HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET. Berlingske Tidende Predag 19. Februar 1847:!

Transkript

1 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET TT / I H/ s. Emma. j i i Berlingske Tidende Predag 19. Februar 1847:! Salg af Dampbaaden "Emma". Eredagen den 26de Eebruar førstkommende "bliver I paa Børsen i Middagsstunden ved en eneste Auction j opbudet til absolut Bortsalg:! Dampbaaden "Emma" med Maskineri af 24 Hestes Kraft, 2 Kjedler og tilhørende Inventarium m.v. saaledes som den ved Qvæsthuusgade er beliggende og i dagligen fra Kl. 9 til 12 kan af Liebhavere tages i ; Øiesyn. i Det bemærkes, at der ved denne Auction vil blive meddeelt Hammerslag paa det høiieste Bud, hvilket [ strax vil blive antaget, saafremt det ei er under i den Sum, hvortil det er" vedtaget at sælge. Er det, høieste Bud under denne Sum, vil Dampbaaden ved en ny Auction, senest 8 Dage efter første Auction, absolut og uigjenkaldelig blive bortsolgt til den da Høiestbydende. Conditioner, Inventarieliste, Adkomstdocumenter etc. ere til Eftersyn paa Procurator d'auchamps Gontoir ved gammel Stand Ifr. 153? ligesom og Underretning meddeles hos Eiedler og Co. i Dampskibsexpeditionen i Qvæsthuusgade Kr. 40 og 41, hvorfra Skibet paavises. i (III - 1 i Berlingske lidende Tirsdag 9. Marts 1847: Dampskibet "Burma" er blevet solgt paa Auction til Skibscapitain J. S. Erom for Rigsbankdaler Berlingske Tidende den 28. Maj 1847: Dampbaaden "Emma" stationerer fra den 1ste Juni paa Rheden tæt udenfor Bommen, hvor de behage at henvende sig, som ønske at benytte det til Bugsering^. Til Bekvemmelighed for de udgaaende Skibe modtages.bestillinger paa lodscontoiret paa Toldboden eller i Nyhavn. Nr. 29* Berlingske Tidende Mandag 7. Juni 1847: Dampskibet "Emma". Da Dampskibet "Emma" maae sættes paa Land for at erholde nødvendig Reparation, kan samme ei erholdes til Bugseringer, og skal Tiden nærmere blive bekendtgjort, naar Skibet haver fuldendt Reparationen.

2 Adkomstdocumenterne m.v. ere til Eftersyn hos Prøve-orocurator V. Delbanco, Hauserpladsen 196 C., H/s. Emma. HANDELS- 06 SØFARTSMUSEET III - 2 Berlingske Tidende Onsdag 9. Juni 1847 For den Tid, Dampbaaden "Emma" er under Reparation, har jeg lejet Dampbaaden "Villiam", som nu lægges ud paa Rheden, tæt uden for Bommen, hvor, saavelsom i Nyhavn Hr. 29 og paa Lodscontoiret, Bugseringer kunne bestilles. J. S. Prom. Berlingske Tidende Tirsdag 6. Juli 1847: Dampskibet "Emma" kan erholdes til Bugsering alle Søgnedage fra om Morgenen til om Eftermiddagen Kl. 1, naar man derom henvender sig i Nyhavn Hr. 29, ombord i Dampskibet eller paa Lodscontoiret paa Toldboden. Berlingske Tidende Mandag Morgen 17. Juli 1848: Eartøi. Løverdagen den 22de Juli førstkommende, i Middagsstunden, bliver ved Auction paa Børsen, ved en eneste Auction, bortsolgt Dampskibet "Emma", med dets Maskineri og Inventarium, tilhørende Skibscaptain Froms Bo. Skibet er beliggende ved forrige Larsens Plads, hvor det fra Kl hver Dag forevises af Skibscaptain J. Nielsen. En Deel af Maskineriet er beroende paa et Loft paa den nævnte Plads og forevises til samme Tid af Captain Nielsen. Kjedlerne, hvis Reparation er paabegyndt af Mechanikas Winther Nørrebro Nr. 12, forevises af denne. Conditionerne m.v. ere til Eftersyn hos Prøveprocurator T. Delbanco, Hauserpladsen 196 Ltr. C. Berlingske Tidende Torsdag Aften 27. Juli 1848: Skibs-Auction. Onsdagen den 2den August førstkommende, i Middagsstunden, bliver ved Auction paa Børsen anden Gang opraabt for absolut og uden flere Auctioners Afholdelse at bortsælges: Dampskibet "Emma", med dets Maskineri og Inventarium, tilhørende Skibscapitain Eroms Bo. Skibet er beliggende ved forrige Larsens Plads, og en Deel af Maskineriet paa et Loft sammesteds, hvor det hver Dag fra Kl forevises af Skibscapitain J. Nielsen. Kjedlerne, hvis Reparation er paabegoyndt af Mechanicus Winther, Nørrebro Nr. 12, fore vises af denne. Ved forrige Auction blev ikkun buden 700 Rigsbankdaler. Skibet er vmrderet til Rigsbankdaler.

3 H/s. Emma. HANDELS. OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG III - 5. Berlingske Tidende Torsdag Aften 5* August 1848: Dampskibet "Emma" er blevet solgt ved Auction til Hr. G-rosserer Henrik G-erner for Rigsbankdaler. Omdøbt til "Augusta".

4 KANDtuS- OG SOrAn'iiiiViuSEtT ( IlI 1 PA KRONSORG Emma og William. Hjuldampbaade. j Berlingske Tidende Onsdag Aften 7. Maj 1845: Ny dampskibs - Entreprise. I G-aar har Hr. Jaoob H. Lundt opfordret til Actietegning til en Dampskibsfart 9 a 12 Gange om Dagen mellem Kjøbenhavn og Klampenborg. Denne Plan har fundet saa meget Bifald, at det samtlige Antal Actier allerede vartegnet i G-aar Middags. Berlingske Tidende Eredag Aften 9. Maj 1845= Det nye Lyst-Dampskibs Actie-Selskab. Ved G-eneralforsamlingen i Aftes blev det besluttet at fordoble Aotie-Antallet og anskaffe to Dampskibe til at gjøre Earten mellem Kjøbenhavn og Klampenborg. Det fordoblede Actie-Antal blev strås tegnet paa Stedet af de første Actionairer. Til Direeteurer bleve valgte: Procurator d'auchamp, Justitsraad Eich og Doctor Hjaltelin. Berlingske Tidende Lørdag Aften 9. August 1845: Dampbaadene "Emma" og "William". Era den 15. Juli til den 4. August befordredes med disse tvende Dampskibe Personer, og den givne Indtægt herfor, var ifølge "Fædrelandet" Rigsbankdaler foruden 32 Rigsbankdaler for Bugsering af Skibe. I Calculen, hedder det, var Brutto Indtægten anslaaet til Rigsbankdaler i 4 Maaneder: duni til September. Altsaa omtrent 420 Rigsbankdaler ugentligen, medens de modtagne Indtægter i de 3 sidste uger afgav omtrent 800 Rigs^ bankdaler. - Men vi maae her tillade os at bemærke, at naar vi ikke tage feil, saa var den calculerede Indtægt beregnet for Befordringen med kun eet Dampskib, og nu skeer denne med 2 Dampskibe. Dernæst bør vi lægge Mærke til, at Befordringen er stærkest i Dyrehavstiden. Berlingske Tidende Mandag Aften 11. August 1845: Dampbaadene "Emma" og "William". Denne Tidende har meddelt, at Dampskibene "Emma" og "William" have i de tre Uger fra 13. Juli til 4. August befordret mellem Kjøbenhavn og Bellevue Passagerer og derfor oppebaaret en Eragt af Rigsbankdaler foruden 32 Rigsbankdaler for Bugsering, altsaa circa 800 Rigsbankdaler ugentligen. Af en saa kort Tids Erfaring kan nu vist nok ikkun lidet sluttes, især forsaavidt paa den ene Side Mange ere lokkede af Nysgerrigheden, men Mange ogsaa paa den anden Side have holdt sig tilbage, fordi de ængstedes ved at gaae ud med de smaa ikke endnu efter deres Mening afprøvede Dampskibe, dog synes det nu afgjort, at disse ville holde sig i Publicums &unst ved deres billige Priser og fordi deres Hurtighed tilfredsstiller, da de ogsaa selv i

5 ^» "'"" ""^S"^: 111 " 2 Emma og William. Hjuldampbaade mindre gunstigt Veir have viist sig hensigtsmæssige til den valgte Kystfart. Da endvidere adskillige mindre Uleiligheder ere fjernede ved Landgangen her om Aftenen, som nu skeer ved Toldbodbroen, og I Bellevue ved den senere forlængede Bro, ville de vistnok fremdeles blive afbenyttede af et endnu større Antal, især hvis Bestyrelsen maatte foranstalte Elgende, som vi antage ei mindre at være i Interessentskabets, end i Publicums Tarv: At lade Dampskibene nu, efter at de her nu have modtaget nogle mindre Reparationer, afgaae hver enkelt Time, selv om Hverdagene, ansee vi ingenlunde overflødigt. Passagererne, som nu ofte i et besværligt Antal ere tilstede, ville da mere fordele sig, og, om til enkelte Timer ogsaa fandtes kun faa Passagerer, er, naar Dampen engang er oppe, Bekostningerne med en Reise eller Kulforbruget kun ubetydeligt. Men troer man, saalænge Interessentskabet eier kun to Dampskibe, om Hverdagen at burde lade det ene ligge stille, eller at anvende det til Bxtratoure og Bugsering, og derimod at holde det andet i Fart, foreslaae vi dog følgende flere og langt simplere Afgangstider: Alle lige Timer fra Kl. 8 om Morgenen til 8 om Aftenen fra Qvæsthuusgaden (altsaa de 7 G-ange Kl. 8, 10 Formiddag, 12 Middag, 2, 4, 6, 8 Eftermiddag), alle ulige Timer fra 9 om Morgenen til 9 om Aftenen fra Bellevue (altsaa ligeledes 7 Gange, Kl. 9, 11 Eormiddag, 1, 3, 5, 7, 9 Eftermiddag), derved ville man undgaae alle Brøker og de uregelmæssige Afgangstider, som nu vanskeligen erindres, og ogsaa dagligen derom averteres baade i denne Tidende og i "Adresseavisen", og løse Sedler uddeles. Maaskee kande man saa spare noget i Avertissementer, og altsaa dække hvad man mere ville anvende i Kul, medens Passagerantallet ved 7 daglige Afgangstider fra hvert Endepunct vistnok vilde blive større, end nu med 5. Om Søndagen burde et Skib udgaae fra hvert af Endepuncteme hver Time, nemlig fra Kjøbenhavn i det Mindste i Juni og Juli, fra Kl. 7 Formiddag til El. 9 Eftermiddag, altsaa 15 Gange, fra Bellevue lige-' ledes 15 Gange, fra Kl. 8 Eormiddag til Kl. 10 Eftermiddag, i Mai, August og September, vilde man maaske passende udelade een af Morgen Afgangstiderne, ligeledes en om Aftenen. Forsaavidt Skibenes Besætning maatte derved antages at faae et noget anstrengende Arbeide, var det vistnok hensigtsmæssigt at honorere det med nogle faa Procent af Brutto Indtægten foruden sammes Gage og Hyre, Besætningens Interesse vilde da være knyttet til Skibets og Rhederiet. Træffes en saadan Bestemmelse, ifølge hvilken hver Søgnedag det ene Dampskib ikke anvendes til de regelmæssige Passagerfarter, vil det vistnok være af^interesse, om dette kan leies til Extratoure eller Bugseringer, men hertil behøves, at man veed, til hvem man kan henvende sig, skal en Bestyrelse for et Actieselskab ikke medføre den saadanne Samfund egne slæbende Forretningsgang, maa den kunne af sin Midte eller udenfor samme udnævne en Commissionair for Skibet, der boer i Nærheden af sammes Anlægsplads her i Staden, og som med saa faa Omstændigheder og lidet Ophold, som muligt, kan gjøre det ledige Dampskib disponibelt. Ordentligviis vil dette kunne skee 1 a 2 Timer efter at Skibet er bestilt. Men, naar man i Analogi med de billige

6 HAiWcii-&- ve: -.j^. ^.ntcivluseet ^ III 3. PÅ KRONSORG - mma og William. Hjuldampbaade. Priser, hvortil Passageerfragten nu er ansat, vil billigt udleie et Dampskib, ville vistnok oftere Selskaber paa Personer forene sig om Toure, ved hvilke man selv disponerer over Afgangstiden, og hvilke Toure ville kunne strække sig over flere Puncter i Sundet baade paa den danske og svenske Kyst. Saavidt vides, skal Bestyrelsen ikke være uvillig til at overlade Dampbaadene til saadant Brug, men ingen Lysttour er endnu kommen i Stand. Derimod have Dampbaadene oftere og med Held foretaget Bugseringer, for at stifte al den Nytte, det bør forventes, at den Liberalitet, hvormed Havnen aabnedes for Dampskibe, maa fra det Offentliges Side udstrækkes derhen, at Dampbaadene kunne føre Skibe heelt op til Knippelsbro og de der i Hærheden værende Bolværker, saasom asiatisk Plads etc. Man vil da først ret paaskjønne den store Eordeel, vi hidtil have savnet 1 vor Havn og paa vor Rhed, at have til Disposition smaa Bugseerfartøier, som i Stille eller selv med nogen Modvind kunne, endog mod Strømmen, føre store Skibe frem. "Emma" og "William" have allerede viist, at de formaae dette.'- Men, endskjøndt det er ikke vedkommende Handlende, ; Mæglere og Skibsrhedere unekjendt, at disse Dampbaade kunne leies til saadanne Bugseringer, vilde et offentliggjort Regulativ og Ansættelse af en Commissionair, der hurtigt kunne stille den Dampbaad, der ikke var engageret, til Disposition, vist' nok væsentligen udvide denne for det handlende Pub-' licum ligesaa vigtige, som for Interessentskabet indbringende Anvendelsel af (de samme tilhørende Dampfartøler. Berlingske Tidende Onsdag Aften 12. August 1846: Dampbaadene "Emma" og "William". Ligesom vi engang tidligere meddelte nogle Oplysninger om ovennævnte Dampbaades Farter, oeconomiske Stilling m. v., saaledes troe vi ogsaa nue, at de Underretninger vi have forskaffet os om bemeldte Baade forsaavidt angaaer indeværende Aars første Halvdeel, ikke vil læses uden Interesse, og anføre vi foreløbigen, at Halvaarets Udløb er sat til 17de Juli, fordi Baadene ifjor begyndte deres Farter denne Dag* I Personfarten, der begyndte den 26de April, har indbragt Rigsbankdaler, hvoraf Indtægten i Pintsedagene, skjøndt den første var kold og stor- I mende, og ingen Ooncert fandt Sted 1 Klampenborg, beløb til henved 700 Rigsbankdaler. Af førstnævnte ; Summa kan antages 83 1/3 pct. at være for Euldbetalende, 8 1/3 pct. for Børn og 8 1/3 pct. for ; Abonnenterne. Uagtet Prisen er noget hølere end forrige Aar viser sig dog Forholdet mellem Passagerernes Antal og Indtægten at være langt fordeel- ; agtlgere, naar en lige stor Indtægt kan haves ved noget høiere Priser og færre Passagerer, da bør saa; dant vistnok foretrækkes, deels for at faa et mere ; gentilt Publicum, der viser sig mere skaansomt mod \ Skibets Inventarium end Tilfældet var 1 forrige ] Aar og deels for at undgaae de flere hølest ubeha- i gelige Scener, der forefaldt ifjor, hvorved flere Passagerers Tøi blev fordærvet o. s. v. See vi hen til indeværende Halvaar og lægge forrige Aars \ Passagerantal til Grund, da vil Indtægten blive

7 For Enhver der har erkjendt hvor vigtig Dampskibs fartens Udvidelse er for vort Land, var det vist glædeligt at see, hvorledes ogsaa det kjøbånhavnske Publicum endelig viste sig beredt til at fremme Dampskibs-Foretagender. - Men enhver i Damnskibsforholdene nøiere Indviet maatte derhos strax for- Emma og William. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG Hjuldampbaade III Rxgsbankdaler, der tillagt ovenstaaende a»±60 Rxgsbankdaler udgjør ialt Rigsbankdaler, der oetydeligen overstiger den ved Generalforsamlingen i ; Januar i Aar opstillede Calcule, som af nogle er anseet for høi* ; Uagtet Eoraaret i Almindelighed ikke er saa gunstigt for Bugsering som Efteraaret, saa var Indtægt- ; en dog for dette, af enhver Søfarende og Handelsmand : som et meget vigtig anerkjendt Arbejde, Rigsbankdaler, hvorunder indbefattet nogle diverse Toure. Ligesom Bugseringen ud og ind af Havnen, foruden større Toure fra Rheden, Kastrup, Dragø m. fl. Steder bliver mere og mere bekjendt, saaledes vil der ogsaa stedse blive mere at fortjene i den Retning. I Betragtning af Bugseringens Vigtighed for Kjøbenhavns Handel og Skibsfart er der ogsaa tilstaaet Dampbaadene "Emma" og "William" Tilladelse at bugsere lige til Khippelsbro, ligesom Toldvæsenet ogsaa har føiet > Anstalt til at udgaaende Skibe kunne clarere i de respective iiavnecontoirer istedet for ved Toldboden. ' Herved er for Bugseringsarbejdet vundet en Ikke ringe Tid, og dette afgiver atter et Beviis paa Toldvæse- i nets Beredvillighed til at yde enhver Hjælp, der i nogen Maade kan gavne Handelen, lægge vi kun forrige Aars Bugserings Indtægt 3*100 Rigsbankdaler til Grund for vor Calcule, da udkommer den Summa Rigsbankdaler. Ved Udgifterne have ogsaa flere Besparinger været - mulige, saaledes er t. Ex. Maskinfolkenes Løn omtrent 550 Rigsbankdaler lavere foruden det som en tilfældig Omstændighed endvidere tillader at bespare. Ogsaa er ved en strængere Oekonomi Kulforbruget noget formindsket. Saaledes forbrugtes ifjor i 78 Dage Kul for Rigsbankdaler imedens i lige Tidsrum i Aar kun udgaves Rigsbankdaler, Besparelsen var altsaa 637 Rigsbankdaler, hvilket for det hele Aar udgjør en Gevinst af Rigsbankdaler. Lægge vi hertil, at Maskinafolkene i afvigte Vinter, i et dertil leiet Værksted, forfærdigede flere Exemplarer af saadanne mindre Dele af Maskineriet, som hyppigst ved Slid blive ubrugbare, t. Ex. Bolte, Skruer, ililer m. v. saa vil sees, at Fartøierne i Forbindelse med den Reparation, de erholdte paa Be- ; dingen i Eoraaret, befinde sig 1 fortrinlig complet Stand og at den anvendte Sparsomhed ingenlunde har været "utidig" som Nogle har villet paastaae. Af det Anførte fremgaaer, at de 1 dette Blad for-' hen anførte Calculer saalidet var sangvinske, at der endog er den største Sandsynlighed for at Fartøierne' i Aar ville, foruden de i Statuterne bestemte Rigsbankdaler Reservefond, give et større Udbytte end Ifjor, nemlig mellem 8 og 12 pct. Det er saaledes glædeligt, at en Entreprise som denne, der er saavel til Eornøielse eom til Nytte, rigelig betaler sis. Berlingske Tidende Fredag 29. Januar 1847:

8 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Emma og William. Hjuldampbaade. III - 5 udsee, at det vilde bringe skadelige Følger, at man saa blindthen lod sig forlokke til Deeltagelse i de af Hr. J. H. Lundt projecterede Dampskibs-Entrepriser, ikkun baserede paa at anbringe gamle Dampskibe xiaa Vilkaar, der ikkun for Entrepreneuren vare fordeelagtige. Af de saaledes af ham i England anskaf fede gamle Dampskibe maatte tvende synke i Nordsøen, og alt mere og mere har det viist sig, at de betydelige, af Actionairerne uforudseete Reparationsomkostninger, som har maattet anvendes paa de af Hr. Lundt anskaffede Dampskibe, som dog lykkeligt naaede hertil, have givet disse Dampskibs-Entrepriser saadanne Naadestød, at den indskudte Actiecapital tabes, ogsaa der, hvor det mere erkjendes, at Anskaffelsen af et fortrinligt Skib i Forening med en mere practisk Bestyrelse, vilde have fremkaldt et heelt andet Resultat. Indsenderen har troet at burde gjøre opmærksom herpaa, for derved at forebygge, at den Deel af Publicum, til hvis pecuniaire Kræfter den for vort Land saa vigtige Dampskibsfart trænger, ikke end mere maatte afholde dem fra at fremme denne, end de af Hr. J. H. Lundt projecterede Dampskibs-Entreprisers nu fremgaaende Resultater alt have gjort. Dampskibene "William" og "Emma" ere unægtelig af Publikum blevne stærkere freqyenterede og ogsaa til! Bugsering blevne benyttede mere end Skibenes Beskaf! fenhed lod forvente, hvorfor og oegge Skibenes Brut. to-indtægt siges Ifjor at have været Rigsbankdaler. Men saameget end dette synes at maatte give et for Actionairerne heldigt Resultat, saa vi- i des dog nu, at Sunplerings-Actier alt ifjor bleve udstædte for at betale Gjæld, og at i Aar paadragen, Gjæld beløber sig til c Rigsbankdaler, medens Skibene, og især det ene, trænger til Hovedreparation. Under saadanne Omstændigheder have Actierne ingen Oours, og de høiest misfornøiede Actionairer bebreide Bestyrelsen, og spørge sig, hvad de nu skulde foretage, for dog at redde hvad reddes kan af det de saa meget skyndte sig at anbringe i denne Dampskibs-Entreprise efter Hr. J. H.JDundts Indbydelse, at endmere maa antages, at de færreste gav sig Tid forinden endog kun at læse denne. - Og en Beslutning maa tages især da en Hovedcreditor siges, ikke længere at ville give Henstand, og da Skibenes ovennævnte Reparation forestaaer. Dog forinden denne tages overilet, turde det dog nok være at tilraade, at en Gomitee udvælges af Sagkyndige til nøie at drøfte alle Forholdene til Oplysning for Interessenterne. Denne vil formeentlig komme til det Resultat, at den Fart og det Brug, hvortil Skibene ere bestemte, kan gjøres indbringende, og sikkert fremhæve, at det af Regnskaberne ikkun altfor tydeligt fremgaaer, at den Gjæld, som nu truer med Interessentskabets sørgelige Opløsning, ikke vilde være paadragen, hvis de nu atter til Reparation trængende Skibe ikke dertil havde udkrævet ca Rigsbankdaler, for ikkun i 9 Maaneders Fart at holdes endog kun i maadelig Fart. Følgerne af at anskaffe gamle, slette, vel endog andetsteds kasserede Dampskibe, sees saaledes heraf, men vel og, at Resultaterne havde været heelt anderledes hvis gode hensigtsmæssige Dampskibe vare blevne anvendte under en sagkyndig og practisk Bestyrelse. E.

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ;III Bmma og William. Hjuldampskibe, Berlingske Tidende Onsdag 3. Februar 1847: Actieselskabet for Dampbaadene "Emma" og "William 1 afholdt sin aarlige Generalforsamling Mandagen åen 1. dennes, hvor der først vedtoges at beholde den ældre brugte Fremgangsmaade med Hensyn til Forholdet mellem Antallet af de En tilhørende Actier og de samme tilkommende Stemmer, uagtet saadant var noget afvigende fra Statuterne. Dernæst blev en Beretning oplæst om Selskabets Virksomhed i afvigte Aar, og et Recit af Regnskabet, ledsaget af nogle Sammenligninger med de tilsvarende Maaneder i 1845, samt Bemærkninger og Udsigter til Virksomheden i indeværende Aar. Sluttelig fremkom et Eorslag om at udnævne en Comitee "til at undersøge Regnskaberne, drøfte Forholdene og paa en følgende Generalforsamling at fremkomme med Forslag, tjenende til Actionairernes Tarv". Dette blev antaget og de tre Actionairer, der bleve valgte til denne Comitee, paalggdes at aflægge Beretning og Forslag i en Continuationsforsamling, der berammedes at afholdes om 14 Dage. Berlingske Tidende Onsdag 3. Februar 1847: Se under H/s. "Lolland" ex "Sultan" Artikel om dt af Kjøbmand J. H. Lundt anskaffede Dampskibe. Berlingske Tidende Fredag 12. Februar 1847: Dampbaadene "Emma" og "William". i Den ved Generalforsamlingen den 1ste Februar ud- i nævnte Undersøgelsescomitee har fuldendt dens For- j retning, og den behørige Indstilling herom til Oon- tinuatlonsforsamlingen den 15de d. M. henligger til Eftersyn for Actionairerne paa Grosserer W. E. Eied-j lers Oontoir 1 Quæsthuusgade Nr. 40 og 41 daglig j fra Kl. 10 til 1. Da benævnte Indstilling indehold- ; er rorslag, til hvis Afgjørelse, der udfordres 2/3 ' Dele af Actionairernes Stemmer repræsenterede, saa! vil det være ønskelig, at det hertil fornødne An- j tal af Medlemmer indfinder sig. Adgangen til oven- -l nævnte Forsamling kan, som sædvanlig, kun finde Sted ved Foreviisning af Stemmesedler, hvilke erholdes indtil Løverdag Middag Kl. 12 (den 13de Februar) hos Urtekræmmer L. Fogtmann i store Kongensgade Nr. ; 67, imod Notering af Actlerne. i j Onsdag 17. Februar 1847: "Emma" og "William". Ved Continuationsgeneralforsamlingen iforgaars Aftes i Actieselskabet for Dampbaadene "Emma" og Villiam" oplæstes den af Undersøgelsescomit&ens forfattede Beretning tilligemed det af et af denne Comitees Medlemmer afgiven Minoritetsvotum, i hvilken Anledning vel en foreløbig uiscutering fandt Sted, men den endelige Afgjørelse maatte dog ud-

10 Emma og William. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Hjuldampskibe. III - 7 sættes til en følgende Generalforsamling, eftersom ovenmeldte Beretning ikke havde kunnet været statutmæssxg bekjendtgjort. Af Bestyrelsen blev motiveret en tidligere anmeldt Proposition angaaende Forandringen af en Bestemmelse i Statuternes Ilte Paragraf, der gik ud paa, at Bestyrelsen maatte bemyndiges til at sælge Selskabets Eiendele, uden først at indhente Generalforsamlingens Samtykke. Dette blev antaget, dog at saadant kun maa skee i Overeensstemmelse med en dertil valgt sideordnet Comitee af 4 Medlemmer. Disse bleve derpaa udnævnte, ligesom ogsaa en ny Bestyrelse, hvilken sidste kom til at bestaae af Grossererne Børgesen og Eiedler samt Agent Koch. I Følge flere Yttringer paa ovennævnte Generalforsamling vil vel en af Dampbaadene (sandsynlig "Emma") blive forsøgt at sælges. Berlingske Tidende Tirsdag 23. Februar 1847 Kjøbenhavn - Klampenborgs Damp skib sfart s Generalforsamling. Til en extraordinair Generalforsamling, som vil vorde afholdt senest Fredagen den 19de Marts førstkommende paa nærmere bestemmende Tid og Sted, og paa hvilken Underretning vil vorde meddeelt om Interessentskabets Status, efter at Dampbaaden "Emma" da vil være solgt, samt Beslutning blive at tage om nogle af de Forslag, som indeholdtes i Undersøgelses Comiteens i Generalforsamlingen den-15de d. M. frem lagte Beretning, og navnligen om Fartens Fastsættelse med Dampbaaden "William", eller om dens Salg og Interessentskabets Opløsning - indevarsles herved foreløbigen overeensstemmende med Statuternes Paragrafer 7 og 8 af Bestyrelsen. Berlingske Tidende Tirsdag 13. April 1847: Klampenborgske - Kjøbenhavnske Dampskibsfarts-S elskab. Paa Selskabets ectraordinaire Generalforsamling den 19de Marts sidstleden, efter at nærværende Bestyrelse først var indtraadt efter Valg paa Generalforsamlingen den 15de Februar sidstleden, mødte 38 Actionairer. Med hvad der paa førstnævnte Generalforsamling af Bestyrelsen foredroges og med hvad der paa denne bragtes til Afstemning, og hvorefter Bestyrelsen nu handler, erklærede Alle, med Undtagelse af ikkun Hr. Capt. J. S. From og hans juridiske Consulent, Hr. Proourator Philip Julius Knudsen, sig enige. Disse Herrer bleve saaledes ogsaa Vidne til, hvor eenstemmlgt det vedtoges: at vedblive at forfølge den mod Capt. Froms Angreb paa Selskabet nedlagte Protest. Medens dette nu skeer, Har Hr. Procurator Philip Julius Knudsen paa Hr. Capt. Froms Vegne ei heller ladet det mangle paa, offentlig at anke

11 Emma og William. HANDELS- OG SØFARTSMUSEE' Hjuldampbaade. III -8 over Bestyrelsen, og han har søgt at godtgjøre, at den burde tage særligt Hensyn til hans Comitents raastande, formedelst dennes betydelige Actie-Andeel. Men medens Capt. From tidligere dog ikkun havde legitimeret sig som Eier af 79 af Selskabets 1120 h/6 Actier, og af disse nu har transporteret 41 paa 41 forskjelllge Navne, saa at han nu ikkun er actieberettiget for 38 Actier, paaligger det Bestyrelsen fremfor Alt, at vaage over, at ikke den enkelte, om endjaok saa betydelige Actieeier, tiltvinger sig stø3 re net, til Skade for åe øvrige, end Selskabets Love hjemle. Idet derfor Bestyrelsen fremdeles imod ethvert Angreb vil søge at værne om Actionairernes statutmæssige Ret, troer den sig istand til, paa den til den 28de d. M. berammede Generalforsamling, at overbevlise enhver upartisk Mødende om, at den stadigen ikkun har det samlede Interessentskabs Tarv til Formaal fordens Bestræbelser.. Bestyrelsen, den 12te April Chr. M. Børgesen. William Fiedler. C. P. C. Koch. Berlingske Tidende Torsdag 29. April 1847: "Y/illiam og Emma". Ved Generalforsamlingen iaftes har man besluttet at opløse Actieselskabet og at Dampskibet "Silllam" skal sælges.

