Februar nummer 193

Transkript

1 Februar nummer 193

2 FJORDBUTIKKEN Sadelunderlag i farverne: blå, brun og rød samt hvid med sølvkant Softshell-jakke uden hætte. Kig ind på - der er flere nyheder. Du kan også bestille broderi på varerne. Leveringstid max 10 dage Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport Bestyrelsen består af Forretningsudvalget (generalforsamlingsvalgt) og de to komitéformænd. Komitéerne består af tre medlemmer valgt på generalforsamlingen og to udpegede medlemmer. Formand: Birgit Mortensen Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S Tlf.: eller [email protected] Næstformand og sekretær: Rene Juul Jensen Ømarksvej 15, Vetterslev, 4100 Ringsted Tlf.: [email protected] Kasserer: Gert Skov Henriksen Skraldhedevej 13, Velling, 69 Ringkøbing Tlf: eller [email protected] Avlskomitéen: Formand: Susanne Fønsskov Nr. Vedby Kirkevej 21, 4840 Nr. Alslev Tlf.: (bedst kl ) eller (bedst kl. 8-18)... [email protected] Næstformand: Leif Grimbühler Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge Tlf.: eller [email protected] Avlssekretær: Flemming Strange-Hansen Tissøvej 23, Jorløse, 4490 Jerslev Tlf.: el [email protected] Udpegede komité-medlemmer: Jes Boesen Glibingvej 10, Brigsted, 8700 Horsens Tlf.: eller [email protected] Thomas Lorentz-Petersen Tlf.: [email protected] Sportskomitéen: Formand: Annette Ruhoff: Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup Tlf.nr eller [email protected] Næstformand: Janne Melvej: Møllevej 9, 6920 Videbæk Tlf.: eller [email protected] Benny Plesner Thomsen Ribevej 18, 6670 Holsted Tlf.: [email protected] Udpegede komité-medlemmer: Sportssekretær: Britt Laursen Elverodvej 24, 5462 Morud Tlf. : [email protected] Annette Schmidt Kristensen... [email protected] Sommerstedvej 30, Bjerndrup, 6070 Christiansfeld. Kontingent Familiemedlemskab kr. 600,- Personligt medlemskab kr. 0,- Juniormedlemskab (under 18 år) kr. 3,- Seniormedlemskab (over 65 år) kr. 3,- Udlandsmedlem (Europa) kr. 300,- Udlandsmedlem (uden for Europa) kr. 3,- Hjemmeside: Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send et brev med din indmeldelse til: Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, 5260 Odense S. Fjordhesten: Dato for udgivelse af næste nummer er endnu ikke fastsat. Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra redaktøren. Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren i hænde en måned før udgivelsesdato. Ansvarshavende redaktør (iht. presseloven): Formanden Redaktør: Bestyrelsen. Fotograf: Mette Kofoed, [email protected] Annoncepriser: 1/8 side kr. 425,00 1/4 side kr. 6,00 1/2 side kr. 925,00 1/1 side kr ,00 Alle priser er excl. moms og gælder for sort/hvid. Tilbud på farveannoncer kan gives ved henvendelse til forretningsudvalget, tlf Landscentret Heste Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Tlf , Fax

3 Leder Indhold En indvandrerfamilie med fjordheste... 4 Medlemmerne En indvandrerfamilie vil beholde med fjordheste... bladet... 6 Ganaschefrihed - hvad betyder det... 7 'Fine lemmer' er ikke altid fint... 7 Fjordhestene er blevet en vigtig del af hverdagen hos Bente og Gert... 8 Så skal der meldes til materialprøve... 9 Hingstekåring Årets plageskuer Dyrskuesæsonen Regionalkåring At træne sin hest Nye Elitestambogsheste og medaljehingste Klargøring af hoppe og hingst til bedækningssæsonen Føl skal både navngives og mærkes Farvenedarvning V Sådan bliver du og din hest stævneklar Sådan træner du fjordhesten til spring Sådan bliver du klar til køresæsonen Ændringer i DRF-reglementerne for DM for fjordheste Internationale stævner i Terapi for hest og rytter En handicaprytters hverdag er ikke nem, men Malene har sine drømme Tilridning af ungheste Distanceridning - en boganmeldelse Avlshingstene fra moderlandet Danske navne i tysk fjordhesteavl Jubilæum i Tyskland Fjordheste down under Der er fjordheste over hele verden, men naturligvis flest i Europa Forsidefoto: Vinterheste, fotograferet af Helle Sievertsen. Bagsidefoto: Vinterheste i en helt anden slags landskab, fotograferet af Flemming Strange- Hansen. Sats og tryk: Tlf [email protected] Snart skal vi igen til generalforsamling og selv om den selvfølgelig på mange måder vil forløbe, som generalforsamlinger nu engang skal forløbe jf. vedtægten, så er der altid et eller andet, der er anderledes. For mig personligt vil det anderledes bestå i, at når generalforsamlingen er slut, så er jeg ikke længere formand i Fjordhesten Danmark. Det sker to år senere end det oprindeligt var planlagt, og disse to år har så givet mig nogle erfaringer med den nye struktur, som foreningen fik for netop to år siden. Jeg har hele tiden ment, at strukturen var god, og det mener jeg stadigvæk. De folk, hvis specielle interesser ligger i avlen, kan nu koncentrere sig om den del af foreningsarbejdet, der vedrører avlen, mens de folk, der først og fremmest har sporten som hjertebarn kan koncentrere sig om den. Fjordhesten Danmark har længe været en forening for både avl og sport, men før strukturændringen blev de fleste bestyrelsesmedlemmer rekrutteret fra gruppen af avlere (sikkert fordi de fleste generalforsamlingsdeltagere kom fra den oprindelige medlemsskare). Det var helt tydeligt, at for nogle af dem var den del af bestyrelsesmødet, der handlede om sporten, simpelthen blot noget, der skulle overstås. Det har strukturændringen gjort en ende på. Den helt store udfordring i årene fremover vil for mig at se være at sikre, at de to komiteer forstår, at kan selv /vil selv ikke du r. Selv om komiteerne har udstrakte beføjelser i forhold til de gamle udvalg, så skal tingene bindes sammen i bestyrelsen på fem personer, der alle er generalforsamlingsvalgte. Sker det ikke, så kan jeg godt være bange for, at vi om nogle år vil se to selvstændige foreninger, en lille en for avl og en noget større for sport. Det vil være en trist udvikling, som fjordhesten ikke kan være tjent med. Der er ingen tvivl om, at antallet af avlere i gammeldags forstand falder samtidigt med at antallet af brugere stiger. Men heldigvis har vi en tredje medlemsgruppe, som består af folk, der både er avlere (om end i det små) og brugere. Og det er ikke mindst for deres skyld, at det er vigtigt med en forening, der samler avl og sport under samme tag. Måske er løsningen, for at 3 sikre denne balance i foreningen, at foreningen opdeles i regioner, og at disse regioner sender delegerende, svarende til antal medlemmer i regionen, til de besluttende forsamlinger. Det kunne måske også styrke nærdemokratiet og følelsen af at have et ansvar for noget så værdifuldt som vor forening og for fjordhesten, som Danmark tog til sit hjerte som det første land efter moderlandet Norge. En anden stor udfordring vil være at finde (kvalificerede) medlemmer, der er parat til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde til gavn og glæde for foreningen. Dem bliver der færre og færre af. Den udvikling er set i alle slags foreninger over de senere år. Løsningen på problemet er der vist endnu ingen, der har fundet. Det er næppe ukendt, at vort medlemsblad Fjordhesten har været uden redaktør i 2008, og at bladet og også det første i 2009 er udgivet med bestyrelsen som et redaktør-kollektiv, men selv i kollektiver er der nogle, der trækker et tungere læs end andre. Bestyrelsens plan for fremtidig udgivelse af bladet er derfor fire delredaktører, som dækker hver af de fire sektioner, bladet kan opdeles i: foreningssiderne, avlssiderne, sportssiderne og udlandssiderne. Vi tror, at det kan fungere på denne måde, også fordi udgangspunktet for tildeling af ansvar for sektionssiderne vil være interesse for og indsigt i området. De seneste numre af Fjordhesten er udgivet med fokus på indholdet fordelt på disse sektioner, og specielt nr. 192 har bestyrelsen fået stor ros for. Vi håber, at vore læsere bliver lige så glade for nr. 193, altså det blad, du nu er gået i gang med at læse. Flere af artiklerne i dette blad fortæller om, hvor stor glæde vore medlemmer har af deres fjordheste, og hvordan de har fundet nye venner og bekendte gennem fælles interesse for fjordhesten. Og sådan er det ikke kun i Danmark. Det var vist på et svensk debatforum, at jeg læste en udtalelse noget i retning af denne: Jeg købte en fjordhest, og jeg fik en hel forening og venner for livet. At vi kunne have det så godt sammen, det havde jeg aldrig troet. Birgit

4 En indvandrerfamilie med fjordheste Det kræver sin mand og kvinde at bryde op fra fødelandet og bosætte sig i et andet land, hvor et nyt sprog skal læres og nye venner skal findes. Familien Brouwer har ikke fortrudt flytningen til Danmark, tværtimod er de rigtig godt tilfredse med deres nye liv. Birgit Mortensen Når ordet indvandrer popper op i medierne, så tænker vi nok først og fremmest på folk, der kommer langsvejs fra. Billig jord og mælkekvoter har imidlertid ført en del europæere til Denmark. Det begyndte i slutningen af 80 erne og det skønnes, at omkring hollandske landmænd er kommet til Danmark med deres familier. De første tilflyttede slog sig ned i det sydvestjyske område, senere har et stigende antal valgt at flytte længere op i Jylland. Kun få har slået sig ned på øerne. Den samlede gruppe af hollandske landbofamilier i Danmark er beskeden i forhold til andre indvandrergrupper. Men deres økonomiske betydning er til gengæld stor. Landmændene står for mere end en tiendedel af landets samlede produktion af mælk. På den måde bidrager de kraftigt til eksportindtægterne. Det forhold at familierne bor i de mere tyndtbefolkede områder af Danmark gør, at de spiller en stor rolle i mange lokalsamfund, både økonomisk og socialt. Næsten alle hollandske landmænd i Danmark producerer mælk, og i Danmark er mælkekvoten væsentligt billigere end i Holland. I 2005 skulle der i Danmark investeres omkring 2,5 mio kr. i mælkekvoter på en normal bedrift med en årlig produktion på kg mælk. I Holland ville en tilsvarende kvote have kostet omkring 12 mio kr. Samtidigt er landbrugsjorden i Danmark meget billigere end i Holland, hvor det ofte ikke er muligt at købe mere jod til at udvide bedriften. I Danmark er der gennem årene udviklet sig forskellige forestillinger om de hollandske familier, der er kommet hertil. 1) De har mange penge med fra salget af en gård i Holland. 2) Der bliver knoklet hårdt på gårdene og landmændene tager madpakken med i stalden, fordi de er derude hele dagen. 3) Familierne lukker sig inde i sig selv på gården uden at blande sig i aktiviteterne i lokalområdet. GPS en gav op, men bilen klarede det Når vi nu i medlemsskaren har en hollandsk familie, så vil en hjemme-hos-artikel forhåbentlig løfte sløret for nogle af vore spørgsmål. Derfor har vi aftalt at lægge vejen forbi familien Brouwer, som bor i nærheden af Ølgod. GPS en vil slet ikke samarbejde om at vise en rute til adressen. Den er dog at finde hos Krak, selv om jeg bliver narret ud på en rigtig lang grusvej, som er godt fyldt med huller, som naturligvis igen er fyldt med vand, det er nemlig både gråt og vådt den dag i Vestjylland. Jeg er stærkt bekymret for, om min lille bil kan overleve strabadserne,. det kunne den heldigvis. De sortbrogede nikker goddag Det første jeg ser, da jeg svinger ind på gårdspladsen, er nogle sortbrogede hoveder, som studerer mig gennem staldvinduerne. Så dukker husets frue op på trappestenen og byder velkommen, hvorefter vi bænker os omkring spisebordet, hvor der er god plads til papirer og andet, som der vil være brug for i den næste times tid. Fra De Veenhoop til Ølgod Familien består af Ina og Aize samt deres fire børn. Laura på 15 er på efterskole, men 13-årige Jan-Arend og de 12-årige tvillinger Frans og Marrit er med ved bordet (i hvert fald indimellem). Allerførst skal vi naturligvis finde ud af, hvor familien kommer fra. Det viser sig at være en lille by, der hedder De Veenhoop, og så er vi i provinsen Friesland, hvor Aize i øvrigt er et meget almindeligt drengenavn. Ina og Aize havde ikke et landbrug derhjemme i Friesland, men Aize er vokset op på landet og har arbejdet ved landbruget i 8 år, før han skiftede bane og blev lastbilmekaniker. Men drømmen om landbruget havde han stadig og Ina var rytter (Hollandsk varmblod) og meget interesseret i heste. At købe landbrug derhjemme var ikke en mulighed, og så gjorde de som så mange andre, de tog en tur til Danmark og kiggede på ejendomme. Gården bliver købt og familien flytter ind Der blev handlet gård og helt præcist den 20. januar i 2004 flyttede familien ind på den 71 ha store Egebjerggård. Det er malkekøer, de har satset på, og årsgennemsnittet er på 115 køer. På de 71 hektar er der først og fremmest græs og majs. Spørgsmålet om, hvordan det var at komme til Danmark, besvares med ordene: koldt, udfordrende og spændende. At lære dansk var svært, siger de begge, men de er nu kommet rigtig godt efter det med Ina en lille bitte smule foran. Blandt Ina s interesser er også sang og musik og hun har sunget i kor i 4 lokalsamfundet. Deres indtryk af os danskere er, at vi er tålmodige, når det kniber med at finde de rigtige ord. Men vi er også mere lukkede og reserverede end hollænderne, så man er som tilflytter nødt til selv at være lidt udadvendt. Det har Ina og Aize været, og de har fundet nogle rigtig gode danske venner. Det har været vigtigt for dem ikke kun at omgås folk derhjemme fra, og i dag føler de sig særdeles godt integrerede. Det første møde med danske fjordheste Da de var i Danmark for at kigge på gårde så de nogle fjordheste på en mark, de tog mod til sig og bankede på. Det viste sig at være Jens Kristensen, der åbnede døren, og selv om det på det tidspunkt kneb med at snakke sammen, så klarede de sig med smil og fagter og fik set hestene. Med i flyttelæsset i januar 2004 var to hollandske fjordheste: en vallak, som desværre måtte aflives et år senere efter en ulykke, hvor han fik et ben i noget hegnstråd, og hoppen Ummie (udtales som Ymi, og betyder liv). Ummie er født i 1999, hendes far er norskopdrættede Drageset og morfaderen Tunfeld kommer også fra Norge. Moderen Ilona er opdrættet i Holland ligesom mormor og oldeforældre blev hun bedækket ved Abel Stanstorp.Det kom der Egebjerg s Pelle ud af, han er ride-vallak på gården. I 2007 blev hun

5 Ummie og rhododendron busken ved huset i De Veenhoop Ummie som springhest. bedækket ved Tornhøjs Canut, det kom der ikke noget føl ud af. Endnu en fjordhoppe befinder sig på gården, nemlig Lina II Vinstrup ( ). Hun er Marrit s ridehest, og skal ikke ifoles de nærmeste år. Ina rider på Pelle og Ummie, men har dog overvejet at sælge Ummie, da tiden ikke rækker til to heste. Ummie er modelmerrie i Holland, hvor familien både deltog i kåringer og dyrskuer. Det har der ikke været tid til i Danmark. I det hele taget kniber det med at få tid til hestene her i Danmark. De har dog besøgt dyrskuer her i landet og Ina har funderet lidt over den forskel, hun synes at se på danske fjordheste og på hollandske fjordheste. Når hun får Fjordhesten studerer hun billederne flittigt (velvidende, at det kun er billeder) for at finde ud af, hvad der er, som giver de gode bedømmelsespoint i Danmark. Det hun gerne vil læse i medlemsbladet er historier om andre medlemmer, hvordan de lever og hvordan de gør tingene. Børnenes hverdag Jan-Arend og Frans er, som sædvanligt for drenge i den alder, ikke særligt interesserede i hestene. Det er køerne, der står deres hjerte nær, - og så hønsene. Med stolthed viser de mig deres hønsehus og hønsegård, som de selv har snedkereret sammen. Det er også dem, der passer de 25 høns og samler æg ind, og på besøgsdagen var de travlt optaget af at pleje og passe en syg høne. Marrit derimod deler interessen for heste med sin mor. Dansk har ingen af dem problemer med at snakke, det går som regel hurtigere for børn end for voksne at lære et nyt sprog. Aize fortæller, at den ældste datter kunne klare sig på dansk efter tre måneder i landet. Men det er vigtigt for forældrene, at børnene også kan snakke med deres bedsteforældre og parabol-antennen hjælper med til at holde deres modersmål ved lige. Turen til deres gamle hjemegn klarer familien på en 6-7 timers biltur. Et dyrt land Vi snakker også priser og prisforskelle, og der er en del at snakke om. Lønnen er meget høj i Danmark sammenlignet med i Holland. I det hele taget synes Ina og Aize, at Danmark er et dyrt land. Momsen i Danmark er 25% mod 19% i Holland. Biler er rasende dyre. For den pris en enkelt bil koster her til lands kan man købe en 4-5 gode, brugte biler i Holland. Nogle fødevarer er også dyre, og selv om stalden er fyldt med dyr, som kunne slagtes, så er det dyrere for familien at spise hjemmeslaget kød end det er at købe det i butikkerne. Endelig er heste meget dyrere i Danmark end i Holland, og det samme er rideudstyr, som derfor altid noget af det, familien køber, når den er på besøg i fødelandet. Et godt liv Hen mod slutningen af samtaler siger både Ina og Aize, at de har det godt i deres nye liv, og de er rigtig glade for at bo i Danmark. Går vi tilbage i artiklen og kigger på de tre forestillinger (fordomme) om hollandske landmandsfamilier i Danmark, så er det nok mulighed 2) med det hårde arbejde, der passer bedst på denne familie, selv om jeg nu ikke tror, at madpakken er med i stalden. Aize og Ina har valgt at klare bedriften selv, og derfor skal den ikke være større, end de selv kan passe den. Dertil kommer, at Ina har valgt at være hjemmearbejdende mor, bl.a. for at være der, når børnene kommer hjem fra skole. Lange ferier på eksotiske feriemål indgår ikke i denne families hverdag. De plejer hvert år at tage på en lille tur til et nyt sted i Danmark, og til Friesland går turen en 2-3 gange om året. 5

