SØNDAG. Milliarder på krogen

Transkript

1 SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked på næsten 3 mia. kr., og han revser kommuner og turistorganisationer for ikke at plukke de lavthængende frugter. Side 6-11 Foto: Thomas Ix Læs også Bordeaux s prestigevine under pres Pas på livrente-fælden ved tidligt dødsfald Luksus med døden som indsats Den sorte gryde: Ringe spindoktorer eller ringe politikere?

2 Gordon P. Henriksen skoser kommuner og turistkontorer for fuldstændig at overse det kæmpe potentiale, der svømmer rundt i danske farvande, søer og vandløb. Foto: Thomas Ix 6 Børsen Søndag sætter de kommende måneder fokus på danskere, der har spottet og udviklet store muligheder i de små ting og forener profit og pionerånd. NICHER DER VIRKER

3 Han fisker efter milliarder i overset farvand Lystfiskeri genererer milliarder til det danske samfund på trods af, at indsatsen for at lokke lystfiskerturister til landet er begrænset. Mød en mand, der har set sit snit til at kombinere dyrkningen af sin største passion med potentialet i et lukrativt marked NICHE DER VIRKER Af Johannes Hartkopf-Mikkelsen Egentlig ville Gordon P. Henriksen hellere have siddet i sin lille motorbåd og kastet snøren ud efter store fisk, end han ville lade sig interviewe derhjemme på en solrig eftermiddag i oktober. Og noget tyder på, at han godt kunne tillade sig at droppe interviewet med Børsen Søndag, for blot et halvt år efter, han tog springet fra et fast job som redaktør på magasinet Fisk og Fri og ud i en tilværelse som selvstændig, har han fået så travlt, at han ikke længere behøver at opsøge nye kunder for at fylde kalenderen ud med opgaver. Som lystfisker er Gordon P. Henriksen selv en del af et segment, der hvert år bidrager med store summer til den danske samfundsøkonomi. Opgørelser fra DTU Aqua viser, at hver gedde, der bliver hevet op af vandet i Danmark, repræsenterer en værdi på cirka 1200 kr. pr. kilo i form af overnatning, leje af både, restaurantbesøg og andet forbrug. Og ifølge organisationen Havørred Fyn, der arbejder for at gøre Fyn til det bedste sted for kystfiskeri efter havørred, udgør havørreder en gennemsnitlig kiloværdi på cirka 2500 kr. Bidrager med store summer I alt tilfører lystfiskeri det danske samfund en værdi på 2,9 mia. kr. om året, viste en analyse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Gordon P. Henriksen mener dog, at der er potentiale til meget mere. 7

4 Hver gang en udenlandsk lystfisker får en dansk fisk på krogen, genererer det en masse omsætning i form af overnatning, restaurationsbesøg mv. Foto: Thomas Ix Det tal kan bestemt blive større, siger han og forklarer, at der både er plads til langt flere lystfiskere langs de danske kyster, vandløb og søer, og at det også er muligt at skabe endnu flere lystfiskere, end der er i dag. I Norge og Sverige er der jo en langt større del af befolkningen, der selv fisker, så også på den måde er der potentiale for langt mere i Danmark, siger han. Den danske natur byder på unikke muligheder for lystfiskeri. Det gælder først og fremmest mulighederne for at fange havørreder langs de billedskønne kyster, men også havfiskeriet i Øresund er godt, laksebestanden i jyske åer er kommet så godt med, at selv nordmænd tager til Danmark for at fange laks i Gudenåen, og blandingen af saltvand og ferskvand omkring Møn byder på en unik mulighed for at fange gedder, der alle andre steder i verden sværger til ferskvand. Derudover vil det ifølge Gordon P. Henriksen blandt andet være muligt at udvikle lystfiskeriet efter torsk, sild og makrel til havs. Samlet indsats nødvendig Hvis potentialet skal udnyttes, kræver det dog en indsats på flere forskellige fronter, fortæller han. Først og fremmest skal der være nogle fisk at fange, for uden succesoplevelser kommer lystfiskerne ikke tilbage. Det kræver, at fiskene har gode betingelser i hav og vandløb, og at man gør Iværksætter jagter oplevelser VÆRDIER Af Johannes Hartkopf-Mikkelsen Jeg behøver ikke Audi og stort hus, jeg vil bare gerne have et arbejde, som jeg elsker og har lyst til at lave hver dag. Sådan lyder det fra den 35-årige iværksætter, lystfiskeentusiast og far til to Gordon P. Henriksen, som sidste år kvittede et fast job for at starte sin egen konsulentvirksomhed. Igennem virksomheden Megalops leverer han bistand i kommunikation og markedsføring af lystfiskeri, og allerede seks måneder efter start tikkede ordrerne ind i et tempo, der gjorde opsøgende arbejde overflødigt. I dag har Gordon P. Henriksen hænderne fulde med at promovere Sjælland, Bornholm og Samsø, og selvom han ser et uudnyttet potentiale i at levere lignende ydelser til resten af landet, er det ikke ambitionen, at enkeltmandsvirksomheden skal have flere ansatte, så den kan dække et større geografisk område. Med i TV-program Årsagen skal findes i Gordon P. Henriksens forretningsplan. Den er sådan set bare, at jeg skal kunne leve af at fiske, siger han og tilføjer, at hvis han kan tjene en årsløn på formidling af lystfiskeri og være glad for at arbejde hver dag, så har 8

5 frem for guld han et godt liv og har opnået ambitionen med det hele. Derfor er der også relativt mange ting i Gordon P. Henriksens kalender, der ikke kan faktureres nogen steder. Det gælder for eksempel den tid, han under lærernes lockout i foråret brugte på at arrangere en tur til en put-andtake-sø for 150 skoleelever, hvor han fik en grejbutik til at sponsorere fiskestænger, ejeren af søen til at give gratis adgang, og 20 personer i sit netværk til at stille op som instruktører. Det gælder også den tid, han har brugt under forberedelser og optagelser til TV-programmet King Fishers, som har dansk præmiere på National Geographic Channel 31. oktober. Her dyster han mod lystfiskere fra Norge og Finland og er med til at sælge budskabet om Møn som lystfiskerdestination i de 163 lande, programmet skal vises i. En form for CSR Selvom timerne ikke kan faktureres, mener Gordon P. Henriksen dog alligevel, at aktiviteterne er med til at skabe omsætning i virksomheden, fordi det skaber goodwill omkring hans navn. Det er vel en form for CSR-vinkel i min virksomhed. Den kommer af sig selv, fordi det er noget, jeg vil, men den er bestemt også god for forretningen, siger Gordon P. Henriksen. 9

6 en indsats for at pleje bestandene. Dernæst skal Danmark markedsføres som lystfiskerdestination, og da lystfiskere er en broget flok, ligger der en formidlingsmæssig udfordring i at nå de relevante målgrupper. Turistkontorer og kommuner begår typisk den fejl, at de laver en folder eller skriver på deres hjemmeside, at de har dejlige kyster med masser af havørreder, men de mangler forståelsen for lystfiskere som målgruppe, siger Gordon P. Henriksen. Kræver forståelse for miljøet Den garvede lystfisker forklarer, at der er stor forskel på de forskellige typer af lystfiskere. Dem, der fisker efter gedder, er nogle helt andre end dem, der fisker efter havørreder. Nogle fisker efter mad, andre sætter alle deres fisk ud igen, nogle fisker kun med flue og så videre. Det kræver en dyb forståelse af miljøet indefra for at finde ud af, hvordan man kommunikerer med de her mennesker, siger han. Og det er netop i kommunikationsarbejdet, at Gordon P. Henriksen ser det hul i markedet, som gør det muligt for ham at leve af det lystfiskeri, han brænder så meget for. Derfor har han etableret konsulentvirksomheden Megalops, og nu, et år efter han tog springet ud i livet som selvstændig, har han hænderne fulde med at promovere Sjælland, Samsø og Bornholm som fiskedestinationer. Gordon P. Henriksen har ikke konkrete planer om at udvide sin virksomhed, men han vurderer, at der er lignende, uopdyrkede markeder i resten af landet. I princippet kunne Megalops godt vokse og blive et firma med flere ansatte, og det vil jeg heller ikke udelukke, at det gør en dag. Men lige nu er det ikke ambitionen, siger han. 3 benspænd som Gordon P. Henriksen har oplevet som selvstændig For meget fart på Jeg har meget svært ved at holde fri. Det er både fordi, at jeg som selvstændig gerne vil lægge alt i det, og fordi det er min hobby. Men det betyder, at jeg hele tiden tænker på fiskeri og har lyst til at tage på fisketur, og så bliver det meget svært for mig at koble fra. For meget iværksætteri Jeg har svært ved ikke at sætte nye projekter i gang. Nogle gange burde jeg arbejde på at få nogle af de andre projekter gjort færdige eller få faktureret, men det er meget sjovere at ringe til ham her og høre, om vi ikke skal sætte gang i det her projekt. Slave af telefonen Jeg tjekker hele tiden mails og statusopdateringer, og jeg skal lære at lægge telefonen fra mig. I og med at jeg arbejder for mig selv, er det meget nemt at skrive et par mails om aftenen eller om lørdagen jeg nyder det, men jeg ender med at arbejde ekstremt meget. Men sådan er jeg nok også bare som person. 10

7 Uudnyttet potentiale i lystfiskerturisme INDSATS Af Johannes Hartkopf-Mikkelsen Lystfiskeri genererer omsætning for 2,9 mia. kr., og der er potentiale til meget mere, lyder det fra lystfiskerkonsulent Gordon P. Henriksen. Han langer ud efter Visit Denmarks indsats for at trække udenlandske turister til landet. At en omsætning på 2,9 mia. kr. ikke skulle kunne lønne en enkelt person på fuld tid til at varetage lystfiskeri og håndtere kontakten til den udenlandske presse, er da hul i hovedet, siger han. Visit Denmarks største kapacitet inden for lystfiskerturisme befinder sig på organisationens kontor i Hamborg. Her anerkender direktør Lars Ramme Nielsen, at der er et stort uudnyttet potentiale i lystfiskerturisme lige så vel som andre former for naturturisme i Danmark, og at der er begrænsede midler at gøre godt med i forhold til nichens potentiale. Han forklarer, at der er omkring 5 mio. lystfiskere i Tyskland, hvoraf de er såkaldte hårde lystfiskere, der har lystfiskere som primært rejsemotiv. Hvor Danmark i mange henseender er et dyrt land at besøge for udenlandske turister, forholder det sig anderledes for Danmark som destination for tyskere, der søger oplevelser i naturen. Danmarks natur let tilgængelig Det gælder blandt andet mountainbiking, vandring, surfing og golf, der i Tyskland ikke er en folkesport på linje med golf i Danmark, og så har Danmark den fordel i forhold til naturturisme, at naturen er meget tilgængelig for eksempel opkræves der i Tyskland entre til landets strande, ligesom man skal igennem et uddannelsesforløb og erhverve sig en licens for at opnå ret til at fiske i Tyskland. Alligevel bruger Visit Denmark ikke mere end kr. om året på at trække de mange hårde, tyske lystfiskere til Danmark, og det vel at mærke inklusiv annonceindtægter fra magasinet Angeln, som Visit Denmark udgiver målrettet tyske lystfiskere. Det lyder af ufatteligt lidt, og det er det også, siger Lars Ramme Nielsen og beklager, at der ikke er mere at gøre med. Han mener, at forklaringen på det lave budget skal findes i den prioritering, Visit Denmark må foretage, og at Tyskland og tyske turister ikke har den appel i Danmark, som markedets størrelse og potentiale repræsenterer. I den prioritering, som vi er underlagt, er der nogle ting, som er nemmere at fundraise til end andre, og jeg oplever, at Tyskland er relativt svært at trænge igennem med, siger Lars Ramme. Direktør for Visit Denmarks afdeling i Tyskland, Lars Ramme Nielsen. Foto: pr-foto 11