Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Transkript

1 Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune Befolknings- og forbrugsforhold Indkøbsmønsteret i Nyborg Kommune Kundeinterviewanalyse i Nyborg bymidte Telefoninterviewanalyse Bymidteafgrænsning Konsekvensanalyse Tendenser på detailhandelsområdet 52 Bilag 1: Branchefortegnelse Bilag 2: Kundeinterviewanalyse i Nyborg bymidte Bilag 3: Telefoninterviewanalyse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Nyborg Kommune blevet bedt om at foretage en detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandelen i Nyborg kommune. Analysen vurderer bl.a. udviklingsmulighederne for detailhandelen i primært Nyborg by, herunder hvilke butikker udbuddet realistisk kan suppleres med. Det vurderes konkret, hvilke overordnede konsekvenser det vil have for detailhandelen, såfremt der etableres et detailhandelsudbud ved Storebæltsvej på godt m 2. De øvrige udbygningsmuligheder vurderes mere overordnet. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af alle butikker i Nyborg kommune, herunder opgjort omsætningen i 2006 og bruttoarealer i efteråret Der er foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. For at fastlægge oplandene til Nyborg by er der foretaget en kundeinterviewanalyse. Endelig er der gennemført en telefoninterviewanalyse blandt kommunens borgere. Der opereres med 2 begreber for så vidt angår det centrale Nyborg. Nyborg bykerne, der er defineret i kortet side 18 og udgør den nuværende afgrænsning af centrale Nyborg. Nyborg bymidte, der peger fremad og udgør det centrale Nyborg, som det vil se ud efter en udvidelse. Butikkerne I Nyborg kommune var der i efteråret 2007 ca. 160 butikker med et samlet bruttoareal på godt m 2 og en omsætning i 2006 på godt 1,2 mia. kr. inkl. moms. I Nyborg bykerne, der er kommunens største udbudspunkt, er der knap 0 butikker. Disse butikker omsatte i 2006 for ca. 725 mio. kr. Heraf var godt halvdelen udvalgsvareomsætning. Attraktion I Nyborg bykerne ligger den gennemsnitlige attraktion på 3,0. Dette er et meget tilfredsstillende niveau for en by af Nyborgs størrelse og karakter. 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Nyborg by i øvrigt ligger attraktionen ligeledes på middel. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange butikker er relativt nye og store bl.a. omkring koncentrationen i Vestergade. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Nyborg kommune var i 2006 knap 1,5 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 750 mio. kr. på dagligvarer og godt 700 mio. kr. på udvalgsvarer. Handelsbalance Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 95% for Nyborg kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 73%. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mindre ind i dagligvarebutikkerne i Nyborg kommune, end forbrugere fra Nyborg kommune køber ind i dagligvarebutikkerne uden for kommunen. Tallene viser, at der på udvalgsvareområdet er en betydelig udhandling. Således er der flere forbrugere fra Nyborg kommune, der køber ind uden for kommunen end der er forbrugere i oplandet, der køber ind i Nyborg kommune. Ser man alene på den gamle Nyborg kommune, er forholdet mellem omsætning og forbrug indenfor dagligvarer på 7% og inde for udvalgsvarer på 5%. I 1998, da ICP sidst foretog en måling, var forholdet i gamle Nyborg kommune på 5% for dagligvarer og 4% for udvalgsvarer. Således er der sket en marginal forbedring i løbet af de 8 år. I den gamle Ullerslev kommune er forholdet mellem omsætning og forbrug stort set uændret i perioden inden for dagligvarer, mens det er faldet en del inden for udvalgsvarer. I gamle Ørbæk kommune er forholdet på både dagligvarer og udvalgsvarer steget siden Oplandet På baggrund af vor oplandsanalyse og de foreliggende oplysninger er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Nyborg kommune stort set udgøres af kommunens indbyggere. Foruden kommunens egne borgere er det især forbrugere fra Langeskov-området, der foretager indkøb i Nyborg kommunes dagligvarebutikker. Det er vor vurdering, at knap % af dagligvareomsætningen i kommunens butikker kommer fra forbrugere uden for kommunen. 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger På udvalgsvareområdet er det vor vurdering, at mellem % og 15% af omsætningen svarende til mio. kr. kommer fra forbrugere uden for Nyborg kommune. Det er især Nyborg by, der trækker en del kunder fra oplandet uden for kommunen. Forbrugerne Der er gennemført en oplandsanalyse i Nyborg bykerne samt foretaget en telefoninterviewanalyse af borgerne i Nyborg kommune. I Nyborg bykerne er langt hovedparten af kunderne lokale. 9% af kunderne i Nyborg bykerne bor uden for kommunen. Den mest betydende dagligvarebutik er Føtex i Vestergade, efterfulgt af Netto på Strandvejen. Næsten 70% af respondenterne køber fortrinsvis beklædning i Nyborg bykerne. Ca. en trediedel af forbrugerne er i Rosengårdcentret mindst én gang om måneden mens knap en tredjedel nævner, at de er i Odense bykerne mindst én gang om måneden. Nyborg by scorer relativt højt på spørgsmålet om, hvor hyggelig bybykernen er at handle i. 5