6 Medlemmerne vil beholde bladet Resultat af vor lille spørgerunde fra slutningen af 2008 var egentlig ikke overraskende. Et blad med flere sider, der måske kun kommer to gange om året, kan tilsyneladende også accepteres. Det vil spare porto. Udfordringen for bestyrelsen består i at stikke kursen ud. Birgit Mortensen I 2008 er det bestyrelsen, der har stået som redaktør af medlemsbladet, og såvel avlskomiteen som sportskomiteen har været inddraget i arbejdet med at dække deres respektive områder. Parallelt hermed har vi forsøgt at få løst problemet med en manglende redaktør, men det har ikke været helt nemt. En var ikke interesseret i at skrive, men kun i at beslutte, hvad der skulle i bladet. En havde (som en slags opstart) ikke tid til at skrive en enkelt artikel. Og har man ikke det, så har man slet ikke tid til at være redaktør, det lægger noget mere beslag på en. Ansøger-feltet er altså indsnævret, men en løsning er på vej. Delredaktører Bestyrelsen tror, at den fremtidige redaktørmodel hedder delredaktører på de forskellige områder (f.eks. foreningsstof, avlsstof, sportsstof og udlandsstof). Om det så fortsat er bestyrelsen, der skal lægge sidste hånd på bladet, om opgaven skal gå på skift mellem de forskellige delredaktører eller om noget helt tredje er løsningen, det må den bestyrelse, der sidder efter generalforsamlingen finde ud af. Jeg ved kun, at jeg har været den, der samlede trådene for 2008-bladene og at det slutter med nr Og det er jeg ikke spor ked af. Hvor lang tid det tager at læse sig igennem et nyt fjordhesteblad kommer selvfølgelig an på, hvor hurtigt man læser. Men en ting er sikkert: at læse et blad fra a til z, det tager kun en meget beskeden del af den tid, det tager at producere bladet. Og har man ikke prøvet at lave et blad af en eller anden slags, så kan man ikke forestille sig, hvor mange timer, der går med det. Derfor virker det indlysende at dele redaktørposten ud på flere delredaktører. Tidsfrister Det kritiske punkt i al bladproduktion af en størrelse som Fjordhesten er imidlertid tidsfrister. Trykkerier har produktionsplaner, som vort blad skal passes ind i. Men der er næsten altid et eller andet, der går galt, måske mangler en artikel, måske mangler nogle billeder, måske noget helt tredje. Sådan også med det blad, som du nu sidder med. Den oprindelige plan var, at alt stof skulle afleveres til trykkeriet den 17. januar, og derfor planlagde jeg min egen kalender sådan, at mine sygehusvagter blev udskudt til sidste halvdel af måneden. Men bladet var ikke færdig den 17., så sidste halvdel af januar kom til at bestå af alt for mange meget lange arbejdsdage (hvilket på ingen måde er godt for ens skuldermyoser). Forklaringen på forsinkelserne kan være, at alle, der skriver til vort blad, gør det i deres fritid, og at der for rigtig mange af os fritidsskribenter altid er et eller andet, der kommer i vejen, - eller måske et eller andet, som vi lader komme i vejen! Når man så som den, der samler trådene vælger at vente på det, der er forsinket, så er årsagen, at bladet vil blive bedre mere komplet, når alt det planlagte kommer med. Avlerprofiler og hjemme-hos Et spændende blad er, hvad alle, der udgiver et blad, stræber efter at lave. Spørgsmålet er så blot, hvad man forstår ved et spændende blad. Det spurgte vi medlemmer om i den info-skrivelse, vi udsendte med Fjordhesten nr Vi fik ikke mange svar, men i Medlemshjørnet skrev Pia Berg Steffensen, der altid er hurtig på tangenterne, bl.a. dette: Jeg synes stadig vi skal fortsætte med medlemsbladet. Mange medlemmer deltager hverken i avl eller sportsarrangementer, og synes måske ikke de så vil få noget for pengene hvis ikke bladet kom. Desuden sidder der stadig mange - faktisk - som ikke har net adgang, og hvor skulle de så få oplysninger fra foreningen om? Man kunne måske lave det elektronisk til de medlemmer der ønsker det, dvs. at det blot mailes som PDF-fil til dem. Det kunne da spare foreningen en del porto. Så kan man jo selv bestemme om man vil printe det ud eller blot have det liggende på PC'en. Og hvad vil jeg så helst læse i bladet?? Tja - avl og sport er jo en vigtig del af vores forening, så det skal da være der. Og i dette blad er en del avler profiler - RIGTIG FEDT - det gør jo ikke noget vi ved lidt om hinanden. Engang havde vi også disse "hjemme hos" artikler - det var måske noget at tage dem i bladet igen?! John Hansen erklærede sig enig med følgende kommentar: Jeg vil gerne tilslutte mig Pias indlæg, og der bliver givet for lidt feedback på alt det arbejde, som der bliver lagt i medlemsbladet. Samtidig tror jeg, at det grundlæggende er fordi, at de fleste er godt tilfredse. Vi har et flot og læseværdigt "Fjordhesten", som jeg tror de færreste vil undvære. Layoutet har udviklet sig meget de senere år, og der er mange spændende artikler om såvel Avl som Sport. Fordelingen er efter min mening ok, og det er fint, at lave færre men større blade, hvis det kan lette arbejdet lidt. Nettet kan erstatte meget, men ikke et godt Fjordhesteblad. Tak for de mange timer, - de bliver værdsat. På den ene siden på den anden side Vi fik også en privat mail fra et medlem, som jeg lader være anonym, da vi ikke har aftalt, at klip fra kommentaren skulle i bladet: Jeg ved ikke om der skal være et blad eller ej. Når det kommer læser jeg det, eller rettere jeg løber det igennem. Jeg bruger mine fjordheste til sport og går ikke så meget op 6 i avlen. Ikke at jeg ikke sætter pris på det gode avlsarbejde, som jo også er en forudsætning for, at jeg kan købe gode heste, der kan præstere det, jeg forventer af dem. Men jeg synes det er enormt kedeligt at læse om placeringer, kåringer osv. Og det er meget det, der bruges spalteplads på. I dette nummer er der meget stof om sporten. Det synes jeg er dejligt og det har jeg læst med interesse. Fordelen ved at købe plads i f.eks. Hest og Rytter er, at andre hesteejere får et indblik i, hvad vi bruger vores heste til, men.., hvor meget er det lige vi selv læser om de 'andre'? Så de læser nok ikke mere om os. Så det er ikke lige til at sige, bladet er vel også med til at give et fælles afsæt? Der er ikke meget der binder os sammen, slet ikke på hver side af Storebælt. Lidt for enhver smag Når man tager de modtagne kommentarer under et, så er der ingen tvivl om, at Fjordhesten nr. 192 blev godt modtaget. Mange har også givet udtryk for, at de var rigtig glade for farvebillederne. En anden ting, som vi har fået meget ros for er avlerprofilerne. Læserne vil sikkert også gerne have rytterprofiler. Når jeg til det sidste blad koncentrerede mig om avlerprofilerne, så er forklaringen, at jeg syntes, der manglede lidt lettere stof til at krydre kåringsreferaterne med. Jeg ved fra talrige medlemskontakter, at mange deler det ovenfor nævnte synspunkt, at kåringsreferater er enormt kedelige. Men sommetider går det jo sådan, at hvis man finder noget på en side, der fanger interessen, så læser man også det, der står i nærheden. En genoptagelse af Hjemme-hos -artiklerne efterlyses også. Dette ønske er opfyldt i Fjordhesten nr. 193, hvor der endda er flere af slagsen: vi har besøgt et medlem, der aldrig har deltaget i hverken kåringer eller sportsstævner i Danmark. Vi har besøgt et medlem, der udstillede til kåring første gang i 2008 og endelig har vi snakket med en rytter. De tre hjemme-hos-værter har det til fælles, at de ikke hører til i gruppen kendte medlemmer, dvs. de er repræsentanter for de medlemmer, vi trods alt har flest af. Tag godt imod dem..

7 Ganaschefrihed hvad betyder det Pernille Balcer I forbindelse med man får sin fjordhest eksteriørbedømt, kommer man ofte ud for forskellige udtryk, som kan være svære at forstå. Indimellem kan den samme ting yderligere beskrives med flere forskellige ord, selvom betydningen i sidste ende er den samme, og det kan selvfølgelig være med til at skabe en vis forvirring. Det kan derfor være rart at få defineret nogle af disse svære ord. Fjordhestens avlsmål siger om hoved og hals: Forbindelsen mellem hoved og hals bør være med god ganaschefrihed (plads bag kæberne) og en smidig nakke. Kort nakke er uønsket. Ganaschefrihed er et af de ord, der stilles spørgsmål til. For hvor er det nu lige helt præcist ganascherne sidder, og hvilken betydning har denne frihed. I nogle beskrivelser af hestene benævnes denne frihed også som, at der er en god forening mellem hoved og hals, eller hvis det er negativt, at hovedet er trangt forenet med halsen. Ganaschen er forbindelsesstykket mellem halsen og hovedet mellem den bageste del af underkæben og den første halshvirvel. Her skal der så optimalt kunne placeres 2-3 fingre. Grunden til, at det er vigtigt med denne plads, er, at det skal være muligt for hesten at kunne give korrekt efter i nakken, uden at det trykker på spytkirtlerne, og det derved kommer til at gøre direkte ondt på den. Derfor er ganaschefrihed bl.a. en af de ting, man skal lægge mærke til og vægt på, når man køber en fjordhest med henblik på at ride dressur på den. Ethvert fag har sin egen terminologi. Altså nogle fagudtryk, som de indviede ved, hvad betyder, men som kan være helt umulige at forstå for mange andre. Tænk blot på læger, der indbyrdes bruger mange fagudtryk. Hvad ville der ske, hvis de ikke oversatte dem til dansk, når de snakker med patienterne? Svaret er enkelt: patienterne ville ikke forstå en stavelse. Hesteverdenen har også sine egne fagudtryk, og nogle af dem kan svære at tolke for menigmand. Et par af dem tager vi her under behandling. stammer fra eksteriøret, og man kan måske være nødt til at gå på kompromis med den ønskede holdning. Problemet vil selvfølgelig blive værre i højere dressurklasser, hvor der kræves højere rejsning af halsen, samtidig med hesten giver korrekt efter i nakken. Man skal selvfølgelig altid se på tingene i et større perspektiv, og der kan også være andet omkring hestens anatomi f.eks. placeringen af halsen (velansat, højt ansat, lavt ansat), halsens form (f.eks. underhals), der har betydning for dens mulighed for at gå i den korrekte holdning, men derfor er ganaschefrihed alligevel en ting man bør tage i betragtning, når man vurderer hesten. Det betyder ikke, at man ikke kan ride dressur på en fjordhest, der ikke har den optimale frihed, men man bør være opmærksom på, om eventuelle ridemæssige problemer Fine lemmer er ikke altid fint Pernille Balcer Når man i fagsprog taler om hestens ben, bliver de benævnt som lemmer. Fjordhestens avlsmål ønsker passende føre og tørre lemmer med korte og flade piber. At lemmerne skal være passende føre er et udtryk for at tykkelsen på benene passer til hestens øvrige bygning. Det betyder, at denne førhed ikke har noget at gøre med, hvorvidt lemmerne er velstillede. Man taler enten om, at lemmerne er jævnt føre, passende føre eller føre. Indimellem benævnes de jævnt føre lemmer også som fine eller klejne. Udtrykket fine lemmer kan dog nemt være misvisende, da dette ord jo oftest benyttes i en positiv sammenhæng, men i dette tilfælde vil det have en negativ betydning. Om piberne siger avlsmålet, at størrelsen skal 7 være mellem cm. Når man taler om flade piber, er det hovedsageligt sidebredden, der er afgørende. God sidebredde og ringe tværbredde giver flade piber. Det er også vigtigt at piberne er rene, hvilket betyder fri for overben, samt de er tørre, hvilket betyder fri for væskeansamlinger.

8 Fjordhestene er blevet en vigtig del af hverdagen hos Bente og Gert Efter at have været fjordhesteejer i ca. et år tog Bente sine to hopper til regionalkåring og fik udover rosetterne et rigtig godt indtryk af den del af fjordhestemiljøet med hjem. Birgit Mortensen Fotos Private Hjemme-hos-artiklerne er ikke af ny dato, men i 2008 holdt vi en pause. Nu genoptager vi dem. Hvor det måske tidligere især var de kendte i medlemsskaren vi fokuserede på, så har vi denne gang rettet blikket mod almindelige medlemmer. At bruge ordet almindelige i denne forbindelse er selvfølgelig noget sludder, for såkaldt almindelige mennesker er meget forskellige og har hver deres historie at fortælle. Således også familien Jonassen, der består af Bente Adelsten og Gert. Bente var en af førstegangsudstillerne ved regionalkåringen på Finstrupgård i Hun drog ikke hjem med fløjpladser, men hun fik sin ene hoppe Pamela Fjordlyst (Tunaren/ Ali Halsnæs) - kåret op til 7 i helhed og den anden Annouska Østerby (Abel Stanstorp/ Tunaren) førstegangskåret med 8 i helhed, og det var det mål hun havde sat sig. Dertil fik hun en rigtig god oplevelse ud af dagen. Men lad os springe tilbage i tiden. Barndommens hesteinteresse Bente er en af de mange piger, der i en ung alder dyrkede hesteinteressen. Hun gik til ridning i Holte, hvor hun mødte sin første fjordhest blandt skolehestene. En stor, tyk vallak, der hed Bølle. Hun startede sin første konkurrence på ham, men han ville ingenting og gik konstant i fejl galop. Alligevel fik hun en roset med hjem, og hun var lykkelig. Bedsteforældrene havde en gård på Sydfyn, og i ferierne stod der også heste på programmet. Imidlertid havde Bente som årig et grimt uheld, hvor hun brækkede halebenet, og det fratog hende lysten til at ride. De næste 20 år blev fyldt med uddannelse, job, mand og børn. Ridningen genoptages i Norge Bentes mand Gert arbejder i forsvaret, og i 2001 blev han udstationeret i Norge. Familien boede i nærheden af Oslo, nærmere bestemt i Asker, og udstationeringen kom til at være 6 år. I denne periode, hvor Bente som hjemmegående husmor havde mere tid til sig selv, fik hun en ubændig trang til at genoptage ridningen, og det skete på Steinset s rideskole. Da tiden for at vende tilbage til Danmark nærmede sig og det stod klart, at familiens fremtidige hjem skulle ligge i Vendsyssel, begyndte jagten på en bolig og familien besluttede, at de ville bo på landet med mulighed for at holde hest. Internettet var en god hjælp i boligjagten, nogle passende ejendomme blev fundet. En tur til Danmark blev arrangeret, og det nye hjem blev fundet i Øster-Vrå. Tilbage igen i Norge var Bente en flittig bruger af internettet, og var en af de sider, hun ofte besøgte. En dag så hun to heste annonceret til salg på Fjordbørsen (mor og datter) og igen gik turen til Danmark. Hestene blev købt, og det hører med til historien, at sælgerne Dorte og Henning Østerby på Fyn i dag hører til nogle af deres bedste venner. En kørehest til Gert Bente og Gert flyttede tilbage til Danmark juni Ejendommen i Øster-Vrå med de 8 tdr.land stod klar til dem, og hestene var også indkøbt. Nu meldte de praktiske problemer sig, hvor køber man foder, hvor gør man dit og hvor gør man dat? Ingen af dem havde nogensinde før været hesteejere, men igen var internettet til en god hjælp. Bente fik nu kontakt til Claus-Ole og Bente (dengang foderværter for Nordbaggens hingst), og da denne familie senere pga. Claus-Oles sygdom og alt for tidlige død blev nødt til at sælge ud af hestene, kom en af dem til Bente og Gert, dvs. Lykken Lynæs blev Gert s hest. I modsætning til Bente så er Gert slet ikke vokset op med interessen for heste og havde den nok heller ikke, da Pamela og Annouska flyttede ind. Men Bente er hospitalsansat, og på hospitaler har man vagter, så indimellem blev det Gerts opgave at få hestene ind fra folden og klare fodring og andet staldarbejde. Det gik, som det måtte gå. Gert begyndte at synes om at omgås hestene, og i dag er 18-årige Lykken Lynæs hans hest. Hun er købt som brugshest, og har en fortid som sådan. Hun er både redet og kørt, og nu er det Gert, der kører med hende, I Hammel fandt de en gammel gig, og tilmeld en gig med en historie: den skulle angiveligt have været brugt af en jordemoder i det sydfynske. FjordHorse et nyttigt redskab i avlsarbejdet Bente har tidligere opdrættet hunde, derfor var hun - allerede før de to første hopper blev 8 købt - klar over, at man skulle studere stamtavler. Hun var og er en flittig bruger af vor elektroniske stambog FjordHorse, som hun synes er et helt fantastisk medlemstilbud. Den eneste fejl ved stambogen, som hun kan komme i tanker om, er at hun bliver helt opslugt af de mange spændende oplysninger og nemt bruger for mange timer ved PC en. Hun vidste, at hun ville købe hopper og ikke vallakker, da avlsarbejde interesserer hende. Via denne interesse udvidede hun kredsen af fjordhestebekendtskaber med to gange Jens, som hun sætter stor pris på, og som begge har været til stor hjælp, da hun skulle finde fodfæste som fjordhoppeejer. Nemlig opdrætteren af Pamela Fjordlyst, der som bekendt hedder Kristensen til efternavn, og mr. Birken med efternavnet Høgh. På Birken har Bente fået Anouska redet til, og begge hopper er også blevet bedækket der i Livet med fjordheste er dejligt Om planerne for 2009 fortæller Bente, at hun først og fremmest glæder sig til de to føl, der i vente. Dernæst vil hun fortsætte sin ridning (i nærheden af, hvor hun bor, låner hun et ridehus og får privat undervisning på Anouska). Hun rider begge hopper, men mest Anouska. Stævneambitioner har hun for tiden ingen af, men vil da ikke udelukke, at hun måske engang ud i fremtiden kunne få lyst til at prøve det. For tiden er almindelig turridning nok for hende og så at hun og Anouska begge bliver dygtigere som ekvipage betragtet. Den mere langsigtede plan er, at Anouska måske skal til medaljekåring i Regionalkåringen var en positiv oplevelse I det hele taget har familiens liv med fjordhe-

9 ste kun budt på et væld af positive oplevelser med stor hjælpsomhed fra alle, de har været i kontakt med. Ikke mindst regionalkåringen blev en god oplevelse, hvor folk (også folk, hun aldrig havde mødt før) var venlige og hjælpsomme ud over alle grænser på trods af, at flere af dem var der med egne heste for at konkurrere om de bedste kåringsresultater. Bente mønstrede selv sine hopper, efter at Jens K havde givet hende et kort mønstringskursus, og hun er berettiget stolt over, at Anouska blev nr. 2 i det oprangerede 4 års hold. Den korte version af dette hjemme-hosbesøg er denne: Bente købte et par hopper. Nu deler begge ægtefæller interessen. Gert har fået sin egen hest. Oveni har de fået både rigtig gode venner og bekendte gennem fjordhestene. Gert på tur i den gamle jordemodergig. Så skal der meldes til materialprøve Susanne Fønsskov Der er efterspørgsel på fjordheste med gode brugsegenskaber. At din fjordhest har det kan du bl.a. bevise over for evt. købere ved at deltage i vor årlige materialprøve. Prøven, der er 1-dags, arrangeret af Fjordhesten Danmark. Den primære målgruppe er de 4-årige avlshingste, der skal til kåring til september. Men vallakker og hopper kan også deltage i det omfang, pladsen tillader det, hvis de vel at mærke har en godkendt afstamning. Prøven holdes lørdag den 4. april 2009 på Vejen Ridecenter, Petersmindevej 2, 6600 Vejen, Der vil i alt kunne deltage 20 fjordheste, og efter hingstene er det efter princippet: først til mølle. Prøven vil, ligesom sidste år, bestå af fire dele. Dyrlægekontrol med opførselskarakter, løsspringning, egenrytter-test og fremmedryttertest. Bestået prøve vil for vallakker være adgangsgivende til kåring, ligesom prøven selvfølgelig kan bruges af medaljehoppeaspiranter. Vallakkernes beståelseskarakter vil være deres sportskarakter. ved ankomsten. Boks kan lejes for 300,-, og disse er strøet op med spåner. Tag imod dette gode tilbud, hvad enten det er for en bedre pris for salgshesten eller afprøvning af egen hest. Yderligere oplysninger om dette års materialeprøve kan findes på vores hjemmeside under avl 2009 materialprøve. Tilmelding til Susanne Fønsskov: tlf eller på mail til [email protected]. Prisen for deltagelse er 1000,- kr., der betales Løsspringning er en del af 1-dags materialprøven for hingste, hopper og vallakker (foto: privat). 9

10 Hingstekåring 2009 Forårets materialprøve kan med lidt god vilje godt kaldes for optakten til sensommerens hingstekåring, da de 4-årige hingste skal have bestået den for at komme til kåring. Flemming Strange-Hansen Der er lang tid til efterårets hingstekåring der traditionen tro finder sted på Vilhelmsborg i år week-enden 12 og 13 september, men det skal ikke afholde os fra en kort orientering. Dommerholdet fra 2008, dvs Ole Damsgård, Jørgen Riis Hansen og Flemming Strange- Hansen skal også fungere i 2009 med Lisbeth Pedersen som suppleant. I 2008 var der 30 tilmeldte hingste i det unge hold. Det er mange år siden vi har kunnet mønstre et tilsvarende antal og det viser at udstillerlysten er stor trods lavere bedækningstal. Vi håber på tilsvarende tilslutning i I 2005 fik følgende hingste deres første avlsgodkendelse: Mark Fjordvang, Kastanjegårdens Charli FJH 741, Fuzzy Stanstorp FJH 742, Højgaards Dahlin FJH 743, Jupiter Skovå, Frej Stanstorp, Amadeus, Ågerupgårds Oliver, Keiser Nørgård og Lakaj Vinstrup. disse blev Jupiter eksporteret til Norge, mens der ikke fødtes føl i 2007 efter Amadeus og Keiser Nørgård. Til gengæld fik Kvitebirk avlsgodkendelse for 2006 og Mykletind samt Trollfin fik deres første sønner i Danmark i I alt fødtes der i 2007 hingsteføl efter ovennævnte hingste som følger: Kastanjegårdens Charli Fuzzy Stanstorp Mykletind Frej Stanstorp Lakaj Vinstrup Højgårds Dahlin Ågerupgårds Oliver Kvite Birk 11 stk 9 stk 9 stk 5 stk 3 stk 2 stk 2 stk 2 stk Der skal både skridtes og traves og indtil flere gange, ligesom bevægelsen ses både forfra, fra siden og bagfra. (Foto: Knud Nielsen). Det bliver spændende om der er lovende hingsteemner blandt disse hingstes første årgang. 9 2½ års hingste fik avlsgodkendelse i 2008, så dem kan vi forvente at gense i Det udelukker selvfølgelig ikke at der tilmeldes andre 3½ års, enten nogle der ikke tidligere er bedømt, importerede eller hingste der ikke opnåede avlsgodkendelse i De 3½- årige hingste skal som bekendt aflægge en køreprøve på Vilhelmsborg. Kun 4 hingste fik adgang til materialprøven der afholdes 4 april i år. Kasserede 3½-års hingste fra kåringen 2008, samt de hingste der havde avlsgodkendelse, men ikke fremstilledes i 2008 kan dog også tilmelde sig materialprøven og deltage i kåringsholdet ved hingstekåringen. Diverse tilmeldingsblanketter til kåringen, campering mm. vil i løbet af sommeren være at finde på hjemmesiden og tilmeldingsfristen vil senere blive oplyst, men traditionen tro bliver det i starten af august. Årets plageskuer Plageskuerne er årets første mulighed for at udstille og endog eneste mulighed for at udstille de 1-årige plage. Foto: Flemming Strange-Hansen privat Når dette blad udkommer, er det tæt på tilmeldingsfristen til årets plageskuer. Plageskuer 2009 Sted og dato Arrangør Adresse Egtved -18 april Vejleegnens norske Egtved Rideskole, Hesteavlsforening Egtvedvej 14, Egtved Ågerupgård - 19 april Fjordhesten Øst Ågerupgård, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød Spjald - 25 april Fjordhesten Vest Spjald Rideskole, Kroghedevej 2A, 6971 Spjald Dorthealyst - 25 april Fjordhesten Øst + Dorthealyst, Knabstrup Plageskueudvalget Møllebakke 6, Knabstrup, 4440 Mørkøv Thorsø - 26 april Fjordhestens venner Tidselbjerg Hestecenter, Kronjylland Tidselbjergvej 2, 8881 Thorsø Fyn - 2 maj Fynske Fjordheste Allerupgaard, Allerup Bygade 29-31, 5220 Odense SØ Vodskov - 1 juni Nordfjordhesten Lyngholm, Øster Hassingvej Vodskov 10

