Greve kommune. Detailhandelsanalyse
|
|
- Laura Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance Den fremtidige konkurrencesituation 41 Bilag 1: Branchefortegnelse
3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Greve Kommune blevet bedt om at udarbejde en detailhandelsanalyse. Analysen kortlægger bl.a. de aktuelle forhold inden for detailhandelen i kommunen. Herudover beskrives udviklingsmulighederne for centerdannelserne i kommunen samt hvad behovet for areal til dagligvarer og udvalgsvarer vil være frem til Endelige vurderes, det hvorledes butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper mest hensigtsmæssigt placeres. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort bruttoareal og omsætning i 2006 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Bruttoarealet anvendes primært til planlægningsmæssige forhold. Nuværende detailhandel I Greve kommune var der ultimo 2007 knap 150 butikker med et samlet bruttoareal på ca m 2 og en omsætning i 2006 på ca. 2,6 mia. kr. inkl. moms. I det regionale center Hundige Storcenter er der 36 butikker. I den forbindelse skal det præciseres, at centret undergår en omfattende renovering og man derfor midlertidigt har lukket et stort antal butikker. Således er nærværende tal udtryk for det antal butikker og m 2 der er aktive p.t. mens omsætningen fra 2006 indeholder et skøn over den omsætning, der var i de nu midlertidigt lukkede butikker i Af anonymitetshensyn kan omsætningen i Hundige Storcenter af diskretionshensyn ikke oplyses. Dog kan publikationen Danmarks største Butikscentre oplyse, at omsætningen i centret i 2006 var ca. 1,8 mia. incl. moms. Således udgør centrets omsætning ca. 70% af den samlede omsætning i kommunen. Omkring 20% af butikkerne i kommunen og 12% af omsætningen ligger i bydelscentret Greve Midtby Center, mens der er 12 butikker i bydelscentret Tune Center, der i 2006 havde en omsætning på 114 mio. kr. incl. moms, hvilket svarer til ca. 4% af den samlede omsætning. 3
4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Lokalcentrene i Greve kommune: Mosede Center, Eriksmindecentret, Egedalscenteret og Ræveholmcentret består primært af en enkelt discountbutik samt en række servicefunktioner. Her kan omsætningen ikke oplyses på grund af diskretionshensyn, men bruttoarealet i lokalcentrene udgør ca. 5% af det samlede salgsareal. Forbrug Det potentielle forbrug hos borgerne i Greve kommune var i 2006 godt 2,4 mia. kr. incl. moms fordelt med knap 1,1 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,25 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede detailhandelsforbrug i Greve kommune forventes kun at stige omkring med ca. 7% i perioden 2006 til Denne relativt begrænsede stigning skal ses i lyset af forventningen om, at befolkningstallet vil falde med ca personer frem til ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2017 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,75% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Inden for de seneste 5-7 år, har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. Vi lægger i vore beregninger dog vægt på, at fremskrivningerne med nogenlunde sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i vore forventninger til det fremtidige forbrug. Handelsbalance Der var indenfor dagligvareområdet et forhold mellem omsætning og forbrug på 111% i Greve kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 105%. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i butikkerne i Greve, end forbrugere fra Greve kommune køber ind i butikker uden for kommunen. Tallene tyder på et vist regionalt opland. I forhold til opgørelsen fra 2004, der beskrev omsætning og forbrugsforholdene i 2003, er der inden for både dagligvarer og udvalgsvarer sket et mindre fald. Dette kan tages som udtryk for, at de regionale centre Field s, Fisketorvet og Københavns City i større omfang har fået fat i kunderne i eksempelvis Hundige Storcenters opland. Konkurrenceforhold Udvidelsen af Hundige Storcenter kan ses i lyset af ovennævnte udvikling. Udvidelsen sker for at opgradere centret til et moderne regionalt center, der kan tage 4
5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger kampen op med især Fisketorvet og Field s men naturligvis også City 2, der står umiddelbart over for en gennemgribende renovering i Desuden udvider Ro s Torv i Roskilde for tiden med ca m 2, der står klar i 2008 og der er planer for en udbygning i Køge bymidte med godt m 2. Generelt set skal man være opmærksom på, at kunderne i større og større udtrækning er villige til at køre længere for at få et varieret og bredt udbud, specielt af udvalgsvarer og derfor må det forventes, at konkurrencen mellem de forskellige udbudspunkter i fremtiden bliver skærpet væsentligt. For at detailhandelen i Greve kommune også i fremtiden skal bevare sin status, er det derfor vigtigt, at kommunen fortsat støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer, mens detailhandelen selv har et ansvar for fortsat at investere i butikkerne. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det markedsmæssige arealbehov til detailhandel frem til 2017 Frem til 2017 ventes det, at forbruget i Greve kommune vil stige med ca. 4% for dagligvarer og ca. 10% for udvalgsvarer. En arealramme for nyt butiksareal bør styres af en forbrugsberegning samt af ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet, ligesom det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Greve kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Konkurrencesituationen er som nævnt blevet skærpet væsentligt ikke mindst efter Field s åbnede i foråret 2004 og en række af de øvrige butikscentre har gennemgået udvidelser og renoveringer. Den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig efterspørger kunderne et større og mere varieret udbud. Dette kombineret med at Hundige Storcenter udvides med ca m 2 stort set alene til udvalgsvarer, betyder, at Hundige Storcenter i fremtiden vil få en øget betydning specielt indenfor udvalgsvarerne i markedsområdet. 5
