Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Transkript

1 Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: Tirsdag den 12. januar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) John Calberg (C) Morten Westergaard (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Haldis Glerfoss (Ø) Anders Drachmann (C) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Principiel stillingtagen til ekspropriation af areal Beslutningssag: Udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen Beslutningssag: Høring om "Optimering af samdrift mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme" Beslutningssag: Prioritering af udarbejdelse af lokalplaner Beslutningssag: Omdannelse af Domkirkepladsen - forprojekt som grundlag for fondsstøtte Beslutningssag: Skolen i Bymidten - ikke vedtagelse af lokalplanforslag Skolen i Bymidten og ophævelse af lokalplan 1.58 Boliger ved Marienlyst Alle og Møllebakken Beslutningssag: Forslag til disponering af midler til byrumsløft i Orienteringssag: Valg af materialer til Strandpromenade langs Øresundsvej i Hornbæk Orienteringssag: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Orienteringssag: Afgørelser fra klageinstanser Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima Kommende sager Eventuelt...36 Bilagsliste...37

2 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26922 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Godkendt.

3 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Principiel stillingtagen til ekspropriation af areal Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/21101 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Brolaugets skrivelse til borgmesteren sept 2015 Supplerende fra Ellekilde Brolaug Yderligere supplerende fra Ellekilde Brolaug Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening Til Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening Kortbilag Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har modtaget en henvendelse fra Ellekilde Brolaug i Ålsgårde, der i en årrække har benyttet sig af en adgang over Arnakhus Grundejerforenings strandgrund for at komme til deres badebro. Arnakhus Grundejerforening ønsker nu, at der indgås en aftale mellem brolauget og grundejerforeningen om vilkårene for denne trafik. Grundejerforeningens strandgrund er i lokalplan 4.2. udlagt til offentligt formål. Brolauget beder kommunen medvirke til at sikre offentlighedens ret til at færdes på grundejerforeningens areal, om nødvendigt ved ekspropriation. Der skal i denne sag tages principielt stilling til, om kommunen ønsker at gennemføre en ekspropriationssag. Retsgrundlag Planlovens 12, stk. 3, Planlovens 47 Relation til vision og tværgående politikker Adgangen til og langs strandene taler ind i visionens mål om at være en attraktiv bosætningskommune. Sagsfremstilling Ellekilde Brolaug har i henvendelsen til Helsingør Kommune gjort gældende, at grundejerforeningens areal i lokalplan 4.2. er udlagt til offentlig strandpark og at kommunen derfor skal sikre brolaugets adgang hen over strandgrunden. Center for Teknik, Miljø og Klima har indledningsvis oplyst brolauget om, at selvom grundejerforeningens areal er udlagt til offentligt formål, giver dette ikke automatisk offentlig adgang, idét der ikke er handlepligt på en lokalplan. På den baggrund vil centret ikke håndhæve en færdselsret på grundejerforeningens areal. 1. Bemærkninger fra Ellekilde Brolaug Brolauget har herefter gjort gældende, at det ifølge Planloven fastlægges, at kommunalbestyrelsen skal virke for lokalplanens virkeliggørelse, hvilket kan ske ved at ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Kommunen bør således tinglyse en offentlig adgangsret over matr. nr. 1q til stranden. En tinglysning vil være i overensstemmelse med Helsingør kommunes overordnede målsætning om en blå-grøn kommune, hvor borgerne har

4 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 4 god adgang til kystområderne. Brolauget har desuden bedt om, at udvalget tager stilling til de generelle spørgsmål om offentlighedens adgang til kommunens attraktive kystområder, som de er beskrevet i kommuneplanen og planstrategien. 2. Bemærkninger fra Arnakhus Grundejerforening Arnakhus Grundejerforening har til sagen bl.a. bemærket, at: Brolauget blev etableret på initiativ fra medlemmer af grundejerforeningen. Adgangen til broen ad en trappe blev etableret af grundejerforeningen mange år før dannelsen af brolauget. Det var forudsat, at brolauget medvirkede ved vedligeholdelsen af adgangen og betalte for evt. arbejde i den forbindelse. En tilladelse til broen afventer, at der bliver indgået aftale mellem grundejerforeningen og brolauget, således at det kan indpasses i tilladelsen, som i øvrigt skal udstedes til grundejerforeningen og tinglyses. Grundejerforeningen har et legalt ønske om at værne ejendomsretten inden for lovens ramme. 3. Center for Teknik, Miljø og Klimas bemærkninger 3.1 Spørgsmålet om ekspropriation: Efter planlovens 47 kan en kommune ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over en fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Centret har ikke taget stilling til, om kommunen kan ekspropriere i den pågældende situation. Bestemmelsen indeholder efter sin ordlyd ikke et krav om, at en kommune eksproprierer, såfremt borgere beder om herom, og dette ellers er muligt. Dette følger heller ikke af praksis. Planlovens 12, stk. 3, fastslår at kommunen skal virke for kommuneplanens gennemførelse ved administration af lovens beføjelser. Efter centrets opfattelse skaber denne bestemmelse ikke en forpligtigelse for kommunen til at søge lokalplaner virkeliggjort. Lovgivningen indeholder heller ikke andre bestemmelser, der skaber en forpligtigelse for kommunen til at ekspropriere i nærværende sag. 3.2 Spørgsmålet om offentlighedens adgang: Offentlighedens adgang til og langs strande reguleres i Naturbeskyttelseslovens 22. Reglerne siger kort fortalt, at man må gå på offentlige strande og på private strande, hvor man kan komme til dem lovligt, og at man må bade fra og opholde sig på offentlige strande, og fra/på private strande, men ikke nærmere end 50 m fra en bolig. Center for Teknik, Miljø og Klima håndhæver adgangsreglerne på baggrund af konkrete henvendelser. Matriklerne på begge sider af grundejerforeningens matrikel ejes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har oplyst, at hvis brolauget eller andre ønsker at etablere en adgang til stranden over Naturstyrelsen areal, skal der indgås en konkret aftale herom, hvor ansvarsforhold etc. beskrives.

5 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 5 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at anmodningen om ekspropriering af Arnakhus Grundejerforenings areal afvises. 2. at Ellekilde Brolaug orienteres om, at adgangen langs strandene reguleres efter Naturbeskyttelseslovens regler Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Sagen udsat til næste møde.

6 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17281 Byrådet Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima har i samarbejde med Forsyning Helsingør udarbejdet en spildevandsplan , som blev vedtaget af Byrådet den 24. september Spildevandsplanen har en målsætning om, at en række ejendomme i det åbne land skal kloakeres, mens de resterende ejendomme i samme områder skal etablere en lokal renseløsning. På grund af stigende udgifter i forbindelse med kloakering har Forsyning Helsingør bedt Helsingør Kommune om at se nærmere på de samfundsmæssige- og miljømæssige aspekter i forbindelse med kloakeringsprojektet i det åbne land. Udvalget blev orienteret om dette den 6. maj Retsgrundlag Lov nr. 879 af 26. juni om Miljøbeskyttelse. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. Lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forsyning Helsingør har i de sidste tre år kloakeret 182 ejendomme i det åbne land og for at leve op til den gældende spildevandsplan, mangler der at blive kloakeret 124 ejendomme. Forsyning Helsingør har indtil videre sat kloakeringsarbejdet i bero på grund af, at de økonomiske omkostninger er væsentlig højere end det oprindeligt forventede. Forsyning Helsingør har på den baggrund bedt Helsingør Kommune om at foretage en nærmere vurdering af de samfundsmæssige- og miljømæssige aspekter i forbindelse med kloakeringsprojektet i det åbne land. 1. Økonomi for de enkelte grundejere

7 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 7 De ejendomme, som endnu ikke er kloakeret, er beliggende i Bøtterup, Plejelt, Havreholm, Tinkerup, Harreshøj og Skovhuse. Der er i alt tale om 124 ejendomme og ifølge planen var det meningen, at de pågældende ejendomme skulle kloakeres i 2015 og Center for Teknik, Miljø og Klima har undersøgt status på spildevandsrensningen på de 124 ejendomme: 63 af ejendommene har en spildevandsrensning, som lever op til de gældende rensekrav, mens de resterende 61 ejendomme enten har en renseløsning, som ikke er tidssvarende eller også er forholdene ukendt. Hvis de 6 områder kloakeres, vil alle 124 ejendomme skulle kobles på kloakken, og grundejerne vil få en udgift til rørføring på egen grund og tilslutningsbidrag. Hvis der ikke kloakeres og i stedet gives påbud om en forbedret spildevandsrensning, vil ejerne af maksimalt 61 ejendomme få en udgift til etablering af en lokal renseløsning. Hvis ejendommene bliver kloakeret vil de enkelte husstande få en udgift på ca kr. i tilslutningsbidrag og en udgift på 36 kr. pr. m 3 afledt spildevand. Et nedsivningsanlæg eller et biologisk minirenseanlæg kan etableres for ca kr. pr. ejendom eksklusiv pris for installation. I forbindelse med denne undersøgelse har Center for Teknik, Miljø og Klima også modtaget enkelte positive og negative kommentarer fra borgerne vedr. traditionel kloakering eller lokale renseløsninger. 2. Økonomi for Forsyning Helsingør Da den nuværende spildevandsplan blev vedtaget, var det forventet, at de endnu ikke kloakerede ejendomme kunne kloakeres for kr. pr. ejendom. Forsyning Helsingør har oplyst, at de sidste udregninger viser, at udgiften til kloakering af disse ejendomme vil blive mere end dobbelt så høj og måske endda helt op til kr. pr. ejendom. Antages det, at udgiften til kloakering er på kr. pr. ejendom, vil det i alt koste Forsyning Helsingør kr. (124 x ) at kloakere de resterende ejendomme. Forsyning Helsingør vil få en indtægt på ca pr. kloakeret husstand i tilslutningsbidrag, altså ca kr. (124 x ) i indtægt i alt og en løbende indtægt på 36 kr. pr. m 3 spildevand som afledes til kloaksystemet. Hvis det antages, at en gennemsnitsfamilie bruger 100 m 3 vand om året vil Forsyning Helsingør få en indtægt på ca kr. (36 x 100 x 124) om året i vandafledningsafgift. 3. Økonomisk sammenfatning Kort overslag over udgifter pr. ejendom til kloakering contra lokal renseløsning: Udgift v. traditionel kloakering Udgift ved lokal renseløsning Forsyning Helsingør kr Grundejer kr kr/år kr + 200* kr/år *statsafgift Rørføring og installation på egen grund er ikke medtaget i priserne.

8 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 8 Når Center for Teknik, Miljø og Klima giver et påbud om forbedret spildevandsrensning, skal den enkelte grundejer tilbydes en mulighed for kontraktligt medlemskab af Forsyning Helsingør. Dette betyder, at Forsyning Helsingør i sjældne tilfælde skal etablere og drive en lokal renseløsning, hvis den enkelte grundejer søger om dette. 4. Økologisk tilstand i vandløbene De 124 ejendomme ligger indenfor oplandene til 3 forskellige vandløb (Hetlands Å, Skovlunde Bæk og Gurre Å). Den økologiske tilstand i vandløb beskrives ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). DVFI-skalaen går fra 1-7 hvor 5 i de statslige vandplaner er defineret som god økologisk tilstand (målopfyldelse). Ifølge de statslige vandplaner skal der opnås God økologisk tilstand for alt overfladevand. Sammenfattende vurderer centret, at den planlagte kloakering er den sikre vej til at bibeholde eller bringe de tre vandløb op til God økologisk tilstand eller bedre. Lokale renseløsninger (biologiske minirenseanlæg og nedsivningsrenseanlæg) opfylder i dag en række krav til renseeffektivitet og hvis der udelukkende gives påbud om forbedret rensning på de 61 ejendomme, bør dette være nok til at bringe de tre vandløb op til God økologisk tilstand. 5. Konklusion Der er ikke afgørende miljømæssige forhold der taler for, at spildevandsrensningen i de pågældende områder kun kan ske ved kloakering. Der er til gengæld væsentlige økonomiske forhold for Forsyning Helsingør, der taler for ikke at kloakere i områderne. Center for Teknik, Miljø og Klima anbefaler på den baggrund, at der udarbejdes et tillæg til den gældende spildevandsplan, som ændrer status for de 6 aktuelle områder fra planlagt kloakeret til åbent land. Et tillæg til spildevandsplanen skal fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger, inden Byrådet kan vedtage det endeligt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at der udarbejdes forslag til et tillæg til spildevandsplanen, som ændrer status fra planlagt kloakeret til åbent land for de pågældende 6 områder (Bøtterup, Plejelt, Havreholm, Tinkerup, Harreshøj og Skovhuse). Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Haldis Glerfoss (Ø), Gitte Kondrup (A) og Peter Poulsen (A), anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C) undlod at stemme.

9 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 9

10 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Høring om "Optimering af samdrift mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme" Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/15248 Byrådet Ansøgning om godkendelse af projekt - Samdrift HØK/Hornbæk Projektforslag Indledning/Baggrund Helsingør Kraftvarmeværk A/S søger om godkendelse af projektet Optimering af samdrift mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme. Projektforslaget består af tre tiltag: Ombygning af Hornbæk Fjernvarmes varmeveksler og rørforbindelser, så kapaciteten øges. Etablering af 500 m3 varmeakkumuleringstank i Hornbæk. Ændring af brændsel fra bioolie til gasolie på eksisterende kedler i Hornbæk. Projektansøgningen er begrundet i optimering af samdriften mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme, større udnyttelse af eksisterende produktionsanlæg samt sikring af forsyningssikkerheden i Hornbæk Fjernvarme. Projektet skal godkendes af Byrådet, men forinden godkendelse skal det sendes i høring hos berørte parter. Denne sag omhandler alene igangsættelse af høringen. Efter høringen skal projektet forelægges Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og Byrådet til godkendelse. Retsgrundlag Lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014, og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr af 23. september Relation til vision og tværgående politikker Projektet understøtter den overordnede målsætning om Helsingør som klimakommune med en grøn/blå miljøprofil ved at sikre en stabil og sikker fjernvarmeforsyning. Sagsfremstilling 1. Myndighedsbehandling Byrådet skal sikre sig at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens 1, som siger at projektet skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige og at varmeforsyningen sker med henblik på at fremme samproduktion af varme og elektricitet mest muligt. 2. Baggrund for projektforslaget I december 2012 meddelte Helsingør Kommune endelig godkendelse til Projektforslag for nyt træpillefyret kedelanlæg. Projektet omfattede etablering af et træpillefyret kedelanlæg, idet skærpede miljøkrav nødvendiggjorde, at de biooliefyrede kedlers effekt blev reduceret.

11 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 11 Hornbæk Fjernvarme har siden indgået en samarbejdsaftale med Helsingør Kraftvarmeværk, som indebærer, at Helsingør Kraftvarmeværk varetager hele varmeleverancen til Hornbæk, inklusive spids- og reservelast. Etablering af et træpillefyret kedelanlæg er således ikke aktuelt. 3. Projektforslagets indhold Projektforslaget består af tre tiltag: 3.1 Øget effekt til rådighed i Hornbæk Den øgede effekt opnås ved at ombygge Hornbæk Fjernvarmes varmeveksler og rørforbindelser, så kapaciteten øges. 3.2 Varmeakkumuleringstank i Hornbæk Der etableres en varmeakkumuleringstank på 500 m3 i Hornbæk. Tanken skal dække varmebehovet ved spidslast og i tilfælde af udfald af forsyningen fra Helsingør Krafvarmeværk. Tanken får en diameter på ca. 9 meter og en højde over terræn på maksimalt 8,5 m. 3.3 Ændret brændsel på eksisterende kedler i Hornbæk Brændslet ændres fra bioolie til gasolie på de eksisterende kedler i Hornbæk. Omlægning fra bioolie til gasolie betyder at kedlernes nuværende varmeeffekt forventes at kunne opretholdes. Kedlerne overgår til udelukkende nødlast. 4. Samfundsøkonomiske konsekvenser De samfundsøkonomiske beregninger er baseret på Energistyrelsens vejledning herom, og de indeholder kun de forhold, som berøres af projektet med hensyn til produktion af varme. Beregningerne fremgår af ansøgningen og er foretaget for to scenarier: Referencen: Henviser til det godkendte projektforslag fra 2012 for et træpillefyret fjernvarmeanlæg, men med de nye forudsætninger for driften af Helsingør Kraftvarmeværk (biomassekraftvarme fra 2018). Projektet: Som beskrevet i denne dagsorden, med varmeproduktion med varme fra Helsingør Kraftvarmeværk, gasoliefyrede kedler (til nøddrift) og en varmeakkumuleringstank på 500 m3. Beregningerne viser, at projektet giver en samfundsøkonomisk besparelse på 2 mio. kr. Hvis varmeakkumuleringstanken viser sig at blive 20 % dyrere end forventet, vil den samfundsøkonomiske besparelse reduceres til 1,2 mio. kr. Hvis træpillefyret potentielt skulle være 20 % billigere end forventet, reduceres den samfundsøkonomiske besparelse til 0,5 mio. kr. Samfundsøkonomien er således robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne. 5. Virksomhedsøkonomiske konsekvenser Helsingør Kraftvarmeværk har redegjort for, at projektet i alle årene fra 2018 og fremefter har lavere omkostninger end referencen. Den virksomhedsøkonomiske besparelse er gennemsnitligt på ca kr. pr. år. 6. Forbrugerøkonomiske konsekvenser

12 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 12 Økonomien i fjernvarmeforsyning skal hvile i sig selv. Da den årlige besparelse på kr. vil blive fordelt på kunder hos både Hornbæk Fjernvarme og fjernvarmekunder hos Forsyning Helsingør, forventes projektet kun af medføre en marginal reduktion af varmeprisen for forbrugerne. 7. Plan- og miljøforhold Varmeakkumuleringstanken etableres ved siden af den nuværende fjernvarmecentral på Lille Evalds Vej 5 i Hornbæk. Centeret vurderer, at etablering af tanken ikke kræver, at der udarbejdes lokalplan. Af projektforslagets tre tiltag er det kun ændring af brændsel på eksisterende kedler i Hornbæk som har en betydelig miljøpåvirkning. Helsingør kommune er som miljømyndighed indstillet på at lempe grænsen for emission af NO x for kedlerne, under forudsætning af, at kedlerne fyres med gasolie og kun bruges til nødlast. 8. Center for Teknik, Miljø og Klimas vurdering Centret vurderer, at det ansøgte projekt er omfattet af bekendtgørelse nr af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor projekter omfattet af bilag 1 er godkendelsespligtige. Centret lægger vægt på, at projektet ikke medfører nogen ændring i områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen. Centret lægger desuden vægt på at projektet samfundsøkonomisk er bedre end referencen (det tidligere godkendte projekt med etablering af et træpillefyr). Centret bemærker, at projektet vil medføre marginalt lavere varmepriser for fjernvarmekunderne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Projektet skal jf. varmeforsyningsloven sendes i 4 ugers høring hos relevante parter, herunder øvrige forsyningsselskaber og grundejere, der skal afgive areal. Dette projekt sendes i høring hos HMN Naturgas I/S, Forsyning Helsingør Varme, Hornbæk Fjernvarme og Lokalbanen A/S. Indstilling Center for Teknik og Miljø indstiller, at projektet Optimering af samdrift mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme af 13. november 2015 sendes i høring til de berørte parter med henblik på deres eventuelle bemærkninger. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Haldis Glerfoss (Ø), Gitte Kondrup (A) og Peter Poulsen (A), anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C) stemte imod, fordi han mener, at bygningerne er for store.

13 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Prioritering af udarbejdelse af lokalplaner Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/41 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Lokalplanprioritering jan 2016 Indledning/Baggrund Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget forelægges halvårligt et forslag til prioritering af ressourcerne på planområdet, herunder en konkret prioritering af, hvilke lokalplanforslag, der ressourcemæssigt skal prioriteres højest. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede senest prioriteringen af planopgaverne på udvalgets møde 3. juni Med de nuværende ressourcer til rådighed kan der som udgangspunkt vedtages 10 lokalplaner årligt. Det forventes, at denne kapacitet kan forøges i 2016, hvor Byrådet har bevilget midler til at løfte indsatsen på området. Derfor er også mere end 10 lokalplaner forsynet med 1. prioritering på vedlagte bilag. Det skal dog understreges, at der er stor variation i ressourceforbruget mellem forskellige typer lokalplaner. Retsgrundlag Planlovens bestemmelser om lokalplaners indhold og tilvejebringelse (kap. 5 og 6), jfr. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 Relation til vision og tværgående politikker Gennem prioritering af lokalplaner med forskellige formål, er der mulighed for at målrette planlægningsindsatsen mod forskellige plantyper, f.eks. boliger, erhverv etc. Sagsfremstilling På det vedlagte skema er det beskrevet, hvilke lokalplanforslag, der aktuelt arbejdes på i Center for Teknik, Miljø og Klima. De gult markerede (prioritet 0) er lokalplanforslag, der allerede er i politisk behandling eller i offentlig høring. I forhold til udviklingen siden udvalget sidst behandlede lokalplanoversigten kan oplyses, at lokalplaner for udvikling af en række kommunale ejendomme er højt prioriteret (Oasen, Mørdrupvej 15-19, Plejehjem, Stadion m.v.). at den stigende boligefterspørgsel i lokalområdet har medført, at der er stor aktivitet i forbindelse med private boligprojekter i hele kommunen. Prioriteringen på listen betyder, at ressourcerne i spidsbelastningssituationer målrettes på de højtprioriterede planforslag. I praksis arbejdes der sideløbende på alle listens lokalplanforslag, undtaget planer, hvor kommunen afventer bidrag fra bygherre /projektejer eller denne har sat arbejdet i bero. Det betyder dog også, at der arbejdes på lavere prioriterede planforslag, når de højtprioriterede planforslag ligger stille som følge af eksempelvis bearbejdning hos bygherre, politisk behandling etc. Således kan eksempelvis tredjeprioriterede planer med god fremdrift fra bygherres side i visse tilfælde nå til endelig vedtagelse før de 2 år, der er angivet som

14 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 14 ramme nederst på skemaet. Team Plan og Udvikling i Center for Teknik, Miljø og Klima varetager udover lokalplanarbejdet tillige opgaver i relation til kommuneplan, planstrategi, udvikling af kommunale ejendomme, VVM, HH-samarbejde, byrum, udvikling af Værftshallerne, Nationalpark Kongernes Nordsjælland samt befolkningsprognosen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold, men de til arbejdet tilgængelige ressourcer og prioriteringerne heraf er en afgørende faktor i forhold til mængden af lokalplaner, der afsluttes. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at prioriteringen på det vedlagte bilag godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen godkendt. På næste møde drøftes, hvordan lokalplaner kan gøres så korte og klare som muligt. Administrationen medbringer eksempler fra både Helsingør og andre kommuner.

