KENDELSE. Afsagt den 11. juli Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg. i sag nr. 19 i 2011

Transkript

1 1 KENDELSE Afsagt den 11. juli 2011 af Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg i sag nr. 19 i 2011 Randers FC påklager DBU`s Appeludvalgs afgørelse af 21. juni Poul Dahl Jensen, Annelise Vidø, Birte Rasmussen, Eigil Lego Andersen og John Skovbjerg har behandlet sagen. KLAGEN Den påklagede afgørelse, der er truffet af Dansk Boldspil Unions (DBU`s) Appeludvalg den 21. juni 2011, er af Randers FC (Randers) ved advokat Nicolai Mallet indbragt for Danmarks Idræts-Forbunds (DIF s) Appeludvalg ved skrivelse af 22. juni 2011 med påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling i DBU s Appeludvalg. Ved senere skrivelser fra advokat Mallet har Randers udvidet sin oprindelige påstand som nedenfor anført. Konklusionen i DBU`s Appeludvalgs afgørelse lyder således: Klagen afvises. Randers ved advokat Mallet har fremlagt sammenfattende processkrift af 5. juli 2011 med bilag Lyngby Boldklub A/S (Lyngby) ved advokat Steen Rode har fremlagt processkrift af 5. juli 2011 med bilag A-C. DBU har fremlagt skrivelse af 5. juli 2011 med bilag a og b. DBU har i skrivelsen bemærket, at unionen ikke betragter sig som part i sagen, men deltager i den mundtlige forhandling for at

2 2 hjælpe med at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Til brug for sagens behandling i DIF s Appeludvalg er fremlagt kendelse afsagt den 27. november 1987 af DIF s amatør- og ordensudvalg i sag nr. 14/1987: Greve Fodbold ApS mod Dansk Boldspil-Union og sag nr. 13/1987: Svendborg forenede Boldklubber, Randers Freja FC og Boldklubben Frems professionelle fodboldaktieselskab mod Dansk Boldspil-Union. Spillerforeningen ved direktør Mads Øland har fremlagt bemærkninger af 5. juli Sagen er behandlet i Idrættens Hus den 6. juli For Randers mødte advokat Nicolai Mallet og direktør Jacob Nielsen., For Lyngby mødte advokat Steen Rode og formanden for bestyrelsen Torben Røsler. For og med Kim Aabech mødte advokat Jacob Ørskov Rasmussen, For DBU mødte advokat Thomas Jønsson og Turneringschef Peter Ebbesen. SAGENS BEHANDLING I DIF`S APPELUDVALG. Under sagens forberedelse har der mellem advokaterne for Randers og Lyngby og DIF`s Appeludvalg været drøftelser om, hvorledes sagens skulle behandles set i lyset af, at Superligaen starter den nye sæson den 16. juli Disse forhandlinger er mundet ud i, at DIF`s Appeludvalg har besluttet, at Randers og Lyngby i mødet den 6. juli 2011 skulle forholde sig til følgende tre spørgsmål: 1) Har Randers appeladgang? 2) I bekræftende fald: Skal eller bør sagen hjemvises til DBU`s Appeludvalg til realitetsbehandling eller realitetsbehandles af DIF`s Appeludvalg? 3) Hvis Randers har appeladgang, og sagen ikke hjemvises: Realitetsbehandling i DIF s Appeludvalg med en materiel prøvelse af DBU s Disciplinærudvalgs afgørelse af 1. juni Forhandlingerne førte videre til, at Randers og Lyngbys advokater enedes om forud for den mundtlige forhandling i deres processkrifter udtømmende at forholde sig til alle tre spørgsmål, således at der i mødet den 6. juli udelukkende skulle afgives forklaringer. Appeludvalget havde forud for mødet tilkendegivet, at det ikke i mødet ville tage stilling til de tre spørgsmål, men efter mødet optage hele sagen til kendelse, der først afsiges, når kendelsen foreligger udformet på skrift.

