Lokalplan nr. 281 Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm

Transkript

1 Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm

2 Indhold Ikast Brande Nørre Snede Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser. Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemet under Miljøministeriet og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. Lokalplanområdets placering i kommunen. En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel og en del, der rummer lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen indeholder lokalplanens baggrund, forudsætning og mål, mens bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen. Titel Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen, i samarbejde med PlanEnergi Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf.:

3 Indhold Indholdsfortegnelse Redegørelse Beliggenhed & eksisterende forhold Baggrund og formål Indhold Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning Love og beskyttelseslinjer Tilladelser fra andre myndigheder Midlertidige retsvirkninger Lokalplanens gennemførelse Bestemmelser Formål Område & zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej, stier & parkering Bebyggelsens omfang & placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Tekniske anlæg Betingelser for ibrugtagelse Fjernelse af vindmøller Retsvirkninger Bilagsliste Kortbilag 1 - Matrikelkort Kortbilag 2 - Anvendelse Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Bilag 4 - Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen 3

4 Redegørelse Luftfoto over lokalplanområdet. Ejstrup Sø Ejstrupholm Brandevej Lokalplanområdet. Tykskovvej Tykskov Krat 4

5 Redegørelse Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm Redegørelse Beliggenhed & eksisterende forhold /RNDOSODQRPUnGHWV EHOLJJHQKHG HU YLVW Sn JXU Området ligger ved Tykskov Krat ca. 2,8 km sydvest for Ejstrupholm i den centrale del af Ikast-Brande Kommune. Lokalplanområdet udgør et areal på cirka 6,9 ha. Lokalplanområdet ligger i landzone og anvendes til almindelig landbrugsdrift. Lokalplanområdet ligger på Grindsted Hedeslette, i et terræn med forholdsvis små niveauforskelle og langt fra egentlige bakkeformationer. De nærmeste overordnede veje omkring lokalplanområdet er Brandevej/Ejstrupholmvej (rute 411), Givevej (rute 176) og PRWRUWUD NYHMHQ 5XWH Figur 1. Lokalplanområdets afgrænsning. 5

6 Redegørelse 'H PLQGUH YHMH RPNULQJ 7\NVNRY.UDW GDQQHU HW PHUH QWPDsket net mellem de førnævnte overordnede veje. Bebyggelsen omkring lokalplanområdet består primært af fritliggende gårde og boliger. De nærmeste bysamfund er Ejstrupholm, som ligger cirka 2,8 km nordøst for lokalplanområdet, Smedebæk, som ligger cirka 4,0 km mod nord og Lundfod som ligger cirka 2,8 km mod nordøst. Baggrund og formål Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til opstilling af tre nye vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter og en minimumseffekt på 3,0 MW pr. vindmølle ved Tykskov Krat sydvest for Ejstrupholm. Optimering af projektet har vist, at det er mest fordelagtigt at opstille to store vindmøller i stedet for tre. Formålet med denne lokalplan er således at åbne mulighed for opstilling af to vindmøller med henblik på at fremme en CO2-neutral energiproduktion i IkastBrande Kommune. Hensigten med lokalplanen er endvidere at sikre arealer til opstilling af to vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter på en måde, der udnytter det egnede område til vindmøller bedst muligt samt at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartet og harmonisk i landskabet. Formålet er endvidere at sikre arealer til vejanlæg, koblingsstation og teknikbygninger. Det skal endvidere sikres, at vindmøllerne er til minimal gene for naboer, ved at støj og skyggekast minimeres. Yderligere skal jordbrugets interesser tilgodeses ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. Figur 2. Foto fra Brandevej i retning mod lokalplanområdet. 6

7 Redegørelse Indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af to vindmøller med tilhørende adgangsveje, fundamenter, arbejdsarealer og tilknyttet teknikbygning og koblingsstation. Vindmøllerne har hver en kapacitet på minimum 3 MW og den samlede kapacitet er dermed minimum 6 MW. Produktionen på to vindmøller er beregnet til at blive op til MWh årligt, det svarer til cirka husstandes årlige elforbrug til apparater og lys. Figur 3. Visualisering fra Tykskovvej i retning mod lokalplanområdet. Figur 2. Visualisering fra rundkørsel vest for Ejstrupholm i retning mod lokalplanområdet. 7

8 Redegørelse Bebyggelse & anlæg Projektet omfatter to ens vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på mellem 92,5 og 94 meter og en rotordiameter på maksimalt 113 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, et møllehus og et rørtårn. Vindmøllerne bliver formentlig uden gear, hvilket giver et lidt tungere udseende end vindmøller med gear. Farven handlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter, hvilket svarer til knap tre gange rotordiameteren. Lokalplanen fastsætter maksimal højde og antal og fastsætter, hvor vindmøllerne kan placeres inden for lokalplanområdet. Bestemmelserne skal sikre, at vindmøllerne belaster det omgivende landskab mindst muligt. Ud over vindmøllerne vil der blive opstillet en koblingsstation på maksimalt 6 m 2 og en teknikbygning til SCADA-anlæg på maksimalt 55 m 2. Alle bygninger vil maksimalt være 3 meter høje. Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles der samtidig tilladelse efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelse) til opførelse af vindmøllerne med tilhørende tekniske anlæg, samt til ændret arealanvendelse. Lokalplanen har således bonusvirkning. Dette kan lade sig gøre fordi bygherre allerede har overtaget den ejendom, som skal nedlægges for at projektet kan gennemføres. Landskab og bevoksning Generelt er området ved Tykskov Krat, sydvest for Ejstrupholm, domineret af landbrugsmæssig drift i store og mindre markparceller, og mange steder er der etableret læhegn langs vejene og i skel mellem markerne. I vurderingen af landskabspåvirkningen har oplevelsen fra nærområdet op til 4,5 km fra området haft særlig stor interesse. Påvirkningen er gennemgået i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Et ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen og miljørapporten er vedhæftet denne lokalplan som bilag. VVM-redegørelsen og miljørapporten kan ses på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside: De to vindmøller er i VVM-redegørelsen og miljø-rapporten vi- nabobeboelser, der ligger mindre end 1 km fra vindmøllerne. Enkelte af visualiseringerne er vist i denne lokalplan. 8

9 Redegørelse Trafik Adgangsveje til vindmøllerne bliver anlagt på eksisterende markveje og som nye veje med en kørebane på op til 5,5 meter, dog op til 7 meter ved sving. Adgang til området vil ske fra Tykskovvej og videre ind i området via nyanlagte arbejds- og serviceveje til hver af de to vindmøller. Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning Ikast-Brande Kommuneplan Lokalplanområdet ligger i det åbne land og er udpeget som vindmølleområde 25.T2.11 i tillæg nr. 18, Vindmølleplanen, til Ikast-Brande Kommuneplan Vindmølleplanen indeholder, udover en række generelle retningslinjer, også rammer for det enkelte vindmølleområde, som blandt andet sætter bestemmelser for hvor mange og hvor høje vindmøller, der må opsættes i hvert enkelt område. For område 25.T2.11 syd for Ejstrupholm ved Tykskov Krat er der i Vindmølleplanen følgende retningslinjerfor områdets anvendelse: Der kan stå 3 vindmøller med en totalhøjde på min. 100 og max. 125 meter. Figur 4. Kortet viser den eksisterende og den fremtidige kommuneplanramme for område 25.T2.11 ved Tykskov Krat. 9

