Referat. Møde i det Rådgivende Udvalg for Vadehavet den 8. Maj Skærbæk Fritidscenter, Skærbæk

Transkript

1 Referat Møde i det Rådgivende Udvalg for Vadehavet den 8. Maj 2015 Skærbæk Fritidscenter, Skærbæk Dagsorden: 1. Velkomst 2. Godkendelse af Dagorden 3. Status på politisk behandling i kommunerne vedr. RUV 4. Naturprojekt i Ribemarsken 5. Arbejdet med klimatilpasning i Kystdirektoratet (UDGÅR) 6. Klimatilpasning i vadehavskommunerne 7. Vadehavsforum og arbejdsgrupper 8. Nyt fra arbejdet med Verdensarv Vadehavet 9. Nyt fra det Trilaterale Samarbejde og Naturstyrelsen 10. Nyt fra Nationalpark Vadehavet (Udsat til næste møde) 11. EVT. 1.Velkomst Formand for RUV, Preben Friis Hauge bød velkommen til dagens møde, med et særligt velkommen til det nye medlem af RUV, Preben Linnet, som repræsenterer Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken. Suppleanter: Til dagens møde var følgende suppleanter mødt op Kim Fischer fra DOF og Søren Eller fra DN. Preben Friis-Hauge tilkendegav, at det er glædeligt, at suppleanterne møder op, når de faste repræsentanter er forhindret i fremmøde.

2 2. Godkendelse af Dagsorden Dagsorden blev godkendt med følgende rettelser: Punkt 5 udgår. Punkt 4: rettelse fra Græsningsprojekt i Ribemarsken til Naturprojekt i Ribemarsken. Preben Friis-Hauge oplyste at mødeindkaldelser fremadrettet vil blive lavet som en kalender invitation. Han kunne videre oplyse at man har indviet Naturpark Vesterhavet som er den første af sin art i Jylland. Preben Friis-Hauge ønskede Svend Tougaard tillykke med formandsskabet for Nationalparkrådet. 3. Status på politisk behandling I kommunerne arbejdes der fortsat på et det nye kommissorium for det Rådgivende Udvalg for Vadehavet. Preben Friis-Hauge håbede på, at RUV inddrages i dette arbejde. Den politiske behandling af RUVs fremtid er færdigbehandlet i Varde Kommune, i de øvrige kommuner er det fortsat i proces. 4. Naturprojekt i Ribemarsken v. John Frikke fra Nationalpark Vadehavet John Frikke præsenterede baggrunden for projektet, som er et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen. Projektidéen omfatter tre hovedelementer: Åbning af åslyngerne, naturforbedringer i marsken og etablering af stiforbindelser. Der er igangsat udarbejdelse af en forundersøgelse og der er etableret en projektgruppe og styregruppe. Man inviterede i januar lodsejerne til møde. En gruppe lodsejere har efterfølgende givet udtryk for, at de mener, at projektet kan give uønskede begrænsninger for landbrugserhvervet. I februar måned blev der indkaldt til en interessent-workshop og i maj blev der afholdt et opfølgningsmøde med interessenterne, hvor noget af indholdet fra forundersøgelsen blev præsenteret. Man forventer at have undersøgelsen klar i løbet af juni. Med hensyn til en eventuel åbning af åslyngerne præsenterede John Frikke tre scenarier for, hvordan man kunne få vandet tilbage i det oprindelige åløb. Scenarie 1 er en genåbning af åslyngerne og en tilkastning af gennemskæringerne. Scenarie 2 er en genåbning af åslyngerne og etablering af en spuns/sluse i den store gennemskæring.

3 Scenarie 3 er en genåbning af åslyngerne og bevarelsen af gennemskæringerne John Frikke understregede, at eventuelle projekter er baseret på frivillighed og tilvejebringelse af den nødvendige økonomi, herunder til eventuelle erstatninger. Forundersøgelsen er færdig i juni, hvorefter den skal til politisk behandling og stillingtagen til, hvorvidt man ønsker at iværksætte en fase 2 for projektet. Kristen Fromsejer fra Landbruget, bemærkede, at han i Holland har set, at man sagtens kan kombinere intensiv drift og naturvenlige arealer side om side. John Frikke svarede, at det er vigtigt at man holder området i live, og understregede, at det ene ikke udelukker det andet og at man har landbruget med inde over i processen. Søren Eller fra DN oplyste, at projektet minder meget om det projekt, man har lavet ved Brede Å. Man skal egentlig starte med scenarie 3, fordi 1 er mere vidtrækkende. Man kan altid lave scenarie 1 og 2 hvis man vil på sigt. John Frikke svarede, at en oplagt donor til projektet er EU LIFE-fonden, men at det også stiller krav til naturresultaterne, og at man i den sammenhæng kunne forestille sig at scenarie 3 vil stå for svagt. Det er noget af det, man skal vurdere ift. LIFE. Søren Eller bemærkede videre, at projektet vel også skal bygge på frivillighed, hvorfor den mere milde model er nemmere at nå til enighed om. Kjeld Andreasen fra Digelaget sagde, at med hensyn til frivillighed, er scenarie 1 og 2 ikke noget man fra landbruget kan være med til, og at man efter hans opfattelse skal gå efter scenarie 3. Kjeld Andreasen bemærkede videre, at stiprojektet fra Ribe til Kammerslusen heller ikke kan blive til noget på grund af fuglene. Han oplyste, at der yngler kobbersnepper i området, men at de vel bliver der alligevel. Preben Friis-Hauge bemærkede, at han på kortet kan se at der er to trampestier. John Frikke uddybede, at der oprindeligt lå et forslag om en sti langs med åen hele vejen fra Ribe til Kammerslusen, men at Esbjerg Kommune i denne sammenhæng må tage hensyn til Natura 2000-reglerne og nogle vigtige bestande af engfugle ved Petersholm. Derfor ser man på, om det er muligt, at lave det sådan at en del af stien går lidt mere nord for åen på en del af ruten, eller at man kan gøre færdslen årstidsbestemt. Preben Friis-Hauge takkede John Frikke for den inspirerende præsentation. Pkt. 5 udgår Pkt. 6 Klimatilpasning i Vadehavskommunerne Esbjerg Kommune, Ole Beck Andersen, Leder af kommuneplan, klima og bæredygtighed.

4 Ole Beck Andersen fra Esbjerg Kommune oplyste, at oversvømmelserne man oplever i København medvirker til, at der igangsættes nationale initiativer. Dette sker i den aftale der bliver indgået mellem KL og regeringen om, at der skal udarbejdes klimatilpasningsplaner i kommunerne inden udgangen af Formålet med disse er, at minimere de negative konsekvenser af klimaforandringerne med fokus på håndtering af vand. Ole Beck Andersen orienterede om, at man har fået udarbejdet klimatilpasningsplanerne med en kortlægning og indarbejdelse af retningslinjer i kommuneplanerne. Man står nu i fase 2 overfor, at skulle udarbejde og indarbejde risikokort for kloaksystemet og udpege og prioritere indsatsområder, og endeligt udarbejde en handleplan. Ole Beck Andersen oplyste, at man i vadehavsregionen står overfor særlige problemstillinger, i det, de kort der er udarbejdet fra statens side, ikke illustrerer oversvømmelser, fordi man regnede med, at man altid kunne komme af med bagvandet, og det er jo netop ikke altid tilfældet i Vadehavsregionen. Derfor har man fra kommunal side forsøgt, at lave et scenarie, hvor sluserne er lukket og der er øget bagvand - man kiggede i den sammenhæng på alle de gamle byer - de holdt sig stort set tørre. I forhold til værdierne har man set på byerne, men hvad med marsken? Hvad sker der med landbruget? Skal man afværge i forhold til Natura2000 områder? Der er fortsat mange åbne spørgsmål. Ole Beck Andersen understregede vigtigheden af, at man arbejder sammen vadehavskommunerne imellem, men fremhævede, at det er lige så vigtigt, at man arbejder sammen med kommunerne inde i landet, helt frem til vandskellet. I forhold til løsninger ser man på mange forskellige muligheder, herunder hvordan man eksempelvis kan drage fordele af de foranstaltninger man kan laver F.eks. etablering af skaterbaner, vand på fodboldbaner osv. I Esbjerg Kommune er man lige nu i gang med at få lavet kloakseparering. Ole Beck Andersen bemærkede, at han lige har været til et møde i Nyborg, hvor en del af mødet omhandlede kystlovgivning; man ser på hvem skal betale, hvem skal planlægge osv. Før i tiden var der 30 forskellige lovgivninger der gik ind over hinanden, og det var grundejeren selv der skulle sørge for at sikre sin grund. Nu bliver man nødt til, at se på, hvad der er af national, regional og kommunal interesse. Kristen Fromsejer tilkendegav, at det bliver landmændene, der kommer til at stå med aben, fordi man ikke har inkluderet landbrugsområderne i risikozonerne, alle burde være med til at betale især byerne. John Frikke oplyste, at man i blandt andet i Holland er i gang med, at lave nogle gode kombinationer mellem klimatilpasning og landbrug. Ole Beck Andersen fortalte, at man har en ambition om, at kunne løse problemerne uden at skulle anvende pumper. Preben Friis-Hauge bemærkede, at det jo er langtidsplanlægning det handler om, når man har en horisont der hedder