3 3 Kendelsen er i øvrigt udformet således, at der ikke er refereret materiale, forklaringer, argumenter mv., som har været uden betydning for den afgørelse, som Appeludvalget er kommet frem til. PÅSTANDE. Randers har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Lyngby Boldklub dømmes som taber af samtlige turneringskampe (Superligaen 2010/11), hvor spilleren Kim Aabech har spillet på Lyngby Boldklubs superligahold efter udløbet af 4 uger efter 5. december 2010, jf. DBU`s love, 44, stk. 1, litra a), nr. 7, jf. Propositionernes Tabellen korrigeres i overensstemmelse hermed. Påstand 2 ( subsidiær i forhold til Påstand 1): Lyngby Boldklub tvangsnedrykkes, jf. DBU`s love, 44, stk.1, litra a), nr. 10. Tabellen korrigeres i overensstemmelse hermed. Påstand 3 (subsidiær i forhold til Påstand 1 og 2): Lyngby Boldklubs licens (tilladelse til at drive kontraktfodbold), inddrages efter Appeludvalgets nærmere bestemmelse, jf. DBU`s love, 44, stk. 1, litra a), nr. 8. Påstand 4 (subsidiær i forhold til Påstand 1, 2 og 3): Lyngby Boldklub idømmes andre passende sanktioner som nævnt i DBU`s love, 44, stk. 1. Lyngby har nedlagt følgende påstande: 1. Ad partstatus: Stadfæstelse af DBU`s Appeludvalgs kendelse af 21. juni Ad hjemvisning: Sagen hjemvises til realitetsbehandling i DBU`s Appeludvalg. 3. Ad sagens realitet Lyngby Boldklubs A/S`s indgåelse af aftale med Kim Aabech i december 2010: Stadfæstelse af DBU`s Disciplinærudvalgs afgørelse af 1. juni SAGEN

4 4 Kim Aabech har spillet som professionel fodboldspiller for Lyngby siden 2006/2007. I efteråret 2010 kontaktede hans agent flere klubber for at skaffe ham en bedre kontrakt. Da dette ikke førte til noget, forhandlede Kim Aabech uden spilleragentens medvirken med Lyngby. Dette førte til de som bilag 17 og 18 fremlagte dokumenter, der begge er underskrevet af Kim Aabech, benævnt henholdsvis Tillæg til standardkontrakten og Aftale mellem Lyngby Boldklub og Kim Aabech. I Disciplinærudvalgets kendelse af 1. juni 2011 er dokumenterne benævnt bilag 1 og bilag 2. De er begge dateret den 5. december Bilag 17 blev indsendt til og godkendt af DBU. Bilag 18 blev ikke indsendt til DBU. Et afgørende spørgsmål i sagen er, om bilag 18 alene var et arbejdspapir mellem Kim Aabech og Lyngby og som sådan ikke et tillæg til Aabechs kontrakt med Lyngby, der skulle godkendes af DBU, eller om det ligesom bilag 17 var et tillæg til kontrakten, der skulle indsendes til og godkendes af DBU, og hvis det sidstnævnte var tilfældet hvilke konsekvenser den manglende indsendelse til DBU skal have. Fra DBU`s Disciplinærudvalgs kendelse af 1. juni 2011 citeres: I forbindelse med disciplinærudvalgets behandling af sagen Randers FC/Kim Aabech om 6 måneders reglen kom DBU, dels via Randers FC`s advokat dels via Randers FC`s direktør, i besiddelse af 2 dokumenter, som gav anledning til yderligere undersøgelse fra DBU`s disciplinærudvalgs side. De 2 dokumenter er aftaler indgået mellem Lyngby Boldklub A/S (herefter Lyngby BK) og Kim Aabech. Det ene dokument benævnt Tillæg til Standardkontrakten (bilag1) er dateret den 5. december 2010 og underskrevet Dette dokument er indsendt og godkendt af DBU`s administration den 11. februar Det andet dokument benævnt Aftale mellem Lyngby Boldklub og Kim Aabech (bilag 2) er ligeledes dateret den 5. december Det er underskrevet af Dette dokument er ikke indsendt af Lyngby BK til DBU og derfor ikke godkendt af DBU. DBUs disciplinærudvalg har taget sagen op af egen drift, jf. lovenes 23.3, nr. 1. Disciplinærudvalgets bemærkninger:

