BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer
|
|
- Peder Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet er den bedste praktisk anvendelige. En kommunes økonomiske grundvilkår afhænger af to forhold: Hvor stort presset er på de kommunale ydelser (og dermed de kommunale udgifter), samt hvor gode kommunens finansieringsmuligheder er. KREVIs mål for økonomiske grundvilkår, den økonomiske basisbalance, opgøres som forholdet mellem disse to størrelser udgiftspresset og finansieringsmulighederne: Økonomisk basisbalance = Finansieringsmuligheder - Udgiftspres Udgiftspresset defineres som de udgifter, kommunen må afholde, hvis den skal levere en gennemsnitlig service (med gennemsnitlig effektivitet og gennemsnitlig brugerbetaling), mens finansieringsmulighederne defineres som de indtægter, kommunen vil have ved et gennemsnitligt beskatningsniveau. Valget af ordene muligheder og pres skyldes, at der er tale om to objektive størrelser, som kommunerne ikke umiddelbart kan påvirke via aktive udgifts- eller indtægtsdispositioner. Den økonomiske basisbalance måler dermed for de enkelte kommuner, hvilket overskud eller underskud kommunerne ville have, hvis de tilbød et gennemsnitligt serviceniveau, var gennemsnitligt effektive og opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis finansieringsmulighederne overstiger udgiftspresset, har kommunen basisoverskud. Det betyder, at kommunen vil have overskud ved et gennemsnitligt service- og beskatnings- og effektivitetsniveau. Omvendt er der basisunderskud, hvis udgiftspresset overstiger finansieringsmulighederne. Altså underskud ved gennemsnitlig service, beskatning og effektivitet. Principperne i beregningen lægger definitorisk til grund, at kommunerne under ét er i balance, dvs. at de samlede kommunale indtægter svarer til de samlede kommunale udgifter. Dermed modsvares det samlede basisunderskud for ugunstigt stillede kommuner netop af basisoverskuddet i de gunstigt stillede kommuner. Et eventuelt basisunderskud må imødegås via lavere service, højere effektivitet eller højere beskatningsniveau end landsgennemsnittet, hvis kommunen skal undgå gældsætning. Omvendt giver et basisoverskud mulighed for højere service, lavere effektivitet eller lavere beskatningsniveau end landsgennemsnittet. 1 Beregning af finansieringsmuligheder Når der ses bort fra midlertidige finansieringskilder, f.eks. lånoptagelse, afhænger en kommunes finansieringsmuligheder af to forhold: De samlede indtægter fra statstilskud og udligning Det samlede kommunale beskatningsgrundlag, dvs. omfanget af de værdier, hvorpå der kan udskrives lokal skat. 1.1 Opgørelse af indtægter fra statstilskud og udligning De samlede indtægter fra tilskud og udligning opgøres som kommunernes bogførte indtægter på nedenstående funktioner. Der er med andre ord tale om de afregnede tilskuds- og udligningsbeløb for hvert enkelt år i den analyserede periode. Beløbene er trukket fra Danmarks Statistik. Bilag til rapporten Nogle er mere lige end andre, September
2 7.80 / 8.80 Udligning og generelle tilskud 7.81 / 8.81 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 7.85 / 8.85 Sektorspecifikke udligningsordninger 7.86 / 8.86 Særlige tilskud 7.87 / 8.87 Udligning af købsmoms Med ovenstående kontomæssige afgrænsning er alle tilskuds- og udligningsordninger medregnet på finansieringssiden i den økonomiske basisbalance, herunder særtilskud til vanskeligt stillede kommuner. Dog er den særlige grundtakstrefusion i perioden ikke medregnet, selv om den teknisk blev konteret under funktion 7.86 særlige tilskud. Grundtakstrefusionen (herunder tilskuddet vedr. børn og unge i særlige tilbud) er i stedet behandlet som almindelig social refusion, dvs. fratrukket i opgørelsen af de sociale nettoudgifter på udgiftssiden i basisbalancen (se nedenfor). Korrektionen påvirker ikke den enkelte kommunes basisbalance, men alene fordelingen mellem basisbalancens delelementer. 