RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

Transkript

1 RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 1. juni 2012 af P mod GF Forsikring A/S med krav om erstatning og godtgørelse for personskade i anledning af et færdselsuheld. P har nedlagt påstand om, at GF Forsikring A/S dømmes til at betale ,23 kr. med tillæg af procesrente af ,89 kr. fra den 12. februar 2012, af ,04 kr. fra den 22. november 2012, af ,30 kr. fra den 16. januar 2013 og af kr. fra den 13. marts GF Forsikring A/S har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen P var den 23. december 2010 som bilist involveret i et færd-selsuheld, hvor han pådrog sig et whiplash-traume. GF Forsikring A/S har som ansvarsforsikringsselskab for det andet involverede køretøj anerkendt at være erstatningspligtig overfor P og har forud for sagens anlæg udbetalt ,77 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og kr. som godtgørelse for svie og smerte. P var delvist sygemeldt indtil den 31. maj 2012 og overgik herefter til ansættelse efter fleksjobordningen. P påstand er opgjort således: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. juni 2011 til 31. maj ,93 kr. Godtgørelse for svie og smerte for perioden 28. april 2011 til 31. maj ,00 kr.

2 Side 2/7 Erstatning for tab af erhvervsevne 25 % beregnet på grundlag af opreguleret årsløn på kr. (2015-niveau) I alt ,30 kr ,23 kr. GF Forsikring A/S har beregningsteknisk tiltrådt opgørelsen, men har anført, at en eventuel erstatning for erhvervsevnetab skal opgøres på grundlag af en årsløn alene opreguleret til 2012-niveau. Parterne er beløbsmæssigt enige om, at P krav i så fald vil kunne opgøres således: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. juni 2011 til 31. maj ,93 kr. Godtgørelse for svie og smerte for perioden 28. april 2011 til 31. maj ,00 kr. Erstatning for tab af erhvervsevne 25 % beregnet på grundlag af opreguleret årsløn på kr. (2012-niveau) ,30 kr. I alt ,23 kr. Parterne er uenige om, hvorvidt P havde forudbestående lidelser af betydning for sagen, og dermed om årsagssammenhængen mellem færdselsuheldet og P krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og erstatning for erhvervsevnetab. Der foreligger oplysninger om, at P forud for færdselsuheldet den 23. december 2010 havde haft følgende tilskadekomster: - Færdselsuheld 1997 (whiplash-traume) - Arbejdsuheld 2001 (fald fra stillads med knæskade) - Færdselsuheld 2001 (whiplash-traume) - Arbejdsuheld 2007 (fald fra 1-1½ meters højde med efterfølgende lænderygsmerter) - Arbejdsuheld 2009 (uheld med maskine med beskadigelse af højre skulder) P har fremlagt kopi af kalendernotater for perioden fra den 27. december 2010 til den 8. marts 2011 med angivelse af blandt andet helbredssymptomer, lægebesøg og sygeperioder. Der er desuden fremlagt omfattende lægejournaler og -erklæringer til belysning af P helbredsforhold før og efter færdselsuheldet den 23. december Ligeledes er der fremlagt en række udtalelser og afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen/Den Sociale Ankestyrelse. Der har til brug for sagen været stillet spørgsmål til Retslægerådet, som har afgivet udtalelser den 17. december 2013 og den 27. juni En nærmere gennemgang af sagens bilag udelades, jf. retsplejelovens 218

