Valg. Fællesdel: 1 DF støvsuger arbejder-vælgerne Altinget

Transkript

1 Valg Fællesdel: 1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre omkring vælgervandringer fra folketingsvalget 2011 til folketingsvalget 2015, der fremgår af tabel 1. Hypotese 1: Dansk Folkeparti har fra valget i 2011 til valget i 2015 erobret 2,3% af Socialdemokratiets vælgere, fordi flere arbejdere er gået fra at stemme på S til at stemme på DF 2,3% af Social Demokratiets vælgere har valgt partiet fra til fordeling for det borgerlige parti, Dansk Folkeparti. Altinget skriver i artiklen DF støvsuger arbejder-vælgerne 1, udgivet på hjemmesiden d. 1/5-2015, hvordan der på dette tidspunkt var en tredjedel af arbejderne der ville stemme på DF, til trods for at det før var Social Demokratiet der var arbejdernes parti. Dette skyldes at mange arbejdere ønsker større regeringsindsats på dagpengeområdet og samtidig en bedre beskyttelse mod indvandring, i form af konkurrerende arbejdskraft fra udlandet, det mener valgforsker, Søren Risbjerg Thomsen. Den venstreorienterede betonarbejder Jakob Mathiassen beskriver i artiklen Arbejder: Jeg forstår sgu godt de kolleger, der stemmer Dansk Folkeparti, udgivet i Politiken d. 22/6-13, hvad han tror der er grund til at hans kollegaer er gået over til at stemme DF frem for rød blok; Højredrejningen blandt privatansatte arbejdere skyldes, at venstrefløjen fra Socialdemokraterne og ud ikke er fulgt med tiden og har fundet gode svar på globaliseringens udfordringer: Udflytningen af arbejdspladser. Indvandringen. Og de nye fattigdomsproblemer. Venstrefløjens politik bliver ofte opfattet som urealistisk og utroværdig ude i skurvognene. Hypotese 2: Liberal Alliance har i mellem de to folketingsvalg haft en fremgang på 2,7%, fordi både Venstre og Det Konservative Folkeparti har været i modvind Liberal Alliance er fra folketingsvalget i 2011 til folketingsvalget i 2015 gået frem med 2,7%, samtidig har de kapret flest stemmer fra Venstre og Konservative. De har taget 1,9% af stemmerne fra 1 DF støvsuger arbejder-vælgerne Altinget 1

2 Venstre og 0,7% fra Konservative. Deres fremgang skyldes altså i høj grad fravalg fra vælgernes side af de øvrige blå partier (red. Venstre og Konservative), det mener Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen; De har sneget sig op på et meget højt niveau lidt under radaren, fordi det er sket meget gradvist og trin for trin. De har ført en meget tilbagelænet kampagne, hvor de nok har lukreret på, at nogle vælgere fravælger de andre partier, specielt Venstre. 2 Hypotese 3: Venstre har fra 2011 til 2015 mistet 4,5% af deres stemmer til Dansk Folkeparti, fordi de ligger mere vægt på office-seeking og dermed ændrer deres politik for at få flere stemmer Ved folketingsvalget i 2011 fik Venstre 25,5% af de samlede stemmer, ved valget i 2015 var dette tal faldet til 20,1%. Dette skyldes at Venstre i høj grad benytter office-seeking, som bygger på ønsket om at få regeringsmagten, selvom det betyder at man på lempe på sin ideologiske politik. Dette har medført at Venstre i mange henseender har fået en mere blød politik. Det har fået 4,5% af Venstre vælgere til at stemme på Dansk Folkeparti som vægter issue-voting højere. 1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og CO 2 udledning pr. indbygger? Figur 1 viser sammenhængen mellem BNP pr. indbygger i US-dollars og CO 2 udledning pr. indbygger i tons, tallene er fra Den lineære regression viser at der en sammenhæng mellem BNP og CO 2 udledning. Ved en perfekt sammenhæng ville R 2 =1. I denne situation er R 2 =0,36%, hvilket betyder at den lineære regression forklarer 36% af sammenhængen mellem BNP og CO 2 udledning. Det ses forholdsvis tydeligt i figuren, hvordan mange af landene med lavt BNP samler sig omkring tendenslinjen i bunden og samtidig har en lav udledning af CO 2 pr. indbygger. Landene med højere BNP, bl.a. Danmark ligger samlet om tendenslinjen længere oppe og har dermed også en højere udledning af CO 2. Det kan blandt andet være et lands udvikling, der ligger til grund for disse tal. Især lande som USA, Australien og Canada har høj udledning af CO 2 samt høj BNP. Lande som Nigeria, Indien og Brasilien har lav udledning af CO 2 og lavt BNP pr. indbygger. 2 Måling: Liberal Alliance har aldrig været større Politiken 2

