Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Transkript

1 Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance og opland Statistisk bymidteafgrænsning Tendenser på detailhandelsområdet 37 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP har for Haderslev kommune udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen kortlægger bl.a. de aktuelle forhold inden for detailhandelen i kommunen. Herudover beskrives bl.a. udviklingsmulighederne for Haderslev bymidte samt de øvrige centerbyer og det vurderes med hvilke butikker udbuddene realistisk kan suppleres. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort bruttoareal og 2007-omsætning samt foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Bruttoarealet anvendes primært til planlægningsmæssige forhold. Nuværende detailhandel I Haderslev kommune var der medio 2008 ca. 255 butikker med et samlet bruttoareal på omkring m 2 og en omsætning i 2007 på 2,3 mia. kr. inkl. moms. Knap halvdelen af omsætningen er udvalgsvareomsætning. Ca. 49% af omsætningen er placeret i Haderslev byområde, mens 22% af omsætningen er sket i butikkerne i Vojens by mens knap 6% kan henføres til butikkerne i Gram by. Forbrug Det potentielle forbrug hos borgerne i Haderslev Kommune var i 2007 ca. 2,5 mia. kr. inkl. moms fordelt med 1,2 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,3 mia. kr. på udvalgsvarer. Dagligvareforbruget i Haderslev kommune forventes at stige med ca. 2% i perioden 2007 til 2020, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 15%. ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2020 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Inden for de seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. Vi lægger i vore beregninger vægt på, at fremskrivnin- 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger gerne med nogenlunde sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i vore forventninger til det fremtidige forbrug. Turisme I Haderslev arbejder man aktivt på at øge turismen, især helårsturismen i kommunen, samt at øge antallet af tilflyttere. I den forbindelse har kommunen udarbejdet en kulturarvsstrategi som en udviklingsressource. I Haderslev kommune var der i 2007 i alt overnatninger på campingpladser, lystbådehavne og på hoteller/vandrehjem. Herudover er der omkring sommerhuse i kommunen. Det vurderes, at turisterne i kommunen afstedkommer et ekstra dagligvareforbrug på omkring mio. kr. til butikkerne i Haderslev kommune samt et ekstra udvalgsvareforbrug på nogenlunde samme niveau. Turisternes forbrug giver hermed et merforbrug på 3% af det samlede forbrug i kommunens husstande. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 93% for Haderslev kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 88% i Det vil sige, at omsætningen i butikkerne i Haderslev kommune er lavere end forbruget i kommunen. Hermed må forbrugerne i Haderslev kommune får dækket en del af deres forbrug ved køb i butikker udenfor kommunen. En af forklaringerne på dette er, at Kolding Storcenter og den store koncentration omkring Kolding Storcenter trækker kunder fra Haderslev især ved indkøb af udvalgsvarer. For så vidt angår dagligvarer er det især dagligvarebutikkerne syd for grænsen, der tiltrækker mange forbrugere fra Haderslev kommune. Udvalgsvarer købes i mindre grad syd for grænsen. I forbindelse med analyser af forbrugernes indkøbsadfærd i nabokommunen Aabenraa, viste det sig, at 5-10% af husstandene i Aabenraa handler udvalgsvarer syd for grænsen. Dette tal vurderes at ligge lidt lavere for forbrugerne i Haderslev kommune. Det er vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Haderslev kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt turister. Det er vor vurdering, at maksimalt 10% af omsætningen i dagligvarebutikkerne og omkring 5% af udvalgsvareomsætningen 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger kommer fra forbrugere bosat udenfor Haderslev kommune. Turister og andre tilfældigt besøgende bidrager til størstedelen af denne andel. Konkurrenceforhold Haderslev by fungerer som det overordnede kommunecenter for Haderslev kommune. Herudover findes der i Vojens en detailhandel, der kan siges at yde forbrugerne en god lokal forsyning. I Gram findes en del specialdagligvarebutikker, men kun ét supermarked og ingen discountbutikker. Udvalgsvareudbuddet er på et acceptabelt niveau for en by af Grams størrelse. Forbrugerne i Haderslev Kommune skal opsøge udbuddene i Kolding for at finde et udbud, der er markant større, end det der findes i Haderslev by. Forbrugere i Aabenraa, den nærmeste større by mod syd, finder ikke et detailhandelsliv på et markant højere niveau i Haderslev by, end det de finder hjemme i Aabenraa. I den vestlige del af kommunen omkring Gram er afstanden til Ribe, som ligeledes har en vist udbud af detailhandelsbutikker og ikke mindst et Føtex varehus, 10 km kortere end til Haderslev. I Kolding har Kolding Storcenter gennem de seneste år fået større betydning ikke blot i Trekantområdet, men også i den sydlige del af Jylland. Detailhandelsomsætningen alene i Kolding Storcenter er fra 2002 til 2006, hvor centret omsatte for ca. 2 mia. kr., steget med mere end 25%. Kolding Storcenter kombineret med de store udvalgsvarebutikker i området er et stærkt udbudspunkt, som tiltrækker mange forbrugere. Kolding bymidte er ligeledes et stærkt indkøbssted, som dog primært tiltrækker lokale kunder, men bymidten kan tilbyde et andet bymiljø end Kolding Storcenter. Kolding bymidte kan med deres 140 udvalgsvarebutikker tilbyde kunderne flere udvalgsvarebutikker end i Haderslev bymidte. Der er planer om etablering af outletcenter flere steder i Trekantsområdet. Et factory outlet defineres som "en samling butikker der er planlagt, opført og markedsført under fælles navn. Butikkerne skal hver for sig være drevet af en producent. Generelt skal der annonceres med 2 priser - en førpris og en outlet-pris. Besparelsen i forhold til den traditionelle detailhandel vil typisk ligge i størrelsesordenen 30-70%. I Danmark er der i dag kun etableret ét egentligt 5

