MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

Transkript

1 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV Model 3: Potentialevalidering Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra

3 Indledning På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen har Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Dansk Bygningsarv og Supertanker udviklet og afprøvet en ny, generel metode til, hvordan kommuner kan arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. Projektets titel den grænseløse kulturarv hentyder til, at industrikulturarven er karakteriseret ved at have skabt strukturer og spor, der går på tværs af bymæssige og landskabelige områder og tegner en ny slags fragmenteret, urbant landskab. For at forstå, værdsætte og ikke mindst genanvende og aktivere den kulturarv, som er skabt af industriens produktion og råstofudvinding, er der brug for nye redskaber til at kortlægge denne og til at integrere kulturarven som et aktiv i udviklingen af nye strategier for byfornyelsen og byudviklingen. Projektet har desuden i mere end én forstand arbejdet på tværs af gængse grænser i sin kortlægning af industrikulturarven, da både de arkitektoniske og de mentale strukturer og spor er blevet kortlagt sidstnævnte i en omfattende etnografisk kortlægning af borgernes egne holdninger til og historier om industrikulturarven. Hedehusene har fungeret som projektets testområde i forhold til at afprøve metodens forskellige modeller. Høje-Taastrup Kommune gennemfører her frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. Viden og ideer fra industrikulturarvsprojektet bliver en del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde. Resultaterne skal bidrage til at skabe en ny, helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, der tager udgangspunkt i de værdier og potentialer, som findes i byens industrikulturarv. Projektet har gennemført en arkitektonisk kortlægning af Hedehusenes fysiske industrikulturarv og en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til deres by og dens industrikulturarv. Viden fra de to kortlægninger er blevet anvendt i en brugerinddragelsesproces, som har skabt nye netværk og ideer til aktivering af industrikulturarven. Endelig er der blevet etableret rådgivende dialog med grundejere om at bruge industrikulturarven som en økonomisk ressource i udviklingen af deres områder. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med midler fra puljen Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler under temaet Kulturarv som omdrejningspunkt i byfornyelsen.

4 Introduktion til modeller På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen blev der udviklet fire modeller, der tilsammen fungerer som en metode til kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. De fire modeller er: Model for arkitektonisk kortlægning: En model for en strategisk prioriteret arkitektonisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Kortlægningen beskriver blandt andet de prioriterede områders karakteristika, nuværende status og arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. Model for etnografisk kortlægning: En model for en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til og oplevelser af deres by og dens industrikulturarv. Kortlægningen kommer blandt andet omkring borgernes egne historier om byen før og nu, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i deres by samt hvilke visioner, de har for den. Model for udpegning af potentialer: En model for udpegning af de potentialer i industrikulturarven, der træder frem på baggrund af de to kortlægninger. Modellen involverer på to workshops borgere, foreninger, grundejere m.fl. i at udpege og arbejde med potentialerne, bl.a. ved at engagere dem i udviklingen af konkrete ideer til, hvordan industrikulturarvens potentialer kan udnyttes. Model for validering af potentialer: En model for validering af potentialer, som viser, hvordan man kan videreudvikle og kvalificere ideerne fra den foregående fase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende og aktivere sin industrikulturarv.

5 Introduktion til modellens formål, delfaser og redskaber FORMÅL Modellen for validering af potentialer skal overordnet set videreudvikle, validere/kvalificere og formidle ideerne fra den foregående projektfase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende/aktivere sin industrikulturarv. Modellen for validering af potentialer består af tre delfaser. Delfase 1 OPSAMLING PÅ WORKSHOPS Prioritering og justering af ideer Delfase 2 IDEKATALOG Udvikling og beskrivelse af ideer Delfase 3 GRUNDEJERDIALOG Forankring af ideer

6 Delfase 1: Opsamling på dialog

7 Delfase 1: Opsamling på dialog Delfasens formål: At kvalificere ideer udviklet på workshop, evt. udvikle supplerende ideer samt udvælge de bedste ideer til endelig udvikling og beskrivelse i idekataloget. Delfasens aktiviteter: Projektgruppen* gennemgår og vurderer ideerne udviklet på workshop i dialogfasen. Ideerne tematiseres og grupperes/splittes op efter projektgruppens skøn. Projektgruppen supplerer evt. selv med egne ideer. Som en hjælp til kvalificeret vurdering og udvælgelse af de endelige ideer gives hver ide et antal point på otte forskellige kriterier. *Projektgruppen kan med fordel udvides med repræsentanter fra Erhverv og Turisme for at sikre et tværfagligt blik på ideerne. Delfasens input / kilder: Fra workshops: En samling ideer (udfyldte idebeskrivelseskort) for hver af potentialestederne.

