Datafangst. Hvorfor?
|
|
|
- Marianne Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning i jeres praksis 17:50 18:10 PAUSE 18:10 18:15 Dine tanker om datafangst 18:15 18:50 Gennemgang af datafangst -Hvad er datafangst og hvordan kan I tage det i anvendelse? 18:50-19:00 Hvordan komme videre?
2 Datafangst Hvorfor?
3 HvorforDatafangst? Det korte svar: Det gode svar: Fordi det skal vi! Det kan skabe øget overblik og bedre kvalitet af vores daglige arbejde
4 HvorforDatafangst? De dårligst behandlede patienter identificeres, og der kan flyttes resurser fra de bedst behandlede til de patienter, der har mere behov Klinikpersonalet kan involveres i kvalitetsarbejdet, og derved skabes større arbejdsglæde blandt personalet, og samtidig frigøres lægeresurser
5 HvorforDatafangst? Overblik over patienter med kroniske sygdomme Overblik over patienter, der udebliver fra kontrol, sådu kan indkalde dem. Dette alene giver et stort kvalitetsløft, da det ofte er de dårligst behandlede, der udebliver Overblik over din behandlingskvalitet, idet du kan sammenligne den med kolleger i din kommune, din region og den samlede gruppe af praktiserende læger i landet
6 HvorforDatafangst? Find højrisikopatienteri gruppen af patienter med diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdomme (CVD) Vis fx ved diabetes den enkelte patients personlige optimale behandlingsmål - du kan sammen med patienten sætte mål for det kommende års diabetesbehandling
7 HvorforDatafangst? Find berørte patienter ved nye og ændrede tilskudsregler til medicin Find patienter, der bør influenzavaccineres. Ved brevfletning kan du skrive ud til netop de patienter, der ikke er blevet vaccineret Find de børn, der ikke har været til børneundersøgelser eller ikke er blevet vaccineret efter programmet
8 HvorforDatafangst? Dine diabetespatienter kan forberede sig forud for årskontrollen -> de har adgang via sundhed.dktil at se egne data og dermed de risikofaktorer, der for dem personligt kan bidrage til en øget risiko for komplikationer Datafangst giver dig mulighed for at deltage i forskningsprojekter og kvalitetsprojekter Der vil blive udbudt projekter fra forskningsenhederne og de regionale kvalitetsenheder
9 HvorforDatafangst? Se om din praksisreservelæge/ uddannelseslæge får hele patientgruppens helbredsproblemer præsenteret, kodes fx børneundersøgelser, -vaccinationer o.lign. Korrekt Overvåg og optimér løbende dine medicinordinationer inden for en række områder Du kan holde interne praksisudviklingsmøder, hvor du uddanner dit personale til at påtage sig en del af kontrollerne. Samtidig kan du monitorere, om kvaliteten lever op til det forventede påbaggrund af datafangstrapporterne
10 HvorforDatafangst? Der er udviklet over 30 forskellige kvalitetsrapporter, som man kan bruge i sin praksis Demo-tilbagemeldinger
11 Indsatsen? Kodning med ICPC diagnoser Udfylde pop-upper f.eks. diabetes årskontrol Resten af data opsamles automatisk
12 Datafangst erdetkrævende? Tilmeld dig en eller flere projekter med pop-up Kan frameldes efter projektperiode Tager få minutter f.eks. 1 gang om året pr. patient til årskontrollen
13 BigBrother? Efter landsoverenskomstens aftale måder kun offentliggøres anonymiserede data Man vil aldrig kunne identificere den enkelte patient eller den enkelte læge
14 Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning i jeres praksis 17:50 18:10 PAUSE 18:10 18:15 Dine tanker om datafangst 18:15 18:50 Gennemgang af datafangst -Hvad er datafangst og hvordan kan I tage det i anvendelse? 18:50-19:00 Hvordan komme videre?