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger factory outlet. Dette ligger i Ringsted og har et samlet areal på omkring m 2. Det vurderes, at der maksimalt er plads til ét outletcenter i Trekantsområdet. Grænsehandelen har som tidligere nævnt en stor betydning for detailhandelen i Haderslev kommune. Især prisfordele på visse typer af dagligvarer tiltrækker forbrugere til butikkerne syd for grænsen. Flensborg bymidte er med sine ca. 450 butikker et attraktivt indkøbssted. En stor bymidte kombineret med butikscentrene Flensburg Galerie og Fördepark samt storbutiksområdet Citti er Flensborg et velbesøgt indkøbssted også fra danske forbrugere. Generelt set skal man være opmærksom på, at kunderne i større og større udtrækning er villige til at køre længere for at få et varieret og bredt udbud, specielt inden for udvalgsvarer. Det må derfor forventes, at konkurrencen mellem de forskellige udbudspunkter i fremtiden bliver skærpet yderligere. For at detailhandelen i Haderslev Kommune også i fremtiden skal bevare sin status, er det derfor vigtigt, at kommunen fortsat støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer som f.eks. flot gadebelægning og byinventar, rengøring af bymidten samt tilstedeværelsen af offentlig service, mens detailhandelen selv har et ansvar for fortsat at investere i butikkerne med hensyn til konceptudvikling, personaleuddannelse m.v. Ligeledes bør der fokuseres på at sikre arealudlæg til dækning af det forventede fremtidige potentielle forbrug, samt til at sikre, at forbrugerne i Haderslev kommune også i fremtiden har et detailhandelsudbud, der matcher de konkurrerende byers og som fremadrettet kan sikre Haderslev som et attraktivt bosætningsområde. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det markedsmæssige arealbehov til detailhandel frem til 2020 Frem til 2020 ventes det, at forbruget i Haderslev Kommune vil stige med ca. 2 % for dagligvarer og ca. 15 % for udvalgsvarer. Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Haderslev Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Man bør søge at styrke de eksisterende udbudspunkter Haderslev, Vojens og Gram bymidter samt sikre en tilpasning af arealerne, så man 6

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger har en mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Konkurrencesituationen vil blive skærpet og den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Haderslev Kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. indeholder de eventuelle restrummeligheder. De foreslåede minimale arealudlæg skal ses med udgangspunkt i det areal, der var til rådighed ved vor registrering medio Restrummelighed, projekter etc. skal således fratrækkes nedenstående tal. Det er vor vurdering, at der frem til 2020 minimum bør udlægges m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer i Haderslev kommune. Der er i ovenstående tale om et samlet bruttoareal til alle typer af udvalgsvarer ekskl. forhandlere af særlig pladskrævende varer. Det vurderes, at arealudlæggene bør placeres inden for den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandelen. Det vurderes, at det fremtidige udlæg skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i Haderslev, Vojens og Gram bymidter. Af tabel 1.1 fremgår ICP s vurdering af hvad rammen for nyt butiksareal som minimum bør være frem til Rammen 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Arealbehov til detailhandel i Haderslev, Vojens og Gram bymidter Dagligvarer (m 2 ) * Udvalgsvarer (m 2 ) ** Haderslev bymidte Vojens bymidte Gram bymidte Kommunen i øvrigt Haderslev kommune i alt * Dagligvarebutikker må max. være m 2 ** Udvalgsvarebutikker må max. være m 2 Helt overordnet vurderes det, at der på dagligvareområdet også i fremtiden vil være efterspørgsel på areal fra kæderne. Det gælder alle større koncepter dvs. discountbutikker, supermarkeder samt varehuse. For så vidt angår supermarkedssektoren, er denne, efter en lang periode med relativt få etableringer, igen aktivt søgende. Forbrugerne ønsker et bredere udvalg og et dybere sortiment inden for ferskvarer og specialvarer. Dette kan discountbutikkerne med den størrelse og de driftsmæssige begrænsninger, der ligger i selve discountkonceptet, ikke klare. Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne lokalt i kommunen. ICP vurderer, at der i dag generelt er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Her skal udlægget til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning af de nuværende detailhandelsarealer. På udvalgsvareområdet bør arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels skal det sikre, at detailhandelen i Haderslev kommune kan udvikle sig dynamisk. Det forventes, at denne udvikling primært vil ske i Haderslev og Vojens bymidter. Samlet set vurderes det, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer i Haderslev bymidte og Vojens bymidte samt i til en vis grad i Gram bymidte. I aflastningscentret Industri Nord (rammeområde ) kan der alene opføres udvalgsvarebutikker til eksempelvis tæp- 8

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger per, elektronik og værktøj, såfremt der er uudnyttede rammer. Arealudlæg i Haderslev kommune til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. I dag er der 31 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Haderslev Kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca m 2. I Haderslev er de særligt pladskrævende butikker fortrinsvist koncentreret på Sverigesvej i Industri Nord, Industri Øst og Industri Syd. De øvrige særlig pladskrævende butikker ligger mere spredt i kommunen. Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år, er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er typisk langt mere målrettede i købssituationen af disse langvarige forbrugsgoder, ligesom langt de fleste kunder kommer i bil. Det er dog vor vurdering, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er der ikke et markedsmæssigt krav fra bilbranchen om, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper end bilforhandlere. Koncentrationstendenserne i detailhandelen betyder dog, at de fleste butikker inden for både udvalgsvarer og særligt pladskrævende gerne vil placere sig i koncentrationer. Derfor anbefales det, at arealer til særligt pladskrævende butikker udlægges i forbindelse med eksisterende koncentrationer også ved koncentrationer med udvalgsvarebutikker som f.eks. Sverigesvej i Industri Nord. Inden for byggemarkeder ventes udviklingen at gå i 2 retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på m 2 (Jem & Fix), andre som Bauhaus vil søge arealer omkring m 2. Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis 9

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger fleksibilitet i nyudlægget til særlig pladskrævende varer. Der er ikke i lovgivningen en øvre grænse for de enkelte enheders størrelse. Det er vor vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper skal være minimum m 2 i perioden frem til Det er vor anbefaling, at det fremtidige udlæg i Haderslev by så vidt muligt placeres i sammenhæng med de eksisterende koncentrationer. For så vidt angår Vojens, er det væsentligt, at detailhandelen styrkes så meget som muligt. Derfor bør også særligt pladskrævende butikker etableres tæt på eller i direkte sammenhæng med bymidten. I de øvrige byer er det ICP s vurdering, at placeringen ikke har samme betydning. Planloven Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. I byer med indbyggere (som Haderslev) kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal til detailhandel på højst m 2. Endelig kan der udlægges arealer til lokalcentre max m 2 pr. lokalcenter. Den største butik i et lokalcenter må ikke være større end m 2. Uden for bymidten og bydelscentre kan der fremadrettet ifølge planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Disse varer er udtømmende defineret i planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler.. Planloven betyder at detailhandelsudviklingen alene vil ske i forbindelse med bymidterne og bydelscentrene. 10

