16. oktober A /2013 Sagsnr.: 6628 Brevid: Sted: Ved Fjorden 20, Nederste etage

Transkript

1 DAGSORDEN Mødedato: Fredag 24. oktober 2014, kl oktober A /2013 Sagsnr.: 6628 Brevid: Sted: Ved Fjorden 20, Nederste etage JKU/tof Indkaldte: AffaldPlus bestyrelsesmedlemmer Afbud: Emne: Jørn Elo Hansen Bestyrelsesmøde Pkt. nr. : 1 J.nr. : A /2013 Sagsnr. : 6628 Godkendelse af dagsorden Indstilling: Til godkendelse. Beslutning: Pkt. nr. : 2 J.nr. : A /2013 Sagsnr. : 6628 Godkendelse af protokoludskrift fra sidste møde Indstilling: Til godkendelse. Beslutning: Pkt. nr. : 3 J.nr. : S /2013 Sagsnr. : 6581 Økonomirapport pr. 31. august 2014 Perioderegnskabet for nævnte periode viser et overskud på t.kr

2 Det periodiserede budget viser et underskud på t.kr medens den tilsvarende periode sidste år viser et overskud på t.kr I perioderegnskabet er medtaget beregnede varmepriser for forbrændingsanlæggene i Næstved og Slagelse. Beløbene er indregnet i regnskabet uden hensyntagen til opkrævede acontopriser. I perioderegnskabet indgår ikke periodisering af omkostningerne, forskydning i feriepenge- og pensionshensættelse samt forskydning i hensættelse til retableringsforpligtelse for deponierne. Underdækning i tidligere års varmeregnskaber indregnes ikke i perioderegnskabet, selv om varmeregnskaberne kan give mulighed herfor. Den udskudte indregning i perioderegnskabet skyldes, at den på et senere tidspunkt opgjorte årlige varmepris kan ændre på indregningsmuligheden. Årsbudgettet er periodiseret indenfor de væsentligste områder baseret på historiske data. Periodisering er foretaget for forbrændingen, deponi og genbrugspladsområdet på indtægtssiden samt for affaldsbehandlingsog produktionsomkostninger. Der er benyttet forskellige fordelinger på afdelingerne. Fordelingen af årsbudgettet for energisalget er baseret på 3 års gennemsnitlige varmeafsætning opgjort i mængder. Ydermere er der i budgettet på baggrund af de budgetterede omkostninger ligeledes beregnet varmepriser for perioden. Varmepriserne er benyttet ved beregning af de samlede energiindtægter. Til regnskabet kan knyttes følgende kommentarer: Omsætning Den samlede omsætning er ikke helt som budgetteret, men dækker primært over reducerede indtægter for energisalget (el og varme). El-indtægter er som følge af vigende priser ca. 2,5 mio. kr. under budgettet, idet denne negative afvigelse imidlertid delvist indregnes i varmeprisen. Energiindtægterne for salg af varme er direkte relateret til omkostningerne samt ovennævnte el-indtægter, hvorfor vigende omkostninger umiddelbart medfører reducerede energiindtægter. Sammenlignet med sidste år, har den milde vinter medført reduceret brug af gas og dermed reduceret varmepris i Næstved. Sammenlignet med budgettet har der for den forgangne del af året ydermere været tale om omkostningsreduktioner. Varmeprisen er reduceret til trods for samlet vigende varmesalg på ca. 14 %. Varmeprisen er beregnet til ca. 111,3 kr./gj mod sidste års 116,6 kr./gj. Da varmeprisloftet i Næstved for 2014 andrager 110 kr./gj, er varmen udelukkende indregnet til denne pris. Den i år på nuværende tidspunkt opgjorte varmepris giver således ikke umiddelbart mulighed for indregning af tidligere års underdækning, men den endelige varmepris for hele året må forventes at blive lavere end prisloftet. 2

