Notat om etablering af Praksisjournal

Transkript

1 Til: MedCom s styregruppe, e-journal styregruppen og Kvalitets- og InformatikFonden (KIF) 13. februar 2011 Notat om etablering af Praksisjournal Resume Baggrund Formål Mål Forudsætninger P-journal dataindhold Succeskriterier...3 Indstillinger...4 Arkitektur...4 Organisering...4 Dataindhold...4 Tidsplan...5 Strukturerede PLO-XML data...5 Sikkerhed...6 Økonomi...6 Bilag:...7 BILAG 1: Budget...8 BILAG 2: Arkitektur og funktionalitet...9 BILAG 3: Oversigt over national tilgængelighed til EPJ-data...11 BILAG 4: Sikkerhed i e-journal...12 BILAG 5: Uddrag af landsoverenskomsten...14 BILAG 6: P-journal gruppens medlemmer

2 Resume Sygehuse giver i dag adgang til patientdata for borgere og sundhedspersonale via e- journal. Det foreslås at etablere en tilsvarende adgang til data fra praksissystemer. Praksis journalen (p-journal) implementeres som en udvidelse af e-journal hvilket muliggør et bedre overblik for klinikere og et stort genbrug af allerede foretagne it investeringer. Data hentes fra praksissystemerne via DAK-Es datafangstsystem der forventes udbredt til samtlige lægepraksis primo Det forventes at der allerede omkring årsskiftet vil være adgang til praksisdata for 15 20% af befolkningen. Etableringen af p-journal forventes at koste 3,4 mio. og knap 1 mio. i efterfølgende årlige driftsudgifter. 1. Baggrund I økonomiaftalen for regionernes økonomi for 2011 og i regionernes pejlemærker for Sundheds-IT er det aftalt, at der i 2012 er etableret adgang til relevante data fra de praktiserende lægers og speciallægers journaler i den nationale sundhedsjournal. PLO og DSAM stiller sig positivt over for projektet under forudsætning af, at der ikke fremsendes ustrukturerede, tekstuelle journalnotater. I PLO s overenskomst med Danske Regioner blev det i december 2010 aftalt, at data fra almen praksis gøres tilgængelig for borgerne og det øvrige sundhedsvæsen med udgangen af 2011, således at relevant information kan ses af det øvrige sundhedsvæsen, herunder lægevagten. 2. Formål At skabe en sammenhængende adgang til relevante data og på den måde skabe gennemsigtighed i de data, der allerede nu er registreret i forskellige praksissystemer. 3. Mål At MedCom og DAK-E i samarbejde med PLO, sundhed.dk, RSI, Danske Regioner, E- Journal styregruppen, Praksisleverandørforum og SDSD/NSI udvikler en Praksisjournal herefter forkortet til p-journal, der giver andre praksislæger, 1 Pejlemærker for sundheds-it 2010, Danske Regioner og Økonomiaftalen for regionernes økonomi for 2011, Finansministeriet 10. juni

3 speciallæger, vagtlæger, sygehuse og borgere adgang til relevante journaldata fra patientens egen læge via e-journal/nationale sundhedsjournal og sundhed.dk. 4. Forudsætninger Det forudsættes at allerede eksisterende infrastruktur i videst mulig omfang anvendes til at opfylde målsætningen beskrevet i punkt 3. Konkret betyder det, At Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) er fødedatabase for p-journalen. Datafangstfunktionaliteten er tilgængelig hos alle praksislæger, som har et system, der er integreret til Sentinel Datafangst. At relevante elementer af den nationale sikkerhedsinfrastruktur anvendes. At PLO-XML formatet er aftestet og implementeret af systemleverandørerne i deres lægesystemer. At systemhusene for lægepraksissystemer er certificeret til Sentinel version 3.2, hvor henvisninger og epikriser er indeholdt. 5. P-journal dataindhold Fra Dansk AlmenMedicinsk Database leveres fremadrettet efter installation af datafangst i praksis et fuldt datasæt vedrørende diagnoser, medicinordinationer, laboratoriedata og ydelser. 6. Succeskriterier Projektet omfatter to dele: Etablering og udbredelse. Succeskriteriet for etableringen er, at alle de praktiserende læger der allerede anvender datafangst, bidrager med data til p-journalen. Udbredelsen omfatter ibrugtagningen af p-journal i de enkelte lægepraksis. Succeskriteriet for udbredelsen er, at p-journalen indeholder data fra samtlige praktiserende læger, dvs. en dækningsgrad på mellem % ultimo