3 Den økonomiske vækst og velstand i mange lande, bl.a. lande som Danmark, lande som ligger højt i forhold til udledning af CO 2 og med et høj BNP, betyder at billismen og lastbiltrafikken har gennemgået en enorm udvikling, hvilket har været med til at skabe øget luftforurening. Der er altså tale om et slags paradoks, i forhold til modsætningen mellem økonomisk vækst og miljømæssige hensyn. Det har betydet at regeringer i flere lande har besluttet at den økonomiske udvikling skal være bæredygtig, hvilket betyder at der skal tages hensyn til de miljømæssige omkostninger der vil være ved en stigende økonomisk vækst. 3 Delopgave C: Valg og flygtninge- og migrantstrømme: 2. Sammenlign de synspunkter på årsager til håndteringen af flygtninge- og migrantstrømmen til Europa, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I artiklen Både den svenske og den danske tilgang bærer præg af, at man lukker øjnene og håber, at problemet forsvinder., af Pia Olsen Dyhr fra Ræson, udgivet d. 5/11-15, udtaler SF s formand, Pia Olsen Dyhr, sig om flygtningekrisen og den situation vi er havnet i. Hun kritiserer den danske tilgang til krisen, og skriver hvordan den bærer præg af at man lukker øjnene og håber problemet forsvinder. Samtidig kommer hun med en stikpille til Venstre, i og med at hun siger at opgaven er vigtig, selvom den ikke skaber forsider, med hentydning til Venstres føromtalte office-seekings politik. Hun mener at det der sker, når landene hver i sær forsøger at håndtere krisen, er at de forskellige grænse- og asylsystem i landene bryder sammen, hvilket egentlig gør situationen værre. Samtidig har hun tre bud på, hvad man kan begynde med, for evt. senere hen at kunne finde en løsning på krisen. Først mener hun ikke at regeringen bør skærer i ulandsbistanden, ydermere mener hun at vi bør skabe bedre handelsbetingelser for EU-landene. Afslutningsvis nævner hun, hvordan hun mener at flygtningekrisen kun kan løses i fælleskab, alle EU-landene imellem. Hvor Pia Olsen Dyhr ser fællesskabet i EU som eneste mulige løsning på krisen, udtaler Kasper Støvring, borgerlig debattør i et interview, Kasper Støvring: Hvis folkevandringen fortsætter, vil 3 Bæredygtighed og økonomisk vækst Miljøpolitik, Systime 3