3 Varmeprisen i Slagelse er samlet reduceret fra sidste års 72,6 kr./gj til i år 72,4 kr./gj. Reduktionen er sket via reducerede omkostninger, til trods for reduceret varmesalg i mængder med ca. 2 %. Produktionsomkostninger De samlede produktionsomkostninger andrager ca. 27,8 mio. kr. mindre end budgetteret, hvor den langt overvejende budgetbesparelse kan henføres til øvrige produktionsomkostninger med 13,1 mio. kr. Øvrige produktionsomkostninger indeholder tilbagebetaling af afgifter for tidligere år ( ) med i alt 2,2 mio. kr. Desuden er der tale om større besparelse på omkostninger til gasforbrug på forbrændingsområdet på 6,1 mio. kr., og som følge af reduceret varmesalg bliver afgifter ligeledes reduceret med ca. 1,6 mio. kr. Endelig konstateres budgetbesparelser for el-omkostningerne på 1,9 mio. kr. For maskiner og materiel hidrører budgetbesparelsen fra genbrugspladserne med 2,0 mio. kr. og energiafdelingen med 4,6 mio. kr., idet sidstnævnte forbedring skyldes en ændring af tidsterminerne for revision af ovnlinjerne og for indeværende år linje 4 i Næstved. For affaldsbehandlingsomkostningerne kan budgetforbedringen primært henføres til genbrugspladserne, hvor ændret behandling af træ til genanvendelse har medført større budgetbesparelse. Af merforbruget på bygningsområdet på ca. 0,8 mio. kr. kan ca. 1,0 mio. kr. henføres til forsikringsområdet. Regnskabsperioden er således belastet af årets samlede forsikringspræmie. Fællesomkostninger De administrative omkostninger er ca. 1,2 mio. kr. under periodebudgettet og i øvrigt på niveau med sidste år. De største besparelser er for edb-support, møder og repræsentation samt kontorartikler og småanskaffelser. Der er dog ikke tale om større enkeltafvigelser. Øvrige besparelser vedrører administrative bygninger samt eksterne konsulenter. Afvigelsen for bestyrelsesomkostninger skyldes, at honorar og mødediæter er budgetteret som administrationsomkostning, men driftsført under bestyrelsesomkostninger med ca. 0,2 mio. kr. Finansielle poster De finansielle poster er netto ca. 0,8 mio. kr. bedre end budgettet, og kan henføres til modtaget udbytte af vores værdipapirbeholdning med ca. 0,5 mio. kr. I perioderegnskabet foretages ikke kursregulering af værdipapirbeholdningen. Sammenlignes det segmentopdelte perioderegnskab med budgettet, er der tale om væsentlige, positive afvigelser for samtlige afdelinger dog med undtagelse af de to segmenter med den mindste omsætning. Sammenlignes med sidste år, er der tale om forbedrede resultater for samtlige af vores primære afdelinger. Økonomirapporten vil blive gennemgået på bestyrelsesmødet../. Bilag: Økonomirapport pr. 31. august

4 Indstilling: Til godkendelse. Beslutning: Pkt. nr. : 4 J.nr. : P /2012 Sagsnr. : 6472 Møde med borgmesterkredsen Som bekendt er borgmesterkredsen fra AffaldPlus ejerkommuner, inviteret til møde med bestyrelsen. Mødet afholdes i umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmødet. Dagsordenen for mødet er følgende: Velkomst v. formanden Præsentation af AffaldPlus strategi 2024 v. direktøren - og efterfølgende drøftelse AffaldPlus tilbud om samling af driftsopgaver på affaldsområdet v. Nils Olsen Evaluering af samarbejdet Evt. Efter mødet med borgmestrene, er der fælles let frokost. Indstilling: Der er afsat halvanden time til mødet, hvilket kræver en relativ stram tidsstyrring. Som optakt til mødet, ønskes derfor en drøftelse af, om der er emner som bestyrelsen ønsker særlig fokus på i dialogen med borgmesterkredsen. Beslutning: Pkt. nr. : 5 J.nr. : G01/ Sagsnr. : 4641 Evaluering af haveaffaldspladser AffaldPlus har siden marts 2005 haft en haveaffaldsplads (HAP) i Borre på Østmøn. Erfaringerne dannede skole for konceptet vedrørende HAP er, som blev implementeret i forretningsplanen for den nye struktur, som en forsøgsordning implementeret i april og maj

5 Efter ca. 2 års drift med 5 haveaffaldspladser, kan følgende konkluderes: Der har ikke været nævneværdige fejlsorteringer med haveaffald og træstød Der er spild og fejlsorteringer, når der er andre fraktioner fx beton & tegl Driftsomkostningen udgør i alt ca. kr. 0,63 mio. ekskl. transport og behandling Det vurderes, at den reelle meromkostning for HAP i gennemsnit er kr. 0,1 mio. Den samlede investering har været kr. 1,1 mio. med store variationer de 5 HAP er imellem Driftsomkostningen for HAP er er på niveau med udgiften for haveaffald håndteret på en genbrugsplads Der afleveres ca. 60 kg pr. besøg på en HAP, hvor vægten på en genbrugsplads er ca. 100 kg pr. besøg Den enkelte HAP bruges mere og mere jo længere tid den eksisterer. Det må således konkluderes, at HAP erne er billige at etablere og har en konkurrencedygtig driftsomkostning. Fordele ved HAP Markant serviceforbedring Frigør plads og tilgængelighed på genbrugspladser og kan udsætte tidspunktet for udvidelse. På Møn håndteres ca. 55 % af haveaffaldet via HAP Pladserne har samtidig taget toppen af kritikken ved lukning af genbrugspladser, som har været forudsætningen for andre besparelser Haveaffald er generelt lettere end meget andet affald. Derfor gir det bedre mening med en kortere afstand for kunden til en HAP HAP forventes at blive benyttet af kunder i I forretningsplanen for den nye struktur, er et af kriterierne følgende: HAP er etableres i Mern, på Assensvej og i Stenlille (forsøgsbasis) samt i byer > 500 indbyggere og mere end 12 km til nærmeste genbrugsplads (uanset kommune og affaldsselskab). Bemærkningen om at afstanden på 12 km måles både til egne og andre affaldsselskabers anlæg gør en forskelsbehandling, som anbefales ændret til kun egne anlæg. Det vil betyde, at der ligeledes kan anlægges HAP er i Karise og ved Stillinge Strand. Konsekvensen heraf vil blive yderligere anlægsinvesteringer i størrelsesordenen kr for hver HAP. Vores erfaringer viser, at haveaffald kan modtages uden bemanding, og derfor bør disse pladser gøres døgnåbne, hvor det er muligt. Indstilling: Administrationen indstiller følgende: HAP er kan etableres, når der er > 500 indbyggere og mindst 12 km til nærmeste AffaldPlus genbrugsplads eller HAP. Evt. etablering indgår i anlægsbudgettet HAP erne i Mern og Stenlille gøres permanente På HAP er tillades kun fraktionerne haveaffald, træstød og evt. område-indsamlinger samt udlevering af kompost HAP er søges etableret som døgnåbne pladser, hvor det er muligt. 5