5 5 Udvalget finder, at Lyngby BKs procedurer omkring indgåelse og underskrivelse af aftaler, tillæg og arbejdsdokumenter i denne sag er stærkt kritisable. Særligt under hensyntagen til at indholdet af bilag 2 kan foranledige en den tanke, at der udbetales andre penge end dem der følger af den godkendte standardkontrakt med tillæg. Således burde Lyngby BK have tilbagekaldt bilag 2 efter indgåelsen af bilag 1. Navnlig fordi dokumenterne bliver udfærdiget samme dag eller senest dagen efter for bilag 1s vedkommende. Efter udvalgets opfattelse kan det være skadeligt for dansk fodbolds omdømme hvis underskrevne dokumenter mellem klub og spiller særligt dokumenter DBU ikke kender til bliver offentliggjort og efterlader indtryk af brug af skuffeaftaler. Udvalget retter en kritik mod Lyngby BK for i det hele taget at underskrive arbejdsdokumenter, og derved skabe risiko for, at dokumentet giver anledning til tvivl om dets gyldighed. Det er miskrediterende for dansk fodbold, hvis der skabes tvivl om gennemskueligheden af pengestrømmene i dansk fodbold. Disciplinærudvalget finder på baggrund af ovennævnte, at Lyngby BK har overtrådt DBUs love 44.1, litra d). Det følger af DBUs love 44.1, litra d), at disciplinærudvalget kan træffe en eller flere disciplinære foranstaltninger over for den, der har bragt fodboldspillet i miskredit. Disciplinærudvalget har valgt at idømme Lyngby BK en misbilligelse i henhold til DBUs love 44.1, nr. 1, samt en bøde på kr i henhold til 44.1, nr. 3. I kendelsens konklusion hedder det: Lyngby Boldklub A/S idømmes en misbilligelse i henhold til DBU`s love 44.1, nr. 1 samt en bøde i henhold til 44.1, nr. 3 på kr Disciplinærudvalgets afgørelse kan i medfør af DBU`s loves 45.3, nr. 1 indbringes for DBU`s Appeludvalg inden 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Randers ved advokat Mallet indbragte ved skrivelse af 9. juni 2011 disciplinærudvalgets kendelse for DBU`s Appeludvalg. Fra DBU`s Appeludvalgs kendelse af 21. juni 2011 citeres: Advokat Mallet har i en af 20. juni suppleret klagen og nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Lyngby Boldklub dømmes som taber af samtlige turneringskampe (Superligaen 2010/11), hvor spilleren Kim Aabech har spillet på Lyngby Boldklubs superligahold efter 5. december 2010, jf. DBU`s love, 44, stk. 1, litra d), nr. 7. Tabellen korrigeres i overensstemmelse hermed.

6 6 Påstand 2: Lyngby Boldklubs licens (tilladelse til at drive kontraktfodbold), inddrages efter Appeludvalgets nærmere bestemmelse, jf. DBU`s love, 44, stk. 1, litra d), nr. 8. Tabellen korrigeres i overensstemmelse hermed. Påstand 3: Lyngby Boldklub idømmes andre passende sanktioner som nævnt i DBU`s love, 44, stk. 1, litra d). Påstand 3 er subsidiær i forhold til Påstand 1 og Påstand 2. Appeludvalgets bemærkninger Den påklagede afgørelse indeholder en disciplinær sanktion over for Lyngby Boldklub A/S og er truffet i henhold til DBU`s love 44.1, nr. 1 og 3. Ifølge 44.6 er disciplinærudvalgets kendelse endelig og kan ikke appelleres, medmindre andet følger af Ifølge 45.3, nr. 1 kan bøder over kr. skriftligt indbringes af sagens parter for DBU`s appeludvalg. Den påklagede afgørelse er som anført truffet over for Lyngby Boldklub A/S, der således er part i sagen. Om andre kan anses for parter i denne sag og dermed klageberettigede afhænger af, om de pågældende må anses for at have en væsentlig, individuel interesse i sagen. Appeludvalget finder, at Randers FC ikke kan anses for at være part i sagen, idet Randers FCs interesse udelukkende er knyttet til følgevirkningen af den sanktion, som Lyngby Boldklub A/S kan idømmes. Appeludvalget afviser derfor klagen. Klagen afvises. KENDELSE Randers ved advokat Mallet har ved skrivelse af 22. juni 2011 og senere skrivelser indbragt denne afgørelse for DIF`s Appeludvalg. FORKLARINGER.