10 Redegørelse Møllerne skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster i en lige række, der understøtter landskabets stærke struktur. Der er udlagt 2 støjkonsekvensområder omkring vindmølleområdet. Der kan ikke etableres boliger inden for en afstand af 4 gange møllehøjden. Der kan ikke etableres støjfølsom anvendelse i en afstand af 8 gange møllehøjden. Inden for beskyttelseszonen for gravhøje må der ikke opføres vindmøller. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor er der udarbejdet tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune. Kommuneplantillægget justerer afgrænsningen af eksisterende arealudlæg og fastlægger dermed den endelige afgrænsning af rammeområdet. Endvidere fastlægger kommuneplantillægget et konsekvensområde omkring vindmøllerne, hvor der ikke kan opføres nye enkeltboliger i det åbne land eller ny støjfølsom arealanvendelse. Kommuneplantillægget bliver offentliggjort samtidig med lokalplanen. Love og beskyttelseslinjer Internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000-områder, at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Lokalplanområdet ligger ca. 2,5-3 km fra nærmeste Natura 2000-område. Det drejer sig om habitatområdet Harrild Hede, Ulvemosen m.m. der ligger nordvest for lokalplanområdet. Dernæst følger Holtum Ådal ca. 5 km øst for området. Det er i VVM-redegørelsen og Miljørapporten vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets Bilag IV-arter bortset fra 10

11 Redegørelse bindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Fire arter af Den vestligste vindmølle placeres tæt på et skovbryn, og det kunne eventuelt være hensigtsmæssigt med etablering af en germus. Som afværgeforanstaltning foreslås en hævet cut-inspeed i udvalgte perioder. I miljørapporten er det vurderet, at ved etablering af cut-inspeed som afværgeforanstaltning for den sydligste vindmølle, vil vindmøllerne ikke påvirke nærområdets yngle- og rasteom- miljørapporten udført en tælling i området. En sådan tælling kan evt. gentages, efter møllerne er rejst, inden det besluttes, om Der er i øvrigt ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede eller truede arter i området, f.eks. rød- eller gullistede planteog dyrearter, hvor vindmøllerne præcist bliver placeret, hverken i etablerings- eller driftsfasen. Vindmøllerne vil ikke få negativ bemærkes, at hedelærke et par gange er registreret i Tykskov Krat. Hedelærke er en rødlistet art, der således er truet. I Europa er arten vidt udbredt, og i Danmark yngler den især i Midt-, Vest- og Nordjylland. Dens foretrukne ynglebiotop er nåleskovslysninger eller marker på sandet jord omkranset af skov samt heder og klitheder med hegn af træer eller med spredte træer midt inde i Tykskov Krat, nord for Brandevej og 1,2-1,5 km fra vindmølleområdet. Arten vil næppe kunne træffes på åben mark vende i forbindelse med træk. Skovloven Tykskov Krat, der ligger umiddelbart vest for lokalområdet er noteret som fredskovspligtigt areal. Ingen vindmøller bliver placeret i fredskov. Men vindmøller placeres tæt på fredskov, med en afstand på minimum 56,5 meter. Der vil således ikke være vingeoverslag på fredskovspligtige arealer. Naturbeskyttelsesloven Inden for lokalplanområdet ligger der: Skovbyggelinje Begge vindmøller og teknikbygninger i projektforslaget står indenfor skovbyggelinjen, Ikast-Brande Kommune skal derfor dispensere fra linjen, før vindmøllerne kan rejses. 11

12 Redegørelse 3-beskyttede arealer Der er kun meget få beskyttede naturområder i nærheden af lokalplanområdet. I VVM-redegørelsen og miljørapporten er det vurderet, at både veje, vindmølleanlæg med arbejdsarealer og tilhørende bygninger kan etableres uden at beskadige de beskyttede naturområder. Det er vurderet, at naturområderene heller ikke bliver påvirket negativt under driften. Jordforureningsloven Der er ingen oplysninger om jordforurening i området. Der er ikke registreret kilder til diffus forurening i lokalplanområdet, og arealanvendelsen har altid været agerjord. Inden bygge- og anlægsarbejder igangsættes, skal Ikast-Bran- net jord skal ligeledes anmeldes til kommunen. Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr af 22. maj 2009 også kaldet Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der formålet i en kommuneplan. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles krav er overholdt for vindmøllerne. Vindmøllecirkulærets 2, stk. 1 fastsætter at vindmøllerne skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt mønster. De to vindmøller opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 330 meter. Der er omtrent 1,5 meter mellem navhøjderne, den nordligste vindmølle står lavest. Med en navhøjde på 92,5 meter vil det svagt skrånende terræn knap være opfatteligt. I VVMredegørelsen og miljørapporten er det vurderet, at vindmøllerne vil blive oplevet som stående i samme højde og som følgende terrænet. Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere bestemmelser og vejledninger for størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde og afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejledningen er det tilrådet, at vindmøllens harmoniforhold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale forhold. Som udgangspunkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiameteren give den mest harmoniske vindmølle. Ved projektforslaget vil forholdet være 1:1,22. Der er ikke i VVM-redegørelsen og miljørapporten fundet uheldige visuelle udtryk på grund af forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren. 12

13 Redegørelse Endvidere er der fastlagt et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand end 28 gange totalhøjden skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er visuelt betænkeligt. Det vil ved Tykskov betyde en afstand på 4,2 km. Der er ingen eksisterende eller planlagte vindmøller inden for denne afstand. Miljøforhold Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne i Ikast- Brande Kommunes affaldsregulativ. Oliespild og spildevand Vindmøller indeholder en del olie og andre væsker, blandt andet liter olie i transformeren, der er placeret inde i vindmøllen. Vindmølleejeren skal, inden vindmøllerne tages i brug, have en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis uheldet er ude. Planen skal godkendes af Ikast-Brande Kommune. Ved rengøring af vindmøllerne efter oliespild skal der anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spildevand skal opsamles, og der skal indhentes tilladelse til at levere spildevandet til rensningsanlæg eller kloak. Støj fra vindmøller Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 31. december 2011, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller. Der er nærmere redegjort for støj fra vindmøllerne i VVM-redegørelse og miljørapport. Ved vedtagelse af lokalplanen vil der samtidig blive udarbejdet en VVM-tilladelse. Inden vindmøllerne kan opføres, skal bygherren anmelde vindmøllerne til Ikast-Brande Kommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne kan overholdes såvel for almindelig støj som lavfrekvent støj. Ikast-Brande kommune vil forlange en efterfølgende akkrediteret støjmåling for at sikre, at grænseværdierne ikke bliver overskredet, dog højst én gang årligt. Vindmøller kaster skygger. Skyggerne fra de roterende vinger er generende. Miljøministeriet anbefaler i Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, at ingen naboer udsættes for skyggekast i mere end ti timer årligt. Temaplan for vindmøller i Ikast-Brande Kommune fastsætter, at ingen nabo må få over ti timer skyggekast om året, beregnet som reel skyggetid. I VVM-redegørelse og miljørapport for projektforslaget er der redegjort for skyggekast ved naboer. 13