4 Indstillinger Det indstilles, at p-journal projektet igangsættes og idriftsættes under forudsætning af at der inden idriftsættelse er opnået godkendelse fra datatilsynet til den foreslåede sikkerhedsløsning. Arkitektur Projektet indebærer at p-journalen etableres som en udvidelse af e-journal/nationale sundhedsjournal og af Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD), dvs., At e-journal/nationale sundhedsjournal videreudvikles til også at omfatte praksisdata. At Dansk AlmenMedicinsk Database videreudvikles til også at kunne aflevere data til p-journalen. Dataarkitektur og funktionalitet er beskrevet i bilag 2. Organisering Det foreslås at den eksisterende organisering vedrørende drift og support omkring e- Journal og Dansk Almen Medicinsk Database genbruges i p-journal projektet, dvs. At e-journals styregruppe også fungerer som styregruppe for p-journal. Styregruppen udvides med en repræsentant fra PLO. DAK-E involveres i ejournals brugergruppearbejde. At drift og videreudvikling af datafangst (og dermed data til p-journal) fortsat varetages af DAK-E med reference til KIF. At projektet etableres som et MedCom projekt der gennemføres i samarbejde med DAK-E Dataindhold P-Journalen omfatter i starten eksisterende dataindhold i Dansk AlmenMedicinsk Database (CPR, egen læge, medicin, ICPC diagnoser, laboratorieresultater fra almen praksis og eksternt laboratorium samt sygesikringsydelser). Senest 2012 udvides dataindholdet med røntgensvar og epikriser (MedCom s standarder) samt yderligere data fra PLO-XML formatet. Ustrukturerede journalnotater fra praksis medtages ikke. Dataindholdet er beskrevet i bilag 3. 4

5 Tidsplan Projektet gennemføres over en toårs periode omfattende en etableringsperiode på 1 år og en sideløbende udbredelse på godt 2 år frem til PLO overenskomstperiodens afslutning 31/ I første del af projektet (12 mdr.) etableres adgang til eksisterende data i DAMD databasen (ICPC diagnoser, medicin, lab resultater og sygesikringsydelser) samt fremvisning af disse data i en revideret skærmvisning i ejournal. Sideløbende med etableringen gennemføres fra projektets start en landsdækkende udrulning af datafangst til alle landets praktiserende læger. I henhold til den indgåede landsoverenskomst skal alle læger tilsluttes hurtigst muligt og inden udgangen af overenskomstperioden (dvs. senest 31/3 2013). Der ydes et tilskud på kr. pr læge til dækning af omkostningerne ved etablering af datafangst og sundhedsdatanet. I sidste år af udbredelsesfasen udvides dataindholdet med yderligere relevant information, dvs. alle data som i dag indgår i PLO/XML formatet på nær ustrukturerede journalnotater. Da lægesystemerne har tilkendegivet at de tidligst vil kunne videresende PLO/XML formatet fra 1. april 2012 er ibrugtagning af det udvidede datasæt flyttet til det sidste år af projektperioden.. P-journal tidsplan Foranalyse Fase 0 Etablering og test - eksisterende data Fase 1 Udbredelse af datafangst Fase 2 Udvidet plo xml data Fase 3 1kv 2kv 3kv 4kv 1kv 2kv 3kv 4kv 1kv 2kv 3kv 4kv Strukturerede PLO-XML data Parallelt til internetvisningen publiceres et struktureret MedCom PLO-XML datasæt, der gør det muligt for sundhed.dk og andre parter at tilgå de viste praksisdata i struktureret form. Det forventes, at datasættet udvides med sygehusdata fra e-journal. Datasættet kan i senere projekter benyttes af bl.a. sundhed.dk og lægesystemer til udvikling af yderligere funktionalitet i egne systemer. Sådanne efterfølgende projekter vil kræve en fornyet sikkerhedsvurdering og registertilsynsanmeldelse i hvert enkelt tilfælde. 5