15 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Omdannelse af Domkirkepladsen - forprojekt som grundlag for fondsstøtte Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17570 Økonomiudvalget Projektområde Etapeplan Indledning/Baggrund Helsingør Domkirke har rettet henvendelse til Helsingør Kommune med ønske om at etablere et samarbejde omkring udarbejdelse af en samlet plan for renovering af Domkirkepladsen og de omkringliggende vejarealer. Der er ikke afsat anlægsøkonomi til realisering af projektet, og muligheder for ekstern finansiering skal derfor afsøges og det fornødne projektgrundlag til dette formål tilvejebringes. Med denne indstilling foreslår Center for Teknik, Miljø og Klima at igangsætte projektets første etape udarbejdelse af et forprojekt med henblik på at rejse fondsfinansiering til et anlægsprojekt for domkirkepladsen. Sagen afgøres i Økonomiudvalget, da den kommunale delfinansiering af forprojektet er aftalt disponeret indenfor Økonomiudvalgets budget (puljen til Sammenhæng mellem bykernen og Kulturhavnen ). Retsgrundlag Ingen bemærkninger Relation til vision og tværgående politikker Projektet forventes at tiltrække borgere og besøgende fra Kulturhavnen og resten af byen. Herved understøtter projektet Helsingør Kommunes vision og Kommuneplan Med afsæt i Helsingør Kommunes Byrumsplan og Klimatilpasningsplan, kan projektet kombinere en teknisk nødvendighed (regnvandshåndtering) med en visuel opdatering og et rekreativt lag (f.eks. vand, beplantning). Dermed skaber projektet en ny, stærk fortælling til bykernen med øget opmærksomhed og flere besøgende til følge. Sagsfremstilling Det er projektets ambition at styrke Domkirkepladsens overordnede fortælling og rolle i byen som middelalderbyens centrum, dels ved at højne byrummets kvalitet og rekreative værdi, dels ved at sikre øget sammenhæng mellem Kulturhavnen og bykernen. Udviklingen af Ribe Domkirkeplads har været inspiration til projektet. Denne plads blev i omdannet i samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Realdania og har styrket Ribes overordnede profil som kulturarvsmiljø og attraktiv turistdestination. Den udgør på strategisk og funktionelt plan en væsentlig inspirationskilde for projektet. På lignende vis ønsker Helsingør Kommune dels at styrke domkirkepladsens overordnede fortælling og rolle i byen som middelalderbyens centrum, dels at sikre øget sammenhæng mellem Kulturhavnen og bykernen. Et element i de foreløbige tanker omkring udforming af Domkirkepladsen er at indarbejde synlig regnvandshåndtering (LAR/lokal afledning af regnvand) som løsning på et muligt rekreativt/sanseligt blå-grønt element. Herved muliggøres potentiel medfinansiering fra

16 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 16 Forsyning Helsingør, som Center for Teknik, Miljø og Klima har haft en indledende dialog med, ligesom et rekreativt-klimateknisk byggeprogram for projektet skaber et bredt afsæt for afsøgning af fonde. Projektet vil dermed have potentiale som løftestang for Helsingør Kommunes aktive arbejde med klimatilpasning af Helsingør bykerne. 1. Projektets organisering Projektet er forankret i Center for Miljø, Teknik og Klima og udvikles, i første etape, i et samarbejde mellem kommunen og Helsingør Domkirke. Forudsat at projektet igangsættes, skal der indledningsvis nedsættes en styregruppe, hvor projektets parter er repræsenteret, ligesom en samarbejdsaftale parterne imellem skal udarbejdes. Styregruppen skal foretage principielle beslutninger undervejs i projektforløbet, deltage i fondsdialog og vil have ansvar for at underskrive samarbejdsaftalen. Endelig er det styregruppens ansvar at udvælge en rådgiver for projektet, på baggrund af et indledende parallelopdrag. Styregruppen forventes at skulle mødes 3-4 gange i Projektets etaper Projektet, der forventes at vare 3 år frem mod realisering, udvikles som udgangspunkt i 3 etaper. Etapeinddeling og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets rolle fremgår af bilag 1, Tidsplan. 3. Projektets økonomi Finansiering af udgift til rådgiveropgave for etape 1 deles 50/50 mellem grundejerne i projektområdet, dvs. Helsingør Kommune og Helsingør Domkirke samlet forventet udgift hertil er kr. ekskl. moms. Anlægsrammen for det samlede projekt (etape 3), skal afklares og finansieres gennem projektudviklingsforløbet. Såfremt der ikke kan tilvejebringes økonomi fra eksterne kilder, gennemføres projektet formentlig ikke. Økonomi/Personaleforhold Til etape 1 (50 % af udgiften til parallelopdrag) er der disponeret kr. fra Økonomiudvalgets pulje for Sammenhæng mellem bykernen og kulturhavnen Kommunikation/Høring I forbindelse med projektets etape 1, skal et målrettet inddragelsesforløb og en fælles kommunikationsplan tilrettelægges. Borgere, turismeorganisationer, erhverv, nærområdets kulturhistoriske og kirkelige institutioner samt projektets parter skal inddrages, ligesom projektets tekniske og driftsmæssige sider skal belyses fra start. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at projektets etape 1 (2016) igangsættes. 2. at der udpeges to deltagere blandt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer til deltagelse i projektets styregruppe. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ad. 1

17 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 17 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Haldis Glerfoss (Ø), Gitte Kondrup (A) og Peter Poulsen (A), anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C) stemte imod, fordi han mener, at det ikke er lovligt at understøtte kirken, jf. kommunalfuldmagten. Ad. 2 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Haldis Glerfoss (Ø), Gitte Kondrup (A) og Peter Poulsen (A), anbefaler, at Johannes Hecht-Nielsen (V) og Peter Poulsen (A) deltager i styregruppen. Anders Drachmann (C) stemte imod.

18 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Skolen i Bymidten - ikke vedtagelse af lokalplanforslag Skolen i Bymidten og ophævelse af lokalplan 1.58 Boliger ved Marienlyst Alle og Møllebakken Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/11467 Byrådet Indledning/Baggrund Byrådet besluttede den 5. oktober 2015 at igangsætte renovering, ombygning og udbygning af projektet omkring Skolen i Bymidten. Samtidig skal der arbejdes videre med option 4, hvor hal, udskoling og musikskole samles på biblioteksgrunden. På den bagrund er der ikke længere grund til at arbejde videre med det fremlagte forslag til lokalplan 1.139, fordi den nye beslutning for placering af hal, udskoling og musikskole ikke kan rummes inden for det offentliggjorte lokalplanforslag, men kræver ny lokalplan. Desuden er det et ønske for den videre proces, at lokalplan 1.58 Boliger ved Marienlyst Alle og Møllebakken aflyses. Planen blev vedtaget den 16. august 1993, og den fastlægger boliger på Kampfeltgrunden, som i en periode ønskes anvendt til parkering. Retsgrundlag Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Forslag til lokalplan Skolen i Bymidten Byrådet besluttede den 24. november 2014 at fremlægge et nyt forslag til lokalplan for Skolen i Bymidten, kommuneplantillæg 22 samt afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Forslagene har været offentligt fremlagt i perioden 9. december februar 2015 og afgørelsen om miljøvurderingen har været fremlagt fra den 9. februar januar Der er blevet klaget over miljøafgørelsen, klagen ligger endnu i Natur- og Miljøklagenævnet. På forespørgsel i nævnet forventes klagesagen afgjort inden december På baggrund af beslutningen i Byrådet i forbindelse med budgettet har projektet for Skolen i Bymidten ændret karakter. Idrætshallen på Kampfeltgrunden er opgivet, og der placeres i stedet en mindre hal, musikskole og udskoling på den gamle biblioteksgrund. Der er således brug for, at der udarbejdes en ny lokalplan, som omfatter en hal, en musikskole og udskoling på den gamle biblioteksgrund. Denne udarbejdes, når et revideret projekt er udformet. 2. Lokalplan 1.58 Boliger ved Marienlyst Alle og Møllebakken

19 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 19 Det er et ønske, at Kampfeltgrunden i en midlertidig periode kan anvendes til parkeringsplads. Den gældende lokalplan udlægger grunden til boliger. Det betyder, at der ikke kan indrettes parkeringspladser. Lokalplanen er fra 1993 og blandt andet baseret på et dengang aktuelt byggeprojekt, som aldrig er blevet gennemført. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at aflyse lokalplan 1.58 efter reglerne i Lov om planlægning, 33, stk. 1 ny nr. 2. Denne mulighed medfører, at Byrådet efterfølgende kan administrere på grundlag af kommuneplanen. Den endelige aflysning af lokalplan 1.58 kan først ske, når forslaget om ophævelse har været i offentlig høring hos ejer, lejere og brugere inden for lokalplanområdet og eventuelt berørte naboer i overensstemmelse med reglerne i Lov om Planlægning. Høringsperioden er minimum 8 uger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg 22 trækkes tilbage 2. at forslaget om at ophæve lokalplan 1.58 Boliger ved Marienlyst Alle og Møllebakken sendes i høring. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ad 1: Sendes tilbage til behandling i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget. Ad 2: Indstillingen blev godkendt. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler, at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 22 trækkes tilbage. Det bemærkes, at der er tale om en hal på biblioteksgrunden.

20 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Forslag til disponering af midler til byrumsløft i Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17302 Økonomiudvalget Bilag 1 Kort over indsatsområder i bykernen Indledning/Baggrund I forbindelse med budgettet for er der afsat 2,5 mio. kr. pr år i årene 2016 og 2017 til Byrumsløft. Midlerne er afsat i forlængelse af Byrådets drøftelser om, hvordan man kan arbejde med udviklingen af Helsingør bykerne, bl.a. med udgangspunkt Byrumsplanen fra 2011, som blev udarbejdet på tværs af centrene og vedtaget politisk. I denne sag præsenteres et forslag til udmøntning af 0,5 mio. kr. af budget 2016 til udarbejdelse af plan for byrumsløft i Retsgrundlag Lov om offentlig vej Relation til vision og tværgående politikker 1. Byrumsplan for Helsingør Bykerne I september 2011 vedtog Byrådet en Byrumsplan for Helsingør Bykerne. Byrumsplanen lægger rammerne for udvikling af bykernen og kulturhavnen i forhold til fokuspunkterne; Ankomst, Netværk og Byrumskarakter. 2. Vision Helsingør Kommunes vision er at blive Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og attraktiv for besøgende. Det er i visionen konkretiseret ved en række kendetegn, som alle borgere og besøgende skal kunne opleve, herunder: Åbne og levende bymiljøer med mange kulturelle tilbud og et varieret handelsliv 3. Kommuneplan Flere af bykernens byrum og gader skal have et kvalitetsløft, så de indbyder til ophold og aktivitet. Et godt socialt netværk giver også bedre sundhed. Derfor vil kommunen skabe gode og trygge rammer for, at mennesker kan mødes på offentlige steder. Sagsfremstilling De 0,5 mio. kr. foreslås anvendt til at få udarbejdet en samlet investeringsplan, med fokus på etablering af et bærende fodgængernetværk og 4 særlige fokusområder i bykernen, som grundlag for ansøgninger om medfinansiering/fundraising til større anlægsprojekter i 2017.

21 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 21 Dette vil opfylde formålet med Byrumsplanen, herunder udvikle forbindelser og sammenhænge mellem by og havn, give bedre plads til ophold og gøre bykernen mere attraktiv for gående, Investeringsplanen skal medvirke til, at der arbejdes sammenhængende og målrettet med at skabe en klar opfattelse af bykernens funktioner og gøre det muligt at udskifte belægninger og inventar løbende, når der alligevel foregår anlægsarbejder, f.eks. den forventede etablering af fjernvarme i bykernen. Som grundlag for investeringsplanen indgår de byrumsprojekter, der allerede er gennemført eller besluttet gennemført, ideer fra borgere og handlende samt planer i øvrigt fra relevante interessenter og mulige samarbejdspartnere. Investeringsplanen skal kunne bruges som grundlag for at søge fondsstøtte (f.eks. RealDania og Simon Spies Fonden) og samfinansiering med samarbejdspartnere, idet en udvikling og renovering af bykernen i dette omfang dels må forventes at komme mange forskellige samarbejdsparter til gode og dels vil kræve omfattende ressourcer. Investeringsplan for bykernen anbefales at have følgende overordnede overskrifter (se kort i bilag 1): 1. Etablering af et bærende fodgængernetværk Byrumsplanens forslag om at styrke det bærende fodgængernetværk, bakkes op af ICPs anbefalinger i detailhandelsundersøgelen fra Etableringen af det bærende fodgængernetværk bør derfor være en del af den samlede investeringsplan og indarbejdes i de 4 helhedsplaner. For at kunne etablere fodgængernetværket udarbejdes en overordnet plan for de forskellige gader og pladsers trafikale og byrumsmæssige funktion, herunder også hvor kan fredeliggøres for biltrafik og parkering. Denne plan følges op med en belægningsplan, som beskriver principper for belægninger på gader og pladser i bykernen med udgangspunkt i de forskellige funktioner og i forskellige kvalitetsniveauer. De nuværende belægninger i bykernen er allerede registreret i forbindelse med indsamlingen af baggrundsmateriale til Lokalplanen for bykernen. Belægningsplanen vil sammen med apteringsplanen gøre det muligt at påbegynde en systematisk udskiftning og renovering af belægninger og inventar i bykernen over en årrække, f.eks. i forbindelse med realisering af de 4 helhedsplaner, samt i forbindelse med andre projekter og anlægsarbejder i bykernen. 2. Området omkring domkirken og klosteret Området ligger i forbindelse med ankomstpunktet mellem Kulturhavnen og bykernen og omkring en vigtig forbindelse i fodgængernetværket, herunder muligheden for at gå igennem Klosterhaven. Der foreligger allerede skitser til en åbning af Klosterhaven (bilag 1), som er udarbejdet af Helsingør kommunes byrumsmidler i dialog med stiftet og som vil kunne gennemføres i 2016, hvis der kan opnås enighed med stiftet. Herudover gennemføres et parallelopdrag for en helhedsplan for området lige omkring domkirken, i et samarbejde mellem Menighedsrådet og Helsingør Kommune. Disse to projekter vil indgå som en

22 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 22 væsentlig del af en samlet plan for området, som i øvrigt bør udarbejdes sammen med bl.a. stiftet, kirkerne og beboerne i området. 3. Området mellem stationen (terminalen) og Stengade evt. inkl. Toldkammergården Med det formål at tydeliggøre og forbedre forbindelserne mellem terminalen og bykernen samt forbindelserne mellem de forskellige transportformer i terminalen, udarbejdes en samlet langsigtet helhedsplan for dette område, i samarbejde med bl.a. trafikselskaberne, færgerne samt handlende og beboere i Strandgade og i de små gader mellem stationen og Stengade, turistbureauet m.fl. 4. Områderne omkring Simon Spies Plads, Stürups Plads og Wibroes Plads Områderne er både vigtige ankomstpunkt til bykernen og en del af cykelringen. Med det formål at tydeliggøre ankomsten til bykernen og gøre området mere attraktivt for det byliv og de aktiviteter, der allerede er i området, udarbejdes en plan med fokus på at skabe bedre sammenhæng mellem byens pladser og gågaderne samt på indretning af gader og pladser, så de passer bedre til de aktiviteter og den trafik, der er i området. Planen bør udarbejdes i samarbejde med bl.a. bycenteret og de øvrige handlende samt beboerne i området. 5.Området omkring Axeltorv Med det formål at skabe mere liv og handel i byen, med særlig vægt på Axeltorv, udarbejdes en plan for indretning, funktion og aktiviteter hen over året på Axeltorv og i de omgivende gader. I den forbindelse skal der tages stilling til omfanget af bygninger, pavilloner etc. i fremtiden. Økonomi/Personaleforhold Disponering af 0,5 mio.kr. til udarbejdelse af plan for byrumsløft. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at arbejdet med planen igangsættes og færdiggøres i 2016 med henblik på præsentation for Byrådet i forbindelse med drøftelserne om budget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Morten Westergaard (C), John Calberg (C), Haldis Glerfoss (Ø), Gitte Kondrup (A) og Peter Poulsen (A), anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C) undlod at stemme.

23 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Valg af materialer til Strandpromenade langs Øresundsvej i Hornbæk Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10020 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Strandpromenade langs Øresundsvej - tilbudspriser og budget Indledning/Baggrund På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 7. oktober 2015 blev der orienteret om den ændrede tidsplan og den ændrede økonomi for projektet Strandpromenade langs Øresundsvej. Beslutningen fra mødet den 7. oktober sidste møde: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at arbejdet udbydes i indbudt licitation. Licitationen skal indeholde pristilbud for henholdsvis granit-bordursten og beton-bordursten. Såfremt prisen for granitbordursten holdes indenfor det afsatte budget, sættes arbejdet i gang. Hvis tilbuddet overstiger budgettet, forelægges sagen Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget på ny. Licitationen blev afholdt den 25. november Laveste pristilbud på granit-bordursten, lød på kr. Hertil lægges rådgiverudgift på kr. og 6 % til uforudsete udgifter. Den samlede laveste pris med granit-bordursten er kr., og derfor forelægges sagen Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget på ny. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Seks firmaer har været indbudt til licitation: Zacho Lind Barslund Malmos OK-Nygård Per Aarsleff PP brolægning Malmos trak sig inden licitationen. Laveste pris på løsning med granit og laveste pris på løsning med beton kom fra Barslund.Da laveste pris på granit er højere end det vedtagne budget på kr., forelægges de to tilbud udvalget, med henblik på valg af granit eller beton.

24 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 24 Laveste samlede pris på løsning med granit-bordursten: kr. Laveste samlede pris på løsning med beton-bordursten: kr. Økonomi/Personaleforhold Entreprenørudgiften for både løsning med granit og løsning med beton er større end forventet. De indkomne pristilbud er højere end det prisoverslag rådgiveren i september 2015 har lavet for projektet. Anlægsønsket lød på kr. for granit-bordursten, baseret på prisoverslag givet i det fremlagte skitseprojekt. Boreprøver, taget i sommer 2015, viste at flytning af vejmidten, ville betyde en merudgift på kr. + ekstra rådgiverudgift til nyt projektforslag. På udvalgsmødet i oktober blev der redegjort for denne merudgift på kr. Forventet anlægsudgift pr. oktober 2015 var på kr., der var baseret på rådgivers prisoverslag. Efter licitationen den 25. november 2015 lyder prisen nu på kr. for løsning med granit-bordursten. Rådgiver har fremsendt redegørelse for den højere tilbudspris på følgende punkter: Udgiften til arbejdsplads/trafikregulering er på 19,3 %, hvor den erfaringsmæssige udgift er 10 %. Enhedsprisen for granit-bordursten er 7 % lavere end den tilbudte pris. Prisoverslaget har taget udgangspunkt i genanvendelse af flagstangsbeslag, hvor tilbuddet forudsætter nye beslag. Tilbuddet indregner nogle udgifter til kabelarbejder, som det pålægges ledningsejer at afholde. Forskellen fra den forventede udgift til den pris, der er aktuel nu, er kr. Rådgiver har redegjort for kr. af forskellen Der blev redegjort for kr. på oktober-mødet. Erfaringsmæssigt er 6 % til uforudsete udgifter meget lavt sat. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller 1. at Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget træffer beslutning, om der skal anvendes granitbordursten eller beton-bordursten. 2. at udvalget tager stilling til, hvordan merudgiftenfinansieres, hvis der vælges granitburdursten.

