Støjkortlægning 2010 Større veje

Transkript

1 Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010

2 Støjhandlingsplan 2010 Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Dato: Notatnummer: Rev: 1 Udarbejdet af: JaH/SFJ Kontrolleret / godkendt: JaH Filnavn: C:\Users\amch\Desktop\Støjkortlægning.doc

3 Støjhandlingsplan 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Vejstøj er et omfattende problem Støjkortlægning for Hillerød Områdebeskrivelse Myndighed som udarbejder støjkortlægningen Måling og beregning af trafikstøj Grænseværdier for støj Resume af støjkortlægning Støjkortlægning af større veje i Støjkortlægning af større veje i Resultater af støjkortlægningen Hidtidig indsats mod trafikstøj Målsætninger og strategi på længere sigt Virkemidler til bekæmpelse af trafikstøj Støjdæmpning ved kilden Lavere hastighed Reduktion af trafikken Flytning af tung trafik Trafiksaneringer Køreadfærd Glidende trafikafvikling Støjreducerende vejbelægninger Støjdæmpning på udbredelsesvejen Støjskærme Støjdæmpning ved modtageren...20 Bilag 1 Antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser...22

4 1 Indledning 1.1 Vejstøj er et omfattende problem Mange danskere er generede af støj fra biler, tog og fly. Vejtrafik er den vigtigste kilde til støjproblemer i Danmark. I følge Miljøstyrelsen er op imod hver tredje bolig i Danmark belastet med støj over den vejledende grænseværdi, og knap 8% af befolkningen er jævnligt generet af vejstøj i deres bolig. Forskningsresultater peger på, at trafikstøj kan påvirke vores helbred. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan støj give søvnforstyrrelser, som igen har indflydelse på vores sundhed og velvære. Støj kan øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb. Hos mennesker, der udsættes for en vedvarende støjbelastning, har man målt forhøjet blodtryk og puls, en øget produktion af stresshormoner og større risiko for bestemte hjertelidelser. Oplevelsen af støj er forskellig, men mange mennesker oplever trafikstøj som generende, og det kan medføre stress. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst, depression eller ved at blive anspændt og aggressiv. I regeringens vejstøjstrategi fra 2003 blev de helbredsmæssige konsekvenser af vejstøj opgjort til hospitalsindlæggelser og tilfælde af for tidlig død hvert år. Særligt støjfølsomme grupper er børn, blinde, hørehæmmede, ældre mennesker og alle som i forvejen er syge eller stressede. Desuden peger undersøgelser på, at vedvarende trafikstøj kan hæmme børns indlæringsevne, især i de første skoleår. 1.2 Støjkortlægning for Hillerød Med denne støjkortlægning ønsker Hillerød Kommune at sætte fokus på støjproblemet og sætte rammerne for en indsats som kan begrænse støjgenerne for kommunens borgere. I Hillerød Kommune er ca boliger svarende til knap 18% af alle boliger i kommunen belastet med et støjniveau fra trafikken på de større kommunale veje over den vejledende grænseværdi på 58 db(a) boliger er stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 db(a). I denne kortlægning er trafikstøjen fra vejtrafik i Hillerød Kommune kortlagt for de større veje og der er opstillet en række løsningsforslag som kan bidrage til en målrettet indsats for at reducere støjbelastningen langs disse veje. Side 4

5 1.3 Områdebeskrivelse Som grundlag for støjkortlægningen er der udarbejdet en støjkortlægning for et sammenhængende net af større veje i kommunen, hvor årsdøgntrafikken er på ca køretøjer og derover. Dette svarer til det vejnet som Hillerød Kommune skal kortlægge og udarbejde kortlægning for i den næste fase af støjkortlægningen i følge Støjdirektivet. For at få et logisk sammenhængende vejnet er der inddraget enkelte vejstrækninger, hvor trafikken er under køretøjer i døgnet. Vejnettet som indgår i kortlægningen fremgår af Figur 1, hvor den nuværende trafik pr døgn også er angivet. Obligatoriske støjkortlægning og støjhandlingsplaner Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse /6 2006) skal der i 2011 foretages en støjkortlægning for alle større veje, jernbaner og lufthavne samt for større samlede byområder med mere end indbyggere (Hovedstadsområdet). Med større veje forstås veje med en årsdøgntrafik på mindst biler. Efterfølgende skal der i 2012 udarbejdes en støjhandlingsplan for de pågældende veje. Da en stor del af støjproblemet hidrører fra støj fra statsvejene er disse medtaget i støjkortlægningen. Det er Vejdirektoratet som er vejmyndighed for statsvejene og dermed har ansvar for støjbekæmpelsen langs disse veje. Hillerød Kommune har alene ansvaret for kommunevejene og fokus i støjkortlægningen er derfor på kommunens muligheder for at indtænke støjhensynet i planlægningen for de kommunale veje. Side 5

6 Figur 1 Vejnet som indgår i støjkortlægningen af de større veje i Hillerød. Bygninger som indgår i kortlægningsgrundlaget er indtegnet. Side 6

7 1.4 Myndighed som udarbejder støjkortlægningen Som vejmyndighed for kommuneveje har Hillerød Kommune udarbejdet denne støjkortlægning for de større kommuneveje. Eksempler på støjniveauer i en afstand på 10 meter fra vejen: 1.5 Måling og beregning af trafikstøj Styrken af støj måles og angives i decibel, forkortet db. Måleenheden db(a) er et mål for støjbelastninger, der er vægtet efter det menneskelige øres opfattelse af frekvenser. Motorvej med biler i døgnet, heraf 15% tunge køretøjer: Støjniveau ca. 84 db(a) Bygade med biler i døgnet, heraf 10% tunge køretøjer: Støjniveau ca. 68 db(a) Boligvej med biler i døgnet, heraf 5% tunge køretøjer: Støjniveau ca. 58 db(a) Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på ca. 2 db. Hvis lydens styrke stiger med 6-10 db, vil det subjektivt opleves som om lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 6-10 db som en halvering af lydstyrken. Nul er det laveste på db-skalaen, mens 120 er smertegrænsen. En fordobling af trafikmængden medfører, at støjbelastningen stiger med 3 db(a). En tilsvarende stigning i støjbelastningen vil fremkomme ved en stigning på 10% i den tunge trafik. Øges hastigheden fra f.eks km/t stiger støjbelastningen med ca. 4 db(a). Trafikstøj på en travl gade ligger i gennemsnit på 65 db. Nul er det laveste på dbskalaen og grænsen for, hvad menneskets øre kan høre, mens 120 db er smertegrænsen. Side 7

8 Figuren viser typiske støjniveauer fra forskellige kilder. Jet fly under start Rockkoncert tæt på scene 10 m fra hurtigkørende lastbil 10 m fra hurtigkørende personbil Vaskemaskine Bibliotek Løvfald Kilde: Vejdirektoratet Side 8

9 1.6 Grænseværdier for støj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. Grænseværdierne er i første række til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men lægges også til grund når man skal vurdere støjgener ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger bør man bruge de samme grænseværdier så der tages hensyn til støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige støjniveau i eksisterende støjfølsomme områder. Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser) Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) 53 db 58 db 58 db Støjgrænserne er til forskel fra tidligere angivet som L den, der er støjens døgnvægtede middelværdi. Støjen fra aftenperioden (kl ) tillægges et genetillæg på 5 db, og støjen i natperioden (kl ) får et genetillæg på 10 db, inden middelværdien regnes ud. Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler) Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.) 58 db 63 db For boliger er den vejledende grænseværdi 58 db. Det er denne grænse som benyttes til at bestemme om en bolig er støjbelastet. Er støjniveauet ved en bolig over 68 db vurderes denne at være stærkt støjbelastet. 2 Resume af støjkortlægning I dette kapitel sammenfattes de gennemførte støjkortlægninger med fokus på problemernes omfang og geografiske placering. Her i ligger også en beskrivelse af hvad der tidligere er foretaget i kommunen af støjbekæmpelse og hvad der evt. allerede er besluttet af fremtidige indsatser. 2.1 Støjkortlægning af større veje i 2007 I 2007 gennemførte Hillerød Kommune en støjkortlægning i henhold til Støjdirektivet af et vejforløb bestående af Herredsvejen, Nordstensvej og Hostrupsvej. På dette vejforløb er trafikken mere end køretøjer i døgnet som var grænsen for de obligatoriske støjkortlægninger i den første kortlægningsfase i Resultatet af støjberegningen Side 9

10 fremgår af Tabel 2.2 som viser antal boliger opdelt på 5-dB intervaller fra 55 db og til 75 db og derover. Langs dette vejforløb viste kortlægningen at 317 boliger med i alt 476 personer er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 db. Af disse er 152 boliger med 248 personer stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 db. Alle resultater er opgjort for støjindikatorerne: L den og L night. Boliger Antal boliger, L den Antal boliger, L night Støjinterval, db(a) 1,5 m 4,0 m 1,5 m 4,0 m Over Personer Antal personer, L den Antal personer, L night Støjinterval, db(a) 1,5 m 4,0 m 1,5 m 4,0 m Over Tabel 2.1 Støjbelastede boliger og personer Herredsvejen, Nordstensvej og Hostrupsvej, 2007 Initiativer rettet mod støjen fra dette vejforløb indgår i den samlede kortlægning for de større veje i Hillerød Kommune. 2.2 Støjkortlægning af større veje i For at gøre støjkortlægningen mere dækkende har Hillerød Kommune i 2009 besluttet at inddrage et større vejnet i kortlægningen, så alle veje med mere end biler i døgnet er omfattet. Støjkortlægning for de større veje er gennemført ved anvendelse af Hillerød kommunens støjmodel, som er opbygget i programmet MapNoise ver 2.0. Side 10

11 MapNoise er en detaljeret GIS-baseret støjkortlægningsmetode, som kombinerer den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj med digitale kortdata og registeroplysninger om boliger fra BBR-registeret. Selve støjberegningsmetoden i MapNoise er den nordiske metode, Nord2000, som er den nye officielle beregningsmetode for vej- og jernbanestøj i Danmark. Som grundlag for støjkortlægningen er der på baggrund af Hillerød Kommunes trafiktællinger opstillet trafiktal opdelt på køretøjstype (person- og varebiler samt lastbiler). Trafiktallene er derudover opdelt på døgnperiode (dag 07-19, aften 19-22, nat 22-07). De gennemsnitlige hastigheder er angivet efter samme opdeling. For statsvejene gennem kommunen er der anvendt trafiktal fra Vejdirektoratet. Derudover er der benyttet digitale kort med bygninger og veje. Terrænet er beskrevet ved et højdekurvekort med 0,5 m ækvidistance. 2.3 Resultater af støjkortlægningen Der er gennemført en kortlægning af facadestøj og støjbelastede boliger langs de større kommuneveje i Hillerød. Dette er gjort for en beregningshøjde på 1,5 m. Der er afsat beregningspunkter ved samtlige facadekanter for bygninger til boligformål. Beregningspunkterne er afsat ved facaden med en maksimal indbyrdes afstand på 6 m. Resultaterne af støjkortlægningen er vist i tabeller med antal støjbelastede boliger og personer fordelt på støjklasser. Tabellerne omfatter støjbelastede boliger og personer belastet med støj fra de større kommuneveje. Opgørelsen af støjbelastede boliger er foretaget ved at koble registerdata til den enkelte adresse og støjbelastningen er efterfølgende bestemt som den maksimale facadebelastning i de punkter som ligger tættest på adressepunktet. Opgørelsen af støjbelastede boliger foretaget for en beregningshøjde på 1,5 m over terræn. Alle boligenheder er relateret til støjniveauet i disse højder uanset deres faktiske placering i bygningen. Resultatet af støjberegningen fremgår af Tabel 2.2, som viser antal boliger opdelt på 5- db intervaller fra 55 db og til 75 db og derover. Alle resultater er opgjort for støjindikatorerne: L den og L night. Boliger Antal boliger, L den Antal boliger, L night Støjinterval, db(a) 1,5 m 1,5 m Over Side 11