1.2 Opgørelse af indtægter fra lokale skatter Opgørelsen af de kommunale beskatningsgrundlag tager udgangspunkt i de beskatningsgrundlag, som har ligget til grund for den endelige udligning, dvs. der er for hvert år taget højde for, om den enkelte kommune har valgt selvbudgettering eller statsgaranti. For 2005 er dog anvendt de statsgaranterede beskatningsgrundlag for alle kommuner, da de endelige beskatningsgrundlag ikke forelå på analysetidspunktet. Udligningens beskatningsgrundlag er et sammenvejet udtryk for de værdier, kommunerne kan udskrive indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat på. Det nødvendige datagrundlag er stillet til rådighed af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Omregningen fra beskatningsgrundlag til indtægter er sket ved at gange beskatningsgrundlaget med en beregnet gennemsnitlig beskatningsprocent. Den samme procent er altså anvendt for samtlige kommuner. Den gennemsnitlige beskatningsprocent er beregnet som den beskatningsprocent, der på landsplan sikrer balance mellem kommunernes indtægter og udgifter. Tre kommunale skattekilder indgår ikke i udligningen i den analyserede periode og dermed heller ikke i de anvendte beskatningsgrundlag. Det drejer sig om de kommunale andele af selskabsskatter og pensionsafgifter samt indtægter fra kommunal dækningsafgift. Alle tre skattekilder bør principielt medregnes i kommunernes finansieringsmuligheder, men af praktiske årsager medregnes alene indtægterne fra selskabsskat. Udeladelsen af pensionsafgifter og dækningsafgifter udgør ikke noget stort problem for analysen, da de to skattekilder fylder meget lidt i den samlede kommunale finansiering, og da de relevante udskrivningsgrundlag må formodes at have en tæt sammenhæng med udskrivningsgrundlagene vedrørende grundskyld, ejendomsværdiskat, selskabsskat og personlige indkomster. Kommunernes andel af selskabsskatten er fastsat ved lov, og de faktiske bogførte indtægter er derfor anvendt direkte i opgørelsen af finansieringsmuligheder. De bogførte indtægter er trukket fra Danmarks Statistik (funktion 7.92 / 8.92). 1.3 Sammenfattende om opgørelsen af finansieringsmuligheder Kommunernes finansieringsmuligheder er opgjort i følgende trin: 1. Opgørelse af regnskabsindtægter fra tilskud og udligning 2. Opgørelse af regnskabsindtægter fra selskabsskat 3. Beregning af den gennemsnitlige skatteprocent, som sikrer balance mellem udgifter og indtægter på landsplan: 2
3 De kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, fratrukket de samlede kommunale indtægter fra tilskud, udligning og selskabsskat, divideres med det samlede kommunale beskatningsgrundlag (som opgjort i den kommunale udligning). 4. Kommunernes beskatningsgrundlag omregnes til indtægter ved at gange med den gennemsnitlige skatteprocent. 5. Den enkelte kommunes finansieringsmulighed opgøres som summen af 1, 2 og 4 2 Beregning af udgiftspres Opgørelsen af kommunernes udgiftspres er mindre entydig end opgørelsen af finansieringsmulighederne. Kommunernes faktiske udgifter kan ikke bruges ukritisk, da de dækker over såvel forskelle i udgiftspres som forskelle i effektivitet og serviceniveau. I den kommunale udligning estimerer man derfor udgiftspresset via en række sociale, strukturelle og aldersmæssige kriterier, som antages at påvirke kommunernes udgifter ved et gennemsnitligt serviceniveau. Den konkrete sammensætning af udgiftskriterier i udligningen er til dels udtryk for politiske valg, hvilket taler imod at anvende den officielle definition af udgiftsbehovet. Et andet argument imod anvendelse af den officielle definition er, at denne ændres væsentligt undervejs i den analyserede periode, i forbindelse med udligningsreformen i KREVI har i stedet anvendt en tilgang svarende til den, som Finansieringsudvalget anvendte i sin betænkning nr fra Tilgangen indebærer, at en kommunes udgiftspres opgøres som summen af: 1. Et socialt udgiftspres, og 2. Et aldersbetinget udgiftspres. Det sociale udgiftspres estimeres ved anvendelse af de faktiske sociale regnskabsudgifter (trukket fra Danmarks Statistik), hvorimod udgiftspresset på alle øvrige udgiftsområder estimeres ved anvendelse af de alderskriterier, som indgår i udligningen. Alderskriteriernes indbyrdes vægtning er ikke på samme måde som de sociale kriterier påvirket af politiske valg, men afspejler den relative udgiftstyngde af de forskellige kommunale opgaveområder. En begrænsning ved den foreslåede metode er, at den sociale del af udgiftspresset til dels kan afspejle variationer mellem kommunerne i effektivitet og serviceniveau. De sociale udgiftsområder er ganske vist typisk de mest lovregulerede og indeholder derfor mindre rum for servicevariationer end områder som f.eks. børnepasning og ældrepleje, men også på de sociale områder er der plads til variationer i effektivitet og serviceniveau. Til trods herfor finder KREVI, at de faktiske sociale udgifter er den bedste indikator for socialt udgiftspres blandt de praktisk mulige alternativer. 2.1 Opgørelse af socialt udgiftspres Afgrænsningen af sociale udgiftsområder tager udgangspunkt i den gældende afgrænsning af sociale overførsler. Udover kommunernes nettodriftsudgifter til sociale overførsler medregnes desuden kommunale nettodriftsudgifter til udsatte grupper, børn og unge såvel som voksne. Disse udgifter var i perioden omfattet af den såkaldte grundtakstfinansiering. I udgiftsopgørelsen er som nævnt fratrukket indtægterne fra den særlige statsrefusion, der var en del af grundtakstmodellen, selv om disse teknisk blev konteret under generelle tilskud. KREVIs indholdsmæssige afgrænsning af de sociale udgifter svarer i store træk til Finansieringsudvalgets smalle afgrænsning i udvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra december
4 I opgørelsen af de sociale udgifter er der taget højde for konteringsændringer i perioden , så der uanset konteringsteknik anvendes den samme indholdsmæssige afgrænsning i alle år. Konsistensen over tid er blandt andet sikret via systematisk gennemlæsning af Indenrigs- og Sundhedsministeriets orienteringsskrivelser om ændringer i den kommunale kontoplan. Desuden er der skelet til kontomæssige afgrænsninger i Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal, der går tilbage til 1993 og dermed også må tage højde for effekten af konteringsændringer. Den eksakte kontomæssige afgrænsning af de sociale udgifter fremgår nedenfor, fordelt på overordnede udgiftsgrupper. Beskæftigelse 3.45 Erhvervsgrunduddannelser 3.77 Daghøjskoler 5.01 Kontanthjælp 5.04 Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge (alene ) 5.05 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (alene ) 5.38 Beskyttet beskæftigelse (alene ) 5.39 Aktivitets- og samværstilbud (alene ) 5.40 Revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud 5.41 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og skånejob (alene ) 5.41 Beskyttede virksomheder (alene ) 5.71 Sygedagpenge 5.73 Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption (alene 1990 og 1991) 5.73 Kontanthjælp i form af passive ydelser (alene 2005) 5.95 Jobtræningsordningen (alene ) 5.96 Puljejob- og servicejob (alene ) 5.96 Arbejdstilbudsordningen (alene ) 5.97 Arbejdsformidling 5.98 Beskæftigelsesordninger Førtidspension 5.68 Førtidspension med 50 pct. refusion 5.69 Førtidspension med 35 pct. refusion Boligstøtte 5.94 Driftssikring af boligbyggeri m.v Boligsikring 5.92 Boligydelse til pensionister Udsatte børn og unge 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap 3.11 Specialpædagogisk bistand til børn og voksne 5.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.21 Forbyggende foranstaltninger for børn og unge (alene ) 5.22 Institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer (alene ) 5.23 Døgninstitutioner for børn og unge 5.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge (alene ) Udsatte voksne 5.03 Hjælpemidler og omsorgsarbejde (alene ) 5.33 Døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap (alene ) 5.39 Særlige plejehjem (alene ) 5.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 5.43 Hjælpemiddelcentraler (alene ) 5.43 Bofællesskab og væresteder for personer med sociale vanskeligheder (alene ) 4
5 5.45 Behandling af stofmisbrugere 5.46 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udvikl.hæmmede, fysisk handicappede mv Amtskommunale botilbud til midlertidigt ophold for udvikl.hæmmede, fysisk handicappede mv Kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med særlige behov 5.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger (alene ) 5.54 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring og pasning af døende (alene ) 5.55 Botilbud til længerevarende ophold for sindslidende (alene ) 5.56 Amtskommunale botilbud til midlertidige ophold for sindslidende (alene ) Øvrige sociale udgifter 5.08 Støtte til frivilligt socialt arbejde (alene ) 5.09 Beboerrådgivning (alene ) 5.60 Introduktionsprogram mv. (alene ) 5.61 Aktiverede udlændinge der modtager introduktionsydelse (alene ) 5.65 Repatriering (alene ) 5.67 Personlige tillæg mv. (alene ) 5.99 Øvrige sociale formål (alene ) Når der alene medregnes driftsudgifter og ikke anlægsudgifter - under de sociale udgifter, skyldes det, at anlægsudgifterne kan svinge tilfældigt fra år til år og dermed give tilfældige udsving i den enkelte kommunes basisbalance. Udeladelsen af anlægsudgifter har ikke den store praktiske betydning, da kommunernes anlægsudgifter på de sociale funktioner er ganske små i den analyserede periode. Det skyldes, at der ikke skal afholdes anlægsudgifter i tilknytning til sociale overførsler, samt at amterne havde det primære forsyningsansvar vedrørende tilbud til udsatte grupper i den analyserede periode. 2.2 Opgørelse af aldersbetinget udgiftspres Ved opgørelsen af det aldersbetingede udgiftspres fordeles de samlede kommunale nettodrifts- og -anlægsudgifter uden for den sociale afgrænsning ud på kommuner efter deres andele af de alderskriterier, som anvendes i udligningen. Herved undgås, at forskelle i serviceniveauer og effektivitet påvirker opgørelsen. Metoden medfører, at kommuner med relativt mange børn og ældre opgøres til at have et relativt stort udgiftspres, da det især er disse aldersgrupper, som de udgiftstunge kommunale kerneopgaver retter sig mod (dagpasning, folkeskole, ældrepleje). Data for kommunernes værdier på alderskriterierne og kriteriernes indbyrdes vægtning i de enkelte år er stillet til rådighed af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kriterieværdierne og de indbyrdes vægte indgår i basisbalancen for det år, hvor de har været anvendt i udligningen. Den indbyrdes vægtning af kriterierne varierer fra år til år med den kommunale udgiftssammensætning. I sammenvægtningen til et samlet mål for kommunernes aldersstruktur er alene medtaget de rene alderskriterier, der måler antallet af indbyggere i forskellige aldersgrupper. Det vil sige, at udgiftskriterier, der i den formelle præsentation af udligningssystemet har været opført under det aldersbetingede udgiftsbehov, men som reelt har haft en anden karakter, ikke er medregnet i sammenvægtningen. Det gælder f.eks. kriterierne vedrørende boligstøtte og erhvervsbetinget førtidspension. Fremgangsmåden for beregning af det aldersbetingede udgiftspres indebærer, at kommunernes udgiftspres i første omgang opgøres i et landsgennemsnitligt pris- og lønniveau. For at nå et retvisende udtryk for kommunernes reelle udgiftspres bør der 5
6 ideelt set omregnes til det lokale pris- og lønniveau, så der tages højde for, at nogle kommuner grundet regionale pris- og lønvariationer skal betale mere end andre for de samme input til serviceproduktionen (medarbejdere, varer og tjenesteydelser). Alene for løndelen foreligger en anvendelig regional statistik, nemlig tjenestemandssystemets stedtillægssatser. Der kan stilles spørgsmålstegn ved statistikkens præcision, men KREVI har vurderet, at en korrektion med udgangspunkt i stedtillægssatser er bedre end slet ingen korrektion. I Finansieringsudvalgets betænkning 1437 fra 2004 er stedtillægssatserne pr. 1. oktober 1999 omregnet til samlede lønindeks for de forskellige stedtillægsområder. Disse lønindeks danner grundlag for lønkorrektionen i hele perioden. I korrektionen er det antaget, at lønudgifter udgør 70 pct. af de aldersbetingede udgifter, og at denne andel har været stabil i den analyserede periode. Korrektionen for regionale lønforskelle medfører typisk en opjustering af udgiftsbehovet i hovedstadsområdet og en nedjustering af udgiftsbehovet i provinsen. Kommunerne i de dyreste stedtillægsområder får opjusteret deres samlede aldersbetingede udgiftsbehov med 2,1 pct. som følge af lønkorrektionen, mens kommunerne i de billigste områder får nedjusteret deres aldersbetingede udgiftsbehov med 1,4 pct. De øvrige stedtillægsområder ligger mellem disse to ekstremer. 2.3 Sammenfattende om opgørelsen af udgiftspres Kommunernes udgiftspres er opgjort i følgende trin: 1. Opgørelse af det sociale udgiftspres ved anvendelse af de faktiske sociale regnskabsudgifter (drift). 2. Opgørelse af aldersbetinget udgiftspres i gennemsnitligt pris- og lønniveau. De samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter fratrækkes de sociale driftsudgifter og fordeles på kommuner efter andel af de alderskriterier, som indgår i udligningen. 3. Beregning af det aldersbetingede udgiftspres i lokalt lønniveau med anvendelse af tjenestemandssystemets stedtillægssatser og under antagelse af en lønandel på 70 pct. 4. Den enkelte kommunes samlede udgiftspres opgøres som summen af 1 og 3. 3 Særlige problemstillinger vedrørende København, Frederiksberg og Bornholm København, Frederiksberg og Bornholm (fra 2003) udgør en særlig udfordring, idet kommunerne varetager såvel primærkommunale som amtkommunale opgaver. Det komplicerer opgørelsen af kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftspres. På finansieringssiden består udfordringen i, at de tre kommuners samlede tilskuds- og udligningsbeløb skal renses for den amtskommunale del. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilvejebragt det nødvendige talmateriale. På udgiftssiden er der udfordringer i forhold til såvel det sociale som det aldersbetingede udgiftspres. Opgørelsen af de sociale regnskabsudgifter kompliceres af, at både kommuner og amter konterede på en række af de sociale udgiftsfunktioner i perioden For de tre kommuner kan man derfor på disse funktioner ikke umiddelbart adskille den primærkommunale del fra den amtskommunale. I stedet er den primærkommunale del skønnet for hver enkelt udgiftsfunktion på baggrund af forholdet mellem de primærkommunale og de amtskommunale udgifter i andre amter. For København og Frederiksberg anvendes forholdet i de tre hovedstadsamter (København, Frederiksborg og Roskilde), mens beregningen for Bornholm baseres på udgiftsforholdet i samtlige amter, da Bornholm ikke har et klart regionalt tilhørsforhold. Grundet den særlige opgørelsesmetode er de sociale udgifter for de tre kommuner behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerhedens omfang kan vurderes ved at se på de 6
7 sociale udgifter på Bornholm før Her kan de samlede primærkommunale udgifter således estimeres med den beskrevne metode og sammenlignes med de faktiske primærkommunale udgifter i de 5 bornholmske kommuner. Testen viser, at de estimerede udgifter ligger meget tæt på de faktiske. I den 13-årige periode fra 1990 til 2002 er den maksimale afvigelse mellem estimerede og faktiske sociale udgifter 1,6 pct. I mange år er den væsentligt mindre, og afvigelserne har vel at mærke ingen systematisk retning. Som beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor består første trin i beregningen af de aldersbetingede udgiftspres i, at de sociale driftsudgifter trækkes fra de samlede primærkommunale nettodrifts- og anlægsudgifter på landsplan. Også i opgørelsen af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter skal den primærkommunale del for København, Frederiksberg og Bornholm estimeres. KREVI har i hele perioden medregnet 60 pct. af udgifterne i de tre kommuner som primærkommunale, svarende til tilgangen i udligningssystemet. Eventuelle fejlskøn vil kunne påvirke basisbalancerne for alle landets kommuner, men kun helt marginalt. 7
Katter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereNogle er mere lige end andre
Nogle er mere lige end andre KOMMUNERNES ØKONOMISKE GRUNDVILKÅR 1990-2005 KREVI I denne rapport opstiller KREVI et mål for kommunernes økonomiske grundvilkår, som vi kalder den økonomiske basisbalance.
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov
Læs mereSærlige skatteoplysninger 2014
Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal
Læs mereNOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018
Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 260931 Brevid. 1930239 Ref. KASH Dir. tlf. 4631 3066 katrinesh@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2015-2018 20. august 2014 Sammenlignet
Læs mereMere lige end før KOMMUNERNES ØKONOMISKE GRUNDVILKÅR Mere lige end før. Oktober
Mere lige end før KOMMUNERNES ØKONOMISKE GRUNDVILKÅR 2007 KREVI I denne rapport opgør KREVI et mål for kommunernes økonomiske grundvilkår, som vi kalder den økonomiske basisbalance. Vi har i en tidligere
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013
BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mereEt nyt udligningssystem
Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Januar 2004 Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Læs mereBemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område.
Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10- på Social- og Sundhedsudvalgets område. (De to første sider er et resume af bemærkningerne, efterfølgende sider specifikation af samme). s * 1.000 DKK 0025
Læs mereNotat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.
Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM
Læs mereBudget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent
Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereUdskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct.
,1'7 *7(5),1$16,(5,1* I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 (IKIRIVIPPIindtægtskilder Y Generelle
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mereBedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:
Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017: KL s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til
Læs mereIndtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017
Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2014, dvs. det er indtægter kommunen
Læs mereNotat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4.
Regnskab Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/04167 Dato: 5. februar 2013 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015
Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Læs mereBudgetsammendrag
$''$,5 Budgetsammendrag 2019-22 0022 Jordforsyning 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 0025 Faste ejendomme 18.360-25.834 18.062-25.829 18.062-25.829 18.062-25.829 0028 Fritidsområder 7.036
Læs mereBaggrund Københavns Kommune har besluttet at opdele kommunens budget i fire styringsområder:
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget 27. september 2018 Definition af kommunens styringsområder Ved 2. behandlingen af budgetforslag 2019 og overslagsårene
Læs mereC. RENTER ( )
Hovedoversigt Hele 1.000 kr. Budget 2007 Udgifter Indtægter Netto A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger 45.074-8.964 36.110 Heraf refusion -211-211 1. Forsyningsvirksomheder
Læs mereErhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258
53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mere16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet
16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering
Læs mereSammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)
Sammendrag I hele 1.000 kr. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Jordforsyning -11-299 -310 Faste ejendomme 6.637-5.474
Læs mereServicemål frister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne
UDKAST 14. marts 2007 Servicemål frister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne Assens Byråd har i målsætningerne for vision 2010 for Assens kommune fastlagt, at Assens skal være en
Læs mereNedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).
Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:
Læs mereIndberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde
Notat Sagsnr.: 2011/04323 Dato: 23. januar 2012 Sag: 2011 - Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde Sagsbehandler: Hanne Astrid Jørgensen Økonomi og analysekonsulent
Læs mereNOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk D 4646 4725 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Dato: April 2014 J.nr.:
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereHeraf refusion
Hovedoversigt Tabel 12.1. Hovedoversigt Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 95.872-22.618 96.258-22.793
Læs mereFinansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen
Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg Februar 2009 Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen Velfærdsministeriets
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereBeskæftigelsesudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Generelle bemærkninger
Budgettets hovedposter (netto-tal, 2014-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 00.25.11 Beboelse 81 66 66 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereBedre Balance - de centrale pointer -
Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto
Læs mereA. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
69 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28.702-11.832 28.479-11.832 27.929-11.832 26.679-11.832 Heraf refusion -63-63 -63-63 Jordforsyning 0022 271-1.018-179 -1.018-629 -1.018-1.779-1.018
Læs mereKorrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet
Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget 2015 2018
Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereBemærkninger til. renter og finansiering
Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter
Læs mereSkævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger Skævheder i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereKommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:
1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle
Læs mereOrientering om 35. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner
Alle kommuner Sagsnr. 2015-944 Doknr. 233513 Dato 21-05-2015 Orientering om 35. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Hermed orienteres om ændringer og præciseringer m.v.
