer i den tidligere Ullerslev kommune (herefter benævnt Ullerslev). I den tidligere Ørbæk kommune (herefter benævnt Ørbæk) bor knap personer. I Nyborg ventes det, at folketallet vokser med godt 4% og i Ørbæk med under 1%. I Ullerslev ventes et fald på godt 4%. Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i de tre områder fremgår af figur 3.3. Som reference er landsgennemsnittet ligeledes vist. Bruttohusstandsindkomsterne varierer en del de tre områder imellem. Nyborg ligger med kr. lidt under landsgennemsnittet ( kr.), mens Ullerslev og Ørbæk ligger noget over. Den højeste gennemsnitlige bruttohusstandsindkomst findes i Ullerslev ( kr.). Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2018 Nyborg Ullerslev Ørbæk

31 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Gennemsnitlig bruttohusstandsindkomst (kr.) Nyborg Ullerslev Ørbæk Danmark Figur 3.4 Gennemsnitlig husstandsstørrelse (personer) Nyborg 2, Ullerslev 2,39 Ørbæk 2,34 Danmark 2,05-0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 31

32 Befolknings- og forbrugsforhold Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauerne for de gennemsnitlige husstandsstørrelser i Nyborg kommune fremgår af figur 3.4. I samtlige områder er husstandene større end i Danmark betragtet under ét. De mindste husstande findes i Nyborg, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse ligger på 2, personer. I Ullerslev og Ørbæk er niveauerne på henholdsvis 2,39 og 2,34 personer. Generelt er husstandene størst på landet og mindst i byerne, hvilket harmonerer godt med, at Nyborg har de mindste husstande. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2006 og 2018 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk kommuner ses i figur 3.5. Som det ses, er dagligvareforbruget i Nyborg området beregnet til 483 mio. kr. i 2006, hvilket ventes at være steget med ca. 14 % til ca. 550 mio. kr. i I Ullerslev er forbruget for 2006 beregnet til 119 mio. kr., hvilket ventes at være steget til 124 mio. kr. i Figur 3.5 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk

33 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.6 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk I Ørbæk lå dagligvareforbruget på 159 mio. kr. i 2006, hvilket ligeledes ventes at være steget med ca. 11% i I den nuværende Nyborg kommune betragtet under ét, er dagligforbruget for 2006 således beregnet til godt 760 mio. kr., hvilket ventes at være steget med ca. 12 % til ca. 850 mio. kr. i Af figur 3.6 ses forbruget af beklædning i de tre områder. I Nyborg er forbruget af beklædning i 2006 beregnet til 122 mio. kr. Dette ventes at være steget til 144 mio. kr. i 2018 en vækst på ca. 18 %. I Ullerslev og Ørbæk var forbruget i 2006 henholdsvis 31 og 45 mio. kr., mens væksten frem til 2018 ligger på henholdsvis 6% og 13 %. Forbruget af boligudstyr ses af figur 3.7. Forbruget af varer inden for denne branchegruppe ligger beløbsmæssigt langt højere end beklædningsforbruget og næsten på halvdelen af dagligvareforbruget. Væksten i boligudstyrsforbruget ligger dog noget højere end ved de hidtil beskrevne branchegrupper. I Nyborg stiger det årlige forbrug af boligudstyr fra ca. 222 mio. kr. i 2006 til knap 280 mio. kr. i 2018 en vækst på ca. 25 %. I Ullerslev stiger forbruget af boligudstyr fra 58 mio. kr. i 2006 til 66 mio. kr. i 2018 en vækst på 14 %. 33

34 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.7 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk Figur 3.8 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk

35 Befolknings- og forbrugsforhold I Ørbæk er væksten i boligudstyrsforbruget på 22 % over perioden. Figur 3.8 viser udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer. Som figuren illustrerer, er forbruget i denne branchegruppe beløbsmæssigt mindre end både forbruget af beklædning og boligudstyr. I Nyborg stiger forbruget med 18 % til 1 mio. kr. i 2018, mens forbruget i Ullerslev stiger til 26 mio. kr. i I Ørbæk er forbruget for 2006 beregnet til 31 mio. kr., hvilket ventes at være steget til 36 mio. kr. i af udvalgsvarer, dvs. beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, samt det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. dagligvarer og udvalgsvarer under ét. Figur 3.9 viser det samlede forbrug af udvalgsvarer. I Nyborg lå dette på ca. 438 mio. kr. i 2006, hvilket ventes at være steget til ca. 530 mio. kr. i I Ullerslev og Ørbæk var udvalgsvareforbruget i 2006 henholdsvis 112 og 152 mio. kr. Dette ventes, at være steget med henholdsvis 12% og 19%. Som afrunding vises det samlede forbrug Figur 3.9 Forbrug af udvalgsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk

36 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3. Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk I figur 3. er udviklingen i det samlede detailhandelsforbrug illustreret. I den tidligere Nyborg kommune lå forbruget på ca. 920 mio. kr. i 2006 i 2018 ventes dette at ligge ca. 17 % højere på godt mio. kr. Mens det samlede forbrug af detailhandelsvarer fra borgerne i Ullerslev udvikler sig fra 231 mio. kr. i 2006 til 249 mio. kr. i 2018 en vækst på ca. 8% - stiger forbruget i Ørbæk fra 311 mio. kr. i 2006 til 358 mio. kr. elle med 15% i I Nyborg kommune betragtet under ét, lå det samlede forbrug på knap 1,5 mia. kr. i I 2018 ventes dette at være steget med 15 % til knap 1,7 mia. kr. 36

37 Indkøbsmønstret i Nyborg kommune 4. Indkøbsmønstret i Nyborg kommune Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Nyborg kommune i forhold til forbruget i kommunen, fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I tabel 4.1 er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer beregnet for Nyborg kommune under ét samt for de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk kommuner. Til sammenligning er forholdet mellem omsætning og forbrug i 1998, hvor en lignende analyse blev gennemført, vist i tabellen. Hvor det er muligt, at tal tilbage fra en analyse med tal fra 1968 også inddraget. Tabel 4.1 Omsætning i forhold til forbrug i 1968, 1998 og Dagligvarer (Tidl. Nyborg kommune) Dagligvarer (Tidl. Ullerslev kommune) Dagligvarer (Tidl. Ørbæk kommune) Dagligvarer i alt (Nyborg kommune) Udvalgsvarer (Tidl. Nyborg kommune) Udvalgsvarer (Tidl. Ullerslev kommune) Udvalgsvarer (Tidl. Ørbæk kommune) Udvalgsvarer i alt (Nyborg kommune) Detailhandel i alt (Tidl. Nyborg kommune) Detailhandel i alt (Tidl. Ullerslev kommune) Detailhandel i alt (Tidl. Ørbæk kommune) Detailhandel i alt (Nyborg kommune)