25 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 25 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Sagen drøftet. Sagen genoptages på næste møde. Supplerende sagsfremstilling I forlængelse af de indkomne tilbud indledte Helsingør Kommune drøftelser med vinderen af udbudsrunden, om den endelig kontrakt. Kontrakten lever op til indholdet af beslutningen fra mødet i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 7. oktober 2015, og der er indgået aftale med Barslund. Såfremt vejret tillader det, vil arbejdet blive påbegyndt i uge 2 i 2016 og forventes afsluttet som forudsat før sommerperioden. Udvalget vil løbende blive orienteret om fremdriften i projektet. Indstilling Center for Teknik-, Miljø- og Klima indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

26 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9567 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Overvågning af grøn mosaikguldsmed i Helsingør Kommune i 2015 Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima har i 2015 fået undersøgt udvalgte vandhuller for forekomsten af grøn mosaikguldsmed i Helsingør Kommune. Guldsmeden er Helsingør Kommunes ansvarsart og er beskyttet af EU regler. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Kommuneplan : Helsingør Kommune vil arbejde aktivt for at beskytte naturen og øge biodiversiteten. Visionen: Mangfoldighed i naturen taler ind i visionens mål om et levende sted. Sagsfremstilling Guldsmeden er helt afhængig af vandplanten krebseklo. Center for Teknik, Miljø og Klima fik derfor undersøgt 9 vandhuller, hvor der var forventning om forekomst af krebseklo. Der blev fundet grøn mosaikguldsmed i 4 af de 9 vandhuller. I rapporten er der forslag til pleje af vandhullerne. Der er ikke krav om pleje af vandhullerne, men grundejerne kan søge Center for Teknik, Miljø og Klima om tilskud til at gennemføre plejetiltagene. Fredensborg og Hillerød kommune har fået lavet en lignende undersøgelse i Resultaterne herfra er også nævnt i rapporten. I forbindelse med kommunalreformen fik de nye kommuner, af den daværende miljøminister, tildelt en eller flere ansvarsarter. Hensigten var, at kommunerne skulle tage ansvar for disse udvalgte arter. Helsingør Kommune fik ansvaret for grøn mosaikguldsmed sammen med en række andre Nordsjællandske kommuner. Grøn mosaikguldsmed er opført på EU"s habitatdirektiv Bilag IV. Det betyder, at arten er særligt beskyttet, og man må ikke ødelægge eller beskadige dens yngle -og rasteområder. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

27 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 27

28 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Afgørelser fra klageinstanser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/100 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Afgørelse NMK - H. P. Christensens Vej Afgørelse NMK - Agnetevej 1 Afgørelse Statsforvaltningen Hovedstaden - Bentsensvej 9 Afgørelse Statsforvaltningen - Ahorn Alle 25 Afgørelse NMK - Gurreholmvej 6 Afgørelse NMK - Lokalplan Indledning/Baggrund Der foreligger følgende til orientering: Retsgrundlag Byggelov og Planlov Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker Sagsfremstilling 1. Natur- og Miljøklagenævnet 1.1 Stadfæstelse af godkendelse vedrørende plantebælte mod H.P. Christensens Vej Center for Teknik, Miljø og Klima har den 28. marts 2014 godkendt, at plantebæltet mod H.P. Christensens Vej og mod østskel består af græs. Center for Teknik, Miljø og Klima har samtidig meddelt dispensation til den allerede gennemførte terrænregulering mellem erhvervsbygningen og østskellet. En advokat har på vegne af en omboende påklaget Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 28. marts Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Center for Teknik, Miljø og Klima afgørelse om godkendelse af plantebælter samt dispensation fra lokalplanen til terrænregulering. 1.2 Klage afvist grundet manglende klageberettigelse vedrørende Agnetevej 1 Center for Teknik, Miljø og Klima meddelte den 28. juli 2015 tilladelse til, at Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byplanlægning kan etablere og drive ny kunstgræsbane på Snekkersten Idrætsanlæg, Agnetevej 1 efter Miljøbeskyttelsesloven 19 og 28. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling Helsingør, der mener at banen er placeret for tæt på drikkevandsboringer. 28. september 2015 afviste Natur- og Miljøklagenævnet at behandle klagen, da Danmarks Naturfredningsforening lokal afdeling Helsingør ikke er klageberettiget. Det er landsforeningen dog. 1.3 Stadfæstelse af godkendelse vedrørende landzonetilladelse til nyt stuehus på

29 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 29 Gurreholmvej 6 Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at en klagesag på baggrund af Center for Teknik, Miljø og Klimas landzonetilladelse til nyt stuehus på ejendommen Fairyhill på Gurreholmvej 6 ikke genoptages af klagenævnet. Herved står Center for Teknik, Miljø og Klimas landzonetilladelse ved magt. Medejere af Gurreholmvej 6 har klaget over Center for Teknik, Miljø og Klimas landzonetilladelse fra 23. maj 2014, som blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 29. oktober 2014, til nyt stuehus. Klagen går på, at Center for Teknik, Miljø og Klima ikke indhentede fuldmagt fra alle medejere af ejendommen, før ansøgningen blev behandlet. Nævnets begrundelse er blandt andet, at der ikke er nye faktiske oplysninger i sagen, og at sagen ikke antages at få et andet udfald ved en genbehandling. Center for Teknik, Miljø og Klima har til sagen forklaret, at landzonetilladelsen er en rammetilladelse, og at fuldmagt vil være nødvendig ved enhver fremtidig ansøgning om byggetilladelse. Landzonetilladelsen bortfalder efter 3 år (planlovens 56), hvis byggeri ikke er tilladt og påbegyndt inden. 1.4 Stadfæstelse af godkendelse vedrørende Lokalplan En nabo har den 6. juli 2015 klaget over Center for Teknik, Miljø og Klimas endelige vedtagelse af lokalplan Klager mener, at forsyningscenteret ikke overholder de afstandskrav til nærmeste beboelse, et sådan forsyningscenter skal overholde, uanset om virksomheden klassificeres som en miljøklasse 6 (300 m) eller som en miljøklasse 7 virksomhed (500 m). Klager ønsker nævnets stillingtagen til, hvilken klassifikation, anlægget har. Klager understreger, at disse afstandskrav ikke kan fraviges, blot fordi der er udarbejdet en VVM-redegørelse. Endvidere mener klager, at der vil være indbliksgener for de omkringliggende ejendomme ved etablering af en udsigtsbygning/-terrasse i en højde over 40 m. Natur- og Miljøklagenævnet afviser i afgørelse af 10. november 2015 at realitetsbehandle klagen, idet der ikke er klaget over retlige spørgsmål, jf. planlovens 58, stk. 1, nr Stadfæstelse af vedtagelse af Lokalplan Den 4. august 2015 indsendt en klage i forbindelse med Helsingør Kommunes Byråds endelige vedtagelse af den 22. juni 2015 af lokalplan Hotel Marienlyst. Der er klaget over, at hotellet ønsker at udvide med en ny fløj, og at denne udvidelse ikke er ordentlig belyst ved lokalplanens fotos eller viser den visuelle effekt fra alle indfaldsvinkler. Der bliver desuden klaget over Byrådets afgørelse om ikke at udarbejde en egentlig miljøvurdering. Byrådets afgørelse blev offentliggjort sammen med lokalplanforslaget den 3. marts 2015 med angivelse af, at klagefristen til Natur- og Miljøklagenævnet var den 31. marts Klagen over Byrådets afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering er indsendt for sent i forhold til reglerne om klage. Det kan oplyses, at klageren i lokalplanforslagets høringsperiode ikke har indsendt indsigelse til lokalplanforslaget eller klaget over miljøafgørelsen.

30 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 30 Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet medhold i sagen. 2. Statsforvaltningen Hovedstaden 2.1 Stadfæstelse af godkendelse vedrørende opførelse af udhus på Bentsensvej 9 Center for Teknik, Miljø og Klima har i 2012 godkendt en anmeldelse om opførelse af udhus. Naboen har i 2014 klaget over, at udhuset er større end det, der er godkendt samt beliggende for tæt på naboskel. Naboen har også klaget over, at der er opsat lamper på udhuset, og at lyset generer inde på nabogrunden. Center for Teknik, Miljø og Klima har fastholdt afgørelsen vedr. udhuset og har vurderet, at lamperne ikke er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Statsforvaltningen har stadfæstet Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse i begge forhold. 2.2 Stadfæstelse af byggetilladelse til carport på Ahorn Alle 25 Statsforvaltningen har behandlet klage over, at Center for Teknik, Miljø og Klima har givet byggetilladelse til carport på Ahorn Alle 25, Helsingør. Statsforvaltningen stadfæster Center for Teknik, Miljø og Klimas byggetilladelse, fordi Center for Teknik, Miljø og Klima ved det udøvede skøn overholder de retlige rammer og kriterier. 3. Østre Landsret Helsingør Kommunes meddelte den 9. juni 2011 afslag på dispensation fra Partiel Byplanvedtægt nr. 19 og meddelte påbud om at fjerne nogle kølerum og et halvtag til Mitzi Bengtsson Holding Ejendom ApS, som i strid med byplanvedtægten er opført i gården bag Gæstgivergården. Retten i Helsingør fastslog i dom af 11. oktober 2012, at kommunens afgørelse var lovlig og gyldig, og at kommunen ikke havde mistet muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse. Østre Landsret har i dom af 23. december 2015 stadfæstet byrettens dom. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

31 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26924 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede om: Julemarked på Axeltorv Rammerne for et julemarked i 2016 drøftes i de politiske grupper. Skøjtesøer Center for Teknik, Miljø og Klima undersøger, om der inden for en beløbsramme på max kr. i første omgang kan åbnes fem kommunale søer. Rexwine, Ndr. Strandvej 346, Hornbæk Center for Teknik, Miljø og Klima genoptager drøftelser med ejeren om at finde en løsning på toiletforholdene m.v. Udvalget lægger vægt på, at der er ordnede forhold. Busanalysen På næste møde præsenteres busanalysen. Repræsentanter fra Movia ogtetraplan vil deltage i præsentationen. Busanalysen sendes til udvalgets medlemmer, så snart den modtages. De nye parkeringsregler Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede om henvendelserne, som centret har modtaget. Disse præsenteres på næste møde. Keldsø fredningen. Gribskov Kommune går ikke med i at rejse et fredningsforslag. Derfor går Helsingør Kommune heller ikke med. Skraldespande i Helsingør indre by Der blev orienteret om problemet med lukning af skraldespandene til jul og nytår. Center for Teknik-, Miljø- og Klima oplyste, at der til næste år vil blive fundet en anden løsning. Det undersøges, om der skal sættes askebægere og flaskeholdere på affaldsspandene.

32 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 32

33 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26926 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Kommende sager El-bil analyse Byggesagsstatistik Møde Kommende Hvert kvartal Byggesagsbehandlingstider februar 2016 Nordsjællands Vej & Park opgavefordeling og samarbejdsaftale februar 2016 Prøvestenscentret status for fysikken omkring centret Marts 2016 Serviceniveau på drift Trafiksikkerhedsby Kloakering i det åbne land Busanalysen Movia Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget. kommende kommende Kommende Kommende Kommende

34 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26928 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Intet.

35 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 35 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Principiel stillingtagen til ekspropriation af areal 1. Brolaugets skrivelse til borgmesteren sept 2015 (251149/15) 2. Supplerende fra Ellekilde Brolaug (291795/15) 3. Yderligere supplerende fra Ellekilde Brolaug (313995/15) 4. Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening (317399/15) 5. Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening (317396/15) 6. Til Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening (317395/15) 7. Kortbilag (1187/16) 4. Beslutningssag: Høring om "Optimering af samdrift mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme" 1. Ansøgning om godkendelse af projekt - Samdrift HØK/Hornbæk (5652/16) 2. Projektforslag (5653/16) 5. Beslutningssag: Prioritering af udarbejdelse af lokalplaner 1. Lokalplanprioritering jan 2016 (337584/15) 6. Beslutningssag: Omdannelse af Domkirkepladsen - forprojekt som grundlag for fondsstøtte 1. Projektområde (294410/15) 2. Etapeplan (294409/15) 8. Beslutningssag: Forslag til disponering af midler til byrumsløft i Bilag 1 Kort over indsatsområder i bykernen (1812/16) 9. Orienteringssag: Valg af materialer til Strandpromenade langs Øresundsvej i Hornbæk 1. Strandpromenade langs Øresundsvej - tilbudspriser og budget (311303/15) 10. Orienteringssag: Overvågning af grøn mosaikguldsmed 1. Overvågning af grøn mosaikguldsmed i Helsingør Kommune i 2015 (294014/15) 11. Orienteringssag: Afgørelser fra klageinstanser 1. Afgørelse NMK - H. P. Christensens Vej (291291/15) 2. Afgørelse NMK - Agnetevej 1 (293460/15) 3. Afgørelse Statsforvaltningen Hovedstaden - Bentsensvej 9 (294321/15) 4. Afgørelse Statsforvaltningen - Ahorn Alle 25 (294491/15) 5. Afgørelse NMK - Gurreholmvej 6 (296629/15) 6. Afgørelse NMK - Lokalplan (303260/15)

36 Bilag: 2.1. Brolaugets skrivelse til borgmesteren sept 2015 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

37 ELLEKILDE BROLAUG 8. september 2015 Kære borgmester Benedikte Kiær For 13 år siden dannede en række beboere omkring Nordre Strandvej og Arnakhusvej et brolaug med henblik på at etablere en badebro så beboerne kunne få let adgang til badevandet ud for Ellekilde i Ålsgårde. I dag er 17 ejendomme medlemmer af brolauget. Adgangen til stranden og badebroen sker fra strandvejen ad en lille sti over matr. nr. 1q, som i lokalplan 4.2 er udlagt til offentligt formål - strandpark. Den pågældende ejendom ejes i dag af Arnakhus grundejerforening. På baggrund af brolaugets ansøgning om godkendelse af badebroen har Helsingør kommune den 8. juni 2014 godkendt etablering af broen. Godkendelsen følger kommunens generelle vilkår for anlæg af nye badebroer og det fremgår heraf blandt andet, at broen er åben for offentligheden. Efter stormen Bodil, som i 2013 anrettede alvorlige skader på den åbne kyststrækning langs Nordre Strandvej, har Helsingør kommune ved et omfattende kystsikringsarbejde forstærket den pågældende kyststrækning med store sten. Ved den lejlighed sørgede kommunens folk for at adgangsstien til stranden blev genoprettet og indpasset i kystsikringen, så det fortsat er muligt at komme til stranden. Arnakhus Grundejerforeningen har hverken praktisk eller økonomisk medvirket til kystsikring af deres strandgrund, idet det samlede kystsikringsarbejde langs Nordre Strandvej er udført af og bekostet af kommunen. Adgangsstien over matr. nr. 1q til stranden er oprindelige anlagt og vedligeholdt af brolaugets medlemmer, og igennem de forløbne 13 år har der ikke været problemer med at benytte stien over grundejerforeningens strandparcel. Efter kommunens gennemgribende kystsikringsarbejde, hvori er indgået en genopretning og indpasning af stien i kystsikringen, har grundejerforeningen imidlertid påpeget, at der nu skal tilvejebringes en særlig aftale med brolauget om adgang over deres strandgrund. Brolaugets bestyrelse står uforstående overfor grundejerforeningens ændrede holdning og deler på ingen måde foreningens opfattelse af, at strandgrunden ikke må betrædes af andre end foreningens medlemmer. Foreningens holdning er lodret i strid med de overordnede mål kommunen har fastlagt for kommunens kyststækninger. Blandt andet har et af hovedformålene med vedtagelsen af lokalplan 4.2 for Ålsgårde området været, at sikre borgerne fri adgang til de rekreative strandområder langs Nordkysten. For at understrege dette, er der på matr. nr. 1q tinglyst en bestemmelse om, at grunden er udlagt til offentligt formål - strandpark. Når brolaugets bestyrelse retter henvendelse til dig med denne problemstilling, er det i et ønske om, at du kan medvirke til at sikre offentlighedens ret til fri adgang til kommunens attraktive badestrande, herunder adgang over matr. nr. 1q til de rekreative strandområder ved Ellekilde, i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan 4.2. Med venlig hilsen Ellekilde Brolaugs bestyrelse Stine Tick formand, Preben Bigum kasserer, Niels Thougaard sekretær

38 Bilag: 2.2. Supplerende fra Ellekilde Brolaug Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

39 From: Annemarie Westh Jepsen Sent: 26 Oct :30: To: 'Niels Thougaard' Cc: Lars Rich;Vivi Moseholm;Regin Nordentoft;Søren Aarup;Morten Jepsen Subject: SV: offentlig adgang til stranden i Ellekilde Kære Niels Thougaard Tak for din mail. Allerførst skal jeg beklage, at du blev inddraget i en intern mailkorrespondance herfra. Vedr. spørgsmålet om ekspropriation, så er det et politisk spørgsmål, i hvor høj grad kommunen aktivt skal arbejde for at virkeliggøre lokalplanen. Vi vil derfor forelægge jeres anmodning om ekspropriering for Teknik-, Miljø og Klimaudvalget på et kommende udvalgsmøde, formentlig i december eller januar. Med venlig hilsen Annemarie Westh Jepsen Leder af Natur og Miljø Center for Teknik, Miljø og Klima Helsingør Kommune Tlf Awj55@helsingor.dk Fra: Niels Thougaard [mailto:nthougaard@stofanet.dk] Sendt: 24. oktober :16 Til: Annemarie Westh Jepsen Cc: Lars Rich; Vivi Moseholm; Post til Borgmester; Regin Nordentoft Emne: offentlig adgang til stranden i Ellekilde kære Annemarie tak for din mail af 6. oktober 2015 vedr. Ellekilde brolaug Brolaugets bestyrelse er ikke enig i kommunens fortolkning af planloven, for så vidt angår spørgsmålet om handlepligt. Vi er enige i, at der ikke er handlepligt på en lokalplan for private grundejere. Men der er handlepligt for byplanmyndigheden (Helsingør kommune) når den i en lokalplan udlægger et areal til offentligt formål. I lokalplan 4.2 er matr. nr. 1q. udlagt til offentligt formål/strandpark, hvilket er tinglyst på matriklen.

40 Ifølge planlovens bestemmelser om lokalplaner fastlægges det, at kommunalbestyrelsen skal virke for planens virkeliggørelse, hvilket kan ske ved at ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. I den konkrete sag kan det ske ved, at kommunen tinglyser en offentlig adgangsret over matr. nr. 1q til stranden. En sådan beslutning vil være i overensstemmelse med planlovens og naturbeskyttelseslovens overordnede mål om, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Det vil endvidere også være i overensstemmelse med Helsingør kommunes overordnede målsætning om en blå - grøn kommune, hvor borgerne har god adgang til kystområderne. Det er senest bekræftet i den netop udsendte planstrategi for Helsingør kommune, hvori der står vi skal sikre at de kvaliteter der er forbundet med at leve tæt på havet kommer os alle til gode i form af udsigt, tilgængelighed og muligheder på og i vandet Med venlig hilsen Stine, Preben og Niels

41

42 Bilag: 2.3. Yderligere supplerende fra Ellekilde Brolaug Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

43 From: Niels Thougaard Sent: 15 Nov :27: To: Annemarie Westh Jepsen Subject: offentlig adgang til Helsingørs attraktive kystområder Importance: Normal Kære Annemarie I din mail af 26. oktober 2015 oplyser du at vores henvendelse om offentlig adgang til stranden ved Ellekilde vil blive forelagt udvalget for Teknik, Miljø og Klima. Jeg skal anmode dig holde os orienteret om hvornår sagen kan forventes forelagt udvalget. Ved sagens forelæggelse for udvalget skal vi - udover spørgsmålet om ekspropriation også anmode om at politikerne tager stilling til de generelle spørgsmål om offentlighedens adgang til kommunens attraktive kystområder som de er beskrevet i kommuneplanen og planstrategien venlig hilsen niels thougaard

44 Bilag: 2.4. Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

45 Grundejerforeningen Arnakhusvej UDTALELSE 6. december 2015 Til Helsingør Kommune Att. Annemarie Westh Jepsen Henvendelse fra Ellekilde Brolaug om ekspropriation Kommunen har fremsendt korrespondance med bestyrelsen i Ellekilde Brolaug, som åbenbart ikke vil acceptere forvaltningens afgørelse om, at lokalplan 4.2 ikke giver offentlig adgang til grundejerforeningens strandparcel matrikel nr. 1q. Det fremgår, at brolauget nu beder kommunen om at gennemføre en ekspropriation. I den anledning vil vi knytte nogle bemærkninger til brolaugets fremstilling af sagen, idet vi mildest talt er overraskede over, at de tre i bestyrelsen er gået så vidt. Det er i vores øjne lidt grænseoverskridende. Vi har valgt at dele bemærkningerne op i følgende 4 punkter: 1. Brolauget blev etableret på initiativ fra medlemmer af grundejerforeningen, der internt drøftede ønsket om at få opført en badebro på vores strandgrund, hvor der i øvrigt tidligere har været en badebro tilhørende Hotelpensionat Arnakhus. Vi snakkede om, hvordan vi ville forholde os, hvis nogle af de nærmeste naboer fx spurgte om de måtte bruge broen. Vi var enige om, at vi ville være positive. Da det samtidig viste sig at være ret kostbart at bygge en sådan bro blev vi enige om at invitere et begrænset antal med til at opføre og drive broen i fælles skab. Det var baggrunden for etableringen af brolauget. 2. Adgangen til broen skete af en trappe anlagt med fliser på det første stykke og dernæst anlagte store natursten. Denne adgang var etableret af grundejerforeningen mange år før dannelsen af brolauget. Ved etableringen i 2003 var det fra grundejerforeningens side forudsat, at brolauget medvirkede ved vedligeholdelsen, således at man nogenlunde sikkert kunne komme frem og tilbage fra badebroen. Det var tillige forudsat, at brolauget skulle afholde evt. udgifter hertil, idet trappen var en fælles facilitet for brolaugets medlemmer, der også omfattede grundejerforeningens medlemmer. For at sikre trappen har grundejerforeningen ved to lejligheder siden 2003 fået suppleret kystbeskyttelsen med sten for at sikre trappenedgangen. 3. Brolaugets bestyrelse anfører, at kommunen den 8. juni 2014 har godkendt etablering af badebroen. Det er ikke rigtigt, idet en tilladelse til broen afventer, at der bliver indgået aftale mellem grundejerforeningen og brolauget, således at det kan indpasses i tilladelsen, som i øvrigt skal udstedes til grundejerforeningen og tinglyses.