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Bymidteafgrænsning Såfremt man ønsker at udvide kommuneplanens nuværende bymidteafgrænsning, skal dette ske ved, at bymidten defineres ud fra en fastlagt statistisk metode. Umiddelbart kan kun områder, der ligger inden for den statistiske afgrænsning inddrages i bymidtens butiksområde. Der kan dog argumenteres særligt for at udlægge arealer til butiksformål, der støder direkte op til bymidten, men som ikke er omfattet af den statistiske afgrænsning fx ved byudviklingsområder. Afgrænsningen skal kun foretages for bymidter og bydelscentre, hvor der er et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end m 2. Der er i forbindelse med nærværende arbejde udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning for Haderslev, Vojens og Gram byer. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Haderslev kommune forhold til Kolding - samt sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Det er vor vurdering, at man entydigt bør satse på den centrale del af Haderslev som udviklingsområde. Vælger man ikke at satse på bymidterne som vækstområde indenfor detailhandelen, vurderer vi, at udviklingen spredes, hvorved der ikke opnås tilstrækkeligt med synergieffekt til at tiltrække kunder, som ellers ville lægge deres køb andetsteds. En satsning på detailhandelen i Haderslev bymidte vil ikke begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder for Vojens og Gram. Det er derfor vor vurdering, at man skal satse på at gøre Haderslev bymidte til et endnu mere attraktivt indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer. I tabel 1.2 præsenteres detailhandelen i Haderslev kommunes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives bredere. Det overordnede mål for detailhandelen i Haderslev kommune bør være at bevare og eventuelt udbygge især Haderslev og Vojens rolle i markedsområdet - også i 11

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.2 Styrker og svagheder, samt muligheder og trusler Styrker Svagheder Etablerede udbudspunkter Detailhandelen i Haderslev og Vojens bymidter dækker et bredt spektrum af butikker Godt dagligvareudbud i Haderslev og Vojens bymidter Relativt stort udvalg af udvalgsvarebutikker i Haderslev og Vojens byer Mange specialbutikker Mange kædebutikker Hyggelig gammel bymidte (Haderslev) Godt bymiljø i Haderslev Innovative detailhandlere Kulturarv Relativt få kædebutikker inden for især damemode i især Vojens Relativt få store butikker i den centrale del af Haderslev bymidte Varehusene i Haderslev har ikke forbindelse med bymidten Udbuddet i Vojens er relativt spredt Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til Kolding Storcenter Muligheder Trusler Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Haderslev og Vojens bymidter Satse på flere boliger Mere turisme Satse målrettet på flere moderne spisesteder i Haderslev bymidte Gøre plads til store udvalgsvarebutikker i Haderslev bymidte Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt og helst i umiddelbar tilknytning til Haderslev og Vojens bymidter Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Øget udbygning i Kolding Storcenter og i Kolding bymidte Øget udbygning af Ribe og Aabenraa Grænsehandel Fald i antallet af arbejdspladser (Sygehuset) Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne 12

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Haderslev bymidte Haderslev bymidte har, trods konkurrence fra Kolding, en vis betydning i oplandet. Haderslev bymidte har både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer en positiv handelsbalance. Haderslev bymidte tiltrækker hermed en del kunder fra resten af Haderslev kommune. Detailhandelen i Haderslev bymidte er koncentreret i Storegade, Bispegade, Apotekergade, Gravene og Nørregade. Udbuddet er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner. Det er en ulempe, at de 2 store varehuse Føtex i Bredgade og Kvickly i Jomfrustien ikke har fysisk sammenhæng med bymidten. Herudover har supermarkedet Rema 1000 heller ikke forbindelse med bymidten. Der er butikker indenfor alle relevante brancher, om end der på nogle områder kun er enkelte butikker. Det er i vid udstrækning stadig indkøb af dametøj som er styrende for valget af indkøbssted og dermed også for hvor husstandenes øvrige indkøb af udvalgsvarer bliver fortaget. Derfor er det overordnet set, et godt, bredt og dybt sortiment inden for især dametøj, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere profilerede damebeklædningsbutikker i bymidten. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. Det er dog ligeledes vigtigt, at bymidten fortsat har et rigt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner alle de andre kædebutikker, der findes alle andre steder. Haderslev bymidte har i dag en række innovative detailhandlere såsom Skallebæk Bageren, der er med til at gøre butikslivet specielt og dermed distancere Haderslev bymidte fra andre udbudspunkter. I Haderslev bymidte er den gennemsnitlige kædeandel en anelse lavere end normen, dog har man en del af de væsentligste beklædningskæder som Hennes & Mauritz og Bestseller butikkerne Vero Moda, ON- LY og Jack & Jones. Haderslev bymidte har dog en lang række specialbutikker som ikke er medlem af et kædesamarbejde indenfor blandt andet dametøj, tøj til unge og børn. Kombinationen af disse specielle butikker og de kendte flagskibsbutikker Føtex, Kvickly, Hennes & Mauritz og Bestseller koncepterne højner butiksudbuddet i Haderslev bymidte. 13

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Skal man pege på et sted, hvor bymidten kan udvikle sig, er det via et aktivt udlejningsarbejde at tiltrække 3 5 profilerede damebeklædningsbutikker. Det er vor vurdering, at Haderslev med sin størrelse og status vil have en realistisk mulighed for dette. Man bør ligeledes gøre mulighed for at andre store udvalgsvarebutikker kan placeres i Haderslev bymidte. I dag er en indkøbstur mere end blot indkøb. Den er en kombination af opfyldelse af basale krav, fornøjelse, oplevelsen af muligheden for at vælge mellem både butikker, varer og spisesteder. Indkøb eller shopping bliver i endnu højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af basale behov. En væsentlig parameter i indkøbsturen eller udflugten er oplevelsen af en gåtur i bykernen. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kultur, underholdning i bred forstand, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. Her kan Haderslev have stor gavn af den kulturarv, som bymidten har i kraft af Domkirken og et autentisk bymiljø. Haderslev er en hyggelig bymidte med blandt andet gamle byhuse, ensartet gadebelægning og kunst i gaderne som alle er med til at skabe et unikt bymiljø. I USA udgør udespisning omkring 50% af dagligvareforbruget, mens andelen er 20% i Danmark for sommerhusbeboere og andre turister vil andelen være højere. Derfor bliver muligheden for at spise spændende i behagelige omgivelser ligeledes en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Haderslev bymidte vil med fordel kunne kompletteres med caféer og restauranter med mere moderne profiler. Kundernes øgede mobilitet vil betyde, at specielt tilgængeligheden til en bymidte og parkering er vigtige parametre også i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at Haderslev også i fremtiden arbejder aktivt på at øge parkeringskapaciteten i bymidten. Herudover skal man fortsat arbejde på at få styrket den kollektive tilgængelighed til Haderslev bymidte. 14

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Byen i øvrigt Uden for den afgrænsede bykerne ligger en koncentration af store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker i Industri Nord. Der er bl.a. byggemarkedet Silvan, Jem&Fix, Biva Møbler, Indbo, Pet World og Skousen. For at styrke detailhandelen i Haderslev mest muligt, bør også butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, lokaliseres således, at de styrker det nuværende udbud mest muligt. samt Rådhuscentret, hvor varehuset Kvickly er placeret. Vojens by har med sine 49 butikker et stort udbud taget byens størrelse og placering i betragtning. Skal bymidten udvikles, er det væsentligt, at man arbejder på at koncentrere bymidten og arbejder på at undgå brud i facadeforløbet. I og med butikkerne ligger spredt i Vojens by får butikkerne får ikke i dag det optimale udbytte af kundestrømmene i bymidten, da kunderne ikke naturligt færdes rundt i hele bymidten. Selvom der ikke er en decideret gågade i Vojens, skaber bymidten med et bredt fortov, beplantning og sivetrafik liv i gaden og et godt bymiljø for de handlende. Forbrugerne søger i dag som nævnt mod de større koncentrationer. Disse især butikscentrene er karakteriseret ved, at gangafstandene er begrænsede og tyngden i udbuddet er meget koncentreret. Vojens by Vojens bymidte fungerer i dag som det væsentligste udbudspunkt for forbrugerne i Vojens specielt for indkøb af dagligvarer. Detailhandelen i Vojens bymidte er spredt geografisk over Østergade, Vestergade I forhold til byens og oplandets størrelse er der ingen umiddelbare mangler i butiksmikset i Vojens bymidte. Hvis Vojens skulle styrkes yderligere, vil man skulle tiltrække flere især damebeklædningsbutikker, men man ville ikke kunne forhindre forbrugerne i at søge de større udbudspunkter Haderslev og Kolding. 15

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Gram by I Gram by er langt hovedparten af butikkerne koncentreret omkring de to rundkørsler ved Torvet, Kongevej, starten af Østergade og Slotsvej. Der er i alt 22 butikker i Gram by, heraf er der er to supermarkeder SuperBrugsen på Torvet og ABC Lavpris, som ikke er placeret ved de øvrige butikker, men tæt på Gram Slot. Helt overordnet er det vor vurdering, at udbuddet i Gram matcher byens og oplandets størrelse. Gram by har et imponerende udbud af dagligvarespecialbutikker som bager, slagter og blomster, men her findes ingen discountbutikker. Man bør dog arbejde på fortsat at fastholde et vist niveau af standardiserede udvalgsvarebutikker. Gram Slot, der er udpeget som et fyrtårn i kulturarvsstrategien, tiltrækker ikke kun turister til området, men giver detailhandelen og borgerne i byen en ekstra dimension. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Haderslev kommune i øvrigt Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikkerne i de mindre byer i Haderslev kommune er, at man sikrer, at der er mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere udvalgsvarebutikker i større målestok i Haderslev og Vojens bymidter, mens det i Gram, er vor vurdering, at oplandet er for begrænset. I de mindre byer i Haderslev kommune vil man også i fremtiden kun i begrænset omfang se udvalgsvarebutikker. Krav til detailhandelen Det er væsentligt i bestræbelserne på at tiltrække nye butikker, at samarbejdet mellem de eksisterende butikker med hensyn til åbningstider, udsalg med videre, er velfungerende. Det er afgørende, at der i Haderslev er plads til de nyeste butiksformer især inden for udvalgsvaredetailhandelen. Disse butikskæder skal vide, at Haderslev har en attraktiv detailhandel, der prioriterer samarbejde. 16

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger En målrettet markedsføring af byen mod kæderne gennem erhvervsråd, kommunens udviklingsafdeling, handelsråd eller handelsstandsforening kan være med til at trække disse til byen og medvirke til at skabe en detailhandel, som er attraktiv for forbrugerne både i kommunen men også for turister og forbrugere fra oplandet i øvrigt. Det er vigtigt, at man i et af ovennævnte fora har ressourcer til hele tiden at følge detailhandelsudviklingen og forsøge at tiltrække attraktive kædebutikker og spændende butiks- og café/restaurantkoncepter til Haderslev bymidte. Det vil i forbindelse med markedsføringen - både overfor kæderne og for kunderne - være en meget stor fordel, hvis den samlede detailhandel i hele Haderslev by i videst muligt omfang samarbejder i markedsføringsfasen. Erfaringer fra f.eks. Vejle vil kunne anvendes i denne forbindelse. Kolding Storcenters meget længere åbningstider end Haderslev har betydning for valget af indkøbssted, specielt for de kunder, der kommer langvejs fra. Et butikscenter har større mulighed for at have fælles og lange åbningstider i forhold til en bymidte på grund af tvungen medlemskab af centerforening m.v. 17

18 Detailhandelen i Haderslev kommune 2. Detailhandelen i Haderslev kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Haderslev kommune blive beskrevet. ICP har i august 2008 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2007, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er opdelt i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. (for definition se bilag 1). Opdelingen i hovedbranchegrupper er opgjort på baggrund af butikkens hovedaktivitet. Desuden er butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, blevet registeret. Disse bliver behandlet særskilt til sidst i dette afsnit. Hvis en butik har aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Et eksempel kunne være et supermarked, som er kategoriseret som en dagligvarebutik, men som også sælger andre varegrupper indenfor de tre andre varegrupper som for eksempel beklædning, boligtilbehør samt bøger og legetøj. Butikker der alene forhandler møbler, planter, byggemarkedsvarer samt campingvogne og både er kategoriseret som forhandlere af særlig pladskrævende varer og bliver dermed er behandlet separat til sidst i afsnittet. ICP medtager dog omsætningen til private fra møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både til udvalgsvareomsætningen, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelbutikker som i deres sortiment har andet end møbler, bliver, ifølge planloven, betegnet som udvalgsvarer og bliver derfor i denne detailhandelsanalyse betragtet som boligudstyr. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen opdelt på følgende 5 områder: 1. Haderslev byområde 2. Haderslev by i øvrigt 3. Vojens by 4. Gram by 5. Landområder 18

19 Detailhandelen i Haderslev kommune Antal butikker Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det ses af tabellen, er de 129 eller 50 % - af kommunens butikker lokaliseret i Haderslev byområde, derudover findes der 25 butikker i Haderslev by i øvrigt, mens der findes 47 butikker i Vojens by og 23 butikker i Gram by. Der er endvidere en del butikker i landområdet. Ca. 75 % af butikkerne i Haderslev byområde er udvalgsvarebutikker. Dette er en relativt høj andel sammenlignet med kommunen i øvrigt og mange andre danske byer af en lignende størrelse. I hele Haderslev kommune betragtet under ét er andelen af udvalgsvarebutikker 63 %. Kommunens udvalgsvarebutikker fordeler sig relativt ligeligt mellem beklædning og boligudstyr, mens der er lidt færre butikker med øvrige udvalgsvarer. Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder Dagligvarer % Udvalgsvarer i alt % Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Haderslev byområde 32 34% 97 60% Haderslev by i øvrigt 11 13% 14 9% Vojens by 20 21% 27 17% Gram by 11 11% 12 7% Landområder 20 21% 11 7% Haderslev kommune i alt % %

20 Detailhandelen i Haderslev kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af områdernes butiksudbud har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt bu-tiks attraktion efter følgende skala: Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel : Meget høj 4: Høj Som det fremgår af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middel. De hø- 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav jeste gennemsnitlige attraktioner ses i netop byerne, mens den er lavere i landdistrikterne. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og bran- Sammenlignet med Kolding kommune og Aabenraa har både Haderslev bymidte og kommunen i alt en højere gennemsnitlig attraktion. chen samt disponeringen af arealerne. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Haderslev byområde 3,4 3,2 3,2 3,4 3,1 3,3 2. Haderslev by i øvrigt 3,1 3,6-3,5 3,8 3,4 3. Vojens by 3,1 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 4. Gram by 3,2 2,4 * 2,4 * 2,8 5. Landområder 2,7 2,2-2,2 2,2 2,5 Haderslev kommune i alt 3,1 3,1 3,2 3,1 3,1 3,1 Kolding kommune i alt 2,9 3,0 3,0 Aabenraa kommune i alt 2,7 2,7 2,7 * kan af anonymitetshensyn ikke vises 20

21 Detailhandelen i Haderslev kommune Som det ligeledes fremgår af tabel 2.2, er der færrest udsving i relation til dagligvarebutikkernes gennemsnitlige attraktion. Dette skyldes, at dagligvarehandelen er præget af relativt mange velkendte kædekoncepter af en vis standard i såvel de større byer som i landdistrikterne. De gennemsnitlige attraktioner afspejler en vis spredning. I figurerne 2.1 og 2.2 ses attraktionens spredning for hhv. Haderslev byområde og hele Haderslev kommune betragtet under ét. Som det fremgår af figur 2.1, fordeler alle butikkernes attraktion i Haderslev byområde sig således, at omkring 53% har en middel attraktion, mens 35% har en høj eller meget høj attraktion. 12% har en lav eller meget lav attraktion. Figur 2.1 Attraktionens spredning i % i Haderslev byområde for dagligvarer og udvalgsvarer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2% Meget lav 19% 53% 30% 5% Lav Middel Høj Meget høj Haderslev by Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Haderslev kommune i alt for både dagligvarer og udvalgsvarer Fordelingen i Haderslev kommune betragtet 60% under ét varierer umiddelbart ikke stort fra Haderslev byområde, men der er dog en noget 50% 45% højere andel af butikker med en lav eller meget 40% lav attraktion. 30% 20% 19% 23% 10% 10% 3% 0% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Haderslev kommune 21

22 Detailhandelen i Haderslev kommune vigtigt at have en række specielle butikker som ikke findes andre steder og som har en ekstra god service eller specielle varer/god service som kunderne er villige til at køre langt efter. Andelen af kædebutikker er meget ensartet, hvad enten man betragter Haderslev byområde eller kommunen under ét. Figur 2.3 Kædeandel i Haderslev byområde 11% 53% Frivillig Kapital 36% Uafhængig Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes eller et lokalcenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Der opereres med to kædebegreber; kapitalkæde og frivillig kæde. En kapital kæde er defineret som en sammenslutning af butikker, som har samme synlige ejer og består af mindst 4 butikker. En kapitalkæde kan enten består af egentlige kædebutikker eller af franchaisebutikker (butikker indrettet efter et kædekoncept men bestyret selvstændigt). En frivillig kæde består typisk af et indkøbs- og markedsføringsamarbejde, hvor butikkerne markedsføres under samme navn. I figur 2.3 til 2.5 er illustreret, hvorledes kæde- Figur 2.4 Kædeandel i Vojens by 19% fordelingen er i Haderslev byområde, Vojens by og Haderslev kommune i alt. 54% 27% Frivillig Kapital Uafhængig Andelen af butikker, der enten er en del af en frivillig eller kapitalkæde, er lidt under 50% i såvel Haderslev byområde og Vojens by som i kommunen i alt. Det er en lidt lavere andel end normen, sammenligneligt med udbudspunkter og kommuner af en tilsvarende størrelse. Det Figur 2.5 Kædeandel i Haderslev kommune 14% Frivillig Kapital 53% 33% Uafhængig er vigtigt at et udbudspunkt har en høj andel af kædebutikker, men omvendt er det ligeledes 22

23 Detailhandelen i Haderslev kommune Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lagerog personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Haderslev kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Det samlede bruttoareal i Haderslev kommune er ca m 2, hvoraf de ca m 2 (eller ca. 56 %) er udvalgsvarebutikker. Det er i Haderslev byområde, det største bruttoareal til detailhandel findes. Ca. 43 % af kommunens samlede bruttoareal findes i Haderslev byområde. Over halvdelen af kommunens bruttoareal anvendes til udvalgsvarebutikker især boligudstyrsbutikkerne råder over relativt meget areal, da over halvdelen af udvalgsvarebutikkernes bruttoareal findes i boligudstyrsbutikkerne. Næst efter Haderslev byområde er det i Vojens by og Haderslev by i øvrigt der findes de største bruttoarealer. Desuden er det tydeligt, at udvalgsvarebutikkernes samlede bruttoareal generelt er meget begrænset i Gram by og i landområderne uden for byerne. Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder (m 2 ) Dagligvarer % Udvalgsvarer i alt % Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Haderslev byområde % % Haderslev by i øvrigt % % Vojens by % % Gram by % % Landområder % % Haderslev Kommune i alt

24 Detailhandelen i Haderslev kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2007 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omkring 10% af butikkerne har ikke ønsket at oplyse omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan omsætningen ikke vises for alle branchegrupper i alle områder. Som det ses af tabel 2.4 ligger den samlede omsætning på ca. 2,3 mia. kr. i Haderslev kommune betragtet under ét. En væsentlig del af detailhandelsomsætningen sker i Haderslev byområde, hvor butikkerne omsatte for i alt knap mio. kr. i Ca. 55% af udvalgsvareomsætningen sker i Haderslev byområde, mens Vojens by og Haderslev by i øvrigt hver står for ca. 20 %. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Tabel 2.4 Omsætning i 2007 fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer % Udvalgsvarer i alt % Detailhandel i alt 6. Haderslev byområde % % Haderslev by i øvrigt % % Vojens by % % Gram by 99 9% 31 3% Landområder % 30 3% 157 Haderslev Kommune i alt

25 Detailhandelen i Haderslev kommune Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, som har butikslokale under tag. Der er her tale om butikker der forhandler møbler, planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere, herudover forhandlere af byggeartikler, planteskoler og en enkelt forhandler af både. Tabel 2.5 Særlig pladskrævende butikker i Haderslev kommune Areal, Antal m 2 Bilforhandlere Byggemarkeder og -materialer Planteskoler Både Haderslev Kom. i alt Møbelbutikkerne er medtaget under boligudstyr, idet disse også sælger andre udvalgsvarer, som f.eks. billeder og andre ting til boligen og dermed bliver kategoriseret som udvalgsvarebutikker og ikke særligt pladskrævende. I kommunen er der i alt 31 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på knap m 2. 25