6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Greve kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige ved Hundige Storcenter, samt til dels Greve Midtbycenter og Tune Center. For så vidt angår lokalcentrene, bør der her kun udlægges arealer til dagligvarer. I den forbindelse, er det vor vurdering, at der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Arealer til butiksformål skal udlægges, så det sikres, at der kan ske en løbende tilpasning af butiksstrukturen. En tilpasning, der sikrer, at man har mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil være efterspørgsel på areal fra både discountsektoren, supermarkedssektoren samt fra varehuskoncepter. For så vidt angår supermarkedssektoren, er denne, efter en lang periode med relativt få etableringer, igen aktivt søgende. Forbrugerne ønsker et bredere udvalg og et dybere sortiment inden for ferskvarer og specialvarer. Dette kan discountbutikkerne ikke med den størrelse, de har til rådighed og de driftsmæssige begrænsninger, der ligger i selve discountkonceptet. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels skal det sikre, at især Hundige Storcenter, men også Greve Midtby Center og Tune Center kan udvikle sig organisk. I tabel 1.1 vises, hvad rammen for nyt butiksareal bør være frem til Rammen indeholder generelt de eventuelle restrummeligheder. For så vidt angår Hundige Storcenter, lægges det til grund for vore vurderinger, at centret udvides. De foreslåede arealrammer skal således ses under forudsætning af et udvidet Hundige Storcenter. Det er vor vurdering, at der frem til 2017 bør udlægges ca m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer i Greve Kommune. 6
7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der er i ovenstående tale om et samlet bruttoareal til alle typer af udvalgsvarer og der er ikke i beregningen taget stilling til den nærmere lokalisering af de nye arealudlæg. Det er vor vurdering, at arealudlæggene bør placeres indenfor den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandelen. Arealudlæg i Greve kommune til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. I dag er der 13 butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i Greve kommune. Disse er typisk beliggende i industrikvartererne i kommunen en del langs Køge Bugt Motorvejen Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år, er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Der er et andet indkøbsmønster for særligt arealkrævende varer som biler og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er typisk langt mere determinerede i købssituationen af disse langvarige forbrugsgoder, ligesom langt de fleste kunder kommer i bil. Det er dog vor vurdering, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er det ikke et markedsmæssigt krav, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper. Hvad angår de øvrige brancheområder inden for butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper samt store udvalgsvarebutikker, ser man i dag i større og større omfang, at disse placerer sig i koncentrationer. Det forventes, at udviklingen i møbelbranchen går i retning af skarpere koncepter og større butikker. Greve kommune har på nuværende tidspunkt ingen større møbelbutikker. På trods heraf kan det ikke udelukkes, at der vil være basis for etablering af en større møbelbutik i Greve kommune. Indenfor byggemarkeder, ventes det at udviklingen vil gå i 2 retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på m 2 (Jem & Fix), andre som Bauhaus vil søge arealer omkring m 2. 7
8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis fleksibilitet i nyudlægget. Hvad der ydermere gør udlægget vanskeligt, er, at der formelt ingen øvre grænse er for de enkelte enheders størrelse. Det er vor vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper skal være m 2 i perioden frem til Denne vurdering ligger væsentligt over vor anbefaling fra Grunden til dette er dels, at der ikke længere er nogen øvre størrelsesmæssig grænse for de enkelte butikker, dels at interessen for lokaliseringer tæt ved motorvejen er steget markant. De særligt arealkrævende butikker ligger i dag spredt i kommunen. Det er vor anbefaling, at det fremtidige udlæg dels placeres i Tværhøjgård ved motorvejsafkørsel 28, hvor der nu er starten på en koncentration dels placeres langs Køge Bugt Motorvejen. Begge områder er karakteriseret ved god trafikal tilgængelighed. Udviklings- og udbygningsmuligheder i centrene Hundige Storcenter Hundige Center Vest (Hundige Storcenter) fungerer i dag som regionalt center. Denne funktion har det i højere grad i kraft af Bilka end i kraft af sit butiksmix. Centret udvides p.t. med ca m 2, og vil på den måde blive ét af Danmarks største butikscentre. Ligeledes vil udbygningen sikre, at centret især inden for beklædning vil blive opgraderet, og på den måde udfylde sin rolle som egentligt regionalt center. Et regionalt center kendetegnes ved det både brede og dybe butiksmix ofte med en stor grad af specialisering. D.v.s. at der er flere butikker, der dækker samme vareområde og derved giver forbrugerne et valg mellem forskellige varer i forskellige kvaliteter og priser. Hundige Center Øst har ikke på nuværende tidspunkt detailhandel. Det er vor vurdering, at udbygningen ikke vil få væsentlige konsekvenser for den eksisterende detailhandelsstruktur i kommunen. Centret har allerede i dag en størrelse, der betyder, at det overordnet betjener hele kommunen. Der er således allerede i dag en overgrænse for, hvad der detailhandelsmæssigt vil kunne lade sig 8