38 Indkøbsmønstret i Nyborg kommune Som det fremgår af tabellen udgør omsætningen i Nyborg kommune således 85 % af det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Kommunens borgere får således alt andet lige dækket en del af deres forbrug udenfor kommunen. Dagligvareforbruget holdes næsten hjemme (95 %), mens kommunens butikker kun kan dække ca. ¾ af udvalgsvareforbruget. Udviklingen siden 1998 antyder, at dagligvarehandlen er blevet forstærket lokalt (dog den tidligere Ullerslev kommune undtaget). Der er især kommet flere discountbutikker til, som ikke alene har erstattet en del nærbutikker, men som også kan forsyne husholdningerne med en større andel af de samlede dagligvareindkøb. knap 1/3 af områdets forbrug igen skal det pointeres, at det hermed ikke er sikkert, at omsætningen er afledt af områdets egne borgere. Tilbagegangen i udvalgsvarehandelen i Ullerslev og Ørbæk gør, at handelsbalancen (for så vidt angår udvalgsvarer) samlet set fremstår en smule forringet i den nuværende Nyborg kommune i forhold til i Betragtes daglig- og udvalgsvarer under ét, er kommunens samlede balance styrket en smule. Udvalgsvarer Også på udvalgsvareområdet har den tidligere Nyborg kommune overskud på handelsbalancen i og med områdets butikker omsætter for 7 % mere end udvalgsvareforbruget i den tidligere Nyborg kommune andrager. Det er især bymidtens samlede butiksudbud, der kan tiltrække kunder længere væk fra. Som det ses af tabellen, er udvalgsvarehandelen i den tidligere Ullerslev kommune næsten forsvundet helt, mens butikkerne i den tidligere Ørbæk kommune står for 38

39 Kundeinterviewanalyse 5. Kundeinterviewanalyse i Nyborg bymidte For at beskrive forbrugernes brug af og holdning til Nyborg bymidte, har ICP gennemført en kundeanalyse. Analysen baserer sig på 400 kundeinterviews. Analysen har til formål at fastlægge det nuværende markedsområde, dvs. de områder hvorfra bymidtens kunder primært kommer, samt at kortlægge kundernes holdninger og adfærd i forhold til bymidten. Desuden kortlægges en række demografiske forhold. Figurer der beskriver svarfordelen til spørgsmålene i denne analyse er at finde i bilag 2. Baggrundsdata Interviewene blev gennemført torsdag den 11. oktober De enkelte interviews blev gennemført på forskellige positioner i bymidten samt ved Føtex i timerne fra kl til kl Interviewerne udspurgte tilfældigt valgte kunder og gennemførte kun ét interview for hver indkøbsgruppe 1. Indkøbsgruppernes gennemsnitlige størrelse er på 1,2 personer. Andelen af kvinder er størst blandt de adspurgte her var andelen 65 %, mens andelen af mænd var 35 %. Denne fordeling harmonerer med vores erfaringer fra lignende analyser rundt omkring i landet. Gennemsnitsalderen blandt kunderne lå på ca. 45,6 år. Andelen af respondenter med bopæl i Nyborg er naturligt nok størst (76 %). Dernæst kommer der flest fra Ørbæk (8 %) og derefter fra Ullerslev (6 %). Respondenterne blev også spurgt om, hvor ofte de handler i Nyborg bymidte. 23 % svarede, at de handler her dagligt. 77 % handler i Nyborg bymidte mindst én gang om ugen. Når spørgsmålet går på indkøbsvaner i forbindelse med dagligvarer, angav 51 % af respondenterne, at de regelmæssigt handler i Føtex i Nyborg. Netto på Strandvejen opnår en andenplads med 28 % og Kvickly i Nyborg bliver den tredje mest besøgte dagligvarebutik med 17 %. Der var mulighed for at nævne mere end én butik i relation til dette spørgsmål. Føtex i Nyborg er den dagligvarebutik, som flest respondenter ofte benytter 1 Den gruppe af personer intervieweren får kontakt med. 39

40 Kundeinterviewanalyse Dagligvarebutikkerne i Ullerslev og Ørbæk nævnes naturligt nok primært af respondenter med bopæl her. Mere end halvdelen af de adspurgte kunder (59 %) svarede, at de hovedsageligt køber beklædning i Nyborg bymidte. Dernæst er Rosengårdscentret i Odense det mest foretrukne sted (18 %), efterfulgt af Odense bymidte (14 %). 59 % af respondenterne køber primært deres beklædning i Nyborg Alle respondenter blev også spurgt til, hvad de savner i bymidten. Direkte adspurgt mener 50 % af respondenterne ikke, at de savner noget i Nyborg bymidte. Mest efterspurgt er flere dametøjsbutikker samt caféer begge dele nævnes af 7 % af respondenterne. Tøj til unge og møbelog boligindretningsbutikker er ønsket af 5 % af respondenterne. Mange savner ikke noget i bymidten. 7 % af respondenterne angiver dog, at de savner flere caféer og damebeklædningsbutikker Af figur 4.1 ses respondenternes gennemsnitlige tilfredshed (benævnt tilfredshedsscoren) i relation til hvor hyggelig bymidten er samt hvor godt parkeringsforholdene vurderes til at være. Bemærk, at respondenter, der har svaret Ved ikke, ikke indgår heri. 40

41 Kundeinterviewanalyse Som det ses af figur 4.1, vurderer respondenterne i gennemsnit hyggen i bymidten til at ligge på 6,7 point. Dette er over middel på skalaen, men lidt lavere end hvad vi normalt erfarer fra lignende analyser rundt omkring i mellemstore byer. Vurderingen af parkeringsforholdene ligger lidt lavere, nemlig på 5,7. Figur 5.1 Tilfredshedsscore,0 9,0 én gang månedligt. Ca. 38 % angav, at de stort set aldrig handler der. I relation til Odense bymidte er adfærden nogenlunde den samme: 29 % handler i Odense bymidte mindst én gang månedligt, mens 42 % stort set aldrig handler der. I relation til Svendborg er det tydeligt, at næsten ingen af respondenter vælger at handle der. Blot 9 % angiver, at de handler i Svendborg mindst én gang månedligt, mens 77 % tager til Svendborg én gang årligt eller sjældnere. 8,0 7,0 6,0 6,7 5,7 Odense bymidte og Rosengårdcentret besøges regelmæssigt af mere end halvdelen af respondenterne, men kun få handler i 5,0 Svendborg 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Hvor hyggelig Tilfredshed med parkering Respondenterne blev endvidere spurgt til hvor ofte de handler i en række større navngivne udbudspunkter på Fyn. Ca. 6 % tager til Rosengårdcentret/ Fynbyen i Odense og handler mindst én gang ugentligt, mens 34 % handler her mindst 41

