ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
|
|
|
- Vilhelm Madsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard
2 Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser du ved at diagnosekode? Hvilke problemer er du stødt på?
3 Introduktion til ICPC og Sentinel Datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC)
4 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd Om diagnoser og klassifikation Diagnose: en konstruktion, som anvendes inden for sundhedsvidenskab Reduktionistisk Diagnoser kan basere sig på: ætiologi, patologi, symptommønster osv. Klassifikation: et hierarki af diagnoser
5 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd Hvorfor stille diagnoser? Lægen Prognose, behandling, kommunikation, kvalitetsudvikling og forskning Patienten Afklaring/forståelse, legitimitet, handlegrundlag, rettigheder og pligter Sundhedsvæsnet Planlægnings- og styringsredskab, overvågning Samfundet Regulerer adgang til ydelser i sundhedsvæsnet og socialvæsnet
6 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd Klassifikationssystemer ICPC International Classification of Primary Care WONCA (WICC) - DSAM Forløb og start-pointdiagnoser: problembeskrivende ICD International Classification of Diseases WHO Sundhedsstyrelsen End-point-diagnoser: definitive 686 diagnoser diagnoser
7 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd Grundstruktur: Sygdomsforløb 1. kons. Henvendelsesårsag Jeg er træt D75 Diagnose Træthed A04 Proces Hb 2. kons. Henvendelsesårsag Hvad viste prøven? Diagnose Anæmi B80 Proces koloskopi 3. kons. Henvendelsesårsag Hvad viste prøven? Diagnose colon cancer D75 Proces Henvisning, råd
8 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd ICPC Komponent 1 Symptomdiagnose Procesdiagnose Sygdomsdiagnose Organsystem A B D F H K L N P R S T U W X Y Z Ingen proceskoder: Kod det tilgrundliggende helbredsproblem INFEKTIONSSYGDOMME NEOPLASMER SKADER MEDFØDTE MISDANNELSER SPECIFIKKE SYGDOMME IKA 17 kapitler Lokalisation har forrang for ætiologi A-afsnittet: Ved sygdom omfattende mere end 2 organsystemer eller lokalisationen er uspecifik
9 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd Kodningsprincip En diagnose-kodning bør være så specifik som mulig, men aldrig mere specifik, end de diagnostiske kriterier tillader det Symptom-diagnoser En patient må ikke Når dine diagnostiske tildeles en diagnose, overvejelser udelukkende patienten hviler på ikke din mistanke har Sygdoms-diagnoser Når dine diagnostiske overvejelser verificeres med sikre kliniske fund, prøveresultater og/eller billeddiagnostik
10 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd Grundregler Skeln mellem symptomer og egentlige diagnoser Ikke tildele en diagnose, patienten ikke har Diagnose + obs pro må ikke anvendes Skriv symptomdiagnose efterfulgt af den tentative diagnose inkl. obs. pro. som tillægstekst Kontrol af en tilstand Skriv den oprindelige diagnose (antea eller årstal) Proces: Kod den tilgrundliggende lidelse Brug det alfabetiske indeks!
11 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - Gode råd Særlige koder Frygt for (fx L26-27) Frygt for kræft Nedsat funktion/handicap (fx L28) Artrodese Protese Ingen sygdom (A97) Udlevering af journaloplysninger, attester mv. Helbredsbevar/forebyggende tiltag (A98) Radiologisk undersøgelse
12
13
14 Datas vej og Datafangst SDN www Diagnose Laboratoriekort Lægesystem Pop-up Medicinkort EDIFACT Ydelse
15 E-læring om ICPC Link
16 Sundhedsloven 60, stk. 1 Ledsagende bekendtgørelse: Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer 1. at foretage ICPC-kodning af alle henvendelser vedrørende diagnoserne kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes og ikke-psykotiske, psykiske lidelser. 2. at anvende de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for diagnoserne diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, stress, angst og depression. 3. De oplysninger, der skal stilles til rådighed for regionsrådene efter stk. 1, må ikke indeholde oplysninger om den enkelte patient
17 Den Danske KvalitetsModel Kvalitetsstandarder Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.3 Utilsigtede hændelser 1.4 Patientevalueringer Patientsikkerhedskritiske standarder Det gode patientforløb Ledelse og organisation
18
19
20 Vidensøgning Sundhed.dk aksisinformation/almen-praksis/
21 Kvalitetsudvikling ved brug af data Kvalitetsrapporter fra DAK-E
22 KEU-Syd Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget for Almen Praksis i PLO-Syd + regionspolitikere KEU-sekretariat Teams Se VisInfoSyd under hjælp til praksis
International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification
Introduktion til ICPC International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Oversigt Overordnet formål med klassifikation Hvad er ICPC? Fra ICPC-1
Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,
DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST
KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets
Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK
838 ICPC Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK Erik Falkø Diagnosen og klassificeringen af diagnoser er helt central, når vi skal kommunikere med patienter og kolleger om helbredsproblemer.
ICPC KODNING FOR PERSONALE. Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode?
ICPC KODNING FOR PERSONALE Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode? ICPC KODNING FOR PERSONALE Først lidt opklarende spørgsmål: Hvor mange koder i praksis? Hvad koder I? Alle konfrontationskontakter? Kroniske
Baggrund for datafangst DAK-E
Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations
Opfølgende ICPC kursus Målsætning
Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner
Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.
Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken
Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK
1276 ICPC Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK Erik Falkø I en tidligere artikel er ICPC-kodesystemet for almen praksis beskrevet i den fremtidige standardiserede og akkrediterede version for almen praksis.
Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Hørings svar vedrørende bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis.
Hørings svar vedrørende bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis. At stille en diagnose er ikke en verificerbar reproducerbar videnskab. Det afhænger i allerhøjeste grad af et øjebliksbillede
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 [email protected] Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 [email protected] www.alm.au.dk/fe Oktober
Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014 Deltagere i deputationen
Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den
DATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
NYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen
BRØNDBY KOMMUNE NYHEDSBREV APRIL 2015 NR 10 Indhold: Løbende projekter i kommunen Årshjul Rygestop Projekt Flekspladser på Nygårds Plads Ny LÆ 285 Ny vejledning om fravalg af livsforlængende behandling
Udkast. Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i. praksissektoren for særligt udsatte persongrupper
Udkast Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper I medfør af 72, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018,
Månedens ICPC-nødder (21)
Diagnosekodning Velegnet til praksispersonale og uddannelseslæger Månedens ICPC-nødder (21) Af Marianne Rosendal, Erik Karstoft og Erik Falkø Biografi Marianne Rosendal er tidligere praktiserende læge
Nyt om elektronisk kommunikation - for praktiserende læger og speciallæger
Juni Nyt om elektronisk kommunikation - for praktiserende læger og speciallæger Nyhedsbrev fra Afdelingen for Kommunesamarbejde, om elektronisk kommunikation Afdelingen for Kommunesamarbejde udsender kvartalsvis
Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected].
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel
Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel Klinisk dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster - læge & nørd Sundhedsstyrelsens kontor for Medicinsk Informatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden
Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD
Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD 2005 Pilotforskningsprojekt 27/3-2015 Sentinel Datafangst (SD) startede i 2005 som et pilot-forskningsprojekt, og det blev evalueret i 2006
Akkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Koderne logik, hierarki og anvendelse
Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne
Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere Sundhedsstyrelsen,
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Vejledning i diagnose kodning
Vejledning i diagnose kodning MyClinic understøtter parallelt forskellige standarder for diagnosekodning, og herunder mapning mellem disse. Pt. understøttes: ICD10 (/ICD9). UN, International Classification
APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll
APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket
Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?
Tyge Krabbe ICPC 439 Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«? Forfatteren undrer sig over, at så mange lægesystemer ikke er indrettet på ICPCkodning. Hvorfor er lægerne ikke så interesserede,
NYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen
BRØNDBY KOMMUNE NYHEDSBREV FEBRUAR 2016, NR 11 Indhold: Løbende projekter i kommunen Årshjul Rygestop Projekt Sundhedsstyrelsens regler for grøn recept Sygeplejeklinik på Æblehaven Opsamling af problemer
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011
ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V1248-10 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Skaderegistrering ny kontaktårsagskode...3
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende
Patientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat
DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat 1) Velkommen og præsentation Henrik Schroll bød alle velkommen til det første møde i Implementeringsudvalget, herefter kaldt IMPU. Navnet er
Praksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej
Historie Januar 2005 blev APU Odense (almen praksis med tilknytning til Syddansk Universitet) etableret, efter opkøb af 4 lokale solo praksis. Praksis var da ejet af APU fonden, som var etableret af Amtsrådsforeningen
Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1
Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Kronisk sygdom og diagnosekodning i almen praksis
175 Kronisk sygdom og diagnosekodning i almen praksis Peter Vedsted & Henrik Schroll Almen praksis spiller en helt central rolle i den samlede omsorg for patienter med kroniske sygdomme og tilstande. Det
Årsrapport. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden
Årsrapport 2009 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning. side 3 2. Mål for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets arbejde side 3
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Kravspecifikation for ICPC-2-DK
Kravspecifikation for ICPC-2-DK International Klassifikation for den Primære Sundhedstjeneste Anden udgave April 2008 Kravspecifikationen er udarbejdet af: Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) Dampfærgevej
Region Midtjylland Sundhed. Referat
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 13. oktober 2011 /METANE Referat af mødet i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen kl. 17:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale B1 Indholdsfortegnelse Pkt.
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
DAK-E s historie. - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst
DAK-E s historie - historien, der har ført til kvalitetsudvikling og forskning i almen praksis via bl.a. ICPC og Sentinel Datafangst af Henrik Schroll, pensioneret chef for DAK-E (www.dak-e.dk) I midten
Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering
SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika: