KONCERNÅRSRAPPORT FACTS & FIGURES CVR-nr

Transkript

1 KONCERNÅRSRAPPORT FACTS & FIGURES CVRnr

2 2 KONCERNÅRSRAPPORT Koncernårsrapport I henhold til årsregnskabslovens 149, stk. 2 er Koncernårsrapporten et uddrag af Københavns Lufthavnes fuldstændige årsrapport. Den fuldstændige årsrapport, inklusive årsrapporten for moderselskabet, Københavns Lufthavne A/S (side ), og den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse kan downloades på www. cph.dk. Efter godkendelse på generalforsamlingen kan den fuldstændige årsrapport også rekvireres hos Erhvervsstyrelsen. På side 72 fremgår fordeling af årets resultat samt foreslået udbytte. GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling afholdes 4. april 2017 kl i Vilhelm Lauritzen Terminalen. REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR Sektionen "Performance" på side 2553 redegør for, hvorledes Københavns Lufthavne A/S (CPH) i har arbejdet med de ikkefinansielle forretningsmål, og hvilke resultater CPH har opnået i årets løb. Sammen med det ikkefinansielle regnskab udgør siderne CPH s redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99ab. UDSAGN OM FREMTIDEN RISICI OG USIKKERHEDER Denne årsrapport indeholder udtalelser om fremtidige forhold, som omhandlet i US Private Securities Litigation Reform Act of 1995 og tilsvarende love i andre lande vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især fremtidig omsætning, driftsresultat, forretningsmæssig ekspansion og investeringer. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for CPH s kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i årsrapporten. Sådanne faktorer omfatter bl.a. generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, ændringer i valutakurser, efterspørgsel efter CPH s serviceydelser, konkurrencefaktorer inden for luftfartsindustrien, driftsmæssige problemer i en eller flere af koncernens forretninger og usikkerheder vedrørende køb og salg af virksomheder. Se endvidere afsnittet "Risikostyring og risici" på side KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S Lufthavnsboulevarden Kastrup Danmark Tlf.: Fax: cphweb@cph.dk Web: CVRnr.: Stiftet: 19. september 1990 Hjemsted: Tårnby Kommune BENÆVNELSER Københavns Lufthavne, CPH, koncernen, selskabet og Københavns Lufthavne A/S konsolideret med dets dattervirksomheder og associerede virksomheder bruges synonymt. KØBENHAVNS LUFTHAVN Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Kastrup. ROSKILDE LUFTHAVN Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Roskilde. UDGIVET AF KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S DESIGN OG LAYOUT kindly.dk KORREKTUR Borella projects ISSN:

3 3 KONCERNÅRSRAPPORT Indholdsfortegnelse LEDELSESBERETNING Overblik Brev fra bestyrelsen... 6 CPH Express årsrapporten på 5 minutter... 7 Brev fra direktionen Forventninger til Vores forretning CPH s forretningsmodel CPH s forretningsmiljø CPH s forretningsstrategi KONCERNREGNSKAB Konsolideret finansiel redegørelse samt regnskab Konsolideret ikkefinansielt regnskab ERKLÆRING OG PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed om ikkefinansielt regnskab for koncernen Performance Segmenternes resultater Sociale resultater Miljømæssige resultater Beskatning Risiko Risikostyring og risici Ledelsesinformation og aktier Aktierelateret information Selskabsledelse i CPH Bestyrelse og direktion Ledelsesberetningen, som defineret af den danske årsregnskabslov, fremgår af side 465. Denne rapport er udgivet på både dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelser er den danske udgave gældende.

4 LEDELSESBERETNING

5 OVERBLIK Brev fra bestyrelsen... 6 CPH Express årsrapporten på 5 minutter... 7 Brev fra direktionen Forventninger til

6 6 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > BREV FRA BESTYRELSEN Brev fra bestyrelsen Københavns Lufthavn har vital betydning for hele Danmark og Sydsverige. Flyruterne til og fra lufthavnen binder Danmark sammen og skaber forbindelser til hele verden, og den gode tilgængelighed skaber vækst og arbejdspladser overalt i landet. For første gang rundede let af rejsende i lufthavnen 29 mio., hvilket var 9,1% højere end året før, og CPH er godt i gang med at udbygge og udvikle lufthavnen for at skabe plads til flere fly og op til 40 mio. rejsende om året. CPH har siden 2012 udviklet forretningen inden for rammerne af World Class Hubstrategien, der sigter efter at skabe ekstraordinære kundeoplevelser, effektiv drift og en stærk konkurrenceevne. Den høje vækst i understreger strategiens succes, og CPH har bidraget væsentligt til at styrke Danmarks tilgængelighed og velstand ved at øge let af flyselskaber, ruter og frekvenser. I lancerede CPH en opdateret version af World Class Hubstrategien, der skal sikre, at Københavns Lufthavn fortsat kan være en attraktiv og konkurrencedygtig lufthavn. Strategiens version 2.0 har til formål at fortsætte værdiskabelsen og fokusere på at reducere flyselskabernes omkostninger ved at operere i lufthavnen samt at styrke medarbejdernes strategiske kompetencer, i højere grad udnytte digitale muligheder og sikre effektive processer. Danmark og især Greater Copenhagen er et attraktivt rejsemål både for turister og forretningsrejsende fra hele verden. I åbnede 13 nye, direkte ruter til Københavns Lufthavn, som har været med til at tiltrække flere tilrejsende end i. Samtidig har de fleste virksomheder og borgere i vores opland et stort behov for at være i kontakt med den globale økonomi og for at kunne opleve verden. Med flyruter fra Københavns Lufthavn har man direkte forbindelse til markeder, der repræsenterer mere end 70% af verdens samlede BNP. Når det er let og hurtigt at komme ud til nye markeder eller besøge spændende feriedestinationer, vokser international handel og turisme. I løbet af lancerede CPH en række initiativer for at styrke indenrigstrafikken. Indenrigstrafikken binder Danmark sammen og sikrer, at hele Danmark får gavn af den internationale tilgængelighed, som tilbydes i Københavns Lufthavn. Virksomheder i hele Danmark har brug for hurtig adgang til så stor en del af den globale markedsplads som muligt. De korte rejsetider med fly mellem landsdelene og effektiv transfer i Københavns Lufthavn gør det let at drive forretning hvor som helst i Danmark og med hele verden. Det styrker knudepunktet og forbedrer sammenhængskraften i Danmark. Passagervæksten kræver mere kapacitet til fly og rejsende, og derfor har vi startet implementeringen af Expanding CPHplanen for, hvordan vi udbygger lufthavnen til 40 mio. passagerer. Når planen er realiseret, vil der være investeret ca. DKK 20 mia. i at forbedre og udbygge lufthavnen. Den øgede trafik ved 40 mio. rejsende om året vil bidrage til at skabe eller fastholde op til jobs i hele Danmark. Gennem de seneste 10 år har trafikvæksten i Københavns Lufthavn og den forbedrede tilgængelighed bidraget med yderligere DKK 31 mia. til Danmarks BNP og skabt fundamentet for jobs i den danske turismesektor. Væksten i har alene bidraget med DKK 5,7 mia. til Danmarks BNP. Vi sætter derfor pris på, at regeringen i i samarbejde med luftfartsbranchen har arbejdet med at forberede en national luftfartsstrategi, som skal understøtte fortsat vækst i flyruter og tilgængelighed. Udviklingen i Københavns Lufthavn sker med respekt for miljøet og med fokus på høj sikkerhed for de rejsende og alle, der arbejder i lufthavnen. Derfor har vi i fortsat fokuseret på energibesparelser og har fastholdt kursen i retning af en CO 2neutral vækst med opnåelsen af vores 2020mål på 1 kg CO 2 pr. passager. Samtidig har også været præget af et endnu stærkere fokus på sikkerhed såvel i Københavns Lufthavn som i resten af Europa med terroranslag mod lufthavnene i Bruxelles og Istanbul. CPH har intensiveret samarbejdet med politi og andre myndigheder for at sikre, at alle rejsende fortsat trygt kan bruge lufthavnen. Den markante passagervækst i har krævet en ekstraordinær indsats fra CPH og virksomhedens samarbejdspartnere, og bestyrelsen vil gerne takke de dygtige medarbejdere og ledelsen for de flotte resultater, der er opnået. Vi har bidraget til at skabe tilgængelighed og vækst i samfundet, og vi har taget et stort skridt frem mod de 40 mio. rejsende om året. Bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S

7 7 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > CPH EXPRESS ÅRSRAPPORTEN PÅ 5 MINUTTER KØBENHAVNS LUFTHAVN I TAL CPH ejer, driver og udvikler Københavns Lufthavn i tæt samarbejde med flyselskaber, groundhandlere, forpagtere og andre vigtige aktører. En kompleks operation i drift døgnet rundt, året rundt PASSAGERER PR. DAG 88 OVERORDNET PASSAGER TILFREDSHED (PÅ EN SKALA 0100) AFGANGE OG ANKOMSTER 726 PR. DAG INTERNATIONALE 94% FORRETNING 42% INDENRIGS 6% FERIE 58% TOP 5 DESTINATIONER LONDON 6.833* STOCKHOLM 4.331* ALDERSFORDELING OSLO 4.151* 1529 ÅR 31% AMSTERDAM 2.663* 3049 ÅR 44% HOTEL PARIS 2.537* 5059 ÅR 16% SHOPPINGCENTER * Gennemsnitligt passagerer pr. dag. 60+ ÅR 9% MEDARBEJDERE ANKOMMET MED 21% BIL 17% TAXA 31% METRO 28% TOG 3% BUS CHECKET IND VIA 19% 29% 22% SKRANKE AUTOMAT MOBIL 30% INTERNET MEDARBEJDERE I CPH MEDARBEJDERE I LUFTHAVNEN 700+ VIRKSOMHEDER I LUFTHAVNEN

8 8 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > CPH EXPRESS ÅRSRAPPORTEN PÅ 5 MINUTTER FREMTIDENS LUFTHAVN MED PLADS TIL 40 MIO. PASSAGERER OM ÅRET CPH investerer DKK 20 mia. i at udbygge lufthavnen, så der bliver plads til flere fly, flere ruter og nye rejsemål til både ferie og forretningsrejsende. Metro & tog Terminal 2 Finger A Terminal 3 Hangar og værksteder Finger D UDVIDELSE AF TERMINAL 2 Med nye m 2 skaber vi mere plads i det travle område mellem Finger A og Finger B til gode oplevelser og en nemmere vej gennem lufthavnen. Finger B Finger C Finger E fase 1 Gofingeren EN HELT NY FINGER E (FASE 1) Vi bygger første fase af en helt ny Finger E på m 2 med syv gates til nye ruter og rejsemål. DOBBELT SÅ STOR SIKKERHEDSKONTROL Vi fordobler arealet i sikkerhedskontrollen og åbner fem nye spor, så der omkring sommeren 2017 vil være 25 spor i alt. NY TILBYGNING OG GENVEJ TIL METROEN Vi ombygger og udvider Terminal 3 med bl.a. en genvej fra metroen til sikkerhedskontrollen. NUVÆRENDE BYGNINGER IGANGVÆRENDE BYGGEPROJEKTER FREMTIDIGE BYGGEPROJEKTER

9 9 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > CPH EXPRESS ÅRSRAPPORTEN PÅ 5 MINUTTER I OVERBLIK SEGMENTERNES RESULTATER 29 MIO. PASSAGERER I Det samlede passengerer steg 9,1% ift.. Dette er rekord for sjette år i træk. 4,3% STIGNING I OMSÆT NINGEN I SHOPPINGCENTRET Hovedsageligt pga. stigningen i afgående passagerer og et forbedret butiks og brandmix inden for specialbutikker og restauranter. 165 DESTINATIONER DIREKTE FRA KØBENHAVNS LUFTHAVN I tilføjede CPH ni nye destinationer til rutekortet, og fire ruter blev åbnet til allerede servicerede destinationer. 11,4% STIGNING I OMSÆT NINGEN I PARKERING Stærkere online og mediekampagner, højere passagertal og ændret prisstruktur øgede den gennemsnitlige transaktionsværdi. 2,9 MIO. UDENLANDSKE TURISTER Antallet af udenlandske turister, der fløj til Københavns Lufthavn, steg 11% ift.. 6,9% STIGNING I OMSÆT NINGEN I HOTELAKTIVITET Omsætningen fra hotelaktiviteten steg DKK 14,7 mio. I januar 2017 indgik CPH en aftale med Petter Anker Stordalen og Nordic Choice Hotels, der fra 1. april 2017 overtager driften med et Clarion Hotel. Aftalen omfatter også opførelse og drift af et nyt Comfort Hotel med 500 værelser og et m 2 konferencecenter, som forventes at åbne i 2020.

10 10 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > CPH EXPRESS ÅRSRAPPORTEN PÅ 5 MINUTTER I OVERBLIK SOCIALE RESULTATER MILJØMÆSSIGE RESULTATER 81 POINT PÅ CPH'S TRIVSELSINDEKS Scoren på CPH s trivselsindeks blev i fastholdt på samme niveau som i. 4,59 GWh ENERGIBESPARELSER I I perioden 2013 har CPH gennemført energibesparelser på i alt 16,89 GWh og er dermed tæt på 2020målet på 17 GWh. 33% FÆRRE ARBEJDSULYKKER 4,3 færre arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer betød endnu et år med et betydeligt fald i let af arbejdsulykker (8,7 pr. mio. arbejdstimer i mod 13,0 i ). 1,0 KG CO 2 PR. PASSAGER Med et fald på 0,1 kg til 1,0 kg CO 2 pr. passenger i nåede CPH sit 2020mål fire år før tid.

11 11 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > CPH EXPRESS ÅRSRAPPORTEN PÅ 5 MINUTTER I OVERBLIK 4.421,9 MIO. OMSÆTNING FINANSIELLE RESULTATER 1.033,5 MIO. INVESTERINGER Omsætningen steg 8,9% til DKK 4.421,9 mio. (: DKK 4.061,9 mio.), hovedsageligt drevet af den samlede stigning i passagerer på 9,1%, flere internationale passagerer samt øget koncessions, parkerings og hotelomsætning. I udgjorde investeringer i alt DKK 1.033,5 mio. CPH har fortsat det høje investeringsniveau i henhold til den nuværende takstaftale til gavn for passagerer og flyselskaber ,5 MIO. RESULTAT FØR SKAT KORRIGERET FOR SÆRLIGE FORHOLD Resultat før skat for korrigeret for særlige forhold udgjorde DKK 1.635,5 mio., hvilket var på niveau med det udmeldte på side 4 i delårsrapporten for tredje kvartal af 8. november. Det rapporterede resultat før skat steg til DKK 1.620,1 mio. (: DKK 1.403,9 mio.), primært grundet højere omsætning og CPH s fortsatte fokus på omkostningseffektivisering ,0 MIO. RESULTAT EFTER SKAT KORRIGERET FOR SÆRLIGE FORHOLD Korrigeret for særlige forhold steg resultat efter skat 15,9% til DKK 1.271,0 mio. (: DKK 1.096,8 mio.). Det rapporterede resultat efter skat udgjorde DKK 1.259,0 mio. (: DKK 1.086,0 mio.). Stigningen i resultat efter skat skyldes primært det høje aktivitetsniveau, omkostningseffektivitet, forbedrede lånevilkår samt en lavere effektiv skatteprocent. FINANSIERING Den 24. oktober underskrev CPH en ny garanteret låneaftale med den Europæiske Investeringsbank (EIB). Aftalen giver CPH en projektfinansieret låneramme på op til DKK mio. Inden for lånerammen har CPH mulighed for at udnytte faciliteten med en løbetid på 10 år med mulighed for forlængelse op til i alt 15 år. Den nye facilitet fra EIB er en blåstempling af CPH s vækstplan, Expanding CPH. SAMLET UDBYTTE Det anbefales, at der udbetales et endeligt udbytte på DKK 694,0 mio., svarende til DKK 88,42 pr. aktie. Det samlede udbytte for året udgør således DKK 1.259,0 mio., svarende til DKK 160,42 pr. aktie efter interimsudbytte ved halvåret på DKK 565,0 mio.

12 12 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > CPH EXPRESS ÅRSRAPPORTEN PÅ 5 MINUTTER I OVERBLIK HOVED OG NØGLETAL PAX (Passagerer) OMSÆTNING 150,7 151,4 150,9 152,6 152, , Passagerer Transfer % ,8% 23,9% ,6% 22,3% 21,3% Omsætning/PAX (DKK/PAX) Omsætning (DKK mio.) 3.644, , , ,9 OPEX (Driftsomkostninger korrigeret for særlige forhold) OPEX/PAX (DKK/PAX) OPEX (DKK mio.) 68,5 68, , ,7 66, ,5 67, ,0 65, ,2 EBITDA (Korrigeret for særlige forhold) EBITDA/PAX (DKK/PAX) EBITDA (DKK mio.) 82, ,0 83, ,3 84, ,8 85, ,0 86, , CAPEX (Investeringer i anlægsaktiver) 45,8 43,2 FCF (Frie pengestrømme) 62,6 CAPEX/PAX (DKK/PAX) CAPEX (DKK mio.) 1.068,9 37,9 911, ,1 924, ,4 35, ,5 FCF/PAX (DKK/PAX) FCF (DKK mio.) 1.461,6 42, ,5 19,6 471, ,3 858,2 37, ,4

13 13 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > CPH EXPRESS ÅRSRAPPORTEN PÅ 5 MINUTTER I OVERBLIK HOVED OG NØGLETAL DKK mio Resultatopgørelse Omsætning EBITDA EBIT Nettofinansieringsomkostninger Resultat før skat Resultat efter skat Totalindkomstopgørelse Anden totalindkomst Totalindkomst Balance Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Rentebærende gæld Investeringer i materielle anlægsaktiver Investeringer i immaterielle anlægsaktiver Nøgletal EBITDAmargin EBITmargin Aktivernes omsætningshastighed Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditetsgrad Resultat pr. aktie a DKK 100 (EPS) Cash earnings pr. aktie a DKK 100 (CEPS) Indre værdi i DKK pr. aktie a DKK 100 Udbytte i DKK pr. aktie a DKK 100 NOPATmargin Den investerede kapitals omsætningshastighed ROCE 56,6% 40,7% 0,42 17,0% 41,8% 27,1% 160,4 250,3 387,1 160,4 31,6% 0,46 18,6% 55,6% 39,0% 0,40 15,7% 37,2% 28,0% 138,4 224,4 381,2 138,4 30,1% 0,45 17,4% 55,3% 37,8% 0,40 15,1% 33,4% 28,8% 122,1 208,6 362,5 122,1 28,7% 0,45 16,8% 54,8% 37,7% 0,39 14,7% 30,0% 30,3% 124,4 203,7 369,6 124,4 29,1% 0,42 15,6% 75,9% 60,0% 0,40 23,7% 49,5% 36,0% 205,8 276,9 459,0 205,8 49,6% 0,41 24,5% De anvendte nøgletalsdefinitioner er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings anbefalinger fra bortset fra dem, der ikke er defineret heri. Definitionen af de anvendte nøgletal er offentliggjort på: nogletalsdefinitioner/ Pengestrømsopgørelse Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Likvider ultimo

14 14 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > BREV FRA DIREKTIONEN Brev fra direktionen Den europæiske konkurrence mellem regioner om forbedret tilgængelighed, økonomisk vækst og arbejdspladser fortsatte med uformindsket styrke i. Danmark og Københavns Lufthavn klarede sig godt i konkurrencen, og året var præget af stor efterspørgsel fra både lokale og internationale rejsende. Passagervæksten overgik forventningerne, og CPH fortsatte den ambitiøse udbygning af kapaciteten. Årets resultat viser en passagervækst på 9,1%, en vækst i omsætning på 8,9% og en stigning i EBITDA på 10,9%. 13 nye ruter, heraf fire nye interkontinentale destinationer og ekstra sædekapacitet på 75 eksisterende europæiske destinationer fra Københavns Lufthavn øgede Danmarks internationale tilgængelighed og styrkede Danmarks BNP med DKK 5,7 mia. blev således sjette år i træk med vækst i den internationale tilgængelighed, og luftfartsselskaber, der deltog på World Routeskonferencen, kårede Københavns Lufthavn som en af verdens fem bedste lufthavne med hensyn til ruteudvikling og kvalitet. Passagervæksten på 9,1% førte til en ny rekord på 29 mio. passagerer. USAtrafikken voksede med 17,1%, og CPH fortsatte udviklingen som Nordeuropas knudepunkt med et støt stigende ruter til andre verdensdele. I lancerede CPH sin opdaterede forretningsstrategi, World Class Hub 2.0. Som en del af den opdaterede strategi ønsker vi i endnu højere grad at bidrage til at reducere omkostninger og skabe fælles fordele for alle, der driver forretning i Københavns Lufthavn, herunder ikke mindst flyselskaber, forpagtere og groundhandlingselskaber. Samtidig sætter vi fokus på at gøre vores processer endnu mere effektive, gøre lufthavnen endnu mere digital og styrke kompetencerne hos medarbejderne i CPH. Arbejdet for at tiltrække ruter, flere afgange og mere flykapacitet i intensiv konkurrence med Europas øvrige store og mellemstore hublufthavne er fortsat et helt centralt element i CPH s strategi, og indsatsen retter sig både mod at understøtte vækst fra netværksselskaber og pointtopointselskaber og indenrigsoperatører. Som det afgørende netværksselskab for knudepunktet er SAS en vigtig partner for CPH. I fortsatte CPH og SAS det tætte strategiske partnerskab og implementerede forbedringer for passagerer samt reducerede driftsomkostningerne. Effektiv selvbetjent bagdrop og boardingprocesser er eksempler på nogle af disse forbedringer. CPH er dedikeret til at fortsætte det tætte samarbejde med SAS for at sikre høj kvalitet og stadigt lavere pris pr. passager. I tegnede SAS sig for 37% af alle passagerer og 37% af interkontinentale passagerer i Københavns Lufthavn. Norwegian er næststørst i Københavns Lufthavn, og det norske flyselskab fortsatte sin danske konsolidering i og udbygningen af langdistancenetværket med bl.a. lanceringen af nye ruter til Boston og Las Vegas, ligesom de annoncerede en ny rute til Oakland, Californien, i Et fortsat tæt strategisk samarbejde mellem CPH og Norwegian var medvirkende til, at Norwegian ved årets udgang stod for 17% af årets passagerer og 14% af de interkontinentale rejsende, mens Norwegianruten mellem København og Aalborg oplevede en vækst på 9% sammenlignet med året før. Luftfartsmarkedet udvikler sig hele tiden, og de seneste år har det primært været pointtopointmarkedet, der har drevet væksten i europæisk luftfart. Den tendens prægede naturligvis også i Københavns Lufthavn, hvor en betydelig del af årets passagervækst kom fra pointtopointruter serviceret af Norwegian, Ryanair og easyjet. Flere direkte ruter til attraktive priser skabte væksten i pointtopointtrafikken, primært drevet af mange inboundpassagerer. Således steg let af internationale turister, der ankom til Københavns Lufthavn, med 11% til 2,9 mio. passagerer. Lande som Storbritannien, Spanien og Italien tegnede sig for størstedelen af de mange turister og bidrog således til, at let af hotelovernatninger fra netop Storbritannien og Italien steg med henholdsvis 9,5% og 24,2%*. * Kilde: Overnatningstatistik. Januarnovember sammenlignet med januarnovember, VisitDenmark.

15 15 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > BREV FRA DIREKTIONEN Brev fra direktionen Passagervæksten var kraftigere end forventet, og det skabte også nogle udfordringer i året, der gik. En højsæson med tocifrede vækstrater og ændrede rejsevaner, hvor stadigt flere udelukkende rejser med håndbagage, skabte således i perioder lange ventetider til sikkerhedskontrollen, særligt hen over sommeren. Utilfredsstillende for alle, men ikke mindst for indenrigspendlerne, der er særligt afhængige af forudsigelighed i hverdagen. Efter dialog mellem CPH og Trafik, Bygge og Boligstyrelsen fik CPH i efteråret tilladelse til at etablere en særlig passage i sikkerhedskontrollen for rejsende med kort flyvetid de såkaldte indenrigsspor. Derudover øgede vi bemandingen, fremskyndede uddannelsen af nye medarbejdere og tilpassede forberedelsesprocedurerne samt køområdet, så det lettede håndteringen af den store stigning i håndbagage. Ventetiderne i årets sidste kvartal var af samme grund forudsigelige og korte og var pænt inden for den fastsatte målsætning. Indenrigstrafikken er vigtig for Danmark, da den sikrer, at virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere i hele landet har høj national og international tilgængelighed. Samtidig er velfungerende indenrigstrafik med til at sikre passagergrundlaget for flere ruter og frekvenser fra Københavns Lufthavn og videre ud i verden. Af samme årsag styrkede CPH i det strategiske samarbejde med de regionale danske lufthavne, politikerne og erhvervslivet i hele Danmark, hvilket bl.a. kom til udtryk gennem fælles markedsføringskampagner for indenrigsruter. Det var derfor også glædeligt, at indenrigstrafikken i voksede med 6,1% til i alt 1,7 mio. passagerer. Det aeronautiske område kunne således tegne sig for en vækst i omsætningen på 10%. Det ikkeaeronautiske område klarede sig overordnet set godt igennem. Det på trods af at var et år, hvor vi bl.a. så en ændring i købsvaner fra rejsende af nationaliteter, der traditionelt har et højt forbrug i CPH s shoppingcenter, samt et år med flere unge rejsende, som generelt har et lavere gennemsnitligt forbrug. Det førte til en lavere omsætning per rejsende i TAX FREE og i lufthavnens specialbutikker. CPH øgede omsætningen i shoppingcentret med 4,3%. Fremgangen skyldes bl.a. en målrettet satsning på at udbygge CPH s Food & Beverageudbud. Her steg omsætningen med 12,1%, og CPH modtog for andet år i træk prisen "Airport Food and Beverage Offer of the Year" af det anerkendte branchemedie The Moodie Report. Også TAX FREEbutikker og specialbutikker præsterede en efter omstændighederne tilfredsstillende omsætningsfremgang. En bedre udnyttelse af parkeringsfaciliteterne resulterede i flere parkeringer og en samlet omsætningsvækst på 11,4% for CPH Parkering. Generelt steg parkeringen både på langtids og korttidspladser, der kom flere svenske kunder, og det lykkedes at skabe en stærk onlinefremgang med booking via CPH Airportappen. Væksten i parkering bidrog til at sikre en samlet ikkeaeronautisk vækst i omsætningen på 7,3% til DKK 1.821,7 mio. Det er bl.a. omsætningen i det ikkeaeronautiske område, der gør det muligt at investere i udviklingen og udbygningen af lufthavnen (det aeronautiske område). Og var et stort investerings og udbygningsår, hvor vi tog endnu et skridt i realiseringen af vores ambitiøse udbygningsplan, Expanding CPH, frem imod 40 mio. passagerer årligt. Siden foråret har arbejdet med udbygningen af den centrale sikkerhedskontrol til næsten det dobbelte areal stået på. Samtidig har vi igangsat en række udvidelser af bl.a. ankomstområdet i Terminal 3, transitområdet i Terminal 2 og etableringen af en helt ny Finger E, der skal håndtere fremtidens interkontinentale vækst. CPH planlægger byggearbejdet meget omhyggeligt for at minimere generne for passagerer, flyselskaber og andre operatører i lufthavnen, mens vi udbygger. Luftfartsmarkedet er i hastig vækst over hele verden, og selv med etableringen af en helt ny Finger E med syv standpladser viser vores beregninger, at vi allerede fra 2024 får brug for mere plads til fly. For at sikre muligheden for fremtidig trafikvækst og dermed vækst

16 16 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > BREV FRA DIREKTIONEN Brev fra direktionen og arbejdspladser til Danmark skal vi kunne udbygge lufthavnen yderligere. Derfor har vi de seneste tre år arbejdet intensivt med at forberede den videre udbygning, der omfatter bygning af fingre og standpladser på dele af den nuværende tværbane 12/30. Vi vil i 2017 søge Folketingets opbakning til denne plan, hvorefter vi for alvor kan igangsætte et af de største danske privatfinansierede anlægsprojekter i nyere tid: Et samlet udbygningsprojekt, som vil koste ca. DKK 20 mia. og skabe jobs. Lukning af tværbanen vil give os mulighed for at udvide lufthavnen på en effektiv måde og muliggør op til flere operationer om året. Vi har analyseret mere end en million operationer for at beregne effekten på trafikken i et scenarie med 40 mio. passagerer, og analysen viser begrænset påvirkning på driften. I de kommende år vil CPH intensivere dialogen med flyselskaberne for at reducere de negative konsekvenser af at lukke banen. var et godt år for Københavns Lufthavn og for Danmarks tilgængelighed. Med mange nye tiltag i støbeskeen er der gode grunde til at tro, at den positive udvikling kan fortsætte i Thomas Woldbye Adm. direktør, Københavns Lufthavne A/S CPH STØTTER FN GLOBAL COMPACT Antikorruption side 43 I 2011 tilsluttede CPH sig FNinitiativet Global Compact for at støtte og udbrede kendskabet til de ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. I denne integrerede koncernårsrapport beskriver vi vores arbejde med ansvarlighed og de resultater, vi har opnået i. Således markerer rapporten vores fortsatte støtte til FN Global Compact og de ti principper. 1. CPH støtter og respekterer menneskerrettighederne. 2. CPH deltager ikke i nogen form for aktiviteter, der overtræder menneskerettighederne. 3. CPH's medarbejdere har organisations og forhandlingsfrihed. 4. CPH eliminerer alle former for tvangsarbejde. 5. CPH eliminerer børnearbejde. 6. CPH elimimerer diskrimination i relation til arbejds og ansættelsesforhold. 7. CPH støtter en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. 8. CPH tager initiativ til at styrke den miljømæssige ansvarlighed. 9. CPH fremmer udvikling og indførelse af miljøvenlige teknologier. 10. CPH bekæmper alle former for korruption, herunder bestikkelse og afpresning. Vores tilgang til de ti principper Menneskerettigheder side 44 Arbejdsforhold side 3942 Miljø side 4551

17 17 LEDELSESBERETNING > OVERBLIK > FORVENTNINGER TIL 2017 Forventninger til 2017 FORVENTNINGER TIL RESULTAT FØR SKAT På baggrund af det forventede trafikprogram for 2017 forventes en vækst i det samlede passagerer. Udviklingen i let af passagerer er en dynamisk faktor, som kan påvirkes både positivt og negativt af den generelle økonomiske udvikling, rute og kapacitetsbeslutninger hos flyselskaberne samt enkelthændelser inden for luftfarten. Stigningen i passagertallet forventes at have en positiv effekt på omsætningen. Driftsomkostningerne forventes at være højere end i, primært pga. den forventede passagervækst, øgede krav på sikkerhedsområdet samt omkostningsinflation. Dette modsvares delvist af et fortsat fokus på effektivisering af driftsomkostningerne. Afskrivninger og finansieringsomkostninger forventes samlet set at være højere end i, primært som følge af et fortsat højt investeringsniveau. Resultat før skat i 2017 forventes at ligge i et interval mellem DKK mio. og DKK mio., når der tages højde for særlige forhold. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) forventes at være højere i 2017 end i, når der tages højde for særlige forhold. FORVENTNING TIL INVESTERINGER I ANLÆGSAKTIVER CPH forventer at fortsætte med at investere i væksten til gavn for passagerer og flyselskaber og fastholder sin vækstplan, Expanding CPH, hvor CPH vil udvide og udvikle lufthavnen, i takt med at passagertallet stiger. CPH forventer, at investeringer vil stige i 2017 fra et allerede højt niveau i for at imødekomme den høje passagervækst, særligt i. Investeringer omfatter bl.a. udbygningen af den centrale sikkerhedskontrol, widebodykapacitetsudvidelser, gangbro i Terminal 3 og udvidelse af Terminal 2 airside. Dertil kommer ikkeaeronautiske investeringer til gavn for flyselskaber og passagerer.

18 VORES FORRETNING CPH's forretningsmodel CPH's forretningsmiljø CPH's forretningsstrategi... 24

19 19 LEDEL SESBERE TN ING > VORES FORRE TN ING > C PH S FORRETNINGSMODEL CPH's forretningsmodel CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn, som er vital infrastruktur, der skaber international tilgængelighed, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Vi arbejder for, at passagererne oplever Københavns Lufthavn som den bedste del af rejsen til og fra deres destination. Vores forretningsmodel fokuserer på at gøre lufthavnen så velfungerende, effektiv og attraktiv som mulig for kunderne for derigennem at sikre den størst mulige værdiskabelse for samfundet, forretningspartnerne, medarbejderne og ejerne. Restauranter og caféer Transfer Ejendomsudlejning Hotel Security Checkin Bagage Fragt Shopping Boarding og takeoff Parkering Aeronautisk forretningsområde Ikkeaeronautisk forretningsområde Kerneforretning CPH s strategi, World Class Hub 2.0, sætter retningen for aktiviteterne i det aeronautiske og ikkeaeronautiske forretningsområde. Det regulerede aeronautiske forretningsområde omfatter flyvepladsfunktioner. Det ikkeaeronautiske forretningsområde omfatter øvrige knudepunktsaktiviteter. Omsætningen i de to forretningsområder bidrager med pengestrømme, der muliggør løbende investeringer i at udvikle Københavns Lufthavn. 36,7 International tilgængelighed mia. 165 bidrag til BNP ruter Afkast til aktionærer, herunder 462 mio. til den danske stat udbetalt i 1,8 mia. ikkeaeronautisk omsætning i Værdiskabelse Investering og udbygning 2,6 mia. aeronautisk omsætning i

20 20 LEDELSESBERETNING > VORES FORRETNING > CPH S FORRETNINGSMODEL CPH's forretningsmodel CPH s forretningsmodel Rammerne for CPH s forretningsmodel er regulerede, baseret på EUlovgivning. Som følge af de samfundsmæssige interesser knyttet til Københavns Lufthavn er CPH i luftfartsloven forpligtet til at kunne tilbyde den nødvendige kapacitet til afvikling af lufttrafik, der opfylder Danmarks behov for nationale og internationale trafikforbindelser. CPH har gennem de seneste år udbygget den fysiske kapacitet og forbedret lufthavnsprocesserne og dermed skabt kapacitet til den meget betydelige trafikvækst. Derudover har CPH en omfattende udbygningsplan for at kunne tiltrække og håndtere de kommende års potentielle vækst. CPH har fire kundegrupper: flyselskaber, rejsende, forpagtere i shoppingcentret og lejere. Flyselskaberne betaler for anvendelsen af faciliteter og processer gennem forhandlede takster, som ifølge reguleringen skal være omkostningsbaserede og ens for alle flyselskaber: fra checkin og sikkerhedskontrol over boarding, håndtering af bagage og til vedligeholdelse af landingsbanerne. Takstaftaler skal godkendes af Trafik, Bygge og Boligstyrelsen. I forbindelse med takstaftalen indgår CPH og flyselskaberne desuden en såkaldt SLA (Service Level Agreement), der beskriver kravene til serviceniveauet på en række udvalgte områder af betydning for de rejsende og flyselskaberne. Dette er med til at sikre en fornuftig sammenhæng mellem kapacitet, pris og kvalitet. Den kommercielle relation til de tre øvrige kundegrupper varetages gennem almindeligt salg af ydelser og gennem kontrakter. CPH s forretningsmodel fokuserer inden for de regulatoriske rammer på at gøre lufthavnen så velfungerende, effektiv og attraktiv som mulig for kunderne for derigennem at sikre den størst mulige værdiskabelse for samfundet, forretningspartnerne, medarbejderne og ejerne. CPH s ambitiøse og langsigtede investeringsplan baserer sig på, at den regulatoriske model for takster og kapacitet er konsistent og forudsigelig. Pengestrømme fra det kommercielle forretningsområde dækker underskuddet i det aeronautiske område, hvor investeringerne er betydeligt højere end indtjeningen. Rejseværdikæden CPH s forretning omfatter to overordnede forretningsområder: det aeronautiske og det ikkeaeronautiske. Under det aeronautiske forretningsområde ligger alle de aktiviteter og services, der er med til at afvikle flytrafikken fra sikkerhedskontrollen til bagagehåndtering, fragthåndtering, terminaler, busser, standpladser og baner. Under det ikkeaeronautiske forretningsområde er alle de aktiviteter, der i øvrigt er relateret til driften af en lufthavn fra parkering til restauranter og shopping, hotelvirksomhed og udlejning af lokaler og bygninger på lufthavnens område. Rejseværdikæden forener ud fra den rejsendes perspektiv de aeronautiske og de ikkeaeronautiske elementer, som i varierende omfang indgår i den enkelte rejse. Mere end 700 virksomheder driver forretning i Københavns Lufthavn, og vi driver og udvikler derfor lufthavnen i tæt samarbejde med vores partnere. Det tætte samarbejde er en forudsætning for, at alle dele af rejseværdikæden er velfungerende. Værdiskabelse Den samlede værdiskabelse inden for de to forretningsområder er afgørende for, at vi fortsat kan investere i udviklingen og udbygningen af lufthavnen og samtidig sikre et afkast til CPH s aktionærer, herunder den danske stat. Udviklingen, udbygningen og markedsføringen af lufthavnen sikrer nye ruter og flere afgange og dermed flere rejsende. Det øger Danmarks internationale tilgængelighed og bidrager med arbejdspladser og vækst i BNP.

