Diagnostiske metoder Tunge og puls diagnose. Jan Lasota

Transkript

1 Diagnostiske metoder Tunge og puls diagnose Jan Lasota

2 Diagnostiske metoder Inspektion / se. Auskulation / høre Olfaction / lugte Anamnese / udspørge Palpation / føle Bruges til at bestemme sygdommens karakter. Det er sammenhængen mellem dem der skaber diagnosen.

3 Inspektion At se (på patienten). Observerer: Udtryk. Farve. Fremtoning. Tungens udseende.

4 Patientens udtryk Generelt kan man sige, at jo mere opmærksom patienten er og har en god positiv fremtoning, er patientens sygdom ikke seriøs eller kronisk. Omvendt kan man sige at en sløv, langsomopfattende patient, er også er ramt psykisk (pga. af sygdommen) med tomt blink, har et alvorligere kronisk problem Kig efter: Kropsfarve, fremtoning, udstråling, øjnene, fremtoning, og tungens udseende.

5 Kropsfarve Stærk rød, er tegn på varme tilstand (shi). Bleg. er tegn på kulde eller xu (normalvis xue). Gullig, gulsot som er klare lever tegn. Blå, eller blålilla, Zhi af xue. Klare eller hvide ekskreter/sekreter er tegn på kulde eller xu. Uklare eller gule ekskreter/sekreter er tegn på varme eller qi-shi. OBS; kunstigt lys.

6 Fremtoning Dækker over kropsbygning, over-eller undervægtig, kraftig eller spinkel. Bevægelighed. Overvægt og dårlig bevægelighed er tegn på qi-xu eller phlegma. Undervægt og hypermobilitet er falsk varme, der er ingen yin og derfor er yang dominant. Hypertonus, opistotonus (hyperekstension af columna), skelen, ansigtslammelser er tegn på yin-xu og xue-xu. Samme symptomer kan også være vind. Hvordan kommer symptomerne.

7 Auskulation Her lytter man efter hvordan pt. taler: Svag og lav tale er xu. Kraftig og høj er shi. Forvirret og usammenhængende er H ramt af phlegma eller varme. Taler man meget eller i munden på sig selv, er Shen ramt. Stammen betyder at vind har blokeret meridianerne.

8 Anamnese Vigtigst er først og fremmest symptomer, og via ens viden omkring organernes styrefunktioner, er det terapeutens opgave og indsætte disse. Debut, varighed, udvikling. Forhistorie. Andre symptomer. Andre eller tidligere behandling. Emner der altid bør ind-spørges til er: Feber/kulderystelser, svedproduktion, mad/drikke, afføring/urin, smerte, søvn, menstruation.

9 Kulderystelser og feber. Hvis kulderystelser og feber opstår ved samme tid og ved sygdomsdebut, tyder det på biao er ramt af antipatogen-qi. Kulderystelser tyder på invasion af vind og kulde, Feber er derimod varme tegn (hvad er mest dominant?). Kulderystelser uden feber skyldes yang-qixu. Feber uden kulderystelser kan skyldes varme der er trukket i li, patogen-qi. Organer kan rammes af kulde, hvilket sænker deres funktioner.

10 Perspiration / svedproduktion Sveder man mere end normalt, er det tegn på invasion af patogen-qi. Normalt vind-varme. Hvis man trods arbejde ikke sveder, er det tegn på invasion af vind-kulde. Hvis man sveder meget efter letfysisk aktivitet, er det tegn på svag yang-qi eller anti-patogenqi. Hvis man sveder meget om natten, er det tegn på yin-xu og dermed yang dominans. Koldsved under alvorligere sygdom, er et kritisk tegn på yang-qi-xu.

11 Føde og drikke, appetit og smag Konstant tørstig er varme tegn. At fortrække kold mad og drikke, er varme tegn. Ingen tørst eller for lidt væskeindtagelse er kulde tegn. At fortrække varm mad og drikke, er kulde tegn. Nedsat appetit er xu i midterste jiao (M/MP). Bøvsen, sure opstød er M-ni, sikkert pga. for stor eller forkert fødeindtagelse. Klæbrig og sødlig smag i munden er MP-varme / fugt. Bitter smag i munden er LE og GB ild.

12 Afføring og urin Forstoppelse pga. hård afføring er varme tegn i CO. Forstoppelse hos ældre, gravide og personer efter langvarig sygdom er underskud af qi og kropsvæske. Blod i afføringen er også varme tegn i TY. Diarre om morgen er MP/N-yang-xu. Diarre med ufordøjet føde xu-kulde i midterste jiao (MP/M).

13 Afføring og urin Mørk urin er varme tegn (N og/eller B). Meget og klar urin er kulde tegn (N og/eller B). Besværlig vandladning er fugt og ophobning i B. Nyresten, urinvejssten er N-yang-xu. Sparsom urin er tegn på MP/N-xu.