8 Delfase 1: Opsamling på dialog Delfasens redskaber / skabeloner: Til hjælp for bedømmelse af den enkelte ide kan nedenstående skema bruges. Hver ide gives 0-2 point på otte forskellige kriterier i nedenstående skema: NAVN PÅ IDE Kriterier Ideen udspringer af og aktiverer de identificerede industrikulturarvspotentialer Point [0-2] Ideen har stor formidlings- og kommunikationsværdi [0-2] Ideen har stor branding- og identitetsværdi [0-2] Ideen bidrager til bosætning [0-2] Ideen bidrager til nye funktioner/erhverv [0-2] Ideen samler mange aktører på tværs af interessegrupper [0-2] Ideen er let at gennemføre (ift. strukturelle barrierer) [0-2] Ideen passer godt ind i kommunens eksisterende udviklingsstrategi [0-2] Total

9 Delfase 1: Opsamling på dialog Delfasens output / resultater: Et skema for hver ide, hvor ideen er blevet bedømt og har fået x antal point. Pointgivningen er kun vejledende og skal bruges som supplerende redskab til at vælge de bedste ideer ud til videre udvikling og beskrivelse. NAVN PÅ IDE Kriterier Ideen udspringer af og aktiverer de identificerede industrikulturarvspotentialer Point 0 Ideen har stor formidlings- og kommunikationsværdi 1 Ideen har stor branding- og identitetsværdi 1 Ideen bidrager til bosætning 2 Ideen bidrager til nye funktioner/erhverv 2 Ideen samler mange aktører på tværs af interessegrupper 1 Ideen er let at gennemføre (ift. strukturelle barrierer) 0 Ideen passer godt ind i kommunens eksisterende udviklingsstrategi 1 Total 8

10 Delfase 2: Idekatalog

11 Delfase 2: Idekatalog Delfasens formål: At færdigudvikle og beskrive ideer til idekatalog, så de er: 1) Operationaliserbare: Nemt at se, hvad der skal til, for at de kan gennemføres. 2) Effektfulde: Kan aktivere industrikulturarvens potentialer. 3) Lokalt forankrede: Bakkes op af lokale aktører / kommune / grundejere, som tager ejerskab til ideerne. De tre ovenstående kriterier skal støtte det overordnede formål med idekataloget at bidrage til at skabe en række succesfulde spin-off projekter i kommunen, samt fungere som langsigtet strategisk værktøj for kommunen. Det er vigtigt at understrege, at udvikling af ideer på denne måde bør ske i krydsfeltet mellem borgere/brugere og professionelle. Det er de professionelles ansvar at bruge deres ekspertise og erfaring fra andre indsatser til at skabe et idekatalog, der rummer alle potentialeområder og som giver mulighed for videre drøftelse og prioritering. Delfasens aktiviteter: Projektgruppen færdigudvikler og beskriver de ideer, som de har bedømt og udvalgt i delfase 1. Ideerne beskrives enkeltvis ud fra en skabelon (samme ideskabelon, som blev anvendt på workshops. Herefter samles ideerne i et idekatalog. Ideerne kan have form som projektideer eller konceptideer men her omtales de for nemheds skyld over én kam som projektideer. Delfasens input / kilder: De bedømte og udvalgte ideer.

12 Delfase 2: Idekatalog Delfasens redskaber / skabeloner: Ideskabelonen her er den samme, som blev brugt til at udvikle ideer på workshops.