7 7 Der er afgivet forklaring af Kim Aabech, Jacob Nielsen, direktør i Randers, og Torben Røsler, formand for Lyngby. PARTERNES ARGUMENTER. Spørgsmålet om Randers appeladgang: Randers og Lyngby har fastholdt det i deres processkrifter anførte. Randers har blandt andet henvist til 1, stk. 2 i DIF`s Lovregulativ ll, der lyder således: Appeludvalget kan i særlige tilfælde behandle en sag, som indbringes af nogen, der har en væsentlig interesse i den trufne afgørelse, selvom vedkommende ikke var part i sagen i den tidligere instans. Randers har en konkret, væsentlig og individuel retlig interesse sagen. Randers sluttede som næstsidst i Superligasæsonen 2010/2011. Såfremt sanktionen havde været fratagelse af de i alt 15 points, som Lyngby opnåede ved brug af Kim Aabech i foråret 2011, ville Randers have været placeret som nr. 10 og dermed over nedrykningspladserne. Den 17. april 2011 spillede Randers turneringskamp mod Lyngby, der benyttede Kim Aabech, hvis samlede kontraktsforhold ikke var godkendt af DBU. Kampens resultat blev 1-1. Det udlignende mål for Lyngby blev scoret af Kim Aabech kort før tid. Herved mistede Randers 2 point i kampen mod nedrykning mod en direkte konkurrent. Nedrykningsspørgsmålet blev afgjort med et enkelt points forskel mellem nr. 10 og 11. Randers har videre en overordnet, væsentlig retlig interesse i sagen. DBU`s system for godkendelse af kontrakter skal sikre lige konkurrence mellem klubberne, hensynet til spillernes omsættelighed, tillid, gennemsigtighed og modvirke skuffeaftaler og deraf følgende risiko for sort økonomi. Kravene til en klubs egenkapital kan friste til betaling af løn udover de aftaler, der er indberettet til DBU. Hvis dette sker, er indberetningen ikke retvisende, hvorved hensynet til lige konkurrencevilkår krænkes. Hensynet til en spillers omsættelighed kræver, at de frikøbsklausuler, som en spiller præsenterer i forhandlinger for klubber, der er interesserede i at købe ham, er troværdige og, at der ikke foreligger skuffeaftaler med frikøbsklausuler, der afviger fra dem, der er indberettet til DBU. Skuffeaftaler åbner mulighed for betaling med netto -beløb, således at den pågældende klubs lønudgifter kunstigt holdes nede, hvilket er både strafbart og konkurrenceforvridende i forhold til de klubber, der fuldt ud overholder aftalerne.