42 Telefoninterviewanalyse 6. Telefoninterviewanalyse I de kundeinterviews, der blev gennemført i Nyborg bymidte, blev indkøbsadfærden afdækket for så vidt angår de kunder, der handler i Nyborg bymidte. En sådan analyse afdækker dog ikke de bevæggrunde, som andre forbrugere må have for ikke at besøge bymidten. Derfor har ICP endvidere gennemført en telefoninterviewanalyse med godt 200 husstande i de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk kommuner. I det følgende beskrives og sammenlignes de 3 analysesæt for de tre tidligere kommuner, der nu indgår i Nyborg kommune. Alle de figurer der refereres til, er at finde i bilag 3. Sammenligning af baggrundsdata I analyserne indgår til dels en række baggrundsdata som f.eks. køn, alder m.v. samt spørgsmål i relation til husstandens indkøbsadfærd. Der er generelt en overvægt af kvindelige respondenter i analysegrundlaget, idet ca. 60% af respondenterne i Nyborg og Ullerslev er kvinder. I Ørbæk er fordelingen anderledes, da 54% er mænd. terne ligger på godt 50 år. De gennemsnitlige husstandsstørrelser varierer lidt de tre områder imellem, lavest i Nyborg (2,12 pers.) og højest i Ørbæk (2,44 pers.). Husstandsstørrelserne er således nogenlunde på niveau med gennemsnittet for de tidligere kommuner, jf. kapitel 3 figur 3.4. Analyserne viser, at langt den overvejende del af husstandene har bil. I alle tre områder har 75% af husstandene minimum 1 bil. Det er dog tydeligt, at der er færrest biler i en gennemsnitlig husstand i den tidligere Nyborg kommune, da kun 12% af husstandene her har mere end én bil i Ullerslev og Ørbæk er andelen hhv. 23% og 29%. Her er typisk tale om husstande på landet og i mindre byer, hvor andelen af husstande med bil traditionelt er høj. Forbrugerne må derfor formodes at være relativt mobile og let kunne benytte regionens forskellige udbudspunkter. I Nyborg er 46 % af respondenterne på arbejdsmarkedet, mens andelene er hhv. 58 % i Ullerslev og 68 % i Ørbæk. I Ørbæk er der også en meget større andel af respondenterne med tilknytning til arbejdsmarkedet, som ikke arbejder i enten Nyborg, Odense eller Svendborg. Den gennemsnitlige alder for responden- 42

43 Telefoninterviewanalyse Det forholder sig i høj grad således, at Rosengårdcentret og i nogen grad Odense bymidte benyttes som sekundær indkøbsdestination i relation til damemode hos de respondenter, som primært benytter Nyborg. Det er generelt respondenterne i Ørbæk, der benytter Nyborg mindst. Totalt set er det under halvdelen, der tager til Nyborg og køber damebeklædning. Dog er det blandt respondenterne i Ullerslev, at færrest angiver Nyborg som den primære indkøbsdestination i relation til damemode. Sammenligning af indkøbsadfærd Alle respondenter blev spurgt til, hvor de hovedsageligt samt sekundært tager hen og køber damebeklædning. I den gamle Nyborg kommune er Nyborg langt den mest besøgte destination, da 72% af respondenterne primært køber damebeklædning her. I Ullerslev og Ørbæk er det kun hhv. 17% og 29%, der primært benytter Nyborg. I Ullerslev kører man i langt højere grad til Rosengårdcetret (36% af respondenterne). I Ørbæk kører 20% af respondenterne primært til Rosengårdcentret, mens andelen blandt respondenterne i Nyborg er bare %. Stort set alle respondenterne i Nyborg køber damebeklædning i Nyborg, mens man i Ullerslev primært tager til Rosengårdcentret og Odense bymidte. I Ørbæk køber knap 1/3 af respondenterne primært damebeklædning i Nyborg Adfærden i relation til køb af herrebeklædning samt forbrugerelektronik er nogenlunde lig ovenstående. I Ullerslev benytter 77% af respondenterne Ullerslev som indkøbssted mindst én gang ugentligt, mens 91% af respondenterne i Ørbæk benytter Ørbæk mindst én gang ugentligt. Der blev dernæst spurgt til, hvor ofte et eller flere medlemmer af husstanden handler i Nyborg bymidte. Her er der nogen variation de tre områder imellem. I 43

44 Telefoninterviewanalyse Nyborg og Ørbæk besøger hhv. 81 % og 39 % Nyborg mindst én gang ugentligt, mens andelen er 18 % i Ullerslev. I Ullerslev og Ørbæk tilkendegiver omkring 15% af respondenterne, at de stort set aldrig besøger Nyborg. Alle respondenter blev også spurgt til deres besøgsfrekvens i relation til Rosengårdcentret og Odense bymidte. dog forskel på frekvensen i Nyborg gør 38% det altid, mens andelen er 16% i Ullerslev og 54% i Ørbæk. Adfærden er nogenlunde den samme i relation til beklædning, men kun 36 % af respondenterne i Ørbæk køber ofte eller indimellem beklædning nær deres arbejde. I de øvrige områder er andelen omkring 50 %. Det er respondenterne i Nyborg, der mest sjældent besøger Rosengårdcentret ca. 30% besøger dette center mindst én gang månedligt, mens andelen blandt respondenterne i Ullerslev og Ørbæk er hhv. 49% og 56%. Odense bymidte er ikke særlig velbesøgt uanset bopæl. Faktisk er det respondenterne i Nyborg, der oftest tager til Odense bymidte 20% kommer her mindst én gang månedligt, mens andelen blandt respondenterne i Ullerslev og Ørbæk er hhv. 18% og bare 7%. Det er respondenterne i Nyborg, der mest sjældent handler i Rosengårdcentret omvendt er det respondenterne i Nyborg, der oftest besøger Odense bymidte Af de respondenter, som er på arbejdsmarkedet, køber omkring halvdelen dagligvarer i en eller anden udstrækning i nærheden af deres arbejdssted. Der er 44

45 Bymidteafgrænsning 6. Bymidteafgrænsning af Nyborg bymidte Baggrund og metode ICP er blevet bedt om at foretage en bymidteafgrænsning af Nyborg bymidte. Dette er sket gennem anvendelse af den statistiske metode, som Miljøministeriet har udgivet retningslinierne for pr. 28. september Metoden fungerer således, at der med baggrund i et udtræk fra CVR indhentes branchekode og adresser på de produktionsenheder, der har adresse i kommunen. Der er 8 hovedafdelinger, som kort kan beskrives som følger: 1. Detailhandel m.v. 2. Hoteller, restauranter m.v. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring m.v. 5. Forretningsservice m.v. 6. Offentlig adm. m.v. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur m.v. Figur 6.1 Produktionsenheder i de 8 branchegrupper (Nyborg by) 45