9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger gøre i eksempelvis Greve Midtby Center og ved Karlslunde Station. Desuden er det væsentligt at nævne, at Hundige bymidte er blevet udpeget i det forslag til Landsplandirektiv, benævnt Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningscentre mv. til detailhandel for hovedstadsområdet, som et af de 8 butiksområder i Københavnsområdet, hvor der må planlægges for op til 3 udvalgsvarebutikker større end m 2 hvert 4. år. I Greve Midtby Center er Føtex ankerbutik. Desuden er der et par attraktive, større dagligvarebutikker i øvrigt. Centret kunne tilføres en række butikker, der fører et relativt standardiseret varesortiment. Dette kan f.eks. være 1-2 damebeklædningsbutikker, en butik for isenkram og gaveartikler, en skobutik mere samt en farve- og tapetbutik. Der er ingen øvre grænse for disse butikkers størrelse. I Hundige bymidte kan der således etableres store udvalgsvarebutikker, som en lang række af de omkringliggende kommuner ikke har mulighed for at planlægge for. Greve Midtby Center Centret har i dag status af bydelscenter. Det er vanskeligt entydigt at definere, hvilke butikker der skal være i denne type center. Det er væsentligt, at der er en stærk ankerbutik, som regel en dagligvarebutik i form af et varehus, et supermarked eller en discountbutik, men det kan under de rigtige forhold også være en stor beklædningsbutik eller anden form for udvalgsvarebutik. Udvides Greve Midtby Center med eksempelvis m 2, vil dette ikke have nævneværdige konsekvenser for den øvrige detailhandel i kommunen. Kundeorienterede servicefunktioner som for eksempel flere caféer, restauranter, frisører, læge/tandlægeklinikker og motionscenter ville ligeledes være med til at styrke den daglige kundestrøm og kunne være med til øge opholdstiden i centret. Andre kulturelle funktioner som kulturhus og biograf ville ligeledes skabe liv til 9
10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger centret også om aftenen, når butikkerne er lukket. Disse funktioner ville øge kendskabet til Greve Midtby Center og dermed have en positiv effekt på detailhandelen. Tune Center Bydelscentret forsyner forbrugerne i Tune med primært dagligvarer. Der er 12 butikker i dag, hvoraf de 6 er dagligvarebutikker med Netto og SuperBest som de største. Udvalgsvaredetailhandelen fungerer på et relativt beskedent niveau. Det er vor vurdering, at centret alene kan udvikles, for så vidt angår dagligvarebutikker og at dette formentlig alene vil kunne ske med etablering af yderligere en discountbutik eller et supermarked. Karlslunde Station Der er her planlagt et bydelscenter med et samlet bruttoareal til detailhandel på m 2. En telefoninterviewanalyse gennemført i forbindelse med vor analyse fra 2004 af husstandene i Karlslunde viste, at forbrugerne er orienteret mod de større indkøbssteder ved køb af udvalgsvarer. Forbrugernes tiltagende krav om et stort vare- og butiksudbud ved køb af udvalgsvarer peger i samme retning. På baggrund heraf samt konkurrencesituationen i området i øvrigt anbefales, at detailhandelen ved Karlslunde Station skal være af mere lokal karakter og det vurderes ikke at være realistisk at placere udvalgsvarebutikker i større omfang i området. ICP anbefaler, at man giver mulighed for 1 2 større dagligvarebutikker samt en række mindre dagligvarebutikker samt eventuelt enkelte større udvalgsvarebutikker. Herudover skal man give mulighed for kundeorienterede servicefunktioner som kan støtte lokalcenterfunktionen for eksempel posthus, bibliotek, lægecenter, motionsklub samt apoteksudsalg og videoudlejning. Konsekvenserne af en bebyggelse ved Karlslunde Station vil være, at dagligvareomsætningen i Greve Midtbycenter, Ræveholmcentret/Karlslunde Strandvej, Egedalscentret, Mosede Center og Mosede Strandvej vil miste en omsætning, der stort set svarer til, hvad der kan realiseres i bebyggelsen ved Karlslunde Station. Der vil således i meget væsentligt omfang være tale om en omfordeling af dagligvareomsætninger i hele den sydlige og centrale del af kommunen. Det er vor vurdering, at ingen af de større butikker vil blive lukningstruede, men det vil betyde vanskeligere driftsforhold for disse butikker. 10
11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det er essentielt, at eventuel detailhandel ved Karlslunde Station/Langagergård placeres tæt på S-togsstationen, for at centeret skal fungere optimalt. Samtidig skal man sikre gode tilkørsels- og parkeringsforhold. Det er ligeledes vigtigt, at funktionerne i centret ligger så koncentreret som overhovedet muligt og at man skaber et naturligt kundeflow gennem hele bebyggelsen. Strandvejen Langs Strandvejen ligger der i dag butikker. Ser man på butikkernes betydning for borgernes forsyning med dagligvarer, er der tale om 3 discountbutikker, en Aldi i Ræveholmcentret, en Netto på Jerismosevej og en Aldi på Hundige Strandvej ved Gøgevej. Desuden etableres der en Rema 1000 ved siden af denne Aldi. Der er i øvrigt godt 10 mindre dagligvarebutikker herunder en række tankstationer. Udvalgsvaredetailhandelen er karakteriseret ved, at butikkerne enten er relativt små eller har et varesortiment og specialisering, der betyder, at de betjener et større område. Kommunen iøvrigt I Greve kommune er der flere steder ønsker om at etablere detailhandel uden for den etablerede centerstruktur. Det kan kun anbefales, at der uden for den etablerede detailhandelsstruktur (bortset fra Karlslunde Station) udlægges arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For så vidt angår udlæg til bilforhandlere, er det generelt også her væsentligt, at disse ligger sammen med andre bilforhandlere. Der er i dag ingen entydig koncentration af bilforhandlere i kommune. Det er derfor vor anbefaling, at man nøje bør overveje, hvor man kan give mulighed for en koncentration, der kan vokse i takt med behovet. Koncentrationen skal for at være attraktiv for operatørerne være let tilgængelig og have god synlighed. Da detailhandel med biler er meget mærkeorienteret, vil en koncentration i Greve kommune primært konkurrere med forhandlere med tilsvarende mærker i den sydlige og centrale del af Hovedstadsområdet. Det er vor vurdering, at man ikke bør åbne for en generel mulighed for en væsentlig forøgelse af arealerne til detailhandel. 11
