NYHED LÆS INDE I BLADET.

Transkript

1 Nr. 2 april årgang ISSN Nr MAGASIN FOR: DANSK MEDICOTE KNISK SELSKAB DMTS DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK I NFORMATIK DSMI DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT LÆS INDE I BLADET Civilingeniør i Medicin og Teknologi NYHED Nordic Service Group er nu også ved at få installeret Softpros Medusa software til styring af alle serviceaktiviteter og rapportering. Dette vil give Nordic Service Groups kunder rigtig mange muligheder for, at få et godt overblik over det enkelt produkt. Distrubutører og producenter vil med Medusa få mange detaljerede informationer for alle deres produkter i hele Norden bla. kan de bruges som KPI for kvalitetssikring. Sundhedsteknologisk forskning og afledte uddannelser Softpro Medical Solutions og Nordic Service Group kan hver for sig give både distributører, producenter, sygehuse m.m. en professionel service og et godt overblik. DSMI årsmødet 2011 Telemedicin Konference

2 FOR THE OPERATING THEATRE: COMPLETE SOLUTIONS MAQUET - THE GOLD STANDARD From planning to equipping: MAQUET offers comprehensive OR know-how. From the modular VARIOP OR build-up system, to lights and OR tables and right up to the futureoriented AV CONFERENCE system for digital ORintegration. MAQUET The Gold Standard. MAQUET Danmark A/S Industriparken Firskovvej B, Ballerup, Lyngby, Danmark Telefon: Fax: [email protected] OR light PowerLED OR table system MAGNUS Digital OR-integration AV CONFERENCE MEMBER OF THE GETINGE GROUP

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik [email protected] Ansvarshavende fagredaktør DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Aalborg Universitet, Institut for Sundhedsteknologi [email protected] Ansvarshavende fagredaktør DSKT Klaus Phanareth, o.læge, Ph.d, Frederiksberg Hospital [email protected] Salg: Niels Rudolfsen [email protected] Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,- [email protected] Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard [email protected] Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af INDHOLD 2/11 Sundhedsteknologi i Aarhus AF STUDIELEDER, BENTE BESENBACHER, LEKTOR, PH.D. PETER JOHANSEN OG LEKTOR, PH.D. MORTEN ØLGAARD JENSEN 4 Civilingeniør i Medicin og Teknologi AF LEKTOR KAJ-ÅGE HENNEBERG, DOCENT JENS E. WILHJELM, PROFESSOR DR. TECHN JØRGEN A. JENSEN, LEKTOR, DR. MED. BENTE STALLKNECHT, PROFESSOR, DR. MED. LISELOTTE HØJGAARD 8 Ingeniører uddannes i velfærdsteknologi AF MORTEN THRYSØE, SYDDANSK UNIVERSITET 13 Studerende udvikler smartphone-hjælpemiddel til diabetikere 14 Sundhedsteknologisk forskning og afledte uddannelser AF INSTITUTLEDER, KIM DREMSTRUP, INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI OG STUDIELEDER, PIA ELBERG, SCHOOL OF MEDICINE AND HEALTH AALBORG UNIVERSITET 16 DSKT Referat af generalforsamling 29. Danske medicotekniske landsmøde Nordic-Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics 26 Telemedicin Konference 28 DSMI årsmødet 2011 AF PIA ELBERG, FORMAND FOR DSMI 29 DSMI - Referat fra generalforsamling 34 Cowi sikrer helhed i sygehusbyggeriet AF: JOURNALIST, IB ERIK CHRISTENSEN 37 Kontrolleret oplag: 2996 i perioden 1. januar juni 2010 MTI 2 3

4 MEDICO SUNDHEDSTEKNOLOGI I AARHUS Ingeniørhøjskolen i Århus er med i front, når det gælder diplomingeniøruddannelse indenfor sundhedsteknologi. Til januar 2012 dimitterer det første hold ingeniører, der kan vælge enten at søge arbejde eller læse videre på en civilingeniøruddannelse med mulighed for efterfølgende ph.d.-studium. AF STUDIELEDER, BENTE BESENBACHER LEKTOR, PH.D. PETER JOHANSEN LEKTOR, PH.D. MORTEN ØLGAARD JENSEN Diplomingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi er interdisciplinær og integrerer det sundhedsfaglige med medicoteknologi og informations- og kommunikationsteknologi. For at sikre, at uddannelsen giver de studerende de bedst mulige slutkompetencer, benyttes CDIO-konceptet, der oprindeligt blev udviklet på Massachusetts Institute of Technology og Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Intentionen er at uddanne ingeniører, som i hele den ingeniørfaglige arbejdsproces tager udgangspunkt i brugernes behov og den kontekst teknologien anvendes i. AARHUS-MODELLEN FOR INGENIØRUDDANNELSE I SUNDHEDSTEKNOLOGI Ingeniørhøjskolen i Århus indgår sammen med Aarhus Universitet i Aarhus School of Engineering. Aarhus School of Engineering er et samarbejde mellem to selvejende institutioner og fungerer som paraply for ingeniøruddannelser og teknisk videnskabelig forskning og udvikling i Aarhus. Ingeniørhøjskolen har en lang tradition for at arbejde med sundhedsteknologi og har i samarbejde med Aarhus Universitet udbudt kandidatuddannelsen i Biomedicinsk Teknologi siden Adgangskravet hertil er en diplom ingeniøruddannelse i elektronik/ data, maskinteknik, eller anden naturvidenskabelig eller medicinsk bacheloruddannelse. Som et resultat af Ingeniørhøjskolens store engagement i sundhedsteknologiske udviklings- og forskningsprojekter oprettedes i 2006 Videncenter for Sundhedsteknologi i Hjemmet. Dette blev samtidig startskuddet til arbejdet med etablering af en diplomuddannelse i sundhedsteknologi i Aarhus. Denne uddannelse blev godkendt med studiestart for det første hold i efteråret 2008, og de første dimittender står klar til erhvervslivet, hospitalsafdelinger, kommuner, medico tekniske afdelinger, uddannelses- og forskningsinstitutioner i januar For at kunne tilbyde diplomingeniører i sundhedsteknologi en civilingeniøruddannelse, er man på Biomedicinsk Teknologi uddannelsen i gang med at udvikle et dedikeret kandidatforløb. Med dette kan ingeniøruddannelserne i Aarhus derfor tilbyde studerende et sammenhængende uddannelsesforløb indenfor sundhedsteknologi fra bachelor til ph.d.-niveau med mulighed for afstigning efter 3 år som diplomingeniør og efter 5 år som civilingeniør, som illustreret i Figur 1. CDIO-KONCEPTET SOM RAMME FOR UDDANNELSESUDVIKLING CDIO står for Concieve Design Implement Operate. CDIO er både et praktisk redskab og et uddannelseskoncept, der skal sikre progression og sammenhæng i studier, læringsforløb og eksamensformer. CDIO lægger vægt på, at teoretisk viden er en grundforudsætning for ingeniøren, men også at denne viden kun er værdifuld, hvis den bringes i anvendelse i det omgivende samfund. CDIO-standarderne skal være med til

5 Opbygning af semestre på ingeniøruddannelsen Figur 1. Illustrationen viser opbygning af semestre på ingeniøruddannelserne i Aarhus. Efter Civilingeniør uddannelsen er det muligt at søge ind på et 3-årigt ph.d. forløb at sikre, at de studerende får en uddannelsesprofil, der afspejler ingeniørens arbejdsliv. Det gælder både teknologisk indsigt og et bredt spektrum af personlige kompetencer. Alle uddannelser i Aarhus School of Engineering arbejder på at implementere CDIO konceptet. Studerende skal arbejde med alle faser af konceptet i studieforløbets projekter, og ingeniører i sundhedsteknologi skal desuden kunne inddrage brugerne i hele deres arbejdsproces. DIPLOMINGENIØR- UDDANNELSEN I SUNDHEDSTEKNOLOGI Diplomingeniøruddannelsen har et grundforløb med fire semestre (se Figur 1). Her er indholdet fastlagt med en fordeling af ca. 70 % tekniske og naturvidenskabelige kurser og 30 % sundhedsvidenskabelige kurser. Figur 2 viser opbygningen af grundforløbet med de obligatoriske kurser. På de sidste tre semestre er der større valgfrihed for de studerende. De vælger selv praktikvirksomhed, og 6. og 7. semester består af valgkurser og afgangsprojekt. Flere af kurserne i både grundforløb og på semester samkøres med kurser i uddannelserne i informationsog kommunikationsteknologi og elektronik. Ingeniørhøjskolen i København har startet en bachelor uddannelse med samme studieordning i TEKNOLOGI KOMBINERET MED SUNDHEDSFAGLIG VIDEN På Ingeniørhøjskolens uddannelser i elektronik, informations- og kommunikationsteknologi og maskinteknik arbejder de studerende med et bredt spektrum af teknologier, som kan finde anvendelse i sundhedssektoren. Begrundelsen for at udbyde en ny uddannelse i sundhedsteknologi er, at hvis nye teknologier skal bidrage til at udnytte ressourcer mere effektivt og skabe større kvalitet i sundhedssektoren, er det helt afgørende, at løsningerne er gennemtænkt i samarbejde med brugerne, implementeret på brugernes præmisser, og at de fungerer intuitivt. Der er brug for ingeniører med viden om fysiologi og sygdomme, men også med forståelse for og indsigt i patienter og borgeres situationer og ønsker, samt personalets arbejdsmetoder og tankegange. Ingeniørhøjskolen i Århus samarbejder med Aarhus Universitet, Århus Universitetshospital og VIA University College, således at undervisningen i de sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske elementer i uddannelsen udbydes på et højt fagligt niveau. Kompetencerne indenfor disse områder af uddannelsen inddrages i alle projekter og fra 3. semester foregår projekterne endvidere i samarbejde med en afdeling på et sygehus eller en kommunal hjemmeplejeordning. Ingeniørerne skal kunne bygge bro mellem deres tekniske ingeniørfaglighed og brugerne, og de skal arbejde professionelt med kommunikation og dataindsamling om brugerbehov med henblik på for eksempel at kunne udarbejde en kravspecifikation. Der arbejdes med metoder til inddragelse af forskellige brugergrupper. DET TEKNISK/ NATURVIDENSKABELIGE INDHOLD De faglige elementer uddannelsen tilbyder, kan bedst beskrives ud fra en typisk medicinsk måleopstilling fra sensor til distribuering af relevante måleparametre. Dette billede illustrerer en situation, hvor man i sundhedssektoren har et erkendt behov hos en målgruppe, der kan imødekommes igennem en teknologisk løsning. Denne løsning vil typisk indeholde en måling af en eller flere fysiologiske signaler. Dette kræver en forståelse for systemet, der måles på (anatomi, fysiologi og biomekanik) og det rette valg af målesensor med tilhørende analog behandling (elektronik). Relevante parametre skal muligvis uddrages af det optagede signal (digital signalbehandling) og præsenteres på en computerplatform eller distribueres i et givet netværk (informations- og kommunikationsteknologi). Disse er netop disciplinerne, der overordnet set danner rammerne for det tekniske og naturvi- 1.sem 2.sem 3.sem Indledende kredsløbsteknik Analog Signalbehandling Kardiovaskulær Instrumentering Matematisk Modellering af Lineære Systemer Matematisk System Analyse Datakommunikation Programmering Systemudvikling Distribuerede systemer Anatomi, Fysiologi, Sygdomslære Anatomi, Fysiologi, Sygdomslære Bruger og sundhedsvæsen Regulering og Certificering Humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsfag 4.sem Instrumentering Signalbehandling Biomekanik Metoder i Medicinsk Teknologi Vurdering Medicinsk Teknologi Vurdering 1.sem projekt Sundhedsfremme og teknologi 2.sem projekt blodtryksmåler system 3.sem projekt Telemedicin, EPJ og Smartphones Figur 2. Oversigt over de fire første semestre, som er obligatoriske på Diplom ingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi MTI 2 5

6 denskabelige indhold i uddannelsen. Hertil kommer, at de studerende undervises i videnskabelige arbejdsmetoder, der også inddrager biostatistik. HVORFOR LÆSER VI SUNDHEDS TEKNOLOGI? STATUS PÅ UDDANNELSEN Studiet har udelukkende sommeroptag, og første optag var i Der er derfor tre årgange med i alt 55 aktive studerende. Der er en lille overvægt af kvinder på studiet. De første 11 diplomingeniører i sundhedsteknologi dimitterer til januar De studerendes praktikophold og deres projekter udarbejdet i samarbejde med hospitaler og private virksomheder giver anledning til optimisme i forhold til deres fremtidige jobsituation. Deres kompetenceprofil med klassiske ingeniørkompetencer indenfor informations- og kommunikationsteknologi og medicoteknologi kombineret med sundhedsfaglig viden og forståelse matcher perfekt den udfordring sundhedssektoren og industrien står overfor med den telemedicinske revolution. Julie 4. semester drømmer om at forene sundhed med teknologi. Jeg vil gerne være med til at binde lægeverdenen og ingeniørverdenen sammen. Hvis vi skal opretholde den kvalitet vi har i sundhedsvæsenet i dag, skal vi gøre det på nye måder. Og her spiller teknologi en vigtig rolle. Marie 4. semester drømmer om at arbejde med velfærdsteknologi. Hvordan gør man hverdagen lettere for gamle og syge samtidig med, at samfundet sparer ressourcer? Jeg vil gerne være med til at sikre, at udviklingen af teknologi kommer til at ske på brugernes præmisser og ikke på teknologiens. Mød os på Dansk Medicoteknisk Landsmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center og oplev vores nye ScopeGuide 3

7 400 Anesthesia AD0120.indd :37:53

8 MEDICO CIVILINGENIØR I MEDICIN OG TEKNOLOGI AF LEKTOR KAJ-ÅGE HENNEBERG, DOCENT JENS E. WILHJELM, PROFESSOR DR. TECHN JØRGEN A. JENSEN, LEKTOR, DR. MED. BENTE STALLKNECHT, PROFESSOR, DR. MED. LISELOTTE HØJGAARD Medicin og Teknologi er en civilingeniøruddannelse i medicoteknik udbudt i et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU-SUND) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I det følgende gives et overblik over uddannelsens mål, struktur og indhold. HISTORIE OG FAKTA Uddannelsen Medicin og Teknologi startede i 2003 som en 5-årig civilingeniøruddannelse og konverterede i 2004 til en todelt uddannelse bestående af en 3-årig bacheloruddannelse normeret til 180 ECTS (European Credit Transfer System) efterfulgt af en 2-årig kandidatuddannelse på 120 ECTS. Bacheloruddannelsen tilbyder 60 studiepladser, og da søgningen typisk ligger på 75 førsteprioritetsansøgere, er der i praksis adgangsbegrænsning på uddannelsen. De optagne studerende indskrives på DTU, men tildeles studienummer og studiekort på både Københavns Universitet og på DTU. Uddannelsen følger bekendtgørelsen for civilingeniøruddannelser, og det er DTU, der administrerer de studerendes kursusportefølje og udsteder eksamensbeviser. Ca. 15 studerende ud af et optag på 60 skifter til andre uddannelser i løbet af bacheloruddannelsen. Af de studerende, der hvert år gennemfører bacheloruddannelsen, er der typisk kun 2-4 studerende, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen Medicin og Teknologi. Der er således i skrivende stund 165 bachelorstuderende og 105 kandidatstuderende indskrevet på Medicin og Teknologi ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Både bachelor- og kandidatuddannelsen blev i 2010 akkrediteret for 6 år. UDDANNELSESMÅL Allerede i den indledende planlægning af uddannelsen var det et ideal, at uddannelsens mål og indhold skulle reflektere den umiddelbare tilgængelighed af: Figur 1. Undervisning i fysiologisk måling og målemetoder på Panum instituttet. Et stort og bredt spektrum af medicotekniske virksomheder Et stort antal forskningsaktive hospitaler Et stort og alsidigt sundhedsvidenskabeligt fakultet Et stort og alsidigt teknisk universitet Tilgængeligheden af disse ressourcer affødte tre gennemgående krav til uddannelsens mål: Kandidaten skal have et højt sundhedsvidenskabeligt niveau Kandidaten skal have et polyteknisk fundament, der med et passende valg af tilvalgsfag gør det muligt at gennemgå en medicotekniske specialisering med rod i de klassiske ingeniørdiscipliner: elektroteknologi, informatik, materialevidenskab, mekanik, fysik og teknisk kemi Uddannelsen skal appellere til en bred skare af studerende ved at fokusere ligeværdigt på produktudvikling, metodeudvikling og materialeudvikling UDDANNELSENS STRUKTUR Med et sundhedsvidenskabeligt fakultet som parthaver i uddannelsen har det været muligt at lægge betydeligt større vægt på sundhedsvidenskabelige kompetencer end man typisk ser i en medicoteknisk uddannelse. Det blev besluttet allerede i den indledende planlægning, at KU-SUND skulle undervise 30% af pensum og DTU de resterende 70%. Der var således allerede fra starten et behov for at etablere en studieordning, som på flere punkter afveg fra andre uddannelser på KU og DTU. Det var blandt andet vigtigt at designe semesterplaner, således at man ikke skal pendle mellem KU-SUND og DTU i løbet af dagen.

9 STUDIESTART Det var også et krav, at studieordningen imødekom nystartede studerendes forventning om at beskæftige sig med både medicin og teknologi allerede fra studiestarten. Første studieår er derfor i høj grad præget af et matematikkursus på DTU og et kursus på KU-SUND i humanbiologi og sygdomslære på hver 20 ECTS (1 ECTS svarer til arbejdstimer inkl. forberedelse og eksamen). Dertil kommer på første semester to samunderviste kurser i medicoteknik på hhv. DTU og KU-SUND, hvor de nyoptagne studerende eksponeres for en bred vifte af medicotekniske discipliner. Ud over at skabe et overblik over studiets faglige indhold, søger disse kurser sammen med et kursus i Videnskabsteori at imprinte en medicoteknisk identitet i de nye studerende. På andet og tredje studieår nedtrappes de naturvidenskabelige grundfag og giver plads til såvel obligatoriske som valgfrie kurser inden for medicoteknik og de klassiske ingeniørdiscipliner (se figur 2). De obligatoriske fag i medicoteknik sikrer, at alle studerende får et indledende kursus på typisk 5 ECTS i alle de medicotekniske discipliner, hvori der udbydes specialiseringsmuligheder på kandidatuddannelsen (se nedenfor). De valgfrie kurser (f. eks. stokastiske signaler, materialelære, faststofmekanik, fysisk og organisk kemi) bruges til at udbygge det faglige fundament inden for det område, hvori den enkelte studerende forventer at specialisere sig. EKSAMENSPROJEKTER Bacheloruddannelsen sluttes af med et eksamensprojekt på 15 ECTS, svarende til 50% af arbejdsbelastningen på et semester. Det har været et mål lige fra uddannelsens start, at eksamensprojekter som hovedregel skal oprinde i en medicoteknisk virksomhed eller en hospitalsafdeling. Dette har på alle måder været en succes. Virksomhederne og hospitalerne viser stort engagement i uddannelsen og leverer hvert år mellem 60 og 70 projektforslag. De studerende får tildelt en akademisk vejleder på DTU eller KU-SUND, men de udfører som regel projektet hos projektudbyderen og modtager her en væsentlig vejledning. Denne ordning formidler aftagerne vigtig information om uddannelsen, og ofte resulterer dette i, at studerende vender tilbage og laver eksamensprojekt Signal- og modelbaseret diagnostik på kandidatuddannelsen hos samme projektudbyder, og i stor grad også i efterfølgende ansættelse af færdige kandidater. KANDIDATUDDANELSEN medicinsk signalbehandling instrumentering* instrumentering fysiologisk modellering* fysiologisk modellering bevægeapparatets biomekanik* bevægeapparatets biomekanik ulineær signalbehandling hørelsens signalbehandling kredsløbsteori* signaler og lineære systemer* cellulær signalbehandling stokastiske signaler Kandidater fra bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi kan optages på kandidatuddannelsen uden betingelser. Kandidater fra andre medicotekniske uddannelser kan optages på basis af et personligt interview. På kandidatniveau udbygges de generelle fælleskompetencer med følgende obligatoriske kurser: patofysiologi statistisk forsøgsplanlægning og videregående statistik medicoteknisk produktudvikling Kurset i patofysiologi bygger videre på bachelorkurserne i humanbiologi og sygdomslære og celle- og vævsbiologi. Tilsammen udgør disse tre kurser 40 ECTS, svarende til ca studietimer og et pensum på 2500 sider. Disse kurser suppleres på 5. sem. i bacheloruddannelsen af et 3-ugers ophold på en hospitalsafdeling. Omfanget af dette pensum er 2 til 3 gange større end på en matematik, statistik, fysik, kemi, programmering, humanbiologi, cellebiologi, patofysiologi Billeddiagnostik og strålingsfysik medicinske billedsystemer magnetisk resonans biomedicinsk optik medicinsk billeddannelse* molekylær diagnostik klinisk isotopteknik billeddannelse* medicinsk billedanalyse fysisk kemi Biomekanik og biomaterialer ioniserende stråling medicinsk billedanalyse organisk kemi matematik materialelære fluidmekanik* fysisk kemi faststofmekanik stoftransport* organisk kemi materialers biokompatibilitet biofluidmekanik vævs biomekanik microfluidic brudmekanik fysiologisk stoftransport polymerteknologi drug delivery implantater Figur 2. Fagligt indhold i Medicin og Teknologi organiseret i forhold til de tre faglige fokusområder. Det røde felt illustrerer obligatoriske naturvidenskabelige grundfag. Det blå felt illustrerer bacheloruddannelsens fag og det grå felt kandidatuddannelsens fag. Kurser markeret med en asteriks er obligatoriske bachelorkurser. typisk medicoteknisk uddannelse i Holland og USA. Sammenlagt skal bachelor- og kandidatstuderende erhverve 15 ECTS inden for elementær og videregående statistik. Med disse kompetencer i bagagen arbejder en del kandidater nu inden for kvalitetssikring, validering og regulatory affairs. Kurset Medicoteknisk produktudvikling imødekommer et specifikt ønske fra medlemmerne af uddannelsens aftagerpanel. Her gives de studerende et overblik og en praktisk forståelse og viden om generelle aspekter og faser for medico teknisk produktudvikling, produktion, markedsføring, salg og service. Kurset undervises af en ekstern lektor med stor personlig erfaring inden for kommerciel medicoteknisk produktudvikling. I teorien kan kandidatstuderende vælge 30 ECTS frit blandt alle uddannelsens teknologiske specialiseringskurser. I praksis vælger de studerende dog ofte at følge en anbefalet studieplan, som sigter mod en faglig progression inden for én af tre faglige fokusområder. Den faglige specialisering forløber over 3 semestre og omfatter ofte også et semester i udlandet. Ca. 10 kandidatstuderende per år tilbringer et semester i MTI 2 9

10 udlandet, fra Japan til Australien til USA. Kandidatstuderende formulerer oftest selv deres eksamensprojekt og retter selv henvendelse til et relevant medicoteknisk firma eller hospitalsafdeling. FAGLIGT INDHOLD Uddannelsen er opbygget omkring tre faglige fokusområder: Signal- og modelbaseret diagnostik Billeddiagnostik og strålingsfysik Biomekanik og biomaterialer Disse faglige fokusområder udgør kandidatuddannelsens specialiseringsområder og definerer også inden for hvilke områder, bacheloruddannelsen skal bibringe specielle faglige kompetencer ud over de mere almene ingeniørtekniske discipliner. Organisationen af uddannelserne omkring de tre faglige fokusområder er illustreret i figur 2. SIGNAL- OG MODELBASERET DIAGNOSTIK Inden for denne specialisering arbejdes der primært med detektion, klassifikation, prediktion og modellering af fysiologiske events, eksempelvis hjertearytmi eller epileptisk anfald. De centrale kurser, der bibringer disse kompetencer, er videregående kurser på kandidatniveau i patofysiologi, medicoteknisk instrumentering, avanceret digital signalbehandling og modellering af fysiologiske systemer. De samme emner introduceres i obligatoriske kurser på bachelor niveau til alle studerende. Denne konstruktion er kendt som spiralkonceptet i faglig progression: ved første introduktion af et fagområde gives en bred introduktion til hele området efter fulgt på et senere tidspunkt i studiet af en mere detaljeret og dybdegående gennemgang af mere komplekse begreber til en mere afgrænset gruppe af studerende. Kursuskæden i signalanalyse, signalbehandling og signalfortolkning sluttes af med et projektkursus, hvor de studerende arbejder med aktuelle forskningsemner indenfor: array signalbehandling, blind kildeseparation, eksplorativ signalbehandling herunder neurale netværk og kaos teori, brain imaging og brain computer interface, og diagnostiske metoder i form af mønstergenkendelse med fokus på neurofysiologiske, biometriske og billeddannende applikationer. Efterfølgende laver de studerende eksamensprojekter inden for områder som epilepsi, søvnanalyse, neurodegenerative sygdomme, neurologi, hjertearytmi, bærbare intelligente medicotekniske apparater, funktionel neuroimaging og audiologi. Eksamensprojekter udføres altid i samarbejde med medicotekniske virksomheder og/eller universitetshospitaler. BILLEDDIAGNOSTIK OG STRÅLINGSFYSIK Figur 3. Registrering af signaler fra hjernen. På denne studielinje beskæftiger man sig med de fysiske, tekniske og anvendelsesmæssige aspekter af medicinsk billeddannelse samt stråleterapi. Opbygningen af disse kompetencer starter allerede på bacheloruddannelsens 5. semester med et obligatorisk kursus i Indledende medicinsk billeddannelse. Undervisningsparadigmet er her en kombination af forelæsninger og projektdrevet gruppearbejde, hvor de studerende skal karakterisere ukendt biologiske væv indstøbt i agar ved brug af de billeddannende modaliteter gennemgået i kurset. Facit fås ved efterfølgende at skære det fikserede væv i tynde skiver. Som noget nyt suppleres dette kursus fra efteråret 2011 med et parallelkursus i klinisk billeddannelse, hvor de forskellige modaliteter præsenteres ud fra et organ- og sygdomsorienteret perspektiv. På kandidatuddannelsen udbygges med videregående kurser i medicinske billedsystemer og magnetisk resonans. Studerende, der ønsker at arbejde på en hospitalsafdeling inden for diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi, nuklearmedicin og radioterapi tager også kurser i Isotopteknik og Medicinsk anvendelse af ioniserende stråling. Medicinsk billedanalyse er yderligere et emne i dette fokusområde. Studerende kan allerede i bacheloruddannelsen lære om digitale billeder, billedformater, samt indledende teknikker til behandling og analyse af medicinske billeder. På kandidatuddannelsen kan dette udbygges med videregående kurser. Populære emner for eksamensprojekter er ultralyd, MRI, billedvejledt operationsplanlægning, strålebehandling, og behandling og analyse af medicinske billeder. BIOMEKANIK OG BIOMATERIALER Laboratoriet for biomekanik ved KU- SUND har spillet en nøglerolle i uddannelsen inden for fokusområdet Biomekanik og biomaterialer. Her har over 300 bachelorstuderende nu modtaget undervisning i bevægeapparatets biomekanik og udført øvelser i biologisk vævs mekaniske egenskaber og videobaseret ganganalyse. Laboratoriet udbyder også et videregående kandidatkursus og er vært for et stort antal eksamensprojekter. Med nye aktiviteter i retsmedicinsk og ortopæd biomekanik har uddannelsens fokus på biomekanik gradvist udvidet sig. I retsmedicinsk biomekanik har der været gennemført to eksamensprojekter i rekonstruktion af kraniebrud hos voldsofre ved hjælp af finite element simulering. Uddannelsen har også nydt godt af et tæt samarbejde med afdelingerne for ortopædkirugi ved hhv. Bispebjerg og Hvidovre hospital om projekter i brudmekanik og hofte- og knæimplantater ud fra både materialefaglige og faststofmekaniske perspektiver. Biofluidmekanik og fysiologisk stoftransport er et andet emne inden for dette fokusområde. Her sigtes mod de indre organers biomekanik. De tekniske kompetencer opnås med kurser i fluidmekanik og stoftransport suppleret med tilvalgskurser i fysisk kemi, microfluidic og partielle differentialligninger. Eksamensprojekter inden for dette område inkluderer måling af hjertets minutvolumen, stoftransport i de røde blodlegemer samt teknologier til vaskulære sygdomme som f. eks. aneurismer i aortaen og i hjernen samt vena cave filtre til opfangning af blodpropper. Aktiviteterne inden for fysiologisk stof-

11 Figur 4. Fremstilling af PET isotoper i Rigshospitalets PET og Cyklotronenhed. transport forventes udvidet i takt med at DTU s nye uddannelsesinitiativ inden for farmateknologi realiseres. BESKÆFTIGELSESOMRÅDER 15 kandidater fra Medicin og Teknologi er i skrivende stund i gang med et Ph. D. studium på DTU, KU-SUND, Rigshospitalet, Aarhus Universitet, Zurich Universitet, Gøteborg Universitet og Stanford Universitet. De øvrige kandidater har jobs inden for konsulentvirksomhed, udvikling, validering, kvalitetssikring og regulatory affairs. Eksempler på ansættelsessteder er Herlev hospital, Hvidovre hospital, Novo Nordisk A/S, Radiometer Medical ApS, NNIT A/S, Coloplast Danmark A/S, Accenture, Visiopharm A/S, Ictalcare A/S, CSC Consulting group, Zacco Denmark A/S. Man kan læse mere om uddannelsen på hjemmesiden Figur 5. Måling af muskelaktivitet i det biomekaniske laboratorium på Panum Instituttet. B. Braun Space Sprøjte- og Infusionspumper Øget patientsikkerhed Samme enkle brugergrænseflade for begge pumper Kan integreres i eksisterende patientdatasystemer Tids- og pladsbesparende For yderligere informationer kontakt venligst: For mere info kontakt: Produktchef, Produktchef Vibeke Møller James Jakobsen, Moteleb, Mobil Mobiltlf.: , , [email protected] [email protected] B. Braun B. Braun Medical A/S A/S Dirch Solbjergvej Passers Alle 3, 5. 27, sal 3. sal Frederiksberg Tlf. Tlf MTI 2 11

12 Med touch screen og kabelfri fodkontakt Komplet program i moderne diatermi NYHED! Mulighed for indstilling af forskellige modes (bl.a. cut, blend, precise cut, soft coagulation) - fås med argon og vævsforsegling Your partner in a world of suppliers NMS Medico er den førende distributør af medicoteknisk udstyr i Nordeuropa. NMS er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Irland, Skotland, Baltikum og Island. NMS Medico A/S Telefon [email protected]

13 MEDICO INGENIØRER UDDANNES I VELFÆRDSTEKNOLOGI En helt ny uddannelse til civilingeniør i velfærdsteknologi på Syddansk Universitet kobler sundhedsvidenskab med viden om brugerinteraktion og traditionel ingeniørvidenskab. AF MORTEN THRYSØE, SYDDANSK UNIVERSITET Hvad ved civilingeniører om sundhedsvidenskab? En hel del, hvis det står til Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet, som netop har opstartet det første hold studerende, som i fremtiden kan kalde sig civilingeniører i velfærdsteknologi. På Syddansk Universitet har vi bevidst valgt at sammensætte en uddannelse, hvor tværfagligheden og dermed også brugsområdet er så bredt som muligt. Vi vil gerne uddanne ingeniører, som har de bedste forudsætninger for at være med til at bygge bro mellem den traditionelle ingeniørvidenskab og det klinisk sundhedsvidenskabelige fagområde, hvor der i fremtiden vil være stort behov for intelligent teknologi, fortæller Morten Hansen, der er uddannelseskoordinator på Syddansk Universitet. Den nye uddannelse udbydes i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Syddansk Universitet. GRUNDUDDANNELSE MED TRE SØJLER Civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi bygger som nævnt på et fundament af traditionel ingeniørvidenskab, hvor de studerende tilegner sig grundlæggende viden inden for områder som IT, elektronik, mekanik og matematik. Oven på den traditionelle ingeniørvidenskab bygger vi tre søjler, som fokuserer på henholdsvis udvidet teknologisk forståelse, sundhedsvidenskab og brugerinteraktion. Idéen er at give de studerende en solid viden om, hvordan man arbejder med teknologi, når brugerne er såvel plejekrævende patienter og sundhedspersonale, fortæller Morten Hansen. På det sundhedsvidenskabelige område tilegner de studerende sig viden på områder som fx det menneskelige legemes grundlæggende anatomi og fysiologi samt bevægeapparatets specifikke anatomi og fysiologi. I søjlen for brugerinteraktion uddannes de studerende i viden om såvel mentale og fysiske aspekter af brugerinteraktion. Det kunne fx være i analyse af brugerbehov, -præferencer og forløb og personsikkerhed i forhold til patienters interaktion med teknologi. KANDIDATOVERBYGNING MED ROBOT OG IT-SPECIALER De grundlæggende færdigheder tilegner de studerende sig på uddannelsens bachelordel. På kandidatoverbygningen tilføjes to specialiseringer inden for henholdsvis RoboMedic og Sundheds IT. Ønsket er fra Syddansk Universitets side at sende civilingeniører ud på jobmarkedet, som besidder en højt specialiseret og forskningsbaseret viden om software- og robotteknologi, matematisk analyse og modellering, anatomi og fysiologi, biomekanik og brugerinteraktion. Derudover skal de praktiske færdigheder i at integrere og bringe disse vidensområder i kvalificeret anvendelse i krydsfeltet mellem det sundheds- og det ingeniørfaglige område, hvor patienter/brugere interagerer med sundhedsog/eller plejesektor. På RoboMedic-specialiseringen handler det, som titlen også antyder, om at de studerende skal tilegne sig praktiske og teoretiske evner i at integrere og anvende robotteknologi på sundhedsområdet. Særligt skal de forstå at anvende og integrere mekanik, elektronik og software til robotteknologi i et velfærdsteknologisk perspektiv eksempelvis på området for rehabilitering, fortæller Morten Hansen, og fortsætter. På Sundheds IT-specialiseringen MTI 2 13

14 er det i højere grad informations- og softwareteknologi, som er i fokus. Her vinkles uddannelsen særligt på at give de studerende færdigheder indenfor eksempelvis anvendelse og specificering af eksempelvis diverse computerplatforme og brugergrænseflader. Det kunne bl.a. være softwaresystemer til telemedicin, afslutter Morten Hansen. Når de første civilingeniører i velfærdsteknologi springer ud vil de kunne varetage jobs i såvel offentlige som private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med forskning, udvikling eller formidling af teknologi, systemer eller produkter i relation til sundheds- eller plejesektoren. STUDERENDE UDVIKLER SMARTPHONE-HJÆLPEMIDDEL TIL DIABETIKERE Stine Gissing Madsen, 21 år, går på andet semester og er studerende på Syddansk Universitets første Velfærdsteknologihold. I dette semester udvikler Stine og hendes holdkammerater applikationer til smartphone, såkaldte apps, der skal hjælpe diabetikere i en travl hverdag. Vi må selv vælge, hvilken løsning vi vil lave. Det kan fx være en app, der holder styr på, hvad diabetikeren har spist, eller hvornår hun skal tage sin insulin næste gang, fortæller Stine. DIALOG MED BRUGERNE For at de studerende kan udvikle det optimale produkt, samarbejder de med Odense Universitetshospital og deres diabetespatienter. Vi laver en fokusgruppe-undersøgelse med patienterne, så vi kan udvikle et redskab, der opfylder brugernes behov, siger Stine og fortsætter: Jeg synes, at projektet er smadder spændende, fordi vi laver noget, der kan bruges nu og her og for virkelige patienter. Opfindelserne er dog ikke færdige endnu, da holdet er i gang med at lære at programmere apps til deres smartphones. Hermed får de også kompetencer, som de helt sikkert vil få brug for i det videre forløb, da mobiltelefoner og lignende kommunikationsmidler i fremtiden vil blive brugt aktivt inden for det velfærdsteknologiske område. BEDRE HVERDAG MED HJÆLPEMIDLER Stine er ikke i tvivl om, at velfærdsteknologi kommer til at spille et vigtig og positiv rolle i fremtiden. Og netop derfor er hun også glad for sit valg af uddannelse: Jeg kan godt lide at bruge teknologi til at forbedre andres situation. Velfærdsteknologi handler ikke om at erstatte mennesker, for dem vil der altid være brug for. Teknologi er et hjælpemiddel til at skabe et bedre hverdag og det kan jeg godt lide!

15 GE Healthcare Danmark A/S Vi glæder os til at se jer til DMTS Landsmøde og NBC i Aalborg

16 MEDICO SUNDHEDSTEKNOLOGISK FORSKNING OG AFLEDTE UDDANNELSER AF INSTITUTLEDER, KIM DREMSTRUP INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI Aalborg Universitet har på 10 år formået at starte syv nye uddannelser op, og med den seneste uddannelse i Medicin i 2010 blev der desuden oprettet et Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Baggrunden for væksten er et stærkt forskningsmiljø på det der i dag kaldes Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Instituttet udgør med sine godt 200 ansatte, hvoraf mere end 150 er videnskabelige medarbejdere, det største sundhedsteknologiske institut i Danmark. Instituttets historie går tilbage til 1978 hvor AAU ansatte professor Annelise Rosenfalck som den første professor i Danmark indenfor det sundhedsteknologiske område. Siden er området undergået en betydelig vækst og forskningen i instituttet spænder i dag fra biomedicinsk forskning eks. stamcelle- og cancerforskning, over rehabiliterings- og smerteforskning til forskning indenfor medicinsk informatik. På uddannelsessiden udbød AAU i 2000 den første femårige civilingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi i Nordeuropa. Dette initiativ er siden fulgt op i København, Århus og senest i Odense med deres Velfærdsteknologiuddannelse. I 2005 startede den medicinske kandidatuddannelse med industriel fokusering, i 2006 startede vi en bacheloruddannelse i idræt og året efter fik vi akkrediteret to kandidatuddannelser i idræt og idrætsteknologi. Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi målrettet sundhedsfaglige professionsbachelorer blev lanceret i 2008, og senest har vi startet den lægeuddannelse som AAU fik lov at udbyde fra september Alle uddannelserne er kendetegnet ved at de adskiller sig fra andre uddannelser ved at studieformen er baseret på problembaseret læring og for de fleste uddannelser også er baseret på projektarbejde i grupper. Den pædagogiske model som kontinuerligt er udviklet siden AAU s start i 1974, bibringer de studerende en enestående evne til at samarbejde om løsning af reelle problemstillinger i sundhedssektoren. Projektarbejde i grupper bidrager OG STUDIELEDER, PIA ELBERG SCHOOL OF MEDICINE AND HEALTH AALBORG UNIVERSITET Projektarbejde i grupperummet

17 Ideen bag den problembaserede pædagogiske model fra AAU kan kort beskrives med dette kinesiske mundheld. Fortæl mig det og jeg glemmer det igen Vis mig det og jeg husker det måske Involver mig og jeg vil forstå desuden til at de studerende bliver gode til at kommunikere resultaterne af deres nyerhvervede viden, færdigheder og kompetencer i såvel skriftlig som mundtlig form. Generelt er kandidaterne efter et PBL-organiseret læringsforløb exceptionelt godt rustet til at fungere i forskellige erhvervssammenhænge fra første dag efter gennemført uddannelse, og indtil videre er de færdige kandidater hurtigt kommet i arbejde efter endt uddannelse. SUNDHEDSTEKNOLOGI Civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi er den uddannelse der ligger tættest på instituttets oprindelige kompetencer indenfor medicoteknik eller, som vi kalder det nu, sundhedsteknologi. Der er således undervist i medikoteknik i godt 30 år i Aalborg, men i de første mange år som en overbygning på elektronikingeniøruddannelsen. Sundhedsteknologi kombinerer ingeniørfag med viden om biologi og medicin. Det giver sundhedsteknologiingeniører en spændende tværfaglig profil, som gør dem i stand til at samarbejde med læger om at indføre og udvikle ny teknologi på sygehusene og forske i nye metoder til forbedring af diagnose og behandling. Der er dimitteret godt 200 civilingeniører i sundhedsteknologi siden de første blev færdige i 2005, og de er alle i beskæftigelse i industrien, i hospitalsverdenen eller på universiteter og forskningsinstitutioner. Eksempelvis har CSC Scandihealth i Århus flere end 30 ansat. Flere af kandidaterne har modtaget priser for deres projektarbejder i studietiden og bagefter, fx har to af kandidaterne modtaget Medicoprisen 2007 for deres arbejde med akustisk detektion af arteriel stenose, et forstadie til blodpropper. Projektet, som begyndte som et 10. semester speciale og blev videreført som et phd-projekt, har ført til etablering af firmaet Acarix A/S som for nyligt er blevet tilført et anseeligt millionbeløb i investorkapital. Syvende hold af sundhedsteknologiingeniørerne bliver færdige i juni, og der bliver også bliver rift om dem. MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING I 2006 startede det første hold på godt 60 studerende på en kandidat uddannelse i Medicin med industriel specialisering (MedIS) på Aalborg Universitet. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Hull- York Medical School i England, så bachelordelen indeholder stort set samme fag som på medicinuddannelserne, og det er derfor også censorkorpset for medicinuddannelserne, der bruges som eksterne censorer. I opstartsfasen har et Advisory Board med medlemmer fra bl.a. industrien sikret at projektarbejderne på uddannelsen er rettet mod industriens behov. Baggrunden for uddannelsen er, at der for at kunne gøre medicinske fremskridt er brug for veluddannede mennesker, der kan kombinere viden om anatomi, fysiologi og patologi med viden om forskningsprojekter med det formål at udvikle ny medicin og bedre behandling af sygdomme. Sidst, men ikke mindst, skal de vide, hvorledes medicinske forsøg udføres etisk og forskningsmæssigt korrekt. I uddannelsen Medicin med industriel specialisering uddanner vi kandidater med disse kompetencer. Det gør vi ved at undervise i både de grundlæggende medicinske videnskaber, de nyeste teknologiske metoder og behandlingsformer samt i statistik, etik og lovgivning vedrørende medicinfremstilling og afprøvning. Målet er at uddanne specialister, der kan målrette medicin og nye behandlingsmetoder til gavn for primært patienterne, men også samfundet generelt. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland. Et spændende nyt element i uddannelsen er case baseret undervisning inspireret af Hull-York Medical School. I disse cases arbejdes med realistiske patientforløb ligesom uddannelsen indeholder ophold på sygehusafdelinger og undervisning i kliniske øvelser ved praktiserende læger. De første kandidater dimitterer til juni, og de første har allerede job i de virksomheder, hvor de har lavet afgangsprojekt på kandidatuddannelsen. LÆGEUDDANNELSEN Medicinstuderende i biomedicinlaboratoriet Da vi kunne byde de første 50 medicinstuderende velkommen i september 2010 var det således med undervisere der havde fire års erfaring i at undervise og vejlede de nye medicinstuderende i den problembaserede studieform. Forskellene på de to uddannelser forventes at blive tydelig i den sidste del af bacheloruddannelsen, hvor medicinstuderende forventes at arbejde med en anden type problemstillinger end de industrielle medicinere; men de vil opnå sammenlignelige samarbejds- og formidlingskompetencer. Interessen for medicinuddannelsen i Nordjylland er stor blandt såvel potentielle studerende, regionens borgere og de ansatte på sygehusene; og der er ingen tvivl om at uddannelsen MTI 2 17

18 Uddannelser på AAUs sundhedsvidenskabelige fakultet Uddannelse Start Varighed Titel Målgruppe Sundhedsinformatik Sundhedsteknologi Medicin m. Industriel specialisering år deltid Master Bachelorer og kandidater med to års relevant sundhedsfaglig erhvervserfaring år Civilingeniør Gymnasial uddannelse år Cand. scient. med. Gymnasial uddannelse Idræt år Bachelor Gymnasial uddannelse Idræt år Cand. scient. Bachelor Idrætsteknologi år Cand. scient. techn. Bachelor Klinisk Videnskab og Teknologi år Cand. scient. Sund. prof. bachelorer Medicin år Cand. med. Gymnasial u ddannelse tilknytning til instituttets forskningsmiljøer, hvor de studerendes fagprofessionelle baggrund giver anledning til nye undersøgelser og perspektiver på såvel løsninger som hvordan løsningerne kan implementeres i praksis. Første semesters studerende kan arbejde med en bred vifte af projekter fx arbejde med klinisk afprøvning af et elektronisk plaster til hjertepatienter i eget hjem, overvægtsproblematik, optimering af smertebehandling, ultralydsscanning til vurdering af vævs-skader i bevægeapparatet, IT-støtte til patienter ved dosering af blodfortyndende medicin eller IT-støtte til patienter ved behandling af blødersygdom. De studerende vil i den sidste del af uddannelsen typisk selv foreslå projektarbejder inspireret af deres profesionelle baggrund. De første kandidater blev færdige i 2010 og er i beskæftigelse. Blandt de kandidater der dimitterer til sommer er flertallet interesseret i at fortsætte i phd-stillinger på sygehuse og universiteter; men der er også en der allerede har fundet ansættelse i en privatejet IT virksomhed som konsulent. vil få stor betydning for udviklingen i den nordjyske region. Kandidatuddannelsen udbydes fra 2013, når det første hold bachelorer er klar; den praktiske planlægning er allerede i gang. IDRÆT Interessen for denne uddannelse har været stor siden første årgang på 75 studerende startede i september Uddannelsen har et væsentligt praktisk indhold i form af klassiske og nye idrætter, hvor de lærer at undervise i bl.a. svømning, kaosspil, kropsbeherskelse og friluftsliv. Uddannelsen sigter på flere karriereforløb. Der vil i de kommende år blive brug for idrætsfagkyndige på mange områder, fx inden for produktudvikling, arbejdsmiljø, fitness, turisme, adventuresport, skadesforebyggelse og sundhed samt inden for wellness- og livsstilsindustrien. Uddannede inden for idræt forventes fremover komme til at udfylde væsentlige funktioner i fremtidens samfund. Uddannelsen vil også kunne give adgang til undervisningsstillinger f. eks i gymnasierne når den kombineres med andre fag. I 2008 fik AAU akkrediteret to kandidatuddannelser indenfor idræt. Den ene sigter på traditionelle idrætsunderviser-stillinger i f. eks gymnasier, idrætsorganisationer, sportsklubber og måske indenfor det sundhedsforebyggende område. Den anden kandidatoverbygning bygger på den teknologiske forskning som foregår på AAU bla. indenfor sundhedsteknologi, biomekanik og materialelære. En kandidat vil efter dette forløb kunne bidrage til udvikling af nye redskaber og materialer indenfor idrætsverdenen. Måske bliver ideen til den nye ketcher der sikrer verdensmesterskabet i badminton fostret i et projektarbejde på AAU? KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI Den seneste sundhedsuddannelse fra AAU retter sig mod personer som allerede er uddannet i sundhedssektoren. Uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er målrettet professionsbachelorer, typisk sygeplejersker og terapeuter som ønsker en karriere, hvor de kan bidrage til at udvikle tilbudene i sundhedssektoren ved anvendelse af ny teknologi. Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er tilrettelagt som en fuldtidsuddannelse over to år med fire store projektarbejder, hvor de studerende på tværs af uddannelsesmæssig baggrund arbejder sammen om at analysere og løse aktuelle problemstillinger ved hjælp af videnskabelige metoder. Projektarbejderne udføres i MASTER I SUNDHEDSINFORMATIK AAU har siden 1994 haft et tilbud til bl.a. sygeplejersker, læger og terapeuter, der allerede arbejder indenfor sundhedssektoren, men som gerne vil efteruddannes indenfor informationsteknologi. I 2010 blev uddannelsen positivt akkrediteret og med vedtagelsen af den nye masterbekendtgørelse i december 2009 blev studieordningen revideret, så uddannelsen nu svarer til et års fuldtidsuddannelse. Sundhedsinformatik udbydes som et deltidsstudium over to år baseret på fjernundervisning og fire årlige weekendseminarer i Aalborg. Sundhedsinformatikuddannelsen har fokus på de kontinuerligt store investeringer i informationsteknologi i sundhedssektoren. Indførelsen af ny teknologi medfører ofte organisationsændringer, som har indflydelse på personalets arbejdsfunktioner og rutiner, som dermed skifter indhold og karakter. Personalet i sundhedssektoren står imidlertid ofte uforberedt, når ny informationsteknologi indføres, og det sundhedsfaglige personale spiller sjældent en central rolle i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationsteknologiske systemer. Det er dette skisma Sundhedsinformatikuddannelsen råder bod på.

19 har fast arbejdsplads i Aalborg. Forskeruddannelsesmiljøet er meget heterogent når der ses på hvilken baggrund de phd-studerende har som baggrund og hvor i verden de er uddannet (ca. halvdelen af de phd-studerende er udlændinge). De phd-studerendes faglige baggrund er ofte en ingeniøruddannelse indenfor sundhedsteknologi (Biomedical Engineering), men man kan også møde læger, tandlæger og farmaceuter i instituttets laboratorier. En blanding der ganske nøje afspejler instituttets faglige bredde. Forskningshøjden er i orden, flere af forskerskolens phd-studerende har således modtaget priser, bla. Forskningsministeriet Elite-forsker stipendier. Der er således fortsat vækst i forskningsmiljøet på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, der udgør fundamentet for fortsat udvikling af sunde uddannelser i Nordjylland. STUDENTER- PROJEKTER GIVER PATENTER En gruppe civilingeniørstuderende på Sundhedsteknologiuddannelsen fandt på deres 7. semester på en løsning til den kliniske udfordring at diagnosticere det såkaldte Lang-QT-syndrom. En kardiologisk lidelse som er delvis genetisk betinget og som koster dødsfald blandt adskillige tilsyneladende raske unge mennesker hvert år. Deres metode baserer sig på EKG et og benytter forskellige morfologiske markører som kombineres statistisk. Sammen med deres vejledere og støttet af Universitetets Patent og Kontraktenhed, blev opfindelsen patenteret og universitetet kontaktede verdens førende aktør indenfor elektrokardiologisk diagnosticering, amerikanske GE-Healthcare. Kontakten førte til Danmarks hidtil største licensaftale mellem et universitet og en virksomhed. Metoden har senere vist sig at være interessant også til test af nye medicintyper. Metoden indbygges chr ma vis fremover Medical Lighting Solutions i de nye kardiologiske monitorer fra GE-Healthcare Aktivitet i rehabiliteringsteknologi laboratoriet Uddannelsen er tværfaglig med undervisere fra såvel det sundhedsvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske fakultet. Projektarbejderne giver mulighed for faglig fordybelse inden for udvikling og implementering af ny informationsteknologi til sundhedssektoren. Uddannelsen har nu eksisteret i 17 år og der er uddannet over 400 masters, så mange beslutningstagere i sundhedssektoren har i dag denne uddannelse som faglig ballast. KANDIDATERNE STYRKER FORSKNINGEN Hvert år ansætter Institut for Medicin og Sundhedsteknologi mange nyuddannede kandidater i phd-stillinger. Forskeruddannelsen er en treårig ansættelse, hvor kandidaten med anvendelse af videnskabelige arbejdsmetoder fokuserer på et nøje afgrænset problemfelt indenfor instituttets forskningsprofil som spænder fra stamcelleforskning over rehabiliteringsteknologi og smerteforskning til medicinske beslutningsstøttesystemer. Forskerskolen har for øjeblikket knap halvfjerds indskrevne phd-studerende, hvoraf knap halvtreds Medicotransformere Interesseret i kvalitetssikring? Ergonomisk lys banebrydende lysteknik Kontakt os for uforpligtigende tilbud og dialog på: [email protected] Tel.: I Fax: I I MTI 2 19

20 Er du bagud med eftersyn af dit medicotekniske udstyr? - Besøg os på vores stand til dette årsmøde og hør, hvilke muligheder vi kan tilbyde. Oplev også nyheden Connex Vitals Management Software - vitale parametre overføres let til patientjournalen MaxCare er totalløsningen fra Maxeta, løsningen er baseret på de nyeste teknologier, der er ved udviklingen af produkter lagt stor vægt på: Ergonomi Brugervenlighed Rengøringsvenlig Sikkerhed MaxCare kan leveres som en sammensat løsning eller som del komponenter, løsningen består af følgende produkter: Sengestuepanel Patientterminal Patient kaldeanlæg MaxCare systemet er udviklet til at dække Hospitalets behov for fleksibilitet og mobilitet. KIVEX A/S tlf [email protected] Produktion eller Outsourcing af: Sprøjtestøbning Medical Devices Sikkerhed og tryghed for kunder og brugere Produktion i renrum klasse 7 & 8 Kompetance og erfaring med renrumsproduktion, montager og pakning Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO SP Medical A/S Møllevej 1 DK-4653 Karise Tel: Fax Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Se

21 DMTS DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN afholdt onsdag den 16. marts 2011 kl. 14:30, Panum Instituttet, Nørre Alle 20, 2200 København N, Auditorium nr The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) Selskabets formand, Kim Dremstrup, bød velkommen. Af den udsendte dagsorden: PKT. 1. VALG AF DIRIGENT Svend Erik Bodi blev foreslået og blev enstemmigt valgt. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt iflg. Selskabets love. PKT. 2. ÅRSBERETNING Kim Dremstrup gennemgik årsberetningen: Vi nærmer os 500 personlige medlemmer og er nu 470 (412 i 2010) og vi er vokset fra 68 til 70 firmamedlemmer og det er endnu engang rekord for selskabet. Målsætningen om, at vi gerne skal favne alle medicoteknik-professionelle i Danmark bliver stille og roligt opfyldt. Vi har i DMTS omlagt vores aktivitetsmønster således vi i stedet for et varierende antal fag-møder rundt om i landet med spredt tilslutning nu holder et stort landsmøde, som så suppleres ad libitum med arrangementer som vi enten selv afholder eller medvirker til i forskelligt omfang som sponsorer ol. Sidste år besøgte vi CAVI i Århus, og i år er vi så her på Panum instituttet. Vi har tidligere etableret et antal ERFA grupper som dels mødes på vores årsmøde, dels, med forskellig hyppighed, mødes rundt om i landet efter egen planlægning. Selskabet støtter med midler til forplejning og ellers er det medlemmerne der driver arbejdet. Som eksempel på en ERFA-gruppes arbejde, kan fremtrækkes gruppen for det præhospitale område, som på deres næste møde i april vil behandle: Elektromagnetisk støj fra mobiltelefoner og Tetra Net, optimering af udstyrets sammenkobling, drøfte og komme med anbefalinger i forbindelse med standardisering og kvalitetssikring. Vores møde i Brædstrup i september sidste år var igen et højdepunkt. Der var igen en god faglig spredning mellem teknik, klinik og forskning. For anden gang havde vi bredt mødet ud på tre dagen og havde første dag bla. nævnte Erfa-gruppemøder. Mødet bød på god faglighed og anden mere bred formidling. Bl.a. havde vi TV-lægen Peter Qvortrup på besøg, og nogle af medlemmer prøvede at gå på glas og spise ild som Pjerrot. Og selvfølgeligt havde vi rodeotyren i kælderen. De af jer der var på landsmødet i 2009 husker at den store SAR-helikopter landende på marken ved siden af Pejsegården og Overlæge Benedikt Kjærgård fortalte om det livreddende udstyr han og hans gruppe har udviklet, det udstyr blev jo særdeles aktuelt ved kæntringsulykken ved Præstø fjord tidligere på året. Men her var et godt eksempel på at medicoteknik er teknik der hjælper. På undervisningsfronten er der kommet endnu et tilbud til branchen og naturligvis til de unge mennesker. SDU oprettede i 2010 en bachelor i Velfærdsteknologi, og den følges af en kandidatuddannelse i Så nu har stort set alle regioner et tilbud indenfor Medicoteknik: Medicin og Teknologi på DTU og KU, Sundhedsteknologi bachelor på IHK i Ballerup, Velfærdsteknologi på SDU, Biomedicinsk Teknologi på Århus Universitet, og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Der bliver investeret i uddannelser for at industrien, sundhedssektoren og læreranstalterne kan få højt uddannet arbejdskraft. Og så vi kan få flere medlemmer!!! DMTS er medlem af Dansk Medicinsk Selskab, som nu skifter navn til Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS. Vi får rigtig mange henvendelser om høringssvar om alt fra speciallægeuddannelser til Et sundhedsvæsen under pres. Meget vil ikke naturligt falde ind under vores faglighed, men vi mangler stadig at få etableret en model for behandling af den meget information og mulighed for indflydelse vi får. Ideer modtages. Et vigtigt aktiv i vores selskab er bladet Medicinsk Teknik og Informatik (MTI), som vi deler med Dansk Selskab for Medicinsk Informatik og Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin. Vi udgiver seks numre af bladet årligt, og har indført en ny proces med skiftende redaktører, hvor bestyrelsens medlemmer skiftes til at redigere sammen med den faste fagredaktør. Bladet kører i øvrigt en evig balancegang mellem fagjournalistik og annoncemateriale og det er vigtigt at vi spiller op mod bladet så det fortsat vil have en høj troværdighed. Andre vigtige aktiver for selskabet er vores Web-side og nyhedsbrev som er vores vigtige kommunikationskanaler til medlemmer og andre interesserede. Stor tak til Calle for hans store indsats med disse medier! Næste landmøde bliver i år i juni, nærmere bestemt juni og det afholdes i år i Aalborg sammen med NBC15. Mødet starter således onsdag eftermiddag og onsdagen dedikeres til Erfa-gruppemøder, networking og check-in så vi er klare til at starte programmet fra morgenstunden om onsdagen. Følg med og meld dig til via vores hjemmeside. Jeg er sikker på at vi ses i Aalborg til endnu et kanon-møde! MTI 2 21

22 Så vil jeg også erindre om at Danmark er vært på Nordic Baltic Meeting in Biomedical Engineering and Medical Physics, NBC15 som afholdes i Aalborg om et par måneder i juni fra Jeg vil slutte med at sige tak til bestyrelsen for dens store indsats, der mangler sjældent frivillige når der skal stables noget på benene, og engagementet i at få vores landsmøde på benene samler hele bestyrelsen. En særlig tak dog til Per og Svend Erik som lægger en helt utrolig energi i at få selskabet og landsmødet til at fungere. Jeg vil slutte min beretning med at tillade mig at konkludere at det går rigtigt godt i selskabet, og jeg takker for fint fremmøde til vores generalforsamling og lektor Carsten Thomsen, Panum for at være vært for dagens møder. Beretningen blev enstemmigt godkendt. PKT. 3. REGNSKAB FOR DET FORLØBNE ÅR (2010); BUDGET FOR 2011; FASTLÆGGELSE AF KONTINGENT FOR 2012 Morten Ølgaard Jensen Søren Haack Per Overgaard Rasmussen Frank Neidhardt, Calle Thøgersen, Morten Ølgaard Jensen, Søren Haack og Per Overgaard Rasmussen er villige til genvalg. Bestyrelsen foreslår genvalg af disse. Der var ingen andre kandidater, så alle blev genvalgt med akklamation. Bestyrelsessuppleanter: Elisabeth Larsen er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg. Der var ingen andre kandidater, så Elisabeth blev genvalgt med akklamation. PKT. 5. REVISOR OG REVISORER SUPPLEANT Der er ikke valg til revisor i år. Revisorsuppleant Poul Trier Damgaard er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg. Der var ingen andre kandidater, så Poul blev genvalgt med akklamation AD PKT. 6 Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag. PKT. 7. EVENTUELT Der var intet under eventuelt. Dirigenten takkede for god ro og orden ved generalforsamlingen. Referent: Per Overgaard Rasmussen Svend Erik Bodi, dirigent Kim Dremstrup, for mand Frank Neidhardt, næstformand Per Overgaard Rasmussen sekretær & kasserer Selskabets kasserer, Per Overgaard Rasmussen, gennem gik regnskabet, som er godkendt af selskabets revisor. Dette viste et overskud på kr ,36. Selskabets aktiver pr. 31. december 2010 er kr ,75. Resultatet er yderst tilfredsstillende. En del af formuen bliver hensat til 15. Nordic-Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics, som vi afholder i år. Budgettet for 2011 vurderes til at følge 2010-resultatet med hensyn til de almene omkostninger; men der vil blive brugt en del af formuen på LM 2011 og NBC 15. Kontingentet for år 2012 foreslås uændret. Regnskab for 2010, budget for 2011 og uændret kontingent for år 2012 blev enstemmigt godkendt. Kontingent for år 2012 er således: Personlige medlemmer 300,00 kr. Firmamedlemmer 2000,00 kr. Pensionister 150,00 kr. Studerende 60,00 kr. Regnskab, budget og kontingent blev godkendt med akklamation. PKT. 4. VALG AF BESTYRELSES- MEDLEMMER OG SUPPLEANTER Bestyrelsen, følgende er på valg: Frank Neidhardt Calle Thøgersen Bestyrelsen blev konstitueret på et efterfølgende bestyrelsesmøde og har herefter følgende sammensætning: Institutleder, lektor, Ph.D. Kim Dremstrup (formand) Afdelingschef, klinisk ingeniør Calle Thøgersen (næstformand) Ingeniør Per Overgaard Rasmussen (sekretær og kasserer) Afdelingschef Frank Neidhardt Professor, dr. techn. Jørgen Arendt Jensen Team leder Hans Jørgen Clausen Professor, overlæge, dr.med. Egon Toft. MR-Fysiker Søren Haack Civilingeniør, Lektor Morten Ølgaard Jensen Adm. Dir. Henrik Kruckow Suppleanter: Medicoteknisk rådgiver Elisabeth Larsen Afsnitsleder René Edslev Lektor Helge B. Sørensen Revisor: Civilingeniør John Gade Revisorsuppleant: Medicoingeniør Poul Trier Damgaard Derudover har vi en række konsulenter, bl.a.: Civilingeniør Gert Kokholm (Medlems-databaseadministrator) Adm. Direktør Rolf Ulrik (Repræsentant for MedicoIndustrien) Cand. Polyt Necati Harmankaya (Repræsentatnt for studerende) Markedschef Svend Erik Bodi (Arrangementgruppen) Klinisk Ingeniør Benedikte Kruuse Lindvig Lektor, dr.med. Hans Stødkilde-Jøregensen Professor, Ingeniør, dr.med. Hans Nygaard Lektor Cand Polyt, ph.d Carsten Eckhart Thomsen Med venlig hilsen Per Overgaard Rasmussen

23 NORDIC SERVICE GROUP kobler din medico-tekniske service sammen Distributører i Norden Producenter fra hele verden Prehospital (redningstjenester) Offentlige sygehuse Fluke Testudstyr Laboratorier Private sygehuse Registrering i Medusa software Medusa IT s all about service Når tiden tæller SoftPro Solutions har siden 1998 udviklet Medusa for service-afdelinger inden for hospitaler og servicefirmaer. Medusa bruges i dag af mere end 150 hospitaler i Norden og bruges blandt andet af medicoteknik, teknisk afdeling og IT-afdeling. SoftPro Medical Solutions er udstiller på DMTS landsmøde/nbc 15 i perioden juni 2011 SoftPro Medical Solutions AB E-post: [email protected] Tlf:

24 The Danish Society for Biomedical Engineering 29. DANSKE MEDICOTEKNISKE LANDSMØDE Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) 29. Danish annual congress in biomedical engineering juni 2011 Det 29. Danske medicotekniske landsmøde bliver afholdt parallelt med 15. Nordic-Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics, som DMTS er vært for i Dette betyder at landsmødet flytter fra Hotel Pejsegården i Brædstrup til Aalborg Kongres & Kultur Center i Aalborg. Bemærk også at tidspunktet er flyttet fra september til juni! INVITEREDE FOREDRAGSHOLDERE Professor Peter Vuust, Aarhus Universitetshospital & Det Jyske Musikkonservatorium Hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust fortæller om, hvordan musik og musikundervisning påvirker hjernen og giver sit bud på, hvad man skal tro på i forhold til Mozart-effekten, og hvad man kan bruge den til. Om musikkens påvirkning af mennesket auditivt, følelsesmæssigt, motorisk og sprogligt, og hvorfor vi overhovedet er udstyret med evnen til at lytte til, forstå og udøve musik. Med udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning, fortæller foredraget også om, hvorledes musiker-hjernen ændrer sig gennem et langt livs øvning, strukturelt og funktionelt, med speciel fokus på hvordan musikere kommunikerer gennem musik, samt hvad vi potentielt kan bruge denne fascinerende ny videnskab til. Professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet Direktør Henrik Villadsen, Odense Universitetshospital En højeksplosiv cocktail af sygehusbyggeri, ændrede faglige strukturer, videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger vil forandre det danske sundhedsvæsen for bestandigt. Den næste generations sundhedsvæsen er ved at tage form, det giver enestående muligheder, og tilsvarende risici. Inden vi får set os om er cementen størknet og ledningerne trukket. Det er nu og ikke i morgen, at vi skal forholde os til, hvordan de kliniske processer skal optimeres, for at skabe mest værdi for patienterne. Direktør Henrik Villadsen fra Odense Universitetshospital har stået i spidsen for Region Syddanmarks formulering af regionens fremtidige sygehusvæsen, og vil tage tilhørerne på en tour de force i sine ukonventionelle holdninger til hvilken teknologi fremtidens sundhedsvæsen har brug for. Overlæge Klaus Phanareth, Telemedicinsk forskningsenhed, Frederiksberg Hospital Indkøber Søren Iversen, Medicoteknik Region Syddanmark & indkøbskonsulent Lars Dahl Allerup, Region Hovedstaden Et fælles indslag om de muligheder og udfordringer der følger af de kliniske brugeres deltagelse i indkøbsprocessen af medicoteknisk udstyr, når kriteriet for offentlige indkøb er det økonomisk mest fordelagtige, og ikke det brugerne ønsker. På baggrund af erfaringer vil Søren og Lars bl.a. belyse, hvorledes bedre introduktion til brugergruppearbejde bedre markedskendskab højere bevidsthedsniveau i udarbejdelsen af kravspecifikation veltilrettelagt evalueringsproces er med til at sikre, at brugerne føler sig værdsat og at deres deltagelse er nødvendig og meningsfyldt også når kontrakten bliver tildelt til et andet fabrikat, end brugerne oprindeligt havde foretrukket. Direktør og teatertekniker Rune Tønnes, Rune Lightning Angela Irwin, Professional Education EMEA, Covidien Energy-based Devices TILMELDING TIL LANDSMØDET Deltager tilmelding foregår online gennem DMTS s hjemmeside: Tilmelding senest den 1. juni 2011

25 Aalborg Kongres & Kultur Center den 16. juni 2011 Windows of Opportunity 2011 i Aalborg BioMed Community åbner det sundhedsteknologiske Windows of Opportunity den 16. juni i Aalborg. På dagen præsenteres 25 danske og udenlandske innovative medtech projekter med forretningsmæssigt potentiale, klinisk anvendelse og forskningshøjde. Det forretningsmæssige vindue bliver åbnet af topledere fra internationale virksomheder som Intel Digital Health, Otto Bock Healthcare og Radiometer Medical. Windows of Opportunity henvender sig til investorer og virksomheder med interesse for fremtidens produkter og løsninger inden for sundhedsteknologi. Kapital og nye idéer mødes Investorer, virksomheder, klinikere og forskere inviteres til samarbejde. Få indblik i sundhedsinnovation, få dialog med projekterne og adgang til networking med MedTech branchen. Konferencen gennemføres i samarbejde med Europe Unlimited og sker i tilslutning til Nordic Baltic Conference on BioMedical Engineering and Medical Physics og Dansk Medicoteknisk Selskabs Årsmøde. Se mere på eller kontakt Helena Peyron på telefon eller [email protected]. BioMed Community er en nordjysk klynge inden for sundhedsteknologi et partnerskab mellem Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus, Aalborg Kommune, Aalborg Samarbejdet og 50 MedTech virksomheder.

26 15. Nordic-Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics Keynote speakers Herbert Voigt, Professor Department of Biomedical Engineering, Boston University. Dr. Voigts research include: Auditory Neuroscience; Auditory nerve and cochlear nucleus physiology; Correlation of physiological response properties with anatomical properties of neurons; Encoding of complex signals and transformations of these encoded signals by the neuronal circuitry of the cochlear nucleus; Multiunit recording and analysis; Mathematical modeling of the neuronal circuitry of the cochlear nucleus. Herbert Voigt is President of IFMBE. Metin Akay, Professor, PhD Metin Akay is currently leading the new Dept. of Biomedical Engineering at the University of Houston, USA. He has played a key role in promoting biomedical education in the world by writing and editing several books, editing several special issues of prestigious journals, including the Proc of IEEE, and giving several keynote and plenary talks at international conferences, symposiums and workshops regarding emerging technologies in biomedical and healthcare engineering. Akay is a recipient of the IEEE EMBS Service Award, and the IEEE Engineering in Medicine and Biology Society Early Career Achievement Award. Per Ask, Professor, Docent, PhD Head of Division for Physiological Measurements, Dept. of Biomedical Engineering, Linköping University, Sweden. Adjunct Director of Biomedical engineering, Örebro county council research. His research profile is model driven flow estimation using ultrasound and bioacoustic techniques, mainly with cardiovascular applications. The research on model driven flow estimation using ultrasound and bioacoustic techniques is combined with the biomedical optics research. The division is deeply involved in the Vinnova funded NI- MED center of excellence for research cooperation with industry James Goh Cho Hong, Professor Head of Division of Bioengineering, Faculty of Engineering, National University of Singapore (NUS), Director of Research, Orthopaedic Surgery, National University Health System (NUHS) And Coordinator, Orthopaedic Diagnostic Centre, NUHS. James Goh Cho Hong is President of the Biomedical Engineering Society, Singapore, Secretary General of the Administrative Council at IFMBE, Council Member of the World Council of Biomechanics, Secretary General of the Asia-Pacific Association for Biomechanics and Treasurer of the Executive Council, World Association for Chinese Biomedical Engineers Liselotte Højgaard, Professor, MD, DMSc Head of Dept. of Clinical Physiology and Nuclear Medicine and PET, Rigshospitalet, Copenhagen University Hospital and Professor in Medical Technology at the University of Copenhagen with clinical responsibility for the education as Civil Engineer in Medicine and Technology, University of Copenhagen and Technical University of Denmark. Liselotte Højgaard is involved in research administration at national and international level. She is member of The Danish Council for Research Policy and Chairman of the Standing Committee for the European Medical Research Council at the European Science Foundation, Strasbourg Poul Flemming Høilund-Carlsen, Professor, MD Head of department of Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Odense University Hospital, University of Southern Denmark, Denmark Specialist in clinical physiology and nuclear medicine. Poul Flemming Høilund-Carlsen has been consultant at Central Laboratory of Clinical Physiology Section at the Central Hospital in Holbæk. He has since 1993 been a member of the Heart Foundation Research Committee and the 1994 Faculty Council at the Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark

27 in conjunction with the parallel omedical Engineering and Medical Summit, John Hanks, Vice President John Hanks is responsible for driving the strategy and execution for the National Instruments medical and life sciences segment. John has served on the board of directors for the Center for the Commercialization of Electric Technologies and as an industry advisor for the Texas A&M Department of Biomedical Engineering. He often speaks at conferences on topics ranging from The Rules of Innovation to Accelerating Science From the Lab to Market. Hanks has held market and industry advisory roles for projects funded by the National Science Foundation and has participated in the LeaderShape organization tion of promising ch companies, Aalthe BioMed Comters. Hans Nygaard, Professor, DMSc Head of Biomedical Engineering Dept. at Aarhus School of Engineering, Aarhus University, Denmark. This department is a cross-disciplinary collaboration, consisting of the Cardiovascular Fluid Dynamics Lab and the Medical Ultrasound Lab as well as the in vivo lab facilities at Aarhus University Hospital, Skejby. This location This is is deliberate the newest in and Danish most modern language This is deliberate This is deliberate in This Danish deliberate in language Danish in language Danish language advanced technology hospital in Denmark. It has a number of department-based 29. danske Medicotekniske research units, including Landsmøde 29. danske 29. the Department Medicotekniske danske 29. danske of Cardiology juni research 2011 Medicotekniske Landsmøde Landsmøde juni 20 2 Alle med Alle interesse interesse for medicinsk for and medicinsk teknologi the Department teknologi inviteres inviteres til of til Danm stør Cardiothoracic Alle med interesse and Vascular for medicinsk Surgery research teknologi Alle med inviteres interesse uddannelse, til Danmarks for medicinsk uddannelse, hospitalsteknik, største teknologi hospitalsteknik, medico forskning, forskning, event: inviteres til Danmarks industriudstilling, industriudstilling, indb for uddannelse, hospitalsteknik, forskning, uddannelse, industriudstilling, hospitalsteknik, For tilmelding indbudte For tilmelding og program: foredragsholdere. forskning, industriudstilling, indbudte fo program: For tilmelding og program: For tilmelding og program: exhibition exhibition There will There be a will biomedical be a biomedical equipment equipment industry exhibition industry exhibition in conjunc in Michael exhibition Hasenkam, Professor, MD, DMSc exhibition conferences conferences for the 15. for Nordic the 15. / Nordic Baltic Conference / Baltic Conference Biomedical BiomE Professor There will of experimental be a biomedical heart surgery equipment at Aarhus There industry University will be exhibition a Physics and biomedical and Physics Aarhus in the conjunction and 29. University equipment Yearly the 29. Danish Yearly Hospital with industry Biomedical the Danish with parallel exhibition Biomedical focus in conjunc Engineering Engineering Summit, S2 on conferences natural, diseased for and the artificial 15. Nordic heart / valves. Baltic conferences Conference Lecturer at the for on Institute the Biomedical 15. of Nordic Experimental Engineering / Baltic Clinical Conference and Research Medical on at Biomedical Aarhus Physics University. and the Cofounder 29. Yearly of Danish The Danish Biomedical Physics Cardiovascular and Engineering windows the Giraffe 29. windows Yearly Research Summit, of opportunity Danish of Programme opportunity Biomedical 2011 Engineering 2011 Summit, projects projects and ideas and from ideas Danish from and Danish international and international medtech medtech compan windows of opportunity 2011 windows of opportunity 2011 borg University borg University and the and University the University Hospital Hospital of Aalborg. of Aalborg. This is deliberate in Danish language 29. danske Medicotekniske On June Landsmøde 16, BioMed juni Community On 2011 will June host 16, a presentation projects BioMed projects will of Community have promising will the have opportunity the will opportunity host to present a presentation to during the during of BioMe pr th Alle med interesse for medicinsk projects teknologi and inviteres ideas til Danmarks from Danish største and medico international projects event: and munity medtech ideas event munity from companies, and Danish event additional and and additional Aalborg University and the University Hospital projects international projects will present will medtech via present posters. via compa poster uddannelse, hospitalsteknik, forskning, industriudstilling, indbudte foredragsholdere. borg of University Aalborg. and the University Hospital of Aalborg. For This tilmelding is deliberate og program: in Danish language danske Medicotekniske Hans Stødkilde-Jørgensen, Landsmøde projects will have juni 2011 the opportunity to present projects during will have the the BioMed opportunity Community event to present during the BioM Associate professor, MD exhibition partners partners Alle med interesse for medicinsk teknologi inviteres til Danmarks største medico event: There uddannelse, will be a hospitalsteknik, biomedical MR-Research equipment forskning, industriudstilling, industry Centre and exhibition at additional indbudte Aarhus conjunction foredragsholdere. University projects munity with Hospital, will present event the parallel Denmark. via and posters. additional projects will present via posters. conferences For tilmelding for og the program: 15. Nordic The Centre / Baltic Conference provides facilities on Biomedical for advanced Engineering bioimaging and Medical and with a transdisciplinary approach the latest advances in nature sciences and engineering are translated to biomedicine and subsequently implemented in Physics and the 29. Yearly Danish Biomedical Engineering Summit, IFMBE IFMBE exhibition - International - International Federation Fed There will be a biomedical equipment industry exhibition in conjunction with the parallel windows of opportunity clinical partners applications partners This is deliberate in Danish language of Medical of and Medical Biological and B conferences for the 15. Nordic / Baltic 2011 Conference on Biomedical Engineering and Medical Federation d Biological 29. danske Medicotekniske Landsmøde juni 2011 On Physics June 16, and 2011 the 29. BioMed Yearly Danish Community Biomedical will Alle host Engineering med a interesse presentation Summit, for medicinsk of promising teknologi inviteres til Danmarks største medico event: projects and ideas from Danish and international uddannelse, medtech hospitalsteknik, companies, forskning, industriudstilling, Aalborg windows University of and opportunity the University 2011 Hospital For Danish indbudte foredragsholdere. of tilmelding Aalborg. og program: Society for On June projects 16, 2011 will have BioMed the Community opportunity will host to present a presentation during of the promising BioMed Community event and additional projects will There present will be via a biomedical posters. equipment industry exhibition in conjunction - International with the parallel Federation IFMBE projects and ideas from Danish and international Biomedical exhibition medtech companies, Engineering Aalborg University and the University Hospital of Aalborg. conferences for the 15. Nordic / Baltic Conference on Biomedical of Medical Engineering and Biological Medical projects will have the opportunity to present during the BioMed Community event and additional projects will present via posters. Physics and the 29. Yearly Danish Biomedical Engineering Summit, Engineering Organizing Organizing Committee Committee of the Sponsors yearly of the yearly windows of opportunity 2011 Danish Biomedical Danish Biomedical On June 16, 2011 BioMed Community will host a presentation of promising Engineering Engineering Summit Summit projects and ideas from Danish and international medtech companies, Aalborg University and the University Hospital of Aalborg. IFMBE projects will have the opportunity to present during the BioMed Community event - International Federation Sponsors Sponsors IFMBE of Medical and additional and Biological projects will present via posters. - International Engineering Federation of Medical and Biological Organizing Committee of the yearly Danish Biomedical Engineering Aalborg University Summit IFMBE Danish Society for Danish Biomedical Society - International for Engineering Federation Official Language Biomedical Engineering of Medical and Biological Engineering Partners partners ndsmøde partners juni 2011 logi inviteres til Danmarks største medico event:, industriudstilling, indbudte foredragsholdere..dk/kongres/ Engineering Organizing partners Committee of the yearly industry exhibition in conjunction with Danish the parallel Biomedical Conference on Biomedical Engineering Engineering and Medical Summit edical Engineering Summit, Organizing Committee Organizing of the yearly Committee Sponsors On June On 16, June , BioMed 2011 Community BioMed Community will host a will presentation host a presentatio of pro Official Language The official The language official language is Englishis English Engineering Engineering IFMBE - International Federation of Medical and Biological Engineering Aalborg University Aalborg University Danish Society for Biomedical Engineering Aalborg University of the yearly Danish Biomedical Danish Biomedical Aalborg University 11 Engineering Sponsors Aalborg University Engineering Summit General General information information will host a presentation of promising Conference Danish Conference Society website: for website: Biomedical Engineering ternational medtech Sponsors companies, Aalital of Aalborg. Contact Contact address: address: DMTS, Secretary DMTS, Secretary Per Overgaard Per Overgaard Rasmussen, Rasmusse Veste Conference Conference venue: Aalborg venue: Aalborg Congress Congress & Culture & Centre, Culture Europa Centre, Pla Eu Organizing Committee of the yearly Danish Biomedical Aalborg University Engineering Summit ty to present during the BioMed Comwill present via posters Copenhagen 1601 Copenhagen V V Sponsors portunity-2011 Detailed Detailed information information on paper on submission, paper submission, scientific scientific program, progra regist Official Language Official Language Official Language and travel and will travel be available will be available on the conference the conference website: website: Official The official Language language is English The official language is English The official language is English The official language is English General information 15. nordic-baltic 15. nordic-baltic conference conference Biomedical on Biomedical engineering Conference website: General information Official Language Conference venue: Aalborg General Congress & Culture The information General information official Centre, language Europa is English Plads 4, DK-9000 Aalborg Conference website: Contact address: DMTS, Secretary Per Overgaard Rasmussen, Vester Soegade 68 st. th., DK MTI 2 27 IFMBE Conference 1601 Copenhagen venue: VAalborg Conference Congress & General Culture website: information Centre, Europa Conference website: Plads 4, DK-9000 Aalborg - International Contact address: Federation DMTS, Secretary Conference Per Overgaard Conference venue: website: Rasmussen, Aalborg Vester Congress Soegade Conference 68 & st. Culture th., DK Centre, venue: Europa Aalborg Plads Congress 4, DK-9000 & Culture Aalborg Centre, Europa Pl of Medical 1601 Detailed Copenhagen and information Biological Von paper submission, Conference scientific program, venue: Aalborg registration, Congress accommodation, & Culture Contact Centre, Europa address: Plads 4, DK-9000 DMTS, AalborgSecretary Per Overgaard Rasmussen, Vest

28 Telemedicin redskabet +l det sammenhængende og borgernære sundhedsvæsen Konference: 27. april 2011, kl , Tilmelding: Jens Mørk Lauridsen, mobil: eller Program Velkomst v/ Karin Dubin (mødeleder) Faglig moderator: Klaus Phanareth, overlæge, ph.d., formand Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin Telemedicin, mind set, visioner og perspek+ver (K. Phanareth) Sådan skal I bare gøre (J. Svenstrup) Er pa+enterne klar +l telemedicin? (M. Freil) Den telemedicinske businesscase? (J. Søgaard) Hvordan kan industrien byde ind? (JK. Gøtrik) Er supersygehusene klar +l telemedicin? (E. Juhl) Pause Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? (A. Frølich) Kan vi skabe et drivhus +l de 1000 blomsters land (S. Vingto]) Paneldiskussion (de faglige eksperter) (moderatorer: Phanareth/Svendstrup) Kom og hør de førende eksperter og få lejlighed +l at udfordre panelet De faglige eksperter: Klaus Phanareth, overlæge, ph.d., formand Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin Morten Freil, direktør, Danske Pa+enter Erik Juhl, overlæge, dr.med., formand for Sygehusudvalget Jens Kris+an Gøtrik, direktør, Medicoindustrien Jes Søgaard, professor sundhedsøkonomi, direktør DSI Anne Frølich, overlæge, ph.d., forskningleder afd. for sammenhængende pa+en^orløb Søren Vingto], overlæge, Enhed for klinisk kvalitet Jørgen Svenstrup, kommunika+ons og ledelsesekspert Kun for medlemmer af DSKT

29 INFORMATIK DSMI ÅRSMØDET 2011 AF PIA ELBERG, FORMAND FOR DSMI FOTOGRAF: JENS HVIDBERG Læge Michael Chase fra Kaiser Permanente Årsmødet 2011 i Dansk Selskab for Medicinsk Informatik i Middelfart d. 10. og 11. marts blev bakket flot op af medlemmerne, så vi kom op på 102 deltagere selvom finanskrise og offentlige nedskæringer fortsat er meget aktuelt. Det lykkedes bestyrelsen at sammensætte et aktuelt og vedkommende program med debat om dobbeltregistrering og med oplæg til inspiration og indsigt Kaiser Permanente som var aktuelle i dansk presse i tiden omkring årsmødet. Deltagerne blev desuden opdateret i forhold til den fagpolitiske situation i Danmark med den første offentligt tilgængelige præsentation af den nye organisation NSI. DSMIs målsætning om at årsmødet skal samle medlemmer til diskussion af aktuelle udfordringer og bidrage til at sætte dagsordenen blev således indfriet igen i år takket være de meget velforberedte oplægsholdere og gode spørgsmål fra videbegærlige deltagere. Alle slides er tilgængelige fra DSMIs hjemmeside. Hal Wolf fra Kaiser Permanente var en af de internationale oplægsholdere DOBBELTREGISTRERINGER SKAL NEDBRINGES 50 % Årsmødets første dag belyste begrebet Dobbeltregistrering fra flere perspektiver. Dorte Hansen Thrige, Enhedschef for sundhedsdokumentation i Sundhedsstyrelsen satte scenen ved at fortælle om baggrunden for den politiske målsætning om at nedbringe antallet af dobbeltregistreringer i relation til kvalitetsdatabaser med 50 procent. En analyse i forbindelse med Økonomiaftalen i 2009 havde afdækket et potentiale for at spare klinikeres tid i et omfang af årsværk, hvis registreringen til de kliniske kvalitetsdatabaser i højere grad kunne baseres på data fra centrale registre som LPR. Projektet der skal minimere dobbeltregistreringer pågår i dette forår; og det har indtil videre vist sig at være mere komplekst end forventet pga. de mange forskellige perspektiver som problemet kan anskues fra. Der skal fx fortsat være to indberetnings veje, nemlig via PAS og via kvalitetsdatabaser, og nogle af de identificerede 30 mio dobbeltregistreringer har vist sig at være uundgåelige for at sikre sammenhæng mellem de to indberetningsveje. På den baggrund var det opløftende at få præsenteret to forskellige løsninger på, hvordan smarte IT-løsninger kan spare klinikerne for at bruge tid på manuel registrering og/eller kontrol af registrering. Begge løsninger er udviklet i Region Syd og begge løsninger forudsætter at klinikerne har et elektronisk patient journal system til rådighed. Kenneth Seerup-Jørgensen fortalte hvordan Sygehus Lillebælt har udviklet en ITløsning baseret på text-mining anvendt i fritekst-journaler til at finde nøgleord som fx diagnoser og procedurer med henblik på understøtte deres interne kvalitetssikring som hidtil har bestået af manuel audit af ca 1000 journaler i kvartalet (svarende til kontrol af 1 procent). I ca 15 procent af stikprøveudtagningen MTI 2 29

30 Gert Galster, Henrik Lindholm, Kenneth Seerup-Jørgensen, Paul Bartels og Dorthe Hansen Thrige i paneldebat er der uoverensstemmelse mellem journalsystem og PAS. Automatiseringen muliggør kvalitetssikring af samtlige journaler inden patienterne forlader afdelingen, og når data i PAS er retvisende, så bliver kvaliteten af udtræk fra PAS til kvalitetsdatabaser også bedre. Henrik Lindholm præsenterede et løsningsforslag der tager udgangspunkt i at journalsystem på Odense Universitets Hospital som er struktureret vha nøgleord. En gennemgang af hvilke data der skal indberettes til NIP gør det derfor muligt at tilpasse journalsystemet, så klinikeren allerede i forbindelse med data-opsamlingen til patientjournalen understøttes i at opsamle data til NIP. Nu kan NIP data således udtrækkes fra journalsystemet som en XML-fil, og næste fase i udviklingsprojektet er at lave automatisk indberetning til NIP og dermed minimere den tid klinikerne i dag bruger på separat registrering af data til kvalitetsdatabaser. Kompleksiteten i selve begrebet dobbeltregistrering blev mere tydeligt i Gert Galsters oplæg, hvor han på baggrund af diskussion af mulige definitioner af dobbeltregistrering og datagenbrug konkluderede at der var både gode og mindre gode grunde til at data som umiddelbart synes enslydende registreres to steder. Een af årsagerne er at formålet med registrering er centralt for hvad data kan (gen)bruges til. Paul Bartels diskuterede på baggrund af sin store indsigt i de danske kvalitetsdatabaser at databasernes primære formål i fremtiden (ligesom i nu- og fortiden) er at understøtte kvalitetsudvikling på baggrund af klinisk evaluering af praksis og baseret på indikatormålinger. Hvis data registreres til regulator-formål, så er det nogle andre data der opsamles og andre spørgsmål der søges besvaret. Paul Bartels præsenterede de fortsat mange udfordringer ved opsamling af data til kvalitetsformål, og afsluttede med at nævne nogle oplagte muligheder for automatisk registrering af data fra bl.a. laboratoriesystemer. Den afsluttende panel debat med kritiske spørgsmål fra salen udfordrede oplægsholderne, og spørgerne fik mere end eet svar for oplægsholderne var friske til at kommentere på hinandens svar. DOBBELTREGISTRERING ER OGSÅ ET PROBLEM I KOMMUNERNE DSMI fik med invitationen af to repræsentanter fra det kommunale område, Allan Nasser og Asger Kudahl, sikret at deltagerne blev opmærksomme på at der fortsat er lang vej til sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser. De præsenterede hvordan et politisk fokus på genoptræningsplaner sammen med et projekt om udvikling af standardiserede digitale meddelelser som E-GOP havde bidraget til at sikre, at der nu blev udarbejdet og sendt flere genoptræningsplaner fra sygehuse til relevante personer i kommunerne. Udfordringen er at jo tættere man er på sygesengen jo mere ensartede er vi som Netværksfrokosten var et hit igen i år

31 Lene Asholm, formand for medinfo2013 Local Organising Committee, holdt oplæg om planerne for arbejdet. borgere. Når borgeren først kommer hjem, så øges forskelligheden ift. hvilken hjælp der er behov for og mulighed for. Der kan være mange forvaltninger involveret i en genoptræningsplan og det er fortsat udbredt at forvaltningerne i en kommune har forskellige IT-platforme, hvilket vanskeliggør kommunikationen. Der er rigtig mange tiltag til digitalisering på kronikerområdet i kommunerne. Diskussionen i forlængelse af oplæggene kom ind på at risikoen for at der kommer til at ske dobbelt-indberetning og ikke bare dobbeltregistrering i kommunerne er reel pga mangelfuld koordinering. Henning Bruun-Schmidt, IBM Danmark holdt oplæg om dansk sundheds ITs styrker i et internationalt perspektiv KAISER PERMANENTE GENBRUGER DATA TIL KVALITETSSIKRING Efter en festlig aften med rig mulighed for at netværke mellem deltagerne startede fredag morgens program med oplæg fra Kaiser Permanente (KP). Vi fik belyst KPs anvendelser af IT til kvalitetssikring fra såvel et ledelsesmæssigt som et klinisk perspektiv. Hal Wolf, vicepræsident i KP sammenslutningen og ansvarlig for implementering af strategierne på det teknologiske område introducerede, hvordan KP understøtter deres medlemmers sundhed gennem såvel forebyggelse som behandlig og pleje. Det særligt interessante i en dansk kontekst er at KP organisatorisk varetager alle de opgaver som vi har fordelt mellem primær- og sekundærsektoren. Organiseringen har IT-mæssige fordele, men det var i høj grad automatisering af kvalitetssikrings-procedurer der bidrog til et højt kvalitetsniveau. KP anvender primært deres IT-systemer til at forebygge indlæggelse, dvs. på at minde patienterne om, hvornår det er tid for kontrol, opfølgning på behandling mm. Den udbredte praksis med at indkalde patienter på baggrund af guidelines genererer også data som læge Michael Chase kunne fortælle at de brugte til at følge op på om de faglige indsatsområder resulterede i de forventede forbedringer for patienterne. KVALITET OG KLINISKE RETNINGSLINIER Med Kaiser Permanentes oplæg om fokus på kvalitet og på at bruge IT som middel til at indfri kvalitetssikringsmål i frisk erindring, så var Karen Marie Lyngs præsentation af sin phd-afhandling både relevant og interessant. Det er nemlig slet ikke trivielt at implementere ensartet høj kvalitet i sundhedssektoren. Selvom en afdeling har adgang til IT-systemer med opdaterede, evidensbaserede kliniske retningslinier, så er det ikke ensbetydende med at de anvendes i stort omfang. Karen Marie Lyng havde undersøgt anvendelsen af kliniske retningslinier på primært onkologiske afdelinger, og hun konkluderede at det var helt centralt for den kliniske anvendelighed af retningslinier, at de bliver indlejret på forskellig måde afhængig af lokale afdelingers konkrete arbejdsgange og informationssystemer. Forbedring af kvaliteten på baggrund af ensartet brug at kliniske retningslinier vil således kræve forudgående analyser af såvel virksomhedsmål som eksisterende arbejdsgange for at kunne tilpasse og implementere computeriserede retningslinier i praksis. MEDINFO 2013 Når DSMI i august 2013 slår dørene op for forhåbentligt 2000 internationale deltagere til medinfo2013 kongres i Bella Center i København, så er der mange ting vi med fordel kan præsentere gæsterne for. Tre oplægsholdere gav hver deres bud på Danmarks styrker på sundheds-it området, som alle kan lade sig inspirere af i forberedelserne. Forskningsmæssigt fremhævede Christian Nøhr at Danmark nød stor opmærksomhed i et internationalt perspektiv pga. balndt andet MedComs arbejde og de mange forsøg med anvendelse af IT-løsninger i behandling af kronikere. Han præsenterede et overblik over de danske forskningsinstitutioner; og han MTI 2 31

32 præsenterede også en undersøgelse udarbejdet af Center for IT Innovation, som går ud på at kortlægge dansk forskning i IT-anvendelser i sundhedssektoren som snart vil kunne findes på citi.ku.dk. Afslutningsvis præsenterede han Maxi-projektet som et godt eksempel på at vi i Danmark kan opnå resultater i kraft af den synergi, der opstår når flere fagligheder går sammen om at løse konkrete problemer ved fx IT-understøttelse af diabetikeres egenomsorg. Netop styrken i samarbejde på tværs af etablerede grænser blev også fremhævet af Regionernes Sundheds-IT (RSI) organisation repræsenteret ved Jan Kold. Internationalt set er Danmark langt fremme med løsninger der kræver samarbejde mellem selvstændige regioner og national koordinering og til næsten ingen penge! Investeringerne i IT i den danske sundhedssektor udgør 2-3 procent af det samlede budget og til sammenligning bruger fx Kaiser Permanente og finanssektoren i Danmark typisk 7-8 procent. Henning Bruun-Schmidt, IBM Danmark tog som repræsentant for en af Danmarks store leverandører af Sundheds-IT-løsninger også udgangspunkt i Kaiser Permanente (KP), fordi Rockwool-fonden netop havde udgivet en analyse af hvad Danmark kan lære af den amerikanske sundheds-organisation, og fordi han havde haft fornøjelsen af at være vært for de to oplægsholdere fra KP hele ugen. Analysen fremhævede at Danmark bør satse mere på praksissektoren, på kronikeres egenomsorg, på opsøgende tilbud og på at skabe sammenhæng i behandlingen og dermed også på sammenhængende IT-systemer. Han foreslog at vi nu satte os mål for sundhedssektoren inspireret af at borgere der fødes i dag nærmest er on-line fra fødslen og af de mange kreative ITanvendelser i andre sektorer: Hvad er det vi i 2020 ville ønske at vi havde fået sat i gang allerede i 2013? De innovative løsningsforslag der kan komme ud af den øvelse kan vi med fordel præsentere på medinfo-kongressen. Formanden for den lokale organisations-komite Lene Asholm sluttede årsmødet af med at præsentere planerne for årets arbejde med medinfo og hun fik deltagerne til i grupper at generere rigtig mange gode ideer til aktiviteter i forbindelse med kongressen i DSMI bestyrelsen kunne takke alle de fremmødte for to gode dage og glæde sig over at de indsamlede evalueringsskemaer var meget konstruktive og positive. De indeholdt mange gode ideer til programmet for næste årsmøde som afholdes d. 8. og 9. marts Automatiseret logistik system til sygehuse > Automatiseret medicinforsyning > Automatiseret lagersystem > Rørpost system > Førerløse robotter [email protected] Telefon: Transducer Test & Service Quality assurance First Call Transducertest Probe Repair & Service with Test Report Infiniti deltager som udstiller på DMTS landsmøde/nbc 15 i perioden fra juni Disse produkter vil blive udstillet: Oximeter fra Masimo, samt overvågningsudstyr fra Mindray Competitive pricing Original Probes and refurbished BBS Medical AB High quality advanced ultrasound probe repair PL 875 Södervikens Gård Vätö Sweden Tel +46 (0) [email protected] Infiniti Medical A/S Korskildelund Greve Tel: Fax:

33 Philips IntelliVue - unik transportløsning med X2 monitormodul Handy Intelligent Unik Komplet integration med IntelliVue serien eller som stand-alone - Dataopsamling for hele patientforløbet - Overvågning under transport - Trådløs overførsel af data til central - Ingen re-kabling nødvendig - Touch farveskærm - Vægt kun 1200 gram Mere info på eller kontakt ViCare Medical A/S på tlf

34 DSMI - DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK INFORMATIK REFERAT FRA GENERALFORSAMLING GENERALFORSAMLING DEN 10. MARTS 2011 STED: COMWELL, MIDDELFART TILSTEDE: I ALT 37 DELTAGERE Christian Nøhr (dirigent). 1. VALG AF DIRIGENT Christian Nøhr blev valgt til dirigent og kunne konstatere at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt i medlemsbladet den 18/ BERETNING FRA BESTYRELSEN Formanden præsenterede den nuværende bestyrelse: Pia Elberg (formand) Jens Hvidberg (næstformand og sekretær) Christina Bartholdy Niels Reichstein Larsen Dorthe Skou Lassen Hrönn Kold Sigurdardottir Ulrich Andersen (kasserer) Hannah Højgaard (suppleant) Formanden mindedes bestyrelsesmedlem Birthe Elgaard Andersen, der afgik ved døden d. 4 november Formanden fremlagde årets aktiviteter: Medlemstal studiemedlemmer 212 personlige medlemmer 23 firmamedlemmer Medlemstallet er således stort set uændret fra de sidste par år. Bestyrelsesarbejdets vigtigste funktion er at informere medlemmerne om, hvad der sker indenfor fagområdet Medicinsk Informatik og Sundhedsinformatik. Arbejdet har været fokuseret på følgende: arrangementer konferencer MTI-artikler promovering Konkret er der afholdt i 2010: 5 arrangementer med tilsammen ca. 320 deltagere 9 bestyrelsesmøder (heraf 3 telefonmøder) 1 medlems-hverveaktivitet (e-sundhedsobservatorie årsmødet) Arrangementer 2010: Årsmøde i Middelfart Marts Gå-hjemmøde hos KIT, Region H, 22. April Borgeradgang til egne data, 26. Maj SHI 2010, Scandinavian Conference on Health Informatics August EPJ-projekt på Randers Sygehus, 25. August Desuden er der udgivet 6 numre i 2010 af foreningens blad Medicinsk Teknologi og Informatik i samarbejde med Dansk Mediko Teknisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin og Scanpublisher, forlaget John Vabø A/S. Bladet er udgivet både på papir og i e- pages. Kan læses her: DSMI s MTI redaktion består af: Dorthe Skou Lassen, Christina Bartholdy, Jens Hvidberg og Pia Elberg Formanden fremlagde de aktuelt planlagte arrangementer for 2011 Fælles Medicin Kort i Aalborg sammen med V-CHI d. 8. Juni SHI 2011 i Oslo august MIE 2011 i Oslo august Formanden opfordrede medlemmerne til at følge med på Formanden berettede, at DSMI sekretariat fortsat varetages af V-CHI. Kontaktpersonerne er Lene Sømod Flou (kontakt) og Eva Ejsing-Duun (bogholderi).

