Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund.
|
|
- Benjamin Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsiden: Adam af Arne Haugen Sørensen. Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund. Maj 2007
2 Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund. Stiftsråd hvorfor nu det? Kirkeligt Samfund foreslår, at der i alle folkekirkens 10 stifter oprettes menighedsrådsvalgte stiftsråd på linje med de allerede eksisterende menighedsråd og provstiudvalg. Hvorfor? Fordi der er brug for et forum, hvor der kan føres en forpligtende samtale om, hvad det i praksis indebærer at være en evangelisk-luthersk kirke i dag. Fordi der er brug for et forum med økonomisk kompetence til i samarbejde med sogne og provstier at iværksætte initiativer i stiftet, som svarer til de udfordringer, folkekirken aktuelt står over for, f.eks. indenfor områder som kirkelig undervisning, diakoni, personalepleje og religionsmødet. Og fordi der i det hele taget er brug for at få skabt overblik og sammenhæng i det folkekirkelige arbejde både hvad angår rammer og indhold mursten og kirkens liv og vækst så der kan fortages en forsvarlig prioritering af opgaverne hele vejen rundt og de økonomiske midler udnyttes bedst muligt. Hvorfor skal vi have stiftsråd? Kirkeligt Samfund fremlægger hermed et forslag til indførelse af stiftsråd. Hovedtanken er, at der efter en omlægning af den folkekirkelige økonomi oprettes menighedsrådsvalgte stiftsråd i alle stifter som en selvstændig institution på linje med menighedsråd og provstiudvalg med kompetence til i samarbejde med provstiudvalgene at fastlægge de overordnede økonomiske rammer for stiftets virke. Formålet er altså at fastholde den folkekirkelige ordning ved at bringe de tre niveauer: sogn, provsti og stift i et tæt samarbejde med hinanden om løsning og finansiering af de folkekirkelige opgaver i stiftet. En samarbejdende folkekirke Betænkning 1477 om Opgaver i sogn, provsti og stift omfatter nemlig ikke alle de niveauer i folkekirken, som har (eller bør have) kompetencer og træffer beslutninger. Derfor efterlader den en række væsentlige spørgsmål uløste og vanskeliggør dermed det nødvendige samarbejde mellem folkekirkens niveauer. I betænkningen er der f.eks. ikke taget hensyn til, at en nyordning med folkevalgte stiftsråd giver helt nye muligheder for at inddrage stiftet i en samarbejdende folkekirke. Forholdet mellem folkekirke og statsmagt Endvidere er der ikke gjort forsøg på at vurdere, hvilken betydning folketingets og kirkeministeriets kompetencer har for samarbejdet i folkekirken. Det drejer sig bl.a. om, at ministeriets kompetence til at forhandle løn og ansættelsesvilkår med kirkefunktionærerne griber ind i kirkekassernes økonomi, samt at ministeriets kompetence over fællesfonden, herunder landskirkeskatten, gør det umuligt at tilvejebringe en prioritering af de samlede udgifter (præsteløn, stiftets, provstiernes og menighedsrådenes udgifter) i et stift. Dertil kommer, at der blandt folketingets medlemmer spores en voksende usikkerhed over for forholdet mellem folkekirke og statsmagt og de opgaver, som dette forhold i en given situation kan pålægge politikerne og statsadministrationen. 03
3 Et falsk alternativ I den offentlige debat giver disse problemer som regel anledning til, at ønsket om en kirkeforfatningslov bringes på bane under henvisning til grundlovens 66 med det formål at give folkekirken hel eller delvis uafhængighed af staten. I den nyeste litteratur er dette ønske fremsat som en uomgængelig nødvendighed for folkekirkens fremtid af professor Peter Widmann i den nylig udkomne bog Udfordringer til Folkekirken (Anis 2006). Han forestiller sig, at alle folkekirkens medlemmer opfordres til at vælge en kirkeforsamling på størrelse med folketinget med den opgave at udarbejde et udkast til en kirkeforfatningslov, som folketinget derefter skal vedtage. Lignende fremgangsmåder har jo som bekendt været prøvet adskillige gange siden 1849, men uden resultat. I samme bog rejser Hans Gammeltoft-Hansen det grundlæggende spørgsmål, om det overhovedet er muligt at etablere et tilfredsstillende og konsistent regelgrundlag for en institution, som på én gang skal være en omfattende og integreret del af det officielle eller offentlige samfund og samtidig nyde en høj grad af uafhængighed og selvstændighed i