12 Personer Antal personer, L den Antal personer, L night Støjinterval, db(a) 1,5 m 1,5 m Over Tabel 2.2 Støjbelastede boliger og personer større kommuneveje, 2009 For vejnettet bestående af de større kommuneveje i Hillerød viser kortlægningen at boliger med i alt personer er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi på 58 db. Af disse er boliger med personer stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 db. Der er i Figur 2 vist et kort med facadestøj for boliger omkring de kortlagte større kommuneveje. I Figur 3 er der vist et oversigtskort over hele kommunen, hvor statsvejene er medtaget i kortlægningen. Side 12

13 Figur 2 Støjbelastning, L den, ved boligfacader langs de kortlagte større kommuneveje Side 13

14 Figur 3 Støjbelastning, L den, ved boligfacader langs de kortlagte stats- og kommuneveje i Hillerød Kommune I Tabel 2.3 er de 25 vejstrækninger på kommunevejsnettet med flest støjbelastede boliger oplistet. Det største antal støjbelastede boliger langs kommunevejene i Hillerød by forekommer langs Slangerupgade, Gl. Holmegårdsvej, Hostrupsvej, Mathildeparken, Frederikshave og Søndre Jernbanevej. Det er ikke nødvendigvis trafikken på de pågældende veje, som er den primære kilde til støjbelastningen. Eksempelvis er boliger med adresse på Slangerupgade påvirket af støj Side 14

15 fra Roskildevej og Herredsvejen, boliger i Mathildeparken er påvirket af støj fra Københavnsvej og boliger i Frederikshave er påvirket af støj fra Hostrupsvej. Udenfor Hillerød by er Nødebovej støjbelastet, med mere end 100 boliger belastet med mere end 58 db. I Tabel 2.3 er de 25 vejstrækninger med flest støjbelastede boliger oplistet. Den fulde liste med antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser er vist i bilag 1. Antal boliger, L den Vejkode Vejnavn Over 58 db 0ver 68 db 7775 Slangerupgade Gl. Holmegårdsvej Hostrupsvej Mathilde Parken Frederikshave Nødebovej Søndre Jernbanevej Bymosegårds Alle P. Mogensensvej Klostervej Nordre Jernbanevej Løngangsgade Holmegårdsvej Helsingørsgade Milnersvej Åvang Christianshave Københavnsvej Hansensvej Bakkegade Ålholmparken Grønnegade Møllestræde Langesvej Peder Nilen Gade Tabel 2.3 Veje med flest støjbelastede boliger Side 15

16 3 Hidtidig indsats mod trafikstøj Den hidtidige indsats i Hillerød Kommune mod trafikstøj har været koncentreret om at sikre at nye boliger opføres under størst mulig hensyntagen til støj. Dette er opnået ved at afskærme større byudviklingsområder, som eksempelvis Ullerødbyen, mod det overordnede vejnet ved hjælp af støjvolde så støjgrænserne ved boligerne og på friarealerne overholder de vejledende grænseværdier. For nybyggeri i den tætte by er støjhensynet sikret ved at der gennem bebyggelsesplaner og facadekonstruktioner og evt. støjskærme opnås et tilfredsstillende indendørs støjniveau. 4 Målsætninger og strategi på længere sigt Som pejlemærke for indsatsen bør der opstilles målsætninger på støjområdet, både på det kortere sigt svarende til planens tidshorisont og på det længere sigt. Målsætningerne er opdelt på planlægningssituationer og på kort og lang sigt. Der opereres med realistiske mål på kort sigt suppleret med langsigtede målsætninger for at alle borgere har tilfredsstillende støjforhold - eksempelvis maksimalt 58 db(a) ved alle boliger og institutioner. I forhold til planlægningssituationer kan målsætningerne opdeles efter: Eksisterende forhold, hvor trafik på eksisterende veje skaber støjproblemer for eksisterende boliger og institutioner. Anlæg af nye veje, hvor trafikken på en ny vej kan skabe støjproblemer for eksisterende boliger og institutioner. Nybyggeri, hvor nye boliger og institutioner kan blive belastet med støj fra eksisterende veje. Byudvikling, hvor nye veje og nye boliger eller institutioner etableres samtidig, og der kan opstå støjproblemer. Kortlægningen vil hovedsageligt være rettet mod at afhjælpe støjproblemerne ved de eksisterende forhold, da løsninger til problemerne i de øvrige tre situationer i stort omfang er indeholdt i den fysiske planlægning. Side 16

17 Forslag til konkrete målsætninger på det korte sigt for boliger og institutioner: Eksisterende boliger Nye boliger Eksisterende veje Antal boliger belastet med mere end 68 db skal halveres inden år Ingen boliger må belastes med mere end 58 db. I tætte byområder kan der accepteres op til 68 db ved at støjdæmpe facadekonstruktionen, jf principperne i Miljøstyrelsens vejledning. Nye veje Ingen boliger må belastes med mere end 58 db. Støjbekæmpelse kan være en del af vejprojektet. Ingen boliger må belastes med mere end 58 db. Ved vejudvidelser bør der foretages en særskilt vurdering da situationen ikke kan sidestilles med nyanlæg af veje. Forslag til målsætninger på langt sigt: At der maksimalt vil være et støjniveau på 58 db(a) i områder til boliger, institutioner og fritidsområder. 5 Virkemidler til bekæmpelse af trafikstøj I dette kapitel samles, hvad der findes af virkemidler for at mindske støjbelastningen i et virkemiddelkatalog. Der fokusere på de muligheder kommunen har for på lokalt niveau at mindske støjbelastningen. Beskrivelsen omfatter både den støjmæssige effekt og de økonomiske omkostninger Grundlæggende bør støj fra vejtrafik forebygges gennem planlægning, sådan at støjfølsomme arealer (boliger, institutioner og stilleområder) ikke udlægges, hvor støjniveauet overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I de tilfælde, hvor der er registreret et støjniveau, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, er der 3 principielt forskellige måder, hvor man kan sætte ind for at reducere støjbelastningen: 5.1 Støjdæmpning ved kilden Det vil stort set altid være at foretrække at reducerer støjen ved kilden, da støjen dermed reduceres ved alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra vejen. Støjdæmp- Side 17

18 ning ved kilden kan ske gennem valg af vejbelægning og gennem trafikplanlægningen ved at påvirke bilernes antal, hastighed og køremåde Lavere hastighed Der er en klar sammenhæng mellem hastighed og støj: jo lavere hastighed jo mindre støj. Når hastigheden kommer under 30 km/t for lette køretøjer og 50 km/t for tunge køretøjer, skønnes en yderligere nedsættelse af hastigheden ikke at give mærkbare ændringer i støjen. Ved reduktion af hastigheden med 10 km/t reduceres støjen med 1-2 db afhængig af udgangspunktet. Hastighederne kan sænkes ved at: sænke fartgrænserne skærpe hastighedskontrollen trafiksanering af enkeltstrækninger hastighedsplanlægning med 30 km/t eller 40 km/t zoner Reduktion af trafikken Der skal flyttes meget store trafikmængder før der bliver tale om en hørbar effekt, hvilket ofte er urealistisk på de overordnede og regionale veje, hvor de største trafikstøjgener typisk optræder. En opfattelig/hørbar ændring i støjniveau skal være på 2-3 db, og for at opnå dette, skal trafikken halveres. Det betyder samtidig, at der kan ske en fordobling af trafikken før støjniveauet ændres hørbart, dog forudsat at trafikkens sammensætning og hastighed holdes uændret. Det vil således være muligt at reducere trafikstøjen ved at overflytte trafik til andre veje, uden at trafikomfanget samlet set behøver at blive reduceret. På veje med meget støj, vil en procentvis lille forøgelse af trafikken således ikke være mærkbar, mens der opleves en mærkbar reduktion af støjen på de veje med mindre trafik, hvor trafikken reduceres procentvis meget Flytning af tung trafik Den tunge trafik støjer mere end personbiltrafikken. På veje med megen tung trafik kan en væsentlig reduktion af lastbil- eller bustrafikken reducere støjniveauet. Effekten af restriktioner for tung trafik afhænger af den tunge trafiks andel af den samlede trafik. Et forbud mod kørsel med tung trafik i særligt følsomme områder vil medføre en reduktion af støjen, som er afhængig af den aktuelle andel af tung trafik. For vejstrækninger med en høj lastbilandel vil der kunne opnås en reduktion på op til 2-3 db. De fleste mennesker vil formentlig opfatte en større lettelse end der kan findes beregningsmæssigt, fordi støjen fra den tunge trafik har et andet frekvensspekter, og fordi den tunge trafik ofte er forbundet med vibrationer. Det skal tages med i betragtning at et lastbilforbud på visse strækninger alt andet lige vil medføre at lastbilerne pålægges en omvejskørsel og dermed en belastning - også støjmæssigt på andre vejstrækninger. Side 18

19 5.1.4 Trafiksaneringer En lokal trafikplanlægning, som sigter på at hindre gennemkørende trafik i lokalområder og koncentrere trafikken på det overordnede vejnet kan have en støjmæssig effekt. Det vil alt i alt medføre en noget lavere støj i de aflastede områder og en næppe mærkbar stigning i støjniveauet på de større veje Køreadfærd Der vurderes at være en sammenhæng mellem køremønster og støj, således at ujævn kørsel med mange opbremsninger og accelerationer medfører mere støj. Effekten er dog ikke så udtalt ved lave hastigheder under ca. 30 km/t Glidende trafikafvikling En mere glidende trafikafvikling giver en reduktion i støjbelastningen. Dette kan opnås ved i signalreguleringen at sikre grønne bølger samt brug af trafikinformation så overbelastning af veje undgås. 1-2 db s støjreduktion i byområder vil være opnåelig afhængig af de lokale forhold. Det skal dog bemærkes, at jo mere glidende og støt trafikken kører, jo større er barrierevirkningen for dem, der skal krydse vejen Støjreducerende vejbelægninger Såvel udenlandske som danske undersøgelser dokumenterer, at støjreducerende vejbelægninger har en betydelig effekt på trafikstøjen. Erfaringer fra de danske forsøg på bygader viser at den største støjgevinst opnås ved anvendelse af en tolags drænasfalt. I byområder med et hastighedsniveau på 50 km/t kan der opnås en støjreduktion på 3 db(a). I landområder med højere hastigheder og jævnere kørselsmønster kan der opnås støjreduktioner på 4-5 db(a). Drænasfalt er væsentligt dyrere end almindelig asfalt, men kan ofte være et billigt alternativ til støjskærme og facadeisolering. Der skal også regnes med højere vedligeholdelsesomkostninger, da drænasfalt belægninger skal spules igennem 1-2 gange årligt for at fastholde den støjreducerende effekt. Der er i de gennem de senere år udviklet forskellige typer af støjreducerende tyndlagsbelægning. Belægningerne kan anvendes i byområder og er ikke dyrere end andre belægningstyper. Støjreduktionen er i størrelsesordenen 1,5-3 db(a) i forhold til en referencebelægning med almindelig asfaltbeton (AB11t). Det har betydet at støjreducerende slidlag i dag anvendes rutinemæssigt ved belægningsrenoveringer i en lang række kommuner. Ved nyanlæg af veje er disse belægninger også ved at være standard. Side 19

20 5.2 Støjdæmpning på udbredelsesvejen Støjdæmpning under udbredelsen vil være i form af forskellige former for afskærmning. Typisk i form af støjskærme eller støjvolde. Her gælder det, at det bedste resultat typisk opnås ved at placere afskærmningen enten så tæt som muligt på støjkilden eller så tæt som muligt på de boliger og friarealer, som ønskes beskyttet Støjskærme Støjskærme er et effektivt virkemiddel, hvor det kan anvendes. Støjskærme er især anvendelige, hvor overordnede veje (med få eller ingen direkte vejadgang) går igennem et forholdsvis tæt bebygget boligområde. Tæt på skærmen kan opnås mere end 10 db's dæmpning og på lidt større afstand 5-6 db. Ved etagebyggeri vil støjskærme reducere støjbelastningen væsentligt på de nederste en til to etager samt på de udendørs opholdsarealer. Alt i alt vil en støjreduktion på 5-10 db normalt kunne opnås ved brug af støjskærme, en reduktion på db vil ofte være svært at opnå. Støjafskærmning kræver en del plads mellem vej og bebyggelse og vil gribe voldsomt ind i det område hvor skærmen placeres. Det er væsentligt at der i materialevalg og udformning lægges vægt på at tilpasse støjafskærmningen til det lokale bymiljø. Der findes efterhånden mange eksempler på løsninger anvendt i byområder. En støjskærm på 3 m højde vil kunne opføres for en pris på ca kr. /m 2 ekskl. moms. 5.3 Støjdæmpning ved modtageren Hvor det ikke umiddelbart er muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt ved kilden eller under udbredelsen kan støjdæmpningen ske ved modtageren. Dette i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Facadeisolering har kun effekt på det indendørs støjniveau i de boliger, som omfattes af isoleringen, hvorimod støjen på friarealerne ikke reduceres. Facadeisolering af boliger Når andre muligheder for at reducere støjbelastningen er opbrugt kan en ekstra lydisolering af boliger tages i anvendelse. Lydisolering af boliger (vinduesudskiftning) er sjældent en ideel løsning, da den kun er effektiv med lukkede vinduer og ikke beskytter boligens udearealer. Det kan dog være relevant at anvende virkemidlet på boliger langs regionale veje og større kommunale trafikveje, hvor den udendørs støjbelastning ikke kan nedbringes på anden vis. Side 20

21 Bygningsreglementets krav til det indendørs støjniveau i nye boliger er L Aeq 30 db, hvilket svarer til den støjdæmpning der opnås med sædvanlige, lukkede vinduer med 2-lags glas, når den vejledende grænseværdi overholdes lige udenfor facaden. I forhold til huse med almindelige vinduer vil der kunne opnås en ekstra støjreduktion på op til 15 db. Der findes en række vinduer på markedet, der er mærket med den støjdæmpning, de kan give. Større dæmpninger end 40 db vil i reglen ikke være økonomisk realistiske. I den nationale vejstøjstrategi regnes med en gennemsnitlig udgift til facadeisolering på kr. ekskl. moms for et parcelhus og kr. ekskl. moms for en lejlighed. Virkemiddel Flytning af trafik til større veje Flytning af tung trafik Trafiksanering Glidende trafikafvikling Skærpede emissionsgrænser Støjsvage dæk Støjskærme Lydisolering af boliger Mere jævn vejbelægning Støjsvage vejbelægninger Køreadfærd, uddannelse Vejafgifter, bilafgifter o.l. Lavere hastighed, mere kontrol Reduktion i støjbelastning, db Figur 4 Oversigt over virkemidler og deres effekt 1 I figuren er de mulige støjmæssige effekter for virkemidlerne vist. Den mørke farve viser den typiske effekt af et virkemiddel og den lyse farve viser en mulig ekstraeffekt ved særlige gunstige forhold. Når der ses bort for støjskærme og facadeisolering er der ingen virkemidler der alene kan reducere støjen så meget at det vil opleves som en markant ændring (reduktion på mere end 5 db(a)). En strategi for reduktion af generne fra trafikstøj må derfor baseres på en kombination af virkemidler. 1 "Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse" Miljøstyrelsen, Miljønyt 51/2000 Side 21

22 Bilag 1 Antal støjbelastede boliger opdelt på veje og støjklasser Antal boliger, L den Vejkode Vejnavn Over 58 db 0ver 68 db 7775 Slangerupgade Gl. Holmegårdsvej Hostrupsvej Mathilde Parken Frederikshave Nødebovej Søndre Jernbanevej Bymosegårds Alle P. Mogensensvej Klostervej Nordre Jernbanevej Løngangsgade Holmegårdsvej Helsingørsgade Milnersvej Åvang Christianshave Københavnsvej Hansensvej Bakkegade Ålholmparken Grønnegade Møllestræde Langesvej Peder Nilen Gade Slotsgade Jensensvej Centervænget Østergade Østervang Bag Haver Planetstien Slotsvænget Tamsborgvej Præstevænget Fredensborgvej Frederiksgade Humlehaven Roskildevej Bolandsvang Frejasvej Side 22

23 Antal boliger, L den Vejkode Vejnavn Over 58 db 0ver 68 db 9519 Wedells Vænge Enghavevej Kaalundsvej Frederiksværksgade Godthåbsvej Sportsvej Humlegårdsvej Nødebohave Gartnervænget Petersborgvej Batzkes Bakke Jakob Knudsensvej Skovbrynet Carlsbergvej Odinsvej Trollesmindevænget Anders Uhrskovsvej Birkemosevej Bøgevej Møllersvej Torvet Amtmandsvej Baunevænget Frederiks Torv Kighusbakken Møllevang Traneholmen Almevej Kulsviervej Selskovvej Thorsvang Tietgensvej Tolvkarlevej Trekløvervej Vibekevej Herlufdalsvej Humlevænget Kirkevej Kirsebærbakken Parkvej S. Kierkegaardsvej Ebbas Alle Grønne Have Grønne Tofte Hyldevang 7 0 Side 23

24 Antal boliger, L den Vejkode Vejnavn Over 58 db 0ver 68 db 4428 Kapelvej Winthersvej Æblekrogen Baunevej Jægervænget Lindevej Skovgærdet Birgitte Gøyesvej Blytækkervej Christian IVs Vej Dyrehavevej Firkløvervej Kirstinehøj Markedsstræde Rønbjerg Alle Salpetermosevej Toftevang Trollesvej Ansgarvej Brickasvej Gl. Helsingevej Grønneager Holmegårdsvang Industrivænget Kastanie Allè Kirkebakken Ullerødvej Vinkelvej Buevej Egebakken Hammersholtvej Kildeportvej Kingosvej Kærvej Nøddehegnet Pottemagerbakken Rørsangervej Stengårdsallè Baldersvej Damvejen Favrholmvænget Fredensvej Haldbjergvej Herluf Trollesvej Højtoftevej 2 0 Side 24

25 Antal boliger, L den Vejkode Vejnavn Over 58 db 0ver 68 db 4894 Krohaven Nordstensvej Rådyrvej Rahbeksvej Rolighedsvej Smørkildevej Søparken Tennisvej Trollesmindealle Bøgebakkevej Hvidkløvervej Hørbyvænget Isterødvejen Kannikegade Kongens Have Kongens Vænge Mælkevejen Møllebrovej Nordvej Pibe Møllevej Pile Alle Poppelgangen Rosenbergsallè Savværksvej Skansevej Smedievej Stenholtsvej Stutmestervej Søskrænten Søvej 1 0 Side 25