4 den destruere humanismen, af Simon Kærup, udgivet d. 22/9-15 i Ræson, hvordan han ser EU som svagt og afmægtigt, og uden evne til at træffe brugbare beslutninger. Kasper Støvring mener derimod at hjælpen i nærområderne er vigtig, både politisk, militær og økonomisk. Samtidig påpeger han dog hvordan denne hjælp i nærområder skal suppleres med sikring af Europas ydre grænser. Kasper Støvring ser nemlig kontrol som et helt afgørende element i forhold til en eventuel løsning af krisen. I artiklen Et lille land i en stor verden, udgivet i Jyllands-Posten d. 15/9-15, udtaler Statsminister Lars Løkke Rasmussen hvordan han ligesom Pia Olsen Dyhr ikke mener at flygtninge- og migrantkrisen er en vi kan løse alene, men samtidig påpeger han hvordan det internationale samarbejde i en krisen som denne bliver sat under pres. Ligesom Kasper Støvring mener Lars Løkke at hjælpen i nærområderne er vigtig og engagere os internationalt, både politisk, militært og økonomisk Det skal vi fordi Europa DK ikke kan rumme alle verdens fattigste. Derfor mener Lars Løkke også, ligesom Pia Olsen Dyhr, at Ulandsbistanden er vigtig. Denne ulandsbistand skal dog være en hjælp til selvhjælp, og ikke en gave. Ulandsbistanden skal være medvirkende til at skabe udvikling i de fattigste lande i verden, og derfor også medvirke til at færre søger mod Europa. Det er tydeligt at de tre bilag, hver i sær har forskellige holdninger til prioriteringen af de udenrigspolitiske mål. Inden for udenrigspolitik har man tre forskellige typer af mål: Sikkerhedspolitiske mål, som handler om staters, individers og nationernes overlevelse. Udenrigsøkonomiske mål, som har til formål at øge landets materielle velfærd. Idepolitiske mål, som handler om udbredelse af værdier, som landet hylder, bl.a. økonomisk retfærdighed og fattigdomsbekæmpelse. 4 Lars Løkke Rasmussen mener at man bl.a. skal bruge udenrigs- og sikkerhedspolitikken til at værne om Danmark. Med dette mener han danskerne skal være trygge, også selvom konflikterne kommer tættere på. Når Lars Løkker siger at vi skal engagere os internationalt både økonomisk, politisk og militært inddrager han sådan set alle tre udenrigspolitiske mål, med dette bliver udenrigspolitikken en overlapning af alle tre mål, med de vigtigste elementer fra de forskellige. Ulandsbistanden er et eksempel på et middel som går ind under både det udenrigsøkonomiske og det idepolitiske mål, og som nævnt mener både Pia Olsen Dyhr og Lars Løkke Rasmussen at denne er vigtig De vægter altså begge det udenrigsøkonomiske og idepolitiske mål højt. Udenrigspolitikken i sig selv handler om 4 Branner, Hans m.fl., Afghanistan, Taleban og det internationale samfund, kapitel 4, s

5 en balancegang mellem mål og midler. Det ene kan ikke uden det andet. Når Kasper Støvring flere gange nævner sikringen af Europas ydre grænser som centralt, ligger han stor vægt på det sikkerhedspolitiske mål, med henblik på at sikre Europas, heriblandt Danmark. Han ønsker dog, som nævnt, også at hjælpe i nærområderne, hvilket indikerer at han også vægter det udenrigspolitiske og idepolitiske mål højt, bare ikke så højt som det sikkerheds politiske. 3. Du er politisk rådgiver for formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk. Skriv et notat, der sætter Donald Tusk i stand til at argumentere for, at flygtninge- og migrantstrømme skal håndteres af EU. Kære Donald Tusk Som din politiske rådgiver er det min opgave at være behjælpelig med at gøre dig i stand til at argumentere for, at flygtninge- og migrantstrømme skal håndteres af EU. Vi står lige nu over for en voldsom situation, en krise uden nogen umiddelbar løsning. Men som formand for Det Europæiske Råd, er det din opgave at forsøge at få overbevist landene i EU om at denne krise skal løses i fællesskab og ikke af landene hver især. Vi står i en situation hvor Schengenaftalen er ved at falde fra hinanden. Denne traktat, som har ført til en aftale blandt mange af EU-landene, bygger på det faktum at grænsekontrollen ved Schengenlandenes yderste grænser skærpes, med det til formål at styrke den fri bevægelighed inden for grænserne og undgå grænsekontrol inden i Schengenområdet. Dette trues nu, når flere lande sætter grænsekontrol op, ved deres egne grænser. Hvis dette Schengensamarbejde bryder sammen vil resultatet være et komplet anderledes EU. Det betyder ikke kun grænsebomme rundt omkring i EU, det vil også have indflydelse på den frie bevægelighed og velstanden i de enkelte lande. For hvis virksomhederne ikke kan handle uhindret på tværs af grænserne, så vil det ramme velstanden. Det er altså ikke kun Schengensamarbejdet der er truet, det er også den fælles fornemmelse for frihed, fælles værdier og vores velstand, det som EU på mange måder bygger fundament på. Det virkelige problem i forhold til løsning af flygtninge- og migrantstrømmen opstår når vi i EU ikke har en fælles politik for hvordan man håndtere situationer som denne. Før i tiden 5