6 Sikkerhed P-journals informationssikkerhed er beskrevet af NSI i særskilt notat. Det forventes at enten Region Midt eller Region Syddanmark bliver dataansvarlig i henhold til persondataloven. Da praksisjournalen bliver en del af e-journal, vil de sikkerhedsmekanismer der er implementeret i e-journal automatisk komme til at gælde for brugen af p-journal. Datatilsynet har i 2006 og 2007 udarbejdet retningslinjer for hhv. praksislægers og sygehuses adgang til e-journal. Disse retningslinjer er gennemgået i bilag 4 og vil også blive fulgt for e-journals vedkommende. Derudover planlægger NSI at implementere en række sikkerhedsløsninger vedrørende autentificering af brugere (SOSI), behandlingsrelations- og opfølgningsservice og en samtykkeservice. Disse services vil blive implementeret i p-journal når de er etableret. Det overvejes endvidere om der er behov for at indføre en mere trinvis adgang til data med henblik på at begrænse den mængde personhenføre data der vises i de første billeder i e-journal og P-journal. Økonomi Den samlede udgift til etablering og drift det første år forventes at udgøre kr. Af etableringsudgifterne udgør IT-delen kr. og MedCom s og DAK-Es projektledelse og udbredelsesaktiviteter kr. Driftsudgiften de efterfølgende år forventes at udgøre kr pr. år. Af disse benyttes til forøgede driftsudgifter til systemleverandørerne og de øvrige til varetagelse af løbende support og projektkoordinering af p-journal hos MedCom og DAK- E. Udgiften til projektledelse og udbredelsesaktiviteter hos MedCom og DAK-E det først år (1,0 mio.) og de efterfølgende år ( kr) er nødvendige til gennemførelse af projektledelsesopgaver i form af udarbejdelse af projektplaner og budgetter, deltagelse i projekt- og styregrupper og koordinering af de deltagende data leverandører. tekniske opgaver i forbindelse med kravspecificering af snitflader og brugergrænseflader, udarbejdelse af databeskrivelser og koordinering af leverandøraktiviteter samt orditering af brugeradgangen. udbredelsesopgaver i forbindelse med implementering og ibrugtagning af datafangst, brugersupport samt udarbejdelse af kommunikations og informationsmateriale overfor såvel regioner, sygehusansatte, læger og kommuner og afholdelse af informations- og andre møder med projektets parter. serverdrift hos DAK-E der skal håndtere udtræk af data fra alle lægepraksis og videresendelse af disse til IBMs centrale database. 6

7 Der henvises til budgetspecificeringen af etablerings- og driftsudgifterne i bilag 1. Det foreslås derfor At der afsættes 3.4 mio. kr. til etablering af e-jounal og første års drift. De foreslås endvidere at de 2,0 mio. finansieres af det afsatte beløb til p-journal i PLO overenskomsten og at de resterende 1,4 mio. finansieres af MedComs projektreserve. At der afsættes 0,9 mio. pr. år til den efterfølgende drift hvor kr. går til IT leverandørernes drift, til DAK-E og til MedComs projektledelse, support og udbredelsesaktiviteter. Det foreslås, at driften finansieres i fællesskab mellem de deltagende regioner på samme måde som driften af e-journal [eller ved en anden tværoffentlig finansiering]. MedCom betaler traditionelt ikke til drift. Beløbet forudsætter at der fortsat ydes støtte til e journal og p journal fra MedComs faste budget. Forslag til etablerings og drifts budget er vedlagt i bilag 1. Bilag: Bilag 1: Økonomi Bilag 2: Arkitektur og funktionalitet Bilag 3: Dataindhold Bilag 4: Sikkerhed i e-journal Bilag 5: P-journal arbejdsgruppen 7

8 BILAG 1: Budget Den samlede udgift til etablering og drift forventes at udgøre kr. det første år efterfulgt af en forventet årlig driftsudgift på 0,9 mio. de følgende år. Af etableringsudgifterne udgør IT-delen kr. til eksterne leverandører og DAK-E og MedCom s projektledelse og udbredelsesaktiviteter kr. Etableringsomkostningerne dækker i projektets første år at de centrale systemer udvikles og at de eksisterende DAK-E lægepraksis løbende afleverer data til p-journal se bilag 2. Etablering og drift Etablering Driftsudgift (1 år) pr. år 1 Præsentation af praksisdata i E-Journal Forsendelse af data fra DAMD til E-Journal Opgradering og support f E-Journal** Tilpasning af datafangst modulet. dataopsamling fra DAMD til PLO inklusiv aftestning 5 Tilpasning og videreudvikling af lægesystemer Udstilling af PLO XML feltet IT udvikling og drift DAK-E Projektledelse og udbredelse MedCom Projektledelse og udbredelse I alt **Databaseserver Apll.server SW - SAN 3,2 Tbyte Drift /år 8