46 4. Bestyrelsen anfører, at 17 ejendomme er medlemmer af brolauget. Det er ikke rigtigt, idet der er tale om tegning af personligt medlemskab, der bortfalder, såfremt ejendommen sælges. Man glemmer også at fortælle, at grundejerforeningens medlemmer normalt vil udgøre ca. 25 pct. af medlemsantallet. Det er efter vores opfattelse også tvivlsomt om bestyrelsen har et flertal blandt medlemmerne bag sig i en sag, der går så vidt at kræve ekspropriation. At gå så langt uden at få en tilkendegivelse fra medlemmerne er ganske enkelt ikke rimeligt, hverken i forhold til grundejerforeningen eller i forhold til belastning af den kommunale forvaltning. Vi har ikke noget direkte ønske om at nedlægge brolauget. Til gengæld har vi et efter vores mening et legalt ønske om at værne vores ejendomsret inden for lovens rammer samtidig med at vi stiller krav om at få indflydelse på udviklingen. Hvis der måtte være ønske om yderligere uddybning vedlægges følgende: A. Indlæg fra grundejerforeningens formand på brolaugets generalforsamling i 2014, samt B. Vores brev af 19. juni 2015 til brolaugets bestyrelse, herunder det foreliggende udkast til aftale. Med venlig hilsen Lasse Tolderlund Jørgensen Kurt Pedersen

47 Bilag: 2.5. Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

48 Lasse Jørgensens indlæg på brolaugets generalforsamling i 2014 Kære medlemmer af brolauget. Som formand for Grundejerforeningen Arnakhusvej vil jeg hermed orientere brolaugets medlemmer om baggrunden for vores ønske om at få lavet en skriftlig aftale med brolauget. Beslutningen herom blev truffet énstemmigt på foreningens generalforsamling i efteråret Formålet har ikke været at vende op og ned på, hvordan tingene hidtil har fungeret, men at få fastholdt det grundlag som var forudsætningen for foreningens akcept af, at der blev dannet et brolaug. Det er ikke mindst vigtigt i lyset af, at vi må se i øjnene, at der nu og i de kommende år vil ske flytninger og nye kommer til. Hvem kan så huske noget om en aftale og hvad den går ud på. Formålet er tillige at skabe åbenhed om aftalens indhold, således at brolaugets medlemmer kender vilkårene, herunder at aftalen kan opsiges. Vi har lavet oplæg til en sådan aftale, som efter forhandling med brolaugets formand Georg Poulsen er blevet ændret på en række punkter. Der blev herefter opnået enighed aftalen for så vidt angår det indholdsmæssige. Jeg vedlægger aftalen til jeres orientering, idet bemærkes, at vi er åben for ændringer og justeringer, så længe det ikke rokker ved det indholdsmæssige. Det nye i aftalen er følgende: - Der kan ikke vindes hævd på retten til at benytte den private adgang til stranden, - Tilladelse til opførelse af broen skal gives til grundejerforeningen - Medlemmer af grundejerforeningen har ret til at være medlem af brolauget, - Der skal etableres en oplagsplads til bromateriel efter nærmere aftale med grundejerforeningen, - Regler for opsigelse af aftalen Efterfølgende orienterer Georg Poulsen mig om, at han ikke kan få opbakning i brolaugets bestyrelse til at indgå en skriftlig aftale. Jeg står ret uforstående for, at brolaugets bestyrelse ikke kan acceptere denne aftale. Samtidig må jeg erkende, at jeg har meget svært ved at se, hvordan aftalen med brolauget herefter kan forlænges ud over denne sæson.

49 Bilag: 2.6. Til Udtalelse fra Arnakhus Grundejerforening Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 Til 19. juni 2015 Brolaugets bestyrelse På den seneste generalforsamling fremlagde grundejerforeningen en aftale, som man ønskede at indgå med brolauget. Aftalen vedlægges som bilag. Bestyrelsen var dengang ikke indstillet på at indgå en sådan aftale, idet man var af den opfattelse, at grundejerforeningens strandparcel, hvor broen er etableret, var omfattet af lokalplan 4.2 om etableringen af en offentlig strandpark på området. Et flertal i bestyrelsen mente derfor, at strandgrunden og adgangen hertil var offentlig, og at grundejerforeningen derfor ikke kunne stille krav om indgåelse af den nævnte aftale. På den baggrund blev der aftalt en udsættelse indtil spørgsmålet om lokalplanens indgriben i den private ejendomsret var blevet afklaret. Spørgsmålet blev herefter rejst overfor Helsingør Kommune, som i august måned skriftlig meddelte, at lokalplanen ikke begrænser grundejerforeningens muligheder for udøvelse af ejendomsretten. Det betyder, at strandgrunden ikke er gjort offentlig, at der ikke er offentlig adgang til strandgrunden fra Nordre Strandvej, og at Naturbeskyttelsesloven giver adgang til frit at færdes langs stranden. Brolauget blev umiddelbart herefter orienteret. Inden man på generalforsamlingen går over til at se på det fremsendte udkast til vedtægter vil vi foreslå, at man ved en afstemning får en tilkendegivelse fra medlemmerne om man kan acceptere en sådan aftale med grundejerforeningen. Vi vil derfor i givet fald foreslå, at vi sammen med brolaugets bestyrelse sætter os sammen for at lave vedtægter og aftale, som herefter kan lægges frem på den kommende generalforsamling. Med hensyn til det nu fremlagte udkast til ajourføring af vedtægterne har vi umiddelbart følgende bemærkninger: 1. Der skal være en henvisning til aftale med grundejerforeningen, der har ejendomsretten til strandgrunden, hvor broen er opført. 2. Der skal tages hensyn til de vilkår, der fremgår af en tilladelse fra Helsingør kommune. 3. Hvad med valg af revisor (der er efterhånden mange midler i foreningen) 4. Vedtægterne bør indeholde bestemmelser i tilfælde, hvor brolauget skal opløses. Venlig hilsen Lasse Tolderlund Jørgensen Kurt Pedersen Grundejerforeningen Arnakhusvej

51 1 A F T A L E vedrørende Etablering og vedligeholdelse af badebro mv på strandgrund tilhørende Grundejerforeningen Arnakhusvej Aftalens parter: - Grundejerforeningen Arnakhusvej - Ellekilde brolaug

52 2 Baggrund for aftalen Badebroen blev opført i 2003 af det nyetablerede brolaug. Adgangen til badebroen sker ad grundejerforeningens trappe til stranden. Der blev ved etableringen ikke lavet en formel aftale. Det forventes, at der inden for de nærmeste år vil ske en vis udskiftning af beboerne på Arnakhusvej og af øvrige beboere, der er medlem af brolauget. For at forebygge evt uoverensstemmelser indgås følgende aftale mellem parterne, der regulerer ejerforhold, rettigheder og pligter mv. Ejerforhold Strandparcellen ejes af grundejerforeningen. Der kan ikke vindes hævd på ret til at benytte den private adgang til stranden. Badebroen ejes af brolauget, som sørger for drift og vedligeholdelse af broen og afholder omkostningerne hertil. Brolauget har - på grundejerforeningens vegne - ansvaret for lovliggørelse af broen over for Helsingør kommune. Tilladelsen til etablering af broen skal gives til grundejerforeningen. Adgangsforholdene Grundejerforeningen sørger for i samarbejde med brolauget at sikre adgangsforholdene til stranden, således at man kan komme frem og tilbage på en efter forholdene sikker måde. Foreningen kan dog ikke gøres ansvarlig ved evt tilskadekomst. Materialeomkostningerne hertil afholdes af brolauget. Opbevaring af materiel til broen Brolauget indretter en plads til vinteropbevaring af brosektioner og øvrig materiale til broen efter nærmere aftale med grundejerforeningen. Omkostningerne hertil afholdes af brolauget.

53 3 Brolaugets bestyrelse Grundejerforeningen udpeger en repræsentant til brolaugets bestyrelse. Det skal ske inden afholdelse af brolaugets årlige generalforsamling. Den pågældende kan i givet fald vælges til at indtræde som bestyrelsesmedlem, sekretær, kasserer eller formand. Den pågældende repræsentant varetager også grundejerforeningens interesser. Medlemsantal mv Medlemmer af grundejerforeningen har direkte adgang til medlemskab af brolauget på normale vilkår om indskud mv. Andre skal søge brolauget om optagelse som medlem. Antallet af medlemmer aftales mellem grundejerforeningen og brolauget. Det er indtil videre aftalt, at antallet af medlemmer ikke må overstige??. Aftalens løbetid mv Aftalen kan opsiges af enhver af parterne med et varsel på 5 år evt kortere, hvis der er enighed herom, eller hvis aftalen juridisk kan anfægtes af et nyt medlem af grundejerforeningen med henvisning til den tinglyste deklaration, der bl.a. omfatter foreningens strandparcel. I øvrigt kan aftalen justeres, såfremt parterne er enig herom. Ålsgårde, den 2014 Grundejerforeningen Arnakhusvej Ellekilde brolaug

54 Bilag: 2.7. Kortbilag Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1187/16

55 Kortudsnit Matrikel 1 q, Ellekilde By, Hellebæk

56 Bilag: 4.1. Ansøgning om godkendelse af projekt - Samdrift HØK/Hornbæk Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5652/16

57

58 Bilag: 4.2. Projektforslag Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5653/16

59 JUNI 2015, REVISION NOVEMBER 2015 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNIGSLOVEN

60

61 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2015, REVISION NOVEMBER 2015 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNIGSLOVEN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.7 UDGIVELSESDATO 9. november 2015 UDARBEJDET jsb KONTROLLERET kado GODKENDT jsb

62

63 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S - OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 5 INDHOLD 1 Indledning Rapportens indhold Rapportens formål 7 2 Redegørelse for projektet Projektets baggrund Projektforslag for optimering af samdrift Indstilling Organisatoriske forhold Ansvarlig for projektet Projektets gennemførelse 12 3 Forhold til overordnet lovgivning og planlægning Varmeplanlægning Styringsmidler Fysisk planlægning Miljøforhold Anden lovgivning Berørte parter Berørte arealer 15 4 Konsekvensberegninger Beregningsmetode Anlægsomkostninger Produktionsfordeling Energi- og miljømæssige konsekvenser Samfundsøkonomiske konsekvenser Virksomhedsøkonomiske konsekvenser Forbrugerøkonomiske konsekvenser 22 Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

64 BILAG Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Reference Bilag 3: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Projekt Bilag 4: Sammensætning af resultater Bilag 5: Planskitse Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

65 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 7 1 Indledning 1.1 Rapportens indhold Denne rapport omfatter et projektforslag efter varmeforsyningsloven for tiltag til optimering af samdriften mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme. Optimeringstiltagene omfatter forøgelse af effekten til rådighed i Hornbæk, etablering af en varmeakkumuleringstank ved Hornbæk varmecentral, samt skift af brændsel på eksisterende kedler i Hornbæk. 1.2 Rapportens formål Rapportens formål er at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget. Rapporten skal hertil belyse projektets muligheder og konsekvenser i henhold til varmeforsyningslovens retningslinjer. Rapporten er udarbejdet efter retningslinjerne i "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 23. september Der henvises endvidere til Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr af 24. november 2014 med senere ændringer. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

66 2 Redegørelse for projektet 2.1 Projektets baggrund Fjernvarmeforsyning til Hornbæk Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. modtager fjernvarme fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S via en transmissionsledning. På fjernvarmecentralen i Hornbæk er der to biooliefyrede kedler til spids- og reservelast, samt en vekslerstation på transmissionsledningen fra Helsingør Kraftvarmeværk. Tidligere godkendt projektforslag for træpillefyret fjernvarmeanlæg Det vil være nødvendigt at reducere de biooliefyrede kedlers effekt fra 11,3 MW til 8,5 MW for at opfylde miljøkrav. Hornbæk Fjernvarme har derfor fået godkendt projektforslag for et træpillefyret fjernvarmeanlæg på 3 MW til levering af den manglende effekt. Der er taget hensyn til potentialet for resttilslutninger i forsyningsområdet ved valg af anlæggets størrelse. Anlægget er ikke etableret. Ændrede forudsætninger for samdrift Forudsætningerne for samdrift mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk fjernvarme er ændret væsentligt i forhold til hvad der var gældende da træpilleanlægget i Hornbæk blev godkendt. Den væsentligste ændring består i, at det er besluttet at Helsingør Kraftvarmeværk skal fornyes med biomassekraftvarme. I forbindelse med denne fornyelse har Hornbæk Fjernvarme og Helsingør Kraftvarmeværk indgået en samarbejdsaftale, som indebærer, at Helsingør Kraftvarmeværk varetager hele varmeleverancen til Hornbæk inklusive spids- og reservelast. Når fornyelsen af Helsingør kraftvarmeværk til biomassekraftvarme er færdig i 2018 vil varmen fra Helsingør kraftvarmeværk være billigere end varme produceret på et træpillefyret fjernvarmeanlæg i Hornbæk. Et træpillefyret anlæg vil derfor med nuværende forudsætninger kun blive brugt i spids- og nødlastsituationer fra Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

67 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME Projektforslag for optimering af samdrift Projektforslaget består af tre tiltag som opsummeres herunder: 1. Øget effekt til rådighed i Hornbæk. Ved optimering af driften af transmissionsledningen, samt ombygninger i varmecentralen i Hornbæk øges effekten, der er til rådighed fra transmissionssystemet, fra de nuværende 8,2 MW til 9,3 MW. 2. Varmeakkumuleringstank i Hornbæk. Der opføres en varmeakkumuleringstank på 500 m 3 som kan optimere samdriften i en normalsituation, dække spidslastbehov ved udjævning af udsving i forbruget, samt levere varme i et antal timer ved udfald af leverancen fra Helsingør Kraftvarmeværk. 3. Ændret brændsel på eksisterende kedler i Hornbæk. Brændslet ændres fra bioolie til gasolie for at kunne opretholde kedlernes effekt på de nuværende 11,3 MW. Kedlerne overgår til udelukkende nødlast. Ved ovennævnte tiltag bliver der ikke behov for det træpillefyrede fjernvarmeanlæg for at sikre fjernvarmeforsyningen i Hornbæk. Nærmere beskrivelse af de tre tiltag og deres betydning for samdriften: Tiltag 1 Øget effekt til rådighed i Hornbæk I perioden 1. marts 2014 til 24. april 2015 er effektbehovet i Hornbæk fjernvarmes net blevet målt på timebasis. Målingerne har resulteret i nedenstående graddagekorrigerede varighedskurve i Figur 1. Varighedskurven viser en spidsbelastning på cirka 9,7 MW i få timer pr. år. Dvs. at en øget effekt til rådighed på 9,3 MW vil dække Hornbæks effektbehov i meget tæt på alle årets timer i et normalår. Spidsbelastningen i de resterende timer dækkes ved at udjævne udsving i forbruget med en ny varmeakkumuleringstank (tiltag 2). Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

68 Figur 1 Varighedskurve for Hornbæk Fjernvarme for et normalår baseret på målinger for perioden 1. marts 2014 til 24. april I forbindelse med renoveringsarbejder på varmeveksleren i Hornbæk er vekslerens kapacitet blevet udvidet fra 8,2 MW til 16,5 MW. Renoveringen bestod i at udskifte de eksisterende plader med nye plader. Merprisen ved at montere ekstra plader er relativt lille når renoveringsarbejderne alligevel er i gang. Derfor blev det valgt at fylde stativet helt op med plader, hvorved tryktabet reduceres og afkølingen forbedres. For at kunne overføre den større effekt fra veksleren, og for at reducere tryktabet på distributionssiden af veksleren, skal rørforbindelsen fra veksleren til distributionsnettet i varmecentralen opdimensioneres. Projektforslagets optimeringstiltag i varmecentralen har til formål at øge den overførte effekt, så den kan dække spidslastbehovet i Hornbæk (på nær nogle få af årets timer hvor spidsbehov dækkes med varmeakkumuleringstank). Samtidig udnyttes den allerede øgede kapacitet på veksleren. Tiltag 2 Varmeakkumuleringstank i Hornbæk En varmeakkumuleringstank bidrager både til optimering af samdriften i en normal- Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

69 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 11 situation, til dækning af spidslastbehov og til støtte af forsyningssikkerheden ved udfald af forsyningen fra Helsingør Kraftvarmeværk. Optimering af samdriften består bl.a. i udjævning af fjernvarmeforbruget, så spidslastforbrug kan dækkes fra Helsingør Kraftvarmeværk. Desuden opnås en mere tolerant drift mellem Helsingør Kraftværk og Hornbæk Fjernvarme. Størrelsen af akkumuleringstanken er planlagt til 500 m³ brutto, da Helsingør Kraftvarmeværk har vurderet, at en tank af den størrelse i en nødsituation vil kunne levere varme længe nok til at vagtpersonale kan nå fra Helsingør til Hornbæk og starte kedlerne på Hornbæks varmecentral, inden tanken er afladet. Hvis tanken aflades med 3 MW vil afladningstiden være ca. 8 timer fra fuldt opladet. I vinterperioden vil effektbehovet være større end 3 MW, men da fjernvarmesystemet samtidig har en vis træghed i forhold til temperaturfald, vurderer Helsingør Kraftvarmeværk, at kedlerne i Hornbæk kan startes tilstrækkelig hurtigt til at der ikke opstår større gener for forbrugerne. Varmeakkumuleringstanken kan dog aflades med helt op til 9 MW hvis det skulle vise sig nødvendigt, hvilket giver en afladningstid på ca. 2,5 timer fra fuldt opladet. Akkumulatortanken giver mulighed for tørkonservering af eksisterende kedler, hvorved der ikke skal bruges varme til at holde kedlerne varme af hensyn til hurtig start. Akkumuleringstanken vil have en diameter på cirka 9 meter og en total højde på 9,4 meter. Tanken placeres 0,9 meter under terræn i en tankgård. Højden kommer herved til at ligge inden for kommuneplanens rammer for lokalplanlægning som indeholder en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Tiltag 3 Ændret brændsel på eksisterende kedler i Hornbæk Omlægning fra bioolie til gasolie betyder at kedlernes nuværende varmeeffekt på 11,3 MW forventes at kunne opretholdes, da Helsingør kommune har indikeret, at der kan gives dispensation for miljøkrav for kedlerne under forudsætning af, at kedlerne fyres med gasolie og kun bruges til nødlast. Tiltag 2 og 3 er forbundne, da varmeakkumuleringstanken kan opretholde forsyningen i Hornbæk ved kortere varende udfald af leverancen fra Helsingør Kraftvarmeværk. Dermed vil der kun være behov for kedlerne på gasolie ved længerevarende afbrud af forsyningen fra Helsingør Kraftvarmeværk (nøddrift). Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

70 2.3 Indstilling Det indstilles til Helsingør Kommune at gennemføre myndighedsbehandling af projektforslaget efter varmeforsyningslovens retningslinjer. Helsingør Byråd ansøges om at godkende projektforslaget, som beskrevet i denne rapport. Projektforslaget omfatter: Forøgelse af effekten der kan leveres fra Helsingør Kraftvarmeværk til Hornbæk fra 8,2 til 9,3 MW ved optimering af drift på transmissionsledningen og udnyttelse af vekslerkapaciteten ved mindre ombygninger i varmecentralen. Opførelse af en varmeakkumuleringstank på 500 m³ ved varmecentralen i Hornbæk. Ændring af brændsel på kedlerne i Hornbæk fra biooile til gasolie. Indstillingen begrundes i optimering af samdriften mellem Hornbæk Fjernvarme og Helsingør Kraftvarmeværk, større udnyttelse af eksisterende produktionsanlæg, samt sikring af forsyningssikkerheden i Hornbæk Fjernvarme. 2.4 Organisatoriske forhold Helsingør Kraftvarmeværk A/S finansierer, ejer, vedligeholder og forestår driften af de anlæg projektforsalget omfatter. 2.5 Ansvarlig for projektet Ansvarlig for projektet er: Helsingør Kraftvarmeværk A/S Haderslevvej Helsingør Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C 2.6 Projektets gennemførelse Den for ventede tidsplan for myndighedsbehandling, projektering og udførelse er vist efterfølgende. Tidsplanen afspejler, at anlæggets test foretages i fyringssæsonen. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