12 HANDELS. OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk, (i) N F H J. - i. ~ - j / * 1 _ \

13 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk. (i). N F H J, A

14 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk. Cl). N F H J. Int. - 1 Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 15- Gudmoder 15/ : Frk. E. Isbrandtsen. 2 Stk. 6-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotorer. Cylinderdiameter: 19 ll/l6" Slaglængde: 35 7/l6" 450 NHK oo IHK. Fart lo,3 Knob. Forbrug: 5,3 Tons Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København«1 Stk. Donkeykedel med 5o Pund Arbejdstryk. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Shelter Deck. 3 Master. 5 Luger. Bak 53 Fod. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke Tons Tunneltank Forpeaktank?4 - Agterpeaktank ,8 x 50,2 x 31,7 Fod dw. 5.17é brutto netto. Bygget til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Byggepris Kr. 2.48l.o59«~ 17/ anmeldt solgt til: Den Norske Amerika Linie, Oslo, for Kr. I og omdøbt til "Fordefjord". Udslettet af dansk Register 17/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 3^ solgt til: A/S. Bing & Pedersens Rederi, Oslo, for Kr. l»2oo.ooo.- og omdøbt til "Eena". 19^o solgt til:

15 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE ms Emma Mærsk. (I). N F H J. Int. - 2". E. B. Aabys Rederi Aktieselskab, Oslo. Intet Navneskifte solgt til: Polish Government, Gdynia, on: omdøbt til "Slowacki".

16 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk. (i). N F H J Maskinrapport Nr. 1-6 fra 11/12 192^ - 17/ Dage: 371 Sejlet: Sømil: h6.063 Timer: h.995% Døgn: 2o8,l6 Fart, lastet 9,15 Knob ballastet 9?ho - Beregnet Dybgang: 17,9 Fod. Olieforbrug: i Fart: l.*fo2,953 Tons pr. Døgn: 6,7^ S ørail: 3o 1 ^-6 Kilo Ialt: 1.523,965 Tons Maskinrapport Nr. 1 fra 17/ / (solgt til Korske Amerikalinien, Dage: 99 Sejlet, Sømil: Timer 35 h <7 Døgn 13,86 Fart, lastet 9,21 Knob ballastet 8,92 - Beregnet Dybgang: 17,9 Fod. Olieforbrug, i Fart: 103,^69 Tons pr. Døgn: 7,46 - Sømil: 35,86 kg. Total: 172,133 Tons.

17 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk. (I). N F H J. V. - 1, Billeder: Arkiv Vikingen Nr (I Isen ved Hogland,) Negativer: Chapman, Levuka, Fiji. (Arkivbillede Nr. 2) Litteratur: Sea Breezes 11/1953 Pag. 366: Historie.

18 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG ms Emma Mærsk. (II). (Tankskib). N G W B. / 0 Y Z A,

19 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk. (II). (Tankskib). N G W B. / 0 Y Z A. Int. - 1, Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer l8h. Gudmoder: Fru Dr. Christensen. 2 Stk. 5^2 NHK oo IHK. 6-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotorer. Fart lo,5 Knob. Olieforbrug 11 Tons«Cylinderdiameter: 21 5/8" Slaglængde: 39 3/8" Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Bak 39 Fod. Bro 3h Fod. Poop lol Fod. 17 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 2o5 Tons Højtank for 6ho - Forpeaktank Agterpeaktank loo - 466,3 x 6l,8 x 34,2 Fod o dw brutto 5.o64 netto. Bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Byggepris Kr *63.- Sejlede under amerikansk Flag under Krigen og var fra 19^1 til Tilbageleveringen i 19^6 omdøbt til "Salvator". l8/ anmeldt solgt til: Augury Transport Corp. Ltd., Monrovia, for ca. 27o.ooo Pund Sterling, og omdøbt til "Pickaninny". Udslettet af dansk Register l8/h formentlig tvangssolgt af Acmiralty Marschall, solgt til italienske Ophuggere og afleveret i Spezia 8/I vend,

20 6/ under Manøvre i Colombo Havn tørnede Skibet en Bøje og fik beskadiget det yderste af 2 Blade paa Bagbords Skrue. 23/ ved Afgang fra Suez s hvor Skibet havde repareret Skrueskade, mistede det et Anker og 15 Favne Kæde.

21 ^ &. ^

22 &x^cz( /y <&*,4 ~K //' - 4~ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET FT T /, f7~aa^} Wr A(! A-»>b - - S/Z-<7^U T^ 's. G. ^- /L - / *<*<, O-c' 7-«*., Æ^," -/'s -< --is--f O Y'Z 7/ ' C<~~i «h y - ' -<-*-c (i-a^, ^, D. ***** 7h^l^^ /i?<>f-f A-»-» /'"*/* tø& - r/ 5' l-~ <-t>vr «s<f >/si^<^-i-ti. r L 7 ' ff /au &*-«. <u$l^jy ^tcth\ ^y tøfc - &*«. ti-isc "L& < ^~y e^^y/ /^< hz< y V>, - "/ - A& *# ^,' ^ <^*^z <^t- 77^^,^: u ^L,^y X s <V 7 - f/? - "//s- "/ Z - T- ^ f" t**u.{~ -^ t A--CV/L f ^ "'/s:- ^ -

23 i >**' <w ^jrj

24 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk. (II). (Tankskib). N G W B. / 0 Y Z A, Rapport Nr fra lo/ / Dage: 329 Sejlet: Sømil: Timer: ^ Døgn: 281,77 Fart, lastet lo.27 Knob ballastet lo.99 - Beregnet Dybgang: 2o,o Fod Olieforbrug: i Fart: 3-o57,ll Tons pr. Døgn: lo.85 - Sømil: ^2.5^ kg. Total: Tons Rapport Nr fra h/l /1 193o Dage: 369 Sejlet: Sømil: 76.19^ Timer: 7*hlo Døgn: 3o8 s?8 Fart: lastet 9-97 Knob ballastet lo.6l - Beregnet Dybgang: 2o,o Fod Olieforbrug: i Fart: Tons pr. Døgn: lo.59 - Sømil: hz,6h kg. Total: Tons,

25 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Emma Mærsk. (II). (Tankskib). N G W B. / 0 Y Z A. : V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Johannes Hauerslev, København N. (Billede 1) Litteratur:

26 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ms Emma Mærsk. (III). (Tankskib). 0 W J F. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 139* Gudmoder 26/1 1957: Fru Minister Bibidh Virajjakar. 1 Stk. 12.5oo IHK. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. Cylinderdiameter: 7^o mm. Slaglængde: I.600 mm. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. h Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk. Bygget af Staal. Skroget elektrisk svejst. 1 Dæk. 2 Master. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: 635,3 x 81,3 x 35,o Fod. 29.4oo dw brutto lo.822 netto. Ifølge Anmeldelse dat. h/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 9/ Ifølge Anmeldelse dat. 11/ solgt til: Sociedad de Navegacion Petrolera Ltda., Callao, og omdøbt til n Magallanes". Udslettet af dansk Register 11/2 1963«

27

28 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ms Emma Mærsk. (III). (Tankskib). 0 W J F.. V. - 1, Billeder: Søfart Nr. h Negativer: Litteratur

29 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Emma Mærsk. (IV). (Tankskib). 0 Y E M. "XKria^J IHK_J2M*ai^MySHM

30 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET BDR. ss Emma Mærsk. (IV). (Tankskib). 0 Y E M. ' Int. - 1, Bygget 196A - Kockums mekaniska Verkstads A/3., Malmø. Byggenummer. Gudmoder 2o/l 1964: Fru May Thunholm. 1 Stk«21.ooo IHK. Dampturbine. Fart 17 Knob ved IHK. Fabrikat: Kockum/Laval. Bygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 2 Lademaster. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: 547.2oo Kubikmeter. 745,o x lo9,o x 53,3 Fod. Dybgang paa Last 4o Fod dw ,52 brutto ,9^ netto. Ifølge Anmeldelse dat. 6/h 1964 er Skibet hy^et til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 7/h 1964.

31 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG tss Emma Mærsk. (IV). (Tankskib). 0 Y E M. Int. - 1, Bygget Kockums mekaniska Verkstads A/B., Malmø. Byggenummer: Gudmøder 2o/l 1964: Fru May Thunholm. 1 Stk IHK. Kockum-Laval Dampturbine. Fart 17 Knob ved I8.000 IHK= Staalskib. 1 Dæk. 1 Mast. 2 Laderaaster. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: 547.2oo Kubikmeter. 745,o x lo9,o x 53,3 F od. Dybgang paa Last 4o Fod dw ,52 brutto ,94 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 6/ er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/3., København.^ Indregistreret 7/4 1964,

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SS Emma Mærsk. (IV). (Tankskib). 0 Y E M. ; V. - 1, Billeder: Mærsk Post - April 1964, Arkiv Negativer: Litteratur: Mærsk Post - April 1964 (Beskrivelse)

33 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Emmi. (Bugserskib). N T D W. ' i nt. _ i, Bygget A. Smulders, Utrecht. 1 Stk. NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. Ingen Master. 2 vandtætte Skodder. Vandballast: 58,6 x 13,4 x 6,7 Fod. lo / dw. 3o brutto 1 netto. Ifølge Anmeldelse Kr. 125/1915 dat. 1/ er Skibet som ss "Emmi" indkøbt fra Holland af: Ingeniør Hermanus Wouter van Elzelingen, Hellerup, med Hjemsted i København. Indregistreret 26/ Ifølge Anmeldelse N r. 131/1926 dat. 9/ er Skibet ophugget hos Firmaet Petersen & Albeck, København. Udslettet af Register 19/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - III - Registreringsprotokol Nr

34 5.0 N O <3k UJ LU CO 2 O' < o IL Q to O og < > ni l UJ,! ^

35 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Em. Z. Svitzer. (Bjergningsskib). NYLB. /OZMB, f J

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET to H H I Hl [si O CD -p H > CO tx] co H CO CO to to CM O -P Cd ncj 03 b.0 $ u <D 14 -P to H bo Pi H H &\ O CM o CTi H O H CO CO H to OJ O) -p cd H -P 0) O cd o pco CD CO, > H as cd a> bq * oir\ CM -p i> cu KJ H (D fl cd -P o3 CO t> U ^& CO H CO -H HfP +^ d) CD bi) boh bi) O pq-h to CO ri <» AJ bfl 03 cd H bø <-cf aj o co 0 H I O O o to 54 «CD CO CO cd CD EJ M o s ri CM -H «LO cd b0 O ^ CD P 03 H (D g CD & -P CD,G H Al CO PH CD P b P co -p cd H bo bo ri t o CD pq 4^> Pi 03,Q M bf) O 0 cd P=3 to H Al CQ rri ri CD Si bfj ri H ri (8 H AJ (D ri CD 'd o Al co Al <D cd Pi cu u Pi CD M -P O bø -4 <1 H CM H CD,a Pi to CM 0) U c CO +3 P <D ri to to»i tr\ H O P -P,Q to O en CM rd i> -p HCM cd ri te > cd bø,ri o ri CD inp CO o COM En af sejlskibs-tidens berømtheder, the-olipperen "Cutty Sark" i tørdokken ved Themsen. Regningen er med hvert eneste styklee løbende tovværk på sin plads. Det er 105 år siden, "Cutty Sark" blev søsat på Clyde-floden,,ri o> l to i H t U I P< I CD I U I -p t I 03 t bo I SI u i CD t 'ro : q! 03 t U l CD 1 N I P I H t > I CO I

37 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Em. Z. Svitzer. (Bjergningsskib). I? 1 B I M B. Yed Omregistreringen 1/ beskrives Skibet saaledes: 1 Bæk. 2 Master. Middelfyldig Bov, glat Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Huf. 2 Siderrxf. Ufuldstændig Inderklædning. Længde: 134'6". Bredde: 24'7". Dybde: 12! 1". længde af Maskinrum: 33'6". Ifølge Maalebevis dat. København 13/ er lonnagen: brutto: 269,27. Kubikmeter: 762,04. netto: 88,23. " * 247,70. Ifølge Maalebevis dat.. København 5/ er Ionnag en ændret til: brutto: 272,67. Kubikmeter: 771,72. : netto: 100,79. " 285?81. Ombygget og forlænget 1916 af Burmeister og Wain, København, ifl. Rekonstruktionsbrev dat. 20/ (Anmeldt 23/ Registreret 23/9 1916). Efter Ombygningen har Skibet: Efavigationsruf og Sideruf. Samtidig blev Skibet forsynet med en ny 600 IHK. Compoundmaskine af Burmeister og Waxns fabrikat Ifølge Maalebevis dat. København 18/ er Hovedmaal efter Ombygningen: Længde: 154'2". Bredde: 24 f 6". Dybde: 12'3 n. længde af Maskinrum: 49 T 4 n. brutto: 365,23* Kubikmeter: 1.033?60. netto: 133,28. «: 377,18. Ifølge Maalebevis dat. København 8/ er Ion-' nagen ændret til: netto: 133,25. Kubikmeter: 377,10. Ifølge Anmeldelse dat. København 4/ fra A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, Købenr-, havn, er Skibet ved Skøde dat. København 4/ ; solgt til: ^ i Ihe International Shipbuilding & Engineering Co.Ltd*; Uanzxger Werft und Eisenbahnwerkstatten, K/G. Danzig

38 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONSORG 1-3. ss Em. 2. Svitzer. (Bjergningsskib). H V 1 B 0 X M B. og udslettet af Registret ifl. Bureauets Beslutning af 4/ (Udslettelsesprotokol 6-2). Certifikatet afleveret til Danske Konsulat I Danzig og indleveret til Registrerings Bureauet 29/

39 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG Y - 1 ss Em. z. Svitzer (Bjergningsskib;. U Y L B 0 Z M B. Billeder. E. - I. Burmeister og Wain Pag. 63.

40 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Em. Z. Svitzer (2) es Fritiof. (Bjergningsskib). 0! IS, Dansk Søfarts Tidende 20. Januar 1950: A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise over-, tager i disse Dage Roda Bolagets Bjergningsskib ms, "Fritiof", der fremtidig under dansk Flag og med [ dansk Besætning skal have Station i Messina i Stedet! for ss "Freja", der skal hjem for at tjene som Reser-i veskib. Svenskerne sender derpaa ms "Herakles^, der tilhører det med Roda Bolaget Samarbejdende Neptun Bolag, til Lissabon for at overtage Stationen der efter ms "Fritiof". Hele denne Iransaktion maa ses \ som et Led i det Samarbejde, de tre nordiske Bjerg- : ningsselskaber har i Middelhavet og tilgrænsende Farvande i den saakaldte Middelhavsunion. Svitzer Damperen "Protector" beholder Iøvrigt sin ; Station i Aden, og den engelske Bjergningsdamper "Rescue", tilhørende Messrs. M. H. Bland & Co., Gi- ; braltar, der samarbejder med "Unionen", beholder sin; Station I G-ibraltar. Berlingske lidende 16. Februar 1950: A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise har i disse Dage overtaget det svenske Bjergnings Motorskib "Fritiof", der hidtil har tilhørt Roaa Bolaget i G-øteborg. Det nyerhvervede Skib, der har indtaget sin Station i Messina, har faaet Havnet "Em. Z. Svitzer". Det er Bjergnings-Entreprisens Grundlægger, der saaledes paany er blevet opkaldt. Det Skib, der tidligere bar hans Havn, blev ophugget for Aar siden. Den nye "Em. Z. Svitser" er bygget 1921, maaler 672 Brutto Registertons, den er dobbeltskruet og udstyret med B. & W. Motorer paa Ialt ca HK. Den sr saaledes næsten dobbelt saa stor og kraftig som "Freja", den nu har afløst. "Freja", der i G-aar passerede Bartmouth, vil efter Hjemkomsten blive anvendt som Reserveskib.

41 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JU _ PA KRONBORG! [ ms Em. Z. Svitzer ex Fritiof. (Bjergningsskib) 0 W L S.j Berlingske Tidende Onsdag Morgen Ih. April 1934 For en halv Snes Bage siden strandede det svenske Motosskib "Dalsland", fuldt lastet med Stykgods, ved Indsejlingen til Casablanca, uden for Bølgebryderen* Passagererne og Størstedelen af Besætningen blev bragt i Land i Helikopter. De to Bjergningsskibe "Hercules" (engelsk) og "Salvator" (norsk) har arbejdet ved Skibet, men paa Grund af Vejrforholdene ikke hidtil kunnet udrette meget, I Gaar kom "Em. Z. Svitzer" (dansk) fra sin Station i Middelhavet for at afløse "Hercules", der gaar tilbage til Gibraltar. Berlingske Tidende Fredag Morgen 23. April 193h: Bjergningsarbejdet paa det svenske Motorskib "Dalsland" der for nogle Uger siden strandede uden for Bølgebryderen ved Casablanca (og hvis Passagerer og en Del af Besætningen blev taget i Land ved en Helikopter) har i de sidste Dage været begunstiget af godt Vejr. Det er det danske Bjergningskib "Em. Z. Svitzer" og det norske "Salvator", der arbejder med "Dalsland", og Arbejdet ledes af Bjergningsinspektør ved Svitzer, Kaptajn Sv. Fage Petersen. Indtil i Gaar var der losset ca. 2.ooo Tons af Skibets Stykgodslast, og man regnede med at maatte losse endnu 4oo Tons, inden man kan slæbe "Dalsland" løs fra de Klipperev, det staar paa. Derefter forestaar et stort Arbejde med den midlertidige Tætning, der skal foretages, inden Skibet kan bringes til Værft. Skaderne i Bunden er meget betydelige.

42 ELS- OG SØFARTSMUSEET ss Energi. UJSC. / 0 Y C BaæiL : - «SSAS«I "!» mb/-..:- Kfli"? ;. (^VYT** " r fe>: *».«-«* ^. -** f i;^' MB

43 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Energi. N J S C, / 0 Y C O.

44 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Energi. K J S C./OYCO. III.

45 HANDELS- OG SØFARTSMUSE! ss Energi. NJSC. /OYCO. Int 1. Bygget I898 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft, Flensburg. 1 Stk. I06 NHK. - h98 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: V5" Slaglængde: 33" 1 Stk. enkeltbundet skotsk Kedel med 3 Fyr. 1 - Donkeykedel. Kedel og Maskine fra Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. Fart 8 Knob. Kllnkbygget af Staal. 1 Dæk - Well Deck. 2 Master. 3 Luger Cl a 17,3 x 11' og 2 a 25 x 12') 3 Bomme. 3 Lossespil. Bak 23' Overbygning midtskibs 5& 5 Halvdæk 68' h vandtætte Skodder. Vandballast: 357 Tons. 219,8 x 3^,9 x 12,6 (Pybgang paa Last l4,v). Trælast: 3^-0 Stdr. i Rum, 2oo Stdr. paa Dæk. Korn: cbf. Stykgods: 6^.000 cbf. 15o / 1.33o dw. 99o brutto 575 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 356/1898 dat. 21/5 I898 bygget til Partrederi bestaaende af: Maren Christensen, f. Olsen, H. C. Christensens Enke Købmand Hans Christensen Skibsmægler Hans Hermansen Petersen Skibsreder Niels Jensen Ohlsen Skibsbygmester Jørgen Olsen Christensen, alle af Marstal. Bestyrende Reder er Enke Maren Christensen f. Olsen, eneste Indehaver af Firmaet H. C. Christensen, Marstal. Registrering foretaget 21/5 I898. vend.

46 27/7 192o anmeldt solgt til: A/S. H. C. bhristensens Damp- og Sejlskibsrederi, 13/3 19^6 anmeldt solgt til: Marstal. Firmaet J. Asmussens Efterfølger, København. 12/ anmeldt solgt til: Cia. de Nav. Estoco S. A. Panama for Kr. 823-ooo.- Beholdt Navnet "Energi" efter Salget. 21/9 195o forlist mellem Mariehamn og Soderarm paa Rejse fra Sundsvall til Rotterdam med Kobbererts. Forliset skyldes Sprængstofeksplosion og var arrangeret af Ejerne.

47 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. SS Sner gi. W J S C / O Y C O. Int. - 2, Anmeldelse Nr. 561/1899 dat. 2o/ll 1899: Skibsreder H. C. Christensens Enke, Maren, f. Olsen, Marstal, er afgaaet ved Døden og den hende tilhørende Part i Skruedampskib "Energi" af Marstal, ved Arv overgaaet til Firmaet H. C. Christensen, Marstal. Registrering foretaget 2o/ll 1899-

48 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Energi. I JS 0. / 0 Y C 0. Søforklaring i Lissabon 7/ Søforhør i Eøben-! havn 29A j 4/ Kl , da "Energi", paa Eejse fra Campbell til lowestoft med Træ, under en stormende HV-lig Euling befandt sig paa ca. 50,19 N. Brd., 24,35j V. lgd. knækkede Skrueakslen og Skibet mistede Skruen.; Skibet arbejdede herefter haardt i Søen, og Dækslast- i en forskubbede sig og gav Skibet stor Styrbords Slag- j side. El. 16,30 blev det besluttet at kaste noget af Dækslasten over Bord. For at bringe Skibet til at ligh ge støt i Søen, blev Storsejl, Skonnertsejl og Fok j syet af lugepresenninger rigget op og "Energi" drev ] derefter for Vejret. Den 7/10 El. 8,30, da "Energi" i befandt sig paa ca. 50,18 H". Brd Y. lgd., ud- j veksledes Signaler med en Damper, der telegraferede ] efter Assistance til "Energi". I de følgende Dage blev der af lugepresenninger syet syet et G-affeltopsejl og j et Mærssejl, Sejlene blev rigget op, hvorved "Energi" skød over Stævn med 2-3 Enobs Eart. Den 17/10 El. 6.oo! fik "Energi", der da befandt sig paa ca. 47,34 H". BrdJ 20,26 T. lgd. atter Forbindelse med et Skib, der af! gav noget Proviant til "Energi" og afsendte et Tele- I gram til "Energi"s Eederi. Den 21/10 El opnaa-! edes Forbindelse med en finsk Damper. Der blev sat en Slæber om Bord 1 Damperen, som bugserede "Energi"! S-over. Der brækkede flere Slæbetrosser og Ånkerkæd- er. Den 23/10 meddelte den finske Damper, at en Bjerg^ ningsdamper var paa Vej til "Energi", der da befandt sig paa 44,46 ET. Brd., 14,15 V. Lgd. Den 25/10 El. 12 da "Energi" befandt sig paa 44,10 H. Brd. 14,00 V. Lgd., opnaaedes Forbindelse med Bjergningsdampere4? der bugserede "Energi" ind til Lissabon. i Udtog af Dæksjournal. Eejsen: Campbellton, New Brunswick, Canada t i l Lowestoft. Lørdag den 23. September 1939= El afsejlede fra Campbellton KB. med Lods om Bord. El kvitteredes Lodsen ved Dalhoise. Mandag den 25. September 1939s El ankom North Sydney, indtog Bunkers, Amning 13.8 Fod for, 16.0 Fod agter. El afsejlede med Lods dmbord. El kvitterede Lods. Onsdag den 4. Oktober 1939: Eejsen forløb normalt til: Formiddag Vind SV. Styrke 6, Sø 6, Obs. Sted Middag 50,19 Nord, 24,35 Vest. El mistede Skruen. Maskinen tog straks Eovs, men blev straks stoppet. Skibet faldt straks tværs i Søen, arbejdede meget haardt og tog meget Vand over. Eurs HØ. Euling og Sø tiltagende, Vind NV. med Byger Styrke 8, Sø 8. Eigge-

49 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j H ~ ss Energi. NJSC./OYCO. Udtog af Dæks journal (2): de Storsejlet til paa Fokkemast, for at faa Skibet til at ligge bedre i Søen. Skibet tog en Braadsø over midt skibs, som knuste Landgangen og samtidig fyldte alle Eamre, Eahyt og Fyrplads med Vand. Pøsede Vand ud. Tog Frivagten paa Dækket, bjergede Storsejl. Eulingen stadig tiltagende med Byger. Skibet ruller meget stærkt i Søen og Dækslasten forskyder sig til Styrbord, samtidig med at denne begynder at skride ud, tager Skibet stærk Slagside. El Vind NV. Styrke 9, Sø 3 9 El : Ved Samraad mellem Fører, Styrmand og 1. Me: ster besluttes det at kaste Dækslast, da der er Fare j for at Styrbords Støtter skal brække og derved mulig j miste hele Dækslasten. Stoppede Arbejdet da Mørket j faldt paa, spændte alle Surringskæder. Læns ved Pum- j pen. Føreren har instrueret Besætningen om at udvise j den størst mulige Økonomi med Vand, Lys og Proviant. Hele Besætningen paa mindsket Ration. Der blev lagt en Bølgedæmper ud Natten over. Der er mistet og kastet ca. 7-9 Standards Dækslast. El : Vind NV. Styrke 8, Sø 8. Læns ved Pumpen. For at faa Skibet til at ligge underdrejet under mindst mulig Fare, be- i sluttes det at sy Sejl af tre nye Reservepresenninger i og rigge disse naar Lejlighed gives. Det antages Skru-, en er tabt grundet paa at denne har tørnet undersøisk ; Hindring, idet Maskinen ikke forudgaaende har taget Hovs. Natten over Vind NV. Styrke 8, Sø 8. Læns ved Pumpen Torsdag den 5. Oktober 1939: Formiddag riggede Storsejlet fra For til Agtermast, hejsede samme der. Riggede Stag op til Stagfok, slog Sejlet under og hejsede det. Skibet ligger nu uden særlig Fare i Søen. Kl Middags Vind NV. Styrke 6, Sø 7. Obs. Steds 50,01 Nord 23,27 Vest. Eftermiddag: Paabegyndtes at sy et Gaffelsejl af en ny Nr. : 2 Luge Presenning. Læns ved Pumpen. Fredag den 6. Oktober 1939: Dagen over aftagende Vind til Vindstille. NV. Dønning. Eftemmiddag G-affelsejlet færdigsyet, som Lig brugtes 1,5" ny Wire, syet rundt Sejlet med Merlingstik. Løstede Nr. 2 Lossegaffel op klar af Dækslasten, slog Sejlet under. Obs. Sted Middag: 49*51 Nord, 23,07 Vest. El fik et Dampskib i Sigte, affyr-, ede 5 Luftraketter, blussede med to store Blus, men blev ikke observeret. Opfriskende SV. Vind, drejende Driver NNØ. efter. Læns ved Pumpen. Lørdag den 7. Oktober 1939= El fik Forbindelse med vestgaaende Dampskib "NN". Der blev afgivet følgende Signaler: "Jeg har mistet Skruen, behøver Hjælp. Rapporter mig til mit Rederi "H. C. C. Marstal", at sende Bugserbaad". Svar: "Der er allerede bestilt Bugserbaad til Dem, kan jeg fortsætte Rejsen?" Dette blev besvaret med "Ja" fra "Energi". Da Skibet nu ligger godt i Søen og er tæt skolde der ikke være nogen Fare for Skib og Besætning. "NN" fortsatte sin Rejse. Obs. Sted Mxddag: 50,18 Nord. 22,36 Vest. Eftermiddag: Der blev paabegyndt at sy et Gaffeltopsejl af en ny Nr. 1 Luge Presenning. Vinden skager til SV«, Læns ved Pumpen. I

50 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1 II PA KRONBORG \ ss Energi. NJSC. / O I C 0. Udtog af Dæks journal (3): Søndag åen 8. Oktober 1939: Vinden drejer NV. og frisker stadig. El For-i middag bjergede Stagfok for at faa Skibet bedre op i i Søen. Kl : Vind NV. Styrke 6, Sø 6, Obs. Steds 49,58 Nord, 21,31 Vest. Eftermiddag: Fortsatte med at ' sy Gaffeltopsejl. Dagen over tiltagende NV. Storm. El.! 24.00: Vind NV. Styrke 8, Sø 9. Skibet ruller meget i ' Søen. Læns ved Pumpen. i den 9* Oktober 1939: Kl. 4.00: Stormen tiltager til Styrke 9, Bø 9, Kl. 8.00: aftager til Styrke 8, Sø 8, der kan ikke arbej- i des paa Dæk med Sejlsyning og Luger kan Ikke aabnes, i da Skibet ruller meget i Søen og tager Vand over. Læns! ved ±umpen. Obs. Sted: 49,18 Nord. 21,10 Vest. Tirsdag den 10. Oktober 1939: Efter Midnat Stormen i Aftagende. El tog Skibet en Braadsø over midts^ibs, fyldte Eamre, Eahyt og Messe. Pøsede Vandet ud. Linoleum i Eamre, Gange og Eahyt er nu ødelagt og opløst af Søvand. Stormen aftager stadig. Kl : Vind NNV. Styrke 4, Sø 5. Obs. Sted: 48,45 Nord. 19*44 Vest. Tilsatte Stagfok, Skonnertsejl, Storsejl. Fortsatte med at sy Gaffelsejl, syede Lig under af 12* Wire. Læns ved j^umpen. Onsdag den 11. Oktober 1939: Riggede Løbestag op til Gaffeltopsejl, slog dette under og hejsede det. Skibet begynder nu at reagere paa Roret, dog ikke over tre Streger. El. 8.00: Alle Mand paa Dæk, riggede Nr. 1 Bom til for at tage Bagbords Anker ind paa Dækket. El. 9.30: Havde Ankeret inde, firede Lossebommen og surrede Ankeret til Fokkemast, løsnede Sjækler i Ankeret, klar til at sjækle Eæden fra. Middag: Obs. Sted: 48,19 Nord Vest. Dagen over Vind N. Styrke 1, Sø 0. Læns ved Pumpen. Torsdag den 12. Oktober 1939: paabegyndt at sy et Mærssejl af en ny Nr. 3 Lugepresenning, samtidig blev det paabegyndt at lave en Over- og Underraa af Planker fra Dækslasten, boltet og lasket sammen, begge Ræer 30' lange. Læns ved Pumpen. Middagsobservation: 48,02 Nord. 19,03 Vest. Dagen over stille, omløbende. Fredag den 13. Oktober 1939: Fortsatte at sy Mærssejl, da Sejlgarn nu er sluppet op, syede Liget under med Fiskesnøre og Kabelgarn. Liget bestaar af 2,5" Lossewire. Riggede Lanternearm : paa Fortoppen ned, riggede Løbestag op til Mærssejl af 2,5" Wire, samme i Forbindelse med Nr. 1 Spil, rig; gede op Faldblok og Fald af 2,5" ny Lossewire, samme til at hejse med Nr. 2 Spil. Da Sejlet var slaaet un-: ; der, hejsede samme, for at afprøve dette med Braser. Braserne bestaar af Wire og 3" ny Manilla. Da hele j '

51 ss Energi. NJSC./OYCO. II - Udtog af Dæks journal (4): Sejlets Stilling var afprøvet, firede det ned igen. Vindstille. Obs. Sted Middag: 48,05 Nord, 19,14 Vest. Lørdag åen 14. Oktober 1939: Alle Mand paa Dæk, hejsede Mærssejlet, var nu under Sejl med Stagfok, Skonnertsejl, Gaffeltopsejl, Mærssejl og Storsejl. Fik Skibet til at gaa fremover med en Fart af 2-3 Knob, forsøgte at halse, men Søen slog stadig Agterskibet ned, saaledes at Forskibet søgte Vinden. Forsøgte Stagve.uding. Skibet gik i Vinden, da Mærssejlet slog bak, knækkede Overraaen, firede Sejl og Ræer ned, slog Sejlet fra Overraaen, riggede Nr. 1 Lossegaffel ned, laskede 2 Lugesurringer paa denne. Obs. Sted Middag: 48,03 Nord, 19,37 Vest. østlig Vind Styrke 2, driver SV. Forsøgte flere Gange at halse, men lod sig ikke gøre. Søndag den 15. Oktober 1939: Da der nu igen rr lavet en Overraa, sloges Sejlet under, klar til at hejse, men da Skibet laa paa vestlig Kurs, blev Sejlet ikke hejset. Obs. Sted Middags 47,38 Nord. 20,02 Vest. Dagen over Vind N. Styrke 2. Mandag den 16. Oktober 1939: Kl Formiddag: Da det ikke har været muligt at faa Forbindelse med andre Skibe siden Lørdag den 7. Ok tober, og Skibet stadig driver SV. efter udenfor alle Ruter, samles hele Besætningen midtskibs. Føreren forklarede, at der ikke var nogen Grund til Ængstelse eller Nervøsitet, idet vi var paa et tæt og sødygtigt Skib og havde endnu Proviant til en Maaned, men foreslog at mindske Rationerne yderligere, dette blev vedtaget. Samtidig meddelte Føreren, at dersom nogen af Besætningen havde et Forslag, der var fornuftig og til Gavn, vilde det blive prøvet. Føreren forklarede, at han vilde forsøge at lave et Nødror, dersom Skibet ikke kom paa østligere Kurser, naar der kom Vind. En Model blev lavet og afprøvet i Løbet af Formiddagen. Arbejdede kun det allernødvendigste. Obs. Sted Middag: 47,27 Nord. 20,14 Vest. Dagen over nordlig Vind, driver Vest. Tirsdag den 17. Oktober.1939: El Formiddag kom i Forbindelse med ss "NN". Kl. 6,30 satte Bagbords Redningsbaad i Vandet. II. Sty rmand og fire Mand roede over til "NN" og afleverede et Telegram, som "fitsps" Fører lovede at sende til Rederiet, fik lidt Proviant hos samme. Kl. 7,15 var Baaden ombord og "NN" fortsatte sin Rejse. Skibet driver i forskellige Retninger. Obs. Sted Middag: 47,34 Nord. 20,26 Vest. Skonnertsejl, Stagsejl hejst. Vind sydlig Styrke 2. Onsdag den 18. Oktober 1939: Halsede rundt til østlig Eurs. Nordlig Vind Styrke 3. Obs. Sted Middag: 47,38 Nord. 19*36 Vest.

52 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ss Energi. NJSC./OYC II - Udtog af Dæksjournal (5): Torsdag den 19. Oktober 1939: Stille omløbende Vind. Obs. Sted Middag: 47,26 Nord. 19,16 Vest. Kl : Modtog følgende Radiofonitelegram fra Rederiet: "Vanskeligt at arrangere Assistance under givne Forhold, hvis andet Skib tilbyder; telegrafer Madsen danish Consul". Fredag den 20. Oktober 1939: Hjesede en Stagfok syet af en ny Nr. 1 Luge Presenning. Obs. Sted Middag: 47,25 Nord. 19*05 Vest. ; Kl modtog følgende Radiofonitelegram fra Rede- : riet: "Dansk Bugserbaad vil ankomme til Deres Position; Tirsdag telegrafer antages anden Hjælp eller posåtion,; naar muligt." Sø og Vind Styrke 2. j Lørdag den 21. Oktober 1939: El. 2i00 fik. Forbindelse med finske ss "NN", efter! ca. 2 Timers Signaler, kom denne paa.rrajehold, med- j delte at han vilde afvente Daggry. Kl. 6,30 satte Jol-i len i Vandet. Føreren tog over til "NN" for at konfe- rere angaaende Assistance. Ba "NN" var paa Rejse syd over tilbød "NN 1 s" Fører at slæbe "Energi" til nærme- ; ste spanske Havn, der blev ikke indgaaet nogen Eon- ; trakt mellem Førerne, dog paatalte "Energi's" Fører, ; ingen Betaling uden Skibet i sikker Havn. Afstand til j nærmeste spanske Havn er ca. 540 Sømil. Fik nu Slæber! ud mellem Skibene, bestaaende af 45 Favne Ankerkæde, 50 Favne 7,5" Manila, 180 Favne Wire. Paabegyndt Bug- : seringen, men Manilatrossen knækkede straks, hev Kæden ind. Fik derefter 90 Favne 10" Manila fra "NN", sjæklede denne i Ankerkæden og foran denne 90 Favne Wire, gav 60 Favne Kæde, da Bugseringen var godt begyndt knækkede Manilatrossen, hev kæden hjem igen, fik nu en meget svær Wire over fra "NN", 180 Favne, fastgjorde denne i Ankerkæden og gav 75 Favne Eæde. Sejsede Ankerkæde i Kassen til Mellemskod med 2,5" ny Wire. Plus Log 3/4. Det var aftalt mellem Førerne, i at naar Bugseringen var godt i Gang, skulde der tele- : graferes til Rederiet, at Assistance var antaget, dog. ikke Position eller hvilken Havn der styres efter. Obs. Sted Middag: 47,12 Nord. 18,43 Vest. ' Søndag den 22. Oktober 1939: Blev bugseret Dagen over. Stille. Sanere opfriskende ØNØ. Obs. Sted Middag: 45,40 Nord. 15,34 Vest. Mandag den 23. Oktober 1939: Kl. 3,45 knækkede Slæberen. Log 44. Udløbet Distance 244 Sømil, hev Eæden ind, det viser sig at Ankerkæde er knækket. Mellemskod i Kædekassen er skaaret op af den Wire Eæden var surret med. Afventede Daggry, s s "NN" kom nærmere, meddeler pr. Signal, at han ikke kan hive Slæberen ind, men maa stikke fra sig. 38 Favne Eæde og 180 Favne i/ire gaar tabt. "NN" meddeler, at der vil komme Bugserbaad fra Lissabon, men at han vil forblive paa Stedet til bugserbaaden ankommer. #NØ. Vindstyrke 4, Sø 4. Obs. Sted Middag: 44,46 Nord. 14,15 Vest.

53 i II - HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] I ss Energi. NJSC. / O I C O. Udtog af Dæks journal 16): Tirsdag den 24. Oktober 1939: Dagen over afventede Bugserbaaa. ØNØ. Vind Styrke 4, oø 4, giss. Sted: 44,28 Nord. 14,2 Vest. Riggede Nr. 1 Bom op, lavede en Eanal i Dækslasten midtskibs fra Bakken til Fokkemasten, slængede heri et Stykke Ankerkæde, gjorde denne fast til Fokkemasten, spændte fire mellem Eæden og Ankerspillet for at støtte dette under næste Bugsering. Hev al Eæden ud af Eassen om Bagbord, sjæklede 3" ny Wire i Bundstokken, klar til at sjækle 1 Ankerkæden, naar denne er stukket ud som Slæber. Vind ØNØ. Styrke 3. Sø 3. Onsdag den 25. Oktober 1939: El. 7 Formiddag meddeler "NN", at Bugserbaaden snart er i Nærheden. El kom ss "Valkyrien" paa Prajehold, fik en svær Wire hevet ombord og sjæklet i Ankerkæden. Gav 45 Favne Eæde, sjæklede Wiren fra Bundstokken i Ankerkæden. Fra "Valkyriens" Fører blev der afgivet nogle Spørgsmaal, men da Afstanden mellem Skibene var for stor, blev det ikke forstaaet, kun at han vilde bringe Skibet ind til Lissabon. Bugseringen paabegyndtes. Giss. Sted Middags 44,10 Nord. 14,0 Vest. Torsdag den 26. Oktober 1939: Bugserede Dagen over.vind NØ. Styrke 3? Sø 3? giss. Sted: 42,29 Nord. 12,12 Vewt. Fredag den 27. Oktober 1939: Bugserede Dagen over Vind NØ. Styrke 3. Sø 3 Giss. Sted: 40,24 Nord Vest. Lørdag den 28. Oktober 1939: Bugserede Dagen over. Vind NNØ. Styrke 3, Sø 3. Kl Cap Race I ØSØ. giss. Afstand 10 Sømil. Log 85. El fik Lods ombord ved Lissabon Barre. El ankrede Lissabon Red. Styrbords Anker 75 Favne Eæde. Skiftede Bagbords Anker fra Dækslast, sjæklede sammen med Eæden og hev for Elyds, klar. Har brugt til Oprigning af Sejl, Fald, Braser, Skøder og anden Oprigning for Sejlførings Skibmandsgarn 2,5 kg. Merling 1 kg. 2,5" Wire 45 Favne 1,5" Wire 40 Favne Sejlgarn 2 kg. Fiskesnøre 50 Favne 2 Ruller Manila 3" 4slaaet. 1 Rulle 2,5" Manila 4slaaet. 50 Favne Eastelinegods 2 Stk. Presenninger 29 T x 16 1 Stk. Presenning 21'x 16'

54 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Energi. N J S C. / O Y C 0. II - Udtog af Dæks journal (7): 38 Favne Ankerkæde er gaaet tabt. 50 Favne 7,5" Manila er sprængt. Lissabon den 29. Oktober J. C. Jørgensen. K. Hansen. R. Hansen. Fører. 1. Styrmand. 2. Styrmand,

55 HANDELS- PÅ OG KRONBORG SØFARTSMUSEET ss Energi. NJSC. /OYC I III - I Berlingske Tidende 31. Juli 1947 Morgen: Svendborg, Onsdag: I Svendborg er i Dag afgivet Søretsforklaring an- j gaaende en dramatisk Episode, som Rederiet Asmussens \ Efterfølgers Damper "Energi" har været ude for paa! Rejse fra Aalborg til Danzig den 20. Juli. I Nærheden j af den polske Kyst gik en polsk Damper "Krystyna" ind j bag "Energi" og fulgte den. I en Taagebanke satte I "Energi" Farten ned med det Resultat, at "Krystyna" sejlede ind i dens Bagbords Side. Efter at have passeret Taagebanken sejlede de to I Skibe med parallel Kurs, da det polske Skib pludselig j med et skarpt Sving paa 90 Grader og uden at vise Tegn! eller agte paa Signaler- fra "Energi" sejlede ind i, Siden paa den danske Baad, hvorved der fremkom en stør! re Skade. I Danzig tilbød den polske Reder at stille et Depositum paa Kr. til Reparationen, men dette Be- ; løb er endnu ikke modtaget. Sagen sendes nu til.folen.! Nationaltidende Søndag 24. September 1950: Stockholm (Reuter); Katastrofen i Ålandshavet Torsdag Aften, da Panama Damperen "Energi" sank og 10 Menneskeliv gik tabt, skyldtes en eller anden Eksplosion, men det er langt fra sikkert, at det drejede sig om en Mine. Pra flere Sider antydes det, at Eksplosionen kan være blevet foraarsaget af Sabotage. Fra Sømandsforbundets Side betegnes Fartøjet som en flydende Ligkiste. Det hørte til den Kategori af Fartøjer, som det internationale Transportarbejderforbund betegner som farlige for Besætningen. Rederiet har sit Kontor i Stockholm, men "Energi" sejlede under Panamas Flag, fordi det ikke opfylder de svenske Registreringskrav. Blandt de Savnede fra "Energi" er Fartøjets Kaptejn, August Woksepp og de to Styrmænd, der alle er Ester. Eksplosionen ramte Skibet bag Maskinrummet og var saa kraftig, at Fartøjet næsten brækkede midt over. De seks Reddede oplevede en frygtelig Nat, idet de maatte klamre sig til den kæntrede Redningsbaads Eøl. Flere af dem var mere eller mindre kvæstede. De Skibbrudne var ved at give op, da en svensk Fiskerbaad dukkede op* Lloyds List and Shipping Gazette 20. Oktober 1950: Vessels lost or damaged by Mines and underwater explosions. Sept. 21 "Energi" Pa gr. Sundsvall for Rotterdam, burnt copper ore. Between Mariehamn and Soderarm. (Cause of loss not definitely established). j

56 JJ u o CC o ca s: o. CC o.

57 ss England. N B G H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j I - 1. Registreringsprotokoller: XI Registreringsdato: 19/ Certifikater: Interims Nationalitets Certifikat dat. Egl. dansk Generalkonsulat i Hull 23/l / Bygget 1890 af Wm. Dobson & Co., Ltd., Low Walker on Tyne, ifl. Bilbrev dat. Low Walker 23/ Stk. 90 NHE. = 400 IHK. Tregangsmaskine. Fabrikat: Alley Maclellan, Glasgow. 1 Dæk. Well Deck. 2 Master. Middelfyldig Boug med glat Stævn, Agterskibet med rundt Spejl. Bak, Hytte midtskibs, Halvdæk agter, Ruf paa Halvdæk. Ruf til Maskinrum, Kabys og Navigations rum. Elinkbygget af Staal. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 210 Tons. Længde: 192,8'. Bredde: 27*0". Dybde: 12'2" 143 / 950 dw. 809*28 brutto. 532,57 netto. Ifølge Eontrakt dat. Eøbenhavn 5/ , Bilbrev dat. Low Walker 23/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Eøbenhavn / bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Nordsøen", Eøbenhavn, med Grosserer Alfred Christensen, København, som bestyrende Reder. Indførselstolden er ifl. Generaldirektoratets Re-

58 ss England. N B G H, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1 I - 2, j I solution af 3/ betalt med en Veksel, stor 420- som er 3$ af Købesimmen, Efter Anmodning har Generaldirektoratet ved Resolution af 6/ bevilget, at Skibet foretager en Rejse paa Interims Certifikatet, mod, at Nationalitets Certifikat udleveres til Skibet ved dets Tilbagekomst.

59 ss England. N B G H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET II - 1, Søforhør i Eøbenhavn 4/9 1894: paa Rejse fra Pillau til Rouen med Sække Vik ker m.v. kolliderede "England", der førtes af Kaptejn H. P. F. Hansen, den 16/4 1894, paa Seinefloden med ss "Charles Mitchell" af Cardiff. Den 16/4 om Eftermiddagen styrede ss "England" op ad Seinefloden efter Anvisning af fransk Lods. Kl. 9,15 Em. saas en ballastet Damper, der viste sig at være ss "Charles Mitchell" af Cardiff. Efter Lodsens Ordre lagdes Roret Styrbord for at holde den højre Side af Floden, der er dybest. "England" gav 2 Stød i Fløjten. "Charles Mitchell" afgav et kort Stød, lagde Roret Bagbord og løb ind i "Englands" Bagbords Agterskib, der led betydelig Skade. Den 17/4 ankom "England" til Rouen. Om Aarsagen udtaler Søretten intet Skøn, men af Vidneforhørene formenes dog følgende Oplysninger at burde fremdrages. Da begge Dampere kom lige mod hinanden, skulle de begge efter Søvejsreglernes Paragraf 15 dreje til Styrbord, men som forannævnt drejede "England" Bagbord over og da "Charles Mitchell" ligeledes drejede Bagbord over blev Eollisionen uundgaaelig. Da "Englands" Lods gentagne Gange imod de internationale Reglers Bydende var gaaet af Vejen ved at lægge Roret Styrbord, maa det antages, at disse Regler ikke fuldt ud er gældende for Sejlads paa Sei-i nefloden. Efter Eaptejn Hansens Forklaring kan deri-. mod den Omstændighed, at i franske Farvande betyder Eommandoen "Bagbord med Roret", at dette skal lægges j saaledes, at Skibet drejer Bagbord over, i Modsætningj til hvad denne Eommando betyder i danske og engelske ' Skibe og Farvande, ikke antages at have været medvir-! kende til, at Eollisionen fandt Sted. Søretten ud- i talte dog sin Misbilligelse af Maskindagbogens Før- ; else. Søforklaring 1 Cherbourg den S/ Søforhør i København 9/6 1896: 6/ Kl. 3,30 Em. med Lods ombord grundstødte "England", Eaptejn I. C. Petersen, paa Rejse fra Windau til Cherbourg med Trælast, ved Indsejlingen til Cherbourg. Tæt ved Havnemolen mindskedes Farten og Lodsen forlangte Bagbords Ror, idet han med Haanden viste, at "England" skulde drejes Styrbord over, men Kapt. Petersen, der betragtede denne Manøvre som fejlagtig, da Skibet for at undgaa et Hjørne paa den vestlige Mole skulde drejes Bagbord over, kommanderede Roret Styrbord og Maskinen fuld Kraft bak. Da nu Lodsen atter forlangte Bagbords Ror, idet han igen med Haanden viste Drejning mod Styrbord og sam- tidig langsom frem til Maskinen grundstødte "England" 1 kort efter tæt ved Eajen med Stævnen rettet mod det nævnte Hjørne. Da det ikke ved egen Hjælp lykkedes at komme flot og det befrygtedes, at Skibet ved Lav-: vande skulde tage Skade, lossedes en Del af jjadning- i en i Lægtere, hvorefter "England" den 7/5 i ubeska- ; diget Stand ved Assistance af Bugserdamper kom af Grunden«Søretten afgiver ingen Udtalelse om Aarsagen til

60 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET II - 2, ss England. N B G H, Grundstødningen, men Ifølge de afgivne Vidneforklaringer, maa det formentlig antages, at de af Lodsen og Eapt. Petersen givne modstridende Kommandoer, som alle udførtes, har været medvirkende til Grundstødningen, der fandt Sted i stille Vejr med nogen, men ikke haard Strøm. Anm: Lodsen gavikke Møde ved Søforklaringen i Cherbourg. Kapt. Petersen vedtog i Mindelighed en Bøde paa 100 Kr. til Skipperforeningens Understøttelseskasse for Overtrædelse af Søretsloven af 12/ Paragraf 9. Søforklaring i Luleå 2/ Søforhør i Eøbenhavn 4/ : 26/ kolliderede "England", Eaptejn J. Degn, fra Norrkøping til Neder Ealix i Ballast, i tæt Taage i Norrbotten med Skonnert "Hilma". I "England" hørtes El. 2,15 Em. Taagesignal for om Styrbord. Maskinen sattes først paa "Langsom Frem" og derefter stoppedes, straks efter hørtes Taageslgnalet (2 Toner) fra en Sejler for Bagbords Halse, og da denne derpaa saas, lagdes Roret Bagbord og Maskinen kastedes "Fuæd Eraft bak". Kort efter ramtes Sejleren, Skonnert "Hilma" af Bergquara, som imidlertid var vendt, midtskibs om Styrbord og fik saa megen Skade, at den fyldtes, men flød paa Lasten, som var Træ til Assens. Besætningen fra "Hilma" toges: ombord i "England", som derefter slæbte "Hilma" til Bredskar.

61 , III - HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ' ms England. NEBP. /OZTE. Berlingske Tidende 6. Juni 1950: NB Flensborg, Mandag. AP.: Vraget af det Tons store danske Motorskib "England" er I denne Week-End blevet slæbt til Flensborg. Vragets Ejere, Rederiet Peter Riggelsen i Tønder, skal nu efter forhandling med de danske Myndigheder tage Stilling til, hvorvidt "England" skal ophugges i Flensborg eller paa et dansk Skibsværft. "England" blev sænket under et Flyverangreb, da det under Erigen laa i Eiels Havn. - "England" sejlede før Erigen paa "Det Forenedes" Esbjerg-Harwich Rute. Berlingske Tidende 12. Juni 1949: NB. I Sønderborg, Lørdag Aften: Skroget af "D. F. D. S.s" store Fragtbaad "England" blev i Dag af to tyske Bugserbaade slæbt til Sønderborg fra Kiel. Den blev i 1943 under et Ophold i Eiels Havn ramt af en Fuldtræffer i Agterskibet og sank omgaaende. Efter at Vraget er blevet hævet, er det købt til Ophugning. Sejladsen til Sønderborg var meget besværlig, fordi Skibet havde mistet Roret. Lloyds List & Shipping Gazette 26. Juli 1950: Copenhagen, July 22.: The wreck of motor vessel "England", which was sunk by an Allied air attack on Eiel during the war, and which was taken to ^lensburg about June 1, will be towed during the coming week by two Danish tugs to Odense for breaking up. The vessel had been acquired by Peter Riggelsen, of Tonder, who had the Vessels two motors removed at Flensburg.

62 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG is England. N B S H. 1 Int Ifølge Anmeldelse Nr. 296/139? dat. 5/5 Skibet blevet ombygget og forlænget er Beskrivelse er herefter: 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. Bak 25' Bro 95' Halvdæk?o' h vandtætte Skodder, Vandballast 266 Tons x 29,2 x 15,9 145 / dw. l.ol^ brutto 626 netto. Maskinanlæg uforandret: 1 Stk. 98 NHK - ^00 IHK. Tregangsmaskine Cylinderdiameter: ^ Slaglængde: 3o" 1 Stk. enkeltbundet Kedel med 5 glatte Kanaler. Risteflade 58 Kvadratfod, Hedeflade I.563 Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel (nyindlagt 1896) med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Alley & McLellan, Glasgow. Ombygningen registreret 5/5 1897* Ifølge Anmeldelse Nr. 272/191^ dat. l6/5 191^ har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, taget Selskabets Bo under Konkursbehandling. Registreret l6/5 191^- Ifølge Anmeldelse Nr. 358/191^ dat. 18/7 191^ har Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skibet til: A/S. Dansk-Engelsk Dampskibsselskab, København. Registreret 27/7 191^- Ifølge Anmeldelse N r. 267/1915 dat. Zh/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Nakskov, Aktieselskab, Nakskov. Registreret 2h/ Ifølge Anmeldelse N r. 289/1915 dat. 1/ har Skibet forandret Hjemsted fra København til Nakskov og Navn til "Fredsholm". (s.d.) Registreret 9/

63 ss Enighed. I1PD HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Registreringsprotokoller: TI-305. Registreringsdato: 20/ Certifikater: 20/ / Bygget 1873 / 74 af Skibsbygmester Hans Lind Hansen, Skibhusene ved Odense, ifl. Bilbrev dat. Skibhusene 10/ Stk. 30 NHK. = IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: A/G. Horddeutsche Schiffsbau Gesellschaft Gaarden bei Eiel, Dæk. 2 Master. Skarpt Forskib. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Halvdæk. Huse i begge Sider. Eravelbygget af Eg. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 96 8". Bredde: 16 ( 9" Dybde: 9'5". dw. 110,58 brutto. 51,26 netto. Ifølge Bilbrev dat. Skibhusene 10/ og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Skjelskør 9/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet for Skjelskør og Omegn, Skjelskør. med Købmand F. H. Aarestrup, Skjelskør, som Reder. Ifølge Firmaanmeldelse af 29/ er Møller A. Harboe, Skjelskør, Formand for Bestyrelsen og bestyrende Reder. Ifølge Maalebevis dat. Skjelskør 1/ er Tonnagen forandret til: 51,17 netto. Ifølge Indberetning af 4/ fra Landsfogeden paa Færøerne er Skibet ved Skøde dat. 1/ ble-

64 I \ '"S &

65 ss Enighed. U P D. HANDELS-OG SØFARTSMUSEET 1-2. i vet solgt af W. 0. A. Løwe i Liverpool til: The Normal Company Line, London, medens Skibet vedblivende er i Besiddelse af sit dan-, ske Certifikat. Da Skibet saaledes ikke længere er j berettiget til at føre dansk Flag, er det nu udslet-! tet af det danske Register (H. K. J. Nr /1890; hvorhos Rederiet ved Generaldirektoratets Resolution! af 4/ er idømt en Bøde af 25 Kr. for undladt Meddelelse af dette Salg til Udlandet, samt af 25 Er.] saafremt Certifikatet ikke inden 4 Maaneder er afle- veret. Registrering afsluttet 25/ (Udslettelsespro- j tokol Nr. 3 - II.) Med Skrivelse af 6/ bilagt med en Skrivelse til Registreringskontoret fra Dampskibsselskabet for Skjelskør og Omegn af 4/ fremsender Generaldirektoratet Nationalitets Certifikat for Skibet. (J. Nr. 2o3 / 1891).

66 ss Enighed. N L P D. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ H l PÅ KROMBORG j Nationaltidende 21. December 1876: Inat er Taget paa Toldvæsenets Skur paa Evæsthusbroen blevet revet løst af Stormen og ført over paa det ved Bolværket beliggende Dampskib "Enighed", som derved fik den forreste Mast knækket.

67 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONSORG -- &L?2> % nl<$he<zt. '.^//^-'^^ ^Ac.f.rycAUr^y^ Jb f0^ '' " /^3yy-S^/r? Z7% /. &* ^/A^. fy^-y

68 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET is MgHeden (i), i v n

69 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ss Enigheden. N D L K. Registreringsprotokollers ZIT Registreringsdato: 17/ Certifikaters 17/ Bygget 1891 af A/S. Burmeister og Wain, Eøbenhavn. ifl. Bilbrev dat. København 11/ Stk. 100 NHE. = 420 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25,2" - 44". Slaglængde: 27,2". Fabrikat: Burmeister og Wain. 2 Stk. 2 Fyrs skotske Eedler. Diameter: 9'5". Længde: 9'0 n. Hedeflade: Kvadratfod. Risteflade: 52 Kvadratfod. Fabrikat: Burmeister og Wain. 1 Dæk. Well Deck. 2 Master. 3 Luger: 11 B x 8* - 16*5" x 10«- 18»5" - 10'. Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak: 26!. Hytte midtskibs:, Halvdæk agter: 63!. Bestik- og Nedgangsruf, Eabysruf midtskibs, Halvruf agter. Elinkbygget af Staal. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Tandballasts 199 Tons. Længde: 177 f 0". Bredde: 28'9". Dybdes 11'4". Dybgang paa Last: 13'6". 130 / 810 dw. 672,40 brutto. 445,41 netto, ifl Maalebevis dat. Eøbenhavn 8/

70 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ( i I - 2. ss Enigheden. N D L K. Ifølge Bilbrev dat. Eøbenhavn 11/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Marstal 16/ bygget til: Enkefru Maren Christensen, Marstal, eneste Indehaver af Fa. H. C. Christensen, Marstal,

71 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE Enigheden. N D L K. ' I n t Anmeldelse Nr. ^-1/1899 dat. 2o/ll 1899: Indehaveren af Firmaet E. C. Christensen, Marstal, (Skibsreder H. C. Christensens Enke, Maren, f. Olsen), der er Ejer af Skruedampskib "Enigheden" af Marstal, er afgaaet ved Døden og Firmaet overgaaet til: Købmand Hans Christensen Skibsbygmester Jørgen Olsen Christensen, Hægler Hans Hermansen Petersen og Skibsreder Niels Jensen Ohlsen, alle af Marstal. Registrering foretaget 2o/ll I899. Ifølge Anmeldelse Nr. 466/1915 dat. 3o/lo 1915, er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Enigheden, Rødby Havn. Bestyrende Reder: Fuldmægtig Arthur William Andersen, Rødby Havn. Registreret 3o/lo 1915«Ifølge Anmeldelse N r. 5oo/l915 dat. 5/H 1915 har Skibet forandret Hjemsted fra M a rstal til Rødby Havn. Registreret 22/ Ifølge Anmeldelse Nr. lo7l/l9l6 dat. 15/ er Skibet solgt til: A/S. Rederiaktieselskabet Victoria, København. Registreret 5/ Ifølge Anmeldelse Nr. 2o2/l92o dat. 13/3 Skibet solgt til: 192o er Direktør Halfdan Hendriksen, København. Registreret 26/5 192o. Ifølge Anmeldelse Nr. 5o/l921 dat. 28/I 1921 har Skibet forandret Hjemsted fra Rødby Havn til København, Registreret 31/ Ifølge Anmeldelse Nr. 269/1924 dat. 6/3 Skibet solgt til: 1924 er Rederi A/B. Amity (A. Nilsson), Helsingborg, for Hvenske Kr. I og omdøbt til "Bonden". Udslettet af Register 6/ Registreringsprotokol Nr. 5 - Il - Udslettelsesprotokol Nr. h vend.

72 Lloyd Bonden - A/B. Amity, Helsingborg ^0 - - Rederi AB. Bonden, Mariehamn. Derefter ikke i Register. 12/1 19o7 ved Udsejling fra Nakskov mistede Skibet Skruen og maatte slæbes tilbage for Reparation.

73 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET - 1 ss Enigheden. N D L E. Billeder: E. - I

74 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONSORG ss Enø. (Bugserskib) NSVG. /OYCQ. Int Bygget N. V. Scheepswerven, Martenshoek. 1 Stk. NHK. - loo IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal, 1 Dæk. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 15 Tons. 59,9 x 15,9 x 6,9 Fod. 12 / dw. 42 brutto 19 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 325/1914 dat. 17/ er Skibet bygget til: Næstved Havnevæsen, Næstved. Indregistreret 24/

75 a D i?o CC < o ti. 0 (0 o og < ~i 111 Q Ni-..

76 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Eos ex Aranmore. N E. i.io ;/ ' :=- {

77 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Eos ez Aranmore. N K V R,. Int. - 1 Bygget l8ol - VI. Simons 8c Co., Renfrew. 1 Stk. 168 NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 26-54" Slaglængde: 48" Fabrikat: 'i. Simons & Co., Renfrew. Klinkbygget af Jern. 2 Dæk. 2 Haster. 3 Luger. Partielt Shade Deck 133 Fod. Bak 3o Fod. Poop 43 Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast 2oo Tons. 22o,4 x 29,8 x 23,? Fod. 83 / 835 dw. 858 brutto 444 netto. Ifølge Anmeldelse Hr«199/19oo dat. 3/4 19oo som ss "Sos" købt fra Sydsvenska Ån.vfartygs A/B., Malmø, af A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registreret 11/4 19oo. 12/ anmeldt forsvunden i Nordsøen i Februar 1918 paa Re jse fra Methil til København med Kul med hele Besætningen^ 19 ITand, og 7 Passagerer. Assureret for Kr i Krigsforsikringen for danske Skibe. Udslettet af Pegister 2o/ Udslettelsesprotokol Hr. ^ - I 2/1 19ol reddet Besætningen fra ss "Ural" af libau 19 Sømil NO. for Christiansø. f! Hral" havde faaet Poret slaaet løs og dette havde hugget Hul i Ågterskibet, saa Vandet trængte ind og slukkede Fyrene. 9/3 19ol Kollision med Molen i Brunsbuttel og faaet en Del Bovskade. 16/6 19o2 paa Rejse til Randers med Kul grundstødt i Randers Fiord. /Il 19o3 Kollision ved Brunsbuttel med Skonnert "Alma" af Hamborg, der blev en Del beskadiget. /h 19o4 ved Afgang fra Newcastle kollideret med DFDS. ss "Lolland", der fik en Del Skader. /I 19o9 paa Rejse over Nordsøen fik Skibet Maskinskade ss "Sitonia" forsøgte at slæbe Skibet, men maatte opgive ca. 80 Sømil NO. for Harwich. Den svenske ss "Karin" fik derefter Skibet slæbt ind til Cuxhaven i god Behold,

78 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Eos ex Aranmore. N K V R. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 4lo/19o4 dat. 22/8 19o4 har Skibet skiftet Hjemsted fra København til Esbjerg. Registreret 22/8 19o4.

79 HANDELS- OG SØFAflTSMUSfaET II - 1. ss Eos ex Aranmore. N E T E, Indberetning fra det danske Eonsulat i libau 17/ : 6/ grundstødte "Eos 11, Kapt. H. C. Christensen, fra London til Libau med Stykgods i Libau. El Fm., da "Eos" med langsom Fart var for indgaaende i Havnen, stoppedes Maskinen og straks efter rørte Skibet Grunden tæt ved den østlige Mole. Lastrummene pejledes og var alle læns. Efter at "Eos" var manøvreret ind og opankret i "Vinterhavnen, viste det sig imidlertid El Fm. at der var over 5 Fod Vand i Forrummet, i'umperne sattes i G-ang og ved Fyldning af agterste og Lænsning af forreste Tank, samtidig med at Folk fra Land antoges til at betjene Haandpumper, lykkedes det at forhindre Vandet i Lasten i at stige, saa at Udlosning og derefter fornøden Reparation kunde foretages. Aarsagen var, at den østlige Mole i Mørket ikke kunde skelnes, medens Vestmolen var stærkt belyst. Søforklaring I Dunkerque 16/ Søforhør i Eøbenhavn 11/3 1902: 14/ grundstødte "Eos", Kapt. H. C. Christensen, fra Havre til Dunkerque, 2 Sømil misv. SSV. for Gris Sez Fyr. Omtrent 10 Minutter efter at 1. Styrmand den 13/l ; El. 7 Em. havde overtaget Vagten pejledes IBeachy Head Fyr I misv. ET.t.ø. 3/4 0. giss. Afstand 15 Sømil, hvorefter Eursen sattes' dev. 0. 1/4 ^* Ifølge Kaptejnens Udsagn havde han opgivet Eursen til 0. t. KT., men Styrmanden paastod at have faaet opgivet 0. 1/4 TS; Omtrent 10 Minutter senere saas i misv. 0. t. N. Skæret af et Blinkfyr, hvilket forekom Styrmanden at blinke hvert 5. Sekund og af ham antoges for Dungeness Fyr. Dette meddelte han noget efter Kaptejnen, som paa Grund af Træthed og Smerter i.benene opholdt ; sig om Læ. Fra El. 11 Em. styredes dev. H (2 Grader østlig Deviation). Itfoget senere saa Styrmanden et rødt Lys forude, som han mente muligvis kunde være "Varne Fyrskib", men iøvrigt lagde han ikke nogen Vægt derpaa og foretog heller ikke nogen.eejling af det Lys, han antog for Dungeness Fyr. El. 12 Midnat afløstes 1. Styrmand af 2. Styrmand, som fik i Overlevering at styre K , og varsko Eaptejnen, naar det Lys, der paavistes ham ca. 2 Streger om Bagbord som værende Dungeness Fyr, kom tværs. Kl. 1 Fm. den 14/1 saa 2. Styrmand om Styrbord et rødt og et klart Lys, som han antog for et fransk Fyr, men iøvrigt foretog han sig intet i den Anledning. El Fm. saas pludselig Land forude, Maskinen stoppedes, Horet lagdes Bagbord og Eaptejnen varskoedes. Denne kom staks op og lod Maskinen kaste fuld Eraft bak, men straks efter grundstødte "Eos". Da det viste sig umuligt ved egen Hjælp at komme flot, antoges 2 Slæbedampere til Assistance, og omtrent El. 1 Em. kom "Eos", som ingen Skade havde lidt, af Grunden, hvorefter Eejsen fortsattes. I en under 4/ af Sø- og Handelsretten af-

80 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Eos ex Aranmore BT E V E. II sagt Dom idømtes Eaptejnen ( Sølovens Paragraf 293)? 1. og 2. Styrmand (Sølovens Paragraf 306) foruden Sagens Omkostninger en Bøde til Statskassen af henholdsvis 500 Er., 500 Er. og 100 Er. Eetten udtalte bl. a.: At der af alle tre Tiltalte er udvist en ikke ringe Grad af Skødesløshed og Forsømmelse, navnlig for 1. Styrmandens og Eaptejnens Vedkommende. Vel findes der yderst ude ved Drogenes s, lidt fra Hovedfyret, et mindre Fyr, der giver et Blink 1 hvert 5. Sekund, men selve Hovedfyret, der dog kun er ; synligt i indtil 15 Sømils Afstand, viser et fast Lys,; Det er derfor allerede besynderligt, at 1. Styrmand i El Em. da Skibet endnu maatte være over 20 Sømil fra Dungeness, kunde mene at se Blinkfyret der, men endnu mere uforstaaeligt er det, at han, som efter ; den Fart Skibet gjorde, burde være gaaet ud fra, at Skibet skulde passere Dungeness omtrent El. 11 Em., endnu El. 12, da han saa det Fyr, som han antog for Dungeness ca. 2 Streger om Bagbord, uden videre gik ud fra, at man først senere vilde være tværs af det og derfor, efter at have talt med Eaptejnen, beordrede 2. Styrmand til den Tid at purre Eaptejnen. Men det findes derhos ligeledes at burde lægges Eaptejnen til Last, at han, der modtog 1. Styrmands Meddelelse El. 9.lo og El. 12, ikke gjorde sig det klart, at denne maatte befinde sig i en Vildfarelse og at han navnlig ikke El. 12, begav sig op paa Kommandobroen for som den, der havde Ansvaret, at forvisse sig om, hvor Skibet omtrent var, og det saa meget mere, som han i slet ikke vidste, om 2. Styrmand, der da overtog Vag-i ten, var kendt med Forholdene, Efaar Kaptejnen har an- ; ført sin Helbredstilstand til Forsvar for, at han ik- [ ke gjorde dette, maa det bemærkes, at han ikke kan antages at have været ude af Stand til at tage Plads j paa Broen, ialfald siddende, men at han, hvis han ik- i ke var i Stand dertil, burde have afgivet Eommandoen!! til 1. Styrmand. Angaaende 2. Styrmand, da maa det lægges ham til Last, at han, dengang han ca. El. 1 fik et rødt og et klart Lys i Sigte, aldeles ikke foretog noget og navnlig ikke varskoede Eaptejnen.

81 ss Erik. N 1 C T. HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET j I Eegistreringsprotokolleri VI ZIV Eøbenhavas Skibsregister Eegistreringsdato: 9/ X ~ ^ 4- Omregistreret 1/ i Henhold til Eegistreringslovens Paragraf 69. Certifikater: Interims Nationalitets Certifikat dat. Egl. dansk Consulat i Glasgow 7/ / / / / Bygget 1872 af Henderson, Coulborne & Co., Eenfrew, ifl. Bilbrev dat. Eenfrew 7/ Stk. 150 NHK. = 500 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 27,5" - 60". Slaglængde: 36". Fabrikat: Henderson, Coulborne & Co. 1 Dæk og Mellemdæk midtskibs. 3 Master med Skonnertrigning. Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak, Hytte agter, Eommandohus, Maskin- og Kabysruf. Elinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 6 vandtætte Skodder. Vandballast 370 Tons. Længde: 229'8". Bredde: 29 5". Dybde: 16 4". 200 / dw ,62 brutto. 849*49 netto. Ifølge Bilbrev dat. Eenfrew 7/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 9/ bygget til: A/S. Dampskibet "Erikas" Eederi, København,

82 ss Erik. N L C T. HANDELS-OG SØFARTSMUSEET 1-2. PA KRONSORG med fhv. Skibsfører L. H. Carl, København, som bestyrende Eeder. Ifølge Generaldirektoratets Skrivelse dat. 27/ er Indførselstolden betalt i Finanshovedkassen med Rigsdaler 77 Skilling, som er 37 af Købesummen Ifølge Anmeldelse dat. København 9/ er Forretningsførelsen overdraget til Firmaet L. H. Carl, (i. H. Carl og Adolf Carl) København. Ifl. Maalebevis dat. København 26/ er Nettotonnagen forandret til: 954,78. Ifølge Overdragelsesbevis dat. Eøbenhavn 28/6 1890; og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 28/ solgt til: A/S. Dampskibsselskabet "Skjold", København, med Firmaet L. H. Carl, som Forretningsfører. Ifl. Maalebevis dat. Eøbenhavn 22/ er Skibe" efter Afleveringsforandringer maalt til: 1.347,39 brutto. 951,33 netto. Efter Ombygning af Aptering er Skibet ifl. Maalebevis dat. København 29/ maalt til: 923,19 netto. Ved Omregistreringen 1/ beskrives Skibet saaledes: 1 Dæk. 3 Master. Skarp Bov med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak, Euf midtskibs, Hytte agter. Længde: 230 * S". Bredde: 31 T 2". Dybde: 16'4". Længde af Maskinrum: 29 r 8". Ifl. Maalebevis dat. København 19/ er Tonnagen forandret til: 1.359,98 brutto ,14 Kubikmeter. 819,01 netto ,79 " Ifølge Skøde dat. Eøbenhavn 14/ solgt til:

83 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1-3 ss Erik. N L C T. Dampskibs A/S. "Ægir", Eøbenhavn. Anmeldt 30/ Eegistreret 4/ Ifølge Skøde dat. København 13/ solgt til: A/S. Dampskibsselskabet "Myren", København. (Anmeldt 15/ Eegistreret 16/2 1907) Ifølge Skøde dat. København 2/ll 1912 solgt til: A/S. Dampskibsselskabet "Orion", København. (Anmeldt 2/ll Eegistreret s. D.). Ifl. Anmeldelse dat. København 28/ fra Eederiet er Skibet paa Eejse fra Windau til Eotterdam den 9/ udfor Holtenau kollideret med ss "Hans Joost" af Flensborg og Vraget senere bortsolgt som uis tands ætt eligt. 12/ kondemneret. Værdi Er oo. Udslettet af Eegistret ifl. Beslutning af 4/ Certifikatet afleveret. Udslettelsesprotokol Nr. 5-1.

84 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE ss Erik. N L C T. Int. til: Ifølge Anmeldelse Kr. V?Vl899 dat. 3o/ sol^t A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Ægir, København. Registrering foretaget h/lo til: Ifølge Anmeldelse Kr. /l9o? dat. /Z 19o7 solgt A/S. Dampskibsselskabet Myren, København* Eegistrering foretaget /2 19o7. 2/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Orion, København. Registrering foretaget /il h/z 1914 anmeldt forlist. 12/ kollideret med ss "Hans Joost" af Hamborg udfor Holtenau. Værdi loo.ooo Kr. Udslettet af Register h/ Udslettelsesprotokol 5-1. Registreringsprotokol Nr. 1 Pag. 80. (Sedog ogsaa Blad 1-2.) Ih/ grundstødt I Kanalen op til Ghent. Flot ved egen Hjælp. 8/12 19o2 indkommen til København med en Del ovenbords Skade. 29/9 19o3 Kollision med Skonnert "Erik" af Brantevik mellem Kronborg Pynt og Lappegrunden Fyrskib. Ubeskadiget. /12 19o3 paa R e ise fra Libau til Leith har Skibet I haardt Vejr faaet en Dl ovenbords Skade. /Z 19o5 faaet en Del Stormskader paa Rejse fra Methil til Korsør, 31/1 191o Kollision i Nordsøen med ukendt Sejlskib og faaet en Del Skade under Vandlinien. 9/ paa R^jse fra Windau til Rotterdam med Korn kolliderede Skibet ved Indsejlingen til Kiele] Kanalen med ss "Hans Joost" af Flensborg og blev saa svært beskadiget, at det løb fuld af Vand. Skibet blev kondemneret og i Januar 1 købt til Ophugning af Petersen og Albech, København, for 4l.ooo Mark.

85 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET II - 1. ss Erik. H 1 C I Søforhør I Eøbenhavn 3l/l 1903: 25/ grundstødte "Erik", Eapt. 0. C. Steen, fra Bumtisland til København med Kul, i Sundet under Taage og med haard nordlig Strøm Em. passeredes lappegrund Fyrskib tæt om Styrbord, og Kl. 2 Em. hørtes Kronborg Taagesignal tværs om Styrbord, giss. Afstand 0,5 Kvartmil, Kursen sattes misv. S.t.V. l/2 V. og Farten varieredes efter som Taagen syntes mere eller mindre tæt. Da der efter loggen var udløbet 6,5 Kvartmil fra Kronborg, stoppedes Maskinen for at lodde, men da der straks efter hørtes ^ignal fra en Ankerligger tæt ved, lagdes Horet Bagbord og Maskinen sattes paa "Langsom frem" for at dreje Styrbord over. Kort efter, omtrent Kl Em. grundstødte "Erik", og stod fast. Et Varpanker udførtes, og efter et Par limers forceret Arbejde med Maskinen lykkedes det at bakke "Erik" af G-runden, men straks efter grundstødte Skibet igen. Svitzers Bjergnings Entreprise antoges derpaa til Assistance, og samme Aften bragtes "Erik" flot, hvorefter Eejsen fortsattes. Aarsagen til Grundstødningen maa ifølge de afgivne Vidneforklaringer formentlig tilskrives Taage og Strømsætning.

86 ss Erik. N I C I. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ( III - I Nationaltidende 27/ Morgens ss "Activ", Eapt. Muhlheimer, af Eanders, har ifl. "Sanders Amts Avis" i Torsdags den 21/11 truffet ss "Erik" drivende i Nordsøen med knækket Aksel og efter Overenskomst indbugseret det til Gøteborg. "Erik", der tilhører Dampskibsselskabet "Erik" og er det næststørste Dampskib i den danske Handelsflaade, var paa Hjemrejse i Ballast. Nationaltidende Mandag 23/ Morgen: Under en den 18. ds. paadømt Sag 1 Sø- og Handelsretten paastod Eapt. Eræmer, Fører af Dampskibet "Erik", i Anledning af at han havde bjerget Dampskibet u^yn n, da dette i Nordsøen havde mistet sin Skrue, dets Eederi og Fører, Kapt. Torm, tilpligtede til at betale en bjergeløn af 3.000, medens disse fandt denne Bjergeløn altfor høj og procederede til Frifindelse mod at betale et passende Vederlag for den ydede Assistance efter Eettens Skøn. Efter det oplyste bemærkede Sagsøgeren, da det af ham førte Dampskib, "Erik" paa Eejsen fra Eiga til Schiedam med en Ladning Korn den 13. Januar d. A, Kl. 6 Em. befandt sig i Nordsøen paa 54,40 N. Br. og 5*30 0. Lgd., Nødssignaler med Blaalys og Eaketter I Vest, og da de kom nærmere, saa de, at Signalerne kom fra Dampskibet "Fyn". Dette havde saxerne Dag El. 12 Middag mistet Skruen, man var da 15,5 danske Mil nord for Hollands Kyst, 20,5 Mil V. til N. for Helgoland og 23,25 Mil SV. for Horns Eev, man havde taget Eligene af Ankeret og ladet det falde med 60 Favne Eætting samt havde sat Sejl for at holde Skibet op til Vinden, medens det drev for Eætting og Anker, man havde ligeledes gjort Eedningsbaadene klar. Efter Samiaad mellem Kaptejnerne fik "Erik" et 10" Kabeltov fra "Fyn" ombord for om muligt at slæbe "Fyn" til lexel, og Kl. 9 begyndte Bugseringen. Efter den af Mandskabet paa "Erik" afgivne Søforklaring var det den 13. Januar en haard Kuling af Syd, som senere tiltog endnu mere fra SSB. med diset Luft, ledsaget af meget høj Sø, senere bedagedes Vejret noget, den høje sydlige Dønning vedblev dog. Da Bugseringen begyndte satte de Kurs efter Nleuwediep som den nærmeste Havn 3 men om Natten Kl. 1 sprang Bugsertovet omtrent 6 Favne fra Enden, det lykkedes imidlertid atter at faa dette ombord, og efter at "Eriks" nye 9>5" Manillatrosse var bragt ombord i "Fyn", begyndte atter Bugseringen Kl. 2,30 Morgen den 14. Januar. Det var stadig Taage, om Middagen klarede det dog op, men Kulingen ra SSV. tog til, og Søen gik meget højt, saa at Skibet arbejdede meget haardt og stampede. Om Natten blev det en stormende Kuling af SSV. med tiltagende høj Sø, saa at det maatte anses for meget heldigt, at Bugsertovene holdt, da Skibet åatte Bougen helt under Vand, Maskinen maatte imidlertid i høj Grad forceres, de fik meget Vand over og havde en voldsom Eraft paa Bugsertovene og maatte stedse passe nøje paa at holde dem begge lige stive. Om Morgenen den 15«blev Vejret bedre, Kl. 1 kom Nieuwedieps Lods ombord og Kl Em. ankom de udenfor Havnen, hvor de gik til Ankers. De Indstævnte havde ikke under Sagen villet indrømme, at det var nogen Storm, men vel om Natten til den 15.

87 ss Erik. N L C T. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! H l ~~ f Nationaltidende 27/11 2:878 (2) s en stiv Euling med nogen Sø, men ogsaa efter en fremlagt Udskrift af "Fyns" Skibsjournal skete Bugseringen under en tiltagende Euling og Sø, saa at den blev beåværlig, og Skibene i en foruroligende Grad arbejdede i Slæberne. Først den følgende Dag kunde "Erik" forlade Nieuwediep, saa at det kom 3 Dage senere til Schiedam, end det ellers vilde være kommet, og denne Forsinkelse medførte et 2 a 3 Dages yderligere forlænget Ophold i Schiedam paa Grund af Is, hvilket atter bevirkede, at "Erik" paa Tilbagerejsen hertil maatte ligge en Maaned i Mandal, da Skagerak og Kattegat imidlertid var blevet fuldt af Is, ligesom ogsaa "Eriks" Maskine led ved at blive overanstrengt. At dette sidste var sket, var nu ikke mod de Indstævntes Benægtelse bevist, ligesom der heller ikke fandtes at være nogen saadan Forbindelse mellem de anførte senere Forsinkelser af "Eriks" Fart og Bjergningen, at der herfor kunde tilkendes Sagsøgeren nogen Erstatning. Men da det maatte anses for givet, at "Fyn", skønt det ikke var i nogen øjeblikkelig eller overhængende Fare, dog var ganske ude af Stand til at hjælpe sig selv, at kun et meget stort og stærkt Skib var i Stand til at bugsere "Fyn", at Søen var saa urolig og Vinden saa stærk, at det var forbundet med stor Eisiko for "Erik" at bugsere "Fyn", at Bjergningen havde forsinket "Erik" i 3 Dage, samt at de Værdier, som der stod paa Spil eller udsattes for Fare, vare meget betydelige, idet "Fyn" med indehavende Ladning var ansat til Kr. og "Erik" med Ladning til Kr., skjønnedes Erstatningen for den udførte Bjergning passende at kunne ansættes til Kr., hvorhos Sagens Omkostninger ophævedes.

88 P H 0) Hl H -P cd cd bq bq H -H CQ W PI Pi M 0. tio ro,m UD cd ft cd cd 4a 43 H *H 0) 0) R Pi CD CO. co * bq CQ M W M <H cd P <H cd ft co cd o> ft U <D (> -P cd H ^ *H <H -P cd cd cd cd U U <D <D cd s rt r-i & O O Q pq m M co bq CQ <H cd cd ft Q> ft CD t> -P d <H M tf U cd d O CD H -P H H d -P CD ft <H <H CD > -P V) H <d U cd 0 q., H <d Cu O N CD P* CO d <D d O O O O O H H H H C M C M tj t-» <~J w w H H H H H H H H H oj o to en co in O I H O O o3 LL 05 to O bq O W3 H re! Q) CD a d 3 t> to ni H -p 43 CQ to Q> 0) H -H en e-t CQ H H P H i-j 0)CD Pi ft O o p -p -p -p CQ CO O o d o S Pi H H -P 03 cd CO 03 Cd P H U O -P cd -p co d o U M o H cd H <H -P <H <H <H <H H -H ^ ^ Vj U U FH O nj OJ O O O 0) d cd cd bq -p co ISJ S cd cd. CD cd bd H Pi H H -P CQ CQ cd u H CD H H H cd bq H P3 d o -p P -P Q) CD ( 1 r~\ H H cd cd H [^ +s +3 *H H S 4J 40 -p CO ro -P -P cd cd a cd cd o o H H cd cd Q) 1 bq bq H cu CO o ttf) bq & H *H 0) 0) H H -H M l H ^ d s S h M M M P l M d3 ^ 3 " LU Q en o PI * co ro bq co <H cd cs ft Pi CO CO bq CQ CQ 'H cd cd d ft ft te M i co H 03 «CQ I to > to CMCUCMOvJ H W C M H H (M W H O J C M < M H H H «J ^J ^J rw rvi f\i

89 ss Erik. N L C 2. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JV _ I 29/ ank. 16/ afg. 3/2 14/2 15/2 22/2 3/3 16/3 18/3 21/3 23/3 24/3 3/4 30/4 8/5 11/5 pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. pass. ank. ank. afg. pass. 15/5 24/5 29/5 9/6 12/6 14/6 17/6 24/6 26/6 29/6 3/7 8/7 11/7 15/7 17/7 22/7 27/7 1/8 9/8 11/8 16/8 23/8 28/8 4/9 6/9 7/9 10/9 20/9 24/9 25/9 ank. afg. ank. afg. pass. pass. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank* afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass«pass, ank. afg. pass, ank. Kurachel fra Aden Kurachel til Antverpen Suez Malta Malta til Antverpen G-ibraltar Antverpen Antverpen til Newcastle Newcastle Newcastle til Swinemunde Hirtshals østgaaende København Swinemunde Eeval fra Swinemunde Eeval til Eotterdam København Eotterdam. Eotterdam til Eiga Eiga Eiga til Antverpen København Skagen vestgaaende Antverpen Antverpen til Newcastle Newca&tle Newcastle til Kiel Kiel Kiel til Eiga Eiga Eiga til G-ranton København G-r ant on G-ranton til Eiga Eiga Eiga til Antverpen København Antverpen Antverpen til Eiga Eiga Eiga til G-ranton med Sleepers København Skagen vestgaaende G-ranton Granton til Swinemunde København Swinemunde

90 cd bq H P4 H H -P s s ft ft u u <DCD > > -P -P. * M W> d *H cd cd «H CM fe' UI (D 3 < o EG ^ co o K O ^ _J m G < X O * Pi i * W H fc pq ro ro cd H H -H P CD 3 t- 00 H <D W H H -P cd fcto H Pi cd cd d cu cd Q) U bq & E> H ta cd co Pi M M fctd ro <H cd cd ft tid cd cd cd > t> ^ Q) CD co P4 P4 cu cd eb eb W co H O PI H H -P O to o H H CD S cd cd bo rd U o d d H Cd bq bq bo h d d H -H d -H O N N S m ^ d d ^ H d cd 3 ta CD o n p M M Hl co to t*0 CO CO <H cd cd cd ft ft b l o -p o H Hl IH SU PH PM co ro» fcto ro ro M fcto <H cd cd d <H cd ft ft cd cd o o <H <H *H CD ^ TJ 0> U U d O cd O" O O 0) H n3 o> d H <D M cd cd cd bq H bjd -H H -p «d m ***. co H H CD ft u CD i> -p H H <H -P H d CD d fd bfl H -P cd cd CD fh Cd CD bq bq,0 Cd M *H -H H "S o M M Pi P4 M «co bq m bq <H Cd <H cd ft cd ty) o cd O T3 H ^ 0) d CD t*o?h o d.g ro H CD ro ro bq co ro <H cd cd cd ft ft O O O H H H H H H H H C v J C M C M C v j C M C M. C T i ^ H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H 0 4 C\!C\J CV1 C\) OJ C\J to to to to to -=*- ^- «3" ^ -=t C M t O H H C M H H C M C M H H CM H H C\j C\J CM CM OJ t A i n t O ^ - i n C T l l A l M l ^ C M -^-LO <M CM H H C M H H H

91 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I XY ss Erik. N I 0 T. 29/ /5 9/5 11/5 13/5 18/5 26/5 28/5 30/5 1/6 6/6 12/6 14/6 20/6 23/6 24/6 25/6 28/6 6/7 8/7 12/7 18/7 27/7 1/8 7/8 14/8 17/8 19/8 21/8 24/8 28/8 31/8 4/9 12/9 15/9 19/9 23/9 26/9 6/10 8/10 14/10 22/10 23/10 26/10 2/11 5/H pass«ank. afg-;- pass. pass. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. pass. pass. ank. afg. ank* afg. ank. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg«pass. ank. afg«pass. ank. afg. ank. afg. pass. ank. pass, pass, ank. afg. pass, Helsingør sydgaaende 6,45 Em. Eiga Eiga til Havre København Helsingør nordgaaende 7,15 Em 0 Havre Havre til Newcastle Newcastle Newcastle til Kronstadt Hirtshals østgaaende Kronstadt Kronstadt til Eiga Eiga Eiga til Havre København Helsingør nordgaaende 3*00 Em, Skagen vestgaaende Havre Havre til Newcastle Newcastle Newcastle til Helsingfors Helsingfors Eiga fra Helsingfors Eiga til ^-ranton G-ranton G-ranton til Swinemunde Skagen sydgaaende Swinemunde Swinemunde til Riga Eiga Eiga til G-ranton København G-ranton G-ranton til Kronstadt Helsingør sydgaaende 3*00 Em. Kronstadt Kronstadt til Eiga Eiga Eiga til Havre København Antverpen Hirtshals østgaaende Helsingør sydgaaende 9?45 Eau Eiga Eiga til Schiedam København

92 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, PA KRONBORG 1 * ~ ss Erik. N 1 C 2. 6/ pass. Helsingør nordgaaende 9,45 Pm. ll/ll ank * S chi edam 20/11 afg. Schiedam til Eiga 22/11 pass. Hirtshals østgaaende under Bugsering af ss "Activ" af Eanders til G-øteborg for Eeparation af 25/12 29/12 7/1 10/1 HA 15/1 17/1 28/1 30/1 31/1 1/2 1/3 h/3 6/3 7/3 12/3 13/3 18/3 23/3 28/3 h/h ih/h 22 /h Z5/h z8/h 5/5 1/5 lo/5 13/5 17/5 28/5 2/6 6/6 13/6 14/6 19/ afg. ank. afg. pass pass pass ank. afg. pass ank. afg. ank. pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. ank. ank. afg. pass. Ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. brækket Skrueaksel. G-øteborg til Eiga Eiga Eiga til Rotterdam København Helsingør nordgaaende Fm. Tezel fra Eiga til Eotterdam, bugserende s s %1 'Byn" af København, der havde brækket Skrue- j akslen i Nordsøen., Helvoet Schiedam til Neufahrwasser Hanstholm østgaaende! ankret ved Skagen for Is Mandal for Is Mandal til Helsingør København Danzig Danzig til København London London til Sunderland Kiel fra Kønigsberg fra Kønigsberg til Danzig London Sunderland Sunderland Kiel Antverpen København ; Antverpen Antverpen til Newcastle Newcastle Newcastle til Kronstadt København Kronstadt Kronstadt til Hotterdam København \ Sotterdam Rotterdam til Newcastle Newcastle Newcastle til Kronstadt.' i i j i j

