(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Transkript

1 Den Europæiske Unions Tidende L 360/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1254/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 (2011) og IAS 28 (2011) (EØS-relevant tekst) EUROPA KOMMISSIONEN HAR associerede virksomheder og ukonsoliderede strukturerede enheder. Som følge af disse nye IFRS udsendte IASB også den ændrede IAS 27 og den ændrede IAS 28. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder ( 1 ), særlig artikel 3, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 ( 2 ) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober (3) Med denne forordning godkendes IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, den ændrede IAS 27 og den ændrede IAS 28 såvel som de heraf følgende ændringer af andre standarder og fortolkningsbidrag. Disse standarder og ændringer af eksisterende standarder eller fortolkningsbidrag indeholder et antal henvisninger til IFRS 9, der endnu ikke kan anvendes, eftersom IFRS 9 endnu ikke er blevet vedtaget af Unionen. Derfor bør enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Desuden kan ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning finde anvendelse. (2) Den 12. maj 2011 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) IFRS 10 Koncernregnskaber, IFRS 11 Fælles ordninger, IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder samt den ændrede IAS 27 Separate regnskaber og den ændrede IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. IFRS 10 tjener til at indføre én enkelt konsolideringsmodel, i henhold til hvilken kontrol udgør konsolideringsgrundlaget for alle typer virksomheder. IFRS 10 erstatter IAS 27 Koncernregnskaber og separate regnskaber og SIC-fortolkningsbidrag 12 Konsolidering Særlige virksomheder. IFRS 11 fastlægger principperne for regnskaber udarbejdet af virksomheder, der er part i en fælles ordning, og erstatter IAS 31 Kapitalandele i joint ventures og SIC-13 Fælles kontrollerede virksomheder Ikke-monetære indskud fra venturedeltagere. IFRS 12 kombinerer, udvider og erstatter oplysningskravene for datterselskaber, fælles ordninger, ( 1 ) EFT L 243 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 320 af , s. 1. (4) Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, den ændrede IAS 27 og den ændrede IAS 28 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. (5) Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse

2 L 360/2 Den Europæiske Unions Tidende VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 1. I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer: a) IFRS 10 Koncernregnskaber indsættes som anført i bilaget til denne forordning. f) IAS 1 og IAS 24 ændres i overensstemmelse med IFRS 12 som anført i bilaget til denne forordning. g) Den ændrede IAS 27 Separate regnskaber indsættes som anført i bilaget til denne forordning. h) Den ændrede IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures indsættes som anført i bilaget til denne forordning. b) IFRS 1, IFRS 2, IFRS 3, IFRS 7, IAS 1, IAS 7, IAS 21, IAS 24, IAS 27, IAS 32, IAS 33, IAS 36, IAS 38, IAS 39 og IFRIC-fortolkningsbidrag 5 ændres og SIC-12 affattes i overensstemmelse med IFRS 10 som anført i bilaget til denne forordning. c) IFRS 11 Fælles ordninger indsættes som anført i bilaget til denne forordning. d) IFRS 1, IFRS 2, IFRS 5, IFRS 7, IAS 7, IAS 12, IAS 18, IAS 21, IAS 24, IAS 32, IAS 33, IAS 36, IAS 38, IAS 39, IFRIC 5, IFRIC 9 og IFRIC 16 ændres og IAS 31 og SIC-13 affattes i overensstemmelse med IFRS 11 som anført i bilaget til denne forordning. e) IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder indsættes som anført i bilaget til denne forordning. 2. Enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. 3. Konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning finder ikke anvendelse. Artikel 2 Virksomhederne anvender IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, den ændrede IAS 27, den ændrede IAS 28 og de konsekvensændringer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra (b), (d) og (f), 1) og 2), senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. januar 2014 eller derefter. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december På Kommissionens vegne José Manuel BARROSO Formand

3 Den Europæiske Unions Tidende L 360/3 BILAG INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER IFRS 10 IFRS 11 IFRS 12 IAS 27 IAS 28 IFRS 10 Koncernregnskaber IFRS 11 Fælles ordninger IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder IAS 27 Separate regnskaber IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures "Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for "fair dealing". Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen

4 L 360/4 Den Europæiske Unions Tidende INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD 10 Koncernregnskaber MÅLSÆTNING 1 Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for fremlæggelsen og udarbejdelsen af koncernregnskaber i de tilfælde, hvor en virksomhed har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder. Opfyldelse af målsætningen 2 For at opfylde målsætningen i punkt 1 indeholder denne standard: (a) et krav om, at en virksomhed (modervirksomheden), der har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder (dattervirksomheder), skal fremlægge koncernregnskab, (b) en definition af princippet om kontrol samt en fastlæggelse af, at kontrol udgør grundlaget for konsolidering, (c) en beskrivelse af, hvordan princippet om kontrol skal anvendes til identifikation af, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, og derfor skal konsolidere den pågældende virksomhed, og (d) en fastlæggelse af regnskabskravene i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskab. 3 Denne standard omhandler ikke regnskabskrav i forbindelse med virksomhedssammenslutninger og deres indvirkning på konsolideringen, herunder goodwill opstået ved en virksomhedssammenslutning (jf. IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger). ANVENDELSESOMRÅDE 4 En virksomhed, der optræder som modervirksomhed, skal udarbejde et koncernregnskab. Denne standard finder anvendelse på alle virksomheder, undtagen følgende: (a) en modervirksomhed skal ikke udarbejde koncernregnskab, såfremt alle de nedenstående betingelser er opfyldt: (i) den er en 100 % ejet dattervirksomhed, eller hvis modervirksomheden er en dattervirksomhed, der ejes delvist af en anden virksomhed, og samtlige øvrige ejere, herunder ejere, som ikke på anden vis har stemmeret, er blevet informeret om og ikke har gjort indsigelser imod, at modervirksomheden ikke udarbejder koncernregnskab (ii) selskabets gælds- eller egenkapitalinstrumenter handles ikke på et offentligt marked (en inden- eller udenlandsk fondsbørs eller et OTC-marked, herunder lokale og regionale markeder) (iii) selskabet hverken har indsendt eller er ved at indsende sit årsregnskab til et børstilsyn eller en anden myndighed med henblik på at notere instrumenter af en hvilken som helst kategori på et offentligt marked, og (iv) virksomhedens øverste modervirksomhed eller mellemliggende modervirksomhed fremlægger koncernregnskaber, der er tilgængelige for offentligheden og er i overensstemmelse med regnskabsstandarder. (b) Pensionsordninger eller andre langsigtede personaleydelser, hvor IAS 19 Personaleydelser finder anvendelse. Kontrol 5 Uanset karakteren af investorens deltagelse i en virksomhed (den virksomhed, der er investeret i) skal investoren fastslå, hvorvidt den er en modervirksomhed, ved at vurdere, om den har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. 6 En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse i den virksomhed, der er investeret i. 7 En investor har således bestemmende indflydelse på en investeret virksomhed, hvis, og kun hvis, investoren opfylder alle de nedenstående betingelser: (a) investoren har indflydelse på den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 10-14) (b) investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 15 og 16), og

5 Den Europæiske Unions Tidende L 360/5 (c) investoren har mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 17 og 18). 8 En investor skal tage højde for alle forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i. Investoren skal foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis forholdene og omstændighederne antyder, at der er sket ændringer med hensyn til et eller flere af de tre kontrolelementer, der er anført i afsnit 7 (jf. afsnit B80-B85). 9 To eller flere investorer har fælles bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, når de skal handle i forening for at styre de relevante aktiviteter. Da ingen af disse investorer således kan styre aktiviteterne uden den eller de andres samtykke, er der ikke tale om en investor, der egenhændigt har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. Hver enkelt investor foretager regnskabsmæssig behandling af sine kapitalandele i den virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med de relevante standarder, f.eks. IFRS 11 Fælles ordninger, IAS 28 Investeringer i associerede selskaber og joint ventures eller IFRS 9 Finansielle instrumenter. Indflydelse 10 En investor har indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis investoren har eksisterende rettigheder, som giver investoren den aktuelle mulighed for at styre de relevante aktiviteter, dvs. de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. 11 Rettigheder giver indflydelse. Nogle gange er det ligetil at foretage en vurdering af indflydelsen, f.eks. når indflydelsen på en virksomhed, der er investeret i, direkte og udelukkende er et resultat af de stemmerettigheder, der bliver tildelt gennem egenkapitalinstrumenter såsom aktier og kan vurderes ved at tage stemmerettighederne fra disse aktieposter i betragtning. I andre tilfælde er vurderingen mere kompliceret og kræver, at der tages højde for mere end en enkelt faktor, f.eks. når indflydelse er resultatet af et eller flere kontraktforhold. 12 En investor, der aktuelt har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, har indflydelse, selv om vedkommende endnu ikke har udøvet disse rettigheder. Dokumentation for, at investoren har styret relevante aktiviteter, kan bidrage til at fastslå, hvorvidt investoren har indflydelse, men dokumentation af denne art er ikke i sig selv et afgørende bevis på, at investoren har indflydelse på en investor. 13 Hvis to eller flere investorer hver især har eksisterende rettigheder, der giver dem en ensidig mulighed for at styre forskellige, relevante aktiviteter, har den investor, som aktuelt har mulighed for at styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på afkastet i den virksomhed, der er investeret i, indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. 14 En investor kan også have indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis andre virksomheder har eksisterende rettigheder, der aktuelt giver dem mulighed for at deltage i styringen af de relevante aktiviteter, f.eks. hvis en anden virksomhed har betydelig indflydelse. En investor, der udelukkende har beskyttelsesrettigheder, har ikke indflydelse på en virksomhed, der er investeret i (jf. B26-B28), og har som følge heraf ikke bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. Afkast 15 En investor er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, hvis investorens afkast fra deltagelsen kan variere i overensstemmelse med de resultater, som den virksomhed, der er investeret i, frembringer. Investorens afkast kan være udelukkende positive, udelukkende negative eller udelukkende positive og negative. 16 Selv om kun en investor kan have bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, kan en eller flere investorer dele afkastet fra en virksomhed, der er investeret i. Indehavere af minoritetsinteresser kan eksempelvis dele fortjenesten eller udbyttet fra en virksomhed, der er investeret i. Sammenhæng mellem indflydelse og afkast 17 En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis investoren ikke blot har indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, men også har mulighed for at bruge sin indflydelse til at påvirke investorens afkast fra deltagelsen i den virksomhed, der er investeret i. 18 En investor med beslutningstagningsrettigheder skal således fastslå, om han er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget. En investor, der er befuldmægtiget i henhold til afsnit B58-B72, har ikke bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, ved at udøve de beslutningstagningsrettigheder, der er overdraget til ham. REGNSKABSKRAV 19 Modervirksomheder skal udarbejde koncernregnskaber ved anvendelse af ensartet regnskabspraksis for ensartede transaktioner og andre begivenheder under samme omstændigheder. 20 Konsolideringen af en virksomhed, der er investeret i, skal påbegyndes fra den dato, hvor investoren får bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og ophøre, hvis investoren mister den bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

6 L 360/6 Den Europæiske Unions Tidende Afsnit B86-B93 indeholder en vejledning til udarbejdelse af koncernregnskaber. Minoritetsinteresser 22 En modervirksomhed skal præsentere minoritetsinteresser i den konsoliderede opgørelse af finansiel stilling separat fra modervirksomhedens ejeres andel af egenkapitalen. 23 Ændringer i en modervirksomheds ejerandel i en dattervirksomhed, der ikke medfører tab af den bestemmende indflydelse, er egenkapitaltransaktioner (dvs. transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere). 24 Afsnit B94-B96 indeholder en vejledning til regnskabsførelse af minoritetsinteresser i koncernregnskaber. Tab af bestemmende indflydelse 25 Hvis en modervirksomhed mister sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal den: (a) ophøre med at indregne den tidligere dattervirksomheds aktiver og passiver i den konsoliderede opgørelse af finansiel stilling. (b) indregne enhver investering, der er bevaret i den tidligere dattervirksomhed, til dagsværdien i tilfælde af tab af den bestemmende indflydelse, og efterfølgende regnskabsmæssigt behandle denne investering og ethvert beløb, der skyldes til eller er skyldigt fra den tidligere dattervirksomhed, i overensstemmelse med den eller de relevante standarder. Denne dagsværdi skal betragtes som dagsværdien ved første indregning af et finansielt aktiv i overensstemmelse med IFRS 9 eller, hvis dette er relevant, kostprisen ved første indregning af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture. (c) indregne den fortjeneste eller det tab, der er forbundet med det tab af bestemmende indflydelse, som vedrører den tidligere bestemmende indflydelse. 26 Afsnit B97-B99 indeholder en vejledning om regnskabsførelse af tab af bestemmende indflydelse. Appendiks A Dette appendiks er en integreret del af standarden. koncernregnskab bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i beslutningstager koncern minoritetsinteresse modervirksomhed beføjelse beskyttelsesrettig-heder relevante aktiviteter Definition af begreber Regnskabet for en koncern, hvori modervirksomhedens og dens dattervirksomheders aktiver, passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme er præsenteret som for en enkelt økonomisk enhed. En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. En virksomhed med beslutningstagningsrettigheder, der enten er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget for andre parter. En modervirksomhed og dens dattervirksomheder. Kapitalandel i en dattervirksomhed, der ikke direkte eller indirekte kan henføres til en modervirksomhed. En virksomhed, der har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder. Eksisterende rettigheder, som giver aktuel mulighed for at styre relevante aktiviteter. Rettigheder, der er beregnet til at beskytte rettighedsindehaverens interesser uden at give denne part beføjelser med hensyn til den virksomhed, som disse rettigheder vedrører. I forbindelse med denne standard er relevante aktiviteter de aktiviteter hos den virksomhed, der er investeret i, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den virksomhed, der er investeret i. Retten til at fratage beslutningstageren dennes beslutningstagningsbeføjelser. fjernelsesret dattervirksomhed En virksomhed, hvorpå en anden virksomhed har bestemmende indflydelse. Nedenstående begreber er defineret i IFRS 11, IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, IAS 28 (som ændret i 2011) eller IAS 24 Oplysning om nærtstående parter og anvendes i denne standard med den betydning, der er angivet i disse IFRS-standarder:

7 Den Europæiske Unions Tidende L 360/7 associeret virksomhed kapitalandel i en anden virksomhed joint venture nøglepersoner i ledelsen nærtstående part betydelig indflydelse Appendiks B Anvendelsesvejledning Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 1-26 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. B1 Eksemplerne i dette appendiks er en fremstilling af hypotetiske situationer. Selv om nogle aspekter i eksemplerne kan forekomme i virkelige situationer, vil alle faktiske omstændigheder og forhold i en nærmere bestemt virkelig situation skulle vurderes ved anvendelsen af IFRS 10. VURDERING AF KONTROL B2 Med henblik på at fastslå, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal denne investor vurdere, om alle følgende betingelser er opfyldt: (a) beføjelse over den virksomhed, der er investeret i (b) eksponering over for eller ret til variabelt afkast for sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og (c) mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. B3 Følgende faktorer kan bidrage til besvarelsen af dette spørgsmål, hvis de tages i betragtning: (a) formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8) (b) de relevante aktiviteter, og hvordan beslutningerne om disse aktiviteter tages (jf. afsnit B11-B13) (c) hvorvidt investorens rettigheder giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter (jf. afsnit B14-B54) (d) hvorvidt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B55-B57), og (e) hvorvidt investoren har mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B58-B72). B4 I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal en investor tage højde for sin forbindelse til andre parter (jf. afsnit B73-B75). Formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i B5 B6 I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal investoren tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, med henblik på en kortlægning af de relevante aktiviteter, hvordan beslutningerne vedrørende de relevante aktiviteter tages, hvem der aktuelt har mulighed for at styre disse aktiviteter, og hvem der modtager afkast fra disse aktiviteter. Når der tages højde for formålet med og opbygningen af en virksomhed, der er investeret i, kan det fremstå tydeligt, at en virksomhed, der er investeret i, kontrolleres ved hjælp af kapitalandelsinstrumenter, der giver indehaveren heraf en forholdsmæssig stemmeret, f.eks. ordinære aktier i den virksomhed, der er investeret i. I dette tilfælde, og såfremt der ikke er tale om supplerende ordninger, der ændrer beslutningstagningen, fokuseres der i vurderingen af den bestemmende indflydelse på, hvilken part, om nogen, der er i besiddelse af tilstrækkelige stemmerettigheder til at kunne bestemme drifts- og finanspolitikken i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B34-B50). I de mest enkle tilfælde har den investor, der er i besiddelse af flertallet af disse stemmerettigheder, uden at der foreligger andre faktorer, bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

8 L 360/8 Den Europæiske Unions Tidende B7 I mere komplicerede tilfælde kan det være nødvendigt at tage højde for nogle eller alle de øvrige faktorer i afsnit B3 for at fastslå, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse over en virksomhed, der er investeret i. B8 En virksomhed, der er investeret i, kan være opbygget således, at stemmerettighederne ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, f.eks. hvis stemmerettighederne udelukkende vedrører administrative opgaver, og de relevante aktiviteter styres i henhold til kontraktlige aftaler. I disse tilfælde skal investorens vurdering af formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, også omfatte en overvejelse af de risici, som den virksomhed, der er investeret i, er opbygget med henblik på at påtage sig, de risici, som det var meningen, at den virksomhed, der er investeret i, skulle overdrage til de parter, der deltager i den virksomhed, der er investeret i, og hvorvidt investoren er udsat for nogle eller samtlige disse risici. En vurdering af risiciene omfatter ikke blot risikoen for fald eller nedgang, men også potentielle risici for stigninger. Beføjelse B9 For at have beføjelse over en virksomhed, der er investeret i, skal en investor have eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Med henblik på at vurdere disse beføjelser tages kun materielle rettigheder og rettigheder, der ikke omfatter beskyttelsesrettigheder, i betragtning (jf. afsnit B22-B28). B10 Vurderingen af, om en investor har beføjelser, afhænger af de relevante aktiviteter, den måde, hvorpå beslutningerne vedrørende de relevante aktiviteter tages, og de rettigheder, som investoren og andre parter har i forhold til den virksomhed, der er investeret i. Relevante aktiviteter og styring af relevante aktiviteter B11 Det gælder for mange virksomheder, der er investeret i, at en lang række drifts- og finansieringsaktiviteter påvirker deres afkast i betydelig grad. Eksempler på aktiviteter, der afhængig af omstændighederne, kan være relevante aktiviteter, omfatter, men er ikke begrænset til: (a) salg og køb af varer eller tjenesteydelser (b) forvaltning af finansielle aktiver i deres levetid (herunder ved misligholdelse) (c) udvælgelse, anskaffelse eller salg af aktiver (d) forskning i og udvikling af nye produkter eller processer, og (e) valg af finansieringsstruktur eller tilvejebringelse af finansiering. B12 Eksempler på beslutninger om relevante aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til: (a) udarbejdelse af drifts- og kapitalbeslutninger i den virksomhed, der er investeret i, herunder budgetter, og (b) udpegning og aflønning af nøglepersoner i ledelsen eller tjenesteudbydere i en virksomhed, der er investeret i og opsigelse af disse tjenesteydelser eller ansættelser. B13 I nogle situationer kan aktiviteter både før og efter, at en nærmere bestemt række omstændigheder eller begivenheder indtræffer, være relevante aktiviteter. Når to eller flere investorer har aktuel mulighed for at styre relevante aktiviteter, og disse aktiviteter gennemføres på forskellige tidspunkter, skal investorerne fastslå, hvilken investor der kan styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på dette afkast i overensstemmelse med behandlingen af konkurrerende beslutningstagningsrettigheder (jf. afsnit 13). Investorerne skal med tiden foretage en fornyet vurdering, hvis der sker en ændring i relevante faktiske forhold eller omstændigheder. E k s e m p l e r p å a n v e n d e l s e Eksempel 1 To investorer etablerer en virksomhed, der bliver investeret i, med henblik på at udvikle og markedsføre et lægemiddel. En investor er ansvarlig for udviklingen og for indhentningen af den administrative godkendelse af lægemidlet, og dette ansvar indebærer, at kun denne investor har mulighed for at træffe enhver beslutning vedrørende udviklingen af produktet og indhentningen af den administrative godkendelse. Når myndighederne har godkendt produktet, vil den anden investor fremstille og markedsføre produktet, og kun denne investor har mulighed for at træffe enhver beslutning om fremstillingen og markedsføringen af projektet. Hvis alle aktiviteterne, dvs. udviklingen og indhentningen af den administrative godkendelse samt fremstillingen og markedsføringen af lægemidlet, er relevante aktiviteter, er det nødvendigt, at hver enkelt investor fastslår, hvorvidt den har mulighed for at styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Det er således nødvendigt, at hver enkelt investor vurderer, hvorvidt udviklingen og indhentningen af den administrative godkendelse eller fremstillingen og markedsføringen af lægemidlet er den aktivitet der har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og hvorvidt den pågældende investor har mulighed for at styre denne aktivitet. Ved vurderingen af, hvilken investor der har beføjelsen, foretager investorerne en vurdering af: (a) formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i,

9 Den Europæiske Unions Tidende L 360/9 (b) de faktorer, der er afgørende for fortjenesten og omsætningen i og værdien af den virksomhed, der er investeret i, samt værdien af lægemidlet, (c) indvirkningen på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, som følge af den enkelte investors beslutningstagningsbeføjelser med hensyn til faktorerne i (b), og (d) investorernes eksponering over for variabilitet i afkast. I dette særlige eksempel ville investorerne ligeledes overveje: (e) den usikkerhed og den indsats, der er forbundet med indhentningen af den administrative godkendelse (idet der tages højde for investorens positive erfaringer med at udvikle og indhente administrative godkendelser af lægemidler), og (f) hvilken investor der har den bestemmende indflydelse på lægemidlet, når udviklingsfasen er afsluttet med et positivt resultat. Eksempel 2 Et investeringsselskab (den virksomhed, der er investeret i) etableres og finansieres med et gældsbevis, der indehaves af investoren (gældsinvestoren) og egenkapitalinstrumenter, der indehaves af en række andre investorer. Egenkapitaltranchen udformes med henblik på absorbering af de første tab og modtagelse af ethvert overskydende afkast fra den virksomhed, der er investeret i. Et af investeringsselskaberne, der ejer 30 % af aktierne, er også formueforvalter. Den virksomhed, der er investeret i, bruger indtægterne til at købe en beholdning af finansielle aktiver, hvorved den virksomhed, der er investeret i, bliver udsat for den kreditrisiko, der er forbundet med en eventuelt manglende betaling af hovedstol og renter i forbindelse med disse aktiver. Transaktionen markedsføres over for gældsinvestoren som en investering, hvor der er minimal sandsynlighed for at blive udsat for den kreditrisiko, der er forbundet med den eventuelle manglende betaling af aktiverne i porteføljen som følge af disse aktivers karakter og som følge af, at egenkapitaltranchen er udformet således, at de første tab, som den virksomhed, der er investeret i, bliver absorberet. Afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, påvirkes i væsentlig grad af forvaltningen af den aktivportefølje, som ejes af den virksomhed, der er investeret i, og som omfatter beslutninger om udvælgelse, anskaffelse og afståelse af aktiverne inden for rammerne af retningslinjerne for porteføljen samt forvaltningen i tilfælde af misligholdelse af et eller flere af porteføljeaktiverne. Alle disse aktiviteter forvaltes af formueforvalteren, indtil misligholdelsen når op på en nærmere bestemt andel af porteføljeværdien (dvs. hvor værdien af porteføljen har nået et niveau, hvor den egenkapitaltranche, som ejes af den virksomhed, der er investeret i, er blevet spist op). Fra dette tidspunkt forvalter en tredjepartsadministrator aktiverne i overensstemmelse med gældsinvestorens instrukser. Forvaltningen af den aktivportefølje, der ejes af den virksomhed, der er investeret i, er den relevante aktivitet i den virksomhed, der er investeret i. Formueforvalteren har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, indtil de misligholdte aktiver når op på den nærmere angivne andel af porteføljeværdien, og gældsinvestoren har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, når værdien af de misligholdte aktiver overstiger denne nærmere angivne andel af porteføljeværdien. Formueforvalteren og gældsinvestoren er begge nødt til at fastslå, hvorvidt det er muligt for dem at styre de aktiviteter, som har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og denne vurdering omfatter overvejelser om formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, samt parternes individuelle eksponering for variabilitet i afkast. Rettigheder, der er giver en investor indflydelse på en virksomhed, der er investeret i B14 Rettigheder giver indflydelse. For at få indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal en investor have eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. De rettigheder, der kan give en investor indflydelse, kan variere mellem de virksomheder, der er investeret i. B15 Eksempler på rettigheder, der enten sammen eller hver for sig kan give en investor indflydelse, omfatter, men er ikke begrænset til: (a) rettigheder i form af stemmerettigheder (eller potentielle stemmerettigheder) vedrørende en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B34-B50) (b) rettigheder til at udpege, genoverdrage eller afsætte medlemmer af nøglepersonale i ledelsen i en virksomhed, der er investeret i, og som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter (c) rettigheder til at udpege eller afsætte en anden enhed, der styrer de relevante aktiviteter (d) rettigheder til at styre den virksomhed, der er investeret i, således at denne deltager i eller nedlægger veto mod enhver ændring af transaktioner til fordel for investoren, og (e) øvrige rettigheder (f.eks. beslutningstagningsrettigheder, der er nærmere angivet i en forvaltningsaftale), og som giver rettighedsindehaveren mulighed for at styre de relevante aktiviteter. B16 Generelt forholder det sig sådan, at når en virksomhed, der er investeret i, har en lang række drifts- og finansieringsaktiviteter, der har væsentlig indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og hvis der løbende er behov for beslutningstagning om materielle emner i forbindelse med disse aktiviteter, vil det være stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder, enten alene eller i kombination med andre ordninger, som giver en investor indflydelse. B17 Hvis stemmerettigheder ikke kan indvirke i væsentlig grad på afkastet i en virksomhed, der er investeret i, hvis stemmerettighederne eksempelvis udelukkende vedrører administrative opgaver, og aftaleforhold er afgørende for styringen af de relevante aktiviteter, er investoren nødt til at vurdere disse aftaleforhold for at fastslå, om han har

10 L 360/10 Den Europæiske Unions Tidende tilstrækkelige rettigheder til at få beføjelser over den virksomhed, der er investeret i. Med henblik på at fastslå, om en investor har rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham beføjelser, skal investoren tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8) og kravene i afsnit B51-B54 sammenholdt med afsnit B18-B20. B18 Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at fastslå, om en investor har tilstrækkelige rettigheder til at få beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. For at gøre det muligt at foretage en vurdering af indflydelsen skal investoren i disse tilfælde tage højde for dokumentation for, om han har praktisk mulighed for alene at styre de relevante aktiviteter. Hvis der foretages en betragtning af nedenstående aspekter, der ikke er udtømmende, sammen med en vurdering af investorens rettigheder og indikatorerne i afsnit B19 og B20, kan resultatet heraf godtgøre, at investorens rettigheder er tilstrækkelige til, at investoren har beføjelser over den virksomhed, der er investeret i: (a) Investoren kan uden aftaleretlige beføjelser i denne henseende udpege eller godkende nøglepersoner i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter. (b) Investoren kan, uden at have aftaleretlige beføjelser i denne henseende, styre den virksomhed, der er investeret i, således at denne deltager i eller nedlægger veto mod enhver ændring i væsentlige transaktioner til fordel for investoren. (c) Investoren kan indtage en fremtrædende position i enten udvælgelsesprocessen med henblik på valg af medlemmer af ledelsesorganet i den virksomhed, der er investeret i, eller med henblik på indsamling af fuldmagter fra andre indehavere af stemmerettigheder. (d) Nøglepersonerne i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, er parter, der har tilknytning til investoren (f.eks. er den administrerende direktør i den virksomhed, der er investeret i, og den administrerende direktør i investorens virksomhed en og samme person). (e) Hovedparten af medlemmerne af ledelsesorganet i den virksomhed, der er investeret i, er parter med tilknytning til investoren. B19 I nogle tilfælde vil der være tegn på, at investoren har særlige forbindelser med den virksomhed, der er investeret i, hvilket peger i retning af, at investoren har mere end en passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i. Tilstedeværelsen af en enkelt indikator eller af en bestemt kombination af indikatorer er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kravet om beføjelser er opfyldt. En mere end passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i, kan imidlertid tyde på, at investoren har andre relaterede rettigheder, der er tilstrækkelige til, at han har beføjelser, som er et bevis på eksisterende beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. Eksempelvis er nedenstående et tegn på, at investoren har en mere end passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i, og kan i kombination med andre rettigheder indikere, at investoren har indflydelse: (a) Nøglepersoner i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, og som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, er nuværende eller tidligere medarbejdere hos investoren. (b) Driften af den virksomhed, der er investeret i, afhænger af investoren, f.eks. i følgende situationer: (i) Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af, at investoren finansierer en væsentlig del af driften. (ii) Investoren står som garant for en væsentlig del af de forpligtelser, som den virksomhed, der er investeret i, har påtaget sig. (iii) Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af investoren i forbindelse med tjenesteydelser af afgørende betydning, teknologi, materialer eller råvarer. (iv) Investoren ejer aktiver, såsom licenser eller varemærker, der er af afgørende betydning for driften af den virksomhed, der er investeret i. (v) Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af investoren med hensyn til nøglepersoner i ledelsen, f.eks. i tilfælde, hvor investorens personale har specialviden om driften af den virksomhed, der er investeret i. (c) En væsentlig del af aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, udføres enten med deltagelse af eller på vegne af investoren. (d) Investorens eksponering over for eller ret til afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, er uforholdsmæssigt større end investorens stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor en investor er berettiget til eller eksponeret over for mere end halvdelen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, men ejer mindre end halvdelen af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. B20 Jo større investorens eksponering over for eller ret til variabilitet i afkastet fra sin deltagelse i en virksomhed, der er investeret i, jo større er investorens incitament til at erhverve rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham beføjelser. En stor eksponering over for variabilitet i afkastet er således en indikator for, at investoren kan have indflydelse. Omfanget af investorens eksponering er imidlertid i sig selv ikke afgørende for, om en investor har beføjelse over den virksomhed, der er investeret i.

11 Den Europæiske Unions Tidende L 360/11 B21 Hvis der foretages en samlet vurdering af de faktorer, der er beskrevet i afsnit B18, og de indikatorer, der er beskrevet i afsnit B19 og B20, samt en investors rettigheder, bør der lægges større vægt på den dokumentation for beføjelser, der er beskrevet i afsnit B18. Materielle rettigheder B22 En investor skal ved vurderingen af, hvorvidt han har indflydelse, udelukkende tage højde for materielle rettigheder (der ejes af den pågældende investor og andre) vedrørende en virksomhed, der er investeret i. For at en rettighed kan anses for at være materiel skal indehaveren have praktisk mulighed for at udøve denne rettighed. B23 Bestemmelsen af, hvorvidt rettigheder er af materiel karakter, forudsætter en bedømmelse, hvori der skal tages højde for alle faktiske forhold og omstændigheder. De faktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med denne vurdering, omfatter, men er ikke begrænset til følgende: (a) Hvorvidt der er (økonomiske eller andre) hindringer for, at indehaveren (eller indehaverne) udøver disse rettigheder. Eksempler på disse hindringer omfatter, men er ikke begrænset til: (i) økonomiske sanktioner og incitamenter, der vil hindre indehaveren i (eller afskrække ham fra) at udøve sine rettigheder. (ii) en udøvelses- eller konverteringskurs, der udgør en økonomisk hindring, som vil hindre indehaveren i (eller afskrække ham fra) at udøve sine rettigheder. (iii) vilkår og betingelser, der gør en udøvelse af rettighederne usandsynlige, f.eks. betingelser, der omfatter strenge grænser for, hvornår rettighederne kan udøves. (iv) manglen på en udtrykkelig, rimelig mekanisme i stiftelsesdokumenterne for en virksomhed, der er investeret i, eller i gældende lovgivning eller forskrifter, som tillader indehaveren at udøve sine rettigheder. (v) rettighedsindehaverens manglende mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udøve de pågældende rettigheder. (vi) driftsmæssige hindringer eller incitamenter, der hindrer indehaveren i (eller afholder ham fra) at udøve sine rettigheder (f.eks. den manglende tilstedeværelse af andre forvaltere, der er villige til eller i stand til at levere specialiserede tjenesteydelser eller formidle de tjenesteydelser og påtage sig andre interesser, der påhviler den nuværende forvalter). (vii) juridiske eller lovmæssige krav, der hindrer indehaveren i at udøve sine rettigheder (f.eks. hvis der er forbud mod, at en udenlandsk investor udøver sine rettigheder). (b) Hvis udøvelsen af rettigheder forudsætter samtykke fra mere end en part, eller hvis rettighederne indehaves af mere end en part, uanset om der er en mekanisme, der giver disse parter praktisk mulighed for at udøve deres rettigheder i fællesskab, hvis de måtte vælge at gøre dette. Den manglende tilstedeværelse af mekanismer af denne karakter er et tegn på, at rettighederne muligvis ikke er materielle. Jo flere parter, der kræves samtykke fra med henblik på udøvelsen af rettighederne, jo mindre er sandsynligheden for, at disse rettigheder er materielle. En bestyrelse, hvis medlemmer er uafhængige af beslutningstageren, kan imidlertid fungere som et forum, hvor adskillige investorer kan handle i fællesskab om at udøve deres rettigheder. Derfor er det mere sandsynligt, at en fjernelsesret, som kan udøves af en uafhængig bestyrelse, er af materiel karakter, end hvis disse rettigheder kunne udøves individuelt af et stort antal investorer. (c) Hvorvidt den eller de parter, der er rettighedsindehavere, vil drage fordel af udøvelsen af disse rettigheder. Eksempelvis skal indehaveren af potentielle stemmerettigheder i en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B47-B50), overveje udøvelses- eller konverteringskursen vedrørende instrumentet. Det er mere sandsynligt, at vilkårene og betingelserne for potentielle stemmerettigheder er materielle, hvis instrumentet er penge, eller hvis investoren vil drage fordel af andre årsager (f.eks. ved at opnå synergieffekter mellem investoren og den virksomhed, der er investeret i) som følge af udøvelsen eller konverteringen af instrumentet. B24 For at rettigheder kan anses for at være af materiel karakter skal de også kunne udøves, hvis det er nødvendigt at træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter. Almindeligvis forholder det sig sådan, at rettigheder, for at kunne betragtes som værende materielle, skal kunne udøves umiddelbart. Imidlertid kan rettigheder nogle gange være materielle, selv om de ikke kan udøves umiddelbart. E k s e m p l e r p å a n v e n d e l s e Eksempel 3 Den virksomhed, der er investeret i, afholder en årlig generalforsamling, hvor beslutninger om styring af de relevante aktiviteter træffes. Den næste ordinære generalforsamling er om otte måneder. De aktionærer, der alene eller i fællesskab besidder mindst 5 % af stemmerettighederne, kan imidlertid indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at ændre de nuværende politikker vedrørende de relevante aktiviteter, men kravet om underretning af de øvrige aktionærer betyder, at denne generalforsamling ikke kan afholdes før om tidligst 30 dage. Politikker vedrørende de relevante aktiviteter kan kun ændres på ekstraordinære eller ordinære generalforsamlinger. Dette omfatter godkendelse af væsentlige salg af aktiver samt gennemførelse eller afvikling af væsentlige investeringer.

12 L 360/12 Den Europæiske Unions Tidende Den ovenstående model finder anvendelse på nedenstående eksempel 3A-3D. Alle eksemplerne behandles særskilt. Eksempel 3A En investor har majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Investorens stemmerettigheder er materielle, da investoren kan træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter, når det er nødvendigt at træffe sådanne beslutninger. Det forhold, at der går 30 dage, inden investoren kan udøve sine stemmerettigheder, ændrer ikke på, at investoren har umiddelbar mulighed for at styre de relevante aktiviteter fra det tidspunkt, hvor investoren køber aktieposten. Eksempel 3B En investor er part i en terminsforretning, der omhandler køb af aktiemajoriteten i den virksomhed, der er investeret i. Terminsforretningens afregningsdato er om 25 dage. De nuværende aktionærer kan ikke ændre de gældende politikker vedrørende de relevante aktiviteter, da der ikke kan afholdes en ekstraordinær generalforsamling før om tidligst 30 dage, og på dette tidspunkt vil terminsforretningen være afregnet. Investorens rettigheder svarer således grundlæggende til dem, der indehaves af majoritetsaktionæren i ovenstående eksempel 3A (dvs. den investor, der er indehaver af terminsforretningen, kan træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter, når disse beslutninger skal træffes). Investorens terminsforretning er en materiel rettighed, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, også inden afregningen af terminsforretningen. Eksempel 3C En investor har en materiel option til majoriteten af aktier i den virksomhed, der er investeret i, og denne forkøbsret løber i 25 dage, og optionen er dybt i pengene. Man ville nå frem til samme konklusion som i eksempel 3B. Eksempel 3D En investor er part i en terminsforretning, der omhandler køb af aktiemajoriteten i den virksomhed, der er investeret i, mens der ikke er andre relaterede rettigheder med hensyn til den virksomhed, der er investeret i. Terminsforretningens afregningsdato er om seks måneder. I modsætning til de ovenstående eksempler har investoren ikke aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. De nuværende aktionærer har aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, da de kan ændre de nuværende politikker vedrørende de relevante aktiviteter inden terminsforretningens afregningsdato. B25 Materielle rettigheder, der kan udøves af andre parter, kan hindre en investor i at have bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og som disse rettigheder vedrører. Disse materielle rettigheder forudsætter ikke, at indehaverne har mulighed for at tage initiativet til beslutninger. I det omfang at disse rettigheder ikke er udelukkende beskyttelsesrettigheder (jf. afsnit B26-B28), kan andre parters materielle rettigheder hindre investoren i at have bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og dette gælder også, hvis rettighederne kun giver indehaverne aktuel mulighed for at godkende eller forkaste beslutninger, der vedrører de relevante aktiviteter. Beskyttelsesrettigheder B26 Ved vurderingen af, hvorvidt rettigheder giver en investor beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, skal investoren vurdere, hvorvidt hans rettigheder og andres rettigheder er beskyttelsesrettigheder. Beskyttelsesrettigheder omhandler grundlæggende ændringer af aktiviteterne i en virksomhed, der er investeret i, eller finder anvendelse under ekstraordinære omstændigheder. Ikke alle rettigheder, der finder anvendelse under ekstraordinære omstændigheder, eller som er betinget af begivenheder, er beskyttelsesrettigheder (jf. afsnit B13 og B53). B27 Da formålet med beskyttelsesrettigheder er at beskytte deres indehavers interesser, uden at give denne beføjelser over den virksomhed, der er investeret i, og som disse rettigheder vedrører, kan en investor, der udelukkende har beskyttelsesrettigheder, ikke have beføjelser eller hindre andre parter i at have beføjelser over en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 14). B28 Eksempler på beskyttelsesrettigheder omfatter, men er ikke begrænset til: (a) en långivers ret til at hindre en låntager i at udøve aktiviteter, der i væsentlig grad kan ændre låntagerens kreditrisiko til skade for långiveren. (b) den ret, som en part, der har en minoritetsinteresse i en virksomhed, der er investeret i, har til at godkende kapitaludgifter, der er større end påkrævet i den almindelige forretningsgang, eller til at godkende udstedelsen af egenkapital- eller gældsinstrumenter. (c) en långivers ret til at beslaglægge en låntagers aktiver, hvis låntageren ikke opfylder konkrete betingelser for tilbagebetalingen af lånet. Franchisevirksomheder B29 En franchiseaftale, hvori den virksomhed, der er investeret i, er franchisetager, giver ofte franchisegiveren rettigheder, der har til formål at beskytte franchisemærket. Franchiseaftaler giver typisk franchisegivere nogle beslutningstagningsrettigheder med hensyn til franchisetagerens drift.

13 Den Europæiske Unions Tidende L 360/13 B30 Generelt begrænser franchisegiverens rettigheder ikke andre parter end franchisegiverens mulighed for at træffe beslutninger, der har en væsentlig indvirkning på franchisetagerens afkast. Franchisegiverens rettigheder i franchiseaftaler giver heller ikke nødvendigvis franchisegiveren aktuel mulighed for at styre de aktiviteter, der påvirker franchisetagerens afkast i væsentlig grad. B31 Det er nødvendigt at skelne mellem at have aktuel mulighed for at træffe beslutninger, der i væsentlig grad påvirker franchisetagerens afkast, og at have mulighed for at træffe beslutninger, der beskytter franchisemærket. Franchisegiveren har ikke beføjelser over franchisetageren, hvis andre parter har eksisterende rettigheder, der giver dem aktuel mulighed for at styre franchisetagerens relevante aktiviteter. B32 Franchisetageren har ved indgåelsen af franchiseaftalen truffet en ensidig beslutning om at drive sin virksomhed i overensstemmelse med vilkårene i franchiseaftalen, men for egen regning. B33 Den bestemmende indflydelse på grundlæggende beslutninger, f.eks. franchisetagerens juridiske form samt finansieringsstruktur, kan bestemmes af andre parter end franchisegiveren og kan påvirke franchisetagerens afkast i væsentlig grad. Jo lavere franchisegiverens økonomiske støtte er, og jo lavere franchisegiverens eksponering over for variabilitet i afkastet fra franchisetageren er, jo mere sandsynligt er det, at franchisegiveren kun har beskyttelsesrettigheder. Stemmerettigheder B34 En investor har ofte aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter gennem stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder. En investor skal tage højde for kravene i denne del (afsnit B35-B50), hvis de relevante aktiviteter i en virksomhed, der er investeret i, bliver styret ved hjælp af stemmerettigheder. Indflydelse med en majoritet af stemmerettighederne B35 En investor, der er i besiddelse af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, har indflydelse i de nedenstående situationer, medmindre afsnit B36 eller afsnit B37 finder anvendelse: (a) de relevante aktiviteter bliver styret ved hjælp af en stemme afgivet af indehaveren af majoriteten af stemmerettighederne, eller (b) et flertal af medlemmerne af det ledelsesorgan, der styrer de relevante aktiviteter, bliver udpeget ved hjælp af en stemme afgivet af indehaveren af majoriteten af stemmerettighederne. Majoritet af stemmerettigheder, men ingen indflydelse B36 For at en investor, der er indehaver af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, kan have indflydelse over en virksomhed, der er investeret i, skal denne investors stemmerettigheder være materielle i overensstemmelse med afsnit B22-B25 og give investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, hvilket ofte vil være i form af fastlæggelse af drifts- og finansieringspolitikker. Hvis en anden virksomhed har eksisterende rettigheder, der giver denne virksomhed ret til at styre de relevante aktiviteter, og denne virksomhed ikke er investorens befuldmægtigede, har investoren ikke indflydelse over den virksomhed, der er investeret i. B37 En investor har ikke indflydelse over en virksomhed, der er investeret i, selv om denne investor er i besiddelse af majoriteten af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, hvis disse stemmerettigheder ikke er materielle. En investor, der er i besiddelse af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, kan eksempelvis ikke have indflydelse, hvis de relevante aktiviteter er underlagt styring fra staten, retsvæsenet, administratorer, midlertidige bobestyrere, kuratorer eller tilsynsmyndigheder. Indflydelse uden en majoritet af stemmerettighederne B38 En investor kan have også indflydelse, hvis han besidder mindre end majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. En investor kan have indflydelse med mindre end majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, i henhold til f.eks.: (a) en aftale mellem investoren og andre stemmeberettigede (jf. afsnit B39) (b) rettigheder, der hidrører fra andre aftaler (jf. afsnit B40) (c) investorens stemmerettigheder (jf. afsnit B41-B45) (d) potentielle stemmerettigheder (jf. afsnit B47-B50), eller (e) en kombination af (a)-(d).