FJO.:DENS PADII LR. En del mennesker tror, at en "lavfra" er sådan en almindelig fra, der hopper omkring i det visne Isv i skovbunden.
|
|
- Ejnar Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FJO.:DENS PADII LR En del mennesker tror, at en "lavfra" er sådan en almindelig fra, der hopper omkring i det visne Isv i skovbunden. Det er helt forkert. Lavfraen er en lille fr0, der kan klatre, og som sidder oppe i træernes og buskenes I0v - deraf navnet. Den har en meget friskgran farve, som p r at den falder i ét med omgivelserne. Lsvfrraen er bestemt ikke almindelig. I det meste af Danmark er den uddad. På 0st- og Midt-lolland har der overlevet enkelte små bestande. Men på Vestlolland har den klaret sig bedre end andre steder, godt hjulpet af amtets vandhulsprojekter. Den er ikke direkte knyttet til Nakskov Fjord, men den kan hares meget tæt ved fjorden - naer ved Hestehovedet, Lindelse, Odden syd for Tårs og Yd0, PS bagsidens kort er vist nogle steder, hvor man har god mulighed for at opleve lavfraen uden at genere private lodsejere. Det bedste er at tage ud p3 en stille og lun aften i maj, efter at det er blevet markt, og hare fr~erne kvække. Lyden er så kraftig, at den kan hares en km væk. Hvis man skal se de kvækkende frraer i vandet, skal man have en stærk lommelygte med og i avrigt være tålmodig. Æggene ser man sjældent; de lægges i smabitte klumper nede i vandet. Haletudserne har en smuk gylden farve. Midt eller sidst i juli bliver de til fraer, mister halen og kravler op af vandhullet. Hvis man kigger på planterne omkring vandhullet i solskinsvejr, kan man tit få aje p3 de små unger (ca. 1,S cm lange). De sidder især gerne på bladene af falfod, skræpper og brombær. Med lidt held kan man også få 0je på voksne lavfraer i brombær og rosenbuske. Undertiden kan man h0re dem kvække i sensommeren fra deres siddepladser oppe i buskene. Efter den f~rstefterdrskulde i septemberloktober går de til overvintring i jorden.
2 STRANDTUDSE *>*Y. :i: I, Strandtudsen ligner en skrubtudse, men den er mindre - : 2 oftest 5-7 cm - og har meget korte bagben. Den har gulgranne ajne (ikke r ~de som hos skrubtudsen) og en tydelig gul stribe ned ad ryggen. Strandtudsen fandtes tidligere mange steder, men de fleste af dens levesteder er forsvundet. Den skal bruge mere lavvandede vandhuller end de andre padder, og det.er klart, at jo mere lavvandet et vandhul er, jo mere fristende er det for lodsejeren at mrlægge det. Når tudserne parrer sig i begyndelsen af maj, lægger de deres æg i nogle gelé-bændler, hvor æggene sidder som perler på en snor. Æggene klækker i Iabet af ganske få dage, og de små sorte haletudser udvikler sig meget hurtigt. Efter kun godt en måned kravler de på land som miniature-tudser. Strandtudsens strategi er, at yngelen investerer i hurtig vækst snarere end forsvar mod andre. De er sårbare både over for konkurrence fra andre haletudser, og over for rovbiller og andre rovdyr. Derfor vælger de at yngle i ganske lavvandede huller som hurtigt mrrer ud - sådanne steder er der ikke ret mange andre dyr. Vandhuller med en passende lav dybde findes forskellige steder fra år til år, afhængigt af nedbaren. Derfor må tudserne være gode til at finde nye oversv~mmelser, når de opstår. Det kan de, for hvis en af hannerne har fundet et nyt godt sted, giver den sig til at kvække kraftigt med en ru, snerrende lyd. Derved kalder den de andre hanner til, og snart er der indvandret et helt kor af hanner, der pr~v& at overdave hinanden. I stille veir kan det hares 2 km væk. At Ivden kan være så kraftig shldes, at hannen har en kvækkeiose, dvs. et stykke hud under struben, der kan pustes op som en ballon og virke som lydforstærker. Bagsidens kort viser de få steder, hvor der er str I og ved de lavvandede saer ude pi3 Albuen er serne talrige.