14 Smerte Øget smerte når man trykker på et område er shi. Smerter der bliver bedre ved tryk er xu. Patienter der siger at varme gør godt, har tegn på xu eller kulde. Patienter der fortrækker et koldt omslag eller lign. har shi eller varme ofte akut. Hvis pt. hele tiden har smerter der flytter sig fra gang til gang mellem hver behandling taler man om vind.

15 Hovedpine typer Hovedpine der kommer sammen med akut sygdom er patogen-qi i biao. Kronisk hovedpine med tilbagevendende anfald er xue-zhi eller opadstigende phlegma. Langtrukken hovedpine med synsproblemer (synstab, fokus, lysfølsom) er grundet qi-xu og xue-xu eller yin-xu. Nakkehovedpine er B-qi-zhi. Tindingehovedpine er GB-qi-zhi. Frontal hovedpine er M-qi-zhi. Issehovedpine er DU-qi-zhi.

16 Tungediagnose Tungen er direkte et spejl for hvordan de forskellige organer har det. Gode lysforhold er vigtige. Vær opmærksom på kaffe, the, krydret mad mv. kan op til et time sløre tungens rigtige udseende. Man ser efter 4 ting på en tunge: Farve, form, fugtighed og belægning. Bevægeligheden af tungen kan også sige noget om organernes tilstand.

17 Kortet på tungen

18 Kortet på tungen

19 Farve En tunge er som vi kender det normalvis let rød. Hvis tungen virker bleg er der tegn på xu. Det er kuldesyndrom, altså yang-qi-xu eller yangxue-xu. Det kan komme pga. invasion af patogen-qi. En mere rød tunge end normal er varme tegn af qi typen, enten hvis der er hyper-yang (shi) eller hypo-yin (xu). En meget dyb rød tunge er tegn på febersygdomme, hvor kroppen er ramt af patogen-qi. Lilla tunge, evt. lilla pletter er zhi af blod eller qi.

20 Den detaljerede model Tungens farve Rød Rød og fugtig Rød og tør Rød med prikker Rød med violet plet i centrum Mørkerød med tør centrum Rødviolet Blå Bleg Bleg, klar og skinnende Opsvulmede vener på undersiden Klinisk betydning Med belægning: xue varme. Uden belægning: yin xu. Fugtig varme. Med belægning: shi varme. Uden belægning: xu varme. Xue varme blokering. Xue blokering eller M varme. M varme eller M yin xu. Toksiner eller xue varme blokering. Xue blokering som giver kulde i li. Tør: xue xu. Våd: yang xu. Qi og xue xu, især på MP/M. Qi xu eller qi blokering. Hvis venerne er mørke: xu blokering.

21 Form En slap tunge, eller hvis tungen er større end normal eller tandmærker på kanten viser det underskud af qi og yang. Tandmærker er MP-qi-xu. Tungen har her også en hvidlig farve. Hvis tungen er slap men derimod er dyb rød, fortæller den overaktivitet af patogen-qi i organerne eller hjerte ild. En sprunken tunge tyder på forbrug af kropsvæsker. Varme har medført tab af nyre energi og dermed hyperaktivitet af ild organer pga. manglende yin. Revner kan henføres til xu, ofte henført til det organ hvor revnen er. Ru tunge er patogen-qi varme. En stiv og sitrende tunge er oftest LE/GB vind, men kan også komme pga. phlegma der forstyrrer shen.

22 Den detaljerede model Tungens form Tynd Hævet Hævet langs kanten Hævet spids Stiv Slap Tandmærker Revner Klinisk betydning Xue xu (hvis den også er bleg). Yin xu (hvis den også er rød). Toksiner (hvis den også er rød). H-varme, M-varme (hvis den også er rød). Fugt i N, M, eller MP. MP qi xu. H qi xu. Ydre varme der invaderer li (hvis den også er rød). Indre vind (hvis den har normal farve). Qi xu (hvis den også er bleg). Xue xu (hvis den også er bleg). N yin xu (hvis den også er rød). MP qi xu. Yin xu eller qi xu i det område hvor revnen er.

23 Belægning / fugtighed En hvid belægning kan være tynd, tyk, fedtet eller tør. Det er normalt og have en tynd hvid belægning med har man det i forbindelse med sygdom er det vind-kulde er angriber lungen. Er belægningen tyk og hvid, er det ophobning af føde (i MP). Er belægningen hvid og fedtet taler man om phlegma. Er belægningen hvid og tør betyder det at kroppen er blevet ramt af en smitsom sygdom.

24 Belægning / fugtighed En gullig belægning kan være tynd, tyk, fedtet eller tør. Tynd gullig belægning med har man det i forbindelse med sygdom er det varm-vind er angriber lungen. Er belægningen tyk og gul, er det ophobning af føde i maven og tarmene. Er belægningen gul og fedtet taler man om phlegma der har blokeret lungen. Er belægningen gul og tør betyder det at mave og tarme er ramt af varme, som kan nedbryde yin.

