Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007

Transkript

1

2 Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Projektgruppe: B118 Synopsis: Deltagere: Kristian T. Brødbæk Morten Christiansen Gitte L. Grønbech Jannie J. Nielsen Rikke Poulsen SørenP.H.Sørensen Vejleder: Willy Olsen I denne rapport bestemmes, hvordan en kontorbygning skal udføres. Bygningen er et betonelementbyggeri på seks etager med kælder i den ene ende. Projektet behandler opførelsen af råhuset, herunder byggepladsindretning og etablering af byggegrube. Der findes tids- og ressourceforbrug for aktiviteterne, og ud fra dette laves en samlet tids- og ressourceplan. Endelig laves en priskalkulation med tilhørende finansieringsdiagram, idet der medregnes både direkte og indirekte omkostninger. I rapporten beskrives Det Digitale Byggeri, herunder brugen af objektmodeller. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en hjemmeside til præsentation af projektet. Brugen af projektweb og databaser i forbindelse med projektet er ligeledes beskrevet i rapporten. Oplagstal: 8 Sidetal: 115 Afsluttet: d Tegningsmappe er vedlagt.

3

4 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe B118 på B-sektorens 6. semester ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Det overordnede tema for miniprojektet er Udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner, hvor det er valgt at arbejde med opførelsen af KMD-domicilet på Stuhrs Brygge. Projektrapporten består af en hoved- og bilagsdel samt tegningsmappe. Bagerst i rapporten er vedlagt en programliste og bilagscd. I programlisten kan navn samt beskrivelse af de anvendte programmer findes. På bilagscd en findes de anvendte beregningsprogrammer, udleveret projektmateriale, detailtegninger, rapporten i pdf-format samt bachelorprojektet omhandlende projekteringen af KMD-domicilet. I forbindelse med kurset Informationsteknologi i byggeprocessen er der udarbejdet en hjemmeside, som indeholder oplysninger om gruppen og projektet. Hjemmesiden kan findes på: I rapporten henvises der til kilder på følgende måde: [ Forfatterens efternavn årstal ] Supplerende oplysninger om kilderne findes i litteraturlisten. Detailtegningerne i tegningsmappen nummereres på følgende måde: (Bygningsnummer).tegningstype.løbenummer Eksempelvis har en tegning af byggepladsen nr. (10).1.01, idet (10) angiver terræn, 1 angiver, at det er en plantegning, og 01 er løbenummeret. [bips 2005] 1

5 2

6 Indhold 1 Indledning KMD-domicilet... 8 I Anlægsteknik 11 2 Organisationsplan Diskussionafentrepriseform Aktiviteter på byggepladsen Udgravning Fundering Udstøbningafkælderkonstruktion Tilfyldningafjord Elementmontage Byggepladsindretning Indhegning Kørearealer Lagerpladsogarbejdssteder Skurby Placeringafkran El-ogvandforsyning Belysning Tids- og ressourceplan 31 6 Priskalkulation Finansiering II Informationsteknologi 35 7 Digitalisering af byggeprocessen DetDigitaleByggeri

7 4 INDHOLD Det Digitale Fundament Bygherrekrav Bedstibyggeriet Objektmodeller IFC Informationsteknologi i projektet Hjemmesiden Grafik Projektweb Database Konklusion Anlægsteknik Informationsteknologi Litteratur 53 III Bilag 55 A Udgravning 57 A.1 Mængder A.1.1 Sandpude A.1.2 Kælder A.2 Flytningafjord A.2.1 Hydrauliskgravemaskine A.2.2 Transport A.3 Tidsforbrug B Fundering 65 B.1 Ramning B.1.1 Tidsforbrugtilramningafpæle B.1.2 Tidsforbrug til ramning af spunsjern B.1.3 Tidsforbrug til optagning af spunsjern B.1.4 Samlettidsforbrug C Udstøbning af kælderkonstruktion 71 C.1 Forskallingsarbejde C.1.1 Støbning C.1.2 Støbning C.1.3 Støbning C.2 Udstøbningafbeton C.2.1 Støbning C.2.2 Støbning

8 INDHOLD 5 C.2.3 Støbning C.3 Armering C.3.1 Støbning C.3.2 Støbning C.4 Samlettidsforbrug D Tilfyldning af jord 83 D.1 Sandpudefyldning D.2 Tilfyldningvedkældervægge D.2.1 Samlettidsforbrug E Elementmontage 87 E.1 Udførelse E.2 Materiel E.2.1 Tårnkran E.3 Tidsforbrug F Tidsforbrug for øvrige aktiviteter 93 F.1 Filterboringer F.2 Støbning af fundamenter i terræn F.3 Udlægningafisolering F.4 Udstøbningafslidlag F.5 Indretningafbyggeplads G Tids- og ressourceplan 97 G.1 Arbejdstider G.2 Byggerietsfaser G.3 Aktiviteter H Priskalkulation 105 H.1 Direkteomkostninger H.2 Indirekteomkostninger H.2.1 Omkostningsfaktor H.3 Finansiering I Programliste 115

9 6 INDHOLD

10 Kapitel 1 Indledning Efter lukningen af industrielle foretagender på Aalborg Havnefront, herunder AalborgVærft,erderopståetetbehovfornyudvikling,somkanforbinde havnefronten med den øvrige by. Aalborg Kommune har planer om at udbygge havnefronten med rekreative områder, boliger, Musikkens Hus, havnebad samt andre offentligt tilgængelige faciliteter. Det følgende omhandler det tidligere værftsområde på Østre Havn ved Aalborg Havnefront, også kaldet Stuhrs Brygge. Afsnittet er baseret på TK Developments hjemmeside om Stuhrs Brygge [Stuhrs Brygge 2007]. Området, der kan ses på figur 1.1, ligger centralt placeret i Aalborg ved Limfjorden, kun 1,5 km fra Aalborg Centrum og under 500 m fra Motorvej E45. Områderne omkring Stuhrs Brygge er primært kontor- og industribyggeri. Figur 1.1: Stuhrs Brygges placering på Aalborg Havnefront. 7

11 8 KAPITEL 1. INDLEDNING Den attraktive placering ved Limfjorden gør Stuhrs Brygge ideel for både bolig-, kontor- og undervisningsbyggeri, hvorved området opnår liv og aktivitetistoredeleafdøgnet. På Stuhrs Brygge er der planlagt en moderne business- og boligpark med mere end m 2 lejligheder og kontorlokaler. Første etape omfattede udviklingen af et m 2 byggeri bestående af to seks-etagers kontorblokke, der skal anvendes af KMD A/S. KMD A/S er en IT-virksomhed, der på landsbasis beskæftiger ca personer, hvoraf de 800 arbejder i Aalborg fordelt på tre forskellige lokaliteter i byen. KMD A/S ønskede at samle Aalborg-aktiviteterne i et samlet domicil med plads til 1000 personer fordelt på de to kontorblokke beliggende langs den eksisterende tørdok. KMD-domicilet kan ses på figur 1.2. Figur 1.2: KMD-domicilet, der er et m 2 stort kontorbyggeri med plads til 1000 ansatte [Stuhrs Brygge 2007]. På figur 1.3 er bebyggelsesplanen for Stuhrs Brygge vist, hvor KMD-domicilet kan ses i midten med seks bagvedliggende boligblokke liggende langs Limfjorden. De øvrige bygninger er kontorbygninger. 1.1 KMD-domicilet Dette mini-projekt afgrænses til opførelsen af råhuset af KMD-domicilets østfløj. Desuden beskrives brugen af informationsteknologi i den danske byggebranche. Østfløjen er en seks-etagers bygning med grundfladedimensionerne 14,5 119,7 m, hvor der i den sydlige ende er en kælder med en længde på 27,7 m.

12 1.1. KMD-DOMICILET 9 Figur 1.3: StuhrsBrygge medkmd-domicilet vist centralt i billedet [Stuhrs Brygge 2007]. Kælderkonstruktionen opføres in situ, mens det resterende råhus, herunder stuedækket, opføres som montagebyggeri. Bygningens totale højde er 30 m, hvilket svarer til det maksimalt tilladte ifølge lokalplanen for området [Lokalplan ]. I dette projekt betragtes og projekteres østfløjen som en enkeltstående bygning, hvor ydermål samt vinduer og døres placering fastholdes. I anlægsteknikdelen beskrives, hvordan råhuset tænkes opført, tidsforbruget bestemmes og der udføres en priskalkulation. Endeligt indrettes byggepladsen, så de enkelte aktiviteter kan forløbe bedst og sikrest muligt i forhold til hinanden. I henhold til en udleveret geoteknik undersøgelsesrapport blev det i bachelorprojektet fundet, at halvdelen af bygningen, herunder kælderkonstruktionen, skal pælefunderes. Ved den resterende del af bygningen ligger de bæredygtige lag i en sådan dybde, at en sandpudefyldning er at foretrække. Idet sandpudefyldningen skal udføres med en hældning til alle sider, vil dette influere på de tilstødende pæle. Af denne årsag er første etape af byggeriet at udgrave og erstatte blødbundslagene med en velkomprimeret sandpudefyldning. Herefter rammes pælene i terræn samt de spunsjern, der afgrænser byggegruben. Årsagen til at alle pæle ikke rammes på samme tid er, at rammemateriellet i så fald vil medføre et stort tryk på den nedbragte spunsvæg, når byggegruben er udgravet, hvilket undgås ved den valgte løsning. Efter udgravning til kælder, ramning af pæle og støbning af kælderen fyldes der

13 10 KAPITEL 1. INDLEDNING jord til nuværende terrænkote. Spunsjernene fjernes og elementmontagen kan herefter påbegyndes. De opskrevne faser vil blive belyst mere dybtgående i de følgende kapitler. DereriforbindelsemedkursetInformationsteknologi i byggeprocessen blevet udarbejdet en hjemmeside, der kan findes på adressen: Hjemmesiden har til formål at gøre information tilgængeligt på nettet, herunder udveksling af arbejdsblade samt at dokumentere det lærte i kurset. Der er i projektet arbejdet med Det Digitale Byggeri, projektweb, databaser, grafik og objektorienteret projektering, og dokumentationen kan både findes i nærværende rapport samt på hjemmesiden.

14 Del I Anlægsteknik 11

15

16 Kapitel 2 Organisationsplan Dette kapitel omhandler organisationen bag opførelsen af KMD-domicilet, herunder en diskussion af den valgte entrepriseform. TK Development A/S har stået for projektudviklingen af havneområdet Stuhrs Brygge. Første etape i udviklingen er det i dette projekt betragtede byggeri, som TK Development A/S har solgt til KMD A/S. KMD A/S har i samspil med TK development A/S forestået den indledende programmeringsfase. På den måde har de fået opstillet et bygherreprogram, der udover at tilfredsstille KMD A/S også får byggeriet til at indgå i det samspil med det øvrige miljø, som TK Development A/S ønskede. Efter endt programmering er projektet blevet udbudt i totalentreprise i form af tidligt udbud, hvor entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S fra Svenstrup har vundet entreprisen. A. Enggaard A/S har egenproduktion indenfor jord-, kloak-, murer-, tømrer- og betonarbejde. [A. Enggaard A/S 2007] Ved tidligt udbud skal totalentreprenøren selv forestå projektering og udførelse af byggeriet eller hente aktører udefra. A. Enggaard A/S har i forbindelse med projekteringen af KMD-domicilet tilknyttet sig arkitektfirmaet Bjørk & Maigaard A/S og ingeniørfirmaet Cowi A/S, der har stået for dimensioneringen af huset. [KMD A/S 2007] Det må forventes, at både arkitektog ingeniørfirmaet har været inddraget i programmeringsfasen. KMD A/S, der i det følgende betragtes som bygherre i sammenspil med TK Development A/S, har haft firmaet Birch & Krogboe A/S ansat som bygherrerådgiver. [KMD A/S 2007] En bygherrerådgiver har bl.a. til formål at yde teknisk assistance og varetage bygherrens interesser under møder med totalentreprenørens projektleder. 13

17 14 KAPITEL 2. ORGANISATIONSPLAN Den styringsmæssige organisationen for KMD-domicilet efter endt programmering vurderes at være opbygget, som det kan ses på figur 2.1. Figur 2.1: Styringsmæssig organisation for opførelsen af KMD-domicilet efter endt programmering. Ved FE menes fagentreprenør. Organisationsdiagrammet er opført som linie-stab model, hvor staben består af hhv. bygherrerådgiveren samt et sekretariat, hvor bl.a. regnskabsafdelingen tilknyttet projektet tænkes placeret. Totalentreprenøren, A. Enggaard A/S, ansætter en projektleder, der har kontakt til bygherren samt tre underordnede funktioner, hhv. en projekterings-, produktions- og entrepriseleder. De tre funktioner kan evt. varetages af samme medarbejder. Entrepriselederen forestår kommunikationen med de fagentreprenører, der skal ansættes på projektet. 2.1 Diskussion af entrepriseform Ved totalentreprise er det muligt at lave projektering og udførelse sideløbende, idet totalentreprenøren har ansvaret for begge faser. Herved vil byggeriet komme i gang tidligere, end hvis der havde været valgt en hoved- eller fagentreprise, da disse entreprenører først går ind i byggeprocessen efter projekteringen er fuldført. Ved sent udbud er der oftest stor integration mellem

18 2.1. DISKUSSION AF ENTREPRISEFORM 15 program- og projekteringsfasen, da bygherren og relevante brugere er inddraget i projektet langt ind i projekteringsfasen, hvorfor der er mulighed for ændringer i forhold til det udadarbejdede bygherreprogram. Dette forhold gør sig ikke gældende ved tidligt udbud. Fordelen for bygherren ved totalentreprise er, at bygherren kun har kontraktlige forhold til den valgte totalentreprenør, hvilket giver en overskuelig juridisk organisation. Ved en hovedentreprise skal bygherren udover at skrive kontrakt med en hovedentreprenør også skrive kontakt med en rådgivergruppe til projekteringen. Ved en fagentreprise skal bygherren skrive kontrakt med alle aktører i byggeprocessen, hvilket giver et stort koordineringsarbejde. Fordelen er, at bygherren vil få større indblik i byggeprojektet, men koordineringen kan blive et problem, hvis bygherren ikke har erfaring inden for områderne. Det kan i så fald være relevant også at ansætte en bygherrerådgiver til koordinering mellem de enkelte aktører. Det vurderes, at udbud i totalentreprise er et godt valg for pågældende projekt. Dette begrundes med, at der ved ansættelse af en bygherrerådgiver, der har teknisk indsigt, bør være muligt at få inddraget ønskede ændringer i forhold til bygherreprogrammet, samtidigt med at mange af de større entreprenører foretrækker udbud i totalentreprise. Dette skyldes, at de selv kan stå for styringen og ikke skal gå i dialog med bygherren, før de kontakter en anden aktør.

19 16 KAPITEL 2. ORGANISATIONSPLAN

20 Kapitel 3 Aktiviteter på byggepladsen Dette kapitel omhandler de aktiviteter der tænkes udført i forbindelse med etablering af råhuset. Undervejs redegøres for de forudsætninger, der foretages, samt udførelsen af aktiviteten. 3.1 Udgravning Udgravningsarbejdet til etablering af byggegruben til kælderen samt udgravningen til efterfølgende sandpudefyldning er i bilag A bestemt til at omfatte hhv og 5100 m 3 F, hvor index F refererer til, at det er fastlejret jord. Dette udgraves i to etaper, som det er beskrevet i indledningen, kapitel 1, hhv. ved sandpuden samt i byggegruben ved kælderen. Den udgravede jord køres til depotet ved Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, der ligger ca. seks kilometer fra byggepladsen. Jorden på lokaliteten er vurderet forurenet som forureningsklasse 2 pga. olielugt ved boring 13 og 15, hvorfor den skal deponeres i et specialdepot. Til udførelsen af udgravningsarbejdet anvendes en hydraulisk gravemaskine på larvebånd af typen O&K RH6 PMS-LC, der som standard har monteret en 1,3 m 3 skovl. Som transportmiddel anvendes fem lastbiler af typen Scania R114CB 6 4NZ 380, der har et rumindhold på 18 m 3 L, hvor index L refererer til løs jord. [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004] På grund af jordens store densitet på lokaliteten er det fundet, at lastbilerne kun må fyldes til et rumindhold på 12,2 m 3 L. 17

21 18 KAPITEL 3. AKTIVITETER PÅ BYGGEPLADSEN 3.2 Fundering På baggrund af den udleverede geotekniske undersøgelsesrapport er det vurderet, at halvdelen af bygningen skal pælefunderes, mens den resterende del funderes direkte på en sandpudefyldning. I den sydlige del af bygningen, hvor der skal etableres en kælder, skal en byggegrube udgraves. Af pladsmæssige hensyn afstives byggegruben med spunsvægge, som det kan ses på figur 3.1. Figur 3.1: Markering af hvor der skal hhv. pælefunderes og direkte funderes, samt placering af spunsvæggen. Mål i m. Til ramning af både pæle og spunsvægge benyttes en mellemstor Junttan PM 18 rammemaskine, der kan ramme pæle i en dybde ned til 18 m. I bilag B er det anslået, at der skal anvendes 125 lodpæle. Pælene skal placeres, som vist på figur 3.2, hvor rækkefølgen for ramning af pæle også kan ses. Terrændækket tænkes ophængt på fundamenterne, hvorfor der ikke er pæle under dækket. Figur 3.2: Rækkefølgen hvormed pælene skal rammes. Rammemaskinen skal stå på samme side som nummeringen, der kan ses på figur 3.2. Dette er specielt vigtigt ved de sidste pæle, nummer 11, hvor rampen befinder sig. Rammemaskinen skal her placeres sådan, at den kan komme op af byggegruben efter endt ramning.

22 3.3. UDSTØBNING AF KÆLDERKONSTRUKTION Udstøbning af kælderkonstruktion Kælderkonstruktionen under bygningen udføres som en in situ-støbt armeret betonkonstruktion, hvorfor forskallings-, armerings- og støbningsarbejde er nødvendigt. Kælderkonstruktionen, der kan ses på figur 3.3, består af et terrændæk, der udføres som et dobbeltgulv samt en række kældervægge. Den viste figur er snittet i undersiden af en stabiliserende kerne, der findes ved bygningens trappeskakter, som er gennemgående i bygningens højde. Der laves et dobbeltgulv for at vandindtrængen hindres. Figur 3.3: Kælderkonstruktion under den stabiliserende kerne. Mål i mm. Støbningen af kælderen udføres ad tre omgange, hvor først det nederste dæk støbes, herefter kældervæggene og til sidst det øverste dæk. Til forskalling anvendes systemforskalling, idet det i bilag C.1 er vurderet, at denne løsning er mere økonomisk rentabel end traditionel forskalling. Som systemforskalling anvendes typen LOGO-ALU fra producenten Paschal A/S. Den valgte forskalling er en håndform, der kan klare et maksimalt støbetryk på 60 kn/m 2. Det er valgt at bruge en forskalling, der kan sættes op uden brug af kranmateriel, da kranen ellers skulle være på byggepladsen noget tid inden elementmontagen påbegyndes, og det er vurderet, at denne meromkostning ikke kan finansieres ved kortere forskallingstid. Til baggrund for vurderingen er leje af kran holdt op mod mindre arbejdstid. Der anvendes rotervogne med transportbånd som materiel under udstøbningen. Disse vogne har en horisontal rækkevidde på op mod 16,5 m, og idet der kan stå en vogn på begge sider af byggegruben, kan alle punkter i kælderen nås. Med det anførte materiel findes det, at det maksimale støbetryk på forskallingen er mindre end det tilladelige. Idet kælderkonstruktionen ikke dimensioneres, er en armeringsmængde på 1 VOL% antaget. Der anvendes præfabrikerede svejste armeringsnet i væggene,

23 20 KAPITEL 3. AKTIVITETER PÅ BYGGEPLADSEN mens der klippes og bindes armering til kælderdækket. Til dette formål skal der indrettes en armeringsplads på byggepladsen. 3.4 Tilfyldning af jord I bilag D er materiellet til komprimering af sandpuden og tilfyldningen omkring den udstøbte kælder bestemt. Det er vurderet, at en vibrationstromle med en valsebredde på 1,68 m er anvendelig ved komprimering af sandpuden samt ved rampen. Denne tromle er der dog ikke plads til ved komprimering omkring kælderen, hvorfor der her vælges en toakslet stålvalsetromle med en valsebredde på én meter som materiel. 3.5 Elementmontage I bilag E er der ved beregning af opførelsen af råhuset taget udgangspunkt i tredje etage, da denne vurderes at være repræsentativ for de resterende etager i byggeriet ved mængder og tidsforbrug. Etagen, der tages udgangspunkt i, kan ses på figur 3.4. Opførelsen af selve råhuset, der består af elementer og murværk, påbegyndes, når støbning af kælder og terrængulv er færdiggjort, og betonen har opnået en tilstrækkelig styrke til at bære den pågældende belastning fra overbygningen. Elementerne monteres én etage ad gangen, idet alle vægelementer først monteres og afstives, efterfulgt af dækelementerne i etageadskillelsen herover. Dette gøres af stabilitets- og samlingsmæssige grunde. På tegning (21).9.03 i tegningsmappen kan der findes en montageplan for tredje etage. Den tilhørende læsseplan findes som tegning (21) Efter elementmontagen påbegyndes opstilling af stillads samt murerarbejde, der udføres sideløbende med hinanden. Til opførelsen skal der anvendes en tårnkran af typen K-180, der er nærmere beskrevet i bilag E. Til fugearbejdet ved elementmontagen anvendes en kranspand.

24 3.5. ELEMENTMONTAGE 21 Figur 3.4: Opbygning af tredje etage.

25 22 KAPITEL 3. AKTIVITETER PÅ BYGGEPLADSEN

26 Kapitel 4 Byggepladsindretning I det følgende beskrives indretningen af byggepladsen i forbindelse med opførelse af KMD-domicilets østfløj. Afsnittet er baseret på Anlægsteknik 1 [Anlægsteknikforeningen i Danmark 2004]. Entreprisegrænsen, der afgrænser byggepladsen, kan ses på figur 4.1. Det skraverede område mod øst ligger reelt udenfor entreprisegrænsen, men området er ubebygget og inddrages derfor som indkørsel til byggepladsen efter aftale med områdets ejer. Da østfløjen ses som en enkeltstående bygning, benyttes arealet på vestsiden af tørdokken ikke. Det område, der står til rådighed for byggepladsindretningen, har en størrelse på ca m 2, hvoraf det skraverede område udgør ca. en tredjedel. Byggepladsindretningen adskiller sig ved byggeriets to etaper. I den første etape skal der udgraves til fundamenter og kælder, rammes pæle samt støbes fundamenter og kælder. I denne periode er tårnkranen ikke opstillet, hvormed det er muligt for materiel at komme helt tæt på udgravningen. Anden etape indebærer montagearbejdet, hvorfor kranen skal sættes op. Ved byggepladsindretningen skal der tages hensyn til kranen, hvorfor byggepladsvejene anlægges udenfor kransporet. 4.1 Indhegning For at sikre byggepladsen mod uvedkommende og tyveri skal der etableres et hegn om byggepladsen. Hegnet skal placeres med en sikkerhedsafstand til råhuset, så forbipasserende undgår evt. nedfaldende konstruktionsdele. Råhuset opføres ca. 80 m fra det eksisterende vejnet, hvormed støv og nedfaldende konstruktionsdele ikke bør forekomme udenfor indhegningen. Kravet 23

27 24 KAPITEL 4. BYGGEPLADSINDRETNING Figur 4.1: Entreprisegrænse for byggepladsen. Mål i m. om en minimal sikkerhedsafstand på 8 m, der er kravet for bygninger, som ermellem20og50mhøje,overholdessåledes. Byggepladsen vælges indhegnet med trådhegn. Der vælges et trådhegn udført med maskinfletværk og med stålrør som mellemstolper. Trådhegnet fastgøres til betonklodser, hvor der er huller til stolperne. Der placeres ikke hegn ud mod Limfjorden, da denne virker som en naturlig barriere. I alt placeres 450 m hegn om byggepladsen, og hegnets placering kan ses på figur 4.2. Byggepladsen sikres derudover mod tyveri ved at anvende aflåste redskabsvogne, hvor entreprenørerne kan låse deres værktøj inde udenfor arbejdstiden. Tyveri af materialer kan undgås ved, at de først ankommer til byggepladsen, når de skal bruges. Dette kræver dog en større planlægning, men reducerer behovet for lagerplads. 4.2 Kørearealer Materialer og materiel til byggepladsen skal transporteres til byggepladsen via det offentlige vejnet. Da byggepladsen er placeret mindre end 500 m fra Motorvej E45, vurderes det, at der ikke er problemer med transporten på de offentlige veje. Derudover skal der anlægges veje og vendepladser på byggepladsen, så det er muligt at transportere materialer og materiel helt ind til, hvor råhuset skal opføres. Vejene skal kunne holde til tung trafik og

28 4.2. KØREAREALER 25 skal hæves over det øvrige terræn, så vejene er mulige at afvande. Alt materiel og materialer skal transporteres fra det offentlige vejnet og til byggepladsen via det skraverede område på figur 4.1. Der anlægges en vej, som skal have plads til trafik i begge retninger, hvormed bredden skal være 7 m. I det skraverede område anlægges der desuden en parkeringsplads til medarbejderne. For at levere materialer så tæt som muligt på råhuset fortsættes den 7 m brede vej videre op lige øst for bygningen og ender til sidst ud i en vendeplads helt mod nord. For at det er muligt for rotervogne at støbe kælderen samt fundament ved råhusets vestside, skal der anlægges en vej mellem tørdokken og råhuset. Denne vej udføres med en bredde på 4 m og bliver derfor ensrettet. Rotervognen skal dermed enten bakke op eller tilbage. For at vejen ikke skal fjernes igen, når der skal opstilles stillads, placeres den længst ude mod tørdokken, hvormed vejen ikke kan nå helt op til nordsiden af bygningen. Rotervognens transportbånd kan række det sidste stykke, hvis blot den bakker op ad vejen. Ved den sydlige ende af vejen anlægges en vendeplads, så det er muligt for rotervognen at vende. Der anlægges ligeledes en vej ned til skurbyen, der placeres på den sydligste del af byggepladsen, så det er muligt at transportere skurvogne m.m. til skurbyen. Denne vej udføres med en bredde på 4 m, hvormed vendepladsen syd for bygningen igen skal anvendes, så det er muligt for lastbilen enten at bakke til eller fra skurbyen. Vejenes placering på byggepladsen kan ses på figur 4.2. Figur 4.2: Vejenes placering på byggepladsen.

29 26 KAPITEL 4. BYGGEPLADSINDRETNING Vejene på byggepladsen opbygges af mekanisk stabilt grus. Da jordlagene på byggepladsen hovedsagelig består af ler og gytje, udlægges der en filterdug mellem råjorden og gruslaget. Denne filterdug virker trykfordelende samtidig med, at den forhindrer råjordsmaterialet i at arbejde sig op i gruslaget. På grund af den bløde bund vælges det at udlægge 600 mm stabilgrus over filterdugen, hvorefter stabilgruset komprimeres. 4.3 Lagerplads og arbejdssteder I forbindelse med indretning af byggepladsen skal der tages stilling til lagerplads til materialer, der ikke benyttes direkte efter aflæsning. Da den afgravede jord borttransporteres, skal der ikke placeres et jorddepot på byggepladsen. Derudover antages det, at der først transporteres nyt jord til byggepladsen, når dette skal bruges til tilfyldning. Til støbning af kælderen skal der anvendes armering, hvorfor det er nødvendigt med en armeringsplads. På denne armeringsplads skal der både være et rålager, hvor armeringsjernene placeres ved levering, et klippebord, en bukkemaskine samt et område til den færdigbearbejdede armering. Hele armeringspladsen antages at skulle have et areal på 9 30 m. Udover armeringsplads skal der også være plads til oplagring af forskalling, hvilket antages at fylde 7 7 m. Efter endt støbning af kælderen kan oplagringspladsen til forskalling fjernes og evt. benyttes til andet formål. I forbindelse med jordarbejdet på byggepladsen skal det kørende materiel have et sted at parkere. Dette areal befæstes med ca. 250 mm stabilgrus og antages at fylde 10 7 m. Der placeres yderligere tre affaldscontainere, så det er muligt at sortere affaldet i hhv. jern og metal, tegl og beton, samt brændbart materiale. 4.4 Skurby Skurbyen til medarbejderne placeres, hvor der er mindst risiko for nedstyrtende materialer, støj, støv m.m. Derudover skal den placeres tæt ved parkeringspladserne, så det er muligt for arbejderne at gå tørskoet og uden at krydse hjelmpåbudszonen fra parkeringspladsen til skurbyen. Skurbyen placeres derfor på den sydligste del af byggepladsen.