6 Beslutning: Pkt. nr. : 6 J.nr. : G01/ Sagsnr. : 4888 Deponiaffald fra ikke-affaldplus kommuner AffaldPlus har fået en henvendelse fra Vestforbrænding og Amagerforbrændings affaldsdeponi AV Miljø om mulig modtagelse af ca tons deponiaffald/år i 2-3 år fra AV Miljøs interessentkommuner. Baggrunden er, at AV Miljø vil være færdigopfyldt i 2017, og selskabet har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om det vil levetidsforlænge deponiet ved opgravning af shredderaffald (hvilket kræver diverse tilladelser), eller bygge nyt deponi, hvilket vil tage adskillige år. I tilfælde af mangel på deponikapacitet på AV-Miljø vil flere selskaber blive opfordret til at give bud på opgaven med modtagelse af deponiaffaldet. På Faxe Miljøanlæg er der med de nuværende affaldsmængder, der udgør ca tons pr. år en deponikapacitet på over 100 år. Ved modtagelse af tons affald fra AV-Miljø vil deponiets levetid forkortes med ca. 9 år. Rent praktisk og godkendelsesmæssigt vil det være muligt at modtage de anførte mængder fra AV-Miljø. Affaldet vil være af samme type, som det affald, der i forvejen deponeres på Faxe Miljøanlæg og antages ikke at ville udgøre en større miljørisiko, end det deponiaffald vi modtager i dag. Dette sikres ved systematisk modtagekontrol. Behandlingstaksten skal i henhold til gældende lov svare til den takst, som interessentkommunerne betaler inkl. miljøgebyr, som bruges til at dække efterbehandlingsomkostninger i 30 år, som loven kræver. Til gengæld vil taksten kunne nedsættes betydeligt i forhold til den nuværende behandlingstakst for deponiaffald på 566 kr./ton. Problemet opstår, når vi skal værdisætte det sandsynlige scenarie, at miljøanlægget efter nedlukning skal efterbehandles i mere end 30 år meget tyder nemlig på, at der generelt i Danmark vil være tale om efterbehandling i måske op til år. Denne usikkerhed skal medtages ved evt. indgåelse af aftale med AV Miljø om modtagelse af affald fra deres interessentkommuner. Indstilling: Det indstilles, at AffaldPlus gives mulighed for at give bud på opgaven med at håndtere i alt op til tons deponiaffald fra AV Miljø over en 3-årig periode. 6

7 Indstillingen begrundes med, at Affaldplus derved hjælper et selskab i en vanskelig situation, at affaldet ikke udgør en ekstra miljørisiko, og at kunder i AffaldPlus derved kan få en lavere behandlingstakst for deponiaffald. Det skal sikres, at AV Miljø bidrager forholdsmæssigt til afholdelse af alle omkostninger i hele Faxe Miljøanlægs efterbehandlingstid. Beslutning: Pkt. nr. : 7 J.nr. : G /2014 Sagsnr. : 6695 Etablering af forbehandlingsanlæg til kildesorteret organisk dagrenovation De netop vedtagne kommunale affaldsplaner indeholder en række nye elementer for at kunne bidrage til at opfylde ressourcestrategiens krav om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i Et vigtigt element er indsamling og efterfølgende bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) med kombineret udnyttelse af affaldets energiindhold (biogas) og næringsstoffer (tilbageførsel af afgasset affald til landbrugsjord). P.t. er det kun Slagelse Kommune, der systematisk indsamler KOD fra husholdningerne (samt fra en række virksomheder, der ønsker at være med i ordningen). Denne mængde, ca tons/år, komposteres p.t. af AffaldPlus. Denne behandling lever ikke op til de fremtidige miljøkrav om kombineret nyttiggørelse af både energi og næringsstoffer. Ringsted Kommune indsamler mindre mængder KOD fra nogle etageboligområder. Mængden, ca. 150 tons/år, behandles p.t. hos Biovækst i Audebo (kombineret bioforgasning og kompostering). Ifølge affaldsplanerne vil de kommuner, der ikke har indført indsamling af KOD, gøre dette senest i løbet af 2018 (i forbindelse med udløb af nuværende indsamlingskontrakter). Faxe Kommune vil evt. fremrykke tidspunktet, da deres nuværende kontrakt inkl. optioner udløber før AffaldPlus har ifølge de gældende vedtægter ansvaret for, at der er den fornødne behandlingskapacitet til alle fraktioner. Enten i form af egne anlæg eller ved afsætning til andre operatører (private/offentlige). I forhold til KOD omfatter behandling en forbehandling og en efterfølgende bioforgasning. Forbehandlingen omfatter en separering af organisk materiale fra plast, metal, ben og andet ikke biologisk omsætteligt materiale og er nødvendig, da både gyllebaserede biogasanlæg og rådnetanke på rensningsanlæg som hovedregel ikke kan håndtere organisk materiale med f.eks. plast og metalemner (ødelægger pumper og omrørerer og tilstopper rør). 7

8 Det er administrationens vurdering, at AffaldPlus selv bør etablere et forbehandlingsanlæg, hvorimod det formentlig vil være mest hensigtsmæssigt at lade biogasanlæg, ejet af andre, herunder rådnetanke på rensningsanlæg, stå for bioforgasningen. Begrundelsen for, at AffaldPlus selv bør stå for forbehandlingen, er; med forventet tons/år KOD (plus en ikke uvæsentlig mængde biologisk let omsætteligt have/parkaffald erfaringerne fra Slagelse indikerer, at der vil være op til 20 % haveaffald i KOD) har AffaldPlus tilstrækkeligt mængdemæssigt grundlag for et anlæg. Der er i modsætning til affaldsforbrændingsanlæg ikke betydende skaleringsfordele ved forbehandlingsanlæg for KOD, da man typisk vil opsætte flere parallelle linjer, hvis behandlingskapaciteten skal være større. Skaleringsfordelene modsvares af øgede logistikomkostninger ved at skulle transportere KOD over større afstande der vil være synergieffekter ved at etablere forbehandlingsanlægget i tilknytning til eksisterende Affaldplus anlæg. Udover udnyttelse af fællesfaciliteter (vægt, mandskabsfaciliteter, administration) vil der være logistikfordele ved, at KOD kan indsamles og transporteres sammen med restaffaldet. Kun det forbehandlede affald skal videre til et biogasanlæg eller en rådnetank på et rensningsanlæg. Begrundelsen for, at AffaldPlus ikke selv skal etablere et biogasanlæg er; dedikerede affaldsbaserede biogasanlæg er klart dyrere at etablere end de gyllebaserede anlæg og rådnetanke inkl. forbehandlingsanlæg (gælder både udenlandske koncepter og Biovækst) AffaldPlus mængder er for små til etablering af eget anlæg der er et overordnet politisk ønske om, at landbruget skal være involveret i biogasanlæg, der håndterer landbrugsbaseret affald (herunder i kombination med andre affaldstyper som forbehandlet KOD). Etableringen af et forbehandlingsanlæg har ikke været nærmere planlagt tidligere, idet grundlaget for et sådant anlæg affaldsplanerne først skulle være på plads. Dette er netop sket for de sidste 5 ejerkommuner. I budgettet for overslagsårene er der i både 2017 og 2018 afsat 15 mio. kr. hvert år til etablering af et forbehandlingsanlæg. Anlægget er forudsat lånefinansieret. Anlægget skal være færdigt og kunne tages i drift senest ved udgangen af 2017, men da der allerede i dag i oplandet indsamles relativt store mængder KOD, som ikke behandles miljømæssigt optimalt, foreslår administrationen, at etableringsarbejdet igangsættes nu. Et anlæg forventes dermed at kunne tages i brug omkring eller lige efter årsskiftet 2015/16. Som konsekvens heraf vil anlægsinvesteringen skulle femrykkes til 2015/16. Dette vil blive indarbejdet i forslaget til rev. Budget Med udgangspunkt i, at der p.t. er 3 forskellige kendte forbehandlingsteknologier, foreslår administrationen at der, med bistand fra en rådgiver gennemføres et udbud for et forbehandlingsanlæg baseret på funktionskrav (f.eks. hvor meget plast må der maks. være i slutproduktet, krav til vandprocent i slutproduktet m.v.) samt på etablering i ny eller eksisterende bygning. I forbindelse med udbudsprocessen tages stilling til placering af anlægget og herunder evt. anvendelse af eksisterende bygninger hos AffaldPlus. Ligeledes udarbejdes en tidsplan for projektets gennemførelse. 8

9 Resultatet af det gennemførte udbud forelægges for bestyrelsen som grundlag for den endelige beslutning om etablering af anlægget, herunder størrelsen af den endelige anlægsinvestering. Der må forventes rådgiveromkostninger i samme størrelsesorden som ved etablering af røggaskondenseringsanlægget til gennemførelse af fasen med kravspecifikation, udbud og kontraktforhandling. Administrationen vil indhente tilbud på rådgiverydelsen hos flere rådgiverfirmaer og rådgiver vil blive valgt ud fra både pristilbud og oplægget til gennemførelse af processen. Indstilling: AffaldPlus igangsætter arbejdet med at etablere et forbehandlingsanlæg til kildesorteret organisk affald med henblik på at etablere og idriftsætte anlægget hurtigst muligt Anlægsinvesteringen og finansieringen heraf indarbejdes i forslag til rev. Budget 2015, som behandles på bestyrelsens decembermøde Der gennemføres en tilbudsindhentning hos potentielle leverandører af forbehandlingsteknologier om etablering af forbehandlingsanlægget inkl. de nødvendige bygninger Tilbuddene forelægges for bestyrelsen inden endelig beslutning om anlæggets etablering. Beslutning: EFTERRETNINGSSAGER Pkt. nr. : 8 J.nr. : G /2014 Sagsnr. : 6678 Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet status Der foreligger nu beslutninger eller svar fra alle 6 ejerkommuner. Siden sidste bestyrelsesmøde har Byrådet i Ringsted tiltrådt indstillingen fra teknik-og miljøudvalget. Der er således 3 kommuner, der har tilkendegivet, at de ønsker at arbejde videre med AffaldPlus tilbud Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner. Den 8. oktober 2014 mødtes Teknik- og Miljøudvalget i Sorø Kommune med AffaldPlus formand, direktør og de 2 bestyrelsesmedlemmer fra Sorø (hvoraf den ene også er medlem af fagudvalget). AffaldPlus deltagere vil på bestyrelsesmødet orientere om mødets indhold, og hvad der blev aftalt samt en vurdering af hvornår kommunen vil behandle forslaget videre. 9

10 I Slagelse og Ringsted er de kommunale administrationer blevet pålagt at belyse fordele og ulemper yderligere. AffaldPlus administration vil indhente oplysninger hos de 2 kommuner omkring hvordan kommunerne planlægger det videre arbejde, hvad AffaldPlus evt. kan/skal bidrage med, om evt. samarbejde på tværs af kommunerne, om evt. inddragelse af rådgivere, samt hvilken tidsplan kommunerne arbejder med. Administrationen vil fremlægge de indhentede oplysninger på bestyrelsesmødet. Indstilling: Til efterretning. Beslutning: Pkt. nr. : 9 J.nr. : G /2012 Sagsnr. : 6512 Næstved Forbrænding Status for etablering af røggaskondensering Alle formalia om anlæggets etablering er nu endelig på plads. Energiklagenævnet stadfæstede på et møde den 6. oktober 2014 Næstved kommunes projektgodkendelse efter varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse og stadfæstede også grundlaget for godkendelsen. Energiklagenævnets afgørelse er fremsendt den 8. oktober 2014 og vedlagt som bilag. Godkendelsen var indklaget af Næstved Varmeværk under henvisning til, at der angiveligt ikke skulle være foretaget de fornødne brugerøkonomiske overvejelser. Energiklagenævnet havde ingen bemærkninger hverken til selve godkendelsen, grundlaget herfor, eller de forvaltningsretslige aspekter af kommunens behandling af sagen. Energiklagenævnet afviser således reelt varmeværkets klage som irrelevant ift. det juridiske grundlag for etablering af røggaskondenseringen på Næstved Forbrændingsanlæg. Den første del af anlægget, det direkte kondenseringstrin, er planlagt sat i prøvedrift den 3. november Den 20. november 2014 er det planlagt, at varmepumpen sættes i drift. Officiel indvielse af anlægget planlægges at finde sted den 12. december 2014 umiddelbart før bestyrelsesmødet. Indstilling: Til efterretning../. Bilag: Energiklagenævnets afgørelse dateret 8. oktober Beslutning: 10

11 Pkt. nr. : 10 J.nr. : G01/ Sagsnr. : 4400 Evt. Mødet hævet kl. 11

12

13

14 (Varmeforsyning) Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 OM projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus 8. oktober 2014 J.nr TML EKN NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen NÆVNETS AFGØRELSE Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 stadfæstes. Næstved Varmeværk A.m.b.A. (herefter Næstved Varmeværk) har den 20. december 2013 klaget over Næstved Kommunes afgørelse af 4. december Ved afgørelsen godkendte Næstved Kommune I/S AffaldPlus (herefter Affald- Plus) projektforslag om etablering af røggaskondensering på værkets ovnlinje 4. Sagens baggrund AffaldPlus ejer og driver et dampproducerende affaldsforbrændingsanlæg samt en naturgasfyret dampkedel med generator. Den varme, som AffaldPlus producerer, leveres til Næstved Varmeværk, der videredistribuerer varmen til forbrugerne i området. Affaldsforbrændingsanlægget har tre ovnlinjer, som er kraftvarmeproducerende. Ovnlinje 2 og 3 er fra 1995 og ovnlinje 4 er fra Når varmebehovet overstiger, hvad der kan produceres på affaldsdamp, suppleres med damp produceret på værkets naturgasfyrede dampturbine. For at udnytte affaldets energiindhold ønsker AffaldPlus med projektforslaget at etablere røggaskondensering på forbrændingsanlæggets ovnlinje 4. Det kan medvirke til, at var-

15 meproduktionen særligt i fyringssæsonen kan øges, og at forbruget af naturgas kan reduceres. Projektforslaget indebærer en ombygning af anlæggets skrubber. Ombygningen af den eksisterende skrubber til kondenserende drift omfatter etablering af varmeveksler, evt. forøgelse af varmeoverføringsareal mellem skrubbervand og røggas (fyldlegemer), forhøjelse af skrubberens svøb og etablering af varmepumpe. Varmepumpen vil blive etableret som en kompressionsvarmepumpe, der drives af el. Ved røggaskondenseringen forøges anlæggets varmeproduktion med ca. 7,8 MW, og med en samlet årlig fuldlastsdriftstid på ca timer forventes der en øget varmeproduktion på ca MWh pr. år. Den forøgede fjernvarmeproduktion vil fortrænge fjernvarme produceret på den nuværende naturgasfyrede dampkedel. Projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger og vurderinger er udført på baggrund af Energistyrelsens: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli , og der er anvendt Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra oktober oktober 2014 J.nr TML EKN Side 2 af 8 Projektforslaget viser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 47 mio. kr. over 20 år sammenlignet med referencen (fortsat affaldsbaseret og naturgasbaseret kraftvarmeproduktion). Der er anvendt en kalkulationsrente på 4 %. De selskabsøkonomiske resultater viser, at der vil være reducerede omkostninger til varmeproduktion på ca. 99 mio. kr. over 20 år. Projektforslaget medfører endvidere, at CO 2-udledningen reduceres. Næstved Kommune har udover Næstved Varmeværk bl.a. inddraget naturgasselskabet DONG Energy Gas Distribution A/S (herefter DONG) og elselskabet SEAS-NVE A.m.b.a. (herefter SEAS-NVE) i sagens behandling. Klagers synspunkter og bemærkninger Det er klagers opfattelse, at Næstved Kommunes afgørelse 4. december 2013 bør ophæves alternativt hjemvises til kommunen til fornyet behandling. Til støtte herfor har klager navnlig anført følgende: Næstved Kommunes afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. Næstved Kommune har anført i afgørelsen af 4. december 2013, at det selskabsøkonomiske overskud vil være en fordel for de varmeforbrugere, som er tilsluttet AffaldPlus gennem Næstved Varmeværk. Projektforslaget opererer med et fælles overskud for affalds- og varmekunder. Det er således ikke nærmere angivet, hvem der vil få glæde af projektet. Kommunen kan på den baggrund ikke konkludere, at det vil komme varmeforbrugerne til gode. 1 Energistyrelsens forskellige versioner af notater om forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er offentliggjort på styrelsens hjemmeside:

16 I forbindelse med forberedelsen af projektforslaget har AffaldPlus sendt en række selskabsøkonomiske beregninger til Næstved Varmeværk. Værket påpegede i den forbindelse en række fejl og mangler, og selskabsøkonomien faldt fra 6,2 mio. kr. til 2,2 mio. kr. (pr. år). Det er imidlertid ikke de samme beregninger, som fremgår af projektforslaget, hvor det selskabsøkonomiske overskud er på 3,4 mio. kr. (pr. år). Næstved Varmeværk kender ikke de specifikke forudsætninger for den i projektforslaget anførte selskabsøkonomi. I den sidste beregning værket modtog, var overskuddet på 2,2 mio. kr. Forudsætningen for dette resultat var bl.a. en lånerente på 0,11 % samt forventet besparelse på eksisterende anlæg på 1,5 mio. kr. Begge forudsætninger er tvivlsomme. En realistisk lånerente er 3 %, og ved udeladelse af den fiktive besparelse på 1,5 mio. kr., bliver overskuddet 0,1 mio. kr. Dette overskud bygger på en række antagelser omkring COP-værdi, gaspris, investeringsstørrelse og virkningsgrad på varmepumpen. En forholdsvis lille ændring vil gøre, at økonomien bliver negativ. Rambøll anslår f.eks. investeringssummen til 40 mio. kr., mens projektforslaget bygger på en investering på 35 mio. kr. 8. oktober 2014 J.nr TML EKN Side 3 af 8 Efter de generelle bestemmelser i varmeforsyningsloven er det ikke tilladt at anvende et brændsel/teknologi, der øger varmeprisen. Det betyder, at der kan opstå en situation, hvor samfundsøkonomien er positiv, mens selskabsøkonomien er negativ. Den yderste konsekvens bliver, at AffaldPlus etablerer røggaskondenseringsanlægget, og Næstved Varmeværk ikke kan/må aftage varmen, da den er for dyr i forhold til alternativet. AffaldPlus har dermed ikke mulighed for at indregne omkostningerne til røggaskondenseringsanlægget i varmeprisen. Det kan derfor ikke forventes, at Næstved Varmeværk aftager den producerede energi. Det medfører, at forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger ikke er retvisende. Et projektforslag skal efter projektbekendtgørelsens 23, stk. 1, nr. 8, indeholde økonomiske konsekvenser for forbrugerne, dvs. for Næstved Varmeværk. Efter 23, stk. 2, kan kommunen dog bestemme, at oplysningen om økonomiske konsekvenser for forbrugerne ikke skal foreligge. Det fremgår dog ikke af bestemmelsen, at kommunen har bestemt dette. Næstved Kommunes udtalelse til sagen Det er Næstved Kommunes opfattelse, at kommunens afgørelse af 4. december 2013 bør stadfæstes. Til støtte herfor har kommunen navnlig anført følgende:

17 Afgørelsen er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og projektforslaget lever op til de relevante punkter i projektbekendtgørelsens 23. Kommunen har foretaget en vurdering af projektforslaget efter projektbekendtgørelsens 26 og 27. Næstved Varmeværks oplyser, at der har været fremsendt fem forskellige versioner af de selskabsøkonomiske beregninger. Disse har ikke været fremsendt til kommunen og har ikke været en del af sagsbehandlingen. Kommunen har alene forholdt sig til de beregninger, der fremgår af projektforslaget og finder ikke, at tidligere versioner af de selskabsøkonomiske beregninger har indflydelse på troværdigheden af det fremsendte. 8. oktober 2014 J.nr TML EKN Forholdene omkring levering af varme til Næstved Varmeværk er et kontraktspørgsmål mellem AffaldPlus og Næstved Varmeværk og vedrører ikke projektbekendtgørelsen. Side 4 af 8 Kommunen henviser i øvrigt til afgørelsen af 4. december 2013, hvor Næstved Varmeværks indvendinger i al væsentlighed er behandlet, da lignende indvendinger fremgår af værkets høringssvar. De usikkerheder, der eventuelt måtte være i selskabsøkonomien, er begrænsede, og er dækket af følsomhedsberegningerne i bilag 2 i projektforslaget. Projektet vil således have et robust overskud både på selskabs- og samfundsøkonomien. AffaldPlus synspunkter og bemærkninger Det er AffaldPlus opfattelse, at Næstved Kommunes afgørelse bør stadfæstes. Til støtte herfor er navnlig anført følgende: Det godkendte projektforslag bygger videre på kommunens projektgodkendelse af Næstved Kraftvarmeværk på Ydernæs fra august Denne tog udgangspunkt i Energistyrelsens specifikke forudsætningsskrivelse fra 1990 om, at fjernvarmeforsyningen af Næstved By skal omlægges til kombineret kraft- og varmeproduktion baseret på affald og naturgas. Dette er fortsat grundlaget for varmeforsyningen af de dele af Næstved by, der er fjernvarmeforsynet. Røggaskondenseringsprojektet optimerer energiudnyttelsen af affaldsressourcerne. Det godkendte projektforslag indeholder de nødvendige samfundsøkonomiske beregninger. Beregningerne dokumenterer, at der ved projektets gennemførelse er en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst i forhold til ikke at etablere anlægget. De udførte følsomhedsberegninger viser også, at projektet er robust overfor ændringer i projektets økonomiske forudsætninger. Selv ved en tænkt levetid for an-