forhold til staten og dens organer. Måske står man over for en særlig variant af cirklens kvadratur i den forstand, at en selvstændiggjort Folkekirke, med nationalkirkens placering som en afgørende del af det officielle samfund, i sin dybeste grund er en principiel umulighed. Hvilket er det samme som at hævde, at der i virkeligheden består to hovedalternativer: En statskirke, eller en fuldstændig adskillelse mellem stat og folkekirke; en tredje mulighed midt imellem (som flere, deriblandt gennem adskillige år jeg selv, har peget på) eksisterer ikke. (s. 29). Gammeltoft-Hansens eget svar på spørgsmålet er dog klart, at en mellemform, hvor folkekirken hverken er en statskirke eller en frikirke, består som en både realistisk og hensigtsmæssig mulighed. En tredje mulighed I forlængelse heraf peger Kirkeligt Samfund nu på en tredje mulighed, som forekommer at være den naturlige, danske løsning af de ovenfor nævnte problemer. Den danske folkekirkelige ordning, som ifølge de nævnte forfattere er helt uden struktur til selvstændighed og uafhængighed af staten, har som sådan fungeret upåklageligt helt op til midten af 1900-tallet. Det skyldes, at den af det helt store flertal både i folkelige og politiske kredse blev opfattet som en selvfølgelig del af dansk identitet. Vekselvirkningen mellem folk og kirke var en realitet. Folkekirken var det fælles underforståede. Derfor var den manglende selvstændighed ikke et problem. Men det skabte samtidig rum for, at der helt pragmatisk stykke for stykke blev lagt beslutningsmyndighed ud til de forskellige folkekirkelige organer. Tilsammen udgør dette den såkaldte frihedslovgivning, som begyndte med sognebåndsløsningen, førte til adgang for kvinder til præsteembedet, og som noget af det sidste har givet menighedsrådene sognefuldmagt og har fjernet kirkeministeriets og de kommunale myndigheders ret til at gribe ind over for den lokale kirkeligning. Det er denne pragmatiske udvikling, der bør fortsætte. Den nydannelse, der nu er brug for, er en lovfæstet oprettelse af stiftsråd, der kan inddrage det tredje niveau, stiftet, herunder biskoppen, i den folkekirkelige organisme. Det indebærer en nødvendig ændring af fællesfonden, og det har til formål at optimere de folkekirkelige samarbejdsmuligheder og opnå den bedst mulige udnyttelse af folkekirkens økonomiske midler. Forslaget, der her fremlægges, må altså siges at være en naturlig fortsættelse af den kirkelige frihedslovgivning. Det vil sætte folkekirken i stand til at møde de kommende års meget store udfordringer og det ændrer ikke principielt ved den traditionelle danske model for forholdet mellem folkekirke og stat. Et mønster for en samarbejdende folkekirke kunne da passende se sådan ud: 04 05
4 Stiftsrådets placering i en samarbejdende folkekirke 1. Stiftets anliggender styres af stiftsrådet i henhold til de kompetencer og økonomiske beføjelser, der er beskrevet nedenfor. 2. Stiftsrådets sammensætning og valg. 1. Stiftsrådet består af biskop, domprovst, én provst, fire præster samt ét valgt menighedsrådsmedlem fra hvert provsti og ét bestyrelsesmedlem fra de eventuelle valgmenigheder i stiftet tilsammen. Desuden én repræsentant for kirkefunktionærerne udpeget af biskoppen. I de tre mindste stifter: Lolland-Falster, Haderslev og Ribe skal der fastsættes særlige regler, så det sikres, at forholdet mellem gejstlige og læge repræsentanter i stiftsrådet bliver som i de øvrige stifter. 2. Valgbar til stiftsrådet er stiftets fastansatte præster og valgte menighedsrådsmedlemmer, som tillige udgør kredsen af dem, der har valgret. Regler om valgets foretagelse, også hvad angår valgmenigheder, fastsættes af kirkeministeren. 3. Stiftsrådet vedtager selv sin forretningsorden. Stiftsrådet vælger af sin midte en formand og en næstformand. Stiftskontorchefen, der er ansat af kirkeministeriet, fungerer som rådets sekretær og forretningsfører. Stiftsrådet er ansættelsesmyndighed for stiftsadministrationens øvrige personale. Stiftsrådets møder er offentlige med de undtagelser herfra, der også gælder menighedsråd og provstiudvalg. 3. Stiftsrådets opgaver. 