35 Sekretariats adresse: DSMI V-CHI - Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø Tlf.: [email protected] Formanden takkede: Jens Hvidberg for 6 års bestyrelsesarbejde Ulrich Andersen for 4 års bestyrelsesarbejde samt flere år som suppleant Karsten Niss, Revisor Sten Christophersen, Revisorsuppleant Knut Bernstein, IMIA repræsentant Stig Kjær Andersen, EFMI repræsentant Christian Nøhr gav en beretning for arbejdet i EFMI (European Federation for Medical Informatics) og IMIA (International Medical Informatics Association) da hverken Stig Kjær Andersen eller Knut Bernstein kunne deltage i årsmødet. Om EFMI: EFMI er en europæisk føderation en sammenslutning af 31 nationale selskaber. Formål: fremme det internationale samarbejde Promovere det faglige område medicinsk informatik Stimulere forsknings og anvendelsesmuligheder Arbejdsgrupper med specifik fagligt sigte (der er for øjeblikket 15 WG er) Hvad laver EFMI: MIE-konferencerne (delegere og kvalitetssikre afholdes 2 ud af 3 år) Special topic conferences afholdes hvert år (delegere, leverer foredragsholder eog kvalitetssikre) Driver Sikre WG er (Work Grups) fungerer Samarbejder med IMIA Følgende er aktuelle EFMI Working Groups: EDU Working Group Education in Health Informatics EHR Electronic Health Record EVAL Assessment of Health Information Systems HIIC Health Informatics HOFMI Human and Organizational Factors of Medical Informatics IDR Disabled and Rehabilitation LIFOSS Open Source MCRO MBDS Case Mix and Severity of Cases MIP Medical Image Processing NLU Natural Language Understanding NURSIE Nursing Informatics in Europe PCI Primary Care Informatics PPD Personal Portable Devices SSE Security, Safety and Ethics TRACE Trace ability Udgivelser: Tidsskrifter Methods of Information in Medicine Medical informatics & the Internet in Medicine Health Informatics Europe International Journal of Medical Informatics Informatics in Primary Care Bogserier Springer series Lecture notes in medical informatics IOS press series Studies in Health Technologies and Informatics Om IMIA: Startet som en teknisk komite under IFIP i 1967 Special Interest Group under IFIP 1979 IMIA dannet som uafhængig organisation i IMIAs formål: At promovere det faglige område medicinsk informatik At stimulere forsknings og anvendelses aktiviteter Medlemskaber Nationale selskaber (som også er sluttet sammen i regionale organisationer, IMIA-LAC, EFMI, APAMI, HELINA, North American and MEAHI). Institutions medlemmer Firmamedlemmer Akademiske: fx Aalborg Universitet Affilierede medlemmer Æres medlemmer Aktiviteter MEDINFO hvert 3je år, næste gang i 2013 i København Arbejdsgrupper Meget aktive grupper som arrangerer workshops på MIE og MEDINFO kon- MTI 2 35

36 ferencer nogle gange selvstændige konferencer. F.eks. 5th International Symposium on Human factors Engineering in Health Informatics august Biomedical Pattern Recognition (WG 07) Biomedical Statistics and Information Processing (WG 12) Consumer Health Informatics (WG2) Dental Informatics (WG 11) Health and Medical Informatics Education (WG1) Health Informatics for Development (WG 09) Health Information Systems (WG 10) Human Factors Engineering for Healthcare Informatics Informatics in Genomic Medicine (IGM) Intelligent Data Analysis and Data Mining (WG 03) Medical Concept Representation (WG 06) Mental Health Informatics (WG 08) Open Source Health Informatics Organizational and Social Issues (WG 13) Primary Health Care Informatics (WG 05) Security in Health Information Systems (WG 04) SIG NI Nursing Informatics Smart Homes and Ambient Assisted Living Standards in Health Care Informatics (WG 16) Technology Assessment & Quality Development in Health Informatics (WG 15) Telematics in Health Care (WG 18) Udgivelser: Tidsskrifter: Yearbook of Medial Informatics International Journal of Medical Informatics Applied Clinical Informatics Methods of Information in Medicine IMIA arrangerer workshops på MIE og MEDINFO konferencer nogle gange selvstændige konferencer. IMIA er aktiv på List servere, nyhedsbreve, RSS feed, Blog, Twitter, Facebook og LinkedIn Beretningerne blev taget til efterretning med applaus. 3. FORELÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB Kassereren havde meldt afbud til mødet så formanden fremlagde det reviderede regnskab for 2010 og bemærkede at: Regnskabet er fornuftigt Der var et underskud (3.442 DKK.) på årsmødet i 2009 Resultat årsmøde 2010 var DKK Arrangementerne har ellers generelt givet overskud Der er et samlet resultat på DKK Udgifterne til MEDINFO samles under en post Der var spørgsmål til regnskabet om hvordan posterne vedr. kontingent indtægter hænger sammen med medlemstallene i formandens fremlagte beretning. Formanden svarede at dette vil blive afklaret og meldt ud til medlemmerne Der blev spurgt til om udgifterne til websitet er det værd? Bestyrelen svarede, at man er ved at undersøge hvordan man kan komme uden om at skulle betale for hver enkelt lille ændring på hjemmesiden. Der overvejes en alternativ open source løsning. Der blev spurgt til om det er fornuftigt at DSMI har alle pengene indsat i én bank? Formandens svarede at i tilfælde af at banken går konkurs er vi dækket ind, da DSMIs indestående ligger under den fastlagte garanti grænse. Der blevet spurgt til om der er underskudsgaranti for store arrangementer og især medinfo? Vi går efter at der skal være 1200 deltagere for at nå break even som er sat meget konservativt. Der er også tegnet underskudsgaranti ift. sekretariatsbistand. Regnskabet og forslag til budget blev herefter vedtaget med applaus. 4. FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Bestyrelsen foreslår uændret kontingent og dette blev vedtaget. 5. INDKOMNE FORSLAG Der var ikke indkommet forslag. 6. VALG AF BESTYRELSESMEDLEMMER OG -SUPPLEANTER Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Niels Reichstein (genopstiller) Dorthe Skou Lassen (genopstiller) Jens Hvidberg (stopper pga. 6 års reglen) Ulrich Andersen (udtræder) Christina Bartholdy (indtrådt suppleant) (derfor ikke på valg i år, men i 2012) Interesseret i at stille op: Hannah Højgaard (opstiller til bestyrelsen) (tidl. Suppleant) Thomas Dalsgaard Clausen (opstiller til bestyrelsen) Gert Galster (opstiller til suppleant) Nana Østergaard Rasmussen (opstiller til suppleant) Der er således 4 ledige pladser og 4 kandidater, derfor ingen behov for kampvalg. De opstillede blev hhv. genvalgt og valgt med applaus. Den nye bestyrelse består af følgende: Niels Reichstein Larsen Dorthe Skou Lassen Christina Bartholdy Pia Elberg Hrönn Kold Sigurdardottir Hannah Højgaard Pedersen Thomas Dalsgaard Clausen Gert Galster (suppleant) Nana Østergaard Rasmussen (suppleant) Bestyrelsen konstituerer sig ved førstkommende bestyrelsesmøde. 7. VALG AF REVISOR OG REVISORSUPPLEANT Karsten Niss genopstillede som revisor og blev anbefalet genvalgt af bestyrelsen. Sten Christophersen genopstillede som revisorsuppleant og blev anbefalet genvalgt af bestyrelsen. Begge blev genvalgt med applaus. 8. EVENTUELT Formanden takkede ordstyreren for at påtage sig opgaven. Generalforsamlingen sluttede klokken 17:50. Referatet er godkendt af dirigenten. Hrönn Kold Sigurdardottir, referent Christian Nøhr, dirigent Pia Elberg, formand

37 FIRMAPROFIL COWI SIKRER HELHED I SYGEHUSBYGGERIET At bygge til fremtiden på den bedste måde, så alle får mest sundhed for pengene kræver innovation og nytænkning AF: JOURNALIST, IB ERIK CHRISTENSEN Fremtiden bliver på mange områder mere uforudsigelig, så de bygningsmæssige og tekniske rammer skal kunne imødekomme stort set hvad som helst. Det er en kæmpemæssig udfordring, siger Helle Gaub, afdelingsleder for Hospitaler og sundhed hos COWI. COWI bruger mange kræfter på at finde svarene på, hvordan fremtidens sygehuse bedst kan udformes og fungere for at sikre, at de nye sygehuse kan møde fremtidens krav. Logistik, fleksibilitet, bæredygtighed og fremtidssikring er hos COWI nøgleord i denne proces. Virksomheden rådgiver kunderne i forhold til ny teknologis konsekvenser for de bygningsmæssige rammer. Det er meget et spørgsmål om at samle viden fra kunderne om deres forventninger til ny teknologi og fleksibilitet i forhold til samme. Vi bruger megen tid på de afledte konsekvenser, fordi der er meget usikkerhed på hvad fremtiden bringer. Der er stort fokus på sundheds- og velfærdteknologi samt på arbejdskraftbesparende teknologi. Derfor gælder om at kunne se og tænke i helheder. Nye sygehusbyggerier skal kunne rumme alle de afledte konsekvenser af, at vi generelt set får en stigende mængde sundhedsopgaver at løse, men der bliver færre hænder og penge at gøre det for. Her skal medikoteknik og velfærdspolitik spiller sammen. Mit budskab er, at det er for snævert at se på medikoteknik alene i forhold til, hvor man er på vej hen. Man skal i høj grad også se på den menneskelige faktor, teknikken, teknolgien og bygningerne i et samspil. Et af de områder, der med garanti bliver mere fleksible, er informationsdelen, hvor store dele af kommunikationen allerede er trådløs ligesom på de nye, norske sygehuse. Man kan stille forskellige scenarier og behandlingsprofiler op, men konsekvenserne af politiske beslutninger og holdninger er usikre. Hvor meget behandling ønsker man fx skal foregå i patienternes egne hjem. Man er nødt til at åbne op for disse tanker i de nye sygehusbyggerier og se på hvilke konsekvenser dette får for de bygninger, som kommer til at stå i en lang årrække. Vi har i COWI en helhedsorienteret tilgang til opgaverne med mange typer af kompetencer, så vi får de bedste løsninger. COWI ser ikke isoleret på enten bygninger, teknologi og adfærd, men har kompetencer til at se på det hele samtidigt.. BEVIDSTHEDEN HALTER EFTER TEKNIKKEN -Vi oplever, at det mest er teknologien, der flytter sig meget hurtigt. Langt hen ad vejen går den teknologiske udvikling i vor bevidsthed meget langsomt. De fleste af os har reelt problemer med at integrere ny teknologi i vores arbejdsrutiner. Vi kan lære at bruge den, men at tænke det ind som en naturlig måde at løser problemer på, har vi svært ved. Derfor bliver ny teknologi og nye systemer ofte en ekstra arbejdsbelastning i stedet for det modsatte. Vi bruger ekstra tid på at fodre nye systemer i stedet for at lade det erstatte hidtidige rutiner. Yngre generationer håndterer dette anderledes og vil derfor i hvert fald for en tid kunne være drivere i udviklingen. Undersøgelser viser at man ved rene it-investeringer kan opnå forbedringer i produktiviteten på 4 pct., hvis man samtidigt laver organisationsudvikling. Uden denne, risikerer man derimod et produktionstab på 5 pct., fordi det bare bliver noget ekstra bøvl. Den teknologiske udvikling i vore hoveder og dens påvirkning af vor adfærd er en meget langsommelig og besværlig proces, fastslår Helle Gaub. ØGET FLEKSIBILITET Specielt akutområdet med dets store og tunge udstyr kan man ikke lige sådan flytte rundt med og gøre meget fleksibelt, så her skal man snarere planlægge ud fra, at det skal være let at udskifte udstyret, når tiden kommer, vurderer hun. Der er derfor ikke sikkert at fremtidens sygehus på overfladen ser meget forskellige i forhold til nutidens, men man kan håbe at de bliver mere fleksible og funktionelle. Altså bygges indefra og ud. Man er nødt til at prioritere og det er min oplevelse, at man vil prioritere det, der er inden i husene frem for det udvendige. Sygehusene vil blive præget af patienternes stigende krav. Hospitalerne må tage højde for befolkninges krav om at blive behandlet som individer. Der vil komme en meget større variation i de tilbud hospitalerne yder. Vi er rigtigt stærke til at gå ind og se helheder, det tekniske samspil med bygningerne og de aktiviteter, der skal foregå i bygningerne. Vi har en meget omfattende mængde kompetencer på dette felt. MASSER AF SPÆNDENDE PROJEKTER COWI er involveret i alle nye sygehusbyggerier i Norge, og har i øjeblikket

38 projektledelsen på det kvm. store St. Olavs Hospital i Trondheim, der skal stå klar i Det rådgivende firma er også engageret i byggeriet af det mindre Nye Molde Sykehus og på Haugeland i Bergen. I Norge er COWI i fuld gang på sygehuset i Østfold øst for Oslo, hvor COWI netop har afleveret forprojekt. COWI har desuden flere projekter i Sverige og Litauen samt tre hospitalsprojekter i Saudi Arabien og 1 i Oman: -Vi har stor gavn af at kunne flytte kompetencer og ekspertiser mellem forskellige dele af verden I Danmark har COWI følgende større opgaver for de danske regioner: I Middelfart er vi i gang med en kvm. stor udvidelse af psykiatrien, Vi projekterer byggeriet i samarbejde med Creo Arkitekter og har netop afsluttet en logistik analyse her plus en tilsvarende analyse i Esbjerg. Derudover varetager vi bygherrerådgivningen på den fælles akutmodtagelse i Slagelse. I Gødstrup rådgiver COWI bygherren med planlægningen af det nye akuthospital. Det er en spændende opgave, fordi det er det første barmarksprojekt, der skal bygges som akuthospital. Gødstrup skal løse nye former for modtagelse af patienter. Dette handler meget om teknologi, hvordan man planlægger for at minimere antallet af arbejdsgange etc. Brugerne har via dialoger med os fortalt om deres udfordringer og behov, hvordan de ser på fremtiden. På basis af det prøver vi ved processer at lave brainstorming på, hvordan fremtiden ser ud. Dér, hvor vi ikke kan forudse udviklingen, må vi klare det med en øget fleksibilitet. CLINICAL SCIENTIST MR Academic Work seeks a Clinical Scientist MR (Magnetic Resonance) for Philips Healthcare. Philips Healthcare is a worldwide producer and supplier of healthcare equipment and service. For their Nordic Clinical Science team they now need a Clinical Scientist MR working out of their offi ce in Copenhagen. The right candidate will become a part of a research team that is in the forefront of their fi eld in Europe, and will be involved in projects that will have a large impact on radiological treatment in the future. Read more about the position at Electrosurgery for every procedure Meet us at NBC15 in Aalborg Denmark Tel: [email protected] Norway Tel: [email protected] Finland: Tel: [email protected]

39 Safety and responsibility Reliability, safety, and efficiency in the OR not only guarantee optimal conditions to benefit patients, but they are also indispensable for dependable planning and maximum cost-effectiveness. With the OR1 CHECKLIST software, you are ready for take-off. Synergy in Operation OR1 34/DK/05/10/A KARL STORZ GmbH & Co. KG, Mittelstraße 8, Tuttlingen/Germany, Phone: +49 (0) , Fax: +49 (0) , KARL STORZ Endoskopi Danmark A/S, Skovlytoften 33, 2840 Holte, Phone: , Fax: ,

40 Al henvendelse til: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Magasinpost MMP ID-nr