Sprøjtefrie randzoner

Transkript

1 Bilag 2 Sprøjtefrie randzoner Materialet er udarbejdet, så man kan udvælge enkelte underpunkter elle bruge hele materialet samlet. Materialet indeholder gennemgang af følgende emner: OH 1 OH 2 OH 3-4 OH 5-7 OH 8-10 OH OH OH OH OH 22 Disposition De politiske mål Beskrivelse af målsatte vandløb og søer Fordele ved braklægning Tilskudsmuligheder gennem MVJ Effekt på natur og miljø Drifttab Ukrudts- og svampeproblemer Eksempel Konklusion Overhead 1: Disposition. Overhead 2: Baggrund - Politiske mål. Pesticidhandlingsplan II indeholder et mål om etablering af sprøjtefrie randzoner langs alle målsatte vandløb og søer over 100 m 2. Dette svarer til ca ha. De første ha skal være etableret inden udgangen af Formålet er, at beskytte vandmiljøet mod afdrift fra pesticider. Bichel-udvalget udtaler: At der er behov for en yderligere beskyttelse af visse biotoper og anbefaler, at der hurtigst muligt etableres en meter sprøjtefri randzone ind mod våde naturområder (målsatte vandløb og søer over 100 m 2 ). Status i 2000: Der er i alt udlagt ca. 150 ha sprøjtefrie randzoner - svarende til tre promille af det ønskede mål! (Heri er dog ikke medregnet de arealer der er udlagt som brakareal eller de arealer som er omfattet af godt landmandsskab ). Ordningerne er frivillige, men der er nok ingen tvivl om, at hvis der i 2002 fortsat er meget lang til målet om etablering af ha sprøjtefrie randzoner, kan vi risikerer, at der vil blive stillet skærpede politiske krav til etablering af sprøjtefrie randzoner. Side 1 af 10

2 Dette er med til på nuværende tidspunkt, at øge behovet for mere information om de sprøjtefrie randzoner. I det foreløbige udkast til Bekendtgørelsen for Grønne Regnskaber er der lagt op til, at der vil blive stillet krav om etablering af sprøjte- og gødningsfrie randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100m 2. Derfor er det også i den forbindelse meget aktuelt, at få udbredt kendskabet til de muligheder der er, for etablering af disse randzoner. Overhead 3 og 4: Målsatte vandløb og søer. Der findes ca km vandløb i Danmark, heraf er de ca km. målsatte (ca. 40 %). I forbindelse med regionplanlægningen opgør amterne målsætningerne for vandløb og søer på baggrund af følgende opdeling: Skærpet målsætninger: A: Vandløb med særlige plante- og dyrearter, Naturvidenskabeligt referenceområde. Søer: Naturvidenskabelige interesseområder, badevand. Basis målsætning: B1: Gyde- og/eller yngleopvækstområde for laksefisk. B2: Laksefiskevand. B3: Karpefiskevand. B4: Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Søer: Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Lempet målsætning: C: Vandløb til afledning af vand. D: Vandløb til afledning af spildevand. E: Vandløb påvirket af grundvandsindvinding. F: Vandløb påvirket af okker. Søer: Påvirket af spildevand, samt næringssaltbelastning. Det vil sige: Kategori A og B: (Højt målsatte vandløb og søer). Vandløb og søer der er omfattet af bestemmelsen om 2 meter dyrkningsfrie bræm- Side 2 af 10

