Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Transkript

1 Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance Nuværende og fremtidig konkurrence Generelle tendenser 46 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Status, konklusion og vurderinger Konklusioner og vurderinger 3

4 Status, konklusion og vurderinger Institut for Center-Planlægning (ICP) har i samarbejde med Brøndby Kommune gennemført en detailhandelsanalyse for Brøndby Kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Brøndby Kommune, herunder hvordan detailhandelen i Brøndby Kommune har klaret sig siden 2009, hvor sidste detailhandelsanalyse blev gennemført. Analysen skal samtidig levere input til kommunens planlægning for detailhandel i forbindelse med Kommuneplan og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Herunder har ICP vurderet det fremtidige arealbehov i kommunen, samt belyst mulighederne for etablering af yderligere detailhandel i Kirkebjerg. Siden seneste analyse i 2009, hvor omsætningstallene er for 2008, har udviklingen været noget turbulent, hvilket er illustreret i figur 1.1. Dog er både den generelle dagligvareomsætning og udvalgsvareomsætning i Danmark i 2012 på niveau med omsætningerne for Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til Analyserne ICP har i starten af 2013 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Resultaterne sammenlignes med resultaterne fra detailhandelsanalysen i 2009 og således beskrives udviklingen fra 2009 til

5 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Detailhandelen i Brøndby er præget af en rimelig dagligvareforsyning i de enkelte bydele og en udvalgsvarehandel med enkelte store butikker. Det er vigtigt, at Brøndby kommune fortsat arbejder på at forbedre og sikre en god og decentral dagligvareforsyning i alle tre bydele Brøndby Strand, Brøndbyvester og Brøndbyøster. Det er ICP s vurdering, at detailhandelen i kommunen og Brøndby Kommune i fremtiden skal arbejde på følgende: Styrk og koncentrer dagligvaredetailhandelen lokalt tæt på boligområderne Styrk og koncentrer detailhandelen på Nygaards Plads Styrk og koncentrer detailhandelen i Brøndby Strand Centrum Styrk dagligvareforsyningen i bydelen Brøndbyvester Styrk og koncentrer de store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker ved Søndre Ringvej og Roskildevej For at understøtte og styrke detailhandelen bedst muligt i Brøndby kommune bør man primært koncentrere detailhandelen i de 3 største udbudspunkter Brøndby Strand Centrum, Nygaards Plads og Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv. Hvis detailhandelen bliver spredt for meget i kommunen, vil de enkelte udbudspunkter ikke være et reelt alternativ til de nærliggende større udbudspunkter. Herudover bør man arbejde videre på at udnytte den gode tilgængelighed og synlighed, der er for store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker ved Søndre Ringvej og Roskildevej. Status på detailhandelen i Brøndby Kommune Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på m 2 og en omsætning på 819 mio. kr. inkl. moms. Brøndby Strand Centrum og Brøndbyøster Center er de største udbudspunkter i kommunen. I Brøndbyøster Center er i alt 17 butikker fordelt på Nygaards Plads og Brøndbyøster Torv. Her ligger blandt andet kommunens eneste varehus Kvickly samt discountbutikkerne Fakta og Netto. Det samlede bruttoareal til detailhandel var m 2, heraf er hovedparten disponeret til dagligvarer. I Brøndby Strand Centrum ligger i alt 14 butikker, heraf er 64 % dagligvarebutikker. De største butikker er supermarkedet SuperBest, samt discountbutikkerne Netto og Aldi. Bruttoarealet i Brøndby Strand Centrum er m 2, heraf er 89 % dagligvareareal. Omsætningen var 184 mio. kr. i 2012 og udgjorde 22 % af den samlede omsætning i kommunen. I bydelen Brøndbyvester ligger 10 butikker på Park Allé/ Kirkebjerg Torv, heraf er 70 % dagligvarebutikker. Den største dagligvarebutik er supermarkedet SuperBrugsen, som ligger i lokalcentret Park Allé. I bydelscentret Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv ligger i alt 8 butikker. Disse er primært mindre specialbutikker som købmand, kiosk, bager, blomster, apoteksudsalg, cykelhandler og genbrugsbutik. 5

6 Status, konklusion og vurderinger Dagligvarer styrket Forventet fald i befolkningstal Udviklingen i detailhandelen fra 2009 til 2013 Siden 2009 har Brøndby Kommune i alt mistet 5 dagligvarebutikker, mens der i alt er kommet 3 udvalgsvarebutikker til kommunen. Det er mindre kiosker og andre dagligvarespecialbutikker, der er faldet bort i Brøndby Kommune, mens der er kommet nogle nye større dagligvarebutikker blandt andet på Nygaards Plads. Omvendt er det samlede bruttoareal steget med 17 % i hele kommunen i perioden 2009 til Bruttoarealet til dagligvarer er steget med 26 % fra m 2 til m 2. Stigningen i bruttoarealet kan ses i alle tre bydele. Bruttoarealet til udvalgsvarer er ligeledes steget med 10 % fra 2009 til Den samlede dagligvareomsætning i kommunen er steget 16 % i perioden 2008 til 2012 fra 464 mia. kr. i 2008 til 536 mia. kr. i 2012, mens udvalgsvareomsætningen er steget 1 % fra 279 mia. kr. til 283 mia. kr. i Den generelle udvikling i Danmark er, at både dagligvare- og udvalgsvareomsætningen i 2012 er på niveau med omsætningen i Det er især i Brøndbyøster, at detailhandelen er blevet styrket i perioden 2009 til Siden 2009 er varehuset Kvickly på Nygårds Plads blevet udvidet og ombygget. Herudover er discountbutikken Fakta og Jysk blevet etableret med tilknytning til et parkeringshus. I bydelen Brøndbyøster er den samlede omsætning således steget 44 % i perioden 2008 til Omsætningen er ligeledes steget i bydelen Brøndby Strand med 6 % i perioden 2008 til Omvendt er den samlede omsætning i bydelen Brøndbyvester faldet med 12 % i samme periode. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Brøndby Kommune var i 2012 knap 1,6 mia. kr. inkl. moms fordelt med 827 mio. kr. på dagligvarer og 753 mio. kr. på udvalgsvarer. Det samlede befolkningstal i Brøndby Kommune forventes at falde med 1 % i perioden 2012 til 2021 fra personer til personer. Der er dog forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder i kommunen. I Brøndbyvester forventes en befolkningsstigning på 2 %, mens befolkningstallet forventes at falde 8 % i Nygård sogn. Dagligvareforbruget forventes at stige 2 % i perioden 2012 til 2021 til 842 mio. kr. i I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 17 % til 883 mio. kr. i Handelsbalance Handelsbalancen for dagligvarer, som er forholdet mellem omsætning og forbrug, var i % i Brøndby Kommune, mens forholdet for udvalgsvarer var 37 %. Tallene viser, at forbrugerne i Brøndby Kommune får dækket en relativ stor del af deres dagligvareforbrug ved køb udenfor kommunen, da dagligvarebutikkerne omsætter for 35 % mindre end forbruget i kommunen. Handelsbalancen for udvalgsvarer er ligeledes relativ lav, da udvalgsvareomsætningen i butikkerne i kommunen kun dækker 37 % af udvalgsvareforbruget. Udvalgsvarebutikkerne er primært enkelte meget store udvalgsvarebutikker, som tiltrækker kunder fra hele Vestegnen og i en vis grad det resterende Hovedstadsområde. I Brøndby er der ingen væsentlig koncentration af udvalgsvarebutikker med for eksempel beklædning, optik, isenkram, legetøj, boghandler der kan kon- 6