46 Bymidteafgrænsning Ved hjælp af GIS-programmet MapInfo er alle kommunens virksomheder, der falder ind under ovenstående definitioner, stadfæstet i en database, som igen er illustreret grafisk på et kort over kommunen. Et Nyborg by ses i figur 6.1, hvor de enkelte enheder er illustreret med 8 forskellige farver fra de respektive grupper. Dernæst er der omkring hver enkelt funktion oprettet en bufferzone med en 25 m. radius. Hvor der er overlap mellem disse cirkler, dannes samlede områder, hvor der er mulige bykerner. Følgende skal dog være opfyldt for at danne en bykerne: 1. Kernen skal rumme mindst én produktionsenhed for 4 hovedgrupper. 2. Kernen skal rumme mindst 2 enheder fra hovedgruppe Kernen skal rumme mindst én produktionsenhed fra hovedgruppe 6, 7 eller 8. Nyborg Ovenstående metode er alene anvendt i relation til Nyborg by. Af figur 6.2 fremgår det, at der faktisk dannes to separate bykerner, der dog overlapper hinanden dette er illustreret ved hhv. fladen bestående af røde tern og fladen med de blå tværstriber. Den store bykerne udspringer fra de centrale gågader og afgrænses mod syd af området syd for Havnegade, mens Kronprinsensgade er grænsen mod nord. Bemærk, at ingen af bykernerne når ud til projektområdet øst for banen. Den mindre bykerne baserer sig på funktionerne på Dronningensvej, der ikke ligger tæt nok ved de øvrige funktioner i den større bykerne til at indgå heri. Af figur 6.3 ses de definerede bykerner længere væk fra og giver dermed et bedre indtryk af bykernens placering og størrelse i forhold til det øvrige Nyborg. Til de bykerner, der findes via ovenstående metodik, tilføres en randzone med 0 meter radius. Resultatet er nu én eller flere bykerner. 46

47 Bymidteafgrænsning Figur 6.2 De to bykerner Figur 6.3 De to bykerner set sammen med et større udsnit af Nyborg 47

48 Konsekvensanalyse 8. Konsekvensanalyse De omsætningsmæssige konsekvenser af et detailhandelsprojekt ved Storebæltsvej er blevet vurderet for Forudsætninger Det forudsættes, at der bygges ialt ca m 2 til detailhandel. De m 2 disponeres til en dagligvarebutik (varehus) og de resterende ca m 2 disponeres til større udvalgsvarebutikker. For så vidt angår de m 2 dagligvarebutik er dette den maksimale størrelse som tillades ifølge planloven. I loven defineres den maksimale størrelse som m 2 + personale og velfærdsrum på 200 m 2. I nærværende beregning er det forudsat, at dagligvarebutikken har et ikke ubetydeligt sortiment af udvalgsvarer. Udvalgsvarebutikkerne vil være traditionelle storbutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Der vil ære tale om butikker, der således skal tage konkurrencen op med butikker, der typisk findes i storbutiksområder i f.eks. Odense og Svendborg. forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen. Det forudsættes at: Der etableres ca m 2 bruttoareal til særligt arealkrævende varegrupper og udvalgsvarer ved Slipshavnsvej. Der etableres et projekt på den gamle Nyborg Lynfrost syd for Storebæltsvej. I projektet indgår der, foruden kontorer og serviceerhverv, ca..500 m 2 til store udvalgsvarebutikker. Begge disse projekter vil komme til at ligge i en udvidet bymidteafgrænsning. Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i det umiddelbare markedsområde frem til I Odense forudsættes det, at Rosengårdcentret udbygges yderligere samt at der etableres et butikscenter ved Banegården på omkring m 2. Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed og i de større regionale centre i særdeleshed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætningen. Konkurrencesituationen Til brug for arbejdet er opstillet en række 48

49 Konsekvensanalyse Forudsætninger i øvrigt Det forudsættes at: Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en relativt begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Ca. 0,75% pr. for dagligvarer og ca. 1,25% for udvalgsvarer. Metode Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen for Nyborg kommune udarbejdes på grundlag af vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2018, og der fås en omsætning i de relevante områder for Denne omsætning ville være opnået, såfremt forbrugernes indkøbsmønster havde været uændret fra 2006 frem til Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0-alternativet (situationen uden det aktuelle projekt ved Storebæltsvej). Med udgangspunkt i denne beregning foretages en vurdering af, i hvor høj grad etableringen af projektet vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen. Handel via internettet - især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Befolkningsudviklingen følger befolkningsprognosen fra Nyborg kommune. 49

50 Konsekvensanalyse Konsekvenser Tabel 7.1. Udviklingen i dagligvareomsætningen (mio. kr. incl. moms i 2006-priser) Omsætning i 2006 Omsætning i 2018 uden projektet Omsætning i 2018 med projektet Projektet Nyborg Bykerne Nyborg by iøvrigt Tidl. Nyborg kom. iø. samt tidl. Ullerslev kom Tidl. Ørbæk kom Nyborg kommune Tabel 7.2. Udviklingen i udvalgsvareomsætningen (mio. kr. incl. moms i 2006-priser) Omsætning i 2006 Omsætning i 2018 uden projektet Omsætning i 2018 med projektet Projektet Nyborg Bykerne Nyborg by iøvrigt Tidl. Nyborg kom. iø. samt tidl. Ullerslev kom Tidl. Ørbæk kom Nyborg kommune På dagligvareområdet vurderes det, at omsætningen i Nyborg bykerne vil stige en smule frem til 2018, såfremt projektet ikke etableres. I Nyborg by i øvrigt ventes en mere afdæmpet stigning. I Ullerslev og Ørbæk ventes en stagnering i dagligvareomsætningen frem til Uden projektet, må det forventes, at Nyborg kommune som helhed mister betydning inden for dagligvarer, da konkurrencen fra udbuddene i især Odense og Svendborg vil betyde, at flere forbrugere, der i dag benytter sig af udbuddet i Nyborg, i højere grad vil bruge udbuddet i de større udbudspunkter. 50

51 Konsekvensanalyse Hvor dagligvareforbruget i kommunen stiger med ca. 12% frem til 2018, ventes det at omsætningen kun vil stige med 8%. Ser man på Nyborg kommune som helhed, betyder etableringen af projektet en stigning i omsætningen i 2018 på 55 mio. kr. I forhold til forbrugsstigningen på 12% stiger omsætningen i kommunen nu med 16% frem til Det er således vor vurdering, at en etablering af projektet ved Storebæltsvej dels vil indebære en forøgelse af omsætningen og forøgelse af indhandling og dermed Nyborg kommunes betydning dels vil betyde en omfordeling af omsætningen i kommunen. På udvalgsvaresiden vurderer ICP, at omsætningen i Nyborg bykerne, såfremt projektet ikke realiseres, vil stige markant med ca. 175 mio. kr. frem til den omsætning, de ellers ville have fået fra borgere i Nyborg kommune. Det vurderes, at etableringen af projektet hverken vil have konsekvenser for antallet af dagligvarebutikker eller udvalgsvarebutikker. Derfor kan man sige, at centret vil betyde en reduktion i den regionale samhandel, da borgerne i Nyborg nu vil købe mere lokalt. Hvor forbruget i Nyborg kommune ventes at stige med 19% frem til 2018, ventes den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen, såfremt projekterne realiseres, at stige med op mod 50%. Således vil forholdet mellem omsætning og forbrug på udvalgsvareområdet være steget fra de nuværende godt 70% til godt 90% i Dette skal dels ses i lyset af, at der etableres 2 projekter dels på Slipshavnsvej og del på Nyborg Lynfrost, som begge vil ligge inden for den nye bymidteafgrænsning. Etableres projektet nord for Storebæltsvej vil dette betyde at Nyborg øger sin betydning i markedsområdet med mio. kr. Den øgede omsætning vil især komme fra butikker i Odense og Svendborg. Butikkerne i disse byer vil således miste noget af 51

52 Tendenser 8. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som efter instituttets vurdering vil påvirke udviklingen i de kommende år. Nogle af de faktorer, som har en væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil være en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. 52

53 Tendenser Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 29,1 mio. kr. incl. moms (2007), holde åbent på søn- og helligdage. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 21 søndage om året. Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog stadig, at der gives butikkerne mulighed for Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. 53

54 Tendenser En generel liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de butikker, der har kunnet holde åbent om søndagen pga. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. E-handel Selvom brugen af Internet kun har været almindelig i private husstande i Danmark i ganske få år, har Internettet på denne korte tid opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at give et præcist billede af internettets betydning på detailhandelsområdet. Men i takt med den øgede udbredelse af internetopkoblinger og de forbedrede betalingsmuligheder over nettet, vil visse brancher vil blive udsat for en mærkbar konkurrence. Postordre Det almindelige salg via postordrekataloger har aldrig fået samme betydning i Danmark som i vore nabolande Tyskland og Sverige. Postordresalget i Danmark har i de senere år oplevet en kraftig vækst. Det vurderes, at den nuværende detailomsætning inden for postordre er på godt 4 mia. kr. incl. moms årligt. Med baggrund i de investeringer, som udenlandske virksomheder har foretaget på området i Danmark samt den stigende varestandardisering, må det forventes, at postordresalget vil øge sin betydning, men omfanget antages at blive væsentligt mindre end for salg via Internettet. Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som postordrer og Internet vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi 54

55 Tendenser detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8- år. Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Planloven er for så vidt angår detailhandelsbestemmelserne blevet revideret medio Det er vor vurdering, at denne revision på flere måder har ændret vilkårene for detailhandelen og detailhandelsplanlægningen. Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav. Den seneste ændring har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Hertil kan lægger 200 m 2 til personalefaciliteter. Bymidterne i byer med et detailhandelsareal på mere end m 2 (incl. eventuelle planlagte udvidelser) skal senest i forbindelse med kommuneplan 2009 afgrænse deres bymidte. Kommunerne kan enten vælge at fastholde den nugældende bymidteafgrænsning eller afgrænse bymidten efter regler fastsat i Bekendtgørelse 93, der er en statistisk afgrænsningsmodel. Loven åbner dog mulighed for, at man udvider bymidten i forhold til ovennævnte statistiske afgrænsning. Dette gøres ved, at der udlægges et byudviklingsområde, der skal grænse op til bymidten, såfremt der er et dokumenteret behov. Byrådet skal ifølge bekendtgørelsen på en række punkter redegøre for den ekstra udvidelse ved at vurdere og begrunde behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse og inddragelsen af områder samt de trafikale aspekter af en udvidelse. Endelig skal der redegøres for hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur. I byer med indbyggere kan der planlægges for bydelscentre med 55

56 Tendenser et bruttoareal på indtil m 2. I byer med mere end indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoareal til butikker. Lokalcentre kan udlægges, så de alene betjener en begrænset del af en by, en landsby, et sommerhusområde el. lign. Lokalcentre må maksimalt udgøre m 2. Endelig åbner loven mulighed for, at der i tilknytning til fritliggende turistattraktioner, lufthavne, stadioner og lign. udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære karakter. Loven lægger ikke nogen størrelsesmæssig begrænsning på disse arealer. Loven har klart og udtømmende defineret, hvilke butikker der må placeres uden for bymidteafgrænsningen. Der er tale om Særligt pladskrævende varer, der er defineret som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Byggemarkedsdelen i en tømmerhandel må højst udgøre m 2. Kommunen fastsætter selv arealet til disse butikker. Dette betyder, at mange traditionelle storbutikker inden for elektronik, værktøj, tæpper, hårde hvidevarer etc. kun kan lokaliseres i bymidten. Omvendt er der her nu givet mulighed for udvalgsvarebutikker indtil m 2. Med hensyn til møbler, er der lidt specielle regler. Arealer til møbelbutikker skal udlægges i bymidter, men kan, såfremt det kan dokumenteres, at dette ikke er muligt, placeres i bydelscentre, og hvis dette heller ikke er muligt placeres i områder, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Planloven åbner nu mulighed for at byer med mere end indbyggere, i bymidten kan etablere 3 udvalgsvarebutikker på mere end m 2 inden for hver planperiode. Dette betyder, at f.eks. Odense har denne mulighed. Dette kan åbne for etablering af endog meget store butikker i disse byer, hvilket betyder, at disse byer får en konkurrencemæssig fordel på det overordnede plan. Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. 56

57 Tendenser Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave prisniveau, opnået en omsætning på 25 % af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end 57

58 Tendenser Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. I årene op til foråret 1995 blev der givet tilladelse til etablering af lavprisvarehuse i en række kommuner. De nye regler om en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker begrænser dog etableringen af nye lavprisvarehuse. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. Lavprisvarehuse Lavprisvarehuset, som er mere uafhængig af en beliggenhed sammen med andre butikker, var i mange år hæmmet i sin udbredelse ud fra planlægningsmæssige overvejelser i stat, amter og kommuner. Specialbutikker I den stærke priskonkurrence, som må forventes at gøre sig gældende i de kommende år, vil antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. blive kraftigt reduceret. I de større dagligvarebutikker vil der i stadigt stigende omfang blive etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. Specialbutikkerne vil kræve et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv 58