12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Fremtidige arealudlæg i centrene På baggrund af det fremtidige markedsmæssige arealbehov til detailhandel i Greve kommune samt udviklingsmulighederne for de enkelte centerområder anbefaler ICP følgende fordeling af de maksimale nyudlæg. Det anbefales, at Hundige bymidte yderligere gives mulighed for at udbygge med m 2. Hertil kommer, at man skal overveje muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker med et areal på mere end m 2 pr. butik, som Landsplandi- Tabel 1.1 Forslag til arealudlæg til detailhandel fordelt på centerområder M 2 Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Hundige bymidte Greve Midtby Center Tune Center Karlslunde Center Eriksmindecenteret Egedalscenteret Mosede Center Ræveholmcenteret Tværhøjgård Strandvejen/komm. iø I alt
13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger rektivet Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningscentre mv. til detailhandel for hovedstadsområdet åbner op for. Det er vor vurdering, at man bør udnytte de fysiske muligheder i Hundige Vest inden man tager fat på at bygge i Øst. Skal Hundige Øst udbygges, skal det ske i én samlet udbygning, der har tilstrækkelig tyngde til at tiltrække kunder i tilstrækkeligt omfang. Lokalcentrene bør gives mulighed for at udvide deres dagligvarebutikker op til planlovens maksimale areal på m 2 for at sikre butikkernes øgede arealkrav i fremtiden. Af hensyn til centerstrukturen i kommunen bør der ikke udlægges arealer til detailhandelen udenfor centerstrukturen. Hermed anbefaler ICP, at der ikke i væsentligt omfang bliver givet tilladelse til yderligere arealudvidelser på Strandvejen. Det forhindrer dog ikke butikkerne i at udvide indenfor de nuværende rammer. Den overordnede centerstruktur Det er vor vurdering, at den nuværende centerstruktur er meget hensigtsmæssig. Der er et hovedcenter, der forsyner borgerne i hele kommunen samt dele af nabokommunerne med både dagligvarer og udvalgsvarer. Bydelscentrene forsyner primært forbrugerne med dagligvarer, men har også et vist udvalg af relativt standardiserede udvalgsvarebutikker. Endelig er der lokalcentrene, hvor der næsten udelukkende ligger dagligvarebutikker samt andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. frisører, pengeinstitutter og forskellige former for bespisning. Hovedcentret ligger nordligt i kommunen og vil efter udvidelsen have de funktioner, som kan forventes af et attraktivt regionalt center. Det er godt trafikbetjent både med busser og S-tog. Greve Midtby Center ligger imidlertid midt i kommunen. Centret er generelt velfungerende på bydelscenterniveau med bl.a. varehus og udfylder overordnet de funktioner, man kan forvente af et bydelscenter, der trods alt ligger relativt tæt på et meget stort regionalt center. Den sydlige del af kommunen har ikke et bydelscenter. Dette søger Greve kommune at råde bod på ved at udlægge m 2 bruttoareal til detailhandel ved Karlslunde Station. Mobiliteten i den sydlige del af kommunen er meget høj (knap 85% af husstandene har bil), området er S-togsbetjent og forbrugerne er vænnet til at køre til andre udbudspunkter. Derfor kan ICP ikke anbefale, at man udlægger området omkring 13
14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Karlslunde Station som bydelscenter. Ønsker man imidlertid, at man omkring stationen får et detailhandelsudbud til borgerne i den sydlige del af kommune, bør dette alene være et dagligvareudbud på lokalcenterniveau. Forsyningen af borgerne i Tune ligger meget hensigtsmæssigt i Tune Centret. De 4 udpegede lokalcentre samt butikkerne langs Strandvejen ligger strategisk godt op gennem byområdet i den østlige del af kommunen, og supplerer de mere overordnede centre fint. Regionale konsekvenser Udbygningen af detailhandelen i de forskellige dele af Greve kommune vil alene have regionale konsekvenser i forbindelse med udvidelsen af Hundige Storcenter. Det vurderes, at udvidelsen vil bidrage til at tilbageerobre markedsandele fra de store butikskoncentrationer som Field s, Fisketorvet, Roskilde og Københavns City, som utvivlsomt har taget omsætning fra Hundige Storcenter i de senere år. Omvendt vurderes udvidelsen ikke at medføre meget store forskydninger i den regionale balance, da stort set alle større centerdannelser i regionen udvider og/eller renoverer butiksudbuddet i disse år. Afhængig af indholdet i fremtidige butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, kan der ske påvirkninger af strukturen i regionens detailhandel. Etableres eksempelvis et antal store bilforhandlere i Greve kommune, vil disse butikker få et meget stort regionalt opland, da antallet af bilforhandlere generelt er dalende og koncentrationstendensen i denne branche er meget kraftig. Et andet eksempel er byggemarkeds- og trælastområdet, hvor oplandet til den enkelte butik er væsentligt mere lokalt. En udbygning med denne type butikker vil således have en langt mere begrænset regional effekt. Sikring af den planlagte struktur og udvikling Planlægningsmæssigt er der kun relativt få ting, man kan gøre for at sikre en positiv udvikling for detailhandelen i den valgte centerstruktur. Det er naturligvis væsentligt, at der i de udpegede centre er muligheder for at kunne tilbyde de arealer, som detailhandelen efterspørger. Ligeledes er det væsentligt, at man med de planlægningsmæssige redskaber forsøger at koncentrere udvalgsvaredetail- 14
15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger handelen i det overordnede center samt i bydelscentrene. De generelle størrelsesmæssige restriktioner, som planloven udstikker, er for dagligvarebutikker et bruttoareal på m 2 og for udvalgsvarebutikker m 2. I de senere år er en række bymidte- og centerorienterede udvalgsvarekoncepter i de større udbudspunkter begyndt at efterspørge arealer over m 2. Tilstedeværelsen af disse butikskoncepter er ofte det, der afgør, om udbudspunktet har en attraktiv eller meget attraktiv detailhandel og afgør graden af regionalitet sammen med bredden og variationen i udbuddet. Vi kan derfor ikke ud fra en detailhandelsmæssig synsvinkel - anbefale, at man i Hundige Storcenter og i bydelscentrene lægger sig fast på maksimale størrelser, der er mindre end dem, som planloven dikterer. Dette gælder ligeledes for lokalcentrene, hvor det anbefales at dagligvarebutikkerne kan operere inden for planlovens maksimale størrelse på m 2. På denne måde sikres en hensigtsmæssig centerstruktur samt en god arbejdsdeling. 15