8 8 Ad Greve-sagen fra 1987: DIF`s Amatør- og Ordensudvalg ( nu Appeludvalget) udtalte i sagen om partsbegrebet: Efter udvalgets sædvanlige praksis tiltrædes det, at klubber, for hvilke en afgørelse kun får afledet virkning, ikke anses som parter i sagen for amatør- og ordensudvalget. Denne konstatering har ikke har betydning for spørgsmålet om Randers` appeladgang i denne sag. DIF`s dagældende regelsæt åbnede i modsætning til det gældende ikke mulighed for at tillade en klub, der ikke havde været part i sagen i den tidligere instans, at appellere til Appeludvalget. For så vidt angår det materielle indhold i kendelsen viser denne, hvor alvorligt DBU altid har set på brug af ikke spilleberettigede spillere. Ved afgørelsen i DBU`s regi, der blev stadfæstet af DIF`s Amatør og Ordensudvalg (nu Appeludvalget), blev Greve frataget samtlige point, opnået med spillere, hvis kontrakter ikke var blevet indsendt og godkendt af DBU. Sammenfattende er der i det foreliggende tilfælde tale om et særligt tilfælde, hvor Randers har en væsentlig interesse i den trufne afgørelse. Derfor bør Randers tillægges partsstatus og dermed klageberettigelse, jf. 1, stk. 2, i DIF`s Lovregulativ II. Lyngby har blandt andet anført, at bedømmelsen af Randers appeladgang kan ske både gennem DBU`s (sagen for DBU`s Disciplinærudvalg) og DIF`s (denne sag) regelsæt. Ad 45.6 i DBU`s love: Af bestemmelsen fremgår, at det er sagens parter, der under forudsætning af at bøden overstiger kr ,00 kan indbringe sagen for DBU`s Appeludvalg. Hvis det havde været tanken, at der skulle være en appeladgang for andre, der f. eks. fandt sanktionen for mild, giver det ikke mening, at der ikke er appeladgang f. eks. ved frifindelse eller en bøde på kr ,00. En appeladgang for andre end sagens umiddelbare parter skal på det foreliggende grundlag fortolkes snævert. Ad 1, stk. 2, i DIF`s Lovregulativ ll: Der foreligger i denne sag ikke et særligt tilfælde, der bør give appeladgang til DIF`s Appeludvalg. Randers har ikke interesse i sagens realitet, men alene i den mulige sanktion. Såfremt Randers har appeladgang, vil samtlige andre klubber i Superligaen også have det, da sagen i henhold til Randers` påstande kan have indvirkning på spørgsmål om bronze-placering, deltagelse i europæisk fodbold m.m. Randers interesse i sagen: Randers interesse i sagen er baseret på, at klubben, såfremt DBU`s Disciplinærudvalg havde valgt en anden sanktion, kunne have undgået nedrykning til 1. division. Den interesse er ikke værnet af de hensyn, der ligger bag adgangen i 1, stk. 2, til at udvide det umiddelbare partsbegreb. Eks.: Disciplinærudvalget idømmer en eller flere spillere 3 spilledages karantæne. Den klub, der skal møde det karantæneramte hold i holdets 4. kamp, ville ikke kunne appellere afgørelsen med den begrundelse, at den er for mild.

9 9 I første omgang klagede Randers ikke til DBU over de oplysninger om Kim Aabechs kontraktsforhold, man lå inde med efter Randers forhandlinger med Kim Aabech i foråret 2011, men brugte oplysningerne som røgslør over Lyngbys berettigede kritik vedrørende Randers indgåelse af kontrakt med Kim Aabech. Først efter, at Randers var rykket ned, valgte klubben at søge at indtræde i sagen gennem appel. Randers har i den forbindelse ikke overholdt fristen på 30 dage i propositionernes Såfremt Lyngby måtte blive idømt nogen af de hårde sanktioner, som er indeholdt i Randers påstand, vil dette påvirke placeringen af samtlige hold i Superligaen og dermed adgangen til deltagelse i europæisk fodbold, TV-penge m.m, hvilket understreger, at sagen indirekte hvis Randers får medhold påvirker en bred kreds af klubber. Dette understøtter, at Randers ikke har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Netop i sportens verden, hvor afgørelser ofte har betydelige afledede konsekvenser, vil det have temmelig uoverskuelige konsekvenser, hvis der ved at give Randers partsstatus skabes en ny præcedens. Greve-sagen: I den sag, der for så vidt angår partsspørgsmålet nærmest er identisk med nærværende sag, fastslog DIF s daværende amatør og ordensudvalg, at klubber, for hvilke en afgørelse kun får afledet virkning, ikke er part. Konstateringen angående partsbegrebet er baseret på det almindeligt anvendte princip om væsentlig interesse, og dette er ikke fraveget ved bestemmelsen i 1, stk. 2, i DIF`s Lovregulativ ll, der er en undtagelse fra stk. 1, når der er tale om særlige tilfælde. RETSGRUNDLAGET. Lovregulativ for DIF s Appeludvalg (Lovregulativ II). 1 i Lovregulativ II for DIF`s Appeludvalg er sålydende: Stk. 1: Sager kan indbringes for appeludvalget af en person eller en organisation, der var part i sagen i den tidligere instans, og kun af personer eller organisationer under Danmarks Idræts- Forbund. Stk. 2: Appeludvalget kan i særlige tilfælde behandle en sag, som indbringes af nogen, der har en væsentlig interesse i den trufne afgørelse, selvom vedkommende ikke var part i sagen i den tidligere instans. Stk.3: DBUs love. Fra DBU`s love og regler citeres:

10 Disciplinære bestemmelser vedrørende forseelser mv Såfremt en under DBU hørende organisation, klub eller tredjemand, eller en hertil knyttet enkeltperson, herunder ansatte, ledere trænere, spillere og dommere har a) Overtrådt love, reglementer og bestemmelser samt etisk kodeks. d) bragt fodboldspillet i miskredit, kan disciplinærudvalget eller appeludvalget træffe en eller flere af følgende disciplinære foranstaltninger overfor den eller de pågældende: 1) Tildeling af misbilligelser og advarsler.. 3) Idømmelse af bøder og fratagelse af fortjeneste på kampe. 7) Fradømmelse og tilkendelse af point samt ansættelse af målscore. Dømmes en kamp tabt for et hold, fastsættes målscoren, og eventuelle turneringspoint tildeles det andet hold. I særlige tilfælde kan den disciplinære myndighed dog undlade at tildele turneringspoint til det andet hold. 8) Inddragelse af en tilladelse til at drive kontraktfodbold og evt. stille denne til rådighed for tredjemand, jf. 17.4, nr ) Disciplinær nedrykning af hold Disciplinære afgørelser truffet af en lokalunions bestyrelse eller af DBU`s disciplinærudvalg for de i 3.1 nævnte turneringer er endelige og kan ikke appelleres, medmindre andet følger af Appel Uanset reglen i 44.6 kan nedenstående disciplinære afgørelser skriftligt indbringes af sagens parter for DBU`s appeludvalg inden 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen: 1) Bøder over kr ,00

11 11 Propositioner for herre-dm. Propositionernes kapitel X Overtrædelser indeholder 36, der er sålydende: 36.1 Administrator behandler og afgør som 1. instans alle disciplinærsager, heri indbefattet almindelige bødesager og protestsager, i forbindelse med turneringen, hvorved henvises til lovenes [44]. Administrators afgørelse i disciplinærsager kan mod et gebyr på kr. ankes til DBUs Appeludvalg i de i lovenes [45.3] nævnte tilfælde og derfra videre i visse tilfælde til DIFs Appeludvalg som nærmere angivet i lovenes [46.1] Benyttelse af ikke-spilleberettiget spiller i turneringen vil normalt blive fulgt op af tabt kamp for det pågældende hold, såfremt dette hold enten har vundet eller opnået uafgjort med den ikke-spilleberettigede spiller på holdet. Dømmes en kamp tabt for et hold, fastsættes målscoren, og eventuelle turneringspoint tildeles det andet hold. I særlige tilfælde kan den disciplinære myndighed dog undlade at tildele turneringspoint til det andet hold En protest skal for at kunne tages til følge være administrator i hænde senest 30 dage efter den hændelse, protesten vedrører, dog senest 2 dage efter sidste spilledag. Administrator kan dog dispensere herfra i særligt alvorlige sager. APPELUDVALGETS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION Sagens første hovedspørgsmål er, om Randers har adgang til at påklage disciplinærudvalgets afgørelse af 1. juni 2011 til DBUs Appeludvalg. Indledningsvis bemærkes, at en klub, der mener, at et modstanderhold har benyttet en ikkespilleberettiget spiller, kan indgive protest senest 30 dage efter hændelsen, jf. propositionernes 36. Får den protesterende klub ikke medhold, vil den kunne påklage afgørelsen til DBUs Appeludvalg. Når klagen således alene angår den indbyrdes kamp, er den protesterende klub at anse som potentielt forurettet og dermed som klageberettiget. Randers har ikke ført sagen på denne måde, men har i stedet koblet sig på disciplinærudvalgets sag ved at påklage afgørelsen til DBUs Appeludvalg. Randers indbyrdes kamp med Lyngby lader sig ikke udskille i disciplinærudvalgets sag, og Randers påstande i forbindelse med appellen angår da også alle de kampe, som Lyngby har spillet med Kim Aabech på holdet i foråret 2011, dvs. også de kampe, som Lyngby har spillet mod andre hold end Randers i superligaen.

