Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby

Transkript

1 GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid: Sagsnr.: Lolland Kommune Teknik- og Miljømyndighed Kontaktperson Dan Raahauge Natur og Miljø Tlf.: dara@lolland.dk I mødet deltog: Gustav von Rosen, De private Skove. Ole Lauridsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne Poul Nielsen, Danmarks Jægerforbund Gunvor Thorsen, Danmarks Naturfredningsforening Fra Lolland kommune: Kim Nymand Hansen, Dorthe Prip Lahrmann, Mogens Lindhardtsen, Natur og Landbrug Uffe Nielsen, naturvejleder, Udvikling og Erhvervssektoren, Susanne Nicolaisen, sundhedskonsulent, Bent Hansen, fagansvarlig Park og Vej. Dan Raahauge, formand. 1. Bemærkninger til referatet fra forrige møde (med ekskursionen til ringstien i Nakskov) den 6. juni 2013 Der er ingen bemærkninger. 2. Beretning for Grønt Råd 2012 med evaluering af rådets virke Der vedlægges udkast til beretningen for 2012 id , som også indeholder et resume for hele perioden fra I sagens natur er der ikke heri nogen tekst om dette møde i Rådet, den må indskrives efter mødet. Det foreslås, at udkastet gennemgås og derefter genoptages som sidste punkt på dagsordenen efter gennemgangen af naturpolitikken. Under dette punkt spurgte Gunvor Thorsen, om Grønt Råds kommissorium kan udvides for eksempel med områder som affald og energi. Det vil forud- Side 1/5

2 sætte, at Byrådet godkender et ændret kommissorium, og Danmarks Naturfredningsforening henvises til at fremsende et eventuelt forslag med en uddybende redegørelse herom til en forudgående forelæggelse i Grønt Råd. I øvrigt var der ingen bemærkninger til udkastet. 3. Mødekalender for Der er stillet forslag om, at møderne i efteråret begynder og ikke som hidtil. Forslaget til mødekalender (datoer) udsendes særskilt. Rådet vedtog følgende mødekalender: 6. marts kl møde med Klima- Miljø og Teknikudvalget, derefter møde fra juni kl ekskursion (tema vandhuller) - og efterfølgende møde 18. september kl november kl Møderne om efteråret begynder således stadigvæk kl (og ikke som foreslået). 4. Gennemgang af Naturpolitikken iht forslag fra Friluftsrådet Friluftsrådet har i mail af 11. oktober 2013, som er udsendt til medlemmerne, foreslået en evaluering af Grønt Råds virke i den forgangne valgperiode og Især at vi l gennemgår "Lolland Kommunes Naturpolitik" side for side og konstaterer, hvor mange af intentionerne, der er opfyldt, og hvad der endnu mangler. Punktet indledes med en kort oversigt over Lolland kommunes indsats på naturforvaltning og pleje. Derefter gennemgås naturpolitikken side for side med debat og med tilhørende konklusioner. Det foreslås, at dette punkt tages med på dagsordenen for kontaktmødet mellem Klima- Miljø- og Teknikudvalget, som forventes afholdt i marts som hidtil. Terkel Jakobsen havde måttet melde afbud til mødet og havde oplyst, at han inden mødet ville tale med Gunvor Thorsen om evalueringen. Kim Nymand Hansen fremlagde oversigten over Lolland Kommunes indsats, og Notatet Naturplejeindsatsen i Lolland Kommune, Teknik og Miljømyndighed, Natur og Landbrugsgruppen, februar 2013 blev udleveret til deltagerne. Bent Hansen oplyste, at ca 40 vandhuller er blevet oprenset og istandsat. Mogens Lindhardtsen redegjorde for bekæmpelsen af hybenrose på Albuen Tange som en indsats i natura 2000 område Nakskov fjord, og de problemstillinger der følger med en sådan indsats, og muligheden for Side 2/5

3 anvendelse af round up blev også nævnt. Gunvor Thorsen fik forklaring på spørgsmål om indsatsen i stævningsskove. Gunvor Thorsen spurgte hvordan forholdet er mellem Naturpolitikken og den kommunale planlægning. Der blev svaret, at der ikke er set konflikter mellem Naturpolitikken og øvrige planer og politikker. Kim Nymand Hansen forklarede, at alle lokalplaner gennemgår en intern høring, og at Natur og Landbrug ikke har set nogen problemer i forhold til Naturpolitikken. Susanne Nicolaisen oplyste, at Naturpolitikken bliver brugt og indgår i ansøgninger om sundheds- og friluftsprojekter fra sundhedsområdet. Herefter blev Naturpolitikken gennemgået side for side. Efter gennemgangen konkludere deltagerne, at indholdet af Naturpolitikken den overordnede naturpolitik og anbefalinger og mål - stadig kan stå ved magt. Men der er ikke nogen opgørelser om i hvilken grad de opfyldes. Evalueringen tages op på Rådets møde den 6. marts 2014 med Klima- Miljø- og Teknikudvalget og Rådet besluttede endvidere, at foreslå udvalget at iværksætte kampagner/information om udvalgte emner i naturpolitikken. Rådets medlemmer bedes fremsende deres forslag til emner for information/kampagne med beskrivelse af formål og form til formanden senest 27. januar Fra gennemgangen af naturpolitikken kan nævnes: Skove Gustav von Rosen bemærkede at anbefalingerne har værdi som en information til skovejerne om de tiltag, de kan overveje i henseende til natur og friluftsliv. Gunvor Thorsen bemærkede, at staten lader stormfaldet henligge i sine skove til gavn for naturindhold og biodiversitet og spurgte, hvordan Lolland Kommune gør. Bent Hansen svarede, at kommunen i sine skove efterlader rodstykker og stammedele i den udstrækning det er muligt. Træer til flagermus blev ligeledes nævnt. Landbrugsjorden Gunvor Thorsen nævnte et landbrug ved Bursø som et eksempel, hvor det gøres noget for den lille natur. Poul Nielsen oplyste om Danmarks Jægerforbunds agerhøne projekt med markstriber og den indsats der gøres på Knuthenlund for natur og biodiversitet. Men understregede, at det tager nogle år inden en vildtlevende bestand af agerhøns har udviklet og etableret sig, så den effekt er ikke synlig med det samme. Gunvor Thorsen pegede på mulighederne for projekter som kan finansieres med midler fra grønne partnerskaber, og omtalte også, at Thyge Andersen har udarbejdet naturplaner for flere ejendomme, og at han kender støttemulighederne. Side 3/5

4 Gunvor Thorsen spurgte om virkningen af de økologiske korridorer, som er udlagt i kommuneplanen. Kim Nymand Hansen svarede, at udlægningen ikke i sig selv har nogen betydning, den sker blot for at korridorerne skal friholdes for byggeri og anlæg, som kunne hindre korridorens funktion. De fleste korridorer ligger langs vandløb, og undersøgelser i forbindelse med Femern forbindelsen har vist, at det ofte vil være helt andre placeringer, som skal gøres til korridorer, hvis det skal virke. Kim Nymand Hansen understregede, at der er store områder på Lolland, som er uden udlagte naturområder, og som er helt domineret af det intensive landbrug og hvor den lille natur bliver mere og mere trængt. Og spurgte, om ikke Dansk Landbrug Sydhavsøerne kunne tage det op med sine medlemmer og tale for en indsats for Naturpolitikken og den lille natur. Ole Lauridsen svarede, at landbruget hylder frivillighedsprincippet og at Dansk Landbrug Sydhavsøerne ikke vil det tage det op overfor sine medlemmer, som Kim Nymand Hansen foreslår. Dansk Landbrug Sydhavsøerne oplyser medlemmerne om de tilskudsmuligheder og støtteordninger, der findes for naturindsats; men det må være op til kommunen at gå ud og oplyse om de indsatsbehov og muligheder, som kommunen kan se. Og der kan i den forbindelse også tales for jagtinteresserne. Poul Nielsen tilføjede herom, at det kræver økonomiske midler. Kommunale arealer Bent Hansen omtalte genplantning af bøg i de kommunale skove og den ekstensivering af plejen af øvrige arealer, som søges gennemført, men som møder modstand fra naboerne, når græs og urter står for højt. Det synes at kunne løses ved, at det nærmeste holdes i en højde under 15 cm, og at det så kan være højere, når det er fjernere fra naboer. Uffe Nielsen talte for, at der med skilte informeres om de muligheder, der er hvad man må i de kommunale skove, hvilket Bent Hansen tilsluttede sig. På boldbaner bruges ikke plantebeskyttelsesmidler, og der anvendes naturgødning. Susanne Nicolaisen oplyste, at de bynære naturarealer ved Maribo og Nakskov i vid udstrækning anvendes til genoptræning og kurser for patienter med diabetes og andre sygdomme, og som sagt ovenfor, så skrives brugen af disse arealer ind i projekter og ansøgninger om sundhedsindsatsen. Men der er også mange andre brugere. Der er en række foreninger i Nakskov, som laver arrangementer med brug af ringstien gennem skovrejsningen. Der arbejdes også på at udlægge ruter fra byerne ud i den bynære natur, som for eksempel fra Margrethevænget i Maribo i projektet Et skridt på vejen. Endvidere blev hjertestierne nævnt. Uffe Nielsen berettede, at der nu er etableret i alt 6 spor i landskabet, og at flere forslag er under behandling, og at de både formidles med foldere og med aps. Desuden er der andre ruter til cyklister og vandrende. Naturparker Der rejste sig en længere diskussion om begrebet naturparker og forskellen på naturparken ved Nakskov Fjord og Naturpark Maribo Søerne. Naturpark Maribosøerne er optaget som medlem af Europarc Federation, en paraplyorganisation for Europas naturområder, og har desuden opnået officiel certificering i henhold til Europarc Charteret for bæredygtig turisme i naturområder. For at opnå certifice- Side 4/5

5 ringen er der udarbejdet en handleplan for Naturparken Naturpark Maribosøerne - strategi og handleplan for bæredygtig turisme (Guldborgsund og Lolland Kommuner 2011). Men ellers har begrebet naturpark ingen betydning for naturindholdet eller det lokale friluftsliv naturparker kan være med vidt forskelligt indhold og karakter. 5. Genoptagelse af beretningen og evalueringen af Grønt Råds virke Formanden udarbejder endeligt forslag til beretning, som udsendes sammen med mødenotatet til godkendelse. 6. Eventuelt Mødet blev afsluttet kl 18 uden dette punkt. Dan Raahauge Side 5/5