59 Tendenser eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommune-centre/bydelscentre. Specialbutikkerne har også vanskeligheder med at betale omkostningerne ved en beliggenhed i butikscentre, hvor de kunne drage fordel af den store kundestrøm, som centrenes øvrige butikker skaber. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se, at der vil opstå nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne. Tankstationer/kiosker I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet. I især de mindre byer udgør tankstationerne en væsentlig del af dagligvareforsyningen. Det ventes, at denne udvikling vil fortsætte bl.a. via etablering af profilerede kæder på området. Omvendt vil en yderligere liberalisering af lov om butikstid kunne bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan genvinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Således udgør danskernes forbrug til udespisning mellem %-15% af fødevareomsætningen i dagligvarehandelen. Det tilsvarende tal i USA er 50%. Udvalgsvaresektoren I udvalgsvaresektoren vil mange butikker blive nedlagt, især de små og mellemstore butikker, som ikke er beliggende sammen med flere andre butikker. Butiksstørrelse Generelt vil udvalgsvarebutikkerne blive større. De meget store butikker vil i deres beliggenhedsvalg i stor udstrækning være uafhængige af en placering sammen med andre butikker. Planloven, hvor der er sat en generel arealgrænse for udvalgsvarebutikker på m 2, vil dog begrænse udbredelsen af en række nye storbutikskoncepter. Profilering Der vil ske en skarpere profilering af den enkelte butik/kæde, bl.a. som grundlag for 59

60 Tendenser at kunne udnytte bestemte dele af markedet, ved at rette sit vareudvalg eller sin forretningsform mod bestemte kundegrupper/forbrugssituationer. Også inden for udvalgsvaresektoren vil priskonkurrencen blive forstærket generelt. Nogle detailhandelsvirksomheder vil satse på en udstrakt specialisering af deres udbud, mens andre f.eks. vil koncentrere deres vare-sortiment på relativt få varegrupper/varianter, for at kunne holde deres omkostningsniveau nede. I denne sammenhæng vil store lavprisbutikker i forskellige brancher vinde frem. Kædedannelse Bortset fra de frivillige kæder og indkøbsforeninger, var kædedannelsen inden for dansk udvalgsvaredetailhandel i mange år svag. De egentlige kædevirksomheder har dog i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og allerede i dag præges lejemålene i butikscentrene af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring, for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Lokalisering af udvalgsvarebutikker Da forbrugerne er mere frit stillet med hensyn til, hvornår de foretager deres udvalgsvarekøb, er udvalgsvarebutikker af langt mindre betydning i det samlede servicebillede end dagligvarebutikker. Beliggenheden af udvalgsvarebutikkerne i forhold til forbrugernes bopæl, er derfor ikke af så stor betydning som for dagligvarebutikkernes vedkommende. Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggen- 60

61 Tendenser hed, størrelse af butikkerne og organisationsform. Styrken af disse tendenser vil dog variere mellem hovedgrupper af brancher og butikstyper og dermed få betydning for detailhandelens beliggenhedsvalg. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. ske detailvirksomheder være af stor betydning for lokaliseringen og trække investeringerne mod de større centre. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større centre. I de øvrige udvalgsvarebrancher vil især de mest specialiserede brancher søge en beliggenhed i de større centre. Butikker i de brancher, hvor udvalgspræget er mindre, eller brancher, som udbyder relativt standardiserede udvalgsvarer (f.eks. sammenlignelige mærkevarer), vil i større udstrækning kunne drives i mindre detailhandelskoncentrationer på kommune- og bydelscenterniveauet. På investorsiden vil forhold som en øget kædedannelse og etablering af udenland- Der vil fortsat blive etableret storbutikker inden for en række udvalgsvarebrancher, 61

62 Tendenser f.eks. radio/tv/ elektronik, autoudstyr, tæpper og hårde hvidevarer. Fremadrettet skal udviklingen, for så vidt angår disse butikstyper, foregå i bymidterne. Generelt må butikkerne ikke være større end m 2. I byer med mere end indbyggere, kan der desuden etableres udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidterne Udbygningen i byernes udkant, vil kun kunne fortsætte, hvor gamle lokalplaner åbner mulighed herfor. Hvad angår køkkener er der de seneste 5 - år sket en markant vækst i salget. Væksten har været drevet af det generelle økonomiske opsving samt af muligheden for låneomlægning og belåning af friværdier betinget af de stigende boligpriser. Køkkenbutikkerne er størrelsesmæssigt op til m 2, men de fleste er dog under 700 m 2. Det er vort indtryk, at der de seneste år er etableret en del butikker. Dette er sket i kraft af et bredere udbud inden for området. Butikkerne er meget beliggenhedsorienterede og betjener typisk et meget stort område. Butikkerne placerer sig gerne sammen med andre køkkenbutikker. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Denne kategori er i dag udtømmende defineret i Planloven som butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. I tømmerhandler, kan der tilknyttes et byggemarked på max m 2. Kommunerne afgør størrelsen og beliggenheden af disse butikstyper, dog med særlige regler for placering af møbelbutikker. Møbelbutikker skal som udgangspunkt placeres i bymidten, subsidiært i bydelscentre, dog kan kommunerne placere møbelbutikker i områder, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. Dette kræver en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten/bydelscentre ikke lader sig gøre. Bilforhandlere Der er i de seneste år sket store omvæltninger i bilforhandlerbranchen. Koncentrationstendenserne har slået igennem på flere planer. Geografisk samler forhandlerne sig i klynger. Det har vist sig, at der er stor synergieffekt ved at placere sig sammen med andre forhandlere. På den måde synes ud- 62