3 Side 3/7 a, stk. 2. Forklaringer P har forklaret, at han den 23. december 2010 kørte bil, og at han havde sin søn med som passager. Han skulle svinge til venstre i et vejkryds og standsede op for at afvente modkørende trafik. Han og hans søn sad og talte sammen. Pludselig blev bilen påkørt bagfra af en medkørende bil, og han mærkede straks et smæld i nakken. Bilen blev skubbet frem og endte i rabatten. Han så ikke selv den anden bil før uheldet, men vidner på stedet udtalte, at den anden bil ikke havde bremset, og at påkørslen var sket med en hastighed på anslået km/t. Han blev bragt til skadestuen i en ambulance. Under transporten var han belagt med en halskrave og blev holdt fikseret på et spineboard. Han blev undersøgt på hospitalet og oplyste, at han havde nakkesmerter, var svimmel og havde ringen for ørerne. En sygeplejer-ske oplyste, at det var meget normalt for den type påkørsel. Han var indlagt til observation på hospitalet indtil samme aften kl På grund af stor travlhed på afdelingen blev han ikke tilset yderligere af sundhedspersonale. En portør fortalte ham, at der var blevet indbragt mange tilskadekomne, fordi der var isglatte veje i området. Hans søn var ikke kommet til skade ved påkørslen, muligvis fordi sønnen havde drejet sig i sædet og nærmest sad med siden til påkørselsretningen. Det kan også tænkes, at hans søn havde nået at registrere den anden bil og instinktivt havde spændt i muskulaturen. Han led blandt andet af smerter, svimmelhed og ringen for ørerne i tiden efter uheldet og indtog dagligt ret store mængder smertestillende medicin. Han havde i forvejen haft nogle smerter specifikt i højre skulder efter arbejdsuheldet i 2009 og desuden mindre gener fra den knæskade, han pådrog sig ved arbejdsuheldet i Han havde ikke haft tinnitus forud for færdselsuheldet den 23. december 2010 og havde kun periodevist oplevet let svimmelhed. Skulderskaden efter uheldet i 2009 var ikke blevet anerkendt som en arbejdsskade, fordi han ikke i tilstrækkelig grad havde kunnet dokumentere de gener, der opstod i tidsmæssig forbindelse med uheldet. Som følge af sine erfaringer med dette valgte han efter et lægebesøg den 28. december 2010 dagligt at notere sine gener i en kalender. Det er disse notater, der er fremlagt i sagen. Efter en sygeperiode genoptog han i starten af 2011 arbejdet i håb om at få det bedre efterhånden. Han mente, at det ville være bedst at foretage sig noget for at aflede tankerne fra smertetilstanden. Det stod dog hurtigt klart, at han ikke var i stand til at arbejde i samme omfang som før færdselsuheldet. Han havde ikke haft problemer med at passe arbejdet efter de tidligere færdselsuheld og arbejdsuheld i 1997, 2001, 2007 og Han havde i perioden mellem 1997 og 2010 haft flere forskellige ansættelser og havde desuden arbejdet i en periode som selvstændig uden anden sygdom end sædvanligt forekommende influenza og lignende. Han er idag ansat i et flexjob hos den samme arbejdsgiver som på uheldstidspunktet. Han må ofte hvile sig i løbet af arbejdsdagen. Desuden er hans autorisation til at udstede certificeringer blevet inddraget pr. 1. juni 2015, fordi han begik for mange fejl. Det skyldes, at han har dårlig kortidshukommelse og vanskeligt ved at koncentrere sig længe ad gangen.

4 Side 4/7 Det er alene færdselsuheldet den 23. december 2010, som har nedsat hans arbejdsevne og medført, at han har måttet overgå til flexjob. Parternes synspunkter P advokat har procederet i overensstemmelse med følgende anbringender i sit påstandsdokument af 29. juni 2015: "Til støtte for den i sagen nedlagte påstand gøres det gældende, at der er årsagssammenhæng mellem trafikulykken den 23. december 2010 og sagsøgers opgjorte krav på tabt arbejdsfortjeneste og svie- og smertegodtgørelse, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene B, D, H, L og M, at der er årsagssammenhæng mellem trafikulykken den 23. december 2010 og sagsøgers opgjorte krav på erhvervsevnetabserstatning, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene B, D, H, L og M, at sagsøger har fået 10% mén efter Arbejdsskadesikringsloven jf. bilag 36, hvilket understøtter, at der er årsagssammenhæng, at speciallægeerklæring jf. bilag 5 bekræfter, at der er årsagssammenhæng i form af forværring af forudbestående gener, at der ikke kan lægges vægt på Retslægerådets besvarelse af spørgsmål K, da Retslægerådet overså bilag 6, at der var gener umiddelbart efter ulykken jf. bilag 34, at seneste højesteretspraksis i U H og U H støtter at bevisbyrden for årsagssammenhæng er løftet, idet sagsøger uagtet forudbestående gener kunne passe sit arbejde inden trafikulykken og at det er tilstrækkeligt, at ulykken udløste en forværring af forudbestående gener, og at forværringen efterfølgende var tilstede i sygeperioden, at sagsøgte jf. H2015, må bevise, at sagsøgers forudbestående forhold uden ulykken ville have medført sygemelding frem til 31. maj 2012 og uden ulykken ville have medført erhvervsevnetab, at sagsøgers erhvervsevnetab efter ulykken i medfør af erstatningsansvarsloven kan opgøres til 25%, at årsagen til, at sagsøgers erhvervsevnetab efter ulykken i medfør af arbejdsskadesikringsloven blev fastsat til 20% var, at der i medfør af arbejdsskadesikringslovens 17a skal tages hensyn til lønindtægten i fleksjobbet, hvilket ikke er tilfældet i medfør af erstatningsansvarsloven jf.