11 På plageskuerne udstilles og bedømmes 1-årige og 2-årige hoppe- og hingsteplage. På de fleste skuer fremvises desuden egnens godkendte hingste og enkelte steder kan vallakker udstilles. Bedømmelsen foregår efter 10-talsskalaen og der gives 5 delkarakterer for henholdsvis type, bygning/rammer, fundament, bevægelse og helhed. På alle skuer benyttes dommere fra Fjordhesten Danmarks dommerkollegium. På Fyn og på Dorthealyst afholdes skuet i et samarbejde med en række andre avlsforeninger og det er selvfølgelig vigtigt, at vi også benytter disse skuer for at vise vores gode plage for et andet publikum. Som led i plagenes opdragelse er det vigtigt, at de kommer ud til arrangementer sammen med andre plage. Ikke kun fordi de har godt af at vænne sig til musikken, men også fordi vi som ejere kommer i gang med træningen af dem. Dertil kommer, at plageskuerne er adgangsgivende til den traditionsrige 2 års finale, idet alle 2-årige hopper med 8 eller derover i helhedskarakter kvalificeres. Før i tiden havde vi forbesigtigelse af unge hingsteplage i forbindelse med sommerens regionalkåring, men det er afskaffet. Det vil derfor være en god idé at bruge plageskuet som en form for forbesigtigelse af 2 års hingstene. Er du i tvivl om plagen skal udstilles på efterårets hingstekåring, kan du få en rettesnor på plageskuet. Det skal dog bemærkes, at der selvfølgelig udviklingsmæssigt kan ske meget både positivt og negativt fra foråret til efteråret, ligesom bedømmelsen ved hingstekåringen er væsentligt grundigere end ved plageskuerne. Der er selvfølgelig forskel på at have 5 minutter til at vurdere plagen og at bedømme den over en hel weekend inklusive mønstring på fast bund. Der er derfor mange gode grunde til at få tilmeldt plagene til et eller flere af skuerne og tilbringe mange fornøjelige timer med træning og klargøring inden skuet. Ved plageskuerne i 2008 havde i alt 11 hingste 4 eller mere afkom med og det med følgende helhedskaraktergennemsnit: Hingst Antal afkom Højeste/laveste karakter Gennemsnit helhedskarakter Granit Halsnæs FJH /8 8,4 Glibings Ajs FJH /7 7,8 Abel Stanstorp FJH /7 7,8 Fjordens Marcus FJH /7 7,8 Mykletind FJH /7 7,8 Mosegårdens Splint FJH /7 7,7 Tornhøjs Canut FJH /7 7,7 Cadeau Halsnæs EFJH /7 7,6 Vikkelsøe s IP FJH /7 7,5 Citrus Klattrup EFJH-S /6 7,5 Lutor Bjelland 4 7/6 6,5 Det er altid spændende at se, hvordan de unge hingste klarer sig, og det er bekræftende for avlen at forholdsvis unge hingste som Granit Halsnæs og Glibings Ajs topper listen. I det hele taget er det flotte gennemsnitstal bortset fra Lutor Bjellands. Betragtes delkaraktererne fås følgende: Type h/l gns Rammer h/l gns Fundament h/l gns Bevægelse h/l gns Granit Halsnæs 9/8 8,6 Granit Halsnæs 9/8 8,4 Granit Halsnæs 8/7 7,6 Glibings Ajs 9/7 7,8 Mykletind 9/7 8,0 Cadeau Halsnæs 9/7 8,0 Glibings Ajs 8/7 7,5 Cadeau Halsnæs 9/7 7,6 Cadeau Halsnæs 9/7 8,0 Mykletind 8/7 7,8 Fjordens Marcus 8/7 7,3 Granit Halsnæs 9/6 7,6 Vikkelsøes IP 8/8 8,0 Mosegårdens Splint 8/7 7,6 Mosegårdens Splint 8/7 7,3 Fjordens Marcus 8/7 7,6 Glibings Ajs 9/7 7,9 Citrus Klattrup 9/6 7,5 Mykletind 8/7 7,3 Tornhøjs Canut 8/6 7,3 Mosegårdens Splint 8/7 7,9 Tornhøjs Canut 8/7 7,5 Vikkelsøes IP 8/7 7,3 Abel Stanstorp 8/6 7,3 Abel Stanstorp 9/7 7,8 Abel Stanstorp 8/7 7,5 Tornhøjs Canut 8/6 7,2 Citrus Klattrup 8/6 7,2 Fjordens Marcus 8/7 7,8 Vikkelsøes IP 8/7 7,5 Citrus Klattrup 8/6 7,2 Mosegårdens Splint 8/6 7,0 Tornhøjs Canut 9/7 7,7 Glibings Ajs 8/7 7,4 Cadeau Halsnæs 8/6 7,0 Mykletind 8/6 7,0 Citrus Klattrup 9/6 7,3 Fjordens Marcus 8/7 7,3 Abel Stanstorp 8/6 7,0 Vikkelsøes IP 7/7 7,0 Lutor Bjelland 8/6 6,8 Lutor Bjelland 8/6 6,8 Lutor Bjelland 7/6 6,8 Lutor Bjelland 6/5 5,5 Kraka Stanstorp var på følskue i september 2009, hvor hun havde sin mor med (det kræves, når føllene skal mærkes). I 2009 er hun gammel nok til at deltage i plageskuernes åringsklasser. 11

12 Plageskue og hingsteparade på Dorthealyst holdes den 25 april med tilmeldingsfrist 16 marts. Dorthealyst er Danmarks største plageskue og hingsteparade med ca 130 tilmeldinger hvert år af racerne Fjord, Connemara, Dartmoor, Shetland, DSP, Pinto, Haflinger, Gotlands-Russ og Welsh. Dorthealyst ligger ved Knabstrup i Holbækområdet. Plageskue Der kan tilmeldes 1-års og 2-års hopper og hingste. De bedste plage konkurrerer med plage fra de andre racer om at blive Best In Show. Skuet finder sted i ridehus og der er mulighed for opstaldning i spiltove og i begrænset antal bokse. Hingsteparade Avlsgodkendet hingste kan tilmeldes og hver hingst tildeles 4 minutter til opvisning efter eget valg. Der vil også blandt disse blive udpeget en BIS-vinder. Tilmeldingsgebyr er 180 kr pr. hest. Benyt tilmeldingsblanket på: eller For nærmere information kontakt Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev. [email protected] eller Dorthealyst er det skue hvor vi som Fjordhesteavlere kan præsentere vore dyr for et bredere publikum og dette er selvfølgelig væsentligt for at øge andre folks forståelse for vor races kvaliteter. Derfor er det vigtigt at der udstilles et passende antal plage og hingste af god kvalitet. Flemming Strange-Hansen Plageskue og hingsteparade i Spjald Fjordhesten Vest inviterer til plageskue og hingsteparade på Spjald Rideskole, Kroghedevej 2 A, 6971 Spjald, lørdag d. 25. april Der vil være følgende klasser: 1) 1 års hopper 2) 1 års hingste 3) 2 års hopper 4) 2 års hingste - 5) kom efter hingste (mindst 3 stk. afkom, som er tilmeldt skuet) (gratis.) 6) Avlshingste til fremvisning (umiddelbart efter frokostpausen) Tilmeldingsgebyr 100 kr. pr. hest. Efteranmeldelser 1 kr. (medtages ikke i katalog) Opstaldning i boks 100 kr. (da vi kun har 19 bokse til rådighed, vil opstaldning ske efter først til mølle princippet.) Betaling ved tilmelding!!! Beløbet kan overføres til vores bankkonto Præmier: Der er vandrepokal, æresbånd og æresdækken til bedste plag og præmier i alle klasser, i forhold til deltagelse, samt rosetter til alle, dog kræves der mindst 7 i helhedskarakter for at opnå ærespræmie. Derforuden er der præmie for bedste mønstring, til bedst soignerede plag, samt til bedst fremviste avlshingst, (dog kræves der mindst 2 deltagere) Plagene mønstres på trekantbane og vises løse for dommerne. Anmeldelsesblanketter rekvireres hos Jørgen Riis Hansen, Teglgårdsvej 7, 7441 Bording, tlf , sidste frist for tilmelding er lørdag d. 11. april. Nærmere oplysninger fås hos ovennævnte. Cafeteriet er IKKE åbent under stævnet. Husk at melde fra, hvis din hest skulle blive forhindret i at møde op, til stævnet. Katalog, med tidsplan, fremsendes i ugen op til stævnet. Bestyrelsen Plageskue og hingsteparade i Thorsø Fjordhestens Venner kronjylland inviterer til plagskue og hingsteparade søndag den 26 april kl på Tidselbjerg Hestecenter, Tidselbjergvej 2, 8881 Thorsø. Der kan tilmeldes i flg. Klasser: års hopper, års hingste, der er også mulighed for at udstille vallakker. Plagene må vises løse. Pris for deltagelse: kr. 1,- pr. plag eller vallak og kr. 2,- pr. hingst til hingsteparade incl. opstaldning. Tilmelding og betaling senest den 4 april til Janne Andersen, Lykkenvej 1 B, 8544 Mørke. Tlf Tilmeldings skema kan hentes på Plageskue i Vodskov Nordfjordhesten inviterer til plageskue 2. Pinsedag, mandag den 1. juni 2009 kl hos Tove og Harry Pedersen, Lyngholm, Ø. Hassingvej 117, 9310 Vodskov, tlf Der kan udstilles 1- års og 2 års hingste, hopper og vallakker. Pris: 100 kr. pr. hest. Der er et begrænset antal staldpladser pris kr. Derudover er der mulighed for opstaldning ved bomme. Kom og se på og få en god hestesnak. Medbring evt. madkurv. Anmeldelsesblanketter rekvireres fra vores hjemmeside eller hos Helle Bjerregård, Ålborgvej 183, 9362 Gandrup, tlf eller [email protected], hvor til også spørgsmål kan rettes. Anmeldelsesfrist: 19. maj Program bliver tilsendt de tilmeldte ligesom programmet vil være tilgængeligt på Nordfjordhestens hjemmeside. 12 En udstillingsvant dame. FjordHorse fortæller, at Loet Basland har været til et følskue, to plageskuer, fem dyrskuer (billedet her stammer fra et af dem) samt naturligvis til kåring. (Foto: privat).

13 Dyrskuesæsonen 2009 Foto: Flemming Strange-Hansen privat Tilmeldingsfristen til årets dyrskuer er lige om hjørnet så det er tid at overveje om og hvilke heste der skal udstilles og der er mange gode grunde til at møde frem. Som det er omtalt i forbindelse med plageskuerne er det vigtigt for plagenes opdragelse at de er meget i hænder og at de kommer ud til så mange arrangementer som muligt. Dette er selvfølgelig også et argument for at udstille på et eller flere af områdets dyrskuer. Har du brug for hjælp til at komme i gang med træningen og klargøringen kan du uden tvivl få hjælp i din lokalforening. De fleste foreninger afholder mønstrings- og klargøringskurser i løbet af foråret. Dertil kommer at dyrskuedage er hyggelige dage, hvor man møder andre med samme interesse og hestefolk fra andre racer. Mange erfarne udstillere betragter dyrskuet som en kærkommen, uundværlig ferie og nogle fortsætter med at campere selv efter de er holdt op som aktive udstillere. Dyrskuerne er også god PR for fjordhesten. De er et af vore vigtigste udstillingsvinduer og nødvendige i bestræbelserne på at øge interessen for netop vores race. Ingen steder udstiller vi for så stort et publikum og en lang række gule vækker opsigt. Det er også på dyrskuerne mange af vore lokalforeninger med stor dygtighed deltager i hesteshowene med flotte opvisninger. Man skal dog være opmærksom på at dyrskue- og kåringsresultater ikke er direkte sammenlignelige. Dyrskuer er show og derfor prioriteres udtryk, charme og blikfang Sommer og sol på Roskilde dyrskue. sikkert højere end mange af de bygningstræk der også lægges vægt på ved kåringerne, feks fundament. Det er også værd at bemærke at hestene ikke vises løse ved dyrskuer og at bedømmelsen også derfor kan adskille sig fra kåringens. Regionalkåring 2009 Leif Grimbühler Regionalkåringen 2009 er under planlægning, og det kan godt betale sig, at begynde at træne med de heste man forventer at udstille til sommer. Man kunne måske benytte tiden nu, til at træne hestene i ridehus. Det er også vigtig at sørge for korrekt hovpleje, så det ikke er noget der bliver gjort i sidste øjeblik. Kåringen vil som sidste år blive i uge 29. Der startes i Ålborg den 15.juli på Finstrupgård. Torsdag i Vejen, og fredag fortsætter turen til Ågerupgård på Sjælland, hvor der også bliver afholdt medaljekåring og 2- års finale lørdag den 18. juli. Vi håber at se alle 2- års hopper, der har opnået mindst 8 i helhed til et af forårets plagskuer, eller som har kvalificeret sig ved et af dyrskuerne. Fredag aften vil der blive arrangeret en fest for alle, som har lyst til at deltage. Vi ser frem til nogle gode dage med masser af spænding. Når en hest skal stilles op for dommerne eller til fotografering, så er det vigtigt lige at tjekke, om den står ordentligt på sine ben. (Foto: privat). 13

14 At træne sin hest De lange gåture, der følger med træningen af en hest op til en udstilling lærer dig nye sider af din hest. : René Juul Jensen Det er efterhånden mange år siden faktisk daterer det sig helt tilbage til 1992 at jeg gjorde den første hest klar til kåring. Det var ikke engang min egen, men én af min fars venners hest, men sommerens arbejde, og de erfaringer, jeg gjorde mig dét og de mange følgende år, er stadig erfaringer, jeg gør brug af i dag. Også selv om det ikke er lige så ofte som tidligere, jeg er at finde som udstiller eller mønstrer. Det år skulle vi faktisk selv have en hest til kåring, men i foråret, da vi besluttede at melde hesten til kåring, var jeg ikke sikker på, at jeg kunne finde ud af at mønstre hende, så vi havde allieret os med en pige, der havde mønstret mange heste, og hun trænede den hen over foråret og sommeren. Da så min fars ven stod og manglede en mønstrer til sin hest, blev jeg spurgt, Jeg ville egentlig have sagt nej, men en venlig sjæl, Henry Pedersen fra Holløse, overbeviste mig om, at jeg sagtens kunne klare den sag. Det vigtigste var, at jeg kom ud og gå nogle lange ture med hesten. Som sagt så gjort. De næste mange uger fik jeg gået mange kilometer, og jeg lærte hesten rigtig godt at kende. Til kåringen fik jeg faktisk vist hesten ganske fornuftigt frem, skønt selve kåringsresultatet ikke var prangende. Siden fulgte flere plage, hingste og hopper til både føl-, plage- og dyrskuer samt kåringer. De fleste med mange timers træning bag sig. Og gennem den træning har jeg fået et rigtig godt og nært forhold til disse heste. Min glæde ved at arbejde med hestene op til en udstilling er faktisk lige så stor, som når jeg rider eller kører hestene. Man lærer nemlig sin hest at kende på en hel anden måde, end man gør på ryggen af den eller på kuskesædet for enden af et sæt køreliner. mens den mere erfarne hurtigere falder til ro og finder ind i et taktfast bevægelsesforløb. Det er naturligvis en glæde at gå med en hest, der har en stor gang med rummelige og taktfaste skridt, men der er også en stor udfordring i at få hesten med knap så stor kapacitet til at yde sit optimale. Og man kan mærke, når hesten begynder at ramme sit præstationshøjdepunkt. Det sker ikke på den første tur. Og det er sjældent at det sker på det næste par stykker. Men efterhånden som man lærer at læse hesten og de indbyrdes signaler bliver forstået bedre af begge parter, kan man mærke, når det virkelig svinger for hesten. Det er på det tidspunkt, at man for alvor forstår glæden ved at arbejde med hesten fra jorden. Det næstvigtigste for mig i træningen med hesten er at få den til at stå stille. Det skal der også bruges lang tid på. Jeg starter som regel i vante omgivelser, f.eks. på gårdspladsen, hvor den har en fornemmelse af at være i trygge rammer. Herefter gøres opholdene længere væk fra de andre heste og hjemmet, og er mulighederne og tiden til det, prøver jeg også på mere befærdede områder. Specielt unge heste skal have masser af denne træning, som jo også kan bruges, når man sidenhen sætter sig op på ryggen af hesten eller spænder den for vognen for den sags skyld. Hvor meget trav, jeg træner med hestene er også forskelligt. Der skal naturligvis trænes noget mere med de unge heste, som ikke har så god balance som de ældre, og derfor hurtigere kan slå over i galop, når de bliver presset. Det er naturligvis vigtigt, at man har en god fornemmelse af, hvor meget hesten kan presses, og det gøres ikke bare med en enkelt løbetur. Derfor indlægger jeg gerne på mine ture små intervaller med trav. I forbindelse med udstilling, er det kun ved selve mønstringen, at hesten skal vises i trav, og det er derfor vigtigt, at træningen går ud på, at hesten hurtigst muligt efter afsættet viser den optimale trav. Det skal ikke være over superlange afstande, men en 30- meter, hvorefter hesten tages ned i skridt eller standses helt. Herefter kan man give hesten en kort travetur igen. Som med skridten, kan man mærke, når hesten finder takten og yder sit optimale. Det er ikke sjældent at jeg efter et par traveetaper omtrent svarende til én eller to ture på mønstringsbanen, beder hesten om, at stå stille, evt. i bedømmelsespositur. For mig er det lige så vigtigt, at jeg kan standse hesten igen. Det er ikke kun på grund af fremvisningens kvalitet, men faktisk er det en god øvelse for det senere arbejde med hesten, at den kan stoppe på kommando, og ikke mindst at man kender hinandens signaler for, hvornår dette sker. Noget af det sidste, jeg træner er selve mønstringsbanen. Faktisk er det sket, at jeg ikke har trænet på en bane før en udstilling. Jeg går hellere en tur på græsfolden uden de andre heste, og så træner jeg vendinger og det at dreje i hjørnerne. Selve vendingerne kan man også træne i hverdagen, når man trækker hesten frem og tilbage mellem stald Når jeg træner en hest op til et plageskue eller en kåring sker det først og fremmest med lange gåture sammen med hesten. Og det er seriøse gåture, jeg mener. Jeg træner ikke hesten ved at spænde et træktov i den grime, den har på til daglig, og så gå en tur med hesten jumpende efter. Den skal have arbejdstøjet på. Det vil sige, at den, hvis det er en plag, får enten sin udstillingsgrime eller en tilsvarende på, og ligeledes er træktovet heller ikke det, jeg bruger, når jeg trækker hesten ind fra folden. Er det en større hest, får den hovedtøj på, så den er klar over, at der kræves arbejde af den. På selve gåturen, stiller jeg også krav til hesten. Den skal som nævnt ikke bare traske af sted bag mig, men derimod gå pænt ved siden af mig, netop som det skal ske på mønstringsbanen. Når det er en ung hest, går der ofte meget tid med at få hesten til at slappe af og finde ind i en taktfast skridt, Korrekt opstilling for eksteriør-dommerne er et af formålene, når man træner sin hest. (Privatfoto fra regionalkåringen på Finstrupgård 2008) 14

15 og fold, eller når man i øvrigt har fat i hesten. En kort standsning og så vende højre om. Kan hesten vende rigtigt, giver det også bonus, når man skal håndtere det store dyr på steder med lidt trang plads. Jeg har aldrig selv været en fantastisk dygtig rytter, men har dog i mange år haft den glæde at ride adskillige heste, specielt til distanceridning også en disciplin hvor man skal lære sin hest utrolig godt at kende og det er helt sikkert en anden oplevelse at ride hesten, end at arbejde med den fra jorden. Ikke desto mindre er det for mig en lige så stor glæde at arbejde med hesten fra jorden på gåturen, som det er at sidde på ryggen af hesten. Det vigtige er, at man lærer sin hest at kende, at man lærer betydningen af hinandens signaler og at man er seriøs, når man arbejder med hesten. Så giver hesten lige så meget tilbage til én, som man investerer selv. God fornøjelse med træningen. Og husk, at du kan finde de vejledende mønstringsregler på Avl Når træningen er tilendebragt, så kan man vise så flot trav, som det ses på dette billede. (Privat-foto, vist fra jubilæet på Vilhelmsborg i 2006) Nye Elitestambogsheste og medaljehingste Flemming Strange-Hansen For at kunne optages i Elitestambogen skal en hoppe have mindst 4 stk godkendt afkom og helhedskaraktergennemsnittet skal være mindst 7,5 af alt kåringsbedømt afkom. Årets kåringer og indekstal betød at to hopper opfyldte disse betingelser: Line Nærum EFJ 9614 har 4 stk godkendt afkom, heriblandt årets fløjhingst i det unge hold Mørkgårds Sultan og afkommet har et kåringsgennemsnit på 7,9 og indeks 122. Rie Vårby EFJ 9797, stillede i år en bronzesamling, men det er de 4 kårede afkoms kåringsgennemsnit på 8,1 og indeks 126 der giver optagelse i Elitestambogen. Rie er bl.a mor til Chili Vårby, der blev årets fjordhoppe som 2-års ved stambogsjubilæet i På hingstesiden opfyldte Golf Gudenå EFJH-S 710 lige netop kriterierne for optagelse i Elitestambogen. Han har 39 stk kåringsbedømt afkom, hvilket er 30,5% af hans afkom på 3 år og derover. Disse 39 har et kåringsgennemsnit 7,51 (kravene er henholdsvis minimum 30% og 7,5) og han har haft så meget afkom bedømt at indekstallets sikkerhed er over 0,89 (skal være over 0,80). Golf har givet en række godt afkom ikke mindst sønnerne Glibings Ajs og Mosegårdens Splint, men det er bemærkelsesværdigt at Golf dags dato kun har en datter, Højgaards Balina med medalje, til gengæld er der mange gode døtre kåret med 8 eller 9 i helhed. To hingste Fjordens Marcus FJH 726 og Granit Halsnæs FJH 731 opnåede medalje for afkom, begge via en administrativ afkomsbedømmelse med et gennemsnit på 7,5 på henholdsvis 6 og 8 styk afkom. Marcus stillede som bekendt også almindelig afkomssamling hvor han opnåede I kl. 2. gr. (21). Fjordens Marcus FJH 726 er ny medaljehingst. Granit Halsnæs FJH 731 er ny medaljehingst. 15

16 Klargøring af hoppe og hingst til bedækningssæsonen Susanne Fønsskov Har man fået den ide, at man vil begive sig ind på den spændende sportsgren der hedder hesteavl, vil man hurtigt opleve at gå fra nogle penge og få problemer til få penge og nogle problemer. Som alt andet her i tilværelsen kan ting dog gøres sværere end nødvendigt. En god forberedelse vil helt sikkert give bedre reproduktionsresultater. Omkring hoppen gælder 1) Du skal gøre dig klart, om din hoppe egentlig er god nok til avl. Den kan godt være sød, uden den er et godt avlsdyr. 2) Den skal naturligvis være sund og rask. Den skal have et godt tem perament, idet 70 % af føllets umiddelbare adfærd kommer af moderens prægning. 3) Den skal have gode brunster, der er tydelige, og helst regelmæssige. 4) Den skal naturligvis være fri for arvelige lidelser. 5) Sidst men ikke mindst må den da gerne følge foreningens avlsmål for eksteriør. Der er mange ting at tage i betragtning, når man lader sin hoppe bedække, følger man dyrlægens råd, så forbedrer man chancerne for at bedækningen resulterer i det ønskede føl. (Foto: Lone Kaptain). Når nu man ved at hoppen skal ifoles, kan man hjælpe med at forbedre sandsynligheden for drægtighed. Hoppens brunst styres af dagslængden. Vil man forsøge at starte tidligt, skal man vide, at det er store mængder kunstigt lys, der kræves for at inducere brunst. Lys ad naturlig vej kræver naturligvis at hoppen er ude, ikke kun på en ridetur, men på fold gerne i 8-10 timer dagligt, hvis forholdene tillader det. Fodringen af hoppen skal være i orden. Sørg for at der fortsat bruges store mængder grovfoder, og at kvaliteten ikke er forringet i løbet af vinteren. Ved svage brunster kan man forsøge at give tilskud af betacaroten og E-vitamin/selen. Det er vigtigt at hoppens huld er tilpas dvs. man kan mærke de bagerste ribben(uden at trykke meget hårdt). Regelmæssig motion er godt for alle, også for den hoppe man ønsker ifolet. Har hoppen tidligere haft problemer omkring ifoling, så allier dig med dyrlægen før start. Der kan laves flere tiltag for at forbedre chancen for føl.væn dig til at observere evt. notere dig hoppens brunstcyklus. Det gør det nemmere at ramme det rigtige tidspunkt for bedækning. De fleste hopper har de bedste brunster fra april til juni. Det er ikke optimalt at flytte hoppen hen til hingst, når brunsten er begyndt, gør det hellere 2-3 dage før. Sørg for ordentlig drægtighedskontrol, både for din egen skyld, men også for hingsteejerens. Vi skal have så reelle ifolingsprocenter som muligt. Ved scanning har man også muligheden for at forholde sig til en evt. tvillingedrægtighed. Nogle hopper absorberer fostrene tidligt (3-6 uger efter bedækning), disse kan i nogle tilfælde hjælpes, men det er vigtig at kontakte dyrlægen, så der ikke går for meget af forårstiden. Det er vigtigt at hoppen efter bedækning, lever et almindeligt hesteliv, lad være med at ændre alting omkring den. Forberedelse af hingsten Det er voldsomt irriterende at skulle ombedække mange hopper, derfor er der al mulig grund til at optimere sædkvaliteten hos hingsten. Hingstens sædkvalitet er som hoppens brunst lysafhængig, idet sædmængden, der produceres, er mindst om vinteren. Sædkvaliteten er afhængig af mange faktorer, arv, testikelstørrelse, foderstand, antal bedækninger per dag og ikke mindst hingstens alder. Den unge 3-årige hingst har normalt sæd til 1-2 daglig bedækning, hvorimod en 6-8-årig hingst kan klarer 5-6 bedækninger per dag. Det er vigtigt for hingstene som hopperne at fodringen er optimal og huldet tilpas. Man skal være opmærksom på, at visse hingste taber sig i bedækningssæsonen, så hellere lidt i overkanten i starten end det modsatte. 16 Man skal også være opmærksom evt. sygdomme hos hingsten, idet feber ødelægger sædcellerne. Ligeledes kan visse former for medicin være skadelig. Stress er også en faktor, der har stor indflydelse på sædkvaliteten. Flytning midt i sæsonen er absolut uønsket. Vær opmærksom på, at hvis der er flere hingste på samme sted, kan det være hårdt for nogle af dem. Optimer forholdene ved bedækningen, således der er mest muligt ro, og undlad at bedække mere end nødvendigt. En teaserhingst kan sommetider være en god hjælp til meget slidte hingste. Først og fremmest er det vigtig at lære sin hingst at kende, idet der er meget stor forskel på deres adfærd i bedækningssituationen. Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig god bedækningssæson.

17 Føl skal både navngives og mærkes Birgit Mortensen Når føllet er født, så skal det indberettes til Landscentret, Heste, som vi har bemyndiget til at stambogsføre på vore vegne, ligesom de fleste andre EU-godkendte avlsforbund i Danmark har gjort det. Hvis det sker senest 40 dage efter at føllet er født, så koster indberetningen ikke noget (eller rettere sagt, den er en del af den bedækningsafgift, der blev opkrævet, da hoppen blev bedækket året før). Hvis det sker senere end 40 dage, er prisen inkl. moms 380 kr., og kommer følejeren så meget bagefter, at vi er inde i et helt nyt kalenderår, er prisen steget til 1455 kr. i gebyr til Landscentret. Det er helt urimelige penge at skulle betale, når det kan gøres gratis inden 40 dage. Og det værste er egentlig, at det stort set altid er en ny ejer, der kommer til at betale disse beløb, fordi han eller hun ikke vil have et papirløst føl. Følnavne skal klinge nordisk Føllet skal det naturligvis have et navn. I og med at fjordhesten er en hest med Norge som moderland, så virker det helt forkert på mig at give føllet et engelskklingende navn (sådanne navne er for ponyer, der jo kommer fra Storbritannien). Fjordhesten skal have om ikke ligefrem et norsk navn så et nordisk-klingende navn. Mange medlemmer er efterhånden blevet rigtig gode til at finde på navne og flere og flere bruger stutterinavne, der fortæller, hvem der er opdrætter af hesten. og til er der imidlertid navne, der falder helt ved siden af, og det er ikke ganske enkelt at få ændret et navn. For plage kan det dog lade sig gøre, men det kræver både en del papirarbejde og en indbetaling i 2009-kroner til Landscentret, Heste på kr. 742,. Chippes, mærkes eller både og I sensommeren er der følskuer med mærkning rundt omkring i landet, her kan føllene møde op med deres mødre og blive besigtiget og mærket (chip, brand eller begge dele). Brændemærkningen koster 1 kr., vil man have føllet både chippet og brændt er prisen 210 kr. Hvis føllet ikke møder op på en af mærkepladserne, vil der ske hjemmemærkning. Det koster 5 kr. for det første føl og halv pris for de efterfølgende, igen med tillæg af 60 kr., hvis føllet både skal chippes og brændemærkes. Så langt fremme i forløbet mangler kun pasudstedelsen, som er prissat til 260 kr. (alle de her nævnte priser er inkl. moms). Vi har kigget lidt på 2007-føllene. Her valgte de fleste følejere stadig kun mærkningen, 34 føl blev kun chippet, mens 60 føl både blev både chippet og mærket. Desværre var der også 33 føl, der ikke blev mærket hverken på den ene eller den anden måde. Nogle af dem er naturlig afgået, før mærkningsdatoen blev nået, men andre går utvivlsomt rundt som papirløse føl, der måske på et tidspunkt vil koste en ny ejer rigtig mange penge for at få tingene bragt i orden. 3 gode råd til alle følejere Husk at anmelde føllet inden 40 dage. Brug lidt tid på at finde et godt navn. Så ny er dette føl, at navnet stadig er Lillehoppen. (Foto: Mette Kofoed) Sørg for at føllet bliver mærket, du vælger selv om det skal ske på plads eller derhjemme. Og et tillægsråd: pas godt på passet, når du først har fået det fra Landscentret. Skal du have nyudskrevet et bortkommet pas/ejercertifikat, så koster det 1070 kr. inkl. moms forudgået af en masse besvær. Farvenedarvning V Flemming Strange-Hansen I følårgangen 2008 er der født t føl efter Kastanjelystens Tarco, Tornhøjs Canut, Valiant Fjordlyst og Vikkelsøe s IP samt grå efter Trollfin. Derfor skal disse to hingste flyttes til henholdsvis gruppe C og E, dog er Vikkelsøe s IP også placeret i gruppe F, da den har % sandsynlighed for anlæg for gråt. En vurdering af de nye hingste betyder at fløjen Mørkgårds Sultan, der jo er, placeres i gruppe H, da der ikke er noget i hans afstamning der tyder på anlæg for gråt. Model Skovå har % sandsynlighed for anlæg for rødt, da faderen Granit Halsnæs har anlæg for rødt og da det er meget usandsynligt at moderen Ayoe Skovå har anlæg for rødt. Laust Halsnæs kan have anlæg for rødt fra moderen Aura Halsnæs, som med 67% sandsynlighed har anlægget fra Pikant Halsnæs og Laila Halsnæs. Aura har ganske vist fået 6 stykker afkom alle gule, men kun to af disse har far med rødt anlæg, så det reducerer ikke sandsynligheden for rødt nævneværdigt. Det betyder at Laust har ca 30% sandsynlighed for rødt arveanlæg. Zorro Fjordlyst har kun 25% sandsynlighed for rødt arveanlæg eftersom moderen Odessa Fjordlyst har anlægget med % sandsynlighed. Hun har 6 gule afkom men kun en af disse har far med rødt anlæg. Lukas Hovborg har 67% sandsynlighed da begge forældre har anlæg for rødt, hvorimod Frey Tidselbjerg, næppe har anlæg for rødt. Faderen Kastanjegårdens Comet har sandsynligvis ikke rødt anlæg og moderen Elga Gudenå ej heller. Ganske vist har mormorsfar Hovdaren anlæg for rødt, hvilket betyder at mormor Linka har 17 det med % sandsynlighed, men Linka og Elga har i alt fået 21 stk afkom alle gule. Rusk har rødt anlæg med % sandsynlighed, da moderen Synnøve Halsnæs har rødt anlæg, mens faderen Fjordens Marcus med stor sikkerhed kun har anlæg for gult. Merkur Skovå har 57% sandsynlighed for rødt da faderen Florian Skovå har anlægget og moderen Cille Halsnæs har det med % sandsynlighed. Hun har dog 5 stykker afkom alle gule, og to af disse efter fædre med rødt anlæg. Ågerupgårds Samba har anlægget med 57% sandsynlighed da Laval Vinstrup har anlæg for rødt, mens moderen Ågerupgårds Maika har anlægget med % sandsynlighed fra Dixi Solbakke. Til gengæld ser ingen af de nye gule 2½-års hingste ud til at have anlæg for gråt. Med hensyn til Chalander, der netop har

18 fået avlsgodkendelse ved en ekstraordinær hingstekåring, fortæller Helena Kättström fra Sverige: Chalanders far Aleksander Lukas bliver flittigt anvendt i avlen, men har kun givet gult afkom, så det ser ikke ud til at han har anlæg for rødt eller gråt. Chalanders mor er gul, men hendes far Botvid, der også er gul, har givet t afkom. Der er altså 25% sandsynlighed for at Chalander har anlæg for rødt. Chalanders mormorsfar Ljosen har givet gråt afkom, så chancen for at anlægget findes hos Chalander er %. Så vidt jeg ved, er hans mor og mormor ikke blevet bedækket med hingste som giver os mulighed for at afklare om de har disse anlæg. Konklusionen er således at Chalander sandsynligvis kun har anlæg for gult. Gruppe A Gule, der med stor sikkerhed kun har anlæg for gult: Abel Stanstorp Aladdin Ali Halsnæs Baron Halsnæs Birk Halsnæs Cadeau Halsnæs Cornet Halsnæs Cæsar Halsnæs Dylan Eros Fender Fjordens Marcus Greiing Hedegårdens Asterix Hilder Kastanjelystens Karant Kvik Halsnæs Mykletind Nikk Halsnæs Odin Halsnæs Orion Halsnæs Rei Halsnæs Tunaren Valør Halsnæs Ørjar Gruppe B Gule, der sandsynligvis kun har anlæg for gult: Baldrian Chalander Fjalde Lind Frederik Vårby Frey Tidselbjerg Halskovs Åke Idol Skovå Ismo Kry Kastanjegårdens Charli Kastanjegårdens Comet Kastanjegårdens Fernando Kastanjegårdens Nick Kastanjelystens Charlie Kneist Skovå Laust Halsnæs Malik Klattrup Mark Fjordvang Mars Rud Mikkel Stanstorp Zorro Fjordlyst Gruppe C Gule med anlæg for rødt: Admiral Halsnæs Citat Halsnæs Citrus Klattrup Damask Halsnæs Danni Dukat Halsnæs Eminent Halsnæs Florian Skovå Frederik Skovå Friaren Fuzzy Stanstorp Golf Gudenå Granit Halsnæs Haldor Halskovs Vulkan Hovdaren Joe Pilegård Junker Kølle Kastanjelystens Tarco Laval Vinstrup Lindon Vinstrup Lykke Marlo Østerkær Mastrup Zola Mosegårdens Splint Mosegårdens Kejser Munkhavens Trold Pelle Halsnæs Pikant Halsnæs Plutonikk Rasmus Rånn Stanstorpblakken Stendis Bue Svejk Siljar Sam Rønnely Topas Halsnæs Tornhøjs Canut Valdar Halsnæs Valiant Fjordlyst Vikkelsøe s IP Gruppe D Gule med mindst % sandsynlighed for anlæg for rødt: Amadeus Ashley Uhrebro Baldrian Cæsar Kaptain Donau Tidselbjerg Frej Stanstorp Glibings Cleif Højgårds Dahlin Ingegårds Axo Keiser Nørgård Lakaj Vinstrup Lauge Lei Rud Lukas Hovborg Merkur Skovå Model Skovå Rusk 18 Stald Kiels Jargon Ågerupgårds Pascal Ågerupgårds Samba Gruppe E Gule med anlæg for gråt: Askov Aston Barney Knas Engvang Orm Reidulf Risbjerggårds Abanos Sondre Suldrup Heid Tor Halsnæs Trollfin Gruppe F Gule med mindst % chance for anlæg for gråt: Ingegårds Axo Stald Kiels Jargon Vikkelsøe s I.P. Gruppe G Gule med anlæg for rødt og gråt: Athos Hertug Husar Halsnæs Stas Råden Gruppe H Rødgule uden anlæg for gråt (sandsynligvis): Appel Halsnæs Idon Busklund Glibings Ajs Mørkgårds Sultan Ågerupgårds Oliver Gruppe I Rødgule med anlæg for gråt: Boye Engvang Højgårds Bacardi Gruppe J Grå med anlæg for rødt: Max Gruppe K Ulsblakk med mindst % sandsynlighed for anlæg for gråt: Lutor Bjelland

19 Farvekombinations-skema Skemaet viser hvor mange procent af føllene der får de enkelte farver når en hingst og hoppe fra de enkelte grupper kombineres. Det er klart at der kan byttes rundt på hoppe og hingst, men i den lodrette søjle er netop placeret de mulige farvekombinationer blandt vore hingste. Skemaet viser hvor mange procent af føllene der får de enkelte farver når en hingst og hoppe fra de enkelte grupper kombineres. Det er klart at der kan byttes rundt på hoppe og hingst, men i den lodrette søjle er netop placeret de mulige farvekombinationer blandt vore hingste. Hoppe Hingst Gul uden anlæg for rødt og gråt Gr. C Gul m. anlæg for rødt Gr. E Gul m. anlæg for gråt Gr. G Gul m. anlæg for rødt og gråt Gr. H Rødgul uden anlæg for gråt Gr. I Rødgul m. anlæg for gråt Gr. J Grå m. anlæg for rødt Ulsblak uden anlæg for gråt og rødt Ulsblak med anlæg for gråt Gul uden anlæg for rødt og gråt Gr. C Gul m. anlæg for rødt Gr. E Gul m. anlæg for gråt Gr. G Gul m. anlæg for rødt og gråt Gr. H Rødgul uden anlæg for gråt Gr. I Rødgul m. anlæg for gråt Grå uden anlæg for rødt Gr. J Grå m. anlæg for rødt Ulsblak uden anlæg for rødt og gråt 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul gul 100 gul 100 gul 75 gul 25 grå 100 gul 75 gul gul 100 gul 100 gul 75 gul gul gul 75 gul 25 grå 75 gul 25 grå 56¼ gul 25 18¾ grå 100 gul 75 gul 25 grå grå 37½ gul 37½ grå lysgrå 37½ gul grå 37½ gul 37½ grå 25 37½ gul 37½ grå lysgrå 100 gul 75 gul 25 grå ½ gul grå 100 gul gul grå grå grå 37½ gul 37½ grå gul 87½ grå 25 gul 25 grå 37½ gul 37½ grå lysgrå 25 gul 25 grå 100 grå 75 grå gul grå 25 lysgrå 25 gul grå 25 lysgrå ulsbl 25 gul 25 hvid 25 gul 25 hvid Ulsblak med anlæg for rødt 37½ gul 37½ gulblak 37½ gul 37½ gulblak 25 gul gulblak 25 gul gulblak 37½ gul 37½ gulblak 25 gul 25 hvid 25 gul 25 hvid Ulsblak med anlæg for gråt 37½ gul 37½ grå lysgrå 37½ gul 37½ grå lysgrå 37½ gul 37½ grå lysgrå 25 gul grå 25 lysgr 25 gul 25 hvid 37½ 18¾ gul lysgrå 6¼ grå 25 hvid Ulsblak med anlæg for gråt og rødt 37½ gul 37½ gulblak 37½ gul 37½ grå lysgrå 28 gul 28 gulblak 9½ grå 9½ lysgrå 25 gul gulblak gulblak 18¾ gul 18¾ 6¼ grå 6¼ lysgrå 18¾ gul 18¾ 18¾ grå 18¾ lysgrå gulblak 25 gul 25 hvid 37½ 18¾ gul lysgrå 6¼ grå 25 hvid 19

20 Sådan bliver du og din hest stævneklar Det tager lang tid at bygge en hest op, så det går ikke at træne hesten to gange om dagen de sidste 14 dage før et stævne. Her fortæller den regerende mester i dressur ved DM, Nordisk og EM om alle de mange små ting, der tilsammen er med til at give de gode resultater. Fotos: Annette Schmidt Kristensen private Der er rigtig mange ting, der skal forberedes og ting der skal være på plads, for at man får et godt stævne. Og jo flere stævner man deltager i, jo bedre bliver det. Her er fjordhestestævner at anbefale, for samtidig med at der konkurreres, så er der et godt socialt miljø. Den daglige træning Der skal være lagt en fornuftig træningsplan, og den daglige træning skal naturligvis være på plads. Husk at hesten skal trænes regelmæssigt og at træning tre gange om ugen er en vedligeholdelsestræning. Det vil sige, at hvis der skal forbedringer til, så må der trænes mere end tre gange ugentligt. Konditionen kan forholdsvis hurtigt forbedres, man kan mærke forbedringer allerede i løbet af en måned. Muskelstyrken forbedres i løbet af nogle måneder, sener tager lidt længere tid og styrkelsen af knoglerne tager seks måneder. Det tager således lang tid at bygge en hest op, så det går ikke at træne hesten to gange om dagen de sidste 14 dage inden man skal til stævne. Det allerbedste er at være i så god tid/god form, at man kan trappe en lille smule ned inden stævnet, så hesten er frisk og udhvilet inden den kommer til stævne i stedet for øm og træt. Foderet er vigtigt Konkurrencehesten bør også holdes i korrekt foderstand hele året rundt. Foderet er vigtigt, når hesten skal præstere, og man bør huske på, at den forbrænder mere ved et stævne end til daglig og at den derfor skal have mere foder end derhjemme. Husk at hesten generelt har det bedst med mange mindre måltider, så det kan være en fordel under stævnet at fodre flere gange, end det du gør til daglig. Giv din hest en kalender Vi er lige startet et nyt år, og det er en rigtig god idé at give din hest sin egen kalender. Nu tænker du nok: hva søren, jeg har da hyr nok med at holde styr på min egen kalender... og hvorfor så det. Men en kalender giver faktisk et rigtig godt overblik. Her hos os, hvor vi har flere heste, og hvor vi indimellem er flere om at motionere hestene, er det et super godt redskab. Hvad skriver vi så i kalenderen? Vi skriver for det første de lidt store ting, så som vaccination, ormekur, smed og tandraspning. Vi skriver, hvis der har været ekstra dyrlæge til en hest og hvad den er behandlet for mv. Men vi skriver også de daglige ting, så som om hesten er redet/ kørt, dressur, spring/løsspring eller om den har været på tur, og vi noterer også hvem der har motioneret hesten og om træningen ha været let eller hård. Nu er der sikkert mange som tænker: jeg har kun én hest og den kan jeg sagtens holde styr på, men kan du nu også det? Kan du huske nøjagtig, hvilken dag den havde smed? Hvornår var det nu, at den fik raspet tænder? I går var det dårligt vejr, så da blev den ikke trænet. I dag var jeg sent hjemme fra arbejde, da blev det heller ikke til noget. Vi kender det alle... og når man så kigger på kalenderen, kan man se, at der pludselig er store huller i træningen.. ikke så godt. Så kalenderen kan bruges til mange ting, både til at holde styr på træningen og til at holde styr på, hvornår hesten skal have smed igen og hvilke stævner den skal gå mv. Det er også en god idé at tage temperatur på hesten og skrive det ned. Så ved man, hvad hestens normale temperatur er. På den måde kan man lynhurtigt spotte, om der er noget galt med den. Ofte er det sådan, at man tager temperaturen, når man har mistanke om, at der er noget galt. Men så har man ikke nogen normaltemperatur at sammenligne med, og ofte er hestens temperatur højere lige efter den har arbejdet. Før stævnedagbog Hvordan får vi vores hest til at toppe til stævnet? Det er der sikkert mange, som gerne vil vide. Men heste er jo individuelle dyr, så det gælder om at finde frem til, hvad der fungerer bedst for lige netop din hest, hvornår præsterer den (og du selv) bedst. Et par af de piger, jeg af og til hjælper med ridningen, fik sidste år besked på at føre dagbog. Den tyggede de lidt på, men gik med på idéen. De skulle ikke blot føre den under stævnet, men i høj grad inden stævnet, for at finde ud af, hvornår den enkelte hest var mest oplagt/præsterede bedst. Den ene rytter fandt ud af, at hesten havde det rigtig godt med en tur i naturen et par dage før stævnet, så var han klar... Før stævnet Men hvad skal man skrive i dagbogen for at få noget ud af den? Start på stævnedagbogen i ugen op til stævnet, skriv nøjagtigt ned, hvad du fodrer med og tidspunkt for fodringen, skriv hvor lang tid den har været på fold mv. Skriv ned hvornår og hvordan du træner den. Skriv hvordan du klargør den, vask, dækken osv. Skriv noget om 20 transporten, hvor lang tid tog den, havde hesten dækken på (hvilket). Skriv lidt om vejret, var det koldt/varmt osv. Under stævnet På selve stævnedagen skal der noteres foder (også grovfoderet) og fodertidspunkter. Hvornår ankom I, hvor lang tids opvarmning fik I, hvad gik godt/skidt i opvarmningen. Hvordan gik det inde på banen, blev hesten redet af, hvor længe skridtede I af. Hvordan var opstaldningsforholdene. Hvordan tog hesten det at være i byen (var den stresset over noget), og hvordan havde du det selv, var du nervøs, kunne du huske programmet/ banen osv Der er altid en årsag I første omgang er jeg helt sikker på at mange vil synes, at det med at føre en stævnedagbog, det er at skyde over målet, men pludselig vil der tegne sig et billede og man vil kunne se hvad, man gør af fejl. Det at tage til stævne er ikke kun at ride rundt inde på banen og så håbe på, at man kan huske programmet/banen. Der er rigtig mange andre ting, som også skal klappe for at hest og rytter skal få en god oplevelse og et godt resultat. Jeg havde engang en hest som blev noget ophidset, når jeg nåede til galopprogrammet ved stævnerne, og det var der ikke problemer med i det daglige. Det viste sig at det var mit stævneunderlag, som han ikke kunne tåle. Det var lavet af et syntetisk materiale, som gjorde, at han blev brændt af det. Det tog mig lang tid at finde ud af, hvor problemet lå... De store stævner skal forberedes Skal man med til de helt store stævner og hvor man skal rejse langt, som f.eks. dette års Nordisk og EM, er der rigtig meget forberedelse, som skal være på plads. Det første er naturligvis kvalifikationskravene. Det betyder oftest, at man skal have redet nogle stævner i månederne før og helst skal have vist flaget ved nogle af de store fjordhestestævner, f.eks. dette års DM på Birken. Det næste er så, om man har råd til at tage af sted, det koster altid ekstra at rejse udenlands med sin

21 hest. Derfor er det godt at have sparet lidt penge sammen på forhånd. Vaccinationen skal være i orden. Da vi i 2003 var til Nordisk i Sverige, blev vi bedt om at faxe vaccinationskortene derop inden stævnet. Hestens tænder skal være i orden, og her kommer kalenderen ind i billedet. En konkurrence hest skal have tjekket tænder mindst hver 8. måned. Det nytter ikke noget, at man en uge før stævnet kommer i tanke om, at hesten skal have ordnet tænder, da er det for sent. Så er der det med smeden. Jeg planlægger det altid sådan, at de har haft smed ca. en måned før stævnet. Så går mine heste bedst, hvis de lige har fået nye sko på, kan de godt være lidt ømme. Endelig er der ormebehandling. Det er forskelligt, hvornår folk får dette gjort (i min ormestrategi, indgår der en ormebehandling 1. juli, så den får de naturligvis). Transportreglerne Når man skal ud og rejse langt er der også diverse transport krav, som skal overholdes, og med de nye regler er der en del ting at tage hensyn til. Hvis man skal ud at sejle med sin hest, er der også en masse ting at tage hensyn til (f.eks. tager ikke alle færger heste med), og man skal være i god tid med at bestille rejsen, især i ferietiden. Vi har været heldige med, at de gange vi har rejst til Nordisk i Sverige og i Norge, har vi kunnet rejse midt på ugen og om natten. Det var faktisk rigtig godt at rejse om natten, så blev det ikke så varmt for hestene på færgen. Der er også en række papirer, der skal være i orden, når man skal udenlands, og her er der forskel på om det er et EU land eller ikke EU land, man skal besøge. Tjek om kredsdyrlægen skal ud for at undersøge din hest, du skal bestille kredsdyrlægen tre dage i forvejen, hesten skal tjekkes lige inden afrejse. Meget er anderledes i udlandet Det er en god idé at være velforberedt inden stævnet. Læs derfor altid propositionerne grundigt igennem. Læs ligeledes diverse reglementer eller andre tilsendte vejledninger. Derudover kan der være specielle regler, som skal overholdes i det pågældende land. I Sverige skal hesten altid føres i trense med sit stævne nr. på, det gælder fra det øjeblik den træder ud af boksen/traileren. I Norge skulle alle hingste bære hingstemærke udover deres stævne nr. Når man rejser udenlands, skal man være forberedt på, at der altid er ting, som er anderledes i forhold til stævner herhjemme (ofte er man strengere i udlandet). Når man deltager i stævner som Nordisk og EM er man repræsentanter for Fjordhesten Danmark og dermed også for foreningens avlsarbejde. Internationale stævner er et vigtigt udstillingsvindue, og derfor skal både vi og vore heste være toptunede. Men anstrengelserne opvejes af, at det er rigtig spændende at være med til stævner i udlandet. Det er kort sagt alle besværlighederne værd. Klargøring af selve hesten Når man skal til stævne, skal hesten tage sig ud fra sin bedste side og der er en række ting, man kan gøre for at smukkesere den lidt. Halen skal vaskes og børstes pænt ud, evt. skal den klippes forneden lige over kodeleddet. Man kan også spraye showshine Her er pandelokken flettet. (Mastrup Zola/Lena Friis Kissow) i halen, så den ser ud til at være nybørstet hele tiden. Manen skal være nyklippet (ingen hængeman her) og vasket (om vinteren må man nøjes med at vaske den med en fugtig klud). Pandelokken vaskes og børstes ud. Man kan evt. flette pandelokken, da det kan være lidt overvældende for nogle dommere med al den hårpragt. Skægget trimmes/ klippes, så man kan se det smukke hoved. På benene trimmes hårene også og koden klippes fri (men endelig ikke kodeleddet, der skal være hovskæg på en fjordhest). Man bør vaske og trimme hesten dagen i forvejen, og husk at bruge tempereret vand. Udstyret Udstyret tjekkes, rengøres og pudses, og der lægges et rent underlag på sadlen. Ridestøvlerne pudses naturligvis også, så de er rigtig flotte og blanke. Selvom det ikke er udstyret, det kommer an på, så er det alligevel med til at danne helheden og indirekte med til at stive en af, inden man skal på banen. I nogle klasser er det tilladt at ride med bandager og det er lidt af en smagssag om man vil ride med disse (men øv dig i at lægge dem på inden stævnet og pas meget på, at de ikke bliver for stramme). Selv om man har øvet sig utallige gange med at lægge bandager på, kan man godt være uheldig alligevel. Det var jeg til DM i 2007, hvor den ene bandage gik løs og jeg måtte stå af hesten og rette det inde på banen. Det medførte desværre en diskvalifikation. Dækner er også en hel videnskab og kommer i høj grad an på vejret. En kold hest kan godt være lidt stiv i musklerne og skal dermed have længere opvarmning. Personligt kan jeg godt finde på at lægge et ekstra tæppe på en time inden start, især hvis hesten skal gå flere klasser samme dag. På den måde kan man spare lidt på opvarmningen mv. Vi har det også bedst selv, hvis vi har det varmt og godt. Men igen pas på, at den ikke kommer til at svede. Det er lige så frustrerende for hesten, som det er for os selv, når vi har alt for meget tøj på og ikke kan komme af med varmen. Man skal øve sig i at komme til stævne Håber, at dette var en række af tips, som hver især kan bruge til noget. Ligesom man træner og øver sig derhjemme, skal man øve 21 Fjordhestens hale er flottest in natura, - vasket og pænt børstet ud. (Athos/Annette Schmidt Kristensen og Stald Kiels Galaxe/Lena Friis Kissow på vej til opvisning) sig i at komme til stævne. Derfor er det bare med at komme ud til nogle stævner og så bruge de erfaringer, man gør sig der. Hele sidste vinter legede vi stævne en gang om ugen med mine to køreheste, idet vi kørte dem i trailer til det nærliggende ridehus, selede dem op og spændte for i fremmede omgivelser. Trænede og så hele turen igen i omvendt rækkefølge. Natten tilbragte de i spiltov, altså var der mange ting i dette, som lignede en stævne situation. Den træning havde de rigtig godt af, og de var meget nemmere at have med til stævne i Hvis du skal ud og købe hest I den situation er der rigtig mange ting af tage hensyn til, og de ikke så erfarne købere gør klogt i at få nogle hestekyndige til at hjælpe. Hesten skal selvfølgelig være sund og rask (om den er det, kan en dyrlægeundersøgelse hjælpe med at afklare). Køberen skal også tænke på, hvad hesten skal bruges til: skovtursridning, dressur, spring, kørsel, avl eller lidt af hvert. Ikke alle heste er lige interesserede eller egnede til det hele, og heste kan sagtens have deres favoritdiscipliner, ligesom vi kan. Hvis sælgeren siger, at hesten er tilredet, så lad ham eller hende vise dig det selv, og husk at der er stor forskel på at være tilredet og ryttervant. Specielt når du køber en ridehest, skal du tænke på, om hesten også fysisk passer til dig. En stor rytter ser ikke så godt ud på en spinkel hest. En harmonisk ekvipage, hvor hest og rytter klæder hinanden, giver lige det sidste pift. Med i et hestekøb indgår også at studere hestens papirer godt og grundigt. En hest med det vi kalder fuld afstamning kan komme alle steder, hvorimod der er begrænsninger i anvendelsen af heste med det vi kalder kun kort kendt afstamning. De er på papiret krydsninger og i den ukendte morstamme kan i værste fald gemme sig heste fra andre racer. Du skal også sikre dig, at hestens mærkning (chip eller brændemærke) svarer til oplysningerne i hestens pas, og når handelen er afsluttet, skal du have udleveret såvel hestens pas som det ejercertifikat, der hører til passet, og det skal være forsynet med sælgeres underskrift som dokumentation for handelen. Held og lykke i stævnesæsonen.

22 Sådan træner du fjordhesten til spring Glenn Nielsen, Stald Barcelona, Esbjerg Benny Thomsen, Stald Buegård ved Holsted og medlem af Sportskomiteen, har bedt mig skrive lidt om træning af fjordhesten til spring. Så vil flere af bladets læsere måske sige Hvad ved han så om træning af fjordhesten? Joh, den første pony/hest jeg havde, var af fjordheste afstamning, en dejlig hoppe ved navn Flicka, 148 cm i stang, og med på det værste, så som ringridning, dressur, spring, kørsel, ja selv det at lave cowboyfilm var den klar til. Og siden den tid har fjordhesten haft en plads i mit hjerte. Men for at komme tilbage til det væsentlige, nemlig træningen, gælder de samme principper for uddannelse af fjordheste som for alle andre heste- og ponyracer i Danmark. Dressur og bomme- samt cavalettis-arbejde samt lydighed. Lydighed er i mine øjne lig med respekt. Din respekt for hesten og dens respekt for dig. Speeder og bremser skal virke, d.v.s. fremad og tilbage. Når man beder hesten om at gå frem, må den ikke tænke sig om men skal reagere med det samme. Øget tryk med schenklerne = fremad, anholdning på tøjler = afkortning. Alt dette kan øves i den daglige træning. Derudover kan man træne bomme og cavalettis. Vigtigt ved dette er at afstanden mellem disse passer til hver enkelt ekvipage. Bomme og cavalettis kan man også træne hver dag uden at trætte eller tære på hesten. Når man mener, man har styr på disse øvelser på begge spor, kan man begynde at prøve på cirkelvolten. Ligeledes er gymnastik- og a tempo springning en god ting at arbejde med i vinter-perioden. Man kan f.eks. lægge en bom 2 m foran et krydsspring, max 60 cm høj, og derefter en bom 2,5 m fra krydset. Husk at ride øvelsen fra både højre og venstre volte. Ligeledes kan man også opbygge en a tempo serie, bestående af bom 2 m til kryds, 2,5 m til en lodret og igen 2,5 m til en lodret. Her er det vigtigt at rytteren står i let sæde uden at genere ryggen på hesten og med en lav hånd på hver side af hestens hals. Når man magter denne øvelse kan man flytte andet element i serien hen til tredje og lave en lille oxer, så får man en ny serie. Bom 2 m til kryds, 5 m til en oxer. De 5 meter svarer til et lille galopspring. Rigtig god vintertræning og stævnesæson. Et springbillede, som ikke har spor med denne artikel at gøre. (Foto: Mette Kofoed). Sådan bliver du klar til køresæsonen Det at køre med hest og vogn er en dejlig sport, uanset om du ynder en tur i skoven, eller om du vil ud og prøve kræfter i konkurrencekørsel. I det følgende er samlet nogle tips og ideer til klargøring forud for stævnesæsonen. De kan formodentlig og forhåbentlig bruges, uanset hvad du brænder for. Langt hen ad vejen fordrer opgaverne jo det samme af hesten. : Annette og Mogens Ruhoff Fotos: Private Sørg for at materiellet er i orden Det er rigtig smart at få tjekket vogne og seler om efteråret. Så har du hele vinterperioden til at få udbedret eventuelle mangler. Har du ikke nået det i efteråret, er det nu det skal gøres. Svejsninger, lejer og bremser bør efterses. Skruer skal sidde fast, ingen løse bolte. Hvis vognen har skrammer, så slib dem og mal dem. Selerne skal også have et grundigt eftersyn: syninger skal være intakte, og læderet skal være smidigt og uden revner og tyndslidte steder. Vær især omhyggelig med linerne. Læder kan briste, og så er du for alvor ude at køre. Start træningen i god tid Det er en dårlig ide at lade hesten stå stille hele vinteren, og så køre løs en måned før det første stævne. Den behøver ikke at være i fuld træning året rundt, men den har godt af at blive brugt let hen over vinteren. Skader kan reduceres ved omhyggelig træning, og her er det værd at bemærke, at muskler og kondition kommer relativt hurtigt, når vi øger intensiteten af træningen, mens styrkelse af led, sener og ligamenter sker væsentligt langsommere. Muskler og kondi skal der til, men det alene gør ingen hest til en Ferrari. Det er elasticiteten i sener og ligamenter, der gør resten, og det er også her, holdbarheden skabes. Skridt ligeud på hårdt, plant underlag er allerbedst til det sidste, og det kan med 22 fordel gøres i de triste vintermåneder, så er hesten klar til at gå til makronerne, når foråret kommer. Det første kondition og muskler kommer med dels almindelig grundtræning og dels ved at belaste hesten ekstra i kortere intervaller. Intervaltræning er en træningsmetode, der kan benyttes for at forbedre hestens/ponyens kondition med henblik på f.eks. at køre maraton, hvor det drejer sig om efter en anstrengelse hurtigt at få puls og åndedræt tilbage igen og samtidig udskyde (forsinke), at der kommer mælkesyre i musklerne. Udgangspunktet er en veltrænet hest. Intervaltræningen bør ikke laves for tit, men f.eks. en gang hver 14. dag.

23 En af de mange træningsture i skoven, der er med til at holde kørehestene i form. Man når ikke flotte præstationer ved køre DM uden at det grundlæggende arbejde og hestematerialet er i orden. Her Mogens Ruhoff på Holtegaard Tilrettelæg din træning Træning handler om kondi, muskelopbygning og smidighed. Der bør være en rød tråd i træningen, så hesten får styrket sine svage sider og optimeret de stærke. Det samme gælder i øvrigt for dig som kusk. Jo bedre din form er, jo mere overblik har du, også i pressede situationer. Undervisning er en nødvendighed, hvis du vil forbedre dig. Der er ikke nær så mange undervisere i køresporten som i ridesporten, og undervisning kan derfor være en bekostelig affære. Her er der hjælp at hente i køreforeningerne. Der er mange aktiviteter i de lokale foreninger, og her er flere til at betale gildet, når en underviser skal hentes langvejs fra. Det er også en mulighed at slå sig sammen med naboer, venner, bekendte eller måske lokalforeningen, så det bliver økonomisk overskueligt at få undervisning. Vær seriøs med din træning Kom af sted, også når det regner. Der findes meget godt tøj på markedet, så du behøver ikke at blive gennemblødt og kold. Grundtræning kan være rigtig rigtig kedelig, men gevinsten opvejer så rigeligt indsatsen. Udvælg dine stævner Ingen heste er på toppen hele sæsonen, og det er en god ide at planlægge, hvornår ekvipagen skal være allerbedst. Der er næsten altid ét stævne, der er lidt vigtigere end de andre. Ingen heste er lige gode til alle stævner, eller i alle discipliner det er kuskene i øvrigt heller ikke. Derfor er træning noget individuelt, og det der virker for din nabo, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Tips og gode råd er en nødvendighed, og du skal ikke være bange for at bede om eller tage imod dem. Du kan altid sortere i dem, og vælge det ud, der fungerer bedst for dig. Heste kan også køre trætte i træningen og/eller stævnerne. Nogle heste trives rigtig godt med at lave stort set det samme dag efter dag, mens andre har brug for lidt mere afveksling. Nogle heste er gode til at omstille sig til fremmede omgivelser, mens andre har brug for noget kendt. Der findes faktisk kuske, der rejser rundt med vandtønder, fordi hestene ikke kan lide fremmed vand! Fodring er en vigtig post En rigtigt tilpasset foderplan giver mere energi og arbejdslyst, og samtidig er det jo dejligt, at hesten ser godt ud. En garvet hestemand fortalte mig en gang, at kvinder elsker at fodre med dyre ting i små bøtter, og lidt ret har manden jo nok, selvom det sikkert ikke begrænser sig til kvinder. Det er let at komme til at overfodre med tilskud, hvis man blot tilføjer et nyt produkt uden at undersøge, om hesten er dækket ind i forvejen, eller om noget andet bør fjernes fra diæten. Der er næsten lige så mange meninger om fodring, som der er hesteejere men visse ting er videnskabeligt bevist, og dem kan vi alle sammen bruge som rettesnor: Hestens fordøjelsessystem er primært udviklet til at fordøje fibre, og mens maven har rigtig godt af grovfoderfibre, har den væsentligt mere arbejde med at fordøje stivelse. De letfordøjelige fibre findes i græs, hø, wrap, lucerne og roepiller, mens stivelse er kulhydrater, der findes i kornprodukter. Disse kulhydrater er forgrenede, dvs. at der er forskel på stivelsesstrukturen i de enkelte produkter. Stivelsen i havre er ret enkelt opbygget, og derfor forholdsvis nem for hesten at nedbryde, mens majs og byg er vanskeligere for den. Det er også derfor, man i moderne kraftfoderprodukter ofte ser, at majs og byg er mikroniserede. Lige nøjagtigt hvilke grovfodermidler der er bedst, og hvor meget stivelse der tåles, afhænger af den enkelte hest, ligesom der er stor forskel på, hvad der er muligt og rentabelt i hesteholdet. Der findes mange dygtige konsulenter, der kan hjælpe med en foderplan, og pengene kan være godt givet ud. Efter stævnesæsonen Når stævnerne er slut, er der mange kuske, der lukker hestene på fold og lader dem få et par måneders ferie. Det er afprøvet her i huset, men var ikke nogen succes det endte med et gedigent nyreslag hos en af hestene, som ifølge dyrlægen kunne have været undgået, hvis vi havde nedtrappet formen stille og roligt. Et godt eksempel på, at heste er forskellige, og at vi bør håndtere dem individuelt. Der er dog ingen tvivl om, at en stævnesæson tærer på hestene, uanset om vi rider eller kører, og at de ind imellem trænger til at hvile ørerne. Sådan gør vi Hos os køres der ikke meget dressur om vinteren, men vi kører alle de ture, vi kan nå med det dagslys, der er til rådighed. Den grundlæggende dressur vedligeholdes ved ridning. Når foråret er så fremskredent, at der er lidt lys sidst på eftermiddagen, når vi kommer hjem fra job, begynder vi så småt at køre dressur. Både hestene og vi elsker en tur i skoven, og vi har megen skov til rådighed. Derfor foregår en del af vores træning i skoven. Her kan køres intervaltræning, her kan galoptrænes, og vi kan såmænd også køre dressur og træne overgange. Vi håber, at ovenstående kan være til hjælp og inspiration, og ønsker jer en forrygende sæson! 23

24 Ændringer i DRF-reglementerne for 2009 Ændringerne i Fjordhesten Danmarks reglementer ligger på vores hjemmeside, men de tager sit udspring i reglementer fra Dansk Rideforbund og Dansk Køreforbund. Annette Ruhoff Der er mange reglementer og mange sider at holde rede i, og derfor er det de færreste ryttere, der magter at sætte sig ind i ændringerne hvert år. Har du lyst til at kigge på reglementerne (og det bør vi alle sammen gøre, inden vi begiver os af sted til stævner), så kan du finde dem på Dansk Rideforbunds hjemmeside: under menupunktet Ridesport. Jeg har her samlet de vigtigste ændringer, der kan påvirke ganske almindelige ryttere, der konkurrerer i spring og dressur. Nogle af dem vil I sikkert kun opleve til stævner under DRF (D-stævner og C-stævner), mens andre også får indflydelse på fjordhestestævnerne. For almindelige ryttere er der tre reglementer, der er interessante: Almindelige bestemmelser danner grundlaget for al konkurrenceridning, og det er her de fælles regler er samlet. I disciplinreglementerne kommer så alle de ting, der er særegen for hver enkelt disciplin, og her er de fleste af os nok mest interesserede i Dressur og Springning. De enkelte reglementer er opdelt i Kapitler med en overordnet titel. Under hvert kapitel er der en række punkter, og en del af disse har endnu en underopdeling i form af stykke 1, 2, 3 etc. Jeg forsøger at angive placeringen så præcist, at du selv kan finde ændringerne i reglementerne, hvis du tjekker dem. Almindelige bestemmelser Allerførst en ændring, der er svær at finde den består nemlig af en udeladelse: Det står ikke længere i reglementet, at den arrangerende klub skal forsyne rytterne med startnumre. Du skal altså regne med, at du selv skal medbringe startnumre til stævnerne. De kan købes i alle rideudstyrsbutikker, og koster fra 20 kr. og opad. Kapitel II stævnetyper, pkt. 111, stk. 3: C-stævner er nu åbne for ryttere fra alle distrikter. Kapitel VI deltagelse i stævner, pkt. 141: ved stævner må hesten efter ankomst til stævnepladsen kun rides/springes af rytteren selv. Du må altså ikke få din storesøster/mor/ træner til at tune hesten inden du skal starte, men skal selv varme den op. Pkt. 1: her præciseres den bestemmelse, der trådte i kraft i maj måned 2008: at man alle steder på stævnepladsen skal bære sikkerhedsgodkendt ridehjelm, medmindre man Der er mange regler at holde styr på for konkurrenceryttere og der er god fornuft i at holde sig orienteret på området. (Foto: privat). rider højere klasser, end vi sædvanligvis gør på fjordhestene. Bilag klassernes sværhedsgrad: for både ponyer og heste er der ændret en smule i dressuren, idet LD1 og LD2 er tilføjet i sværhedsgrad 0. Hvis du rider hest, skal du være opmærksom på, at LA3 nu ligger i sværhedsgrad 1. Bilag 1.8 tilladte bid: man har nu også tilladt det 3-delte muffebid, både for ponyer og heste. Dressur De største ændringer består i de nye dressurprogrammer, som ser noget anderledes ud, end vi er vant til. Der er f.eks. kommet to travprogrammer: LD1 og LD2, hvor letridning er tilladt i alle øvelser. Parade og hilsen er udeladt i flere programmer, og der er flyttet rundt på øvelser og sværhedsgrader, så nogle programmer slet ikke ligner sig selv, mens andre blot har en enkelt lille ændring. Tjek dem selv på under menupunktet Ridesport, discipliner, dressur. Kapitel III banen, pkt. 405, stk. 6: heste/ ponyer, der skal starte på bane B (20x40) skal starte inde fra B-banen (og ikke som tidligere, hvor man starter fra de resterende 20 meter som er tilovers på en 20x60 bane). Ved udendørsstævner på 20x60 bane skal det være muligt at ride hele vejen rundt om banen er det ikke det, skal ekvipagen starte inde på banen. Kapitel VI påklædning, opsadling og optømning, pkt. 440: det præciseres, at skindet på ridebukserne skal være hvidt eller lyst Også for springrytterne er der nyheder i DRF s 2009-regler. (altså ingen sort skind på de hvide bukser), at det er tilladt med en diskret udsmykning på hjelmen (der må altså gerne rides med springhjelmen med striben), og at ridestøvlerne nu gerne må være brune. Pkt. 441: fra LD1 til og med LC3 er det nu tilladt at vælge mellem pisk, sporer eller ingenting. Et rigtig godt tiltag, som har været efterlyst længe. Springning Kapitel II stævnetyper og propositioner, pkt. 204: her er sket ændringer i de tilladte metoder. For LC-LB klasserne gælder, at metode A er sløjfet, mens metode B7 er tilføjet. For LA-klasserne er tilføjet metoderne B5, B6 og B7. Kapitel VIII ordinære springninger, pkt : her har man (endelig) valgt at beskrive de forskellige metoder i et sprog, der er til at forstå. Et virkelig godt tiltag. Kapitel XI deltagelse i springkonkurrencer, pkt. 291: her præciseres det, at de nye støvler med let rillet bund er tilladte at bruge. Samtidig oplyses det, at det nu ikke kun er ponyryttere, der skal bære sikkerhedsvest, men også juniorryttere. Man er juniorrytter til og med 18 år. Kørereglementet Også kørereglementet er ændret. I Danmark bruger vi FEI s internationale reglementer (med ganske få tilføjelser), og disse er i skrivende stund ikke udkommet på dansk. De er dog ved at blive oversat, og det varer sikkert ikke længe før de ligger tilgængelige på 24

25 DM for fjordheste 2009 I alt skal 7 mestre findes: junior dressur, senior dressur, junior spring, senior spring, kørsel 1-spand, kørsel 2-spand samt all-round. Annette Ruhoff I år afvikles DM i maj måned, og denne gang med Birken som praktisk samarbejdspartner. DM finder sted sammen med Birkens årlige Kristi Himmelfartsstævne den maj. Egentlig ville det være mest praktisk for alle, at et mesterskab afvikles sidst på sæsonen, så heste og mennesker er i god form, og har haft de bedst mulige betingelser for at kvalificere sig til deltagelsen. I år er det imidlertid ikke muligt, og lige netop i år gør det heller ikke noget: det er nemlig meget smart, at vores DM ligger før Nordisk Mesterskab i Sverige i juli og EM i Tyskland i august. Vi vil jo gerne sende medaljetagere af sted til disse begivenheder. I år har Dansk Rideforbund begået nye dressurprogrammer, og vi har derfor måtte ændre lidt i dressurprogrammerne for nogle af DMklasserne. Hermed kan det være svært for nye ryttere, eller ryttere med nye heste, at nå at kvalificere sig, idet erfaringerne viser, at de høje LA-klasser ikke ret ofte udbydes til D-stævner. Dette har Birken-folkene lovet at råde bod på, idet der fredag vil blive udskrevet klasser, der kan bruges til kvalifikation, hvis man ikke når det inden stævnet. Vil du som rytter kvalificere dig til deltagelse i DM, så kan det ske ved fjordhestestævner, ved C-stævner og ved de D-stævner, hvor der er uddannede dommere og banebyggere til rådighed. Det er DIT ansvar som rytter at sikre dig dokumentation, som kan vedlægges din anmeldelse du skal altså sikre dig at dommerens navn på kritiksedlen kan læses eller få stævnesekretariatet til at påtegne navnet. Når det gælder spring, deles der ikke kritikker ud. Her kan du bede stævnesekretariatet om at udskrive en resultatliste til dig, og påtegne den med dommerens og banebyggerens navne. Det er måske ikke ligefrem almindelig praksis i et sekretariat, men et pænt be om og en forklaring på fænomenet vil helt sikkert fremme ekspeditionen. Kvalifikationen er for dressurryttere 55% på finaleklasse-niveau, og for springryttere max 8 fejl i hovedrunde på finaleklasse-niveau. Som kusk skal du ikke kvalificere dig til deltagelse vi har endnu ikke så mange kuske, at det er nødvendigt at begrænse i antallet. Du skal dog være opmærksom på, at både 1-spand og 2-spand skal køre program 7A. DM-reglementet ligger på dk under Sport, 2009, og her vil propositionerne også komme til at ligge, sammen med propositioner og resultater fra de øvrige fjordhestestævner, hvor Fjordhesten Danmark er samarbejdspartner. Rigtig god fornøjelse med træningen vi glæder os til at se jer til DM! Der kan ikke tjenes Tour-point i DM-klasserne, men Siw, der her rider med rosetten som bevis på at hun fører rytter-touren, kan meget vel tænkes at blive en af de ryttere, vi får at se som deltager i DM (Foto: privat). Internationale stævner i 2009 Annette Ruhoff Vi har to udenlandske mesterskabsstævner at se frem til i år, nemlig Nordisk Mesterskab og et Europamesterskab. Nordisk Mesterskab afholdes i år i Sverige. Det finder sted sammen med de svenske mesterskaber den juli på Vaggerydstravet lige syd for Jönköbing. IgF, den tyske fjordhesteforening, afholder EM for fjordheste i Alsfeld, øst for Frankfurt, den august. Der er længe til juli og august, og vi har naturligvis ikke modtaget propositioner endnu, derfor ved vi endnu ikke hvor mange ekvipager, vi kan deltage med. Vil du gerne være med i truppen og kæmpe om pladserne, så send en mail til [email protected] med oplysninger om dig og din hest/dine heste, hvilken disciplin du ønsker at starte, samt dine hidtidige resultater og dine planer for dette års stævnedeltagelse. De bedste ekvipager alene gør det ikke. Også publikum er vigtigt. Nordmændene har altid været fantastisk gode til at få fanskaren på plads ved ringside for at støtte deres ekvipager, - her på Vilhelmsborg (Foto: Mette Kofoed). 25

26 Terapi for hest og rytter Fotos: Lena Friis Kissov private I sportsgrene som fodbold, håndbold, sejlsport osv. er det anerkendt at søge vejledning og hjælp hos kiropraktor og/eller fysioterapeut i en evt. skadesperiode eller ved manglende forbedring af præstation. Disse faggrupper kan afhjælpe smerter, hjælpe med opheling af evt. skadet muskulatur, sener og lignende, ligesom fysioterapeuten kan rådgive i specifikke træningsmetoder/øvelser, der gavner den enkelte. I hesteverdenen bliver rytteren ofte rådet til, at hesten skal have boksro og evt. have udleveret medicin i forbindelse med en evt. skade. I tilfælde af manglende fremgang præstationsmæssigt accepterer man af og til situationen, i stedet for at nå frem til, hvorfor fx den enkelte øvelse ikke lykkes. Både ved skader og manglende fremgang tjekkes de fleste heste oftest fra mule til halespids. Men hvor tit bliver rytteren undersøgt for eventuelle skævheder, muskelfunktion og lignende? Og hvad med hest og rytter som helhed? Svaret er: alt, alt for sjældent. I sommeren 2007 afsluttede jeg min fysioterapeutuddannelse. Under min studietid faldt jeg over en artikel i vores fagblad om en hestefysioterapeut. Dette fangede hurtigt min interesse, da jeg så på sigt forhåbentlig kunne forene job og fritid. Jeg undersøgte muligheden for at få en sådan uddannelse og kontaktede uddannelsesstedet, som var nævnt i fagbladet. Efter lidt planlægning i arbejdskalenderen var jeg af sted på første del af uddannelsen i november Hesteterapeut uddannelsen er for dyrlæger og fysioterapeuter og finder sted i Schneverdingen, Tyskland. Varigheden er 7 kurser a 5 dage med 9-9 ½ times undervisning dagligt, fordelt over 13 måneder. Uddannelsen foregår på en gård, hvor der også uddannes kuske og køreheste. 54 heste fordelt over tre stalde giver et godt grundlag for at se mange forskellige typer heste, eksteriør muskelopbygning samt evt. skader. Bl.a. også typer af muskelskader, som ofte ses på køreheste og andre, som er hyppige på rideheste. Uddannelsen indeholder bl.a. anatomi. Psykologi, sygdomslære, undersøgelse & dokumentation. Eksteriør bedømmelse af hesten. Ganganalyse uden rytter i de forskellige gangarter og muskelarbejdet i disse. Ganganalyse under rytter, rytterens indvirkning på hestens bevægelser, samspil af hest og rytter, holdningsanalyse af rytteren, opbygning af genoptræningsprogram, longearbejde/terapi, div. former for el-terapi fx laser, ultralyd osv. Ride-, sadel-, hov- og foderlære, massage og osteopathi. Jeg var afsted på første del fra november, og håber at afslutte uddannelsen med en bestået eksamen medio december I tiden mellem de forskellige dele af uddannelsen, skal øje og fingre trænes på mange forskellige heste. Ved ridning påfører rytteren hesten en ekstra belastning. Ligeledes arbejder vi hen imod at forflytte hestens tyngdepunkt længere bagud. Dette er unaturligt for hesten, da den fra naturens hånd ofte har mest vægt på forbenene. Hvis vi som rytter tilmed ikke har god kropsbevidsthed, balance og koordination medfører det yderligere uhensigtsmæssig påvirkning af hesten. Specielt en rytter med en skæv ryg eller nedsat kropsbevidsthed har fx mere vægt på det ene sædeben i forhold til det andet. Denne skæve vægtfordeling påføres hesten gennem sadlen, hvorefter hesten må kompensere for rytterens skæve tryk. Hesten er derfor tvunget til at ændre gangmønster og muskelmasse, hvilket i sidste ende ofte fører til funktionelle problemer af den ene eller anden art. Problemet er ikke løst ved at kun hesten får massage eller lignende, for skaden opstår igen, når rytteren sætter sig i sadlen. En anden indgangsvinkel til selve ridningen er også, hvordan man som rytter kan forberede, træne og forhåbentlig forbedre sin indvikning på hesten. En roer bliver ikke god til at ro, udelukkende ved at ro. Der skal også koordinations-, konditions-, styrke- og balancetræning til, for at have alle ting/dele med til en bedre samlet præstation. Hvis vi som ryttere ikke har balance, kan vi heller ikke forvente at hesten skal have det. Og specielt i ridning, hvor to forskellige individer skal opnå en helhed, er det vigtigt at have så mange forskellige detaljer i orden som muligt. Dette for at opnå størst muligt samarbejde, da rytteren ikke kan præstere uden hesten og omvendt. I den næste artikel vil jeg fortælle, hvordan rytteren kan træne derhjemme i dagligstuen med henblik på forbedre sin kondition. Til højre: Lena udspænder musklerne på højre side af halsen. Ved at lave denne øvelse mange gange øger det ligeledes bevægeligheden, så hesten bedre kan få hovedet til venstre. 26

27 En handicaprytters hverdag er ikke nem, men Malene har sine drømme Hvert år fødes 4-6 børn i Danmark med sygdommen Ehlers-Danlos syndrom. I 1976 var Malene et af dem, men hun fik først sat diagnose på sine symptomer i I dag er fjordvallakken Odin en vigtig del af hendes liv. Birgit Mortensen Fotos: Mie Pultz Vi hører tit, at fjordhesten er rigtig god til handicapridning både når det drejer sig om fysiske og psykiske handicap. Noget af forklaringen er sikkert, at ridning og samvær med dyr ikke kun giver fysisk velvære, kontakten med det store dyr giver også selvtillid. Når man rider, er man nødt til at følge hestens bevægelser. Næsten alle muskelgrupper røres igennem. Det styrker bl.a. motorik, balance, koncentration og kropsbevidsthed. Det er godt for musklerne, bækkenbundstrænende, afslappende for spasticitet, modvirker indskrænket bevægelighed og træner koordinationen. Det øger blodcirkulationen og vejtrækningen, det stimulerer sanserne og giver en bedre fordøjelse m.m. Heste reagerer på menneskenes følelser. Mange med psykiske problemer åbner op i samværet med en hest og betror dyret sine tanker. Handicapridning finder sted både i det offentlige og det private regi, og undervisningen forestås i det offentlige regi af ridefysioterapeuter eller handicapinstruktører. Hvis en læge henviser til ridning i det offentligt regi, så er ridningen gratis for nogle, hvilket der er helt faste regler for udstukket af Sundhedsstyrelsen. Rider handicappede i det private regi, så kan betalingen undertiden betales af det offentlige og ellers er der forskellige fonde, der kan søges. Ridestævner for handicappede De fleste deltager nok i handicapridningen alene med et behandlingsmæssigt formål, men nogle tager skridtet videre og bliver konkurrenceryttere. Helt tilbage i 1972 begyndte man at afholde ridestævner for handicapryttere. I Danmark er det i dag muligt at konkurrere i disciplinerne dressur, temporidning og præcisionsridning. Indtil 2002 var det almindeligt, at rytterne red på lånte heste, altså heste som stævnearrangørerne stillede til rådighed, men da det kunne være svært at skaffe heste, besluttede IPEC (International Paralympic Equestrian Committee), at alle internationale stævner skulle foregå på egne heste. Til nationale stævner udskrives fortsat klasser på både lånte og egne heste. Testkortet DRF har udviklet et helt regelsæt for handicapridning, og er rytteren i besiddelse af et testkort, så er der grønt lys for at reglerne for udrustning, optømning eller påklædning kan fraviges ved raskstævner, hvorved forstås almindelige DRF-stævner. Handicapryttere, der deltager i raskstævner, har selv ansvaret for at bevise over for stævnearrangøren, at de er berettigede til at starte som handicapryttere. De skal først skrive det på anmeldelsesblanketten og siden skal de medbringe testkortet til stævnet. Rytteren er ligeledes ansvarlig for at informere dommeren, dog er de fleste arrangører flinke til at notere det på kritiksedlerne, så der ikke opstår tvivl. Der er naturligvis meget stor forskel på arten af handicap. Derfor er handicapryttere fordelt i fem grupper: grad Ia, grad Ib, grad II, grad III, grad IV og grad V. De sværeste handicap henvises til grad I og de mindste til grad V. Graden af handicap fremgår af testkortet. Der hører forskellige dressurprogrammer til de forskellige grader. Grad I til IV ryttere er berettiget til at starte deciderede handicapstævner, mens grad V ryttere kan starte det, der kaldes breddestævner, hvor ikke testede handicap-ryttere også kan starte. Malene blev handicap-rytter i 2007 Engang sidste år gik det op for mig, at vi havde et medlem, der var handicaprytter, og Malene og Odin startede Ring og rid stævne i marts 2008 og blev nr. 1 af 3. Der er klap til Odin, som Malene kalder sin bedste ven, træningspartner og psykolog en rigtig fjordhest. 27

28 lige siden har det stået på min kommendeblad-liste, at hende måtte jeg snakke med. Det skete i begyndelsen af 2009, og resultatet blev denne hjemme hos artikel. Malene Goltermann, for det hedder hun, er 32 år og uddannet ergoterapeut. Hun fik sat diagnose på sine symptomer i 2001, altså mens hun var i gang med sin uddannelse, som hun afsluttede året efter. Diagnosen betød, at Malene aldrig kom i job, men hun synes, at hendes uddannelse har givet hende en rigtig god baggrund for at følge med i sin egen sygdom i de mange kontakter, der har været med læger og andet sundhedspersonale. Malenes grundsygdom hedder Ehlers-Danlos syndrom. Der er tale om en arvelig lidelse i bindevævet, som medfører at dette bliver slapt og skrøbeligt. Bindevæv har mange funktioner i vor krop, idet det binder hud, muskler og organer sammen og støtter blodårernes vægge. Det vil sige at sygdommen først og fremmest påvirker hud, led og blodårer. I de senere år er forskellige neurologiske symptomer (altså symptomer fra nervesystemet) kommet til. Vi hører sommetider om folk, der har fået en virus på balancenerven, og det er ikke så sjovt, men går dog sædvanligvis over. Malenes symptomer har ikke noget med virus at gøre, men de er ikke mere behagelige af den grund. Hun har f.eks. hele tiden fornemmelsen af, at gulvet bevæger sig, når hun går på det og tilsvarende med ridebanen eller skovbunden, når hun er der på ryggen af en hest. Det har desuden stor indflydelse på hendes motorik, som kommer til udtryk ved dårlig koordination. Da Malene blev undersøgt for at få udstedt et testkort, hvilket gøres af en specialuddannet fysioterapeut, forventede hun at blive klassificeret som hjemmehørende i grad IV eller grad V, men hun kom i grad III. Det positive ved den ting er, at hun dermed skal ride nemmere programmer ved stævner. Testkortet fortæller, hvilke ekstraordinære hjælpemidler en handicap-rytter har lov til at ride med. For Malene drejer det sig om 1-2 piske og sporer, strop i sadlen til at holde fast i, elastik, der kan hjælpe med at holde foden i stigbøjlen (men den bruger hun ikke) og så bløde leggings. På rideskole som 12-årig Hesteinteressen fik Malene i gang med rideundervisning og i konfirmationsgave fik hun sin egen hest, og det var en stor hest. På rideskolen havde hun en veninde, som fik hesten Charlie i konfirmationsgave. Det viste sig at være en fjordhest, som veninden havde lidt svært ved at tumle og Malene gav en hånd med. Det endte med at Malene startede stævner på Charlie, og det gik så godt, at hun som 20-årig startede hesteklasser ved distriktsstævner. Rønn Fjord og Toftegårds Odin Da Malene begyndte på sin uddannelse, stoppede hun med at ride. Da hendes symptomer havde fået en navn i 2001 sagde lægerne til hende, at hun skulle begynde at ride igen, hvis hun ville bevare sin førlighed længst muligt. En sådan opfordring sidder man ikke overhørig og Malene begyndte at kigge sig om efter en fjordhest. Hun købte den 3 år gamle Rønn Fjord (Pikant Halsnæs/ Orm), men han udviklede en slem allergi over for græs, pollen og husstøv og Malene måtte tage den tunge beslutning at få ham aflivet i Efter et par måneder havde hun fundet sin nye hest, nemlig Toftegårds Odin (Idon Busklund/Siljar), født i Ridning med forhindringer Malene har Odin opstaldet i nærheden af, hvor hun bor, og hendes ambition er at ride en 3-4 gange om ugen. Men det er ikke helt gået efter planerne. Først blev Odin syg og måtte en akut tur på Landbohøjskolen med nyreslag, sandsynligvis udløst af en virus. Så blev Malene syg i en periode og diverse undersøgelser m.v. kom i vejen for den regelmæssige ridning på egen hest. Odin er en dressurhest (trods sin springglade far) og han elsker skovture. Det gør Malene også, men pga. af sine balanceproblemer rider hun ikke alene i skoven. På ridebanen, hvor hun har sin hest opstaldet, kan hun godt ride alene. Raskstævner Når handicapryttere deltager i de almindelige DRF-stævner eller for den sags skyld et fjordhestestævne, så kalder de det at tage til raskstævne. I ugen efter at jeg talte med Malene var planen at debutere i LB ved et sådant stævne, velvidende at det ville være en stor mundfuld, fordi hverken hun eller hesten var i træning. Jeg spurgte Malene, hvordan det var at være handicaprytter ved raskstævner. Svaret var, at hun ikke havde oplevet noget negativt. Når man møder Malene, så ser hun slet ikke syg ud. Det fik da også engang ved et stævne en dame til at komme hen til hende for at sige, at hun ikke måtte ride med piske, men Malene havde jo forklaringen ved hånden, og så var det problem ryddet af vejen. Jeg spurgte også til Malenes fjordhestebekendtskaber, men de var beskedne. Stævnet i Hvalsø sidste år havde hun måttet melde afbud til, fordi Odin var blevet skadet i boksen. Dertil kommer så, at Malene har stort behov for at kunne koncentrere sig, når hun er ude blandt mange mennesker, hvorfor hun holder sig lidt for sig selv. Derudover bliver hun også hurtigere træt, når der sker alt for meget omkring hende. Men hun har da spekuleret på, om folk misforstår hende og tror, at hun ikke vil være sammen med dem. Vi kan benytte lejligheden her til at sige, at det på ingen måde er tilfældet. Drømmen Når frosten går af jorden og hvis helbredet holder hos både hest og rytter, så har Malene en drøm, som hun vil arbejde frem imod, nemlig at deltage i forbundsmesterskaberne (som man godt kan kalde handicap-dm) på Broholm til sommer. Jeg har lovet hende, at hvis drømmen går i opfyldelse, så vil jeg opfordre fjordhestefolket på Fyn til at lægge vejen forbi for at heppe. Men det er sværere for Malene, end det er for de fleste af vore rytter-medlemmer, at komme af sted til de forskellige stævner, da hun er afhængig af, at nogle vil træde til som chauffør. Hun havde sin stævnedebut i Vedbæk i oktober, hvor hun red de særlige programmer til grad III ryttere (som er en mellemting mellem LB og LA). Hun blev nr. 3 ud af henholdsvis 4 og 5 og dermed ikke placeret, men pointmæssigt var der meget lidt, der skilte hende og nr. 2. Udover den ridning, som Malene selv står for, så får hun også undervisning. Dels hos en ridefysioterapeut i Vordingborg en gang om ugen, dels privat, og hun fortæller, at det er hos Anne Ullegaard, der var fremmedrytter ved vor materialprøve i Om de to typer undervisning siger Malene, at hos rideterapeuten er hun patient. Anne Ullegaard ved godt, at hun er syg og kender hendes handicap, men hun underviser Malene, som om hun var rask, og det sætter Malene stor pris på. 28

29 Tilridning af ungheste I fjordhestekredse er det ikke så almindeligt at man sender hesten til en berider for at få den redet til. Det er jo hele familiens hest, og derfor er der nok mange, der gør det selv, evt. med hjælp fra en erfaren rytter eller ved at ride i en klub. Redaktionen har bedt to af vore dygtigste ryttere fortælle, hvordan de rider ungheste til. Lena Friis Kissow og Annette Schmidt Kristensen Hesten er et flugtdyr, og har i naturen en anden spænding i muskulaturen end den vore rideheste har. Unghesten skal derfor optrænes til at kunne bære en rytter. Dette skal ske i form af korrekt træning, hvis formål er at styrke hesten fysisk og psykisk. Det mest hensigtsmæssige er oftest, at unghesten rides til som 3-års, da knogler, muskler og led skal kunne klare træningen. Men træning fra jorden i begrænset omfang kan sagtens startes op med en 2-års. De grundlæggende ting, der skal trænes er koordination, bevægelighed, kraft, hurtighed og udholdenhed. De grundlæggende ting Koordination er vigtigt, da den danner basis for indlæring af bevægemønstre, så disse automatiseres. Bevægelighed er vigtigt, fordi hesten skal kunne benytte leddenes bevægelighed fuldt ud og derved holde dem sunde, ligesom musklerne trænes i forskellige længdeforhold. Kraft er vigtigt, idet hesten så har muskelstyrken til de ting, vi forlanger af den. Hurtighed er vigtigt, så kondition, reaktion og muskulatur kan trænes bedst muligt. Udholdenhed er vigtigt, fordi hesten så kan klare det, vi byder den. Rytteren skal ligeledes være opmærksom på, om hestene er bygget til det, rytteren gerne vil. Den 2-årige hest Når unghesten er 2 år, skal den have forståelse af at skridte, stå stille samt at blive ført i snor. Hesten kan arbjedes med i skridt samt langsomt trav i longe. Hesten skal ikke tvinges til at trave. Hesten skal være afslappet i skridt og evt. trav samt lære at reagere på kommandoer fra longeføreren. Det optimale er at longere med kapsun, da hesten så får trykket på næseryggen og ikke i munden. Kapsunen skal være korrekt tilpasset, så næsestykket ikke sidder for langt nede på det tynde af hestens næseben. I slutningen af de første 3-6 ugers træning kan man begynde at skridte og trave over bomme, så hesten får styrket muskulaturen på en anden måde samt får brugt benene anderledes. Galop bør på dette tidspunkt ikke forlanges, da hestens rygmuskulatur og led ikke er stabile nok endnu. Det er vigtigt, at man får arbejdet med både højre og venstre side af hesten (maks. 5 min. på hver side ad gangen). Træningsvarigheden kan være 3-6 uger, hvor man træner ca. 20 minutter hver anden dag. Herefter bør hestens træning sættes i bero til 2 1/2-3 års alderen, så den fysisk og psykisk er klar til næste uddannelsestrin. Den 2½-3-årige hest Hvis hesten er arbejdet i longe som 2-års, kan hesten som 2 ½ - 3- års vænnes til bid og sadel/gjord. Målet for dette træningstrin er, at hesten går i skridt og trav uden tvang. Galop kan også opstartes, hvis hesten er nok afbalanceret samt ryggen er stabil. Er man i tvivl om, hvorvidt hesten er klar til at galoppere, så observer, hvor meget hesten galopperer på marken. Galopperer den meget, vil den også være klar til det i det daglige arbejde. Galopperer hesten et par enkelte trin og så fortsætter i trav, kan det være tegn på manglende muskelstyrke, balance samt koordination. Hvis longering er uvant for hesten, er det en god ide, at gøre den dus med dette, inden sadlen ligges på. Det første arbejde med sadel Det er en god ide, at lade hesten se, lugte til og fornemme sadlen/longeringsgjorden, inden den lægges på. Hesten kan herved danne sig et indtryk af, at det ikke er noget farligt, man vil udsætte den for dvs. man dæmper hestens naturlige flugtinstinkt. Sadlen/longeringsgjorden lægges herefter stille og roligt på hesten. Hold hele tiden fast i sadlen/longeringsgjorden, så den ikke falder på gulvet og øger hestens nervøsitet. Det er vigtigt at give hesten tid til at vænne sig til gjorden og derved trykket omkring brystet. Gjorden skal ikke spændes for hårdt, men den må heller ikke være løs, så man risikerer, at den glider rundt på hesten. I tilfælde af at sadlen glider rundt, kan hesten få varig angst ved opsadling samt senere opsidning. Heste er forskellige Det er forskelligt fra hest til hest, hvordan de reagerer på at få sadel på første gang. Nogle vil ikke bevæge sig, måske føler den sig klemt og at gjorden er for stram. Det kan også forekomme, at hesten er ligeglad eller at den prøver at bukke/hoppe sadlen af. Det er en god ide at trække nogle runder med hesten, inden den selv skal løbe rundt i longen. Dette for at vænne hesten til trykket fra sadlen og gjorden omkring brystet. Med en hest, der vil have sadlen bukket af, er det vigtigt at drive den godt frem. Dette for at den har opmærksomheden på noget andet, men også fordi hesten har vanskeligere ved at bukke, når man flytter dens tyngdepunkt længere bagud. Forberedelse til opsidning Når hesten går villigt rundt i longen i forskellige gangarter samt tydeligt reagerer på longeførerens kommandoer, kan man 29 Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Ordene er hentet fra en revyvise, men de kan også bruges om dette billede, hvor Lena har lagt sig hen over ryggen på Galaxe, som tager det hele yderst roligt, men han er selvfølgelig også en erfaren herre. (Foto: privat) En hoppe, der længst har lagt tilridningen bag sig. Her vist nok i gang med at kvalificere sig til medaljekåring. (Foto: privat) nu begynde at tænke på forberedelserne til opsidning. Her kan man blandt andet lade stigebøjlerne hænge ned langs siden på hesten rundt i longen (pas på de ikke er forlange, så bøjlerne slår ind mod hestens albuer), vifte og klappe med sadelklappen samt stigeremme, klappe med hånden rundt på sadlen, så hesten vænner sig til, at der er noget ved dens side, der bevæger sig samt larmer. Ligeledes er det en god ide at rykke

30 godt fra side til side med sadlen, da sadlen ikke ligger stille, når rytteren stiger op samt rider rundt. Op- og afsidning Når hesten ikke længere reagerer på de ovennævnte påvikrkninger, kan man stille og roligt begynde med opsidning. Her er det en god ide at have en hjælper med til at holde hesten. Det er vigtigt, at hesten er fortrolig med hjælperen. I første omgang kan det være fint at småhoppe ved siden af hesten, så den også vænner sig til din bevægelse ved dens side. Herfter kan foden placeres i stigebøjlen, og man kan langsomt prøve at lægge sig på maven over sadlen. Accepterer hesten dette, kan man stille og roligt, liggende i sadlen, stryge og klappe hesten på modsatte side med den ene hånd. Herved bliver hesten opmærksom på samt fortrolig med, at der er noget på begge sider af den ligesom, hvis man sidder i sadlen med benene på hver side. Herefter kan man stige op og af fra begge sider, så hesten igen vænner sig til bevægelse fra begge sider. Når hesten er fortrolig med op- og afsidning fra begge sider, er næste trin at sidde korrekt i sadlen. Den første tur med rytter Første gang hesten skal bevæge sig med rytter på, er det en god ide, at blive trukket rundt. Hesten vil ofte ikke gå ret meget fremad de første gange med rytter. Dette, da den skal vænne sig til et ændret tyngdepunkt samt belastning. Når hesten skridter stille og roligt ved hånd, kan man prøve at skridte rundt på cirkelvolte i longe. Det er en god ide, hvis rytter og longefører har aftalt, hvilken vej hesten drejes til, hvis den pludselig skulle begynde at løbe i så fald, ind mod midten. Skridter hesten roligt og lydhørt rundt i longen, er det vigtigt, at den nu reagerer på kommandoer fra rytteren. Nogle heste kan i disse tilfælde blive forskrækkede, da de ikke er vant til, at kommandoerne kommer bagfra. Rytteren kan nu prøve at vrikke rundt i sadlen samt ride letridning i skridt for at se, hvad hesten siger til bevægelserne af sadlen med vægt på. Går dette uden problemer kan man prøve at trave stille og roligt. Det er vigtigt, at man mange gange stopper hesten. Dette gøres med stemmen, idet hesten endnu ikke ved, hvad trækket i tøjlerne betyder (nogle heste kan blive så bange for trækket i tøjlerne, at de løber endnu hurtigere, for at komme væk fra det ubehagelige). Overgangene er med til at smidiggøre og styrke hesten, men også for at være sikker på, at den reagerer på de forskellige kommandoer samt holder dens opmærksomhed fanget. Når man vurderer, at hesten er klar til at blive redet uden longe, kan det være en fordel stadig at gøre, som om man rider i longe, dog uden snor. Herefter kan man stille og roligt benytte mere og mere af banen. Overdriv ikke træningen I denne træningsperiode er max. 30 minutters træning pr. dag tilstrækkeligt. Hopper og hingste kan ofte maksimalt koncentrere sig 20 minutter og vallaker 30 minutter. Der er også mange nye ting hesten skal vænne sig til, og den skal lære at fravælge sit flugtinstinkt. Gå derfor ikke for hurtigt frem og brug masser af ros og opmuntring. Des bedre du som rytter er til at rose på de rigtige tidspunkter, des hurtigere lærer hesten. Hesten skal synes, at træning er sjovt Det er vigtigt, at træningen er sjov samt målrettet. Træningen skal være sjov for hesten for at bevare arbejdsglæden, da hesten jo ikke ved, hvad målet med træningen er, eller for den sags skyld at der er et mål med træningen. Målene skal rytteren have sat sig for, så arbejdet ikke bliver ligegyldigt og kun rent tidsforbrug. Målene skal dog ikke være uopnåelige, og det er godt at sætte små delmål (meget små mål), så man lettere kan overskue at nå det endelige mål. Sidst men ikke mindst skal træningen tilrettelægges og udføres, så hestens sundhed bevares. Distanceridning en boganmeldelse Susanne Fønsskov Bogen Distanceridning, skrevet af Anne Phaff Ussing, er en ny fagbog for hesteinteresserede. Distanceridning er i de seneste 20 år blevet en meget populær sportsgren i Danmark. Den kan dyrkes på mange niveauer fra familieturen til det topprofessionelle, hvor der virkelig rides mange kilometer. Det er en sportsgren, hvor hestens velfærd vægtes meget højt. Der er dyrlægekontrol før, under og efter et ridt, og en hest kan ikke vinde et ridt, hvis den ikke klarer dyrlægekontrollen. I denne nye bog gennemgås de mange elementer, der er i denne tiltalende ridedisciplin. Emner som hestens og rytterens udrustning, fodring og træning, stævnedeltagelse og meget mere beskrives. Alle kapitler er rigt illustreret med billeder af en god kvalitet. Mellem den megen saglige læsning er indlagt en række klip, med Min dejlige hest, hvor en række distanceryttere fortæller om deres heste, og de erfaringer de har gjort. 30 Der er rigtig mange gode råd at hente, såvel for nybegyndere som for mere erfarne hestefolk. Sproget er let tilgængeligt, og diverse fagudtryk forklares løbende. Bogen er sat meget overskueligt op, dog ville et stikordsregister hjælpe, hvis man har et specifikt problem. Jeg kan på det varmeste anbefale bogen som en rigtig god gave til alle hesteinteresserede.

31 Avlshingstene fra moderlandet 83 af vore kårede hingste er hentet i Norge. Dertil kommer et i skrivende stund ukendt antal hingste, der af den ene eller den anden grund aldrig opnåede kåring i Danmark, men har virket i avlen med udgangspunkt i enten en norsk godkendelse eller en dansk avlsgodkendelse. Dem vender vi måske tilbage til på et senere tidspunkt. Birgit Mortensen I de mørke vintermåneder er der tid til indendørs sysler såsom musik og bøger, men man kan også bruge tiden på FjordHorse og på de gamle papirstambøger. Gennem arbejdet med de sidste opstod den ide, at det kunne være sjovt at kigge lidt nærmere på de importerede hingste i dansk fjordhesteavl. Det var meget naturligt at starte med moderlandet Norge, og det var samtidig en god anledning til at få styr på, om FjordHorse var helt opdateret på det område. Fra FJH 1 til FJH 7 Alle kårede hingste med et stambogsnummer var der naturligvis (lige fra FJH 1 til FJH 7). Det er år siden, at jeg havde de gamle stambøger fremme for at oprette de manglende hingste. Spørgsmålet var imidlertid, om man kunne være sikker på, at de importerede stod der med det navn, de var kendt under i Norge. Svaret viste sig at være nej. Før i tiden var vi nemlig rigtig slemme til at give hingstene et nyt navn, så snart de kom til Danmark. I nogle andre lande gør man det vist desværre stadig. En lige så nyttig oplysning som navnet er det norske stambogsnummer. Også det manglede flere steder i FjordHorse, men begge dele skulle nu være i orden. Formentlig har vi mere styr på de norske hingste end man har det i LC-databasen, forleden dag fandt jeg en norskopdrættet hingst der, som var registreret hele tre gange under lidt forskellige navne og numre. Den store navneforvirring I alt har vi 7 hingste med et FJH-nummer. De 83 af dem stammer fra Norge, og de 15 af dem er kendt i Norge under andre navne end dem vi har kåret dem under. Nogle gange har vi ændret navnet en lille bitte smule, andre gang er der givet et helt nyt navn. Den første hingst, der fik nyt navn i Danmark var Jarno FJH 14, som kom hertil i Han er ikke kåret i Norge, men han er stambogskendt der under navnet General. Den sidste hingst, der blev døbt om efter ankomsten til Danmark er Reidulf FJH 481, i Norge hedder han Reidulf-Ree. Han kom hertil i I mellem disse to blev Stegg til Gubben Vendelbo, Stil til Norddal, Pjolter til Vendelbo Jarl, Sving til St. Restrup Falk, Greiing til Fjaltring Nordmand, Øygard til Øygård, Vaddølen til Kaare, Børre til Vangen, Dalen til Dalherren, Teo til Brix (som plag hed han Jølster, men det var der allerede en avlshingst, der hed, derfor kom han til at hedde Teo), Røsvik-Trygg til Trygg, Manus til Eid og endelig Fløbu til Breim. Disse ting kan man ikke uden videre sidde her i Danmark og finde ud af, og den norske database kan heller ikke hjælpe, når vi er så langt tilbage i tiden. Men i alle lande er der eksperter med styr på stammerne og i dette tilfælde er det Tor Nestaas, der (endnu engang) har været til uvurderlig hjælp. Den umiddelbare overraskelse efter at have fået styr på sammenhængen mellem de norske og de senere danske navne var, at vi har importeret de to eneste hingste Norge har haft med navnet Greiing. Den første i 1942 med nr. N 1104 (altså ham vi kaldte Fjaltring Nordmand) og den sidste N 1999 i 1988 (og han fik lov til at beholde sit navn). Hvad har de betydet for avlen Nu er navne og numre dog ikke det, som det først og fremmest handler om ved sådanne importer. Det væsentlige er naturligvis, hvilken betydning hingstene har haft i avlen. Og hvem er bedre at spørge om det end en mand, der har været involveret i avl med fjordheste stort set hele sit liv, nemlig Søren Juellund. Søren var hingstekåringsdommer første gang i 1969 og han importerede den første hingst fra Norge i 1970, nemlig Bjørgar FJH 518 (i Norge N 1706 og senere i Sverige S 86). Som tænkt så gjort, og mit første spørgsmål til Søren er naturligvis, hvilke af disse importerede hingste han synes har haft den største betydning for dansk fjordhesteavl. Vi vælger at koncentrere os om de hingste, der kom hertil før Søren selv begyndte at købe hingste i Norge. Helt overordnet er det Sørens opfattelse, at de hingste, som blev bedst præmierede i Norge er dem, vi har haft mindst fornøjelse af. Søren kan ikke se anden forklaring på den ting, end at Norge og Danmark allerede dengang havde et lidt forskelligt syn på avlsmålet. Eller sagt på en anden måde: de folk, der for mere end år siden rejste til Norge for at købe hingste, købte de hingste, som de syntes passede bedst til det, man ville med fjordheste i Danmark. 3. pr. hingsten Heid N 1362, FJH 186, EFJH 34 Skal der sættes navne på hingste, som fik stor betydning i Danmark, så er Heid den, Søren først nævner. Født i Norge i 1944 og godkendt som 3-årig. 4 år gammel skulle han 31 Heid, født 1944 hos Ivar Hjelle, Vistdal, Norge. Kåret i I kl. i Aalborg i 1949 med denne beskrivelse: Stor (båndmål 156) af god type og godt præg, dyb og bred, ret god overlinie, meget velformet kryds, jævnt føre lemmer, regelmæssig bevægelse. Ved kåringen året før i Norge havde han samme båndmål og hans stangmål var 141. Tranum Heid, født 19. Kåret i II kl. A i Aalborg i 1953 og året efter i I kl. i Viborg. Han var som faderen Heid umarkeret i sin has, uden at det dog fremgår af kåringsbeskrivelserne. Og de umarkerede haser stoppede ikke med Tranum Heid. De kunne genfindes hos sønnesønnen Trold, som igen gav dem videre til en del af sine døtre. Trold, født 1960, sønnesøn af Tranum Heid.