3 i d bestande. Denne tudse har to navne - den kan kaldes enten granbroget tudse eller flajtetudse. Det farste navn er lidt uheldigt, for mange tror at det henviser til de granne frmr i mergelgravene. Navnet flajtetudse er derimod ikke til at misforsta. Nar hannerne kvækker, er det ikke en ru og grov lyd som hos strandtudsen, men derimod nogle mere melodiske flajtetriller. Man skulle ikke tro, at lyden kom fra en tudse - det lyder mere som en eller anden strandfugl. Fl~jtetudsen er samme skarrelse som skrubtudsen, men meget smukkere i farven, især hunnen. Den er lysegra med tydelige granne pletter i et m~nster som militærets camouflagekaj. 0jnene er gr~nne. Hannen er tit lidt mere grumset i farven. - Flajtetudsen elsker varme. &n opholder sig f.eks. meget gerne i drivhuse, ogsa selv om temperaturen her kommer op omkring 40, eller den bor mellem stenene ved en sydvendt mur. I det hele taget foretrækker den at leve, hvor der er mennesker - omkring huse, udhuse og stalde, i grusgrave, pi havneterræner og omkring sukkerfabrikkernes klaringsbassiner. Man skulle tro, at et dyr med de vaner blev gavnet af den moderne udvik- $ w ling, men nej. For det farste har den ikke lært at flygte fra bilerne og bli-. ver tit b rt over. For det andet tåler :'I;:; den ikke, at vandhullerne får gad- 'J,::'j ning og gror til. Hvis bredden vokser til med h ~je sumpplanter, f.eks..,., dunhammere, mister tudserne helt lysten til at yngle. Derfor klarer de sig bedst, hvor husdyr afgræsser vandhullernes kanter, og det sker bl.a. på strandenge. - -R Flatetudsen taler en hel del salt i 1~. vandet. Undertiden kan man se den svamme ude i havet, f.eks. i Nakskov Fjord. Maske kan den svamme fra 0 til 0. Og den kan.j ' yngle i brakvand med helt op til 8 promille salt. Her er den dejligt fri for konkurrence fra mere almindelige padder. I Nakskov Fjord kan man især opleve flajtetudser p2 Enehaje, hvor den er talrig eller i. i voldgraven ved ruinen på Slota. Da flajtetudsen elsker varme, findes den mest i den sydastlige del af landet. Lolland-Falster-Man er den del af Danmark, hvor der er flest i d i - 7
4 Den granne fra (ej afbilledet) er starre end springfraen, op til ca. 10 cm. Den har lidt mere vortet hud og er gran eller granbrun med sorte pletter og en turkisfarvet stribe ned ad ryggen. I modsætning til springfraen lever den ved vandhuller hele sommeren igennem. Den sidder tit lige i vandkanten og soler sig og flygter med et stort spring ud i vandet, hvis den bliver forstyrret. Den kræver farst og fremmest masser af sol og forsvinder, hvis der bliver for meget skygge over vandhullet. Den trives udmærket pi3 strandenge. Haletudserne kan overleve i brakvand med op til 5 promille salt. De voksne frmr kan tåle saltvand, og undertiden svammer de ud i havet. En sjælden gang fanger fiskerne dem i r., m. De almindelige fraer på Lolland er springfraen og den nranne fro. Springfraen er som voksen 4-7 cm lang. Den har glat hud og er lysebrun eller orangebrun med en sort "maske" p3 hver side af hovedet. Bagbenene, især skinnebenene, er lidt Iængere end på andre fraer. Det betyder, at den kan foretage nogle usædvanlig lange hop. Den er mest fremme om natten eller i lummert, fugtigvarmt vejr, og man ser sjældent meget til den. Den yngler allerede i marts måned, men man bemærker det ikke, for det foregår om natten pi3 bunden af vandet, og kvækkelyden er meget svag. Hvad man derimod let bemærker, er resultatet, nemlig ægklumperne, der er næsten så store som fodbolde og sidder rundt om plantestængler lidt nede under vandoverfladen. De brunplettede haletudser udvikler lange, muskulase bagben. Omkring l. juli, nar de kravler op af vandet som små fraer, er benene allerede veludviklede springben. I Iabet af få dage vandre? i. de små froer langt væk fra vandhullet. Det bety;, der, at springfraerne kan klare sig, hvor der er lang afstand mellem vandhullerne og de skove eller haver, hvor fraerne finder f~den. I et landskab, hvor de fleste vandhuller er forsvundet, og hvor fraer er nadt til at tilbagelægge store afstande, kan springfraen overleve meget bedre end de fleste andre fraer. Derfor har den klaret sig relativt godt. Springfraen kan bruge næsten ethvert vandhul, blot det ikke er forurenet, overskygget eller fuld af fisk. Den kan godt tåle at vandet er lidt brakt og kan også yngle i vandhuller lige bag digerne ud mod havet. Men pzi de Zibne strandenge klarer den sig som regel ikke.
5
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2010
Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2014
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2016
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2017
Overvågning af padder Randers kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2015
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereGrønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling
Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2015
Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereLøvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017
Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt
Læs mereStrandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2011
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereArrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni 2014. Dansk Politiidrætsforbund
Arrangør: PI Aarhus Grundlovstriatlon den 5. juni 2014 Dansk Politiidrætsforbund Kære Triatleter Det er en stor fornøjelse for mig, at byde jer velkommen til det første triatlon-stævne i PI Aarhus regi.
Læs mereEtablering og pleje af søer og vandhuller
Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1
Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereKaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk
Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor
Læs mereStrandtudsen i Vadehavsområdet
Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet Strandtudsen hvad er nu det? Strandtudsen hvad er nu
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereTeknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereCharlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2014
Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereUndersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009
Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 I foråret 2009 undersøgte jeg på vegne af DN Køge vandhuller for paddeforekomster på Svenstrup Gods arealer. Ét væsentligt
Læs mereKender du naturen i Halsnæs?
Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2009
Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2013
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereHENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.
HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereMageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg
Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY
Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge24_superhelte_prinsesser.indd 1 06/07/10 11.41 Uge
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereSkovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:
Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem
Læs mereNatur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune
Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereEtablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro
Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2009
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereSport Hop. Løver. Biler. Gift. Mad. Ben. Kvæk. Hale-tudse. Fjer. Før du læser bogen. Hvad kan man læse om i bogen? Farv det rigtige.
Opgaver TL Ø ør du læser bogen A G Tegn eller skriv, hvad du ved om frøer: Hvad kan man læse om i bogen? arv det rigtige. Sport Hop Biler Løver Gift Hale-tudse Kvæk Mad jer Ben Opgaver TL Ø ør du læser
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017 Effektovervågning i forbindelse med projektet Sikring af den midtfynske bestand af strandtudser 2013-2015 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mere1 af :41
1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereVi besøger farmor og farfar
Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereA4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder
Rapport A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder Version nr. 4, 1. juni 2017 Udarbejdet af Niels Damm og Peer Ravn Ansvarlig partner: Amphi International ApS Baggrund Denne
Læs mereAktionsplan. Pamhule Skov DK92
Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereIndsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs merePå eventyr i vildmarken
1 Hinterlandet: På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken er et tilllægssupplement til Hinterlandet, der dækker udforskningen og eventyr i vildmarken frem for i hulesystemer.
Læs mereTekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15
Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er
Læs mereKender du årstiderne?
Før jeg læser bogen Kender du årstiderne? Skriv månedernes navne ved hver årstid. KAREN MIKKELSEN Årstider Troels Gollander Gyldendal Tegn forår Tegn sommer Forår Marts Sommer April August Tegn efterår
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs mereStop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed
Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,
Læs mereGuide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil
Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereEtroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.
Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereMusik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:
Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mere