21 21 LEDELSESBERETNING > VORES FORRETNING > CPH S FORRETNINGSMILJØ CPH's forretningsmiljø Københavns Lufthavn er en af Europas hurtigst voksende lufthavne. Forretningsmiljøet er konkurrencepræget og kompliceret grundet en række eksterne forhold, der løbende påvirker CPH s muligheder for at drive og udvikle Københavns Lufthavn. Et marked i vækst Grundliggende er den globale luftfart et marked i vækst. Alene i Europa forventer den internationale interesseorganisation IATA en 50% stigning i let af passagerer frem mod Det giver dog ikke sig selv, at Danmark og Københavns Lufthavn får del i denne vækst. Nye brændstoføkonomiske flytyper har for alvor øget konkurrencen på de mellemlange distancer og understøttet en markant vækst i direkte ruter på globalt plan. Samlet set vokser pointtopointmarkedet, og passagererne rejser oftere og oftere, og de færreste foretrækker mellemlandinger. Samtidig er netværksselskabernes forretningsmodel udfordret. Ifølge en rapport udgivet af Transport, Bygnings og Boligministeriet har pointtopoint primært drevet væksten de seneste år i europæisk luftfart. En tendens, som naturligvis også ses i Københavns Lufthavn. Konkurrencepræget marked I takt med passagerudviklingen er konkurrencen for en lufthavn som Københavns Lufthavn spidset til. Regionen er som destination i konkurrence med rejsemål og markeder i hele Nordeuropa, og Københavns Lufthavn er i konkurrence med andre europæiske knudepunktslufthavne som Amsterdam, Bruxelles, Zürich og Wien om at tiltrække nye ruter og flyselskaber. Det afgørende for, om et flyselskab etablerer en rute, er, om den kan opereres på en rentabel måde. Etablering af en ny rute indebærer store investeringer af aktiver fra flyselskabet med henblik på at maksimere afkastet så hurtigt som muligt. Da takster til lufthavnen udgør en lille del af flyselskabernes omkostninger, er forhold som gennemsnitlig billetpris, sædebelægning og væksten i markedet helt afgørende beslutningskriterier for flyselskaberne. Andre vigtige faktorer er lufthavnens evne til at tilbyde en effektiv drift med MARKEDSUDVIKLING KONKURRENCESITUATION NETVÆRK POINTTOPOINT ANDRE MARKEDER OG REJSEMÅL ANDRE LUFTHAVNE

22 22 LEDELSESBERETNING > VORES FORRETNING > CPH'S FORRETNINGSMILJØ CPH's forretningsmiljø flyafgange til tiden, let af indbyggere i lufthavnens opland, effektiv tilbringetrafik samt erhvervspolitisk opbakning til luftfarten. På disse parametre scorer Københavns Lufthavn højt, hvilket øger mulighederne for PRIS OG KVALITET CPH'S KONKURRENCEMÆSSIGE POSITION Høj pris Høj kvalitet at tiltrække flere flyruter til Danmark. Flyruter, der for de største ruters vedkommende bidrager med mere end DKK 700 mio. pr. rute til dansk BNP. København Lav pris Høj kvalitet Rammevilkår I foråret igangsatte regeringen arbejdet med Danmarks første luftfartspolitiske strategi: En vækststrategi, der skal styrke branchens konkurrencedygtighed og evne til at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i hele landet. Rammebetingelser og omverdenens krav har nemlig stor betydning for CPH s konkurrenceevne. For eksempel har den stigende terrortrussel og de deraf følgende sikkerhedsforanstaltninger øget de årlige omkostninger til sikkerhed med mere end 250% siden Da luftfart er et internationalt erhverv, hvor de europæiske lufthavne konkurrerer hårdt om at tiltrække nye flyruter, er det derfor afgørende, at de rammevilkår, som omgiver Københavns Lufthavn, er på niveau med eller bedre end de vilkår som omgiver lufthavnens konkurrenter. Et konkret område, som CPH har fokus på, er plangrundlaget for Københavns Lufthavn, der ikke er opdateret siden 1990 erne og ikke matcher udviklingsbehovene for knudepunktets udvikling. CPH hilser regeringens initiativ om en national vækststrategi for luftfarten velkomment og imødeser de konkrete vækstskabende tiltag, som forventes politisk besluttet i Driften og udviklingen af en lufthavn er præget af kapitalintensive og langsigtede investeringer. CPH sigter efter at investere RAMMEBETINGELSER Høj pris Lav kvalitet Lav pris Lav kvalitet Figuren viser Københavns Lufthavns placering blandt andre store europæiske lufthavne på parametrene pris og kvalitet. Prisen er opgjort som takstniveau i den enkelte lufthavn beregnet af det uvildige konsulenthus LeighFisher. Kvalitetsniveauet er vurderet af flypassagerer i europæiske lufthavne af brancheorganisationen Airports Council International (ACI) som del af dens Airport Service Qualityundersøgelse i. SECURITY PLANLOV

23 23 LEDELSESBERETNING > VORES FORRETNING > CPH'S FORRETNINGSMILJØ CPH's forretningsmiljø ansvarligt, maksimere kapacitet og effektivitet og minimere omkostningerne for flyselskaber og samarbejdspartnere. De regulatoriske rammer for Københavns Lufthavn har dannet grundlag for to takstaftaler, som er indgået på frivillig basis mellem luftfartsselskaberne og CPH. De to takstaftaler har gjort det muligt for CPH at investere mere end DKK 7 mia. i perioden, hvor passagervæksten er steget 47% (2009). Ændret passageradfærd Aldrig har så mange på verdensplan rejst med fly som i. Udviklingen i det europæiske luftfartsmarked de seneste 1015 år har ændret flyselskabernes forretningsmodeller og ført til, at priserne for at flyve er faldet markant. Det betyder, at de rejsende er blevet mere rejsevante. De er vant til at færdes i en lufthavn og efterspørger fleksibilitet og bedre muligheder for selv at styre deres rejse. Det stiller krav til mere selvbetjening og digitalisering af processerne i lufthavnen. I takt med at priserne er faldet, og udbuddet af ruter er vokset, rejser vi i stigende omfang på kortere ture. Det betyder, at flere rejsende kun medbringer håndbagage der skal screenes i sikkerhedskontrollen og håndteres effektivt i gaten såvel som i flyet, så flyet fortsat kan komme rettidigt i luften. I 2012 rejste 32% af de lokaltafgående passagerer i Københavns Lufthavn med håndbagage. I var den andel steget 15 procentpoint til 47%. PASSAGERADFÆRD SELVBETJENING HÅNDBAGAGE

24 24 LEDELSESBERETNING > VORES FORRETNING > CPH'S FORRETNINGSSTRATEGI CPH's forretningsstrategi World Class Hub 2.0 Siden CPH i 2011 lancerede sin forretningsstrategi, World Class Hub 1.0, er væksten i Københavns Lufthavn steget 28%. Vi har leveret gode resultater med denne strategi, men konkurrencen er hård. For at leve op til vores ansvar for konstant at udvikle knudepunktet i København har vi lanceret en opdateret strategi, World Class Hub 2.0, hvor vi bygger videre på den hidtidige strategi med fire nye strategiske breakthroughområder. Det skal sikre, at Danmark også i fremtiden har et knudepunkt i verdensklasse. De fire nye strategiske breakthroughs spiller sammen med den hidtidige strategi, som fortsat har til formål at skabe effektivitet, kapacitet, ekstraordinære kundeoplevelser og konkurrencedygtighed. Et vindende team Markant og hurtig vækst stiller nye og endnu større krav til medarbejdere på alle niveauer i CPH. Derfor fokuserer CPH på udviklingen af stærke strategiske kompetencer for både ledere og medarbejdere og på udvikling af en endnu stærkere servicekultur. Samtidig vil CPH fastholde den høje medarbejdertilfredshed, fællesskabsfølelse og stolthed, som er en vigtig baggrund for rejseglæde, god service, effektivitet og stærke resultater. Effektive processer Øget konkurrence på samtlige forretningsområder kræver mere fokus på effektive processer, hvis Københavns Lufthavn fortsat skal være en attraktiv og konkurrencedygtig lufthavn for såvel flyselskaber som passagerer. CPH vil sikre et godt overblik, gennemsigtighed og gentagelighed i lufthavnens processer. Procesforbedringer bidrager i høj grad til at øge kapaciteten i lufthavnen på en omkostningseffektiv måde. CPH s vision: the Gateway of Northern Europe, where YOU come to move on and WE make you want to stay Orkestrering af fælles fordele En reguleret luftfartssektor i et yderst komplekst marked stiller fortsat højere krav til CPH s evne til at skabe partnerskaber med aktørerne i og omkring lufthavnen. Derfor vil CPH yderligere styrke samarbejdet med forretningspartnere, myndigheder og andre interessenter. Formålet med denne orkestrering er at skabe fælles fordele med de mere end 700 virksomheder, der opererer i lufthavnen til gavn for Danmark, de rejsende, forretningspartnerne og CPH. En digital lufthavn Eksponentiel digitalisering, nye forventninger fra rejsende og hurtige ændringer i forbrugeradfærd øger behovet for digitalisering som et centralt element i optimering af driften og en forbedret kundeoplevelse gennem hele rejseværdikæden. CPH skal innovativt udnytte nye teknologier og styrke den digitale infrastruktur og sideløbende sikre effektivitet, sikkerhed og stabilitet i digitale processer og løsninger.

25 25 LEDELSESBERETNING > VORES FORRETNING > CPH'S FORRETNINGSSTRATEGI CPH's forretningsstrategi CR fokusområder CPH har et særligt ansvar for at værne om og udvikle Københavns Lufthavn som en vigtig del af den danske infrastruktur. Derfor arbejder CPH med at udvikle Nordeuropas knudepunkt og styrke den internationale tilgængelighed til hele Danmark. Denne vigtige rolle indebærer også et ansvar for at drive og udvikle Københavns Lufthavn med respekt for det miljø og de mennesker, der påvirkes af CPH. Arbejdet med ansvarlighed er en integreret del af CPH s forretningsstrategi, og vi måler fremgangen i vores arbejde ud fra en række strategiske mål inden for tre fokusområder: Markedsposition, Mennesker og Miljø. Læs om CPH s CRperformance på side Du kan også finde mere information om vores arbejde med ansvarlighed på csr og læse vores CRpolitik på MARKEDSPOSITION Vi vil styrke Københavns Lufthavns position som Nordeuropas trafikknudepunkt. MENNESKER Vi vil drive og udvikle Københavns Lufthavn ansvarligt med respekt for de mennesker, der påvirkes af CPH. MILJØ Vi vil drive og udvikle Københavns Lufthavn bæredygtigt med respekt for såvel det globale miljø som vores nærmiljø.

26 PERFORMANCE Segmenternes resultater Sociale resultater Miljømæssige resultater Beskatning... 52

27 27 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater På de følgende sider beskrives årets performance inden for det aeronautiske og ikkeaeronautiske segment samt status på de strategiske mål inden for CRområdet Markedsposition. MÅLSÆTNINGER INDEN FOR MARKEDSPOSITION: Det aeronautiske segment omfatter de aktiviteter og funktioner, som stilles til rådighed for, at flyselskaberne kan afvikle flytrafikken, herunder de faciliteter, som passagererne anvender på vej gennem lufthavnen. Det ikkeaeronautiske segment omfatter de faciliteter og services, som passagerer og andre kunder tilbydes i lufthavnen, herunder parkeringsfaciliteter, butikker, restauranter, hvileområder, lounges og hotel. Segmentet omfatter endvidere udlejning af CPH s bygninger, lokaler og arealer til eksterne lejere. EKSTRAORDINÆRE KUNDEOPLEVELSER EFFEKTIV DRIFT I 2018 skal den samlede passagertilfredshed (checkin, sikkerhedskontrol, rengøring, shoppingcenter, terminaler og bagageudlevering) i Københavns Lufthavn være mindst 87 på en skala fra 0 til 100. I 2018 skal passagertilfredsheden med CPH Security være over 87 på en skala fra 0 til 100. I 2018 skal mindst 85% af trafikken fra Københavns Lufthavn afgå til tiden. Antal rapporterede tætpåhændelser* skal maksimalt være 25 pr flyoperationer. KONKURRENCE DYGTIGHED Set over en rullende fireårig periode skal Københavns Lufthavn have en højere vækstrate end flertallet af otte udvalgte hubs i EU. * En tætpåhændelse er defineret som en situation, hvor et køretøj eller en person blokerer vejen for et luftfartøj.

28 28 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater PASSAGERER Endnu et rekordår med over 29 mio. rejsende I steg let af passagerer med 9,1% til i alt og satte dermed rekord for sjette år i træk. Denne vækstrate styrkede Københavns Lufthavns position i markedet, og CPH opnåede sit mål for konkurrencedygtighed. Antallet af afgående internationale passagerer steg 9,4%, mens let af afgående indenrigspassagerer steg 5,8%. Det samlede af transferpassagerer steg 3,9%. Antallet af passagerer, der transfererer til eller fra destinationer uden for Europa, steg 13,3%, mens shorthaul til shorthaultransfer steg 0,8%. Andelen af internationale passagerer steg fra 94,0% til 94,2% af den samlede trafik, mens andelen af den interkontinentale trafik steg fra 10,4% til 10,6% af den samlede trafik. 77% af årets passagervækst kom fra pointtopointruter, og det samlede pointtopointrejsende steg 24,9%. Næsten otte ud af ti rejsende i Københavns Lufthavn er i lokaltafgående passagerer, dvs. enten danskere eller sydsvenskere, som er på vej ud i verden (outbound), eller udenlandske passagerer, der har Danmark eller Sydsverige som deres destination (inbound). Og danskerne rejser mere og mere. Andelen af danske passagerer i Københavns Lufthavn er steget til 37% i (35% i og 33% i 2014). I de senere år er let af udenlandske turister, der besøger Danmark, steget, og i var netop udenlandske turister en væsentlig del af forklaringen på den høje vækst i let af rejsende i Københavns Lufthavn. Antallet af udenlandske turister steg således 11% i. Lande som Storbritannien, Spanien og Italien, hvor easyjet og Ryanair står stærkt i markedet, tegnede sig for størstedelen af de mange turister og bidrog således til, at let af hotelovernatninger fra netop Storbritannien og Italien steg med henholdsvis 9,5% og 24,2%*. * Kilde: Overnatningstatistik. Januarnovember sammenlignet med januarnovember, VisitDenmark. Antal passagerer i 29 mio. Geografisk fordeling af passagerer Kvinder 45% Mænd 55% +9,1% ift. Internationale Indenrigs 94% 6% Danmark 37% Sverige 12% Norge 7% Tyskland 5% Aldersfordeling 1529 år 31% 3049 år 44% 5059 år 16% 60+ år 9% Inbound 37% Storbritannien 7% Øvrige Europa inden for EU 17% Øvrige Europe uden for EU 4% Outbound 42% 18 JULI Forretning 42% Ferie 58% Transfer 21% Nord, Mellem og Sydamerika 7% Asien/Stillehavet 3% Mellemøsten/Afrika 1% Travleste dag i passagerer Antal dage med flere end i : 18 (: 0)

29 29 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater Fortsat høj passagertilfredshed CPH interviewer ca passagerer om året for at opnå en bedre indsigt i, hvordan passagerernes behov kan imødekommes bedst muligt. Vores ambition er, at oplevelsen i Københavns Lufthavn skal være den bedste del af passagerernes rejse til og fra deres destination. Derfor har vi fastsat ambitiøse mål for passagerernes tilfredshed. I er det lykkedes os at øge passagerernes samlede tilfredshed til 87,7 mod 86,2 i på en skala fra 0 til 100. Dette betyder, at vi har nået 2018målet om en overordnet passagertilfredshed på mindst 87. Den flotte score skyldes særligt en stor stigning i tilfredsheden med personalet i lufthavnen, herunder i checkin, sikkerhedskontrollen og shoppingcentret. I checkin har vi samarbejdet med groundhandlingselskaberne SGH og Menzies om at optimere processen ved checkinskrankerne hos SAS og Norwegian, hvilket har frigivet mere tid til personalet til at servicere passagererne, så de rejsende har fået en bedre oplevelse. Samtidig checker stadig flere lokaltafgående passagerer ind ved hjælp af de digitale løsninger. Andelen af passagerer, der bruger mobiltelefon og internettet til checkin, steg i til 52% mod 45% i, og 29% benytter de selvbetjente checkinautomater i terminalerne i lufthavnen. Samlet set betyder det, at 81% af passagererne anvender selvbetjente løsninger til checkin. Passagererne benytter sig også af selvbetjent bagagedrop, hvor de rejsende selv checker deres bagage ind. I øgede vi let af selvbetjente bagagepulte med syv til i alt 31. En anden digital løsning, som blev taget i brug i, er den automatiske paskontrol i Finger C, hvor rejsende EUborgere med gyldigt Epas selv kan scanne deres pas. Den nye automatiske paskontrol er indrettet fleksibelt, så der kan åbnes flere spor, alt efter om der er flest ankommende eller afgående passagerer, der skal gennem paskontrollen. Samlet set er selvbetjente passagerer generelt mere tilfredse end passagerer, der ikke vælger at bruge selvbetjeningsløsningerne (91 mod 86 på en skala fra 0 til 100). Høj tilfredshed trods udfordringer i sikkerhedskontrollen CPH har som mål, at mindst 90% af passagererne skal igennem den centrale sikkerhedskontrol på mindre end 15 minutter i spidsbelastningsperioderne kl. 59 og kl Passagervæksten, som var kraftigere end forventet, kombineret med, at flere passagerer kun rejser med håndbagage, førte til, at de rejsende over sommeren oplevede perioder med længere ventetider end dette. Alle passagertyper rejser i stigende grad uden indchecket bagage (47% i sammenlignet med 45% i ), og disse passagerers håndbagage er ofte tættere pakket. Det medfører, at processen i sikkerhedskontrollen tager længere tid. For at lette processen ansatte vi derfor i løbet af året flere medarbejdere i sikkerhedskontrollen, fremskyndede uddannelsen af nye medarbejdere og opsatte længere pakkeborde ved selve sikkerhedstjekket. Derudover øgede vi kommunikationen til passagererne omkring korrekt pakning af håndbagage og indsatte flere "green team"hjælpere for at forberede passagererne bedre til sikkerhedstjekket. I MÅLSTATUS PASSAGER TILFREDSHED 86,3 86,2 87, MÅL 2018 I 2018 skal den samlede passagertilfredshed (checkin, security, rengøring, shoppingcenter, terminaler og bagageudlevering) i Københavns Lufthavn være mindst 87 på en skala fra 0 til 100.

30 30 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater efteråret opsatte vi desuden nyt måleudstyr, da vi konstaterede, at køer i enkelte situationer strakte sig ud over de områder, hvor der var opsat måleudstyr. På trods af perioder med lang ventetid over sommeren var ventetiderne i fjerde kvartal af meget korte, og samlet set kom 97,6% af årets rejsende igennem sikkerhedskontrollen på under de 15 minutter. Forudsigelige ventetider i sikkerhedskontrollen er særligt vigtigt for de hyppigt indenrigsrejsende. Derfor har CPH i løbende været i dialog med pendlerforeninger fra hele landet og kunne i oktober åbne et særligt spor i indenrigskontrollen forbeholdt passagerer med kort rejsetid. Konkret betyder det, at eksempelvis indenrigsrejsende kan gå direkte til sikkerhedskontrollen, og at de kan regne med maksimalt at skulle vente 5 minutter på at komme gennem sikkerhedstjekket. Indvielsen af sporet for korttidsrejsende understreger CPH s ambitioner om at fastholde og udvikle en stærk indenrigsflytrafik i Danmark. Trods sommerens udfordringer blev tilfredsheden med CPH Security i fastholdt på samme høje niveau på 89 på en skala fra 0 til 100, særligt som følge af medarbejdernes indsats. Således viser vores passagerundersøgelser en stærkt stigende tilfredshed med securitymedarbejdernes indsats fra 75 i til 82 i på en skala fra 0 til 100. Samtidig lykkedes det CPH Security at fastholde placeringen i verdenseliten med en femteplads, da Skytrax i kårede verdens bedste Airport Security. For at fastholde det høje tilfredshedsniveau investerer vi mere end DKK 250 mio. i at fordoble størrelsen af sikkerhedskontrollen. Større tilfredshed med shoppingcentret i lufthavnen Passagerernes tilfredshed med lufthavnens transitområde og shoppingcenter er også steget i. Parametre som atmosfære og wayfinding i terminalerne samt lufthavnens shoppingcenter scorer højt i passagerundersøgelserne. Passagerernes oplevelse af at kunne finde vej i lufthavnen steg med 2 point til 92 på en skala fra 0 til 100. Derudover er tilfredsheden med rengøringen i Københavns Lufthavn også steget i, hvilket skyldes et fokus på at optimere rengøringsproceduren og etablering af nye rengøringsfaciliteter i shoppingcentret. For ca. 70% af passagererne er oplevelsen i terminalerne og de kommercielle tilbud og services en integreret del af rejseoplevelsen. Vi har lyttet til de rejsende i forhold til, hvilke butikker og spisesteder de ønsker, hvor f.eks. en sportsbutik og vinbar har været højt på listen. Vi har derfor i optimeret butiksmixet med vinbaren Paté Paté og sportsbutikken JD Sport samt budt velkommen til Sunglass Hut. Derudover har butikker som Rolling Luggage og Illums Bolighus fået nye lokationer, og vi har i set den positive effekt af sidste års optimering af valgmuligheder inden for restaurantsegmentet med bl.a. Murphy s og O Learys landside samt en 7Elevenenhed i CPH Go. Optimering af udbuddet i shoppingcentret har medført, at tilfredsheden med butiks og Food & Beverageudvalget er steget, og passagerer tilkendegiver, at de i højere grad "kan lide at opleve de ting, som Københavns Lufthavn tilbyder dem". MÅLSTATUS PASSAGER TILFREDSHED MED CPH SECURITY MÅL 2018 Passagertilfredsheden med CPH Security skal være over 87 på en skala fra 0 til 100 i 2018.

31 31 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater Også tilfredsheden med forpagternes medarbejdere i shoppingcentret er steget i. CPH arbejder målrettet i samarbejde med forpagterne i shoppingcentret gennem uddannelsesprogrammet CPH Retail Academy med at fastholde et højt serviceniveau. I har vi introduceret et nyt "5 star hosts" koncept og en onlineversion af CPH Retail Academy, så alle medarbejdere i shoppingcentret har mulighed for at deltage i de målrettede salgs og servicekurser. BASERET PÅ ACI'S BENCHMARK PÅ PASSAGERTILFREDSHED (ASQ) RANGEREDE KØBENHAVNS LUFTHAVN I SOM: Bedste butiksudbud Tredjebedste Food & Beverageudbud Fjerdebedste overordnede tilfredshed med lufthavnsoplevelsen blandt 27 andre europæiske lufthavne med flere end 15 mio. passagerer om året. OPERATIONER Flere ruter, nye destinationer og større fly I steg let af operationer 4,3% til starter og landinger, og der blev åbnet 14 ruter til nye destinationer samt ti ruter til allerede servicerede destinationer. Væksten på 4,3% lå over gennemsnittet blandt de europæiske lufthavne med 1,5%. SAS åbnede i foråret en rute til Boston med syv ugentlige afgange samt i efteråret en rute til Miami med fire ugentlige afgange. Norwegian åbnede i nye interkontinentale ruter til Boston og Las Vegas, og annoncerede åbningen af en ny sommerrute til Oakland i Derudover åbnede Ural Airlines en vintersæsonrute til Jekaterinburg, Rusland. USAtrafikken alene voksede i med 17,1%, og CPH fortsatte dermed udviklingen som Nordeuropas knudepunkt med et støt stigende ruter til andre verdensdele. Inden for Europa åbnede ruter til en række nye destinationer i, som f.eks. Lyon med easyjet, Sofia og Skopje med Wizz Air samt Porto med Ryanair og Groningen med Nordica. Samtidig voksede kapaciteten på 75 eksisterende europæiske destinationer, og den samlede kapacitet blev øget med 8,5%. Antal afgående og ankommende fly Samlet set var årets nettotilgang på ruter til uservicerede destinationer på ni, eftersom 14 ruter åbnede, og fem ruter blev lukket i løbet af året. Både eksisterende og nye flyselskaber begyndte at operere til ti destinationer, der allerede var serviceret, og seks ruter blev lukket, således at nettotilgangen på ruter til servicerede destinationer lå på fire. De mange nye ruter er resultatet af det fortsat stærke ruteudviklingsarbejde, som igen i år blev kåret til at ligge i top fem i verden, da flyselskaberne ved World Routes i Chengdu i oktober vurderede lufthavnene i kategorien 2050 mio. rejsende.

32 32 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater Flyvesikkerhed som 1. prioritet Flyvesikkerhed er naturligt et afgørende fokusområde for CPH, både i den daglige drift og i den løbende udbygning af lufthavnen. Formålet er at sikre, at risikoen for, at lufthavnen bidrager til en hændelse, reduceres til et niveau, der er så lavt som muligt. Et vigtigt element heri er, at medarbejdere, der har været involveret i en flyvesikkerhedsmæssig hændelse, har incitament til at indberette denne. Derfor lægger CPH s safetypolitik stærkt vægt på, at medarbejdere behandles med respekt, og at de uden bekymring for sanktioner kan foretage egenindberetning til CPH s Safety Manager, hvis de bliver involveret i en hændelse, der havde eller kunne have haft indflydelse på flyvesikkerheden. Siden introduktionen af CPH s egenindberetningsordning i 2011 kan det konstateres, at den er solidt fæstnet i kulturen blandt medarbejderne hos både groundhandlere, brændstofselskaber, cateringfirmaer, entreprenører og andre større og mindre operatører, der færdes dagligt ude på airside i lufthavnen. Det betyder, at CPH s viden om forhold relateret til flyvesikkerhed systematisk forbedres, således at styringen af flyvesikkerheden virker. I var let af tætpåhændelser 7,15 pr operationer, hvilket er et godt stykke inden for målet. Vi vil i 2017 tage det første skridt mod at introducere konceptet SafetyII, hvor essensen er ikke kun at fokusere på fejl og hændelser, men også at lære af best practice. DIREKTE RUTER TIL 165 DESTINATIONER 36 interkontinentale destinationer

33 33 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater Europas mest effektive lufthavn For 11. gang blev Københavns Lufthavn i udnævnt af Air Transport Research Society til Europas mest effektive lufthavn. Særligt CPH s årelange fokus på at optimere og automatisere processer for både passagerer, flyselskaber og groundhandlingselskaber er baggrund for den fine pris. Som eksempel har CPH gennemført et bagageprojekt med SAS, der reducerer mængden af bagage, som skal eftersendes. Det sparer fremover SAS for DKK 20 mio. om året. Det er blot ét af en række eksempler, som skal gøre flyselskabernes operation i Københavns Lufthavn mere effektiv, så flyselskaberne vælger at etablere eller udbygge deres forretning i Københavns Lufthavn. Fokus på effektiviseringer og dermed reduktion af omkostningerne ved at operere i Københavns Lufthavn gavner både flyselskaber, groundhandlingselskaber, forpagtere i shoppingcentret og CPH. Sammenlignet med er det i lykkedes at sænke omkostningerne pr. passager med 2,4%, når der korrigeres for særlige forhold, trods øget regulering. Punktlighed er et af CPH s vigtigste mål for en effektiv drift i Københavns Lufthavn. Mindst 85% af trafikken skal i 2018 afvikles rettidigt, hvilket vil sige med under 15 minutters forsinkelse. I blev 80,5% af trafikken afviklet rettidigt. Punktligheden var påvirket af generelle udfordringer med trafikkøer i det europæiske luftrum, som betød flyforsinkelser over hele Europa i de travle sommermåneder. For at fortsætte optimeringen med færre forsinkede afgange fra Københavns Lufthavn og flere ankomster til tiden, har vi i tæt samarbejde med flyselskaber, flykontrol og groundhandlere efter flere års planlægning udrullet et stort EUinitiativ, der skal bidrage til en mere effektiv og rettidig afvikling af flytrafikken i hele Europa. Projektet Airport Collaborative Decision Making (ACDM) gennemføres i en række europæiske lufthavne i disse år og går ud på at højne det fælles informationsniveau blandt flyselskaber, flykontrol, groundhandlingselskaber og lufthavnen, så planlægningen af både ankomster og afgange optimeres, og ressourcer udnyttes bedre til gavn for flyselskaber og groundhandlingselskaber og ikke mindst passagererne. CARGO Mængden af luftfragt via Københavns Lufthavn lå i på tons. I 2017 vil CPH have fuldt fokus på udvikling af lufthavnens østområde med etablering af Airport Business park, som skal tiltrække investeringer fra nye og eksisterende samarbejdspartnere, for at lufthavnens fragtkapacitet med tiden kan fordobles fra til tons årligt. Konkret er et areal på m 2 tiltænkt at kunne tiltrække f.eks. ehandelslager, temperaturreguleret lager til farma og biotekindustrien samt kontorfaciliteter for internationale virksomheder med et særligt behov for at rejse og lign. Realiseringen af potentialet i Airport Business Park kræver en ændring af Københavns Lufthavns planmæssige rammer, og CPH er derfor i dialog med relevante myndigheder om dette. Airport Business Park støtter CPH s ambition om at vokse til 40 mio. passagerer årligt, da en stor del af indtjeningen på langdistanceruterne kommer fra fragt i passagerflyenes lastrum såkaldt belly cargo. 86,8% MÅLSTATUS PUNKTLIGHED 84,2% 80,5% % MÅL 2018 I 2018 skal mindst 85% af trafikken fra Københavns Lufthavn afgå til tiden, dvs. med maksimalt 15 minutters forsinkelse.

34 34 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater INVESTERINGER I CPH er godt i gang med at gennemføre Expanding CPHplanen den ambitiøse vækstplan om at udvide lufthavnen og skabe plads til flere fly, rejsemål og passagerer. Når lufthavnen har nået målet om 40 mio. passagerer om året, vil CPH have investeret samlet omkring DKK 20 mia. i, hvad der vil være et af de største danske privatfinansierede anlægsprojekter i nyere tid. Vækstplanen vil skabe flere end byggejobs i anlægsperioden og skabe grobund for flere end yderligere permanente arbejdspladser, når planen er gennemført. De seneste år har CPH holdt et investeringsniveau i størrelsesordenen DKK 1 mia. om året, og i udgjorde investeringerne DKK 1.033,5 mio. En af de væsentligste investeringer i var udvidelsen af den centrale sikkerhedskontrol. Projektet fordobler arealet i sikkerhedskontrollen og skaber yderligere fem kontrolspor. Derudover bygges der nye m 2 til passagererne i stueplan i Terminal 2. Byggerierne er klar i løbet af I oktober startede de første to af fire projekter med det fælles formål at modernisere og udbygge Terminal 3 landside. Først med en ombygning af Tolden og flytningen af udgangen fra bagageudleveringen tættere på taxaer og busser. Det vil skabe et mere naturligt flow i terminalen. Samtidig gik den nødvendige udskiftning af det slidte granitgulv i gang. Det sker i etaper for at forstyrre dagligdagen mindst muligt. De to projekter er planlagt færdige omkring sommeren I løbet af er der bl.a. også moderniseret og ombygget busgates ved Finger C, etableret nye standpladser, renoveret baner og rulleveje samt opgraderet diverse ITsystemer. Desuden har CPH i samarbejde med Københavns Politi taget et nyt system til selvbetjent paskontrol i brug. Systemet ABC (Automatic Border Control) gør det muligt for borgere fra Schengenlande med biometrisk pas at benytte automatiske egates, når de rejser til og fra destinationer uden for Schengenområdet. På det ikkeaeronautiske område er der bl.a. investeret i etableringen af et nyt budgetparkeringsanlæg, P19, der med nye ppladser øger CPH s parkeringskapacitet med ca. 10%. Der er en høj efterspørgsel efter parkeringspladser i budgetkategorien. PLANLAGTE TILTAG I 2017 To store projekter vil præge 2017: Første fase af en ny Finger E på m 2 med syv standpladser til både narrowog widebodyfly. Dette projekt er planlagt færdigt i En markant udvidelse på m 2 af det travle passagerområde i Terminal 2 mellem Finger A og Finger B. Denne udbygning er planlagt færdig i løbet af FREMTIDENS LUFTHAVN MED PLADS TIL 40 MIO. PASSAGERER OM ÅRET Finger A Finger B NUVÆRENDE BYGNINGER IGANGVÆRENDE BYGGEPROJEKTER FREMTIDIGE BYGGEPROJEKTER Terminal 2 Samtidig igangsættes endnu et projekt i Terminal 3 en etablering af en genvej i første sals højde fra metroen direkte til den centrale sikkerhedskontrol og Terminal 2, som dermed vil aflaste checkinområdet i stueetagen i Terminal 3. Derudover vil der i 2017 blive arbejdet yderligere med udbygning og opgraderinger af flyenes standpladser og rulleveje samt fortsatte ITprojekter. Finger C Metro & tog Terminal 3 Finger D Finger E fase 1 Hangar og værksteder GoFingeren

35 35 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater ROSKILDE LUFTHAVN Antallet af operationer i Roskilde Lufthavn steg i med 5,5%, mens let af passagerer faldt 1%, hvilket primært skyldes færre troppetransporter af det danske forsvar. Øget efterspørgsel efter piloter til såvel fastvingede fly som helikoptere er med til at forøge let af operationer. Samtidig fastholdt Roskilde Lufthavn sin position som Danmarks foretrukne uddannelsessted for piloter med ca skoleflyvninger årligt, og i etablerede endnu en flyskole sig i lufthavnen. Foruden at være et vigtigt uddannelsessted er Roskilde Lufthavn en af Europas førende businesslufthavne, hvor der hvert år lander og letter ca private business jets. I blev lufthavnen kåret som bedste lufthavn til håndtering af Business Aviation af magasinet European Business Air News i dets undersøgelse af mere end 400 FixedBase Operators i Europa, Afrika, Mellemøsten og Rusland. Roskilde Lufthavn tilbyder ud over personlig service til flykunder også konferencefaciliteter og har lagt ramme til forskellige events, herunder Roskilde Airshow.

36 36 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater AERONAUTISK SEGMENT Omsætning Den samlede aeronautiske omsætning steg 10,0%, primært drevet af stigningen i passagerer på 9,1% og især stigningen i let af internationalt afgående passagerer på 9,4%. Stigningen er også præget af den årlige prisindeksregulering på 0,46% af samtlige aeronautiske afgifter pr. 1. april. Startafgifterne steg 6,9%, primært grundet en stigning i startvægten på 7,3%. Startvægten for passagerrelaterede flyoperationer steg 8,9%, mens startvægten for cargooperationer faldt 16,6%. Antallet af passagerrelaterede operationer steg 4,6%, mens cargorelaterede operationer faldt 6,1%. Security, Explosives Trace Detection (ETD) og handlingafgifterne steg samlet DKK 107,9 mio. til DKK 761,7 mio., svarende til 14,2%, primært grundet ændret passagermix med flere lokaltafgående passagerer til internationale afgange. CPH s afholdte omkostninger vedr. regulering af ETD er indeholdt i omsætningen fra 1. september. Ligeledes har langt flere passagerer benyttet CPH Expresssporene i sikkerhedskontrollen. Driftsresultat (EBIT) EBIT steg, primært grundet passagervæksten. Personaleomkostningerne er højere grundet øgede sikkerhedskrav og passagervækst, og afskrivningerne steg som følge af øgede aeronautiske investeringer. Eksterne omkostninger er fastholdt på et stabilt niveau i forhold til væksten. DKK mio. FINANSIELLE RESULTATER Omsætning Andre driftsindtægter Driftsresultat (EBIT) Segmentaktiver DKK mio. OMSÆTNING Startafgifter Passagerafgifter Securityafgifter ETDafgifter Handling Opholdsafgifter, CUTE m.v. I alt 2.600,2 6,2 605, ,3 459, ,2 621,0 39,5 209,0 71, , ,5 3,1 483, ,4 430, ,7 556,7 10,9 191,1 66, ,5 Udv. 235,7 3,1 122,6 419,9 Udv. 29,5 93,5 61,3 28,6 17,9 4,9 235,7 Pct. 10,0% 100,0% 25,4% 5,6% Pct. 6,9% 8,5% 11,0% 9,4% 7,4% 10,0% Passagerafgifterne steg 8,5%, hvilket hovedsageligt skyldes et ændret passagermix samt stigning i let af lokaltafgående internationale passagerer, herunder især fra CPH Go.

37 37 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SEGMENTERNES RESULTATER Segmenternes resultater IKKEAERONAUTISK SEGMENT Omsætning Koncessionsindtægterne fra shoppingcentret steg 4,3% i, hovedsageligt som følge af stigningen i afgående passagerer og et forbedret shop og brandmix inden for specialbutikker og restauranter. TAX FREEbutikkerne er på niveau med. Omsætningen fra parkering steg 11,4%. Væksten skyldes en fortsat styrket online og medieindsats, bl.a. i Sverige, samt et større passagerer. Derudover har en ændret prisstruktur været med til at øge den gennemsnitlige transaktionsværdi. Øvrige indtægter indeholder primært stigende indtægter fra vores internationale konsulentafdeling som følge af konsulentassistance for IGA (Istanbul New Airport) samt stigende PRMomsætning, som dog er nonprofit for CPH. Driftsresultat (EBIT) EBIT steg 8,4% i i forhold til. Stigningen skyldes primært den højere omsætning samt et stabilt omkostningsniveau i forhold til væksten. DKK mio. FINANSIELLE RESULTATER Omsætning Driftsresultat (EBIT) Segmentaktiver Kapitalandele i associerede virksomheder DKK mio. KONCESSIONSINDTÆGTER Shoppingcenter Parkering Øvrige indtægter I alt 1.821, , ,8 0,4 793,0 363,7 57, , , , ,6 0,4 759,9 326,4 50, ,6 Udv. 124,3 92,1 32,2 Udv. 33,1 37,3 7,5 77,9 Pct. 7,3% 8,4% 1,1% Pct. 4,3% 11,4% 15,0% 6,9% Øvrige indtægter steg 15,0%, hovedsageligt som følge af implementeringen af reklamekontrakten med Airmagine, der ikke var fuldt implementeret i. Ligeledes har biludlejning bidraget positivt til stigningen. LEJEINDTÆGTER Udlejning af lokaler Udlejning af arealer Øvrige lejeindtægter I alt 115,2 56,4 6,5 178,1 114,8 54,6 7,0 176,4 0,4 1,8 0,5 1,7 0,3% 3,3% 7,2% 1,0% Omsætningen fra hotelaktiviteten steg 6,9%, hvilket primært skyldes højere indtægter fra værelsesudlejning. SALG AF TJENESTEYDELSER M.V. Hotelaktivitet Øvrige I alt 227,5 201,6 429,1 212,8 171,6 384,4 14,7 30,0 44,7 6,9% 17,4% 11,6%

38 38 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SOCIALE RESULTATER Sociale resultater Som en af Danmarks største arbejdspladser og trafikalt knudepunkt for millioner af rejsende har vi et ansvar for de mange mennesker, der påvirkes af CPH. SOCIALE MÅLSÆTNINGER: Omkring mennesker går hver dag på arbejde i de flere end 700 virksomheder, som opererer i Københavns Lufthavn af disse personer er ansat i CPH. Vi tager vores samfundsansvar alvorligt og arbejder dedikeret inden for tre fokusområder: arbejdsmiljø og sundhed, mangfoldighed og forretningsetik. I det følgende beskrives status på de strategiske mål samt øvrige relevante sociale tiltag og resultater i. ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED Den samlede score i CPH s trivselsindeks skal være mindst 83 på en skala fra 0 til 100 i CPH s engagementsundersøgelse i Sygefraværet skal højst være 4,5% i Antallet af arbejdsulykker skal højst udgøre 9,0 pr. mio. arbejdstimer i 2020 (nyt mål).* MANGFOLDIGHED OG INKLUSION CPH skal stræbe efter en andel af kvinder i bestyrelsen på 33% i CPH skal stræbe efter en andel af kvindelige ledere, der svarer til andelen af kvinder i den samlede arbejdsstyrke. Antallet af lærlinge og kontorelever skal stige til 25 i 2020 (nyt mål).** FORRETNINGSETIK I skal CPH have udviklet et Contract Managementsystem til håndtering af kontrakter med leverandører.*** * I nåede CPH det oprindelige 2020mål om maksimalt 13,5 arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer. Derfor er et nyt mål fastsat i. ** Eftersom det oprindelige mål på 21 lærlinge og kontorelever blev nået i, er et nyt mål fastsat i. *** CPH har i revurderet målet. Det betyder, at vi i løbet af året har arbejdet videre med processer, kravspecifikation, tilbudsfase og planlægning af systemimplementeringen, og vi forventer at kunne implementere et nyt system i løbet af 2017.

39 39 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SOCIALE RESULTATER Sociale resultater ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED Højt engagement og trivsel CPH arbejder løbende på at sikre medarbejdernes motivation, trivsel, sundhed og sikkerhed, og det er vigtigt for os løbende at måle effekten af vores forskellige interne indsatser som f.eks. lederudvikling og strategiudvikling samt vurdere medarbejdernes sundhed, trivsel og udvikling. Vi foretager derfor årligt en engagementsmåling, som omfatter alt fra kommunikation og samarbejde til udvikling, trivsel og arbejdsmiljø. 88% af medarbejderne svarede på engagementsmålingen i, hvilket er et flot resultat, men dog en nedgang i forhold til 92% året før. Målingen viste bl.a., at medarbejderne i CPH har en høj jobtilfredshed. Trivselsindekset, som er en gennemsnitlig score af 13 udsagn om bl.a. samarbejde, nærmeste leder, værdier, arbejdsmængde og tilfredshed m.v., blev fastholdt på 81% ligesom i. Målet er, at trivselsindekset i 2020 er 83. Medarbejderudvikling og performance Det er afgørende for CPH s succes at videreudvikle medarbejdernes kompetencer. En af indsatserne på kompetenceområdet i 17 er engelskundervisning til ca. 450 medarbejdere, der primært arbejder i en safetyrelateret kontekst. CPH ønsker at opkvalificere denne medarbejdergruppes kompetencer, så de er bedre i stand til at arbejde i en dagligdag, hvor dele af kommunikationen foregår på engelsk, f.eks. myndighedskrav, som lufthavnen er omfattet af. Kompetenceløftet kan på sigt give CPH mulighed for at arbejde med alle vores safetyprocedurer på engelsk i stedet for dansk. Med Service Excellence stræber CPH efter at levere ekstraordinære passageroplevelser på en bevidst, konsekvent og effektiv måde. Vi arbejder fortsat på at udvikle kompetencerne inden for Service Excellence til ca. 670 medarbejdere samt lægge grunden til at udbyde mere fokuseret kompetenceudvikling inden for digitalisering og effektive processer primo MÅLSTATUS TRIVSEL Den samlede score i CPH's trivselsindeks skal være mindst 83 på en skala fra 0 til 100 i CPH's engagementsundersøgelse i For mere information se note 14 på side MÅL PERSONALEPOLITIK UDDRAG Københavns Lufthavns særlige betydning for Danmark og Øresundsregionen stiller høje krav til os som virksomhed og til vores medarbejdere. Vi ønsker at tiltrække og fastholde en bredt sammensat medarbejderskare, hvor der er plads til alle. Vi ønsker at optræde ansvarligt over for det enkelte menneske, og derfor anses enhver form for chikane, herunder seksuel chikane, mobning og handlinger, der kan virke krænkende, som uacceptabel adfærd. CPH har medarbejdere i alle stadier af arbejdslivet, og vi søger, under hensyntagen til virksomhedens behov, at skabe de bedste rammer for, at medarbejderne kan få det arbejdsliv, der passer til dem.

40 40 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SOCIALE RESULTATER Sociale resultater CPH har en medarbejderbonusordning, hvor der opstilles fælles mål, som alle medarbejdere har mulighed for at påvirke. Derigennem kan de være med til at påvirke resultatet og modtage bonus, såfremt målene nås. Helhedsorienteret ledelse I har CPH introduceret et nyt ledelsesprogram kaldet "Lead the Way the runway to strategy and leadership". Med programmet ændres perspektivet fra at have fokus på den enkeltes udvikling og resultater til at arbejde med ledelse bredt og på alle ledelsesniveauer. Lead the Way er et forløb, som skal hjælpe alle vores ledere med at eksekvere vores strategi. Lead the Way skal være med til at skabe en stærk, vindende kultur i CPH og sikre, at lederne skaber og bidrager til empowerment og helhedsorienteret ledelsestænkning på tværs af CPH. Fokus på at nedbringe sygefravær For at forebygge sygefravær tilbydes medarbejderne i CPH sundhedstjek og rådgivning om motion, stress, kost og misbrug samt gratis fysioterapi og adgang til motionsfaciliteter. I 2020 er målet et sygefravær på højst 4,5%. I var der en lille stigning i sygefraværet til 5,1% fra 4,9% i. Stigningen skyldes bl.a. en lidt højere andel af langtidssyge. For at reducere sygefraværet har CPH gennemført en række initiativer bl.a. "Health Leadership", hvor lederne bliver klædt på til at spotte symptomer på mistrivsel samt prioritere og afholde trivselssamtaler på en anerkendende måde. I fastholdt vi vores fokus på at holde kontakten med langtidssygemeldte medarbejdere og udarbejde handlingsplaner, som kan hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdspladsen. Desuden igangsatte vi konkrete initiativer i de afdelinger, der har udfordringer med fravær og det psykiske arbejdsmiljø. For at reducere sygefravær i forbindelse med arbejdsulykker lancerede CPH i initiativet "Early Recovery Programme". Efter tre dages fravær bliver medarbejderne tilbudt en samtale i CPH s sundhedscenter, hvor de får råd og vejledning om den bedst egnede behandling og genoptræning. Initiativet er fastholdt i. MÅLSTATUS SYGEFRAVÆR 4,8% 4,9% 5,1% 16,5 4,5% MÅL Sygefraværet skal højst være 4,5% i MÅLSTATUS ARBEJDSULYKKER 13,0 8,7 9,0 MÅL Antallet af arbejdsulykker skal højst udgøre 9,0 pr. mio. arbejdstimer i 2020.

41 41 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SOCIALE RESULTATER Sociale resultater Færre arbejdsulykker En anden væsentlig indikator for arbejdsmiljøet er let af arbejdsulykker. CPH har igennem flere år arbejdet målrettet med at nedbringe let af arbejdsulykker. I indfriede CPH sit hidtidige 2020 mål om højst 13,5 arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer, og målsætningen blev derfor skærpet til 9,0. I oplevede CPH igen et betydeligt fald i let af arbejdsulykker til 8,7 pr. mio. arbejdstimer fra 13,0 i. Forbedringen skyldes vores skærpede fokus på at forebygge arbejdsulykker. Derudover var der i også et betydeligt fald i let af arbejdsulykker med mindst tre dages fravær, dvs. de alvorligere ulykker. CPH s bygge og anlægsprojekter er kendetegnet ved, at de i stort omfang udføres af eksterne firmaer og håndværkere, der dagligt arbejder på lufthavnsområdet. CPH har i styrket og insourcet tilsynet med arbejdsmiljøet ved projekterne for at undgå arbejdsulykker og minimere risici samt modvirke muligheder for social dumping. REDUKTION TIL 8,7 arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer fra 13,0 i Renere luft CPH tager ansvar for de mennesker, der arbejder på lufthavnens område, og gør en aktiv indsats for arbejdsmiljøet i lufthavnen. Centralt i dette arbejde er vores indsats for at nedbringe let af ultrafine partikler. Indsatsen har i perioden 2011 medført en reduktion på mere end 50% på den centrale del af lufthavnens forplads, og målinger for viser, at reduktionen fastholdes. Dette er bl.a. opnået ved at skubbe flyene ud til rullevejene inden opstart og udskifte de mest forurenende køretøjer. I fortsatte CPH med at erstatte dieselkøretøjer med mere miljøvenlige alternativer, og det samlede af gasbiler tæller nu 23. Gasbilerne kan tanke på vores to gastankstationer, som i 2014 og blev etableret i samarbejde med HMN Gashandel, og hvor mindst 25% af den tankede gasmængde er biogasbaseret. Den ene gastankstation ligger offentligt tilgængeligt og er derfor mulig for alle at benytte. Ud over de 23 gasbiler har CPH en række elkøretøjer til specialformål samt to elpersonbiler. Ved hver udskiftning af et køretøj vurderer vi nøje muligheden for at udskifte køretøjet til et mere miljøvenligt alternativ end diesel, f.eks. gas eller elbil. Et stort forskningsprojekt om ultrafine partikler, hvor mænds sygdomsregistre siden 1985 er blevet undersøgt, blev offentliggjort i. Københavns Lufthavn er den første lufthavn i verden, der har deltaget i en sådan undersøgelse. Forskningsprojektet konkluderede, at udendørs arbejde i lufthavnen ikke medfører en øget risiko for hjertekarsygdomme, KOL eller astma sammenlignet med, hvis man arbejder andre steder. Forskningsprojektet havde ingen konklusioner i relation til risikoen for lunge og blærekræft. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har derfor taget initiativ til et nyt forskningsprojekt, som CPH også bidrager aktivt til. Målet er at indsamle ultrafine partiker fra fly, undersøge deres kemiske sammensætning og sammenligne dem med partikler fra dieselmotorer. Vi håber, at undersøgelsen kan bidrage til at skaffe yderligere viden om luftforurening og ultrafine partiklers påvirkning af miljø og mennesker. CPH vandt i en "Airports Going Green Award" for arbejdet med luftkvalitet. Læs mere om luftkvalitetsprogrammet på:

42 42 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SOCIALE RESULTATER Sociale resultater MANGFOLDIGHED OG INKLUSION I CPH mener vi, at en mangfoldig arbejdsstyrke er nødvendig for at sikre fremtidig vækst og skabe en god relation til passagerer, samarbejdspartnere og andre interessenter. Københavns Lufthavn spiller en væsentlig rolle i det danske samfund, og passagererne og samarbejdspartnerne har en international baggrund, som kræver et mangfoldigt mindset og forståelse. I har CPH udrullet en ny strategi for mangfoldighed og inklusion. Strategien fokuserer indledningsvist på køn, alder og multikultur, hvor vi vil prioritere indsatserne for at sikre den fornødne mangfoldighed og drage nytte af de kompetencer, baggrunde og viden, som mangfoldigheden giver. I forlængelse af den nye strategi har CPH i underskrevet Det danske charter for mangfoldighed, ligesom Københavns Mangfoldighedscharter tidligere er underskrevet. Køn CPH kan opnå bedre forretningsmæssige resultater ved at have mangfoldige ledere, da mangfoldighed i køn, alder og erfaring m.v. betyder forskellig ledelsesstil, arbejdskultur, mere innovation, bedre networking, forretningsudvikling m.m. Vores nye mangfoldighedsstrategi sætter fokus på køn ikke blot for at øge det samlede kvindelige ledere, men for at sikre, at der er den rigtige kønsfordeling i hele organisationen. Da andelen af kvindelige ledere er underrepræsenteret i CPH, er det vores politik at øge andelen af kvinder i bestyrelsen og i ledende stillinger. Vi kræver bl.a., at rekrutteringsbureauer skal præsentere mindst én kandidat af hvert køn, når opslåede stillinger skal besættes. I var andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelsen uændret 17%. Det er målet, at andelen af kvinder i bestyrelsen skal være 33%, svarende til andelen af kvinder i CPH s generelle medarbejderstyrke i Kønsfordelingen blandt CPH s ledere var i 70% mænd og 30% kvinder (: 72% og 28%). Det viser dermed en lille stigning i andelen af kvindelige ledere i. Det er dog målet, at andelen af kvindelige ledere skal stemme overens med andelen af kvinder i den generelle medarbejderstyrke i CPH, som i lå på 35%. Den begrænsede udvikling i balancen mellem kvindelige og mandlige ledere kan i stor udstrækning tilskrives en meget lille udskiftning blandt lederne i. CPH vil i 2017 etablere et mentorprogram for kvindelige medarbejdere med lederambitioner. Alder Det rette mix af yngre og ældre generationer er afgørende for at udvikle CPH s forretning. Yngre medarbejdere har ofte bedre føling med nye tendenser, mens ældre medarbejdere kan bidrage med livserfaringer og viden om best practice. Ved udgangen af havde CPH 18 lærlinge og kontorelever, primært inden for det tekniske område samt kontor/administration, og 36 studentermedhjælpere. CPH har sat som mål, at let af lærlinge, kontorelever og trainees skal stige til 25 frem mod CPH vil etablere et graduateprogram i Vi påbegyndte i udarbejdelsen af en ny seniorpolitik, som sikrer bedre rammevilkår for seniormedarbejdere, herunder giver relevante medarbejdere muligheden for at få et skånejob. Multikultur Vi ønsker et mere internationalt mindset for bedre at kunne møde passagerer og samarbejdspartnere, uanset hvor de kommer fra, og for at være mere innovative og implementere nye tiltag og produkter hurtigere. CPH vil udvikle dette dels gennem en gradvis ændring af medarbejdernes mindset og multikulturelle forståelse, hvor bl.a. lederne lærer om mangfoldig og inkluderende ledelse, dels ved at ansætte medarbejdere med international baggrund, f.eks. ved i højere grad at rekruttere internationalt til de vigtigste nøglepositioner.

43 43 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SOCIALE RESULTATER Sociale resultater FORRETNINGSETIK Som en af Danmarks største arbejdspladser og trafikalt knudepunkt for millioner af rejsende har vi et ansvar for de mange mennesker, der på den ene eller anden måde påvirkes af CPH. Derudover samarbejder vi med en masse forskellige partnere, og vi køber varer og tjenester hos over leverandører for samlet set mere end DKK 1 mia. årligt. Det medfører også et ansvar for, at vi som samarbejdspartner og indkøber beskytter miljø og klima samt de mennesker, som vi påvirker gennem vores værdikæde. Antikorruption I CPH tolererer vi ikke korruption eller bestikkelse, herunder "smørelse". Det kan have alvorlige konsekvenser for CPH og den enkelte medarbejder, hvis en medarbejder er involveret i korruption eller bestikkelse, og vi har derfor opsat en række værn for at minimere risikoen for korruption og bestikkelse. CPH s medarbejderrettede Code of Conduct, "Retningslinjer for etisk adfærd for medarbejdere", blev introduceret i 2013 og har til formål at støtte vores medarbejdere i de situationer, hvor der opstår dilemmaer, og sikre, at vores samspil med omverdenen og hinanden er baseret på sunde etiske principper. Ud over at sammenfatte de forventninger, CPH har til medarbejdernes håndtering af forhold som afpresning, bestikkelse og korruption beskriver den også CPH s forventninger til medarbejdernes adfærd i forhold til bl.a. flyvesikkerhed, arbejdsmiljø, fortrolig information, ITsikkerhed, ekstern kommunikation, miljø og energi. Da det er helt centralt for CPH, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved medarbejdernes troværdighed i forhold til at håndtere kunder, leverandører eller samarbejdspartnere i en professionel relation, har CPH desuden uddybet retningslinjerne for modtagelse af gaver samt deltagelse i arrangementer og rejser i en detaljeret gavepolitik. Gennem CPH s interne kontrolsystemer overvåges bl.a. virksomhedens eksponering mod bestikkelse, brud på etiske politikker og andre risici, og den samlede risikoeksponering vurderes for at sikre, at eventuelle svagheder identificeres og imødegås på et så tidligt tidspunkt som muligt. For at styrke effektiviteten af risikostyring, compliance og interne kontroller er CPH organiseret efter modellen "three lines of defense". Læs mere om dette i afsnittene "Risikostyring og risici" på side 5459 og "Selskabsledelse" på side For at sikre en klar ansvars og rollefordeling i beslutningsprocesser har CPH implementeret en række politikker af generel og bindende karakter. Herved sikres gennemsigtige beslutningsprocesser, inddragelse af relevante afdelinger, styrket samarbejde mellem forretningsområder, at beslutninger træffes på rette organisatoriske niveau, samt bedre risikostyring. Politikkerne vedrører projekter, kontrakter, betalinger, regler og CPH s eksterne kommunikation. Blandt andet er det klart defineret, hvem der har myndighed til at forpligte CPH, når der indgås aftaler, og hvem der skal inddrages inden. Politikken i forhold til betaling definerer, hvem der har beføjelse til at godkende betalingstransaktioner på bestemte niveauer, og er baseret på "fire øjne"godkendelse. For at fremme en åben virksomhedskultur, hvor alle frit kan ytre sig, ikke mindst hvis man oplever uregelmæssigheder eller ulovligheder, lancerede CPH i 2012 en whistleblowerordning. Her kan medarbejdere og andre interessenter i god tro foretage anonyme eller ikkeanonyme indberetninger om alvorlige forhold. Vi opfordrer alle, der får viden om ulovlig eller uetisk adfærd i CPH, til at indberette dette enten gennem de normale kommunikationskanaler i CPH eller ved at benytte whistleblowerportalen. Portalen drives af en uafhængig part, Human Time, og er et anonymt, sikkert og brugervenligt system. Der findes yderligere information om brugen af whistleblowerordningen og vores procedurer for håndtering af indberetninger i vores whistleblowerpolitik på whistleblowerportalen. Find linket til portalen på: www. dit.cph.dk I har CPH fortsat implementeringen og fastholdelsen af de gældende procedurer, og vores løbende kontroller har ikke givet anledning til bemærkninger eller ændringer.

44 44 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > SOCIALE RESULTATER Sociale resultater En ansvarlig samarbejdspartner Tilbage i 2012 konkretiserede vi vores krav til leverandører i en Code of Conduct, der med udgangspunkt i principperne i FN s Global Compact forpligter vores leverandører til at efterleve generelt anerkendte etiske regler, bekæmpe korruption, arbejde for et godt arbejdsmiljø og beskytte miljøet. CPH s Code of Conduct har siden været fast tillæg til alle standardkontrakter, og over 90% af vores leverandører har forpligtet sig til vores Code of Conduct. CPH s Code of Conduct er offentligt tilgængelig på: For også at fremme ansvarlig adfærd hos vores samarbejdspartnere indarbejdede vi i FN s Global Compactprincipper i standardlejekontrakten for forpagtere i lufthavnens shoppingcenter med effekt fra. Dette betyder, at alle forpagteraftaler indgået efter 1. januar indeholder en Global Compactklausul, som forpligter forpagteren til at overholde FN s Global Compacts ti principper og til at orientere CPH om enhver eventuel manglende overholdelse. I har vi indgået 15 nye aftaler, hvori Global Compactklausul indgår. Respekt for menneskerettigheder CPH støtter og respekterer menneskerettighederne og deltager ikke i nogen form for aktiviteter, der overtræder disse rettigheder. Konkret arbejder vi på at sikre overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med sikkerhedstjek af passagerer og håndtering af personoplysninger. Se side 42 for information om arbejdet med mangfoldighed på arbejdspladsen. Overholdelse af passagerernes menneskerettigheder er en integreret del af uddannelsen af alle CPH s vagtfunktionærer, der arbejder i lufthavnens sikkerhedskontrol. I har alle nyansatte securitymedarbejdere gennemgået den obligatoriske uddannelse, som bl.a. indeholder forhold vedrørende religion, etnicitet, mangfoldighed og kulturel forskellighed. Personeftersyn gennemføres altid af en securitymedarbejder af samme køn som passageren. I forhold til håndteringen af de data, der opsamles i forbindelse med overvågningen af Københavns Lufthavns område, er der fastsat klare procedurer for CPH s behandling af de optagne billeder. Dette indebærer, at kun et begrænset medarbejdere har adgang til overvågningsbillederne, og adgangen til brugen af billederne, samt hvor længe de opbevares, er underlagt restriktioner. Området er reguleret dels af TVovervågningsloven, dels af persondataloven. I forbindelse med udstedelse af IDkort til alle, der arbejder på lufthavnens område, får CPH oplyst personlige data. Disse oplysninger behandles og opbevares i et separat system i henhold til persondataloven, hvormed der sikres fuld fortrolighed. CPH har i ikke modtaget klager relateret til anvendelse eller håndtering af personfølsomme oplysninger og data.

45 45 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > MILJØMÆSSIGE RESULATER Miljømæssige resultater CPH s arbejde på miljøområdet sikrer, at Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn drives og udvikles ansvarligt, så der opnås fortsat forbedrede miljømæssige resultater. Dette gælder både det globale miljø, hvor vi arbejder målrettet for at mindske udledningen af CO 2, og det nære miljø angående områder som støj, luft, affald, jord, vand og natur. Selv om CPH s ansvar kun omfatter de aktiviteter, som er under virksomhedens direkte kontrol, søger vi tillige i videst mulig udstrækning at påvirke aktiviteter, som er uden for virksomhedens direkte kontrol, herunder partnere og kunder. CPH er underlagt detaljeret regulering på miljøområdet, og udgangspunktet for vores arbejde er altid overholdelse af miljø, klima og energikrav i lovgivningen. Vi har på tre udvalgte fokusområder sat strategiske mål, som bidrager til ansvarlig vækst. I det følgende beskrives status på de strategiske mål samt øvrige relevante miljømæssige tiltag og resultater i. MILJØMÅLSÆTNINGER: ENERGI KLIMA AFFALD Senest i 2020 skal CPH gennem energibesparelser have reduceret sit energiforbrug med 20%, baseret på 2012niveauet. I 2020 skal CPH være ansvarlig for en udledning på højst 1 kg CO 2 pr. passager. CPH skal vedligeholde sin Airport Carbon Accreditation på mindst niveau 3. I 2020 skal CPH genanvende mindst 50% af affaldet fra den daglige drift af terminalområder, serviceområder og administration i Københavns Lufthavn.

46 46 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > MILJØMÆSSIGE RESULATER Miljømæssige resultater ENERGI Vækst uden større energiforbrug Det er CPH s målsætning, at passagervækst ikke skal medføre et større samlet energiforbrug hos CPH. Derfor arbejder vi målrettet med at reducere energiforbruget pr. passager gennem energibesparelser, der svarer til det højere energiforbrug, som passagervæksten forventes at skabe. Vi har gennem de seneste år arbejdet intensivt med lysprojekter og integration af LEDlys i eksisterende installationer. Som et af de større projekter i har vi implementeret LEDlys på 2. sal i Finger D, som både resulterede i en energibesparelse og i en stor driftsbesparelse, da LEDlysets levetid er ca. 5 gange så lang som et traditionelt lysanlæg. I har vi desuden haft øget fokus på benyttelse af sekundavand. I forvejen bruger CPH sekundavand til bilvask, toiletskyl i Terminal 2 samt køling i udvalgte butikker, og i blev hele systemet for sekundavand kortlagt for at afdække yderligere potentiale. Det førte til en optimering af ventilationssystemet i et af CPH s primære serverrum, som nu udelukkende køles af sekundavand. Ud over at være en energivenlig løsning sparer det også CPH for udgifter til den traditionelle dyre køling. Samlet set giver det en årlig besparelse på kwh, eller hvad der svarer til 36 hustandes årlige elforbrug. Vi afsluttede i den første etape af et stort varmepumpeprojekt i forbindelse med vores grundvandskøleanlæg (ATES). Det betyder, at det kolde vand, som bruges til køling om sommeren, nu kan udnyttes til at producere fjernvarme resten af året ved at lade vandet køre igennem en varmepumpe. Første etape af projektet giver en årlig energibesparelse på kwh og betyder, at vi allerede i er tæt på at nå 2020målet for energibesparelser. Anden og sidste etape vil blive eksekveret i starten af 2017 og forventes at give en besparelse på næsten dobbelt så meget som 1. etape. Investeringen i varmepumpeprojektet strækker sig over og 2017 og er et led i et tættere samarbejde med vores forsyningsselskab, Tårnby Forsyning. Ud over varmepumpeprojektet er CPH i samarbejde med Tårnby Forsyning ved at bygge et fælles fjernvarmeanlæg, som vil bidrage til en bedre udnyttelse af fjernvarmesystemet til gavn for både CPH, Tårnby Forsyning, borgere i Tårnby og klimaet. MÅLSTATUS ENERGI BESPARELSER Senest i 2020 skal CPH reducere energiforbruget med 20% gennem energibesparelser, baseret på 2012niveauet. For at nå målet kræves det, at CPH gennemfører energibesparelser på i alt 17 GWh i perioden Med de opnåede besparelser på 4,59 GWh i har CPH næsten nået målet ved i alt at have sparet 16,89 GWh siden ,02 GWh 3,27 GWh MILJØ OG KLIMAPOLITIK CPH s miljø og klimapolitik sikrer internt fokus på de principper, virksomheden ønskes drevet og udviklet efter. Politikken samler retningslinjerne for arbejdet med miljø, klima og energi i én politik. Miljøprincipperne fra FN Global Compact samt de grundlæggende principper for arbejdet med miljøledelse er ligeledes integreret i politikken. Læs politikken her: 12,30 GWh 5,28 GWh 16,89 GWh 4,59 GWh 17,00 GWh MÅL

47 47 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > MILJØMÆSSIGE RESULATER Miljømæssige resultater SAMLET ENERGIBESPARELSE I : KWH ELFORBRUG I KØBENHAVNS LUFTHAVN 2011 VARMEFORBRUG I KØBENHAVNS LUFTHAVN 2011 Almen belysning Udendørs belysning Ventilation Køling (inkl. ATES) Diverse Varmepumper Samlet elforbrug i Københavns Lufthavn Elforbrug, CPH s andel Elforbrug pr. passager Samlet varmeforbrug i Københavns Lufthavn Varmeforbrug, CPH s andel Varmeforbrug pr. passager kwh kwh kwh GWh GWh I alt kwh kwh 4,33 4,23 kwh kwh 4,05 75 kwh 3,80 75 kwh 3,56 kwh 3,39 kwh ,70 kwh 2,73 kwh 2,76 kwh 2,14 kwh 2,18 kwh 2,08 kwh kwh kwh

48 48 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > MILJØMÆSSIGE RESULATER Miljømæssige resultater KLIMA CO 2neutral vækst CPH har som mål i 2020 maksimalt at udlede 1 kg CO 2 pr. passager. I faldt udledningen med 0,1 kg CO 2 pr. passager, hvillket betød, at vi nåede vores 2020mål fire år før tid. Med CPH s ambitiøse plan for at udbygge lufthavnen vil udfordringen fremadrettet være at fastholde det nuværende CO 2 niveau trods udbygningen. CPH s CO 2mål omfatter de emissioner, som CPH har direkte kontrol over (scope 1 og 2 Scope 1, 2 og 3 bruges til at opgøre udledning af drivhusgasser fra forskellige kilder. Scope 1 består af direkte CO 2emissioner, f.eks. fra brug af brændstof til CPH s egne køretøjer. Scope 2 består af indirekte CO 2emissioner fra forbrug af indkøbt el og varme. Scope 3 består af andre indirekte emissioner fra aktiviteter, der ikke ejes eller kontrolleres af CPH. i Greenhouse Gas Protocol). Ca. 86% af denne CO 2udledning stammer fra forbrug af el og fjernvarme. CPH s arbejde med energibesparelser er derfor afgørende for indfrielsen af CO 2målet. Vores fælles ansvar CO 2udledning fra partneres aktiviteter (scope 3 i Greenhouse Gas Protocol), som f.eks. flytrafik og tilbringertrafik, håndteres bl.a. gennem klimacertificeringen (Airport Carbon Accreditation), som vi i fik fornyet på niveau 3. Klimacertificeringen kræver en årlig CO 2opgørelse på scope 1, 2 og 3, en fungerende CO 2reduktionspolitik samt løbende dialog med interessenter Den internationale lufthavnsorganisation Airports Council International (ACI) står bag klimacertificeringen af lufthavne over hele verden. Københavns Lufthavn opnåede i 2014 som den første danske lufthavn den eftertragtede klimacertificering. Læs mere på: inden for alle tre scopes. Med fornyelsen af akkrediteringen er målet for således opfyldt. 92% af CO 2udledningen fra driften af Københavns Lufthavn stammer fra aktiviteter, som CPH ikke har direkte kontrol over. Den absolut største kilde til CO 2udledningen er flyene, der står for 73%. Derfor er CPH s engagement i NISA (Nordic Initiative for Sustainable Aviation) vigtigt. Vi er medstifter af NISA og spiller en aktiv rolle i NISA, hvis mål er, at der introduceres bæredygtigt flybrændstof på det nordiske marked på kommercielle vilkår. Samarbejdet i NISA har bragt en række vigtige aktører på det nordiske marked og på tværs af luftfartsbranchen sammen. NISA har spillet en væsentlig rolle for igangsættelsen af et studie af bæredygtige biomasser, effektive produktionsmetoder, miljøpåvirkning samt kommercielle muligheder for at anvende biobrændstoffer til luftfarten i Norden. Studiet, der blev afsluttet og offentliggjort i efteråret, er støttet af Nordisk Ministerråd, og NISA bidrog aktivt til arbejdet. De væsentligste konklusioner i den afsluttende rapport er, at 1,2 kg MÅLSTATUS CO 2 PR. PASSAGER 1,1 kg 1,0 kg 1,0 kg MÅL I 2020 skal CPH være ansvarlig for en udledning på højst 1 kg CO 2 pr. passager.

49 49 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > MILJØMÆSSIGE RESULATER Miljømæssige resultater der er et potentiale for nordisk produktion af bæredygtige brændstoffer til fly, men at der også er en række barrierer for at få en sådan produktion etableret og kommercialiseret. Rapporten indeholder således en række anbefalinger til, hvilke skridt der kan tages for at komme nærmere en kommerciel, nordisk produktion og anvendelse af bæredygtige brændstoffer til luftfarten. CPH er positivt indstillet over for eventuelle leverandører og aftagere af biobrændstoffer og fortsætter engagementet i NISA i Rapporten kan læses her: sustainablejetfuelforaviation AFFALD Genanvendelse af affald CPH håndterer hvert år en stor mængde affald, og med CPH s vækstplan er det væsentligt at sikre, at så meget affald som muligt bliver genanvendt. Vi har derfor sat som 2020mål, at mindst 50% af affaldet fra den daglige drift af terminalområder, serviceområder og administration i Københavns Lufthavn skal gå til genanvendelse. I gik 25% af affaldet fra den daglige drift til genanvendelse, hvilket er tæt på en fordobling i forhold til, hvor genanvendelsesprocenten var 14. Den samlede affaldsmængde steg 9%, hvilket svarer til stigningen i let af passagerer. For at nå målet om 50% genanvendelse har vi i fortsat haft fokus på en række affaldsinitiativer på tværs af organisationen. Resultaterne heraf er bl.a. implementeringen af et nyt logistik og affaldskoncept i lufthavnens shoppingcenter, som giver forpagterne bedre muligheder for at sortere affaldet og aflevere det så tæt på deres butikker som muligt. Der er bl.a. skabt mulighed for, at restauranter og caféer kan frasortere bioaffald, som samles og efterfølgende anvendes i biogasanlæg. Alene i blev 584 tons bioaffald således samlet sammen under ordningen og genanvendt i biogasproduktion. CPH har også etableret et samarbejde med Røde Kors med det formål at indsamle passagerers pantflasker, så panten går til et godt formål. Vi har etableret de nødvendige processer for, at dette kan lade sig gøre, og Røde Kors sikrer, at flaskerne bliver sorteret korrekt og at panten går til deres nødhjælpsarbejde. Dette initiativ blev udviklet i og taget i drift i slutningen af året, hvorfor den fulde effekt først vil kunne ses i Læs mere på: ANDRE MILJØMÆSSIGE AKTIVITETER Håndtering af ældre forureninger CPH ønsker, at driften og udviklingen af lufthavnen sker med respekt for både det globale og lokale miljø. Derfor har vi skarpt fokus på jordforurening på lufthavnens areal og fører altid tilsyn med eventuel forekomst af forurening, når der gennemføres anlægsprojekter. I har vi bl.a. haft fortsat fokus på håndtering af forurening, som stammer fra tidligere tiders anvendelse af brandskum, der indeholdt perfluorerede stoffer, som ikke er tilladt at anvende i dag. CPH s mål med arbejdet med denne type forureninger er at håndtere dem på en måde, så spredning til drikkevandsressourcer undgås. Vi håndterer altid sådanne forureningssager i overensstemmelse med miljølovgivningen og i tæt dialog og samarbejde med miljømyndighederne og øvrige relevante interessenter. Udfasning af ukrudtsbekæmpelsesmiddel CPH har i besluttet at udfase brugen af glyfosatbaserede ukrudtsbekæmpelsesmidler. Denne beslutning er baseret på både miljøhensyn og arbejdsmiljøhensyn. I stedet arbejdes med forskellige alternative løsninger på ukrudtsbekæmpelse. Dette arbejde har resulteret i, at forbruget af glyfosatbaserede ukrudtsbekæmpelsesmidler er faldet fra 155 liter i til 0 i.

50 50 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > MILJØMÆSSIGE RESULATER Miljømæssige resultater Kortlægning af støj Støj fra flytrafikken og de tilknyttede aktiviteter er et væsentligt fokusområde for CPH s miljøarbejde. Vi overvåger støj fra flyaktiviteter hele døgnet, hele året, i 12 målestationer, hvoraf seks er placeret i boligområderne omkring lufthavnen. Derudover kontrolleres støjen efter en række forskellige beregningsmetoder, og i har DELTA for CPH udført en kortlægning af støjbelastningen (LDEN) fra flytrafikken, som blev afviklet i. Støjbelastningen fra flytrafikken i viser, at trafikken i Københavns Lufthavn i blev afviklet inden for støjgrænserne i lufthavnens miljøgodkendelse af støj fra flytrafik. Miljøstyrelsens vejledning om flystøj foreskriver, at støjbelastningen skal bestemmes for årets tre mest trafikerede måneder. Derfor afspejler LDENberegningen dog ikke den øgede brug af tværbanen, der fandt sted i juli og august pga. banearbejde på en af hovedbanerne, idet disse måneder ikke indgår i beregningen. I forhold til miljøgodkendelsen er støjbelastningen i mindre i alle boligområder uden for lufthavnens område. I områderne vest og sydøst for lufthavnen (Tårnby, Dragør og Store Magleby) var støjbelastningen i størrelsesordenen 46 db mindre end miljøgodkendelsens krav. Ud over beregninger af støjbelastningen fra flytrafikken (LDEN) har DELTA for CPH udført kortlægning af det maksimale lydtrykniveau (LA max) fra taxikørsel i forbindelse med starter og landinger om natten (kl lokaltid). Beregningerne viser, at maksimalværdierne lå inden for miljøgodkendelsens krav i boligområderne uden for lufthavnen. Støjbelastning fra flytrafik i, LDEN = 65, 70 og 75 db, hvor 75 dbkonturen er den inderste og 65 dbkonturen den yderste i forhold til lufthavnen. Beregningen er udført af DELTA.

51 51 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > MILJØMÆSSIGE RESULATER Miljømæssige resultater Baneanvendelse i Baneanvendelsen i afviger ikke fra de øvrige år, bortset fra, hvor baneanvendelsen afveg meget grundet det omfattende arbejde på bane 22L. START / LANDING Bane 04L 0,3% (0,2%*) 33,1% (26,0%*) Bane 22R 60,4% (70,1%*) 0,7% (2,4%*) BANEANVENDELSE Bane 12 Bane 22L Bane 04R 35,3% (22,8%*) 2,3% (1,0%*) Bane 22L 3,5% (3,2%*) 60,5% (55,2%*) Bane 22R Bane 12 0,4% (3,5%*) 0,8% (2,6%*) Bane 30 0,1% (0,2%*) 2,6% (12,6%*) Bane 30 Bane 04R Bane 04L * Baneanvendelse.

52 52 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > BESKATNING Beskatning Med sine omtrent ansatte er CPH en væsentlig bidragyder af skat i Danmark. Dette gælder såvel for skatter udgiftsført af CPH som skatter opkrævet (i transit) af CPH. CPH s skattebidrag var i alt DKK mio. i, inklusive selskabsskat, miljø og energiskat, skat på løn m.v., skat på omsætning og ejendomsskatter. I var CPH sammen med administrationsselskabet KAP ApS blandt de 25 største bidragydere af selskabsskat i Danmark. Koncernstruktur, ejerskab, skattestrategi CPH driver med sine dattervirksomheder to lufthavne i Danmark og ejer et hotel i Danmark og er således primært skattepligtig i Danmark. Herudover er en associeret virksomhed i Danmark selvstændigt skattepligtig. 57,7% af aktierne i CPH ejes af Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD). CAD er indirekte kontrolleret af Kastrup Airports Parent ApS (KAP), der er det øverste danske holdingselskab, som CPH er sambeskattet med. KAP er som administrationsselskab i sambeskatningen ansvarlig for indlevering af selvangivelser og for kommunikationen med de danske skattemyndigheder, for så vidt angår selskabsskat. CPH rapporterer i denne forbindelse til KAP. CPH s skattepolitik vedrørende selskabsskat gælder udelukkende Københavns Lufthavne A/S og dets dattervirksomheder ikke holdingselskaberne. Overholdelse af skattelovgivningen CPH har en klar compliancestrategi, der sigter efter, at både selskabsskat og andre skatter betales rettidigt og indberettes i henhold til lovgivningen. Dette gælder også opkrævede skatter (i transit). Samlet skattebidrag I bidrog CPH med DKK mio. i skat (: DKK mio.), hvoraf DKK 341 mio. blev udgiftsført af CPH (: DKK 324 mio.). CPH opkrævede DKK 932 mio. (: DKK 863 mio.) i form af skatter (i transit) såsom moms på omsætning, skat på lønninger og miljø og energiskatter. Størstedelen af den udgiftsførte skat for CPH er skat på selskabets overskud (selskabsskat 1 ). I udgjorde selskabsskatten 90% af den samlede udgiftsførte skat i CPH (: 87%). De øvrige udgiftsførte skatter er miljø og energiskatter 2, sociale bidrag (skat på løn 3 ) m.v., moms 4 og ejendomsskatter 5. Skat på løn betales fortrinsvis af CPH's medarbejdere. Offentlige lufthavne i Danmark er generelt fritaget for ejendomsskat. Selskabsskat Selskabsskattesatsen i Danmark er 22%. Folketinget vedtog i juni 2013 at sænke selskabsskatten fra 25% til 22% i løbet af CPH s effektive skattesats i udgør 22,3% (: 22,6%) pga. ikkefradragsberettigede udgifter, herunder virkningen af begrænsningen af fradragsretten for finansielle omkostninger samt renteswaps. CPH maksimerer den skattemæssige afskrivning af anlægsaktiver, hvorved selskabsskatten reduceres, mens udskudt skat tilsvarende forøges. Omkring halvdelen af selskabsskatten betales i årets løb, mens resten betales i det efterfølgende år. CPH betaler et rentetillæg på restskatten. Se note 9 på side 8990 i det finansielle regnskab for yderligere information. 1 Selskabsskat betalbar selskabsskat. 2 Miljø og energiafgifter opkrævet i CPH/opkrævet fra lejere. 3 Tilbageholdt skat på løn m.v./skat m.v. betalt af arbejdsgiver. 4 Ikke afregnet moms/moms betalt af kunderne. 5 Ejendomsskatter.

53 53 LEDELSESBERETNING > PERFORMANCE > BESKATNING Beskatning DKK mio Udgiftsført af CPH Opkrævet i transit I alt I % Udgiftsført af CPH Opkrævet i transit I alt I % Udgiftsført af CPH Opkrævet i transit I alt I % Skattebidrag Selskabsskat 1 Miljø og energiskatter 2 Skat på løn m.v. 3 Skat på omsætning 4 Ejendomsskatter 5 I alt I % % % % 24% 4% 36% 35% 1% 100% % % % 24% 4% 36% 35% 1% 100% % % % 23% 4% 35% 37% 1% 100% 1 Selskabsskat betalbar selskabsskat. 2 Miljø og energiafgifter opkrævet i CPH/opkrævet fra lejere. 3 Tilbageholdt skat på løn m.v./skat m.v. betalt af arbejdsgiver. 4 Ikke afregnet moms/moms betalt af kunderne. 5 Ejendomsskatter.

54 RISIKO Risikostyring og risici... 55

55 55 LEDELSESBERETNING > RISIKO > RISIKOSTYRING OG RISICI Risikostyring og risici I kraft af sin position som knudepunktslufthavn er CPH eksponeret for et bredt spænd af generiske og specifikke risici og muligheder. Anvendelsen af helhedsorienteret risikostyring er således et vigtigt element i ledelsen af virksomheden. CPH har en overordnet væksplan om at nå 40 mio. passagerer om året. Med en sådan vækststrategi i et dynamisk miljø og en verden, der forandrer sig hurtigt, stilles der store krav til CPH s evne til at styre og kontrollere usikkerheder. Gribes der ind for sent eller forkert, kan det koste mange ressourcer at komme tilbage på sporet, eller overses en mulighed, risikerer CPH at sakke bagud i konkurrencen med andre lufthavne. Enterprise Risk Management (ERM) understøtter CPH s mulighed for at være opmærksom på potentielle udviklinger og hændelser, der ikke er planlagte eller taget i betragtning, når beslutninger træffes. Det handler ikke nødvendigvis om at undgå risici (risikoaversion), men om risikobevidsthed og om at identificere, optimere og udnytte muligheder samt forebygge negative hændelser og have det rette beredskab, såfremt disse måtte indtræffe. Bestyrelsen har fastsat og udstukket den overordnede risikoappetit, og de underliggende beskrivelser af risikoappetit og risikotolerance bidrager til den løbende vurdering og prioritering af risici i forhold til CPH s mål. Risikoappetitten er dermed et vigtigt værktøj til understøttelse af beslutninger med henblik på at nå virksomhedens strategiske mål. Metode og tilgang til risikostyring CPH s tilgang til risikostyring er proaktiv og konsistent, hvilket sikrer, at alle risici håndteres systematisk og med involvering af relevante kompetencer på tværs af CPH. Risikostyring er således integreret i alle CPH s forretningsaktiviteter og har til formål at forebygge og forberede virksomheden på hændelser, reducere usikkerhed, udnytte muligheder og understøtte indfrielsen af virksomhedens strategiske mål. Metoden og hermed risikostyringsprocessen tager udgangspunkt i den såkaldte BowTiemodel. Figuren til højre illustrerer de begreber, som CPH anvender i den praktiske udførelse af risikostyringen. Udløses en risiko eller mulighed, vil den typisk være forårsaget af en række grund SANDSYNLIGHED Forebyggelse & optimering ÅRSAGER ÅRSAGER ÅRSAGER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER Regler Politikker Procedurer "BowTie"modellen anvendt i CPH. HÆNDELSE RISIKO / MULIGHED KONSEKVENS Udnyttelse & genoprettelse FORDELE TAB REAKTIVE FORANSTALTNINGER Beredskabsplaner Business continuityplaner Contingencyplaner Krisehåndtering Kommunikation Forsikring

56 56 LEDELSESBERETNING > RISIKO > RISIKOSTYRING OG RISICI Risikostyring og risici læggende årsager. For hver af disse er det angivet, i hvilket omfang CPH har indflydelse og dermed mulighed for gennem forebyggende foranstaltninger (f.eks. regler, procedurer og interne kontroller) at påvirke sandsynligheden for, at risikoen/muligheden indtræffer. Grøn markering betyder, at årsagen er mulig at påvirke. Gul betyder, at den er svær at påvirke, og rød betyder, at den ikke er mulig at påvirke. Således er det muligt hurtigt og tydeligt at vurdere, i hvilket omfang de nuværende indsatser er relevante, og hvor øvrige indsatser er nødvendige. For at styrke CPH s evne til at modstå og reagere på en uønsket hændelse eller krise samt begrænse de negative konsekvenser heraf indførte CPH i et Business Continuity Managementprogram. Formålet med programmet er at sikre en struktureret tilgang til at vedligeholde en række reaktive foranstaltninger, herunder beredskabsplaner og contingencyplaner. Som andre virksomheder har CPH endvidere i relevant omfang mindsket sin eksponering i forhold til negative hændelser gennem forsikringsmæssig afdækning. Hver enkelt risiko er beskrevet i et såkaldt risikokort. Kortet indeholder alle relevante informationer, som er afdækket gennem risikoanalysen og ved brug af BowTiemodellen. Dette bidrager til den efterfølgende rapportering og giver derved bestyrelsen og ledelsen et godt overblik over alle væsentlige risici og CPH s samlede risikobillede på en simpel og overskuelig måde og gør det muligt for CPH at forebygge, overvåge og agere hurtigt og effektivt på risici. CPH har valgt at afveje såvel sandsynlighed som konsekvens ud fra seks niveauer for hermed at øge de mulige udfald af hyppigheden for de enkelte risici og samtidig foranledige en større spredning i den samlede risikoeksponering. Samtidig følger værdierne for konsekvens ikke en traditionel sekventiel skala fra 1 til 6, men har følgende værdier: 1, 2, 3, 5, 7, 10. Dette er indført for i den samlede risikoscore at øge fokus på risici med en lav sandsynlighed, men med høj konsekvens. Denne tilpasning fremgår af figuren til højre: Det aktuelle risikobillede integreres i beslutningsprocesserne på tværs af organisationen og bidrager til, at CPH, i overensstemmelse med den fastsatte risikoappetit, kan træffe beslutninger, der påvirkes af en eller flere risici. Den løbende identifikation, vurdering og Konsekvens Illustration af CPH's risikomatrix. overvågning af interne og eksterne risici gør det muligt at identificere tidlige ændringer i risikobilledet og sikre rettidig risikohåndtering. Den gør det samtidig muligt at igangsætte løbende forbedringer af både forebyggende og reaktive foranstaltninger. Og endelig øger den muligheden for at udnytte de muligheder, der måtte opstå Sandsynlighed 14 Grøn 515 Gul 1660 Rød

57 57 LEDELSESBERETNING > RISIKO > RISIKOSTYRING OG RISICI Risikostyring og risici Governancestruktur og organisering af risikostyring Ansvaret for risikostyringen i CPH og for tilsynet med udførelsen heraf ligger hos ledelsen. Bestyrelsen har godkendt CPH s risikostyringspolitik og overvåger den regelmæssige risikohåndtering gennem Revisions og risiko udvalget og har uddelegeret ansvaret for den løbende udvikling og implementering af risikostyring til ledelsen. Afrapporteringen af CPH s risici foretages kvartalsvis i henhold til følgende rapportingsstruktur til såvel ledelsen som til Revisions og Risikoudvalget (RR) og bestyrelsen (BoD). Ansvaret for den praktiske udførelse af risikostyringen er forankret i alle dele af organisationen og håndteres af udvalgte "risikoejere" i de enkelte forretningsenheder. Dette omfatter bl.a. identifikation, vurdering, styring, kontrol og rapportering af risici samt tilvejebringelse af et informeret beslutningsgrundlag i overensstemmelse med CPH s risikoappetit. Tilsvarende bliver alle risici grundigt drøftet, afstemt og kvalitetssikret på individuelle møder med risikoejere og på ledergruppemøder i de respektive forretningsenheder forud for den kvartalsvise ERMrapportering. Risikovurdering af CPH s koncernstrategi Hvert andet år gennemfører CPH en større risikovurdering af CPH s koncernstrategi med henblik på at udfordre de centrale forudsætninger og antagelser, der implicit og eksplicit understøtter CPH s strategi for de kommende år. I processen formulerer CPH risikoscenarier og gennemfører analyser baseret på udvalgte forudsætninger for at vurdere den individuelle og samlede effekt heraf for således at kunne træffe beslutning om eventuelle yderligere forebyggende eller reaktive foranstaltninger og/eller en justering af CPH s strategi. I introducerede CPH sin reviderede koncernstrategi, World Class Hub 2.0, og det planlægges at foretage en risikovurdering heraf i VÆSENTLIGSTE RISIKOOMRÅDER CPH s kvartalsvise risikorapporteringsstruktur. BoD: Top 10risici RR: Top 10risici + 5 kandidater Lederteam: Top 15risici + 5 kandidater Det samlede risikoregister omfatter såvel strategiske, finansielle, operationelle som imagerisici, og vurderingerne af de enkelte risici foretages i forhold til CPH s risikoappetit og overordnede mål om at nå 40 mio. årlige rejsende. I forbindelse med den kvartalsvise ERMrapportering prioriterer CPH den konsoliderede vurdering af alle de risici, CPH som forretning står over for. CPH s samlede risikoprofil ændrer sig dog sjældent markant fra år til år. Ved gennemgangen af de enkelte risikoområder er der fokus på CPH s eksponering for en række specifikke udfordringer og muligheder, som det at være en del af det globale Risikoregister på 55 risici samlet af Group Risk Manager på tværs af forretningsenheder og risikoejere

58 58 LEDELSESBERETNING > RISIKO > RISIKOSTYRING OG RISICI Risikostyring og risici transportsystem indebærer. For at undgå uidentificerede overraskelser og bedst muligt at være forberedt på og kunne håndtere sådanne særlige hændelser har CPH løbende fokus på at identificere potentielle nye risici samt ved at opnå stærk strategisk indsigt. Dette gøres bl.a. ved at udnytte viden om CPH s strategiproces og CPH s politikker samt ved at forstå branchen og søge viden om globale og lokale tendenser og udviklinger af relevans for branchen og CPH. CPH har som vitalt trafikknudepunkt og som reguleret virksomhed ligeledes fokus på ansvarlighed og forholder sig i den løbende risikovurdering bl.a. til risici forbundet med sociale og medarbejderforhold, antikorruption, miljø, klima og menneskerettigheder. Følgende afsnit beskriver hovedtyperne af de risici, som CPH har vurderet særligt væsentlige i relation til vores kerneforretning, og som potentielt kan påvirke CPH i forhold til vores overordnede mål om at nå 40 mio. årlige rejsende. For nogle af de specifikke risici henvises der til afsnit andetsteds i årsrapporten og i noter til det finansielle regnskab. Safety og security Sikkerhed går forud for alt andet på en arbejdsplads som CPH, hvor uheld eller overtrædelser af reglerne kan have meget alvorlige konsekvenser. Medarbejdernes og passagerernes sikkerhed er derfor helt central i CPH s risikostyring og har i tråd med CPH s risikoappetit højeste prioritet og fokus i det daglige arbejde. CPH s indsats er omfattende for i størst muligt omfang at overvåge, forebygge og agere i forhold til safety og securityhændelser, og CPH har i den forbindelse udviklet målrettede beredskabsplaner for med kort varsel at kunne reagere på mulige hændelser. CPH Safety Management følger op, måler og rapporterer hver måned på hændelser ud fra givne KPI er. For både safety og security er CPH desuden underlagt en lang række myndighedskrav, der løbende overvåges og kontrolleres af Trafik, Bolig og Byggestyrelsen. Endelig er CPH Security gennem egen arbejdsmiljøgruppe repræsenteret under CPH s arbejdsmiljøafdeling (AMI). CPH s arbejdsmiljøpolitik handler om at sørge for sikre og sunde arbejdsforhold for medarbejderne og arbejdsmiljøgrupperne har hermed ansvaret for at overvåge det samlede arbejdsmiljø i lufthavnen og sikre, at organisationen er bekendt med de væsentligste arbejdsmiljørisici og eventuelle konsekvenser heraf samt at prioritere og sætte forebyggende tiltag i gang. CPH s status som knudepunkt CPH er som knudepunktslufthavn i betydeligt omfang afhængig af de primære flyselskabers udvikling, ikke mindst i relation til CPH s mål om at nå 40 mio. årlige rejsende. CPH har i dag et rutenet, der pga. CPH s status som knudepunkt langt overstiger, hvad optageområdet understøtter. Skulle feedertrafik og/eller oversøiske ruter falde fra, risikerer det at få en negativ påvirkning på CPH s status som knudepunkt og dermed på rutenettet, hvorved CPH risikerer at komme i en situation med midlertidig overkapacitet. CPH følger kontinuerligt de pågældende flyselskabers planer, performance og risici i relation til ruteudviklingen for CPH. Der er udarbejdet specifikke planer for både SAS og flere andre flyselskaber for at kunne håndtere eventuelle ændringer i flytrafikken. I de senere år har CPH udvist stor robusthed og har hurtigt genvundet trafik, når ruter er blevet tabt. Omdømme Det har stor betydning for CPH s legitimitet til at drive forretning, at CPH er og opfattes som en ansvarlig virksomhed, der driver forretning med fokus på etik og overholdelse af lovkrav, samtidig med at der skabes værdi for virksomhedens aktionærer samt vækst og værdi for samfundet. CPH er bevidst om vigtigheden af et godt omdømme og søger i sin risikostyring at sikre, at CPH s omdømme ikke lider skade, men derimod løbende forbedres blandt interessenterne. Kapacitet Planlægning og udførelse af udbygningsprojekterne i Københavns Lufthavn foretages ud fra en balance mellem forventet udvikling hos flyselskabskunder og i passagervolumen, aftalte serviceniveauer samt sikring af operationel fleksibilitet og effektivitet. Kapacitetsinvesteringsinitiativerne har til formål at imødekomme den fremtidige efterspørgsel fra både flyselskabskunder og passagerer. De mest kritiske kapacitetsprocesområder er sikkerhedskontrol, bagagehåndtering

59 59 LEDELSESBERETNING > RISIKO > RISIKOSTYRING OG RISICI Risikostyring og risici og paskontrol, da de er afgørende for, at passagererne kan nå frem til afgang. Disse områder vurderes således at have stor påvirkning på CPH s daglige drift og image, ikke mindst i relation til CPH s mål om at nå 40 mio. årlige rejsende, hvorfor der regelmæssigt gennemføres risikovurdering af planlagte og mulige initiativer sammenholdt med udviklingen i trafikken. Ved planlægningen af kapacitetsinvesteringer med henblik på at nå op på 40 mio. passagerer om året er det afgørende, at de lovgivningsmæssige rammer er forudsigelige og stabile. IT Et af CPH s strategiske fokusområder er digitalisering og Københavns Lufthavn som digital lufthavn. Det omfatter bl.a. at være innovative og udnytte digitaliseringsbølgen som løftestang for vækst, og der er som følge heraf særligt fokus på at sikre, CPH s ITstrategi understøtter dette. CPH er særligt afhængig af velfungerende og pålidelige ITsystemer, som påvirker CPH s evne til at drive lufthavnen effektivt samt sikre passagerernes sikkerhed. Cyberkriminalitet udgør en konkret trussel, da hackere kan skabe forstyrrelser langt ud over selve hændelsen. CPH har således et naturligt stort fokus på at beskytte vores ITsystemer mod hacking, internetkriminalitet og virus. CPH har i den forbindelse vedtaget en ITsikkerhedsstrategi for at mindske risikoen for kompromittering og beskadigelse af CPH s ITsystemer. Specifikke foranstaltninger omfatter adgangskontrol og en lang række andre forebyggende tiltag. Miljø og klima CPH tager sit miljøansvar alvorligt og arbejder langsigtet og systematisk med at minimere miljøpåvirkningen samt sikre miljømæssig ansvarlighed i både drift og bæredygtig udvikling af lufthavnen. I overensstemmelse med CPH s risikoappetit søger CPH innovative metoder og løsninger på miljømæssige udfordringer og arbejder altid i overensstemmelse med relevante miljøregler. Endvidere har CPH, i tråd med CPH s miljø og klimapolitik, igangsat en række innovative tiltag med henblik på at forbedre processer og dermed miljøet i lufthavnen. Politiken er integreret i CPH s aktiviteter og beslutningsprocesser. The Global Risks Report, som er udarbejdet af World Economic Forum og vurderer de mest signifikante risici det kommende årti, viser bl.a., at klimaet fortsat står højt på listen over risici med størst impact og sandsynlighed. Samtidig topper manglende imødegåelse af klimaændringer og tilpasning hertil nu listen og opfattes således i som den største risiko for de kommende år. CPH deler denne opfattelse. I anerkendelse heraf og som resultat af udviklingen i vejrforhold, herunder hyppigere voldsomme regnskyl de seneste år, har CPH udarbejdet og implementeret en klimatilpasningsstrategi og plan for således at være forberedt på og kunne reagere på sådanne hændelser. Læs yderligere information om miljø på side 4551 (under afsnittet "Miljømæssig performance"). Takster Takstniveauet, der aftales i en reguleret proces, har direkte indvirkning på CPH s konkurrenceevne og evne til fortsat at investere i vækst. I august 2014 indgik flyselskaberne og CPH en fireårig takstaftale gældende fra 1. april. CPH s aeronautiske takstudvikling ligger dermed fast for de kommende år på et realt fladt niveau, der understøtter CPH s investering i fortsat vækst og fastholdelse af CPH s konkurrencemæssige position. Finansielle risici CPH s finansielle risici styres fra virksomhedens finansafdeling. Principperne og rammerne for den finansielle risikostyring godkendes som minimum en gang årligt af bestyrelsen. Læs mere om styring af de finansielle risici i note 18 til det finansielle regnskab på side Læs mere om, hvordan CPH arbejder med risikostyring på koncernniveau, på:

60 LEDELSES INFORMATION OG AKTIER Aktierelateret information Selskabsledelse i CPH Bestyrelse og direktion... 64

61 61 LEDELSESBERETNING > LEDELSESINFORMATION OG AKTIER > AKTIERELATERET INFORMATION Aktierelateret information CPH s aktie indgik i hele i Nasdaq Copenhagens Large Capsegment. Segmentet Large Cap udgøres af de selskaber, der har en børsværdi på EUR 1 mia. eller mere. Investor relationspolitik Det er CPH s investor relationspolitik at tilbyde et vedvarende højt informationsniveau gennem aktiv og åben dialog med aktionærer, andre investorer og øvrige interessenter om CPH s målsætning, udvikling og forventninger til fremtiden. IRaktiviteter i I kunne aktionærer og andre interesserede finde opdateret information om CPH s finansielle udvikling på Endvidere udkom der i to numre af CPH s aktionærnyhedsbrev, CPH News, på CPH s hjemmeside. Aktionærer, der har registreret deres adresse, får direkte besked, når CPH News er tilgængeligt. Analytikerdækning På grund af CPH s ejerstruktur følger ingen aktieanalytikere CPHaktien. Aktien og aktionærer Pr. 31. december udgjorde aktiekapitalen i CPH nominelt DKK fordelt på aktier a DKK 100. Der er kun én aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder. Aktien er noteret på Nasdaq Copenhagen med fondskoden ISIN DK Omsætningen i aktien udgjorde i regnskabsåret stk., hvilket svarer til 0,6% af den samlede aktiekapital eller gennemsnitligt 243 aktier pr. børsdag. Omsætningens samlede kursværdi svarede til DKK 275,0 mio. CPH s markedsværdi var DKK 48,7 mia. ved regnskabsårets udgang (: DKK 29,7 mia.). CPH havde pr. 31. december i alt navnenoterede aktionærer. Aktietilbagekøbsprogram CPH har ikke erhvervet egne aktier siden generalforsamlingen i april. Ved årets udgang besad CPH ingen egne aktier. Udbyttepolitik CPH s udbyttepolitik har som mål at skabe værdi for aktionærerne. Et vigtigt element i denne forbindelse er at opretholde en effektiv og fornuftig kapitalstruktur, der kan finansiere de forretningsmæssige og investeringsmæssige behov. Kreditværdighed CPH bliver vurderet af to kreditvurderingsbureauer: Fitch (BBB+) og Moody s (Baa2). LEDELSENS AKTIEBEHOLDNING PR. 31. DECEMBER Bestyrelse Jesper Bak Larsen: 15 aktier (: 15 aktier) John Flyttov: 1 aktie (: 1 aktie) Der er ikke udstedt hverken optioner eller warrants til medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Der henvises til note 6 i det finansielle regnskab vedrørende vederlag til direktionen på side Aktiebesiddelser over 5% Følgende aktionærer besad mere end 5% af aktiekapitalen pr. 1. marts 2017: Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD), c/o Visma Services Denmark A/S, Lyskær 3C, 2730 Herlev Den danske stat PR. 31. DECEMBER AKTIONÆR OVERSIGT 57,7% Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD)* Ontario Teachers Pension Plan (OTPP) Macquarie European Infrastructure Fund III (MEIF3) 39,2% Den danske stat 1,8% Danske private og institutionelle investorer 1,3% Udenlandske private og institutionelle investorer * OTPP s og MEIF3 s ejerskab af CPH er nærmere beskrevet i note 16 i det finansielle regnskab vedrørende nærtstående parter.

