DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU. om børns rettigheder og særligt om børnesoldater

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU 25. juni 2003 AVS-EU 3587/B/03 BETÆNKNING om børns rettigheder og særligt om børnesoldater Udvalget om Politiske Spørgsmål Ordførere: Vitaliano Gemelli Ephraïm Kamuntu (Uganda) RR\ doc APP/3587/B

2 BEGRUNDELSE 600 millioner børn rundt om i verden lever i den yderste fattigdom. Millioner af børn dør hvert år af sygdomme, der nemt kan helbredes (især diarré, mæslinger, luftvejsinfektioner, malaria og fejlernæring). Mere end to tredjedele af de børn, der hvert år dør i Afrika, er nyfødte, og andelen af afrikanske børn, der vaccineres, er faldet siden millioner børn i hele verden er underernærede. Mere end 10 millioner afrikanske børn er blevet forældreløse på grund af hiv/aids, og de udgør 95 % af de børn i hele verden, der er blevet forældreløse på grund af hiv/aids. To millioner piger udsættes hvert år for kønslig omskæring. I modsætning til børn andre steder i verden, hvis forventede levealder fortsætter med at stige, har børn i afrikanske lande syd for Sahara en gennemsnitlig levealder, der er lavere end deres bedsteforældres. 125 millioner børn i underskolealderen, hvoraf 40 millioner bor i afrikanske lande syd for Sahara, og hovedparten er piger, går ikke i skole. Yderligere 150 millioner børn forlader skolen, inden de har lært at læse og skrive. 860 millioner mennesker i udviklingslandene er analfabeter. Andelen af skolesøgende i afrikanske underskoler syd for Sahara er den laveste i hele verden. Antallet af børn, der bliver ofre for væbnede konflikter, er stigende. Anvendelsen af børn i konflikter er blevet mere udbredt med udviklingen af lette våben, og børn anvendes i dag som soldater af regeringsstyrker og væbnede oppositionsgrupper, især i en række afrikanske lande, som f.eks. det nordlige Uganda, Liberia, Den Demokratiske Republik Congo, Burundi, Côte d'ivoire og Somalia. Siden 1990 er mere end to millioner børn blevet dræbt og seks millioner alvorligt såret i konflikter millioner børn i alderen fem til fjorten år arbejder millioner under farlige, umenneskelige og forkastelige forhold 2 : Børn arbejder som husslaver, i plantager og på fabrikker, de sælges for at indløse gæld, ofte anmeldes deres fødsel ikke, de berøves enhver kontakt med deres familie, de går ikke i skole og retsforfølges og domfældes 3. Mellem og to millioner kvinder og børn udsættes hvert år for menneskehandel på tværs af grænser. 120 millioner børn, til tider helt ned til tre-fireårsalderen, bor på gaden og lever et gruopvækkende liv mærket af vold, farer og hændelser, der ofte fører til døden. Mere end halvdelen af de mennesker, der er fordrevet og flygtet, er under 18 år, og 80 % er kvinder og børn. Et meget højt antal børn bliver adskilt fra deres familier, frarøves retten til uddannelse, udstødes af de lande, hvori de har søgt tilflugt, og spærres inde i lejre 4. Børn af personer, der kommer tredjelande, men befinder sig i EU, nægtes ofte retten til uddannelse, 1 FN's Sikkerhedsråd, rapport fra generalsekretæren om børn i væbnede konflikter af 26. november Olara Otunnu, udtalelse i FN's sikkerhedsråd under åben debat om børn i væbnede konflikter den 14. januar Human Rights Watch, Abduction and recruitment in Northern Uganda, marts ILO, IPEC's (det internationale program til afskaffelse af børnearbejde) foranstaltninger mod børnearbejde bemærkelsesværdige forhold 2002; ILO, Hvorfor en ny konvention fra Den Internationale Arbejdsorganisation om børnearbejde?. 3 Børns rettigheder: En ny chance, Red Barnet EU' gruppe af uafhængige eksperter i grundlæggende rettigheder, rapport om de grundlæggende rettigheders tilstand i EU og medlemsstaterne i 2002, marts APP/3587/B 2/6 RR\ doc