5 Side 5/7 U H, at der ikke kan lægges vægt på den vejledende udtalelse i bilag A, men må lægges vægt på den vejledende udtalelse i bilag 37, hvor Arbejdsskadestyrelsen vurderer forværringen af forudbestående forhold, at sagsøgers krav på erhvervsevnetabserstatning ikke kunne opgøres før Arbejdsskadestyrelsen havde udtalt sig i den vejledende udtalelse jf. bi-lag 37, at situationen ikke er sammenlignelig situationen i bilag D, da den opgørelse af erhvervsevnetabet i medfør af arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven skete efter samme principper i den pågældende sag modsat nærværende sag jf. U H,..." GF Forsikring A/S' advokat har procederet i overensstemmelse med følgende anbringender i sit påstandsdokument af 24. juni 2015: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at bevisbyrden for årsagssammenhæng påhviler sagsøger, og at sagsøger med mere end overvejende sandsynlighed skal godtgøre og bevise årsagssammenhæng efter erstatningsansvarsloven. I den forbindelse gøres det gældende, at sagens bilag ikke dokumenterer årsagssammenhæng mellem det i sagen omhandlede færdselsuheld den 23. december 2010, og sagsøgers varige helbredsmæssige gener og funktionsnedsættelse (erhvervsevnetab), at dette støttes af Retslægerådets erklæringer i sagen, at Arbejdsstyrelsen under forudsætning af, at Retslægerådets erklæringer er lagt til grund, har fastsat det varige mén til under 5 % og erhvervsevnetabet til mindre end 15 %, at Retslægerådet ved lægefaglige spørgsmål har forrang frem for Arbejdsskadestyrelsens vurderinger af selvsamme, jf. bl.a. UfR H og UfR H, at det forhold at sagsøger efter arbejdsskadesikringsloven og en anden bevisregel (arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2) er blevet tilkendt et varigt mén og en erhvervsevnetabserstatning er uden betydning under henvisning til de ovenfor anførte domme samt særligt Højesterets afgørelse af 17. juni 2014, at sagsøger i øvrigt havde andre og forudbestående uheld / ulykker, jf. arbejdsskadesag vedrørende en ulykke den 8. decmeber1997, en privat

6 Side 6/7 erstatningssag vedrørende en ulykke den 28. juni 2001, en arbejdsskadesag vedrørende en ulykke den 25. oktober 2007 og en arbejdsskadesag vedrørende en indtrådt skulderskade den 1. november 2009 og at sagsøger herefter ikke med mere end overvejende sandsynlighed har løftet sin bevisbyrde for, at der er årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet den 23. december 2010, og de af sagsøger fremsatte krav om godtgørelse og erstatning. Videre gøres det gældende, at sagsøgers sygemelding og dermed krav på midlertidige godtgørelsesog erstatningsbeløb ikke blev udløst af færdselsuheldet den 23. december 2010, jf. princippet i UfR H og der dermed ikke er grundlag for at godtgøre og erstatte sagsøger for midlertidige poster efter erstatningsansvarsloven. Såfremt retten finder, at der er grundlag for at yde godtgørelse og erstatning til sagsøger, gøres det gældende, at differencekravserstatningen herefter skal opgøres til kr ,30, jf. Retten i Aarhus dom af 7. januar 2014, jf. bilag D og Vestre Landsrets dom af 9. februar 2015, jf. bilag E,... På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgte skal frifindes, subsidiært frifindes mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte." Rettens begrundelse og afgørelse Arbejdsskadestyrelsen fastsatte den 14. august 2012 i forbindelse med sag om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven P erhvervsevnetab som følge af færdselsuheldet den 23. december 2010 til 20 procent. Den 19. februar 2015 afgav Arbejdsskadestyrelsen til brug for denne sag en vejledende udtalelse, hvorefter erhvervsevnetabet blev vurderet til 25 procent. Arbejdsskadestyrelsen har fastholdt dette den 10. juli 2015 efter fornyet forelæggelse. Retslægerådet har i sin besvarelse af 17. december 2013 skønnet det mest sandsynligt, at P helbredsmæssige situation er en følge af andre forhold end færdselsuheldet den 23. december 2010 med en mulig forværring som følge af uheldet, men ikke forårsaget af dette. I sin besvarelse af 27. juni 2014 har Retslægerådet fastholdt denne vurdering efter at være gjort opmærksom på P konsultation hos egen læge den 25. januar 2011 og de helbredsmæssige klager, han herunder fremførte. Da det hører under Retslægerådets kompetence at afgive udtalelser om årsagssammenhæng i sager som den foreliggende, og da den beskrevne forskel

7 Side 7/7 i Retslægerådets og Arbejdsskadestyrelsens vurdering af årsagssammenhængen hovedsageligt angår spørgsmål af lægefaglig karakter, lægger retten Retslægerådets vurdering til grund. P har herefter ikke på tilstrækkelig måde sandsynliggjort at have lidt et indtægtstab eller tab af erhvervsevne, der kan tilskrives færdselsuheldet den 23. december 2010, eller at have krav på godtgørelse for svie og smerte i anledning heraf. Retten følger derfor GF Forsikring A/S' påstand om frifindelse. P skal betale sagsomkostninger til GF Forsikring A/S. Sagsomkostningerne fastsættes til kr., hvoraf kr. dækker udlæg for gebyr til Arbejdsskadestyrelsen, og kr. udgør et passende beløb til dækning af udgiften til advokatbistand inklusive moms. Thi kendes for ret: GF Forsikring A/S frifindes for P påstand. Inden 14 dage skal P betale kr. i sagsomkostninger til GF Forsikring A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Jens Lind dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Odense, den 8. september Lene Andersen, kontorfuldmægtig