5 Klimatilpasning i Tønder Kommune v. Loa Dahl Loa Dahl fra Tønder Kommune præsenterede Tønder Kommune Strategi for CO2 reduktion som vil indgå i den næste kommuneplan. Loa Dahl oplyste, at der generelt i planerne er meget fokus på vand i byerne, især regnvand, og at der er mindre fokus på grundvand, havvand og vand fra vandløb, disse faktorer indgår heller ikke i den kortlægning, man har udført fra statens side, og det er faktorer som påvirker hinanden. Det er derfor svært at se, hvad der sker i det åbne land, der har man for indeværende kun et delvist overblik. Med hensyn til nybyggeri, har man fået klimatilpasset lokalplanerne, men med hensyn til det eksisterende byggeri, ligger der flere udfordringer. Man har i Tønder Kommune udbygget sin kortlægning og ser i denne sammenhæng på vinter- og sommerscenarier for, at få et mere kvalificeret billede af Tønder by, og det har man planer om at gøre for flere steder i kommunen. Der er forskellige løsningsmodeller, som er til politisk behandling. I eksempelvis Skærbæk har man også problemer med vand, og man bliver nødt til, at arbejde med problematikken i flere lag. I forhold til det åbne land, har man ikke et tilstrækkeligt grundlag til, at sætte ting i værk her og nu, man prøver at kvalificere dette gennem gennemførelsen af yderligere analyser, så det er muligt, at komme op med flere løsningsmodeller. Loa Dahl bemærkede, at man gerne vil klimatilpasse, så man får en merværdi ud af det både i byerne men også i naturen, man ser frem til at få et grønt danmarkskort. Loa Dahl forklarede, at de udfordringer man står overfor er meget komplekse, fordi der er så mange forskellige parametre, at tage hensyn til, og at det er ydermere er meget vanskeligt stof, at formidle til borgerne. Det er også et meget langt tidperspektiv, man opererer med, man ser ikke kun på, hvordan tingene forholder sig i dag men også på, hvordan det kan se ud om 50 år. Man forsøger, at tænke klimatilpasning ind i alle de ting man gør, man ser på hvilke potentialer der ligger for at finde løsninger, der på samme tid kan skabe en merværdi og bruge klimatilpasning, som eksempelvis en løftestang i forbindelse med byfornyelse. Preben Friis-Hauge takkede Loa Dahl for præsentationen og spurgte, hvornår Tønder Kommune har CO2 delen med i kommuneplanen. Loa Dahl kunne til dette oplyse, at det vil blive en del af planen i 2017 Kristen Fromsejer bemærkede, at det er problematisk, at alle udløb sander til og at der ikke er nogen, som vil tage ansvar for oprensningen, og at det er en udfordring når vand skal løbe op ad bakke. Klimatilpasning på Fanø/ Fanø Kommune v/ Kristine Kaas Krog.

6 Kristine Kaas Krogh forklarede indledningsvist, at de problemer man primært har på Fanø i forhold til klimatilpasningen, ikke handler så meget om det vand der kommer ovenfra, men at man er udfordret af havvand. Det er i forhold til havvandet, man har bekymringerne og hvor man har udfordringerne. Kristine Kaas Krog forklarede, at man på Fanø har forskellige indsatsområder, som man også skal have tænkt ind i et fremtidsperspektiv. Det man fokuserer mest på lige nu, er at få lavet digeforhøjelser. Man forsøger på Fanø, at se på om det er muligt, at lave diger på en anden måde, ved eksempelvis at tænke det ind i byområdet. Man har lavet konkrete tiltag. Der er et fælles fokus på klimatilpasning og man forsøger, at tænke det ind i alt hvad man laver. Kristine Kaas Krog oplyste, at hvis man ser på risiko-kortene, har man på Fanø kun to bosætninger og de værdier er beskyttet af digerne, men disse er sandsynligvis ikke høje nok til at kunne klare en 100 års storm. Det er derfor nødvendigt med en forhøjelse af digerne - hvor meget ved man endnu ikke man har mulighed for at spare penge op i en dige-pulje, men en forhøjelse af digerne er en meget bekostelig affære. Ole Beck Andersen fortalte, at han havde talt med en dige-ansvarlig på Lolland, hvor man på et stykke af digekronen har anlagt en cykelsti, normalt må man jo ikke cykle på digerne, men det er vigtigt, at man måske forsøger, at samtænke nogle løsninger eksempelvis i forhold til det rekreative og turismen, det er vigtigt, at vi forsøger at tænke kreativt. Kjeld Andreasen oplyste, at han havde hørt, at i de områder, hvor man havde påtænkt at grave klæg havde Naturstyrelsen givet afslag på, at man kan grave. Klaus Bertram Fries fra Varde Kommune oplyste, at alle kommuner har afgivet et høringssvar, hvori man gør opmærksom på, at man har brug for klæg det er problematisk fordi mange af de områder hvor der netop er klæg, er beliggende i Natura 2000-områder. Han oplyste videre, at dialogen nu ligger mellem Regionen og Naturstyrelsen. Kristen Fromsejer bemærkede, at det godt kan være, at det er Regionen, som er ansvarlig for Råstofplanen, men det er de lokale, der har ansvaret for, at vedligeholde digerne. Spørgsmålet er så, hvad man gør, hvis man ikke har adgang til klæg, og hvordan håndterer man så dette? John Frikke gjorde opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke kan udvindes klæg foran digerne, men at der godt kan komme noget specielt og positivt ud af det, når man udvinder klægen bag diget, som eksempelvis med Sneum Digesø. Her kombinerede man for første gang råstofudvinding med naturforvaltning og fik efterfølgende et meget positivt resultat ud af det. Preben Friis-Hauge bemærkede, at situationen efter hans opfattelse ikke er fastlåst og at dialogen fortsat er i proces. Han bemærkede videre, at i forhold til hvem der så skal betale, må man have Kystdirektoratet med ind over. Preben Friis-Hauge gav udtryk for, at han går ud fra, at man støtter op om brevet fra borgmestrene. Kristine Kaas Krog bemærkede, at hun gerne så at Kystdirektoratet var med på brevet, så de har en mulighed for at svare. Preben Friis Hauge gav udtryk for, at man har brug for information om, hvorfor man ikke må grave klæg lige nu, men at der også skal en dialog til.

7 Kjeld Andreasen bemærkede, at det indtil videre har taget adskillige år, og at man stadigvæk ikke har klæg til rådighed. Preben Friis-Hauge svarede, at man sagtens kan sende et brev til Regionen vedr. klæg med Naturstyrelsen på som cc. Klimatilpasning i Varde v/ Klaus Bertram Fries Klaus Bertram Fries fra Varde Kommune oplyste, at Varde Kommunes Klimatilpasningsplan blev godkendt i februar 2015, og at man i Varde Kommune, også vil se på den forebyggende indsats. Klaus Bertram Fries orienterede om, at man i Varde skal have en mere detaljeret grundvands kortlægning og for Varde bys vedkommende er der brug for en kloakeringsanalyse, idet der ikke er etableret en sluse ved Varde by. Han oplyste videre, at man skal have lavet en revision af beredskabsplanen set i forhold til klimatilpasningsplanen. Her kunne et eksempel på en løsning være det pilotprojekt, man har igangsat ved Blåvand, hvor man har problemer med vandafledning i flere områder. Pilotprojektet skal vise metoder til udarbejdelse af samlede løsninger på klimatilpasningsområdet, hvor udfordringer med spildevand og regnvand løses samtidig. Klaus Bertram Fries orienterede om, at de forebyggende indsatser man arbejder med. Varde kommune vil reducerer sit CO2-udslip med 2% hvert år frem til Det gøres bl.a. gennem kommunale energieffektiviseringer, eksempelvis ved at indføre LED-belysning i gadelamper, og ved en gennemgang af kommunale bygninger. Kristen Fromsejer bemærkede, at han ikke har hørt om, at man tilpasser vandløbene til en øget nedbørsmængde, men at det er noget man gerne vil have i landbruget. Søren Eller bemærkede, at han gerne så at Tønder Kommune, som Varde Kommune bliver klima-kommune. Kristen Fromsejer spurgte til, hvad der er blevet af det Regionsplantillæg, hvor det er beskrevet, hvor man ikke vil opsætte vindmøller? Preben Friis-Hauge oplyste, at man har fået afslag på at sætte møller op ved Kærgård- Plantage, mens man i Hvide Sande har fået lov til at sætte møller op. Svend Tougaard oplyste, at det i Hvide Sande er kommunens arealer og at man derfor kan opsætte møllerne. Ole Beck Andersen oplyste, at man også i Esbjerg Kommune har store ambitioner i forhold til CO2 reduktion. Man har allerede vedtaget vindmølleplaner, men afventer lige nu en rapport fra Kræftens Bekæmpelse.

8 Preben Friis-Hauge bemærkede, at man ikke har tænkt sig at bremse op. Preben Friis Hauge takkede alle for deres indlæg. 7. Vadehavsforum Preben Friis-Hauge opfordrede til, at man går ind på Vadehavsforums hjemmeside, og ser på de arbejdsgrupper der er etableret under Vadehavsforum. Han opfordrede til, at man deltager i arbejdsgrupperne og deres arbejde Nyt fra arbejdet med Verdensarv Vadehavet v./ Anne Husum Marboe, Naturstyrelsen Anne Husum Marboe oplyste, at det nu er 9 måneder siden den danske del af vadehavet blev optaget på Unescos liste over Verdensarv. Vadehavet blev optaget fordi det har enestående universal værdi for menneskeheden. Verdensarv er baseret på UNESCO s verdensarvskonvention, der har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer. Der er 1007 af udpegede steder. Der er 197 verdensnaturarvsudpegninger. Anne Husum Marboe stillede spørgsmålet: Hvad er Verdensarv? og svarede med det samme, at det er, hvad vi gør den til. Det vil sige, at det er meget op til de enkelte steder, at man gør noget ud af, at vi er blevet udpeget, og at der ligger et potentiale i denne udpegning, som det er op til de enkelte steder at gribe. Anne Husum Marboe oplyste, at man i Danmark indtil videre har fået opbygget en organisering omkring Verdensarv Vadehavet, som har taget afsæt i allerede eksisterende organisationer og netværk, man har villet sikre, at der ikke skulle opbygges en ny parallel organisering, men at man bygger videre på de allerede eksisterende netværk og organisationer. Der er etableret en styregruppe og en projektgruppe. Derudover indgår man fra dansk side i det trilaterale samarbejde og har desuden fået formandsskabet i arbejdsgruppen for Verdensarv, hvor Anne Husum Marboe sidder, som formand for arbejdsgruppen. Anne Husum Marboe orienterede om, at vi fra dansk side har været involveret i projektet PROWAD sammen med Tyskland og Holland, hvor man blandt andet har fået udarbejdet en fælles strategi for bæredygtig turisme i verdenarven, og at man i sammenhæng med dette projekt afholder det 3. seminar i Danmark i slutningen af juni måned. Hvor man blandt vil drøfte, hvad det er vi gerne vil med Verdensarven. Man har i regi af PROWAD også fået udviklet en branding strategi som blandt andet skal være en hjælp til, at man får formidlet den samme historie om verdensarven på tværs af grænserne, vi skal være gode til at brande os og verdensarven. Anne Husum Marboe oplyste, at der derudover vil blive udarbejdet et Toolkit, som skal være en hjælp til, hvordan man kan bruge de materialer der er til rådighed vedr. verdensarven og om, hvordan man kan formidle verdensarven.