32 genfremstilles med henblik på præmiering, og forventningerne til at han ville opnå 2. pr. var store. Det blev dog kun til 3. pr., hvorefter ejerne blev så skuffede, at de straks ville sælge ham. Det blev, siger Søren, Danmarks held, og det forlød, at han blev solgt for færre penge, end man havde givet for ham. Den historie kan bekræftes af Tor Nestaas, som fortæller, at en af de norske hingsteholderforeninger havde købt ham i april 1948 for NOK 9.000, - en måned senere solgte de ham for NOK 8.0. Det lyder jo ikke som nogen voldsom pris, men det var det. Omregnet i nutids-norske kroner svarer det til henholdsvis og (og ja, nullerne passer). Heid er efter Regent N 1013 (med Lun N 1011 som morfar), og med salget af ham til Danmark uddøde Regent-linjen nærmest i Norge (Regent selv hørte til Bergfast-linjen). I Danmark fik han sønnen Tranum Heid FJH 282/EJFH 52, som er far til Suldrup Heid FJH 329, som igen er far til Trold FJH pr. hingstene Arve (Dyre/Thueblakken) N 1352, FJH 185, EFJH 33 er født i 1944, og han var i 1948 den første 2. pr. hingst, der blev importeret til Danmark. Hobro Arve FJH 326 er den mest kendte af hans sønner. Alt i alt har han gjort det fornuftigt i avlen i Danmark, men på negativ-siden er, at han tilbage i 80 erne var under stærk mistanke om også at være en af dem, som havde bragt anlægget for den arvelige sygdom ataksi til Danmark. 20 år senere kom endnu en 2. pr. hingst, nemlig Olav Jarl (Grabb/Dyre) N 1694, FJH 510. Trods den gode bedømmelse i Norge slog han aldrig igennem i Danmark, måske fordi han efter datidens ønsker var for stor (143 cm) og alt for tung. Pelle (Dyring/Gloppang) N 1437, FJH 2 blev importeret i 1951, også han havde 2. pr. i Norge, men har heller ikke fået væsentlig betydning i Danmark (hans bedste afkom er formentlig den hoppe, der blev mor til ovennævnte Trold (efter Suldrup Heid)). Det samme gælder i endnu højere grad 2. pr. hingsten Bruar (Øjnar/Raggfinn) N 1480, FJH 278. Endnu en 2. pr. hingst Stølmann (Perfekt/ Osram-Gjerstad) FJH 462 kom hertil i 60 erne, også han var stor (144 cm), og har et meget beskedent antal afkom i Danmark (bl.a. en søn, der blev kåret i II B, selv var han kåret i I kl.). Han var dog kun i avlen i 2 år, idet han blev solgt til Canada. Hans EFJH 7 En af vore allertidligste avlshingste, som Søren Juellund kun har godt at sige om, er Hans. Han figurerer ikke på listen over de hingste, der er importeret fra Norge, men det er han nu indirekte, idet han kom til Danmark i moders liv. Han er født i 1933 og hans forældre er Nordalv N 897 og Flyda N I begyndelsen af 30 erne var godsejer Anker på Overgård af stor betydning for dansk fjordhesteavl, idet han indkøbte de bedste avlsdyr fra Norge, heriblandt hoppen Flyda FJ 2. Hendes far var Frimann N 736, morfaderen var Fleitner N 246 og mormors far var Njål N 166. Hans, født 1993 på Stutteriet Overgaard ved Havndal. 1. bind af Elitestambogen fortæller, at han i 1937 blev solgt til St. Restrup Hesteavlsforening for kr. kontant. samme bind af stambogen, der er udgivet i 1946, fremgår det, at han havde 11 kårede sønner og 65 kårede døtre. Hans fortjener betegnelsen avlsmatador, og gennem sønnen Vestmann FJH 266 fik han også stor indflydelse på fjordhesteavlen i Holland, hvor Vestmann er kendt som Westmann og stambogsført under nr. I 2, dvs. som den anden importerede avlshingst. Hans blev kåret i I kl. Første gang han stillede afkom fik han 22 point. I 1943 stillede han stor samling, den opnåede 23 point, og samlingen var imponerende selv efter datidens forhold, idet den bestod af 3 hingste og 27 hopper. Indimellem fik han i 1938 guldmedalje på Bellahøj dyrskue, som netop det år var noget helt særligt, idet man fejrede 1- året for Stavnsbåndets ophævelse. Dyrskuet varede i 10 dage, Kong Christian X deltog i åbningen og dyrskuet blev besøgt af over gæster, altså næsten en million - et imponerende antal. Danske navne i tysk fjordhesteavl Birgit Mortensen Vi bliver så glade, når vi erfarer, at det går dansk opdræt eller deres afkom godt i udlandet, og med regelmæssige mellemrum tikker de gode nyheder ind. Materialprøver i Erbach I september var der materialprøve (30-dages test) i Erbach. Fjordhestene blev bedømt på grundgangarter, ridelighed inkl. en fremmedryttertest, løsspringning. Der var en køreprøve inkluderet og der var også bedømmelse af hingstene i terrænet. Syv hingste deltog, de seks af dem var 5 år, den sidste 4 år). Navne, afstamning og resultater var således: Dexter (Dylan/Orlandos) 8,48 Kristoffersen (Kvest Halsnæs/Jon Halsnæs) 8,31 Minar (Max/Tombo) 8,14 Kelvis (Kvest Halsnæs/Iliano) 8,08 Jonsson (Jon Halsnæs/Ohlsen) 7,88 Kvestano (Kvest Halsnæs/Jon Halsnæs) (4 år 7,76 Mr. Tveiten (Herman/Drago) 7,59 Katrinedals Janus i let vinterdragt, men med et dejligt sejrsbånd at lune sig ved. (Foto: Michael Lemke). 32

33 I Tyskland har man også stationsafprøvning for hopper, den foregik i oktober, og fem hopper deltog. Fire af dem var 6 år, den sidste 5 år. Gajona (Jon Halsnæs/Kvest Halsnæs) 8,43 Ljuna (Kvest Halsnæs/Olger) 8,05 Lona (Dylan/Ohlsen) (5 år) 7,77 Marga (Ragnar/Hover) 7,58 Cjella (Dylan/Kvest Halsnæs) 7,17 Bedømt ud fra specielt fædrene er man lige ved at føle sig hensat til Danmark. Hingstekåring i Alsfeld Det er nok ikke helt galt at sige, at Alsfeld er for Tyskland, hvad Nordfjordeid er for Norge. I Alsfeld holdes den sydtyske kåring og i oktober 2008 deltog ni hingste. De syv af dem kom med henblik på at blive kåret. De to sidste var ældre hingste, der skulle fremstilles til godkendelse i Sydtyskland. Fire 2-årige blev kåret: Siegerhengst (dvs. BIS) og med præmie: Valon (Valør Halsnæs/Jon Halsnæs). Reserve-siegerhengst og med præmie: Fjoeleson (Fjoelestaen/Merkur). Rogar S (Mastrup Romeo/Kastanielystens Rasmus) Dyleno (Dylan/Kvest Halsnæs). De to ældre blev begge kåret i Sydtyskland (det var de i forvejen, den første i en andel den af Tyskland, den anden i Østrig): Minor (Max/Tombo) og Kvestano (Kvest Halsnæs/ Jon Halsnæs) Ny dansk avlshingst ved østtysk kåring Katrinedals Janus (208333FJ )(Højgaards Bacardi/Aladdin) er blevet avlshingst i Tyskland, nærmere bestemt i delstaterne Brandenburg, Sachsen-Anholt og Thüringen. Disse tre delstater holder fælleskåring for alle racer, og det skete i år den 23. januar på Landgestüt Sachsen-Anhalt i Prussendorf. Katrinedals Janus (208333FJ )(Højgaards Bacardi/Aladdin) var til hingstekåring på Vilhelmsborg i september 2008, men opnåede ikke avlsgodkendelse der. Rent bedømmelsesmæssigt var han dog i den absolut bedste del af de afviste. Han var den eneste fjordhingst i denne østtyske kåring, men i den ring, hvor han blev bedømt, konkurrerede han med adskillige andre racer om BIS-værdigheden, og opnåede at blive Siegerhengst. Han var dog ikke dagens eneste Siegerhengst, idet der blev bedømt hingste i flere forskellige ringe, med hver deres BIS-hingst. Jubilæum i Tyskland Birgit Mortensen I 2009 er det 35 år siden den tyske fjordhesteforening IgF blev stiftet, og det bliver fejret i år ad to omgange. Essen i marts Først afdeling afvikles i marts under Equitana, som må være verdens største hestemesse. Den åbner lørdag den 14., og den dag har IgF inviteret alle avlshingste godkendt i Tyskland til nationalt hingsteshow. I skrivende stund er der 40 tilmeldte hingste. Lørdag aften er der premiere på den hestegalla, som også er en del af Equitana. Her vil en kvadrille med 2-spand (12 i alt) være med. Gallaen præsenteres under titlen Hop Top Show og det plejer at være formidabelt. Søndag den 15. inviterer IgF til international fjordhestekonference (på engelsk). Første foredrag vil handle om avlsarbejde i små populationer. Foredragsholderen vil bl.a. komme ind på insemination som et værktøj og tale om, hvordan man forebygger negative virkninger af mulig indavl. Efterfølgende vil der være en paneldiskussion under overskriften: Type kontra præstation, - hvordan finder vi balancen og Museer kontra markeder hvad avler vi for. Vi håber, at flere af vore danske medlemmer vil finde vej til festlighederne i Essen, som vi omtalte i den infoskrivelse, der blev sendt ud i januar sammen med kontingentopkrævningen. Alsfeld i august Fem måneder senere, den 2. weekend i august, er der nationalt avlsshow i Alsfeld (øst for Frankfurt). Hopper fra alle FHI-medlemsorganisationer er velkomne og en helt speciel pris vil blive uddelt til den bedste 3-årige hoppe. Et nationalt følskue er også planlagt. Sidst men ikke mindst vil det andet europæiske mesterskab for fjordheste blive holdt den august. I weekend en vil der også blive en gratis Fjord Youth Camp, hvor børn fra alle fjordhestenationer er velkomne. Også her skulle vi meget gerne have danske deltagere, både i avlsshowet og i EM. De yngste vil kunne hygge sig i ungdoms-camp en, børn og unge er jo gode til at finde sammen selv om de ikke nødvendigvis taler samme sprog. 33

34 Fjordheste down under Birgit Mortensen I Fjordhesten nr. 161 (marts 2002) havde vi en artikel om fjordheste i Australien. Der var dengang ca. 55 fjordheste på det enorme kontinent, og der er næppe ret mange flere i dag. Men der er noget i Australien i dag, som der vist ikke var i 2002, nemlig en fjordhingst med Rei Halsnæs i afstamningen. Den ke hingst bærer det imponerende navn Camel Hills White Knight og han er født i Californien i I oktober 2008 blev han købt af Sarah Curry, som bor i Victoria (den sydøstligste delstat). Rei Halsnæs er såvel Fff som Mff. Rei var til hingsteudstilling i Norge i 1980 og året efter finder vi blandt hans afkom i Norge to hingsteføl, der begge blev avlshingste: ke Modellen N 1919 (der blev solgt til USA) og Reiulf N De er henholdsvis Ff og Mf til den hingst, der nu er i Australien. Hingstene i Australien Bedækningsprisen er på ca DKK (dog inkluderet et 2 ugers ophold for hoppen), men i betragtning af de få avlshopper, der er i Australien, så kan det aldrig blive en indbringende forretning, da Sarah (heldigvis) annoncerer hingsten med oplysning om, at han kun er til rådighed for fjordhopper. Dertil kommer, at der er andre fjordhingste i Australien. Tambo River Yahzuo er et resultat af insemination med sæd fra USA. Hans far er den grå MVF Erlend, hans morfar Naustdal, som blev importeret fra Holland i En anden hingst hedder Blackwood Ridge Zajko, hans afstamning er ukendt i skrivende stund, men han udbydes til bedækning med ordene: han er ideel til at bedække både renracede fjordheste og krydsningsfjordheste (og det er jo knapt så godt at reklamere med det, når fjordhesten nu engang er en renracet hest). Endelig er Mykletind-sønnen Myklejon kommet til Australien i efteråret 2008, så også han er i gang med sin første bedækningssæson (de har jo sommer dernede, når vi har vinter). Myklejons nye ejer Holly Bennett fortæller om den lange rejse til Nordfjordeid i maj 2008, at hun blev meget overrasket Camel Hills White Knight har tilsyneladende fået øje på noget meget interessant, måske en af de få hopper i Australien. over den forskel, der var mellem de norske og de australske fjordheste. Hestene i Norge var meget større (højere), med lettere bygning og en længere nakke. Hun tilføjer, at hestene også havde langt bedre og mere fremgribende bevægelse end de australske. Generalforsamling via De australske fjordheste er siden 1995 blevet registreret i den australske pony stambog, som på det tidspunkt omfattede 8 renracede avlsretninger. Fjordhesteejerne har deres egen PR-gruppe. At holde generalforsamling i Australien, hvor der er så store afstande, er ikke nemt. Derfor blev det sidste årsmøde holdt via , da medlemmerne er spredt over hele Australien. Det forlyder, at mødet var vældig godt og at en masse af gode ideer blev fremlagt, ideer, som de ansvarlige nu skal arbejde videre med. I Australien har man en forening, der holder øje med de sjældne racer (Rare Breeds Trust of Australia forkortet RBTA). De bekræfter oplysningen om de det beskedne antal fjordheste, idet de skriver, at der er udover de få hingste er ca. 30 hopper (flere af dem dog ikke egnede til avl pga. deres alder (lad os håbe for racens fremtid, at de er for unge)) og ca. 20 vallakker. Racens mål beskrives som mellem 13 og 14,2 hands, dvs. omregnet til centimeter mellem 132 og 144. På den baggrund forståeligt nok, at hingstene i Nordfjordeid virkede store. 34

35 Der er fjordheste over hele verden, men naturligvis flest i Europa. Gennem den internationale forening forsøger man at udbygge og koordinere det internationale samarbejde og at udbrede kendskabet til og interessen for racen. Birgit Mortensen I det løsark vi udsendte sammen med Fjordhesten nr. 192 bad vi medlemmerne om tilbagemelding på forskellige emner. Et af dem var FHI Fjord Horse International altså den internationale forening for fjordheste. Vi ville gerne vide, hvilke opgaver vore medlemmer syntes, at FHI skulle løse fremover, og hvad de mente om FHI. I sandhedens interesse var der ikke mange, der mente ret meget, og flere angav årsagen som: vi kender ikke ret meget til FHI. Og det kan de have ret i. Det kan vi måske råde bod på ved fremover at fortælle lidt mere i Fjordhesten om FHI og hvad FHI arbejder med. En kurre på tråden Formålet med at stifte FHI var at udbygge og koordinere det internationale samarbejde og at arbejde for udbredelse af racen. FHI har dog været meget lidt synlig, når bortses fra udgivelsen af en international håndbog for dommere. I 2007 kom der dog fokus på FHI, da EU-medlemslandene var vældig utilfredse med, at Norge ikke gennem FHI havde informeret medlemslandene om moderlandets planer om at lukke stambogen og konsekvenserne heraf for import af udenlandsk opdrættede fjordheste til Norge. Disse planer er dog senere opgivet, men i skrivende stund står det endnu ikke klart for mig om der vil blive fuld ligestilling, da den nye norske avlsplan, der skulle træde i kraft den 1. januar 2009, endnu ikke er blevet offentligt tilgængelig. Vi er dog fra FHIformanden, Tor Finstad, blevet forsikret om, at der ikke vil ske nogen forskelsbehandling af norsk opdræt og udenlandsk opdræt. FHI - et serviceorgan Ved generalforsamling i maj i 2008 blev jeg indvalgt i FHI-bestyrelsen som vicepresident, efter i mange år at have været personlig suppleant for Oda Münch-Bronk fra Schweiz. Hingstekårings-dagene på Nordfjordeid giver hverken tid eller rum for at der udover generalforsamling også holdes bestyrelsesmøde. Det skete så i begyndelsen af december i Oslo, hvor vi drøftede FHI s fremtid og hvad vi hver især måtte have af ideer til den. For mig at se er FHI at betragte som et service-organ for fjordhesteforeninger verden over. FHI har ikke myndighed over nationale foreninger, man skal virke ved at informere, motivere, koordinere og harmonisere. Netop ønsket om det sidste var baggrunden for, at FHI for år tilbage iværksatte arbejdet med at udarbejde en international håndbog for dommere. Den skulle så følges op af udveksling af dommere på tværs af landegrænser, hvilket dog kun er sket i meget begrænset omfang. Stutteriannoncer og en global database planer på tegnebrættet er at nationale Golf Gudenå EFJH-S 710 er ny elitehingst og får derfor et E sat foran FJH. I forvejen var han optaget i Sportsstambogen, hvilket symboliseres med et S efter FJH. Som sådan har han intet med FHI at gøre, men da der ikke var plads til hans billede på side 15, fandt vi et ledigt hjørne her for med i bladet skulle han naturligvis på linje med de to nye medaljehingste. stutterier skal have mulighed for at annoncere på FHI s hjemmeside. Det var i den gamle bestyrelse især Eike Schön-Petersen fra Tyskland og Oda fra Schweiz, der arbejdede med dette projekt. Jeg har nu overtaget Oda s opgaver, og tilbuddet om stutteriannoncer skulle gerne blive en realitet i Spændende er det også, at Norge har fået ideen til at undersøge mulighederne for at udvikle en database, der kan indeholde oplysninger om samtlige fjordheste i verden. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, som jeg er meget glad for at have fået plads i. Kan det lade sig gøre at skabe denne database, så vil det være en fantastisk mulighed for at få et samlet overblik over, hvordan fjordhestene har udviklet afstamningsmæssigt i de forskellige lande. EU s krav om at alle heste ved fødslen skal have tildelt et livsnummer, der aldrig må ændres, vil være et centralt omdrejningspunkt i en sådan database, og selv om Danmark først begyndte at udstede pas med disse 15-cifrede numre i nyere tid (2002), så kan de gamle 7-cifrede numre helt uproblematisk konverteres til 15-cifrede numre. Fra super size til miniput FHI-medlemslandene er meget forskellige. Der er naturligvis moderlandet, så er der de store/gamle europæiske fjordhestelande (Danmark og Sverige naturligvis, men også Tyskland og Holland), endvidere de mindre europæiske fjordhestelande, eksempelvis Belgien og Schweiz. I Schweiz har man 35 seks godkendte avlshingste, men de bliver ikke overanstrengte. I 2007 blev fem hopper bedækket, de fire af dem blev ifolet, dvs. antallet af fjordhesteføl født i Schweiz i 2008 var fire. I det kontinentale Europa har man tradition for selektion i avlen via kåringer og andre avlsfremmende foranstaltninger. Det har man derimod ikke i den engelsktalende del af verden. I USA, som har været FHI-medlem i nogle år, og hvor man efterhånden også har en del fjordheste, har man frivillige kåringer. I Canada, som er det senest tilkomne medlemsland, har man netop indgået en aftale med foreningen i USA om, at adoptere deres frivillige kåringsprogram, dvs. der har endnu ikke været holdt kåringer i Canada. Det har betydet, at en del canadiske fjordhesteopdrættere også er medlem af foreningen i USA og tager deres heste til arrangementer der. Udfordringer i 2009 Udover de ovennævnte planer om stutteriannoncer via FHI og en global database, så byder 2009 på andre udfordringer. Vi skal gennem et balanceret samarbejde - gøre de lande, der allerede er medlem, mere glade for at være en del af FHI og vi skal i kontakt med de lande med fjordheste, som endnu ikke er medlem af FHI, og med Frankrig, som vist egentlig har besluttet at droppe ud af FHI. Det gamle ord om, at enighed gør stærk gælder nok også her.

36 sender: Fjordhesten Danmark Norddalen 9, Sankt Klemens 5260 Odense S 36