16 Detailhandelen i Greve kommune 2. Detailhandelen i Greve kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Greve kommune blive beskrevet, herunder blive sammenlignet med resultaterne af en lignende analyse, som ICP gennemførte i ICP har i efteråret 2007 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2006, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opmålt. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bruttoarealet henføres derimod til den hovedbranchegruppe, hvor butikken har sin hovedaktivitet. Bemærk, at ICP medtager møbelforretninger og delvist byggemarkeder under kategorien boligudstyr, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette sikrer, at de indsamlede omsætningstal kan sættes i forhold til de senere beregninger af forbruget (se kapitel 3 og 4). Møbelforretninger og byggemarkeder tæller dog omsætningsmæssigt kun med én gang, hvilket sker under branchegruppen udvalgsvarer, mens byggemarkedernes bruttoareal er opgjort under de særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen fordelt som følger: 1. Hundige Storcenter 2. Greve Midtby Center 3. Tune Center 4. Eriksmindecentret 5. Egedalscentret 6. Mosede Center 7. Ræveholmscentret/Karlslunde Strandvej 8. Hundige Strandvej 9. Greve Strandvej/Hundige Strandvej 10. Mosede Strandvej 11. Kommunen i øvrigt 16
17 Detailhandelen i Greve kommune Figur 2.1 illustrerer udstrækningen af områderne 7 til 10, som er redefinerede siden ICPs detailhandelsanalyse uarbejdet i For så vidt angår områderne 1 til 6, vil data kunne sammenholdes med analyseresultaterne fra 2004-rapporten. Figur 2.1 Områderne 7 til og med 10 (områdernes udstrækning er markeret med lys rød) 17
18 Detailhandelen i Greve kommune Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder i 2007 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr** Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter* Greve Midtby Center Tune Center Eriksmindecentret Egedalscentret Mosede Center Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej Hundige Strandvej Greve Strandvej/Hundige Strandvej Mosede Strandvej Kommunen i øvrigt Greve kommune i alt * Hundige Storcenter er under ombygning. Der er 36 butikker i drift pt., men op imod 60 butikker var i drift i centret i **Møbelbutikker og byggemarkeder er indeholdt i kategorien boligudstyr. Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det ses af tabellen, er de 36 eller ca. 24 % - af kommunens butikker lokaliseret i Hundige Storcenter. Centret er under ombygning og har tidligere huset omkring 60 butikker. Når ombygningen er tilendebragt sidst i 2009, ventes centret at rumme op mod 140 butikker i alt. Greve Midtby Center rummer 29 butikker eller ca. 20 % af kommunens butikker. Ca. 55 % af centrets butikker er udvalgsvarebutikker. En meget stor del af kommunens beklædningsbutikker findes i disse to centre. I Tune center findes i alt 12 butikker, mens der i området Greve Strandvej/Hundige Strandvej ligeledes findes 12 butikker. 18
19 Detailhandelen i Greve kommune Op mod 1/3 af kommunens butikker er beliggende uden for strukturen her benævnt Kommunen i øvrigt. Betragtes Greve kommune under ét, er 58 % af butikkerne udvalgsvarebutikker. Disse fordeler sig nogenlunde ligeligt de tre udvalgsvaregrupper imellem, om end der er en lille overvægt af beklædningsbutikker. Fordelingen mellem daglig- og udvalgsvarebutikker var omtrent den samme i udstyr er butiksantallet dog vokset lidt til trods for de nu lukkede butikker i Hundige Storcenter. Der er f.eks. kommet nye butikker til i Ventrupparken. I tabel 2.2 sammenholdes antallet af butikker i de forskellige områder med opgørelsen fra Bemærk, at områderne 7 (Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej) til og med område 11 (Kommune i øvrigt) behandles under ét ligesom i opgørelsen. analysen. Inden for branchegruppen bolig Tabel 2.2 Antal butikker fordelt på brancher og områder i hhv og 2007 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr** Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Greve Midtby Center Tune Center Hundige Storcenter* Eriksmindecentret Egedalscentret Mosede Center Kommunen i øvrigt Greve kommune i alt * Hundige Storcenter er under ombygning. Der var 36 butikker i drift ved analysens gennemførelse, men op imod 60 butikker var i drift i centret i **Møbelbutikker og byggemarkeder er indeholdt i kategorien boligudstyr. 19
20 Detailhandelen i Greve kommune Som det ses af tabel 2.2 er antallet af butikker gået frem i Greve Midtby Center og i kommunen i øvrigt her er der især kommet flere butikker inden for boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Hundige Storcenter er ikke relevant at sammenligne, da en stor andel af butikkerne er lukket i forbindelse med ombygning af centret. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af kommunens butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 2: Lav 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.3 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel : Meget høj 4: Høj 3: Middel En række nye butikker, herunder Skousen og Silvan, er kommet til i Ventrupparken 20
21 Detailhandelen i Greve kommune Tabel 2.3 Gennemsnitlig attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter 3,3 3,3 3,4 3,5 3,1 3,3 Greve Midtby Center 3,3 3,1 3,0-3,2 3,2 Tune Center 2,9 2,6 2,8 * - 2,8 Eriksmindecentret * * Egedalscentret * * * - - * Mosede Center * * Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej * * Hundige Strandvej 2,0 * * - - 2,5 Greve Strandvej/Hundige Strandvej 2,9 2,8-2,7 * 2,8 Mosede Strandvej * * * - - 3,0 Kommunen i øvrigt 3,0 3,0 2,6 2,8 3,0 2,9 Greve kommune i alt 3,0 3,0 2,9 2,9 3,1 3,0 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. Der skal være minimum 3 butikker inden for gruppen. Som det ses af tabellen, besidder butikkerne i Hundige Storcenter og Greve Midtby Center den højeste gennemsnitlige attraktion i kommunen. I begge centre ligger attraktionen et stykke over middel. Inden for udvalgsvarebutikkerne findes den højeste gennemsnitlige attraktion i Hundige Storcenter, hvor især beklædnings- og boligudstyrsbutikkerne trækker op. Betragtes Greve kommune under ét, ligger den gennemsnitlige attraktion på et middelniveau inden for såvel daglig- som udvalgsvarer. Som reference skal det nævnes, at Hundige Storcenter samt Greve kommune betragtet under et besidder en gennemsnitlig attraktion, der er på niveau med f.eks. City 2 (3,4) og den samlede Høje Taastrup kommune (3,1). Sammenlignet med analysen fra 2004 er den gennemsnitlige attraktion steget fra 2,9 til 3,0 for kommunen betragtet under ét. Denne udvikling dækker skyldes især en let stigende gennemsnitlig attraktion i Hundige Storcenter og i Greve Midtby 21
22 Detailhandelen i Greve kommune Center, der hver især er steget med 0,2 point når såvel daglig- som udvalgsvarebutikker betragtes under ét i det enkelte center. Niveauerne for de gennemsnitlige attraktioner afspejler en bagvedliggende spredning. I figurerne 2.2 til 2.4 ses attraktionens spredning for så vidt angår Hundige Storcenter, Greve Midtby Center samt for Greve kommune i alt. Hundige Storcenter og Greve Midtby Center er således indeholdt i sidstnævnte. Af figur 2.2 ses attraktionens spredning for så vidt angår Hundige Storcenter. Knap 1/3 af butikkerne har en Middel attraktion, mens ca. 46 % har en Høj eller Meget høj attraktion. Ca. 22 % af butikkerne har en Lav eller Meget lav attraktion. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Hundige Storcenter (2007) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% Meget lav 19% 32% 41% 5% Lav Middel Høj Meget høj Hundige Storcenter Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Greve Midtby Center (2007) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget lav 86% 7% 7% Lav Middel Høj Meget høj Greve Midtby Center 22
23 Detailhandelen i Greve kommune Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Greve kommune i alt (2007 og 2004) 60% 50% 53% 50% 40% 30% 28% 25% 20% 18% 16% 10% 0% 5% 2% 2,5% 0,5% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Billedet er noget anderledes for så vidt angår Greve Midtby Center (figur 2.3). Her har næsten alle butikkerne en attraktion på et middelniveau, mens ca. 14 % har en Høj eller Meget høj attraktion. Fordelingen er igen anderledes, når vi betragter kommunen i sin helhed (figur 2.4). 50 % af butikkerne besidder en attraktion på et middelniveau, mens 27 % har en Lav eller Meget lav attraktion og 23 % har en Høj eller Meget høj attraktion. Som det ses har fordelingen kun ændret sig en smule siden 2004, dog er der kommet en smule større andel i begge ender af skalaen, mens niveauerne omkring middel er faldet tilsvarende. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes, et lokalcenters eller et butikscenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.5 til 2.8 er illustreret, hvorledes fordelingen er i henholdsvis Hundige Storcenter, Greve Midtby Center samt i Greve kommune i alt. Sidstnævnte er endvidere sammenlignet med fordelingen i
24 Detailhandelen i Greve kommune Figur 2.5 Kædeandel i Hundige Storcenter Figur 2.8 Kædeandel i Greve kom. i alt (2004) 16% 14% 46% 13% Frivillig Kapital Uafhængig Frivillig Kapital Uafhængig 70% 41% Figur 2.6 Kædeandel i Greve Midtby Center 14% Generelt er kædefordelingen ret forskelligartet de tre figurer imellem. I Hundige Frivillig Storcenter er andelen af butikker, der er en 58% 28% Kapital Uafhængig del af en kapitalkæde, meget stor (70 %). Andelen af butikker, der er en del af et frivilligt kædesamarbejde, er nogenlunde ens uanset hvilket område, man betragter. Figur 2.7 Kædeandel i Greve kom. i alt (2007) 11% 45% Frivillig Kapital Uafhængig 44% I Greve Midtby Center er der en meget stor del af uafhængige butikker faktisk en større andel, end for kommunen betragtet under ét. Dette skyldes bl.a., at der er et større antal dagligvarebutikker beliggende udenfor strukturen, som er en del af en kæde. Når figur 2.7 og 2.8 sammenlignes ses det, at andelen af butikker, der er en del af en kapitalkæde, er steget en smule, mens andelen af butikker i en frivillig kæde er faldet. 24
25 Detailhandelen i Greve kommune Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.4 viser bruttoarealerne i Greve kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for flere branchekategorier. Det samlede bruttoareal i Greve kommune er godt m 2, hvoraf de knap m 2 (eller ca. 49 %) findes i Hundige Storcenter. Bemærk, at kun arealet i de butikker, der var i drift ved analysens gennemførelse i 2007, er medregnet her. Tabel 2.4 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder i 2007 En del af Hundige Storcenter er under ombygning Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter Greve Midtby Center Tune Center Eriksmindecentret Egedalscentret Mosede Center Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej Hundige Strandvej Greve Strandvej/Hundige Strandvej Mosede Strandvej Kommunen i øvrigt Greve kommune i alt
26 Detailhandelen i Greve kommune Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder i 2004 sammenholdt med 2007 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr** Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Greve Midtby Center Tune Center Hundige Storcenter* Eriksmindecentret Egedalscentret Mosede Center Kommunen i øvrigt Greve kommune i alt Ca. 35 % af bruttoarealet (kommunen betragtet under ét) anvendes til butikker, der primært kan karakteriseres som udvalgsvarebutikker. Greve Midtby Center råder over ca. 12 % af kommunens bruttoareal anvendt til detailhandel, mens ca. 23 % findes i Kommunen i øvrigt. I analysen i 2004 blev det samlede bruttoareal i kommunen opgjort til ca m 2. Den store forskel i forhold til nærværende opgørelse skal især findes i den store andel af Hundige Storcenter, som pt. er lukket og under om- og tilbygning. Derudover beror forskellene i arealerne bl.a. på en ny opgørelse af byggemarkeder, der ligger i tilknytning til en trælast. Disse (som f.eks. Karlslunde Byggemarked og Trælast) indgår ikke længere med arealer i denne opgørelse, men behandles separat i forbindelse med den senere gennemgang af kommunens forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2006 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersø- 26
27 Detailhandelen i Greve kommune gelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.6 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan udvalgsvareomsætningen i flere områder ikke fordeles på de enkelte branchegrupper endsige vises samlet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Bemærk, at byggemarkedernes omsætning til private er indeholdt i omsætningen i kategorien Boligudstyr. Som det ses af tabel 2.6, ligger den samlede omsætning på godt 2,6 mia. kr. i Greve kommune betragtet under ét. Tabel 2.6 Omsætning fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter * * * * * * Greve Midtby Center Tune Center * * * * Eriksmindecentret * * Egedalscentret * * * - - * Mosede Center * * Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej * * Hundige Strandvej * * * - - * Greve Strandvej/Hundige Strandvej * * 79 Mosede Strandvej * * * - - * Kommunen i øvrigt * 79 * 308 Greve kommune i alt * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. 27
28 Detailhandelen i Greve kommune Ca. 1,3 mia. kr. eller 49 % - er udvalgsvareomsætning, hvoraf kategorien Boligudstyr udgør op mod halvdelen. Omsætningen i Greve Midtby Center ligger på godt 300 mio. kr., hvoraf ca. 72 % er dagligvareomsætning. Denne andel var 74 % tilbage i Andre ca. 300 mio. kr. omsætning kan henføres til Kommunen i øvrigt, hvor der inden for udvalgsvarer især er en vis omsætning inden for boligudstyr. Den samlede omsætning i Greve kommune lå i 2003 på 2,57 mia. kr., hvilket således var steget med godt 2 % i 2006 (hensyntagen til periodens prisudvikling indgår ikke heri). Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i de større sammenhængende udbudspunkter Hundige Storcenter, Greve Midtby Center og Tune Center samt i de afgrænsede områder langs Strandvejen. Som det ses af tabel 2.7, er det området Greve Strandvej/Hundige Strandvej, der byder på flest kundeorienterede servicefunktioner. Her ligger f.eks. hele 50% af Tabel 2.7 Kundeorienterede service-funktioner i stueplan Hundige Storcenter Greve Midtby Center Hundige Strandvej Greve Strandvej/ Hundige Strandvej Mosede Strandvej Ræveh./ Karlslunde Strandvej Restauranter, cafeer mv Pengeinstitutter mv Frisører, læger, sol mv Kultur, biografer mv Anden service Tune Center Kundeorienterede servicefunktioner i alt
29 Detailhandelen i Greve kommune kommunens pengeinstitutter, ejendomsmæglere m.v. Også i de øvrige områder langs Strandvejen findes en del servicefunktioner. I disse områder findes også et rimeligt varieret udbud af spisesteder, herunder kroer, restauranter og grill/pizza. Det er atypisk, at en så stor andel af en kommunes servicefunktioner er lokaliseret relativt tæt sammen i områder, hvor der ikke er særlig intensiv detailhandel. I de mere fortættede udbudspunkter, er det Hundige Storcenter, der byder på flest servicefunktioner endda i et varieret udbud. Bemærk, at der givetvis vil forefindes flere servicefunktioner i dette center, når om- og tilbygningen står færdig. Lidt færre findes i Greve Midtby Center, hvor serviceudbuddet især koncentrerer sig om bespisning. Tune Center byder på 14 servicefunktioner trods for centrets og byens størrelse. Dette skyldes bl.a., at alle servicefunktionerne i Tune Center er beliggende i samme niveau som butikkerne og at centret samtidig er Tunes funktionelle bymidte og dermed huser en lang række funktioner. Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler møbler 1, planter, biler, campingvogne, lystbåde samt byggemarkeds-, tømmer- og trælastvarer. Tabel 2.8 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal Antal Areal, m 2 Planter Bilforhandlere Lystbåde Tømmer, trælast og byggematerialer Greve kommune i alt Som det ses af tabellen koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på plantecentre og trælast med evt. byggemarkeder. Bemærk at butikker, der udelukkende sælger til erhvervskunder, ikke er medtaget. Enkelte af de medregnede tømmerhandlere har kun en meget lille omsætning til private, men er alligevel medtaget, da private har mulighed for at bruge butikken. 1 Bemærk, at møbelbutikkerne allerede indgår med såvel omsætning som bruttoareal i tabellerne 2.3 og
30 Detailhandelen i Greve kommune Bilforhandlere skal have et egentligt salgslokale med biler for at indgå i denne opgørelse. Tømmerhandlerne er spredt på flere lokationer i kommunen, bl.a. findes der tømmerhandlere i Karlslunde, i Tune og i Ventrupparken (Silvan åbnet i 2007). Plantecentrene ligger især ved Kildebrøndevej. Der findes i alt 14 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i Greve kommune. Tilsammen udgør de et bruttoareal på ca m 2. I 2004 blev der registreret 15 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, men disse var gennemsnitligt mindre, da det samlede bruttoareal da lå på m 2. På figur 2.9 ses placeringen af kommunens forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Figur 2.9 Placering af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i Greve kommune 30