18 lægget på 10 år giver anlægget samfundsøkonomisk overskud. Det gælder også ved store ændringer i energipriser eller anlægsinvestering. I forhold til de selskabs/brugerøkonomiske forhold vil etablering af røggaskondenseringsanlægget være med til at reducere den resulterende varmepris således, at denne kan holdes under det gældende varmeprisloft. I praksis bliver såvel de samfundsøkonomiske som de selskabsøkonomiske konsekvenser bedre end anført i projektforslaget. AffaldPlus har gennemført udbud af røggaskondenseringsanlægget og indgået kontrakt om levering af anlægget. Den tilbudte entreprisesum er 30 mio. kr. Derudover er der budgetteret med omkostninger til rådgivning, bygge og anlægsomkostninger, tekniske installationer og uforudsigelige omkostninger. Den samlede anlægsinvestering bliver derfor maksimalt 35 mio. kr. Den valgte leverandør har samtidig garanteret en højere energiproduktion på anlægget end projektforslagets forudsætninger. I projektforslaget er forudsat, at røggaskondenseringen giver en øget nettoenergieffekt på 6,6 MW (mereffekt 7,8 MW varme som koster 1,2 MW el-effekt for at drive varmepumpen). AffaldPlus er af leverandøren blevet garanteret, at nettoenergieffekten bliver 7,4 MW. 8. oktober 2014 J.nr TML EKN Side 5 af 8 De af Næstved Varmeværk rejste spørgsmål om manglende aftalegrundlag er ikke relevante i forhold til projektgodkendelsen. Den gældende aftale mellem varmeværket og AffaldPlus omhandler levering af varme baseret på de i projektforslaget fra 1993 anvendte brændsler, affald og naturgas. Der sker ingen ændring i brændselsvalg, men alene en optimering af energiudnyttelsen fra affaldsforbrændingen samt en tilsvarende reduktion i brug af fossile brændsler i form af naturgas til den gasfyrede dampkedel. DONG s og SEAS-NVE s synspunkter og bemærkninger DONG og SEAS-NVE er ikke fremkommet med bemærkninger til sagen. Retsgrundlaget Kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er nærmere reguleret i projektbekendtgørelsen 2, der er udstedt i medfør af varmeforsyningsloven 3. AffaldPlus fremsendte i juli 2013 værkets projektforslag til Næstved Kommune. Kommunen behandlede på den baggrund projektforslaget efter den på da- 2 Bekendtgørelsen nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2011 af lov om varmeforsyning med senere ændringer.

19 værende tidpunkt gældende projektbekendtgørelse (nr. 374 af 15. april 2013). Den 5. juni 2014 trådte en ny projektbekendtgørelse i kraft (bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014), som ophævede den tidligere projektbekendtgørelse. Det fremgår dog af bekendtgørelsens 34, stk. 4, at klager over afgørelser, truffet af kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013, behandles efter bestemmelserne i den tidligere bekendtgørelse (nr. 374 af 15. april 2013). Når der herefter henvises til projektbekendtgørelsen, henvises der således til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Af bekendtgørelsens 3 fremgår følgende: [ ] 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Det samme gælder vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid. Stk. 2. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt. [ ] 8. oktober 2014 J.nr TML EKN Side 6 af 8 For at kunne godkende et projektforslag, skal betingelserne i projektbekendtgørelsens 26 være opfyldte. Af 26 fremgår følgende: [ ] 26. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 1) planlægningen efter kapitel 2, 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter 25. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Stk. 3. Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i 6, stk. 3, og 7 i lov om varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v. [ ]

20 Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Indledningsvist bemærkes, at Energiklagenævnet kan tiltræde kommunens vurdering af, at projektforslaget er godkendelsespligtigt. Det fremgår af projektbekendtgørelsens 23, at en ansøgning om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af oplysningerne i 23, stk. 1, nr. 1-10, i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet. Energiklagenævnet kan tiltræde Næstved Kommunes vurdering af, at projektforslaget om røggaskondensering indeholder de oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere projektet. Energiklagenævnet finder således, at projektforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 23. Energiklagenævnet finder endvidere, at Næstved Kommune ved vurderingen af projektforslaget i tilstrækkelig grad har oplyst sagen (overholdt officialprincippet), og at kommunens afgørelse som følge heraf er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det af klager anførte ændrer ikke herved. 8. oktober 2014 J.nr TML EKN Side 7 af 8 For at kunne godkende et projektforslag skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 26, stk. 1 og 2. Energiklagenævnet kan efter en konkret vurdering af sagen og af de af Næstved Kommune anførte grunde tiltræde kommunens energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurdering af projektet. Energiklagenævnet kan endvidere af de af kommunen anførte grunde tiltræde kommunens skøn med hensyn til, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens 26, stk. 2. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger, der kan føre til en ændring i vurderingen heraf. Det af klager anførte, herunder om de selskabsøkonomiske forhold, ændrer ikke herved. Herefter og under henvisning til det af Næstved Kommune anførte stadfæster Energiklagenævnet afgørelsen af 4. december Energiklagenævnets afgørelse Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 stadfæstes. Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 6. oktober Afgørelsen er truffet i henhold til projektbekendtgørelsens 31, stk. 1, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 1.

21 Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelsen offentliggøres på Energiklagenævnets hjemmeside. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter varmeforsyningsloven eller regler, der er udstedt efter denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 4. På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand 8. oktober 2014 J.nr TML EKN Side 8 af 8 I dennes fravær og efter bemyndigelse underskrevet af Henrik Chieu Sekretariatschef /Tina Alander Lindfors Specialkonsulent, cand.jur.