6 har der ikke været nogen reel fælles politik på dette område, man har betragtet det som landenes nationale suverænitet. Det er vi nød til at lave om på, vi er nød til at få skabt en ordentligt samarbejde i EU. Vi forsøge at forhandle os frem til nogle fælles regler og retningslinjer, for det går ikke uden. Som Pia Olsen Dyhr udtrykker det i den føromtalte artikel (Bilag C1) kræver det at alle landene i EU tager ansvar, i en situation som denne, kan man man ikke trække sig og sige man ikke ønsker at tage del i fordelingen af flygtninge; Derfor skal vi have en mere fair fordeling etableret, og der skal lægges pres på, at alle EU-lande tager ansvar. Med en fair fordeling mener hun at alle landene tager del i fordelingen, og ikke kun de lande er tvunget til at handle, når flygtningene går i land på øerne. Den danske EU-parlamentariker Jens Rohde, Venstre, mener at det er nødvendigt med fælles asylregler i EU; ( ) Og der kommer vi ikke uden om fælles asylregler og fælles regler for familiesammenføring. Ellers kan man ikke lave en fælles fordelingsmekanisme, nærområdeindsats og asylbehandling 5, det udtaler han i en artiklen Europa kan klare massiv flygtningestrøm, fra TV2 Nyheder, udgivet d. 9/ Og denne fælles fordeling af flygtninge, som både Jens Rohde og Pia Olsen Dyhr omtaler, er en vigtig brik i puslespillet, og det er her at et fælles samarbejde i EU er nødvendigt og altafgørende. Vi skal i EU have skabt en form interdependens landene i mellem, en gensidig afhængighed der gør at der er ikke er nogle af landene der kan sidde uden for fordelingen. Hvis vi skaber denne gensidige afhængighed vil det gavne alle landene at være med, for så er alle afhængige af, at de andre lande også tager del i fordelingen, og på den måde er alle med. De enkelte lande er nød til at indse at de ikke kan klare sig alene, hverken sikkerhedsmæssigt eller politisk set. Hvis vi ikke finder en fælles løsning går det i sidste ende ud over lande som Grækenland og Bulgarien, da det er dem der modtager flest. I dag er det sådan, pga. Dublinkonventionen at asylansøgerens sag skal behandles i det første EU-land han/hun registreres i. 6 Det betyder at de landene som flygtningene møder først, er de lande med flest asylansøgere, fordi mange ikke når op til Nordeuropa, før de registreres i et af de andre lande. Derfor er det mange af de sydeuropæiske lande som sidder med byrden. For ikke at bryde Schengenaftalen kan det være nødvendigt med 5 Jens Rohde: Europa kan klare massiv flygtningestrøm TV 2 Nyhederne 6 FAKTA: Forstå de danske asylregler - Altinget 6

7 skærpet grænsekontrol ved EU s ydre grænser, hvis de allerede her kan registreres i en fælles database, inden de kommer ind i EU, vil det være nemmere senere at fordele dem, uden at lande som Grækenland sidder med den største andel. Med grænsekontrol ved EU s ydre grænser menes der ikke pigtråd og kampklædte soldater, det handler om at vores fælles ressourcer skærpes ved de ydre grænser. EU som enhed skal registrere flygtningene ved grænsen, så når de kommer til Grækenland, skal de ikke nødvendigvis søge asyl i Grækenland, de registreres i en fælles data-base og fordeles derefter ud til et EU-land, hvor deres asylsag kan behandles. Mit råd til dig er at snarest går ud og anbefaler et fælles regelsæt, som indbefatter regler om fordelingen af flygtninge samt et ønske om en fælles europæisk asylpolitik. Det handler om, at du nu går ud og argumenterer for et fælles EU, som i fællesskab og ved samarbejde vil forsøge at finde ressourcer til en skærpet grænsekontrol og en velfungerende omfordeling af flygtningene. Vi må satse på EU hvor interdependens er et af nøgleordene, ikke kun i forhold til denne flygtningekrise, men også ved fremtidige økonomiske såvel som sikkerhedspolitiske kriser.