63 Tendenser buddet større og forbrugerne vil, når de besøger disse udbud, let kunne bevæge sig mellem forhandlerne. DAF (Danmarks Automobilforhandler Forening) der generelt organiserer de større forhandlere, har i dag ca udsalgssteder inden for organisationens rammer. Dette tal var i midten af 90 erne ca DAF konkluderer bl.a. på den baggrund, at ca. 30% af de større udsalgssteder er lukket på ca. 5 år. De skønner samtidig, at endnu 1/3 af medlemmerne i løbet af de næste par år vil være i farezonen for at lukke som følge af bl.a. fabriksalliancer og fusioner i både produktions-, distributionsog forhandlerleddet. I mange byer er der i dag 2 forhandlere, der fører mærker fra samme fabriks- og distributionsfusionerede virksomhed. Fremover vil der formentlig kun være én forhandler, der skal sælge og servicere begge mærker. Udviklingen går samtidig imod, at nyproducerede biler skal serviceres væsentligt mindre ca. kun halvt så ofte som hidtil. Dette betyder dels, at de arealer der disponeres til værksteder bliver mindre, dels at en væsentlig del af omsætningen forsvinder i de udsalgssteder, der har tilknyttet værksted. DAF forudser, at man i løbet af en årrække vil se langt færre udsalgssteder, men omvendt vil der blive opretholdt værkstedsfaciliteter i et mere fintmasket net. Ligeledes venter man, at mange bilforhandlere vil finde sammen i større huse hvor man har sit eget udstillingssted, men fælles værkstedsfaciliteter, klargøringsanlæg m.v. Det er vor vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en etablering af forhandlere, der udelukkende sælger brugte biler, som vil afføde et behov for omdannelse og nybyggeri til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer. Byggemarkeder og møbelbutikker Generelt er der på landsplan en overkapacitet i denne branche. Udviklingen er præget dels af brancheglidning dels af behovet for gode placeringer, gerne sammen med andre butikker. Sortimentet udvides i disse år i byggemarkederne til også at omfatte cykler, møbler, lamper, et egentlig farvehandelssortiment samt lejlighedsvis en lang række varer i øvrigt f.eks. standardiseret beklædning. Arealbehovet går for tiden i 2 retninger. Jem & Fix, der blot bruger et areal på ca m 2 og i den anden ende af skalaen Bauhaus, som med sin største butik (i Holbæk) i Danmark har et areal omkring m 2. 63

64 Tendenser Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker. Stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, selvom de største ikke på samme måde som de mindre er afhængig af beliggenheden sammen med andre. Et discountbyggemarked som f.eks. Jem & Fix vil i høj grad være afhængig af placering sammen med andre. De vil derfor søge en placering sammen med andre byggemarkeder eller lande. Da deres arealkrav er maksimalt m 2, kan etableringer tættere på bymidten også komme på tale. Hvad angår møbelbutikker vurderes, at udviklingen går i retning af skarpere koncepter. De store koncepter vil blive endnu større m 2 og butikker som f.eks. BIVA etablere butikker i størrelsesordenen m 2. De allerstørste butikker vil i mindre udstrækning have brug for at ligge sammen med andre butikker, men deres krav til synlighed og tilgængelighed med bil og offentlige transportmidler vil være stigende. De store vil som f.eks. Ikea inddrage flere brancheområder i deres sortiment og vil derfor i nogle tilfælde i højere grad blive boligindretningsbutikker end egentlige møbelbutikker. 64

65 Bilag 1 ICP s branchefortegnelse og gruppering

66 1. DAGLIGVARER Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et salgsareal på mindst 400 m 2 hvor non-food-varer som hovedregel udgør mindre end 20% af detailomsætningen Discountbutikker Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

67 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

68 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder *) Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) Kunsthandle og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Planteforhandlere og havecentre Antikvitetsforretninger Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale Køkkenbutikker *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

69 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmedeforretninger Guldsmede- og juvelerforretninger Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-, lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde) Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger, detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med video- og computerspil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

70 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6

71 Bilag 2 Oplandsanalyse

72 Bilag 2 Kundeinterviewanalyser i Nyborg bymidte Figur 1. Procentvis andel af indkøbsgrupper med hhv. 1, 2 og 3 personer % Figur 2 Svarpersonernes alder 60 % år år år år år 66 år og derover 1

73 Bilag 2 Figur 3 I hvilket postnummer bor du? 5800 Nyborg Ørbæk Ullerslev Langeskov 5863 Ferritslev 5000 Odense 5871 Frørup 5750 Ringe 5700 Svendborg Andet % 0 Figur 4 Hvor ofte handler du i Nyborg bymidte? 60 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 3

74 Bilag 2 Figur 5 I hvilke butikker køber du regelmæssigt dagligvarer? (gerne flere svar) Føtex, Nyborg 51 Netto, Strandvejen 28 Kvickly, Nyborg Fakta, Nyborg Super Best, Bøjdenvej Aldi, Nyborg 8 Lidl, Nyborg Butik i Ørbæk Butik i Ullerslev Spar, Nyborg 2 Andet sted % 80 Figur 6 I hvilken by/indkøbssted køber du fortrinsvis beklædning? Nyborg bymidte 59 Rosengårdscentret 18 Odense bymidte 14 Svendborg 2 Kerteminde 1 Andet sted % 80 4

75 Bilag 2 Figur 7 Er der noget du savner i Nyborg bymidte? (gerne flere svar) Dametøjsbutikker Caféer 7 7 Tøj til unge Møbler/boligindretning/isenkræmmer 5 5 Butikscenter Plade- og DVDbutik Herretøjsbutikker Restaurant Skobutikker Parkeringspladser Byliv Opholdssteder for unge Dagligvarebutikker i øvrigt Specialbutikker/delikatesser Børnetøj/udstyr Varehus Intet 50 Andet 4 Ved ikke % 80 5

76 Bilag 2 Figur 8 Hvor hyggelig synes du Nyborg bymidte er på en skala fra 1 til? % Ved ikke Figur 9 Hvor gode er parkeringsforholdene på en skala fra 1 til? % Ved ikke 6

77 Bilag 2 Figur Hvor ofte tager medlemmer af Deres husstand til Rosengårdscentret/Fynbyen for at handle? % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur 11 Hvor ofte tager medlemmer af Deres husstand til Odense bymidte for at handle? % Dagligt gange om ugen 3 1 gang om ugen gange om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 7

78 Bilag 2 Figur 12 Hvor ofte tager medlemmer af Deres husstand til Svendborg for at handle? % Dagligt gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 5 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur 13 Hvilket transportmiddel har du anvendt for at komme hertil (Nyborg bymidte)? % Tog Bus Gående Cykel/knallert Bil/motorcykel 8

79 Bilag 3 Telefoninterviewanalyse

80 Bilag 3 Telefoninterviewanalyser med borgere fra de tidligere kommuner Nyborg, Ullerslev og Ørbæk Nyborg Figur 1. Procentvis fordeling mellem kønnene. 70 % Mand Kvinde Figur 2. Svarpersonernes alder 50 % år år år år år over 65 år 1

81 Bilag 3 Figur 3. Antal personer i husstanden 60 % Figur 4. Er der bil i husstanden? % bil 2 biler Flere biler Nej 2

82 Bilag 3 Figur 5. Hvor køber husstanden hovedsageligt damebeklædning? Nyborg 72 Rosengårdcentret Odense bymidte Køber ikke damebeklædning 5 5 Svendborg 2 Andet 3 Ved ikke % 80 Figur 6. Hvor køber husstanden i øvrigt damebeklædning? (Gerne flere svar) Nyborg 27 Rosengårdcentret 24 Odense bymidte 20 Svendborg 4 Kerteminde 1 Andet 8 Ved ikke % 50 3