12 12 Der må derfor tages stilling til, om Randers er klageberettiget i forhold til disciplinærudvalgets sag. Randers var ikke part i disciplinærudvalgets sag. Randers` klageberettigelse afhænger herefter af, om klubben i relation til disciplinærudvalgets sag alligevel bør tillægges partsstatus efter almindelige principper, således som de er kommet til udtryk i 1, stk. 2, i lovregulativ II for DIF s Appeludvalg. I DIF s Amatør- og Ordensudvalgs kendelse af 27. november 1987 i den såkaldte Greve-sag udtalte et enigt udvalg: Efter udvalgets sædvanlige praksis tiltrædes det, at klubber, for hvilke en afgørelse kun får afledet virkning, ikke anses som parter i sagen for amatør- og ordensudvalget. Efterfølgende er der i 1998 foretaget en udtrykkelig lovregulering af partsspørgsmålet, jf. lovregulativ II, 1. Som hovedregel kan sager kun indbringes for DIF s Appeludvalg, hvis klageren også var part i sagen i den tidligere instans, jf. 1, stk. 2. Som en undtagelse herfra er i stk. 2 medtaget en bestemmelse, der er sålydende: Appeludvalget kan i særlige tilfælde behandle en sag, som indbringes af nogen, der har en væsentlig interesse i den trufne afgørelse, selv om vedkommende ikke var part i sagen i den tidligere instans. Efter bestemmelsens karakter af en undtagelsesbestemmelse og efter dens ordlyd ( særlige tilfælde ), finder Appeludvalget, at der med bestemmelsen er tilsigtet et relativt snævert anvendelsesområde, og der er ikke grundlag for at antage, at man med lovreguleringen har ønsket at fravige den praksis, der er kommet til udtryk i afgørelsen fra 1987 i Greve-sagen. Også reale hensyn taler for et snævert anvendelsesområde. Hvis en afledet interesse giver ret til appel, vil der være en risiko for, at der åbnes for appel i et uoverskueligt omfang og med uoverskuelige konsekvenser. Bestemmelsen i lovregulativets 1, stk. 2, må navnlig antages at tage sigte på tilfælde, hvor afgørelsen i den tidligere instans har forringet den pågældende persons eller klubs placering. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor den deltager, der i konkurrencen på banen har opnået andenpladsen, igennem klageinstansen får tilkendt førstepladsen efterfølgende. I et sådant tilfælde må den deltager, der derved har mistet førstepladsen, kunne påklage afgørelsen, også selv om den pågældende ikke optrådte som part ved behandlingen af sagen i den tidligere instans. I det foreliggende tilfælde har disciplinærudvalgets afgørelse ikke ændret på Randers' placering i tabellen. Det forhold, at Randers kunne have fået forbedret sin placering, hvis disciplinærmyndigheden havde anvendt en strengere sanktion, fører ikke til, at Randers kan anses for direkte berørt af afgørelsen - hverken mere eller mindre end andre klubber er det.

13 13 Som anført af DBUs Appeludvalg er Randers interesse i sagen knyttet til følgevirkningen af den sanktion, som Lyngby kan idømmes, og DIFs Appeludvalg tiltræder på den foran anførte baggrund, at denne interesse ikke er tilstrækkelig til, at Randers kan påklage disciplinærudvalgets afgørelse. Appeludvalget stadfæster herefter afgørelsen om at afvise klagen fra Randers. Thi bestemmes: DBU`s Appeludvalgs afgørelse af 21. juni 2011 stadfæstes. Poul Dahl Jensen, formand.