Vejledning til bekendtgørelse om overfladebehandleruddannelsen
|
|
|
- Andreas Carstensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsministeriet Den 7. september 2007 Vejledning til bekendtgørelse om overfladebehandleruddannelsen Indledning Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med loven og de generelle og tværgående bekendtgørelser det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v., jf. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen vil som de øvrige regler være tilgængelige på ministeriets hjemmeside på web-adressen: Se under Erhvervsuddannelser, Love og regler: Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg samt andre abonnenter på ministeriets elektroniske nyhedstjeneste om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via , svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes en ny bekendtgørelse. Som følge af ministeriets IT-strategi, vil vejledningen ikke blive trykt og distribueres derfor alene i digital form. Dette udkast erstatter det tidligere udkast til vejledning fra den 29. september Den tidligere vejledning anvendes dog for undervisning og prøver efter gamle regler i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen. Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer i forhold til det hidtidige udkast til vejledning: 1) Ændringer i de valgfri specialefag 2) Ændring af karakterskalaen 1 af 37
2 Uddannelsens mål Til bekendtgørelsens kapitel 1 1 og 2. Denne vejledning er en beskrivelse af det operationelle niveau for overfladebehandler og udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til overfladebehandler. Formålet med vejledningen er: sammen med bekendtgørelsen at være det grundlag, som skolerne lægger til grund for udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner og eventuelt være et supplement til praktikreglerne, at bidrage til dynamik i uddannelsen ved dels at supplere og konkretisere målformuleringer, dels at definere rum for lokale frihedsgrader, som er til rådighed for den enkelte skole og for det enkelte uddannelsesforløb, at styrke helheden i uddannelsen ved at give overblik over mål, indhold og intentioner vedrørende uddannelsen og uddannelsesforløbet, og at uddybe bekendtgørelsen med hensyn til f.eks. om tidsmæssig placering af fag i uddannelsesforløbet, vejledning om fagligt indhold og aktuelle regler om opgaver til svendeprøven. Fokusområder Det er uddannelsens formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som overfladebehandler, konstruktion, overfladebehandler komponenter eller delkompetence som overfladebehandler. Kompetencen som overfladebehandler omfatter både de aktuelle, konkrete fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer i form af færdigheder og paratviden og de almene og personlige kvalifikationer/kompetencer, som er forudsætningen for at deltage i en virksomheds samarbejds- og problemløsningsopgaver Fokusområder er betegnelsen for de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen tilrettelægges i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af de fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer samt almene og personlige kvalifikationer/kompetencer, som er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og er dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. 2 af 37
3 Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden: Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave Vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem Kunne anvende forskellige fejlfindingsmetoder Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold Kunne planlægge opgaver og anvende ressourcer i forhold til tid, produkter og kvalitetsmål, jf. uddannelsens mål Almene og personlige kvalifikationer/kompetencer Kunne anvende fysiske grundbegreber i relation til faget Kunne fungere sammen med personer med Forskellige social og kulturel baggrund Kunne løse problemer i forhold til almindelige faglige problemstillinger Udvikle lyst til at lære nyt - lære at lære og at tage ansvar Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar Fagligt erhvervsrettede kvalifikationer/kompetencer: Fagligt erhvervsrettede og almene kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: T eknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj/teknologi/metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj o.l. Motorik og perception: Kan se, høre, føle og lugte kvalitet af råvarer og færdige produkter, kan tilsvarende opfatte data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv. der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende. Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem. Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer og kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til optimering og forbedring af systemer. Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Almene og personlige kvalifikationer/kompetencer: 3 af 37
4 Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i team, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, samarbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund. Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: Evne til at kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere, vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, have rumlig forståelse. Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team. Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges, således at den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologi anvendelse m.v., der er karakteristisk for overfladebehandling. alle fag og temaer varieres, således at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen. der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger. Undervisningen skal endvidere give eleven indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Uddannelsens varighed og struktur Til bekendtgørelsens kapitel 2, 3-5. Uddannelsen varer 3 år og omfatter et obligatorisk grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. For elever, der vælger delkompetence som overfladebehandler varer uddannelsen 2 år. Uddannelsen kan indledes i praktikvirksomheden eller med et grundforløb på skole i indgangen Håndværk og Teknik, teknikfamilien. Adgangskrav til hovedforløb De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 53, med tilhørende vejledning, dels af grundforløbsbekendtgørelsens 2. De enkelte områdefag og specialefag er beskrevet med slutmål set i forhold til hovedforløbet. Under beskrivelsen af de enkelte områdefag og specialefag er der indarbejdet niveau, praktikregler og angivelse af merit. Mht. til delkompetenceforløbet til overfladebehandler er der ligeledes beskrevet slutmål for de fag, der indgår i det 2-årige forløb. 4 af 37
5 De valgte grundfag fremgår af fagplanen for de tre profiler i overfladebehandleruddannelsen. I overfladebehandleruddannelsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, ud fra pædagogiske overvejelser, der kombinerer teori og praktiske øvelser på 4 skoleperioder.. Den afsluttende eksamen for overfladebehandler, indgår i 2 skoleperiode. Den afsluttende eksamen (svendeprøven) for overfladebehandler, konstuktion og overfladebehandler, komponent indgår i 4 skoleperiode. De valgfrie specialefag er som udgangspunkt placeret i 3. og 4. skoleperiode. De valgfrie specialefag kan dog også placeres på andre tidspunkter under hovedforløbet inden sidste skoleperiode på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen. De valgfrie specialefag har en samlet varighed på 1 uge ud af de henholdsvis 15 og 25 skoleuger. Se endvidere skema over fagplan for uddannelsens område- og specialefag, der angiver forslag til placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte skoleperioder. Model over overfladebehandleruddannelsens struktur: 1. år 2. år 3. år Overfladebehandler, Komponenter 12 uger i Håndværk og Teknik, teknikfamilien 8 uger URO fag Praktik 1 HF 1 5 uger Praktik 2 HF 2 10 uger Praktik 3 Praktik 3 HF 3 5 HF 3 5 Praktik 4 Praktik 4 HF 4 5 Overfladebehandler, Konstruktion HF 4 5 Seneste tidspunkt for Uddannelsesaftale Kort uddannelse som Overfladebehandler Specialer: Komponenter Konstruktion Skoleundervisningen Med hensyn til de ønsker, som det faglige udvalg har i forhold til underbygning af den metodiske og indholdsmæssige fornyelse af overfladebehandleruddannelsen, kan navnlig peges på tre områder, som må fremmes i forhold til de fremtidige elevers uddannelsesforløb: En individualisering af forløb, indhold og form Et fokusskift fra undervisning til læring (fra det lærerne gør - til det eleverne rent faktisk får lært) Udvikling af væsentlig mere fleksible organisations-, undervisnings- og arbejdsformer. Der skal derfor altid foreligge to sæt parallelle planer for den enkelte elev, der skal spille sammen i et konkret uddannelsesforløb: Et sæt lokale undervisningsplaner og elevens personlige uddannelsesplan, således at forløbet er defineret i den personlige uddannelsesplan som en udmøntning af den ramme, der er defineret i sættet af lokale undervisningsplaner. 5 af 37
6 Elevens personlige uddannelsesplan skal udformes som et selvstændigt dokument og vil indgå som et delelement i den personlige uddannelsesbog, som hver elev skal være udstyret med, og som følger eleven gennem hele erhvervsuddannelsen. Præstationsstandarder Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen. De tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. A vanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke-rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Fagplan for uddannelsen Grundforløb fra den erhvervsfaglige fællesindgang Håndværk og teknik, teknik familien, er adgangsgivende til overfladebehandleruddannelsens hovedforløb. 1. år 2. år 3. år Grundfag 8,5 uge Arbejdsmiljø ( 1,0 uge ) * * Materialeforståelse ( 1,0 uge ) * Førstehjælp og brand ( 0,5 uge ) * Matematik, niveau F ( 2,0 uge ) * Læring, kommunikation og samarbejde, ( 1,0 uge ) * * Produktudvikling, produktion og service, ( 1,0 uge ) * * Engelsk, niveau F (2 uger) * * Områdefag, grundforløb, 15,5 uge Automation, ( 0,5 uge ) * Bearbejdningsteknik, ( 1,0 Uge ) * Måleteknik A + B, ( 1,5 uge ) * Sammenføjningsteknik, ( 1,0 uge ) * Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling A + B, ( 2,5 uge ) * Tegningsforståelse, ( 1,0 uge ) * Forbehandling og metallisering, ( 2,6 uge ) - 1) * Vådlakering 1, ( 2,0 uge ) - 1) * Pulverlakering 1, ( 1.0 uge ) -1) * 6 af 37
7 Personlig sikkerhed, ( 0,4 uge ) - 1) * Informationsteknologi, niveau F (2,0 uge) * Områdefag, hovedforløb, 9 uge Forbehandling og metallisering 2, ( 2,0 uge ) * Vådlakering 2, ( 4,4 uge ) * Pulverlakering 2, ( 2,6 uge ) * Bundne Specialefag, trin 2, konstruktion, 8,0 uge Forbehandling mekanisk og metallisering ( 2,2 uge ) * * Vådlakering 3, ( 4,0 uge ) * * Opmåling og beregning og etablering af udearbejdsplads ( 1,8 uge ) * * Bundne Specialefag, trin 2, komponent, 8,0 uge Forbehandling, kemisk, ( 2,0 uge ) * * Pulverlakering manuel og automatisk, ( 2,5 uge ) * * Vådlakering 3, ( 3,5 uge ) * * Valgfri specialefag 1,0 uge * * * Valgfag, trin 1 1,0 uge * * * Valgfag, trin 2 2,0 uge * * * * Markeringerne angiver en mulig placering af fagene og er ikke forslag til fordeling på de enkelte skoleperioder i 1 ) Områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet. 2) Faglig prøve i trin 1 har en varighed på 0,4 uge og for trin 2 en varighed på 0,6 uge Skraveret tekst: Her er der tale om grundfag og fælles områdefag i grundforløbet: Håndværk og Teknik, og Merit (Godskrivning) Der henvises til 47 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, samt 57 i bekendtgørelse om lov om erhvervsuddannelser. Kompetencevurdering: Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af overfladebehandler uddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jf. uddannelsesbekendtgørelsen 7). Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt skolens konklusioner, til det faglige udvalg. *) Relevant erhvervserfaring defineres som: Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag. Fagbeskrivelser grundforløb, uddannelsesrettede områdefag Til bekendtgørelsens 9 Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen): 7 af 37
8 Forbehandling og metallisering - modul 1 Begynder 2,6 Mål og øvrige rammer Eleven kan på baggrund af specifikationer og instruktioner medvirke ved: simple forbehandlingsopgaver på metaller, både kemisk og mekanisk. til og afrigning af udstyr. kontrol af procesbade. mekanisk afrensning ved hjælp af sandpotte med tør fri stråleblæsning afrensning af olieforurenet overflade ved brug af hedvandsrenser. simple afrensning/affedtningsprocesser kontrol af processen f.eks. opløsningsmidler, emulsionsaffedtning, alkalisk samt neutrale. visuel kontrol af affedtnings/afrensningsgraden. Eleven har viden om de procesanlæg der anvendes i Overfladebehandlingsindustrien. Eleven kan under vejledning og instruktion på begynderniveau medvirke ved: simple metalliseringsopgaver Simple sprøjtemetalliseringsopgaver Kontrol af metalliseringslagtykkelse Simpel stålsyn Eleven har kendskab til: forbehandlingsudstyr både mekanisk og kemisk. påføringsudstyr til vådlakering og pulverlakering. tørre og hærdeprocesser i forbindelse med vådlakering og pulverlakering. kemiske og mekaniske forbehandlingsmaterialer vådlakeringsmaterialer pulverlakeringsmaterialer Bedømmelse Bedømmes efter 7 skalaen Praktikregler Eleven kan under vejledning medvirke ved simple forbehandlingsopgaver såsom: Mekanisk forbehandling Kemisk forbehandling Metallisering Til og afrigning af udstyr Håndtering af affaldsprodukter Vådlakering modul 1 Begynder 2,0 uger 8 af 37
9 Mål og øvrige rammer Bedømmelse Praktikregler Eleven kan på baggrund af instruktioner og specifikationer medvirke ved simple vådlakeringsopgaver på metaller/plast. Eleven kan under vejledning og instruktion på begynderniveau medvirke ved: Simple maleropgaver ved anvendelse af pensel og rulle Simpel stålsyn Visuel vurdering af overfladebeskaffenhed Simple vådlakeringsopgaver med anvendelse af forskellige typer af sprøjteudstyr, herunder medvirke ved til og afrigning af udstyr. Klargøring af en og tokomponentmaling. Slutkontrol af overfladebehandlede emner. Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan under vejledning medvirke ved simple vådlakeringsopgaver såsom: Vådlakering ved hjælp af forskellige typer sprøjteudstyr Vurdere overfladebeskaffenheden Klargøre maling Til og afrigning af udstyr Håndtering af affaldsprodukter Pulverlakering modul 1 Begynder 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan på baggrund af instruktioner og specifikationer medvirke ved simple pulverlakeringsopgaver på metaller Eleven kan under vejledning og instruktion på begynderniveau medvirke ved: Simple pulverlakeringsopgaver Visuel vurdering af overfladebeskaffenhed Tilrigning og afrigning af manuel sprøjteudstyr Bedømmelse Praktikregler Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan under vejledning medvirke ved simple pulverlakeringsopgaver såsom: Vurdere overfladebeskaffenhed Pulverlakering Til og afrigge udstyr sprøjteudstyr Håndtere affaldsprodukter Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxyharpikser og isocyanater Rutine 0,4 uge Mål og øvrige rammer Det er uddannelsens mål, at eleven er i stand til at udføre arbejde med epoxyharpikser og isocyanater sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt således, at eleven er i stand til at opfylde gældende krav om certificering. Der skal til dette fag udstedes et sådan certifikat. 9 af 37
10 Bedømmelse Merit Bestået/ikke bestået Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Informationsteknologi: Informationsteknologi på F-niveau med en varighed på 2 uger. Mål og indhold er beskrevet i grundfagsbekendtgørelsen. Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag Til bekendtgørelsens 11 Hovedforløbet omfatter områdefag med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen) for overfladebehandleruddannelsen (trin 2) og til overfladebehandler trin 1. Forbehandling og metallisering - modul 2 Rutine 2,0 uger Mål og øvrige rammer Eleven kan på baggrund af instruktioner og specifikationer udføre: kemiske og mekaniske forbehandlingsopgaver. produktionsplanlægning og forstå det produktionsforberedende arbejde. Eleven behersker på rutineniveau alle de arbejdsprocesser, som indgår i forbehandling og metallisering. Eleven har på rutineniveau kendskab til industriel arbejdsorganisering, kvalitetsstyringssystemer, sikkerhedsregler og hygiejne- og miljøbestemmelser samt de faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Eleven har kendskab til og indsigt i den teknologiske udvikling inden for overfladebehandling og kan udfra sin omstillingsevne handle selvstændigt i forbindelse med forskellige arbejdssituationer. Eleven kan på baggrund af kundekravspecifikationer, standarder samt procedurer på rutineniveau udføre kemisk forbehandling herunder: på industrianlæg, udføre affedtning af stål, aluminium og zinkbelagt stål. på industrianlæg, udføre gængse fosfaterings-/chromateringsprocessor på underlag af stål, aluminium og zinkbelagt stål. Udføre daglig proceskontrol og kontrol af badtilstand samt justering af badsammensætning og registrering i logbog. Udføre kemisk forbehandling på industrianlæg under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, herunder anvende personlige værnemidler. Udføre enkel indgangskontrol af underlagsmateriale og enkel slutkontrol af forbehandlingskvalitet. Eleven kan på baggrund af kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer på rutineniveau udføre mekanisk forbehandling herunder: Udføre overfladebehandlingsarbejde under iagttagelse af godkendte 10 af 37
11 miljø- og sikkerhedsbestemmelser, herunder brug af personlige værnemidler Foretage kontrol af stålunderlag inden forbehandling og i.h.t. gældende standarder og/eller efter nærmere aftale til- og afrigge udstyr til højtryksspuling samt udføre spuling til aftalt rensningsgrad, herunder efter vejledning vælge dyse, vandtemperatur og tryk til- og afrigge udstyr til Hydrospuling til aftalt rensningsgrad, herunder efter vejledning vælge tryk udføre stålbørstning til specificeret rensningsgrad, herunder til- og afrigge udstyr samt vælge børstetyper udføre mekanisk rensning til aftalt rensningsgrad, herunder udføre affasning af kanter samt bortslibning af andre stålfejl udføre tør fristråleblæsning og svirpning til specificeret rensningsgrad og ruhed, herunder til- og afrigning af - samt fejlfinding på udstyr udføre kontrol af forbehandling, herunder rensningsgrad og ruhed i.h.t. gældende standarder udføre klimakontrol efter nærmere aftale under forbehandlingsarbejdet afrense for fedt- og olieforekomster samt vandopløselige salte blæse med våd fristråleblæsning til aftalt rensningsgrad på simple emner, herunder til- og afrigning af udstyr udføre vakuumblæsning til specificeret rensningsgrad, herunder tilog afrigning af - og fejlfinding på udstyr. Redegøre for de grundlæggende principper indenfor korrosion på stål og stålkonstruktioner samt vurdere muligheder for at forebygge korrosion og anvende denne viden ved udførelse af overfladebehandling af stålkonstruktioner Vurdere forbehandlingskvalitetens betydning for holdbarheden af det færdige produkt samt udføre proceskontrol. Eleven kan på baggrund af kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer på rutineniveau udføre herunder: Udføre sprøjtemetallisering til en specificeret lagtykkelse, - ± µm samt efter vejledning til- og afrigge udstyr Udføre kontrol af metalliseringslagtykkelse (tør lagtykkelse) med tørfilmsmåler Foretage stålsyn ud fra relevante standarder og anden specifikation samt medvirke ved en vurdering af behovet for videre arbejde Vælge de rigtige blæsemidler samt rette kornstørrelse, i forhold til den ønskede ankerprofil Vælge det rigtige blæseudstyr og rensningsgrad, samt tilrettelæggelse af blæseprocedure Udføre kontrol af underlag og forbehandling, herunder anvende relevante standarder for rensningsgrad og ruhed Specificerer lagtykkelse til metallisering eller primer herunder foretage valg af udstyr 11 af 37