71 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 13 Myndighedsbehandling Projektering og udførelse Tidspunkt Principbehandling Kommune og Byråd Udbud November 2015 Høring af berørte parter 4 uger December 2015 Endelig godkendelse i Byråd Tilbud Januar 2016 Klagefrist 4 uger fra Byrådets godkendelse Februar 2016 Ordre Marts 2016 Byggestart April 2016 Driftsklart anlæg Oktober 2016 Test af anlæg November 2016 Aflevering December 2016 Tabel 1 Forventet tidsplan for projektets gennemførelse Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

72 3 Forhold til overordnet lovgivning og planlægning 3.1 Varmeplanlægning Ifølge bekendtgørelse nr af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, 6, skal kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering sørge for, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Godkendelsespligtige projekter fremgår af bekendtgørelsens 3: 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs driftsog energiøkonomi eller levetid. Dette er der i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed. En varmeakkumuleringstank er ikke i alle tilfælde godkendelsespligtig, ifølge Energistyrelsens vurdering, forudsat at den ikke øger varmekapaciteten, eller på anden måde indebærer en væsentlig forbedring af anlæggets drift- og energiøkonomi eller levetid. Da tanken i denne forbindelse indgår i en samlet løsning for optimering af samdriften mellem Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme er det valgt at indregne investeringen i samfundsøkonomien. Udvidelsen af kapaciteten fra transmissionsledning og veksler henføres til bilagets punkt 2.2. "Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.), som øger kapaciteten." Det er oplyst at Hornbæk Fjernvarme har godkendelse ifølge Projektbekendtgørelsen til at anvende både gasolie og bioolie. I fremtiden ønskes det kun at anvende gasolie på centralen i Hornbæk. Ændring af brændselsanvendelse er omfattet af ovennævnte bilag 1, punkt 1.5: Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

73 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 15 "Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf ". 3.2 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke anvendelse af styringsmidler efter varmeforsyningsloven. 3.3 Fysisk planlægning Af projektforslagets tre tiltag er det kun varmeakkumuleringstanken der medfører fysiske ændringer uden for varmecentralen i Hornbæk. Varmeakkumuleringstanken etableres ved siden af den nuværende fjernvarmecentral på Lille Evaldsvej 5 i Hornbæk. I kommuneplanen for Helsingør Kommune er området beliggende i område 5T3, der omfatter baneterræn til Hornbæk Station. Akkumuleringstanken vil have en diameter på cirka 9 meter og en total højde på 9,4 meter. Tanken placeres 0,9 meter under terræn i en tankgård. Højden ligger inden for kommuneplanens rammer for lokalplanlægning som indeholder en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Det forventes, at tanken kan etableres inden for rammerne af den fysiske planlægning for området. 3.4 Miljøforhold Af projektforslagets tre tiltag er det kun ændring af brændsel på eksisterende kedler i Hornbæk der har en miljøpåvirkning. Helsingør kommune har indikeret, at der kan gives dispensation for miljøkrav for kedlerne under forudsætning af, at kedlerne fyres med gasolie og kun bruges til nødlast, som forudsat i dette projektforslag. 3.5 Anden lovgivning Anlæggene vedligeholdes efter gældende normer og standarder. I forbindelse med udførelsen skal de nødvendige tilladelser søges af bygherre og entreprenør. 3.6 Berørte parter Projektet berører kun de involverede parter Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. og Helsingør Kraftvarmeværk A/S. 3.7 Berørte arealer Akkumuleringstanken etableres på grunden som hører til fjernvarmecentralen på Lille Evaldsvej 5 i Hornbæk. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

74 Skitse med den planlagte placering af akkumuleringsanken er vist i bilag 5. Luftfoto af fjernvarmecentralen ses i Figur 2 nedenfor. Figur 2 Hornbæk Fjernvarmecentral på Lille Evaldsvej 5 ses midt i billedet Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

75 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 17 4 Konsekvensberegninger 4.1 Beregningsmetode Der er foretaget beregninger på samfundsmæssige og virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved gennemførelse af projektforslaget. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet mht. produktion af varme. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode. Der regnes på: Referencen: Varmeproduktion med træpillefyret fjernvarmeanlæg 3 MW, varme fra Helsingør Kraftvarmeværk 8,2 MW og biooliefyrede kedler 8,5 MW. Dvs. referencen henviser til det godkendte projektforslag for træpillefyret fjernvarmeanlæg, men med de nye forudsætninger for driften af Helsingør Kraftvarmeværk (biomassekraftvarme fra 2018). Projektet: Varmeproduktion med varme fra Helsingør Kraftvarmeværk 9,3 MW, gasoliefyrede kedler 11,3 MW og en varmeakkumuleringstank på 500 m³. Resultatet udgøres af forskellen mellem de ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af Projektet i forhold til Referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne Projektet og Referencen. En oversigt over beregningsforudsætninger er vedlagt i bilag 1. Beregningsudskrifterne er vedlagt i bilag 2 for Referencen og i bilag 3 for Projektet. En oversigt over hovedresultaterne er vedlagt i bilag 4. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

76 4.2 Anlægsomkostninger Referencen med et træpillefyret anlæg var i projektforslaget herfor budgettet til 6,65 mio. kr. Nedenfor vises investeringsoverslag for Projektet. Alle priser er eksklusiv moms. Mio. kr. Akkumuleringstank 500 m³, tilslutningsanlæg, projektering mv. Projektering og diverse omkostninger Optimering af rørsystem på vekslerens sekundærside 2,90 0,70 0,30 Sum 3,90 Tabel 2 Overslag over anlægsomkostninger, prisniveau 2015, ekskl. moms. 4.3 Produktionsfordeling På baggrund af et års timebaserede målinger af varmebehov i Hornbæk, som nævnt i afsnit 2.2, er Hornbæk Fjernvarmes fjernvarmebehov an net beregnet til MWh og omregnet til MWh for et normalår. Ifølge Hornbæk Fjernvarme er der inden for fjernvarmeområdet et restpotentiale som medfører et øget produktionsbehov på ca MWh pr. år. Fordeling af varmeproduktionen mellem anlæg er vist i de efterfølgende figurer for hhv. Referencen og Projektet. Fordelingen bygger på forudsætningerne i bilag Varmeleverance - Reference MWh/år Biooliekedel HØK, Biomasse HØK, N-gas Træpilleanlæg Figur 3 Produktion med træpillefyret anlæg og biooliekedler Figur 3 viser produktionsfordelingen med det godkendte træpillefyrede anlæg og biooliekedler til spidslast. Det træpillefyrede anlæg kommer kun i drift som grunlastanlæg i en normalsituation indtil Helsingør Kraftvarmeværks biomassefyrede Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

77 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 19 kraftvarmekedel kommer i drift. Herefter vil varmen fra Helsingør Kraftvarmeværk være billigere. Der er dog et lille spidslastbehov (ikke synlig i figuren) til det træpillefyrede anlæg Varmeleverance - Projekt MWh/år Gasoliekedel HØK, Biomasse HØK, N-gas Figur 4 Produktion med varmeakkumuleringstank på 500 m³ og gasoliekedler Figur 4 viser produktionsfordelingen med en varmeakkumuleringstank og gasoliefyrede kedler. I denne situation bliver der ingen spidslastbehov til gasoliekedlerne i en normalsituation, da den øgede varmeeffekt fra transmissionssystemet sammen med varmeakkumuleringstankens udligning af døgnvariationer kan dække spidslastbehovet. 4.4 Energi- og miljømæssige konsekvenser Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og for emission. De energi- og miljømæssige konsekvenser er ikke et selvstændigt resultat, men en mellemregning til samfundsøkonomien. Energistyrelsens anvisning af metode til beregning af samfundsøkonomi er anvendt. Forudsætninger for beregningerne fremgår af bilag 1. De energimæssige konsekvenser over den 20-årige betragtningsperiode i henholdsvis Referencen og Projektet er vist i efterfølgende tabel. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

78 Energitype HØK, naturgas HØK, biomasse Træpiller Bioolie Gasolie Reference MWh Projektet MWh Brændselsforbrug i alt HØK, Elproduktion Tabel 3 Brændselsforbrug og elproduktion, sum over 20 år (HØK = Helsingør Kraftvarmeværk) Tabel 3 viser brændselsforbruget til produktion af fjernvarmebehovet i Hornbæk. Det større brændselsforbrug i Projektet i forhold til Referencen skyldes en større elproduktion, da det Helsingør Kraftvarmeværk leverer en større andel af varmebehovet i de første par år indtil fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk med biomasse kraftvarme er gennemført. De miljømæssige konsekvenser, der følger af den ændrede energianvendelse er beregnet for luftemissionen vedrørende CO2, CH4, N2O, NOx, SO2 og PM2,5 (støv) CH4 (metan) og N2O (lattergas) omregnes til CO2-ækvivalenter. Emissionsstof Reference ton Projektet ton Difference ton CO2 ækvivalenter SO₂ NOx PM2, Tabel 4 Emission over 20 år. CO2-emissionen på elmarkedet reguleres af kvotemekanismen, og skal derfor ikke medtages i mængdeopgørelsen. Energistyrelsen har i stedet indregnet et tillæg til CO2-kvoter i elprisen. Det ses af ovenstående tabel, at Projektet medfører en reduceret emission af CO2- ækvivalenter og en reduktion i emissionen af SO₂ ogpm2,5 og en øget emission af NOX. 4.5 Samfundsøkonomiske konsekvenser Samfundsøkonomien udtrykker det samlede samfundsmæssige resultat inklusiv energi- og miljøkonsekvenser, idet der indregnes samfundsøkonomiske brændselspriser, CO2-kvoter og en samfundsmæssig værdisætning af øvrige emissioner. Energistyrelsens anvisning af metode til beregning af samfundsøkonomi er anvendt. Forudsætninger for beregningerne fremgår af bilag 1. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

79 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 21 Det samfundsøkonomiske resultat er sammenstillet i efterfølgende tabel. Samfundsøkonomi, nutidsværdi over 20 år Reference - Træpillefyret anlæg Projekt - Diverse optimeringer Difference - 123,0 mio. kr ,0 mio. kr. 2,0 mio. kr. Tabel 5 Samfundsøkonomisk resultat. Det ses af Tabel 5, at samfundet ved de anvendte beregningsforudsætninger opnår en besparelse på ca. 2,0 mio. kr. i nuværdi over betragtningsperioden ved Projektets gennemførelse i forhold til Referencen. Investeringen i hhv. et træpillefyret anlæg i Referencen samt investeringen i akkumuleringstanken i Projektet er centrale forudsætninger for projektet. 20 % øget investering i det træpillefyrede anlæg vil øge den samfundsøkonomiske besparelse til 3,5 mio. kr. 20 % øget investering i varmeakkumuleringstanken vil reducere den samfundsøkonomiske besparelse til 1,2 mio. kr. Projektet vurderes således at være robust over for ændringer i disse centrale forudsætninger. 4.6 Virksomhedsøkonomiske konsekvenser De virksomhedsøkonomiske konsekvenser af projektet er vurderet ud fra en marginalbetragtning. De virksomhedsøkonomiske konsekvenser omfatter Hornbæk Fjernvarmes omkostninger til køb af varme fra Helsingør Kraftvarmeværk og omkostninger til fjernvarmeproduktion på egne anlæg i hhv. Referencen og Projektet Til varmekøb fra Helsingør Kraftvarmeværk er anvendt "HVISS-prisen" (Hvile i sig selv), for naturgaskraftvarme frem til og med 2017 hvorefter der er anvendt prisen for biomassekraftvarme. Den samlede likviditetsvirkning for hhv. Referencen og Projektet er vist i den efterfølgende figur - beløb i 2014 prisniveau. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

80 mio. kr. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Reference, træpilleanlæg Projekt, VAK mv 0, Figur 5 Likviditetsvirkning for varmeproduktion over den 20-årige periode. Kurvens fald i Figur 5 fra 2017 til 2018 skyldes idriftsætning af biomassekraftvarme på Helsingør Kraftvarmeværk hvorved varmeprisen reduceres væsentligt. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes bortfald af grundbeløbet, der ydes i støtte til alle decentrale kraftvarmeanlæg frem til Disse forhold skyldes ikke tiltagene i det aktuelle projektforslag. Det ses endvidere af Figur 5, at de årlige omkostninger er lavest i Referencen indtil Helsingør Kraftvarmeværks biomassekraftvarme sættes i drift. Det skyldes, at varmeproduktionen på det træpillefyrede fjernvarmeanlæg er billigere end naturgaskraftvarme. I alle årene fra 2018 og fremefter er det derimod de årlige omkostninger i Projektet, der er lavest, da biomassekraftvarme er billigere end varme fra referencens træpilleanlæg. Projektet er dermed billigst fra 2018, som følge af en optimeret drift med større effekt fra transmissionssystemet og en varmeakkumuleringstank, og som følge af sparede investeringsomkostninger til opførelse af det træpillefyrede anlæg, som på dette tidspunkt ikke vil være i drift under de givne forudsætninger (se Figur 4). Det skal bemærkes, at det ikke er muligt fyldestgørende at værdisætte alle fordele ved en varmeakkumuleringstank med hensyn til optimering af produktionen, udjævning af belastningen, større tolerance i leverancen fra Helsingør Kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme m.v. 4.7 Forbrugerøkonomiske konsekvenser Økonomien i fjernvarmeforsyning skal "hvile i sig selv", hvorved de virksomhedsøkonomiske konsekvenser vil blive afspejlet i forbrugerpriserne. Da Helsingør Kraftvarmeværk varetager hele leverancen af varme til Hornbæk Fjernvarme, inklusive spids- og reservelast, vil Projektets virksomhedsøkonomiske Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

81 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 23 besparelse ift. Referencen resultere i en besparelse for alle kunder som forsynes fra Helsingør Kraftvarmeværk. Dvs., at den virksomhedsøkonomiske besparelse på ca kr. i gennemsnit pr. år vil blive fordelt på både kunder hos Hornbæk Fjernvarme og fjernvarmekunder hos Forsyning Helsingør. På den baggrund forventes projektet kun at få marginale nedadgående konsekvenser for den pris, forbrugerne skal betale for fjernvarmen. Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

82 Bilag 1: Forudsætninger Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

83 Forudsat Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Forudsætninger til vurdering på energi, miljø og økonomi Varmekøb Bemærkninger Varmekøb fra HØK HVISS-pris, beregnet særskilt Brændselspriser ekskl. moms Træpiller Tarif 69,4 kr./gj = 250 kr./mwh Dff 4.kvt.2013 vægtet, Nox-afgift 2 kr./gj = 7 kr./mwh 2015 Bioolie Tarif 95,0 kr./gj 342 kr./mwh Dff 4.kvt.2013 vægtet, Energiafgift 54,5 kr./gj 196 kr./mwh 2015 Nox-afgift 2 kr./gj 7 kr./mwh Gasolie Tarif kr./m 3 = 570 kr./mwh CO2afgift 451 kr./m 3 = 46 kr./mwh 2015 Energiafgift kr./m 3 = 196 kr./mwh - Nox-afgift 47 kr./m 3 = 5 kr./mwh - Elpris Elpris for HØK gas drift i forhold til DK2 375 kr./mwh Beregnet opnået gennemsnit Elpris for HØK bio drift i forhold til DK2 318 kr./mwh Beregnet opnået gennemsnit Tilskud til biomasse elproduktion 150 kr./mwh indeksreguleres ikke Elpris DK2 (Østdanmark) 295 kr./mwh gennemsnit 2013, forudsat udvikling som Energistyrelsen Drift og vedligehold HØK ekskl. moms Indeholdt i pris Træpilleanlæg Variabel 8,33 kr. / Gj varme 30,0 kr./mwh Fast kr./år Biooliekedler 5,56 kr. / Gj varme 20,0 kr./mwh Gasoliekedler 4,17 kr. / Gj varme 15,0 kr./mwh Besparelse ved vekslerforbedring i Hornbæk (reduceret tryktab) kr./år COWI A/S 1/2

84 Forudsat Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Forudsætninger til vurdering på energi, miljø og økonomi Investering Bemærkninger Reference, Træpilleanlæg 6,65 mio. kr. Projekt, Optimering af rørsystem i veksler 0,30 mio.kr. Fjerne "flaskehals", tryktab reduceres på Hornbæksiden Varmeakkumuleringstank 500 m³ 3,60 mio.kr. Inkl. etablering, tilslutning, projektering, diverse I alt 3,90 mio.kr. Finansiering Langfristet Type Obligationslån, Annuitet Rente 4,0% p.a. Kurs 100 Løbetid 20 år Anlæg Træpille- Bioolie Gasolie- - Helsingør kv anlæg kedel kedel n-gaslinje Biolinje Virkningsgrad Varme 95,0% 85,0% 90,0% 0,0% 44,1% 78,0% El 0,0% ,1% 22,9% Produktion 95,0% 85,0% 90,0% 0,0% 84,2% 100,9% Indfyret 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Emission faktor kg/gj indfyret CO 2 kuldioxid 1 0, ,0 56,8 0,000 CH 4 metan 25 0,0110 0,0030 0,0007 0,0015 0,0031 N 2 O lattergas 298 0,0040 0,0006 0,0006 0,0022 0,0008 CO 2 -ækv. 1,467 0,254 74, ,478 0,316 SO 2 svovldioxid 0,011 0,000 0, ,007 NO X kvælstofoxider 0,090 0,065 0,052 0,190 0,037 PM2,5 partikler 0,010 0,005 0,005 * 0,0001 0,005 Brændsel Træpiller Bioolie Gasolie N-gas Biomasse Brændværdi, GJ/ton MJ/Nm3 MJ/Nm3 MWh/MWh MJ/Nm3 Gj/ton 17,65 38,15 36,00 1,00 39,60 9,50 kwh/ton kwh/ton kwh/nm 3 MWh/MWh kwh/nm 3 MWh/ton 4,90 10,60 10,00 1,00 11,00 2,64 Kilde: Emissioner Energistyrelesen/DMU Helsingør kv, n-gaslinje if. Grønt Regneskab Helsingør kv, biolinje SO₂ og NOx if. kedelleverandører Prisudvikling Iht. Energistyrelsens forudsætninger For inflation, brændselspriser og elpriser Samfundsøkonomi El- og brændselspriser ifølge: Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen december 2014 og tillægsblad 7. april Driftomkostninger og investering: Som i virksomhedsøkonomi Kalkulationsrente til nuværdiberegning: 4,00% Nettoafgiftsfaktor 117% Skatteforvridningsfaktor 20% COWI A/S 2/2

85 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 25 Bilag 2: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Reference Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

86 Reference Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Reference: Træpillekdel og bioolie på kedler Beregningsperiode SUM År Produktionsbehov Hornbæk, nuværende MWh Restpotentialt MWh Varmhold af kedler MWh Varmebehov an net, i alt MWh Produktionsanlæg Anlæg MWh Brændsel 0,0% Virk.grad MWh Helsingør Kraftvarmeværk HØK, N-gas Varme 44,1% Virk.grad MWh El 40,1% Virk.grad MWh Brændsel MWh Naturgas 11,00 kwh/m m HØK, Biomasse Varme 78,0% Virk.grad MWh El 22,9% Virk.grad MWh Brændsel MWh Biomassse 2,64 MWh/ton ton Træpilleanlæg Varme 95,0% Virk.grad MWh El 0,0% Virk.grad MWh Brændsel MWh Træpiller 4,90 kwh/ton ton Biooliekedel Varme 0,85 Virk.grad MWh Brændsel MWh Bioolie 10,60 MWh/ton ton Gasoliekedel Varme 90,0% Virk.grad MWh Brændsel MWh Gasolie 10,00 kwh/m m COWI A/S 1/7

87 Reference Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Reference: Træpillekdel og bioolie på kedler Beregningsperiode SUM År Energi og miljø Anlæg CO2-ækv. kg/mwh SO2 kg/mwh NOx kg/mwh PM2,5 kg/mwh CO2-ækv. ton SO2 ton NOx ton PM2,5 ton HØK HØK, N-gas CO2 56,785 kg/gj ton CO2-ækv. 0,693 kg/gj ton SO2 0,000 kg/gj ton NOx 0,190 kg/gj ton PM2,5 0,0001 kg/gj ton HØK HØK, Biomasse CO₂ 0,000 kg/gj ton CO2-ækv. 0,316 kg/gj ton SO2 0,007 kg/gj ton NOx 0,037 kg/gj ton PM2,5 0,005 kg/gj ton Emission, Træpilleanlæg CO2 0,000 kg/gj ton CO2-ækv. 1,467 kg/gj ton SO2 0,011 kg/gj ton NOx 0,090 kg/gj ton PM2,5 0,0100 kg/gj ton Emission, Biooliekedel CO2 0,000 kg/gj ton CO2-ækv. 0,254 kg/gj ton SO2 0,000 kg/gj ton NOx 0,065 kg/gj ton PM2,5 0,0050 kg/gj ton Emission, Gasoliekedel CO2 74,000 kg/gj ton CO2-ækv. 0,196 kg/gj ton SO2 0,023 kg/gj ton NOx 0,052 kg/gj ton PM2,5 0,0050 kg/gj ton COWI A/S 2/7

88 Reference Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Reference: Træpillekdel og bioolie på kedler Beregningsperiode SUM År Emission fra lokale anlæg i alt CO2 ton CO2-ækv. ton SO2 ton NOx ton PM2,5 ton Nordpool el, fortrængt af lokal el-produktion CO2-ækv. CH4+N2O kg/mwh 4,135 4,521 4,030 4,830 4,555 4,266 3,965 3,664 3,340 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 SO2 kg/mwh 0,270 0,271 0,204 0,190 0,178 0,179 0,176 0,175 0,172 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 NOx kg/mwh 0,368 0,372 0,343 0,330 0,305 0,293 0,287 0,263 0,253 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 PM2,5 kg/mwh 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 CO2-ækv. ton -47,2-54,1-40,2-49,0-47,0-44,1-40,9-37,8-34,5-32,3-32,3-32,3-32,3-32,3-32,3-32,3-32,3-32,3-32,3-32, SO2 ton -3,1-3,2-2,0-1,9-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-39 NOx ton -4,2-4,5-3,4-3,3-3,1-3,0-3,0-2,7-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-59 PM2,5 ton -0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-1 Emision, varmeproduktion, netto CO2 ton CO2-ækv. ton SO2 ton NOx ton PM2,5 ton COWI A/S 3/7

89 Reference Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Reference: Træpillekdel og bioolie på kedler Beregningsperiode SUM År Samfundsøkonomi Prisudvikling Pct./år 1,41 1,75 1,93 2,15 2,14 2,10 1,99 2,04 2,01 2,01 2,02 2,03 2,05 2,03 2,01 2,04 2,04 2,05 2,04 2,00 Deflator 1,00 1,014 1,018 1,019 1,022 1,021 1,021 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 Brændselspriser if. Energistyrelsen N-gas k/v kr./gj -70,5-70,1-70,5-71,4-72,0-72,2-72,4-72,5-72,6-72,7-73,1-73,6-73,9-74,2-74,5-75,1-75,7-76,2-76,6-77,0 Biomasse kv kr./gj -50,3-50,9-51,5-52,1-52,7-53,2-53,7-54,2-54,7-55,2-55,7-56,2-56,8-57,3-57,8-58,3-58,7-59,2-59,7-60,2 Træpilleanlæg kr./gj -72,2-72,6-73,1-73,6-74,1-74,3-74,6-74,9-75,2-75,4-75,8-76,1-76,4-76,8-77,1-77,5-77,8-78,2-78,5-78,9 Biooliekedel kr./gj -95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0 Gasoliekedel kr./gj -131,2-133,6-138,0-143,7-150,4-151,2-151,9-152,6-153,2-153,7-155,0-156,1-157,2-158,2-159,1-160,8-162,4-163,9-165,3-166,6 Elkøb kr./mwh El-salg Nordpool kr./mwh Skadesvirkning CO2+ækv. (ber.pris) kr./ton SO2 kr./kg NOx kr./kg PM2,5 kr./kg Omregning 2014 til 2015 prisniveau faktor 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 Nuværdi Kalkulationsrente 4% Nuværdi Opgørelse i faktorpriser, kr. N-gas k/v Biomasse kv Træpilleanlæg Biooliekedel Gasoliekedel El-køb El-salg Drift og vedligehold (sum fra virksomhedsøk.) Drift i alt Investering Scrapværdi Samfundsøkonomi - opgørelse i beregningspriser, kr. Brændsel, d&v, invest, scrap 117% Forvridningstab, statsafgift 20% Skadesvirkning CO2+ækv SO NOx PM2, Samfundsøkonomi, i alt COWI A/S 4/7

90 Reference Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Reference: Træpillekdel og bioolie på kedler Beregningsperiode SUM År Virksomhedsøkonomi - Priser m.v. (fast prisniveau) Prisudvikling Pct./år 1,41 1,75 1,93 2,15 2,14 2,10 1,99 2,04 2,01 2,01 2,02 2,03 2,05 2,03 2,01 2,04 2,04 2,05 2,04 2,00 Deflator 1,00 1,01 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 Ens index (2013=1) Elpris 1,02 1,21 1,26 1,23 1,24 1,34 1,43 1,52 1,61 1,70 1,79 1,88 1,97 2,06 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 Gaspris 1,00 0,99 1,00 1,01 1,02 1,02 1,02 1,03 1,03 1,03 1,03 1,04 1,05 1,05 1,05 1,06 1,07 1,08 1,08 1,09 Gasoliepris 1,00 1,01 1,05 1,09 1,14 1,15 1,15 1,16 1,16 1,17 1,18 1,19 1,19 1,20 1,21 1,22 1,23 1,24 1,26 1,27 Træflispris 1,01 1,02 1,04 1,05 1,06 1,07 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,14 1,15 1,16 1,17 1,18 1,19 1,20 1,21 Træpillepris 1,01 1,01 1,02 1,03 1,03 1,04 1,04 1,04 1,05 1,05 1,06 1,06 1,07 1,07 1,08 1,08 1,09 1,09 1,09 1,10 Elpris HØK gas kr/mwh HØK bio kr/mwh Tillæg til biomasse el kr/mwh DK2 gns. kr/mwh Varmekøb fra HØK-gas Tarif kr./mwh Afgifter kr./mwh Vedligehold kr./mwh sum kr./mwh Varmekøb fra HØK-bio Tarif kr./mwh Afgifter kr./mwh Vedligehold kr./mwh Sum kr./mwh Anlæg Tarif kr./mwh Træpilleanlæg Tarif kr./mwh Nox-afgift kr./mwh -7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3 Biooliekedel Tarif kr./mwh Energiafgift kr./mwh Nox-afgift kr./mwh -7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3 Gasoliekedel Tarif kr./mwh CO2afgift kr./mwh Naturgasafgift kr./mwh Nox-afgift kr./mwh Drift & vedligehold, Anlæg kr./mwh Træpilleanlæg variabel kr./mwh fast kr./år Biooliekedel kr./mwh Gasoliekedel kr./mwh COWI A/S 5/7

91 Reference Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Reference: Træpillekdel og bioolie på kedler Beregningsperiode SUM År Investering Træpillekedel 1000 kr kr kr. 0 I alt 1000 kr Finansiering Obligationslån Type Obligationslån, Annuitet Kurs 100 Rente 4,0% Løbetid år 20 COWI A/S 6/7

92 Reference Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Reference: Træpillekdel og bioolie på kedler Beregningsperiode SUM År Virksomhedsøkonomi - Opgørelse i kr. (fast prisniveau) Varmekøb fra HØK-gas Tarif Afgifter Vedligehold Varmekøb fra HØK-bio Tarif Afgifter Vedligehold Træpilleanlæg Brændsel Nox afgift Biooliekedel Brændsel Energiafgift Nox-afgift Gasoliekedel Brændsel CO2afgift Naturgasafgift Nox-afgift Drift- og vedligehold, Anlæg Træpilleanlæg Biooliekedel Gasoliekedel Likviditetsvirkning Driftsomkostninger, sum 1000 kr Ydelse på lån (deflateret) 1000 kr Årets likviditetsvirkning 1000 kr Resulterende produktionsomkostning kr./mwh omregnet kr./gj COWI A/S 7/7

93 Bilag 3: Virksomheds- og samfundsøkonomiske beregninger samt Energi og Miljø, Projekt Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

94 Projekt 1vak Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Projekt: VAK 500 m³, optimeret veksler, gasolie på kedler Beregningsperiode SUM År Produktionsbehov Hornbæk, nuværende MWh Restpotentialt MWh Varmhold af kedler MWh Varmebehov an net, i alt MWh Produktionsanlæg Anlæg MWh Brændsel 0,0% Virk.grad MWh Helsingør Kraftvarmeværk HØK, N-gas Varme 44,1% Virk.grad MWh El 40,1% Virk.grad MWh Brændsel MWh Naturgas 11,00 kwh/m m HØK, Biomasse Varme 78,0% Virk.grad MWh El 22,9% Virk.grad MWh Brændsel MWh Biomassse 2,64 MWh/ton ton Træpilleanlæg Varme 95,0% Virk.grad MWh El 0,0% Virk.grad MWh Brændsel MWh Træpille 4,90 kwh/ton ton Biooliekedel Varme 0,85 Virk.grad MWh Brændsel MWh Bioolie 10,60 MWh/ton ton Gasoliekedel Varme 90,0% Virk.grad MWh Brændsel MWh Gasolie 10,00 kwh/m m COWI A/S 1/7

95 Projekt 1vak Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Projekt: VAK 500 m³, optimeret veksler, gasolie på kedler Beregningsperiode SUM År Energi og miljø Anlæg CO2-ækv. kg/mwh SO2 kg/mwh NOx kg/mwh PM2,5 kg/mwh CO2-ækv. ton SO2 ton NOx ton PM2,5 ton HØK HØK, N-gas CO2 56,785 kg/gj ton CO2-ækv. 0,693 kg/gj ton SO2 0,000 kg/gj ton NOx 0,190 kg/gj ton PM2,5 0,0001 kg/gj ton HØK HØK, Biomasse CO2 0,000 kg/gj ton CO2-ækv. 0,316 kg/gj ton SO2 0,007 kg/gj ton NOx 0,037 kg/gj ton PM2,5 0,005 kg/gj ton Emission, Træpilleanlæg CO2 0,000 kg/gj ton CO2-ækv. 1,467 kg/gj ton SO2 0,011 kg/gj ton NOx 0,090 kg/gj ton PM2,5 0,0100 kg/gj ton Emission, Biooliekedel CO2 0,000 kg/gj ton CO2-ækv. 0,254 kg/gj ton SO2 0,000 kg/gj ton NOx 0,065 kg/gj ton PM2,5 0,0050 kg/gj ton Emission, Gasoliekedel CO2 74,000 kg/gj ton CO2-ækv. 0,196 kg/gj ton SO2 0,023 kg/gj ton NOx 0,052 kg/gj ton PM2,5 0,0050 kg/gj ton COWI A/S 2/7

96 Projekt 1vak Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Projekt: VAK 500 m³, optimeret veksler, gasolie på kedler Beregningsperiode SUM År Emission fra lokale anlæg i alt CO2 ton CO2-ækv. ton SO2 ton NOx ton PM2,5 ton Nordpool el, fortrængt af lokal el-produktion CO2-ækv. CH4+N2O kg/mwh 4,135 4,521 4,030 4,830 4,555 4,266 3,965 3,664 3,340 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 3,130 SO2 kg/mwh 0,270 0,271 0,204 0,190 0,178 0,179 0,176 0,175 0,172 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 0,171 NOx kg/mwh 0,368 0,372 0,343 0,330 0,305 0,293 0,287 0,263 0,253 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 0,252 PM2,5 kg/mwh 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 0,006 CO2-ækv. ton -123,1-137,1-40,2-49,1-47,1-44,1-41,0-37,9-34,5-32,4-32,4-32,4-32,4-32,4-32,4-32,4-32,4-32,4-32,4-32, SO2 ton -8,1-8,2-2,0-1,9-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-1,8-49 NOx ton -10,9-11,3-3,4-3,4-3,2-3,0-3,0-2,7-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-2,6-72 PM2,5 ton -0,2-0,2-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-1 Emision, varmeproduktion, netto CO2 ton CO2-ækv. ton SO2 ton NOx ton PM2,5 ton COWI A/S 3/7

97 Projekt 1vak Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Projekt: VAK 500 m³, optimeret veksler, gasolie på kedler Beregningsperiode SUM År Samfundsøkonomi Prisudvikling Pct./år 1,41 1,75 1,93 2,15 2,14 2,10 1,99 2,04 2,01 2,01 2,02 2,03 2,05 2,03 2,01 2,04 2,04 2,05 2,04 2,00 Deflator 1,00 1,014 1,018 1,019 1,022 1,021 1,021 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 1,020 Brændselspriser if. Energistyrelsen N-gas k/v kr./gj -70,5-70,1-70,5-71,4-72,0-72,2-72,4-72,5-72,6-72,7-73,1-73,6-73,9-74,2-74,5-75,1-75,7-76,2-76,6-77,0 Biomasse kv kr./gj -50,3-50,9-51,5-52,1-52,7-53,2-53,7-54,2-54,7-55,2-55,7-56,2-56,8-57,3-57,8-58,3-58,7-59,2-59,7-60,2 Træpilleanlæg kr./gj -72,2-72,6-73,1-73,6-74,1-74,3-74,6-74,9-75,2-75,4-75,8-76,1-76,4-76,8-77,1-77,5-77,8-78,2-78,5-78,9 Biooliekedel kr./gj -95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0-95,0 Gasoliekedel kr./gj -131,2-133,6-138,0-143,7-150,4-151,2-151,9-152,6-153,2-153,7-155,0-156,1-157,2-158,2-159,1-160,8-162,4-163,9-165,3-166,6 Elkøb kr./mwh El-salg Nordpool kr./mwh Skadesvirkning CO2+ækv. (ber.pris) kr./ton SO2 kr./kg NOx kr./kg PM2,5 kr./kg Omregning 2011 til 2014 prisniveau faktor 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 1,0160 Nuværdi Kalkulationsrente 4% Nuværdi Opgørelse i faktorpriser, kr. N-gas k/v Biomasse kv Træpilleanlæg Biooliekedel Gasoliekedel El-køb El-salg Drift og vedligehold (sum fra virksomhedsøk.) Drift i alt Investering Scrapværdi Samfundsøkonomi - opgørelse i beregningspriser, kr. Brændsel, d&v, invest, scrap 117% Forvridningstab, statsafgift 20% Skadesvirkning CO2+ækv SO NOx PM2, Samfundsøkonomi, i alt COWI A/S 4/7

98 Projekt 1vak Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Projekt: VAK 500 m³, optimeret veksler, gasolie på kedler Beregningsperiode SUM År Virksomhedsøkonomi - Priser m.v. (fast prisniveau) Prisudvikling Pct./år 1,41 1,75 1,93 2,15 2,14 2,10 1,99 2,04 2,01 2,01 2,02 2,03 2,05 2,03 2,01 2,04 2,04 2,05 2,04 2,00 Deflator 1,00 1,01 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 1,02 Ens index (2013=1) Elpris 1,02 1,21 1,26 1,23 1,24 1,34 1,43 1,52 1,61 1,70 1,79 1,88 1,97 2,06 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 2,15 Gaspris 1,00 0,99 1,00 1,01 1,02 1,02 1,02 1,03 1,03 1,03 1,03 1,04 1,05 1,05 1,05 1,06 1,07 1,08 1,08 1,09 Gasoliepris 1,00 1,01 1,05 1,09 1,14 1,15 1,15 1,16 1,16 1,17 1,18 1,19 1,19 1,20 1,21 1,22 1,23 1,24 1,26 1,27 Træflispris 1,01 1,02 1,04 1,05 1,06 1,07 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,14 1,15 1,16 1,17 1,18 1,19 1,20 1,21 Træpillepris 1,01 1,01 1,02 1,03 1,03 1,04 1,04 1,04 1,05 1,05 1,06 1,06 1,07 1,07 1,08 1,08 1,09 1,09 1,09 1,10 Elpris HØK gas kr/mwh HØK bio kr/mwh Tillæg til biomasse el kr/mwh DK2 gns. kr/mwh Varmekøb fra HØK-gas Tarif kr./mwh Afgifter kr./mwh Vedligehold kr./mwh sum kr./mwh Varmekøb fra HØK-bio Tarif kr./mwh Afgifter kr./mwh Vedligehold kr./mwh Sum kr./mwh Anlæg Tarif kr./mwh Træpilleanlæg Tarif kr./mwh Nox-afgift kr./mwh -7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3 Biooliekedel Tarif kr./mwh Energiafgift kr./mwh Nox-afgift kr./mwh -7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3-7,3 Gasoliekedel Tarif kr./mwh CO2afgift kr./mwh Energiafgit kr./mwh Nox-afgift kr./mwh Drift & vedligehold, Anlæg kr./mwh Træpilleanlæg variabel kr./mwh fast kr./år Biooliekedel kr./mwh Gasoliekedel kr./mwh Besparelse vekslerforbedring kr COWI A/S 5/7

99 Projekt 1vak Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Projekt: VAK 500 m³, optimeret veksler, gasolie på kedler Beregningsperiode SUM År Investering 0 Optimering af rørsystem i veksler 1000 kr VAK 500 m³ 1000 kr kr kr. 0 I alt 1000 kr Finansiering Obligationslån Type Obligationslån, Annuitet Kurs 100 Rente 4,0% Løbetid år 20 COWI A/S 6/7

100 Projekt 1vak Helsingør Kraftvarmeværk A/S 2. juli 2015 Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Energi, miljø, samfundsøkonomi og virksomhedsøkonomi Projekt: VAK 500 m³, optimeret veksler, gasolie på kedler Beregningsperiode SUM År Virksomhedsøkonomi - Opgørelse i kr. (fast prisniveau) Varmekøb fra HØK-gas Tarif Afgifter Vedligehold Varmekøb fra HØK-bio Tarif Afgifter Vedligehold Træpilleanlæg Brændsel Nox afgift Biooliekedel Brændsel Energiafgift Nox-afgift Gasoliekedel Brændsel CO2afgift Naturgasafgift Nox-afgift Drift- og vedligehold, Anlæg Træpilleanlæg Biooliekedel Gasoliekedel Besparelse vekslerforbedring Likviditetsvirkning Driftsomkostninger, sum 1000 kr Ydelse på lån (deflateret) 1000 kr Årets likviditetsvirkning 1000 kr Resulterende produktionsomkostning kr./mwh omregnet kr./gj COWI A/S 7/7

101 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S OPTIMERING AF SAMDRIFT MELLEM HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK OG HORNBÆK FJERNVARME 27 Bilag 4: Sammensætning af resultater Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

102 Helsingør Kraftvarmeværk A/S Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Hovedresultater: Træflisfyret anlæg og varmeakkumuleringstank Energi- og miljøkonsekvenser over 20 år Reference Projekt Difference Pilleanlæg VAK mv. Varmeleverance, MWh MWh MWh HØK HØK, N-gas HØK HØK, Biomasse Anlæg Træpilleanlæg Biooliekedel Gasoliekedel Ændring i samlet varmeproduktion Brændselsforbrug på anlæg, MWh MWh MWh HØK HØK, N-gas HØK HØK, Biomasse Anlæg Træpilleanlæg Biooliekedel Gasoliekedel Ændring i samlet brændselsforbrug El-produktion på anlæg, MWh MWh MWh HØK HØK, N-gas HØK HØK, Biomasse Ændring i samlet el-produktion Ændring i samlet emission ton ton ton CO2 lokale anlæg CO2ækv. (CH4, N2O) SO NOx PM2,5 14,5 12,8-1,7 2. juli 2015 Brændselsforbruget omfatter alene lokale anlæg inkl. brændsel til el-produktion CO ₂-emissionen som vist, omfatter ovennævnte anlæg, uden indregneing af kvotemekanismen HØK er omfattet af kvotesystemet, dvs. CO₂ fra gasforbruget udreguleres af kvotemekanismen. CO₂ i elsystemet, som følge af elproduktionen, opgøres ikke pga. kvote-mekanismen. Den samfundsøkonomiske elpris indeholder i stedet tillæg til kvoter. SO2- og NOx-emission fra lokale anlæg er modregnet emission fra en tilvarende el-produktion i nettet. COWI A/S 1/2

103 Helsingør Kraftvarmeværk A/S Optimering af samdrift mellem Helsingør kraftvarmeværk og Hornbæk Fjernvarme Hovedresultater: Træflisfyret anlæg og varmeakkumuleringstank Samfundsøkonomi, nuværdi over 20 år Reference Projektforslag Pilleanlæg VAK mv Difference 2. juli kr kr kr. Brændsel El-salg Drift og vedligehold Investering Scrapværdi Brændsel, d&v, invest, sum i faktorpriser Brændsel, d&v, invest, sum i beregningspriser ** Forvridningstab, statsafgift CO2-omkostning SO2-omkostning NOx-omkostning PM2,5-omkostning Samfundsøkonomi, i alt i beregningspriser ** Beregningspriser = faktorpriser x 117% nettoafgiftsfaktor COWI A/S 2/2

104 Bilag 5: Planskitse Project documents/revision-nye data fra SRO maj 2015/2.2.Revideret projektforslag juni 2015/Samdrift Hornbæk-Projektforslag-44- v1.7.docx

105 Kloak 1,0 m 1,8 m Banehus 6,4 m 9,0 m 10,0 m 1,5 m

106

107 Bilag: 5.1. Lokalplanprioritering jan 2016 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

108 Forventet vedtaget Prioritering Antal boliger KP-tillæg nr. LOKALPLAN Nr. Navn Lokalplanforslagets stade Boliger på Kulgrunden 15 0 Høring afsluttet februar Old Irish Pub i Søstræde 0 Forslag i høring marts Dagligvarebutik og tankanlæg ved Hornbækvej i Kvistgård 0 Forlsag i høring april Skolen i Bymidten 0 Tilbagetrækkes - nyt forslag udformes 2.13 Ny lokalplan for erhvervsområde nord ved Kvistgård 1 Under forberedelse juni Boliger til særlig udsatte borgere på Per Bjørns Vej 1 Under udarbejdelse juni Lokalplan for Helsingør Bykerne 1 Under udarbejdelse august Mørdrupvej 15 i Espergærde 30 1 Under udarbejdelse august Oasen og Villa Helle i Espergærde 36 1 Under udarbejdelse august Boliger på Badevej i Helsingør 30 1 Under udarbejdelse Fornyelse af Meretecentret 1 Under udarbejdelse Nyt stadion på Gl. Hellebækvej 1 Under forberedelse 5.32 Stenstrupgård - Boligområde syd for Sauntevej 12 1 Under udarbejdelse 5.43 Plejehjem på Sauntevej 104 i Hornbæk 1 Under udarbejdelse 5.45 Boliger på Vestre Stejlebakke 2 i Hornbæk 4 1 Under forberedelse A tillæg til lokalplan Opdateret anvendelse af Værftshallerne. 1 Under forberedelse 3.43 Nørremarken 50 a og b - omdannelse til boligformål 1 Under forberedelse Helsingør Hospital - boliger, erhverv og sundhedshus 90 2 Under forberedelse Nyt vandværk på Agnetevej i Snekkersten 2 Afventer projekt fra bygherre 3.31 Boliger ved Højvangen 56 2 Under forberedelse 3.38 Boligbeyggelse på Gl. Strandvej 195 i Espergærde 3 2 Afventer projekt/dialog med bygherre 3.41 Boligområde langs vestsiden af Hovvej i Espergærde 90 2 Afventer projekt/dialog med bygherre 3.42 Kelleris - Boligområde i det sydvestlige Espergærde 2 Afventer planstrategi Skibstrup - nye boliger Under forberedelse 5.49 Udstillingshus på Hornbæk Strand 2 Under forberedelse 7.9 Ny lokalplan for Gurrehus 2 Under forberedelse Sommariva - omdannelse til boliger og fritidsformål 2 Under forberedelse Boliger ved Rørtangvej i Snekkersten 16 3 Under forberedelse Drive in restaurant på Klostermosevej Afventer tilvejebringelse af vejadgang efter vejloven Lundegade 4A-4D - bolig og liberalt erhverv 4 3 Under forberedelse Ole Rømers Vej - implementering af Masterplan for Helsingør Erhvervsområde 3 Under forberedelse Fabriksvej syd og Industrivej - implementering af Masterplan for Helsingør Erhvervsområde 3 Under forberedelse Lokalplan for Snekkersten Havn 3 Afventer projektbeskrivelse fra Snekkersten Havn Boligbebyggelse på Grønnehavevej Afventer bygherre Dagligvarebutik og boliger på Rønnebær Allé Under forberedelse Udvalgsvarebutik på Prøvestenen 3 Afventer afklaring af ny planlov 4.29 Bevarende lokalplan langs Ndr. Strandvej i Hellebæk/Ålsgårde 3 Afventer Total antal boliger (min.) 618 Kommende og mulige planer: Kommende boliglokalplaner Antal boliger 2.11 Overgangsstation ved Kvistgård (udsat til 2018) Nyt byområde ved Mørdrup Bevarende lokalplan for Skibstrup Landsby Boliger på Stengården i Tikøb Område ved Ndr. Strandvej beliggende i transportkorridor Boliger på Nålemagervej 3 i Hornbæk 34 Poppelgården i Snekkersten. Ændret anvendelse før udbud af ejendom. Kommende boliger i alt 50 Boliger under planlægning 618 Boliger TOTAL 668 Nøgle til prioritering af lokalplanprojekter: Prioritet 0: Under politisk behandling eller i offentlig høring Prioritet 1: Lokalplaner, der kan forventes vedtaget endeligt inden for 1 år (gælder fra EMU s prioriteringsdato) Prioritet 2: Lokalplaner, der kan forventes vedtaget inden for mellem 1 og 2 år Prioritet 3: Lokalplaner, der kan forventes vedtaget endeligt om > 2 år.

109 Bilag: 6.1. Projektområde Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

110 BILAG 2 / PROJEKTOMRÅDE SOPHIE BRAHES GADE SANKT OLAI GADE SANKT ANNA GADE SANKT OLAI KIRKE / DOMKIRKE STENGADE Udskrevet: :49:10 Papir: A3-LANDSCAPE Målestok: 1:1000 Helsingør Kommune

111 Bilag: 6.2. Etapeplan Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

112 BILAG 1_ETAPEPLAN ETAPE 1 FORPROJEKT Samarbejdsaftale / etape 1 Afsøgning af fondsmuligheder Parallelopdrag /dispositionsforslag Politisk stillingtagen/ Stiftets godkendelse Interessentdialog Valg af endelig rådgiver til udarbejdelse af projektforslag Beslutning om videre proces ETAPE 2 FUNDING Samarbejdsaftale / etape 2 Finansieringsdialog Fondsansøgning Afklaring om anlægsøkonomi Beslutning om videre proces ETAPE 3 REALISERING Samarbejdsaftale / etape 3 Projektering Udbud Realisering/udførelse Driftsaftale

113 Bilag: 8.1. Bilag 1 Kort over indsatsområder i bykernen Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1812/16

114 Bilag 1 Kort over de fire særlige fokusområder i bykernen (de blå cirkler) og det bærende fodgængernetværk (røde streger)

115 Bilag: 9.1. Strandpromenade langs Øresundsvej - tilbudspriser og budget Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

116 Tilbudspriser Entreprenør Granit Beton Barslund Entreprenør Entreprenør Entreprenør Entreprenør Budget Specifikation Granit Beton kr. ekskl. Moms kr. ekskl. Moms Arbejdsplads inkl. trafikregulering Oprydnings- og jordarbejder Affvandingsarbejder Belægningsarbejder Gadeinventar Kabelarbejder Tillægsarbejder Entreprenørudgifter i alt Landinspektør Asfaltboreprofiler Projektering Byggeledelse og fagtilsyn Rådgiverudgifter i alt Udgifter i alt ekskl. Uforudsete udgifter Uforudsete udgifter (6%) Anlægsudgift i alt inkl. uforudsete udgifter

117 Bilag: Overvågning af grøn mosaikguldsmed i Helsingør Kommune i 2015 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

118 Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Vandteamet Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Att: Andreas Jarløv Busch Overvågning af grøn mosaikguldsmed i Hellsingør Kommune i 2015 Feltarbejde: Lars Iversen og Rune Sø Neergaard. Tekst, kort og fotos: Rune Sø Neergaard. Version 1: 27. oktober 2015 Forsidefoto: Larve af grøn mosaikguldsmed. AMPHI CONSULT: Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, pr@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

119 Indhold: 1. INDLEDNING GENERELT OM GRØN MOSAIKGULDSMED Forekomst i Danmark Habitatkrav Biologi METODE Feltundersøgelser Tidspunkt for feltundersøgelser RESULTATER Grøn mosaikguldsmed Andre nævneværdige forekomster PLEJEFORSLAG Beskrivelse af optimale forhold for grøn mosaikguldsmed Generelt om pleje af vandhuller til grøn mosaikguldsmed BILAG 1. KORT OVER FOREKOMST I KOMMUNEN I BILAG 2. KORT OVER FOREKOMST I NORDSJÆLLAND I BILAG 3. OVERSIGT OVER PLEJEFORSLAG BILAG 4. UDFYLDTE, RENSKREVNE FELTSKEMAER

120 1. Indledning Helsingør Kommune har ønsket at få undersøgt en række udvalgte vandhuller for forekomst af bilag IV-arten grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis). Vandhuller er udvalgt på baggrund af oplysninger om enten registreringer af krebseklo (Stratoides aloides) eller oplysninger om tidligere forekomst af grøn mosaikguldsmed. På baggrund af fremsendte oplysninger om placeringen af disse vandhuller har Amphi Consult kortlagt forekomsten af grøn mosaikguldsmed i august Generelt om grøn mosaikguldsmed 2.1 Forekomst i Danmark De første kendte forekomster af grøn mosaikguldsmed i Danmark daterer sig til slutningen af det 19. århundrede. Artens forekomst i Danmark har traditionelt været delt op på to forskellige udbredelsesområder, nemlig i Nordøstsjælland og i Tøndermarsken (første registrering i 1992). Grøn mosaikguldsmed har oplevet en positiv bestandsudvikling gennem de sidste par årtier. Siden årtusindeskiftet har arten altså bredt sig, således at den i dag forekommer i de fleste landsdele, hvilket kan ses af nedenstående screen dump, der viser observationer af arten indtastet på hjemmesiden Arten er mest almindelig i Nordsjælland samt Øst- og Sønderjylland. Figur 1. Forekomst af grøn mosaikguldsmed jf

121 Fremgangen for arten skal måske ses i lyset af, at krebseklo er blevet mere almindelig, men kan også være delvist klimatisk betinget. I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse fik hver af de nye kommuner ved årsskiftet 2006/2007 én eller flere ansvarsarter. Meningen hermed var, at de respektive kommuner skulle overtage ansvaret for disse ansvarsarter. Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Hørsholm og Egedal Kommuner blev alle tildelt grøn mosaikguldsmed som ansvarsart. 2.2 Habitatkrav Grøn mosaikguldsmed er meget nært tilknyttet krebseklo og forekommer derfor primært i moser, vandhuller eller søer, der huser denne plante. Arten forekommer dog ikke alle steder, hvor der vokser krebseklo, idet lokaliteterne skal være både lysåbne og renvandede. Derudover skal de helst være mesotrofe (dvs. hverken for næringsrige eller næringsfattige) samt have en vis grad af åben vandflade. Lokaliteter, hvor hele vandfladen er totalt fyldt op af en meget tæt bevoksning af krebseklo, er således klart mindre attraktive end lokaliteter, hvor der både er forekomst af krebseklo og partier med åbent vandspejl. Udover at forekomme i moser, vandhuller og søer forekommer grøn mosaikguldsmed i Tøndermarsken også i lysåbne, vegetationsrige kanaler/grøfter med bevoksninger af krebseklo. Grøn mosaikguldsmed er oprindeligt tilknyttet floddale i især Nordøsteuropa, hvor krebseklo forekommer naturligt. Her forekommer krebseklo især i døde flodarme såkaldte mæanderbuer. Flodsystemernes naturlige dynamik med regelmæssige oversvømmelser sørger i disse områder for, at mæanderbuerne ikke gror fuldstændig til i krebseklo. Derimod holdes områderne delvist lysåbne, hvilket er en forudsætning for forekomst af grøn mosaikguldsmed på langt sigt. Tiltagende tilgroning, dræning og regulering af floddalene har dog betydet, at grøn mosaikguldsmed er gået tilbage eller forsvundet fra en række af dens oprindelige levesteder i Nordøsteuropa. I langt de fleste danske vandhuller mangler denne naturlige dynamik også, hvilket betyder, at krebseklo tit vil ende med at blive altdominerende i vandhullerne. Dette medfører som oftest en kraftig forringelse af vandhullernes funktion som levested for grøn mosaikguldsmed eller, at arten i sidste ende forsvinder fra vandhullerne. 2.3 Biologi Æglægningen hos grøn mosaikguldsmed foretages ved, at hunnen borer æg ind i bladene af krebseklo. Der lægges normalt op til 40 æg pr plante. Æggene overvintrer og klækker først i forsommeren året efter. Larverne er 2-3 årige og lever især på krebseklo. Efter forvandlingen kan guldsmedene strejfe meget omkring og ses langt væk fra vandhullerne. Når de er kønsmodne, vender de tilbage. Grøn mosaikguldsmeds flyvetid varer fra ca. midten af juni til september. 4

122 3. Metode 3.1 Feltundersøgelser I den tekniske anvisning 1 til overvågning af grøn mosaikguldsmed lægges der vægt på registrering af flyvende voksne individer (imago) og exuvier (tomme larvehuder), mens eftersøgning for larver overhovedet ikke omtales. Registrering af imago På solrige dage uden alt for megen vind kan man registrere imago. De arter, der ligner grøn mosaikguldsmed mest er blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea) og stor kejserguldsmed (Anax imperator), men begge arter er lidt større end grøn mosaikguldsmed, og for blå mosaikguldsmeds vedkommende har denne art desuden et andet flyvemønster på lokaliteten. I indeværende undersøgelse er der altid desuden forsøgt ikke blot at konstatere tilstedeværelse af imago, men også at registrere larver eller exuvier. Dette skyldes, at forekomst af flyvende imago ikke nødvendigvis behøver at være ensbetydende med yngleforekomst af grøn mosaikguldsmed i det pågældende vandhul. Arten er nemlig kendt for at kunne flyve ret langt væk fra dens ynglelokaliteter i forbindelse med fouragering og lignende. Dog kan man være ret sikker på yngleforekomst i det enkelte vandhul, såfremt man registrerer hunner, der gennem længere tid sidder i krebseklo-vegetationen, da dette indikerer æglægning. Registrering af imago kan foretages i perioden medio juni til ultimo september. Registrering af exuvier Exuvier er betegnelsen for de tomme larvehuder, som guldsmedene efterlader, når de undergår metamorfose fra det sidste larvestadie til imago. Efter endt larvestadium kravler larverne op toppen af et blad af krebseklo og efterlader exuvierne, som derefter kan indsamles og studeres nærmere. Også andre arter af guldsmede kan efterlade exuvier på krebseklo. Fx er blå mosaikguldsmed og brun mosaikguldsmed (Aeshna grandis) vidt udbredte og vil derfor ofte også forekomme i vandhuller med krebseklo. Især brun mosaikguldsmeds exuvier ligner endvidere grøn mosaikguldsmeds exuvier meget, hvorfor forsigtighed i artsbestemmelse af exuvierne er tilrådelig. Registrering af larver Dette foregår ved at føre en vandhulsketsjer gennem krebseklo-vegetationen. I denne forbindelse kan der både findes store og små eksemplarer af larver af grøn mosaikguldsmed, idet arten som tidligere nævnt har en 2-3 årig livscyklus. 1 Overvågning af guldsmede, Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning, TA. nr.: A06, Version 1, 2011: v1_6_6_2011.pdf 5

123 Båder larverne af brun mosaikguldsmed og kileplet-mosaikguldsmed (Aeshna isoceles) udgør forvekslingsmuligheder i forhold til grøn mosaikguldsmed. Registrering af larver må anses som den sikreste og mest effektive måde at undersøge for forekomst af arten. Dette skyldes dels, at denne metode modsat eftersøgning af imago ikke er vejrafhængig samt dels, at det erfaringsmæssigt er mindre tidskrævende end at finde exuvier, som kan være meget svære at få øje på i den tætte vegetation af krebseklo. Figur 2. Lars Iversen i færd med at ketsje efter larver af grøn mosaikguldsmed på en lokalitet i Fredensborg Kommune. 3.2 Tidspunkt for feltundersøgelser Undersøgelsen er foretaget 19/ Netop medio august må betegnes som værende et optimalt tidspunkt at eftersøge grøn mosaikguldsmed. På denne årstid er det nemlig muligt både at registrere flyvende imago, finde exuvier og registrere nymfer i vandhullerne vha. en vandhulsketsjer. På undersøgelsesdatoen var der mere eller mindre optimalt vejr til at foretage eftersøgning af arten. Den 19/8 var en solrig dag med en temperatur på ca. 25 C og en jævn vind (5,5-7,9 m/s). 6

124 4. Resultater 4.1 Grøn mosaikguldsmed Grøn mosaikguldsmed blev registreret på fire ud af ni undersøgte lokaliteter i Helsingør Kommune. Hvilke lokaliteter arten er fundet på fremgår dels af Tabel 1 og dels af kortet i Bilag 1. Udbredelsen af arten i de tre undersøgte kommuner i Nordsjælland samlet ses fremgår af kortet i Bilag 2. Generelt var gældende, at arten blev fundet på stort set alle undersøgte vandhuller med forekomst af krebseklo. Kun på lokaliteten Hels_05 blev arten ikke fundet på trods af forekomst af krebseklo. Dog var der på denne lokalitet kun meget få planter af krebseklo, hvorfor forekomst af grøn mosaikguldsmed ikke var synderligt ventet. På fire lokaliteter (Hels_01, Hels_03, Hels_07 og Hels_08) var der ingen forekomst af krebseklo. Figur 3. Et eksempel på en lokalitet (Hels_02), hvor der blev registreret grøn mosaikguldsmed. 7

125 Tabel 1. Oversigt over forekomst af krebseklo og grøn mosaikguldsmed i de undersøgte vandhuller. Lokalitet Hels_01 Forekomst af krebseklo Forekomst af grøn mosaikguldsmed Hels_02 X X Hels_03 Hels_04 X X Hels_05 Hels_06 X X Hels_07 Hels_08 Hels_09 X X X 4.2 Andre nævneværdige forekomster På lokalitet Hels_05 blev der registreret stor kejserguldsmed (Anax imperator) samt den fåtallige edderkop Dolomedes plantarius. Sidstnævnte art blev desuden registreret på lokalitet Hels_06. På lokalitet Hels_05 blev der desuden observeret en isfugl. Det er mest sandsynligt, at fuglen er en tidlig trækfugl fra fx Sverige, men arten kan måske også yngle i området. Dog er den generelt sjælden som ynglefugl på Sjælland. Figur 4. Dolomedes plantarius blev fundet på to lokaliteter ved undersøgelsen. Denne blev fanget på lokaliteten Hels_

126 5. Plejeforslag 5.1 Beskrivelse af optimale forhold for grøn mosaikguldsmed Et optimalt vandhul for grøn mosaikguldsmed byder på følgende forhold: - Udbredt forekomst af krebseklo. Dvs., at der ikke kun skal være enkelte planter, men fx et dække på ca. mindst 50 m 2 af arten. - Lysåbne forhold, hvilket betyder, at vandhullet ikke må være skygget af bevoksning såsom træer og buske (alternativt fx bygninger eller tagrør) en stor del af dagen. - Der skal være partier med åbent vandspejl, altså bør vandhullet ikke være totalt dækket af krebseklo. - Det må hverken være meget eutrofieret eller meget næringsfattigt, men bør derimod helst have et mesotroft næringsniveau. - Være relativt renvandet, og altså ikke være meget mudret - dette hænger i øvrigt ofte sammen med meget eutrofe forhold. Et eksempel på, hvordan et vandhul, der er et optimalt levested for grøn mosaikguldsmed, ser ud, kan ses af Figur 5. Figur 5. Lokalitet Hels_04. Delvist dække af krebseklo og lysåbne forhold. 9

127 5.2 Generelt om pleje af vandhuller til grøn mosaikguldsmed Oprensning Som tidligere nævnt er tilstedeværelsen af krebseklo en forudsætning for forekomst af grøn mosaikguldsmed i et vandhul. Dette skaber et paradoks mht. at bevare det enkelte vandhul i en fornuftigt økologisk tilstand. Dels er krebseklo en invasiv planteart, der i løbet af kort tid kan udkonkurrere andre vandplanter og dermed totalt dominere især mindre vandhuller. Derved vil der blive dannet et meget tykt dække af krebseklo, hvilket ofte vil betyde, at undervandsvegetationen bliver udskygget. Dette er ikke en fordelagtig tilstand for vandhullet, og vandhullets generelle naturkvalitet vil dermed lide under en fuldstændig tilgroning med krebseklo. I sidste ende vil dette i langt de fleste tilfælde også medføre, at grøn mosaikguldsmed forsvinder fra lokaliteten. Med andre ord må forekomst af grøn mosaikguldsmed på langt de fleste af dens danske ynglelokaliteter ses som værende noget midlertidigt, såfremt der ikke laves plejetiltag for at forhindre total tilgroning med krebseklo. I denne sammenhæng er en delvis fjernelse af krebseklo det mest oplagte redskab. Ved at fjerne krebseklo kan der skabes et større åbent vandspejl og et mere heterogent vandhul, hvilket endvidere giver mere lys til den submerse vegetation. Samtidig fjerner man dog både levested for grøn mosaikguldsmed og desuden både de larver og æg, der holder til i de fjernede planter. For ikke at fjerne for stor en andel af bestanden af grøn mosaikguldsmed i det pågældende vandhul, anbefales det derfor som en grundregel, at højst 50 % af krebsekloplanterne i det enkelte vandhul fjernes. Det anbefales, at krebseklo-planterne i den mest lyseksponerede del af vandhullet ikke fjernes, hvilket vil sige, at krebseklo primært bør fjernes fra de mest skyggede dele. En del vandhuller er meget eutrofierede med et tykt lag slam på bunden. Den eneste måde, hvorpå dette kan fjernes, er ved at tørlægge vandhullet midlertidigt og derefter fjerne slam med en rendegraver eller lignende. Generelt så anbefales det ikke at tørlægge vandhuller med eksisterende bestande af grøn mosaikguldsmed, da tørlægning med stor sandsynlighed vil udrydde bestanden i det givne vandhul, idet æg og larver dør. Eventuelt kan en mindre del af vandhullet efterlades med vand (vha. en dæmning i vandhullet), mens den resterende del oprenses. Hvis denne manøvre skal give mening bør det højest være et areal på skønsmæssigt 10 %, der efterlades med vand, da mængden af slam i den resterende, ikke-oprensede del ellers vil være for stor. Dermed risikerer man, at den samlede effekt af slamfjernelsen udebliver. En delvis tørlægning af lokaliteter med grøn mosaikguldsmed anbefales kun for meget store lokaliteter, hvor 10 % af vandhullets areal udgør et større samlet areal med krebseklo. Det er ikke muligt at definere denne størrelsesgrænse præcist, men derimod bør de enkelte tilfælde vurderes fra sag til sag. En total oprensning for slam og medfølgende total tørlægning anbefales på krebseklolokaliteter, hvor der ikke kan påvises forekomst af grøn mosaikguldsmed. Ved tørlægning af disse lokaliteter anbefales det, at der lægges større mængde planter af krebseklo til side, hvorefter disse så kan smides i vandhullet igen efter oprensning. Omkostningerne ved at foretage naturpleje i vandhuller ligger skønsmæssigt mellem 35 til 100,- DKK pr m 2. Der er dog selvsagt stor usikkerhed behæftet med dette spektrum. Det vurderes således, at der vil være betydelig flere omkostninger forbundet med oprensning/slamfjernelse end ved fx blot delvis fjernelse af krebseklo. 10

128 I Bilag 3 er der lavet en tabeloversigt over plejeforslag for de enkelte lokaliteter samt skønnet forventet udgift. I denne tabel opereres der med skønnede kvadratmeterpriser på kr. Fældning af bevoksning i omgivelserne Lysåbne vandhuller er klart mere attraktive for grøn mosaikguldsmed end skyggede lokaliteter. Derfor kan det være relevant at fjerne træer og buske rundt om vandhullet. I denne sammenhæng er det mindst vigtigt at fjerne bevoksning på et vandhuls nordside, da denne bevoksning sjældent vil forårsage udskygning af en lokalitet. Derimod kan det især være relevant at fjerne træer og buske på syd- og vestsiden af vandhuller. Der bør ikke fjernes ældre løvtræer eller træer med hulheder i forbindelse med restaurering af vandhuller til grøn mosaikguldsmed eller generelt. Figur 6. Et eksempel på et vandhul (Hels_09), der med fordel kunne gøres mere lysåbent ved at fælde grantræer på sydsiden af vandhullet. Etablering af nye vandhuller målrettet yngleforekomst af grøn mosaikguldsmed Det er relativt let at etablere nye vandhuller designet til grøn mosaikguldsmed. Vandhullerne bør blot leve op til kravene listet op i afsnit 5.1. Prisen for at etablere nye vandhuller ligger som oftest i et leje på DKK. Dette redskab er i forhold til at forbinde eksisterende bestande af grøn mosaikguldsmed dog ikke synderligt nødvendigt, idet arten flyver meget omkring og erfaringsmæssigt har let ved at kolonisere nye lokaliteter med relevant habitat. 11

129 Bilag 1. Kort over forekomst i kommunen i 2015 Bilag 1: Kort over forekomst i kommunen i 2015

130 Bilag 2. Kort over forekomst i Nordsjælland i 2015 Bilag 2: Kort over forekomst i Nordsjælland i 2015

131 Bilag 3. Oversigt over plejeforslag I nedenstående tabel er der lavet en oversigt over plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed. Lokalitet Plejeforslag Forekomst af grøn mosaikguldsmed Hels_01 Ingen 350 Hels_02 Det anbefales, at der foretages delvis fjernelse af krebseklo med få års mellemrum. Der bør af hensyn til grøn mosaikguldsmed maksimalt fjernes 50 % af krebsekloen. Desuden fjerne træer på øst-, vest- og sydsiden med henblik på at gøre vandhullet mere lysåbent. Hels_03 Ingen 490 Hels_04 Hels_05 Hels_06 Fortsætte hidtidig pleje af vandhullet, hvilket vil sige delvise fjernelse af krebseklo (max 50 %) enten årligt eller med få års mellemrum. Hvis den ringe forekomst af krebseklo skyldes fjernelse af arten, så bør den praksis stoppe. Hvis den ringe forekomst af krebseklo skyldes fjernelse af arten, så bør den praksis stoppe. Areal (m 2 ) Skønnet pris pr m 2 (DKK) Omtrentlig udgift til naturpleje (DKK) X * X Hels_07 Ingen 2455 Hels_08 Ingen 2230 Hels_09 Foretage delvise fjernelse af krebseklo (max 50 %) enten årligt eller med få års mellemrum. Ud fra vandhullets udseende ser det ud til, at denne praksis allerede foretages. Der bør fældes graner på sydsiden samt evt. fældes rhododendron på ø i midten vandhullet for at gøre vandhullet mere lysåbent. * Excl. fældning af bevoksning X X * Bilag 3: Oversigt over plejeforslag

132 Bilag 4. Udfyldte, renskrevne feltskemaer Definition i potentialevurderinger: 0 = intet krebseklo 1 = krebseklo, men skygget lokalitet 2 = lysåbent, eutrofieret eller >80 % dække af krebseklo 3 = perfekt (lysåbent, mesotroft, <80 % dække af krebseklo). Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_01 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Hvid nøkkerose x Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Parksø, lyseksponeret, grumset, nyligt oprenset, helt uden krebseklo. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: 0 % 0 Ingen Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

133 Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_02 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Krebseklo x Grøn mosaikguldsmed x 3 Blå mosaikguldsmed x Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Delvist til helt overskygget, da omkranset af træer. Eutrofieret, med dybt lag slam og dårlig vandkvalitet, dog smalbladet dunhammer og vandnavle i søen. 1,5-2 m dyb. Beliggende i bymæssig bebyggelse. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: 70 % 2 (dårlig vandkvalitet og høj skygningsgrad) Det anbefales, at der foretages delvis fjernelse af krebseklo med få års mellemrum. Der bør af hensyn til grøn mosaikguldsmed maksimalt fjernes 50 % af krebsekloen. Desuden fjerne træer på øst-, vest- og sydsiden med henblik på at gøre vandhullet mere lysåbent. Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

134 Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_03 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Bredbladet dunhammer x Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Brunvandet havedam anlagt ca. år Nu uden krebseklo, som må være blevet fjernet/oprenset. Dekvist soleksponeret. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: 0 % 0 Ingen Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

135 Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_04 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Krebseklo x Grøn mosaikguldsmed x 1 (han) 11 Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Gammel tørvegrav i sommerhusområde. Delvist soleksponeret, elletræer langs sydsiden. Meget grumset vand og kraftigt eutrofieret. Kun krebseklo i østenden, hvilket nok skyldes delvise oprensninger (fjernelse af krebseklo). Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): 25 % 3 Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: Fortsætte hidtidig pleje af vandhullet, hvilket vil sige delvise fjernelse af krebseklo (max 50 %) enten årligt eller med få års mellemrum. Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

136 Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_05 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Krebseklo x Stor kejserguldsmed x 2 Brun mosaikguldsmed x 1 Grøn frø x Isfugl x Dolomedes plantarius x Mange Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Stor sø med flere arme. Gammel tørvegrav, træer og buske langs bredderne. Brunvandet, lettere eutrofieret. Ca. 50 planter af krebseklo i søen. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): 0 % 1 Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: Hvis den ringe forekomst af krebseklo skyldes fjernelse af arten, så bør den praksis stoppe. Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

137 Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_06 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Svært tilgængeligt vandhul, og derfor svært at ketsje i vandhullet. Larver af grøn mosaikguldsmed er nok overset. Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Krebseklo x Grøn mosaikguldsmed x 2 (hanner) Suder Dolomedes plantarius x x Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Gammel tørvegrav i pilemose med forbindelse til grøft. Åben sumpvegetation med vandnavle, kærmysse, smalbladet og bredbladet dunhammer. Mesotroft, brunvandet og omkranset af pilekrat. Kun lidt krebseklo. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): 2 % 2 Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: Hvis den ringe forekomst af krebseklo skyldes fjernelse af arten, så bør den praksis stoppe. Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

138 Feltskema, registrering afgrøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_07 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Grå-pil x Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Brunvandet, lettere eutrofieret, gammel tørvegrav. Omkranset af pilekrat pånær mod vest, hvor der slået græs. Intet krebseklo. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): 0 % 0 Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: Ingen Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

139 Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_08 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Ejer kendte ikke til, at der nogensinde havde været krebseklo i søen. Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Bukkeblad x Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Stor, lysåben, brunvandet, mesotrof havedam domineret af bukkeblad. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: 0 % 0 Ingen Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

140 Feltskema, registrering af grøn mosaikguldsmed Lokalitet nr.: Hels_09 Dato: 19/ Inventører: Lars Iversen Rune Sø Neergaard Noter: Art Tilstede Imago (voksen) Larver (haletudser) Exuvier Krebseklo x Grøn mosaikguldsmed x 3 1 Kort beskrivelse af fysiske karakteristika: Overvejende skygget havedam med pæn forekomst af krebseklo. Eutrofieret og ret koldt vand. Ø med rhododendron i midten. Omtrentligt procentvis areal med dække af krebseklo: Potentialet for grøn mosaikguldsmed (0-3): 65 % 2 (skygge, derfor ikke 3) Eventuelle plejeforslag rettet mod grøn mosaikguldsmed: Foretage delvise fjernelse af krebseklo (max 50 %) enten årligt eller med få års mellemrum. Ud fra vandhullets udseende ser det ud til, at denne praksis allerede foretages. Der bør fældes graner på sydsiden samt evt. fældes rhododendron på ø i midten vandhullet for at gøre vandhullet mere lysåbent. Bilag 4: Udfyldte, renskrevne feltskemaer

141 Bilag: Afgørelse NMK - H. P. Christensens Vej Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 12. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

142 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2015 J.nr.: NMK Ref.: CANEL-NMKN AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om godkendelse af plantebælter samt dispensation fra lokalplan til terrænregulering Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 28. marts 2014 om godkendelse af plantebælter samt dispensation fra lokalplanen til terrænregulering på matr. nr. 82bæ, Helsingør Overdrev beliggende H.P. Christensens Vej 1, 3000 Helsingør. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

143 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet En advokat har på vegne af en omboende påklaget kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 28. marts Klager har navnlig anført: at godkendelsen af plantebæltet reelt er en dispensation, og at den er i strid med lokalplanens formål og intentioner at ejer af ejendommen aldrig har ansøgt om dispensation til plantebæltet og til terrænreguleringen, og at kommunen alene kan ændre forholdene i et lokalplanområde ved at tilvejebringe ti l- læg til lokalplanen og ikke ved at dispensere af egen drift at der i forbindelse med godkendelse af plantebælte og dispensation til terrænregulering burde have været foretaget nabohøring, hvorfor kommunens afgørelse bør hjemvises til fornyet b e- handling Sagens oplysninger Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr fra 2002 for Erhvervsområde ved Gurrevej, Kloste r- mosevej, Kongevejen. Lokalplanens formål er bl.a., jf. 2:.. -at give mulighed for at området kan komme til at fremtræde pænt, især ud til offentlige veje og stier og ved områdets ydergrænser, ved at udlægge arealer til plantebælter. Lokalplanens 3 om områdets anvendelse inddeler planområdet i 11 delområder. Ejendommen matr. nr. 82bæ, Helsingør Overdrev beliggende H.P. Christensenvej 1 er beliggende i delområde 5. Lokalplanens 7 regulerer plantebælter, byggelinjer og hegning. Af 7, stk. 1 fremgår det bl.a., at terrænreguleringer ikke må foretages nærmere end 10 meter fra hegnsfod. Det fremgår videre af 7, stk. 2, at der udlægges areal til plantebælter og byggelinjer i nærmere angivne bredder som vist på lokalplanens kortbilag 2. For så vidt angår H.P. Christensens Vej og langs stien i den østlige del af delområde 5 udlægges der begge steder 5 m til plantebælte samt 3 m byggelinje. Af bestemmelsen fremgår endelig følgende: Kun de plantebælter, der ligger mod sti, overordnet offentlig vej eller ud mod lokalplanens ydergrænser skal etableres. De øvrige skal bevares, hvis de eksisterer. Der er ikke krav om etablering af andre pla n- tebælter, men der er udlagt areal til dem for at fastholde muligheden for at anlægge dem. Arealet må ikke bebygges eller anvendes til oplæg og parkering. Af lokalplanens redegørelse fremgår endvidere følgende om plantebælter: Lokalplanen anviser, hvor der skal være plantebælter. De fleste steder er plantebælterne overført fra de tidligere byplanvedtægter og lokalplanen. Nogle steder er de etableret, andre steder mangler de endnu. 2

144 .. Der er udlagt plantebælter på private grunde, men de kræves ikke etableret. De udlægges for at sikre muligheden for, at interesserede virksomheder kan beplante arealet, hvis de ønsker det. Derfor må der ikke lægges bygninger her. Der er udlagt byggelinier langs plantebælterne, således at byggeriet ikke ligger så tæt på, at planteb ælterne skades, og så det er muligt at komme til dem og vedligeholde dem. Hvis der ikke etableres plantebælter mellem vej og byggelinie skal arealet enten beplantes på anden vis, f.eks. med lav beplantning eller solitære træer, eller holdes som græsplæne. Forhistorie Helsingør Kommune meddelte ved afgørelse af 14. maj 2013 påbud om, at plantebælter skulle reta b- leres, og at terræn skulle bringes tilbage til oprindeligt niveau på ejendommen. Kommunen henviste i den forbindelse til lokalplanens 7, stk. 1 og 2 vedrørende fjernelse og udlægning af plantebælter samt terrænreguleringer. Kommunen vurderede, at plantebæltet mod H.P. Christensens Vej var fjernet, at plantebælte langs matriklens og lokalplanens grænse mod øst var fjernet, og at en jordvold langs sti og lokalplanens grænse mod øst var fjernet. Ejer af ejendommen påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet og anførte i den forbindelse, at der fortsat eksisterede et plantebælte mod H.P. Christensens Vej, idet der var sået græs, hvilket kommunen tidligere i anden sammenhæng havde accepteret som et plantebælte. Endvidere blev det anført, at der ikke var fjernet plantebælte mod øst, og at der heller ikke var fjernet nogen jordvold. Natur- og Miljøklagenævnet traf den 17. oktober 2013 afgørelse i sagen NMK Nævnet henviste til, at kommunen i medfør af planlovens 51, stk. 1, har en tilsynsforpligtelse i forhold til at påse overholdelsen af planloven. Idet overtrædelse af bl.a. bestemmelser i en lokalplan er omfattet af planlovens straffebestemmelser, må det være en forudsætning for meddelelse af et påbud, at der ikke foreligger rimelig tvivl om, at lokalplanbestemmelserne er overtrådt. Nævnet vurderede, at Helsingør Kommune ikke udtrykkeligt havde taget stilling til eller havde tilbagevist de anbringender, som klager havde fremført. Nævnet fandt det på den baggrund ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klager havde tilsidesat bestemmelserne i lokalplanens 7, stk. 1 og 2, ligesom omfanget af en eventuel tilsidesættelse heller ikke stod ganske klart. Nævnet ophævede derfor kommunens afgørelse og hjemviste den til fornyet behandling. Kommunens nye afgørelse Kommunen har den 28. marts 2014 truffet en ny afgørelse i sagen. Kommunen har i den forbindelse godkendt, at plantebælte mod H.P. Christensens Vej og mod østskel består af græs. Kommunen har samtidig meddelt dispensation til den allerede gennemførte terrænregulering mellem erhvervsby g- ningen og østskellet. I forhold til plantebæltet har kommunen bl.a. vurderet, at den beplantning, som havde været på ejendommen før byggeriet blev påbegyndt, ikke var en etableret beplantning, men blot selvsåede buske og små træer, som normalt opstår på ubebyggede grunde over længere tid. Kommunen har 3

145 samtidig henvist til, at det i andre sager indenfor lokalplanområdet er accepteret, at et plantebælte kan bestå udelukkende af græs. Kommunen har videre henvist til, at de r i forbindelse med byggetilladelsen fra 2009 ikke fra kommunens side blev stillet krav om etablering af plantebælte som vilkår for byggetilladelsen, og kommunen har vurderet, at der derfor ikke er grundlag for at stille kravet nu. Kommunen har videre vurderet, at de visuelle gener mindskes af det offentlige areal mellem boligbebyggelsen mod øst og erhvervsarealerne, som består af en offentlig sti omgivet af beplan t- ning. Kommunen har i forhold til terrænreguleringen vurderet, at den er foretaget indenfor 10 m fra øst skel, og at byggetilladelsen fra 2009 ikke indeholder en dispensation fra lokalplanens 7, stk. 1. Kommunen har dog videre vurderet, at terrænreguleringen ikke er til gene for omkringboende, idet byggeriet på ejendommen i forvejen holder en stor afstand til nabosk el, ligesom der mellem erhvervsejendommen og beboelsesområdet er et offentligt areal med sti og beplantning. Kommunen har på den baggrund valg at meddele dispensation til den allerede foretagne terrænregulering. Supplerende bemærkninger fra kommunen Kommunen har ved brev af 14. januar 2015 fremsendt supplerende bemærkninger til sagen. Kommunen har indledningsvis oplyst, at klagen på grund af en fejl i kommunen først er blevet fremsendt til Natur- og Miljøklagenævnet i januar Kommunen har samtidig fremsendt dokumentation for, at klagen er fremsendt indenfor klagefristen. Kommunen har herudover i det væsentligste gentaget det i afgørelsen anførte. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om plantebæltet (af græs) er i overensstemmelse med lokalplanen. Det er endvidere et retligt spørgsmål, om Helsingør Kommune har den fornødne hjemmel til at meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelse om terrænregulering. Plantebælter Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. En bestemmelse i en lokalplan må derfor for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. Natur- og Miljøklagenævnet lægger ud fra sagens oplysninger til grund, at der på ejendommen fortsat består de i lokalplanens 7, stk. 2 nævnte udlagte arealer til plantebælter ud mod H.P. Christensens Vej og langs stien mod øst, og at disse på nuværende tidspunkt består af græs og ikke er bebygget. Lokalplanens bestemmelser om plantebælter er nærmere beskrevet i lokalplanens redegørelse. 4

146 Lokalplanens redegørelse er ikke direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som pl a- nen omfatter. Redegørelsen kan derimod have betydning som fortolkningsbidrag ved forståelsen af planens retningslinjer i tvivlstilfælde, hvor en bestemmelse kan forstås på mere end én måde. Bestemmelsen i lokalplanens 7, stk. 2 må på baggrund af ordlyden sammenholdt med det i redegørelsen anførte forstås således, at arealerne på de private grunde alene udlægges til plantebælter for at hindre, at de bliver bebygget, og at der ikke kræves etableret plantebælter, men at arealerne kan holdes på anden vis f.eks. som græsplæner. Det bemærkes i den forbindelse, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositi o- ner. Der er således ikke hjemmel i planloven til i en lokalplan at fastsætte bestemmelser, som pålægger ejere eller brugere af de omhandlende ejendomme en handlepligt (om f.eks. tilplantning), medmindre en sådan bestemmelse fastsættes som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggel se eller ændret anvendelse af et ubebygget areal jf. planlovens 15, stk. 2, nr. 12. Der er ikke i lokalplanen stillet vilkår herom. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at de eksisterende plantebælter på ejendommen bestående af græs er umiddelbart tilladte og dermed ikke kræver dispensation. Terrænregulering Efter planlovens 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af planloven samt bestemmelserne i lokalplaner. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. 51, stk. 5. Lovliggørelse kan principielt ske enten fysisk, f.eks. ved nedrivning af en ulovligt opført bygning, eller retligt, f.eks. ved efterfølgende meddelelse af dispensation fra en lokalplanbestemmelse. Helsingør Kommune har i den konkrete sag forholdt sig til, at der foreligger en ulovlig tilstand, idet der ikke med byggetilladelsen fra 2009 blev givet dispensation fra lokalplanens 7, stk. 1 til den foretagne terrænregulering. Kommunen har derfor, jf. planlovens 51, stk. 5, foranlediget forholdet retligt lovliggjort ved den efterfølgende meddelelse af dispensation fra lokalplanens bestemmelse. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. 5

147 Som lokalplanens formålsbestemmelse er formuleret i 2, vurderer Natur- og Miljøklagenævnet, at Helsingør Kommune kan dispensere fra bestemmelsen i lokalplanens 7, stk. 1 om terrænregulering, som sket. Kommunens afgørelse er baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Naturog Miljøklagenævnet. Efter planlovens 20, stk. 1, kan der først dispenseres fra en lokalplan 2 uger efter, at kommunen skriftligt har orienteret: 1) ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen, 2) naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, herunder det lokale kulturmiljøråd og 3) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og o r- ganisationer, jf. 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at der kan fremsættes bemærkninger til kommunen inden 2 uger. I 20, stk. 2, er der fastsat en række undtagelser fra 20, stk. 1. Kravet om orientering gælder f.eks. ikke, hvis en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der er nævnt i stk. 1, nr Undtagelsen i 20, stk. 2, er f.eks. relevant i større lokalplanlagte områder, hvor en dispensation kun har betydning for de nærmeste naboer. Klager bor ca. 25 m væk, men har ikke direkte udsyn til ejendommen. Kommunen har vurderet, at terrænreguleringen ikke er til gene for omkringboende, og at de visuelle gener mindskes af det offentlige areal mellem boligbebyggelsen mod øst og erhverv s- arealerne, som består af en offentlig sti omgivet af beplantning. Natur- og Miljøklagenævnet må forstå kommunens oplysninger således, at kommunen har vurderet, at der er tale om et forhold af underordnet betydning, hvorfor der ikke er foretaget forudgående naboorientering. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurd e- ring heraf. Natur- og Miljøklagenævnet kan derfor ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgøre l- se af 28. marts 2014 om godkendelse af plantebælter samt dispensation til terrænregulering på matr. nr. 82bæ, Helsingør Overdrev beliggende H.P. Christensens Vej 1, 3000 Helsingør. Lena Kongsbach Ankechef / Carina Nelin Fuldmægtig 6