31 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Greve kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen samt for de omkringliggende kommuner. Som ovenstående indikerer, er Greve kommune her nedbrudt på mindre områder. Opdelingen er sket som i kommunens befolkningsprognose, hvor kommunen er nedbrudt på områderne Hundige, Greve Karlslunde, Tune og det åbne land (se figur 3.1). De omkringliggende kommuner er i disse beregninger Solrød, Roskilde, Høje- Taastrup og Ishøj kommuner. Bemærk, at beregningerne af forbruget fra borgerne i disse kommuner ikke siger noget om hvor stor en andel af det beregnede forbrug, der dækkes via indkøb i Greve kommune kommunerne er blot medtaget ud fra en vurdering af, i hvilke områder butikkerne i Greve kommune formodes at tiltrække en vis mængde kunder. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte gruppe indbefatter branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden har Greve kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2006 samt horisontårene 2009, 2013 og Da befolkningsprognosen kun løber til og med 2015, er folketallene for 2017 estimeret ud fra den gennemsnitlige udvikling i perioden 2012 til Befolknings og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet for de respektive dele af Greve kommune samt de medtagne omegnskommuner. Som det ses af figuren, boede der i 2006 knap personer i Greve kommune. Det er områderne Greve og Hundige, der er de folkerigeste med hhv og indbyggere i Færrest bor der i det åbne land. 31
32 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.1 Udvikling i folketal Hundige Greve Karlslunde Tune Det åbne land Greve kom. i alt Solrød Roskilde Høje-Taastrup Ishøj Omegnskommunerne Solrød og Ishøj er begge befolkningsmæssigt knapt halvt så store som Greve kommune, mens folketallet i Høje-Taastrup kommune er på niveau med Greve. Roskilde kommune er befolkningsmæssigt op imod dobbelt så stor som Greve kommune. Udviklingen i folketallet frem mod 2017 varierer dog noget de respektive områder og kommuner imellem. Den procentvise 32
Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereHøje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereSkive kommune. Analyse af detailhandelen
Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereAalborg kommune. Analyse af detailhandelen
Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereHøje-Taastrup kommune
Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance
Læs mereTønder kommune. Analyse af detailhandelen
Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i
Læs mereEFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE
BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereAllerød kommune. Analyse af detailhandelen
Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug
Læs mereEgedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereGladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen
Gladsaxe kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe Kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 4.
Læs mereDetailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006
Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereSlagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder
Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs merePLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021
PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereVestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse
Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereFoto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune
Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereUDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2
NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereBILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse
BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse November 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 19 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereRedegørelse for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet
for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet Maj 2018 Erhvervsstyrelsen har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) opfylde redegørelseskravene i forbindelse med etablering af
Læs mereStrategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereEsbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen
Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af
Læs mereViborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008
25.02.09 5 Viborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Viborg kommune 18 3. Statistisk bymidteafgrænsning
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereKolding kommune. Analyse af detailhandelen
Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling
Læs mereHørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne
Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index
Læs merePer Nyborg Hillerød, den 28. september 2006
Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING
JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mere2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre
Læs mereNæstved Kommune. Detailhandelsanalyse
Næstved Kommune Detailhandelsanalyse 27. februar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Anbefalinger og vurderinger 6 2. Detailhandelen i Næstved kommune 22 3. Befolknings- og
Læs mereButiksstrukturen i Hovedstadsområdet
Maj 2017 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Den generelle strukturudvikling i Hovedstadsområdet betyder en øget koncentrationstendens mod de større byer og har generelt betydet færre butikker i de mindre
Læs mereFrederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.
Læs mereDETAILHANDELSPLAN FOR NÆSTVED KOMMUNE
DETAILHANDELSPLAN FOR NÆSTVED KOMMUNE tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 FORSLAG HØRING 21. MARTS - 17. MAJ 2018 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Opfyldelse af planlovens formål 4 Detailhandelsanalyse
Læs mereLejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune
Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mere