12 Bedømmelse Praktikregler Vådlakering modul 2 Mål og øvrige rammer Udføre kontrol af metalliseringslagtykkelse Beskrive krav til mikroklima samt anvende resultaterne i tilrettelæggelse af det daglige arbejde Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan på baggrund af fornøden vejledning, instruktion og specifikation udføre forbehandling og metalliseringsopgaver såsom: Udføre stålsyn Kemisk forbehandling Mekanisk forbehandling Metallisering Vælge udstyr Vælge materialer Til og afrigge udstyr Udføre slutkontrol på færdigbehandlede emner. Rutine 4,4 uger Eleven kan på baggrund af kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer på rutineniveau udføre vådlakering herunder: Udføre overfladebehandlingsarbejde under iagttagelse af gældende miljøog sikkerhedsbestemmelser, herunder brug af personlige værnemidler Foretage kontrol af stålunderlag og forbehandling inden malingpåføring i.h.t. gældende standarder og/eller nærmere aftalte krav Vælge og anvende pensel og rulle ud fra en givet opgave Påføre maling til specificeret lagtykkelse under anvendelse af airlessudstyr, herunder til- og afrigning af og fejlfinding på - udstyr samt klargøring af én og tokomponente malinger Påføre maling til specificeret lagtykkelse på et simpelt emne under anvendelse af luftforstøvningsudstyr, herunder til- og afrigning af udstyr Foretage proceskontrol under malingspåføring, herunder klimakontrol, måling af våd og tørfilmtykkelse samt vurdering af almindeligt forekommende fejltyper i malingsfilm. Medvirke ved slutkontrol af overfladebehandlede emner, herunder måling af lagtykkelser, bedømmelse af vedhæftning og bedømmelse af udseende Vurdere og forholde sig til indholdet i tekniske datablade for malingsprodukter Redegøre for grundlæggende principper indenfor korrosion på stål og stålkonstruktioner samt muligheder for at forebygge korrosion. Udfører det beskrevne arbejde indenfor de anførte tolerancer/udfaldskrav Forstå en behandlingsspecifikation og herunder rapportere de kontrolpunkter, der er angivet i specifikationen Vurdere sammensætningen af malematerialer samt disses generiske opdeling og typiske anvendelsesområder 12 af 37
13 Vurdere indholdet i tekniske datablade for malingsprodukter Føre logbog/resultatskemaer over arbejdet. Opbygge et typiske malingssystem, herunder afsløre specifikationsfejl samt beregne malingforbrug Eleven har viden om de procesanlæg der anvendes i overfladebehandlingsindustrien Eleven kan på rutineniveau vælge / udføre service samt dagligt vedligeholde det udstyr, som indgår i overfladebehandlingsindustrien. Eleven kan vælge udstyr til en specifik forbehandlingsopgave både mekanisk og kemisk. Eleven kan vælge sprøjteudstyr udfra en specifik lakeringsopgave. Eleven kan betjene udstyr til tørre og hærdeprocesser. Eleven kan foretage forebyggende vedligehold af anvendt udstyr. Eleven kan vurdere og anvende de typer af materialer, der anvendes inden for overfladebehandlingsprocesserne herunder: Blæsemidler Opløsningsmidler Fosfatering Cromatering Vandige vådlakker Opløsningsmiddelholdige vådlakker Thermohærdende pulverlakker Trykluft Ilt og gas Varme Eleven kan ud fra produktionsflow planlægge og produktionsforberede overfladebehandling. Eleven har kendskab til produktionsplanlægning Eleven kan forestå produktionsforberedelse af en overfladebehandlingsopgave. Eleven kan på rutineniveau arbejde i henhold til miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, sikkerhedsforhold, kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer herunder: ud fra tekst og billeder i ISO vurdere rustgrader efter specifikation, vurdere forekomsten af stålfejl, så som: skarpe kanter, sidekærv, svejseperler, pladelus m.v. ud fra tekst og billeder i ISO sup. vurdere rensningsgraden på en ståloverflade blæst med almindeligt anvendte blæsemidler: Kvartssand, kulslagge, kobberslagge og stålgrit eller renset med stålbørste ud fra reference ruhederne i ISO G foretage en bedømmelse af ruheden på emneoverflader blæst med ovenstående blæsemidler vurdere vedhæftning på et reference område, ved brug af ISO 2409 gittersnit. ud fra ISO udføre følgende løbende proceskontroller: test for påvisning af opløselige jernholdige korrosionsprodukter brug af dugpunktskalkulator til påvisning af sandsynligheden for 13 af 37
14 Bedømmelse Praktikregler kondens på overfladen brug af vådefilmsmåler i forbindelse med malingspåføring undersøgelse af opløselige forureninger før der males kontrol af kloridindhold på sandblæst overflade kontrol af støvmængder på overflade før påføring samt brug af slyngpsykrometer for kondens Eleven kan selvstændig udføre samtlige aspekter i proceskontrollen Eleven er bekendt med de til enhver tid relevante gældende standarder. Eleven kan kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser samt udføre kvalitetskontrol på baggrund af behandlingsspecifikationer Eleven kan på rutineniveau på baggrund af viden om malermaterialesammensætning, opbygningen af typiske malingssystemer, gængse overfladebehandlingsprocesser samt funktion i udstyr, kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser, der indgår i jobfunktionerne i henhold til den skriftlige behandlingsspecifikation. Eleven kan på rutineniveau udføre kvalitetskontrol af underlag og færdige emner på baggrund af behandlingsspecifikation. Eleven er i stand til at foretage den nødvendige og miljømæssigt korrekte håndtering af affalds- og restprodukter Eleven kan medvirke ved miljømæssig korrekt håndtering af: Restprodukter fra kemisk og mekanisk forbehandling Malingsaffald tør og våd Emballage Brugt personlig værnemidler Filtre Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan på baggrund af fornøden vejledning instruktion og specifikation udføre vådlakeringsopgaver såsom: Kontrol af stålunderlag Påføre maling til en specificeret lagtykkelse Vælge udstyr til specifik opgave Vælge materialer i henhold til specifikation Opbygge typiske malingssystemer Udføre daglig vedligehold af produktionsudstyr Udføre kvalitetskontrol Affaldshåndtere restprodukter Pulverlakering modul 2 Rutine 2,6 uger Mål og øvrige rammer Eleven kan på baggrund af kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer på rutineniveau udføre pulverlakering herunder: Anvende relevant dokumentationsmateriale til vurdering af personlig sikkerhed samt tilberedning og sprøjtepåføring af pulvermaling. Forholde sig til intern og ekstern miljø samt kan anvende sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler. 14 af 37
15 Klargøre, anvende, rengøre og vedligeholde manuelt pulversprøjteudstyr med korona-, og tripoopladning. Klargøre, påføre og ovnhærde epoxy-, mix- og polyesterpulvermaling efter leverandørforskrift og under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Udføre kvalitetskontrol af færdige emner, herunder måling af lagtykkelse samt bedømme vedhæftning, poretæthed og udhærdningsgrad under iagttagelse af nedbrydningsfænomener i pulverbelægninger. Foretage opstilling samt betjene automatanlæg, anvende og udføre daglig vedligehold på udstyr til automatisk pulverpåføring. Vælge opladningsprincip, pistolantal, spænding og pulverflow udfra pulvertype, emneparametre og emnestrøm. På baggrund af viden om korrossionsprincipper, pulvermaling, opladningsmekanismer, hærdeforhold, filmegenskaber samt funktionsprincipper i manuelt pulvermaleudstyr, udføre pulverlakering på baggrund af en skriftlig behandlingsspecifikation indeholdende oplysninger om påføringsmetode, forbehandling, materiale og detaljerede krav til den færdige behandling. Eleven har viden om de procesanlæg der anvendes i overfladebehandlingsindustrien Eleven kan på rutineniveau vælge / udføre service samt dagligt vedligeholde det udstyr, som indgår i overfladebehandlingsindustrien. Eleven kan vælge udstyr til en specifik forbehandlingsopgave både mekanisk og kemisk. Eleven kan vælge sprøjteudstyr udfra en specifik lakeringsopgave. Eleven kan betjene udstyr til tørre og hærdeprocesser. Eleven kan foretage forebyggende vedligehold af anvendt udstyr. Eleven kan vurdere og anvende de typer af materialer, der anvendes inden for overfladebehandlingsprocesserne herunder: Blæsemidler Opløsningsmidler Fosfatering Cromatering Vandige vådlakker Opløsningsmiddelholdige vådlakker Thermohærdende pulverlakker Trykluft Ilt og gas Varme Eleven kan ud fra produktionsflow planlægge og produktionsforberede overfladebehandling. Eleven har kendskab til produktionsplanlægning Eleven kan forestå produktionsforberedelse af en overfladebehandlingsopgave. Eleven kan på rutineniveau arbejde i henhold til miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, sikkerhedsforhold, kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer herunder: 15 af 37
16 Bedømmelse Praktikregler ud fra tekst og billeder i ISO vurdere rustgrader efter specifikation, vurdere forekomsten af stålfejl, så som: skarpe kanter, sidekærv, svejseperler, pladelus m.v. ud fra tekst og billeder i ISO sup. vurdere rensningsgraden på en ståloverflade blæst med almindeligt anvendte blæsemidler: Kvartssand, kulslagge, kobberslagge og stålgrit eller renset med stålbørste ud fra reference ruhederne i ISO G foretage en bedømmelse af ruheden på emneoverflader blæst med ovenstående blæsemidler vurdere vedhæftning på et reference område, ved brug af ISO 2409 gittersnit. ud fra ISO udføre følgende løbende proceskontroller: test for påvisning af opløselige jernholdige korrosionsprodukter brug af dugpunktskalkulator til påvisning af sandsynligheden for kondens på overfladen brug af vådefilmsmåler i forbindelse med malingspåføring undersøgelse af opløselige forureninger før der males kontrol af kloridindhold på sandblæst overflade kontrol af støvmængder på overflade før påføring samt brug af slyngpsykrometer for kondens. Eleven kan selvstændig udføre samtlige aspekter i proceskontrollen Eleven er bekendt med de til enhver tid relevante gældende standarder. Eleven kan kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser samt udføre kvalitetskontrol på baggrund af behandlingsspecifikationer Eleven kan på rutineniveau på baggrund af viden om malermaterialesammensætning, opbygningen af typiske malingssystemer, gængse overfladebehandlingsprocesser samt funktion i udstyr, kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser, der indgår i jobfunktionerne i henhold til den skriftlige behandlingsspecifikation. Eleven kan på rutineniveau udføre kvalitetskontrol af underlag og færdige emner på baggrund af behandlingsspecifikation. Eleven er i stand til at foretage den nødvendige og miljømæssigt korrekte håndtering af affalds- og restprodukter Eleven kan medvirke ved miljømæssig korrekt håndtering af: Restprodukter fra kemisk og mekanisk forbehandling Malingsaffald tør og våd Emballage Brugt personlig værnemidler Filtre Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan på baggrund af fornøden vejledning, instruktion og specifikationer udføre pulverlakeringsopgaver såsom: Vurdere overflader Klargøre, påføre og ovnhærde epoxymix- og polyesterpulvermaling Vælge udstyr 16 af 37
17 Vælge maling til en specifik opgave Udføre proceskontrol Udføre kvalitetskontrol Affaldshåndtere restprodukter Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag Til bekendtgørelsens 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag for overfladebehandler/konstruktion: Forbehandling Mekanisk og metallisering Avanceret 2,2 uger Mål og øvrige rammer Eleven behersker gængse mekaniske forbehandlings-/afrensningsteknikker til en specificeret standard. Eleven kan ud fra emnets beskaffenhed udfærdige behandlingsspecifikation. Eleven kan udfra en specificeret forbehandlingsopgave vælge korrekt udstyr. Eleven kan vælge korrekt blæsemidler i forhold til ønsket renhedsprofil. Eleven kan vurdere og udbedre fejl konstateret ved stålsyn. Eleven kan selvstændig planlægge og udføre mekanisk forbehandling i henhold til specifikationer, kundekrav og standarder. Eleven kan selvstændig beregne materialer og tidsforbrug til en specifik opgave. Eleven kan udføre slutkontrol på en specifik mekanisk forbehandlingsopgave. Eleven kan sikre korrekt håndtering af emner både før og efter forbehandling. Eleven kan selvstændig planlægge og udføre sprøjtemetallisering til en specifik lagtykkelse. Eleven kan udfra kundekrav og korrosions klasser udfærdige og følge specifikationer i henhold til gældende standarder. Eleven kan selvstændigt beregne materiale og tidsforbrug til en specifik opgave. Eleven kan udføre slutkontrol på en specificeret metalliseringsopgave. Eleven kan sikre korrekt håndtering af emner både før og efter metallisering. Eleven kan på miljømæssig forsvarlig vis oplagre og bortskaffe restprodukter og affald, herunder malingsrester, rester fra mekanisk forbehandling og emballage Eleven kan forestå miljømæssig korrekt bortskaffelse og håndtering af: Restprodukter fra kemisk og mekanisk forbehandling Afrensningsprodukter fra mekanisk afrensning både rensemiddel og det materiale der er fjernet fra objektet Emballage med og uden restprodukter Brugt personlig værnemidler Filtre 17 af 37
18 Materiale til genanvendelse (fortynder) Eleven kan selvstændigt søge viden om og arbejde i henhold til miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, sikkerhedsforhold, kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer herunder: ud fra tekst og billeder i ISO vurdere rustgrader efter specifikation, vurdere forekomsten af stålfejl, så som: skarpe kanter, sidekærv, svejseperler, pladelus m.v. ud fra tekst og billeder i ISO sup. vurdere rensningsgraden på en ståloverflade blæst med almindeligt anvendte blæsemidler: Kvartssand, kulslagge, kobberslagge og stålgrit eller renset med stålbørste ud fra reference ruhederne i ISO G foretage en bedømmelse af ruheden på emneoverflader blæst med ovenstående blæsemidler vurdere vedhæftning på et reference område, ved brug af ISO 2409 gittersnit. Ud fra ISO foretage en bedømmelse af holdbarheden lav/middel /høj, typer af overflader og behandlede underlag. Ud fra ISO foretage en klassificering af det omgivende miljø ud fra oplysninger og tegninger udleveret på kurset fordelt på kategorierne C1/C2/C3/C4/C5-I/C5-M og Im 1/Im2/Im3 ud fra ISO foretage en bedømmelse af holdbarheden ud fra konstruktionsudformning (stålsyn) ud fra ISO vurdere forskellige former for forbehandlinger mekanisk, kemisk og termisk samt vurdering af præfabrikationsprimer. Ud fra ISO redegøre for de principielle bestanddele i en maling og kunne vurdere almindelige generiske opdeling af malematerialer, og redegøre for tørrings- og hærdeforløb Udpege typiske anvendelsesområder for de almindeligt anvendte malingstyper jf Bruge og specificere et malingssystem ud fra skemaer i ISO ud fra ISO anvende forskellige former af laboratorietestmetoder, som bliver brugt i forbindelse med vurdering af beskyttende malingssystemer ud fra ISO , tilrettelægge hvordan malearbejde skal udføres på værksted / byggeplads, valg af metoder for påføring af malinger og håndtering og oplagring. Ud fra ISO udarbejde specifikationer for korrosionsbeskyttende arbejder, samt beskrive hvilke forhold der skal tages hensyn til. Ud fra ISO udføre følgende løbende proceskontroller: test for påvisning af opløselige jernholdige korrosionsprodukter brug af dugpunktskalkulator til påvisning af sandsynligheden for kondens på overfladen brug af vådefilmsmåler i forbindelse med malingspåføring undersøgelse af opløselige forureninger før der males kontrol af kloridindhold på sandblæst overflade 18 af 37
19 Bedømmelse Praktikregler Vådlakering modul 3 Mål og øvrige rammer kontrol af støvmængder på overflade før påføring samt brug af slyngpsykrometer for kondens Eleven kan selvstændig udføre samtlige aspekter i proceskontrollen Eleven er bekendt med de til enhver tid relevante gældende standarder. Eleven er bekendt med DIN Fosfatering af metaller. Eleven er bekendt med DIN Cromatering af aluminium. Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan selvstændigt udføre følgende arbejdsopgaver: Produktionsforberedelse Udføre behandlingsspecifikationer Stålsyn Mekanisk forbehandling i henhold til specifikationer og standarder Beregne materiale og tidsforbrug Udføre proceskontrol Udføre slutkontrol herunder dokumentation Affaldshåndtere restprodukter Avanceret 4,0 uger Eleven kan på baggrund af instruktioner og specifikationer med avanceret procesudstyr udføre vådlakeringsopgaver. Eleven kan udfra kundekrav og leverandøranvisninger udfærdige og følge specifikationer i henhold til gældende standarder. Eleven kan vurdere og forstå malingssystemers levetid i forskellige korrosionsklasse. Eleven kan selvstændig planlægge og udføre vådlakeringsopgaver udfra kundekrav specifikationsstandarder samt leverandøranvisning. Eleven kan selvstændigt beregne materiale og tidsforbrug til en specifik opgave. Eleven kan udføre og dokumentere proceskontrol Eleven kan udføre og dokumentere slutkontrol på en specificeret vådlakeringsopgave. Eleven kan sikre korrekt håndtering af emner både før og efter vådlakering. Eleven har viden om komplekse procesanlæg som anvendes i overfladebehandlingsindustrien. Eleven har viden om procesanlæg til: Mekanisk forbehandling Kemisk forbehandling Vådlakering Pulverlakering Eleven kan foretage systematisk vedligehold i henhold til leverandørforskrifter. Eleven kan ved hjælp af fejlfindingsdiagrammer fejlfinde samt udbedre mindre komplekse fejl. Eleven kan selvstændigt udvælge samt anvende og forholde sig korrekt til de materialer som indgår i overfladebehandlingsprocesserne. Eleven kan ud fra specifikke kvalitetskrav vælge materialer 19 af 37
