Delårsrapport Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg. Stabil Global Fokus

Transkript

1 Delårsrapport 2006 Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil Global Fokus

2 Indhold Foreningsoplysninger... 3 Den globale udvikling... 5 Forventninger... 8 Ledelsespåtegning... 9 Anvendt regnskabspraksis Stabil Global Fokus Beskrivelse af særlige risici Nordea Invest Delårsrapport 2006

3 Forening Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Nyropsgade 17,st København V Telefon: CVR - nummer Hjemstedskommune: København Bestyrelse Direktør Lars Eskesen (formand) Koncerndirektør Hans Munk Nielsen (næstformand) MEP Anne E. Jensen Advokat Marianne Philip Direktion Cand. jur. Peter Hemme (ordførende) Cand. oecon. Claus Jørgensen Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Nordea Invest Delårsrapport

4 I løbet af første halvår 2006 skiftede stemningen på kapitalmarkederne fra et meget positivt syn på fremtiden med stor risikovillighed til et mere realistisk billede af udviklingen i den globale økonomi. Nordea Invest Delårsrapport 2006

5 Den globale udvikling Den globale økonomi oplevede et opadgående pres på inflationen og på renterne, som vil hæmme den fremtidige vækst, hvilket har gjort risikovilligheden mindre. Ved indgangen til 2006 var det ventet, at den globale vækst ville fortsætte i et højt ikke inflationært tempo med tiltagende vækst i Europa og Japan samt aftagende vækst i USA og Fjernøsten som følge af de stigende renter i USA og prisstigningerne på råvarer. Væksten i USA, Kina og Indien fortsatte imidlertid i et højt tempo, hvilket medførte, at priserne på råvarer og olie fortsatte med at stige frem til medio maj. Renterne steg ligeledes, idet den amerikanske centralbank, Fed, satte den korte rente yderligere op. Til trods for stigningen i råvarepriserne udviklede aktiemarkederne sig positivt frem til medio maj som følge af den stigende vækst og investorernes forventning om, at Fed snart ville stoppe med forhøjelserne af den korte rente. Inflationstallet fra USA medio maj viste dog for tredje måned i træk en stigende tendens, hvilket fik Fed til at indikere, at der kunne komme flere rentestigninger afhængigt af de økonomiske nøgletal. Forventningerne om flere amerikanske renteforhøjelser i de kommende måneder medførte et markant stemningsskift på aktiemarkederne, og aktierne faldt flere uger i træk, inden de op til halvårsskiftet stabiliserede sig. Forventninger om højere renter bevirkede dog samtidig, at den spekulative boble på råvaremarkederne sprang, og flere metalpriser faldt 25 pct. i løbet af få uger. Råvarepriserne er dog stadig steget markant siden årets start. Obligationsmarkederne fremstod som sikre investeringer, og obligationsrenterne, som var steget markant siden årets start, holdt sig stabilt frem til halvårsskiftet. Udsigten til lavere vækst i USA pressede fra årets start dollaren, og med nedturen på aktierne i første halvår betød det, at MS Verden i første halvår udviste et fald på 2,2 pct. i danske kroner. Pengemarkederne Stigende renter Ved indgangen til 2006 ventedes det, at både den amerikanske centralbank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, ville fortsætte med at forhøje de korte renter, efter at de korte renter de seneste år har været på et unormalt lavt niveau. Fed fortsatte i første halvår stramningen af pengepolitikken som følge af en pæn vækst i USA og en tiltagende inflation. I løbet af halvåret blev renten sat op tre gange med 0,25 procentpoint til 5,25 pct., hvilket fortsat er et usædvanligt lavt niveau, men dog det højeste siden Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation steg markant i løbet af halvåret fra 4,40 pct. til 5,15 pct. som følge af usikkerhed omkring den nye Fed-chef Ben Bernankes fremtidige rentepolitik og et stigende inflationspres. Renten på den 30-årige statsobligation steg fra 4,55 pct. til 5,20 pct. Den amerikanske dollar faldt i løbet af halvåret med 7,7 pct. som følge af usikkerhed om den fremtidige amerikanske vækst og øget fokus på underskuddet på betalingsbalancen. Investorernes risikovillighed frem til medio maj medførte, at high yield-erhvervsobligationer, som ved årets start gav en merrente på 3,9 pct. set i forhold til amerikanske statsobligationer, i løbet af halvåret fik indsnævret rentespændet til 3,5 pct. Dermed er renten på high yield-obligationer kun steget fra 8,3 pct. til 8,7 pct. i løbet af halvåret. Obligationer fra højrentelande, som ved årets start gav en merrente på 2,4 pct. set i forhold til amerikanske statsobligationer, nød frem til medio maj godt af høj risikovillighed og stigende råvarepriser, og spændet blev indsnævret til 1,8 pct. Uroen på aktiemarkederne og faldet i råvarepriserne ramte dog efterfølgende obligationerne fra højrentelande, og spændet blev udvidet til 2,2 pct. Dermed er renten på obligationer fra højrentelande steget fra 6,8 pct. til 7,4 pct. i løbet af halvåret, hvilket er lidt mindre end stigningen i den amerikanske rente. Den Europæiske Centralbank, ECB, fortsatte ligeledes i første halvår stramningen af pengepolitikken, og den korte rente blev sat op to gange med 0,25 procentpoint til 2,75 pct., idet stigende forbruger- og erhvervstillid i Tyskland samt højere energipriser øgede risikoen for en stigning i inflationen. Renten på den i euroområdet toneangivende 10-årige tyske statsobligation steg i løbet af halvåret fra 3,35 pct. til 4,05 pct., idet ECB indikerede, at der vil komme flere renteforhøjelser for at bremse de tiltagende inflationsforventninger. Desuden smittede rentestigningerne i USA af på de europæiske renter. Nordea Invest Delårsrapport 2006

6 Den japanske centralbank strammede i første halvår pengepolitikken, dog uden at forhøje den korte rente fra det historisk lave niveau på 0,1 pct. Renten på den 10-årige japanske statsobligation steg i løbet af halvåret fra 1,50 pct. til 2,00 pct. som følge af gode væksttal og tal fra økonomien, som viste, at prisfaldet på mange varer var stoppet. Yennen er siden årets start uændret over for dollaren, men faldet over for euroen. Danmarks Nationalbank satte i løbet af halvåret den korte rente op fra 2,40 pct. til 3,00 pct., dels som følge af et pres mod den danske krone i februar, dels som følge af renteforhøjelserne fra ECB. Den 10-årige danske statsobligationsrente steg i løbet af halvåret fra 3,35 pct. til 4,10 pct. som følge af rentestigningen i euroområdet. Aktiemarkederne God start for amerikanske aktier De amerikanske aktier steg pænt i løbet af årets første fem måneder og nåede i starten af maj det højeste niveau siden 2001 som følge af gode regnskaber, fusioner og overtagelser samt forventninger om, at Fed snart ville stoppe med at forhøje den korte rente. Regnskaberne for første kvartal viste, at væksten i indtjeningen i amerikanske selskaber for 12. kvartal i træk steg med mere end 10 pct. Medio maj opstod der imidlertid nervøsitet for, at Fed ville fortsætte med at forhøje den korte rente, idet inflationen i USA viste en stigende tendens. Derefter faldt de amerikanske aktier til niveauet ved årets start. Den bedste sektor i første halvår var telekommunikation, som steg 12,7 pct., idet USA s førende selskab ATT købte Bellsouth og satte fokus på yderligere konsolidering. Den næstbedste sektor var energi, som steg 12,5 pct. på grund af stigningen i olieprisen. Den dårligste sektor var it, som faldt 6,2 pct. primært som følge af mindre risikovillighed hos investorerne. I danske kroner faldt amerikanske aktier 5,7 pct. som følge af faldet i dollaren. Stabilisering efter børsuro i Japan De japanske aktier viste i første halvår en let nedadgående tendens oven på de store stigninger sidste år. Det japanske marked blev i februar ramt af børsuro, da markedet måtte lukke for handel, idet chefen for et internetselskab blev anholdt og anklaget for regnskabsmanipulation. Efterfølgende stabiliserede markedet sig og nåede ved udgangen af marts det højeste niveau siden Positive nyheder fra den japanske økonomi medførte, at den japanske centralbank begyndte at stramme pengepolitikken og indikerede, at man senere på året ville forhøje renten. Dette bevirkede sammen med et stemningsskift på de internationale aktiemarkeder, at de japanske aktier faldt markant i andet kvartal. Den bedste sektor var sundhed, som steg 8,6 pct., mens den dårligste var it-sektoren, som faldt 4,3 pct. I danske kroner faldt de japanske aktier 6,0 pct. i første halvår. Europa klarede sig godt Aktiemarkederne i Europa startede 2006 med pæne stigninger og klarede sig samlet set væsentligt bedre, regnet i danske kroner, end udviklingen på verdensmarkedet generelt. Flere af aktiemarkederne i Europa nåede i midten af maj de højeste niveauer i fem år. Men den globale uro ramte derefter markederne hårdt, og siden faldt aktierne kraftigt tilbage. Efter aktierne ramte bunden medio juni hentede de dog noget af det tabte tilbage, og således var de europæiske aktier samlet set i plus for de første seks måneder. Gennem årets første måneder bidrog et højt aktivitetsniveau inden for fusioner og opkøb samt flere stærke nøgletal fra især den tyske økonomi til den positive stemning. Small og mid cap-selskaber udviklede sig samlet set bedre end large cap-selskaber. Blandt de betydende lande var Frankrig, Spanien og Tyskland bedst, mens udviklingen i Schweiz, Holland og Sverige var skuffende. England, der udgør langt den største del af MS Europa, klarede sig i første halvår på niveau med udviklingen i Europa generelt. Forsynings- og råvaresektoren klarede sig bedst i første halvår, mens telekommunikation og teknologi klarede sig dårligst. Blandede resultater og forventninger fra de danske virksomheder Det danske aktiemarked steg marginalt med 1 pct. i første halvår og kunne dermed ikke fastholde tendensen fra de foregående tre år, hvor danske aktier udviklede sig markant bedre end europæiske. Nedjusterede forventninger fra Danisco, GN Store Nord 6 Nordea Invest Delårsrapport 2006

7 og senest A.P. Møller - Mærsk blev hårdt straffet på fondsbørsen, og aktierne faldt henholdsvis 15 pct., 20 pct. og 30 pct. gennem første halvår. Modsat medførte opjusteringer og positive meddelelser, at Carlsberg, William Demant og Topdanmark alle steg mere end 20 pct. Generelt klarede de indenlandsk orienterede selskaber sig flot godt hjulpet på vej af udviklingen i dansk økonomi. Fortsat gode takter i Latinamerika De latinamerikanske markeder tog hul på 2006 med positive takter og steg markant mere end de fleste andre markeder i verden. Frem til halvårsskiftet steg det brasilianske marked 9 pct., mens det argentinske indeks steg 23,8 pct., begge målt i danske kroner. De latinamerikanske aktier blev i løbet af maj ligesom resten af verdensmarkedet ramt af den stigende inflationsfrygt, og indeksene faldt kraftigt, men kom dog pænt igen. Råvareprisernes kraftige fald i maj måned var medvirkende til de store fald, idet mange af de latinamerikanske selskaber udvinder og sælger råvarer og derfor er følsomme over for udviklingen i råvarepriserne. er meget følsomt over for olieprisen, steg omkring 20 pct. Også det polske aktiemarked steg pænt i løbet af første halvår, mens det ungarske aktiemarked faldt en anelse. Det tyrkiske aktiemarked skuffede og faldt over 35 pct. i første halvår. Den tyrkiske lira faldt desuden markant, hvilket fik den tyrkiske centralbank til at hæve renten flere gange til p.t. over 17 pct., hvilket påvirkede aktiekurserne. Udviklingen i første halvår 2006 må dog ses i lyset af, at det tyrkiske marked steg meget kraftigt i Det kinesiske marked overraskede De mindre fjernøstlige aktiemarkeder blev medio maj forholdsvis hårdt ramt af investorernes ændrede syn på renteudviklingen og væksten. Dette til trods for, at den faktiske vækst i regionen fortsat er særdeles stærk og ikke umiddelbart viser svaghedstegn. De svageste aktiemarkeder blev Sydkorea og Taiwan, der begge er præget af en høj andel af eksportorienterede virksomheder. Det kinesiske aktiemarked overraskede positivt og endte halvåret som et af de absolut bedste i regionen. Renten blev hævet, og den kinesiske regering lancerede en række økonomiske stramninger i løbet af halvåret i et forsøg på at undgå en overophedning af den kraftigt voksende økonomi. Stigende oliepriser påvirkede de østeuropæiske markeder De østeuropæiske markeder nød godt af en pæn stigning i olieprisen i løbet af første halvår Olien steg primært på baggrund af produktionsforstyrrelser i Nigeria samt politisk uro omkring det olierige Irans atomprogram. Dertil kom en markant efterspørgsel fra blandt andet Kina. Det russiske aktiemarked, der Nordea Invest Delårsrapport

8 Forventninger Fortsat pæn vækst i 2006 Den globale økonomi ventes i resten af 2006 at vise en pæn vækst dog med en let aftagende tendens som følge af de stigende renter, høje råvarepriser samt uroen på de finansielle markeder, der grundet øget usikkerhed kan lægge en mindre dæmper på privatforbruget specielt i USA. Den amerikanske centralbank, Fed, kan komme med flere renteforhøjelser, hvis den stigende inflationstendens fortsætter, og den Europæiske Centralbank, ECB, ventes ligeledes at fortsætte med flere renteforhøjelser for at lægge en dæmper på inflationsforventningerne. Den japanske centralbank ventes i andet halvår at komme med den første renteforhøjelse i mange år. Hvis Fed kommer med flere renteforhøjelser, kan det lægge en dæmper på investorernes risikovillighed og øge udsvingene på markederne. Stigningen i obligationsrenterne i løbet af første halvår ventes at aftage i andet halvår i forventning om en lavere fremtidig amerikansk vækst. Hvis væksten i USA aftager væsentligt, kan obligationsrenterne senere på året endog vise en faldende tendens. Merrenten på high yield-erhvervsobligationer og obligationer fra højrentelande kan være med til at tiltrække investorer, som leder efter højere renter end på statsobligationer. Usikkerhedsfaktorer Usikkerhedsfaktorerne for aktiemarkederne i de kommende måneder vil specielt være fokuseret omkring en eventuel overraskende stigning i inflationen, som kan medføre yderligere rentestigninger, nye markante stigninger i olieprisen eller et voldsomt fald i dollarkursen, hvis den amerikanske økonomi svækkes markant eller de internationale investorer reagerer negativt på det betydelige amerikanske betalingsbalanceunderskud. Desuden kan en eskalering af uroen i Mellemøsten føre til stigende oliepriser og øget politisk ustabilitet. Stabilisering af dollaren Den amerikanske dollar ventes at stabilisere sig over for euro og danske kroner, idet renteforskellen mellem USA og Europa vil fastholde interessen for placering af penge til den højere amerikanske rente. Positive udsigter for aktiemarkederne Pæn global vækst og fortsat fremgang i indtjeningen i selskaberne betyder, at udsigterne for de internationale aktiemarkeder er positive på trods af den megen usikkerhed, som er kommet i investorernes fokus på det seneste. Målt på nøgletal er aktier også fortsat billige. Udsigten til højere korte renter i USA, Europa og Japan ventes dog at medføre, at aktiemarkederne vil vise en afdæmpet udvikling. De mindre lande i Fjernøsten, Østeuropa og Sydamerika ventes fremover fortsat at vise en højere vækst og et bedre afkast end i de gamle industriøkonomier. 8 Nordea Invest Delårsrapport 2006

9 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato godkendt halvårsrapporten for 2006 for Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og bekendtgørelsen fra Finanstilsynet. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at halvårsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. København, 28. august 2006 Bestyrelse Lars Eskesen formand Hans Munk Nielsen næstformand Anne E. Jensen Marianne Philip Nordea Invest Fund Management A/S Direktion Peter Hemme Claus Jørgensen Nordea Invest Delårsrapport

10 Anvendt regnskabspraksis Generelt Halvårsrapporten er udarbejdet efter de regler, der gælder ifølge Lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. samt Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. Fusioner og spaltninger Ved fusion og spaltning af afdelinger indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den fortsættende/udspaltede afdeling til disses dagsværdi på ombytnings-/spaltningsdagen. Fusions- eller spaltningsvederlaget, som den fortsættende/udspaltede afdeling modtager på ombytningsspaltningsdagen, tilføres afdelingen i en særskilt linie under medlemmernes formue. I den afdeling hvorfra der udspaltes fragår spaltningsvederlaget på spaltningsdagen til dagsværdi. De udspaltede vederlag fragår afdelingen i en særskilt linie under medlemmernes formue. Der foretages ikke tilpasning af sammenligningstallene idet denne fremgangsmåde anses for at give det bedste grundlag for regnskabslæsers vurdering af udviklingen i afdelingens afkast. Resultatopgørelsen Renter og udbytter Renter og udbytter af værdipapirer i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens valutakurs. Der foretages periodisering af renteindtægter pr. balancedagen. Periodiserede renter af værdipapirer i fremmed valuta omregnes til den officielt noterede valutakurs pr. balancedagen. Aktieudbytter indtægtsføres på det tidspunkt, udbyttet er vedtaget på det udbyttebetalende selskabs generalforsamling. Kursgevinster og -tab I resultatopgørelsen medtages såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer, valutakonti og derivater. De realiserede kursreguleringer opgøres pr. papir som forskellen mellem salgsværdien og kursværdien primo eller anskaffelsesværdien, såfremt det er anskaffet i regnskabsåret. De urealiserede kursreguleringer opgøres pr. papir som forskellen mellem kursværdien ultimo året og kursværdien primo eller anskaffelsesværdien, såfremt det er anskaffet i regnskabsåret. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til den enkelte afdeling, er fordelt mellem afdelingerne i forhold til afdelingernes gennemsnitlige formueværdi og deres ressourceforbrug. Den endelige fordeling af fællesomkostninger foretages ved udgangen af regnskabsåret. Balancen Likvide midler Indestående i fremmed valuta optages til den officielt noterede valutakurs pr. balancedagen. Værdipapirer m.v. Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der er genstand for offentlig kursnotering, værdiansættes til officielt noterede børs- og valutakurser pr. balancedagen. Unoterede værdipapirer og pantebreve værdiansættes til handelsværdi. Udtrukne obligationer optages til udtrækningsværdien. Afledte finansielle instrumenter, der ikke er genstand for offentlig kursnotering, ansættes til en beregnet handelsværdi på baggrund af de underliggende instrumenters officielt noterede kurser/handelsværdi. Andre aktiver / Anden gæld Mellemværender vedrørende handelsafvikling består af provenuet ved køb og salg af værdipapirer samt emissioner og indløsninger, som er foretaget før balancedagen, og hvor afregningen foretages efter balancedagen. Såfremt beløbet udviser et tilgodehavende opføres det som mellemværende vedrørende handelsafvikling under Andre aktiver. Udviser beløbet en gæld opføres det som mellemværende vedrørende handelsafvikling under Anden gæld. 10 Nordea Invest Delårsrapport 2006

11 Nøgletal I halvårsrapporten indgår følgende nøgletal: Indre værdi Ændring i indre værdi i procent. Omkostningsprocent. Afkast målt på kurs. Standardafvigelser af medlemmernes afkast. Sharpe ratio af medlemmernes afkast. Nøgletallene er opgjort således: Indre værdi Medlemmernes formue /cirkulerende andele ultimo året. Ændring i indre værdi i procent Benævnes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse som, Årets afkast i procent og beregnes i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Beregnes således i udloddende afdelinger: ((Indre værdi ultimo + geninvesteret udlodning)/ (indre værdi primo året) -1) 100. Hvor geninvesteret udlodning opgøres således: Udlodning indre værdi ultimo/indre værdi umiddelbart efter udlodning. Beregnes således i akkumulerende afdelinger: ((Indre værdi ultimo/indre værdi primo året)- 1) 100. Omkostningsprocent (Administrationsomkostninger/medlemmernes gennemsnitlige formue) 100. Gennemsnitsformuen opgøres som et simpelt gennemsnit af formuens værdi ved udgangen af hver måned i regnskabsperioden. Afkast målt på kurs Beregnes således i udloddende afdelinger: ((Kurs ultimo + geninvesteret udlodning)/ (kursprimo året) -1) x 100. Hvor geninvesteret udlodning opgøres således: Udlodning x kurs ultimo/kurs umiddelbart efter udlodning. Beregnes således i akkumulerende afdelinger: ((Kurs ultimo/kurs primo året) -1) x 100. Standardafvigelser af medlemmernes afkast (fra start/over 5 år) Standardafvigelsen er et mål for afkastets udsving over tiden. Jo større volatilitet, jo større er usikkerheden omkring investeringens fremtidige afkast. Volatiliteten er således et risikomål. Volatiliteten udtrykkes sædvanligvis i procent pr. år. Volatiliteten er et mål for afkastets spredning omkring sin middelværdi - afkastets standardafvigelse. Hvis afkastet er normalfordelt, kan det forventes, at ca. 2/3 af alle afkastobservationer falder mellem middelværdien plus standardafvigelsen og middelværdien minus standardafvigelsen. Der opgøres alene standardafvigelser for afdelinger, som har eksisteret i minimum 36 måneder. Sharpe ratio af medlemmernes afkast (fra start/over 5 år) Sharpe Ratio måler en investerings afkast i forhold til dens risiko. Jo større Sharpe Ratio, jo bedre risikojusteret afkast. Ved hjælp af Sharpe Ratio kan investeringer med forskellige risikoniveauer sammenlignes. Der opgøres alene Sharpe ratio tal for afdelinger, som har eksisteret i minimum 36 måneder. For regnskabsperioder der er kortere end 6 måneder, er nøgletallene beregnet for den faktiske periode. Nordea Invest Delårsrapport

12 Stabil Afdelingen investerer globalt i aktier og obligationer og indgår i ATP s Folkebørs. Beretning Den indre værdi i Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Stabil faldt i første halvår med 0,9 pct. Resultatet var tilfredsstillende markedsudviklingen taget i betragtning. Det regnskabsmæssige resultat for første halvår 2006 blev -0,6 mio. kr. Afdelingen er en fusion af de tre afdelinger i Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg; Lav, Middel og Høj med Høj som den fortsættende afdeling. Afdelingen skiftede i forbindelse med fusionen investeringsstrategi til at give investor et stabilt porteføljeafkast. Da uroen bredte sig på de globale aktiemarkeder i midten af maj og medførte kraftige korrektioner i kurserne, levede afdelingen op til forventningerne og fortsatte med en stabil udvikling. Det var primært andelen af aktier, der bidrog mest til udviklingen. Disse var primært investeret i de defensive sektorer som forsyning, stabilt forbrug og finans. Den korte varighed på obligationsdelen bidrog ligeledes positivt til udviklingen i første halvår. Ved udgangen af halvåret var 49 pct. investeret i udenlandske aktier og 48 pct. i danske obligationer. Forventninger Det forventes, at afdelingen i resten af 2006 vil give et stabilt positivt afkast. Den globale økonomi ventes i resten af 2006 at vise en pæn vækst på trods af højere korte renter. Dette kombineret med afdelingens fokus på investering i stabile værdipapirer forventes at skabe et stabilt positivt afkast. Største beholdninger N.I. Spec.Absolute Return Equi 16,3% 5,00% Realk.Danmark 23D ,1% 4,00% Nordea Kredit ,1% 4,00% Realk.Danmark 23D ,1% 5,00% BRFkredit ,5% Største sektorer Finans 28,9% Energi 4,4% Industri 4,1% Cyklisk forbrug 3,3% Medicinal 3,3% Største valuta Danske kroner 67,4% Amerikanske dollar 15,3% Euro 5,7% Japanske yen 4,4% Britiske pund 3,2% 12 Nordea Invest Delårsrapport 2006

13 Stabil Resultatopgørelse Balance Renter Udbytter Kursgevinster og -tab Ordinært resultat før omkostninger m.v Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat Halvårets nettoresultat Aktiver 3 Likvide midler Obligationer Kapitalandele Andre aktiver Tilgodehavende renter, udbytte m.m Andre tilgodehavender 0 3 Mellemværende vedrørende handelsafvikling 6 2 Aktuelle skatteaktiver 16 0 I alt andre aktiver Aktiver i alt Passiver 6 Medlemmernes formue Anden gæld Skyldige omkostninger 13 0 Passiver i alt Hoved- nøgletal Halvårets nettoresultat(t.kr.) Renter (t.kr.) Udbytter (t.kr.) Kursgevinster og -tab (t.kr.) Administrationsomkostninger (t.kr.) Cirkulerende andele (t.kr.) Medlemmernes formue (t.kr.) Indre værdi pr. andel 116,34 107,73 115,08 Ændring i indre værdi i pct. 7,7% -0,9% Kurs ultimo 108,36 115,21 Afkast målt på kurs i pct. 8,4% -1,2% Afkast i afdelingens levetid pct. p.a. 10,0% CIBOR 3 mdr bp 8,9% 1,7% Mellemlang dansk statsobl. (5 år) 5,1% -2,8% MS Verden inkl. udbytte 11,4% -2,2% Omkostningsprocent 0,173% 0,307% Afdelingens starttidspunkt jan-05 Nordea Invest Delårsrapport

14 Stabil Noter 1. Kursgevinster og -tab Obligationer Kapitalandele Valutakonti Øvrige aktiver/passiver I alt Kursgevinster og -tab Skat Afdelingen er ikke skattepligtig.. Periodens skatteudgift består af betalte ikke refunderbare udbytteskatter. 3. Likvide midler Indestående i depotselskab Obligationer Noterede obligationer fra danske udstedere Kapitalandele Noterede aktier fra udenlandske selskaber Investeringsbeviser i andre danske investerings-og specialforeninger I alt Kapitalandele Medlemmernes formue Cirkuleren- Formuede andele værdi kr kr. Medlemmernes formue primo Emissioner i året Indløsninger i året Overført fra resultatopgørelsen -639 I alt medlemmernes formue En specifikation af afdelingens investeringer i værdipapirer. udleveres på forespørgsel fra afdelingens administrationsselskab. 14 Nordea Invest Delårsrapport 2006

15 Global Fokus Afdelingen investerer primært i udenlandske aktier og indgår i ATP s Folkebørs. Beretning Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg Global Fokus havde i første halvår en værdstigning på 10,4 pct. Det regnskabsmæssige resultat for første halvår 2006 blev 1,7 mio. kr. Afdelingen er en fusion af de tre afdelinger i Fåmandsforeningen Nordea Invest Valg; HøjrenteLande, Østeuropa og Nordic Small Cap med Nordic Small Cap som den fortsættende afdeling. Afdelingen skiftede i forbindelse med fusionen navn og investeringsunivers. Den positive udvikling på aktiemarkederne fra første kvartal fortsatte ind i andet kvartal og frem til midten af maj, hvor stemningen blandt investorerne var i top, da megen fokus var rettet mod de flotte regnskabsmeddelelser. Herefter vendte udviklingen, idet inflationstal fra USA, som lå markant over det forventede, forårsagede et stemningsskift med kraftigt faldende aktiekurser til følge. I slutningen af halvåret begyndte markederne igen at stabilisere sig, dog med en nervøs undertone. Ved udgangen af halvåret var 49 pct. investeret i Nordamerika, 25 pct. i Europa og 20 pct. i Fjernøsten. Forventninger Trods uroen på aktiemarkederne i sidste halvdel af andet kvartal forventer vi fortsat moderate stigninger på aktiemarkedet. Dog vurderes det, at yderligere stigende markedsrenter kan lægge en dæmper på den samlede markedsudvikling. Største beholdninger Mitsubishi UFJ Financial G. 5,6% Siemens 4,9% Samsung Electronics 4,8% Grupo Televisa 4,5% Electronic Arts 4,4% Største lande Amerikanske dollar 48,5% Euro 20,4% Japanske yen 11,7% Koreanske won 4,8% Schweiziske franc 3,7% Største valuta United States 40,0% Japan 11,7% Tyskland 7,8% Frankrig 5,8% Sydkorea 4,8% Nordea Invest Delårsrapport

16 Global Fokus Resultatopgørelse Renter 26 5 Udbytter Kursgevinster og -tab Ordinært resultat før omkostninger m.v Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat Halvårets nettoresultat Balance Aktiver 3 Likvide midler Kapitalandele Andre aktiver Mellemværende vedrørende handelsafvikling 8 0 Aktuelle skatteaktiver 13 0 I alt andre aktiver 21 0 Aktiver i alt Passiver 5 Medlemmernes formue Anden gæld Skyldige omkostninger 23 0 Passiver i alt Hoved- nøgletal Halvårets nettoresultat(t.kr.) Renter (t.kr.) 5 26 Udbytter (t.kr.) Kursgevinster og -tab (t.kr.) Administrationsomkostninger (t.kr.) Cirkulerende andele (t.kr.) Medlemmernes formue (t.kr.) Indre værdi pr. andel 153,25 121,52 169,22 Ændring i indre værdi i pct. 21,5% 10,4% Kurs ultimo 122,93 168,69 Afkast målt på kurs i pct. 22,9% 9,7% Afkast i afdelingens levetid pct. p.a. 42,1% MS Verden inkl. udbytte 23,8% 20,3% Omkostningsprocent 0,157% 0,291% Afdelingens starttidspunkt jan Nordea Invest Delårsrapport 2006

17 Global Fokus Noter 1. Kursgevinster og -tab Obligationer Kapitalandele Afledte finansielle instrumenter Valutakonti I alt Kursgevinster og -tab Skat Afdelingen er ikke skattepligtig.. Periodens skatteudgift består af betalte ikke refunderbare udbytteskatter. 3. Likvide midler Indestående i depotselskab Kapitalandele Noterede aktier fra danske selskaber Noterede aktier fra udenlandske selskaber Unoterede kapitalandele fra danske selskaber 2 0 Unoterede kapitalandele fra udenlandske selskaber I alt kapitalandele Medlemmernes formue Cirkuleren- Formuede andele værdi kr kr. Medlemmernes formue primo Emissioner i året Indløsninger i året Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue En specifikation af afdelingens investeringer i værdipapirer. udleveres på forespørgsel fra afdelingens administrationsselskab. Nordea Invest Delårsrapport

18 Beskrivelse af særlige risici Risikofaktorer Når du investerer i værdipapirer via Nordea Invest, gør du det i fællesskab med andre investorer, og grundlæggende vil Nordea Invest-investeringsbeviser være en mere sikker indgang til investeringsmarkederne end den direkte investering i obligationer og aktier. Det skyldes, at Nordea Invest foretager en løbende pleje af investeringerne og spreder disse over mange værdipapirer. Nogle afdelinger har større kursudsving end andre, og stabiliteten afhænger af den enkelte afdelings investeringsområde. Som hovedregel er der større risiko forbundet ved at investere i aktier end i obligationer, og på samme vis er risikoen på udenlandske værdipapirer som regel større, eftersom valutakurserne typisk svinger hyppigt. Risikofaktorerne afhænger således dels af typen af afdeling, dels af investors egne valg af investeringer. Overordnet betragtet kan risikofaktorerne beskrives ved: - Kapitalmarkederne og investeringsbeslutninger truffet af Nordea Invest. - Administration af Nordea Invest. - Investors egne valg af afdelinger. Kapitalmarkederne og investeringsbeslutninger truffet af Nordea Invest Risikoelementerne relaterer sig til risikoen på kapitalmarkederne. I Nordea Invest håndterer vi risikoen i samråd med vore rådgivere. Hver afdeling skal leve op til investeringsrammerne for den enkelte afdeling samt lovgivningens krav om spredning og investering af aktiver. Investeringsrammerne er med til at fastholde afdelingens profil, og selve overvågningen af disse samt lovkravene styres via interne kontroller. Til selve investeringsbeslutningerne knytter sig visse risici, da beslutningerne i sagens natur bygger på forventninger til udviklingen i fremtiden. Makroøkonomiske analyser, investeringsforslag og stringente investeringsprocesser danner grundlaget for investeringsbeslutningerne i Nordea Invest. Administration af Nordea Invest Forvaltningen af Nordea Invest er styret at et ønske om at foretage en effektiv og sikker drift af foreningen samt at undgå fejl. Til brug for dette er der udarbejdet en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som skal være med til at reducere risiciene forbundet hermed. Ledelsen i Nordea Invest følger kontinuerligt op på budgetter og omkostningsudviklingen, ligesom afkastene i de enkelte afdelinger løbende følges, og der gøres status på de opnåede resultater. Nordea Invest har indgået aftale med Nordea Bank AB om, at denne som depotbank forvalter og opbevarer værdipapirer og likvide midler for hver af foreningens afdelinger. Depotbanken påtager sig herved nærmere fastlagte kontrolopgaver og forpligtigelser. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet samt lovpligtig revision foretaget af det generalforsamlingsvalgte revisionsselskab. Desuden er Nordea Invest GIPS-certificeret, hvilket betyder, at rapporteringen af afkast og nøgletal følger internationale standarder for rapportering. Fællestrækket her er fokus rettet mod kontrol og risici. Vores it-systemer er udviklet således, at der er en høj grad af data- og systemsikkerhed, ligesom der er udarbejdet procedure- og beredskabsplaner, som vil kunne genskabe systemerne i tilfælde af nedbrud. Procedurerne afprøves regelmæssigt. Det generelle sikkerhedsniveau følges og tilrettelægges af bestyrelsen, der tillige sikrer, at de personalemæssige ressourcer er til stede. Investors egne valg af afdelinger Investors sammensætning af investeringsbeviser er subjektiv og afhænger af flere forhold. Det er vigtigt for investor at få skabt et samlet overblik over formuen samt få afklaret, hvilken investeringshorisont og risikovillighed man ønsker. Herved åbnes bedre mulighed for at optimere formuen på sigt og tillige tage de fornødne skattemæssige hensyn. Nordea Invest anbefaler, at investor altid får fastlagt sin personlige risikoprofil og individuelle portefølje i samråd med en rådgiver. 18 Nordea Invest Delårsrapport 2006

19 Nordea Invest Delårsrapport

20 Nordea Invest Fund Management A/S Nyropsgade 17, st København V.