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2018 Frem til 2018 ventes det, at forbruget i Nyborg kommune vil stige med ca. 12% for dagligvarer og ca. 19% for udvalgsvarer. En arealramme for nyt butiksareal bør styres af en forbrugsberegning samt af ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet, ligesom det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Nyborg kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige i tilknytning til Nyborg bykerne. Samtidig er det væsentligt, at der så centralt som muligt etableres større butikker med parkeringsmuligheder direkte i forbindelse med butikkerne. Det er vor vurdering, at der ikke vil være basis for udlæg af arealer til lokalcenterformål. Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil være efterspørgsel på areal inden for discountsektoren men også fra supermarkeds- og varehuskoncepter. Det er vor vurdering, at der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Der bør primært udlægges arealer til dagligvarer centralt i Nyborg by for på længere sigt at sikre den daglige strøm af kunder samt sikre, at udbuddet koncentreres mest muligt. Man bør udlægge arealer, der sikrer, at der kan ske en løbende tilpasning af butiksstrukturen. En tilpasning, der sikrer, at man har mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for dagligvareområdet. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels sikre, at Nyborg kan fastholde sin position som handelsby i oplandet. I tabel 1.1 vises, hvad rammen for nyt butiksareal i kommunen bør være. Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne ultimo

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Forslag til ramme for nyt butiksareal frem til 2018 (bruttoareal i m 2 ) Dagligvarer (m 2 ) Udvalgsvarer (m 2 ) Butikstyper der forhandler særligt pladskrævende varegrupper (m 2 ) Nyborg bykerne Ørbæk by Ullerslev Kommunen iøvrigt Nyborg kommune ialt kommunen i øvrigt. Denne ramme kan Således indgår f.eks. den nuværende anvendes, såfremt en bådforhandler eller ubrugte arealramme, planlagte og projekterede, men ikke åbnede butikker i ovenstående tabel. en planteskole ønsker at etablere sig uden for de centrale områder. Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper gør de samme argumenter sig gældende som for udvalgsvarer. Nye butikker bør ligge, hvor de styrker det eksisterende udbud bedst. For så vidt angår arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper, er dette baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i områderne. Det er vor vurdering, at det især vil være i Nyborg, at større butikker vil være interesserede i at etablere sig. Da nogle af brancherne i denne gruppe ikke på samme måde som andre er afhængige af en beliggenhed sammen med andre, er der anslået en generel ramme for Det overordnede mål bør være at styrke bykernen. Bykernen er i dag Nyborgs stærkeste kort på detailhandelsområdet. Konsekvensanalyse Nyborg kommune har bedt ICP foretage en vurdering af, de omsætningsmæssige konsekvenser af et detailhandelsprojekt ved Storebæltsvej. (vist som Projektområdet på figuren side 16). Projektet er beliggende øst for bykernen i umiddelbar nærhed af Lidl, McDonalds og Statoil. Der er foretaget en vurdering af et projekt på ialt ca m 2. De m 2 disponeres til en dagligvarebutik og de øvrige ca. 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger m 2 disponeres til udvalgsvarebutikker. Udvalgsvarebutikkerne vil være traditionelle storbutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Der vil være tale om butikker, der således skal tage konkurrencen op med butikker, der typisk findes i storbutiksområder i f.eks. Odense og Svendborg. Konsekvenserne er vurderet for I forbindelse med etableringen af bebyggelsen, vil der ikke være tale om flytning af en eksisterende dagligvarebutik. Uden projektet, må det forventes, at Nyborg kommune som helhed mister betydning inden for dagligvarer, da konkurrencen fra udbuddene i især Odense og Svendborg vil betyde, at flere forbrugere, der i dag benytter sig af udbuddet i Nyborg, i højere grad vil bruge udbuddet i de større udbudspunkter. Hvor dagligvareforbruget i kommunen stiger med ca. 12% frem til 2018, ventes det at omsætningen kun vil stige med 8%. Ser man på Nyborg kommune som helhed, betyder etableringen af projektet en stigning i omsætningen i 2018 på 55 mio. kr. I forhold til forbrugsstigningen på 12% stiger omsætningen i kommunen nu med 16% frem til Det er således vor vurdering, at en etablering af projektet ved Storebæltsvej dels vil indebære en forøgelse af omsætningen og forøgelse af indhandling og dermed Nyborg kommunes betydning dels vil betyde en omfordeling af omsætningen i kommunen. På udvalgsvaresiden vurderer ICP, at omsætningen i Nyborg bykerne, såfremt projektet ikke realiseres, vil stige markant med ca. 175 mio. kr. frem til Dette skal dels ses i lyset af, at der etableres 2 projekter dels på Slipshavnsvej og dels på Nyborg Lynfrost, som begge vil ligge inden for den nye bymidteafgrænsning. Etableres projektet nord for Storebæltsvej vil dette betyde at Nyborg øger sin betydning i markedsområdet med mio. kr. Den øgede omsætning vil især komme fra butikker i Odense og Svendborg. Butikkerne i disse byer vil således miste noget af den omsætning, de ellers ville have fået fra borgere i Nyborg kommune. Det vurderes, at etableringen af projektet hverken vil have konsekvenser for antallet af dagligvarebutikker eller udvalgsvarebutikker. Derfor kan man sige, at centret vil betyde en reduktion i den regionale samhandel, 8

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger da borgerne i Nyborg nu vil købe mere lokalt. Etableringen af projektet vil betyde en samlet omsætningsstigning i kommunen på ca mio. kr. i Hvor forbruget i Nyborg kommune ventes at stige med 19% frem til 2018, ventes den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen, såfremt projekterne realiseres, at stige med op mod 50%. Således vil forholdet mellem omsætning og forbrug på udvalgsvareområdet være steget fra de nuværende godt 70% til godt 90% i Figur 1.1. Den samlede omsætning i Nyborg Kommune (mio. Kr. incl. moms i 2006-priser) Mio. kr. incl. moms i 2006-priser Uden projekt Med projekt Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Nyborg kommune Det overordnede mål for detailhandelen i Nyborg kommune bør være at bevare og eventuelt udbygge Nyborgs rolle i markedsområdet - også i forhold til Odense samt sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Det er vor vurdering, at man entydigt bør satse på den centrale del af Nyborg som udviklingsområde. 9

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Vælger man ikke at satse på Nyborg bykerne som vækstområde indenfor detailhandelen, vurderer vi, at udviklingen spredes, og der ikke opnås tilstrækkeligt med synergieffekt, til at man kan være et alternativ til udbuddet i Odense. En satsning på detailhandelen i Nyborg bykerne, vil ikke begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder for Ullerslev og Ørbæk. Styrker: Etableret udbudspunkt Detailhandelen i Nyborg bykerne dækker et bredt spektrum af butikker Relativt langt til væsentligt større udbudspunkter Godt dagligvareudbud i Nyborg bykerne samt i især Ørbæk Gode parkeringsforhold tæt på butikkerne Stort udvalg af udvalgsvarebutikker i Nyborg by Detailhandelen i Nyborg har mange loyale kunder Det er derfor vor vurdering, at man skal satse på at gøre Nyborg bykerne til et endnu mere attraktivt indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer. I nedenstående skema præsenteres detailhandelen i Nyborg kommunes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives bredere. Svagheder: Relativt få kædebutikker inden for især damemode Få store butikker i den centrale del af Nyborg bykerne En del døde facader (banker, boliger, offentlige bygninger) i gademiljøet Mellemgade i Nyborg er relativt svag og deler de stærkere Kongegade og Nørregade. Udbuddet i Ullerslev og Ørbæk er relativt spredt Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til Rosengårdcentret og Odense bykerne Muligheder: Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Nyborg bykerne Satse på flere boliger i Nyborg by Satse målrettet på flere moderne spisesteder i Nyborg bykerne Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt og helst i umiddelbar tilknytning til Nyborg bykerne Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Sikre især dagligvarehandelen i Ullerslev og Ørbæk ved at tiltrække flere indbyggere Trusler: Begrænsede muligheder for at etablere store butikker i Nyborg bykerne Øget udbygning i Odense, bl.a. med store udvalgsvarebutikker som Planloven nu åbner mulighed for her Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Bykernen Den gamle Nyborg kommune har inden for både dagligvarer og udvalgsvarer en positiv handelsbalance. Omsætningen i dette område er større end det potentielle forbrug. Således kan man konkludere, at byen trods massiv, dominerende konkurrence fra Odense, har en vis betydning i oplandet. Detailhandelen i Nyborg bykerne er primært beliggende i Kongegade og Nørregade, hvor koncentrationen er relativt høj. Udbuddet er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner. Der er butikker indenfor alle relevante brancher, om end der på nogle områder kun er enkelte butikker. 11

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Overordnet set er det tilstedeværelsen af et godt, bredt og dybt sortiment inden for især damebeklædning, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. Indkøb af damebeklædning er i vid udstrækning styrende for husstandenes indkøb af specialiserede udvalgsvarer i øvrigt. For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere profilerede damebeklædningsbutikker i bykernen. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. Skal man pege på et sted, hvor bykernen kan udvikle sig, er det gennem et aktivt udlejningsarbejde at tiltrække 3 5 profilerede damebeklædningsbutikker. Det er vor vurdering, at Nyborg med sin størrelse og status vil have en realistisk mulighed for dette. Desuden ville en profileret skobutik samt en boghandel mere kunne komplettere udbuddet. Inden for større butikker, der i dag bl.a. ligger ved Vestergade, er der i dag en række attraktive kædekoncepter. Foruden disse butikker, kan vi pege på områder som tæpper, møbler og værktøj, hvor der i dag synes at være mulighed for yderligere etableringer. I dag er en indkøbstur mere end blot indkøb. Den er en kombination af opfyldelse af basale krav, fornøjelse, oplevelsen af muligheden for at vælge mellem både butikker, varer og spisesteder. Indkøb eller shopping bliver i endnu højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af basale behov. En væsentlig parameter i indkøbsturen eller udflugten er oplevelsen af en gåtur i bykernen. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kultur, underholdning i bred forstand, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. Udespisning udgør i dag 20% af dagligvareforbruget. I USA udgør det omkring 50%. Derfor bliver muligheden for at spise spændende i behagelige omgivelser ligeledes en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bykernen væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Nyborg bykerne vil med fordel kunne kompletteres med caféer og restauranter med mere moderne profiler. 12

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Byen i øvrigt Uden for den afgrænsede bykerne ligger der en mindre koncentration af butikker, der forhandler især særligt pladskrævende varegrupper nord for Bøjdenvej i den vestlige del af byområdet. Der er foruden et enkelt byggemarked tale om især bilforhandlere. Ørbæk og især Ullerslev, er det vor vurdering, at oplandet er for begrænset. Desuden ligger der syd for den vestligste del af Vestergade en mindre koncentration med bl.a. et byggemarked. For at styrke detailhandelen i Nyborg mest muligt, bør også butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper lokaliseres så tæt på bykernen som muligt. Der bør derfor udlægges arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i eller umiddelbart op mod bykernen. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Nyborg kommune i øvrigt Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikkerne i de mindre byer i Nyborg kommune er, at man sikrer, at der er mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere udvalgsvarebutikker i større målestok i Nyborg bykerne. I både 13