83 Bilag 3 Figur 7. Hvor køber husstanden hovedsageligt herrebeklædning? Nyborg 65 Køber ikke herrebeklædning 20 Rosengårdcentret 6 Odense bymidte 5 Andet 1 Ved ikke % 70 Figur 8. Hvor har husstanden sidst købt radio/tv/elektronik-udstyr? Nyborg 62 Odense bymidte 17 Rosengårdcentret Kerteminde 2 Andet 6 Kan ikke huske/ved ikke % 70 4

84 Bilag 3 Figur 9. Hvor ofte handler husstanden i Nyborg bymidte? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur. Hvor ofte handler medlemmer af husstanden i Rosengårdcentret/Fynbyen? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 5

85 Bilag 3 Figur 11. Hvor ofte handler medlemmer af husstanden i Odense bymidte? 60 % Dagligt gange om ugen 1 gang om ugen om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur 12. Hvor arbejder husstandens medlemmer? Arbejder ikke 54 Nyborg 37 Odense 12 Svendborg 1 Andet % 60 Figur 13. Køber I dagligvarer tæt på jeres arbejdssted? (KUN hvis på arbejdsmarkedet) 6

86 Bilag 3 50 % Nej, aldrig Ja, altid Ja, nogle gange Figur 14. Køber I beklædning tæt på jeres arbejdssted? (KUN hvis på arbejdsmarkedet) 50 % Nej, aldrig Ja, altid Ja, nogle gange 8

87 Bilag 3 Ullerslev Figur 15. Procentvis fordeling mellem kønnene. 70 % Mand Kvinde Figur 16. Svarpersonernes alder 50 % år år år år år over 65 år 9

88 Bilag 3 Figur 17. Antal personer i husstanden 50 % Figur 18. Er der bil i husstanden? % bil 2 biler Nej 9

89 Bilag 3 Figur 19. Hvor køber husstanden hovedsageligt damebeklædning? Rosengårdcentret 36 Odense bymidte 23 Nyborg 17 Køber ikke damebeklædning 12 Kerteminde 3 Andet 3 Ved ikke % 50 Figur 20. Hvor køber husstanden i øvrigt damebeklædning? (Gerne flere svar) Nyborg 40 Rosengårdcentret 23 Odense bymidte Andet Ved ikke % 50

90 Bilag 3 Figur 21. Hvor køber husstanden hovedsageligt herrebeklædning? Rosengårdcentret 32 Nyborg 24 Køber ikke herrebeklædning 19 Odense bymidte 14 Andet % 50 Figur 22. Hvor har husstanden sidst købt radio/tv/elektronik-udstyr? Rosengårdcentret 31 Odense bymidte 19 Nyborg 15 Kerteminde 12 Andet 9 Kan ikke huske/ved ikke % 50 11

91 Bilag 3 Figur 23. Hvor ofte handler husstanden i Ullerslev? 70 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur 24. Hvor ofte handler husstanden i Nyborg bymidte? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 12

92 Bilag 3 Figur 25. Hvorfor handler husstanden ikke oftere i Nyborg bymidte? (KUN hvis sjældnere end én gang månedligt) 50 % Jeg vil hellere til Odense Tøjbutikkerne for kedelige Ikke noget overdækket indkøbsmiljø Andet Figur 26. Hvor ofte handler medlemmer af husstanden i Rosengårdcentret/Fynbyen? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 13

93 Bilag 3 Figur 27. Hvor ofte handler medlemmer af husstanden i Odense bymidte? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur 28. Hvor arbejder husstandens medlemmer? Arbejder ikke 42 Odense 30 Nyborg 15 Svendborg 3 Andet % 50 14

94 Bilag 3 Figur 29. Køber I dagligvarer tæt på jeres arbejdssted? (KUN hvis på arbejdsmarkedet) 70 % Nej, aldrig Ja, nogle gange Ja, altid Figur 30. Køber I beklædning tæt på jeres arbejdssted? (KUN hvis på arbejdsmarkedet) 50 % Ja, nogle gange Nej, aldrig Ja, altid 15

95 Bilag 3 Ørbæk Figur 31. Procentvis fordeling mellem kønnene. 70 % Mand Kvinde Figur 32. Svarpersonernes alder 50 % år år år år år over 65 år 16

96 Bilag 3 Figur 33. Antal personer i husstanden 50 % Figur 34. Er der bil i husstanden? % bil 2 biler Flere biler Nej 17

97 Bilag 3 Figur 35. Hvor køber husstanden hovedsageligt damebeklædning? Nyborg 29 Rosengårdcentret 20 Køber ikke damebeklædning 17 Odense bymidte 9 Svendborg 2 Ved ikke 6 Andet % 50 Figur 36. Hvor køber husstanden i øvrigt damebeklædning? (Gerne flere svar) Nyborg 15 Rosengårdcentret 14 Svendborg 12 Odense bymidte Kerteminde 3 Ved ikke 35 Andet % 50 18

98 Bilag 3 Figur 37. Hvor køber husstanden hovedsageligt herrebeklædning? Nyborg 39 Rosengårdcentret 29 Odense bymidte Køber ikke herrebeklædning 7 7 Svendborg 3 Ved ikke 3 Andet % 50 Figur 38. Hvor har husstanden sidst købt radio/tv/elektronik-udstyr? Nyborg 39 Rosengårdcentret 24 Odense bymidte 7 Kerteminde 5 Kan ikke huske/ved ikke 7 Andet % 50 19

99 Bilag 3 Figur 39. Hvor ofte handler husstanden i Ørbæk? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur 40. Hvor ofte handler husstanden i Nyborg bymidte? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 20

100 Bilag 3 Figur 41. Hvorfor handler husstanden ikke oftere i Nyborg bymidte? (KUN hvis sjældnere end én gang månedligt) % Andet For få butikker Tøjbutikkerne for kedelige Figur 42. Hvor ofte handler medlemmer af husstanden i Rosengårdcentret/Fynbyen? 50 % Dagligt 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 om måneden 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere 21

101 Bilag 3 Figur 43. Hvor ofte handler medlemmer af husstanden i Odense bymidte? % Dagligt 2-3 gange om ugen 2 1 gang om ugen 2-3 om måneden 5 1 gang om måneden 2-3 gange pr. halvår 1 gang om året eller sjældnere Figur 44. Hvor arbejder husstandens medlemmer? Arbejder ikke 32 Nyborg 22 Odense 22 Svendborg 5 Andet % 50 22

102 Bilag 3 Figur 45. Køber I dagligvarer tæt på jeres arbejdssted? (KUN hvis på arbejdsmarkedet) 70 % Ja, altid Nej, aldrig Ja, nogle gange Figur 46. Køber I beklædning tæt på jeres arbejdssted? (KUN hvis på arbejdsmarkedet) 70 % Nej, aldrig Ja, nogle gange Ja, altid 23