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereBudgetsammendrag
Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mereOPGAVEOMRÅDER ØKONOMI
1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer
Læs mereOpgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015
Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787
Læs mere5 Sociale opgaver og beskæftigelse
Budget- og regnskabssystem for kommuner 3.5.7 - side 1 5 Sociale opgaver og beskæftigelse KONTANTE YDELSER (57) 5.57.71 Sygedagpenge 001 Afløb af sygedagpenge efter 52 uger uden refusion, jf. 62, stk.
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2010
BEK nr 621 af 24/06/2009 Udskriftsdato: 27. februar 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2009-4722 Senere ændringer til forskriften BEK nr 162
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereKommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Læs mereUdvalget Uddannelse og Job Kerneopgaven Alle kan Bidrage
Udvalget Uddannelse og Job Kerneopgaven Alle kan Bidrage Budgetrevision 1 Februar Holder det korrigerede budget? Der forventes et merforbrug på 30,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget
Læs mereocial- og Sundhedsudvalget
Furesø Kommune Regnskab S ocial- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalgets bevillingsområde omfatter følgende aktivitetsområder: Sundhed Borgerservice Ældre Voksenhandicap Regnskab Korr. Rest korr.
Læs mereFællesforvaltning Økonomi. Byrådet
Byrådet Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 25. september 2017 Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 E-mail fnj@esbjergkommune.dk Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Kommunerne
Læs mereMånedlig budgetopfølgning. Vejen Kommune Forbrug pr. 31/7-2016
Månedlig budgetopfølgning Vejen Kommune Forbrug pr. 31/7-216 9-8-216 2 - månedlig budgetopfølgning Forbrugsoversigt Opr. Budget Tillægsbev. og omplac. Korr. budget Forbrug ultimo sidste mdr. Forbrugsprocent
Læs mere- heraf modpost på andre udvalg 0 0 Udvalget ekskl. modposter 0 0
skema 1. Forventet regnskab - serviceudgifter Udvalg / Aktivitet Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (inkl. modpost andre udvalg) R 13 i 14- Opr. Budget TB Budget Korr. Forbrug Afvigelse TB 1. FR priser
Læs mereSpilleregler. Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark.
Spilleregler Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark. Spillets formål: Tag på tur med udligningsbilen i det danske økonomiske landskab. Bilen trænger til et serviceeftersyn,
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014
Læs mereUdligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler
Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.
Læs mereORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSY- STEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"
Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 11. september 1998 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 1998/1561-5 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I:mje\orient\september ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET-
Læs mereBruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,
Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker
Læs mereECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV
ECO Nøgletal Budget 2018 Indhold Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder...3 Udgiftsudviklingen på 19 områder...4 Generelle nøgletal...5 Sociale forhold...8 Børnepasning...9 Folkeskolen...10 Tilbud til
Læs meregenn Indtægtsprognose
genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereBilag 6 Skøn for tilskud og udligning
Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter
Læs mere1. DET SAMLEDE RESULTAT
1. DET SAMLEDE RESULTAT Sammenfatning 1.1 Budgetoversigt I efterfølgende oversigt er der foretaget en sammenfatning af resultatet af budgettet. Budgettet består af årsbudgettet for 24 samt 3 budgetoverslagsår
Læs mereUnder denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner samt løntilskud til personer i fleksjob og skånejob.
Budget- og regnskabssystem 4.5.5 - side 1 Dato: 20. februar 2004 Ikrafttrædelsesår: Budget 2002 REVALIDERING MV. Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalideringsinstitutioner
Læs mereBudgetsammendrag
2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912
Læs mereDet specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner
Læs mere1. BUDGET TAL OG GRAFIK
1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019
Læs mereTabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.
Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,
Læs mereKvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)
Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereNoter. Nordfyns Kommune. I alt for arbejdsmarkedsudvalget
1 Skatter Kommunal indkomstskat -868.397-868.397-868.397 Selskabsskatter -10.939-10.939-10.939 Anden skat pålignet visse indkomster 0 0-51 Grundskyld -68.012-65.587-65.274 Dækningsafgift -792-792 -915
Læs mereREFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen
REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereNOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet
Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august
Læs mere