30 4.5. PLACERING AF KRAN 27 Da der maksimalt befinder sig 14 mand på byggepladsen ad gangen, vælges det at placere 2 stk. 10 personers mandskabsvogne med grundfladedimensionerne 5,1 3,1 m.[v&s Byggedata A/S 2003] Derudover placeres der en sanitetsvogn med grundfladedimensionen 6,5 3,1 m, en kontorvogn indeholdende mødelokale med grundfladedimensionen 6,1 2,6 m, samt to aflåselige redskabsvogne med indvendige grundfladedimensioner på 6,1 2,6 m [V&S Byggedata A/S 2003]. Sanitetsvognen er den af skurvognene, der placeres tættest mod råhuset, så afstanden fra arbejdspladserne til toiletfaciliteterne er kortest. For at arbejderne skal kunne færdes i skurbyen i let fodtøj uanset vejret, udlægges grus omkring skurvognene. 4.5 Placering af kran Som beskrevet i bilag E.2.1 placeres tårnkranen i en afstand af 6 m fra bygningens facade. Kranen opsættes først efter endt støbning af fundamenter og kælder samt tilfyldning omkring denne. Kransporet kan reduceres med 7 m i hver ende af bygningen, da kranens bæreevne og rækkevidde er tilstrækkelig til elementmontagen i dette punkt. Tårnkranens udligger har en længde på 31 m, hvormed kranen har rækkevidden, der kan ses på figur 4.3. Figur 4.3: Tårnkranens spor og rækkevidde på byggepladsen.

31 28 KAPITEL 4. BYGGEPLADSINDRETNING Inden for tårnkranens rækkevidde, som kan ses på 4.3, er der hjelmpåbudszone, hvilket på byggepladsen markeres med skilte. 4.6 El- og vandforsyning Eltilslutningen kobles på det lokale net, hvortil der tilsluttes en hovedtavle, som forsynes med en elmåler. Fra hovedtavlen trækkes ledninger til undertavler, som ikke bør placeres med en indbyrdes afstand på mere end 25 m. Hovedtavlen placeres i skurbyen, mens undertavlerne hovedsageligt placeres ved arbejdsstederne. Enkelte steder er der op mod 32 m mellem undertavlerne, hvilket der dog ikke tillægges videre betydning. Hoved- og undertavlernes placering kan ses på figur 4.4. Vandforsyningen til byggepladsen tilsluttes ligeledes til det lokale ledningssystem. Der skal være adgang til vand i skurbyen, da denne har brug for vand til toiletter, bade, håndvaske m.m. Derudover skal der etableres tappesteder til rengøring af entreprenørernes materiel og værktøj. Placeringen af disse ligger dog udenfor omfanget af dette projekt. 4.7 Belysning I vinterperioden er det nødvendigt med belysning på byggepladsen for, at arbejdet kan udføres korrekt og i samme tempo som under dagslys. Da lysmaster skal placeres udenfor kranens rækkevidde, placeres et lysarmatur med en belysningsstyrke på 300 lux på kranen. Der placeres lysmaster med en belysningsstyrke på 100 lux udenfor kranens rækkevidde samt ved skurbyen. Lysmasternes placering kan ses på figur 4.4. For at sikre belysning til fugearbejdet m.m. placeres der lysstofrør på råhusets inder- og yderside. Byggepladsindretningen kan findes som tegning (10).1.01 i tegningsmappen.

32 4.7. BELYSNING 29 Figur 4.4: Hoved- og undertavlernes samt lysmasternes placering på byggepladsen.