3 mer ( 69 i loven om vandløb). Kategori C - F: Øvrige målsatte vandløb. Der kan søges tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner langs kunstigt anlagte vandløb og søer, f.eks. gravede grøfter, kanaler, samt kunstigt anlagte søer over 100 m 2, der ifølge regionplanen har opnået status som målsat, såfremt disse er placeret i et SFL-område. Bichel-udvalgets anbefalinger omfatter: Målsatte vandløb og søer over 100 m 2 : km højt målsatte vandløb km lempet målsatte vandløb Alle søer over 100 m 2 = søer Hvorfra ved man om man har målsatte vandløb og søer på sin ejendom? Det fremgår af regionplanen I løbet af dette efterår vil samtlige amter lægge GIS-kort ud på internettet med lodsejer informationer for hver enkelt ejendom. Her kan man bl.a. finde oplysninger om beskyttede naturtyper, herunder søer over 100 m 2, 3 områder m.m. Det varierer fra amt til amt hvor uddybende disse informationer er. De kommunale vandløbsmyndigheder eller amtet kan informer herom. Overhead 5 og 6: Tilskudsmuligheder (1): Brug af brakarealet. Det er muligt at udlægge ejendommens brakareal langs søer og vandløb. Dette kan som noget nyt gøres ved at braklægge ned til de yderste 10 meter af marken langs alle vandløb og søer. Dette gælder også kunstige grøfter, mergelgrave og afvandingskanaler med vand i året rundt. Fra 1. januar 2001 er minimumarealet langs vandløb og søer sænket fra 0,30 ha til 0,10 ha. Dette er med til at gøre denne mulighed mere attraktiv. Ved 10 meter randzoner skal vandløbsstrækningen således være mindst 100 meter. Det er tilladt at braklægge de yderste 10 meter af marken langs alle permante ikke rørlagte vandløb. Vær dog opmærksom på, at langs vandløb og søer med krav om 2 meters dyrkningsfrie bræmme, skal de 10 meter ligge direkte langs 2 meter-bræmme, uden at der sker overlapning. Langs vandløb og søer er der i forvejen afstandskrav på 10 meter for brug af hovedparten af alle pesticider. Dyrkningsproblemer i forbindelse med denne restriktion kommer man dermed helt uden om hvis arealet braklægges. Samtidig undgå man, at dyrke afgrøder på et areal der ofte vil være vådt og give kørsels- og høstproblemer. Ved at braklægge dette areal kan man derfor ofte lette sit eget arbejde betydeligt. Endvidere vil det giver en god miljøeffekt at braklægge randzonerne, da man dermed Side 3 af 10

4 undgår afdrift fra pesticider og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Samtidig minimeres risikoen for jorderosion. Betingelse: At det braklagte areal i år 2000 enten har været udtaget med støtte eller dyrket med henblik på høst. Fra 2001: Skal arealet alene opfylde omdriftskravet. Der er efterhånden flere, der har gode erfaringer med at udnytte dele af brakarealet til etablering af vildtstriber. (Eks. Kalø gods, Projekt Agerhønen m.fl.). Det er tilladt at etablere vildtstriber i 10% af brakarealet. Dog maks. 6 meter bredde, med en indbyrdes afstand på mindst 6 meter. Vildtstriber kan udsåes i renbestand med normal udsædsmængde. Derudover er det tilladt at iså vildt- og bivenlige arter oven i det allerede etablerede plantedække. (Se vejledning for hektarstøtte om reglerne herfor). Eksempel på arter der kan indgå i en vildtblanding: Boghvede, solsikke, hestebønner, havre, kløver, kællingetand m.m. Vildtstriberne er gode leve- og fødesteder, ikke blot for vildet, men også for småfugle og gavnlige insekter. I England har man meget gode erfaringer med vildtpleje i agerlandet (Boatman, N., 1999; Boatman, N., 1998). Yderligere information: Christensen et. al, 1999: Hjælp til den lille natur. Se referenceliste bagerst i materialet. Kan evt. udleveres til landmændene. Overhead 7, 8 og 9: Tilskudsmuligheder (2): Tilskud gennem MVJ. Den nuværende bekendtgørelse for MVJ-ordninger giver mulighed for at etablerer sprøjtefrie randzoner i SFL-områder gennem følgende ordninger: Etablering af sprøjtefrie randzoner Miljøvenlig drift af græsarealer Pleje af græs- og naturarealer Udtagning af agerjord Udtagning af græs uden for omdrift Tilskud til etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger i SFL områder Ordning Vigtigste betingelser Tilskud Sprøjtefrie randzoner Min. areal Periode Der må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler med undtagelse af bejdset udsæd. Randzonerne skal være mindst 12 meter brede. Ved vandløb og søer omfattet af loven om 2 meters dyrkningsfrie bræmmer er det eksklusiv de 2 meters bræmme. Kun arealer der indgår i omdriften kan få tilskud. Amtet kan fastsætte et minimumsarealkrav. Tilsagnet er 5 årig. 1,65 kr. pr. løbende meter. Svarende til kr. pr. ha. Side 4 af 10

5 Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdrift Min. areal Periode Pleje af græsog naturarealer Min. areal Periode 20 årig udtagning af agerjord Min. areal 20 årig udtagning af græs uden for omdrift Min. areal Ordningen kan søges på 2 niveauer. Niveau 1: Max. tilførsel: 80 kg total N/ha. Niveau 2: Der må ikke tilføres nogen former for gødning. Der skal etableres plantedække. Maks. 25 % bælgplanter. Eksisterende græs må ikke omlægges. Arealet må ikke sprøjtes eller vandes. Der må højest afgræsses med 1,4 storkreatur pr. ha. Der må ikke tages slæt i fuglenes ynglesæson. Marken skal mindst udgøre 0,30 ha. Tilsagnet er 5 eller 20 årig. Tilskud gives oftest til arealer der ikke kan få tilskud til miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdrift (eks. 3-beskyttede arealer). Tilskud gives til arealer der forud for tilsagnsperioden er naturarealer eller græsarealer uden for omdrift. Amtet fastsætter mængden af gødning til arealet (mellem 0 og 80 kg N p. ha.) Arealet skal mindst udgøre 0,30 ha. Tilsagnet er 5 eller 20 årig. Arealet skal have været dyrket som agerjord (inkl. brak og non-food). Arealet må ikke gødes og sprøjtes. Arealet skal udlægges til naturområde evt. med etablering af beplantninger, søer, vandhuller eller lignende. Arealet må ikke afgræsses. Arealet skal holdes plantedækket. Arealet skal mindst udgøre 0,30 ha. Arealet må ikke gødes og sprøjtes. Det eksisterende plantedække skal bibeholdes. Arealet skal mindst udgøre 0,30 ha. Tilskuddet afhænger af det hidtidige udbytte opgjort i vårbyg. Niveau 1: 815 kr kr. Niveau 2: kr kr. Amtet fastsætte tilskuddet. Der gives tilskud til: Afgræsning: kr. pr. ha Rydning: kr. pr. ha Høslet: kr. pr. ha. Basistilskud: kr. pr. ha. Forhøjet tilskud i grundvandsområder og randzoner på basis af hidtidige udbytte opgjort i vårbyg: kr pr. ha kr. pr. ha. I de tilfælde, hvor arealet under MVJ-ordningerne braklægges gives i stedet tilskud efter hektarstøtteordningen. Overhead 10 og 11: Effekt på natur og miljø. Ved etablering af sprøjtefrie randzoner begrænser man afdrift fra sprøjtemidler til vandmiljøet. Dermed mindskes risikoen for at sprøjtemidlerne påvirker dyre- og plantelivet i vandmiljøet. Ved samtidig at undlade eller nedsætte forbruget af næringsstoffer, mindskes risikoen for udvaskning af næringsstoffer. Endvirere forbedres konkurenceforholdene for de plantearter der er sårbare over for gødskning. Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at der er signifikant flere hvivelløse dyr i de sprøjtefrie randzoner (Hald et. al, 1988, Hald et al., 1994). Side 5 af 10

