Formandens beretning ved generalforsamling i Distriktsforeningen for Lemvig Provsti den 28. januar 2018

Transkript

1 Det er to år siden, den nuværende bestyrelse, blev valgt på distriktsforeningens generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerede sig senest, ifølge vedtægterne, den 5. april 2018: Iben Tolstrup (formand), Inge Marie Andersen (næstformand), Ebbe Ravn (sekretær), Bente Serup (kasserer) Johannes Vigh (altmuligmand). Vi (Bestyrelsen for Distriktsforeningen i Lemvig Provsti) mødes flere gange om året. Dels til de ordinære bestyrelsesmøder, dels til forskellige møder både her i provstiet (som bestyrelsen arrangere) og rundt om i landet (primært arrangeret af Landsforeningen Menighedsråd). Siden sidste generalforsamling, den 12. marts 2018, har bestyrelsen, i det forgangne år, arbejdet med følgende: Kursusvirksomhed. Bestyrelsen ser det som en af sine opgaver at tilbyde og tilrettelægge kurser, som udbydes at Landsforeningen af Menighedsråd. Men jeg må indrømme at vi står ret rådvilde overfor den opgave. Ikke fordi det er vanskeligt at få kurserne i stand. Kurserne, som udbydes af Landsforeningen af Menighedsråd, er en gratis pakkeløsning, der kan tilrettelægges efter netop vores behov. Så det er sådan set lige at gå til, og der skal bare 10 kursister til for at få et kursus gennemført. Men i april udbød vi f.eks. et kursus om det faktum at Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer ønsker at blive en arbejdsgiverorganisation. Trods det at der var indgået et samarbejde mellem Struer-Holstebro Distriktsforening og os, måtte arrangementet aflys pga. for få tilmeldte. Når det er sagt, skal I også vide at det glæder mig at kunne konstatere at nogle af jer rent faktisk benytter jer af de kursustilbud som slås op på Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside. Der er helt sikkert et behov for at I tilbydes kurser, som er relevante for jeres frivillige arbejde i/for jeres kirke spørgsmålet er hvordan vi bedst kan imødekomme jeres ønsker. Bestyrelsen står, som antydet, famlende overfor opgaven med at udbyde forskellige kurser og vi behøver jeres hjælp, til at finde ud af hvad I mener og har behov for. Derfor vil vi, under de kommende drøftelser, bede jer om at overveje jeres behov for ny viden og fortælle os hvor I synes vi med fordel kan lægge vore kræfter, til gavn og glæde for jer og kirkerne i Lemvig Provsti. 1

2 Strategiseminar. I den forbindelse, skal I vide at bestyrelsen tog på strategiseminar (den 16. april), og brugte en hel aften på at undersøge de udfordringer bestyrelsen står overfor: Vi snakkede blandt andet om, hvad Distriktsforeningens berettigelse er og hvordan vi kan være med til at vække Distriktsforeningen for Lemvig Provsti til live igen. Det er et absolut fokusområde for os, og en opgave, der kun kan løses i fællesskab med jer. Og som man siger: Hvor der er vilje - er der vej! Formandsmøde. Den 17. marts 2018 var der formandsmøde, her mødes distriktsforeningernes bestyrelsesmedlemmer fra hele landet. Formandsmødet, tilrettelægges af Landsforeningen af Menighedsråd, og er et godt forum til drøftelse af samspillet mellem distriktsforening og Landsforening og bestyrelsens oplæg til delegeretmødet (Årmøde). På baggrund af konklusionerne i Kirkeministeriets rapport Analyse af stifterne blev menighedsrådenes forventninger til stiftsniveauet i folkekirken, såvel forvaltningsmæssigt, servicemæssigt som politisk, drøftet. Demokratisering af folkekirkens økonomi, Landsforeningens lokale og regionale tilstedeværelse og Unges tilknytning til folkekirken blev også taget op. Der blev selvfølgelig også orienteret om overenskomstforhandlingerne OK18, som satte sit selvfølgelig præg på hele formandsmødet. Årsmøde. Den juni 2018, var der årsmøde i Landsforeningen af Menighedsråd. Her mødtes menighedsrådsmedlemmer fra hele landet. Fra Distriktsforeningen for Lemvig Provsti deltog der kun 2 delegerede, uagtet at vi har fået tildelt 4 pladser med stemmeret. Det er ikke godt nok, og det må vi simpelthen kunne gøre bedre i år, for mig at se burde der være kamp om pladserne. Provstiudvalgskonference. Den 3. november, havde Landsforeningen af Menighedsråd inviteret alle landets provster og provstiudvalgsmedlemmer til Provstiudvalgskonference. Provstiudvalgskonferencerne er noget forholdsvis nyt. Sagen er den, at provstierne igennem det sidste årti har fået en ny og ændret rolle i det folkekirkelige landskab, hvorfor der er et umiddelbart behov for at samarbejdet med menighedsrådsmedlemmerne styrkes, også på landsplan. Der var stor tilslutning til konferencen og debatten var god, desværre var der ingen fra Lemvig Provstiudvalg, der deltog. Jeg var tilstede i kraft af min bestyrelsespost i Landsforeningen af Menighedsråd. Midtvejsmøde. Den 17. november 2018 var der midtvejsmøde, hvor Distriktsforeningernes bestyrelsesmedlemmer fra hele landet igen fik mulighed for at mødes. Midtvejsmødet tilrettelægges af Landsforeningen af Menighedsråd. Der blev orienteret grundigt om forhold vedrørende folkekirkens styre: Folkekirkens fælles økonomi Fællesfonden samt folkekirkens fælles opgaver herunder : 1. Folkekirkens fælles opgaver og 2. Folkekirkens indre anliggender (liturgi, salmebøger og bibeloversættelser). I øvrigt drøftede man også hér behovet for kurser blandt medlemmerne. Fællesmøde. Et er det arbejdet der foregår på landsplan i folkekirken. Noget andet er Distriktsforeningernes virke på stiftsniveau. Distriktsforeningerne i Viborg Stift (jf. vedtægterne) mødes en gang om året. I år var Distriktsforeningen for Lemvig Provsti værter og havde arrangeret 2

3 og tilrettelagt Fællesmødet, den 24. april. På mødet, som blev afholdt på Museet for Religiøs kunst, deltog også Biskop Henrik Stubkjær, der varmt støtter distriktsforeningernes arbejde. Efterårsmøde: Folkekirken står overfor mange udfordringer. Især i udkantsområderne, hvor også Lemvig Provsti hører hjemme, står vi overfor den svære opgave at udvikle et kirkeliv i et samfund under afvikling. Jeg tænker, skal det lykkes os at udvikle på trods af den uundgåelige afviklingen, så må menighedsrådsmedlemmerne, tage en alvorlig snak (nok også flere) på tværs af sognegrænserne. Bestyrelsen ser det som en af sine opgaver at være med til at faciliteter en sådan konstruktiv samtale. Derfor inviterede vi Kirkefondets generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen til efterårsmødet, den 10. oktober, for at oplyse og inspirere os om fakta og (kunne man sige) fiktion (om de muligheder, der endnu ikke er blevet til virkelighed). Dap-postkasse. Som noget nyt har Distriktsforeningen for Lemvig Provsti, fået sin egen postkasse på DAP en. Det er (som I ved fra jeres arbejde i menighedsrådene) et godt værktøj, for bestyrelsesarbejdet, og det giver jer mulighed for at henvende jer direkte til Distriktsforeningen for Lemvig Provsti på 5954@sogn.dk Vedtægtsændringer. Sidst men ikke mindst. Som nogle af jer måske kan huske, har det ind imellem været en udfordring, at der er uoverensstemmelse imellem Distriktsforeningen i Lemvig Provsti og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer vedtægter. En stor del af bestyrelsens arbejde er gået med at få bragt Distriktsforeningen i Lemvig Provsti vedtægter i overensstemmelse med Landsforeningen af Menighedsråd vedtægter, så blandt andet datoer og andre faktuelle forhold stemmer overens. Det er med tilfredshed at bestyrelsen har udsendt et forslag til nye vedtægter, som vil blive behandlet senere i aften. Tak for opmærksomheden --- Nu vil der blive lejlighed til at drikke en kop kaffe og drøfte beretningen eller bare stille opklarende spørgsmål. De første 15 minutter kan I snakke sammen ude ved bordene den sidste halve time, snakker vi sammen alle sammen, hvis der er spørgsmål til beretningen tager vi dem her. Til jeres orientering får i beretningen på skrift. Jeg vil gerne åbne drøftelserne ved at bede jer overveje 1) Hvor synes du bestyrelsen for Distriktsforeningen for Lemvig Provsti med fordel kan lægge sine kræfter, til gavn og glæde for jer og kirkerne i Lemvig Provsti? 2) Hvilke kurser kunne du tænke dig (brug uddelte ark) 3) Hvad er dit behov for ny viden, og fortælle os hvor I synes vi med fordel kan lægge vore kræfter, til gavn og glæde for jer og kirkerne i Lemvig Provsti? 3