1. Stiftsrådet varetager overordnet den folkekirkelige ledelse af stiftet, dog med den indskrænkning, at biskoppen i udøvelsen af sin gejstlige tilsynsforpligtelse er uafhængig af stiftsrådet. Den folkekirkelige ledelse af stiftet består bl.a. i at: > udfordre til en fælles besindelse på, hvad det i praksis indebærer at være en evangelisk-luthersk folkekirke i dag: liturgisk, læremæssigt, etisk, spirituelt etc. Den lutherske reformation var forbundet med et ganske bestemt syn på menighedens medansvar for det kirkelige liv i et sogn, som aldrig helt tilfredsstillende er blevet indfriet; det syn nemlig, at menigheden ikke blot skal forholde sig til rammerne men også til indholdet, bedømme læren, som Luther udtrykker det i det lille skrift Hvorledes skriften forklarer og beviser, at en kristen forsamling eller menighed har ret eller magt til at bedømme enhver lære og til at kalde, indsætte og afsætte lærere (Luthers Skrifter i Udvalg bd. 2). Den danske folkekirkeordning kan måske rose sig af at være nået ganske langt i den retning, i alle tilfælde rent organisatorisk. Det er denne danske tradition eller model, vi ønsker at videreudvikle. Stiftsrådets møder med menighedsrådene i et provsti kan ses som en pendant til det årlige kirkesyn. Her handler det blot ikke om mursten men om menighedens liv og vækst. > indsamle og dele viden og erfaringer samt inspirere til nytænkning og præsentere nye modeller for samarbejde mellem sogne, > afholde møder med menighedsrådene provstivis, f.eks. to gange om året, med det formål at drøfte lokale kirkelige anliggender, så som sognestruktur og personalenormering både hvad angår præster og kirkefunktionærer, så stiftets menigheder inddrages i den samlede prioritering af de kirkelige ligningsmidler. 2. På baggrund af de ovenfor nævnte drøftelser med menighedsrådene beslutter stiftsrådet, hvilke opgaver der bør løses på stiftsplan og finansieres af stiftskassen. Som eksempler kan nævnes: 06 07
5 > kirkelig undervisning > samarbejde mellem kirke og skole > stifts- og provstibaseret efteruddannelse af præster > personalepleje > integration af kristne indvandrere og flygtninge (tværkulturelt samarbejde) > diakoni og mission 3. Ligeledes med udgangspunkt i de ovennævnte drøftelser og på baggrund af budgetsamråd med provstiudvalgene er det stiftsrådets opgave at arbejde for den mest hensigtsmæssige anvendelse af de økonomiske ressourcer, der er til rådighed i stiftet. Dette stiller stiftsrådet over for bl.a. følgende opgaver: A. Træffe beslutning om oprettelse og nedlæggelse af præstestillinger efter indstilling fra biskoppen. En naturlig følge heraf er, at muligheden for lokalt finansierede sognepræster bortfalder. B. Udfærdigelse af fælles retningslinier for oprettelse og ændring af kirkefunktionærstillinger i stiftet. C. Stille praktisk og juridisk bistand til rådighed for provstier og menighedsråd, f.eks. når det drejer sig om: > byggesager > personalesager > kirkegårdsvedtægter > forpagtningskontrakter > køb og salg af fast ejendom > lokalplaner > regnskabsføring 4. Stiftsrådet kan forestå stiftets mellemkirkelige arbejde, herunder valg af repræsentant til Det mellemkirkelige Råd. 4. Stiftsrådets økonomiske kompetence. I det forslag om stiftsråd, der her fremlægges, er det et grundlæggende synspunkt, at der er en klar sammenhæng mellem en institutions opgaver og økonomiske muligheder og ansvar. Et af formålene med dette forslag om stiftsråd er derfor at få tilvejebragt en struktur, der giver mulighed for den optimale nytte af de økonomiske midler, folkekirken har til rådighed. Det lader sig kun gøre, hvis de tre niveauer: sogn, provsti og stift hver har deres selvstændige økonomi, altså hver deres kasse, budget og regnskab med tilhørende selvstændige økonomiske kompetencer, men sådan at der er løbende kontakt mellem de tre niveauer i forbindelse med budgetlægningen med henblik på at få afstemt udgifterne i sogne, provstier og stift, så pengene bruges så effektivt som muligt, og fællesskabet kan få løst de opgaver, der kan opnås enighed om er nødvendige at få løst. Dette lader sig ikke gøre med den nuværende struktur, hvor en væsentlig del af udgifterne, nemlig præstelønningerne, er centralt finansierede af finanslov og fællesfond og derfor ikke kan bringes i samspil med de lokale kirkelige udgifter, der afholdes af den af menighedsråd og provsti fastsatte kirkeskat, jf. betænkning 1477 side 10, hvor det grafisk klart fremstilles, at væksten i det lokale personaleforbrug er helt ude at takt med udviklingen af antallet af præsteembeder. Det må anses for en uhensigtsmæssig lappeløsning at tillægge menighedsrådene kompetence til at finansiere præstelønninger af den lokale kirkeskat. Dels vil langt den største del af præstestillingerne fortsat være bestemt af fællesfonden, som er underlagt kirkeministeriets kompetence, dels medfører denne særordning en skævvridning af præstefordelingen. Denne fordeling bør ikke bestemmes på sogneplan, men på stiftsplan. Endelig er det heller ikke en løsning at samle den kirkelige økonomi på landsplan. Det vil løsrive de overordnede økonomiske dispositioner fra de organer, der har ansvaret for det folkekirkelige arbejde i sogne og stifter. Det vil betyde en vold