7 Status, konklusion og vurderinger Øget betydning på dagligvarer og fastholdt position på udvalgsvarer kurrere med de omkringliggende udbudspunkter Rødovre Centrum, Glostrup ShoppingCenter og Ishøj Bycenter. Set i forhold til 2008 har Brøndby dog fastholdt handelsbalancen på udvalgsvarer, mens handelsbalancen er steget fra 57 % i 2008 til 65 % på dagligvarer. Det er dog ICP s vurdering, at der trods konkurrencesituationen stadig er basis for at øge handelsbalancen for dagligvarer i Brøndby kommune. Forbrugerne køber dagligvarer så tæt på bopælen som muligt, hvis det rigtige udbud findes. Figur 1.2 Udviklingen i handelsbalancen i Brøndby kommune 1997 til

8 Status, konklusion og vurderinger Rødovre Centrum Glostrup ShoppingCenter Nygaards Plads Sdr. Ringvej/Park Allé Brøndby Strand Centrum Ishøj Bycenter Figur 1.3 Placering af større udbudspunkter Konkurrencen er stadig skarp Konkurrencesituationen intensiveres Den overordnede konkurrencesituation i regionen er gennem de senere år blevet skærpet og det ventes, at der også i de kommende år vil blive mere rift om kunderne. Rødovre Centrum er i færd med en udvidelse på i alt m 2 som åbner i august Her vil komme m 2 yderligere detailhandel, samt m 2 kundeorienterede servicefunktioner som biograf og fitness. Rødovre Centrum har før udvidelsen 93 butikker og 20 kundeorienterede servicefunktioner fordelt på m 2 butiksareal. Rødovre Centrum er et af de stærkeste udbudspunkter i Hovedstadsregionen, og tiltrækker blandt andet især forbrugerne i den nordlige del af Brøndby kommune. I Glostrup blev Glostrup ShoppingCenter udvidet og renoveret i Centret blev udvidet med m 2, således er der i dag 46 butikker og 6 kundeorienterede servicefunktioner fordelt på m 2 butiksareal. Her er et bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Ved siden af Glostrup ShoppingCenter ligger 2G Shopping med 7 butikker, heriblandt discountbutikkerne Lidl og Netto. Detailhandelen i Glostrup tiltrækker blandt andet forbrugerne fra Brøndbyvester. I Ishøj tiltrækker Ishøj Bycenter med hypermarkedet Bilka en del kunder fra især den sydlige del af Brøndby kommune. Her er 24 butikker og 12 kundeorienterede servicefunktioner fordelt på m 2 butiksareal. De større udbudspunkter udenfor Brøndby kommune ligger tæt på de tre detailhandelskoncentrationer i kommunen. Omkring 3 km fra Nygaards Plads ligger Rødovre Centrum og Glostrup ShoppingCenter. Kirkebjerg Torv ligger godt 1 km fra Glostrup Shoppingcenter og 6 km fra Rødovre Centrum. Ishøj Bycenter ligger 7 km fra Kirkebjerg Torv, 13 km fra Nygaards Plads og 5 km fra Brøndby Strand Centrum. Længere mod syd har det regionale shoppingcenter Waves i 2009 gennemgået en omfattende renovering og udvidelse på m 2 i den østlige del af 8

9 Status, konklusion og vurderinger centret. Centret indeholder hypermarkedet Bilka samt 86 andre detailhandelsbutikker og 25 kundeorienterede servicefunktioner med et samlet butiksareal på m 2. I Herlev arbejdes der på at etablere den største koncentration af store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet. På Herlev Hovedgade 17 (DISA) er der mulighed for i alt m 2 udvalgsvarebutikker samt m 2 dagligvarebutikker. Det er planen at opføre et varehus på m 2 samt en discountbutik på m 2. Projektet er VVM godkendt og efter planen skal Herlev Hovedgade 17 åbne primo Anbefalinger til detailhandelen i Brøndby Styrk store udvalgsvarebutikker Sikre en god dagligvareforsyning Understøt centerstrukturen Detailhandelen i Brøndby kommune er omkranset af større udbudspunkter, der kan være vanskelige at matche især på udvalgsvarer. Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det må forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel må forventes at skubbe yderligere på denne koncentrationsproces. Derfor må det forventes at især de mindre udbudspunkter vil få vanskeligere ved at opretholde et rimeligt udbud af udvalgsvarebutikker. Det er ICP s vurdering, at Brøndby Kommune primært skal satse på at styrke de store udvalgsvarebutikker i kommunen. Derimod vil dagligvarerne fortsat blive købt så tæt på bopælen som muligt. Denne udvikling er blevet understøttet af de øgede åbningstider, der gør, muligt at nå hjem, før butikkerne lukker. Det er ICP s vurdering, at Brøndby Kommune fortsat skal sikre en god og decentral dagligvareforsyning i de tre bydele Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. Man bør, så vidt det er muligt, understøtte den allerede eksisterende centerstruktur og etablere eventuelt nye dagligvarebutikker centralt i her. Detailhandelen bør derfor styrkes og koncentreres centralt i Brøndby Strand Centrum, bydelscenter Brøndbyøster og bydelscenter Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv. Hermed vil man kunne udnytte synergieffekten i de enkelte udbudspunkter til at tiltrække kunderne og være et reelt alternativ på dagligvaresiden til de nærliggende udbudspunkter. Det er planlovens intension at styrke detailhandelen i bymidten eller i bydelscentret samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tættere på boligerne. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til at forsyne en eventuel ny lokal butik, uden at det får alvorlige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bymidten eller bydelscentret. Næroplandet defineres typisk som boligerne i gå- eller cykelafstand til butikken. Etableringen af en dagligvarebutik i nærområdet, som for eksempel en discountbutik, vil generelt øge attraktiviteten for lokalområdet. Men hvis det sker på bekostning af en væsentlig svækket detailhandel i bymidten eller bydelscentret, er det ICP s vurdering, at man skal tilgodese bymidten eller bydelscentrets muligheder for at opretholde en god forsyning med både dagligog udvalgsvarebutikker. 9

10 Status, konklusion og vurderinger Arealudlæg skal placeres centralt og koncentreret Fremtidigt arealbehov og centerstruktur Beliggenheden af detailhandel vil også i fremtiden have en stor betydning. Generelt søger butikker sammen med andre, for at de kan udnytte den synergieffekt, en koncentration af butikker giver. Arealudlæg til nye butikker bør således foretages så centralt og så koncentreret som muligt, så synergien og den særlige fortættede stemning fastholdes. Samtidig skal de fremtidige arealudlæg sikre, at forbrugerne i de enkelte områder i Brøndby Kommune bliver serviceret på det rigtige niveau og får begrænset afstand til indkøb. Bymidten Brøndby Strand Centrum, og de enkelte bydelscentre og lokalcentre skal have en god lokal dagligvareforsyning. Frem til 2021 ventes det, at dagligvareforbruget i Brøndby Kommune vil stige med 2 %, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige 17 % i perioden 2012 til Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om et faldende befolkningstal med 1,5 % i Brøndby Kommune frem til Til sammenligning forventes det samlede befolkningstal i Landsdel Københavns omegn at stige 5 % i samme periode, mens befolkningstallet i Københavns kommune forventes at stige 15 %. En arealramme for nyt butiksareal styres dels af forbrugets udvikling, dels af ønsket om at styrke detailhandelen. Det samlede bruttoareal for Brøndby Kommune var m 2 i Her var m 2 bruttoareal til dagligvarer og m 2 bruttoareal til udvalgsvarer, jf. tabel

11 Status, konklusion og vurderinger Tabel 1.1 Bruttoareal Brøndby Kommune 2013 i m 2 Detailhandel Eksisterende ramme i alt 2013 Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand i øvrigt Brøndby Strand i alt Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Lokalcenter Park Allé Brøndbyvester i øvrigt Brøndbyvester i alt Brøndbyøster Center Brøndbyøster i øvrigt Brøndbyøster i alt Prior parken Brøndby kommune i alt Særligt pladskrævende Tabel 1.1 Eksisterende areal og rammer til detailhandel 2013 i m 2 Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Brøndby Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Inden for dagligvarer er der en række butikker, der har en relativt høj arealeffektivitet. Der er en lang række - også større - butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment end det, de i dag præsterer. Nye butikstyper som for eksempel giver mulighed for at prøve varen, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den 11

12 Status, konklusion og vurderinger rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for øget udbredelse af e-handel, for den skærpede konkurrencesituation med især butikkerne i Hovedstadsregionen og en forudsætning om, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Generelt er der en tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen er faldende. I dag ligger effektiviteten i Brøndby kommune på ca kr./m 2 bruttoareal inden for dagligvarer og kr./m 2 bruttoareal inden for udvalgsvarer, hvilket som gennemsnit betragtet er lavt for dagligvarer og meget lavt for udvalgsvarer. Generelt er der meget stor forskel på arealeffektiviteten fra butik til butik. Der er en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Brøndby Kommune. Den liberalisering af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012, vil generelt have en tendens til, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker den nuværende detailhandel bedst muligt. Af tabel 1.2 fremgår ICP s vurdering af, hvad rammen for nyt butiksareal som minimum bør være frem til De foreslåede arealudlæg skal ses med udgangspunkt i det areal, der var til rådighed ved registreringen i Således indgår restrummeligheden samt planlagte og projekterede, men ikke åbnede butikker ikke i nedenstående tabel. Der kan være behov for, at det minimale arealudlæg tillægges en buffer, der skal sikre dynamik og fleksibilitet i planlægningen. Det er vor vurdering, at der frem til 2021 minimum bør udlægges m 2 i Brøndby kommune. Der er tale om et samlet bruttoareal til alle typer af både dagligvarer og udvalgsvarer ekskl. forhandlere af særlig pladskrævende varer. Arealudlæggene bør placeres inden for den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandel. Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Brøndby Strand Centrum Brøndbyøster Center Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Tabel 1.2 Forslag til arealbehov til detailhandel i Brøndby Kommune 2013 til 2021 (bruttoareal i m 2 ) Det vurderes, at der som minimum bør udlægges m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarebutikker i Brøndby Kommune frem til

13 Status, konklusion og vurderinger Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil være efterspørgsel på areal især inden for discountsektoren, men også til dels fra supermarkeds- og varehuskoncepter. Forbrugerne ønsker generelt et bredere udvalg og dybere sortiment indenfor ferskvarer og specialvarer. Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne lokalt i kommunen. Det er vor vurdering, at Brøndby Kommune i dag generelt har en forholdsvis lav dækning af dagligvarer i kommunen som helhed, hvilket understøttes af en lav handelsbalance for dagligvarer på 65 %. Der bør derfor udlægges mere areal til dagligvarehandel i kommunen. Generelt ønsker forbrugerne at købe deres dagligvarer så lokalt som muligt, hvis det rigtige udbud findes. Derfor er det væsentligt, at der etableres en række dagligvarebutikker i Brøndby Kommune. For at styrke den eksisterende detailhandel bedst muligt bør udviklingen foregå i de eksisterende udbudspunkter i kommunen, primært i bymidten Brøndby Strand Centrum og i bydelscentrene Sdr. Ringvej/Park Allé samt Brøndbyøster Center. Herudover bør der udlægges arealer, der sikrer muligheden for en løbende tilpasning af butiksstrukturen og mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for dagligvareområdet i den eksisterende detailhandel. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tættere på bopælen, er kunderne villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer. Shopping er også en udflugt og en oplevelse og ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Set i forhold til den tiltagende konkurrencesituation vurderes det ikke, at man i Brøndby kan etablere et stort attraktivt udbud, der vil kunne forsyne hele kommunen med udvalgsvarer. 13

14 Status, konklusion og vurderinger På udvalgsvareområdet skal det fremtidige arealudlæg ses som muligheden for at etablere større udvalgsvarebutikker, som kan styrke de eksisterende centerdannelser. Landsplandirektivet om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet fastsætter retningslinjerne for detailhandelsplanlægningen i Brøndby kommune. Brøndby Strand Centrum er udpeget til bymidte og her må Brøndby Kommune selv fastsætte det maksimale bruttoareal til butiksformål. Herudover må kommunen selv fastsætte det maksimale bruttoareal til butiksformål i bydelscenter Brøndbyøster Center, da det er en del af det indre storbyområde (håndfladen). Derimod må bydelscenter Sdr. Ringvej maksimalt indeholde m 2 bruttoareal til detailhandel, da det ligger i det ydre storbyområde (byfingrene). Herudover kommer bruttoarealer til særligt pladskrævende varer, som ikke er indeholdt i de fastsatte grænser. Særligt pladskrævende varer Der er i dag 9 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Brøndby kommune. Disse er alle bilforhandlere med et salgslokale, og de har et samlet bruttoareal på m 2. Den trafikale tilgængelighed vurderes fremover at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker, da især bilforhandlere har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. Mange steder i Brøndby er der en god trafikal tilgængelighed og god synlighed. Blandt andet ved Roskildevej (Vibeholm), tilkørslen til motorring 3 og Søndre Ringvej. Det er ligeledes her, kommunens store udvalgsvarebutikker primært er placeret. Arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper er baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i kommunen. Brøndby Kommune har i Kommuneplan foretaget et arealudlæg på m 2 langs Søndre Ringvej. Den samlede ramme i seneste kommuneplan var således m 2, heraf er m 2 disponeret. På trods af at der generelt ikke i det kommende år vil være nogen betydelig interesse for at opføre nye butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som biler, er det ICP s vurdering, at man bør udlægge mere areal til særligt pladskrævende butikker især på Søndre Ringvej. Der bør især være mulighed for at etablere byggemarkeder i kommunen. Det er derfor ICP s vurdering, at der bør udlægges yderligere m 2 til særligt pladskrævende varer i Brøndby kommune. Bymidten Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand Centrum er udpeget til bymidte i Brøndby Kommune og er et væsentligt indkøbssted for dagligvarer i bydelen Brøndby Strand. Bymidten har i dag et godt udbud af dagligvarer, mens udbuddet af udvalgsvarer er på et mere begrænset niveau. Det er vigtigt, at man fortsat arbejder på at koncentrere detailhandelen i Brøndby Strand i Brøndby Strand Centrum. 14