20 Bedømmelse Praktikregler Eleven kan under hensyntagen til korrosionsklasser udvælge korrekte materialer Eleven kan udvælge materialer til en total overfladebehandlingsproces herunder hjælpematerialer som energi mm. Eleven kan selvstændigt foretage vurdering og valg af substitutionsprodukter for at opnå lavere mal-koder Eleven kan vurdere økonomiske konsekvenser ved at skifte malesystem Eleven kan ud fra en specifik opgave vurdere miljøaspekter Eleven kan ud fra en beskrevet opgave planlægge og produktionsforberede overfladebehandlingsopgaver. Eleven kan for at opfylde specifikke standarder eller krav: Selvstændigt forberede de enkelte processer i en overfladebehandlingsproces Vælge procesudstyr til opnåelse af krav/standard Vurdere tidsforbrug til de enkelte processer Vurdere økonomi og tidsforbrug til en samlet overfladebehandlingsproces. Eleven kan kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser samt udføre kvalitetskontrol på baggrund af behandlingsspecifikationer Eleven kan selvstændigt på baggrund af viden om malermaterialesammensætning, opbygningen af typiske malingssystemer, relevante overfladebehandlingsprocesser samt funktion i udstyr, kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser, der indgår i jobfunktionerne i henhold til den skriftlige behandlingsspecifikation. Eleven kan selvstændigt udføre kvalitetskontrol af underlag og færdige emner på baggrund af behandlingsspecifikation. Eleven kan udfærdige dokumentationsskema. Eleven kan dokumentere en specifik overfladebehandlingsopgave udfra dokumentationsskema. Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan selvstændigt udføre følgende arbejdsopgaver: Planlægge produktionsforberede Stålsyn Vådlakering til specifik lagtykkelse Beregne tidsforbrug og materialer Slutkontrol herunder dokumentation Affaldshåndtere restprodukter Opmåling og beregning og etablering af udearbejdsplads Rutine 1,8 uger Mål og øvrige rammer Eleven er i stand til at foretage opmåling og beregning af en overfladebehandlingsopgave. Eleven kan foretage opmåling (overfladeareal) af en specifik opgave. Eleven kan på baggrund af opmålinger beregne dels teoretisk materiale forbrug samt reelt materiale forbrug til afrensning og overfladebehandlingen. Eleven kan på baggrund af foretagne opmålinger beregne tidsforbrug til de 20 af 37
21 Bedømmelse Praktikregler enkelte arbejdsprocesser. Eleven kan beregne omkostningerne ved bortskaffelse af affalds- og restprodukter. Eleven kan beregne variable omkostninger ved en specifik overfladebehandlingsopgave. Eleven er i stand til at etablere udearbejdsplads/montageplads. Eleven kan vurdere en specifik opgave udført på en udearbejdsplads. Eleven kan indhente relevant godkendelse for arbejdets udførelse. Eleven kan beregne tids-, materiale-, udstyr- og mandskabsbehov. Eleven kan udarbejde tidsplaner Eleven kan etablere en udearbejdsplads til en specifik overfladebehandlingsopgave. Eleven kan udarbejde udstyrsliste for arbejdet. Eleven kan registrere og rapportere produktionsdata samt kontrolresultater. Eleven kan give instruktion og selvstændig udføre kontrol under og efter overfladebehandlingsarbejdet. Eleven kan føre logbog med relevante data. Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan selvstændig udføre følgende arbejdsopgaver: Beregne materialeforbrug Beregne tidsforbrug Beregne omkostninger Etablere udearbejdsplads Udføre slutkontrol Rapportere kontrolresultatet Stk. 2. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag for overfladebehandler/komponenter Forbehandling - Kemisk Avanceret 2,0 uger Mål og øvrige rammer Eleven kan på baggrund af specifikationer og instruktioner udføre kemisk forbehandling herunder udføre proceskontrol og kontrol og justering af badtilstand samt udføre relevant dokumentation Eleven kan foretage kemisk forbehandling af aluminium og beslægtede materialer ved hjælp af cromfrie processer Eleven kan på rutineniveau foretage relevant laboratoriearbejde i forbindelse med kemisk forbehandling Eleven kan på miljømæssig forsvarlig vis oplagre og bortskaffe restprodukter og affald, herunder malingsrester, kemikalierester og emballage, brugt personlige værnemidler samt filtre. Eleven kan sortere, klargøre og deklarere produktionsaffald til aflevering hos myndighedsgodkendte behandlere i forhold til ADR 2003 generelle bestemmelser kap Eleven er i stand til under vejledning og i forhold til myndighedskrav at nedfælde, neutralisere og færdigbehandle brugte kemiske bade fra forbehandlingsprosessen 21 af 37
22 Eleven har kendskab til miljøcertifisering i henhold til ISO 14001Eleven kan selvstændigt søge viden om og arbejde i henhold til miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, sikkerhedsforhold, kundekrav, specifikationer, standarder samt procedurer herunder: ud fra tekst og billeder i ISO vurdere rustgrader efter specifikation, vurdere forekomsten af stålfejl, så som: skarpe kanter, sidekærv, svejseperler, pladelus m.v. ud fra tekst og billeder i ISO sup. vurdere rensningsgraden på en ståloverflade blæst med almindeligt anvendte blæsemidler: Kvartssand, kulslagge, kobberslagge og stålgrit eller renset med stålbørste ud fra reference ruhederne i ISO G foretage en bedømmelse af ruheden på emneoverflader blæst med ovenstående blæsemidler vurdere vedhæftning på et reference område, ved brug af ISO 2409 gittersnit. Ud fra ISO foretage en bedømmelse af holdbarheden lav/middel /høj, typer af overflader og behandlede underlag. Ud fra ISO foretage en klassificering af det omgivende miljø ud fra oplysninger og tegninger udleveret på kurset fordelt på kategorierne C1/C2/C3/C4/C5-I/C5-M og Im 1/Im2/Im3 ud fra ISO foretage en bedømmelse af holdbarheden ud fra konstruktionsudformning (stålsyn) ud fra ISO vurdere forskellige former for forbehandlinger mekanisk, kemisk og termisk samt vurdering af præfabrikationsprimer. Ud fra ISO redegøre for de principielle bestanddele i en maling og kunne vurdere almindelige generiske opdeling af malematerialer, og redegøre for tørrings- og hærdeforløb Udpege typiske anvendelsesområder for de almindeligt anvendte malingstyper jf Bruge og specificere et malingssystem ud fra skemaer i ISO ud fra ISO anvende forskellige former af laboratorietestmetoder, som bliver brugt i forbindelse med vurdering af beskyttende malingssystemer ud fra ISO , tilrettelægge hvordan malearbejde skal udføres på værksted / byggeplads, valg af metoder for påføring af malinger og håndtering og oplagring. Ud fra ISO udarbejde specifikationer for korrosionsbeskyttende arbejder, samt beskrive hvilke forhold der skal tages hensyn til. Ud fra ISO udføre følgende løbende proceskontroller: test for påvisning af opløselige jernholdige korrosionsprodukter brug af dugpunktskalkulator til påvisning af sandsynligheden for kondens på overfladen brug af vådefilmsmåler i forbindelse med malingspåføring undersøgelse af opløselige forureninger før der males kontrol af kloridindhold på sandblæst overflade 22 af 37
23 Bedømmelse Praktikregler kontrol af støvmængder på overflade før påføring samt brug af slyngpsykrometer for kondens Eleven kan selvstændig udføre samtlige aspekter i proceskontrollen Eleven er bekendt med de til enhver tid relevante gældende standarder. Eleven er bekendt med DIN Fosfatering af metaller. Eleven er bekendt med DIN Cromatering af aluminium. Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan selvstændigt udføre følgende arbejdsopgaver: Produktionsforberedelse Udføre kontrol og justering af badtilstand Kemisk forbehandling Udføre slutkontrol af emner herunder dokumentation Affaldshåndtere restprodukter såsom malingsrester, kemikalierester og emballage. Pulverlakering Manuel og automatisk Avanceret 2,5 uger Mål og øvrige rammer Eleven kan på baggrund af instruktioner og specifikationer udføre pulverlakering til en specificeret lagtykkelse ved manuelle og automatiserede processer Eleven kan på baggrund af datamateriale, specifikationer og kundekrav udføre pulverbelægning med thermoplastiske pulverprodukter ved hvirvelsintring og sprøjtning Eleven kan foretage produktionsoptimering ved overfladebehandlingsprocesser. Eleven har rutinemæssig kendskab til produktionsplanlægning. Eleven kan medvirke ved planlægning af produktionsflow under hensyntagen til: Kundeønsker Materialeforbrug Ophængningsmetoder Valg af udstyr Energiforbrug Eleven kan foretage registrering og måling af forbrug af materialer og energi i forhold til aktuelle produktionsprocesser Eleven kan justere forbrug på baggrund af målinger og analyser af produktionen Eleven har viden om komplekse procesanlæg som anvendes i overfladebehandlingsindustrien. Eleven har viden om procesanlæg til: Mekanisk forbehandling Kemisk forbehandling Vådlakering Pulverlakering Eleven kan foretage systematisk vedligehold i henhold til leverandørforskrif- 23 af 37
24 Bedømmelse Praktikregler Vådlakering modul 3 ter. Eleven kan ved hjælp af fejlfindingsdiagrammer fejlfinde samt udbedre mindre komplekse fejl. Eleven kan selvstændigt udvælge samt anvende og forholde sig korrekt til de materialer som indgår i overfladebehandlingsprocesserne. Eleven kan ud fra specifikke kvalitetskrav vælge materialer Eleven kan under hensyntagen til korrosionsklasser udvælge korrekte materialer Eleven kan udvælge materialer til en total overfladebehandlingsproces herunder hjælpematerialer som energi mm. Eleven kan selvstændigt foretage vurdering og valg af substitutionsprodukter for at opnå lavere mal-koder Eleven kan vurdere økonomiske konsekvenser ved at skifte malesystem Eleven kan ud fra en specifik opgave vurdere miljøaspekter Eleven kan ud fra en beskrevet opgave planlægge og produktionsforberede overfladebehandlingsopgaver. Eleven kan for at opfylde specifikke standarder eller krav: selvstændigt forberede de enkelte processer i en overfladebehandlingsproces Vælge procesudstyr til opnåelse af krav/standard Vurdere tidsforbrug til de enkelte processer Vurdere økonomi og tidsforbrug til en samlet overfladebehandlingsproces. Eleven kan kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser samt udføre kvalitetskontrol på baggrund af behandlingsspecifikationer Eleven kan selvstændigt på baggrund af viden om malermaterialesammensætning, opbygningen af typiske malingssystemer, relevante overfladebehandlingsprocesser samt funktion i udstyr, kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser, der indgår i jobfunktionerne i henhold til den skriftlige behandlingsspecifikation. Eleven kan selvstændigt udføre kvalitetskontrol af underlag og færdige emner på baggrund af behandlingsspecifikation. Eleven kan udfærdige dokumentationsskema. Eleven kan dokumentere en specifik overfladebehandlingsopgave udfra dokumentationsskema. Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan selvstændigt udføre følgende arbejdsopgaver: Produktionsforberede Pulverlakere manuelt og automatisk Produktionsoptimere Vælge materialer og udstyr Udføre slutkontrol herunder dokumentation Affaldshåndtere affaldsprodukter Avanceret 3,5 uger 24 af 37
25 Mål og øvrige rammer Eleven kan på baggrund af instruktioner og specifikationer med avanceret procesudstyr udføre vådlakeringsopgaver. Eleven kan udføre vådlakeringsopgaver på automatiske sprøjteanlæg Eleven kan udføre vådlakering på emner af plast. Herunder opstille krav til malematerialer og produktionslokaler som forudsætning for opfyldelse af relevante kvalitetskrav Eleven kan foretage produktionsoptimering ved overfladebehandlingsprocesser. Eleven har rutinemæssig kendskab til produktionsplanlægning. Eleven kan medvirke ved planlægning af produktionsflow under hensyntagen til: Kundeønsker Materialeforbrug Ophængningsmetoder Valg af udstyr Energiforbrug Eleven kan foretage registrering og måling af forbrug af materialer og energi i forhold til aktuelle produktionsprocesser Eleven kan justere forbrug på baggrund af målinger og analyser af produktionen Eleven har viden om komplekse procesanlæg som anvendes i overfladebehandlingsindustrien. Eleven har viden om procesanlæg til: Mekanisk forbehandling Kemisk forbehandling Vådlakering Pulverlakering Eleven kan foretage systematisk vedligehold i henhold til leverandørforskrifter. Eleven kan ved hjælp af fejlfindingsdiagrammer fejlfinde samt udbedre mindre komplekse fejl. Eleven kan selvstændigt udvælge samt anvende og forholde sig korrekt til de materialer som indgår i overfladebehandlingsprocesserne. Eleven kan ud fra specifikke kvalitetskrav vælge materialer Eleven kan under hensyntagen til korrosionsklasser udvælge korrekte materialer Eleven kan udvælge materialer til en total overfladebehandlingsproces herunder hjælpematerialer som energi mm. Eleven kan selvstændigt foretage vurdering og valg af substitutionsprodukter for at opnå lavere mal-koder Eleven kan vurdere økonomiske konsekvenser ved at skifte malesystem Eleven kan ud fra en specifik opgave vurdere miljøaspekter Eleven kan ud fra en beskrevet opgave planlægge og produktionsforberede overfladebehandlingsopgaver. Eleven kan for at opfylde specifikke standarder eller krav: selvstændigt forberede de enkelte processer i en overfladebehandlingsproces 25 af 37
26 Bedømmelse Praktikregler Vælge procesudstyr til opnåelse af krav/standard Vurdere tidsforbrug til de enkelte processer Vurdere økonomi og tidsforbrug til en samlet overfladebehandlingsproces. Eleven kan kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser samt udføre kvalitetskontrol på baggrund af behandlingsspecifikationer Eleven kan selvstændigt på baggrund af viden om malermaterialesammensætning, opbygningen af typiske malingssystemer, relevante overfladebehandlingsprocesser samt funktion i udstyr, kvalitetssikre de forskellige arbejdsprocesser, der indgår i jobfunktionerne i henhold til den skriftlige behandlingsspecifikation. Eleven kan selvstændigt udføre kvalitetskontrol af underlag og færdige emner på baggrund af behandlingsspecifikation. Eleven kan udfærdige dokumentationsskema. Eleven kan dokumentere en specifik overfladebehandlingsopgave udfra dokumentationsskema. Bedømmes efter 7 skalaen Eleven kan selvstændigt udføre følgende arbejdsopgaver: Planlægge produktionsforberede Udføre stålsyn Udføre vådlakering til specifik lagtykkelse Beregne materiale og tidsforbrug til en given opgave Udføre slutkontrol herunder dokumentation Affaldshåndtere restprodukter Valgfri specialefag Til bekendtgørelsens 13 Hovedforløbet omfatter valgfri specialefag, som vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Valgfri specialefag har en varighed på 1 uge. Eleven vælger valgfri specialefag i samarbejde med praktikvirksomheden. Valget af de valgfri specialefag baseres på elevens evne og interesser samt på praktikvirksomhedens behov og praktikbeskæftigelsesmuligheder. Ved slutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af virksomheden inden påbegyndelse af 2. skoleperiode i hovedforløbet. Forsyning Hydraulik og diagramlæsning Rutine 5 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan beskrive terminologi og teknologi samt dokumentation i hydrauliske anlæg. Herunder enkeltkomponenter og 26 af 37
27 Merit Praktikregler deres funktion i forbindelse med styring af tryk og oliestrøm m.v. i simple kredsløb. Eleven kan forstå simple systemers virkemåde og kan ud fra dette samt læsning af hydraulikdiagrammer assistere ved fejlsøgning og reparation på mindre simple anlæg. Eleven kan forstå sammenhængen mellem flow, tryk og effekt i et hydrauliksystem. Eleven kan arbejde med kendskab til måleteknik og måleenheder. Eleven kan forstå de sikkerheds- og miljøkrav der er ved opstart og arbejde med simple hydrauliske anlæg. AMU-kursus nr. AB Forsyning Grundlæggende PLC teknik Rutine 5 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan gøre rede for PLC-systemers anvendelsesområder samt virkemåde. Eleven kan montere, installere, idriftsætte og programmere mindre anlæg, indeholdende industrielle PLC-styringer. Eleven kan udføre programændringer i bestående styringsanlæg. Merit AMU-kursus nr. AG Praktikregler Erhvervscertifikater Systematisk problemløsning og virksomhedsstandarder Rutine 3 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan vedligeholde og forbedre standarder ved at identificere og udvælge et problemfelt/forbedringsområde og formulere mål for, hvad de vil opnå med problemløsningen. Eleven kan vedligeholde og forbedre standarder ved at kunne indsamle fakta til belysning af problemformuleringen i virksomheden og på det sted, man ønsker at måle resultaterne af forbedringerne og kunne analysere de indsamlede fakta og bearbejde dem, så problemer og muligheder for forbedring synliggøres. Eleven kan vedligeholde og forbedre standarder ved at kunne håndtere problemer systematisk efter fastlagte faser for problemløsning. Eleven kan vedligeholde og forbedre standarder ved at kunne udarbejde en handlingsplan, der beskriver ansvarsområder, tidshorisonter og metodikker for løsningen af problemfelterne og forbedringsområderne. 27 af 37
28 Merit AMU-kursus nr. AA Praktikregler Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre bidrage til at vedligeholde og forbedre produktions- og øvrige virksomhedsstandarder ved anvendelse af systematiske problemløsningsteknikker. Erhvervscertifikater Omstillingseffektivisering Rutine 2 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan forstå omstillingstidernes betydning for det samlede produktionsforløb og virksomhedens lønsomhed. Eleven kan effektivisere omstillingstiden og anvende SMED-metoden gennem systematisering af indre og ydre opstillingstider. Eleven kan anvende metoder, der aktiv inddrager omgivelser og forbedringsprocessen. Merit AMU-kursus nr. AA Praktikregler Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde systematisk med reduktion af opstillings- og omstillingstider for herigennem at opnå større effektivitet. Erhvervscertifikater Logistik i produktionen Rutine 3 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan forstå varer- og informationsstrømme herunder lagerstørrelser, flaskehalse, leveringssikkerhed. Eleven kan arbejde ud fra omkostningsforståelse, herunder lageromkostninger, mangelomkostninger, skrotomkostninger, produktionsomkostninger. Eleven kan justere arbejdsbeskrivelser i forhold til logistiksystemet. Merit AMU-kursus nr. AA Praktikregler Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde i såvel helhed som enkeltelementer i virksomhedens logistiksystem, samt medvirke til at forbedre leveringssikkerheden, reducere lager-, mangel-, skrot-, eller produktionsomkostninger, justere arbejdsbeskrivelser ind efter virksomhedens logistiksystem. Erhvervscertifikater Vidensdeling og læring i produktionsgrupper Rutine 4 dage Mål og øvri rammer Eleven kan arbejde ud fra nødvendige forudsætninger for videndeling og læring i produktionsgrupper på det læringsmæs- 28 af 37
29 sige plan og i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Eleven kan anvende forskellige metoder og teknikker til videndeling og læring i produktionsgrupper, herunder anvendelse af mulige tekniske hjælpemidler (IKT) med henblik på at sætte kolleger i stand til at udføre eller forbedre udførelsen af opgaver på et tilfredsstillende kvalitetsniveau. Eleven kan foretage videndeling ved brug af klar og entydig kommunikation herunder bruge dialog på en systematisk måde. Eleven kan medvirke til at foretage systematisk opfølgning og evaluering af videndeling og læring i produktionsgruppen. Merit AMU-kursus nr. AA Praktikregler Eleven kan aktivt medvirke til videndeling og læring i produktionsgrupper med henblik på at produktionsgrupper kan fungere optimalt. Herunder understøtte produktionsgrupper i at være selvudviklende. Procesindustrien Driftskontrol Rutine 5 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan varetage den daglige prøveudtagning og foretage simple analyser samt agere korrekt i processen på baggrund af prøveresultater. Eleven kan være bindeled mellem drift/produktion og laboratorium og endvidere selvstændigt varetage nogle af de daglige laboratoriefunktioner. Merit AMU-kursus nr. AA Praktikregler Renseanlæg Procesteknik kemiske anlæg (spildevand) Rutine 5 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan arbejde ud fra kendskab til de tre fosfatfældningsmetoder. Eleven kan arbejde ud fra et grundlæggende kendskab til kemikalier, disses anvendelse i processen samt de sikkerhedsforanstaltninger, som skal overholdes ved håndtering af kemikalier. Eleven kan med udgangspunkt i den daglige procesregulering, beskrive princippet i opbygning af driftsjournal. Eleven kan beskrive de kemiske og/eller fysiske procesparametre, som kan anvendes ved regulering og styring af proces- 29 af 37
30 serne. Eleven kan efter anvisning og brug af driftsjournal og anden brugervejledning udføre de dagligt forekommende driftsopgaver. Eleven kan arbejde ud fra et grundlæggende kendskab til det kemiske grundlag for kemisk rensning af industrispildevand, eksempler på anlæg, renseeffekt og udstyr til brug ved forskellige kemiske renseprocesser, der anvendes industrispildevand. Merit AMU-kursus nr. AF Praktikregler Eleven kan udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver i forbindelse med pasning og drift af den kemiske procesdel i et renseanlæg, hvilket i praksis vil sige fosfatfældning, på en sådan måde, at fastsatte krav for arbejdsudførelse samt de miljømæssige og tekniske krav er overholdt. Metalindustrien PC-Bruger, brugerprogrammer Rutine 5 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan anvende almindelige PC-brugerprogrammers grundlæggende funktioner til enkle arbejdsopgaver inden for eget beskæftigelsesområde. Eleven kan efter instruktion og ved hjælp af vejledning anvende en tekstbehandler, et regneark og et valgfrit programmel til enkle opgaver. Eleven kan anvende de grundlæggende funktioner i Internettets brugerflade. Merit AMU-kursus nr Praktikregler Eleven kan anvende almindelige PC-brugerprogrammers funktioner og anvende grundlæggende tekstbehandler, et regneark, et valgfrit programmel samt internet. Metalindustrien PC-Bruger, brancheanvendelse Rutine 5 dage Mål og øvrige rammer Eleven kan efter instruktion og ved hjælp af manualer betjene almindelige funktioner ved en PC. Eleven kan ved hjælp af manualer oprette en "home-page" på Internettet. Eleven kan ved hjælp af manualer eller vejledninger betjene enkle funktioner i de valgte brancherettede PC-programmer. Merit AMU-kursus nr Praktikregler Eleven kan betjene almindelige funktioner ved en PC. Eleven kan oprette en "home-page" på Internettet. Eleven kan betjene enkle funktioner i de valgte brancherettede PC-programmer. 30 af 37
31 Mål og øvrige rammer Merit Praktikregler Systemstilladser offshore Rutine 4 dage Deltagerne kan efter afslutning af uddannelsen medvirke ved udførelse af arbejdsplanlægning, omfattende beregning af materiel, der medgår til den enkelte opgave, planlægning af opgavens praktiske udførelse, inkl. afrigning af stilladset, samt gennemføre selve opgaverne. Deltagerne kan i den forbindelse: medvirke ved opstilling og nedtagning af offshore stilladsopgaver, omfattende montage af systemstilladser og hængestilladser i aluminium med bl.a. dragere, samt kombinere stål med aluminium på sikker og forsvarlig måde. udføre opgaverne under hensyn til statiske, konstruktive og belastningsmæssige forhold, der gælder for opstilling af offshore stilladsopgaver. overholde de kvalitets- og sikkerhedskrav, der skal opfyldes ved arbejdets udførelse, samt kan foretage evaluering af eget arbejde. AMU-kursus nr , Systemstilladser offshore Erhvervsrettet påbygning Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra bilaget til vejledningen, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens 15, stk. 4. Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger. Bedømmelse, prøver, beviser m.v. Til bekendtgørelsens kapitel Prøven/Svendeprøven Grundlaget for Overfladebehandleruddannelsen er mål og fagbeskrivelserne til uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for prøve-/svendeprøvebedømmelsen. Nedenstående udgør derfor bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og prøven for trin 1 og svendeprøven. Prøve trin 1 (overfladebehandler) I uddannelsens sidste skoleperiode i trin 1 afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen for trin 1. Eksamenen består af en skriftlig prøve i områdefag og specialefag og en praktisk prøve, jf. bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. Opgaverne stilles af skolen. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes for hver prøve af en lærer(eksaminator) udpeget af skolen og to censorer beskikket af skolen. 31 af 37
32 Den skriftlige prøve varer 2 klokketimer. Som hjælpemidler må anvendes elevens notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur, håndbøger og lignende materiale, jf. skolens eksamensreglement. Den praktiske prøve varer op til 15 klokketimer fordelt på op til 5 dage og kan gennemføres individuelt eller som gruppearbejde, når skolen sikrer grundlag for individuel bedømmelse. Grupper kan bestå af højst 3 personer. Eksamen er bestået, når karakteren for den praktiske prøve er mindst 2 og den samlede karakter, er mindst 2. Eksaminator skal være til stede under hele den praktiske prøve. Censorer skal som minimum være tilstede de sidste 6 timer under løsningen af opgaven i den praktiske prøve. Der gives en karakter for hver prøve. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: 1) Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål for trin 1. 2) Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed omfattet af uddannelsens mål for trin 1. Den samlede karakter for den afsluttende eksamen i trin 1 er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for den skriftlige prøve indgår med 1/3 og karakteren for den praktiske prøve med 2/3. Svendeprøven trin 2 (overfladebehandler/komponenter konstruktion) I uddannelsens sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen for trin 2, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af en skriftlig og en praktisk prøve, jf. bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Skolen tilrettelægger forløbet af prøven i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes for hver opgave af en lærer(eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre(censorer) udpeget af det faglige udvalg. Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for uddannelsens mål i områdefag og specialefag. Prøven varer 2 klokketimer. Som hjælpemidler til løsning af den skriftlige prøve må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur, håndbøger eller lignende materiale, der er godkendt af skolen. Den praktiske prøve varer op til 15 klokketimer fordelt på op til 5 dage og kan gennemføres individuelt eller som gruppearbejde. Grupperne kan maksimalt bestå af 3 personer. Gennemføres den praktiske prøve som gruppearbejde, skal den enkeltes præstation bedømmes individuelt. Eksaminator skal være tilstede under løsningen af opgaven i den praktiske prøve. Censorer skal som minimum være tilstede de sidste 6 timer under løsningen af opgaven i den praktiske prøve.ved bedømmelse af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den skriftlige prøve, der indgår i eksamenskarakteren, jf. stk. 4. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve, der indgår i eksamenskarakteren, jf. stk. 4. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne lægges der vægt på elevens: 1) Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. 32 af 37
33 Karakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige prøve, der har vægtningen 1, og karakteren for den praktiske prøve, der har vægtningen 2. For at bestå eksamen skal karakteren være mindst 2. Eleven skal i den praktiske prøve have opnået mindst 2. Beregning af karakteren foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, der er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg, der kan udarbejde et skema til dette formål. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-skalaen, dog således, at karaktererne 2 og 12 ikke kan fremkomme ved oprunding og karakteren -03 ikke ved nedrunding. Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse". Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen 4 Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten. Det Faglige Udvalg for Overfladebehandling og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse. Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod. Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre: Opfyldelse af uddannelsens formål og mål. Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål. Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed. Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder. Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov. Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod. Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold. 33 af 37
34 Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner. Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel. Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager. Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg. Undervisningsministeriet, den 7. september 2007 SØREN HANSEN Afdelingschef / Gert Nielsen 34 af 37
35 Bilag 1 Kompetencebeskrivelse for de praktiske dele af overfladebehandleruddannelsen Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. Forbehandling, kemisk Kan forberede kemisk forbehandling, herunder udføre proceskontrol og justering af bad tilstand. Kan udføre kemisk forbehandling på avanceret niveau. Kan på miljømæssig forsvarlig vis oplagre og bortskaffe restprodukter og affald såsom kemikalierester, malingsrester og emballage. Forbehandling, mekanisk Kan udføre behandlingsspecifikation samt vælge korrekt udstyr og blæsemiddel. Kan på avanceret niveau udføre mekanisk forbehandling, beregne forbrug af materialer til en specifik opgave. Kan på miljømæssig forsvarlig vis oplagre og bortskaffe restprodukter og affald. Metallisering Kan på avanceret niveau planlægge og udføre metallisering til en specificeret lagtykkelse samt udføre slutkontrol. Vådlakering Kan på avanceret niveau planlægge og udføre vådlakering til en specifik lagtykkelse og beregne materialeforbrug samt udføre slutkontrol og dokumentation. Herudover at foretage systematisk vedligehold i henhold til leverandørforskrifter, samt ved hjælp af fejlfindingsdiagrammer fejlfinde samt udbedre mindre komplekse fejl. Pulverlakering Kan på avanceret niveau planlægge og udføre pulverlakering til en specificeret lagtykkelse ved manuel og automatiserede processer, beregne materialeforbrug samt udføre slutkontrol og dokumentation. Herudover at foretage systematisk vedligehold i henhold til leverandørforskrifter, samt ved hjælp af fejlfindingsdiagrammer fejlfinde samt udbedre mindre komplekse fejl. Opmåling og beregning og etablering af udearbejdsplads Kan etablere en udearbejdsplads/montageplads samt foretage beregning og opmåling af en overfladebehandlingsopgave. Kan på baggrund af beregninger og opmåling beregne materiale- og tidsforbrug. Kan udarbejde tidsplaner for en specifik opgave. Kan udføre slutkontrol samt dokumentere. 35 af 37
36 Bilag 2 Meritangivelse for overfladebehandler Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v.(meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Områdefag i grundforløbet: 1. Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling 2. Automation 3. Bearbejdningsteknik 4. Montage- og installationsteknik 5. Måleteknik 6. Sammenføjningsteknik 7. Tegningsforståelse og dokumentation Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (UROfag): 1. Forbehandling og metallisering 2. Vådlakering 3. Pulverlakering 4. Personlig sikkerhed 5. Informationsteknologi Områdefag i hovedforløbet: Forbehandling og metallisering Områdefag i hovedforløbet: Vådlakering Områdefag i hovedforløbet: Pulverlakering Områdefag i bundne specialefag Meritangivelse Relevante AMU-uddannelser m.v.: De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb. Relevante AMU-uddannelser m.v.: Brancheintroduktion Adgangsuddannelse Introduktion til overfladebehandling Adgangsuddannelse, vådlakering Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater PC en på arbejdspladsen Anvendelse af PC brugerprogrammer på jobbet Relevante AMU-uddannelser m.v.: Sandblæsning og metallisering Afrensning Kemisk forbehandling Forbehandling og opmåling Relevante AMU-uddannelser m.v.: Vådlakering trin 1 Airless Luftforstøvning Spraymix Elektrostatisk Airlesspåføring og pneumatik Malingspåføring og specifikationer Relevante AMU-uddannelser m.v.: Pulverlakering trin 1 Pulverlakering manuel Pulverlakering automatisk Relevante AMU-uddannelser m.v. 36 af 37
37 Opmåling og beregning og etabelring af udearbejdsplads Forbehandling på udearbejdsplads Malingspåføring på udearbejdsplads 37 af 37
Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler
BILAG 1 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Oversigt over AMU-kurser Overfladebehandling
Oversigt over AMU-kurser Overfladebehandling Forord 2 Sådan kommer du i gang 3 Kursuspakke1 - Miljø- og sikkerhed ved arbejde med overfladebehandling 4 Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater
Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013
Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til
Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013
Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner
Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 29.2.2008 Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør
Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til
Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april
Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist
Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om
Det faglige udvalg for isoleringsfaget
Det faglige udvalg for isoleringsfaget Udstedelsesdato: 21. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist
Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion
Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker
Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om
Kom i dybden. med overfladen. KURSUSKATALOG Uddannelse til virksomheder og medarbejdere der arbejder med overfladebehandling
Kom i dybden med overfladen KURSUSKATALOG Uddannelse til virksomheder og medarbejdere der arbejder med 1 INDHOLD Hvorfor er kompetencer så vigtige? Sådan kan du bruge erhvervsuddannelsen til overfladebehandler
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper
Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008. Greenkeeper Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen greenkeeper
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer
Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008
Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. marts 2010 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.
Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11.04.2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler
Udstedelsesdato: 1. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om
Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler
Udstedelsesdato:. august 20 Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af.7.20 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedt af det Faglige Udvalg for Beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 497 af /04/015 om uddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den
Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af
Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent
Udstedelsesdato 5. juli 0 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 39 om uddannelserne i den
Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen
Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 011 Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen bekendtgørelse nr.157 af 3/ 011 uddannelserne i indgangen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. januar 20 Automatik og procesuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om
Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist
Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen
Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker
BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Svendeprøvevejledning. Overfladebehandleruddannelsen. (Censorvejledning for skuemestre og lærere)
Svendeprøvevejledning Overfladebehandleruddannelsen (Censorvejledning for skuemestre og lærere) August 2011 Formål med vejledningen... 3 Retningslinjer for svendeprøven... 4 Udarbejdelse af svendeprøveopgaver...
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker
BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker
BEK nr 377 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Svendeprøvevejledning
Version 2, 23.november 2015 Svendeprøvevejledning Overfladebehandleruddannelsen (Censorvejledning for skuemestre og lærere) November 2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med vejledningen... 3 2. Formalia
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Temaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen
Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Uddannelsesordning for fotografuddannelsen
Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion
Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse
Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne
Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen
Udstedelsesdato: 5. juni 2013 Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedt af Fællesudvalget for landbrugsuddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 11/04/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Kosmetiker Udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.02.2008 om uddannelserne
Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør
Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen
Oversigt over praktikforløb for plastmagere.
Oversigt over praktikforløb for plastmagere. Oversigten er baseret på uddrag af vejledningen til bekendtgørelsen om uddannelse til plastmager. I tabellerne er der beskrevet praktikregler for hvert af de
HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN
HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB... 2 Skoleperiode 1... 3 Skoleperiode 2... 7 Skoleperiode 3... 11 Skoleperiode 4... 15 Skoleperiode 5... 18 Skoleperiode 6... 21 Skoleperiode
Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse
Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om
Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør
Udstedelsesdato: 20. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.
Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator
Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 20. maj 2008 tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i