26 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Haderslev kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Haderslev kommune er opdelt på mindre områder. Opdelingen er sket efter de gamle kommunegrænser. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Befolknings og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet for de fem tidligere kommuner eller dele heraf, der nu udgør Haderslev kommune. Som det ses af figuren, bor der ca personer i den tidligere Haderslev kommune (herefter benævnt Haderslev), mens der bor knap personer i den tidligere Vojens kommune (herefter benævnt Vojens). I den tidligere Gram kommune (herefter benævnt Gram) bor der ca personer og i delene af tidligere Christiansfeld og Nr. Rangstrup kommuner (herefter benævnt Christiansfeld og Nr. Rangstrup) bor hhv. knap og knap personer. Haderslev kommune har bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontåret

27 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.1 Udvikling i folketal frem mod 2020 Folketallet i hele Haderslev kommune ventes at falde med ca. 700 personer frem mod Der forventes fald i alle 5 områder størst i Bevtoft og i de tre nordlige sogne hvor der ventes et fald på 6-8%. Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Haderslev kommune ligger på kr., hvilket er over landsgennemsnittet på ca kr. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Haderslev kommune er ca. 2,19 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2007 og 2020 beregnet. 27

28 Befolknings- og forbrugsforhold Dagligvareforbruget hos borgerne i Haderslev kommune ses i figur 3.2. Som det ses, er dagligvareforbruget i Haderslev beregnet til ca. 683 mio. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med ca. 2 % til 698 mio. kr. i Den begrænsede vækst skyldes dels det faldende befolkningstal, dels forventningen om en afdæmpet stigning i forbruget pr. person. I Vojens ventes forbruget af dagligvarer at stige fra 355 mio. kr. til 362 mio. kr. i 2020, svarende til 2%. I de øvrige områder ventes et stagnerende eller faldende forbrug som følge af bl.a. faldende befolkningstal. I Haderslev kommune betragtet under ét er dagligvareforbruget for 2007 beregnet til godt 1,2 mia. kr., hvilket ventes at være steget med 20 mio. kr. i 2020 svarende til en stigning på 2%. Af figur 3.3 ses forbruget af udvalgsvarer i de fem områder. Forbruget af udvalgsvarer ligger lidt højere end ved dagligvarer, ligesom den procentvise vækst i det årlige forbrug er højere. Således ligger forbruget i Haderslev kommune på knap 1,3 mia. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med knap 15 % til knap 1,5 mia. kr. i Figur 3.2 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 28

29 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 29

30 Handelsbalance og opland 4. Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Haderslev kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Handelsbalancen afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Haderslev kommune. Handelsbalance Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt både køber færre dagligvarer og udvalgsvarer i butikkerne i Haderslev kommune, end forbrugere fra Haderslev kommune køber dagligvarer ind i butikker uden for kommunen. Inden for dagligvarer skal forklaringen findes i især 2 forhold. Dels køber mange forbrugere i Haderslev kommune en del dagligvarer syd for den dansk-tyske grænse, dels er der nogle forbrugere i Haderslev kommune der, når de besøger Kolding og især Kolding Storcenter køber en række dagligvarer i eksempelvis Bilka. For så vidt angår udvalgsvarer, er det især Kolding Storcenter og den store koncentration omkring Kolding Storcenter, der trækker kunder fra Haderslev kommune. I hele Haderslev kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 93 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 88 %. Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Haderslev kommune i 2007 i mio. kr. inkl. moms Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Haderslev kommune

31 Handelsbalance og opland Opland På baggrund af de foreliggende oplysninger er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Haderslev kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt turister. På udvalgsvareområdet er det vor vurdering, at omkring 5 % af omsætningen kommer fra forbrugere bosat uden for Haderslev kommune. Turister og andre tilfældigt besøgende bidrager til størstedelen af denne andel. Det er vor vurdering, at maksimalt 10 % af omsætningen i dagligvarebutikkerne kommer fra forbrugere uden for Haderslev kommune, primært turister. 31

32 Bymidteafgrænsning 5. Bymidteafgrænsning af hovedbyer i Haderslev kommune Baggrund og metode Som et led i analysen af detailhandelen i Haderslev kommune, har ICP foretaget en afgrænsning af bymidterne i kommunen. Dette er sket via anvendelse af den statistiske metode beskrevet i Bekendtgørelse 1093, 28. september Det er kun i byer med mere end m 2 detailhandel denne metode finder anvendelse. Metoden fungerer således, at der med baggrund i et udtræk fra CVR indhentes branchekode og adresser på de produktionsenheder, der har adresse i et givent område. Der er 8 hovedafdelinger, som kort kan beskrives som følger: 1. Detailhandel m.v. 2. Hoteller, restauranter m.v. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring m.v. 5. Forretningsservice m.v. 6. Offentlig adm. m.v. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur m.v. Ved hjælp af GIS-programmet MapInfo er alle virksomheder, der falder ind under ovenstående definitioner, stadfæstet i en database, som igen er illustreret grafisk på et kort. Enhederne er illustreret med 8 forskellige farver, én for hver af de respektive grupper. Dernæst er der omkring hver enkelt funktion oprettet en bufferzone med en 25 m. radius. Hvor der er overlap mellem disse cirkler, dannes samlede områder, hvor der er mulige bymidter. Enhederne med de tilhørende bufferzoner er gengivet i separate figurer; én for hver by. Følgende skal dog være opfyldt for at danne en bymidte: 1. Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper. 2. Bymidten skal rumme mindst 2 enheder fra hovedgruppe Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra hovedgruppe 6, 7 eller 8. Til de bymidter, der findes via ovenstående metodik, tilføres en randzone med 100 meter radius. Resultatet er nu én eller flere bymidter. 32

33 Bymidteafgrænsning Det er muligt at sammenholde de bymidter, der er fundet med statistisk afgrænsning, med de eksisterende bymidteafgrænsninger. Dermed vil man have 2 lag, hvorfra man hvis det ønskes kan lade den nye bymidteafgrænsning udspringe fra det område, som minimum ét af lagene dækker. Denne øvelse kan let gennemføres, men er ikke gennemført i denne opgave. Haderslev kommune Ovenstående metode er anvendt i relation til de større byer i Haderslev kommune. I det følgende præsenteres den statistiske bymidteafgrænsning for hver bymidte, ligesom der knyttes en række kommentarer her til. Haderslev by I figur 5.1 ses den fremkomne afgrænsning af Haderslev bymidte. De 8 branchegrupper ses af tegnforklaringen. De hvide zoner om hver enkelt af de farvede enheder, er den 25 m. radius, som hver enhed tillægges. Det rødstribede område er den 100 m. randzone, som er tillagt de enheder, der overlapper og derudover opfylder kriterierne (se endvidere foregående side). Figur 5.1 Haderslev bymidte afgrænset 33