15 Status, konklusion og vurderinger På trods af den tætte placering på større udbudspunkter som Ishøj Bycenter og Waves samt et allerede godt udbud af dagligvarer i Brøndby Strand Centrum bør man understøtte bymidtens udvikling som det væsentligste udbudspunkt i området. En eventuel etablering af et varehus i Brøndby Strand Centrum vil styrke detailhandelsudbuddet og dermed øge handelsbalancen for både dagligvarer og udvalgsvarer i området. Omvendt vil en etablering have konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bydelen. Herudover kan bymidten suppleres med enkelte mindre standardiserede udvalgsvarebutikker, som kan understøtte centrets funktion som det primære indkøbssted i bydelen. Herudover kan der etableres større udvalgsvarebutikker, som i kraft af deres profil og sortiment kan tiltrække deres egne kunder. Det kunne for eksempel være Jysk eller Jem&Fix. Bydelscenter Brøndbyøster (Nygaards Plads) Bydelscentret Brøndbyøster er i dag et væsentligt indkøbssted for dagligvarer i det omkringliggende nærområde. Det er vigtigt, at man fortsat arbejder på at koncentrere udbuddet yderligere på Nygaards Plads, især med at styrke den fysiske sammenhæng mellem den nye bebyggelse Arkaderne og butikstorvet ved stationen. Herunder bør Kulturhuset og bibliotek i højere grad inddrages i bydelscentret. Det er ICP s vurdering, at en eventuel udvidelse af detailhandelsarealet i bydelscenter Brøndbyøster alene vil give forbrugerne i lokalområdet bedre indkøbsforhold. Set i lyset af konkurrencesituationen med den korte afstand til Rødovre Centrum vil det ikke være hensigtsmæssigt at etablere et større udbud af mindre udvalgsvarebutikker. Den type udvalgsvarebutikker, der eventuelt skulle placeres her er, enten meget lokalt orienterede som optiker, cykelhandler og farve/tapet eller qua den gode placering ved Roskildevej kan der alternativt skabes plads til flere store udvalgsvarebutikker som for eksempel autoudstyr, dyrehandel, køkkener eller møbler. 15

16 Status, konklusion og vurderinger Bydelscenter Brøndbyvester (Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv) Det er ICP s vurdering, at Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv ikke i dag udfylder sin position som bydelscenter, da detailhandelsudbuddet alene er et væsentligt indkøbssted for det absolutte nærområde. Det er vor vurdering, at der er basis for en styrkelse af dagligvareudbuddet i bydelscentreret for at kunne give borgerne i bydelen bedre indkøbsforhold. Ifølge landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet kan bydelscentret Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv maksimalt indeholde m 2 detailhandel, da det ligger i en af byfingrene. Udvidelsen af bydelscentret bør indeholde et varehus på m 2 samt en større udvalgsvarebutik og særligt pladskrævende butikker, således at man bygger videre på den type butikker, der allerede er i området. Den tætte placering på Glostrup ShoppingCenter samt den generelle udvikling, hvor de mindre udvalgsvarebutikker koncentreres i store udbudspunkter, gør det vanskeligt at etablere mindre udvalgsvarebutikker på Sdr. Ringvej, Park Allé samt på Industrivej. Man bør alene fokusere på at forbedre dagligvareudbuddet og styrke de store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker i området. Et bydelscenter skal ifølge planloven udgøre et centrum i en større bydel, og have et selvstændigt opland. Formålet med et bydelscenter er at give indkøbsmuligheder udenfor bymidten, således at der er begrænsede afstande til indkøb for borgerne. Bydelscentre må ikke være en konkurrent til en bymidte. Derfor er udbuddet typisk på et mere standardiseret niveau i bydelscentrene, mens de mere specielle udvalgsvarer og det store udbud findes i en bymidte. Kravet om en central placering i en bydel betyder således, at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart ved siden af hinanden, da de så vil betjene samme opland. Ligeledes kan der ikke placeres et lokalcenter umiddelbart ved siden af et bydelscenter med mindre man kan godtgøre, at lokalcentret har et selvstændigt opland, som ikke er det samme som bydelscentrets. 16

17 Status, konklusion og vurderinger Kirkebjerg Torv og Sdr. Ringvej/Park Allé er i dag udpeget som et samlet bydelscenter. På grund af den korte afstand på under 500 m fra Kirkebjerg Torv til Sdr. Ringvej er det ICP s vurdering, at de betjener det samme opland. Derfor er det ICP s vurdering, at Kirkebjerg Torv ikke kan udskilles som selvstændigt lokalcenter. For at sikre en god lokalforsyning med dagligvarer er det muligt at udlægge areal til enkeltstående dagligvarebutikker for eksempel i forbindelse med en byfornyelsesplan for området omkring Industrivej (Kirkebjerg Parkvej). Dagligvarebutikken skal dog alene sørge for lokalområdets daglige forsyning. Herudover skal der være mindst 500 meter i luftlinje til andre butikker. Etablering af en dagligvarebutik på Industrivej (Kirkebjerg Parkvej) forudsætter, at der etableres et tilstrækkeligt antal boliger til at forsyne en lokal dagligvarebutik med et selvstændigt opland. Det er ICP s vurdering, at detailhandelen i Brøndbyvester vil blive styrket bedst muligt ved at koncentrere detailhandelen mest muligt i bydelscentret Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv. 17

18 Detailhandelen i Brøndby kommune Detailhandelen i Brøndby kommune 18

19 Detailhandelen i Brøndby kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Brøndby kommune blive beskrevet. ICP har i marts 2013 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2012, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Brøndby kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på de 3 områder Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand (se figur 2.1). Disse områder er igen nedbrudt på en bymidte og lokalcentre, som ses i figur 2.1. Brøndbyøster Center Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv Brøndby Strand Centrum Figur 2.1 Brøndby kommune er overordnet opdelt i de 3 områder. 19

20 Detailhandelen i Brøndby kommune Antal butikker Der er i alt 77 butikker i Brøndby kommune, heraf er 70 % dagligvarebutikker jf. tabel 2.1. Antallet af butikker en nogenlunde ligeligt fordelt mellem de 3 bydele, således er 32,5 % af butikkerne placeret i henholdsvis bydelen Brøndby Strand og Brøndbyøster Center og de resterende 35 % i Brøndbyvester. Fordelingen mellem antallet af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er dog forskellig mellem bydelene. I Brøndby Strand er 68 % dagligvarebutikker, mens henholdsvis 41 % og 76 % er dagligvarebutikker i Brøndbyvester og Brøndbyøster. I Brøndby Strand Centrum, som er udpeget til bymidte, er placeret 14 butikker, svarende til ca. 18 % af det samlede antal butikker i kommunen. Her udgør dagligvarebutikker ligeledes 64 %. I bydelscenter Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv er i alt 7 butikker, heraf er 5 af butikkerne dagligvarebutikker. Tæt herpå ligger lokalcenter Park Allé med SuperBrugsen og en farvehandel. I Brøndbyøster Center, som består af Nygårds Plads og Brøndbyøster Torv, er 17 butikker. Heraf er 82 % dagligvarebutikker. Af kommunens i alt 30 udvalgsvarebutikker er 27 % beklædningsbutikker, mens de 40 % er boligudstyrsbutikker og 33 % er butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand i øvrigt Brøndby Strand i alt Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Lokalcenter Park Allé Brøndbyvester i øvrigt Brøndbyvester i alt Brøndbyøster Center Brøndbyøster i øvrigt Brøndbyøster i alt Brøndby kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker februar 2013 fordelt på brancher og områder 20

21 Detailhandelen i Brøndby kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hoved-branchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum 2,9 2,6 * * * 2,8 Brøndby Strand i øvrigt 2,5 2,0 * * * 2,4 Brøndby Strand i alt 2,7 2,4 2,3 2,0 3,0 2,6 Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv 2,4 * * - * 2,4 Brøndbyvester i øvrigt * * - * - 3,3 Brøndbyvester i øvrigt 3,5 3,2 * 3,3 * 3,3 Brøndbyvester i alt 3,0 3,1 3,0 3,3 3,0 3,1 Brøndbyøster Center 2,7 2,7 * * - 2,7 Brøndbyøster i øvrigt 2,6 2,3 - * 2,3 2,5 Brøndbyøster i alt 2,7 2,5 * * * 2,6 Brøndby kommune i alt 2,8 2,8 2,6 2,9 2,8 2,8 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion marts 2013 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn. Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion lidt under middel, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også, at der er forskelle på de enkelte områder og brancher imellem. I Brøndby Strand Centrum er den gennemsnitlige attraktion vurderet til at være lige under middel. Her er det primært attraktionen af udvalgsvarebutikkerne, som er vurderet til at ligge under gennemsnittet. I Brøndby Strand i øvrigt er den gennemsnitlige attraktion vurderet til at være lavere end de resterende områder i kommunen. 21

22 Detailhandelen i Brøndby kommune Den gennemsnitlige attraktion er højest i butikkerne i Brøndbyvester. Det er primært butikkerne i Brøndbyvester i øvrigt, som er vurderet til at ligge over gennemsnittet. Hvorimod koncentrationen ved Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv er vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion et stykke under middel. I Brøndbyøster ligger den gennemsnitlige attraktion noget under middel: Især i Brøndbyøster i øvrigt er udvalgsvarebutikkerne vurderet til gennemsnitligt at have en lav attraktion. Det skal dog understreges at der er forskel butikkerne i mellem i de forskellige områder. For at illustrere baggrunden for forskellene i den gennemsnitlige attraktion i Brøndbys 3 overordnede områder og i Brøndby kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne Som det ses af figur 2.2, fordeler butikkernes attraktion i Brøndby Strand sig omkring et middel. Langt størstedelen (56 %) af butikkerne i Brøndby Strand har Middel attraktion, mens 36 % har en Lav attraktion, 4 % har henholdsvis en Høj eller meget lav attraktion. I Brøndbyvester ligger langt de fleste af butikkerne omkring middel attraktion som det ses i figur 2.3. Der er i området ingen butikker der er blevet vurderet til at have en meget lav attraktion, derimod er der 7 % af butikkerne der er vurderet til at have en meget høj attraktion. I Brøndbyøster ligger 44 % af butikkerne under middel og 40 % ligger på en middel attraktion. I Brøndby kommune under ét (figur 2.5) fremgår det, at attraktionen fordeler sig omkring middel til under middel. Ca. 36 % butikkerne har en attraktion under middel, mens 16 % af butikkerne har en attraktion over middel. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Brøndby Strand 22

23 Detailhandelen i Brøndby kommune Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Brøndbyvester Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Brøndbyøster Figur 2.5 Attraktionens spredning i % i Brøndby kommune under ét 23

24 Detailhandelen i Brøndby kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.6 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i de tre områder i Brøndby kommune samt i Brøndby kommune betragtet under ét. 58 % af butikkerne er del af en profileret kæde, hvilket er et acceptabelt kædeniveau for et udbudspunkt af denne størrelse. I Brøndby kommune betragtet under ét er halvdelen af butikkerne en del af en profileret kæde. Hovedparten af disse er dagligvarebutikker, som er med i en profileret kæde. Generelt er andelen af kædebutikker på et acceptabelt niveau i Brøndby kommune i forhold til en lang række øvrige kommuner, som ICP har analyseret igennem de seneste år. Figur 2.4 Andel af kædebutikker i de tre områder i Brøndby samt Brøndby i alt. 24

25 Detailhandelen i Brøndby kommune Bruttoarealer ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Brøndby kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand i øvrigt Brøndby Strand i alt Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv Lokalcenter Park Allé Brøndbyvester i øvrigt Brøndbyvester i alt Brøndbyøster Center Brøndbyøster i øvrigt Brøndbyøster i alt Brøndby kommune i alt Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Det samlede bruttoareal i Brøndby kommune er opgjort til m 2, hvoraf de m 2 (eller 14 %) findes i Brøndby Strand Centrum. I Brøndby Strand Centrum er langt størstedelen, ca. 89 % af arealet er disponeret til dagligvarebutikker. Det samme gør sig gældende i Brøndbyøster Center, hvor 79 % er disponeret til dagligvarer. I Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv er 57 % disponeret til dagligvarer. I bydelen Brøndbyvester i øvrigt er i alt m 2 bruttoareal til udvalgsvarer, heraf er hovedparten boligudstyr. Langt størstedelen af dette bruttoareal er placeret i møbelbutikken Ide Møbler på Søndre Ringvej. I alt er 53 % af det samlede bruttoareal i Brøndby kommune er placeret i udvalgsvarebutikker, heraf udgør 69 % boligudstyrsbutikker. 25

26 Detailhandelen i Brøndby kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2012 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at vise omsætningstallene fordelt på branchegrupper. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum * * * * * 184 Brøndby Strand i øvrigt 31 Brøndby Strand i alt * * * * * 215 Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv * * * * * * Brøndbyvester i øvrigt * * * * * * Brøndbyvester i alt * * * * * 275 Brøndbyøster Center * * * * * * Brøndbyøster i øvrigt * * * * * * Brøndbyøster i alt * * * * * 329 Brøndby kommune i alt Tabel 2.4 Omsætning 2012 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på 819 mio. kr. i Brøndby kommune betragtet under ét. Knap 184 mio. kr. eller 22 % - kan henføres til detailhandelen i Brøndby Strand Centrum. 26

27 Detailhandelen i Brøndby kommune I alt er 26 % af den samlede omsætning i bydelen Brøndby Strand, mens 34 % er placeret i Brøndbyvester bydel og 40 % er placeret i Brøndbyøster bydel. Det er i vid udstrækning ikke muligt at vise omsætningen mere detaljeret, da der er meget få butikker i de enkelte centre, og typisk få butikker, der står for en meget stor andel af centrets omsætning. Betragtes kommunen under ét, er ca. 65 % af omsætningen dagligvarer, svarende til 536 mio. kr. Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antalsog arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i byggemarkeder og møbelbutikker i tabel 2.4, mens omsætningen fra bilforhandlere, campingvogne og både ikke indgår. Endvidere er omsætningen fra de store dagligvarebutikker fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, hvor en sådan fordeling er relevant. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler. I kommunen er der i alt 9 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring m 2. Samtlige særlig pladskrævende butikker i Brøndby kommune er bilforhandlere. Bilforhandlerne er spredt over hele kommunen, dog er den største koncentration af bilforhandlere på Roskildevej ved Vibeholm, Roskildevej og tilkørslen til Motorring 3. Her ligger 2 bilforhandlere. Herudover ligger der en bilforhandler på Roskildevej, to på Søndre Ringvej, tre i området Vallensbækvej/Midtager og en enkel på Brøndbytoften. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Areal, m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder inkl. trælast, byggea - - Plantecentre - - Brøndby kommune i alt Tabel 2.5 Bruttoarealer og antal fordelt på brancher (m 2 ). 27

28 Detailhandelen i Brøndby kommune Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidten Brøndby Strand, samt i bydelscentrene Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv og i Brøndbyøster Center. Disse er vist i tabel 2.6. Brøndby Strand Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv Brøndbyøster Center Restauranter, cafeer mv Pengeinstitutter mv Frisører, læge mv Museer, biografer mv Anden service Kundeorienterede servicefunktioner i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i bymidten og bydelscentrene I alt Der er i alt 9 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan. i Brøndby Strand Centrum (bymidten). 44 % af de kundeorienterede servicefunktioner er restauranter, cafeer mv. I området ligger desuden både et kulturhus og et bibliotek. I bydelscenter Sdr. Ringvej/Kirkebjerg Torv er 4 ud af 11 servicefunktionerne frisører, læger eller skønhedspleje, mens der er en smørrebrødsforretning og 2 grillbarer i bydelscenteret. Derudover ligger der 2 pengeinstitutter mv., et renseri og et udlejningslokale. I Brøndbyøster bydelscenter dvs. Nygårds Plads, Brøndbyøster Torv, samt Brøndby Parkvej er der i alt 23 kundeorienterede servicefunktioner, heraf ligger 10 ved Nygårds Plads. Her er 48 % af servicefunktionerne frisører og anden skønhedspleje samt læger. Derudover er 32 % restauranter, cafeer mv. 28

29 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Udviklingen i detailhandelen 2009 til

30 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 I nærværende afsnit vil udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune fra 2009 til 2013 blive beskrevet. Resultaterne for detailhandelsanalysen 2013 vil blive sammenlignet med den tidligere detailhandelsanalyse for Brøndby Kommune foretaget i 2009 for at fastlægge udviklingen i detailhandelen. Den geografiske opdeling i 2013 er identisk med den tidligere opdeling i 2009 analysen. Udviklingen i antal butikker Sammenlignet med 2009 er der i 2013 overordnet færre butikker i Brøndby Kommune. Antallet af dagligvarebutikker i Brøndby Kommune er faldet med 4, mens der er kommet 3 flere udvalgsvarebutikker, jf. tabel 3.1. Der er små forskelle i udviklingen i antal butikker i de enkelte områder i Brøndby Kommune. I Brøndby Strand Centrum er der i alt kommet 2 butikker mere i 2013 end i Her ligger i alt 14 butikker, hvoraf 9 er dagligvarebutikker. Den største ændring i antallet af butikker er sket ved Kirkebjerg Torv, hvor der er 3 færre butikker i 2013 end i 2009, heraf 2 dagligvarebutikker. I Brøndbyvester i øvrigt er der etableret 3 nye udvalgsvarebutikker. I de øvrige dele af Brøndby Kommune er antallet af butikker nogenlunde det samme i 2013 som i Tabel 3.1 Antal butikker fordelt på brancher i 2013 (2009) i Brøndby Kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum 9 (8) 5 (4) 2 (2) 2 (1) 1 (1) 14 (12) Brøndby Strand i øvrigt 8 (10) 3 (4) 1 (1) 1 (1) 1 (2) 11 (14) Brøndby Strand i alt 17 (18) 8 (8) 3 (3) 3 (2) 2 (3) 25 (26) Park Allé/Kirkebjerg Torv* 7 (9) 3 (4) 1 (1) 1 (1) 1 (2) 10 (13) Brøndbyvester i øvrigt 4 (4)) 13 (10) 2 (2) 7 (7) 4 (1) 17 (15) Brøndbyvester i alt 11 (13) 16 (16) 3 (3) 8 (8) 5 (3) 27 (27) Brøndbyøster Center 14 (14) 3 (2) 2 (1) 1 (0) 0 (1) 17 (16) Brøndbyøster i øvrigt 5 (6) 3 (3) 0 (0) 0 (1) 3 (2) 8 (9) Brøndbyøster i alt 19 (20) 6 (5) 2 (1) 1 (1) 3 (3) 25 (25) Brøndby Kommune i alt 47 (51) 30 (27) 8 (7) 12 (11) 10 (9) 77 (78) *Bydelscenter Sdr. Ringvej/ Kirkebjerg Torv og lokalcenter Park Allé 30

31 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Udviklingen i bruttoareal Bruttoarealet til dagligvarer er steget ca. 29 % i perioden 2009 til 2013 set for kommunen som helhed. Der er i alt kommet m 2 mere bruttoareal til dagligvarer i Brøndby Kommune. I Brøndby Strand Centrum er der kommet 25 % mere bruttoareal til dagligvarer. Bruttoarealet til dagligvarer er steget med m 2.. Derudover er der 500 m 2 yderligere dagligvareareal i Brøndby Strand i øvrigt. I Brøndbyvester er der sket en stigning i dagligvarearealet på i alt 30 %. Dette skyldes en stigning i bruttoarealet til dagligvarer i Brøndbyvester i øvrigt, som er steget med 80 %, hvilket svarer til en stigning på m 2.. I Brøndbyøster er bruttoarealet til dagligvarer steget med m 2, hvilket svare til en stigning på 26 %. Dette skyldes en stigning i bruttoarealet i Brøndbyøster Center på m 2 med etableringen af Fakta og udvidelsen af Kvickly. Herudover er Fakta på Kærdammen renoveret og udvidet. Bruttoarealet til udvalgsvarer er steget med 10 % i perioden 2009 til 2013 i kommunen som helhed. Inden for udvalgsvarer er der i Brøndby Strand stort set ingen ændringer. I Brøndbyvester, hvor der ligger flere store udvalgsvarebutikker er bruttoarealet steget med m 2, hvilket er en stigning på 9 %. Bruttoarealet ved Park Allé/ Kirkebjerg Torv er faldet med 29 %, modsat er bruttoarealet i Brøndbyvester i øvrigt steget med 10 %. I Brøndbyøster Center er der sket en stigning i bruttoareal til udvalgsvarer på m 2, dette skyldes primært etableringen af en større udvalgsvarebutik på m 2. Omvendt er det i Brøndbyøster i øvrigt sket et fald i bruttoarealet til udvalgsvarer på 24 %. Samlet set for Brøndby Kommune er der sket en stigning i bruttoarealet til detailhandel på 17 % i perioden 2009 til 2013 fra m 2 til m 2. Tabel 3.3 Udviklingen i bruttoareal i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Dagligvarer Udvalgs varer Detailhandel i alt Brøndby Strand Centrum (4.000) 600 (600) (4.600) Brøndby Strand i øvrigt (1.000) 500 (600) (1.600) Brøndby Strand i alt (5.000) (1.200) (6.200) Park Allé/ Kirkebjerg Torv* (1.800) 500 (700) (2.500) Brøndbyvester i øvrigt (1.500) (15.500) (17.000) Brøndbyvester i alt (3.300) (16.200) (19.500) Brøndbyøster Center (4.900) (400) (5.300) Brøndbyøster i øvrigt (1.700) (2.100) (3.800) Brøndbyøster i alt (6.600) (2.500) (9.100) Brøndby Kommune i alt (14.900) (19.900) (34.800) *Bydelscenter Kirkebjerg Torv og lokalcenter Park Allé 31

32 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Udviklingen i omsætningen Den samlede detailhandelsomsætning er steget 10 % i Brøndby Kommune siden Dette skyldes primært, at dagligvareomsætningen er steget med 16 %, hvorimod udvalgsvareomsætningen blot er steget med 1 % i perioden 2008 til Omsætningen i hovedbranchegrupperne beklædning og boligudstyr er faldet med henholdsvis 21 % og 6 %, mens omsætningen af øvrige udvalgsvarer er steget med 44 % i den pågældende periode. Den store stigning i omsætning af øvrige udvalgsvarer skyldes primært etableringen af en større butik indenfor en branchegruppe, som består af få butikker. I Brøndby Strand Centrum er den samlede detailhandelsomsætning steget med 9 % i perioden 2008 til I Brøndbyvester er den samlede detailhandelsomsætning faldet med 12 %. Omvendt er den samlede detailhandelsomsætning steget i Brøndbyøster med 44 % i den pågældende periode. Figur 31 Udviklingen i omsætning i de 3 områder 2008 til 2012 Index 100=2008 i løbende priser 32

33 Detailhandelen i Brøndby Kommune 2009 til 2013 Figur 3.2 Udviklingen i omsætning i de indenfor brancheområderne i Brøndby Kommune 2008 til 2012 Index 100=2008 i løbende priser 33

34 Befolknings- og forbrugsforhold 34

35 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Brøndby kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er opgjort i de fire sogne i Brøndby kommune, som er illustreret i figur 3.1. Brøndby Strand sogn Brøndbyvester sogn Nygård sogn Brøndbyøster sogn Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Sogne i Brøndby kommune. Nygård Brøndbyvester Brøndbyøster Brøndby Strand Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Herudover er den seneste befolkningsprognose for Brøndby kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2012 samt horisontåret

36 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i Brøndby kommune. Figur 3. 2 Udviklingen i befolkningstallet i Brøndby kommune (antal personer) Der bor i alt godt personer i Brøndby kommune. Der bor godt i Brøndby Strand sogn, mens ca bor i Brøndbyvester sogn, ca i Nygård sogn og ca i Brøndbyøster sogn. Samlet set forventes befolkningstallet at falde ca. 1,5 % i perioden 2012 til 2021 i Brøndby kommune. Der er stor forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder. I Brøndby Strand sogn hvor befolkningstallet er størst, forventes tallet at stige med 1 % fra 2011 til 2021, mens det forventes, at befolkningstallet falder væsentligt i både Brøndbyøster sogn og Nygårds sogn med henholdsvis 6 % og 7 %. Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstandsindkomst i hver af de 4 områder i Brøndby kommune er vist i figur 3.3. Figur 3.3 Gennemsnitlige husstandsindkomster 36

37 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauet svinger noget områderne i mellem lavest er bruttohusstandsindkomsten i Brøndbyvester og Nygård sogn (ca ) og højest i Brøndbyøster (ca ). Landsgennemsnittet er ca Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Figur 3.4 Gennemsnitlige husstandsstørrelser Niveauet for de gennemsnitlige husstandsstørrelser i områderne er vist i figur 3.4. De mindste husstande ses i Brøndbyvester og Nygård mens der bor flest i en gennemsnitlig husstand i Brøndby Strand. Landsgennemsnittet er på 2,15. 37

38 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2012 og 2021 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Brøndby kommune ses i figur 3.5. Som det ses, er dagligvareforbruget højest i Brøndby Strand, hvor forbruget er beregnet til godt 306 mio. kr. i Dette forventes at stige til godt. 321 mio. kr. i Lige ledes forventes forbruget af dagligvare i Brøndbyvester at stige med 5 %. I Nygård og Brøndbyøster forventes forbruget at falde i perioden med henholdsvis 5 % og 3 %. I Brøndby kommune betragtet under ét er dagligvareforbruget for 2011 beregnet til godt 827 mio. kr., hvilket forventes at stige med 2 % til godt 842 mio. i Figur 3.5 Udviklingen i dagligvareforbruget 2012 til 2021 (i mio. kr.) Af figur 3.6 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de 3 bydele. Det samlede udvalgsvareforbrug i Brøndby kommune var 753 mio. kr. i Det forventes, at det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen vil stige ca. 17 % til omkring 883 mio. kr. i Grundet den højere forventede befolkningsstigning i Brøndby Strand og Brøndbyvester forventes udvalgsvareforbruget at stige ca. 21 % i perioden 2012 til 2021, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige med 11 % i Brøndbyøster og 10 % i Nygård. 38

39 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.6 Udviklingen i udvalgsvareforbruget 2012 til 2021 (i mio. kr.) Nedenfor viser figurerne forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur 3.6. Betragtes kommunen under ét, er forbruget indenfor beklædning beregnet til ca. 186 mio. kr. for 2012 dette forbrug ventes at være steget med 13 % til godt 210 mio. kr. i Forbruget af boligudstyr i Brøndby kommune i 2012 er beregnet til omkring 397 mio. kr. Det forventes, at dette stiger 21 % til 481 mio. kr. i Forbruget af øvrige udvalgsvarer i Brøndby kommune i 2012 er beregnet til 170 mio. kr. med forventet stigning på 13 % til 193 mio. kr. i Figur 3.7 Udviklingen i forbrug af beklædning 2012 til 2021 (i mio. kr.) 39

40 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.8 Udviklingen i forbrug af boligudstyr 2021 til 2021 (i mio. kr.) Figur 3.9 Udviklingen i forbrug af øvrige udvalgsvarer 2012 til 2021 (i mio. kr.) I Brøndby kommune betragtet under ét er forbruget for 2012 beregnet til mio. kr., hvilket ventes at ligge på mio. kr. i 2021, svarende til en stigning på 9 %. Det er fortsat husstandene i Brøndby Strand, der står for det største forbrug. Her er forbruget af udvalgsvarer i 2012 beregnet til knap 586 mio. kr., hvilket ventes at stige til 659 mio. kr. i Figur 3.10 Udviklingen i det samlede forbrug 2012 til 2021 (i mio. kr.) 40

41 Handelsbalance og opland 41

42 Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Brøndby kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Brøndby kommune. Handelsbalance I Brøndby kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 65 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 37 %. Samlet set er handelsbalancen 52 % i Brøndby kommune. Det vil sige, at den samlede omsætning i Brøndby kommune er 48 % lavere end det samlede forbrug i kommunen. Fig. 5.1 Omsætning/forbrug i Brøndby kommune i 2008 og 2012 Dagligvarer For dagligvarernes vedkommende viser en omsætning i forhold til forbrug på 65 %, at forbrugerne i Brøndby kommune får dækket en del af deres dagligvareforbrug ved køb uden for kommunen. Dagligvarebutikkerne omsætter for 35 % mindre end dagligvareforbruget i kommunen. Generelt set kører forbrugerne sjældent langt efter dagligvarer indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en høj frekvens og tæt på bopælen. I Brøndby er de tre største dagligvarebutikker varehuset Kvickly i Brøndbyøster Center samt supermarkedet SuperBest i Brøndby Strand Centrum og SuperBrugsen på Park Allé. Herudover er dagligvareudbuddet i resten af kommunen præget af discountbutikker og minimarkeder. Det må forventes, at det store udbud af dagligvarer i både Rødovre Centrum, Glostrup Shoppingcenter samt ikke mindst Ishøj Bycenter tiltrækker kunder fra Brøndby kommune. 42

43 Handelsbalance og opland Udvalgsvarer Det fremgår af tabel 4.1, at handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er på 37 %. Det vil sige, at udvalgsvareomsætningen er 63 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen, når Brøndby kommune betragtes under ét. Borgerne i Brøndby får derfor dækket en væsentlig del af deres udvalgsvareforbrug ved køb i de større udbudspunkter udenfor kommunen. Omvendt har Brøndby en række store udvalgsvarebutikker, som tiltrækker kunderne fra et meget stort opland; Idé Møbler, Jysk, Jem & Fix, Heino Cykler og T-Hansen. I forhold til niveauerne fra detailhandelsanalysen i 2008 er der en stigning i handelsbalancen for dagligvarer i Brøndby kommune fra 57 % til 65 %, mens handelsbalancen for udvalgsvarer i samme periode er steget fra 35 % til 37 %. Samlet set har detailhandelen i Brøndby kommune forbedret sin position i 2012 i forhold til Opland På baggrund af blandt andet handelsbalancen er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Brøndby kommune udgøres af de nærområder, som er placeret i. På udvalgsvareområdet er detailhandelen i Brøndby præget af enkelte store udvalgsvarebutikker, som tiltrækker kunder fra et stort opland. 43

44 Fremtidig konkurrencesituation 44

45 Fremtidig konkurrencesituation Generelt forventes der en skærpet konkurrencesituation på både dagligvaremarkedet og i detailhandelen generelt frem til Nedenfor beskrives en række forhold, som også kan påvirke den fremtidige konkurrencesituation for detailhandel i Brøndby Kommune. Rødovre Centrum har planer om at udvide centret med i alt m 2. Udvidelsen forventes at være med omkring m 2 detailhandel samt m 2 kundeorienterede servicefunktioner så som biograf og fitness. Udvidelsen er færdig i august City 2 er i gang med en gennemfattende renovering af centret. Heriblandt arbejdes der på at opføre Copenhagen Designer Outlets. Outlettet vil huse 80 forskellige butikker fordelt på m 2. Outlettet åbner efter planen juni På Herlev Hovedgade 17 i den tidligere DISA bliver der arbejdet på at etablere den største koncentration af store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet. Her vil være i alt m 2 udvalgsvarebutikker samt m 2 dagligvarebutikker. Det er planen at opføre et varehus på m 2 samt en discountbutik på m 2. Projektet er VVM godkendt og efter planen skal Herlev Hovedgade 17 åbne primo Frederiksberg Centret er under udvidelse og renovering, der ventes afsluttet i Centret udvides med ca m 2, der primært vil blive anvendt til nye butikker. Desuden etableres der ca. 100 nye p-pladser, så centret i alt vil få mere end 400 p-pladser. I Kgs. Lyngby er der planer om at forbinde Lyngby Storcenter med Lyngby Hovedgade ved hjælp af en udvidelse af Lyngby Storcenter på omkring m 2. Tidsplanen er stadig ukendt og projektet er i startfasen, men en realisering vil styrke Kgs. Lyngby yderligere. På Frederiksberg er der planer om at udvide Domus Vista til i alt knap m 2 detailhandel, heraf forventes ca m 2 at være udvalgsvarehandel. Tidsplanen er endnu ukendt, men en udvidelse og renovering af Domus Vista forventes at forbedre indkøbsforholdene for forbrugerne i bydelen markant, hvilket vil få konsekvenser for den øvrige detailhandel. Vanløse vil som udbudspunkt blive styrket væsentligt, når shoppingcentret Galleri A (ca m 2 ) åbner i Projektet opføres ved siden af den eksisterende Føtex og Metrostationen. ICP vurderer, at centret vil holde mere handel hjemme i Vanløse samt tiltrække mere handel fra udkanten af bydelen. I Hovedstadsområdet i øvrigt bliver der arbejdet på at udbygge Field s med en anden fase, som primært skal bestå af ikke detailhandel som for eksempel biograf. Den nøjere tidsplan kendes endnu ikke. Herudover er der planer om yderligere detailhandel i blandt andet Taastrup og Carlsberg i Valby. 45

46 Udviklingstendenser i detailhandelen 46

47 Udviklingstendenser i detailhandelen En række forhold vil markant påvirke detailhandelen i de nærmeste år. Lukkeloven I 2012 blev reglerne om lukketider i detailhandelen ophævet helt, undtagen på enkelte specielle dage og helligdage. Især muligheden for generelt forlænget åbningstid og søndagsåbent vil være positiv for de større butikker og for detailhandelen i de større udbud, der kan samordne åbningstiderne. Dette kan betyde, at butikkerne i Brøndby kommune generelt vil opleve et skærpet konkurrencebillede. E handel E-handel har igennem de senere år været voldsomt stigende, og er en mulig trussel mod den fysiske detailhandel også i Brøndby kommune. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydig statistik, der belyser, hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede omsætning for fysiske varer i Danmark var over 15 mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handel med udvalgsvarer udgør omkring 10 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Danmark. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der i rigtig mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. 47

48 Udviklingstendenser i detailhandelen Der i dag er der ca. 210 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de 28 største byer i Danmark kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. Det vil betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet for alle udbudspunkter. Planloven Planloven, der stiller krav til en regulering af detailhandelsudviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav, er senest revideret i april Planloven bestemmer bl.a., at der er maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. I Hovedstadsområdet reguleres den overordnede detailhandelsplanlægning af Landsplandirektiv Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet. Landsplandirektivet fastlægger, at ovennævnte maksimale butiksstørrelser alene, for så vidt angår udvalgsvarer, kan overskrides i bl.a. Kgs. Lyngby bymidte, Aflastningscentret ved IKEA i Gentofte, samt en række placeringer i Københavns og Frederiksberg kommuner. Generelt er den maksimale størrelse på et lokalcenter er m 2. Hver butik må her maksimalt have et areal på m 2. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken (f.eks. Netto, Fakta eller Lidl), som markedsfører sig prisaggressivt, opnået en omsætning på mere end 35 % af den totale kolonialsektor. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i ca. tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Discountbutikken dækker så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau. 48

49 Udviklingstendenser i detailhandelen Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, hvilket vil ske på bekostning af især mindre supermarkeder, minimarkeder, kiosker og fødevarespecialbutikker. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Det, forbrugerne anvender til udespisning, udgør op mod 20 % af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er mere end 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Betydning af kæder Kædevirksomheder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene og centralt i de største bymidter af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed og organisationsform. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større udbud. 49

50 Bilag 1 Branchefortegnelse

51 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

52 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

53 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

54 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

55 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6