9 BILAG 2: Arkitektur og funktionalitet Nedenfor er vist en tegning af den nuværende arkitektur for opsamling af patientdata fra hhv. sygehuse og lægepraksis: Fra sygehuse overføres EPJ data til en central database, der driftes af CSC og præsenteres i en web-browser. Via sundhed.dk kan borgere og praksislæger få adgang til e-journal oplysningerne. Personale fra sygehusafdelinger kan via sundhedsdatanettet få adgang direkte via en integreret knap løsning i eget EPJsystem. e-journal omfatter i dag 80% af alle borgere og forventes at omfatte stort set hele Danmark primo Fra lægepraksis overføres EPJ data via datafangstmodulet til en database (DAMD) der driftes af DAK-E hos SDU s klassificerede serverrum i Odense. Via sundhed.dk kan borgere få adgang til kvalitetsdata på DAMD rapport serveren, mens læger kan få adgang direkte til egne kvalitetsdata. 14% af landets praksislæger indberetter i dag til DAK-E s kvalitetsdatabase. Udvidelse af den eksisterende infrastruktur med Praksis Journal vil betyde følgende behov for tekniske ændringer (se de tilsvarende tal i figuren) 9

10 1. At der skal udvikles en præsentation af praksisdata i e-journal. Det forventes, at denne visning kan udvikles ved en mindre tilpasning af den i forvejen planlagte nye e-journal visning for klinikere. 2. At der skal etableres en udbygning af e-journal databasen og at loaderen skal tilrettes til forsendelse af praksisdata fra DAMD til e-journal. 3. At der skal ske en opgradering af drift og support af e-journal til også at kunne håndtere Praksis Journal. 4. At DAMD databasen og datafangstmodulet skal tilpasses. I starten vil denne opgave være begrænset, da der alene skal overføres samme data som i dag, medens DAMD i forbindelse med kommunikation af det udvidede datasæt skal udvikle funktionalitet til modtagelse af PLO/XML formatet. 5. At lægesystemerne skal tilpasses til at aflevere data til DAK-E s datafangstmodul. I fase 2 omfatter dette de data, der er vist i Bilag At der som noget nyt udvikles en PLO/XML webservice der gør det muligt for sundhed.dk og andre interessenter at integrere data struktureret. Servicen udvides i fase 2 til også at omfatte sygehus e-journal data. 10

11 BILAG 3: Oversigt over national tilgængelighed til EPJ-data N-EPJ-data PLO-XML DAMD e-journal epsos PS NPÖ SCR ECS Health Share 1 Patientstamdata X X X X X X X X 2 Pårørende X (x) X X X X X X 3 Kontaktlæge X X X X X X X X 1 Allergi (cave) X X X X X X X 2 Vaccination X X X 3 Actual Medicine X X X X X X X X 4 Diagnoses X X X X X X X X 5 Notes X X X 6 History, Social X X 7 Main procedures X X X 8 Lab Results X X X X X X 9 Radiology X Ver. 3.2 X X X 10 Medical Documents X Ver. 3.2 X X X 11 Psycical KRAM X X X X 12 Plan X X 13 Pregnancy X X 14 Funktionsniveau X X 15 Pictures (BIN) X X X PLO-XML MedCom s PLO-format for overførsel af hele journaler mellem lægepraksis. Forskel til DAMDindholdet er cave, noter, kontaktoplysninger (tlf. og mail), billeder og pårørende, der ikke bor på samme adresse. DAMD DAK-E s aktuelle datasæt i DAMD-databasen Røntgensvar og epikriser ilføjes i version 3.1. e-journal e-journals aktuelle indhold fra sygehusjournaler, der fra de fleste sygehuse alene omfatter patientoplysninger, notater (kontinuation) og vigtigste procedurer. epsos epsos er det fælleseuropæiske datasæt, der er besluttet af 12 EU-lande (herunder Danmark) til udveksling af Patient Summary over grænser. NPÖ NPÖ er det aktuelle indhold i det svenske Nationalt Patient Overblik. SCR SCR er det engelske Summary Care Record fra almen praksis, der udrulles i storskala i England. ECS ECS er det skotske Emergency Care Summary fra almen praksis, der er udrullet på landsplan i Skotland. HealthShare HealthShare er et amerikansk nationalt standardportal-epj-system, der bl.a. er valgt af Sverige. 11