14 Redegørelse Heraf fremgår, at to naboer får mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Beregningen har dog ikke taget hensyn til træer og bygninger, som kan reducere skyggekastet. Hvis skyggekastet giver gener i et uacceptabelt omfang, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper vindmøllerne i de mest kritiske perioder. Ikast-Brande Kommune vil i VVM-tilladelsen stille krav herom. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Museumsloven Museum Midtjylland i Herning skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af, om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumsloven 27 stk. 2 og 3 skal anlæg og byg- pladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Museum Midtjylland i Herning skal underrettes om fundet. Landzoneadministration - bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør Planlovens 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet reetableres, når det ikke længere er i brug til vindmølleområde. Ved reetablering skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg, målemaster og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter driften er ophørt. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Tilladelser fra andre myndigheder Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse/dispensation hertil fra nedenstående myndigheder: Statens Luftfartsvæsen I henhold til Luftfartsloven skal vindmøller med en totalhøjde anlægget må ikke påbegyndes før der er udstedt attest om, at sikkerhed. 14

15 Redegørelse Ifølge bestemmelser om luftfartshindringer skal hindringer med en højde på 100 meter og indtil 150 meter afmærkes, gældende regler skal vindmøller afmærkes med lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela, og lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkeringen skal placeres på nacellen (generatorhuset), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af to lamper på hver mølle. Jordbrugskommissionen Ejendommene, hvor vindmøllerne opstilles, er omfattet af landbrugspligt. Opstillingen af vindmøllerne vil ikke være til hinder for en fortsat landbrugsmæssig drift af arealerne inden for lokalplanområdet. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendomme kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom, dersom møllens grundareal er på over 25 m 2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en eventuel udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og eventuelt tilkørselsveje vil ligeledes kræve Jordbrugskommissionens tilladelse. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Miljøvurdering Der er foretaget en miljøvurdering af lokalplanforslaget, jf. 3, stk. 2 og 7 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørapport, Vindmøller sydvest for Ejstrupholm ved Tykskov Krat, februar Miljørapporten og VVM-redegørelsen foreligger som ét samlet og selvstændigt dokument, der er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Et ikke-teknisk resume af VVM-redegørelsen og miljørapporten er vedhæftet denne lokalplan som bilag. VVM-redegørelsen og miljørapporten kan ses på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside: 15

16 Redegørelse I miljøvurderingen er der lagt særlig vægt på vurdering af følgende forhold: Visuel påvirkning af landskabet Støj og skyggekast ved naboboliger Luftforurening Natur Midlertidige retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt anvendes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige lokalplans indhold. Der gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser er udløbet, kan Ikast-Brande Kommune efter planloven give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggearbejde, der er lokalplanpligtigt. De midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst i et år. Lokalplanens gennemførelse Lokalplanens gennemførelse afhænger udelukkende af de private bygherrers interesse i at opføre vindmøller på stedet. 16

17 Redegørelse 17

18 Bestemmelser 18

19 Bestemmelser Bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er af to vindmøller med tilhørende vejanlæg, arbejdsarealer, koblingsstation og teknikbygning, moniske i landskabet, og omgivelser, tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt, ophører. 2. Område & zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på matrikelkort kortbilag 1 og omfatter dele af følgende Matr.nre.: 2h Kidmose Gdr., Ejstrup 2b Kidmose Gdr., Ejstrup 1a Tykskov Gde., Ejstrup 15ar Ejstrup By, Ejstrup samt alle matrikler der efter udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone og forbliver i landzone ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan. 2.3 Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles der samtidig tilladelse efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelse) til opførelse af vindmøllerne med tilhørende tekniske anlæg, samt til ændret arealanvendelse. Lokalplanen har således bonusvirkning. Det forudsættes, at der tinglyses deklaration om, at vindmøllerne fjernes for ejerens regning senest 1 år efter, at el-produktionen på vindmøllerne er ophørt. Note 2.3: Dette kan lade sig gøre fordi bygherre allerede har overtaget den ejendom, som skal nedlægges for at projektet kan gennemføres. 19

20 Bestemmelser 3. Områdets anvendelse 3.1 Inden for lokalplanområdet kan der opføres to vindmøller med dertil hørende arbejdsarealer og vejanlæg. Desuden kan der opføres en til to mindre bygninger eller lignende, der er nødvendige for vindmøllernes drift. 3.2 Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i 3.1, må kun anvendes til landbrug og skovbrug eller henligge som natur. 4. Udstykning 4.1 De enkelte vindmøller kan udstykkes som selvstændige ejendomme. Hver vindmølleejendom skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament og maksimum af samme størrelse som vindmøllens rotorareal. 4.2 Det er en betingelse for tilladelsen til udstykning, at der på ejendommen tinglyses deklaration med Ikast-Brande Kommune som påtaleberettiget om, at vindmølleejendommen skal geninddrages til landsbrugsmæssig drift senest et år efter vindmølledriftens ophør og være sammenlagt med en landbrugsejendom efter landbrugslovens bestemmelser. Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at møllevingerne må overstryge naboejendommen. Udgiften ved tinglysningen afholdes af ansøger. 5. Vej, stier & parkering 5.1 Der udlægges areal til tilkørselsvej som skitseret på kortbilag 2. Vejen skal have adgang fra Tykskovvej. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmøllerne eller for jordbrugsdriften. 5.2 Veje må have en kørebanebredde på højst 5,5 meter på lige stykker og højst 7 meter i svingbaner. Vejene skal udføres med en kørefast belægning. 5.3 I tilknytning til den enkelte vindmølle må der anlægges et arbejdsareal i hele vindmøllens levetid på maksimalt m 2. Arbejdsarealerne skal udføres med en kørefast belægning af grus eller andet godkendt vejmateriale. I anlægsperioden må der anlægges de nødvendige midlertidige arbejdsarealer. De midlertidige arealer skal reetableres til eksisterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdiggjort. 5.4 Der må ikke etableres permanent belysning af vejene og arbejdsarealerne. 20

21 Bestemmelser 6. Bebyggelsens omfang & placering 6.1 Inden for lokalplanområdet må der maksimalt etableres to vindmøller. Vindmøllerne må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet. Der udlægges areal til tilkørselsveje som vist på kortbilag 2. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmøllerne eller for jordbrugsdriften. Note 6: Al bebyggelse, også midlertidig bebyggelse, inden for lokalplanområdet kræver dispensation fra skovbyggelinjen. 6.2 Vindmøllernes totale højde over evt. reguleret terræn til vingespids i højeste position: - må maksimalt være 149,9 meter. - skal mindst være 100 meter. 6.3 Rotordiameteren på vindmøllerne må maksimalt være 113 meter. Navhøjden må være mellem 92,5 og 94 meter. 6.4 Uanset bestemmelser i medfør af byggeloven om bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel, sti og anden bebyggelse må vindmøllerne opføres med den højde, der er anført i Der må opføres en teknikbygning og en koblingsstation på maksimalt 55 m 2 samlet areal. Bygningerne må maksimalt være 3 meter høje. 6.6 Der kan i anlægsfasen opstilles midlertidige arbejdsskure og anlægges midlertidige p-pladser og arealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal bringes tilbage til deres oprindelige stand efter endt anlægsarbejde. Eventuelle belægninger skal fjernes. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Der må kun opføres vindmøller med en ensartet ydre fremtræden, således at møllerne fremtræder som en helhed. Rotorerne skal have tre vinger og omdrejningsretningen skal være med uret set med ryggen mod vinden. 7.2 Vindmøllernes tårne skal opføres som lukkede rørtårne. 7.3 Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i farven være lysegrå, ikke mørkere end RAL Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at 7.5 Der må ikke opsættes reklameskilte inden for lokalplanområdet. Firmanavn og logoer i begrænset størrelse vil kun blive tilladt på møllernes kabine. 21

22 Bestemmelser med lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela monteret øverst på møllehatten. Lyset skal være synligt 360 grader i vandret plan og skal afskærmes under vandret. Lyset må have en maksimal styrke på 30 Candela. Anden belysning af vindmøllerne er ikke tilladt. 7.7 Øvrige bygninger, herunder teknikbygning og koblingsstation jf. 6.6 skal udføres i neutrale farver. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Bortset fra arbejdsarealer ved den enkelte mølle skal ubebyggede landbrugsarealer fortsat bruges til land- eller skovbrugsformål. 8.2 Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne. 8.3 Der må højest foretages terrænregulering på +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne uden byrådets godkendelse. Note 8.5: Beplantningen skal etableres som løvfældende beplantning. For at få en tæt og høj beplantning, der virker afskærmende, og som harmonerer med den eksisterende beplantning, skal der plantes stamtræer, mellemstore træer og buske. Ud mod vejene skal der etableres karaktergivende beplantning, som kunne bestå af blomstrende og bærbærende planter f.eks. fuglekirsebær, syren og hassel. Disse buske gavner ligeledes den vilde fauna. 8.5 De permanente bygninger som teknikhus og koblingsstation skal afskærmes med beplantning, så bebyggelsen ikke er synlig fra de større veje i området. 9. Tekniske anlæg 9.1 Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 10. Betingelser for ibrugtagelse 10.1 Inden vindmøllerne kan tages i brug skal området være ryddet for byggeaffald. 11. Fjernelse af vindmøller 11.1 Vindmøller, som ikke har været i drift i et år, kan Ikast- Brande Kommune kræve fjernet uden udgifter for det offentlige Efter elproduktionens totale ophør skal såvel vindmøller som fundamenter fjernes og området retableres for vindmølleejerens regning. 22

23 Bestemmelser 12. Retsvirkninger 12.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planloven kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation kan kun ske efter en Brande Kommune skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (Planlovens 19 og 20) Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og Planloven. 23

24 Kortbilag 1 24

25 Kortbilag 1 Signaturforklaring Lokalplangrænse Områdegrænse N Ejerlavsgrænse Matrikulært skel 25

26 Kortbilag 2 26

27 Kortbilag 2 Signaturforklaring Lokalplangrænse Områdegrænse Ejerlavsgrænse Matrikulært skel Vingeoverslag af mølle Vej Vejadgang N Arbejdsareal 27

28 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport 28

29 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport 2 Ikke-teknisk resumé 2.1 Indledning Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre to vindmøller ved Tykskov sydvest for Ejstrupholm. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udlagt til vindmølleområde nr. 25.T2.11 i Kommuneplan Forud for planlægningsprocessen har Ikast-Brande Kommune foretaget en indledende offentlig idéfase fra den 12. september til den 26. september Projektforslag Optimering af projektet har vist det mest fordelagtigt at opstille to større vindmøller i stedet for tre mindre. Projektforslaget indeholder derfor to nye vindmøller, der bliver opstillet med en indbyrdes afstand på godt 330 meter. Vindmøllerne vil være ens og med samme totalhøjde på op til 149,9 meter. Vindmøllerne vil have en navhøjde på 92,5 eller 94 meter og en rotordiameter på maksimalt 113 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, et møllehus og et rørtårn. Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren er 1:1,22, hvilket ligger inden for det interval, som vejledningen til Vindmøllecirkulæret anbefaler. Farven på vindmøllerne vil være lys grå. Vingerne 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og nærværende projekt realiseres ikke. Produktion af el fra vindmøllerne Projektområdet ved Tykskov har gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 6,5 meter pr. sekund i navhøjde, 92,5 meter over terræn. Produktionen fra de to nye vindmøller er beregnet til cirka MWh årligt. Det svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i husstande. De to vindmøller ved Tykskov vil i deres tekniske levetid på 20 år producere MWh. 29

30 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye vindmøller Anlægsfasen forventes at strække sig over 2 4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Arbejdsveje, pladser og fundamenter Veje, arbejds-, kran- og vendepladser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fundamentet til møllen bliver etableret omkring en måned før, vindmøllen bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Omkring m 3 armeret beton udgør fundamentet. Det er anslået, at der til støbning af de to fundamenter og til transport af øvrige fundamentsdele vil komme lastbiler med beton og fundamentsdele. I alt bliver der anlagt cirka 470 meter ny vej og 600 meter eksisterende vej bliver forstærket og eventuelt udvidet. Materiale til anlæg af fundamenter, veje, arbejdspladser, kranpladser og vendepladser vil i hele anlægsperioden blive transporteret på lastbiler. Ud over arbejds- og vendepladser vil der blive etableret midlertidige pladser til arbejdsskure, P-pladser og kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Tilslutning til offentlig vej I hele driftsfasen foregår tilkørsel til begge vindmøllerne fra Tykskovvej via serviceveje, som vist på kort 2.1. Vindmøller Omkring 40 til 50 større lastvognstog vil levere vindmølledelene. Endvidere vil to store kraner operere i to - tre dage ved opsætning af hver mølle. Efter opsætning forventes yderligere to - tre uger til indkøring af hver vindmølle i automatisk drift. som for en stor byggeplads. Nettilslutning For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Sammenhørende hermed bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. 30

31 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer Brandevej Tykskovvej M1 Planlagt vindmølle Adgangsvej og arbejdsareal Bolig, der nedlægges Mål 1: Tykskovvej 0 m 100 m 500 m Rønslundevej 2.4 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt. 31

