CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Transkript

1 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til genovervejelse. Nuværende forhold Voldruten og Søruten er to foreløbige forslag til ringruter, der forbinder de inderste dele af byområderne i Frederiksberg og Københavns kommuner, se figur 1. Ruterne kan især indgå som led i ture på de øvrige ruter. Linjeføringerne, og afklaring af om der skal være en eller to ruter, er ikke entydigt fastlagt. Det endelige valg af linjeføring vil desuden kunne føre til valg af andre rutenavne. Ruternes afklaring vil blive vurderet nærmere i en senere fase. Figur 1. Søruten og Voldruten vist med orange streger er foreløbige bud på ringruter i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg.

2 2 / 7 Voldruten, Københavns Kommune, ca. 5 km Ruten i Københavns Kommune forbinder Indre Østerbro med Indre by og Amagerbro. Det nuværende forslag er en rute via Classensgade, Østerbrogade, Øster Farimagsgade, Nørre Farimagsgade, H.C. Andersens Boulevard og Langebro. Classensgade har i dag cykelbaner og korte delstrækninger med cykelstier ud for busstoppesteder. Øster Farimagsgade og noget af Nørre Farimagsgade har enkeltrettede cykelstier. Resten af Nørre Farimagsgade, H.C. Andersens Boulevard og Langebro har en blanding af enkeltrettede stier, cykelbaner og ruteforløb via parallelle parkeringsgader. Strækningerne hører til de mest trafikerede i København både med hensyn til biltrafik og cykeltrafik. Ruten passerer Rådhuspladsen, som er et af Københavns største trafikknudepunkter for både bustrafik, fodgængere og cyklister med komplekse og store gaderum. Søruten, Københavns Kommune (ca. 6 km) og Frederiksberg Kommune (ca. 1 km) Søruten er et andet forslag til at forbinde Indre Østerbro med Indre by og Amagerbro, primært gennem Københavns Kommune. Det nuværende forslag er en rute på ydersiden af søerne via Sortedam og Peblinge Dossering, Vodroffsvej i Frederiksberg Kommune, lokale gader mellem Gl. Kongevej og Ingerslevsgade, Dybbølsbro, Fisketorvet, Havneholmen, Bryggebroen, lokalgader og sti frem til mødet med Ørestads Boulevard og Ørestadsruten. Ruten går som en blanding af enkeltrettede stier langs trafikveje, separate stier og rute på lokalveje. Søruten har i forhold til Voldruten en langt større andel i relativt fredelige omgivelser med afstand til de mest trafikerede gader og biltrafik. Rutens tilgængelighed og potentiale Voldruten forbinder byområderne Indre Østerbro, Indre by, Christianshavn, Islands Brygge og Amagerbro i Københavns Kommune. Ruten passerer tæt på knudepunktsstationerne Nørreport og Vesterport og har dermed gode muligheder for at kombinere rejser med tog og cykel. Søruten forbinder et lidt større opland, hvor også de indre dele af Frederiksberg kommune samt indre dele af Nørrebro og Vesterbro i Københavns Kommune indgår. Ruten passerer tæt på Forum Metrostation og knudepunktsstationen Dybbølsbro med gode muligheder for at kombinere rejser med tog og cykel. Der er ikke lavet en særskilt potentialevurdering for de to ruter, som især vurderes at være medvirkende til, at radialruterne kan opfylde deres potentiale. Det er værd at bemærke, at strækninger på Voldruten allerede i dag har over daglige cyklister (Langebro). Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruterne kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold. Tabel 2a og 2b viser en meget foreløbig opsummering med skøn over anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti. I konceptet for cykelsuperstier 1 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: 1 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet. Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter.

3 3 / 7 Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv., og dermed lever op til alle kvalitetsmålene. Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, f.eks. andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv. Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier. Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar. Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges. Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser. Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper. Tabel 2a. Foreløbigt oversigtligt skøn over samlede anlægsoverslag for forbedringer til en basis eller ideel løsning for Voldruten. Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* København Ca. 5 km Ca. 18 mio kr Ca. kr 26 mio kr * Skønnet er baseret på en hurtig gennemgang og sammenligning med km priser for realisering af øvrige ruter i det foreslåede net af cykelsuperstier i de indre bydele. (2010 priser). De forventede tiltag for Voldruten skønnes primært at være: Anlæg af enkeltrettede cykelstier på delstrækninger med nuværende cykelbaner (relativ stor andel af strækningen) Indsats i signalkryds for at forbedre fremkommelighed, tryghed og komfort Forbedring af forhold ved busstoppesteder for at mindske konflikter med buspassagerer Forskellen mellem en illustreret basis løsning og en ideel løsning består af forskelle i indsats ved busstoppesteder og i signalkryds. Ligeledes indgår sideudvidelser også på delstrækninger i den ideelle løsning. Tabel 2b. Foreløbigt oversigtligt skøn over samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning for Søruten. Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* København Ca. 6 km Ca. 15 mio kr Ca 17 mio kr Frederiksberg Ca. 1 km Ca 12 mio kr Ca 13 mio kr Total Ca. 7 km Ca. 27 mio kr Ca 30 mio kr * Skønnet er baseret på en hurtig gennemgang og sammenligning med km priser for realisering af øvrige ruter i det foreslåede net af cykelsuperstier i de indre bydele. (2010 priser) De forventede tiltag på Søruten består af en bredere vifte af tiltag, som afspejler at ruten i forhold til Voldruten går gennem en større variation af gaderum: Forbedringer af separate stier (sideudvidelser, adskillelse fra fodgængere, ny belægning mv.) Forbedringer af rutens krydsninger med veje Anlæg af enkeltrettede cykelstier på delstrækninger Indsats i signalkryds for at forbedre fremkommelighed, tryghed og komfort Forbedring af forhold ved busstoppesteder for at mindske konflikter med buspassagerer.

4 4 / 7 Når endelige ruteforløb er valgt, kan der på baggrund af en gennemgang af ruterne udpeges konkrete forslag til forbedringer og et bedre estimat af omkostninger ved at gennemføre forbedringerne. Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold. Det gælder f.eks. for signalkryds og nye cykelstier. Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard. Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer. Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet. Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå. De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres. Omkostninger til drift og vedligehold er ikke opgjort for disse foreløbige ruter. Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Der er ikke opstillet konkrete forslag til forbedringer, men blot peget på en vifte af typetiltag, som forventes at skulle tages i anvendelse. Det er på den baggrund ikke muligt at opgøre egentlige effekter af de foreslåede anlægsinvesteringer. Det vil først kunne ske i senere projektfaser. Nedenstående vurdering er blot baseret på at indikere mulige typer af effekter. Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruterne og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed. Det er sandsynligt, at effekten ved øget skiltning mv vil være størst for Søruten, som har et forløb via en række stier, lokalgader mv, som stiller større krav til information for at blive benyttet. Fremkommelighed Voldruten har et relativt lige forløb langs større trafikveje. Forbedringer i fremkommelighed kan især opnås ved at sikre en mere glidende kørsel gennem signalkryds (nedtællingssignaler eller detektering af cyklister) og ved at mindske antal konflikter med ventende buspassagerer ved en række busstop. En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet. Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca. 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre m længere på samme tid. Ruten går på nogle af de mest trafikerede strækninger i København, og det vil sandsynligvis være vanskeligt at opnå væsentlige forbedringer for cyklister uden, at det negativt påvirker fremkommeligheden for øvrige trafikanter. Søruten er sammensat af mange forskellige delstrækninger, hvor en sikring af større sammenhæng, nemmere krydsningsmuligheder af trafikveje, fjernelse af barrierer som trapper osv. sandsynligvis vil kunne give en forbedret fremkommelighed.

5 5 / 7 Komfort Komforten langs ruterne kan forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold. Det skønnes, at især Søruten vil kunne opnå effekter af denne karakter. Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv. vil øge den oplevede komfort. Funktionerne kan naturligt placeres ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier. Sikkerhed og tryghed Voldruten går langs strækninger med stor ulykkesrisiko. Det må forventes, at risikoen kan mindskes ved målrettede indsatser i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag. Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer. Søruten har ligeledes en række delstrækninger og kryds med stor ulykkesrisiko, som kan forventes mindsket.

6 6 / 7 Voldrutens og Sørutens forløb vist på kort Ruternes forløb i nordlig del af Københavns Kommune og i Frederiksberg Kommune mellem Østerbro og Vesterbro.

7 7 / 7 Ruternes forløb i sydlig del af Københavns Kommune mellem Vesterbro og Amager.