6 (Langt de fleste af disse dyr er gavnlige og kan være med til at holde f.eks. bladlusangreb nede). Disse smådyr giver et godt fødegrundlag for fasaner, agerhøns m.m. En engelsk undersøgelse viser, at agerhøns får 2,8 gang så store kuld i marker med 6 meter sprøjtefrie randzoner. I sprøjtede marker søger agerhøns føde over 557 meter. I marker med sprøjtefrie randzoner søger de kun føde i 163 meter. Forskellen skyldes formentligt, at der er et væsentligt bedre fødegrundlag i de sprøjtefri markområder. Flere danske undersøgelser viser, at der er ca. dobbelt så mange af de mest almindelige agerlandsfugle i de sprøjtefrie randzoner. (Braae et. al., 1988, Christenen et. al., 1996). Overhead 12,13 og 14: Driftstab ved etablering af sprøjtefrie randzoner. Beregningerne bygger på en undersøgelse foretaget af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (Abildtrup, 2000; Abildtrup, 1999). Forudsætninger for beregninger af udbytte- og indkomsttab ved sprøjtefrie randzoner: Tallene er beregnet for beskyttelseszoner langs målsatte vandløb og søer over 100 kvm. Beregningerne er baseret på 10 meter brede randzoner Sandjord med mulighed for vanding antages at give samme udbytte som lerjord Der er i sædskiftet ikke medtaget højværdiafgrøder som f.eks. kartofler, fabriksroer o.l. Det antages, at sædskifterne ikke ændres ved udlæg af sprøjtefrie randzoner Priser og dyrkningsomkostninger er baseret på det forventede prisniveau for dyrkningsåret 1999/2000 (Budgetkalkuler) Maskin- og arbejdsomkostninger er beregnet ud fra maskinstationstakster Værdien af grovfoder er sat til en intern pris på 0,90 kr./fe Udbyttet i randzonerne er reduceret med 10% i forhold til standardkalkulerne. Da en lang række pesticider i forvejen er pålagt afstandskrav fra søer og vandløb på 2, 10 eller 20 meter, bygger beregningerne på to beregningsgrundlag: - De yderste 8 m langs vandløb og søer (de 10 meters afstandskrav er inkl. 2 meters bræmme). - De næste 2 meter ind i marken, da disse forventes at have et højere økonomisk grundlag. Dvs. 2 m bræmme + de næste 8 m = 10 m med afstandskrav. Næste 2 m ind i marken er uden afstandskrav. Effekten af svampebekæmpelse antages at være 75 % af effekten uden afstandskrav, idet det kun er et enkelt fungicid som ikke har afstandskrav på mindst 10 meter. På grund af restriktioner ved sprøjtning langs vandløb og søer forventes indkomsttabet at være 79 % af tabet ved andre naturtyper end ved sprøjtefrie randzoner. Kun et begrænset antal pesticider har et afstandskrav på 20 meter fra vandløb og søer. Derfor vurderes dette afstandskrav ikke at have økonomiske konsekvenser for dyrkningen i meters afstand fra søer og vandløb. De variable omkostninger er korrigeret for sparede sprøjtninger og øgede omkostninger til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i randzonerne. Der er ikke indregnet nyinvesteringer ved køb af maskiner til brug ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Side 6 af 10

7 Omkostninger som afhænger direkte af udbytteniveauet (korntørring, hjemkørsel af korn ect.) er korrigeret for udbyttenedgang. Tilskud er ikke modregnet. Det skal pointeres, at de gennemsnitlige indkomsttab dækker over store variationer mellem bedrifter og over tid. Det skal især bemærkes, at det er forudsat, at der gennemføres en mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket i praksis ofte vil være vanskelig på et forholdsvis lille areal. Endvidere vil indkomsttabet være større, hvis der dyrkes højværdiafgrøder. Derimod vil indkomsttabet være væsentligt lavere, hvis randzonerne er udlagt som vedvarende græs. En anden og ofte mere rentabel mulighed er derfor ofte, at anlægge sprøjtefrie randzoner gennem braklægningsordningen, hvor der nu er mulighed for, at udlægge brakarealet i ned til 10 meters bredde langs vandløb og søer. Sprøjtefri dyrkning af agerjord: Der er ikke taget højde for meromkostninger ved investeringer i nyindkøbte maskiner som f.eks. strigle m.m. til brug ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Skal man medregne nyindkøb af f.eks. en strigle, skal der afskrives ca kr. ekstra pr. år. Der vil derfor i de færreste tilfælde være økonomi i at indkøbe en strigle alene med det formål, at udføre mekanisk ukrudtsbekæmpelse i randzonerne. Ved en kombination af ordningerne for sprøjtefrie randzoner og nedsættelse af kvælstoftilførslen med 40 %, forventes udbyttetabet at variere meget afhængig af driftformen. Udbyttetabet i korn forventes at være ca procent lavere ved en 40% reduktion af kvælstof. Særligt afgørende er det, hvorvidt der anvendes kvælstoffikserende planter i sædskiftet. Udbyttetabet for kvægbrug forventes således at være lavere end for svine- og plantebrug, da kvægbrugene har en større anvendelse af kløver i sædskiftet. Sprøjtefri dyrkning af græs: Plantebeskyttelsesmidlerne benyttes normalt mod problemukrudt som f.eks. tidsler, bjørneklo, engbrandbæger og andet rodukrudt. Slåning af vegetationen en gang i løbet af vækstsæsonen kan i nogen grad erstatte sprøjtningen. Normalt vil omkostningerne ved dyrkning uden plantebeskyttelsesmidler derfor være små. Udbyttetab ved sprøjte- og gødningsfrie randzoner: ca kr. pr. ha. Overhead 15,16 og 17: Ukrudtsproblemer. Problemukrudtet vil oftest være: Burresnerre, kvik, grå bynke, gold hejre og ager tidsel. I landsforsøgene fra er der gennemført 313 forsøgsbehandlinger med usprøjtede parceller, behandling med halv dosis og med fuld dosis. Resultaterne herfra viser, at det gennemsnitlige antal planter pr. m 2 i de ubehandlede parceller var på 121 planter pr. m 2, behandling ved halv dosis: 30 planter pr. m 2 og 22 planter pr. m 2 ved fuld dosis. Side 7 af 10

8 Danmarks Jordbrugsforskning er i øjeblikket i gang med en undersøgelse af ukrudtstrykket i marker. De foreløbige undersøgelser viser, at når kemisk ukrudtsbekæmpelse undlades i konkurrencestærke afgrøder som korn og raps, fører det ikke umiddelbart til en øget fremspiring af ukrudt i sædskiftet. Andre undersøgelser viser, at et alsidigt sædskifte er vigtigt for bevare et lavt ukrudtstryk (Rasmussen, 2000). En anden 5 årig undersøgelse viser, at biomassen af kimplanter i de sprøjtefrie randzoner var 1,9 gang større end i de sprøjtede pareceller (uden mekanisk ukrudtsbekæmpelse). Af de flerårige arter forekom kvik hyppigst i både de sprøjtede og de usprøjtede pareceller. Der blev ikke registreret øget skudtæthed over de 5 år for hverken kvik eller grå bynke. Ager-tidsel derimod, havde en signifikant stigende skudtæthed over de 5 år (Hald et. al., 1994). En måde at undgå indvandring af ukrudtsplanter fra de tilstødende arealer er, at anlægge en stribe bar jord mellem afgrøden og de tilstødende arealer. En meter bred stribe er nok. Striben kan fræses eller harves ca. en gang om måneden. En sådan stribe vil samtidig være til gavn for f.eks. fasaner og agerhøns der her vil få mulighed for at støvbade. Striben kan både indgå som del i den sprøjtefrie randzone eller som del af det braklagte areal (dog maks. 1 meter). Overhead 18: Svampeproblemer. Det er helt afgørende, at der vælges mindre modtagelige sorter. Et eksempel fra et MVJ-demonstrationsprojekt med sprøjtefrie randzoner med vinterhvede med sorten Lynx gav et udbyttetab på hele 43 %. Lynx er modtagelig over for Septoria. Det gennemsnitlige udbyttetab er til sammenligning %. Overhead 19-20: Eksempel på landmand med sprøjtefrie randzoner. Landmand Vagn Pedersen har i 1997 indgået en 5 årig aftale med Århus amt om etablering af sprøjtefrie randzoner og 40 % reduktion af kvælstof i et areal på 1,4 ha langs et målsat vandløb i SFL-område. Aftalen omfatter 390 meter langs et målsat vandløb i 20 meters bredde Tilskuddet er på 1,65 kr. pr. løbende meter, i alt 643,5 kr. pr. år. Herudover er der indgået aftale om 40 % kvælstof reduktion på arealet, i alt 700 kr. pr.år. Samlet tilskud: 1.343,5 kr. Hvorfor har du anlagt sprøjtefrie randzoner? Da jeg havde jord i et SFL-område kunne jeg lige så godt få det ekstra tilskud. Det er jo et tilskud til et areal, hvor det i forvejen er forbudt at anvende mange sprøjtemidler i de yderste meter. Samtidig er det rart at være med til at beskytte naturen. Hvorfra viste du, at du havde jord i et SFL-område? Det fremgik af det kort som amtet sender ud hvert år. Her var alle beskyttede vandløb indtegnet. Side 8 af 10

9 Hvordan fik du aftalen i stand? Amtet afholdt informationsmøder om 3 områder og lignende. Her fortalte de også om denne ordning. Jeg modtog efterfølgende information og ansøgningsskema fra amtet Sædskifte: Mark 1. Mark år Vårbyg m. græsudlæg 1. år Vårbyg m. græsudlæg 2. år Græs til slæt og afgræsning 2. år Græs til slæt og afgræsning 3. år Vårbyg med græsudlæg 3. år Græs til slæt og afgræsning 4. år Græs til slæt og afgræsning 4. år Græs til slæt og afgræsning Udbyttetab: Har ikke tal på det, men det er ikke indtrykket at der var stor nedgang i udbyttet. Der var dog noget mere ukrudt, men græsudlægget har været med til at hæmme meget ukrudt i at fremspire. De dominerende ukrudtsarter var: Gul okseøje, mælder, pilurt, hyrdetaske og tidsler. Tilskuddet kompenserer for udbyttetabet. Ekstra arbejde: Der er ikke foretaget nogle former for mekanisk bekæmpelse i randzonen. Svampesygdomme: Vælger sorter der er mindre modtagelige, der har ikke været nogle problemer. Kornet er heller ikke så modtageligt, når der samtidig tilføres mindre kvælstof på arealet. Ulemper: Der er flere tidsler. Fordele: Gode naturoplevelser, der er tilsyneladende kommet flere sommerfugle og andre insekter. Skal ordningen fortsætte? Ja, helt bestemt. Det er en god ordning. Foto: Fra ovenfor nævnte eksempel: Sprøjtefri med 40 % kvælstofreduktion, høstet mark med vårbyg med græsudlæg lang målsat vandløb. Sprøjtefri mark med 40 % kvælstofreduktion med græs til slet og afgræsning langs målsat vandløb. Overhead 21: Side 9 af 10

10 Konklusion. De sprøjtefrie randzoner er til stor gavn for miljøet, dyre- og plantelivet langs vandløb og søer. Det er muligt at braklægge et bælte på mindst 10 meter langs søer og vandløb (dog min. 0,10 ha). Langt de flest landmænd vil have et tilstrækkeligt stort brakareal til at udlægge dele af brakken langs alle ejendommens vandløb og søer. Ved at udlægge brakarealet langs søer og vandløb vil man samtidig få braklagt mange af de arealer der ofte er våde og dermed besværlige at høste. Hvis der er tale om mindre markhjørner og lignende, vil det være oplagt at udlægge de sprøjtefri randzoner som en del af godt landmandsskab (Medbring evt. den nye pjecen: Godt Landmandsskab 2005). Udbyttetabet varierer meget afhængigt af afgrødevalg og jordtype. I græsmarker er udbyttetabet begrænset. I vinterraps, vårbyg og vårbyghelsæd skønnes udbyttetabet at være mellem 3-13 %. I vinterbyg- og hvede skønnes udbyttetabet til henholdsvis 20 og 24 %. Referencer: Abildtrup, J. (2000): Beregninger af indkomsttab for MVJ-foranstaltninger. Statens Jordbrugs- og Fiskeri-økonomiske Institut, 26/ Abildtrup, J. (1999): Økonomiske beregninger af kompensation ved beskyttelseszoner langs målsatte vandløb og søer samt andre naturtyper. Statens Jordbrugs- og Fiskeri økonomiske Institut, 25/ Boatman, N. (1999): A hedge for all seasons in: Shooting times & Country magazin: 25 febuar1999. Boatman, N.(1998): Farming for game in: Shooting times & Country magazin: 29 januar Braae, L.; Nøhr, H. & Petersen, B.S. (1987): Sammenlignende undersøgelser over fuglefaunaen på konventionelle og økologiske drevne landbrug, herunder indvirkning fra bekæmpelsesmidler. Miljøprojekt nr. 102, Miljøstyrelsen. Christensen, T. H.; Søndergaard, N.& Laustsen, N. (1999): Temahæfte: Hjælp til den lille natur. Jæger: 4/99. Christenen, K.D.; Jacobsen, E.M. & Nielsen, H. (1996): A Comparative study of bird faunas in conventionally and organically farmed areas. Dansk Ornitoligisk tidsskrift 90: Hald, A. B., Pontoppidan, H.; Reddersen, J. & Elbek-Petersen, H. (1994): Sprøjtefrie randzoner i sædskiftemarker. Miljøprojekt nr. 106, Miljøstyrelsen. Hald, A. B.; Nielsen, O. B.; Samsøe-Petersen, L.; Hansen, K.; Elmegaard, N. & Kjølholt, J. (1988): Sprøjtefri randzoner i kornmarker. Miljøprojekt nr. 103, Miljøstyrelsen. Rasmussen, G. (2000): Skal landmanden frygte at få mere ukrudt i frøbanken ved mindre forbrug af ukrudtsmidler?. Bilag til efterårskonference 2000, 3. oktober Side 10 af 10