32 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Driftsaktiviteter Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om serviceeftersyn på vindmøllerne. Der er regnet med mindst et serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglige tilsyn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervågningssystemer. 2.5 Aktiviteter ved retablering Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning. 2.6 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive anvendt i projektet. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i hen- inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isnedfald I frostvejr kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Da alle møller er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej. Brand Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil møller med dele vil kunne falde brændende til jorden. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Tykskov udgør brand ikke nogen væsentlig risiko. 32

33 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Kemikaliespild Vindmøllerne har en del olie og andre væsker i transformer, gear og bremser. Spild ved uheld eller utætheder opsamles i bakker under enhederne. Endvidere kan der ved rensning af vindmøllerne forekomme forurenet vand og andre rensevæsker. For at afværge forurening af omgivelserne kræver Ikast-Brande Kommune, at vindmølleejerne udarbejder en beredskabsplan for uheld og drift, herunder vask af vindmøllerne, så forurenende væsker bortskaffes til godkendt modtager. Flysikkerhed lufthavn er Billund Lufthavn, der ligger cirka 25 kilometer fra vindmølleområdet. Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til lyset fra en 9W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. På grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad vil lyset erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende. 2.7 Landskabelige forhold Vindmølleområdet ligger ved Tykskov Krat i Ikast-Brande Kommune. Vindmøllernes visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil 4,5 kilometer fra vindmøllerne, mellemzonen indtil ti kilometer fra vindmøllerne og fjernzonen i afstande over ti kilometer. Landskab med mange små og større bakkeøer. Der er ikke registreret særlige karaktergivende terrænformer, som kan blive påvirket af vindmølleprojektet. Bevoksning Bevoksningen i vindmølleområdet er karakteriseret ved marker i landbrugsmæssig drift, læhegn og skove. 33

34 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Det er undersøgt, om der er særlige bevoksningstyper, der er karakterskabende for området, og om de i givet fald kan blive påvirket af vindmølleprojektet. Det er i den forbindelse vurderet, at Tykskov Krat og i mindre grad Harrild Hede kan blive visuelt påvirket af vindmølleprojektet. Nærmeste byer Det er undersøgt, om man kan se vindmøllerne fra de nærmeste byer. På baggrund af besigtigelser og visualiseringer er det generelt vurderet, at det planlagte vindmølleanlæg ved Tykskov i mange tilfælde vil være skjult bag eksisterende bevoksning og husene i de nærmeste byer. I Ejstrupholm kan man dog se dele af de to vindmøller fra byens sydlige udkant. I mellemzonen er der fra Brande ikke udsyn i retning mod vindmølleområdet, men fra Den Gyldne Middelvej sydvest for byen er der udsyn hen over Brande og til vindmølleområdet, hvor vindmøllerne ses i horisonten. Fra et udsigtspunkt i Nørre Snede ses vindmøllerne i horisonten. Fra Hampen er der registreret meget begrænset udsyn til vindmøllerne. Samlet er det vurderet, at vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af landskabet set fra bebyggelse og byer i både nær- og mellemzonen. Fra øvrige byer er det vurderet, at vindmølleanlægget ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. Tekniske anlæg Det eneste registrerede tekniske anlæg med visuel betydning for projektet ved Tykskov er en 60 kv-ledning 900 meter nord for de planlagte vindmøller ved Tykskov. Det er vurderet, at det samlede udtryk kan opleves som lidt rodet. Udover en husstandsmølle ved Ejstrupholm er der ingen vindmøller i nærzonen. De eksisterende og planlagte vindmøller i nær-, mellem- og fjernzonen opleves alle som helt adskilte fra det planlagte vindmølleprojekt ved Tykskov. På den baggrund er det vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt Kulturhistoriske elementer Det er undersøgt, om de planlagte vindmøller ved Tykskov respekterer de udlagte kirkeomgivelser ved Ejstrup Kirke, som er den eneste kirke i nærzonen, og om de to vindmøller vil forstyrre oplevelsen af kirken som et kulturhistorisk element i landskabet. Ved besigtigelse af landskabet omkring kirken er der ikke registreret nogen væsentlige indsigtslinjer til kirken, hvorfra oplevelsen af kirken bliver forstyrret af vindmøllerne. Ejstrup Kirke 34

35 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport er omgivet af bymæssig bebyggelse, og der er ikke registreret steder, hvorfra kirken opleves som et kulturhistorisk element i landskabet. I vindmølleområdet er der ikke registreret beskyttede jorddiger så tæt på vindmølleanlæg eller vejanlæg, at særlige foranstaltninger skal overvejes. Såfremt et jorddige imod forventning bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter, anlægsarbejderne er afsluttet. De to fredede gravhøje i vindmøllernes nærhed ses fra Brandevej. Det er vurderet, at det vil være tydeligt at se, at der er god lem de to anlæg. Museum Midtjylland har oplyst, at der, eftersom der tidligere er registreret fortidsminder i nærheden af vindmølleområdet, bør udføres en afgravning af anlægsområdet, før anlægsarbejdet påbegyndes. Rekreative interesser Skjern Å, Estrup Sø og Hampen Sø. De rekreative interesser påvirkes ikke af vindmølleprojektet. Besigtigelser, visualiseringer og afstanden til vindmølleanlægget ligger til grund for vurderingen. Et tidligere jernbanetracé nord for vindmølleområdet og Brandevej/Ejstrupholmvej er omlagt til gå-, cykel- og riderute. På baggrund af besigtigelse og visualiseringer fra ruten er det vurderet, at de to planlagte vindmøller ved Tykskov ikke vil medføre en negativ påvirkning af ruternes rekreative værdi. Landskabets karakter Overordnet set er landskabet ved Tykskov Krat et hedeslettelandskab med spredte bakkeøer. Landskabet er ikke præget af mange tekniske eller bymæssige anlæg. Der er registreret to gravhøje tæt på vindmølleplaceringerne. Den overordnede landskabskarakter vurderes ikke at blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Tykskov Krat. Landskabets skala Landskabets skala er vurderet til mellemstor, hvilket begrundes i projektets placering i overgangen fra den bare hedeslettes storskalalandskab til den mindre skala i det blødt bakkede morænelandskab. 35