62 62 LEDELSESBERETNING > LEDELSESINFORMATION OG AKTIER > SELSKABSLEDELSE I CPH Selskabsledelse i CPH God selskabsledelse i CPH har til formål at understøtte værdiskabende og ansvarlig ledelse og dermed bidrage til langsigtet værdiskabelse. Følgende afsnit beskriver, hvordan CPH s generelle ledelsesstruktur og processer er tilrettelagt. Generalforsamling Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle selskabets anliggender. CPH s generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april. Bestyrelsen CPH s bestyrelse består af ni medlemmer, heraf seks medlemmer valgt af generalforsamlingen og tre medlemmer valgt af medarbejderne. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af CPH. Bestyrelsens rolle og ansvar er fastlagt i en forretningsorden for bestyrelsen, hvor det bl.a. fremgår, at bestyrelsen: sørger for en forsvarlig organisation af CPH og påser, at direktionen udfører sit hverv på behørig måde påser, at bogføring og regnskabsaflæggelse foregår tilfredsstillende, og at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller påser, at CPH s kapitalberedskab er forsvarligt fastsætter CPH s overordnede målsætning, strategi, handlingsplaner og investeringspolitik. Bestyrelsen mødes syv gange om året, inklusive et todagesstrategiseminar. Mødernes indhold er fastlagt i en årsplan, som sikrer, at hovedopgaverne varetages rettidigt og er fordelt fornuftigt over årets møder. CPH s medarbejdere har valgt tre medlemmer til CPH s bestyrelse. Medarbejdervalgte medlemmer vælges for en fireårig periode. Det seneste valg blandt medarbejderne fandt sted i marts. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har i følge dansk lovgivning samme rettigheder, pligter og ansvar som bestyrelsesmedlemmer valgt på generalforsamlingen. Bestyrelsen har udarbejdet en beskrivelse af de kompetencer, som CPH s bestyrelsesmedlemmer skal besidde. Forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer udformes i lyset af denne kompetencespecifikation. Formandskab Bestyrelsen i CPH har nedsat et formandskab bestående af formanden og de to næstformænd. Formandskabet forbereder og organiserer bestyrelsens arbejde med henblik på at understøtte bestyrelsen i at kunne varetage sine opgaver, pligter og ansvarsområder effektivt og ansvarligt. Formandskabet varetager også de opgaver, som et nominerings og vederlagsudvalg har ansvar for. I har der været afholdt 12 møder i formandskabet, heraf to ekstraordinære. På møderne har formandskabet behandlet en række emner i henhold til en årsplan for de forskellige aktiviteter, som formandskabet har ansvaret for. Revisions og risikoudvalg Bestyrelsen i CPH har nedsat et revisions og risikoudvalg. Udvalgets primære formål er at bistå bestyrelsen i udførelsen af dennes regnskabs, rapporterings og revisionsopgaver samt i forbindelse med kontrol og risikostyring i CPH. I har der været fire møder i Revisionsog risikoudvalget. På møderne har udvalget behandlet en række emner i henhold til en årsplan for de forskellige aktiviteter, som fremgår af kommissoriet for udvalget. Herudover afholdes årligt et risikoseminar. Direktionen Direktionen varetager den daglige ledelse af CPH. Ved varetagelsen heraf følger direktionen de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har fastlagt i en instruks for direktionen. Direktionen afgiver indstillinger til bestyrelsen om kapitalberedskab, organisering, forsikringsforhold samt fastlæggelse og implementering af CPH s målsætninger, strategier, handlingsplaner og investeringspolitik. Endelig sikrer direktionen rettidig rapportering og information til bestyrelsen om daglig drift og finansielle forhold.

63 63 LEDELSESBERETNING > LEDELSESINFORMATION OG AKTIER > SELSKABSLEDELSE I CPH Selskabsledelse i CPH Interne kontroller Bestyrelsen og Direktionen har det overordnede ansvar for det interne kontrolmiljø, mens Revisions og Risikoudvalget overvåger CPH s interne kontrolsystemer for at sikre, at eventuelle svagheder identificeres og imødegås på et så tidligt tidspunkt som muligt. Overvågningen omfatter bl.a. CPH s eksponering for bedrageri og brud på etiske politikker samt en vurdering af CPH s samlede risikoeksponering. Se mere om CPH s risikoeksponering i afsnittet "Risikostyring og risici" på side Ansvaret for risikostyring, compliance og interne kontroller er fordelt mellem en række afdelinger og funktioner. Opgaverne er tæt koordineret for at sikre, at de interne kontrolsystemer og risikostyringsprocesser fungerer efter hensigten. For yderligere at styrke effektiviteten af risikostyring og interne kontroller er CPH organiseret efter modellen "three lines of defence". Modellen understøtter en effektiv kommunikation om risikostyring, compliance og intern kontrol ved at præcisere fordelingen af roller og opgaver inden for følgende tre grupper: Funktioner, der ejer og administrerer risici Funktioner, der fører tilsyn med risici Funktioner, der leverer uafhængig kontrol Henvisning til redegørelse for selskabsledelse Ligesom tidligere år har CPH for valgt at udarbejde en udførlig redegørelse for selskabsledelse og herunder beskrive, hvorledes CPH forholder sig til anbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse i Danmark. I redegørelsen indgår også en beskrivelse af hovedelementerne i CPH s interne kontrol og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Den lovpligtige redegørelse for virksomheds ledelse, jf. Årsregnskabslovens 107b, er tilgængelig på CPH s webside: dk/omcph/investorer/corporategovernance Med hensyn til den til enhver tid værende sammensætning af bestyrelseskomiteer henvises til:

64 64 LEDELSESBERETNING > LEDELSESINFORMATION OG AKTIER > BESTYRELSE OG DIREKTION Bestyrelse Lars Nørby Johansen David Stanton Simon Geere Charles Thomazi Janis Kong John Bruen Dansk statsborger, født i Bestyrelsesformand siden Valgt for ét år ad gangen. Uafhængigt medlem af bestyrelsen. BESTYRELSESPOSTER Formand: William Demant Holding A/S Codan Forsikring A/S Dansk Vækstkapital Syddansk Universitet Rockwool Fonden Montana Danmarks Vækstråd Næstformand: ArpHansen Hotel Group RELEVANTE KOMPETENCER Tidligere formand for Komitéen for god Selskabsledelse. Tidligere medlem af bestyrelsen i Københavns Lufthavne A/S i Britisk statsborger, født i Asset Director, Ontario Airports Investments Ltd. Medlem af bestyrelsen og næstformand siden Formand for Revisions og Risikoudvalget. Valgt for ét år ad gangen. BESTYRELSESPOSTER Medlem: Birmingham Airport High Speed 1 RELEVANTE KOMPETENCER Ekspertise inden for finansielle og regnskabsmæssige forhold samt forretningsudvikling og kommerciel drift. Indgående kendskab til luftfartssektoren. Britisk statsborger, født i Managing Director, Macquarie Infrastructure and Real Assets (Europe) Ltd. Medlem af bestyrelsen siden 2010 og næstformand siden Medlem af Revisions og Risikoudvalget. Valgt for ét år ad gangen. BESTYRELSESPOSTER Formand: StockholmArlanda Express Railway Medlem: Aberdeen Airport Glasgow Airport Southampton Airport RELEVANTE KOMPETENCER Ekspertise inden for forretningsudvikling og kommerciel drift samt indgående kendskab til luftfartssektoren. Canadisk statsborger, født i Director, Ontario Teachers Pension Plan (OTPP). Bestyrelsesmedlem siden. Valgt for ét år ad gangen. BESTYRELSESPOSTER Medlem: Brussels Airport RELEVANTE KOMPETENCER Mere end 25 års erfaring inden for den finansielle sektor og mere end 15 års erfaring inden for infrastruktur. Har arbejdet inden for mange sektorer, dog med primært fokus på transportinfrastruktur. Britisk statsborger, født i Bestyrelsesmedlem siden Medlem af Revisions og Risikoudvalget. Valgt for ét år ad gangen. Uafhængigt medlem af bestyrelsen. BESTYRELSESPOSTER Formand: Bristol Airport Medlem: Portmeirion Group plc TUI Group AG RELEVANTE KOMPETENCER Indgående kendskab til lufthavnssektoren opnået igennem 33 år hos British Airports Authority plc, hvor hun har haft en række poster, herunder som formand for Heathrow Airport Ltd. Irsk statsborger, født i Head of Transport, MIRA Europe. Bestyrelsesmedlem siden Valgt for ét år ad gangen. BESTYRELSESPOSTER Medlem: Brussels Airport Aberdeen Airport Glasgow Airport Southampton Airport Macquarie Autoroutes de France RELEVANTE KOMPETENCER Betydelig ekspertise inden for lufthavnssektoren og leder nu transportbranchegruppen hos MIRA.

65 65 LEDELSESBERETNING > LEDELSESINFORMATION OG AKTIER > BESTYRELSE OG DIREKTION Bestyrelse Direktion Jesper Bak Larsen John Flyttov Dan Hansen Thomas Woldbye Adm. direktør Dansk statsborger, født i Elektriker. MEDARBEJDERVALGT Bestyrelsesmedlem siden Valgt for fire år ad gangen. Dansk statsborger, født i Vagtfunktionær. MEDARBEJDERVALGT Bestyrelsesmedlem siden. Valgt for fire år ad gangen. Dansk statsborger, født i Specialarbejder. MEDARBEJDERVALGT Bestyrelsesmedlem siden. Valgt for fire år ad gangen. Dansk statsborger, født i Ansat i Københavns Lufthavne A/S siden 1. maj 2011 som adm. direktør. Har tidligere arbejdet for A.P. Møller Mærsk i 27 år, herunder ca. 20 år i udlandet. BESTYRELSESPOSTER Formand: Copenhagen Airports International A/S Copenhagen Airport Hotels A/S Velkommen Hjem (forening) Medlem: Center for ledelse, CfL Wonderful Copenhagen DI s Erhvervspolitiske Udvalg SITA ACI Europe

66 KONCERNREGNSKAB

67 KONSOLIDERET FINANSIEL REDEGØRELSE SAMT REGNSKAB Finansiel redegørelse Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse r til det finansielle regnskab... 76

68 68 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Finansiel redegørelse OMSÆTNING Koncernomsætningen steg DKK 360,0 mio. svarende til 8,9%. Omsætningen udgjorde DKK 4.421,9 mio. fordelt på en aeronautisk omsætning på DKK 2.600,2 mio. og en ikkeaeronautisk omsætning på DKK 1.821,7 mio. Stigningen var hovedsageligt drevet af en stigning i passagertallet samt øgede koncessionsindtægter, parkeringsomsætning og hotelaktivitet. DRIFTSOMKOSTNINGER Driftsomkostningerne, inklusive afskrivninger, steg 6,0% til DKK 2.613,8 mio., når der korrigeres for særlige forhold på DKK 15,4 mio., som primært vedrører restruktureringsomkostninger. Stigningen i driftsomkostningerne skyldes hovedsageligt øgede personaleomkostninger på DKK 85,7 mio. grundet lønindeksering og en stigning på 74 fuldtidsansatte som følge af fortsat øgede myndighedskrav til sikkerhedsområdet (security). Eksterne omkostninger steg DKK 30,5 mio., bl.a. på grund af den milde vinter i. Afskrivninger steg DKK 30,9 mio. grundet det fortsat høje investeringsniveau. NETTOFINANSIERINGS OMKOSTNINGER Nettofinansieringsomkostningerne er faldet lidt i forhold til, hvilket hovedsageligt skyldes en favorabel langsigtet refinansiering af USPPlånet, der udløb i august. SKAT AF ÅRETS RESULTAT Koncernens skat af årets resultat udgjorde DKK 361,1 mio., og den effektive skatteprocent var 22,3. I 2013 vedtog Folketinget at sænke selskabsskatten fra 25% til 22% i løbet af Selskabsskatten i var 22,0% (: 23,5%). RESULTATOPGØRELSE ÅRETS RESULTAT CPH s resultat efter skat steg DKK 173,0 mio. til DKK 1.259,0 mio., en stigning på 15,9%. Stigningen skyldes hovedsageligt et højere passagerer, øgede indtægter fra shoppingcentret, parkering og hotellet samt omkostningseffektivisering på trods af de øgede krav og pres på kapacitetsniveauet på sikkerhedsområdet. Korrigeret for særlige forhold udgjorde resultat efter skat DKK 1.271,0 mio. RESULTATOPGØRELSE KORRIGERET FOR SÆRLIGE FORHOLD Trafikindtægter Koncessionsindtægter Lejeindtægter Hotelaktivitet Øvrigt salg af tjenesteydelser m.v. Stigningen i driftsomkostningerne blev delvist modsvaret af det fortsatte fokus på omkostningseffektivisering. EBITDA Korrigeret for særlige forhold steg EBITDA 10,9%. Det rapporterede EBITDA steg 10,9% til DKK 2.504,5 mio. EBIT Korrigeret for særlige forhold steg EBIT 13,5%. Det rapporterede EBIT steg 13,6% til DKK 1.798,9 mio. DKK mio. Omsætning Andre driftsindtægter Eksterne omk. Personaleomk. EBITDA EBIT Resultat før skat Årets resultat 4.421,9 6,2 614, , , , , , ,9 3,1 585, , , , , ,0 Udv. 360,0 3,1 29,6 87,9 245,6 214,7 216,2 173,0 Pct. 8,9% 100,0% 5,1% 7,2% 10,9% 13,6% 15,4% 15,9% 4.421,9 6,2 609, , , , , , ,9 3,1 579, , , , , ,8 Udv. 360,0 3,1 30,5 85,7 246,9 216,0 217,5 174,2 Pct. 8,9% 100,0% 5,3% 7,1% 10,9% 13,5% 15,3% 15,9%

69 69 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Resultat og totalindkomstopgørelse, 1. januar 31. december DKK mio. DKK mio. RESULTATOPGØRELSE TOTALINDKOMSTOPGØRELSE 3, Trafikindtægter Koncessionsindtægter Lejeindtægter Salg af tjenesteydelser m.v. Omsætning Andre driftsindtægter Eksterne omkostninger Personaleomkostninger Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver Driftsresultat 2.600, ,5 178,1 429, ,9 6,2 614, ,0 705, , , ,6 176,4 384, ,9 3,1 585, ,1 674, ,2 8 9 Årets resultat Poster, der reklassificeres til resultatopgørelsen Værdiregulering af sikringstransaktioner Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til finansielle poster i resultatopgørelsen Skat af anden totalindkomst Årets anden totalindkomst Totalindkomst for året i alt 1.259,0 40,1 81,5 9,1 32, , ,0 485,8 416,8 15,2 53, ,8 8 8 Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat 2,2 181, ,1 2,5 182, ,9 9 Skat af årets resultat 361,1 317,9 Årets resultat 1.259, ,0 21 Resultat pr. aktie a DKK 100 (EPS basis og udvandet) EPS er udtrykt i DKK 160,4 138,4

70 70 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Koncernens balance Pr. 31. december udgjorde koncernens samlede aktiver DKK ,7 mio. (: DKK ,6 mio.). Stigningen på DKK 541,1 mio. skyldes primært et højere investeringsniveau. ANLÆGSAKTIVER Koncernens anlægsaktiver udgjorde i alt DKK ,6 mio. (: DKK ,0 mio.), svarende til 94,9% af de samlede aktiver (: 95,5%). De største investeringer i var nye standpladser, widebodykapacitetsudvidelser, securitykapacitetsudvidelser, udvidelse af Terminal 2 airside, banerenoveringer og udvidelser, samt ITsystemer. OMSÆTNINGSAKTIVER Koncernens omsætningsaktiver udgjorde i alt DKK 566,1 mio. (: DKK 479,6 mio.). Stigningen skyldes primært højere tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og forudbetalinger grundet det øgede aktivitetsniveau. FORPLIGTELSER Forpligtelser udgjorde DKK 8.171,6 mio. pr. 31. december (: DKK 7.677,0 mio.). Langfristede forpligtelser steg DKK 360,7 mio. i forhold til 31. december (: en stigning på DKK 1.284,8 mio.), mens kortfristede forpligtelser eksklusive den kortfristede del af kreditinstitutter og andre lån udgjorde DKK 1.294,4 mio. (: DKK 1.217,5 mio.), en stigning på DKK 76,9 mio. Stigningen skyldes primært højere gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser. DKK mio ,6 957,3 FORDELING AF INVESTERINGER PÅ DET AERONAUTISKE OG IKKEAERONAUTISKE SEGMENT 126,1 821,7 185,1 765,0 165, ,8 158,5 911, Aeronautiske investeringer Ikkeaeronautiske investeringer

71 71 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Balance, 31. december DKK mio. DKK mio. AKTIVER PASSIVER ANLÆGSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Andre finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt 502, , ,6 560,9 795, ,3 0,4 340,0 340, ,6 371,3 38,6 78,0 487,9 78,2 566,1 539, , ,1 483,5 770, ,2 0,4 245,8 246, ,0 326,6 31,1 38,5 396,2 83,4 479, , 18 EGENKAPITAL Aktiekapital Reserve for sikringstransaktioner Overført overskud Egenkapital i alt LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER Udskudt skat Kreditinstitutter og andre lån Anden gæld Langfristede forpligtelser i alt KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER Kreditinstitutter og andre lån Modtagne forudbetalinger fra kunder Leverandører af varer og tjenesteydelser Selskabsskat Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede forpligtelser i alt Forpligtelser i alt Egenkapital og forpligtelser i alt For yderligere information henvises til noteoversigt side ,8 175, , , , ,4 54, ,5 62,7 220,5 544,8 168,7 353,5 6, , , ,7 784,8 143, , ,6 980, , ,8 5,7 221,9 500,4 152,6 336,7 5, , , ,6 Aktiver i alt , ,6

72 72 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Egenkapital og udbytte DKK mio EGENKAPITAL Egenkapitalen udgjorde DKK 3.038,1 mio. pr. 31. december (: DKK 2.991,6 mio.), svarende til en stigning på DKK 46,5 mio. Totalindkomsten mere end opvejede årets udbetaling af udbytte ,6 Egenkapital, primo EGENKAPITALBEVÆGELSER I 1.259,0 Årets resultat 32,3 Værdireguleringer af sikringstransaktioner 1.180,2 Udbytte 3.038,1 Egenkapital, ultimo UDVIKLING I EGENKAPITALEN Egenkapitalen steg med årets resultat på DKK 1.259,0 mio. (: DKK 1.086,0 mio.), delvist modsvaret af udbetalt udbytte til aktionærerne på DKK 1.180,2 mio. (: DKK 933,3 mio.). Herudover var der en negativ påvirkning fra værdireguleringer vedrørende sikringstransaktioner og skatten heraf på DKK 32,3 mio. (: positiv påvirkning på DKK 53,8 mio.). Værdireguleringerne vedrørte indgåede valutaswapkontrakter til afdækning af USD og GBPeksponering samt renteswapkontrakter. UDBYTTE Bestyrelsen foreslår et endeligt udbytte på DKK 694,0 mio. svarende til DKK 88,42 pr. aktie til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Det samlede udbytte for året udgør således DKK 1.259,0 mio. svarende til DKK 160,42 pr. aktie, efter at der på baggrund af halvårsresultatet blev udloddet et ekstraordinært udbytte den 10. august på DKK 565,0 mio. svarende til DKK 72,00 pr. aktie. Udbetaling af udbytte i består af udbytte vedrørende på DKK 615,2 mio. samt udbytte vedrørende på DKK 565,0 mio. Udbetaling af udbytte i består af udbytte vedrørende 2014 på DKK 522,4 mio. samt udbytte vedrørende på DKK 470,9 mio. Udbytte pr. aktie fremgår af hoved og nøgletalsoversigten side 13. Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse for angivelse af, hvilket reserver der er disponible for udlodning. Oplysninger om kapitalforhold fremgår af Aktierelateret information side 61. SOLIDITETSGRAD Egenkapitalens andel udgjorde 27,1% (: 28,0%) af den samlede balance, hvilket er et fald på 0,9 procentpoint sammenholdt med. EGENKAPITALFORRENTNING Egenkapitalforrentningen udgjorde 41,8%, hvilket er en stigning på 4,6 procentpoint sammenholdt med. Stigningen skyldes primært årets resultat og en mindre stigning i egenkapitalen. 60% 50% 40% 36,0 30% 20% 10% 0% 49,5 SOLIDITETSGRAD OG EGENKAPITALFORRENTNING 30,0 30,3 33,4 37,2 28,8 28, Egenkapitalforrentning Soliditetsgrad 41,8 27,1

73 73 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Egenkapitalopgørelse, 1. januar 31. december DKK mio. Aktiekapital Aktiekapital Reserve for sikringstransaktioner Overført overskud I alt Reserve for sikringstransaktioner Overført overskud I alt Egenkapital pr. 1. januar 784,8 143, , ,6 784,8 196, , ,1 Totalindkomst for året Årets resultat 1.259, , , ,0 Anden totalindkomst Værdireguleringer af sikringstransaktioner Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til finansielle poster i resultatopgørelsen 31,2 63,5 31,2 63,5 378,9 325,1 378,9 325,1 Anden totalindkomst i alt 32,3 32,3 53,8 53,8 Totalindkomst i alt for året 32, , ,7 53, , ,8 Transaktioner med ejere Udbetalt udbytte 1.180, ,2 993,3 993,3 Transaktioner med ejere i alt 1.180, ,2 993,3 993,3 Egenkapital pr. 31. december 784,8 175, , ,1 784,8 143, , ,6

74 74 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Pengestrømsopgørelse PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET Stigningen i pengestrømme fra driftsaktiviteten på DKK 117,0 mio. kan primært henføres til et højere aktivitetsniveau samt fokus på at effektivisere og stabilisere driftsomkostninger i forhold til væksten. Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde DKK 1.996,7 mio. Udviklingen var ligeledes påvirket af en favorabel langsigtet refinansiering af USPPlånet, der udløb i august. PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET Investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver udgjorde DKK 1.033,5 mio. (: DKK 1.148,4 mio.). PENGESTRØM FRA FINANSIERINGSAKTIVITET Finansieringsaktiviteter vedrørte nettotræk på langsigtede faciliteter (herunder optagelse af et projektfinansieret lån og kreditramme), afdrag på realkreditlån samt udbetaling af udbytte. Den 24. oktober underskrev CPH en ny garanteret låneaftale med den Europæiske Investeringsbank (EIB). Aftalen giver CPH en projektfinansieret låneramme på op til DKK mio. Inden for lånerammen har CPH mulighed for at udnytte faciliteten med en løbetid på 10 år med mulighed for forlængelse op til i alt 15 år. Den nye facilitet fra EIB er en blåstempling af CPH s vækstplan, Expanding CPH. DKK mio. DKK mio ,3 78, , , , , ,5 98, , , LIKVIDER CPH havde DKK 78,2 mio. i likvider samt garanterede uudnyttede kreditfaciliteter på DKK 3.093,0 mio. pr. 31. december. FINANSIERING Pr. 31. december udgjorde CPH s rentebærende gæld DKK 5.796,1 mio. (: DKK 5.478,9 mio.) og nettorentebærende gæld DKK 5.717,9 mio. (: DKK 5.395,5 mio.). Forskellen på DKK 78,2 mio. (: DKK 83,4 mio.) udgøres af likvide midler. Af den rentebærende gæld var 98,9% (: 99,9%) langfristet, dvs. med en forfaldstid på mere end et år fra 31. december, og bestod primært af faciliteter i USD, DKK og GBP ,19 2, , , ,9 1, Rentebærende gæld 5.478, ,1 2,39 2,28 Gearing 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Pengestrømme fra driftsaktivitet før renter og skat EBITDAindeks

75 75 KONCERNREGNSKAB > FINANSIEL REDEGØRELSE Pengestrømsopgørelse, 1. januar 31. december DKK mio. DKK mio PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET Indbetalt fra kunder Udbetalt til personale, leverandører m.v. Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat Renteindbetalinger m.v. Renteudbetalinger m.v , , ,9 1,4 211, , , ,7 1,8 228,4 PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET Afdrag på langfristet gæld Optagelse af langfristet gæld Afdrag på kortfristet gæld Optagelse af kortfristet gæld Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 2.305, ,0 453,8 510, ,2 949, , ,4 253,5 189,1 993,3 668,0 9 Pengestrømme fra drift før skat Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet 2.256,4 289, , ,1 283, ,7 Årets ændring i likviditet Likvide beholdninger ved årets begyndelse 5,2 83,4 36,3 47, PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET Køb af materielle anlægsaktiver Køb af immaterielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet 953,1 80,4 10, ,9 994,8 153,6 3, ,4 Likvide beholdninger ved årets udgang 78,2 83,4

76 76 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r til det finansielle regnskab Indeholder regnskabspraksis Indeholder væsentlige skøn og vurderinger 1 Væsentlig anvendt regnskabspraksis Særlige forhold Segmentoplysninger Omsætning Eksterne omkostninger Personaleomkostninger Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver Finansielle indtægter og omkostninger Skat af årets resultat Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Kreditinstitutter og andre lån Anden gæld Økonomiske forpligtelser Nærtstående parter Koncession til drift af lufthavne og takstregulering Finansielle risici r til pengestrømsopgørelse Efterfølgende begivenheder Kapitalforhold og EPS Dattervirksomheder og associerede virksomheder Nyeste vedtagne regnskabsstandarder og fortolkninger

77 77 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 1 VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS For at gøre rapporten mere overskuelig og læsevenlig er regnskabspraksis samt skøn og vurderinger for specifikke regnskabsposter placeret ved den relevante note, og al information vedrørende regnskabsposten er herved samlet ét sted. Grundlag for regnskabsaflæggelsen CPH er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark og noteret på Nasdaq Copenhagen. Koncernregnskabet for CPH er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den europæiske union (EU) og yderligere oplysningskrav i henhold til årsregnskabsloven (ÅRL). Årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne A/S, er aflagt efter ÅRL. Nye regnskabsstandarder og fortolkninger Den anvendte regnskabspraksis, herunder præsentation, er uændret i forhold til Årsrapporten for bortset fra nedestående. CPH har vurderet effekten af de nye IFRSstandarder og fortolkninger. CPH har konkluderet, at alle de gældende standarder og fortolkninger, der er trådt i kraft for regnskabsåret, enten ikke er relevante for CPH eller ikke har væsentlig betydning på regnskabet for koncernen. Væsentlige regnskabsmæssige skøn CPH s skøn ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som afhænger af fremtidige begivenheder. Dette indebærer bl.a. vurderinger af brugstider og restværdier på immaterielle og materielle anlægsaktiver. Skøn og de tilknyttede forudsætninger baseres på historisk erfaring og en række andre faktorer, som ledelsen vurderer rimelige under de givne omstændigheder. De regnskabsmæssige værdier af disse poster fremgår af note 10 og 11. Ved vurderingen af behovet for nedskrivninger foretages en række skøn over pengestrømme og diskonteringsfaktorer. For en beskrivelse af CPH s risici henvises til note 18 vedrørende finansielle risici. Generelt Koncernårsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor. Konsolideringspraksis Koncernårsrapporten omfatter moderselskabet Københavns Lufthavne A/S samt virksomheder, hvori moderselskabet direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne eller på anden måde har kontrol over virksomhederne (dattervirksomheder). Virksomheder, hvori CPH besidder under 50% af stemmerettighederne og ikke har kontrol, men udøver betydelig indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Der er ved sammendraget foretaget eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, udbytter og mellemværender samt realiserede og urealiserede interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

78 78 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 1 VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (fortsat) CPH s Koncernårsrapport er udarbejdet på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dattervirksomhederne. De regnskaber, der er anvendt til brug for CPH s Koncernårsrapport, er aflagt i overensstemmelse med CPH s regnskabspraksis. Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til CPH s aktiviteter, herunder avancer og tab ved salg af anlægsaktiver. Omregning af beløb i fremmed valuta CPH s funktionelle valuta er DKK. Ved udarbejdelse af Årsrapporten er derfor anvendt DKK som måle og præsentationsvaluta. Andre valutaer end DKK anses dermed som fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår som følge af forskellen mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode i koncernregnskabet. I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af resultat efter skat for året under posten Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder efter skat. Gevinster og tab ved afhændelse af associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inklusive goodwill og med fradrag af forventede omkostninger til salg. Valutakursreguleringer vedrørende associerede virksomheder indregnet i anden totalindkomst recirkuleres ved afhændelse af associerede virksomheder og medregnes i gevinster og tab. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen. Totalindkomstopgørelse CPH præsenterer totalindkomstopgørelsen i to opgørelser: en resultatopgørelse og en totalindkomstopgørelse, der viser årets resultat og indtægter, der indgår i anden totalindkomst. Anden indkomst omfatter sikringstransaktioner. Skat knyttet til anden totalindkomst for de enkelte poster vises i noterne. Egenkapital Udbytte, som forventes deklareret for året, oplyses under egenkapitalen. Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende det efterfølgende regnskabsår, som måles til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år, som måles til nominel værdi.

79 79 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 1 VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (fortsat) 2 SÆRLIGE FORHOLD Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser CPH s pengestrømme for året opdelt på drifts, investeringsog finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt CPH s likvider ved årets begyndelse og slutning. Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt indeståender på konti med ingen eller kort bindingsperiode. Regnskabspraksis Særlige poster (særlige forhold) omfatter indtægter og omkostninger, der har en særlig karakter i forhold til CPH s driftsaktiviteter, såsom omkostninger til strukturering af processer og strukturmæssige tilpasninger samt eventuelle afhændelsesgevinster og tab i tilknytning hertil, og som over tid har væsentlig betydning. Endvidere klassificeres andre beløb af engangskarakter under denne post, herunder gevinster ved salg af aktiviteter. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som indbetalinger fra kunder med fradrag for udbetalinger til personale, leverandører m.v. reguleret for betalte finansielle poster samt betalte indkomstskatter. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af lang og kortfristede gældsforpligtelser til kreditinstitutter m.v. samt betalinger til aktionærer.

80 80 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 2 SÆRLIGE FORHOLD (fortsat) DKK mio. Inklusive særlige forhold Særlige forhold Korrigeret for særlige forhold Inklusive særlige forhold Særlige forhold Korrigeret for særlige forhold 3, Omsætning Andre driftsindtægter Eksterne omkostninger Personaleomkostninger EBITDA 4.421,9 6,2 614, , ,5 5,1 10,3 15, ,9 6,2 609, , , ,9 3,1 585, , ,9 6,0 8,1 14, ,9 3,1 579, , ,0 7 Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver Driftsresultat 705, ,9 15,4 705, ,3 674, ,2 14,1 674, ,3 8 Nettofinansieringsomkostninger Resultat før skat 178, ,1 15,4 178, ,5 180, ,9 14,1 180, ,0 9 Skat af årets resultat Årets resultat 361, ,0 3,4 12,0 364, ,0 317, ,0 3,3 10,8 321, ,8

81 81 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 3 SEGMENTOPLYSNINGER Regnskabspraksis Regnskabspraksis for indregning og måling af segmentoplysninger er den samme som for poster i resultatopgørelsen og balancen. Segmenternes driftsresultater omfatter omsætning, der kan henføres direkte med fradrag for de tilhørende driftsomkostninger. Driftsomkostninger omfatter eksterne omkostninger, personaleomkostninger samt afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver. Segmentaktiver omfatter de anlægsaktiver, som anvendes direkte i segmentets drift, og de omsætningsaktiver, der direkte kan henføres til segmentets drift, herunder tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter. Fællesudnyttede ejendomme fordeles på segmenterne baseret på arealanvendelsen på baggrund af en overordnet vurdering. Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af segmentets drift, herunder forudbetalinger fra kunder, leverandører af varer og tjenesteydelser samt anden gæld. Driftssegmenter CPH har to segmenter: Aeronautisk og Ikkeaeronautisk. CPH s segmentinddeling følger den juridiske og organisatoriske opdeling af koncernens aktiviteter, således at det aeronautiske segment omfatter den regulerede del i Københavns Lufthavne (trafiktakster). Det ikkeaeronautiske segment omfatter alle øvrige aktiviteter. Denne opdeling er hensigtsmæssig, idet segmentopgørelsen for det aeronautiske segment samtidig hermed udgør rapporteringen af de regulatoriske aktiviteter under BL 915 (trafiktakster). BL 915 er beskrevet under note 17. Aeronautisk Dette segment omfatter de aktiviteter og funktioner, som lufthavnene i Kastrup og Roskilde stiller til rådighed for, at flyselskaberne kan afvikle flytrafikken, herunder de faciliteter, som passagerernes trafik gennem disse lufthavne kræver. Omsætningen i det aeronautiske segment omfatter passager, security, ETD, start og opholdsafgifter samt øvrige indtægter, herunder handling og CUTE (ITteknologi, der anvendes i forbindelse med checkin). Ikkeaeronautisk Dette segment omfatter de faciliteter og services, som passagerer og andre tilbydes i lufthavnene, herunder parkeringsfaciliteter, butikker, restauranter, hvileområder, lounges og hotel. Aktiviteterne er i langt de fleste tilfælde koncessioneret til koncessionstagere. Endvidere omfatter segmentet udlejning af CPH s bygninger, lokaler og arealer til eksterne lejere. Omsætningen i det ikkeaeronautiske segment omfatter koncessionsindtægter, lejeindtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, indtægter fra parkering, hoteldrift, handicapserviceordningen (PRM), taxi management services (TMS), salg af rådgivningsydelser vedrørende lufthavnsdrift og andre services. Omsætning relateret til CPH s største kunde udgør DKK 1.048,0 mio. i (: DKK 983,0 mio.) svarende til 23,7% af omsætningen i (: 24,2%). Omsætningen vedrører det aeronautiske og ikkeaeronautiske segment. Omsætning relateret til den næststørste kunde udgør DKK 476,8 mio. i (: DKK 418,5 mio.) svarende til 10,8% af omsætningen (: 10,3%). Omsætningen vedrører det aeronautiske og ikkeaeronautiske segment. Omsætning relateret til den tredjestørste kunde udgør DKK 414,4 mio. i (: DKK 416,9 mio.) svarende til 9,4% af omsætningen (: 10,3%). Omsætningen vedrører udelukkende det ikkeaeronautiske segment.

82 82 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 3 SEGMENTOPLYSNINGER (fortsat) Segmenter Segmenter DKK mio. Ikke Ikke Aeronautisk aeronautisk I alt Aeronautisk aeronautisk I alt Omsætning Driftsresultat 2.600,2 605, , , , , ,5 483, , , , ,2 Anlægsaktiver Øvrige aktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Ikke fordelte aktiver* Aktiver i alt 7.581,4 286, , ,8 201,0 0, , ,2 487,9 0,4 418, , ,8 230, , ,0 165,6 0, , ,8 396,2 0,4 329, ,6 Forpligtelser Ikke fordelte forpligtelser** Forpligtelser i alt 684,5 684,5 441,2 441, , , ,6 632,3 632,3 432,6 432, , , ,0 Anlægsinvesteringer (inkl. aktiverede renter) Afskrivninger 911,9 546,1 158,5 159, ,4 705, ,8 529,7 165,4 145, ,2 674,7 * I ikke fordelte aktiver indgår likvider og finansielle anlægsaktiver. ** De ikke fordelte forpligtelser indeholder udskudt skat, kreditinstitutter og andre lån, anden lang fristet gæld og skyldig selskabsskat.

83 83 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 4 OMSÆTNING Regnskabspraksis Omsætning omfatter årets trafikindtægter, leje og koncessionsindtægter samt salg af tjenesteydelser med fradrag af merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte forbundet med salget. Der henvises til afsnit om segmentoplysninger i note 3. Trafikindtægter omfatter passager, security, ETD, start og opholdsafgifter, handlingog CUTEafgifter (ITteknologi, der anvendes i forbindelse med checkin) og indregnes i forbindelse med levering af de ydelser, der relaterer sig hertil. I trafikindtægter fratrækkes opstartsrabatter til tidligere uservicerede ruter. NO Xafgifter indgår under startafgifter. ETDafgiften trådte i kraft den 1. september. Koncessionsindtægter omfatter omsætningsafhængige indtægter fra Københavns Lufthavns shoppingcenter, som indregnes i takt med koncessionshavernes omsætning. Indtægter fra parkeringsanlæg indregnes ved afslutning af en parkering (udkørsel). Lejeindtægter omfatter husleje samt arealleje og indregnes over kontrakternes løbetid. Indtægter fra salg af tjenesteydelser m.v. omfatter indtægter fra hotelaktivitet og øvrige aktiviteter, herunder handicapserviceordningen (PRM), som indtægtsføres, i takt med at levering af ydelserne finder sted, samt taxi management services (TMS), som indtægtsføres i takt med indkørsel til taxaholdeplads.

84 84 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 4 OMSÆTNING (fortsat) DKK mio. DKK mio. TRAFIKINDTÆGTER Startafgifter Passagerafgifter Securityafgifter ETDafgift Handling Opholdsafgifter, CUTE m.v. Trafikindtægter i alt KONCESSIONSINDTÆGTER Shoppingcenter Parkering Øvrige koncessionsindtægter Koncessionsindtægter i alt 459, ,2 621,0 39,5 209,0 71, ,2 793,0 363,7 57, ,5 430, ,7 559,7 10,9 191,1 66, ,5 759,9 326,4 50, ,6 LEJEINDTÆGTER VEDRØRENDE UOPSIGELIGE KONTRAKTER FRA LEJERS SIDE Inden for 1 år Mellem 1 og 5 år Efter 5 år I alt 113,2 123,6 158,0 394,8 109,3 126,9 172,6 408,8 Koncessionsindtægter (minimumsafgift) fra forpagtere i shoppingcentret m.v. afhænger af aktiviteten. Det er derfor ikke muligt at opgøre en nutidsværdi heraf. CPH s omsætning vedrører udelukkende tjenesteydelser relateret til det aeronautiske og det ikkeaeronautiske segment. LEJEINDTÆGTER Udlejning af lokaler Udlejning af arealer Øvrige lejeindtægter Lejeindtægter i alt 115,2 56,4 6,5 178,1 114,8 54,6 7,0 176,4 SALG AF TJENESTEYDELSER M.V. Hotelaktivitet Øvrigt salg af tjenesteydelser m.v. Salg af tjenesteydelser m.v. i alt 227,5 201,6 429,1 212,8 171,6 384,4 Omsætning i alt 4.421, ,9

85 85 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 5 EKSTERNE OMKOSTNINGER Regnskabspraksis Eksterne omkostninger omfatter administrations, salgs og marketingomkost ninger samt øvrige omkostninger til drift og vedligeholdelse. 6 PERSONALEOMKOSTNINGER Regnskabspraksis Personaleomkostninger omfatter lønninger, gager og pension til CPH s personale, her under direktion, og bestyrelseshonorarer samt øvrige personaleomkostninger. DKK mio. Drift og vedligeholdelse Energiomkostninger Administrationsomkostninger Øvrige omkostninger Eksterne omkostninger i alt Heraf udgør revisionshonorar følgende: Revisionshonorar til PwC Honorar for andre erklæringer med sikkerhed Skatterådgivning Andre ydelser end revision Revisionshonorar i alt 428,7 57,6 113,7 14,6 614,6 1,4 0,2 0,1 0,6 2,3 396,8 58,1 110,6 19,5 585,0 I indeholder Andre ydelser end revision omkostninger til etablering af filial for Copenhagen Airports International A/S i Istanbul samt ny selskabskonstruktion for KLHE A/S, nu CAH A/S. CPH har i haft engangsomkostninger på DKK 5,1 mio., primært vedrørende omstrukturering og takstregulering (: DKK 6,0 mio.). Se forklarende tabel over særlige forhold i note 2. 1,4 0,2 0,1 1,4 3,1 Faste pensionsbidrag under bidragsbaserede ordninger indregnes i resul tat opgørelsen i den periode, hvor de opstår. For de af Staten udlånte tjenestemænd omkostningsfører CPH et af Staten årligt fastsat pensionsbidrag, der løbende indbetales til Staten. DKK mio. Gager og lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring Øvrige personaleomkostninger Fratrukket aktiveret som anlægsaktiver Personaleomkostninger i alt Kontant vederlag til direktionen, herunder pension, fri bil m.v. Hensættelse til kortsigtet incitamentsordning for direktionen, jf. nedenfor Hensættelse til langsigtet incitamentsordning for direktionen, jf. nedenfor Vederlag til bestyrelsen, inklusive bestyrelsesudvalg 1.261,2 105,8 9,4 66, ,0 134, ,0 6,5 3,5 2,5 2, ,4 99,5 8,8 57, ,3 124, ,1 6,0 3,2 1,6 2,3

86 86 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 6 PERSONALEOMKOSTNINGER (fortsat) I løn til direktionen udgør arbejdsgiveradministreret pension DKK 1,0 mio. (: DKK 0,9 mio.). Bestyrelsesvederlag i består af DKK til bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen, DKK til tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og DKK til Janis Kong. Siden 30. juni 2008 har resten af bestyrelsen, som ikke er medarbejdervalgte, besluttet at afstå deres bestyrelseshonorar. Vederlag i til Revisions og Risikoudvalget består af DKK til Janis Kong. De øvrige medlemmer af Revisions og Risikoudvalget har i besluttet at afstå deres udvalgshonorar. Vederlag til medlemmer af direktionen består af en fast grundløn (inklusive pension), visse personalegoder (fri bil m.v.) samt en bonusordning, der er nærmere beskrevet i det følgende. I tilfælde af opsigelse fra CPH s side er medlemmerne af direktionen berettiget til maksimalt 12 måneders løn og maksimalt 24 måneders fratrædelsesgodtgørelse. For at fremme en god langsigtet adfærd er der for direktionen indført en rullende treårig ordning. For er der hensat DKK 2,5 mio. (: DKK 1,6 mio.) til den langsigtede incitamentsordning. Den treårige incitamentsordning kan maksimalt udgøre 6 måneders løn pr. år. Kortsigtede bonusaftaler har en varighed på op til et år. Målet for de kortsigtede bonusaftaler er 50% af den pågældendes faste årlige løn, og værdien kan maksimalt udgøre 75% heraf, hvis resultatopfyldelsen overstiger målene. I er der hensat DKK 3,5 mio. (: DKK 3,2 mio.) til den kortsigtede incitamentsordning. Det samlede vederlag i til direktionen udgør DKK 12,5 mio. (: DKK 10,8 mio.). Heri indgår hensættelse til mulig udbetaling af langsigtet bonusaftale på DKK 2,5 mio. (: DKK 1,6 mio.) samt hensættelse til kortsigtet incitamentsaftale på DKK 3,5 mio. (: DKK 3,2 mio). Pensionsbidrag for direktionen indbetales løbende til private pensionsselskaber. CPH har ingen forpligtelser forbundet hermed. Aflønningen af bestyrelsen og direktionen er i sket i overensstemmelse med de "Generelle retningslinjer for vederlag til bestyrelsen og direktionen i Københavns Lufthavne A/S". Nøglepersoner i ledelsen består af direktionen. I har der i gennemsnit været fuldtidsbeskæftigede i CPH (: fuldtidsbeskæftigede). Heri er inkluderet 27 statstjenestemænd, der i henhold til Lov om Københavns Lufthavne A/S har bevaret deres ansættelsesforhold til Staten (: 31 statstjenestemænd). CPH indbetaler årlige pensionsbidrag til Staten. Bidragene afholdes for medarbejdere, der som følge af deres ansættelsesforhold har ret til pension fra Staten. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren og udgør 21,2% i (: 21,2%). Pensionsbidraget udgør for DKK 1,5 mio. (: DKK 1,7 mio.). CPH har i haft engangsomkostninger på DKK 10,3 mio. (: DKK 8,1 mio.) vedrørende omstrukturering, herunder fratrædelsesomkostninger. Se forklarende tabel over særlige forhold i note 2.

87 87 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 7 AFSKRIVNINGER PÅ IMMATERIELLE OG MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 8 FINANSIELLE INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER Regnskabspraksis Afskrivninger omfatter årets afskrivninger på CPH s immaterielle og materielle anlægsaktiver. DKK mio. Software Grunde og bygninger Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver i alt Der henvises til note 10 og 11 for oplysninger om brugstider. 117,1 199,3 257,6 131,6 705,6 110,9 179,0 263,1 121,7 674,7 Regnskabspraksis Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, recirkulering af akkumulerede gevinster og tab på swaps på ophørte afdækninger, amortisering af realkredit og andre lån, herunder tilbageførsel af dagsværdireguleringer af effektiv sikring af lån, tillæg og godtgørelse under acontoskatteordningen. Dagsværdiregulering af renteelementet i valutaswapkontrakter, som klassificeres som regnskabsmæssig sikring af pengestrømme, indregnes i totalindkomsten. DKK mio. FINANSIELLE INDTÆGTER Renter af bankmellemværender m.v. Renter af øvrige tilgodehavender Valutakursgevinster, netto Finansielle indtægter i alt 1,0 1,2 2,2 De finansielle indtægter er faldet med DKK 0,3 mio, hvilket skyldes et lavere renteniveau i markedet. 0,1 1,0 1,4 2,5

88 88 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 8 FINANSIELLE INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER (fortsat) DKK mio. FINANSIELLE OMKOSTNINGER Renter af gæld til kreditinstitutter og andre lån m.v. Aktiverede renter på anlægsaktiver under udførelse Valutakurstab Øvrige finansieringsomkostninger Amortisering af låneomkostninger Finansielle omkostninger i alt 210,4 36,8 0,7 1,9 4,8 181,0 209,9 44,8 1,0 11,7 5,0 182,8 stede USD og GBPlån på DKK 81,5 mio. (: urealiseret valutakurstab på DKK 416,8 mio.), der modsvares af en urealiseret valutakursgevinst på valutaswaps vedrørende samme lån på DKK 81,5 mio. (: urealiseret valutakursgevinst på DKK 416,8 mio.). Øvrige finansieringsomkostninger består hovedsageligt af commitment fees, som CPH betaler for at have garanterede kreditfaciliteter til rådighed. Amortisering af låneomkostninger relaterer primært til omkostninger i forbindelse med optagelse af bankgæld og kreditfaciliteter i 2009, 2014, og samt obligationsudstedelser i 2003, 2010, 2013 og. Ved beregningen af låneomkostninger i kostprisen for aktiver er der i anvendt en effektiv rentesats på 4,5% (: 5,0%) svarende til CPH s vægtede gennemsnitlige låneomkostning på låntagning til finansiering af køb af anlægsaktiver. Som anført i note 18 vedrørende finansielle risici i afsnittene Valutaswapkontrakter og Swapkontrakter anvender CPH valutaswapkontrakter til sikring af lån i udenlandsk valuta, således at valutaeksponering på såvel renter som hovedstol konverteres fra udenlandsk valuta til faste DKKbetalinger i hele de respektive låns løbetid. De pågældende lån er sikret ved 100% afdækning. Valutakursregulering af lån såvel som af valutaswapkontrakterne (for så vidt angår hovedstolen på lånet) indregnes under finansielle indtægter/omkostninger i resultatopgørelsen med et netto nul, idet valutakursregulering af lånene fuldt ud modsvares af en modsatrettet valutakursregulering af valutaswapkontrakterne. I nettoindregning for valutatab i indgår urealiseret valutakurstab vedrørende langfri

89 89 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 9 SKAT AF ÅRETS RESULTAT Regnskabspraksis Københavns Lufthavne A/S er sambeskattet med Kastrup Airports Parent ApS (KAP), Copenhagen Airports Denmark Holding A/S (CADH) og Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD) samt de to 100% ejede dattervirksomheder Copenhagen Airports International A/S (CAI) og Copenhagen Airport Hotels A/S (CAH). KAP er administrationsselskab for de sambeskattede selskaber og står for afregningen af selskabsskatten over for myndighederne. CPH, CAI og CAH indbetaler acontoskatter til KAP og afregner restskat/overskydende skat med KAP, når årsopgørelserne fra skattemyndighederne foreligger. Skøn og vurderinger Udskudt skat beregnes på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres. Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i anden totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer hertil. Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen som kortfristede forpligtelser, i det omfang der ikke er foretaget betaling heraf. For meget betalt acontoskat er opført som en særskilt post under Tilgodehavender. Rentetillæg og godtgørelser vedrørende skattebetalinger indgår under Finansielle indtægter eller Finansielle omkostninger. DKK mio. OMKOSTNINGSFØRT SKAT Årets aktuelle skat Ændring i udskudt skat I alt 305,7 46,3 352,0 280,9 52,1 333,0 Udskudt skat opgøres efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende urealiserede koncerninterne gevinster og tab. DER FORDELER SIG SÅLEDES: Skat af årets resultat Skat af anden totalindkomst, der vedrører sikringstransaktioner I alt 361,1 9,1 352,0 317,9 15,1 333,0

90 90 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 9 SKAT AF ÅRETS RESULTAT (fortsat) DKK mio. DKK mio. SKAT AF ÅRETS RESULTAT KAN SPECIFICERES SÅLEDES: Beregnet 22,0%/23,5% af resultat før skat Skatteeffekt af: Ikke fradragsberettigede udgifter inklusive effekt af rentebeskæring m.v. I alt HENSATTE FORPLIGTELSER TIL UDSKUDT SKAT Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar Ændring i udskudt skat Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december HENSATTE FORPLIGTELSER TIL UDSKUDT SKAT KAN SPECIFICERES SÅLEDES: Materielle anlægsaktiver Andre tilgodehavender Anden gæld I alt 356,4 4,7 361,1 980,6 46, , ,2 1,9 27, ,9 329,9 12,0 317,9 928,5 52,1 980,6 953,4 2,2 29,4 980,6 SELSKABSSKAT Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar Betalt acontoskat i indeværende år Betalt restskat i tidligere år Årets aktuelle skat Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 152,6 136,9 152,7 305,7 168,7 155,1 128,3 155,1 280,9 152,6 Selskabet er omfattet af regler omkring rentebeskæring. Selskabet har som følge af usikkerheden om udnyttelse af fremførbare renteomkostninger ikke indregnet den skattemæssige værdi af de fremførbare renteomkostninger. Den skattemæssige værdi af fremførbare renteomkostninger udgør DKK 17,0 mio. (: DKK 16,1 mio.). Københavns Lufthavne A/S hæfter fra 1. juli 2012 subsidiært for skatteforpligtelserne i de danske holdingselskaber, som ejer 57,7% af aktierne i selskabet. Hæftelsen er begrænset til 57,7% af skattekrav, som forfalder 1. juli 2012 og senere. I udgør skatteeffekten vedrørende engangsomkostninger DKK 3,4 mio. (: DKK 3,3 mio.).

91 91 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 10 IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Regnskabspraksis Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Større projekter, hvor software er en hovedbestanddel, indregnes som aktiver, såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække de tilhørende omkostninger. Omkostninger til software omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til softwaren. I omkostningerne indgår også renteomkostninger under udviklingen. Softwareprojekter, der er klart defineret og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og en potentiel udviklingsmulighed i koncernen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille og anvende projektet, indregnes som immaterielt anlægsaktiv, såfremt der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne. Nedskrivninger Den regnskabsmæssige værdi af software, herunder software under udvikling, vurderes mindst en gang årligt for at afgøre, om der er nedskrivningsbehov ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Er det tilfældet, foretages der nedskrivning til aktivets genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Genindvindingsværdien af software vurderes sammen med andre aktiver i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. Skøn og vurderinger Den forventede brugstid fastsættes med udgangspunkt i historiske erfaringer og forventninger til den fremtidige anvendelse af aktiverne. De fremtidige forventede anvendelsesmuligheder af aktiverne kan vise sig at være urealiserbare, hvilket vil kunne medføre fremtidige behov for revurdering af brugstider samt behov for nedskrivninger. Afskrivninger starter ved ibrugtagning af projektet og er lineære. Afskrivningsperioden udgør 35 år

92 92 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 10 IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (fortsat) Software I alt Software DKK mio. Software under udvikling Software under udvikling I alt Anskaffelsesværdi Samlet anskaffelsesværdi pr. 1. januar Årets tilgang Årets afgang Overført Samlet anskaffelsesværdi pr. 31. december 752,4 51,6 200,8 901,6 267,3 80,4 200,8 146, ,7 80,4 51, ,5 721,9 97,1 127,6 752,4 241,3 153,6 127,6 267,3 963,2 153,6 97, ,7 Afskrivninger Samlede afskrivninger pr. 1. januar Årets afskrivninger Samlede afskrivninger på årets afgang Samlede afskrivninger pr. 31. december 480,1 117,1 51,6 545,6 480,1 117,1 51,6 545,6 466,2 110,9 97,0 480,1 466,2 110,9 97,0 480,1 Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 356,0 146,9 502,9 272,3 267,3 539,6

93 93 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 11 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Regnskabspraksis Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne opførte aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger, der kan henføres til anlægsaktivet, herunder løn, materialer, komponenter og arbejde udført af underleverandører. Endvidere indgår renteomkostninger under opførelsen af anlægget. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. Afskrivninger foretages lineært over aktivernes forventede brugstid og påbegyndes, når aktiverne er klar til brug. Der foretages ikke afskrivninger på grundværdier. Brugstider for materielle anlægsaktiver: Grunde og bygninger Grundforbedringer (kloakker m.v.) Bygninger (terminaler, kontorhuse m.v.) Bygninger (andre) Aptering Tekniske anlæg Startbaner, veje m.v. (fundament) Belægninger ved nyanlæg, veje m.v. Tekniske installationer på baner Tekniske anlæg (elevatorer m.v.) Tekniske installationer i bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar ITanlæg Energianlæg Køretøjer m.v. Inventar Hoteludstyr Securityudstyr Teknisk udstyr Øvrigt materiel 40 år år 40 år 5 10 år år 10 år 15 år 20 år 25 år 35 år 15 år 4 15 år 10 år år 10 år 10 år 5 år Gevinster og tab ved afhændelse af anlægsaktiver medtages i regnskabs posten Andre driftsindtægter.

94 94 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 11 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (fortsat) Væsentlige skøn og vurderinger Alle materielle anlægsaktiver afskrives lineært til den forventede restværdi over den forventede brugstid, som CPH har estimeret ovenfor. CPH har foretaget disse estimater med udgangspunkt i selskabets forretningsplaner og forventede tidsmæssige anvendelse af anlæggene samt anlæggenes tekniske og vedligeholdelsesmæssige tilstand samt lovgivningsmæssige krav. Restværdien er estimeret til DKK 175,9 mio. (: DKK 175,9 mio.) pr. balancedagen. Anlæggenes levetid og restværdi revurderes som minimum ved udgangen af hver regnskabsperiode baseret på nævnte forhold. Selskabet gennemgår anlæggenes regnskabsmæssige værdier med henblik på at vurdere, hvorvidt der er indtruffet begivenheder, som kræver en korrektion af værdierne, fordi aktivernes regnskabsmæssige værdi ikke forventes at ville kunne genindvindes. Nedskrivninger Den regnskabsmæssige værdi af materielle aktiver vurderes mindst en gang årligt for at afgøre, om der er indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Er det tilfældet, foretages der nedskrivning til aktivets genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Ved vurdering af genindvindingsværdien inddrager selskabet væsentlige indikatorer på en mulig værdiforringelse såsom købs og salgspriser og generelle markedsvilkår. I forbindelse med vurdering af landingsbanernes levetid har CPH valgt at opdele anlægget i tre elementer: fundament, overflade og tekniske installationer. Det er CPH s vurdering, at de enkelte elementer ikke har samme levetid. Landingsbanernes overflader har kortere levetid end fundamentet under hensyn til den umiddelbare slitage. Levetiden er vurderet til 10 år. Denne vurdering er understøttet af historisk udskiftning af landingsbanernes overflade og planlægning om fremtidig udskiftning. Tekniske installationer i tilknytning til landingsbanerne er vurderet til at have en levetid på 15 år. Det er vurderet, at tekniske installationer ikke har samme levetid som andre tekniske installationer under hensyntagen til sikkerhedsforanstaltninger.

95 95 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 11 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (fortsat) DKK mio. Grunde og bygninger* Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse I alt Anskaffelsesværdi Samlet anskaffelsesværdi pr. 1. januar Årets tilgang Årets afgang Overført Samlet anskaffelsesværdi pr. 31. december 7.342,2 60,8 323, , ,3 44,9 432, , ,6 174,5 209, ,1 770,0 990,0 964,7 795, ,1 990,0 280, ,9 Afskrivninger Samlede afskrivninger pr. 1. januar Årets afskrivninger Samlede afskrivninger på årets afgang Samlede afskrivninger pr. 31. december 2.841,6 199,3 56, , ,2 257,6 44, , ,1 131,6 174, , ,9 588,5 275, ,6 Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 4.620, ,6 560,9 795, ,3 * Der er tinglyst pant i CPHejendomme for en samlet værdi på DKK 507,5 mio. (: DKK 507,7 mio.).

96 96 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 11 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (fortsat) DKK mio. Grunde og bygninger* Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse I alt Anskaffelsesværdi Samlet anskaffelsesværdi pr. 1. januar Årets tilgang Årets afgang Overført Samlet anskaffelsesværdi pr. 31. december 7.112,9 10,5 239, , ,8 120,5 445, , ,3 74,2 112, ,6 527, ,5 797,3 770, , ,5 205, ,1 Afskrivninger Samlede afskrivninger pr. 1. januar Årets afskrivninger Samlede afskrivninger på årets afgang Samlede afskrivninger pr. 31. december 2.675,8 179,0 13, , ,1 263,1 118, , ,4 121,7 74, , ,3 563,8 205, ,9 Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 4.500, ,1 483,5 770, ,2 * Se forrige side for information.

97 97 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 12 TILGODEHAVENDER FRA SALG OG TJENESTEYDELSER Regnskabspraksis Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kostpris med fradrag for eventuel nedskrivning. Nedskrivninger opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender. Skøn og vurderinger Der foretages nedskrivning ved objektiv indikation på værdifald såsom manglende betaling af forfaldne beløb, finansielle vanskeligheder hos debitor såsom betalingsstandsning, konkurs, forventet konkurs og lignende. DKK mio. Årets bevægelser indregnes i resultatopgørelsen i posten Eksterne omkostninger. Den regnskabsmæssige værdi svarer til dagsværdi. CPH modtager i en række tilfælde sikkerhed for salg på kredit, væsentligst vedrørende de ikkeaeronautiske aktiviteter, og modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af den nødvendige nedskrivning til imødegåelse af tab. Sådanne sikkerheder kan bestå af finansielle garantier. Af det samlede tilgodehavende for salg på DKK 371,3 mio. (: DKK 326,6 mio.) er DKK 178,9 mio. (: DKK 129,1 mio.) afdækket ved sikkerhedsstillelse. Den maksimale kreditrisiko er afspejlet i de regnskabsmæssige værdier af de enkelte finansielle aktiver, der indgår i balancen. I CPH s tilgodehavender fra salg pr. 31. december indgår tilgodehavender på i alt DKK 37,3 mio. (: DKK 34,1 mio.), der efter en individuel vurdering er nedskrevet til DKK 3,4 mio. (: DKK 2,5 mio.). Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Nedskrivning Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, netto 404,5 33,2 371,3 360,5 33,9 326,6 Herudover indgår tilgodehavender, der pr. 31. december var overforfaldne, men ikke nedskrevet, med i alt DKK 25,2 mio. (: DKK 17,1 mio.). Forfaldsoversigten er som følger: Nedskrivning til imødegåelse af tab Samlet nedskrivning pr. 1. januar Ændring af nedskrivning i året Realiseret tab i året Tilbageførsel Samlet nedskrivning pr. 31. december 33,9 1,0 0,3 33,2 31,6 2,2 0,5 0,4 33,9 DKK mio. Overforfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fordelt på forfaldsperioder Op til 30 dage Mellem 30 og 90 dage Over 90 dage I alt 25,1 0,3 0,2 25,2 16,5 0,3 0,3 17,1

98 98 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 13 KREDITINSTITUTTER OG ANDRE LÅN Regnskabspraksis Realkreditlån og lån hos kreditinstitutter samt andre lån indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris; herved indregnes den effektive rente i resultatopgørelsen over låneperioden. DKK mio. Gæld til kreditinstitutter og andre lån er indregnet således i balancen: Langfristede forpligtelser Kortfristede forpligtelser I alt 5.733,4 62, , ,2 5, ,9

99 99 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 13 KREDITINSTITUTTER OG ANDRE LÅN (fortsat) CPH har pr. 31. december følgende lån og kreditter: DKK mio. Regnskabsmæssig værdi Dagsværdi* Lån Valuta Fast/variabel Udløb Kassekredit RD (DKK 58 mio.)** RD (DKK 64 mio.)** Nordea Kredit** Handelsbanken Nordiske Investeringsbank (NIB)*** Europæiske Investeringsbank (EIB)**** USPPobligation USPPobligation USPPobligation USPPobligation USPPobligation USPPobligation Total DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK USD USD USD USD GBP Variabel Variabel Fast Variabel Variabel Fast Fast Fast Fast Fast Fast Fast Fast 30. juni dec dec apr feb dec aug aug juni juni aug juni ,0 53,9 53,3 450,9 130,0 250, ,0 705,5 705, , ,7 200, ,9 56,8 56,0 450,9 200, ,0 683,0 683, , ,8 232, ,2 57,0 53,9 56,9 451,9 145,3 250, ,4 764,2 741, , ,7 228, ,9 56,8 62,5 451,9 200, ,2 765,4 741, , ,8 266, ,4 Låneomkostninger til fremtidig amortisering Total 30,8 30,8 35,3 35,3 30,8 30,8 35,3 35,3 I alt 5.796, , , ,1 * Se note 18 for beskrivelse af metode for opgørelse af dagsværdier af finansielle forpligtelser. ** Der er tinglyst pant i CPH s ejendomme for en samlet værdi på DKK 507,5 mio. (: DKK 507,7 mio.). *** Til finansiering af Finger C. **** Til finansiering af udvidelsen af Københavns Lufthavn som forventes afsluttet i De fastforrentede USD 507 mio. og GBP 23 mio. USPPobligationslån (: USD 507 mio. og GBP 23 mio.) er ved indgåelse omlagt til DKK for såvel hovedstol som rentebetalinger via valutaswaps. Renterisikoen på det variable lån hos Nordea Kredit er afdækket med en renteswap til 2020.

100 100 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 14 ANDEN GÆLD 15 Regnskabspraksis Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen. Anden gæld omfatter hovedsageligt forpligtelser til feriepenge, skatter og afgifter samt skyldige renter, som måles til nominel værdi. Anden gæld omfatter tillige dagsværdi af afledte finansielle instrumenter. DKK mio. Feriepenge og andre lønrelaterede poster Skyldige renter Øvrige skyldige omkostninger Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december ØKONOMISKE FORPLIGTELSER 277,8 32,7 43,0 353,5 262,5 31,7 42,5 336,7 CPH er forpligtet efter reglerne i Tjenestemandsloven om rådighedsløn overfor tjenestemænd. Se i øvrigt note 6. CPH har pr. 31. december indgået kontrakter om opførelse af anlæg og andre forpligtelser, der i alt beløber sig til DKK 219,5 mio. (: DKK 241,6 mio.). Af større forpligtelser kan nævnes kontrakter vedrørende nye standpladser, udvidelse af Terminal 2 airside, Finger E og klargøring af hangar 1. CPH har indgået en kontrakt om udskiftning af lufthavnens trafiksystem for håndtering af flyafregning til en købspris på DKK 36,0 mio. Forpligtelsen dækker investeringen i software. Hertil kommer en forpligtelse i form af en årlig serviceomkostning, der er betinget af let af passagerer. Der kan være usikkerhed i beregningen af forpligtelsen grundet forventning til let af passagerer. De samlede forpligtelser beløber sig til DKK 144,7 mio. (: DKK 109,6 mio.) og kan specificeres således: DKK mio. Inden for 1 år Mellem 1 og 5 år Efter 5 år 20,5 76,8 47,4 8,9 53,7 47,0 CPH har ved indgåelse af en managementaftale mellem Hilton International og Copenhagen Airport Hotels A/S (CAH A/S) forpligtet sig til at dække Hiltons kontraktsbestemte vederlag for driften i hotellet. Aftalen udløber 31. december Se note 20 for begivenheder efter balancedagen. CPH har ved indgåelse af aftale med Naviair om levering af lufttrafiktjeneste forpligtet sig til at hæfte for Naviairbrugeres eventuelt manglende betaling af TNCafgifter. Hæftelsen indtræder, når kravet er konstateret og dokumenteret uerholdeligt, og når nærmere aftalte vilkår er opfyldt. Der er stillet sikkerhed for gæld i kreditinstitutter i CPH s grunde og bygninger, hvilket fremgår af note 13. CPH hæfter subsidiært for skatteforpligtelserne i de danske holdingselskaber, som ejer 57,7% af aktierne i selskabet. For yderligere information henvises til note 9. CPH har ikke nogen væsentlige aftaler, hvor CPH er part, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med CPH ændres.

101 101 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 16 NÆRTSTÅENDE PARTER 17 KONCESSION TIL DRIFT AF LUFTHAVNE OG TAKSTREGULERING CPH s nærtstående parter er Ontario Teachers Pension Plan (OTPP) og Macquarie European Infrastructure Fund III (MEIF3), jf. deres kontrollerende ejerandel i CPH og associerede virksomheder (jf. note 22), samt bestyrelse og direktion. Se i øvrigt note 6 vedrørende vederlag til bestyrelse og direktion. I henhold til 55 i Lov om Luftfart kræves særlig tilladelse fra transportministeren til at drive lufthavn. Tilladelserne for lufthavnene i Kastrup og Roskilde, der administrativt udstedes af Trafik, Bygge og Boligstyrelsen (TBST), løber til 1. januar 2020, på hvilket tidspunkt de skal fornyes. OTPP og MEIF3 (via deres respektive underliggende holdingselskaber) ejer og kontrollerer i fællesskab Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD), CVRnr CAD er indirekte kontrolleret af Kastrup Airports Parent ApS (KAP), CVRnr , som er ejet af OTPP og MEIF3. EuropaKommissionens forordning (EU) 139/2014 fastsætter krav og administrative procedurer for flyvepladser og flyvepladsoperatører. Den 22. december modtog CPH fra TBST nye certifikater iht. EUreglerne for flyvepladserne og for CPH som flyvepladsoperatør til erstatning for de tidligere tekniske godkendelser. Certifikaterne er tidsubegrænsede. KAP er således det ultimative holdingselskab for CPH. KAP s koncernårsrapport, hvori CPH indgår som dattervirksomhed, kan rekvireres fra KAP hos Visma Service Denmark A/S, Lyskær 3C, 2730 Herlev. CAD ejer 57,7% af både aktier og stemmerettigheder i CPH. OTPP og MEIF3 (via deres respektive underliggende holdingselskaber) har indgået en aktionæroverenskomst, hvorefter der mellem de to parter skal være enighed om alle væsentlige beslutninger. Overenskomsten fastlægger desuden regler for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer i CPH. Yderligere information om OTPP og MEIF3 kan indhentes på henholdsvis og Transportministeren kan fastsætte regler for de afgifter, der kan opkræves for benyttelse af offentlig flyveplads "takstregulering". Takstregulering for CPH er af TBST fastsat i BL 915 af 8. marts 2011, "Bestemmelser om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster)" med tilhørende bilag 1 af 20. november I henhold til BL 915 skal flyselskaberne og lufthavnen først ved forhandling søge at opnå enighed om taksterne for den kommende reguleringsperiode. Hvis dette ikke er muligt, fastsætter TBST årlige indtægtsrammer, som udgør det maksimale samlede beløb, som lufthavnen for hvert af årene i reguleringsperioden kan anvende som grundlag for fastsættelsen af takster for benyttelse af de luftfartsmæssige anlæg og ydelser (fallback). Hvis takstfastsættelsen aftales mellem parterne, skal disse også aftale længden af den kommende reguleringsperiode. Reguleringsperioden er fire år, hvis takstfastsættelsen ikke aftales mellem parterne.

102 102 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 17 KONCESSION TIL DRIFT AF LUFTHAVNE OG TAKSTREGULERING (fortsat) BL 915 indeholder forskellige regler vedrørende takstfastsættelse ved forhandling og i tilfælde af en fallbacksituation. I en fallbacksituation fastsættes indtægtsrammerne med henblik på dækning af driftsomkostninger, afskrivninger og forrentning ved en effektiv drift af lufthavnen. På baggrund af indtægtsrammerne udarbejder CPH forslag til takster for reguleringsperioden, som skal godkendes af TBST. BL 915 indeholder forskellige regler for opgørelse af disse indtægtsrammer. Flyselskaberne og CPH (under tilsyn af TBST) har i perioden 1. marts 1. september 2014 forhandlet og indgået en takstaftale, der er gældende for perioden 1. april 31. marts Takstaftalen medfører, at prisen for at benytte lufthavnen følger det danske forbrugerprisindeks. Takstaftalen indeholder investeringer fra CPH s side, som er med til at nedbringe flyselskabernes samlede omkostninger. Disse investeringer inkluderer en ændring af sikkerhedsområdet airside pr. 4. december, så det bliver nemmere og billigere at servicere flyene, samt en sammenlægning af indenrigs og udenrigstrafikken pr. 1. april for at styrke indenrigsproduktet og gøre operationerne mere effektive. I forbindelse med sammenlægningen af indenrigs og udenrigstrafikken indførtes frem mod 1. april ensartede priser for indenrigs og udenrigstrafik, dog således at CPH Go uændret bibeholder en lavere passagertakst. Som følge af sikkerhedsmæssige krav vedr. "Explosive Trace Detectors" (ETD) har CPH i overensstemmelse med takstaftalen indført en ny særskilt securitytakst pr. 1. september, der modsvarer CPH s omkostninger til at efterleve de nye krav. Securitytaksten udgør pr. 1. april DKK 3,59 pr. lokaltafgående passager (: DKK 3,16) og reguleres hvert år den 1. april, så den løbende modsvarer de faktiske omkostninger for CPH. I øvrigt henvises til Lov om Københavns Lufthavne, Lov om Luftfart, Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavne A/S vedtægter samt den EUretlige regulering, herunder forskrifter om indretning, drift, anlæg m.v.

103 103 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 18 FINANSIELLE RISICI Regnskabspraksis I forbindelse med CPH s sikring af fremtidige transaktioner og pengestrømme anvendes afledte finansielle instrumenter som en del af CPH s risikostyring. Afledte finansielle instrumenter indregnes i balancen til dagsværdi på transaktionsdagen under henholdsvis posten Andre tilgodehavender og posten Anden gæld. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som sikring af værdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som sikring af forventede fremtidige pengestrømme, indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres i egenkapitalen under reserve for sikringstransaktioner. Resulterer den forventede fremtidige transaktion i indregning af ikkefinansielle aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som er udskudt via anden totalindkomst, fra egenkapitalen og indregnes i kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Øvrige beløb, som er udskudt under anden totalindkomst som en del af egenkapitalen, overføres til resultatopgørelsen i den periode, hvor sikringstransaktionen påvirker resultatopgørelsen. Skøn og vurderinger Dagsværdien af rente og valutaswaps beregnes som nutidsværdien af forventede, fremtidige pengestrømme. Dagsværdien af valutaterminsforretninger samt andre afledte finansielle instrumenter fastsættes ud fra observerbare valutakurser samt stillede swap og forwardrenter pr. balancedagen. Endvidere indgår en vurdering af egne og modparters kreditrisici. CPH s risikostyringspolitik CPH s finansielle risici styres centralt. Principper og rammer for den finansielle styring godkendes årligt af bestyrelsen. De finansielle risici opstår primært som følge af selskabets drifts og investeringsaktivitet og afdækkes i videst muligt omfang. Kreditrisici CPH s kreditrisiko er primært relateret til tilgodehavender, bankindeståender, værdipapirer og de afledte finansielle instrumenter. Kreditrisikoen vedrørende tilgodehavender opstår, hvor CPH s omsætning i form af trafikafgifter, koncessionsafgifter, lejeindtægter m.v. ikke sker ved forudbetalinger, eller hvor betalingsudygtighed hos kunder ikke dækkes ved garantier m.v. CPH s omsætning består af aeronautiske indtægter fra nationale og internationale flyselskaber samt indtægter for de ikkeaeronautiske aktiviteter fra nationale og internationale virksomheder i og uden for luftfartsbranchen. Som led i CPH s interne procedurer vedrørende risikostyring overvåges kreditrisikoen overfor kunderne månedligt. Overvågningen sker i form af gennemgang af manglende betaling af forfaldne beløb samt en vurdering af finansielle vanskeligheder hos kunden. CPH s samhandelspartnere SAS, Norwegian og Gebr. Heinemann, der er den største koncessionshaver, udgør den væsentligste koncentration af kreditrisiko. Bruttotilgodehavenderne fra salg og tjenesteydelser udgør omkring 34,7% (: 37,3%). SAS kreditvurdering hos Standard & Poor s er B (: B). Norwegian har ingen offentligt tilgængelig kreditvurdering, men har indbetalt depositum til sikkerhed for huslejen. Gebr. Heinemann har ingen offentligt tilgængelig kreditvurdering, men CPH har en bank garanti svarende til fire måneders omsætning (: fire måneder). Den øvrige kredit risiko er spredt på resten af CPH s kunder. Se i øvrigt note 12, Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, for yderligere oplysninger.

104 104 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 18 FINANSIELLE RISICI (fortsat) Kreditrisici relateret til bankindeståender, værdipapirer og afledte finansielle instrumenter opstår som følge af usikkerheden om, hvorvidt modparten ved forfald vil være i stand til at indfri sine forpligtelser. CPH søger at begrænse kreditrisikoen vedrørende bankindeståender og afledte instrumenter ved diversificering af finansielle kontrakter samt ved udelukkende at indgå kontrakter med finansielle modparter, som har en tilfredsstillende kreditvurdering. Kreditrisikoen opgøres pr. modpart med udgangspunkt i den aktuelle markedsværdi på de indgåede kontrakter. Den samlede kreditrisiko på finansielle modparter er pr. 31. december opgjort til i alt DKK 78,2 mio. (: DKK 83,4 mio.), svarende til værdien af bankindeståender og indskud på pengemarkedet, inklusive påløbne renter. CPH har på balancedagen ingen kreditrisiko på sine afledte finansielle instrumenter. Likviditetsrisiko Det er CPH s politik i forbindelse med låneoptagelse i videst muligt omfang at sikre en vis fleksibilitet gennem spredning af lånoptagelse på forfaldstidspunkter og modparter. Det er ligeledes CPH s politik at overholde de lånebetingelser (covenants) som er indeholdt i selskabets låneaftaler. Bestyrelsen påser sammen med ledelsen, at selskabet har en sund kapitalstruktur. På baggrund af dette godkendes selskabets finansieringspolitik på årlig basis CPH har på egne og dattervirksomhedernes vegne forpligtet sig til ikke at give sikkerhed eller tillade sikkerhedsstillelse i selskabets eller dattervirksomhedernes aktiver, bortset fra et tilladt maksimumbeløb. CPH har ligeledes forpligtet sig til over for sine långivere at overholde en række andre betingelser, herunder finansielle betingelser. Flere af CPH s aftaler om lån og kreditfaciliteter kan bringes til ophør i tilfælde af, at disse betingelser ikke overholdes. CPH overholder alle betingelser pr. 31. december. Nedenfor vises en samlet oversigt over betalingsforpligtelser. Alle pengestrømme er ikkediskonterede og omfatter alle forpligtelser ifølge indgåede aftaler. Rentebetalinger på variabelt forrentet gæld, der endnu ikke er sikret, indgår med den faste forwardrente fra den dag, lånene forventes omlagt, baseret på den pr. balancedagen gældende rentekurve. DKKværdien af fremtidige renter og afdrag på lån i fremmed valuta er opgjort på baggrund af valutakursen pr. balancedagen. CPH s likviditetsreserve består af likvide midler for i alt DKK 78,2 mio. (: DKK 83,4 mio.) og garanterede uudnyttede langfristede kreditfaciliteter for i alt DKK 3.000,0 mio. (: DKK 1.800,0 mio.). Hertil kommer uudnyttede kassekreditter på DKK 93,0 mio. (: DKK 150,0 mio.). Ud over en overordnet driftsmæssig risikovurdering tilstræbes det til enhver tid at sikre et minimum af uudnyttede kreditfaciliteter i størrelsesordenen DKK 250,0 mio., således at CPH til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser og samtidig have kapitalberedskab til at foretage fornødne forretningsrelaterede dispositioner.

105 105 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 18 FINANSIELLE RISICI (fortsat) FORFALDSOVERSIGT PR. 31. DECEMBER, DKK mio. 01 år 15 år Efter 5 år I alt Dagsværdi niveau 2* Regnskabsmæssig værdi Målt til amortiseret kostpris Kreditinstitutter og andre lån Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Total 306,1 544,8 353, , , , , , ,6 544,8 353, , ,7 544,8 353, , ,9 544,8 353, ,2 Målt til dagsværdi Afledte finansielle instrumenter Total 51,2 51,2 3,0 3,0 54,2 54,2 54,2 54,2 54,2 54,2 Finansielle forpligtelser i alt 1.204, , , , , ,4 Målt til amortiseret kostpris Likvider Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Total 78,2 371,3 38,6 488,1 78,2 371,3 38,6 488,1 78,2 371,3 38,6 488,1 78,2 371,3 38,6 488,1 Målt til dagsværdi Afledte finansielle instrumenter Total 216,0 216,0 124,0 124,0 340,0 340,0 340,0 340,0 340,0 340,0 Finansielle aktiver i alt 488,1 216,0 124,0 828,1 828,1 828,1 * Dagsværdien af finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrag og rentebetalinger, dog bortset fra leverandører af varer og tjenesteydelser, anden gæld og tilgodehavender, som er opgjort til saldoværdi ultimo året. Som diskonteringsrente ved nutidsværdiberegningerne er anvendt en nulkuponrente med tilsvarende løbetider plus estimeret kredittillæg baseret på selskabets nuværende rating. Dagsværdien af afledte finansielle instrumenter fastsættes ud fra offentliggjorte valutakurser, swap og forwardrenter m.v. Endvidere indgår en vurdering af egen og modpartskreditrisiko. Dagsværdimåling af finansielle instrumenter opdeles efter følgende målemæssige hierarki: Niveau 1: Observerbare markedspriser på identiske instrumenter Niveau 2: Værdiansættelsesmodeller primært baseret på observerbare priser eller handlede priser på sammenlignelige instrumenter Niveau 3: Værdiansættelsesmodeller primært baseret på ikke observerbare priser Dagsværdien af CPH s valutaterminskontrakter samt andre afledte finansielle instrumenter (rente og valutaswaps) anses for en dagsværdimåling på niveau 2, da dagsværdien primært fastsættes direkte ud fra de offentliggjorte valutakurser samt noterede swap og forwardrenter på balancedagen.

106 106 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 18 FINANSIELLE RISICI (fortsat) FORFALDSOVERSIGT PR. 31. DECEMBER, DKK mio. 01 år 15 år Efter 5 år I alt Dagsværdi niveau 2* Regnskabsmæssig værdi Målt til amortiseret kostpris Kreditinstitutter og andre lån Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Total 240,1 500,4 336, , , , , , ,6 500,4 336, , ,9 500,4 336, , ,2 500,4 336, ,3 Finansielle forpligtelser i alt 1.077, , , , , ,3 Målt til amortiseret kostpris Likvider Tilgodehavender for salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Total 83,4 326,6 31,1 441,1 83,4 326,6 31,1 441,1 83,4 326,6 31,1 441,1 83,4 326,6 31,1 441,1 Målt til dagsværdi Afledte finansielle instrumenter Total 79,9 79,9 165,8 165,8 245,7 245,7 245,7 245,7 245,7 245,7 Finansielle aktiver i alt 441,1 79,9 165,8 686,8 686,8 686,8 * Se forrige side for information.

107 107 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 18 FINANSIELLE RISICI (fortsat) MARKEDSRISIKO Følsomhedsanalyse af den nuværende portefølje af swapkontrakter Renterisici Det er CPH s politik at afdække renterisici på CPH s lån, når det vurderes, at rentebetalingerne kan sikres på et tilfredsstillende niveau. Afdækningen foretages normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til fast rente. Der er anvendt renteswapkontrakter til sikring af visse variabelt forrentede realkreditlån over en del af lånets løbetid. På balancedagen er den beregningsmæssige hovedstol på udestående renteswapkontrakter DKK 505,0 mio. (: DKK 507,8 mio.), og restløbetiden udgør ca. 5 år. Dagsværdi af renteswapkontrakter udgør DKK 54,2 mio. (: DKK 62,4 mio.). DKK mio. EFFEKT PÅ EGENKAPITALEN VED: En stigning i DKKrenten på 1 procentpoint Et fald i DKKrenten på 1 procentpoint En stigning i USDrenten på 1 procentpoint 118,2 130,4 130,6 120,2 100,2 170,1 For at reducere den samlede rentefølsomhed tilstræbes det, at CPH s gæld har en varighed, som i et vist omfang tager hensyn til den økonomiske levetid på selskabets aktiver. Varigheden på CPH s lån er pr. 31. december opgjort til ca. 7,1 år (: ca. 7,0 år), inklusive effekten af swapkontrakter. Hovedparten af CPH s låneportefølje er fastforrentet eller omlagt til fast rente. Udsving i renteniveauet vil derfor kun have begrænset indvirkning på CPH s resultatopgørelse. Som følge af sikring af valutakurs og renterisikoen på USD, GBP og DKKdenomineret gæld ved brug af USD/DKK, GBP/DKK samt DKKrenteswapkontrakter vil en renteændring påvirke egenkapitalen. Et fald i USDrenten på 1 procentpoint En stigning i GBPrenten på 1 procentpoint Et fald i GBPrenten på 1 procentpoint 139,3 7,9 8,3 108,9 Ændring i DKK, USD og GBPrenten vil have en modsatrettet effekt på låneporteføljen, men da gælden måles til amortiseret kostpris, vil det ikke påvirke den bogførte værdi og dermed ikke påvirke egenkapitalen. 9,5 3,7

108 108 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 18 FINANSIELLE RISICI (fortsat) 19 NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSE Valutarisiko Valutakursudsving vil have en beskeden indflydelse på CPH s driftsresultat, idet hovedparten af indtægterne og omkostningerne bliver afregnet i DKK. Valutaswapkontrakter Valutaswapkontrakterne er indgået med henblik på sikring af fremtidige pengestrømme i CPH s funktionelle valuta, DKK. Der er anvendt valutaswapkontrakter til sikring af fastforrentede USD og GBPobligationslån, således at valutaeksponeringen på såvel renter som hovedstol konverteres fra faste USD og GBPbetalinger til faste DKKbetalinger i hele de respektive låns løbetid. Den beregningsmæssige hovedstol på udestående valutaswapkontrakter er på i alt USD 507 mio. og GBP 23 mio. pr. 31. december (: USD 507 mio. og GBP 23 mio.). Bogført værdi af valutaswapkontrakterne udgør DKK 340,0 mio. (: DKK 308,1 mio.). Swapkontrakter Den anførte nettodagsværdi vil blive overført fra reserve for sikringstransaktioner til resultatopgørelsen, i takt med at de sikrede rentebetalinger finder sted. Restløbetiden på valutaswapkontrakterne matcher restløbetiden på de relaterede lån, som afdækkes. Restløbetiden på en renteswap er kortere end restløbetiden på det underliggende realkreditlån, men afdækningen matcher betalinger på lånene i hele afdækningens løbetid. DKK mio. INDBETALT FRA KUNDER Omsætning Ændring i tilgodehavender fra salg og forudbetalinger fra kunder I alt UDBETALT TIL PERSONALE, LEVERANDØRER M.V. Driftsomkostninger Ændring i andre tilgodehavender m.v. Ændring i omkostningsrelateret leverandørgæld m.v. I alt RENTEINDBETALINGER M.V. Renteindtægter m.v. Realiserede valutakursgevinster I alt 4.421,9 46, , ,6 30,2 44, ,0 1,1 0,3 1, ,9 1, , ,1 42,1 60, ,3 0,1 1,7 1,8 RENTEUDBETALINGER M.V. Renteudgifter m.v. Realiserede valutakurstab Øvrige finansieringsomkostninger Øvrige renteomkostninger I alt 209,7 0,3 0,7 1,2 211,9 216,2 0,5 4,6 7,1 228,4

109 109 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r EFTERFØLGENDE BEGIVENHEDER Den 30. januar 2017 offentliggjorde Petter Anker Stordalen og CPH en aftale om, at Nordic Choice Hotels med virkning fra 1. april 2017 overtager driften af det nuværende lufthavnshotel, der vil blive opgraderet til et highend Clarion Hotel. Aftalen omfatter endvidere opførelsen af et Comfort Hotel med 500 værelser samt m 2 konferencefaciliteter, der forventes at kunne blive taget i brug i 2020 af Nordic Choice Hotels. Det samlede budget for opgradering og nybyggeri vil være ca. DKK 800 mio. Når det nye hotel og konferencecenter er opført, vil Petter Anker Stordalens ejendomsselskab, Strawberry Fields, opnå en ejerandel på 40% af de to hoteller og konferencecentret, og CPH vil eje den resterende del på 60%. Der har ikke været andre væsentlige begivenheder efter balancedagen. KAPITALFORHOLD OG EPS 22 DATTERVIRKSOMHEDER OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER Dattervirksomheder Copenhagen Airport Hotels A/S, Tårnby, Danmark 100% ejet af CPH Copenhagen Airports International A/S, Tårnby, Danmark 100% ejet af CPH Associerede virksomheder Airport Coordination Denmark A/S, Tårnby, Danmark 50% ejet af CPH Der henvises til afsnittet Aktierelateret information side 61 i ledelsesberetningen. DKK mio. EPS = Årets resultat Antal udestående aktier (1.000 stk.) 1.259, , EPS = (udvandet) Årets resultat Gennemsnitligt udestående aktier, udvandet (1.000 stk.) 1.259, ,

110 110 KONCERNREGNSKAB > FINANSIELT REGNSKAB r 23 NYESTE VEDTAGNE REGNSKABSSTANDARDER OG FORTOLKNINGER Implementering af nye og ændrede standarder samt fortolkningsbidrag Der er i regnskabsåret implementeret en række mindre ændringer til eksisterende regnskabsstandarder. CPH har vurderet effekten af de opdaterede IFRSstandarder og fortolkninger. CPH har konkluderet, at alle de gældende standarder og fortolkninger, der er trådt i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar, enten ikke er relevante for CPH eller ikke har væsentlig betydning på regnskabet for CPH. Vedtagne regnskabsstandarder samt fortolkningsbidrag, der ikke er trådt i kraft Følgende ændrede regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der kan have relevans for CPH, er vedtaget af IASB og godkendt af EU. Standarderne træder i kraft senere, hvorfor de først vil blive implementeret i årsrapporterne, når de træder i kraft. IFRS 15: "Indregning af omsætning fra kontrakter med kunder". Ny standard om indregning af omsætning. Standarden kan potentielt påvirke indregning af indtægter på en række områder, herunder: Den tidsmæssige placering af indregningen af omsætning Indregning af variabelt vederlag Yderligere oplysningskrav. Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 eller senere. IFRS 9: "Måling og klassifikation af finansielle aktiver og forpligtelser". Antallet af kategorier for finansielle aktiver reduceres til tre: amortiseret kostpriskategori, dagsværdi over resultatopgørelsen og dagsværdi over anden totalindkomst. Reglerne for nedskrivninger på finansielle aktiver ændres til en model baseret på forventede kredittab, hvor ændringer i kreditrisikoen medfører ændringer i tabshensættelsen. Reglerne for regnskabsmæssig sikring lempes, så de i højere grad tilpasses virksomhedens risikostyringsstrategi og mål. Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 eller senere. CPH undersøger fortsat konsekvenserne af implementeringen af IFRS 9 og IFRS 15, men CPH forventer ikke, at implementeringen af de nye regnskabsstandarder vil få væsentlig betydning for CPH s finansielle rapportering på baggrund af de indledende analyser. IASB har udstedt følgende ændringer til standarder og nye fortolkningsbidrag, der kan være relevante for CPH, men som endnu ikke er godkendt af EU: IFRS 16: "Leasing". Ny standard om regnskabsmæssig behandling af leasing. For leasingtager skal alle leasingaftaler fremadrettet indregnes i balancen med en leasingforpligtelse og et leasingaktiv. Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2019 eller senere. IAS 12: Ændringer præciserer kravene til at indregne udskudte skatteaktiver på urealiserede tab på værdipapirer, som reguleres til dagsværdi via anden totalindkomst. Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2017 eller senere. IAS 7: Krav om yderligere oplysninger om afstemning af finansielle forpligtelser. Rentebærende gæld skal afstemmes fra primo til ultimo. Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2017 eller senere. IFRS 15: Præciseringer vedrørende identifikation af leveringsforpligtelser ("performance obligations"), vurdering af agent/principal og vurdering af licenser. Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 eller senere. Årlige forbedringer (2014). De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer til IFRS. CPH forventer, at disse standarder og fortolkninger vil blive implementeret, når de træder i kraft. CPH har ikke foretaget en dybdegående analyse af ændringerne, men forventer ikke, at ovennævnte standarder vil have væsentlig betydning for CPH s finansielle rapportering på nuværende tidspunkt.

111 KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSK AB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) Markedspositionresultater Sociale resultater Miljømæssige resultater r til det ikkefinansielle regnskab...116

112 112 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) Markedspositionresultater, 1. januar 31. december Enhed Ekstraordinære kundeoplevelser Den samlede passagertilfredshed med checkin, security, rengøring, shoppingcentret, terminaler og bagageudlevering Passagertilfredshed med CPH Security Ventetid i den centrale sikkerhedskontrol, mindre end 15 min. skala 0100 skala 0100 % 87, ,59 86, ,38 86,3 89 ikke opgjort 4 5 Effektiv drift Punktlighed (afgået trafik til tiden < 15 min.) Rapporterede tætpåhændelser pr operationer Indrapporterede hændelser af de involverede personer % % 80,5 7, ,2 6, ,8 8, Konkurrencedygtighed Højere vækstrate end flertallet af otte udvalgte hubs i EU (mål) Trafikudvikling, passagerer Trafikudvikling, operationer og cargo opnået opnået opnået

113 113 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) Sociale resultater, 1. januar 31. december Enhed Samlet medarbejdere Samlet medarbejdere Medarbejderomsætning Overenskomster Deltagere i formelle udvalg FTE individer % % , , , Arbejdsmiljø Sygefravær Ulykkesfrekvens Sundhedsfremmende tiltag Helbredsundersøgelser Fysioterapeutiske behandlinger/massage Medarbejderengagement (trivselsindeks, gennemsnitsscore) % pr. mio. arbejdstimer skala ,08 8, ,87 13, ,76 16, Mangfoldighed Kvinder i medarbejderstab Mænd i medarbejderstab Kvinder i ledelse Mænd i ledelse Kvinder i bestyrelse (generalforsamlingsvalgte) Mænd i bestyrelse Aldersgennemsnit Lærlinge/kontorelever % % % % % % år , , ,7 18

114 114 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) Miljømæssige resultater, 1. januar 31. december Enhed Klima og energi CO ² udledning pr. passager, scope CO ² udledning pr. passager, scope 3 Vedligeholdelse af ACAakkreditering på minimum niveau 3 Direkte energiforbrug, scope 1 Indirekte energiforbrug, scope 2 Samlede energibesparelser, scope kg kg MWh MWh MWh 1,0 12,2 opnået ,1 12,2 opnået ,2 12,3 opnået Affald Genanvendelsesprocent % Støj Totale operationer ( starter og landinger opgjort i lokaltid, CET) Støjpåvirkning (TDENL) Støjhændelser (over 80 db) db , , , Luftkvalitet NO NO 2 PM 2,5 µg/m³ µg/m³ µg/m³ n/a Vand Drikkevand pr. passager Spildevand Overfladevand liter m³ m³ 8, , , Andre miljøindikatorer Baneafisning (formiatforbrug) Flyafisning (glykolforbrug) Ukrudtsmidler m³ m³ liter

115 115 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) Miljømæssige resultater, 1. januar 31. december Enhed ROSKILDE LUFTHAVN Trafikudvikling, passagerer Trafikudvikling, operationer CO ² udledning, scope Direkte energiforbrug, scope 1 Indirekte energiforbrug, scope 2 Energibesparelser, scope Vandforbrug ton MWh MWh MWh m³

116 116 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r til det ikkefinansielle regnskab 1 Sammendrag af væsentlig anvendt regnskabspraksis MARKEDSPOSITIONRESULTATER 2 Passagertilfredshed Ventetid i den centrale sikkerhedskontrol Punktlighed Tætpåhændelser Vækstrate i forhold til udvalgte hubs Trafikudvikling SOCIALE RESULTATER 8 Medarbejdere Medarbejderomsætning Overenskomster Deltagere i formelle udvalg Sygefravær og ulykkesfrekvens Sundhedsfremmende tiltag Medarbejderengagement a Kønsfordeling b Barsels og forældreorlov a Alderssammensætning b Seniorer c Lærlinge, kontorelever og studentermedhjælpere Etnicitet a Forretningsetik b Øvrige sociale og etiske indikatorer MILJØMÆSSIGE RESULTATER 19 CO udledning, scope ² 20 CO udledning, scope ² 21 Direkte energiforbrug, scope Indirekte energiforbrug, scope Samlede energibesparelser, scope Affald Støj Antal operationer Støjpåvirkning (TDENL) Støjhændelser (over 80 db) Luftkvalitet Drikkevand Spildevand Overfladevand Baneafisning Flyafisning Ukrudtsmidler Roskilde Lufthavn Trafikudvikling Roskilde Lufthavn CO udledning, scope ² 37 Roskilde Lufthavn Direkte energiforbrug, scope Roskilde Lufthavn Indirekte energiforbrug, scope Roskilde Lufthavn Energibesparelser, scope Roskilde Lufthavn Vandforbrug

117 117 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 1 SAMMENDRAG AF VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Grundlag for regnskabsaflæggelse for det ikkefinansielle regnskab Det ikkefinansielle regnskab udarbejdes i overensstemmelse med 99a og 99b i årsregnskabsloven. I henhold til 99a er CPH forpligtet til at redegøre for virksomhedens politikker samt rapportere om aktiviteter og opnåede resultater inden for sit arbejde med samfundsansvar. I henhold til 99b skal CPH redegøre for virksomhedens mål og politikker, der med tiden skal sikre øget mangfoldighed i relation til kønsfordeling på ledelses og bestyrelsesniveau. Læs CPH s CRpolitik på og læs om årets vigtigste resultater i afsnittene i kapitlet Performance på side For yderligere oplysninger se noterne på de følgende sider, hvor status på relevante nøgletal og indikatorer vises. Ovenstående henvisninger sammen med det ikkefinansielle regnskab udgør CPH s redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99ab. CPH har siden 2011 støttet FN Global Compacts principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Som underskriver af Global Compact rapporterer CPH om aktiviteter foretaget for at indarbejde de ti principper i strategi, drift og virksomhedskultur. Som en del af denne indsats arbejder CPH også med at formidle de ti principper blandt leverandører og samarbejdspartnere. Se oversigten på side 16 for, hvordan CPH forholder sig til principperne, og find links til mere information. Væsentlighed Det er CPH s ansvar at sikre, at der rapporteres om de områder, der er relevante for CPH s interessenter, og som har væsentlig betydning for vores forretning nu og i fremtiden. Fra regnskabsåret 2014 integrerede vi vores rapportering om finansielle og ikkefinansielle resultater og gennemførte en grundig omstrukturering af de mål, der fremmer arbejdet med at drive og udvikle Københavns Lufthavn ansvarligt. For i højere grad at afspejle vores holistiske tilgang til samfundsansvar blev de forretningsdrevne mål integreret med de traditionelle CRområder miljø og energi, medarbejderforhold, safety og security samt indkøb i den nye målstruktur. Mål inddeles nu i tre strategiske fokusområder: Markedsposition, Mennesker og Miljø, som også er præsenteret på side 25. Opbygningen af det ikkefinansielle regnskab følger denne struktur. I gennemførte vi en væsentlighedsanalyse blandt CPH s vigtigste interessenter, som kortlagde de væsentligste CRrisici og muligheder set fra interessenternes perspektiv. Analysens resultater indgår i den løbende videreudvikling af CPH s CRstrategi og målsætninger, ligesom den har givet input til valg af indhold og data i nærværende koncernårsrapport. Valg af data, der indgår i den ikkefinansielle rapportering, er foretaget med udgangspunkt i lovkrav samt ledelsens årlige evaluering af, hvad der skønnes væsentligt at rapportere til CPH s interessenter. Både kort og langsigtet værdiskabelse tages i betragtning. Ledelsens vurdering baseres på evaluering af sidste års integrerede koncernårsrapport Facts & Figures, væsentlighedsanalysen samt input og kommentarer fra relevante interne interessenter og ejerkredsen. Der anvendes de samme måle og opgørelsesmetoder i alle CPH s rapporterende anlægsområder og selskaber. Data og informationer registreres løbende på basis af rapportering fra de enkelte områder og funktioner i lufthavnen og baserer sig i al væsentlighed på eksternt dokumenterede registreringer, interne registreringer, beregninger og i mindre omfang estimering. Den nærmere opgørelsesmetode er for hver indikator anført i regnskabspraksis i den tilhørende note. Historiske data justeres kun hvis ændringen udgør mere end 2% af det konsoliderede tal, og i så fald med angivelse af årsag i en note.

118 118 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 1 SAMMENDRAG AF VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (fortsat) Ændringer i forhold til Som følge af den tydeligere integrering af forretningsmæssige og traditionelle CRmål i 2014, blev mål, indikatorer og format ændret i forbindelse med årsrapporten Denne integration fastholdes, og der er således ingen større ændringer i det ikkefinansielle regnskab i. Dog er der foretaget ændringer i note 3 Ventetid i den centrale sikkerhedskontrol, note 17 Etnicitet, note 18a Forretningsetik, note 21 Direkte energiforbrug, scope 1 og note 30 Spildevand. Se venligst de respektive noter for en forklaring af ændringerne. Afgrænsning Facts & Figures udgør CPH s lovpligtige årsrapportering og henvender sig primært til professionelle interessenter. For øvrig information om CPH s arbejde med samfunds ansvar henvises til hjemmesiden Facts & Figures repræsenterer CPH s Communication On Progress (COPrapport) til FN Global Compact. 2 PASSAGERTILFREDSHED Regnskabspraksis Passagertilfredsheden måles gennem interviews, som er gennemført med nuværende og mulige passagerer for at kortlægge deres rejseadfærd, tilfredshed med og holdninger til Københavns Lufthavne med henblik på at skabe en relevant oplevelse for de rejsende i lufthavnen. Passagerernes overordnede tilfredshed med checkin, security, rengøring, shoppingcentret, terminaler og bagageudlevering evalueres på en skala fra 1 til 7, hvorefter gennemsnittet konverteres til en skala fra 0 til 100 og vejes sammen til et simpelt gennemsnit for at få et nuanceret udtryk for den samlede oplevelse. Passagerernes tilfredshed med checkin og security evalueres kun for lokaltafgående passagerer. Interviewene gennemføres hovedsageligt af et eksternt analysebureau. Principper for konsolidering I årsrapporten rapporteres for hele koncernen hvad angår ikkefinansielle data og oplysninger. Nyetablerede selskaber medtages fra driftsstart og opkøbte selskaber fra det tidspunkt, hvor CPH overtager kontrollen. Selskaber tages ud af rapporteringen fra den dato, hvor selskabet ikke længere er under CPH s kontrol. Samlet passagertilfredshed Passagertilfredshed med den centrale sikkerhedskontrol Passagerinterviews om Københavns Lufthavn Enhed skala 0100 skala , , , Læs mere på side 2931.

119 119 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 3 VENTETID I DEN CENTRALE SIKKERHEDSKONTROL 4 PUNKTLIGHED Regnskabspraksis Ventetid i den centrale sikkerhedskontrol måles mellem kl. 04:00 og 23:00 via BlipSystems. Ventetiden opgøres som andelen af passagerer, der venter mindre end 15 min., gennemsnitligt over året. Regnskabspraksis Tallet nedenfor viser andelen af årets passagertrafik, der er afgået senest 15 minutter efter planlagt afgangstid. Ved afgået forstås det tidspunkt, flyet sætter sig i bevægelse fra gaten. Afgangstidspunktet for de enkelte operationer fastsættes af CPH ud fra en prioriteret række af datakilder. Ventetid i den centrale sikkerheds kontrol, mindre end 15 min.* Enhed % 97,59 98, ikke opgjort Punktlighed (afgået trafik til tiden < 15 min.) Enhed % 80,5 84, ,8 * Som en del af den nye takstaftale med flyselskaberne pr 1. april er målingen ændret for ventetiden i den centrale sikkerhedskontrol fra, at 85% af alle passagererne skulle igennem den centrale sikkerhedskontrol på mindre end fem minutter, til at 90% af passagererne nu skal igennem på mindre end 15 minutter i spidsbelastningsperioderne kl. 59 og I 2014 indtog Københavns Lufthavn førstepladsen blandt EU s mest punktlige mellemstore lufthavne. I var Københavns Lufthavn verdens mest punktlige mellemstore lufthavn. I var Københavns Lufthavn den mest punktlige skandinaviske lufthavn. På trods af nedgangen i bevarede Københavns Lufthavn sin position som den næstmest punktlige lufthavn i Europa, jf. OAG (analyseselskab for flyrejser). Nedgangen skyldes generelle udfordringer i forhold til punktlighed vedr. ankomst for flyselskaberne i Europa, meget dårligt vejr i vintermånederne i Europa og flere strejker i Europa, både blandt flyveledere og flyselskaber. Læs mere på side 33.

120 120 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 5 TÆTPÅHÆNDELSER 6 VÆKSTRATE I FORHOLD TIL UDVALGTE HUBS Regnskabspraksis Antal rapporterede tætpåhændelser opgøres pr operationer. Hændelser defineres som alle tilfælde, hvor køretøjer eller personer blokerer vejen for et luftfartøj. Alle hændelser alvorlighedsklassificeres. Kilder er egne indberetninger, pilotrapporter, marshalrapporter, observationer, direkte informationer fra personer, der er involveret i hændelser, og securityrapporter. Indrapporterede hændelser af de involverede personer opgøres som de indberetningspligtige hændelser, der er indberettet af de personer, der er involveret i den konkrete hændelse. Indberetningerne fra de involverede personer sammenholdes med information fra andre kilder om hændelsen. Andre kilder er pilotrapporter, marshalrapporter, flyvelederrapporter og observationer. Enhed 2014 Regnskabspraksis Otte europæiske lufthavne er udvalgt som benchmark. De udvalgte lufthavne defineres som væsentlige hublufthavne i Nordeuropa med en væsentlig andel af transfererende passagerer. Kilder er den internationale lufthavnsorganisation ACI s officielle statistikker, der indsamles direkte hos lufthavnene. Over en rullende fireårig periode vil Københavns Lufthavn have en højere vækstrate end flertallet af otte udvalgte hubs i Europa Enhed opnået opnået 2014 opnået Rapporterede tætpåhændelser pr operationer Indrapporterede hændelser af de involverede personer % 7, , ,38 94 Gennem en massiv og målrettet indsats er det lykkedes at skabe stor bevidsthed blandt medarbejdere i CPH samt hos partnere om vigtigheden af flysikkerheden i lufthavnen. De oplysninger, CPH får gennem sit indberetningssystem, er værdifulde i det fortsatte arbejde med at nedbringe let af tætpåhændelser, da de giver indsigt i, hvilke tiltag der vil kunne højne flysikkerheden yderligere.

121 121 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 7 TRAFIKUDVIKLING Regnskabspraksis Trafikudviklingen opgøres på baggrund af data i CPH s trafikstatistiksystem, hvor alle flyoperationer (starter og landinger) indgår med flytype, startvægt, baneanvendelse og tidspunkt. Den lovpligtige registrering af let af passagerer er opgjort af handlingsselskaberne på vegne af flyselskaberne og omfatter passagerer, ankomne i transit eller afrejst fra Københavns Lufthavn. Trafikudviklingen er opgjort baseret på normaltid, UTC. Importfragt er fragt med destination København. Eksportfragt er med afgang fra Københavns Lufthavn. Det er normal praksis, at fragt transporteres med lastbil til og fra knudepunktslufthavne. Denne fragt er at betragte som luftfragt. Enhed 2014 Trafikudvikling, passagerer Udenrigspassagerer Indenrigspassagerer Transfer/transitpassagerer Trafikudvikling, operationer og cargo Årlige operationer, indenrigs Årlige operationer, udenrigs Total fragtvægt Ankommende med fly (import), i alt Afgående med fly (eksport), i alt Transfer, i alt ton ton ton ton Læs mere på side 2833.