3 fordi staterne øger det administrative tovtrækkeri, de skal igennem 1, uanset om de er asylansøgere, immigranter, statsløse eller ikke har nogen papirer 2. Vold mod børn i familier og institutioner er stadig almindeligt og alt for ofte ustraffet. Børnepornografi og seksuel udnyttelse 3 af børn er problemer af et stadig mere foruroligende omfang på grund af udviklingen af nye kommunikationsteknologier og åbningen af de europæiske grænser 4. I. Den juridiske ramme 1. FN's konvention om barnets rettigheder Først i 1989 blev de juridiske regler om børns beskyttelse forenet i et samlet redskab: konventionen om barnets rettigheder, som er blevet godkendt af hele det internationale samfund, og som klart fastlægger de rettigheder, som alle børn skal have, uafhængigt af fødestedet, forældrenes identitet og barnets køn, religion samt social oprindelse I dag har alle verdens lande undtagen USA ratificeret konventionen om barnets rettigheder, og adskillige af de stater, der har ratificeret den, har trukket deres oprindelige forbehold tilbage. Intet redskab til beskyttelse af menneskerettigheder har opnået så udbredt støtte over så kort tid. Konventionen har bidraget til udviklingen af andre internationale redskaber til beskyttelse af menneskerettighederne, herunder to protokoller, hvoraf den ene omhandler børns medvirken i væbnede konflikter og den anden handel med børn, børneprostitution og børnepornografi samt nye regler for international adoption, børnearbejde og retsforfølgning af mindreårige. På nationalt plan er der i adskillige nye forfatninger indeholdt ordninger, der eksplicit garanterer børns rettigheder, mens allerede eksisterende forfatninger er blevet ændret således, at disse rettigheder nu er omtalt udtrykkeligt. I alle lande er der gennemført reformer for at tilpasse den nationale lovgivning til principperne og bestemmelserne i konventionen om barnets rettigheder. Konventionen om barnets rettigheder forpligter partnerstaterne til at fremme internationalt samarbejde med henblik på en hurtig og fuldstændig gennemførelse af børns rettigheder og til at støtte de lande, der ikke har tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig kapacitet til at gøre dette 5. I dette lys skal udviklingslandenes behov gives særlig opmærksomhed. Fire af millenniumudviklingsmålene refererer specifikt til børn og har været et vigtigt skridt, idet de har skabt en ramme for de udviklingspolitikker, der retter sig mod børn 6. 1 Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Beslutning om det nye partnerskab for Afrikas udvikling, Brazzaville, 3. april Human Rights Watch, Børns rettigheder, global rapport, UNICEF, den 2. verdenskongres imod seksuel udnyttelse af børn til kommercielle formål, Yokohama, december FN, årsrapport af den særlige ordfører om handel med børn, børneprostitution og børnepornografi, 11. april Artikel 4, 24 og 28 i FN's konvention om barnets rettigheder. 6 UNICEF, Millenniumudviklingsmålene De handler om børn New York FN's generalforsamling, Kampagne til gennemførelse af Millenniumerklæringen, 6. september 2001, A/S6/326. RR\ doc 3/6 APP/3587/B

4 Med erklæringen og handlingsplanen "A World Fit for Children", som blev vedtaget på FN's Generalforsamlings ekstraordinære samling om børn i maj , forpligtede 190 lande deres regeringer til at arbejde hen imod en række specifikke mål til fordel for børn og unge. Disse mål tager især sigte på helbred, kvalitetsundervisning, bekæmpelse af udnyttelse, vold og hiv/aids Regionale tiltag Også på regionalt plan er der gjort vigtige fremskridt. I 1990 vedtog Organisationen for Afrikansk Enhed det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd, som trådte i kraft i 1999, og som er det vigtigste regionale redskab af denne type. Cotonou-aftalen refererer specifikt til konventionen om barnets rettigheder. Artikel 26 fastslår, at samarbejdet inden for Cotonou-aftalens rammer "støtter ( ) politikker, foranstaltninger og tiltag, der retter sig mod at beskytte børns og unges, særligt pigers, rettigheder". Børn nævnes også specifikt i artikel 11 om fredskonsolidering samt forebyggelse og løsning af konflikter og i artikel 50 om handel og arbejdsstandarder. På trods af disse positive tiltag er ratificeringen af internationale redskaber til beskyttelse af børn og gennemførelsen heraf langt fra fuldendt, hverken i EU's medlemsstater eller i AVSlandene. 3. Specifikke tiltag for børnesoldater I dag er ingen gruppering af børn, fra Amerika til Afrika, fra Europa til Mellemøsten og Asien, så ekstremt sårbar som børn i væbnede konflikter. Omkring piger og drenge under 18 år udnyttes netop nu som børnesoldater i væbnede regeringsstyrker og væbnede oppositionsgrupper i mere end 30 lande verden over. Børn dræbes og lemlæstes, bliver gjort forældreløse og adskilt fra deres familier, fordrives og traumatiseres, nægtes skoleuddannelse og sundhedspleje, bortføres og misbruges seksuelt, lemlæstes af landminer, udnyttes som børnesoldater, og får dybe følelsesmæssige ar og traumer. Under og efter konflikter er børn allermest udsat for fænomener som f.eks. menneskehandel, seksuel udnyttelse, mangel på uddannelse og mangel på sundhedspleje. I 1990'erne døde mere end to millioner børn som følge af væbnede konflikter. Mere end en million blev gjort forældreløse. Over seks millioner blev alvorligt såret eller gjort handikappede på livstid, og mere end ti millioner har pådraget sig alvorlige psykiske traumer. Adskillige børn, særlig unge kvinder, blev udsat for voldtægt og andre former for seksuel vold som et bevidst krigsredskab. I dag er over 20 millioner børn fordrevet af krig i og uden for deres egne lande, og omkring 800 børn dræbes eller lemlæstes af landminer hver måned. Børn rekrutteres som kanonføde og bruges til at fjerne landminer. Fremstillingen af og den lette adgang til billige, små våben gør også problemet større. Det har gjort det meget lettere at gøre små børn til soldater. Selv en tiårig kan skille disse lette og letanvendelige våben ad og samle dem igen. 1 UNICEF, Vi børn : undersøgelse ved udgangen af årtiet af opfølgningen på verdenstopmødet om børn, 2001 og ajourføringer. 2 UNICEF, Et år senere venter børn stadig på, at ledere viser resultater - de mål, alle nationerne satte sig i maj 2002 er længe om at blive nået, maj 2003 APP/3587/B 4/6 RR\ doc

5 Tiltag Flere store internationale kampagner igennem de seneste år har ført til, at der er blevet udviklet nye internationale standarder til beskyttelse af krigspåvirkede børn: Den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder om børn i væbnede konflikter fastsætter en nedre aldersgrænse på 18 år for værnepligt og direkte deltagelse i konflikter og kræver, at de stater, der har tilsluttet sig den, hæver den nedre aldersgrænse for frivillig rekruttering til mindst 16 år. Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol klassificerer værnepligt, hvervning og anvendelse i konflikter af børn under 15 år såvel som angreb på skoler og hospitaler samt alvorlige seksuelle voldshandlinger som krigsforbrydelser. ILO's konvention nr. 182, som trådte i kraft i november 2000, beskriver børns arbejde som soldater som en af de værste former for børnearbejde og fastsætter en minimumsalder på 18 år for tvungen eller obligatorisk rekruttering. Det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd, som trådte i kraft i november 1999, er den første regionale traktat, som fastsætter minimumsalderen for al rekruttering til og deltagelse i konflikter til 18 år. Placeringen af krigspåvirkede børn på dagsordenen for FN's Sikkerhedsråd. FN's Sikkerhedsråd skrev historie, da det formelt bekræftede, at beskyttelse af og sikkerhed for børn, der er påvirket af konflikt, er et freds- og sikkerhedsanliggende, som hører hjemme på Sikkerhedsrådets dagsorden. Sikkerhedsrådet har truffet specifikke og målrettede foranstaltninger i sine resolutioner; og det har nu indført en årlig vurdering af og debat om emnet. Desuden har Sikkerhedsrådet taget et bemærkelsesværdigt standpunkt hvad angår udnyttelsen af børn som soldater. I resolution 1379 (fra 2001) anmodede sikkerhedsrådet som punkt på dagsordenen generalsekretæren om at udarbejde en liste over parter, der rekrutterer eller anvender børn i konfliktsituationer. Denne liste er banebrydende - for første gang har en officiel rapport specifikt udpeget og noteret dem, der er ansvarlige for den brutale behandling af børn i konfliktsituationer. Da Sikkerhedsrådet anmodede om denne liste, sendte det et stærkt politisk signal om, at de, der krænker børns rettigheder under konflikter, ikke kan gøre dette ustraffet, og at de vil blive holdt ansvarlige for deres handlinger. Straffrihed må aldrig være reglen. Ansvarlighed indebærer, at de juridiske bestemmelser skal overholdes, og de, der er gældende i kraft af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, er af historisk betydning for beskyttelsen af børn, der er påvirket af væbnede konflikter. Der bør også fokuseres på indvirkningen på børn af den omfattende spredning af og handel med håndvåben og lette våben. Børn påvirkes direkte ved at deltage i konflikter som soldater. Den negative virkning af håndvåben og lette våben på børn i samfund i konflikt eller postkonflikt er særlig tydelig i dag, hvor udbredelsen af borgerkrige og konflikter, der ledes af ikke-statslige aktører, militser og uofficielle hære, udsætter et stigende antal børn for risikoen for at skulle deltage, enten frivilligt eller tvunget, i sådanne vilkårlige voldsformer. Sikkerhedsrådets resolution 1460 (fra 2003) opfordrer kraftigt medlemsstaterne til, i overensstemmelse med FN's handlingsplan om forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af den ulovlige handel med håndvåben og lette våben, at handle effektivt gennem konfliktløsning og udarbejdelse og gennemførelse af national lovgivning, på en måde, der er i overensstemmelse med staternes eksisterende ansvar i henhold til relevant international RR\ doc 5/6 APP/3587/B

6 lovgivning, til at kontrollere det ulovlige salg af håndvåben til de parter i væbnede konflikter, som ikke til fulde overholder de relevante bestemmelser i international lovgivning, som relaterer til rettigheder for og beskyttelse af børn i væbnet konflikt, og opfordrer yderligere til en vurdering af krænkelser af rettigheder og misbrug af børn i væbnet konflikt, herunder i forbindelse med ulovlig udvinding af og handel med naturressourcer og ulovlig handel med håndvåben i konfliktområder. II. Den politiske vilje Politisk erklæring fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om børns rettigheder Fattigdom er stadig den største forhindring, der skal overvindes, inden barnets rettigheder kan begynde at blive overholdt. Midlerne til dækning af børns grundlæggende behov er imidlertid beskedne 1. Den største forhindring er ikke ressourcemangel, men mangel på politisk vilje til at prioritere børns rettigheder. Vold - og særligt den vold, som børn, der er direkte eller indirekte involveret i væbnede konflikter, udsættes for - er en alvorlig krænkelse af barnets rettigheder. Et af vores primære mål bør være at arbejde for etablering af fred. Den Blandede Parlamentariske Forsamling forpligter sig til at lægge pres på vores regeringer og parlamenter samt de internationale instanser, vi deltager i, for langt om længe at gøre børns rettigheder - og særligt bekæmpelsen af fattigdom og forskellige former for vold - til vores fælles prioritet. 1 Udgifterne forbundet med adgang for alle til sundhedstjenester, uddannelse, vandforsyning og kloakering vil ifølge Verdensbankens og FN's beregninger kun være mia. dollars yderligere pr. år. Imidlertid har AVSlandene generelt afsat en større del af deres budget til forsvar end til grundlæggende undervisning og sundhedspleje. De europæiske lande har afsat 10 gange flere ressourcer til forsvar end til offentlig udviklingsstøtte. (Kilder: Verdensbanken, OECD, FN's Udviklingsprogram og UNICEF). APP/3587/B 6/6 RR\ doc