36 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Landskabets skala påvirkes ikke af de planlagte vindmøller ved Tykskov Krat. Det er dog vurderet, at der lige omkring vindmøllerne kan opleves en skalamæssig forskydning i overgangen mellem hedeslette- og morænelandskab. Vindmøllerne kan i den sammenhæng virke store og dominerende i landskabet. Landskabets sårbarhed Det er vurderet, at landskabet tæt omkring vindmøllerne kan være sårbart over for meget store vindmøller. Vindmølleanlæggets fremtræden De to vindmøller ved Tykskov opstilles på en omtrent nord-sydgående linje med en indbyrdes afstand på godt 300 meter. Opstillingen følger ikke andre elementer i omgivelserne, men går heller ikke på tværs af nogen. Vindmøllerne opstilles i et dyrket område med marker kantet af høje læhegn mellem to større veje, Brandevej og Givevej. Der er ikke direkte kig til vindmøllerne fra vejene. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, kaldet harmoniforholdet, er et udtryk for, hvor visuelt harmonisk vindmøllen fremstår i landskabet. Harmoniforholdet for projektets vindmølle er 1:1,22, hvilket er inden for det anbefalede. Vindmølletypen er i typisk dansk vindmølledesign med tre vinger, rotoren vendt op mod vinden og et glat konisk tårn. Vindmøllen er malet i en lys grå farve, og malingens glanstal er tioner. Sammenfatning Det er vurderet, at opstilling af de to planlagte vindmøller ved Tykskov ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet fra Begge vindmøller står inden for skovbyggelinjen ved Tykskov Krat, men på baggrund af visualiseringer fra området er det vurderet, at vindmølleprojektet ikke i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen af skovbrynet. Fra Tykskovvej er det dog vurderet, at vindmøllerne kan opleves som dominerende og store. Tykskov Krat er en del af en udpegning som uforstyrret landskab. Det forventes, at Tykskov Krat udgår af udpegningen i den kommende kommuneplan. Det er vurderet, at oplevelsen af den uforstyrrede Harrild Hede i mindre grad kan blive visuelt generet af vindmøllerne. 36

37 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Det er vurderet, at oplevelsen af byerne i nærzonen og i mellemzonen ikke påvirkes i væsentlig grad af vindmøllerne. Oplevelsen af Ejstrup Kirke og kirkens omgivelser påvirkes ikke af de to vindmøller, det samme gælder oplevelsen af jorddiget og de to gravhøje i nærheden. Det er vurderet, at de rekreative værdier i tilknytning til Skjern Å, Estrup Sø og Hampen Sø ikke bliver påvirket negativt, det samme er vurderet for gå-, cykel- og rideruter i området. Landskabets karakter og skala egner sig erfaringsmæssigt godt til opstilling af store vindmøller. I de mange mindre landskabsrum lige omkring vindmøllerne kan vindmøllerne dog virke store og dominerende. 2.8 Naboforhold Afstand og visuel påvirkning Afstand man i dag 12 boliger i det åbne land. I forbindelse med projektets realisering bliver en bolig nedlagt. Dermed vil der ligge 11 boliger inden for en kilometer fra vindmøllerne. Således indgår 11 naboboliger i VVM-redegørelsen og miljørapporten. I Vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vind- vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 149 meter skal være 596 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste naboboliger er nabobolig 10, Brandevej 58, og nabobolig 5, Tykskovvej 11, som ligger henholdsvis 597 meter og 598 meter fra nærmeste vindmølle. Visuel påvirkning Det er for alle 11 naboboliger inden for én kilometer vurderet, hvor stor den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil være ved boligerne. På grund af vindmøllernes totalhøjde vil de ofte være synlige over nærområdets bevoksning, men bevoksningen kan også dække helt for vindmøllerne. Visuelt vil vindmøllerne være markante og dominerende fra nabobolig 8, Tykskovvej 9, og nabobolig 10, Brandevej

38 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Kort 2.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s vej nde Ty ks ko vv ej Bra Tykskovvej M2 Ny vindmølle med nummer N Nabobolig, der nedlægges 8 Nabobolig med nummer R øn s lun dev ej 20,0 db(a) lavfrekvent 42,0 db(a) 37,0 db(a) 1 kilometer afstandslinje Mål: 1: m 100 m 500 m Kort 2.2 Støjkurverne viser de punkter, hvor støjen fra vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved denne vindhastighed ligger støjbidraget fra vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj vises 8 m/s, hvor kurven har sin største udbredelse. 38

39 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Set fra nabobolig 2, Brandevej 55, og nabobolig 3, Tykskovvej 17, vil én eller begge vindmøller stå markant i synsfeltet. Fra seks naboboliger, nr. 1, 4, 5, 6, 7 og 11 vil bevoksning eller bebyggelse skærme delvist for vindmøllerne. Ved den sidste nabobolig, nr. 9, vil vindmøllerne ikke være synlige. Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til lysstyrken fra ti stearinlys set på en meters afstand, eller en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. Det er ud fra erfaring med eksisterende vindmøller vurderet, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektet. Nabobolig 5, Tykskovvej 11, er den nabobolig, som har den højeste støjpåvirkning. Støjpåvirkningen er på 39,5 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 40,7 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Det er henholdsvis 2,5 og 3,3 db under grænseværdien. Se også kort 2.2. Beregningerne for den lavfrekvente indendørs støj viser, at den ligger mere end 6 db under grænseværdien på 20 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Den højeste belastning ved de to vindhastigheder er nabobolig 5, Tykskovvej 11, og nabobolig 10, Brandevej 58, som begge er udsat for 13,7 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Infralyd Vindmøllerne udsender infralyd, som er lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem. Støjmåling og støjdæmpning Ved ejerens anmeldelse af vindmøllen efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller vil Ikast-Brande Kommune kræve, at der efter idriftsættelse af vindmøllerne bliver foretaget en støjmåling af vindmøllernes kildestøj med efterfølgende beregning af støjen ved naboboligerne. Hvis støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. 39

40 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Kort 2.3 Skyggelinjer vej nde Ty ks ko vv ej Bra Tykskovvej M2 N 8 Ny vindmølle med nummer Nabobolig, der nedlægges Røn nummer Nabobolig med s lun dev ej 0 timer skyggekast / år 5 timer skyggekast / år 10 timer skyggekast / år 1 kilometer afstandslinje 0m m 500 m Mål: 1:15.000

41 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Skyggekast Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end ti timer om året, beregnet som reel skyggetid. Ikast-Brande Kommune kræver i tillæg nummer 18 retningslinje 3 til kommuneplan , at ingen naboer påføres mere end ti timers reel skyggekast om året. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et - eventuelt teoretisk - lodret vindue vendt mod vindmøllen. Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold omfang afhænger af: Hvor solen står på himlen. Om det blæser og hvorfra. Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne. Vindmøllens rotordiameter. Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer. På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for indendørs skyggekast være lavere end værdierne for udendørs skyggekast. VVM-redegørelsen og Miljø-rapporten anlægger den mest restriktive vurdering af skyggekastet ved at beregne udendørs skyggekast og vurdere påvirkning ved naboboliger ud fra denne værdi. Beregnede skyggekastværdier To naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året. Nabobolig 4, Tykskovvej 15, er den mest udsatte nabobolig med et teoretisk udendørs skyggekast på godt 16 timer om året. Med mindre bygherre leverer en beregning, der tager hensyn til bevoksning og bygninger, der skærmer for skyggekast i bolig og på udendørs opholdsareal i umiddelbar nærhed af boligen, og som mere præcist angiver, at skyggekastet ikke overstiger ti 41