122 122 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 8 MEDARBEJDERE 9 MEDARBEJDEROMSÆTNING Regnskabspraksis Oplysninger om medarbejdere såsom alder, køn m.v. er generelt baseret på registreringer i CPH s personalesystem, hvor en ansats oplysninger indgår fra den dato, ansættelseskontrakten træder i kraft, til det tidspunkt, hvor lønudbetalingen til den ansatte ophører. Regnskabspraksis Personaleomsætningen er opgjort som årets fratrådte i forhold til det gennem snitlige ansatte. Antal ansatte (individer i alt) opgøres pr. 31. december. Samlet medarbejdere Samlet medarbejdere Københavns Lufthavn (KLH) Roskilde Lufthavn (RKE) International afdeling (CAI) Fuldtidsansatte Deltidsansatte Tidsbegrænset ansatte Fastansatte Funktionærer Timelønnede Tjenestemænd Mellemledere niveau 46 Ledere niveau 13 LT og chefer* Mellemledere og 1. linjeledere* Enhed **FTE individer FTE FTE FTE En stigning på 9,1% i passagertallet for har medført en stigning på knap 4% i medarbejdere (3,3% i FTE og 4,3% i individer). Grundet øgede krav til sikkerhedstjek, er staben af vagtfunktionærer steget uforholdsmæssigt meget (25 flere end i ). * CPH s ledere er nu opdelt i fire lederniveauer (LT, chef, mellemleder og 1. linjeleder) iht. vores ledelsesmodel. ** FTE = Fuldtidsansat. Personaleomsætning Gennemsnitligt ansatte Fratrådte, KLH Fratrådte, RKE Fratrådte, CAI Fratrådte, mænd Fratrådte, kvinder Fratrådte, 025 år Fratrådte, 2635 år Fratrådte, 3649 år Fratrådte, 5099 år Nyansatte, KLH Nyansatte, RKE Nyansatte, CAI Nyansatte, mænd Nyansatte, kvinder Nyansatte, 025 år Nyansatte, 2635 år Nyansatte, 3649 år Nyansatte, 5099 år Enhed % 12, , , Stigningen i individer på 3,9% dækker over en stigning i fratrædelser på 19,2% og en stigning i ansættelser på 18,7%. Dette gør, at personaleomsætningshastigheden er steget 1,5 procentpoint fra til.

123 123 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 10 OVERENSKOMSTER 11 DELTAGERE I FORMELLE UDVALG Regnskabspraksis Antallet af overenskomstansatte opgøres på basis af CPH s egne registreringer som let af timelønnede, hvis ansættelsesforhold er overenskomstreguleret. Ansættelser reguleret af overenskomster Ansættelser reguleret af overenskomster Enhed % Regnskabspraksis Medarbejderrepræsentationen i formelle udvalg opgøres som let af medarbejdere, der får anerkendt timer til deltagelse i formelle udvalg såsom Hoved samarbejdsudvalg, lokale samarbejdsudvalg, Hovedarbejdsmiljøudvalg samt lokale arbejdsmiljøgrupper m.v. Repræsentanterne for disse udvalg opdeles i medarbejdere og ledere. Samme medarbejder kan deltage i flere udvalg. Pr. 31. december deltog to underdirektører og én medarbejder i Hovedsamarbejdsudvalget og arbejdsmiljøorganisationen. Medarbejdervalgte repræsentanter til CPH s bestyrelse indgår ikke i opgørelsen Enhed 2014 Samlet deltagere i formelle udvalg Medarbejdere i Hovedsamarbejdsudvalg Ledere i Hovedsamarbejdsudvalg Medarbejdere i arbejdsmiljøorganisationen Ledere i arbejdsmiljøorganisationen

124 124 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 12 SYGEFRAVÆR OG ULYKKESFREKVENS Regnskabspraksis Antallet af arbejdsulykker er opgjort som let af skader hændt i det pågældende år, der har medført én eller flere dages fravær. Ulykkesfrekvensen er opgjort som arbejdsskader pr. mio. præsterede arbejdstimer. 13 SUNDHEDSFREMMENDE TILTAG Regnskabspraksis Sundhedsfremmende tiltag opgøres som personer, der har deltaget i sundhedsfremmende aktiviteter. Sygefravær opgøres på basis af registrering i CPH s fraværssystemer. Enhed 2014 Sygefravær Sygefravær ved arbejdsulykker Ulykkesfrekvens Arbejdsulykker med fravær Enhed % % pr. mio. arbejdstimer 5,08 0,10 8,7 33 4,87 0,15 13, ,76 0,15 16,5 59 Helbredsundersøgelser Fysioterapeutiske behandlinger/massage Antallet af arbejdsulykker er faldet i, hvilket kan henføres til en mild vinter i både begyndelsen og slutningen af året. Læs mere på side 41.

125 125 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 14 MEDARBEJDERENGAGEMENT Regnskabspraksis I CPH s årlige engagementsundersøgelse opfordres samtlige medarbejdere til at svare på en række udsagn om udvikling, kommunikation og samarbejde, kultur og værdier, psykisk arbejdsmiljø samt strategi. Undersøgelsen blev i gennemført i septemberoktober. Scoren for trivselsindekset er et gennemsnit for en række udsagn, der går direkte på medarbejdertilfredshed, motivation, individuel trivsel og samarbejde i teams. Alle fastansatte medarbejdere, inkl. faste vikarer, i CPH pr. 17. juni kunne deltage i undersøgelsen og fik tilsendt en mail. Det gælder dog ikke fratrædende medarbejdere. Medarbejderengagement (trivselsindeks, gennemsnitsscore) Besvarelsesprocent Læs mere på side 39. Enhed skala 0100 % a KØNSFORDELING Regnskabspraksis Oplysninger om medarbejdere såsom alder, køn, m.v. er generelt baseret på registreringer i CPH s personalesystem, hvor en ansats oplysninger indgår fra den dato, ansættelseskontrakten træder i kraft, til det tidspunkt, hvor lønudbetalingen til den ansatte ophører. Kvinder i medarbejderstab Mænd i medarbejderstab Kvinder i ledelse Mænd i ledelse Kvinder i bestyrelse (generalforsamlingsvalgte) Mænd i bestyrelse Enhed % % % % % % Læs mere om kvinder i bestyrelsen og kvinder i medarbejderstab på side

126 126 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 15b BARSELS OG FORÆLDREORLOV 16a ALDERSSAMMENSÆTNING Regnskabspraksis Antal kvinder på barsel opgøres som kvinder, der har påbegyndt deres barsel i det pågældende år. Fædre og forældreorlov opgøres som personer, der har været på fædre eller forældreorlov i det pågældende år. Regnskabspraksis Oplysninger om medarbejdere såsom alder, køn, m.v. er generelt baseret på registreringer i CPH s personalesystem, hvor en ansats oplysninger indgår fra den dato, ansættelseskontrakten træder i kraft, til det tidspunkt, hvor lønudbetalingen til den ansatte ophører. Enhed 2014 Enhed 2014 Kvinder på barsel Mænd på fædreorlov, 2 uger Mænd på forældreorlov, 210 uger Antal af kvinder på barsel er markant højere i end året før, som var præget af meget få kvinder på barsel Aldersgennemsnit +50 år Gennemsnitlig anciennitet Medarbejdere, 025 år Medarbejdere, 2635 år Medarbejdere, 3649 år Medarbejdere, 5099 år Ledere, 025 år Ledere, 2635 år Ledere, 3649 år Ledere, 5099 år år % år 44,9 34,3 8, ,9 32,8 8, ,7 31,1 8, Ud over den almindelige aldersudvikling er den største stigning af nyansatte medarbejdere i aldersgruppen 2635.

127 127 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 16b SENIORER 16c LÆRLINGE, KONTORELEVER OG STUDENTERMEDHJÆLPERE Regnskabspraksis Seniorseminarer, herunder individuel rådgivning om bl.a. pension og efterlønsregler, tilbydes, når medarbejderen bliver 55 år. Herefter indgår dette i de årlige medarbejderudviklingsamtaler. Alle medarbejdere i aldersgruppen +55 år tilbydes sammen med deres samlever at deltage i et seniorseminar. Seniorseminarer opgøres som den procentuelle andel af medarbejdere +55, der har deltaget i et seminar. Regnskabspraksis Oplysninger om medarbejdere såsom alder, køn, m.v. er generelt baseret på registreringer i CPH s personalesystem, hvor en ansats oplysninger indgår fra den dato, ansættelseskontrakten træder i kraft, til det tidspunkt, hvor lønudbetalingen til den ansatte ophører. Lærlinge/kontorelever defineres som medarbejdere med en uddannelsesaftale. Seniorseminarer Enhed % 5, Lærlinge/kontorelever Studentermedhjælpere Enhed I 2014 og blev der ikke afholdt seniorseminarer. Antallet af lærlinge og kontorelever varierer hen over året, da uddannelsesperioderne ikke følger kalenderåret. CPH har besluttet at arbejde med et lidt længere sigte, og målsætningen, som er defineret i CPH s mangfoldigheds og inklusionsstrategi er derfor, at let af lærlinge og kontorelever skal stige til 25 lærlinge, kontorelever og trainees frem mod Læs mere på side 42.

128 128 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 17 ETNICITET CPH mener, at en mangfoldig arbejdsstyrke er vigtig for at sikre lufthavnens fremtidige vækst og strategiske retning. Derfor har CPH lanceret en ny mangfoldigheds og inklusionsstrategi i, hvor CPH beskriver, hvordan vi ønsker at fokusere på tre fokusområder: køn, alder og multikultur. Mangfoldigheds og inklusionsstrategien definerer, hvordan CPH ønsker at arbejde med mangfoldighed og inklusion i de kommende år. Læs mere på side a FORRETNINGSETIK Regnskabspraksis Som følge af CPH s fortsatte systematisering af ansvarlig leverandørstyring blev en ny Contract Managementstrategi godkendt af CPH i Det indebærer implementering af et nyt system til at håndtere leverandører og deres kontrakter, som giver mulighed for at vurdere leverandørerne mht. risiko, kvalitet og vigtighed. Contract Management ønskes fuldt integreret i virksomhedens øvrige kerneprocesser. I løbet af har CPH arbejdet videre med processerne, kravspecifikation, tilbudsfasen og planlægning af systemimplementeringen. Dette arbejde har gjort, at systemimplementeringen forventes i løbet af CPH besluttede i 2014 at indarbejde principperne i FN Global Compact i CPH s standardkontrakt med forpagterne i lufthavnens shoppingcenter. Dette er nu fuldt ud indarbejdet i.

129 129 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 18b ØVRIGE SOCIALE OG ETISKE INDIKATORER Regnskabspraksis Alle vagtfunktionærer blandt CPH s securityansatte gennemgår en obligatorisk uddannelse, der indeholder overholdelse af menneskerettigheder. Diskriminationssager defineres som henvendelser vedrørende diskrimination modtaget af CPH. Kundeklager vedrørende privatliv og følsomme oplysninger defineres som modtagne klager vedrørende CPH s håndtering af kunders personfølsomme oplysninger og data. 19 CO ² UDLEDNING, SCOPE Regnskabspraksis Mængden af udledt CO 2 (scope 1 og 2) opgøres på grundlag af forbruget af el, naturgas, fjernvarme, forbrug af brændstof til køretøjer og dieselgeneratorer samt emissionsfaktorer for de enkelte CO 2kilder. Emissionsfaktorer er oplyst af VEKS (Vestegnens Kraftvarme Selskab) hvad angår fjernvarme og af Energinet.dk for så vidt angår el. Emissionsfaktorer for øvrige CO 2kilder er oplyst af Energistyrelsen. For el, naturgas og fjernvarme anvendes et rullende gennemsnit for de fem kalenderår, som ligger før rapporteringsåret. Enhed 2014 Uddannelse af securityansatte i menneskerettigheder Diskriminationssager Kundeklager vedr. privatliv og følsomme oplysninger Enhed % CPH modtog i 2014 en klage vedrørende privatliv og følsomme oplysninger via det sociale medie Twitter. Klagen blev håndteret i henhold til CPH s procedure for området. I og har CPH ikke haft nogen diskriminationssager eller modtaget kundeklager vedr. privatliv og følsomme oplysninger CO ² pr. passager, scope Samlet udledning Scope 1 Benzin Diesel Fyringsolie Naturgas til køretøjer Naturgas Scope 2 El Fjernvarme kg ton ton ton ton ton ton ton ton ton ton 1, CO 2 pr. passager er stort set uændret i forhold til. 1, , En mere præcis beregningsmetode er taget i brug i, og historiske tal er blevet korrigeret for at være sammenlignelige.

130 130 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 20 CO ² UDLEDNING, SCOPE 3 Regnskabspraksis Opgørelsen af andre relevante indirekte CO 2udledninger (scope 3) er baseret på målinger, trafiktællinger, spørgeskemaundersøgelser, nøgletal og antagelser. Ud fra en væsentlighedsbetragtning er der primært anvendt antagelser for de mindste kilder. Opgørelsen er afgrænset til øen Amager og for flyenes vedkommende aktivitet under fod, jf. Emissioner fra fly i note 28. Den er ligeledes afgrænset til kilder i form af forsyning og transport. En ny og forbedret model for beregning af emissioner blev taget i brug i løbet af året og er den væsentligste årsag til ændringerne i niveauer. Tal for og er ikke direkte sammenlignelige med historiske data. CO ² pr. passager, scope 3 Samlet udledning Fjernvarme/elektricitet/naturgas Emissioner fra fly Hovedmotorer APU Motorkøringer Oplandstrafik Airsidetrafik Vedligeholdelse af ACAakkreditering på minimum niveau 3 Enhed kg ton ton ton ton ton ton ton ton 12, opnået 12, opnået , opnået Emissionen fra fly og diverse trafik er steget grundet det øgede aktivitetsniveau i luft havnen med 9,1% flere passagerer og 4,3% flere flyoperationer. En mere præcis beregningsmetode er taget i brug i, og historiske tal er blevet korrigeret for at være sammenlignelige. 21 CPH opnåede i juni 2014 ACAklimacertificeringen på "Optimering"niveau hos den internationale luftfartsorganisation ACI. Niveauet "Optimering" er det højest opnåe lige niveau uden køb af CO 2kvoter eller lignende og kræver, at en lufthavn opgør sin CO 2udledning og fastsætter erklærede mål for reduktionen heraf. Derudover kræver "Optimering", at lufthavnen arbejder med tredjepartsengagement i lufthavnens samlede CO 2opgørelse. Tredjeparter kan omfatte flyselskaber og forskellige tjenesteydere, f.eks. uafhængige groundhandlingselskaber, flyvekontroltjenesten og andre, der arbejder på lufthavnens område. Det indebærer også samarbejde med myndigheder og passagerer om forhold, der vedrører lufthavnens tilbringertrafik (veje, jernbaner, metro m.m.). CPH har fastholdt sin ACAklimacertificering i og. DIREKTE ENERGIFORBRUG, SCOPE 1 Regnskabspraksis CPH står for indkøb af energi til hele lufthavnen og videredistribuerer denne til andre virksomheder inden for lufthavnen. CPH s energiforbrug opgøres som den indkøbte mængde fratrukket den videredistribuerede mængde energi. Forbruget af diesel korrigeres for lagerforskydning. De enkelte typer af forbrug, herunder naturgas, er opgjort på baggrund af egne registreringer kontrolleret i forhold til modtagne fakturaer. Direkte energiforbrug Benzin Diesel Naturgaskøb Naturgasforbrug Naturgas til køretøjer Fyringsolie Enhed MWh m³ m³ m³ m³ m³ m³ Forbruget af diesel ligger i på samme niveau som i. Dieselforbruget er meget afhængigt af vejrforholdene i vintermånederne, herunder behovet for snerydning. Naturgasforbruget (som indgår i "Direkte energiforbrug") er mindre end tidligere, da tallet kun afspejler CPH s eget forbrug.

131 131 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 22 INDIREKTE ENERGIFORBRUG, SCOPE 2 Regnskabspraksis CPH står for indkøb af energi til hele lufthavnen og videredistribuerer denne til andre virksomheder inden for lufthavnen. CPH s energiforbrug opgøres som den indkøbte mængde fratrukket den videredistribuerede mængde energi. De enkelte typer af forbrug, her under el og fjernvarme, er opgjort på baggrund af egne registreringer kontrolleret i forhold til modtagne fakturaer. 23 SAMLEDE ENERGIBESPARELSER, SCOPE Regnskabspraksis Årseffekten af energieffektiviserende tiltag gøres op, og den årlige energibesparelse be regnes i kwh og fordeles på henholdsvis el og varmebesparelse (naturgas og fjernvarme). Besparelserne beregnes/attesteres af et eksternt firma, som arbejder efter Dansk Energis "Code of Conduct". Indirekte energiforbrug Køb af el Elforbrug Køb af fjernvarme Fjernvarmeforbrug Enhed MWh MWh MWh GJ GJ Samlede energibesparelser El Varme, herunder naturgas Enhed MWh MWh MWh Den positive udvikling i gennemførte energibesparelser i relation til det overordnede mål i 2020 blev opnået gennem en øget indsats på området. Læs mere om indsatsen på side 4647.

132 132 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 24 AFFALD Regnskabspraksis Mængden af affald opgøres på baggrund af årsopgørelser fra de benyttede modtagere. Enhed Opgørelsen omfatter affaldet fra den daglige drift af terminalområder, serviceområder og administration i Københavns Lufthavn. Affald fra større bygge og anlægsarbejder er udeladt. Genanvendelsesprocent Genanvendelse Anden nyttiggørelse Bortskaffelse Total affaldsmængde STØJ ANTAL OPERATIONER Enhed % ton ton ton ton Mængden af affald er steget næsten tilsvarende let af passagerer. Implemen teringen af en række projekter rettet mod affald fra butikker og restauranter er fortsat i. Det er den primære årsag til, at mængden af affald til genanvendelse næsten er fordoblet i forhold til. Regnskabspraksis Trafikudviklingen opgøres på baggrund af data i CPH s trafikstatistiksystem, hvor alle flyoperationer (starter og landinger) indgår med flytype, startvægt, baneanvendelse og tidspunkt. Antal operationer er opgjort i lokal tid, CET. Motorkøringsrapporter fremsendes af flyselskaberne til CPH. Data overføres til Accessdatabase. Registrerede motorafprøvninger sammenholdes med gældende vilkår for motorafprøvninger. Totale operationer (lokaltid, CET) Starter på bane 12 Landinger på bane 12 Starter på bane 30 Landinger på bane 30 Starter på bane 04R Landinger på bane 04R Starter på bane 04L Landinger på bane 04L Starter på bane 22R Landinger på bane 22R Starter på bane 22L Landinger på bane 22L Motorafprøvninger Heraf tomgang Afvigelse fra vilkår % % % % % % % % % % % % ,4 0,8 0,1 2,6 35,3 2,3 0,3 33,1 60,4 0,7 3,5 60, ,5 2,6 0,2 12,6 22,8 1,0 0,2 26,0 70,1 2,4 3,2 55, ,3 0,7 0,2 2,5 39,1 2,3 0,2 37,3 56,1 0,4 4,2 56, I er der foretaget motorafprøvninger, heraf er 326 motorkøringer og 805 tomgangskøringer. Det er en mindre stigning i let af tomgangskøringer, men et mindre fald i let af motorkøringer. I er der indberettet otte afvigelser fra bestemmelserne til miljømyndighederne. Baneanvendelsen i afviger ikke fra de øvrige år, bortset fra, hvor baneanvendelsen afveg meget grundet det omfattende banearbejde på bane 22L.

133 133 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 26 STØJPÅVIRKNING (TDENL) 27 STØJHÆNDELSER (OVER 80 db) Regnskabspraksis Den samlede støjpåvirkning fra starter og landinger i lufthavnen er beregnet på baggrund af TDENLmetoden og foretaget på de enkelte flyoperationer, hvor flytype og tidspunkt på døgnet, lokaltid CET, indgår i beregningerne. Som grundlag for beregningerne anvendes årets tre mest trafikerede måneder. TDENL står for Total Day Evening Night Level og er en beregningsmetode, som bruges til løbende overvågning af støjpåvirkning i og omkring lufthavne og flyvepladser. Metoden, som udtrykker støjpåvirkningen i et enkelt tal, TDENLværdien, er anbefalet af Miljøstyrelsen og baseret på DENL, som man bruger til støjkortlægning omkring lufthavne. DENL er det konstante, ækvivalente Avægtede lydtryk gennem en gennemsnitlig 24timersperiode, tillagt 5 db for støjhændelser om aftenen (kl. 19:0022:00) og 10 db for støjhændelser om natten (kl. 22:0007:00). Miljøstyrelsen har i lufthavnens miljøgodkendelse af støj fra flytrafik i Københavns Lufthavn fastsat en grænseværdi svarende til 147,4 db i TDENL for støjpåvirkningen. TDENL Enhed db På årsbasis er let af operationer steget 4,3%. 145,1 144, ,5 Regnskabspraksis Antallet af støjhændelser som følge af natflyvninger til og fra Københavns Lufthavn overvåges og registreres af CPH s støjovervågningsanlæg. Støjhændelser (over 80 db) Enhed Der er i registreret 20 støjhændelser over 80 db. Af disse er der registreret ni støjhændelser på 81 db, der ikke sendes til behandling hos Trafik Bolig og Byggestyrelsen (TBST) jf. regnskabspraksis. De resterende 11 støjhændelser er på 82 db eller over. Tre støjhændelser er blevet videresendt til TBST. TBST har i alle tre tilfælde konkluderet, at der ikke har været nogen overtrædelse af de støjbegrænsende bestemmelser. De otte andre støjhændelser på eller over 82 db er i henhold til kommissoriet i FUNA (Forhåndsgodkendelsesudvalget for nattrafik) ikke blevet fremsendt til TBST s behandling, da disse har været omfattet af undtagelsesbestemmelser. Antallet af registrerede støjhændelser over 80 db ligger på linje med det foregående år. 19 I de tre mest trafikerede måneder er trafikken steget fra i alt operationer i til operationer i, en stigning på 4,2% svarende til 0,2 db. Fordelingen af operationerne på hhv. dag, aften og nat er ændret fra til. Der var således relativt flere starter og landinger i både aften og natperioden i (i de tre mest trafikerede måneder).

134 134 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 28 LUFTKVALITET Regnskabspraksis Luftkvalitet: Luftkvaliteten i Københavns Lufthavn overvåges og registreres af CPH s luftkvalitetsmoniteringsanlæg i henhold til CPH s miljøgodkendelse af luftkvalitet fra flytrafik i Københavns Lufthavn. De angivne koncentrationer er udtryk for gennemsnittet af årets målinger på Station øst og Station vest og har som formål at vise luftkvaliteten ved lufthavnens hegn. Emissioner fra Fly: Data fra CPH s trafikstatistiksystem er lagt ind i et værktøj til opgørelse af emissioner (EDMS), der er udviklet af de amerikanske luftfartsmyndigheder. EDMS indeholder performance og emissionsdata for en lang række fly og motortyper. Der beregnes emissioner for flyenes aktiviteter under fod (ca. 1 km.). NO NO 2 PM 2,5 CO NO X SO X THC Enhed µg/m³ µg/m³ µg/m³ ton ton ton ton n/a Luftens indhold af NO 2 er i steget til niveauet for 2012/13. Det kan både skyldes aktiviteterne i lufthavnen og udefrakommende faktorer, da eksterne kilder har stor indflydelse på koncentrationen af NO 2. Emissionerne er steget i forhold til pga. det stigende flyoperationer. Der blev i taget en ny og bedre model i brug til beregning af emissioner. Dette er den primære årsag til forskydningen af mængderne. Tallene for og er ikke direkte sammenlignelige med historiske tal.

135 135 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 29 DRIKKEVAND 30 SPILDEVAND Regnskabspraksis Vandforbruget er opgjort på baggrund af de indkøbte/registrerede mængder fratrukket forbrug, der videredistribueres til andre virksomheder i lufthavnen. Vand indkøbes hos offentlige vandforsyningsselskaber. Regnskabspraksis Langt den største del af spildevandet ledes til Tårnby rensningsanlæg, og en mindre del ledes til Dragør rensningsanlæg. Mængden af spildevand opgøres på basis af og lig med den tilførte mængde drikkevand samt nyttiggjorte, målte vandmængder fra afværgeboringer. Opgørelsen indeholder ligeledes CPH s forbrug af sekundavand, som stammer fra en afværgeboring. Enhed 2014 Drikkevand pr. passager Drikkevand Sekundavand Samlet forbrug Enhed liter m³ m³ m³ 8, , , Forbruget steg i som følge af en vækst i let af passagerer og en udbygning af remote standpladser. Desuden har CPH nedbragt ledningstabet, hvilket øger CPH s andel. Spildevand Bly Cadmium COD Detergenter Kobber Krom Olie og fedt TotalN TotalP Nikkel Zink m³ kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg ,3 0, ,4 0, ,5 23, ,4 0, ,2 0, ,7 26,1 Vandforbruget er steget i grundet stigningen i passagerer. Med den hidtil anvendte metode til opgørelse af indholdsstoffer i spildevandet er denne parameter løbende blevet mindre relevant. Den vil derfor fremover blive udeladt.

136 136 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 31 OVERFLADEVAND Regnskabspraksis Københavns Lufthavn dækker et areal på 11,9 km². For at sikre, at lufthavnens baner, rulleveje, standpladser og handlingsveje holdes fri for regnvand, har lufthavnen et effektivt drænsystem og store sparebassiner, hvorfra overfladevand via fem udløb ledes til Øresund. Det største bidrag til mængden af overfladevand kommer fra nordområdet med terminaler og standpladser, hvor hovedparten af arealerne er befæstede. Vandkvaliteten overvåges ved analyse af periodisk udtagne døgnprøver fra alle udløb. Der analyseres for BOD, COD, nitrogen (N), fosfor (P), brændstof, tungmetaller, glykol, ammonium og myresyre. For at minimere udledningen af oliekomponenter via overfladevandssystemet er der etableret ca. 143 olieudskillere i lufthavnen. Ved en fast procedure med regelmæssige pejlinger og tømninger sikres en optimal fjernelse af olie, således at den ikke ender i overfladevandssystemet. Mængden af overfladevand udledt til Øresund måles på det største udløb og beregnes på baggrund af opland og nedbørsdata for de øvrige udløb. Overfladevand, samlet mængde Oliespild, Oliespild, mængde Tanket brændstof Enhed m³ liter liter Det er årets nedbør, som falder på CPH s arealer, der afgør, hvor meget overfladevand der udledes til Øresund. Derfor kan der være store variationer i mængderne fra år til år. Antallet af registrerede oliespild er steget i forhold til. Den samlede mængde er ligeledes steget. Eftersom der er tale om utilsigtede hændelser, kan der forekomme relativt store udsving fra år til år. Olie og brændstofspild: Antallet af olie og brændstofspild er opgjort som let af indrapporteringer fra CPH s organisation eller tankningsselskaberne. Opgørelsen af spildenes størrelse er forbundet med en vis usikkerhed, da det sjældent er muligt at måle spildets nøjagtige størrelse.

137 137 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 32 BANEAFISNING 33 FLYAFISNING Regnskabspraksis Forbruget af baneafisningsmidler opgøres som indkøbte mængder, da CPH har konsignationslager. Formiatforbrug Enhed ton Forbruget af formiat afspejler de meteorologiske forhold, der afgør behovet for afisning af landingsbanerne. 566 Regnskabspraksis I vintersæsonen er lufthavnen i højeste beredskab. Særligt kritiske meteorologiske forhold i Københavns Lufthavn er temperatursvingninger omkring frysepunktet med nedbør eller tåge, da der her er risiko for isdannelse på baner, rulleveje og fly. Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor nødvendigt, at der i vintersæsonen anvendes afisningsmidler i lufthavnen. Det afisningsmiddel, der bruges i lufthavnen, propylenglykol, er let nedbrydeligt og i mindre mængde ikke skadeligt for miljøet. I lufthavnen er der tre afisningsplatforme, hvor afisningen foregår, ved at der sprøjtes en blanding af glykol og vand på flyet. Den brugte afisningsvæske opsamles på platformene og ledes via dræn til opsamlingstanke. Forbruget opgøres ud fra handlernes aktuelle forbrug. Enhed 2014 Glykolforbrug Opsamlet glykol m³ m³ Glykolforbruget er meget afhængigt af vejret, og der kan derfor ses store forskelle i forbrug fra år til år.

138 138 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 34 UKRUDTSMIDLER 35 ROSKILDE LUFTHAVN TRAFIKUDVIKLING Regnskabspraksis Forbruget af ukrudtsbekæmpelsesmidler indeholdende glyfosat opgøres ud fra indkøbte mængder korrigeret for lagerforskydning. Regnskabspraksis Trafikudviklingen opgøres på baggrund af data i CPHs trafikstatistiksystem, hvor alle flyoperationer (starter og landinger) indgår med flytype, startvægt, baneanvendelse og tidspunkt. Trafikudviklingen er baseret på lokal tid, CET. Ukrudtsmidler Enhed liter Der er ikke anvendt glyfosatbaserede ukrudtsmidler i, da CPH har besluttet at ophøre med brugen heraf. Læs mere på side Trafikudvikling, passagerer Trafikudvikling, operationer Starter på bane 11 Landinger på bane 11 Starter på bane 29 Landinger på bane 29 Starter på bane 03 Landinger på bane 03 Starter på bane 21 Landinger på bane 21 Motorafprøvninger Heraf tomgang Afvigelser fra vilkår Enhed % % % % % % % % ,5 31,9 24,3 24,5 7,6 7,6 38,6 36, ,5 26,9 31,8 31,9 3,1 3,2 40,7 38, ,2 37,4 22,8 23,2 6,1 6,2 35,9 33, I blev der foretaget 378 motorafprøvninger; heraf var 217 motorkøringer og 161 tomgangskøringer. Antallet af motorafprøvninger lå i på samme niveau som i (376 motorafprøvninger). Der er ikke konstateret afvigelser fra motorkøringsbestemmelserne i. En ny og forbedret beregningsmodel blev taget i brug i, hvorfor historiske tal er blevet korrigeret for at være sammenlignelige.

139 139 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 36 ROSKILDE LUFTHAVN CO ² UDLEDNING, SCOPE ROSKILDE LUFTHAVN DIREKTE ENERGIFORBRUG, SCOPE 1 Regnskabspraksis Mængden af udledt CO 2 (scope 1 og 2) opgøres på grundlag af forbruget af el, naturgas, forbrug af brændstof til køretøjer og dieselgeneratorer samt emissionsfaktorer for de enkelte CO 2 kilder. Emissionsfaktorer er oplyst af Energinet.dk for så vidt angår el. Emissionsfaktorer for øvrige CO 2kilder er oplyst af Energistyrelsen. For el og naturgas anvendes et rullende gennemsnit for de fem kalenderår, som ligger før rapporteringsåret. Regnskabspraksis CPH står for indkøb af energi til Roskilde Lufthavn. Roskilde Lufthavns energiforbrug opgøres som den indkøbte mængde naturgas. Forbruget af diesel korrigeres for lagerforskydning. Forbruget er opgjort på baggrund af egne registreringer kontrolleret i forhold til modtagne fakturaer. Samlet udledning af CO ² Scope 1 Benzin Diesel Naturgas Scope 2 Elforbrug Enhed ton ton ton ton ton ton Direkte energiforbrug Naturgas Benzin Diesel Enhed MWh m³ m³ m³ Det samlede forbrug er faldet grundet lavere naturgasforbrug

140 140 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 38 ROSKILDE LUFTHAVN INDIREKTE ENERGIFORBRUG, SCOPE 2 39 ROSKILDE LUFTHAVN ENERGIBESPARELSER, SCOPE Regnskabspraksis CPH står for indkøb af energi til Roskilde Lufthavn. Roskilde Lufthavns energiforbrug opgøres som den indkøbte mængde energi. Forbruget er opgjort på baggrund af egne registreringer kontrolleret i forhold til modtagne fakturaer. Regnskabspraksis Årseffekten af energieffektiviserende tiltag opgøres. Den årlige energibesparelse beregnes i kwh og fordeles på henholdsvis el og varmebesparelse (naturgas). Besparelserne beregnes/ attesteres af et eksternt firma, som arbejder efter Dansk Energis "Code of Conduct". Enhed 2014 Enhed 2014 Indirekte energiforbrug (elforbrug) MWh Energibesparelser El Naturgas MWh kwh kwh Der er ikke gennemført energibesparende tiltag i Roskilde Lufthavn hverken i 2014, eller.

141 141 KONCERNREGNSKAB > KONSOLIDERET IKKEFINANSIELT REGNSKAB (SUPPLERENDE INFORMATION IKKE REVIDERET) r 40 ROSKILDE LUFTHAVN VANDFORBRUG Regnskabspraksis CPH står for indkøb af vand til Roskilde Lufthavn. Roskilde Lufthavns vand forbrug opgøres som den indkøbte mængde vand. Forbruget er opgjort på baggrund af egne registreringer kontrolleret i forhold til modtagne fakturaer. Enhed 2014 Vandforbrug m³

142 ERKLÆRING OG PÅTEGNINGER

143 ERKLÆRING OG PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed om ikkefinansielt regnskab for koncernen

144 144 ERKLÆRING OG PÅTEGNINGER > LEDELSESPÅTEGNING Ledelsespåtegning Koncernårsrapporten som i henhold til årsregnskabslovens 149 er et uddrag af selskabets årsrapport indeholder ikke årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne A/S. Årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne A/S, er udarbejdet i en separat publikation, som er tilgængelig på Årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne A/S, er en integreret del af den samlede årsrapport. Den samlede årsrapport, inklusive årsregnskabet for moderselskabet, Københavns Lufthavne A/S, vil blive sendt til Erhvervsstyrelsen, hvor en kopi også kan rekvireres. På side 72 fremgår fordelingen af årets resultat samt foreslået udbytte. LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december for Københavns Lufthavne A/S. Koncernregnskabet er udarbejdet efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven. Koncernregnskabet er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere krav i årsregnskabsloven. Ledelsesberetningen er ligeledes udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. CPH s ikkefinansielle rapportering, som omfatter sociale og miljømæssige forhold, er udarbejdet i henhold til den angivne regnskabspraksis herfor. Koncernregnskabet og årsregnskabet for moderselskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens og selskabets finansielle stilling pr. 31. december samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og selskabets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet kan påvirkes af, jf. danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Følgende påtegninger er afgivet af ledelsen og revisor til den samlede Årsrapport.

145 145 ERKLÆRING OG PÅTEGNINGER > LEDELSESPÅTEGNING Ledelsespåtegning CPHs ikkefinansielle rapportering, som omfatter sociale og miljømæssige forhold, er udarbejdet i henhold til principper herfor. Den ikkefinansielle rapportering giver en balanceret og redelig præsentation af virksomhedens sociale og miljømæssige præstation. BESTYRELSE Lars Nørby Johansen Formand David Stanton Næstformand Simon Geere Næstformand København, 1. marts 2017 DIREKTION Charles Thomazi Janis Kong John Bruen Thomas Woldbye Adm. Direktør Jesper Bak Larsen John Flyttov Dan Hansen