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Bymidteafgrænsning og udvidelse af afgrænsning Nyborg, afgrænsningen fremgår af nedenstående kort Der er foretaget en statistisk afgrænsning jvf. BEK nr. 93 af af bymidten i Figur 1.2 Statistisk bymidteafgrænsning Som det fremgår, afgrænses bymidten meget snævert. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de store fredede områder, der omkranser bymidten. Man bør derfor overveje at give mulighed for arealudlæg uden for den statistiske bymidteafgrænsning. Arealbehov Som nævnt, er det et arealbehov til dagligvarer og udvalgsvarer på minimum ca m 2 frem til 2018 alene i Nyborg bymidte. Dertil kommer, at man bør udlægge minimum m 2 til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i kommunen set under ét. 14

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, skal nødvendigvis ikke placeres centralt. Der er heller ingen krav om, at kommunen lægger sig fast på en øvre arealmæssig begrænsning. Såfremt man ønsker at styrke detailhandelen i Nyborg, bør det ske i forbindelse med den væsentligste koncentration. Således vil det være til gavn for den øvrige detailhandel, såfremt også denne butikstype kan placeres så centralt som muligt. Placering Ser man på de fysiske muligheder i Nyborg, er det generelle indtryk, at bykernen har en høj udnyttelsesgrad. Butikkerne ligger relativt tæt, blandet med øvrige kundeorienterede serviceerhverv, lokaler til andre erhvervsformål samt boliger. Samtidig er bykernen hæmmet af, at der stort set hele vejen rundt om denne, er fredede arealer i forbindelse med voldanlægget omkring Nyborgs middelalderslot. Ser man på bymidteafgrænsningen, som fremgår af det ovenstående, er det vor vurdering, at det ikke vil være muligt at udlægge et areal på m 2 inden for denne afgrænsning. Den realistiske mulighed, hvis arealbehovet skal kunne udlægges bymidtenært samt trafikalt hensigtsmæssigt, er at udvide bykernen mod øst. Trafikalt er en placering øst for Nyborg bykerne i nærheden af Nyborg Station og Motorvejen meget hensigtsmæssig. På Nyborg Station er der hver dag næsten af- og påstigninger. En del af denne trafik, er pendlertrafik til bl.a. Hovedstadsregionen. Motorvejen ved Nyborg anvendes dagligt af ca biler. En del af denne trafik er ligeledes pendlertrafik og en udvidelse af bykernen mod vest vil ligeledes tilbyde disse trafikanter bedre indkøbsforhold. For så vidt angår pendlere, er der i dag knap personer der pendler fra Fyn til arbejdspladser på Sjælland og knap personer der pendler fra Sjælland til Fyn. For især en del af pendlerne fra Fyn til Sjælland kan det være attraktivt at tage toget fra og til Nyborg, hvorfra man så kan benytte eksempelvis bil til transport fra og til hjemmet. Med en detailhandelsmæssig udbygning tæt på Nyborg Station vil de mange pendlere opleve en væsentlig forbedring af deres indkøbsforhold. Endelig vil der i dette område være mulighed for at etablere butikker hvor parkering i umiddelbar tilknytning til butikkerne, hvilket vil kunne tiltrække butikker, hvis koncept 15

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger bygger på netop denne mulighed. I den nuværende bykerne er dette ikke muligt. I området øst for den nuværende bykerne foregår der som vist på nedenstående kort allerede en omfattende byudvikling, med etablering af et større pengeinstitut og lægehus i forbindelse med et boligbyggeri (A), sundhedshus (B) samt bibliotek og kulturhus (C). Ligeledes er der planer om at etablere boliger i de gamle færgelejer. Desuden er der et aktuelt projekt for etablering af møbeludstilling, samt 2 fastfoodrestauranter ved motorvejen (D). Figur 1.2 Udviklingsområder 16

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Da det er væsentligt, at der udlægges servicearealer til parkering, varehåndtering etc. i forbindelse med etablering af butikker, er det vor vurdering, at der bør inddrages relativt store arealer. Dette skal ske for at sikre, at detailhandelen i Nyborg også i fremtiden kan tilbyde placeringer til koncepter, herunder storbutikskoncepter, der kan supplere og være med til at styrke den øvrige detailhandel i bykernen. andre rekreative værdier med nærheden til det bymæssige Nyborg umiddelbart vest for motorvejen. Sammenhæng med den eksisterende bykerne Etableringen af ovennævnte pengeinstitut, lægehus, sundhedshus samt bibliotek og kulturhus helt op til bykernebebyggelsen og planen om at etablere liberale erhverv, servicefunktioner samt detailhandel på den gamle Nyborg Lynfrost samt tilstedeværelsen af bl.a. Statoil, McDonald s, Lidl i området betyder, at Projektområdet nord for Storebæltsvej, umiddelbart vest for jernbanen, vil få funktionel sammenhæng med bykernen. Det er det meget væsentligt at det nye område sikrer sammenhæng mellem boligområdet Holmen nordøst for motorvejen og det centrale Nyborg. Ved en yderligere sammenbinding sikres Holmen som et attraktivt bosætningsområde, der kombinerer nærheden på strand og 17

18 Detailhandelen i Nyborg kommune 2. Detailhandelen i Nyborg kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Nyborg kommune blive beskrevet. ICP har i efteråret 2007 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2006, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opmålt. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er salgsarealet og omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager møbelforretninger, planteforhandlere byggemarkeder under kategorien boligudstyr, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Møbelforretninger, planteforhandlere og byggemarkeder tæller dog kun med én gang, hvilket sker under branchegruppen udvalgsvarer. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen fordelt som følger: Nyborg midtby 1 Nyborg by i øvrigt 1 (Tidl.) Nyborg kommune i øvrigt (Tidl.) Ullerslev kommune (Tidl.) Ørbæk kommune Figur 2.1 illustrerer Nyborg bykerne og centerområde omkring Føtex. For så vidt angår Ullerslev og Ørbæk afrapporteres disse geografisk, som de fremstod forud for kommunesammenlægningen. ICP gennemførte en lignende analyse i 1999, hvorfor de indsamlede data sammenholdes med resultaterne af analysen i Da Nyborg bymidte var afgrænset anderledes i 1999 vil udviklingen blive beskrevet på kommunalt niveau (gamle kommuner). 1 Defineret som i Nyborg kommunes rammeområder 18

19 Detailhandelen i Nyborg kommune Figur 2.1 Nyborg bykerne og centerområde omkring Føtex. Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby Nyborg by i øvrigt (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt (Tidl.) Ullerslev kom. i alt (Tidl.) Ørbæk kom. i alt Nyborg kommune i alt * Møbelbutikker, planteforhandlere og byggemarkeder er indeholdt i kategorien boligudstyr. 19

20 Detailhandelen i Nyborg kommune Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det ses af tabellen, er de 96 eller ca. 60 % - af kommunens butikker lokaliseret i midtbyen (inkl. bykernen). Ca. 73 % af disse butikker er udvalgsvarebutikker. Stort set alle kommunens beklædningsbutikker findes i midtbyen, ligesom halvdelen af boligudstyrsbutikkerne er lokaliseret her. I Nyborg by i øvrigt findes 24 butikker, mens der i den tidligere Nyborg kommune i øvrigt er 6 butikker. I den tidligere Ullerslev kommune er der butikker, mens der er 23 i den tidligere Ørbæk kommune. Som nævnt er møbelbutikker og byggemarkeder indeholdt i gruppen udvalgsvarer, men udover disse findes 11 forhandlere af særligt arealkrævende varegrupper i Nyborg kommune primært bilforhandlere og trælast. til 6 butikker. I Ørbæk er antallet faldet fra 15 i 1999 til 11 i dag. Udviklingen dækker flere steder over en tilgang i discountbutikker, men ikke nok til at opveje afgangen af især nærbutikker. Også antallet af udvalgsvarebutikker er reduceret hovedsageligt i Ullerslev og Ørbæk kommuner. Her er tendensen endda markant. I Ullerslev er antallet af udvalgsvarebutikker reduceret fra 11 i 1999 til 4 i dag, mens det i Ørbæk er gået tilbage fra 20 til 12 butikker. Den tidligere Nyborg kommune har derimod hos status quo. I 1999 var her 86 udvalgsvarebutikker, mens der er 87 i dag. Der er især kommer flere beklædningsbutikker til. Udvikling i antallet af butikker siden 1999 I 1999 var der 42 dagligvarebutikker i den daværende Nyborg kommune. Dette er blevet reduceret en smule, da der i dag findes 39 dagligvarebutikker i kommunen. Samme tendens ses i Ullerslev, hvor antallet af dagligvarebutikker er reduceret fra 8 Nyborg har fastholdt antallet af udvalgsvarebutikker, mens antallet er reduceret i de tidligere Ullerslev og Ørbæk kommuner 20

21 Detailhandelen i Nyborg kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af kommunernes butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Butikkerne i Nyborg by besidder den højeste gennemsnitlige attraktion Tabel 2.2 Gennemsnitlig attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby 3,1 2,9 2,8 3,0 3,1 3,0 Nyborg by i øvrigt 3,1 2,8-2,7 3,0 3,0 (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt * 1,6-1,6-1,7 (Tidl.) Ullerslev kom. i alt 2,8 2,3-2,3 * 2,6 (Tidl.) Ørbæk kom. i alt 2,4 2,1 1,5 2,6 2,0 2,3 Nyborg kommune i alt 2,9 2,7 2,6 2,7 2,9 2,8 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. 21

22 Detailhandelen i Nyborg kommune Som det ses af tabellen, besidder butikkerne i Nyborg midtby og by i øvrigt generelt en attraktion omkring middel dagligvarebutikkerne ligger lidt over, mens udvalgsvarebutikkerne ligger lidt under. Der er en del butikker med en høj attraktion, men i og med der ligeledes er en del butikker med en lav attraktion, bliver gennemsnittet omkring middel. Der ligger kun få butikker uden for Nyborg by i den tidligere Nyborg kommune, jf. tabel 2.1. Disse besidder generelt en lav attraktion. I de tidligere Ullerslev og Ørbæk kommuner er detailhandelen på et langt lavere niveau end i Nyborg by. Antallet af butikker er lavt og bortset fra en række dagligvarekoncepter er der kun få attraktive kædebutikker. Det er således de attraktive dagligvarebutikker, der trækker den gennemsnitlige attraktion opad. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Nyborg midtby inkl. bykernen 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Meget lav 27% 52% 18% 3% Lav Middel Høj Meget høj Nyborg midtby Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Nyborg kommune i alt 60% 50% 40% 47% Som nævnt afspejler de gennemsnitlige attraktioner en vis spredning. I figurerne 30% 29% 2.2 og 2.3 ses attraktionens spredning for så vidt angår Nyborg midtby samt Nyborg kommune i alt. Midtbyen er således indeholdt i sidstnævnte. 20% % 0% 6% Meget lav 16% 2% Lav Middel Høj Meget høj Nyborg kommune i alt 22

23 Detailhandelen i Nyborg kommune Af figur 2.2 ses attraktionens spredning for så vidt angår Nyborg bymidte. Godt halvdelen af butikkerne har en Middel attraktion, mens godt ¼ har en Lav attraktion. De øvrige butikker ca. 20 butikker har en Høj eller Meget høj attraktion. Fordelingen er nogenlunde den samme, når vi betragter kommunen i sin helhed (figur 2.3). Dette skyldes primært, at det store antal butikker i midtbyen udgør en stor andel af det samlede antal butikker i kommunen. Til trods for dette ses en større andel butikker med en Meget lav eller Lav attraktion. Figur 2.4 Kædeandel i Nyborg midtby inkl. bykernen 46% 27% 27% Frivillig Kapital Uafhængig Figur 2.5 Kædeandel i Nyborg kommune i alt Kædetilknytning 45% 31% Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et bymidtes, lokalcenters eller butikscenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. 24% Frivillig Kapital Uafhængig I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvorledes fordelingen er i henholdsvis Nyborg midtby samt i Nyborg kommune i alt. Generelt synes kædefordelingen ret ensartet uanset om man betragter Nyborg bymidte separat eller hele kommunen under ét. Lidt under halvdelen af butikkerne er ikke en del af en frivillig eller kapitalkæde. Tallene dækker dog i nogen grad over, at langt den største del af kædebutikkerne inden for udvalgsvarer findes i midtbyen. I 23

24 Detailhandelen i Nyborg kommune de øvrige områder er andelen af dagligvarebutikker langt højere, og en stor del af disse er kendte supermarkeds- og discountkoncepter samt nærbutikker. Stort set alle disse dagligvarebutikker er en del af en kæde. Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Nyborg kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for flere branchekategorier. Det samlede bruttoareal i Nyborg kommune er godt m 2, hvoraf de knap m 2 (eller ca. 56 %) findes i midtbyen inkl. bykernen. Af midtbyens ca m 2 er de m 2 (eller knap 59 %) anvendt til udvalgsvarebutikker. Bemærk, at boligudstyr udgør mere end halvdelen af midtbyens bruttoareal anvendt til udvalgsvarebutikker. Det er især de store butikker på Frisengårdsvej (ved Føtex) og på Vestergade, der trækker arealet op. Ses der bort fra området Tidl. Nyborg kom. i øvrigt samt Nyborg midtby udgør dagligvarebutikkernes bruttoareal den største andel af områdets samlede bruttoareal. Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby Nyborg by i øvrigt (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt (Tidl.) Ullerslev kom. i alt (Tidl.) Ørbæk kom. i alt Nyborg kommune i alt

25 Detailhandelen i Nyborg kommune Bemærk, at de byggemarkeder der ligger i tilknytning til en trælast ikke indgår med arealer i denne opgørelse, men behandles separat i forbindelse med den senere gennemgang af kommunens forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Udvikling i bruttoarealer siden 1999 Det er tydeligt, at den gennemsnitlige dagligvarebutik er blevet større. Til trods for antallet af dagligvarebutikker er faldet i de tre tidligere kommuner, er dagligvarebutikkernes gennemsnitlige bruttoareal steget i den tidligere Nyborg kommune er dagligvarebutikkernes bruttoareal steget med godt 25 % (til trods for her er blevet 3 butikker færre), mens det er faldet med 3 % i Ullerslev og 8 % i Ørbæk til trods for, at butiksantallet er reduceret med 25 %. Der er kommet flere større discountbutikker, som har afløst en række mindre nærbutikker. På udvalgsvareområdet er det samlede bruttoareal gået tilbage i alle tre områder. I Ullerslev og Ørbæk er såvel butiksantallet som bruttoarealet i grove træk blevet halveret. I den tidligere Nyborg kommune er det opmålte bruttoareal blevet reduceret fra m 2 i 1999 til m 2 i dag. I og med kun en enkelt butik er faldet fra, er det gennemsnitlige bruttoareal blevet reduceret lidt. Denne udvikling dækker dog over tilkomsten af en række større butikker (bl.a. på Frisengårdsvej), men også flere mindre butikker inden for især beklædning. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2006 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan udvalgsvareomsætningen i flere områder ikke fordeles på de enkelte branchegrupper, ligesom det har været nødvendigt at samle områderne (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt og (Tidl.) Ullerslev kom. i alt til ét område. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Bemærk, at byggemarkedernes omsætning til private er indeholdt i omsætningen i kategorien Boligudstyr. 25