6 som centralisering, som vil medføre en unødig vanskelig og kostbar administration, og værst af alt vil det begrænse menighedsrådenes både kirkelige og økonomiske selvstændighed. Med den velprøvede opbygning, folkekirken har og har haft i snart mange år, må det være indlysende, at en samlet prioritering af den kirkelige økonomi må foregå på stiftsplan, hvor de kirkelige arbejdsopgaver er samlet i sogne, provstier og stift, og hvor både menighedsråd og præster er fælles om biskoppen som tilsynsmyndighed. Og naturligvis under forudsætning af, at der kan opnås en rimelig økonomisk udligning mellem stifterne. Disse overordnede principielle betragtninger leder frem til følgende forslag vedrørende stiftsrådets økonomiske kompetence: På baggrund af disse overordnede principielle betragtninger skal vi derfor foreslå følgende vedrørende stiftsrådets økonomiske kompetence: 1. Der oprettes i hvert stift en stiftskasse under stiftsrådets ansvar og kompetence. Stiftsrådet udarbejder årligt budget og aflægger regnskab. Der udarbejdes endvidere løbende 4-årige budgetoverslag. 2. Stiftskassen afholder følgende drifts- og anlægsudgifter: > udgifter til stiftets personale og administration > præste- og provstelønninger, pensioner og de dermed sammenhængende ydelser til vikarer, kørsels- og ferieordninger m.v. Det bemærkes, at bispestillingen fortsat skal være en statslønnet tjenestemandsstilling > udgifter til kirkelige opgaver, der ønskes løst på stiftsplan > udgifter til praktisk hjælp, der ydes menighedsråd og provstier (jf. ovenfor) > udgifter til revision og forsikringer i det omfang fællesordninger anses for fordelagtige > udgifter til eventuel udligning mellem provstierne > anlægsfinansiering 3. Stiftskassens indtægter: > renteindtægter > bloktilskud fra staten Statstilskuddet, der for indeværende er bundet til præstelønningerne og indtægtsføres i fællesfonden, erstattes af et bloktilskud, der fastlægges som foreslået i rapporten Bloktilskud fra staten til folkekirken fra 2003 og fordeles til stiftskasserne efter objektive kriterier. Med hensyn til fastlæggelsen og justeringen af disse kriterier henvises til nævnte rapport s. 26, hvor det også fremhæves, at den valgte fordeling af bloktilskuddet kan få betydelig effekt i retning af udligning af de store forskelle i kirkeskatteprocenterne. Det må besluttes, hvem der sammen med kirkeministeren fastlægger disse objektive kriterier, som formodentlig skal justeres med nogle års mellemrum. > lokale kirkelige ligningsmidler efter budgetsamråd med provstiudvalgene Stiftskassens underskud dækkes af indbetaling fra kommunerne efter anvisning fra provstiudvalgene. Stiftskassens samlede underskud fordeles på provstierne efter de kommunale udskrivningsgrundlag for kirkeskat, og hvert provstiudvalg øger herefter den kirkelige (kommunale) udskrivning med det beløb, der på dette grundlag meddelelse det fra stiftsrådet. Kommunen anmodes herefter om at udbetale det pågældende beløb til stiftskassen. Det er en naturlig følge heraf, at såvel den nuværende landskirkeskat som forslaget om bindende bidrag fra stiftets menighedsråd på op til 1 % af ligningsmidlerne bortfalder. 4. Der afholdes hvert år ét eller flere budgetsamråd mellem stiftsråd og provstiudvalg for at koordinere størrelsen af provstiernes stiftsbidrag som forudsætning for stiftets budgetlægning samt udarbejdelse af 4-årige budgetoverslag