4 24. oktober møde om mobning (FAR) i Struer Fremadrettet: Arbejdsgiverorganisation med forhandlingsret hvordan kommer vi derhen? Hvad betyder det for økonomien/medlemskontingentet, organisering af arbejdsgiverorganisationen og hvilke ydelser skal vi tilbyde? På baggrund af oplægget giver deltagerne inputs til bestyrelsens videre arbejde. Provstiudvalget og provstens rolle Bestyrelsen forbereder et politisk oplæg til delegeretmødet 2019 som opfølgning på forslag om valg af provst på delegeretmødet Præsentation og drøftelse. Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet Bestyrelsen starter i foråret et arbejde med, hvordan menighedsrådene fortsat kan bidrage til det lokale samfund og derved understøtte folkekirkens lokale legitimitet. Deltagerne giver inputs til bestyrelsens videre arbejde med emnet. Emner fra distriktsforeningerne 4

5 Herunder tilbagemeldinger fra distriktsforeninger om drøftelser med medlemmerne om folkekirkens styre. Orientering om bestyrelsens oplæg til politiske drøftelser på årsmødet (I) - Debat om dåb og dåbsritualet, herunder spørgsmålet om konfirmand- og voksendåb - Uddannelsespolitik - Proces for medlemsstrategien Kaffepause Orientering om bestyrelsens oplæg til politiske drøftelser på årsmødet (II) - Unge menighedsrådsmedlemmer - Menighedsrådsvalg Økonomi i forbindelse med begravelser Fællesmøde den 6. maj Årsmøde den maj 5

6 Aktuelle emner - Orientering om udbud af IT-systemet KAS og GIAS - Debatmøder om folkekirkens liturgier - Orientering om Folkekirkemødet - Fællesfondens pensionsforpligtigelse for tjenestemænd - Landsforeningens kursusudbud andet halvår 2019 Generalforsamling i 2020 den Himmelske dage på heden. Folkekirkemøde den XXXX Drøftelser: Kurser Tilmeldingsfrist for kurser som ønskes udbudt i 1. halvår af 2019 er 1. februar 2019 Kvaderstenskirker og Verdens kulturarv Faktaoversigter vedrørende Folkekirkens styre 6

7 Folkekirkens fælles økonomi Fællesfonden samt folkekirkens fælles opgaver (slide 3) Situationen i dag Fællesfonden er folkekirkens fælles kasse og dækker en række fælles folkekirkelige udgifter. Kirkeministeren fastsætter det samlede budget for fællesfonden. Selve administrationen af midlerne fra fællesfonden sker ved Kirkeministeriet. Indtægterne fra fællesfonden kommer primært fra landskirkeskatten. Ca. 1,2 mia. kr. af kirkeskatten i provstierne går til landskirkeskat. Fællesfondens udgifter går primært til løn til præster og provster. Denne post udgør knap to tredjedele af alle fællesfondens udgifter. De store poster på fællesfondens budget er: Løn til præster og provster Drift af stiftsadministrationerne Drift af folkekirkens IT Drift af folkekirkelige uddannelsesinstitutioner Pension til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer Udligningstilskud til nedsættelse af kirkeskatten i økonomisk svage områder af landet Derudover bevilger Fællesfonden midler til en række forskellige folkekirkelige aktiviteter og institutioner herunder og Den Folkekirkelige Udviklingsfond. Budgetlægning for Fællesfonden Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af bestemmelsen i grundlovens 4, der siger, at folkekirken understøttes af staten. Statens tilskud er på 40 procent af lønnen til 1892,8 præstestillinger, og staten betaler fuldt ud tjenestemandspension vedrørende præster og provster. Fællesfonden kan fuldt ud finansiere præstestillinger ud over de stillinger, som staten yder tilskud til. Selve budgetlægningen af Fællesfonden sker i tre trin, hvor kirkeministeren har beslutningskompetencen til at fastsætte budgettet. Budgetsamråd Der afholdes årligt et eller to budgetsamråd med deltagelse af en læg repræsentant for hvert stift valgt af stiftsrådet 7

8 én observatør fra Den danske Præsteforening én observatør indstillet i fællesskab af kirkefunktionærernes faglige organisationer. I budgetsamrådet drøftes fællesfondens årlige regnskab samt spørgsmål om prioritering af fællesfondens udgifter. Budgetsamrådet indstiller deres prioritering af fællesfondens udgifter til budgetfølgegruppen. Budgetfølgegruppen Med udgangspunkt i indstillingen fra budgetsamrådet udarbejder budgetfølgegruppen forslag til budget for Fællesfonden samt landskirkeskatten. Budgetfølgegruppen består af en biskop en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd en repræsentant for Danmarks Provsteforening en stiftskontorchef en repræsentant for Kirkeministeriet Budgetfølgegruppen indstiller forslag til budgetlægning af Fællesfondens økonomi til kirkeministeren. Kirkeministeren På baggrund af indstillingen fra budgetfølgegruppen har ministeren kompetencen til blandt andet, at fastsætte en overordnet prioritering mellem fællesfondens forskellige udgiftsområder fastsætte det beløb, der ud over statens tilskud af fællesfonden skal anvendes til løn og andre udgifter i forbindelse med præster og provster. Beløbet skal dog fastsættes i sammenhæng med det beløb, der på finansloven er bevilget som statens andel af løn til præster fastsætte fordelingen af de samlede bevillinger til præsteløn mellem de 10 stifter fastsætte bevillinger til de myndigheder og institutioner, der finansieres helt eller delvis af fællesfonden fastsætte landskirkeskattens størrelse 8

9 Budgetlægningen i praksis Ovenfornævnte er den nedskrevne sagsgang for budgetlægningen af Fællesfondens økonomi. Praksis for budgetlægningen for den nuværende kirkeminister er, at ministeren sidder med ved budgetlægningen i budgetfølgegruppe og budgetsamråd. Herefter fastlægger kirkeministerens Fællesfondens økonomi. Der er udelukkende tale om praksis, som ikke nødvendigvis videreføres af ny kirkeminister. 9

10 1. Folkekirkens fælles opgaver (slide 4) Situationen i dag Folkekirkens fælles opgaver løses hovedsageligt af de på slidet nævnte institutioner, som kan tage initiativ til løsning af nye opgaver. Derudover løses nye opgaver typisk mere ad hoc på selvstændigt initiativ. For eksempel vedrørende projekter som Kirken på Landet, Dåbsinitiativet. Betegnelsen fælles opgaver eller fælles anliggender omfatter forskellige initiativer eller aktiviteter inden for folkekirken, som det af forskellige grunde anses for relevant eller nødvendigt at varetage på nationalt niveau. De fælles initiativer eller aktiviteter, som findes i folkekirken i dag, er vokset frem på meget forskellige måder. Der er i adskillige tilfælde tale om, at ideen til dem er opstået i uformelle sammenhænge. Nogle af dem er også i første omfang blevet etableret på et uformelt grundlag. Andre ideer er blevet udviklet eller videreudviklet af udvalg eller arbejdsgrupper, som har været nedsat af ministeren. På baggrund af erfaringerne fra de uformelle forsøg eller på baggrund af indstillinger fra udvalgene er initiativerne eller aktiviteterne så på et tidspunkt blevet etableret med finansiering af midler fra fællesfonden. Der har således aldrig været en bestemt fremgangsmåde i forhold til udvikling af eller beslutning om igangsættelse af nye aktiviteter. Men for disse initiativer gælder, at der er behov for en fælles finansiering. Derfor træffes de endelige beslutninger om dem i tilknytning til fællesfonden, hvor kirkeministeren alene har den retlige beslutningskompetence. Nogle af de eksisterende fælles aktiviteter er lovreguleret, for eksempel folkekirkens forsikringsordning og Det mellemkirkelige Råd. 2. Folkekirkens indre anliggender (liturgi, salmebøger og bibeloversættelser) (slide 5) Landsforeningens bestyrelse bruger her begrebet indre anliggender alene som fællesbetegnelse for liturgier, salmebøger og bibeloversættelser. Situationen i dag Reguleringer sker gennem kongelige anordninger eller resolutioner, der udstedes efter ministerens indstilling og på ministerens ansvar. Ministeren kan uden at inddrage Folketinget udstede bindende retsregler om disse indre kirkelige anliggender. Det er kirkeministeren, som i medfør af en sædvane har kompetencen til at foretage den retlige regulering af disse anliggender, uanset om de betegnes som folkekirkens indre kirkelige anliggender. Det er kun ministeren, som kan anmode om en kongelig resolution eller kongelig 10

11 anordning, og der er hverken ved lovgivning, der er vedtaget af Folketinget, eller på anden måde fastsat regler om, hvilken fremgangsmåde ministeren skal anvende i forbindelse med regulering af indre anliggender. Regulering i praksis Ministerens kompetence til at regulere folkekirkens indre anliggender udøves i praksis ved, at ministeren forelægger indstillinger til Dronningens underskrift. Der er ikke fastlagt regler om proceduren, som fører frem til en indstilling, idet fremgangsmåden hviler på en tradition. I praksis vil sager om folkekirkens indre anliggender, der afgøres ved kongelig resolution eller kongelig anordning, have været drøftet med biskopperne og - forinden disse drøftelser finder sted - oftest også have været genstand for et udvalgsarbejde. Og ofte vil sager have været genstand for omfattende høringer. Der er ikke fastlagt regler om, at nogen kirkelig instans, for eksempel en særligt udpeget biskop, biskopperne i fællesskab eller andre, formelt har krav på at medvirke ved udformningen af regler på disse områder, eller selv kan udstede, ændre eller dispensere fra egentlige retsregler. Praksis er dog, at ministeren orienterer sig bredt inden for folkekirken, og at ministeren altid rådfører sig med biskopperne. Der findes ingen regler om, at ministeren er forpligtet til helt eller delvis at følge forslag fra udvalg, arbejdsgrupper og kommissioner. 11