26 Detailhandelen i Nyborg kommune Tabel 2.4 Omsætning fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Nyborg midtby Nyborg by i øvrigt * * 238 (Tidl.) Nyborg kom. i øvrigt og (Tidl.) Ullerslev kom. i alt * * 3 (Tidl.) Ørbæk kom. i alt * * * 173 Nyborg kommune i alt * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. Som det ses af tabel 2.4 ligger den samlede omsætning på godt 1,2 mia. kr. i Nyborg kommune betragtet under ét. Ca. 726 mio. kr. eller 58 % - kan henføres til detailhandelen i Nyborg midtby. Den tidligere Ørbæk kommune står for ca. 173 mio. kr. (14 %) af kommunens samlede detailhandelsomsætning. Langt den største del af udvalgsvareomsætningen sker i Nyborg bymidte, hvor knap 400 mio. kr., eller ca. 76 %, af udvalgsvareomsætningen sker. Stort set hele kommunens omsætning inden for beklædning sker i midtbyen. Bemærk, at dagligvareomsætningen er mere ligeligt fordelt. Nyborgs varehuse og store dagligvarebutikker bidrager naturligvis til dagligvareomsætningen i Nyborg, men de relativt mange dagligvarebutikker i de øvrige områder afstedkommer en del dagligvareomsætning lokalt. Hvor 76 % af udvalgsvareomsætningen sker i Nyborg midtby er den tilsvarende andel for dagligvarernes vedkommende godt 45 %. Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe bymidtens attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i Nyborg bykerne samt i Ullerslev og Ørbæk bymidter. 26

27 Detailhandelen i Nyborg kommune Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i Nyborg bykerne Antal Restauranter, cafeer mv. 23 Pengeinstitutter mv. 13 Frisører mv. 15 Kultur, biografer mv. 3 Anden service 7 Kundeorienterede servicefunktioner i alt 61 Der er i alt registreret 61 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i Nyborg bykerne. Ca. 38 % af de kundeorienterede servicefunktioner i Nyborg bykerne er restauranter eller andre spisesteder samt bodegaer m.v., ca. 21 % er pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv., mens ca. 25 % er frisører, skønhedspleje, solcentre mv. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret, om end servicefunktioner som f.eks. pengeinstitutter oftest har en facade, der ikke tilfører gaden meget liv og derfor kan trække ned i kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til bymidten. I Nyborg findes der endvidere både biograf og bibliotek i bymidten. Tabel 2.7 opsummerer antallet af de forskellige former for kundeorienterede servicefunktioner i Ullerslev bymidte. Tabel 2.7 Kundeorienterede servicefunktioner i Ullerslev bymidte Antal Restauranter, cafeer mv. 1 Pengeinstitutter mv. 2 Frisører mv. 3 Kultur, biografer mv. - Anden service 1 Kundeorienterede servicefunktioner i alt Her er registreret i alt 7 servicefunktioner, hvoraf de 3 hører under kategorien frisører, læger, solcentre m.v. Tabel 2.8 Kundeorienterede servicefunktioner i Ørbæk bymidte Antal Restauranter, cafeer mv. 6 Pengeinstitutter mv. 1 Frisører mv. 3 Kultur, biografer mv. - Anden service 1 Kundeorienterede servicefunktioner i alt

28 Detailhandelen i Nyborg kommune Som det ses af tabel 2.8 er der lidt flere servicefunktioner i Ørbæk bymidte. Her er der især flere spisesteder m.v. Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler møbler 2, planter 2, biler, campingvogne, lystbåde samt byggemarkeds-, tømmer- og trælastvarer. Tabel 2.9 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal Byggemarkeder uden en egentlig trælast indgår ikke i kategorien særlig pladskrævende Der findes i alt 11 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i Nyborg kommune. Tilsammen udgør de et bruttoareal på ca m 2. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere Trælast Nyborg kom. i alt Som det ses af tabellen koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere, hvoraf de fleste ligger rimelig samlet omkring Lyøvej, samt på trælast. Bemærk, at bilforhandlere skal have et egentligt salgslokale for at indgå i denne opgørelse. 2 Bemærk, at møbelbutikkerne og plantecentre allerede indgår med såvel omsætning som bruttoareal i tabellerne 2.3 og

29 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Nyborg kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Som ovenstående indikerer, er Nyborg kommune her nedbrudt på mindre områder. Opdelingen er sket som i kommunens befolkningsprognose, hvor kommunen er nedbrudt på de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk kommuner (se figur 3.1). Forbruget er beregnet for dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsunderersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden har Nyborg kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2006 samt horisontåret Figur 3.1 Nyborg kommune 29

30 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de tre tidligere kommuner, der nu udgør Nyborg kommune. Som det ses af figuren, bor der godt personer i den tidligere Nyborg kommune (herefter benævnt Nyborg), mens der bor godt personer i den tidligere Ullerslev kommune (herefter benævnt Ullerslev). I den tidligere Ørbæk kommune (herefter benævnt Ørbæk) bor knap personer. I Nyborg ventes det, at folketallet vokser med godt 4% og i Ørbæk med under 1%. I Ullerslev ventes et fald på godt 4%. Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i de tre områder fremgår af figur 3.3. Som reference er landsgennemsnittet ligeledes vist. Bruttohusstandsindkomsterne varierer en del de tre områder imellem. Nyborg ligger med kr. lidt under landsgennemsnittet ( kr.), mens Ullerslev og Ørbæk ligger noget over. Den højeste gennemsnitlige bruttohusstandsindkomst findes i Ullerslev ( kr.). Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2018 Nyborg Ullerslev Ørbæk

31 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Gennemsnitlig bruttohusstandsindkomst (kr.) Nyborg Ullerslev Ørbæk Danmark Figur 3.4 Gennemsnitlig husstandsstørrelse (personer) Nyborg 2, Ullerslev 2,39 Ørbæk 2,34 Danmark 2,05-0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 31