9 Preben Friis-Hauge spurgte, hvorvidt der i Danmark, er nogen der bor inden for Verdensarvsafgrænsningen. Anne Husum Marboe oplyste, at så vidt hun vidste, er der ikke er nogen i Danmark, der bor inden for verdensarvsafgrænsningen. Kristine Kaas Krog bemærkede, at det for den enkelte turist ikke er af den store betydning, hvorvidt man går på den ene eller den anden side af afgrænsningen. Hun sagde videre, at hum ikke så det som det store problem og at man ikke skal være så bange for den afgrænsning idet daglige. Anne Husum Marboe tilkendegav, at der hvor det kan være vanskeligt og komplekst, er når vi taler om produkter. Kim Fisher fra DOF spurgte, hvad forskellen er, når man skelner mellem kulturarv og naturarv. Anne Husum Marboe kunne oplyse, at udpegning til Verdensarv sker på baggrund af 10 forskellige kriterier. 6 kriterier omhandler kultur, 4 kriterier omhandler natur. Verdenarv Vadehavet er udpeget på baggrund af 3 af naturkriterierne. Det vil sige, at vi er en ren naturudpegning. Preben Friis-Hauge bemærkede afslutningsvis, at han er pavestolt over at vadehavet er blevet Verdenarv. Nyt fra det Trilaterale samarbejde og Naturstyrelsen: Preben Friis Hauge kunne oplyse, at der afholdes møde i Vadehavsforum den maj 2015 på Ameland i Holland. På det seneste møde i november var man enige om, at man ville have et nyt fokus på arbejdsgrupperne under Vadehavsforum. Anne Husum Marboe orienterede videre om, at der afholdes møde i den Trilaterale Vadehavsbestyrelse den 9. juni 2015, hvor man bl.a. vil drøfte verdensarvsbrandet og logoet. Anne Husum Marboe kunne videre oplyse, at mht. til status på gæs har miljøministeren fornyligt udsendt en pressemeddelelse, hvori hun udtaler, at hun ønsker at styrke den internationale forvaltning af bramgæs, og at der er givet tilladelse til at regulere flere bramgæs på de danske marker. Ministeren har bedt Naturstyrelsen om, at tage kontakt til kolleger i Europa i forhold til at styrke forvaltningen af gæs. Der udover vil der blive taget et dansk initiativ til afholdelse af en international workshop. Preben Friis-Hauge bemærkede, at det er positivt at arbejdet giver pote med 20 gæs per matrikel i stedet for 10. Han sagde videre, at man startede med at have omkring bramgæs og at man nu har en bestand på over 1 mio.

10 John Frikke oplyste, at det ikke er antallet af skudte gæs der gør en forskel, det er effekten af, at man skyder. John Frikke sagde videre, at han havde en rettelse ift. de nævnte antal gæs, at bestanden man startede med ikke var på men derimod på gæs. Kim Fisher gav udtryk for, at man fra DOFs side ikke fandt, at det er den mest hensigtsmæssige måde at forvalte på. Kristen Fromsejer tilkendegav, at det er et godt initiativ men, at der stadig sker alt for lidt og at landbruget ikke kan vente år på, at der sker noget. Punkt 10 Nyt fra Nationalparken Punktet blev udsat til næste møde. EVT: Dato for det næste møde fremsendes med det endelige referat.