42 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport timer om året, vil Ikast-Brande Kommune kræve skyggestop installeret i de nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et pro- se kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal get lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder spredes jævnt i vilkårlige retninger. lige gener. 2.9 Øvrige miljøforhold Luftforurening, klima og miljø Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af en stor reduktion af CO 2 -udledningen fra konventionelle kraftværker. Projektet vil resultere i en reduceret emission på cirka ton pr. år. Reduktionen svarer til ca. 1 af den mængde, Danmark ifølge Kyotoaftalen har forpligtiget sig at spare inden udgangen af Effekten er dog i denne sammenhæng ikke lokal, men nærmere af global karakter. Geologi Vindmøllerne placeres ikke i et værdifuldt geologisk område. Jorden er grovsandet, og der er ikke risiko for okkerforurening i forbindelse med etablering af fundamenter. Risikoen for forurening af grundvand med olie eller andre kemikalier er meget lille. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen af områ- 42

43 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport derne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyreog plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udpeget for at beskytte især fuglelivet og udpegningsgrundlaget er det samme for disse to områdekategorier. Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde. Nærmeste habitatområder ligger cirka 2,5-3 kilometer fra vindmøllerne. Det drejer sig om Harrild Hede og Ulvemosen. Området berøres ikke af projektet. Nationalt beskyttede naturområder I projektområdet er der kun meget få naturområder, der er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Vigtigst er omgivende fredskove, deriblandt Tykskov Krat. Ingen vindmøller berører beskyttede arealer og heller ikke fredskov. Men begge vindmøller placeres inden for skovbyggelinjen, for hvilket kommunen skal dispensere. Alle vindmøller og serviceveje etableres på arealer, der anvendes til traditionel landbrugsproduktion. Vindmøllerne placeres desuden på arealer i omdrift og med god afstand til beskyttede arealer. Omkringliggende skove og plantager berøres ikke af projektet. Fugle og andre dyr i området Mortalitetsraten på grund af kollisioner med vindmøller er som og udgør generelt ikke et væsentligt problem for nogen arter møller og mølleparker slår ingen eller kun meget få dyr ihjel om året, mens uheldigt placerede møller kan forårsage mange dødsfald, hvilket er kendt fra udlandet. Den væsentligste negative effekt af vindmøller for fugle er et muligt tab af et fourageringsområde. Vindmøllerne kan derfor etableres uden at berøre eller beskadige beskyttede biotoper. Biotoperne påvirkes heller ikke negativt under driften. Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere og drive møllerne uden negative konsekvenser for områdets naturlokaliteter. kluderes, at en vindmølle er placeret uhensigsmæssigt tæt på overvejes, at programmere møllen til standsning i særligt kritiske perioder (ultimo juli-ultimo august, svage vinde, om aftenen/natten). Herved kan kollisionsrisikoen reduceres betydeligt, Herudover er det vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få 43

44 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for EU-habitatdirektivets Bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede eller truede arter i området, for eksempel rød- eller gullistede plante- og dyrearter, hvor vindmøllerne bliver placeret. Flora Alle vindmøllerne placeres på agerjord i omdrift, hvor der p.t. traditionelle dyrkningsmetoder. Det vil sige med pløjning og ingen vilde eller fredede plantearter på markerne på møllernes placeringer, og derfor heller ikke arter, som kræver særlig beskyttelse Udtaget areal af landbrugsdrift Omkring vindmøllerne udlægges permanente arbejdsarealer, som sammen med vejene vil udtage i alt cirka 0,8 hektar jord af landbrugsdrift. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes og arealet føres tilbage til landbrugsdrift Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektet ved Tykskov vil ikke medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, - lov nr af 8. november Projektet kan tilføre ekstra ressourcer til Ikast-Brande Kommune, 44

45 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport idet projektet delvist bliver ejet af borgere bosat i kommunen, så kommunale skatteindtægter fra driften af vindmøllerne vil tilfalde kommunen. Endvidere vil der være en beskæftigelsesmæssig gevinst i anlægsfasen Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der udendørs kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for møllerne ved Tykskov bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor kræver kommuneplanen, at naboer ikke udsættes for mere end ti timer skyggekast årligt. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet i april Studiet konkluderer følgende: Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støj- støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 db for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at cirka 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 db, svarer i gennemsnit til ca. 8 % stærkt generede. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. 45

46 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersø- ske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibroakustiske sygdomme og vindmøllesyndromet, uden at der dog er vist en kausal dosisrespons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for møller. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer. Et senere studie i Sverige kommer frem til samme konklusion. Det kan sammenfattende konkluderes, at vindmøllerne har en positiv indvirkning på sundheden i hele samfundet, idet følgevirkninger af forurening og stigende CO 2 -indhold i atmosfæren reduceres Overvågning Miljøtilsynet i Ikast-Brande Kommune skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. I VVM-tilladelsen vil der blandt andet blive stillet betingelse om støjmåling og afværge af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinjer, afstand til naboer og andre forhold. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at kravet om afværge af skyggekast og støjmåling bliver overholdt ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller beregning af skyggekast, hvor eksisterende bygninger og bevoksning indgår i beregningen, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Ikast-Brande Kommune kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen og skyggekastet eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan indgå tilsyn og overvågning af beskyttet natur i anlægsfasen samt 46

47 Bilag 3 - Ikke-teknisk resumé af VVM og miljørapport måling ved idriftsættelse og ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt Opsummering af forslaget I tabel 2.1 er de faktuelle forhold ved forslaget opsummeret. Tabel 2.1 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter Emne Projektforslag Bemærkninger Antal vindmøller 2 Effekt pr. vindmølle (MW) 3,0 Samlet kapacitet (MW) 6,0 Produktion pr år, cirka (1.000 MWh) 17,7 Samlet produktion til møllerne over 20 år (1.000 MWh) 353 Navhøjde (meter) 92,5 Rotordiameter (meter) 113 Totalhøjde maksimum (meter) 149 Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 13 Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s og lavfrekvent Skyggekast max. timer:min. udendørs uden skyggestop 39,5 / 40,7 / 13,7 16:12 De nye vindmøller vil få installeret skyggestop, og skyggekastet vil dermed komme under ti timer reel tid pr. år for alle naboboliger. Alternativt skal bygherren fremvise en dokumenteret beregning, der viser, at bevoksningen hindrer skyggekast. Årlig CO 2 -reduktion ton 4 % af Ikast-Brande Kommunes emission 1. Årlig svovldioxidreduktion 1 ton 1 af Ikast-Brande Kommunes bidrag til svovl-depositionen. Årlig kvælstofoxidreduktion 4 ton 1 af Ikast-Brande Kommunes bidrag til kvælstof-depositionen. Årlig slagge- og aske reduktion 950 ton 0,5 af produktion i Danmark. Påvirkning af grundvand Ingen Risiko for forurening ubetydelig. Påvirkning af Natura 2000-områder Ingen Ingen identificerbare negative effekter. Påvirkning af naturområder Ingen Ingen identificerbare negative effekter, når nødvendige hensyn tages under etablering. Påvirkning af pattedyr Minimal Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter. Påvirkning af fugle Minimal Skøn 0 3 ekstra dødsfald pr. år 2. Ingen effekt på populationsniveau. Minimal fortrængning og tab af fourageringsområde. Påvirkning af flagermus Minimal Skøn 0 3 ekstra dødsfald pr. år 2. Næppe af betydning på populationsniveau. Påvirkning af padder Ingen Vindmøller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres. Påvirkning af planter og insekter Ingen Vindmøller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres. Støjgener Minimal Overholder lovgivningens krav for alle omkringboende, også for lavfrekvent støj. Skyggekast Minimal Overholder kommuneplanens krav for alle omkringboende, idet skyggestop installeres. Visuel påvirkning størrelse Negativ Afhængigt af afstand og øjnene, der ser. Se visualiseringer. Trafikale gener Minimal Øget transport i anlægsfasen. 1 Hver indbyggers emission sættes til 8,5 ton pr. år. 2 Skøn, se kapitel 6 i VVM, vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus. 47

48 Bilag 4- Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen af lokalplan nr. 281 Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm og tillæg nr. 40 Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land Der er ansøgt om to vindmøller på et areal i det åbne land sydvest for Ejstrup-holm. For at projektet kan realiseres er der udarbejdet lokalplan nr. 281 Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm og Tillæg nr. 40 Teknisk anlæg, Tykskov-vej, Det åbne land. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 936, år 2009, skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering af en plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet m.m., når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til blandt andet anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Derfor er der udarbejdet en miljørapport med miljøvurdering af planerne. Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2. Lov om miljøvurdering af planer og programmer siger, at Kommunen skal gøre rede for de bemærkninger, der indkommer i offentlighedsfasen, i en sammen-fattende redegørelse. Redegørelsen skal foreligge ved den endelige, politiske vedtagelse af kommuneplantillægget. Den sammenfattende redegørelse skal efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer 9 gøre rede for: 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljøvurderingen og de bemærkninger, der er indkommet i høringsperioden er taget i betragtning i den endelige plan. 2) Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) Hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger vil blive overvåget ved planens gennemførelse. 1. Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Der er udarbejdet et fælles dokument: Vindmøller sydvest for Ejstrupholm ved Tykskov Krat VVM-redegørelse og miljørapport februar 2013, der omfatter dels en VVM-redegørelse samt en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver: a) Landskabelige forhold, herunder samspil med eksisterende forhold i nær- mellem- og fjernzone, b) Påvirkning af naboer, herunder påvirkning af støj, skyggekast og visuelle gener c) Luftforurening, herunder reducering af CO 2 -udledning d) Påvirkning af geologi og grundvand e) Naturbeskyttelse, herunder forhold til 3-områder, habitatområder og dyreliv i området f) Affald h) Socioøkonomiske forhold 48

49 Bilag 4- Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen i) Påvirkning af sundhed j) Afværgeforanstaltninger og overvågning Miljøhensynet er integreret i planerne gennem en lang række hensyn, der er indarbejdet i dokumenterne: a) Landskabelige forhold Det er vurderet, at opstilling af de to planlagte vindmøller ved Tykskov ikke vil påvirke væsent- Begge vindmøller står inden for skovbyggelinjen ved Tykskov Krat, men på baggrund af visualiseringer fra området er det vurderet, at vindmølleprojektet ikke i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen af skovbrynet. Fra Tykskovvej er det dog vurderet, at vindmøllerne kan opleves som dominerende og store. Tykskov Krat er en del af en udpegning som uforstyrret land skab. Det forventes, at Tykskov Krat udgår af udpegningen i den kommende kommuneplan. Det er vurderet, at oplevelsen af den uforstyrrede Harrild Hede i mindre grad kan blive visuelt generet af vindmøllerne. Det er vurderet, at oplevelsen af byerne i nærzonen og i mel lemzonen ikke påvirkes i væsentlig grad af vindmøllerne. Oplevelsen af Ejstrup Kirke og kirkens omgivelser påvirkes ikke af de to vindmøller, det samme gælder oplevelsen af jorddiget og de to gravhøje i nærheden. Det er vurderet, at de rekreative værdier i tilknytning til Skjern Å, Ejstrup Sø og Hampen Sø ikke bliver påvirket negativt, det samme er vurderet for gå-, cykel- og rideruter i området. Landskabets karakter og skala egner sig erfaringsmæssigt godt til opstilling af store vindmøller. I de mange mindre landskabs rum lige omkring vindmøllerne kan vindmøllerne dog virke store og dominerende. b) Påvirkninger af naboer Afstand land. I forbindelse med projek tets realisering bliver en bolig nedlagt. Dermed vil der ligge 11 boliger inden for en kilometer fra vindmøllerne. Således indgår 11 naboboliger i VVM-redegørelsen og miljørapporten. I Vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vind møller og nærmeste nabobolig nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstan den til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 149 meter skal være 596 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste naboboliger er nabobolig 10, Brandevej 58, og na bobolig 5, Tykskovvej 11, som ligger henholdsvis 597 meter og 598 meter fra nærmeste vindmølle. 49

50 Bilag 4- Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen Visuel påvirkning Det er for alle 11 naboboliger inden for én kilometer vurderet, hvor stor den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil være ved boligerne. På grund af vindmøllernes totalhøjde vil de ofte være synlige over nærområdets bevoksning, men bevoksningen kan også dække helt for vindmøllerne. Visuelt vil vindmøllerne være markante og dominerende fra nabobolig 8, Tykskovvej 9, og nabobolig 10, Brandevej 58. Set fra nabobolig 2, Brandevej 55, og nabobolig 3, Tykskovvej 17, vil én eller begge vindmøller stå markant i synsfeltet. Fra seks naboboliger, nr.1, 4, 5, 6, 7 og 11 vil bevoksning eller bebyggelse skærme delvist for vindmøllerne. Ved den sidste nabobolig, nr. 9, vil vindmøllerne ikke være synlige. Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til en styrke, der svarer til lysstyrken fra ti stearinlys set på en meters afstand, eller en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. Det er ud fra erfaring med eksisterende vindmøller vurderet, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektet. Nabobolig 5, Tykskovvej 11, er den nabobolig, som har den højeste støjpåvirkning. Støjpåvirkningen er på 39,5 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 40,7 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Det er henholdsvis 2,5 og 3,3 db under grænseværdien. Beregningerne for den lavfrekvente indendørs støj viser, at den ligger mere end 6 db under grænseværdien på 20 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Den højeste belastning ved de to vindhastigheder er nabobolig 5, Tykskovvej 11, og nabo bolig 10, Brandevej 58, som begge er udsat for 13,7 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Infralyd Vindmøllerne udsender infralyd, som er lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem. Støjmåling og støjdæmpning Ved ejerens anmeldelse af vindmøllen efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller vil Ikast-Brande Kommune kræve, at der efter idriftsættelse af vindmøllerne bliver foretaget en støjmåling af vindmøllernes kildestøj med efterfølgende beregning af støjen ved naboboligerne. Hvis støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. 50

51 Bilag 4- Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen Skyggekast Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling 51