15 ICPC-kodning Hvorfor kode ICPC-2-dk -> kort gennemgang Grundlæggende principper og regler Hvordan komme videre/få hjælp
16 Om ICPC Overenskomsten 2011 Alle læger skal anvende datafangst og ICPC-kodederes kroniske patienter! KOL Astma Kroniske muskel- og skeletlidelser Osteoporose Hjerte-karsygdomme Cancer Diabetes Ikke-psykotiske psykiske lidelser
17 Fordele ved at ICPC-kode Fordele ved at ICPC-kode Diagnosekodning skaber struktur Bedre oversigt i patientjournalen Hurtige opslag / Linkportalen henvisningsvejledninger, ventetider, kliniske vejledninger, patientinformation Adgang til kvalitetsrapporter (Datafangst) Enklere notater
18 Faglig anvendelse af ICPC Det faglige indhold for almen medicin er ofte kategoriseret ud fra ICPC, fx -> Månedsskrift for praktisk lægegerning Lægehåndbogen på sundhed.dk Medibox sindholdsfortegnelse er opbygget efter ICPC-strukturen Sundhed.dk og regionernes sundhedsforvaltninger (fx VISINFO og Linkportalen) benytter ICPC til brug for indeksering af dokumenter
19 Klassifikationssystemer ICD10 (International Classification of Diseases) end-point klassifikation 4 cifret kode, ca diagnoser ICPC start-point & episode klassifikation 3 cifret kode, ca 800 diagnoser
20 ICPC grundstruktur
21 ICPC grundstruktur SYMPTOMDIAGNOSER INFEKTIONSSYGDOMME NEOPLASMER SKADER MEDFØDTE MISDANNELSER SPECIFIKKE SYGDOMME IKA
22 Om ICPC ICPC s grundstruktur Alment BIO Psykisk BIO Socialt Organsystem Komponent A B D F H K L N P R S T U W X Y Z 1 Symptomdiagnose Procesdiagnose Ingen proceskoder: Kod det tilgrundliggende helbredsproblem 7 Sygdomsdiagnose kapitler
23 ICPC-2 -opbygning Komponenter 1 SYMPTOMER 1-29 Profylakse & screening A ALMENT BIO PSYKO B D F H K L N P R S T U W X Y x BIO Z SOCIAL Procedurer Resultater 5 Administration Henvisning 7 DIAGNOSER x Ex hovedpine N01, migræne N89
24 Om ICPC Grundregler Kod så specifikt som muligt, men aldrig mere end de diagnostiske kriterier tillader. En patient må ikke tildeles en diagnose patienten ikke har! Skeln mellem symptomer og egentlige diagnoser Lokalisation har forrang for ætiologi A-afsnittet: Ved sygdom omfattende mere end 2 organsystemer Når lokalisationen er uspecifik Diagnose + obs pro må ikke anvendes Skriv symptomdiagnose efterfulgt af den tentative diagnose inkl. obs. pro. som tillægstekst Kontrol af en tilstand: skriv den oprindelige diagnose evt. efterfulgt af antea Proces: Kod den tilgrundliggende lidelse
25 Udfordringer Fuld nytteværdi af diagnosekodning sikres ved at Alle i praksis ICPC-koder alle notater Der foretages en ensartet kodning efter grundprincipperne
26 Hvordan komme videre? Kode-kursus (e-læring) på DAK-E Kode-værktøj Eller -> fåbesøg i din praksis af ICPC-team
27 Fordele ved at ICPC-kode Det tager tid i starten MEN kan spare tid pålang sigt
28 Hvad nu hjemme hos dig? Hvad skal kodes? (alt?, kun journalnotater?, kun kroniske diagnoser?, ogsåtk?) Start nu jo før jo bedre for at fåfordele af datafangst Snak sammen i praksis hver dag/uge/måned om konkrete problemstillinger Brug hjælpemidler : Personale Top 10
ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Introduktion til ICPC og datafangst
Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur
International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification
Introduktion til ICPC International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Oversigt Overordnet formål med klassifikation Hvad er ICPC? Fra ICPC-1
Opfølgende ICPC kursus Målsætning
Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner
ICPC KODNING FOR PERSONALE. Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode?
ICPC KODNING FOR PERSONALE Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode? ICPC KODNING FOR PERSONALE Først lidt opklarende spørgsmål: Hvor mange koder i praksis? Hvad koder I? Alle konfrontationskontakter? Kroniske
DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST
KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK
838 ICPC Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK Erik Falkø Diagnosen og klassificeringen af diagnoser er helt central, når vi skal kommunikere med patienter og kolleger om helbredsproblemer.
Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Baggrund for datafangst DAK-E
Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations
Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Årsrapport. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden
Årsrapport 2009 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning. side 3 2. Mål for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets arbejde side 3
Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK
1276 ICPC Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK Erik Falkø I en tidligere artikel er ICPC-kodesystemet for almen praksis beskrevet i den fremtidige standardiserede og akkrediterede version for almen praksis.
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
DATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD
Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD 2005 Pilotforskningsprojekt 27/3-2015 Sentinel Datafangst (SD) startede i 2005 som et pilot-forskningsprojekt, og det blev evalueret i 2006
Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst.
Vedr. bekendtgørelsesudkast af den 25. juni 2014: Bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken
MedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Kontraktbilag 1 NY Afvigelser fra og krav udover overenskomsten
NY Afvigelser fra og krav udover Udbuddet vedrører drift af lægepraksis på overenskomstmæssige vilkår med tilføjelser og ændringer. Den til enhver tid gældende overenskomst vil være gældende for udførelsen
Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer.
Odense, den 23. november 2012 Referat fra det 11. møde i Styregruppen for DAMD, den 20. november 2012 Tilstede: Afbud: Gregers Hansen-Nord, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen og Lone Skjoldaa (referent).
APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll
APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket
Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
Datafangst Praksis opsætning
NY Sentinel Datafangst Indstillinger i Praksis opsætning Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Hvad er nyt i Sentinel? Der er lavet omfattende ændringer i Sentinel Datafangst. Der er lavet helt nye funktioner,
Fra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Risikovurdering og profylakse
Risikovurdering og profylakse Almenmedicinske specialeuddannelse Kbh. d. 25 november 2016 Thomas Drivsholm thdrivs@sund.ku.dk Praktiserende læge (www.33137086.dk) Lægefaglig konsulent for DSAM s kliniske
Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.
Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Vejledning i diagnose kodning
Vejledning i diagnose kodning MyClinic understøtter parallelt forskellige standarder for diagnosekodning, og herunder mapning mellem disse. Pt. understøttes: ICD10 (/ICD9). UN, International Classification
Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere Sundhedsstyrelsen,
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård
Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer
Bilag 14 Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer i almen praksis ved Almen praktiserende læge Tina Eriksson September 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Formand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?
Tyge Krabbe ICPC 439 Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«? Forfatteren undrer sig over, at så mange lægesystemer ikke er indrettet på ICPCkodning. Hvorfor er lægerne ikke så interesserede,
Rygmonitorering i Region Syddanmark
Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede
Den kroniske patient i Region Sjælland
NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme
Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel
Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel Klinisk dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster - læge & nørd Sundhedsstyrelsens kontor for Medicinsk Informatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Influenzavaccination 2015
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Influenzavaccination 2015 Dato 1. oktober 2015 Svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende vaccination mod influenza Som bekendt er influenzavaccination ikke en del
Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008
12. september 2008 Til stede: Afbud: Henrik Dibbern (HD), Jens Elkjær (JE), Søren Friborg (SF), Anders Green (AG), Lisbeth Rasmussen (LR), Henrik Schroll (HS), Bjarne Jørgensen (BJ) fra kl. 16.15, og Bo
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. Afdeling for Almen Medicin, Kbh. s Universitet Lægefaglig
Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Vejledning december 2013
Vejledning december 2013 Vejledning i brug af datafangst og rapportering til DANBIO INDHOLD A) Om Danbio - baggrund og formål side 2 B) Kliniske retningslinjer side 2 C) Kvalitetsarbejde i speciallægepraksis
Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter
767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet
Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse
Akkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Kontraktbilag 1 Afvigelser fra og krav udover overenskomsten
Afvigelser fra og krav udover overenskomsten Udbuddet vedrører drift af lægepraksis på overenskomstmæssige vilkår med tilføjelser og ændringer. Den til enhver tid gældende overenskomst vil være gældende
Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden 1 Baggrund og formål 2 Beskrivelse af projektets indhold
Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden Dato: 20. maj 2014 1 Baggrund og formål Denne aftale er indgået med henblik på at understøtte gennemførelsen af projektet Collabri Collaborative care. Effekt af en brobyggende
Handicaprådet. Beslutningsprotokol
Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 10. september 2008 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-16:00 Flemming Vejrum, Formand Johnny Sort Jensen (J) Fridolin Laager Elly Henriksen
KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Gruppernes egen evaluering for 2012
Gruppernes egen evaluering for 2012 DGE [Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse - Region Hovedstaden] Kære gruppeledere Vi har sammenskrevet jeres evalueringer for 2012 til inspiration for jeres og vores
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
Forløb på tværs. Set fra primærsektoren
Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller
Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014 Deltagere i deputationen
Patientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg
KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus
Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Symptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Cyskliske opkastninger
Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale
KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen
KOL behandling i Harlev Lægehus Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund vejleder Morten Bondo Christensen 1 Introduktion Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en
til at gå på sundhed.dk i en almindelig browser, så er det én og samme kode der giver adgang.
MedWin udvider supportteamet Grundet travlhed og et stødt stigende antal henvendelser i MedWin supporten, har vi medio maj styrket og udvidet vores stab af supportkonsulenter med en yderligere kollega.
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Denne bemyndigelse har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anvendt til at udstede 3 bekendtgørelser med ikrafttrædelse den 2.
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 04-09-2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2012-4536 / 987375 Bekendtgørelser i forhold til PLO s høringssvar Folketinget vedtog - som bekendt - i foråret 2013 en ændring af sundhedsloven.
HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET.
HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. Fremsat som forslag til lov den 3.maj 2013. Svar, på egne vegne, fra Praktiserende læge
RESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING?
RESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING? Marianne Rosendal, kvalitetsudviklingskonsulent, ph.d. Kvalitets og EfteruddannelsesUdvalget for almen praksis i Region Syddanmark besluttede i 2007,
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1
Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og
6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Forekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Protecct-M. Nyhedsbrev november2013. Siden sidst
foto: Colourbox Siden sidst Efter en lidt langsom startfase, er det virkelig gået stærkt siden sommerferien, hvilket vi takker jer for. Der er nu tilmeldt 27 lægepraksis med 67 deltagende læger, og den
Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Status og perspektiver for akkreditering på praksisområdet Rådgivende udvalg for Nære Sundhedstilbud 4. oktober
Status og perspektiver for akkreditering på praksisområdet Rådgivende udvalg for Nære Sundhedstilbud 4. oktober 2016 www.regionmidtjylland.dk Disposition temadrøftelse Indledende om perspektiver Rammer
Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1. Betegnelsen