32 Befolknings- og forbrugsforhold Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauerne for de gennemsnitlige husstandsstørrelser i Nyborg kommune fremgår af figur 3.4. I samtlige områder er husstandene større end i Danmark betragtet under ét. De mindste husstande findes i Nyborg, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse ligger på 2, personer. I Ullerslev og Ørbæk er niveauerne på henholdsvis 2,39 og 2,34 personer. Generelt er husstandene størst på landet og mindst i byerne, hvilket harmonerer godt med, at Nyborg har de mindste husstande. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2006 og 2018 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk kommuner ses i figur 3.5. Som det ses, er dagligvareforbruget i Nyborg området beregnet til 483 mio. kr. i 2006, hvilket ventes at være steget med ca. 14 % til ca. 550 mio. kr. i I Ullerslev er forbruget for 2006 beregnet til 119 mio. kr., hvilket ventes at være steget til 124 mio. kr. i Figur 3.5 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk

33 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.6 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk I Ørbæk lå dagligvareforbruget på 159 mio. kr. i 2006, hvilket ligeledes ventes at være steget med ca. 11% i I den nuværende Nyborg kommune betragtet under ét, er dagligforbruget for 2006 således beregnet til godt 760 mio. kr., hvilket ventes at være steget med ca. 12 % til ca. 850 mio. kr. i Af figur 3.6 ses forbruget af beklædning i de tre områder. I Nyborg er forbruget af beklædning i 2006 beregnet til 122 mio. kr. Dette ventes at være steget til 144 mio. kr. i 2018 en vækst på ca. 18 %. I Ullerslev og Ørbæk var forbruget i 2006 henholdsvis 31 og 45 mio. kr., mens væksten frem til 2018 ligger på henholdsvis 6% og 13 %. Forbruget af boligudstyr ses af figur 3.7. Forbruget af varer inden for denne branchegruppe ligger beløbsmæssigt langt højere end beklædningsforbruget og næsten på halvdelen af dagligvareforbruget. Væksten i boligudstyrsforbruget ligger dog noget højere end ved de hidtil beskrevne branchegrupper. I Nyborg stiger det årlige forbrug af boligudstyr fra ca. 222 mio. kr. i 2006 til knap 280 mio. kr. i 2018 en vækst på ca. 25 %. I Ullerslev stiger forbruget af boligudstyr fra 58 mio. kr. i 2006 til 66 mio. kr. i 2018 en vækst på 14 %. 33

34 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.7 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk Figur 3.8 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk

35 Befolknings- og forbrugsforhold I Ørbæk er væksten i boligudstyrsforbruget på 22 % over perioden. Figur 3.8 viser udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer. Som figuren illustrerer, er forbruget i denne branchegruppe beløbsmæssigt mindre end både forbruget af beklædning og boligudstyr. I Nyborg stiger forbruget med 18 % til 1 mio. kr. i 2018, mens forbruget i Ullerslev stiger til 26 mio. kr. i I Ørbæk er forbruget for 2006 beregnet til 31 mio. kr., hvilket ventes at være steget til 36 mio. kr. i af udvalgsvarer, dvs. beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, samt det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. dagligvarer og udvalgsvarer under ét. Figur 3.9 viser det samlede forbrug af udvalgsvarer. I Nyborg lå dette på ca. 438 mio. kr. i 2006, hvilket ventes at være steget til ca. 530 mio. kr. i I Ullerslev og Ørbæk var udvalgsvareforbruget i 2006 henholdsvis 112 og 152 mio. kr. Dette ventes, at være steget med henholdsvis 12% og 19%. Som afrunding vises det samlede forbrug Figur 3.9 Forbrug af udvalgsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk

36 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3. Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Nyborg Ullerslev Ørbæk I figur 3. er udviklingen i det samlede detailhandelsforbrug illustreret. I den tidligere Nyborg kommune lå forbruget på ca. 920 mio. kr. i 2006 i 2018 ventes dette at ligge ca. 17 % højere på godt mio. kr. Mens det samlede forbrug af detailhandelsvarer fra borgerne i Ullerslev udvikler sig fra 231 mio. kr. i 2006 til 249 mio. kr. i 2018 en vækst på ca. 8% - stiger forbruget i Ørbæk fra 311 mio. kr. i 2006 til 358 mio. kr. elle med 15% i I Nyborg kommune betragtet under ét, lå det samlede forbrug på knap 1,5 mia. kr. i I 2018 ventes dette at være steget med 15 % til knap 1,7 mia. kr. 36

37 Indkøbsmønstret i Nyborg kommune 4. Indkøbsmønstret i Nyborg kommune Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Nyborg kommune i forhold til forbruget i kommunen, fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I tabel 4.1 er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer beregnet for Nyborg kommune under ét samt for de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk kommuner. Til sammenligning er forholdet mellem omsætning og forbrug i 1998, hvor en lignende analyse blev gennemført, vist i tabellen. Hvor det er muligt, at tal tilbage fra en analyse med tal fra 1968 også inddraget. Tabel 4.1 Omsætning i forhold til forbrug i 1968, 1998 og Dagligvarer (Tidl. Nyborg kommune) Dagligvarer (Tidl. Ullerslev kommune) Dagligvarer (Tidl. Ørbæk kommune) Dagligvarer i alt (Nyborg kommune) Udvalgsvarer (Tidl. Nyborg kommune) Udvalgsvarer (Tidl. Ullerslev kommune) Udvalgsvarer (Tidl. Ørbæk kommune) Udvalgsvarer i alt (Nyborg kommune) Detailhandel i alt (Tidl. Nyborg kommune) Detailhandel i alt (Tidl. Ullerslev kommune) Detailhandel i alt (Tidl. Ørbæk kommune) Detailhandel i alt (Nyborg kommune)