7 Afslutning 5. Stiftsrådet forvalter stiftsmidlerne og bevilger lån til kirke- og præstegårdskasser i henhold til nærmere bestemmelser om, hvortil der kan ydes lån. 6. Stiftsrådet udarbejder hvert år en offentlig tilgængelig årsberetning, der sendes til stiftets menighedsråd og provstiudvalg m.fl. samt til folketingets kirkeudvalg og kirkeministeren. 7. Stiftskassen revideres af rigsrevisionen. 8. Legalitetskontrol varetages af kirkeministeriet. 5. Fælles folkekirkelige opgaver. Der er en række fælles folkekirkelige institutioner og opgaver, der fortsat skal drives og tages vare på. Det drejer sig f. eks. om: > folkekirkens uddannelsesinstitutioner: pastoralseminarierne, præsternes efteruddannelse, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster og kirkemusikskolerne > udlandskirkerne > det mellemkirkelige og økumeniske arbejde > folkekirkens hjemmeside og fælles branding > kirkeforskning > IT-opgaver Når dette ikke er nævnt i det foregående skyldes det, at der her er tale om opgaver, der hverken kan eller skal løses eller finansieres på stiftsplan. Der må under demokratisk kontrol og under inddragelse af kirkeminister og ministerium nedsættes et udvalg, dertager hånd om, hvordan disse opgaver skal prioriteres og løses. Med hensyn til finansiering er det nærliggende at foreslå, at midlerne tages fra statens bloktilskud, forud for at dette fordeles mellem stifterne. Kirkeministeriet og stiftsrådene Afslutningsvis kan det måske være på sin plads med et par korte præciseringer. Som det fremgår, medfører forslaget ingen ændringer i det grundlovfæstede stat-kirkeforhold, således som det er udmøntet i folketingets og kirkeministeriets centrale funktionsvaretagelse i den folkekirkelige styrelse. Det vil sige, den folkekirkelige lovgivningsmyndighed beror fremdeles i folketinget, lovforberedelsen finder sted i kirkeministeriet, og kirkeministerens anordningsbemyndigelse og overordnede tilsynsbemyndigelse fastholdes. Ligesom kirkeministeren fortsat ansætter og afskediger præster. Der foreslås således ingen ændringer i forhold til de redskaber, som i den nugældende ordning på centralt hold tjener til at værne om folkekirkeordningens evangelisk-lutherske karakter. Den folkekirkelige identitet med ti forskellige stiftsråd Der er blevet rejst den indvending mod indførelse af stiftsråd, at det ville opdele den ene danske folkekirke i 10 stiftskirker og dermed være et anslag mod den folkekirkelige identitet. En sådan indvending kan imidlertid kategorisk tilbagevises. Den beror absolut på en misforståelse. Folkekirkens identitet er grundlæggende knyttet til 4 i grundloven og består først og fremmest i, at alle kirkesogne har den samme alterbog, liturgibog og salmebog med de variationer, som følger af dels lokale traditioner, dels menighedsrådenes beslutninger. Dette forhold ændres ikke ved indførelse af stiftsråd. Kirkeministeriet beholder, som ovenfor nævnt, den anordningsmyndighed, som sikrer denne fælles identitet. Biskoppens vejledning for og tilsyn med præster og menighedsråd er også uændret, og der røres ikke ved de deraf følgende sanktionsmuligheder. Til folkekirkens fælles identitet hører i øvrigt også de institutioner og opgaver, der er nævnt i det foregående. Dernæst er at sige, at der altid har eksisteret forskelle fra stift til stift, nogle steder endda fra sogn til sogn. Dette hænger sammen med, at der trods den grundlæggende danske homogenitet er store forskelle i befolkningen fra egn til egn, og de giver sig bl.a. udslag i den måde, hvorpå både de folke
8 lige og kirkelige spørgsmål behandles. Dette betragter vi som et godt udtryk for folkekirkens rummelighed, og den bliver ikke anfægtet af, at der indføres stiftsråd, tværtimod. Et godt samarbejde mellem menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd må bl.a. sigte på at skaffe plads til både det fælles og det særlige. Heller ikke økonomisk betyder indførelse af en stiftsrådsordning, at der bliver større forskelle end nu fra stift til stift, tværtimod. I dag er der stor variation i kirkeskatteprocenten. Fra 0,42 i Gentofte Kommune til 1,51 i Thyholm (skatteministeriets tal vedrørende 2006). Denne variation vil formodentlig kunne formindskes ved (a) en rimelig ordning for fastsættelse af de objektive kriterier ved statstilskuddets fordeling til stifterne, (b) et fornuftigt samarbejde om prioriteringen mellem provstiudvalgene og stiftsrådet og (c) en rimelig udligningsordning mellem provstierne, indarbejdet i stiftsrådets budget. Menighedsråd og præster Skal man afslutningsvis forsøge at sammenfatte, hvilke fordele forslaget rummer for menigheder og præster i det daglige, kan man pege på følgende: Gennem oprettelse af stiftsråd skabes der et nødvendigt forum for samtalen om, hvordan man skal prioritere mellem mursten og kirkeliv i folkekirken. Man får taget afsked med en udbredt følelse af handlingslammelse, fordi stiftsrådet nu vil få kompetence til at føre beslutninger ud i livet, så de opgaver, folkekirken står over for, og som der ofte ikke er kræfter til at løse i det enkelte sogn, rent faktisk også finder en løsning. Det bliver muligt at sikre en langt mere ensartet kirkelig betjening rundt om i stiftet og opnå et mere hensigtsmæssigt og afbalanceret forhold mellem ansættelse af henholdsvis kirkefunktionærer og præster. Herunder også en mere rimelig fordeling af arbejdsbyrden præsterne imellem. Forslaget vil med andre ord på alle planer tilføre folkekirken langt større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne i det daglige. Kirkeligt Samfund Vartov Farvergade 27 DK-1463 København K Telefon Fax vartov@vartov.dk 14
Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereTre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing
Tre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing Folketinget er folkekirkens lovgivningsmagt. Det er menighedsrådene trygge ved, og de forventer en fortsat demokratisering af folkekirken. Landsforeningen
Læs mereNotat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning
Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er
Læs mereDemokratisering af folkekirkens økonomi
Demokratisering af folkekirkens økonomi Provstiudvalgskonference 3. november 2018 Hans-Henrik Nielsen Formand for Økonomi- og kirkegårdsudvalget 22 2 1 Styrket demokrati omkring økonomien Landsforeningen
Læs mereLandsforeningen af Menighedsråd
Landsforeningen af Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Sabro, den 22. februar 2010 Vor ref.: 28.10/03243 ILP/SMR Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning
Læs mereClaus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud
Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst
Læs mereDiagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning
Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes
Læs mereVejledende FORRETNINGSORDEN. for. Stiftsrådet i Viborg Stift
Vejledende FORRETNINGSORDEN for Stiftsrådet i Viborg Stift 1. Stiftsrådet er nedsat i henhold til kapitel 5 a i Lovbekendtgørelse om folkekirkens økonomi herefter Økonomiloven (Aktuel LBK nr. 753 af 25.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd sammensætning, opgaver m.v.) 1 I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007,
Læs mereHøringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken (høringsnotat af 7. november, der er korrigeret den 12. november 2013) Dato: 12. november 2013
Læs mereBekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel
Læs merePROVSTIUDVALGETS ØKONOMISKE POLITIK
PROVSTIUDVALGETS ØKONOMISKE POLITIK Indhold: Hvorfor har Syddjurs Provsti en økonomisk politik? Hvilke opgaver skal provstiudvalget prioritere Vurdering af fordelingsnøgle til driftsramme Menighedsrådets
Læs mereDIAKONHØJSKOLEN Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg, tlf
Diakonhøjskolen den 7. april 2009 Høringssvar til betænkning 1503 Uddannelse og efteruddannelse af præster Diakonhøjskolen har de sidste mange år været med til at uddanne til sognemedhjælperarbejdet idet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2011/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 16362/12 Fremsat den 22. februar 2012
Læs mereBetænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen
Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov
Læs mereBekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
LBK nr 472 af 13/05/2011 Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 42992/11 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1250 af 18/12/2012 LBK nr 297 af 14/03/2013
Læs mereNotat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre
Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i høring den 2.
Læs mereÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C
ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Den 28. januar 2010 Dokument nr.: 2258/10 Sagsbeh.: AL/bq Forretningsorden for
Læs mereVedtægt. for. Formål 1. Samarbejdet har til formål at administrere og drive Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune.
Vedtægt for samarbejdet mellem sognene i Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Vestre Provsti, Aalborg Østre Provsti og Aalborg Budolfi Provsti i medfør af 43 stk. 1, i Lov om Menighedsråd og vedtaget i henhold
Læs mereBekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi
LBK nr 609 af 06/06/2007 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2007, med de ændringer, der følger
Læs mereBekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden
Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni
Læs mereNotat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet
Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Indledning I 2009 blev der blandt andet på foranledning af Rigsrevisionen indgået
Læs mereBekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi
LBK nr 331 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25676/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om
Læs mereResultataftale 2012. for. Fyens Stift
Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mereOmlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning fra Udvalg om bloktilskud Kirkeministeriet - Oktober 2009 Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring
Læs mereFormandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd
Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Vi begyndte mødet med at synge salme nr. 370 Menneske, din egen magt. Som afslutning sang vi salme
Læs mereReferat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006
Bilag 181 Dato: 3. februar 2006 Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Ordstyrer Frede Hansen bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske
Læs mereForholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen
Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige
Læs mereStatus for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016
Status for kirkegårdenes økonomi DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Udviklingen i kirkeskatteprocenten 0,88 2 Højeste og laveste kirkeskatteprocenter Kommune Kirkeskattepct. Gentofte 0,43 Frederiksberg
Læs mereÉn folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken
Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold
Læs mereUngdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti
Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,
Læs mereNotat. Høringsnotat debatoplæg: Opgaver i sogn, provsti og stift
Dato: 21. april 2006 Høringsnotat debatoplæg: Opgaver i sogn, provsti og stift Høringssvarerne og høringsprocessen Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur, der er nedsat af kirkeministeren,
Læs mereVedtægt. for. ansættelse af og administration af en stilling som gade- og ungdomspræst med funktion i Aalborg
Vedtægt for samarbejde mellem Budolfi, Hans Egede, Hasseris, Margrethe, Sankt Markus, Vejgaard, Vesterkær, Vor Frelser og Vor Frue sognes menighedsråd i Budolfi provsti i Aalborg stift i medfør af Kapitel
Læs mereNotat. 1 Høring om betænkning 1477/2006
Dato: 29. september 2006 Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Budgetlægning
Læs mereResultataftale For. Viborg Stift
Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager
Læs mereBekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi
Side 1 af 10 Dato for udstedelse 28-04-2006 Dokumenttype Lovbekendtgørelse Forskriftens nr. 376 Forskriftens titel Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Ressortministerium Kirkeministeriet Status
Læs mereVedtægt for samarbejde mellem provstiudvalg om Center for Folkekirkens Familiestøtte (Diakoni)
Vedtægt for samarbejde mellem provstiudvalg om Center for Folkekirkens Familiestøtte (Diakoni) Samarbejdet er etableret i medfør af Lov om Menighedsråd, (LBK nr. 771 af 24. juni 2013) 43 og 43 b, stk.
Læs mereResultataftale 2011 for Århus Stift
Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen
Læs mereStk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.
Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,
Læs mereHøring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Læs mereNotat. Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Kirkeudvalget 2019-20 L 6 Bilag 1 Offentligt Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi Dato: 20. september
Læs merePræsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Læs mereNotat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om
Læs mereVelkommen Dagsorden til orienteringsmøde:
Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet
Læs mereForslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)
Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991
Læs mere2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.
2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til
Læs mereKommissorium for Tværkulturelt Udvalg i Kolding Provsti
Kommissorium for Tværkulturelt Udvalg i Kolding Provsti Formål: Det er tværkulturelt udvalgs mål at skabe et klart ansættelsesforhold og derved gode arbejdsbetingelser for den tværkulturelle kirke- og
Læs mereUngdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti
Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs mereVedtægter for Lolland-Falster Kirken
Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger
Læs mereVedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab
Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns
Læs mereReferat debatmøde i Fyens Stift 6. februar 2006
Bilag 182 Dato: 8. februar 2006 Referat debatmøde i Fyens Stift 6. februar 2006 Ordstyrer: Kirsten Luunbjerg bød velkommen til de ca. 285 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 1 vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart
Forsøgsvilkår nr. 1 vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd
Læs mereKirkegårdenes økonomi - og muligheder
Kirkegårdenes økonomi - og muligheder Årsmøde 2019 for FDK & DKL 4. september 2019 6. 1 september 2019 ØKONOMI FOLKEKIRKEN Rammerne for kirkegårdenes økonomi 2 6. september 2019 Økonomi Folkekirken Mio.
Læs mereIntrokursus for nyansa-e i Folkekirken Organisering og økonomi
Introkursus for nyansa-e i Folkekirken 2017 Organisering og økonomi Temaerne i modulet Kirkeordningen i Danmark Indre og ydre anliggender Aktørerne og deres roller i forhold
Læs mereFolkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni
Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg
Læs mereSTRATEGI FOLKEKIRKEN.DK
STRATEGI 2017-20 FOLKEKIRKEN.DK Folkekirken.dk Johannes Ewaldsvej 42 8230 Åbyhøj Redaktør Ellen Aagaard Petersen Tlf. 2037 6095 Mail: eap@km.dk www.folkekirken.dk INDLEDNING Folkekirkens mission er at
Læs mereNotat. Kirkeudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt
Kirkeudvalget 2012-13 L 104 Bilag 1 Offentligt Notat Høringsnotatvedrørende rapport om sognebåndsløsning m.v. (med udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd,
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereHvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad?
November 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad? Information målrettet nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Bispebjerg. 1 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem
Læs mereHvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale
Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne
Læs mereInatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler
Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter
Læs mereFordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv
Fordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv Niels Henrik Gregersen, Det teologiske Fakultet, KU Kirkeministeriets seminar d. 9. marts 2006 Karen Blixen Salen, Det
Læs mereNotat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart
7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring
Læs mereFormandens beretning ved generalforsamling i Distriktsforeningen for Lemvig Provsti den 28. januar 2018
Det er to år siden, den nuværende bestyrelse, blev valgt på distriktsforeningens generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerede sig senest, ifølge vedtægterne, den 5. april 2018: Iben Tolstrup (formand),
Læs mereHvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti
Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres
Læs mereBekendtgørelse om stiftsråd
Bekendtgørelse om stiftsråd I medfør af 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af x. x 2009, fastsættes: Kapitel 1 Sammensætning, valgret, valgbarhed og funktionsperiode
Læs mereFolkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk
Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,
Læs mereVelkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd
Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer
Læs mereNotat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.
2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at
Læs mereVedtægter for Søhøjlandets Kirke
Vedtægter for Søhøjlandets Kirke en Evangelisk Luthersk Frimenighed 1 Navn og hjemsted Menighedens navn er Søhøjlandets Kirke, og er oprettet i 2008 som valgmenighed med navnet Søhøjlandets Valgmenighed.
Læs mereVores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:
Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens
Læs mereNotat. Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K
Kirkeudvalget 2010-11 KIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Notat Dato: 13. april 2011 Talepunkter til samråd i Folketingets Kirkeudvalg den 13. april 2011 om samrådsspørgsmål K Kirkeministeriet
Læs mereDen 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511
Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10 Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender jeg hermed
Læs mereBeretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift mandag den 12. september 2011
Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift mandag den 12. september 2011 Følgende deltog i mødet: Bent Normann Olsen, formand Erik Rasmussen, næstformand Sognepræst Ulla Schou Rasmussen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi. Lovforslag nr. L 105 Folketinget
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2009-10 Fremsat den 14. januar 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejde
Læs mereNotat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart
1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd har ført til en række
Læs mereForsøgsordning i folkekirken
Forsøgsordning i folkekirken Distriktsforeningen for Herning Nordre og Søndre Provsti 31. januar 2018 Flemming Vium Nielsen, politisk chef Landsforeningens perspektiv: Fleksibilitet Enkle regler og procedurer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse
Læs mereStiftsrådet for Lolland-Falsters Stift
Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst
Læs merePræsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken
1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening
Læs mereOversigt over forslag til ændring af provstens opgaver. 1 Indledning
Oversigt over forslag til ændring af provstens opgaver Dato: 3. januar 2006 Dok. Nr.: 269341 1 Indledning Provsteembedet er et gejstligt embede, og arbejdsgruppen har lagt stor vægt på, at dette også skal
Læs mereVelkommen til orienterings- og opstillingsmøde PROVSTIUDVALG OG STIFTSRÅD I SKT. JØRGENS KIRKE D. 23. AUGUST 2017
Velkommen til orienterings- og opstillingsmøde PROVSTIUDVALG OG STIFTSRÅD I SKT. JØRGENS KIRKE D. 23. AUGUST 2017 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Redegørelse for provstiudvalgets virksomhed 3) Redegørelse
Læs mereForsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6.
Forsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs mereNotat. Fase 1 - Opstart
Forsøgsvilkår nr. 6 vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Mange
Læs mere6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget
6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Mange menighedsråd
Læs mereFolkekirken som virksomhed
Folkekirken som virksomhed 3. marts 2011, Fyns Stift Ved Erling Andersen Spørgsmålene til i dag... Er Folkekirken udelukkende en idealistisk organisation, hvor teologien og troen på noget større end én
Læs mereOm menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver
Om menighedsrådet Menighedsrådets hovedopgaver Menighedsrådenes hovedopgaver er ifølge menighedsrådsloven at styre sognets kirkelige og administrative anliggender, samt at virke for gode vilkår for evangeliets
Læs mereDagsorden og referat
Dagsorden og referat Stiftsrådet Dato: 12. september 2018 Kl. 17.00-20.30: Stiftsrådsmøde Sted: Roskilde Stiftskontor, Stændertorvet 3 A, 4000 Roskilde Følgende deltog i mødet: Konstitueret biskop og domprovst
Læs mereBeretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift tirsdag den 24. september 2013
Notat Stiftsrådet Dok.nr.: 102680-13 HNN/tabs Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift tirsdag den 24. september 2013 Følgende deltog i mødet: Bent Normann Olsen, formand (BNO) Steen
Læs mereFørst tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer
Læs mereProvstens ansættelsesforhold
Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden
Læs mereVedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter
Vedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter Juni 2008 Navn, hjemsted og formål 1 Fonden Roskilde Sprogcenter er en selvejende institution med hjemsted i Roskilde kommune. Fondens egenkapital udgøres af kontant
Læs mereReferat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006
Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mere