12 BILAG 4: Sikkerhed i e-journal Da praksisjournalen bliver en del af e-journal, vil de sikkerhedsmekanismer der er implementeret i e-journal automatisk komme til at gælde for brugen af p-journal. Datatilsynet har i 2006 og 2007 udarbejdet retningslinjer for hhv. praksislægers og sygehuses adgang til e-journal. Opslag i e-journal sker i dag: Fra sygehusene via adgang fra EPJ/PAS systemer - hvor det systemteknisk sikres at der foreligger en patient-behandler relation mellem klinikeren og patienten. Fra lægepraksis via sundhed.dk efter indhentning af samtykke. For almenlæger sikres via sygesikringsregisteret, at patienten er tilknyttet lægen, for speciallæger sikres ved opslag i henvisningshotellet, at der foreligger en henvisning. Af borgerne selv via sundhed.dk og brug af digital signatur. Kommunikationen sker via det krypterede sundhedsdatanet. Data vises først for borgeren 14 dage efter registrering for at undgå, at borgeren ser et skæbnesvangert laboratorieresultat uden forudgående dialog med en læge. For praksislægers adgang kræver Datatilsynet: o At der fremsendes månedlige opgørelser til regionernes administratorer, der viser foretagne logins, antal afgivne samtykker m.v. og at listerne holdes op mod hinanden mht. vurdering af unormal adfærd. o At borgerne har adgang til sundhed.dk s log vedrørende egne oplysninger og at borgere orienteres pr. sikker e-post eller brev, når en læge har set oplysninger på patienter, der ikke er tilknyttet lægens ydernummer ( akut ekstraordinære opslag ). Dette gælder fx en praksislæge, der ikke har patienten tilknyttet. en speciallæge, hvor der ikke findes en elektronisk henvisning på henvisningshotellet. o At der som minimum kontrolleres 1% af alle opslag og 10% af alle akut ekstraordinære opslag. For sygehus adgang kræver Datatilsynet: o At adgangen sker via det lokale PAS/EPJ system og at den tekniske mulighed for at få adgang afhænger af brugerens autorisation og rettigheder i det lokale PAS/EPJ system. 12

13 o At sundhedslovens regler om datasikkerhed overholdes, herunder Autorisationsordning Instruktion af medarbejdere Logning Fastsættelse af uddybende sikkerhedsbestemmelser Tilsyn med overholdelse af bestemmelserne o At borgeren sundhed.dk s borger log også omfatter opslag via EPJ/PAS systemer o At der foretages stikprøvekontrol på 1% af samtlige opslag. Samtlige disse krav fra datatilsynet er implementeret og benyttes ved brug af e-journal i dag. Derudover er der etableret teknisk kontrol af om der eksisterer en henvisning ifm. speciallægeopslag på e-journal. Vedrørende adgang fra lægepraksis henstiller datatilsynet imidlertid, at e-journal opgraderes teknisk, så det bliver muligt at spærre yderligere for adgang, medmindre patienten er aktuelt i behandling, fx ved brug af patientens ID kort (sygesikringskort). Dette og andre sikkerhedsaspekter skal behandles i foranalysen. Datatilsynets skrivelser er tilgængelige på disse links: Privatpraktiserende lægers adgang til e-journal (II) ( ): Åbning af e-journal mellem de danske sygehuse ( ): 13

14 BILAG 5: Uddrag af landsoverenskomsten mellem PLO og regionerne vedrørende p-journal og datafangst: Bilag D-2: Datafangst, ICPC-kodning og datahåndtering Datafangst Stk. 1. Alle praktiserende læger skal hurtigst muligt og inden for overenskomstperioden tage datafangstmodulet i anvendelse. Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor datafangstmodulet installeres i lægens journalsystem, påbegynder lægen anvendelsen af de indikatorsæt der er udviklet for: Diabetes, KOL, hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, Stress, angst og depression. Stk. 3 Indikatordata sendes til DAMD-databasen og lægen modtager herfra løbende feedback på egne data. De praktiserende læger arbejder med tilbagemeldingerne fra Den Almenmedicinske Database med henblik på en kontinuerlig kvalitetsudvikling af patientbehandlingen. Stk. 4. Regionerne modtager kvartalsvis aggregerede, online rapporter fra DAMDdatabasen, hvori der præsenteres data på indikatorniveau for de aftalte folkesygdomme. Stk. 5 For at støtte og målrette kvalitetsudvikling i den enkelte praksis, herunder anvendelse og forståelse af feedback fra DAMD, stiller regionen rammer, fx facilitatorordning, til rådighed for at understøtte en dialog med praksis om populations- og indikatordata på praksisniveau (ydernummer). Stk. 6. De praktiserende læger modtager kroner i tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med installering af Datafangstmodulet, herunder opkobling til sundhedsdatanettet. Diagnosekodning af folkesygdomme Stk. 1 Parterne er enige om, at diagnosekodning af patientkontakter understøtter den faglige udvikling i almen praksis og bidrager til øget dokumentation for de faglige aktiviteter. Diagnosekodning kan desuden medvirke til at opfylde målsætningen om at tilvejebringe valide data om, hvilke patientgrupper, der behandles i almen praksis. Stk 2. Alle praktiserende læger skal ICPC-kode henvendelser vedrørende følgende diagnoser: KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, osteoporose, hjertekarsygdomme, cancer, diabetes og ikke psykotiske psykiske lidelser. Stk.3: ICPC- registreringen sker i lægens elektroniske journalsystem Stk. 4. Bilag E Overenskomstens parter er enige om, at resultaterne af dataindsamling for ICPC kodede henvendelser om de i stk. 2 nævnte sygdomme skal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen. Bilag D-4: IT i almen praksis 14

15 PLO-XML format Alle anvendte praksissystemer i almen praksis skal vedblive med, at kunne håndtere videreudviklede versioner af PLO/XML formatet p-journal Data fra almen praksis gøres tilgængelig for det øvrige sundhedsvæsen med udgangen af Der findes i dag i form af løsningen e-journal på sundhed.dk et effektivt værktøj til deling af patientinformation fra sygehusvæsenet. De praktiserende læger kobles med p- journal-projektet på løsningen således, at relevant information, dvs. alle data som i dag indgår i PLO-XML-formatet på nær ustrukturerede journalnotater, kan ses af det øvrige sundhedsvæsen, herunder lægevagten. p-journalprojektet forventes at blive drevet som et projekt i regi af MedCom, som også beskriver den endelige tekniske løsning, med et bidrag til etablering fra KIF-fonden, jf. økonomiprotokolat om finansiering af kvalitetsområdet. Bilag E-8 Forhandlingsøkonomi (uddrag) Der opnås produktivitetsgevinster ved fremtidige stigninger i konsultationer, jf. at honoraret reduceres, ved målretning af ydelsen samtaleterapi, jf. bilag E-5 og ved at en del af den målrettede forebyggelsesindsats er finansieret inden for basishonoraret frem for ved øget ydelseshonorering. 30 mio. kroner af de oprindelige midler fra Amanuensisfonden overføres til Kvalitets- og Informatikfonden. Pengene anvendes ifølge aftale mellem parterne til initiativer i regi af KIF fonden, herunder: modtager de praktiserende læger kr. i tilskud til udgifter til etablering af datafangst og kr. til tilskud til udgifter vedr. installering af Fælles Medicinkort. medfinansierer fonden etablering af p-journal med 2,0 mio. kroner færdiggørelse af Danpep 2.0 (1,0 mio. kroner) koordinerende implementeringsaktiviteter (1,0 mio. kroner) 15

16 BILAG 6: P-journal gruppens medlemmer Henrik Schroll, DAK-E Søren Friborg, DAK-E Lene Grosen, DAK-E Pia Jespersen, NSI Martin Thor Hansen, RSI Kristoffer Lange, DR Jens Parker, PLO Finn Klamer, DSAM/sundhed.dk Jesper Sørensen, PL-Forum Erik Jacobsen, PL-forum Jørgen Granborg, PL-forum Karin Demkjær, MedCom/DAK-E Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom Jens Rahbek Nørgaard, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) 16