34 Bymidteafgrænsning Som det ses af figur 5.1, udspringer bymidten især af de mange funktioner beliggende i Storegade, Nørregade, Bispegade og Apotekergade. I den sydlige del tilfører funktionerne i bl.a. Badstuegade og ved Klingbjerg bymidten størrelse. Det er også i dette område, at en række funktioner beliggende på/ved Naffet lige netop ikke kan tillægges bymidten grundet manglende overlap mellem deres 25 m. radiuszoner. I den nordvestlige del af byen øges bymidtens bredde også i kraft af funktioner beliggende i spændet mellem Nørregade og Teaterstien samt Bygnaf. Vojens I figur 5.2 ses den fremkomne afgrænsning af Vojens bymidte. Som det ses af figuren, er det muligt at danne to separate bymidter i Vojens én på hver side af banen. Det er ikke efterprøvet om der er de påkrævede m 2 bruttoareal detailhandel i de to bymidter. En by som Vojens må kun have én bymidte, hvorfor man ved at sammenholde de to bymidter med den nuværende bymidteafgrænsning kan se om denne kan udvides. Figur 5.2 Vojens bymidte afgrænset 34

35 Bymidteafgrænsning Den største dannede bymidte (vest for banen) udspringer især af funktionerne på Vestergade og Elmegade, mens den østlige bymidte er centreret omkring Østergade. Figur 5.3 viser et kortudsnit af området omkring Rådhuscentret, hvor bl.a. Kvickly og Fakta ligger. Her kan dog ikke afgrænses en bymidte efter den statistiske metode, da der er for få funktioner repræsenteret i klyngen af overlappende funktioner. Gram Som det ses af figur 5.4, kan der ikke dannes en bymidte i Gram efter den statistiske metode. I de områder, hvor der er overlap mellem et antal funktioner, er der enten for få branchegrupper repræsenteret (mindre end 4 forskellige) eller også mangler der repræsentation af enten branchegruppe 6, 7 eller 8. Figur 5.3 Vojens ved Rådhuscentret 35

36 Bymidteafgrænsning Figur 5.4 Gram 36

37 Tendenser 6. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som vurderes at ville påvirke udviklingen i de kommende år også i Haderslev kommune. Nogle af de faktorer, som har væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil ske en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. 37

38 Tendenser Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 29,8 mio. kr. inkl. moms (2008), holde åbent på søn- og helligdage. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 21 søndage om året. Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog stadig, at der gives butikkerne mulighed for Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. 38

39 Tendenser En yderligere liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de dagligvarebutikker, der har kunnet holde åbent om søndagen pga. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne og markedsføre åbningstiderne. E-handel og postordre Handel over internettet har igennem de senere år været stigende. Internettet har opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder som bankvirksomhed, handel med rejser m.v. Der findes ikke statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Nethandlens brancheorganisationer har heller ikke noget klart billede af den del af nethandelen, der alene omfatter detailhandelsvarer. Samlet set vurderes det, at nethandel og postordre med detailhandelsrelaterede varer udgør omkring 5-10% af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, der i 2007 udgjorde omkring 220 mia. kr. inkl. moms. Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som e-handel vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8-10 år. 39

40 Tendenser Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Denne ændring er dog blevet revideret ved lovændringer i 2002 og senest i juli Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav. Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere. Den seneste ændring har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Hertil kan lægges 200 m 2 til personalefaciliteter. Der kan i byer med mere end indbyggere planlægges for udvalgsvarebutikker større end m 2 i bymidterne, dog max. 3 stk. i hver planperiode. Bymidterne defineres ved hjælp af en matematisk model. I byer med indbyggere kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal på indtil m 2. I byer med mere end indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoareal til butikker. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave 40

41 Tendenser prisniveau, opnået en omsætning på 30 % af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. 41

42 Tendenser Lavprisvarehuse Danmarks eneste lavrisvarehuskoncept er Bilka. Der er de senere år etableret 3 Bilka-varehuse i henholdsvis Viborg, Horsens og shoppingcentret Field s i Ørestaden. Regler om en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker begrænser dog etableringen af egentlige nye lavprisvarehuse. Specialbutikkerne vil kræve et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommune-centre/bydelscentre. Specialbutikkerne har også vanskeligheder med at betale omkostningerne ved en beliggenhed i butikscentre, hvor de kunne drage fordel af den store kundestrøm, som centrenes øvrige butikker skaber. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se, at der vil opstå nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne. Dette vil primært ske i de større byer. Tankstationer/kiosker Fødevarespecialbutikker I den stærke priskonkurrence, som må forventes at gøre sig gældende i de kommende år, vil antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. blive kraftigt reduceret. I de større dagligvarebutikker vil der i stadigt stigende omfang blive etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet. I især de mindre byer udgør tankstationerne en væsentlig del af dagligvareforsyningen. Det ventes, at denne udvikling vil fortsætte bl.a. via etablering af profilerede kæder på området. Omvendt vil en yderligere liberalisering af lov om butikstid kunne bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan gen- 42

43 Tendenser vinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne. m 2, vil dog begrænse udbredelsen af en række nye storbutikskoncepter. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Ser man på forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik udgør det beløb som forbrugerne anvender til udespisning inkl. køb i kantine 15-20% af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er 50%. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Udvalgsvaresektoren Profilering Der vil ske en skarpere profilering af den enkelte butik/kæde, bl.a. som grundlag for at kunne udnytte bestemte dele af markedet, ved at rette sit vareudvalg eller sin forretningsform mod bestemte kundegrupper/forbrugssituationer. Også inden for udvalgsvaresektoren vil priskonkurrencen blive forstærket. Nogle detailhandelsvirksomheder vil satse på en udstrakt specialisering af deres udbud, mens andre f.eks. vil koncentrere deres vare-sortiment på relativt få varegrupper/varianter, for at kunne holde deres omkostningsniveau nede. I denne sammenhæng vil store lavprisbutikker i forskellige brancher vinde frem. Butiksstørrelse Generelt vil udvalgsvarebutikkerne blive større. De meget store butikker vil i deres beliggenhedsvalg i stor udstrækning være uafhængige af en placering sammen med andre butikker. Planloven, hvor der er sat en generel arealgrænse for udvalgsvarebutikker på

44 Tendenser og Imerco blevet opkøbt af kapitalfonde og omdannet til kapitalkæder. Lokalisering af udvalgsvarebutikker Da forbrugerne er mere frit stillet med hensyn til, hvornår de foretager deres udvalgsvarekøb, er udvalgsvarebutikker af langt mindre betydning i det samlede servicebillede end dagligvarebutikker. Beliggenheden af udvalgsvarebutikkerne i forhold til forbrugernes bopæl, er derfor ikke af så stor betydning som for dagligvarebutikkernes vedkommende. Kædedannelse Kædevirksomheder både kapitalkæder som er centralt ejede og drevet og frivillige kæder og indkøbssamarbejder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring, for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Inden for de seneste par år, er nogle frivillige kæder bl.a. Matas, Tøjeksperten, Biva Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed, størrelse af butikkerne og organisationsform. Styrken af disse tendenser vil dog variere mellem hovedgrupper af brancher og butikstyper og dermed få betydning for detailhandelens beliggenhedsvalg. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. 44

45 Tendenser (f.eks. sammenlignelige mærkevarer), vil i større udstrækning kunne drives i mindre detailhandelskoncentrationer på kommune- og bydelscenterniveauet. På investorsiden vil forhold som en øget kædedannelse og etablering af udenlandske detailvirksomheder være af stor betydning for lokaliseringen og trække investeringerne mod de større centre. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større centre. I de øvrige udvalgsvarebrancher vil især de mest specialiserede brancher søge en beliggenhed i de større centre. Butikker i de brancher, hvor udvalgspræget er mindre, eller brancher, som udbyder relativt standardiserede udvalgsvarer Der vil fortsat blive etableret storbutikker inden for en række udvalgsvarebrancher, f.eks. radio/tv/ elektronik, autoudstyr, tæpper og hårde hvidevarer. Fremadrettet skal udviklingen, for så vidt angår disse butikstyper, foregå i bymidterne. Generelt må butikkerne ikke være større end m 2. I byer med mere end indbyggere, kan der desuden etableres 3 udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidterne i hver 4-årig planperiode. Udbygningen i byernes udkant, vil kun kunne fortsætte, hvor gamle lokalplaner åbner mulighed herfor samt i aflastningscentrene i Århus og København. Hvad angår køkkener er der de seneste 5-10 år sket en markant vækst i salget. 45

46 Tendenser Væksten har været drevet af det generelle økonomiske opsving samt af muligheden for låneomlægning og belåning af friværdier betinget af de stigende boligpriser. Køkkenbutikkerne er størrelsesmæssigt op til m 2, men de fleste er dog under 700 m 2. Det er vort indtryk, at der de seneste år er etableret en del butikker. Dette er sket i kraft af et bredere udbud inden for området. Butikkerne er meget beliggenhedsorienterede og betjener typisk et meget stort område. Butikkerne placerer sig gerne sammen med andre køkkenbutikker. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Denne kategori er i dag udtømmende defineret i Planloven som butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler. I tømmerhandler, kan der tilknyttes et byggemarked på max m 2. Kommunerne afgør størrelsen og beliggenheden af disse butikstyper, dog med særlige regler for placering af møbelbutikker. Møbelbutikker skal som udgangspunkt placeres i bymidten, subsidiært i bydelscentre, dog kan kommunerne placere møbelbutikker i områder, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. Dette kræver en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten/bydelscentre ikke lader sig gøre. Bilforhandlere Der er i de seneste 15 år sket store omvæltninger i bilforhandlerbranchen. Koncentrationstendenserne har slået igennem på flere planer. Geografisk samler forhandlerne sig i klynger. Det har vist sig, at der er stor synergieffekt ved at placere sig sammen med andre forhandlere. På den måde synes udbuddet større og forbrugerne vil, når de besøger disse udbud, let kunne bevæge sig mellem forhandlerne. Et eksempel på dette er Bilbyen Silkeborg DAF (Danmarks Automobilforhandler Forening) der generelt organiserer de større forhandlere, har i dag ca. 600 forhandlere med ca udsalgssteder. Dette tal forventer DAF vil være nogenlunde uforandret over de nærmeste år. Antallet af forhandlere og udsalgssteder er generelt faldet med mere end 30% over de sidste 10 år. Udviklingen er bl.a. slået igennem, hvor der før i en del byer lå 2 forhandlere, der førte mærker fra samme fabriks- og distri- 46

47 Tendenser butionsfusionerede virksomhed. I dag er der næsten i alle byer kun én forhandler af et bestemt mærke, hvor mange samtidig har flere mærker i samme butik. Udviklingen går samtidig imod, at nyproducerede biler skal serviceres væsentligt mindre ca. kun halvt så ofte som hidtil. Dette betyder dels, at de arealer der disponeres til værksteder bliver mindre, dels at en væsentlig del af omsætningen forsvinder i de udsalgssteder, der har tilknyttet værksted. Det er vor vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en etablering af forhandlere, der udelukkende sælger brugte biler, som vil afføde et behov for omdannelse og nybyggeri til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer. Byggemarkeder og møbelbutikker Generelt er der på landsplan en overkapacitet i denne branche. Udviklingen er præget dels af brancheglidning dels af behovet for gode placeringer, gerne sammen med andre butikker. Sortimentet udvides i disse år i byggemarkederne til også at omfatte cykler, møbler, lamper, et egentlig farvehandelssortiment samt lejlighedsvis en lang række varer i øvrigt f.eks. standardiseret beklædning. Arealbehovet går for tiden i 2 retninger. Jem & Fix, der stort set alene har egentlige byggemarkedsartikler og blot bruger et areal på ca m 2 og i den anden ende af skalaen Bauhaus, som med sine største butikker i bl.a. Herning, Holbæk og Randers, har et areal omkring m 2. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker. Stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, selvom de største ikke på samme måde som de mindre er afhængig af beliggenheden sammen med andre. Et discountbyggemarked som f.eks. Jem & Fix vil i høj grad være afhængig af placering sammen med andre. De vil derfor søge en placering sammen med andre byggemarkeder eller udvalgsvarebutikker. Da deres arealkrav er maksimalt m 2, kan etableringer tættere på bymidten også komme på tale. Hvad angår møbelbutikker vurderes det, at udviklingen går i retning af skarpere koncepter. De store koncepter vil blive endnu større m 2 (IdéMøbler) og omkring m 2 (Ikea Aalborg, Odense og Århus) mens butikker som f.eks. BIVA etablerer butikker i størrelsesordenen m 2. De store vil som f.eks. Ikea inddrage flere brancheområder i deres sortiment og vil derfor i nogle tilfælde i højere grad blive 47

48 Tendenser boligindretningsbutikker end egentlige møbelbutikker. De allerstørste butikker vil i mindre udstrækning have brug for at ligge sammen med andre butikker, men deres krav til synlighed og tilgængelighed med bil og offentlige transportmidler vil være stigende. 48

49 Bilag 1 ICP s branchefortegnelse og gruppering

50 1. DAGLIGVARER Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et salgsareal på mindst 400 m 2 hvor non-food-varer som hovedregel udgør mindre end 20% af detailomsætningen Discountbutikker Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

51 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

52 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder *) Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) Kunsthandle og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Planteforhandlere og havecentre Antikvitetsforretninger Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale Køkkenbutikker *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

53 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmedeforretninger Guldsmede- og juvelerforretninger Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-, lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde) Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger, detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med video- og computerspil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

54 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6