25 Belægning / fugtighed En grålig eller sort belægning kan være fugtig eller tør. En grålig eller sort belægning som er fugtig fortæller at li er ramt af kulde pga. xu (yang-xu). En grålig eller sort belægning som er tør fortæller at li er ramt af varme pga. xu (yin-xu). En belægning der skaller af og efterlader tungelegemet spejlglat fortæller at en længerevarende sygdom er kritisk eller at antipatogen-qi ermeget svag.

26 Puls diagnose

27 De tre regioner. A. radialis er opdelt i 3 regioner på hver hånd: Lige oven på a. radialis ligger, ud for processus styloideus radii ligger Guan. Lige over håndledsfuren ligger Cun. Sammen afstand mellem som Cun og Guan, ligger Chi proximalt for Guan. Det samme gør sig gældende i anden hånd.

28 Puls kort

29 Puls kort

30 Organer på pulsen På højre hånd er Lungen lokaliseret på Cun, Milt på Guan og Nyren på Chi. Venstre hånd er Hjerte lokaliseret på Cun, Lever på Guan og Nyren på Chi.

31 Før pulsen måles Patienten skal have været i ro igennem længere tid. Så det foretages som det sidste i anamnesen. Det er vigtigt at både patient og terapeut sidder afslappet. Patienten sidder med hænderne supineret. Hænderne skal hvile på noget blød, en pude eller tæppe eller lign. Lad patienten sidde sådan i mindst 30 sek.

32 Når den måles Først findes Guan med begge langemænd, mærk pulsen. Herefter når pulsen føles, placeres pegefingrene på Cun. Til sidst placeres ringfingrene på Chi. Når man har lagt på alle tre zoner, reguleres trykket så man kun føler pulsen ganske let. Herefter laver man et moderat tryk for til sidst at mærke med et hårdt tryk.

33 Hvad mærker man efter Pulsdybde. Frekvensen. Rytmen. Styrken. Formen.

34 Når man mærker Først mærker man alle tre på en gang regioner på en gang, og vurderer dem samlet. Herefter mærker man og vurderer man dem separat og sammenligner mellem de andre. Normal puls er 4-5 pr. vejrtrækning. Regelmæssig puls. Ensartet kraft.

35 Overfladisk puls Når en puls er overfladisk er den nemmest at mærke når man trykker blidt, og den bliver svag når man trykker hårdt. Årsag: En udefrakommende sygdom der på tidlig stadie. En langvarig sygdom hvor kroppen er svækket, men her er pulsen meget overfladisk og kraftløs.

36 Den dybe puls Når en puls er dyb er den nemmest at mærke når man trykker hårdt, og den umulig at finde når man trykker blidt. Årsag: Sygdomme der er i Li, altså sygdomme indefra.

37 Den hurtige / langsomme puls En hurtig puls er en puls der har mere end 5 slag pr. respiration. Årsag: Varme syndromer. En langsom puls er en puls der har minde end 4 slag pr. respiration. Årsag: Kuldesyndromer.

38 Xu og shi puls En svag puls uden nogen kraft, fortæller at kroppen er i xu. En kraftig, som kan føles på alle niveauer fortæller at kroppen er i shi.

39 De andre unormale pulse Strengagtig puls, er som ordet siger en puls der føles som en guitarstreng, vibrerende. Årsag: yin-xu eller yang-shi. Rullende puls, føles som om den kommer som en bølge, den er kraftig, flydende og glat. Reelt svær at definerer, som en bølge. Årsag: Ophobning af phlegma og føde. Den viser sig også ved personer der har rigelig qi og xue, eller hos gravide.

40 De andre unormale pulse Trådagtig puls, er som ordet siger en puls der føles meget fin. Årsag: Qi-xu eller xue-xu. Kort puls, føles som om den kommer uregelmæssig og kort. Den føles meget irregulær. Årsag: Shi typen; varme, phlegma, Zhi af qi eller xue. Den kan også være xu type, som er tegn på sammenbrud af et organ.

41 De andre unormale pulse Knudret puls, er en langsom uregelmæssig puls med manglende slag. Årsag: Kulde eller phlegma i Li. Intermitterende puls, er en langsom puls, hvor der er mange uregelmæssige puls pauser. Årsag: Qi-xu, Xue-xu, yang-xu.

42 OBS Det kræver MANGE patienter for at være god til pulsdiagnose. Der kan også være ting der slører det man finder: kropsvægt, aktivitetsniveau, vejret osv. Det er meget muligt at man kan føle flere typer af pulse på en gang. Altså en puls kan være kraftig og hurtig mens den er Intermitterende (har mange pauser).