13 Delfase 2: Idekatalog Delfasens output / resultater: Idekatalog med ideer til fremtidige projekter og koncepter, som alle er: 1) Operationaliserbare: Nemt at se, hvad der skal til, for at de kan gennemføres. 2) Effektfulde: Kan aktivere industrikulturarvens potentialer. 3) Lokalt forankrede: Bakkes op af lokale aktører / kommune / grundejere, som tager ejerskab til ideerne. De tre ovenstående kriterier skal støtte det overordnede formål med idekataloget at bidrage til at skabe en række succesfulde spin-off projekter i kommunen, samt fungere som langsigtet strategisk værktøj for kommunen.

14 For yderligere information se idekataloget, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på Model for validering af potentialer Delfase 2: Idekatalog EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Til højre ses tre ideer fra det idekatalog, der blev udviklet på projektet i Hedehusene. Til selve idekataloget blev de enkelte beskrivelseskategorier modificeret en smule i forhold til den oprindelige ideskabelon. Kategorierne her er: Kort beskrivelse af ide Indhold Målgruppe Aktører/interessenter Potentialer, som ide aktiverer Opmærksomhedspunkter Bevaringsstrategi bag ide Forslag til indledende aktiviteter Hver ide indeholder desuden billeder af og et kort over det pågældende område, samt talebobler, der opsummerer borgernes positive og negative udsagn om områdets muligheder og udfordringer.

15 Delfase 3: Grundejerdialog

16 Delfase 3: Grundejerdialog Delfasens formål: At få forankret projektideen hos de aktører, der har kompetencerne og ressourcerne til at videreudvikle projektideen til et egentligt projekt. At etablere dialog med grundejere om genanvendelsespotentialet i deres område. At vise grundejere, at en aktivering af de industrikulturarvsmæssige potentialer kan være en bæredygtig forretning. På sigt at få lavet en række projekter, der aktiverer industrikulturarven i kommunen. Delfasens aktiviteter: De bedste projektideer fra idekataloget udvælges. Dette sker evt. i en dialog mellem kommunen og projektideens udpegede hovedaktører. Grundejer(e) og andre relevante aktører inviteres til dialogmøde. Her diskuteres sammenfaldende interesser og muligheder for samarbejde omkring udvikling fra ide til projekt. Forinden mødet udarbejdes et genanvendelsesscenarie, der skitserer en bæredygtig forretningsmodel for projektideen.

17 Delfase 3: Grundejerdialog Delfasens input / kilder: De bedste projektideer fra idekataloget. Delfasens redskaber / skabeloner: Kommunen og evt. andre aktører kan med fordel orientere sig i Business Model Canvas eller lignende skabeloner til opbygning af forretningsmodeller: Output / resultater: Etableret dialog med udvalgte grundejere. På sigt: Igangsatte og færdige projekter, der aktiverer industrikulturarven i kommunen.

18 Delfase 3: Grundejerdialog EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE På projektet i Hedehusene blev der etableret dialog med Rockwool omkring genanvendelsespotentialet i deres nedlagte fabrik i Hedehusene. Som forberedelse til dialogmødet blev der skitseret et scenarie for genanvendelse, baseret på projektets erfaringer fra kortlægning og idekatalog. Scenariet blev yderligere understøttet af viden om rammebetingelser for stedet samt cases på, hvordan lignende områder er blevet genanvendt andre steder.

19 Delfase 3: Grundejerdialog EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE På projektet i Hedehusene blev der etableret dialog med ejeren af kaffesurrogatfabrikken i Hedehusene. Som forberedelse til det første dialogmøde blev der skitseret tre scenarier for genanvendelse, baseret på projektets erfaringer fra kortlægning og idekatalog. Grundejeren valgte herefter ét af de tre scenarier, som der efterfølgende blev lavet et præcist koncept for og en markedsanalyse af. I markedsanalysen blev forskellige relevante samfundsmæssige trends og statistikker præsenteret, potentielle brugergrupper blev interviewet omkring deres behov og relevante rammebetingelser blev kortlagt. Grundejeren har på baggrund af markedsanalysen valgt at gå videre med konceptet i sit arbejde med at udvikle området.

20 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel MŒnt 4, 1117 KŒbenhavn K Telefon: