Baadfarten paa Søerne

Transkript

1 1 894: København havde vandsporvogne Baadfarten paa Søerne - i konkurrence med de firhjulede gmd brugtes damp på Ap ToneeN HTLBERG af den lette adgang til kul, mens det på Søeme væ hensigten at benytte petroleumsmotorer Med postkort og bykort som illwtrationsma- teriale skal her omtqles en ahernativ form for kollektiv bytqrtk. I begyndelsen af 1890'eme havde Køben- havn og Frederiksberg et relativt finmasket hesteomibuslinier Syv selskaber havde efterhånden lagt deres linier ud fra starten i 1863, ligesom flere vognmænd»lukkede hulleme«med deres egne rutel Med inspiration Iia Hambug blev der i 1892 ansøgt om tilladelse til passagertransport på Søeme ad en nord-sydgående net af hestespoflogns- og rute fra Østerbro til Jembanen, idet derblev ilgumenteret, at de firhjutede ikke kunne klare de mange passagerer I Hamburg havde et selskab helt tilbage i 1859 startet en rute med fast fartplan, og i 1890 udgik flere ruter fra Jungfemstieg ved Alsterpavillonen (figur l). I Hamburg Tilladelse til passagertransport på Søeme blev givet i I 893, og i foråret I 894 blev der dannet et selskab, der kaldte sig»aktieselskabet Sejladsen på Søeme«. Fra juti I 894 var man kltr med stoppesteder undenejs og indkøbte både fra Hambug til en rute med udgangspunkt nordpå på Sortedam Sø ved Østerbrogade ud for Willemoesgade, og hvor hovedanløbspladsen,»havnen«, lå. Derfra gik ruten sydpå til Fredensbro, der forbinder Sølvgade med Fredensgade, og hvor der var et stoppested på Sortedam Dossering. Derefter under broen til et stoppested lige før Dronning Louises Bro ved Søtorvet. Videre under denne bro nu på Peblinge Sø og til et stoppested lige efterpånørebrosiden for at slutte i bunden afpeblinge Sø ved Søpavillonen på Gyldenløvesgade. Ruten forblev den smme i hele Baadfartens levetid. På figur 2 og 3 er vist ruten opdett i to kort. Fig. vis 1 er. Poslkortet, der er fra I 897, Uh len hors tet F åhrhaus, htorfra der var regelmæssig drifi ind til bådhavnen på Jungferhstieg hær Alsterpavillonen i centrum af Hamburg- Bem@rk, at der på kortet er trykt, at turen tager I 3 frihutter I dag ville turen tage l0 hihutter i bil.

2 T.v.i Fig. 2: Udsnit fra omkring 1904, der viser den nordlige del afruteil ile.l stafi ved Østerbrugade. Ruta harpå kortet betegnelsen»elelctriske Baade«- Denne betegnelse omtales i tel6ten. Der ertilsypladende enfejl påkortet, idetstoppestedet ikke, somangivet påkortet, låmidt påfredensbrc, men lige før broen på den wstre bred (dvs. til vekstle på kortet). T.h,: F,,g. 3r Udsnit af samme kort, derviser den sydlige elel afmten. Som detfremgår måtte man,lor at nå»hored-banegaard«spadsere et stykke fra bådenes endestation. Bdnegården lå indtil 19 I I der hvor nu Axehoru ligger dvs. lige ovel fo r Tivo lis Hovedindgang Fig. 4: Til venstre under tr@et ses endestalionen,»havnen«, på Østerbrogatle ud for Wllemoessou er let kendelig på de to hjørnetårne, der i øvrigt stadig gade, Wtrari*

3 Baadene skulle afgå med godt 7 minutters mellemm fiakl til ki Taksten fulgte selskabeme på lmdjorden med 5 øre for en enkelt sø og l0 øre for begge søer.»de elektriske Baade«Petrolemsmotoreme var ikke nogen succes. De lugtede fæ11, så der indløb mmge klager fra beboeme langs Søeme over stanken, og endvidere vil de ustabile. Så i 1895 (eller kildeme er ikke enige) gik man over til akkumulatordrift, ligesom man havde det i de furste elektriske spowogne hos Nønebros Elektriske Sponej. Der blev opstillet en ladestation i en baggård i Willemoesgade, og kabler blev så ført uder Østerbrogade ned til bådene. I midlertid haltede økonomien. og et nl selskab,»de elektriske Baade«, blev damel. Fra 1903 gik man over til benzinmotorermed søtle &a Nordisk Beuinkompagni. Dene gav en besprelse. men økonomien var stadig utilfredsstillende. Hvor forbilledet Hamburg i 191 t havde et passagertal I millioner, var de tilsvarende tal for København omking Helt galt gik det, da man ikke måtte sejle i l9l7 på grund af benzinrestriktioner i forbindelse med Første Verdenskrig. Så i 1919 efter 25 år sluttede det hele. I dag er der meget ff spor tilbage efter denne hafikfom. på knap I Bådene ændrede udseende i løbet af årene fomodentlig skete det i forbindelse med ændringeme i driftsfomen. På de tidlige postkort ses en eller to små åbne, aftagelige, kahytter på bådene, og på de sene kort er dermonteret en lav ekstraræling på bådene, ligesom mm ser både med og uden kahjtter På de allerseneste kort erderogså ofte påsat en reklame i fostawen for Svane Mrgarine fra Otto Mønsted - et kærkomment bidrag til den sluntne pengekasse. Her følger en postkorttur fra Østerbrogade i nord til Søpavillonen i syd. På figur 4 ses endestationen, >>Havnen<<, nordpå ved Øster- B/rrarit

4 brogade, og på flgur 5 sejler vi så sydpå. På figu vi på højde med Fælledparken inde bagved, og på flgur 7 er vi ved Fredensbro, hvor man til tider måtte dukke sig, hvis der vtr for meget vand i søen. Så er vi på figm 8 på Peblinge Sø ved Dronning Louises Bro for på figu 9 og 10 at slutte i den sydlige Wgtige kilder: 6 er Lustfahrten einst und heute: Kleine Chronik der Alsterschffi Sven Rø nd: Sejladsen på Søeme, Berling- ske lidende 21. april 1963 ende afpeblinge Sø. Kirsten og Poul Strømstad: Rundt om Søme, Christian Ej lers' Forlag I 99 6 Samlet pds for turet l0 Øre... t o r b en hi Ib a i l. c om Fig. 6: Bådek, son er afden tidlige We og med to kahyner, er ud for Dø Soldenfeldtske Stiftelse, som var forbeholdt to kviildegrupper Den ene gruppe skulle være»»terdige og tr@ngende aldrende Lærerindet Hwj om/laer; Syjomfruer og andre Fruentihmer i lignende Stillinger, soil have Ophold her i Støden«. Den akdavar»rødige og trøgende aldrade Tjenestepigel i Staden((. Bygningø ses også påfigur 5 lige over pos I kortt eks t en» afgaar«. T.h.z Fig.7: Fredensbro. Båden er af den sene type med ekstra ræling ogmed reklamefor Stane Matgalihe. Forrige side: Fig. 5: - så sejler vi! Båden er afden seke We med el$tla r@ling. Til høire ses husl@kkek langs Sortedam Dossering. Bfllrar*

5 Ovenfor: Fig. 8: Vi er nu ted stoppestedet på Nøtebrosiden og ter tilbage nod Dronning Lotrises Bro og Søtorvel- Billedet er ikke fra Sorteclan Sø, som der står på postkartet, men Jia peblinge So. Nedenfor: Fig. 9: så er tilren på at sltnte! n er wd at l@gge til kaj ved G :lclenktvesgado 16 B'lr"ti*

6 Fig. 10: Sopatillonen. Kortet er det eldste i frin postkartsanling med både Jra Baad/Afien (håden til tenslre ye(l endesldlionen)- Kortet er slenlplel l0- noyember re\