DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET JUNI DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET

2 TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner Kolleger på CRF for hjælp til dataindsamling Liv Nautrup Heerwagen, Merete Poulsen, Sheila Jones, Karina Holm og Marianne S. Thomsen Social- og Integrationsministeriet 2

3 FOKUSPUNKTER Anvendelse af døgnbehandling Hvordan går det klienterne? Tiden efter døgnbehandling Behandlingseffekt og tilfredshed DanRIS (Dansk Registrerings- og Informationssystem) SIB (Register over Stofmisbrugere i Behandling) NAB (Det Nationale Alkoholbehandlingsregister) Interviews (+/- sider ved behandling/opfølgning) STOF ( Rapport fra 2008 (indskrevet 1997/udskrevet ) Baggrundsdata, forbehandling, tid fra indskrivning til døgn,handling i større perspektiv 3

4 800 ANVENDELSE AF DØGN (DANRIS) : antal forløb stort set stabilt 2. halvdel af 2009 og frem: stort fald Samlet fald i behandlingssøgende?

5 AMBULANTE FORLØB (SIB) 5,000 4,500 4,000 3,500 3,000 2, : lille fald i behandlingssøgende Intet fravær af borgere, som søger behandling for stofmisbrug 2,000 1,500 1,

6 FÆRRE OPIODBRUGERE SAMLET SET? Ofte behov for døgnbehandling ift. afgiftning og stabilisering Bedre resultater i døgnbehandling end i ambulant regi Fald i ambulant regi 3,000 2,500 2,000 1,500 1,000 Ikke-opioidbrugere Opioidbrugere

7 MEN IKKE FÆRRE DØGNHENVISNINGER Ikke opioidbrugere Opioidbru gere 2005: fald i antal opioidafhængige 2009: udvikling parallel for opioidbrugere og ikke-opioidbrugere Faldet skyldes altså ikke fald i henvisninger fra særlige klientpopulationer men et samlet fald i døgnhenvisninger

8 ÆNDRINGER I BRUG AF DØGN (DANRIS) Korte Middel Lange Fald i gennemsnitlig varighed Flere korte/middel forløb inden indskrivning i dagbehandling/andet Stepped-care model: først mindre indgribende behandling - derefter øgning af intensitet Omsorgsbehandling for svært belastede

9 HVORDAN GÅR DET KLIENTERNE 21 steder/6-måneders opfølgning/165 klienter/124 a) alkohol, medicin, rusmidler sidste 30 dage (ASI) b) problemer med stoffer/alkohol c) tilbagefald og søgning om hjælp d) boligforhold, uddannelse, hovedindtægt e) kriminalitet efter udskrivning Time-line follow back a) livsbegivenheder b) medicinske og socialfaglige ydelser c) aktuel behandlingssituation/oplevelse af samme d) tilfredshed med opfølgende behandling e) netværk 9

10 Døgnbehandling indskrevne (n=1675) Opfølgningsgruppen (n=124) Døgnbehandling 2007 indskrevne (n= 1440) Kvinder. 25% 22% 26% Alder i år ,0 Selvstændig bolig 41% 49% 41% Kommer fra fængsel, herberg, hjemløs før behandling 17% 16% 15% Uddannelse: 8. klasse eller mindre 16% 16% 16% Gennemført behandling 51% 57% 54% Indlæggelsestid 84 dage 93 dage 137 dage Brugt opioider 53% 52% 65% Brugt centralstimulantia 50% 53% 50% Brugt cannabis 70% 67% 62% Drukket 5+ genstande 36% 38% 38% Alkohol 0,23 0,26 0,23 Narkotika 0,42 0,43 0,43 Fysisk helbred* 0,35 0,43 0,35 Psykisk helbred 0,46 0,45 0,46 Kriminalitet 0,23 0,23 0,22 Beskæftigelse 0,13 0,17 0,14 Forsørgelse 0,88 0,89 0,83 10

11 FØR OG EFTER BEHANDLING Alkohol (5+ genstande) Før Opfølgning P-værdi Middel Standardafvigelse Middel Standardafvigelse Efter: Fald i brug/dage pr. måned (n=84) 8,4 11,7 3,2 8,0 0,0004 Nogle stoppede misbrug også klienter på metadon/heroin Metadon 10,4 13,3 2,8 8,3 <0,0001 Heroin 6,7 11,1 2,0 6,6 0,0097 Andre opiater 4,6 9,4 0,5 2,8 0,0041 Benzodiazepiner 12,2 13,6 2,6 8,0 <0,0001 Før:149/165 i ambulant behandling før døgn Kokain 3,7 7,1 0,2 0,8 0,0005 Amfetamin 4,3 8,9 0,2 0,7 0,0015 Cannabis 12,6 13,4 4,7 9,4 0,0001 Hallucinogener 0,9 3,2 0,0 0,0 0,0391 Inhalater 0,2 0,9 0,0 0,0 0, % behandling 3 eller 11 flere gange over 4 år Blandingsmisbrug 16,6 13,3 4,5 9,7 <0,0001

12 STADIG SOCIALT MARGINALISEREDE Kontanthjælp 41 49% Lønnet arbejde 13 15% Sygedagpenge 10 12% Førtidspension 7 8% SU 5 6% Arbejdsløshedsdagpenge 3 4% Illegale aktiviteter 1 1% Aktiveringsydelse 1 1% Revalideringsydelse 1 1% Selvstændig bolig 51 61% Lejet værelse 3 4% Familie og venner 9 11% Hos forældre (hjemmeboende) 1 1% Institution eller støttebolig 19 22% Flertal offentligt forsørgede og uen arbejde (61%) Mange uden stabil boligsituation 43% medicin sidste 6 måneder 31% antidepressiva 13% angstdæmpende 24% anden psykisk lidelse. 57% ambulant undersøgelse

13 TILBAGEFALD EFTER DØGNBEHANDLING Tid til tilbagefald Måneder siden sidst Ikke opioidbruger Opioid bruger Tilbagefald hurtigere ved opioidmisbrug <1/2 ikke-opioidbrugere 2/3 opioidbrugere (p=0,12) Tilbagefald og kriminalitet ¼ kriminalitet 7% arresteret/afsonet 17/49 klienter med tilbagefald 2/34 uden tilbagefald (p=0,002)

14 KONTAKT EFTER OPFØLGNING 100% 95% Ambulant og dagbehandling, psykolog, socialrådgiver, læge, 90% 85% 80% 75% 70% Tilbagefald Ingen tilbagefald 35% dagbehandling, 43% ambulant behandling Klienter uden tilbagefald stabilt i systemkontakt 65% 60% 55% 50% Stigning i klienter med tilbagefald som har taget kontakt til behandlingssystemet

15 HJÆLPER OPFØLGENDE KONTAKT? Kaplan-Meier survival estimates Måneder siden udskrivning Ingen kontakt Kontakt til henvisende myndighed Tilbagefald 55% i kontakt med visiterende myndighed efter døgnbehandling 32% uden kontakt (p=0,29) Genopstart i behandling 50% uden kontakt blev stoffri 81% med kontakt (p=0,02) Kontakt betyder hurtigere hjælp til at blive stoffri igen Lig fund i CRF rapport 2008

16 0 Procent Procent TILFREDSHED MED BEHANDLING Er behandlingen relevant? Opleves den som tilfredsstillende? Variation mellem steder (p=0,04) & kommuner (p=0,06) Har tilbuddet mødt klientbehov & overordnet tilfredshed med behandling Forbundet med stofbelastning ved opfølgning mere misbrug, mindre tilfreds Tilfredshed med efterbehandlingen døgnbehandlingen

17 KONKLUSION Positiv bevægelse under og efter behandling Markant reduktion i misbrugsbelastning efter døgnbehandling 6 måneder efter Det lykkes at engagere flertallet af klienter i opfølgende behandling 17

18 ANBEFALINGER - BEHANDLING Kommunerne: sikre sig, at klienternes oplevelse af døgnbehandlingen (for)bliver acceptabel Kvaliteten af behandling varierede mellem steder Løbende følge op på situationen på de enkelt institutioner Monitorere dagbehandling som behandlingstilbud på linje med døgnbehandling Indgå i evalueringer af samlet udbud af intensiv behandling Indarbejde fokuspunkter fra ambulant rapport Screening/udredning, optimere medicinsk behandling, fokus på tilfredshed, tilgængelighed og ydelser til klienter i substitution 18

19 ANBEFALINGER - OPFØLGNING Visitation til døgnbehandling Let tilgængelig opfølgning efter behandlingsforløb Investere ressourcer i fastholdelse af kontakt Øge fleksibilitet og imødekommenhed over for klienter, som udskrives fra behandlingen, uanset årsag Efter døgnbehandling Fleksibilitet i tilbud i/uden for almindelig arbejdstid Langvarigt sigte og engagement i forhold til kerneopgaver for at imødegå marginalisering Planlægge rehabiliteringsforløb med fokus på både bolig, uddannelse, beskæftigelse og efterbehandling 19