93 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Erik. N L C T. IV - 23/ /6 12/7 16/7 17/7-18/7 2o/7 25/7 26/7 29/7 2/8-5/8 16/8 2o/8 24/8 3o/8 1/9 h/9 6/9 8/9 13/9 16/9 2o/9 23/9 27/9 Vlo 6/lo 8/lo 12/lo 2o/lo 22/lo 27 Ao. 2/11 14/11 16/11 24/11 27/11, 1/12 8/12 lo/!2 19/12 pass. ank. afg. ank. afg. pass. pass. ank. afg. ank. afg. pass. pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. ank. aft. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. København Kronstadt Kronstadt til Rotterdam København for Bunkers København Helsingør for nordgaaende Kl. 11,15 Fm. Hirtshals for vestgaaende Rotterdam Rotterdam til Kronstadt via Newcastle Newcastle Newcastle til Kronstadt Helsingør for sydgaaende Kl. 5 s 45 Fm. København Kronstadt Kronstadt til Amsterdam København Amsterdam Amsterdam til Sunderland Sunderland Sunderland til Kiel Hirtshals for østgaaende Kiel Kiel til Riga Riga Riga til Rotterdam København Rotterdam Rotterdam til Newcastle Newcastle Newcastle til København København med Kul København til Riga Riga Riga til Antverpen Antverpen København fra Antverpen til Riga via Newcastle Riga Riga til Dunkerque København Dunkerque Dunkerque til Cardiff Cardiff Cardiff til Bombay

94 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Erik ex Erik II. N L F P. Int Bygget 19oo - W. Gray & Co. Ltd., West H 3 rtlepool Byggenummer Stk. 194 NHK IHK, Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 riflede Kanaler. Risteflade 7o Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk i6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 S-^k. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engineering Works, West Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Overbygning 69 Fod. Poop 25 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 541 Tons Agterpeaktank 35 ~ 280,o4 x 4o,l x 23,1 Fod. 25o /"2.8oo dw brutto 1.2o2 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 519/1900 dat. 1/11 19oo er Skibet som ss "Erik II" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Gorm, København, for Kr ,26. Indregistreret 3/H 19oo. 8/5 192o anmeldt solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. 18/ anmeldt omdøbt til "Erik". 22/lo 1926 anmeldt solgt til: Orion Schiffahrt G.m.b.H. (Erik Larsen), Rostock. for l2.5oo Pund Sterling og omdøbt til "Ellen Larsen". Som tilhørende Erich Ahrens, Rostock, under ovennævnte Navn forliste Skibet den 24/ ved Minesprængning udfor Warnemunde. Udslettet af dansk Register 23Ao Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr "

95 ms HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.! Erik ex Taurus ex Snapp. IBJ Q. / 0 U SCi i III 'Børsen", 28. Januar 1948 Da A/S. De danske Sukkerfabrikers ms "Erik" paa Eejse fra Sssens til København med Haasukker den 16. : Januar sejlede gennem Lillebælt, kolliderede den her : med Fredericia - Strib Overfartens Motorfærge. I et Søforhør i Sø- og Handelsretten i København forklarede "Eriks" Fører, Kaptajn H. Chr. Petersen, hvorledes man 1 Sømil syd for Strib Fyr havde observeret færgen for udgaaende fra Fredericia Havn med Kurs mod Færgelejet nord for Fyret. "Erik" styrede KO. t. 0., og da man havde Færgen om Bagbord, regnede man med, at den vilde vige. Det syntes den dog ikke at gøre, og paa "Erik" gav man derfor 1 Stød i Fløjten og Styrbords Hor. Først en Skibslængde borte reagerede Færgen. Den drejede ogsaa Styrbord over, men tørnede derved mod "Erik", der fik nogle Buler paa Bagbords laaring, uden dog at blive slaaet læk. "Erik" drejede bi og erfarede af Færgens Kaptejn, at Færgen ikke havde lidt nogen Skade. Færgekaptejnen havde ikke set "Erik" og havde ikke, oplyste han, kunnet høre "Eriks" Signal inde fra sit Styrehus. Den almindelige danske Skigsførerforenings Medlemsblad, Juni 1950: Den 23. Februar 1949 om Natten kæntrede og sank ss "Themis" af Hammerhavnen i Kattegat. Skibet var lastet med Kai, og man formoder, at Lasten i det haarde Yejr havde forskubbet sig, og dette menes at være Aarsagen til Skibets Forlis. Nødblussene fra "Themis" blev observeret af ms "Erik" fra "De danske Snkkerfabriker", der førtes af vort Medlem, Kaptejn K. V. Ehrhorn. Ms "Erik" gik øjeblikkelig til Assistance. Da Skibet naaede frem, var "Themis" allerede sunket, men paa Trods af det haarde Yejr og den haarde Sø, blev der alligevel sat en Baad i Yandet, bemandet med Styrmanden og 2 Matroser, og efter en omfattende Eftersøgning lykkedes det at bjerge en Mand af Besætningen, der havde faaet Tag i en Eedningskrans. Ministeriet for Handel, Industri og Søfart fanilt, ' at denne Sømandsdaad burde paaskønnes fra Regering- : ens Side, og 25. Maj d. A. blev der indkaldt til et Møde hos Handelsministeren. Til dette Møde var en Hække Embedsmænd, Pressen og lederne af Sømændenes, Styrmændenes og Skibsførernes Organisationer, samt Repræsentanter fra "De danske Sukkerfabriker" indbudt sammen med Kaptejn K. Y. Ehrhorn, Styrmand H. C. Jørgensen og Matros H. E. Sthiesen Hansen. Handelsministeren tog Ordet og udtrykte med faa, men smukke Ord Ministeriets Forstaaelse og Anerkendelse af den Eedningsdaad, der var udført fra ms "Eriks" Side, og udtalte Ministeriets Ønske om at give de i Redningsaktionen deltagende et synligt Minde om deres Indsats, hvorefter Handelsministeren

96 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j J H I ms Erik ex laurus ex Snapp. IB J Q/0 US C! Skibsførerforeningens Medlemsblad, Juni 1950 (2); overrakte Kaptejn Ehrhorn et G-uldur, Styrmand Jørgensen en Kikkert og Matros Sthiesen Hansen et Sølvcigaretetui, alt med Inskription. p matros K. E. Christiansen, der ligeledes var med ved Eedningsdaaden, gaar for Tiden paa mårstal Navigationsskole, og paa samme Dag overrakte Politimesteren i Eudkøbing den Paagældende et Cigaretetui med Inskription. Yi ønsker Kaptejn Ehrhorn, der nu har taget sin.fension, hjertelig til Lykke med denne velfortjente Anerkendelse.

97 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ms Erik ex xaurus ex Snapp. UBJQ, /OUS C! III - Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Hovember 1954: De danske Sukkerfabrikkers Motorskib "Erik" blev i Aftes efterlyst i Eadioen, det var Søværns-Kommandoen, der anmodede Skibe, som maatte have observeret "Erik", om at indsende Melding. "Erik" gik fra København i Mandags paa Eejse Nord om Sjælland t i l Sakskøbing, men var endnu i Gaar Aftes ikke kommet frem. Det var ret nærliggende, om Skibet havde søgt Læ for Stormen, og det synes ogsaa at være sket. Hen paa Aftenen meddelte Kanonbaaden "laaland", at den mente at have set EErik" ligge for Anker Hord for Enebærodde ved Indsejlingen til Odense ; Fjord. "Erik" har aabenbart ikke kunnet forcere den sydøstlige Storm og den nordgaaende Strøm i den nordlige Del af Storebælt og er gaaet over paa Fynssiden for at søge Læ. Skibet har ikke Radiotelefon. Kolding Folkeblad Torsdag 25- November 1954: Der næredes i Aftes Frygt for De danske Sukkerfabrikkers Motorskib "Eriks" Skæbne, men i Dag oplyses det, at alt er vel om Bord. ms "Erik", der ofte har været i Kolding Havn, sejlede den 22., altsaa i Mandags, fra København, og den skulde være ankommet til Sakskøbing Tirsdag Morgen, men den kom ikke, og da man ikke kunde faa Forbindelse med Skibet, sendtes der i Aftes gennem Radioens Skibsudsendelse en Efterlysning af "Erik" ud. I Formiddags oplyste De danske Sukkerfabrikkers Kontor i København, at man havde faaet Kontakt med "Erik". Den havde blot ligget underdrejet ved Fyns Hoved paa G-rund af den haarde Storm. Den er i Dag sejlet videre, og den ventes til Sakskøbing i Løbet af Dagen. "Erik" føres af Kaptajn Herman Kristoffersen, der tidligere har været Fører af ss "Gustav". Skibet har en Besætning paa 10 Mand.'

98 ss Erik II. N L F P. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

99 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Erik II. N L F P. Int. Bygget 19oo - W. Gray & Co. Ltd,, West Hartlepool. Byggenummer Stk. 19^ NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" 2 S^k. skotske Kedler hver med 2 riflede Kanaler. Risteflade 7o Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engineering Works, West Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, h Luger. Bak 29 Fod. Overbygning midtskibs 69 Fod. Poop 25 Fod. h vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 3^1 Tons Agterpeaktank ,o4 x 4o s l x 23,1 Fod. 25o / 2.8oo dw brutto 1.2o2 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 519/19oo dat. 1/11 19oo er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Gorm, København, for Kr ,26. Indregistreret 3/11 19oo. 8/5 192o anmeldt solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, 18/ anmeldt omdøbt til "Erik", s. d. /12 191o Kollision med Slæbebaads: i Dunkerque. 28/ Ved Afsejling fra København kollideret med 3m. Skonnert Saturnus af Eeval. Begge Skibe fik en Del Skade.

100 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Erik II. N L F P. ; V Billeder: Arkiv Negativer Litteratur:

101 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET (*) >vs./ay/v/9. % r/k & -* C/r&v$ e.k JZar^. /f/? 7 / :/:- v-y«*. -.70*^ yp«**^. fs^^y^^ rtw-fj. Ur& as - ^Uy/A^y^ fy ^l^'^y^ ffø^f, / ^ ^ -. &- ^tfi*?-z-ij ^ - ^ < ly.-yy ~ 'im^-v^ y^s^tztzyt-'ay

102 III - HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ms Erik Boye ex E. % rø g& ez BTieuwendam es Elisabeth II ex Sohelde es Rijnveer. 0 X Z D. Berlingske lidende 27. Maj 1949= Det danske Skib "Erik Boye", der i Onsdags meddelte, at det var i Havsnød Vest for Eærøeme, er i G-aar formiddags blevet fundet af en britiske 'Trawler, der holder sig paa Siden af det. Besætningen paa "Erik Boye", der bestaar af 8 Mand, synes saaledes at være i Sikkerhed. Eorhaabentlig vil det ogsaa lykkes at redde Skibet. Meddelelsen om "Erik Boyes 11 Undsætning er kommet fra D.E.D.S.s Motorskib " ronning Alexandrine", der havde ændret sin Kurs for at komme "Erik Boye" til Hjælp. "Dronning Alexandrine" kunde i G-aar telegrafere hjem, først, at "Erik Boye" var lokaliseret af en engelsk Flyvemaskine, og dernæst, at Trawleren var paa Siden af den. "Dronning Alexandrine" fortsætter derefter sin Eejse til Reykjavik. "Erik Boye" er paa Rejse fra Aalborg til Island med Cement og Kalle i Sække. Berlingske Tidende 29. ^aj 194-9: Thorshavn, lørdag Aften: Ted 18-Tiden i Aften ankommer Eærøtrawleren "Yardberg" til færøsk Havn med "Erik Boye" og dens Mandskab. Kaptejn Niclasen paa Eærøtrawleren modtog i Morges telegrafisk Ordre fra sit Rederi om ikke at til lade, at Kaptejn Petersen fra "Erik Boye" gaar om Bord i det havarerede Skib, før Eartøjet er i Havn. Berlingske Tidende 26. Oktober 1949: Marstal, Tirsdag: batten til 26. Maj i Aar, kom Motorskibet "E^ik Boye", tilhørende Skibsreder Erik B. Kromann, Marstal, i Havsnød ved Eærøeme og udsendte SOS. Eærøtrawleren "Varéberg" kom til Hjælp og bugserede det nødstedte Skib ind til færøsk Havn. Der er nu tilkendt "Varøbergs" Rederi og Besætning Kr. i Bjergeløn. Beløbet fordeles med Kr. til Rederiet, Kr. til Trawlerens Eører og Kr. til den øvrige Besætning.

103 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Erik Boye ex Ejeldberg ex Hieuwendam ex Elisabeth II ex Schelde ex Rijnveer. OXZD. i i: Berlingske Tidende Søndag 24. Januar 1954: Den 19-aarige Jungmand Aage Hansen fra Hokkerup i Sønderjylland, er forsvundet fra ms "Erik Boye" af Marstal under Skibets Ophold i Hangø Havn i Einland. Han blev sidst set Natten til Onsdag om Bord paa Eordækket. Hele Skibets Besætning blev i Dag afhørt af det derværende Politi, uden at det dog lykkedes at opklare Jungmandens Eorsvinden. Skibsreder E. B. Kromann, oplyser, at Besætningen paa ny skal afhøres i København. "Erik Boye" er i Øjeblikket paa Rejse fra Hangø til Irland. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 17. Eebruar 1954: Det danske Motorskib "Erik Boye" af Marstal gik i G-aar paa G-rund i tyk Taage og ved lavvande ved den vestlige Bølgebryder ud for leith i Skotland. Skibet, der er paa 293 BRT., udsendte Nødssignaler, der blev opfanget af Stonehaven Radio. Det laa med 35 G-raders Slagside, men alt var i Orden om Bord. Da Tidevandet imidlertid kom, gik "Erik Boye" af G-runden af sig selv uden Hjælp, og nu er det sejlet til leith, hvor det dokker for at undersøge, hvor megen Skade der er sket ved G-rundstødningen paa den haarde &rund. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 28. April 195^: Det danske Skib "Erik Boye" har haft Maskinvanskelighe der i Biscaya Bugten 35 Sømil udfor Brest, men fortsætter Eejsen. Dets Reder, Skibsreder E. B. Kromann, Marstal, har faaet Meddelelse om, at Skaden ikke er større, end at den kan udbedres om Bord.

104 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Erindring. Cl). N L P W,

105 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Erindring. (1). N L P W. Int Bygget 19ol - A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer Stk. 111 NHK IHK. Tregangsmaskine " Cylinderdiameter. 30" Slaglængde. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 27 Fod. Overbygning midtskibs 60 Fod. Halvdæk 8l Fod, 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 4o7 Tons. 229,7 x 36,7 x 17,3 Fod. 35o / 1.49o dw brutto 760 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 44o/l9ol dat. l4/lo 19ol er Skibet bygget til: Firma "H. C. Christensen", Marstal. Indregistreret I5/I0 19ol. Den 4. Oktober 1918 afgik "Erindring" fra Santander til Glasgow med en Ladning Erts, men kom aldrig frem. Der foreligger intet Søforhør, Skibet var chartret af den engelske Regering og sejlede med engelsk Besætning, hvis Størrelse ikke kendes. Der er aldrig siden Afgangen fra Santander hørt det mindste til Skibet, der var forsikret for Kr The Shipping Controller havde overgivet Disponeringen af Skibet til Firmaet J. Gardiner & So., London. Udslettet af dansk Register 28/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr /I 19o3 grundstødt paa Tuborg Red, paa Rgjse fra Boness til Tuborg med Kul«/lo 191o paa R e jse fra Methil til Svendborg fik Skibet Bagbords Baad knust i haardt Vejr. 17/ grundstødt i Nakskov Fjord. Flot ved egen Hjælp i uskadt Stand.

106 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG ss Erindring. (1). N L P W. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

107 c ru at f/i 3" <x G: c o i- to '3 æ o O, "^ i et i.') ] 7\ 7./^ N$'

108 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Erna. N Q R F. SrJia. A

109 ss Erna. Jf Q R F. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Registreringsprotokoller: VTII-257. XI Segistreringsdato: 12/ Certifikaters 12/ / / Bygget 1877 af Kockums mekaniska Werkstads Å/B., Malmø, ifølge Bilbrev dat. Malmø Rådhus 25/ Stk. 60 WHK. = IHK. Compoundmaskine. Fart paa Last: 10 Knob. Fabrikat: Kockums mekaniska Werkstads A/B. 1 Dæk med delvist Overdæk (Awning Deck), 2 Master, Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn, Agterskibet med rundt Spejl..bak. Hytte agter, Ruf midtskibs, 2 Sideruf midtskibsj K ommand ohus. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 120? 9". Bredde: IS'S 11. Dybde: 9'1 U. / 126 dw. 198,92 brutto. 98,65 netto. Ifølge Bilbrev dat. Malmø 25/2 1877? Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 'åexø 5/ samt Firma Anmeldelse dat. Nexø 23/ bygget til: A/S. Bet østbornholmske Dampskibs Selskab, Nexø, som Selskabets første Skib. Ifølge Kvittering dat. Københavns loldkammer 12/ er Indførselstolden betalt med Kr som er % af Købesummen, Kr ifl. Bygnings kontrakt dat. Nexø 4/

110 ss Erna. N Q R F. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG j^aa Grund af Forandring ved Opbygninger er l'onnagen ifl. Maalebevis aat, København 15/ forandret til: 188,31 brutto. 97,41 netto. Efter Fjernelse af 2 Sideruf midtskibs og tilbygning af 2 Sideruf forude er Tonnagen ifl. Maalebevis dat. København 22/11 189o forandret til: 193*10 brutto. 102,41 netto. Ifølge Maalebevis dat. Nexø 8/ er der bygget nyt Nedgangsruf og Kommandohuset er ombygget til Bestikhus.

111 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, ss Erna. N Q R F. Int Ifølge Anmeldelse Kr. 308/1898 dat. 23/4 I898 er Skibet ifølge Rederiets Skrivelse af l8/ afgaaet fra Hasle den 14/ til København med 9 Passagerer og loo Tons Stykgods og Kreaturer. Den 13/12 Kl. 3,3o Fm. grundstødte Skibet paa Falsterbo Rev og sank. Der var stiv Kuling af Sø. Strøm og Sø sydlig. Besætning og Passagerer reddet i Skibets Baade. Skibets Værdi Kr. 123-ooo.- Assurance Kr Ladningens Værdi og Assurance er ukendt. Certifikatet afleveret. Udslettet af Skibsregister 26/ (Udslettelsesprotokol Nr. 3-1). Skibsregister Nr

112 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET II - 1 ss Erna. N Q R F. Søforklaring for Raadstueretten i Trelleborg 22/ Søforhør i København 12/2 og 14/2 1898: 14/ Kl, 9 Em. afgik Skibet ført af Kapt. A. C, V. Ibsen, fra Hasle til København med 100 Tons Stykgods, 30 Kreaturer og 9 passagerer. Besætningen 13 Mand. Den 15/12 Kl. 3*30 Fm. grundstødt paa Falsterbo Rev og totalt forlist. Skibets Værdi Kr. Assurance Kr. Kgl. Sø Assurance Co., København. Af denne Forklaring i Forbindelse med Forhøret fremgaar, at Kl. 1,50 Fm. paa Kapt. Ibsens Vagt havdes Smygehuks Fyr tværs om Styrbord i 6 Sømils Afstand. Kursen fortsattes uforandret med fuld Kraft indtil Kl. 3,25 Fm. Efter den forløbne Tid og den efter Loggen udløbne Distance skulde "Erna" da være i 030. for Falsterbo Fyrskib i 5?5 Sømils Afstand. Da mærkedes et Stød, hvorefter Maskinen sattes paa langsomt, men da flere Stød bemærkedes i Maskinrummet, lagdes Roret haardt Styrbord. "Erna" drejede derefter med langsom Fart gennem SV., S., og om til SO., men huggede flere G-ange. Straks efter observeredes Vand i Forlasten og, da Vandet hurtig steg, sattes begge Baadene i Vandet i Løbet af 2 Minutter. Maskinpersonalet forlod da Maskinen, efter at Sikkerhedsventilen var blevet aabnet. I Redningsbaaden optoges 13 Personer (heraf var 9 Passagerer, 3 af Skibets Matroser og en Styrmand, der var med som Passager). I den anden Baad optoges 9 Personer (bestaaende af Restaurations Personalet, ialt 4, 2 Ma-. troser, 1 Fyrbøder, samt Kaptejn og Styrmand). Baadene forblev ved Skibet, der drev nord over, indtil det Kl. 4 Fm. sank paa 18 Fod Vand, saaledes : at Kommandobroen var over Vandet, i ca. 2,5 Sømils Afstand fra Falsterbo Landfyr med dette i N. t. V. Kl. 5 Fm. besluttedes det efter afholdt Skibsraad at søge Land. Baadene holdtes da i nordlig Retning efter nævnte Fyr for Vind og Sø. Kl. 8,30 Fm. bakkedes den mindre Baad ind gennem Brændingerne. 5 Per soner herfra vadede i Land, medens Styrmanden og 2 Mand gik tilbage med denne Baad til Redningsbaaden for at indtage dennes Besætning. Kl. 9 Em. var alle heldig bjergede. Ifl. Kapt. Ibsens Forklaring plejede han paa Vejen til København at gaa tæt norden om Falsterbo Fyrskib, naar der i Farvandet i sammes Nærhed var mange Sejlere, men ellers tæt sønden om Fyrskibet, dog : sjældent om Natten ved Vintertid. Fyrskibet var imidlertid ikke kommet i Sigte Kl. 3,30 Fm. og der var derfor ikke taget Bestemmelse om det skulde passeres inden eller uden om. Fyrskibet saas overhovedet først efter at Baadene havde forladt "Erna". Loddet var ikke blevet brugt, hvilket i Reglen ikke skete, naar der var Fyr, der kunde pejles. Aarsagen synes at maatte skyldes usigtbart Vejr i Forbindelse med en ualmindelig stærk mod Nordvest sættende Strøm.

113 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Erna. N Q R F. Billeder: E. - I. G-. Oaroc: Billeder af aanske Dampskibe

114 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! III - 1. ss Erna. N Q R F. Nationaltidende 9. Marts 1877 Aften: Den 7/3 afleveredes ifl. "Sn&llposten" efter en særdeles heldig Prøvesejlads i Sundet Dampskibet "Erna" fra Kockums Værksted til Repræsentanter for "Det østbornholmske Dampskibsselskab", hvis Hovedreder er Købmand Berg i Neksø. Fartøjet skal besørge Irafiken mellem København og Havnepladserne paa Bornholms Nord- og Østkyst. Det er 130 Fod langt og 20 Fod bredt med ikke over 8 Fod Dybgaaende paa fuld Last., forsynet med fuldstændig Overbygning og rimeligvis den bedste og smukkest konstruerede Damper, som nogensinde er udgaaet fra Malmø Værft. Kahytterne er smagfuldt indrettede, med forskellige Sorter poleret Dræ. Skibet sejlede paa Prøveturen, tungt lastet, med en Hastighed af godt og vel 10,75 Knob, medens Kulforbruget paa en anden Prøvefart med noget over 10,5 Knobs Hastighed, viste sig at være 620 dan ske rund pr. lime, et meget gunstigt Resultat, da det garanterede Kulforbrug var 675 Pund. Der er af Rederiet blevet udbetalt en Præmie af Kr. til Kockums A/B. i Henhold til Kontrakten, ifølge hvilken denne Præmie skulde erlægges, naar Hastigheden oversteg 10,75 Knob. Fartøjet skal føres af Kaptejn Davidsen. Nationaltidende 20. Marts 1877 Aften: Dampskibet "Erna" afgik fra Neksø den 14/3 paa sin første Rejse til København. Desværre indtraf ifl "Bornholms Amtstidende" ved Afsejlingen fra Neksø Havn den Ulykke, at en trosse omslyngede det ene Ben paa Matros Mads Funk af Neksø, hvorved Foden blev afbrækket og faldt i Havnen. Nationaltidende 21. Marts 1877 Morgen: Dampskibet "Erna" havde ifl. "Bornholms Amtstidende 11 den 17/3 det Uheld ved Indsejlingen til Neksø at støde paa de i Havnen nedsænkede Kar, hvorved det fik Lækage i Bougen. Det maa formodentlig gaa til ^almø for at faa Skaden udbedret.

115 ELS- OG SØFARTSMUSEET /v&x/t $/ $ Erna.. /? As- AA é/$f.6s c</ilf>frk ff9y.^ /j / //^7 ^ e 7 ^ ^ ' / ^ / ^ ^ a,

116 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! /~rt<z 777 ZA Z& QsLe-CrZfa 7-frf/és: %^ *ylu "* ~i 'rjsss'-slss^s*:...jis!._

117 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET s I IH - ms Erria. NJVK. /OZPE. Shipbuilding & Shipping Record 28. Januar 1932: Bygget til Lloyds højeste Klasse A. 1. Hoveddimensioner: 1. o.a 485 r 4" Br 62»0" D. til øverste Dæk 37*3" Brutto Netto Der findes to genneløbende Staaldæk og Mellemdæk i Lastrum 1. og 3. Lastrummene har 5 store Luger og en Kapacitet paa cbft. Skibet har 12 Bomme og 12 elektriske Spil af Thomas B. Thriges Fabrikat. Spillenes Løfteevne varierer fra 3 til 7 Ions. Til svært G-ods findes en 40 Tons Bom. Desuden findes 2 Svingkraner af 3 Tons Løfteevne. Styremaskine og Ankerspil er elektriske og fra Thrige. Kabyssen, der er ualmindelig stor og luftig har oliefyret Komfur fra "De forenede Jernstøberier". Ler er indrettet store Kølerum for Proviant. Kølemaskineri er leveret af "Thomas Ths. Sabro". Desuden er opstillet store Frigidair Køleskabe i Salonpantry og Bar. I Agterdækshus findes Vaskeri med moderne elektriske Maskiner fra "Georg E. Mathiesen". Redningsbaadene, der har rigelig Kapacitet under alle forhold er anbragt i Columbus Davider. Radiotelegraf og Ekkolod er leveret af "A/s. Elektromekano", København. Passageraptering bestaar af 37 Kamre til 2 Personer, store og luftige, med brede komfortable Senge og Sofasenge, Klædeskabe og Toiletborde samt Skriveborde. Hvert Kammer har eget Bad og WC. Spisesalonen, der har Plads til 80 Personer ved Smaaborde ligger paa Forkant af Shelterdeck. Salonen, der gaar gennem 2 Dæk har Møbler af mørk poleret Birk af bedste Kvalitet. Salonens Højde og de store firkantede Vinduer gør den til et lyst og festligt Rum. Der findes baade indirekte Belysning og Væglampetter. Hovedtrappen umiddelbart bag Salonen er ligeledes udført i poleret Birk, men af lysere Farve end Salonen. Rygesalonen, der findes paa Agterkant af det store Dækshus paa promenadedæk, er af poleret Mahogni og har Kamin efter engelsk Mønster, talrige Armstole. Rygeborde, Spilleborde, Skriveborde, Læselamper osv. giver.passagererne en Følelse af hjemlig Komfort. Midten af Loftet er formet som en Kompasrose udskaaret i Træ. Belysningen findes i Loftets Sider. Baren findes i Forbindelse med Spise- og Rygesalon. Foran paa Baaddæk findes Damesalon i lette lyse Farver. Møblerne er af poleret Valnød og der findes flygel. Der er indirekte Belysning fra 2 Cirkler i Loftet. En anden speciel Ting i Ø.K.s Skibe er de mange Male rier, der hænger i Salonerne. Ved Siden af Spisesalon findes en særlig Børnespis esalon. Til Passagerbrug er installeret Radio med Højttalere i Forbindelse med G-rammafon i 3 Saloner. Al Aptering midtskibs incl. Kabys ventileres og

118 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ XII - i ms Erria. NJVK. /OZPE. Shipbuilding & Shipping Record 28/ (2): opvarmes efter Termotank System fra "L.F.J." Gulvbeklædning i alle Saloner og Kamre er Ruboleum fra "Bowan & Boden, Ltd.", Glasgow, medens Møblerne i Salonerne er fra "Lysberg, Hansen & Terp :^ København. Hovedmaskineriet bestaar af 2 Stk. 6 cyl. 2 Takts Burmeister og Wain Dieselmotorer med totalt IHK. givende en Fart af 16 Knob paa Last. Hjælpemaskineri: 3 Stk. 4 cyl. 2 Takts B. & W. Motorer. prøvetur i Sundet 29/ * Paa den maalte Mil opnaaedes 18,4 Knob.

119 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ms Erria. "N J V K. / 0 Z P E. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 13. September 1945 Som det første af ø. K.s store Motorskibe vendte ms "Erria" i Gaar hjem til Danmark efter i halvsjette Aar at have sejlet under engelsk Flag. Da Skibet ; i Foraaret 1940 stod ud af Københavns Havn, var det i Kaptejn E. Mouritsen, der stod paa Broen, og det gjorde han ogsaa i Gaar. Sin første Velkomst fik Skibet, da den lille Slæ-! bebaad "Mars" kom det i Møde udfor Kronborg. Om Bord i i"mars" var Ø.K.s administrerende Direktør Hakon Christiansen, Dr. Christoffersen og en Gruppe Jour- nalister. Man var spændt paa, om "Erria" vilde være kamou- j flagemalet eller paa anden Maade iført "Uniform", j men det var det ikke. Det var ligesaa smukt og graa-j malet som før Krigen, de 10 Kanoner, der udgjorde i Skibets Bestykning, medens det gik i Fart over Krig-j ens Have, var forsvundet 9 og en smældende Guirlande j af Signalflag trak sin farvestraalende Linie mellem Mastetoppenefra For til Agter. Og der var ingen om Bord, der ikke var i Feststemning. Da Slæbebaaden lagde til midtskibs, blev der vinket og raabt fra j alle tre Dæk. Et lille Stykke Danmark kom et Skibfuld længe savnede Sønner og Døtre i Møde. Idet jeg fra Landgangen traadte ind paa Dækket, var der en Dame, der rørte ved min Arm. - Er det ; ikke Høstblomstdag? sagde hun og kikkede paa Blomsten i mit Knaphul. Hun havde Taarer i Øjnene, og da jeg nikkede, fortsatte hun: - Jeg har ikke set! en Høstblomst i 8 Aar. Saa forærede jeg hende den, og hun satte den paa Brystet med en Ærbødighed, som ; om det havde været Fortjenstmedsillen i Guld...*. I Kaptejn Mouritzens Kahyt staar i Glaskasse en fint udført Model af "Erria", bygget af en af Skibets Officerer. Paa Modellen er Kanonerne med, og paa Kahyttens Væg hænger et Billede af en af Skibets Stewardesser paa sin Post ved en af dem. "Errias" Besætning har taget sin Tørn under Krigen, hvad enten det var Mænd eller Kvinder, stol paa det.! - De danske Sømænd har været storartede at sej- le med, siger Kaptejnen, De tog altid Tingene med Sindsro, selv naar det gik,varmest til. Vor værste Tørn havde vi vel nok den Nat i Liverpools da Tysk- i eme bombede saa kraftigt, at 34 Skibe blev ødelagt.: Vi fik selv en enkelt Bombe, men det var nu ikke i noget at tale om, og heldigvis var der ingen af Be- i sætningen, der kom noget til. Men i tre Dage maatte j vi forhale Skibet fra Sted til Sted i Havnen for at, komme væk fra Ilden, der rasede alle Yegne. Jeg skal iøvrigt ikke klage, - jeg har i hvert Fald haft nogenrunde Forbindelse med min Familie under Krigen, og jeg ved da, at jeg har faaet to Børnebørn, medens jeg har været væk. Hvad jeg har med hjem til ; dem? Bleer. Det har jeg faaet højtidelig Besked paa., Om Bord er ogsaa Kaptejnens Søn Jørgen, der den 1. September 1936 sejlede fra Danmark som Elev paa Skoleskibet "Danmark". Han vender hjem som Andenstyrmand, og nu skal han gaa paa Navigationsskole herhjemme. Da han blandt de københavnske Journalis- ; ter finder en Bekendt, spørger han: - Er jeg større end min Lillebror? }

120 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ma Erria. NJVK. /OZPE. B. T. 13/ (2): Journalisten maa beklage. Lillebror er i Mellem- i tiden rendt i Vejret, saa han maa siges at være den \ største. - Sørens osse, siger Jørgen Mouritzen. i De unge Damer, der serverer i Skibets Saloner, er næsten alle sammen Englænderinder, der under Krigen ; har giftet sig med danske Sømænd, og som nu har lad-i et sig "mønstre" paa en Shilling om Bord paa "Erria" j for at komme hjem sammen med deres Mænd. i Ved Lunchen kommer jeg til at sidde ved Siden af en ung dansk Dame, og idet jeg tager et Stykke Brød j med et mærkeligt, udenlandsk Ydre, siger jeg til hende: - Glæder De Dem ikke til at faa et Stykke rigtigt Rugbrød igen? I Hun ser undrende paa mig. - Er det der ikke j rigtigt Rugbrød? siger hun. Det viser sig, at hun \ har glemt, hvordan Rugbrød ser ud. Hun rejste til England som Barneplejerske i Juni 1939 "for at lære ; at tale Engelsk". Jo Tak, hun har naaet at lære det.; Hun har siden 1942 været Underkorporal i A. T. S. og! har pakket Kanondele til Fronten i Frankrig paa et Depot udenfor London. De blev bombet i Marts i Aar, og mange af Pigerne blev dræbt. Hvad man gjorde da Bomberne var faldet? Man rejste sig op, børstede i Støvet af Uniformen og arbejdede videre. j Hun hedder Kirsten Olsen, og hun har været gift i 5 Maaneder med en dansk Maskinmester, der i Øje- i blikket er i Skotland. Selv skal hun hjem og hilse ; paa sin Familie. Pantrymand Larsen vender ikke alene hjem med en j sød, ung engelsk Kone, men ogsaa med en lille Pige! paa 2 1/2 Aar. Hun hedder Lise Suzanne. Unge Fru i farsen fortæller med mange rullende r'er, at hun ' skal bo paa Amagerbrrrogade, og hun ser ud, som om hun glæder sig kolossalt til det. ; Fru Ingrid Yeo er Sergeant i A. T. S. og bærer ; stadig sin Uniform. Hun er Datter af Kaptejn Topp og har faaet 4 Ugers Ferie fra Tjenesten for at be- ; søge sin Familie hjemme. Hendes Mand, som hun giftede sig med under Krigen, var i den engelske Krigsflaade, men gik ned med sit Skib i Begyndelsen af Blandt Passagererne er den danske Ingeniør W. 0. Grut, der var Planter i Teluk Amon paa Malaya indtil 1941? da Japanerne kom. Han og de andre Danske derude gik i engelsk Krigstjeneste, og Ingeniøren blev Flyver. 4 Dage før Singapore faldt, fik han Ordre til at forlade Malaya med sin Maskine, og inden den Tid var han saa heldig at faa sin Kone og sine Børn af sted, - Men der var mange unge Danske, som blev taget til Fange af Japanerne, siger han alvorligt. Af mine egne Mænd alene 5. Mon de danske Myndigheder gør noget effektivt for at finde ud af, hvad der er blevet af dem? Ingeniør Grut skal af Sted til Østen igen i Slutningen af éenne Maaned. Han fortæller, at der er

121 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG III - ms Erria. N J V K. / 0 Z P E. B. T. 13/ ( Grund til at tro, at Plantagerne er kommet nogenlunde gennem Krigen, men man ved naturligvis ingenting, før man ser det med sine egne Øjne. Idet vi afslutter vor Samtale, ser han ud af et Koøje og faar Øje paa Eremitagen inde midt i Dyrehavens Bøge. - Men kære, er det ikke Eremitagen? siger han. Vi hørte derude, at den var blevet bombet. Vi passerer en Mole med en hel Gruppe vinkende Mennesker paa den yderste Spids. Over hele Havnen vejer Flagene, og udenfor Pakhusene staar Arbejderne og raaber Velkommen hjem. En af Passagererne begynder dæmpet at synge "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme..." Sangen bliver stærkere, breder sig fra For til Agter, fra Dæk til Dæk - til sidst synger hele Skibet, medens vi glider ind imod Midtmolens Vestkaj, hvor Tusinder af Københavnere er mødt op for at tage imod. Langs hele Kajen er Dannebrog hejst, og paa hver Flagstang er der bundet en Buket rød-hvide, levende Blomster. Der vinkes med Papirflag og Blomster alle Vegne fra, og midt i Vrimlen lyser et stort Skilt med Indskriften "Velkommen hjem, Far". "Far" er Overtjener Hansen, der har været med om Bord paa "Erria" under hele Krigen, og omkring Skiltet finder han baade sin Kone, sine fire Døtre og flere ukendte Svigersønner. - Jeg har ogsaa faaet Børnebørn i Mellemtiden, siger han begejstret. Jeg aner ikke, hvor mange, men den lille blaa, der bliver løftet op der, det maa da vist være min. Og Drengen der - ja, det er spilleme ogsaa min. Jeg har Masser af Gummibukser med hjem til Ungerne, og det er vist godt, at jeg har saa rigeligt. En Dame nede paa Kajen har raabt paa "Betty", lige siden Skibet kom i Sigte, og hun ser op imod et ganske bestemt Punkt paa Skibet, saa der er ingen Tvivl om, at Betty staar der. Men hendes Stemme drukner i alle de andre Raab, og hun ser tilsidst helt modfalden ud. Men saa er der en Herre bagved hende, der organiserer et Kor Mennesker raaber paa een Gang paa Betty, og saa lykkes det. Damen dernede vinker begejstret og græder ogsaa lidt. Idet det store Skib glider ind paa sin Plads ved Kajen begynder Orkestret derinde at spille "Kong Christian". Alle Hoveder blottes, og alle synger med i tusindstemmigt Kor. Den blomstersmykkede Landgang sættes til, og Næstformanden for 0. K.s Bestyrelsesraad, Direktør I C. C. Hansen gaar om Bord for at byde Velkommen. j Lige efter ham kommer "Skippers" Kone, Fru Mourit- i zen, hans Datter Karen og Lillebror, der er vokset Broder Jørgen over Hovedet. Fru Chefredaktør Schoch tager imod sin Søster Fru Heilman, der med sine to Sønner har været i Austra- \ i i

122 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. JII - 1 ms Erria. NJVK. /OZPE. B. T. 13/ (4): lien under hele Krigen. Udenrigsminister Christmas Møller modtager sin Frue, og Direktør K. K. Steincke henter sin unge, ukendte Svigerdatter, gift med Captain Steincke i "The Buffs", og sin ligesaa ukendte Sønnesøn Michael. - Det var dog kolossalt, som han vejer til, siger Steincke imponeret og giver sig til at gaa i Land med Drengen paa Armen. Orkesteret paa Kajen spiller Frihedssangen, men den er der ingen om Bord, der kender. Derimod synges den fuldtonende inde fra Land. Mandskabet begynder at bære Bagage i Land med store Smil paa Læben. Gensynsscener udspilles alle Vegne under Taarer og Smil. "Erria" med dens 82 Mands Besætning og dens 79 Passagerer er hjemme igen. Susanne. Berlingske Tidende 10. November 1947: 0. K.s Motorskib "Erria", der var paa Rejse fra Gøteborg til Helsingfors for at laste til Bacifickysten, kom i Aftes ind til Kroneløbsbassinet i København med en Bundskade, der skal undersøges, inden Skibet gaar videre. I den nordlige Del af Sundet, tværs af Viken paa 26 Meter Vand, har Skibets Bund været i Berøring med en Undervandshindring, muligvis et uafmærket Vrag. Oppe paa Broen mærkede man intet, men i Maskinen havde man mærket en skurende Lyd, og ved en Pejling opdagede man, at tre af Bundtankene var lække. Lidt senere konstateredes, at ogsaa Bagbords - Smøreolie - Tank var utæt, hvorfor Skibet fortsatte Rejsen paa Styrbords-Maskine alene. Der vil straks i Dag til Morgen blive foretaget en Dykkerundersøgelse for at fastslaa Skadernes Omfang. Berlingske Tidende 23. December 1949: New York, Torsdag Aften: 0. K.s "Erria" ankom sent i Gaar Eftermiddags til New York paa sin første Rejse efter at være blevet indsat i Atlant-Trafiken. Blandt de 60 Passagerer var Dr. Fritz Busch, der i et halvt Aar har pholdt sig i Europa, og som nu skal til Chicago for' i en Maaned at optræde som Gæste-Dirigent for Chicago Symfoniorkesteret. Kaptejn Eiler Mouritzen oplyste overfor den arne-, rikanske Presse, at det havde været en god Tur, selv, om man et rar Dage havde haft daarligt Vejr. Han fortalte i^ew York-Journalisterne om, hvorledes "Er- \ ria u under Krigen bl. a. havde sejlet som Troppeskibj mellem Liverpool og canadiske Havne, og at de Timer j j

123 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III ms Erria. NJVK. / 0 Z ±- ±;. B. T. 23/ (2): kunde tælles, da han ikke havde været om Bord paa sit Skib i de seks Krigsaar. "Erria" sejler i Morgen til Norfolk for at indtage en Last Soyabønner og vender derefter tilbage til New York for den 30. December at afsejle til København. Lloyds List & Shipping Gazette 23. Oktober 1950: New York, Oct. 22: Steamer "Pelican Coast" (New Orleans for Bireus) inward bound, and motor vessel "Erria", outward bound to Baltimore, were in collision off Ambrose at about 7,30 a.m. to-day. The "Pelican State" has bow stove in. The "Erria" has engine-room flooded. Coast Guard cutter "Tamaroa" is on her way to assist. New York, Oct. 22: New York Coast Guard report that motor vessel "Erria" and steamer "Pelican State" were in collision to-day in fog three miles S. of Ambrose Light vessel. Motor vessel "Erria" has radioéd that her engine-room is flooded. The bow of the "Pelican State" is stove in above the waterline. New York, Oct. 22: Steamer "Pelican State" and motor vessel "Erria" arrived here to-day. Berlingske Tidende 23. Oktober 1950: New York, Søndag Aften: 0. K.s "Erria" kolliderede i Morges i stærk Taage med den amerikanske Fragtbaad "Pelican State", en Tons Baad af "Victory"-Typen. Sammenstødet skete udenfor New Yorks Havn, 3 Sømil Syd for Ambrose Fyrskib. "Erria" ramtes midtskibs Styrbord med det Resultat, at Maskinrummet fyldtes med Vand paa faa Minutter. Den amerikanske Kystbevogtning sendte sin Kutter "Tamaroa" til Hjælp. Situationen saa i nogle Øjeblikke truende ud 5 indtil det viste sig, at der ingen Fare var for, at "Erria" skulde synke. "Errias" Fører, Kaptejn Mouritzen afsendte i sin Radio en beroligende Rapport om, at ingen Mennesker var kommet til Skade. "Pelican States" Bov blev be-

124 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Erria. NJVK. /OZPE. B. T. 23/ (2): tydeligt beskadiget, men Skibet var i Stand til at gaa i Havn ved egen Hjælp. "Erria" fik senere Assistance fra Bugser- og Pumpebaade fra det amerikanske Selskab "Chapman Merritt 1 og blev bugseret ind til "Bethlehem Steel's" Skibsværft i Hoboken for at blive repareret. Direktør, Baron Wedell, fra 0. K.s Kontor i New York udtaler sin Beklagelse af, at Ulykken skete net op paa dette Tidspunkt, da man kun har "Erria" paa Amerika-Ruten. Muligvis bliver det nødvendigt at annulere Turen til Baltimore for at undgaa for lang Forsinkelse. "Erria" var paa Vej til Baltimore for at indtage Last og skulde være afsejlet fra New York til København Fredag den 27. Oktober. Reparationen vil allermindst tage en fjorten Dages Tid* "Pelican State" tilhører det amerikanske statslige Selskab: "States Marine Corporation", og Skibet er hjemskrevet i Wilmington, Delaware. Paa Ø.K.s Hovedkontor i København havde man i Aftes kun ganske faa Oplysninger, som ikke dækkes af ovenstaaende Telegram fra vor New York Korrespondent. Man kunde dog tilføje, at Sammenstødet var sket Kl. 7 i Gaar Morges lokal Tid, og at "Erria" kom ind til Værftet Kl. 16 lokal Tid. "Erria", der gik fra København den 6. Oktober med ca. 70 Passagerer om Bord, var ankommet til New York i Onsdags og havde landsat sine Passagerer. Skibet var nu paa Vej til Baltimore for at laste, derfra skulde det tilbage til New York, hvorfra Afgangen til København var fastsat til paa Fredag den 27. Oktober. "Erria" havde paa denne Mellemrejse ingen Passagerer om Bord. Skibets Besætning er paa ca. 80 j Mand. Lykkeligvis kom ingen til Skade. i Det er givet, at 0. K.s næste Afsejling fra New York ikke kan finde Sted den 27. Oktober som plan- lagt, men hvorvidt der vil blive Tale om at sætte andre Skibe ind i denne Rute, kunde i Aftes ikke siges. Før der kan træffes Afgørelse om dette Spørgs : maal, maa man have et Overblik over Skadens Omfang og Reparationens Varighed, hvilket først kan ske, naar "Erria" er kommet i Dok. Lloyds List & Shipping Gazette 24. Oktober 1950: New York, Oct. 22: It was arranged to tow motor vessel "Erria" to a New York pier for an inspection of the damage. The steamer "Pelican State" proceeded under her own power to a temporary anchorage.

125 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j H l PÅ KRONSORG I ms Erria. NJVK. /OZPE. Berlingske Tidende 24. Oktober 1950: Paa 0. K.s Hovedkontor havde man i Gaar endnu ikke modtaget nogen Rapport om Omfanget af Skaden paa "Erria". Paa "Bethlehem Steels" Skibsværft i Boboken var man i Gaar beskæftiget med at pumpe Skibet læns. Naar dette er sket, skal det i Tørdok, og først derefter kan man danne sig et Skøn over Reparationens Varighed. -o J Under disse Forhold kunde 0. K. i Gaar ikke træffe nogen Beslutning om Spørgsmaalet, hvorvidt der kan eller skal sættes et andets Skib ind paa Ruten. Berlingske Tidende 25. Oktober 1950: New York, Tirsdag Aften: j i Kaptejnen paa den amerikanske Fragtdamper "Peli- j can State", der Søndag Morgen uden for New Yorks! Havn kolliderede med ø. K.s "Erria" har i et Søfor- [ hør udtalt, at "Erria" var Skyld i Sammenstødet. Denj amerikanske Kaptejn forklarede, at han sejlede med j halv Fart, da han løb ind i Taagen, og at han gen- \ tagne Gange havde hørt to lange Signaler fra "Erria" hvilket i Havets Sprog betyder: Baaden ligger stillej Han forklarede videre, at "Erria" var ca. 125 Me-j ter borte, da han først skimtede "Errias" Skrog gen-\ nem Taagen. Han slog straks fuld Kraft Bak, men det I var for sent. I Løbet af mindre end to Minutter ske- te Kollisionen. Første Styrmand paa den amerikanske Baad erklærede under Forhøret, at han først saa "Er-I ria" som en mørk Plet paa Radar-Skærmen 17 Minutter j før Kollisionen. Han mente, at "Erria" paa det Tids-j punkt var halvanden Sømil borte. Han sagde ogsaa, at det paa Radar- Skærmen saa ud, som om "Erria" bevæ- j gede sig med "moderat Fart", og at den sejlede Parallel-Kurs med "Pelican State". Begge Baade var for udi adgaaende. i Søforhørene fortsættes i Dag, men det ventes ikkej at "Errias" Fører, Kaptejn Mouritzen kommer til at j aflægge Forklaring f ør i j&orgen eller maaske paa i Torsdag. Man er imidlertid i Gang med at konstatere! Skadens Omfang paa "Erria", der nu ligger i Tørdok! paa "Bethlehem Steels" Skibsværft i Hoboken. Lloyds.List & Shipping Gazette 26. Oktober 1950: New York, Oct. 22: Motor vessel "Erria" has a 10 ft. gash from her rail to below waterline amidships and engine-room flooded. Vessel was towed into Gravesend Bay by Coast Guard cutter "Tamaroa" and four "Mc.Aliister Towing Co.s" tugs, and later taken to dry dock by three "McAllister" tugs. Steamer "Pelican State" proceeded under own power to Pier 51* North River.

126 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG III - ss Erria. NJVK. /OZPE. Lloyds List & Shipping Gazette 26. Oktober 1950: New York, Oct. 24: Motor vessel "Erria" is being temporarily patched and pumped out before entering dry dock to-morrow for an estimate of damage. A V-shaped gash, 20 ft. wide at the top and extending 10 ft. below the waterline, was cut into the side of the vessel ~by the bow of the steamer "Pelican State". A shipyard superintendent of the "Bethlehem Steel Company",. whic& is handling the repair, said it was impossible! so far to determine whether the engines and the oil ] and refrigeration tanks of the vessel had also been damaged. Two engineers from the "East Asiatic Company", owners of the "Erria", are coming to New York to supervise repairs. The "Pelican State" sustained only a slight fracture of a bow plate, Repairs have been made and she is to sail for the Mediterranean to-morrow night. Berlingske Tidende 31. Oktober 1950: New York, Mandag Aften: Under Søforhør i Dag i Anledning af Kollisionen mellem "Erria" og "Pelican State" den 22. Oktober i New Yorks Havn forklarede "Errias" Kaptejn, Mouritzen, at han først saa "Pelican State" paa Radarskrærmen Kl. 7. Det var tæt Taage, og Lodsen var gaaet fra Borde en halv Time forinden. Kaptejn Mouritzen og Førstestyrmand Agge var paa Broen, da Radarskærmen viste, at 'Pelican State" var 3 1/2 miles borte. "Erria" sejlede med 5,5 miles Fart og udsendte bestandig Taagesignaler med to Minutters Mellemrum. Kl indledede "Pelican State" pludselig en Kursforandring paa fem Grader. Kaptejn Mouritzen forudsaa et muligt Siammenstød og gav "Errias" to Maskiner Ordre til at stoppe. "Pelican State" havde aabenbart ikke hørt "Errias" Taagesignaler, men fortsatte sin ændrede Kurs. "Erria" laa dødsstille paa Vandet og udsendte to lange Signaler, der betyder, at.baaden ligger stille. Kaptejn Mouritzen udtalte: - To Minutter før jeg skimtede "Pelican State" gennem Taagen, var jeg paa Broen i Styrbords Side. Jeg havde frit Udsyn og var parat til Manøvre i samme Øjeblik, "Pelican State" viste sig. Jeg skimtede Skibets Skrog ca. 300 Fod borte. Efter min Bedømmelse sejlede "Pelican State" for hårtigt, til at et Sammenstød kunde undgaaes. Derfor gav jeg Ordren "Fuld Kraft" til begge "Errias" Maskiner, men det viste sig snart, at denne Manøvre ikke kunde afværge Kollisionen. Derfor gav jeg Ordre til, at Maskinerne skulde stoppes. Det elektriske Lys gik ud ved Sammenstødet. Efterat Førstestyrmand havde undersøgt Skaden, beordrede jeg Mandskabet i ningsbaadene og udsendte SOS.

127 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" III - ms Erria. N J V K. / 0 Z P.E B. T. 31/ (2) Under Forhøret oplystes det, at Reparationen af "Erria" vil vare mindet en Maaned. Endnu vides ikke hvor Skibet skal repareres. Lloyds List & Shipping Gazette 2. November 1950: New York, Oct. 31: Motor vessel "Erria", collision with steamer "Pelican State" in October: Eight piates, frames, brackets and clips renew, siz piates part renew, approsimately ft. of electric power cables renew, two passenger and 5 crew rooms rebuild, 45 electric motors and generator rewind, two main engines open up entirely, clean and close up, four auxiliary engines open up, clean and adjust, starters, rheostats, switchboards and controls rewire and clean, two cargo refrigerated boxez and brine room insulation renew, ausiliary machinery open up and close and numerous sundry damages, lowest tender, Dollar ? including dry dock charges. - Salvage Association's Surveyors. Berlingske Tidende 2. November 1950: New York, Onsdag Aften: Bethlehem Skibsværft, der er beliggende i Hoboken, har i Gaar faaet overladt Reparationsarbejdet paa "Erria". Omkostningerne er paa Bollars eller næsten 2 Miil. danske Kroner. Østasiatisk Kom pagnis New York-Direktør Rasmus Hansen udtaler, at Arbejdet muligvis vil vare 5-6 Uger. Der er dog en svag Mulighed for at fremskynde Arbejdet, saaledes at "Erria" afsejler som planlagt Juleskib fra New York den 8. December. Sømand Knud Hansen, der stod ved Roret, da Ulykken skete, forklarede i Gaar i Søforhøret, at han havde Ordre fra Kaptejnen til at holde "Erria" i en støt Kurs paa 170 Grader, hvilket han fandt var vanskeligt, medens Baaden laa stille i Taagen. 1. Maskinmester Niels Barnkov forklarede, at han modtog Ordre fra Kaptejnen Kl. 7 om at sejle langsomt. Kl fik han Ordre til helt at standse Maskinerne, men 10 Minutter senere beordrede Kaptejnen fuld Kraft paa Maskinerne. Barnkov udtalte, at der var utilstrækkelig Tid til at faa "Erria" i Gang før Ulykken skete. Forhørene fortsættes. Lloyds List & Shipping Gazette 24. November 1950: Copenhagen, Nov. 21: Motor vessel "Erria", which is repairing colli-

128 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET : III ms Erria. NJVK. /OZPE. Lloyds List & Shipping Gazette 24/ (2): sion damage at the Hoboken yard of the "Bethlehem Steel Corporation", is espected to be ready for sea again on Dec. 5. She will leave New York on Dec. 8. Lloyds List & Shipping Gazette 11. December 1950: New York, Dec. 8: Motor vessel "Erria" left here to-day for Copenhagen. Lloyds List & Shipping Gazette 20. December 1950: New York, Dec. 18: Motor vessel "Erria", surveyed on behalf of steamer "Pelican State", additional to our cable of Oct. 31.: Generators, electric motors and switehboards part renew, oil and debris remove, salvage patch made and fitted. - Salvage Association's Surveyors. Berlingske Tidende 22. December 1950: I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i Anledning af, at 0. K.s ms "Erria" i Oktober d. A. har : været i Kollision med en amerikansk Damper i Nærhed- : en af New York. i "Errias" Fører, Kaptejn E. Mouritzen, forklarede, i at Skibet med Lods om Bord var paa Rejse fra New York! til Baltimore uden Last eller passagerer. Vejret var i taaget, og der afgaves reglementerede Taagesignaler. j Ca. 3 Sømil fra Ambrose Fyrskib, d. v. s. ca. 25 Sø-! mil fra New York, kolliderede "Erria" med den ameri- j kanske Damper "Pelican State". "Erria", der da laa i stille, blev ramt midtskibs, saa der fremkom et stortj Hul i Skibssiden og opstod flere Lækager, og "Erria" i maatte returnere til New York for at komme paa Værft.: Kaptejnen havde i sidste øjeblik søgt at undgaa Kol-! lisionen ved at slaa Fuld Kraft frem paa Maskinen og \ lægge Roret om, men Ordren var ikke kommet til at virke, saa "Erria" laa stille, da Kollisionen indtraf. I øvrigt bekræftede Kaptejnen den Forklaring, han! og den øvrige Besætning tidligere har afgivet paa det danske Konsulat i New York, og det gjorde ogsaa de til Søforhøret her mødte af Besætningen baade med. Hensyn til deres og Kaptejnens Forklaringer paa Kon- : sulatet i New York og Kaptejnens Forklaringer her i Søretten. Efter Søforhøret oplyste Kaptejnen, at Skibets Reparation i New York kostede omkring 1 Million Kro- ; ner.

129 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, ; " III - ms Erria. NJVK. /OZPE Berlingske Tidende 17. Januar 1951 New York, Tirsdag Aften: ø. K.s "Erria" kom i Gaar med en Dags Forsinkelse til New York efter en af de værste Overfarter i Mands Minde. Møblerne i Spisesalonen, Rygeværelserne og Kabinerne rullede omkring paa Gulvene, og en stor Del af Skibets forsyning med Porcellæn knustes under den ualmindelig høje Søgang som Følge af en orkanagtig Storm, der varede ved i fem Dage. De 25 danske Kadetter, der var med om Bord, var enige om, at de aldrig havde været udsat for saa haard en Behandling af Elementerne. Adskillige vedkendte sig at have været søsyge under Rejsen. Den smilende Gruppe af Kadetter mødtes om Bord af Orlogskaptejn Paul Zigler fra Ambassaden i Washington, af Presseattache Kai Johansen og Informations- Direktør Hasselriis. Fra amerikansk Side bød luftvaabnets Liaison-Officer, Kaptejn Thomas Hall, Kadetterne Velkommen til Amerika. Efter Bresse og Radiointerviews Fotografering og Fjernsyns-Optagelse kørte Kadetterne fra Kajen i Hoboken gennem New York, men de fik kun et flygtigt Blik paa Storstaden, idet det var nødvendigt, at de fortsatte til Floyd Bennett Lufthavnen i Brooklyn, hvor en Skymaster ventede for at befordre dem til Goodfellow Luftbasen i San Angelo, Tesas, hvor de sammen med Kadetter fra andre Atlåntpagt-Nationer skal gennemgaa en 56 Ugers Jetpilot-lræning«. Nationaltidende Fredag 21. December 1951 Det kendte, store 0. K. Skib "Erria" blev i Gaar i Columbia-Flodens Munding ved USA's Stillehavskyst ramt af en Brandkatastrofe. Ilden, der opstod midtskibs, bredte sig med rivende Hast, og de ombordværende 118 Passagerer og Besætningsmedlemmer maatte ile til Redningsbaadene. Alle naaede i Land, paa nær 8 Passagerer og 3 Besætningsmedlemmer, som formodes at være i en Redningsbaad, der savnes. Endnu sent i Aftes var man uden Efterretning om deres Skæbne, men man nærer fortsat Haab om at finde dem i Live. St storstilet Eftersøgningsarbejde er i Gang for at finde de 11 Savnede. Skibet har lidt voldsom Skade, og der synes ikke at være meget Haab om at redde det. Af de savnede Passagerer er tre Danskere, nemlig Hr. og Fru Direktør Holst Andersen og Fru Valborg Sørensen, alle København. Ægteparret Holst Andersen var netop paa en Rekreationsrejse efter at Holst Andersen i Sommer havde trukket sig tilbage fra sin Stilling i 0. K.'s Koncern. De øvrige Passagerer stammer fra USA. og Canada. Miss Dorothy Meyers, Seattle, Mrs. A. M. Brunless og hendes 5aarige Datter Elisabeth, Mrs. C. B. Taylor og Mr. G. F. Scott, alle Vancouver. Besætningsmedlemmerne, der savnes, er Tjener A. Schøneberg Iversen, København, og to Damer fra Skib-,

130 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ J J J " ms Erria. N. J. V. K. / 0. Z, P. E. Nationaltidende 21/ (2): ets Vaskeripersonale, Fru Thora Andersen, Aalborg, og Fru L. A. Haase, København. Branden udbrød i 5. Lastrum, da "Erria" Kl i Gaar laa for Anker i Columbia Flodens Munding ud for Astoria. Skibet havde paa sin Rute sydpaa netop forladt Portland Oregon og skulde til San Francisco med Korn, Frugt og almindeligt Stykgods. Om Bord befandt sig 85 Besætningsmedlemmer og 33 passagerer, deraf 19 fra Canada. Tidligt om Morgenen - lokal Tid - udsendtes Nødssignaler, som opfangedes af Kystvagtstationen i Grays Harcorn, Washington, og et Par andre Stationer. Man anmodede om "Errias" Position, men fik Svarets - Vent, det ryger om Bord, vent, vil skaffe Positionen. Her blev Forbindelsen afbrudt. Kort efter dette Tidspunkt - omkring Middagstid, dansk Tid - kunde Flammerne fra Skibsbranden ses Kilometre væk, meddelte Kystvagten ved Tongue Point. Branden greb voldsomt om sig. Paa knap 1/2 Time stod hele Skibet i Flammer. Alt disponibelt Mandskab og brugbare Baade blev sat ind i en storstilet Hjælpeaktion. Kystvagten sendte sine to Kuttere "Ivy" og "White Bush" til Undsætning. Disse hjalp med en Del andre Baade Skibspassagerer og Besætning ind til Astoria Havn og indledte senere sammen med den amerikanske Flaades Slukning sfartøj Kampen mod Flammerne. Den sidste Radioforbindelse, man havde haft med Skibet, inden det store Redningsarbejde blev sat i Gang, lød: "Vent, halvkvalt af Røg, vent..." Paa dette Tidspunkt har Passagerer og Mandskab aabenbart været i Færd med at gaa i Baadene. Under store Vanskeligheder kom Hovedparten af de 85 Mand fra Besætningen og de 33 Passagerer i Land, og man kunde foretage en Opgørelse over de savnede. Efter at have krydset hver enkelt af paa Skibslisterne, som Kaptejnen, N. Agge, havde taget med sig, naaede man frem til de ovenfor omtalte 11 Personer. Efter nogle ganske vist i Detailler uoverensstemmende Øjenvidneberetninger synes det at fremgaa, at de Savnede har været i samme Redningsbaad, Skibets egen» Der blev øjeblikkelig etableret en omfattende Eftersøgning af Baaden. I Eftersøgningen deltog bl.a. en af West Coast Lines Rutemaskiner fra Seattle, som var paa Vej til Portland. De store Bestræbelser har desværre endnu ikke givet Resultat. Udsigten til at redde Skibet er ringe. Under Branden, der, som omtalt, opstod midtskibs og bredte sig til begge Sider, maatte det lokale Slukningsmandskab forlade Skibet. Man dængede det til med Vand fra Flodbrandvæsenet, men endnu er Ilden ikke slukket, selv om den er begrænset. Astorias Havnechef, Kaptejn Quentin Greeley, ledede personlig Slukningsar-

131 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET = III - ms Erria. NJVK. /OZPE Nationaltidende 21/ (3): bejdet fra "Ivy". "Erria" havde tilsidst Graders Slagside til Styrbord. En af Skibets Passagerer, den 11-aarige Dreng, John Ray fra Canada, er blevet indlagt paa Colombia Hospital med svære Brandsaar. Flere andre af de Ombordværende er ogsaa blevet forbrændt og kvæstet under Bestræbelserne for at redde sig. Den amerikanske Lods, A. T. Lowery fra Portland, fik beskadiget Ryggen, da han fra "Errias" Kommandobro sprang ned paa Hoveddækket. En anden fra Skibet, S. 1. Blyth fra Bortland, der reddede sig helskindet i Land, fortæller: - Der var ingen Panik om Bord, da Ordren til at gaa fra Borde blev givet. Personalet hamrede paa Kahytsdørene, og vi tog vore Redningsbælter paa og gik til Daviderne, hvor Baadene hang. Ingen af de Ombordværende fik reddet ret meget. Kvinderne kom først om Bord i Redningsbaadene. Jeg saa en Baad fyldt med Mennesker komme lykkeligt bort fra Skibet, men den anden Baad, vi vilde benytte derefter, faldt i Vandet, da dens Tove brast. Vi forlod saa Skibet ad Rebstiger og kom over i de tililende Fartøjer. En Passager, der vilde redde sig ned fra Skibets Sæk med et Tov, faldt i Vandet, da dette brast. Han blev dog kort efter taget om Bord i et af Redningsfartøjerne, der allerede var kommet op paa Siden af "Erria". Der udfoldede sig mange rørende Scener, da Skibet blev forladt. Saaledes aaa man en ung Kvinde komme slæbende med fire Flasker Mælk, samtidig med at hun klyngede sit lille Barn tæt ind til sig. De Reddede blev først anbragt paa Kystvagtens Kasernerrog senere overført til John Jacob Astor Hotellet i Astoria. Størstedelen af Passagererne stammer ifølge Oplysninger fra 0. K.s stedlige Agent fra Britisk Columbia og Portland, Oregon. Endnu sent i Nat fortsattes Eftersøgningen i Projektørlys for at finde de 11 Savnede. Det Østasiatiske Kompagni udsendte Kl i -aftes i København den officielle Meddelelse om Branden paa "Erria". Det hedder heri, at der ikke synes at være meget Haab om at redde Skibet. Om Ildens Aarsag kan 0. K. endnu ikke oplyse noget. Selskabet har modtaget Bekræftelse paa, at alle med Undtagelse af de ovenfor nævnte 11 Fersoner er velbeholdne i Land. Om disses Skæbne -udtaler ø. K.: "At der ikke foreligger Bekræftelse paa, at disse 11 Mennesker er velbeholdne i Land, maa ikke opfattes som, at de er omkomne. Der er mange Slidsnings baade og andre Baade omkring det brændende Skib, og man maa regne med, at de endnu ikke rapporterede Passagerer og Besætningsmedlemmer kan,være om Bord i et af disse Fartøjer, uden at vi endnu har modtaget Bekræftelse herpaa."

132 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ms Erria. NJVK. /OZPE. Nationaltidende 21/ ): ubeooede Skovomraader kanter Colombia Flodens Munding, og det er muligt, at den savnede Redningsbaad er kommet ind i en eller anden lille Bugt paa den skovklædte Kyst. Nogle Redningsflaader er fundet paa Floden, men d er var ingen Overlevende paa dem. Fra anden Side har vi senere modtaget nogle supplerende Oplysninger om Brandens Opstaaen og Forløb. Den er tilsyneladende opstaaet Kl i lasåtrum Nr. 5.. Et Besætningsmedlem, som arbejdede der, fortæller til "United Press" i Astoria, at Ilden syntes at springe ud fra et elektrisk Kabel, og Flammerne bredte sig derpaa med enorm Hastighed op gennem Dækket. Kaptejnen gav 5 Minutter efter Ildens Opstaaen Ordre til, at Skibet skulde forlades. Det østasiatiske Kompagni har været haardt ramt af Brande i den senere Tid, men heldigvis har de været af mindre Omfang. Man vil erindre tre Skibsbrande i Ø.K. Flaaden fornylig, nemlig paa Motorskibene "Manchuria" ved Indiens Kyst, "Magdala" paa Floden Elben ved Hamborg og "India" paa Rejse over Atlanterhavet fra Set. Thomas til Antverpen. Brandene indtraf indenfor et Tidsrum af et Par Maaneder. Af tidligere større Ulykker - bortset fra Krigstidens - vil huskes Branden paa "Alsia" i 1939 udfor Ceylons Kyst. Den kostede ingen Menneskeliv, men Skibet blev Vrag. Efter Krigen mistede 0. K. i 1947 sit store Skib "Kina" i en Tyfon ved Philippinerne, hvorved 34 omkom inklusive Kaptejnen. ms "Erria" er et nyere Skib. Det blev bygget paa Nakskov Skibsværft i 1931 og er paa BRT., NRT. og TDW. I de sidste Par Aar har det været Ø.K.s Juleskib fra Amerika, men i Aar ventedes det først hjem I Januar efter en længere Tur til Østen. Nationaltidende 22. December 1951; Det østasiatiske Kompagni har fra sit San Francisco Kontor modtaget Meddelelse om, at derefter Udtalelser, fremsat af Kystvagtstationens Chef i Astoria, kun er ringe Mulighed for at finde nogle af de 11 Savnede fra Brandkatastrofen paa "Erria" i Live. Alle Fartøjer, der var paa Ulykkesstedet, har nu rapporteret, og ingen havde de Savnede om Bord. Ligeledes har man nu Rede paa, at alle Redningsbaade, der blev sat i Vandet, er ankommet i god Behold. Spørgsmaalet er da, om de 8 Passagerer og Besætningsmedlemmer er omkommet i Flammerne om Bord, eller om de er druknet under Forsøg paa at svømme i Land? "Nationaltidende,"'har forespurgt ø.k.s Kontor i København, men man mener ikke at kunne sige, hvorledes de er omkommet. Paa Forespørgsel om Kaptejnens Udtalelser i saa Henseende henviser man til en officiel Udtalelse, der om Eftermiddagen udsendtes gennem Ritzaus Bureau. "Den er udfærdiget paa Baggrund af Kaptejnens Udtalelser" udtaler man. Det hedder heri bl.a.

133 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET! III - ms Erria. NJVK. /OZPE. Nationaltidende 22/ (2): - Efter hvad der hidtil foreligger oplyst, menes det konstateret, at alle Bassagerer har været til Stede paa Dækket efter Brandens Udbrud. Alle landsatte er i god Behold. Ilden opdagedes Kl. 2 Nat (lokal Tid) af Skibets regulære Brandpatrouille, der straks slog Alarm. Slukningsarbejdet blev øjeblikkelig iværksat med alle til Raadighed staaende Midler, men Ilden bredte sig med saa voldsom Hast, at Skibet maatte forlades af Passagerer og Mandskab en halv Time efter, at Branden var blevet opdaget. - Man har fra sagkyndig Side fundet det noget mærkeligt, at alle Ombordværende kunde konstateres nærværende paa Dækket, da Branden midtskibs praktisk taget skilte Skibet i to Dele. Dette Problem bliver imidlertid sikkert først endelig klarlagt ved Søforhøret. En Øjenvidneskildring, der kunde støtte Teorien om, at nogle af de Savnede synes at være indebrændt, er givet af den 11-aarige John Ray, Vancouver, der undslap med Brandsår gennem et Koøje. - Flammehavet blokerede Dørene, da man hjalp mig med at blive presset ud gennem Koøjet, udtaler han. - Da jeg var kommet igennem, saa jeg, at der blandt dem, der var tilbage i Rummet, var Ild i Haa- ; ret paa to Mænd. Da Drengen var kommet ud ad Koøjet, sprang han i Vandet og svømmede hen til det nærmeste Redningsfartø j. Repræsentanter for Kystbevogtningen vilde gaa om Bord i "Erria" i Gaar, men det ulmede og glødede stadigt i Skroget, som var saa varmt, at det var umuligt at gaa om Bord. Skibet ligger stadig opankret ud for Astoria i Columbia Flodens Munding. Man vil, saa snart det er muligt, koncentrere en Eftersøgning paa Skibet. Indtil da fortsættes med Eftersøgninger langs Flodens ubeboede og skovklædte Bredder. Om Aarsagen til Ildens Opstaaende foreligger endnu intet nyt. Man interesserer sig for den i Gaar omtalte Forklaring af et Besætningsmedlem, der arbejdede i det midtskibs Lastrum Nr. 5. Han mente, Ilden var sprunget ud af et elektrisk Kabel. Det er fortsat meget tvivlsomt, om det brandhærgede Fartøj kan blive til Skib igene. Nationaltidende 23. December 1951 s Flammer og giftige Gasarter i den brandhærgede 0. K.-B&ad "Erria" forhindrer stadig.bjergningshold fra Astoria i Oregon at komme om ±*ord i Vraget, der ligger umiddelbart ud for Byen i Columbia Floden. En af de Overlevende paastaar imidlertid, at han med Sikkerhed kan sige, at i hvert Fald nogle af de Savnede er omkommet i Flammerne. Meget tyder paa, at det er blevet alle de savnede 11 T s Skæbne, da man

134 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ms Erria. NJVK. /OZPE Nationaltidende 23/ (2): trods energisk Efters øgningsarbejde ikke har fundet hverken levende eller døde langs Flodbredden. Flere af de Reddede har iøvrigt set nogle af de Savnede gaa ' tilbage til deres Kamre for at redde deres Ejendele. Et Medlem af den lokale Marineinspektion udtaler, at man tidligst i Dag kan tænke paa at gaa om Bord i det endnu glødende Vrag, hvor Ilden stadig ulmer, og med Mellemrum flammer op fra Hvedelasten. En Repræsentant for "Pillsbury & Martinons" Skibsinspektionsselskab i San Francisco, Kaptejn A. T. Wetnor, er ankommet til Astoria for at overtage Ledelsen af Forsøget paa at faa bjerget Resterne af det engang saa stolte danske Motorskib. De Over-levende fra Brand katastrofen er i Færd med at rejse hjem fra det Hotel i Astoria, hvor de har været indkvarteret. Trans ocean Airlines I San Francisco oplyser., at der er blevet chartret to Maskiner til at flyve omkring 70 af de Reddede til New York, hvor de kan gaa om Bord i Skibe. for at fortsætte til Europa. i Chefen for Kystvagten, Kommandør Quentin Greeley, regner med, at man bliver nødt til at skære et Hul i. Skibssiden paa "Erria" og pumpe Vand ind for at faa slukket Gløderne fra Kæmpebaalet. Skibet staar paa Grund tæt op ad Oregon-Siden af Colombia Floden. En Storm bevirkede iøvrigt, at Branden I Gaar atter flammede op, og Kystvagtens Folk maatte sejle langt væk! fra det danske Skib. Man havde forinden oversprøjtet ; Vraget med Kulsyresne. Erfarne Flodskippere mener, at der vilde være opstaaet endnu større Tab af Menneskeliv, hvis ikke Kap tejn Niels Agge havde kastet Anker i Torsdags og ventet paa gunstigt Tidevand for at komme ud i Stillehavet. En canadisk Passager, Mrs. Powley, der blev reddet sammen med sin Niece, Marjorie Hazelwood, paastaar, at det skete, fordi de ikke søgte tilbage til deres Kamre. Det mener hun derimod, at flere af de Savnede har gjort. Hun forklarer, at de blev vækket Kl. 2,40 ' lokal Tid og klædte sig hastigt paa. Røgen fyldte allerede paa dette Tidspunkt Korridorerne. Lidt senere kom der en Mand med Gasmaske paa. Mrs. Powley og Niecen tog hver et Par vaade Haandklæder over Hovedet og klyngede sig til Mandens Frakkeskøder. Inden længe stod de paa Baaddækket. Redningsbaaden, de kom op i, vendte tre Gange tilbage til Skibet for at hente flere Overlevende om Bord fra det flammende Skib. - Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre nu, udtalte hun til Slut. Vi har mistet alt. Een Ting er jeg imidlertid sikker paa: Jeg gaar aldrig mere om Bord i et Skib. Nationaltidende 24. December 1951: Skønt man efterhaanden helt havde opgivet Haabet om at finde nogen af de Savnede fra "Erria" - otte Passagerer og 3 Besætningsmedlemmer - i Live, var

135 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' ) III - ms Erria. NJVK. /OZPE Nationaltidende 24/ (2): det alligevel en knugende Meddelelse, 0, K.s Hovedafdeling i København i Gaar modtog fra San Francisco Kontoret. Det meddeltes, at man indtil nu har fundet Ligene af tre af de Savnede, men man har endnu ikke formaaet at identificere de Paagældende. Man har hermed faaet den fulde tragiske Vished for at Skibskatastrofen har krævet Menneskeliv, og man regner med om Bord i det hærgede Skib ogsaa at finde Ligene af de øvrige 8 Savnede. Men før Ilden er slukket, vil det ikke være muligt at finde dem alle. I Meddelelsen fra San Francisco hedder det, at det stadigt brænder kraftigt i "Erria", men at det trods Ilden dog har været muligt at komme om Bord. I et Telegram fra Astoria i Oregon hedder det imidlertid, at en virkelig Eftersøgning af Brandens Dødsofre ikke vil kunne gennemføres de første Dage. Muligvis vil der gaa en Uges Tid, før man uden Risiko kan færdes paa Skroget midtskibs, hvor man formoder, at største Delen af Brandens Ofre vil kunne findes. Det er Havnechefen i Astoria, Kommandør Quentin Greeley, som udsendte denne Meddelelse, og han oplyser, at Skibet, som har brændt lige siden i Onsdags, endnu er glødende varmt, og at Heden fra de glødende Metalplader hindrer en virkelig Eftersøgning af Ligene. Hertil kommer imidlertid et andet Faremoment. Under Slukningsforsøgene har man pumpet Kulsyre i Luftform ind i det brændende Skibsskrog, og denne Kulsyre gør det farligt at nærme sig Skibet. Naar man ikke i første Omgang benyttede Vand, men Kulsyre, under Slukningsforsøgene f skyldtes det, at man var ængstlig for, at "Erria" skulde kæntre som Følge af Vandet, som opsamledes i dets Indre. Man synes Iøvrigt nu at nære større Haab om, at Skibet vil kunne reddes. ø.k.s Repræsentant i Seattle, B. Mesling, meddelte i Aftes, at Udsigterne til at faa Ilden slukket tegner noget lysere. De 23 overlevende Passagerer fra "Erria" har nu paa tre nær forladt Astoria. Derimod maa de 80 Besætningsmedlemmer, der blev reddet fra Branden, indtil videre blive i Astoria. Muligvis vil de kunne forlade Byen 2. Juledag - paa Onsdag - men forinden maa de staa til Raadighed for den amerikanske Kystbevogtning, som foretager en Undersøgelse af de nærmere Omstændigheder i Forbindelse med Brandkatastrofen. Haabet om at redde Skibet grunder sig bl. a. paa, at Bjergnings Selskabet Pillsbury-Martinonis Skibsinspektør, Kaptejn A. T. Wetmor, er af den Opfattelse, at det vil være muligt at pumpe Vand ud af "Errias" Skrog, naar det bliver til at komme Skibet paa nærmere Hold, og at man herefter vil kunne bugsere det til en Tørdok I Portland. Nationaltidende 26. December 1951: Redningsmandskabet ved Ø.K.s stadig brændende

136 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ms Erria. NJVK. /OZPE. Nationaltidende 26/ (2): Motorskib "Erria" har nu fundet ti af de elleve dræbte. Den ene, man mangler, er Tjener Aksel Schøneberg Iversen. Faa Grund af Heden er det ikke lykkedes at bjerge Ligene, men man ved, hvor de er. Identiteten af de ti fundne Lig er fastslaaet de- finitivt. Det formodes, at de omkomne har faaet en hurtig Død, idet de øjensynlig er blevet kvalt af den kraftige Røg inden Ilden naaede dem. Med een Undtag- else fandt man Ligene siddende i Stole. Otte af de Omkomne sad i Skibets Salon og to andre - Vaskerimedhjælperne Thorn Andersen og Lilly Haase - paa Under-. dækket. Man gaar ud fra, at det i Dag vil lykkes at finde Tjener Iversens Lig paa Underdækket. Branden raser stadig under Dækket i et af Lastrummene, hvor Tømmer og Olie fra Skibets Brændstoftanke giver Ilden ny Næring. Det kan vare længe endnu inden man faar Bugt med de voldsomme Flammer. Foreløbig er der pumpet uhyre Mængder Kulsyre ind i Lastrummene, og Branden er ogsaa taget noget af i Kraft. Nationaltidende 29. December 1951: De fortsatte Udsagn i Søforhøret angaaende "Erria" Katastrofen bragte ikke større Klarhed om Brand aarsagen eller Grunden til, at de 8 passagerer og 3 Besætningsmedlemmer omkom. 2. Styrmand Robert Mortensen fortalte, at han var den sidste, der forlod den omtalte Salon, hvor senere Ligene af de Omkomne fandtes. Han havde raabt paa. Engelsk, om alle var kommet ud, og der var ikke kom-i met Svar. Maskinchef Niels Barnkob mente, at Ilden var opstaaet i Nærheden af Skibsofficerernes Vaskerum, men hvem, der kunde have fremkaldt den, havde han ingen Anelse om. Af de mange Forklaringer fremgik det, at næsten ingen ventede, at Ilden vilde gaa saa stort Omfang, som Tilfældet blev. Telegrafist Jens Hougaard erklærede, at han efter Ordre fra tidligere Skibsinspektør i Ø.K., Baron Ivar Juel-Broekdorff, som paa denne Rejse var almindelig Passager, havde sendt SOS- Meldinger. Senere gik Strømmen af Hovedsenderen, og da han forlod sin Kabine, lod han en Reservesender, han havde bragt i Stand, udsende Nødssignaler. Ingen har nærmere kunnet forklare, hvorfor ée otte Passagerer vendte tilbage til Salonen. Det eneste, man kan tænke sig, er, at de eventuelt har undervurderet Brandens Omfang skønt de var blevet varskoet om at forlade Skibet. Kun faa af Passagererne havde Redningsbælter paa, da Chefstewarden, E. Christensen, ikke mente, det var nødvendigt at give Besked om dette paa det Tidspunkt, da han vækkede dem. Man havde ikke Tid til Optælling af Passagererne, da de gik i Baadene. Baron Juel-Brockdorff udtalte, afhørt som Vidne, at han intet havde at udsætte paa Mandskabets og Of-

137 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG III - ms Erria. NJVK. /OZPE. Nationaltidende 29/ (2): ficerernes Holdning efter Brandens Udbrud. Han havde fulgt Arbejdet fra næsten første Færd, og han havde kun Lovord til overs. En Embedsmand, der har deltaget i Ligsynet, Ray Luce, rapporterede, at alle var kvalt af Røg, og at Ligene senere var blevet svært medtaget af Ilden. Det oplyses fra Kolding, at Steward Axel Schønberg' Iversen, der som den sidste af de 11 Savnede blev fundet - han laa paa fangen i Nærheden af sin Kahyt - efterlader sig Hustru og en 4 Maaneder gammel Datter, som han aldrig har set. Hans Broder, Tjener Bent Iversen, gjorde Tjeneste paa Rutebaaden "København", da denne forliste i Her reddede han en lille Pige og fik senere Camegie Fondets Medaille. Nationaltidende Søndag 30. December 1951 Astoria, Oregon: Ø.K.s juridiske Repræsentanter stillede adskillige af "Errias" Besætningsmedlemmer en Række Spørgsmaal, efter at den amerikanske Kystbevogtning havde afsluttet sin Afhøring af dem under Søforhøret i For bindelse med Brandkatastrofen paa det danske Motorskib. Radiotelegrafisten Jens Hougaard forklarede, at han saa den senere omkomne Fru Valborg Sørensen paa Vej tilbage fra Baaddækket til Promenadedækket, efter at Ilden var brudt ud. Han raadede hende til at vende tilbage til Baadedækket. Han forklarede endvidere, at han havde set Mrs. Angus Brunlees og hendes to Børn paa Baadedækket og givet dem Besked om at blive der. Hougaard fortalte, at han klatrede gennem et Vindue ind i Radiorummet for at hente sin Frakke, og at Mrs. Brunlees og hendes Datter var forsvundet, da han kom ud igen. Han fortalte: - Jeg spurgte den lille Dreng, hvor de var, og han sagde, at han ikke vidste det, men at de bare havde ladet ham blive staaende tilbage. Ligesom Fru Sørensen omkom Mrs. Brunlees og hendes Datter under Branden. Sømand Tommy Frandsen forklarede, at han saa de to omkomne Vaskerijomfruer paa Bagbords Side af Promenadedækket. De lo ad ham, fordi han holdt en Bomuldsklud for Munden for ikke at blitøe kvalt af Røgen, sagde han. Ligene af de to Kvinder blev senere fundet i en Korridor. Første Styrmand Laurits Petersen forklarede, at han sendte Vand fra Skibets Vandslange ned i Rygesalonen, hvor Ligene af otte Passagerer senere blev fundet. Han udtalte, at han ikke anede, at der paa det paagældende Tidspunkt var nogen nede i Rygesalonen.

138 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III ms Erria, NJVK. /OZPE Nationaltidende 30/ (2): Der er bestilt en Flyvemaskine til at flyve 47 af den 80 Mand store Besætning til New York i Dag, hvorfra de vil fortsætte Rejsen til Danmark. De kan ventes til Kastrup Lufthavn i Morgen Eftermiddag. Resten af Besætningen vil følge efter i anden Maskine. Den første Kvinde, som aflagde Vidnesbyrd overfor Forhørslederen, var Lederen af Skibets Vaskeriafdeling, Frk. A. Permin, som oplyste, at hun havde givet de to Vaskerijomfruer, som senere blev fundet døde paa Promenadedækket, Ordre til at gaa tilbage til Baa dedækket. - Jeg tog det for givet, at de to fulgte efter mig fortalte hun, der var gaaet først op ad Trappen. De to Vaskerijomfruers Lig blev senere fundet omtrent paa det Sted, hvor hun havde forladt dem. A. V. Gad, som delte Kahyt med Iversen, forklarede, at denne vækkede ham, da Branden blev opdaget. Gad fortalte, at Iversen gik først ud, og at han ikke saa ham siden. De første modstridende Vidneudsagn fremkom, da Skibeds Kaptejn, Niels Agge, og Elektriker Carl Jørgensen ikke kunde blive enige om, hvorvidt Ankeret var blevet taget ind, da Branden udbrød. Kaptejnen erklærede, at han netop havde givet Ordre til at lette' Anker, og at nogle faa Fod af Ankerkæden var blevet hevet ind, da den første Røg blev rapporteret. Carl Jørgensen erklærede, at paa det Tidspunkt, da han først havde set Røgen, var Ankeret ikke hævet. Kaptejnen, Elektriker Jørgensen og Skibets Maskinchef Niels Barnkob erklærede alle, at Skibets elektriske System var blevet afkontroleret efter "Errias" Kollision i New York Havn i Oktober Nationaltidende Tirsdag 1. Januar 1952: Gribende Gensyns-Scener udspilledes i Gaar i Kastrup Lufthavn, da den specielt chartrede SAS-Maskine lidt over Middag kom med de første 47 reddede Besætningsmedlemmer og en Passager fra Katastrofebranden paa Ø.K.s Motorskib "Erria". Efter at være blevet fløjet tværs over Amerika til Newfoundland startede Besætningsmedlemmerne med det specielle Fly derfra og ankom til Kastrup godt 8 Timer senere. De fleste om Bord mistede næsten alle deres Ejendele, og deres raaklædning og Bagage havde derfor et tydeligt amerikansk Islæt, flunkende nye Kufferter, smarte Overfrakker og Lumberjackets, da de passerede den yderst forstaaende Toldkontrol i Lufthavnen. Blandt fire af ø.k.s Repræsentanter bemærkedes Prins Axel, der var mødt op for at byde Besætningen og den eneste Passager, Kommandørkaptejn, Baron Niels Juel-Brockdorff, velkommen hjem. Kommandørkaptejnen, der har været ansat som Skibs-

139 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! III ms Erria. N J V K. / 0 Z P E. Nationaltidende 1/ (2) inspektør i Ø.K., fortalte bl. a. om Branden: - Da jeg blev klar over, at det brændte, kom jeg i Tanker om Branden paa "Alsia" i 1939 ud for Ceylons Kyst. Den kostede ganske vist ingen Menneskeliv, men Skibet blev Vrag. Jeg skyndte mig op til Telegrafisten, der sad paa sin Post. Han havde intet hørt, men kunde naturligvis ikke sende Nødssignaler uden Besked fra eaptejnen. Derfor ilede jeg op til Skibets Fører, Kaptejn Niels Agge? og stillede mig til Disposition. Da jeg senere paa Dækket var gaaet over til den Side, hvor jeg iiøige Instruksen om Redningsbaade skulde være, var det nær gaaet mig galt. Jeg hang ud over Dønningen, medtaget af Røgen? og jeg tror ikke, at jeg var sluppet godt fra det, hvis Ikke to Besætningsmedlemmer var kommet til og havde hjulpet mig. I det hele taget maa jeg sige, at Besætningens Indsats var upaaklagelig. Jeg kom over paa den Side af Skibet, hvor Redningsbaad ene blev sat ud. Her var Søen forholdsvis rolig, to af Skibets Redningsbaade kom i Søen med flere Passagerer, end de strengt taget er beregnet til, men det var forsvarligt nok, naar man tog Hensyn til Søen og den korte Distance til Land. Jeg vil tro, at Skibet kan reddes - selv om det bliver dyrt - men Lasten maa sikkert afskrives som tabt. Karakteristisk for saavel Baron Juel-Brockdorffs som Besætningsmedlemmernes Oplysninger under Samtaler i Lufthavnen er det, at Ilden med eet bredte sig med næsten eksplosionsagtig Hast, hvorpaa den tog et Omfang, som kun fa-a i Begyndelsen havde forudset. De fleste Besætningsmedlemmer talte allerede om deres næste Hyre. Kun een, den 15-aarige Erik Møller, der har været paamønstret i et Par Maaneder, udtalte, at han havde mistet Lysten til Søen. - Jeg har været Skibsdreng om Bord, men nu vil jeg blive hjemme og se at komme i Automobil Mekaniker Lære. Da han blev purret, saa han ud ad Koøjet og fik Øje paa et Reb lige udenfor. Han kravlede ud og gled lige ned i et af Kystbevogtningens Fartøjer. Alle var meget glade for den Hjælp, de havde faaet af den amerikanske Kystbevogtning, Marinen og Røde Kors. - Vi er særlig taknemmelige overfor de Mennesker, der inviterede os hjem til Julemiddag og gjorde det hele saa festligt for os, samtidig med at de hjalp os med en Del praktiske Ting 5 udtalte den 23-aarlge Purser Erik Hansen, To Restaurationsdrenge, Bent Johansen og Poul Simonsen, der havde Kammer paa et af Passagerdækkene, forklarede, at Trappen op til Baadedækket stod i lys Lue. Bent Johansen siger, at han ikke

140 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III ms Erria. NJVK. /OZPE Nationaltidende 1/ (3): kunde se en Haand for sig. Rummet var fyldt med Røg, og han famlede sig hen til den brændende Trappe. Det lykkedes begge Drengene at komme op paa en Afsats, hvorfra de fortsatte til Dækket. - Jeg tror, der gik 20 Minutter, inden vi kom i Baadene, sagde Bent Johansen. Der var en strålende Stemning i Lufthavnen, da Familie og Paarørende trængtes om at komme til at byde deres Kære velkommen hjem. Store Smil og hjertelige Omfavnelser og Kys kunde man se næsten overalt i Ankomsthallen. Dn Time efter Maskinens Ankomst var al Visitation overstaaet sammen med.andre Formaliteter, og alle Passagererne var væk fra Lufthavnen - hjemme for at fejre Nytaar med de Paarørende. Navnene paa de 48, der kom hjem med Særflyet, er følgende: N. Juel-Brockdorff Hans Kristensen Rigmor Bagger Astrid Permin Hans A. Petersen Kristen Kristensen Ole Berntsen Vagn A. Hansen Johnny A. Madsen Jens A. Sørensen Signe Nielsen Peer Hans Paul Bent Frans H. Toftdahl Nielsen Hvam E. Nielsen Petersen Erik M. Hansen Bent Johansen Aron H. Steffensen Leif Møller Per Engelmann Ove S. Bim Erik C. Møller Paul Simonsen Lilli M. Hansen Børge M. Rittig Aage V. Gad Carlo Larsen Henning Petersen Armundt L. Jensen Svend B. Sørensen Bent Larsen Svend Aage Sørensen Erick T. B. Gaarde Niels Thor Jørgensen Erik Kjær Paul Hansen Roland Jensen Erik V. Hasselby Karen Lundsten Adolf Nielsen Johannes Ehlers Bent Petersen Jens C. Hougaard Per Møller Clemens Meyer Hans Hansen Gunnar Nielsen. Nationaltidende 2. Januar 1952: Portland, Oregon: Det stadig brændende danske Motorskib "Erria" vil sandsynligvis paa Torsdag blive slæbt til Portland, hvor dets Last vil blive losset, meddelte ø. K.s Repræsentanter i Portland i Gaar. "Erria" vil ikke blive bugseret fra det Sted ved Astoria, hvor det ligger, før Ilden er blevet fuldkommen slukket, oplyser den amerikanske Kystbevogtning. Det ulmer stadig i nogle af Lastrummene.

141 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j-r-r ms Erria. N. J. V. K. / 0 Z P Nationaltidende 5. April 1952: Paarørende og Bekendte til nogle af de 8 Passagerer og 3 Besætningsmedlemmer, der omkom ved ø. K.s ms "Errias" Brand paa rjsa's Vestkyst, stillede i Gaar Eftermiddags under det afsluttende Forhør ved Sø- og Handelsretten forskellige Spørgsmaal til Skibsfører Agge og Hovmester Christensen. Der blev givet Svar uden at de dog protokolleredes. Kaptejn Agge fortalte iøvrigt Retten om de Forholds regler, man havde truffet. Han mener ikke, at Branden i Papirkurven kan have Forbindelse med den senere opstaaede Brand, som udviklede sig saa katastrofalt. Aarsagen kom man Iøvrigt ikke nærmere. Brandalarmen havde virket tilfredsstillende. Naar nogle af Passagererne og Besætningsmedlemmer-' ne ikke kom i Baadene i Tide, maatte det ifølge Kaptejnens Mening skyldes, at de var vendt om for at hente Ejendele op fra Kamrene. Kaptejnen og hans Of- ; ficerer havde selv været nede i Skibet, inden det blev forladt, og man var bl. a. ogsaa inde i den Sa-. Ion, hvor de fleste af Ligene senere fandtes. - Uden at det i den tætte Røg gav noget Resultat. Retspræsident Hove sluttede Søforhøret med at udtale Rettens Deltagelse med de Efterladte, som ramtes ved Ulykken. Nationaltidende 6. April 1952: Det brandhærgede Last- og Passagermotorskib "Errias" Skæbne er afgjort. Man vil bugsere det til et Værft efter den foreløbige Reparation i Portland, Oregon, og det skal ombygges til rent Fragtskib. Hvem, der skal udføre Ombygningen, er endnu ikke bestemt, men Valget kommer antagelig til at staa mellem Værfter i Hongkong, Rotterdam og Nakskov. Ændring en til den nye Skikkelse kommer op paa omkring en halv Snes Millioner Kroner. I Forgaars holdt man det afsluttende Søforhør over Skibet, der kort før Jul udfor Astoria ved Columbia Flodens Munding ramtes af Brandkatastrofen, som kostede 11 af de Ombordværende 118 Passagerer og Besætningsmedlemmer Livet. Brandaarsagen ær endnu ikke klarlagt og bliver det formentlig aldrig. Skaden kunde nemmere opgøres. I flere Dage efter Branden glødede Skibets strore Metalskrog, og alt om Bord blev saa ødelagt, at Forsikringsselskabet snart gik med til at udbetale hele Forsikringsbeløbet, idet man betragtede Sagen som konstruktivt Totalforlis. Der er iøvrigt næppe Tvivl om, at ms "Erria" umiddelbart før Branden kunde være blevet solgt til *t langt større Beløb end Forsikringssummen, der androg 9 Millioner Kroner. Efter Udbetalingen af Total-Forlissummen var "Errias" haardt medtagne Skrog Forsikringsselskabets Ejendom. Det Østasiatiske Kompagni købte sit tidligere Skib tilbage for ca. 1. Miil. Kroner og lod det bugsere til et Skibsværft i Portland, Oregon, hvor

142 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET: i III ms Erria. NJVK. /OZPE. Nationaltidende 6/ (2) man nu er ved at have tilendebragt den foreløbige Reparation, som Myndighederne kræver for en videre Bugsering. Hvor skal "Erria" hen, og hvad skal der ske med Resterne af det før saa stolte Fartøj? En Ting er sikker: Det kommer ikke til at genopstaa i sin gamle Skikkelse som kombineret Last- og Passagerskib. Det skal ombygges til rent Fragtskib, hvilket anslaas at ville koste omkring 10 Millioner Kroner. Ø.K. har allerede faaet Tilbud fra en Række Værfter paa Ombygningen af ms "Erria", og Bestemmelsen v vil blive truffet i meget nær Fremtid. At Afgørelsen er umiddelbart forestaaende fremgaar af, at en af Selskabets Skibsinspektører netop er rejst fra Københata til Portland for at træffe Forberedelser til det meget væsentlige i Forbindel- : se med den forestaaende Ombygning, nemlig Bugseringen. Det vil givetvis være medbestemmende for Ombyg-. nings Ordrens Placering, hvorledes Bugseringsmulig- ; hederne former sig. Det kan nemt koste op mod 1 Mil4 lion Kr. at bugsere et Skib over Atalanterhavet, en ' Tur, som kan tage sine to Maaneder. Ø.K. vil derfor ; orientere sig om, hvorvidt der er Bugseringsselskaber, som skal slæbe Skibe i modsat Retning, i hvilket Tilfælde Bugseringssummen vil blive betydeligt [ mindre. Berlingske Tidende 21. December 1952: Den danske Passagertrafik ad Søvejen til Amerika vil nu blive indskrænket, idet ø.k.s Amerikabaad "Erria", der har sejlet paa Amerika-Ruten i Aarene efter Krigen, paa et hollandsk Værft er ombygget til rent Fragtskib. Skibet var tidligere indrettet til ogsaa at medtage Passagerer, men ved Branden for et Aar siden blev Skibet saa ødelagt, at det har vist sig umuligt at indrette det til Passagerbefordring paa ny paa Grund af de øgede Sikkerhedskrav til Søs.

143 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I V - 1 I ms Erria. NJVK. / O Z P E. Billeder: E. - I. Shipbuilding & Shipping Record 28/ Planer af General Arrangements Prøvetur Spisesalon Rygesalon 3 Tons Kraner Kølerum Manøvreplads. Vikingen; Marts Marts "Nakskov Skibsværft". Motorships of the World 1938: Billede af Skibet 6 Billeder af Aptering Plan af Dæk og Bulkheads 4 Planer af Skibet.

144 .K S? ^ ^ i ^ A- *=» u$ l\ n [ IU LU CO zt ri Z CL I to 1^ o; u. < Q to «o W _j UJ O -z. < X ci> (K O Kl æ O (T "it < G, \ X: - X A ^A W N f^ A ><? ^ ;s? \' ^ >4 s>* ^ vi I*'

145 c.,4 u! ^V ^ ^ \ ^

146 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Mr* A yst^&j c^k l l^w /é-ca Z S~ *~ f? *_,.,..;_ - -s, "& ^'^-^-&-^^ *** f. < / 'fa*l4l*^.le~s &* H^^.Lw^f /U. f^^w-v / ^-0' n ^^^, /tc^ f>^ ' -», A / *./'z-^ nzg.^fø - f...^,.,^^^-t^-^ Så-s./ '-S fxi-i s-c&^w.ætfr.æ / S^.J-t^r^^i.^- * C ^* / &,M~$-zrf-, : ÉL^Si r i Te** 6-& u ;f ~s~sf' k*<c~.*.-, % U. &*% t S7. f 1 <S -L-^o -. ff_\. 's'^'z,*-" ic**:..- 4 e^ / > Y"isA* ^^y^~^!; yi^^-^^s-^^ Lo i^y^^^^.. 7fe~*J7 A$~ te*. t&^f 1 r t,r V - "H-éuCt*-*:' u«-*^***^ 'få^-i-rj-n-iy:/ 2 % t^u* ^

147 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Esbem Snare. N P K B _*Ut»-J -- HE " " Jj"

148 ss Esbem Snare. N P K B. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET = 1-1 Registreringsprotokoller: VII-347. Z-177. KIV Københavns Skibsregister II Registreringsdato: 21/ Certifikater: 21/9 1875* 8/ / ! 16/ / / Bygget 1875 af A/S. Burmeister og Wain, København, ifølge bilbrev dat. København 21/ Stk. 80 NHK. = 320 IHK. Dobbelteompoundmaskine. Cylinderdiameter: 16,5" - 16,5" - 34" - 34". Slaglængde: 20". Fart paa Last: 10 Knob. Fabrikat: Burmeister og Wain, København, Dæk med delvis Mellemdæk og Overdæk (Awning Deck) 2. Master. 3 Luger. Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak. Hytte agter. Kommandohus. Klinkbygget af Jern. Fuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: 140 Tons. Længde: 163'4". Bredde: 22 { 4". Dybde s 11 ' 7". 60 / 365 dw. 479*56 brutto. 294? 50 netto. Ifølge Bilbrev dat. København 2l/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København

149 ss Esbem Snare. N P K B. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET / og 18/ samt Kalundborg 18/ bygget til: Firmaet Puggaard og Hage, Nakskov, hvis Indehavere er: Grosserer Rudolph Puggaard, København, med Lensgreve Lerche, Lerchenborg Arkitekt F. V. Tvede, København Greve W. Lerche, Buckendegaard Godsejer I. Lemvigh, Algistrup Godsinspektør T. Bech, Lerchenborg Pastor I. H. Linnemann, Raklev Kammerraad S. Kolbye, Stenhus pr Holbæk Partikulier P. Mortensen, Kalundborg Købmand L. C. Hansen, Kalundborg Købmand 0. M. Thrane, Kalundborg Konsul Wilh. Colding, Kalundborg Købmand 0. lund, Kalundborg Enkefru Juliane Weihe, Kalundborg Købmand Wisti Raae, Kalundborg Boghandler Elling, Kalundborg Frokurator Mohr, Kalundborg 188/256 Pt 12/256-10/256-8/256-4/256-4/256-4/256-4/256-2/256-2/256-4/256-2/256-4/256-2/256-2/256-2/256-2/256 - med Grosserer Rudolph Puggaard, som bestyrende R e der. Ved Skøde dat. 19/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 15/ solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, for Kr oo. Ifl. Maalebevis dat. 13/ er Tonnagen, efter Ombygning af Kamre, forandret til: 295,04 netto. Efter Ombygning af Opbygning, Tilbygning af Ma-

150 ss Esbern Snare. N P K B. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET skin- og Kabysruf, 2 Sideruf og Fornyelse af Kommandohus, ændres tonnagen ifølge Maalebevis af 10/ til: 416,28 brutto. 254,90 netto. Ifl. Maalebevis af 2/ er Tonnagen forandret til: 405?25 brutto netto. Efter Ombygning af Navigationshus og Aptering er Tonnagen ifl. Maalebevis dat. København 19/ nu: 403,41 brutto. 251,74 netto.

151 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Esbern Snare. N P K B. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 289/19ol dat. 24/3 190I har Skibet skiftet Hjemsted fra Aarhus til Odense. Andragende bevilget 24/3 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 29/l9o9 dat. 28/I 19o9 har Skibet forandret Hjemsted fra Odense til Vejle. Registreret 28/1 19o9. 25/ anmeldt solgt til: Skibsreder Hans Petersen, København, 24/ anmeldt udslettet af R e gister som ikke længer selvbevægende. sammen med gg "Hengest", ss "Frejr" og ss "Kasan" for" tilsammen Kr. loo vend-

152 / "Esbern Snare" har paa sin sidste R e jse IJewcastle-Esbjerg i Nordsøen fundet ballastet Bark "Charlotte Derby" og den 23/8 indbragt den til Esbjerg. 9/1 19ol indkommen til Odense i læk Tilstand. 9/11 19oh ved Afgang fra Odense stødte Skibet paa en Sten eller et Vrag og fik et Skrueblad slaaet af. 23/11 19o4 ankommen til Hamborg med Skrueskade. /l 19o5 kollideret med en Damper i Kielerkanalen og meget stærk beskadiget. /12 19o3 paa R e jse Hamborg-Aalborg kolliderede Skibet paa Elben med en Evert. /I 19o8 paa Rejse Hamborg - Sanders grundstødt paa Kirkegrunden ved Udbyhøj. Flot med Assistance af ss "Ulier" af Randers. 9/6 19o9 paa R jse til Hamborg kollideret med engelsk Damper paa Elben og faaet en Del Skade paa Skroget over Vandlinien. 17/12 191o for indgaaende til Hamborg kollideret med nogle Pæle og f^aet Ankerstokken knækket ligesom nogle Bovplader blev bulede. /Z 1912 paasejlede Skibet i Kiel en Bjergningsdamper og Kajen og fik stor Skade paa Bov og Stævn. /Z 1913 paasejlet i Kielerkanalen af ss "Russia" og faaet en Del Skade.

153 ss Esbern Snare. N P K B. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, Indberetning fra Konsulatet i Hull dat. 16/ Justitsministeriets Skrivelse af 30/6 1898: 11/ Kl. 4 Fm., da "Esbem Snare", Kapt. J. M. Madsen, fra Odense til Newcastle, var 1 Nordsøen ca. 40 Mil vest for Hanstholmen, knækkede den ene Cylinders Stempelstang. Skibet maatte derfor opankres, afventende Hjælp fra forbipasserende Dampere. Kl. 5 Em. kom den BFIS. ligeledes tilhørende Damper "Storebelt" i Sigte. Signalet PB. (Behøver Hjælp straks) hejstes og "Esbern Snare" blev derefter taget paa Slæb af "Storebelt", der heldigt indbragte "Esbern Snare" til Newcastle den 12/6 ved Midnat.

154 ss Esbern Snare. N P K B. HANDELS-OG SØFARTSMUSEET." I I I Nationaltidende 1. Oktober 1878 Aften: Det i Liverpool hjemmehørende Dampskib "Orontes" er paa Rejsen fra Liverpool til Gøteborg og København med Stykgods totalt forlist i Nordsøen. Besætningen er optaget af det danske Dampskib "Esbern Snare" og ilandsat i Thameshaven.

155 ss Esbern Snare. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i Y - 1 ) N P K Billeder: E - I. G. Garoc: Billeder af danske Dampskibe.

156 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Esbjerg. N K 2 P. / life>ji h. t!i,wwmm

157 ss Esbjerg. N K I P HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] -I - 1. Registreringsprotokoller: TI-128. K-160. KI-396 Registreringsdato: 15/ Københavns Skibsregister II Certifikater: 15/ / /1 31/ Bygget 1872 af Cunliffe & Dunlop, Port Glasgow (Renfrew), ifl. Bilbrev dat. 12/ Stk. 75 NHK. = 300 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 23,3" -40,3". Slaglængde: 28". Fart: 8,5 Knob, Fabrikat: Cunliffe & Dunlop, Den oprindelige Kedel blev i 1883 udskiftet med en ny Kedel a Burmeister og Wains Fabrikat. 1 Dæk og fuldstændigt Overdæk (Hurricane Deck), 2 Master. 3 Luger, hver 6 f 6" x 5 f 8". Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak. Hytte med 2 Huse, Ruf og Kommandohus midtskibs Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Tandballast: 98 Tons. Længde: 170 f 8". Bredde: 24! 6". Dybde s 12 4". Dybgaaende paa Last: 12 ( 8 n. 50 / 530 dw. 485,29 brutto. 296,04 netto. Lastrumskubik: cbf. Korn cbf. Sækkegods. Ifølge Bilbrev dat. Port Glasgow 12/ og

158 ss Esbjerg. N K I P. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET : I - 2 Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Esbjer; 14/ bygget til: A/S. Esbjerg Dampskibs Selskab, Nordby Fanø med Konsul J. K. Bork, Nordby Fanø, som bestyrende Reder. Indførselstolden er ifl. Generaldirektoratets Skrivelser af 21. og 27/ indbetalt i Finanshovedkassen med Rigsdaler 33 Skilling, som er 3fo af Købesummen Skibet var forsynet med Interims Nationalitets Certifikat dat. Dansk Ticekonsulat i Greenock 27/ Ted Skøde dat. Nordby Fanø 5/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 22/l 1876 solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, for Kr oo. Ommaalt i Esbjerg efter Ombygning af Kommandohus og Anbringelse af Mellemdæk i Agterlast ifl. Maaleforretning 2/ Tonnagen er herefter: 487*35 brutto. 297,57 netto. Maalt ifl. nyt Maalebevis dat. København 27/ til: 478,01 brutto. 333,95 netto.

159 If' N^ * LU LU 3 < O LL CQ co o LLl O z < s - At

160 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET S II - 2 ss Esbjerg. N K I P. kolliderede først den paa Siden af Bugserdamperen værende Lægter og derpaa den ene af de agten for denne værende Lægtere med "Esbjergs" Bov. Begge kom dog straks klar, og da Lægterne ikke stoppede op, fortsatte "Esbjerg", som Ingen Skade havde lidt, igen Rejsen.

161 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET J j j j ss Esbjerg. N K I P Den 6. Oktober 1873 indgik Skibet til Esbjerg Havn som første Dampskib. Lasten bestod af Jernbaneskinner til Bygningen af Jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Nationaltidende 16. September 1878 Aften: ss "Esbjerg" paa Rejse fra Pillau til Bandholm kom i Gaar formedelst Lavvande paa Grund udfor Bandholm Havn. Nationaltidende 17. September 1878 Aften: ss "Esbjerg", som var løbet fast ved Bandholm, kom i Nat flot ved den indtraadte højere Tandstand og gik ind i Bandholm Havn for der at lade til Hull. Nationaltidende Mandag 3. Marts 1879 Aften: Fra Aarhus telegraferes til R.B. i Middags: Dampskibet "Esbjerg" er ved Hjælp af 80 Mand blevet iset ind i Havnen for at faa den Skade repareret, det har lidt i Isen.

162 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j y ss Esbjerg. N K I P Billeder: E - I. G. Caroc: Billeder af danske Dampskibe

163 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I - 1. ss Esbjerg ex Johanne. N D L T. Regis trerings protokoller: XIT-4 2. Registreringsdato: 31/ Certifikater: 31/ Bygget 1888 af H. Brandenburg, Hamburg. Bilbrev findes ikke. 2 Stk. Compoundmaskiner a 35 NHK. - 2 Skruer.: 1 Dæk. 1 Mast. Skarpt Forskib med lodret Stævn. Rundgattet Agterskib. Halvdæk agter. Klinkbygget af Staal. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 75'7". Bredde: 15! 3". Dybde: 6 % 6". / 50 dw. 57,83 brutto. 31,26 netto, ifølge Maalebevis dat. Fanø 28/ Ifl. Kaufbrief dat. Hamburg 18/ af Skibsbygmester Ih. Dahl, Esbjerg, købt fra :Hamborg som ss "Johanne", og derefter ved Skøde dat. Esbjerg 22/ paategnet ovennævnte Kaufbrief og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Esbjerg 24. og 26/ solgt til: Skibsbygmester Ih. Dahl, Esbjerg, med 1/3 Part Broprletær P. Breinholdt, «" 1/3 " Møller H. C. Hansen, Spangsbjerg Mølle " 1/3 n P. Breinholdts og H. C. Hansens Barter er hver

164 HAIMDtLS- OG SØFARTSMUSEET 1-2. ss Esbjerg ex Johanne. N D h T. Th. Dahl er partrederiets besty paa Kr rende Reder. Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Fanø Toldkammer 22/ betalt med Kr. 695?37? som er 31 af Købesummen, Reichsmark eller Kr.

165 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROS^SORG Y^z./. ^ AEsA/e s <=;...AY.yph^iy rr..&. H, c/tlåcffey'j ^f/^ j3l / i^/4^./i^/.'4^^^.</ t?<s/?<7e */ zyyy &**/ ^y?-^

166 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ss Esbjerg ex Johanne. N D L V. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 516/1898 dat. 5/ er Skibsbygmester Krag Frederik Theodor Dahl, Esbjerg, afgaaet ved Dødesn og den ham tilhørende Part i Skruedampskib "Esbjerg" af Nordby Fanø, overgaaet til hans Enke Louise Frederikke Dahl, f. Schmidt. Registrering foretaget 7/9 I898. Ifølge Anmeldelse Nr. 518/1898 dat. 5/9 I898 er Proprietær P. Breinholt, Esbjerg, afgaaet ved Døden og den ham tilhørende Part i Skruedampskib "Esbjerg" af Nordby Fanø, ved Arv overgaaet til: Konsul Christen Breinholt Forvalter Christian Brandt Breinholt Frøken Mette Kirstine Breinholt Ane Elisabeth Breinholt Dyrlæge Hans Christensen Fabrikejer Bang Windfeld Breinholt Sognepræst Anders Kløvborg Esbjerg Odense Brejninge, Taasmge. Registrering foretaget 7/ Ifølge Anmeldelse Nr. 525/1898 dat. lo/ er Konsul Christen Breinholt, Esbjerg, valgt til bestyrende Reder for Skruedampskibet "Esbjerg" af Nordby Fanø. Registrering foretaget lo/9 I898. Ifølge Anmeldelse Nr. 528/1898 dat. 9/ har Partrederiet for Skruedampskib "Esbjerg'* af Nordby Fanø, afhændet Skibet til et nyt Partrederi bestaaende af: Kancelliraad, Birkefuldmægtig Jens Nielsen Svarrer, Nordby Rentier Peder Pedersen Stærk, Esbjerg Grosserer Carl Emil Møller, Esbjerg Wm. Levin Wulff, København Restauratør Carl Christian Wivel, København. Bestyrende Reder er Kancelliraad, Birkefuldmægtig Jens Nielsen Svarrer, Nordby. Registrering foretaget lo/ Kancelliraad, Birkefuldmægtig Jens Nielsen Svarrer, Nordby, Rentier Peder Pedersen Stærk, Esbjerg, Grosserer Wm. Levin Wulff, København, og Restauratør Carl Christian Wivel, København, har afhændet deres Parter i Skruedampskib "Esbjerg" af Nordby Fanø, til Medrederen, Grosserer Carl Emil Møller, Esbjerg, der herved er bleven Eneejer af Skibet. Registrering foretaget 13/ efter Anmeldelse dat 12/ under Nr. 531/1898.

167 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss Esbjerg ex Johanne. N D L V. Int. - 2, Ifølge Anmeldelse Nr. 353/1899 dat. 23/ er Skibet i Henhold til Rederiets Skrivelse dat. l8/5 1&99 solgt til: Skibsreder C. A. Beug, Stralsund, for Kr. ll.ooo.- og omdøbt til "Germania". Udslettet af Register 7/ (Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II, Registreringsprotokol Nr )

168 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Esbjerg ex Johanne. N D L V. II - 1. Søforhør i Nordby lo/5 1898: Dem 9- Maj 1898 Kl. 7 Em., da Evert "Ane" af Nordby Fanø, lo Tons Brutto, Fører A. F. Philipsen, fra Rørkjær (Syd for Esbjerg) til Nordby med Mursten - var ud for Esbjerg, sprang Skibet læk. Føreren, der var alene ombord, hejste derfor Nødflag, hvorpaa Skibsfører J. Hansen med Søn Mathias Hansen af Nordby kom til Hjælp med en Sejlbaad. Medens Sønnen gik om Bord for at hjælpe med Pumpning, sejlede Faderen ned til den forbipasserende Færgedamper "Esbjerg" for at anmode denne om at tage "Ane" paa*slæb. Dette skete, men da det fra Damperen saas, at "Ane" var ifærd med at synke, tilraabtes Besætningen om at søge Redning i "Anes" Jolle, hvilket den ogsaa gjorde, men da Fanglinen af Mangel paa Kniv ikke kunde kappes, trak Everten Jollen ned med sig, hvorved Føreren og M. Hansen druknede. Senere blev saavel Skib som Ladning op-. tagne ved Hjælp af Dykker.

169 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Esbjerg. N J H P. Bygget 1 Stk. Cylinderdiameter: Fabrikat: Slaglængde Ifølge A nm eldelse Nr. 575/1897 dat. 9/ er Skibet som ss købt fra af: A/S. Fiskeri-Aktieselskabet Frem, Esbjerg. Registrering foretaget 9/ Ifølge Anmeldelse Nr. A-89/1900 er Skibet udslettet af Skibsregistret i Henhold til Bureauets Beslutning af Vlo 19oo. Registreret h/lo 19oo. Udslettelsesprotokol Nr. III - 2.: - Ifølge Bureauets Beslutning af h/lo 19oo er Skibet udslettet af Skibsregistret, da Aktieselskabet maa anses for opløst uden at nogen Anmeldelse desangaaende er sket. Se Bureauets Forhandlings- og Beslutningsprotokol for ^/lo 19oo og Skibsregister Nr. 13 Rag. 50. Ukendt hvortil og til hvilken Pris Skibet er solgi Certifikatet er ikke afleveret.

170 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Esbjerg. N P D C. Int Bygget 19o^ - Germaniawerft, Kiel. 1 Stk. 26 NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. Ingen Master. Færge til Esbjerg-Nordby Overfarten. h vandtætte Skodder. Vandballast: 87,7 x 2o,l x 5,1 Fod. 12 / 12 dw. lol brutto *fo netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 33Vl9o^ dat. 3/12 19o^ er Skibet bygget til et Partrederi, bestaaende af: Grosserer Christian Filtenborg, Aarhus Sagfører Niels Christensen, Aarhus Direktør Nikolaj Christian Guldmann, Aarhus, med Hjemsted i Nordby Fanø. Grosserer Christian Filtenborg, Aarhus, er bestyrende Reder. Indregistreret 5/12 19oh. ZZ/5 192o anmeldt solgt til: Det kongelige danske Postvæsen, København. vend 28/ anmeldt solgt til: Pinsk (Polen), for Rigsmark. Udslettet af Register 3o/ Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol N. l8-92.

171 Færgen blev af Beboerne givet Kælenavnet "Skilpadden".

172 HANDELS- OG SØrARTSMUSeei H/s. Esbjerg. N P D C. V Billeder: Arkiv Negativer Litteratur:

173 ELS- OG SØFARTSMUSEET * III - ms Esbjerg. K H P Q. / 0 X C E. Shipbuilding & Shipping Record 23. Maj 1929: "Esbjerg", der er af Awning Deck Typen, er konstrueret specielt til Lloyds højeste Klasse for Passager-, Post og Lastfart mellem Danmark og England. Brændselsolien føres i 2 Dybtanke foran Maskinrum, medens Dobbeltbunden, der gaar gennem næsten hele Skibets Længde, er indrettet dels til Vandballast og dels til Smøreolie. Skroget er delt i 7 vandtætte Rum ved 6 vandtætte Skodder, der tillader Skibet at flyde med 2 sammenhængende Rum aabne til Søen. Eovedmaals Længde o.a. 321*0" længde m.p. 304'0" Bredde - 44'0" Dybde til Awning Deck 28 f 6" DW Tons Dybgang lastet 17' 3" Deplacement Tons Brutto " Netto " Arbejdsfart 16 no " b Apteringen for I Klasses Passagerer findes midtskibs og er fortræffelig arrangeret. Awning Deck, Hoveddæk og Mellemdæk har hver en Række Kabiner, hvodesagelig udstyret som 1 og 2 Sengs Kamre, foruden det sædvanlige Udstyr af sidste Type, er hvert Kammer udstyret med Borcellæns Vaskekummer med rindende koldt og varmt Vand. Badeværelser og V?c findes paa alle Dæk. Skibet har Plads til 132 I Klasses Passagerer, hvoraf Kalvdelen bor i Dækskamre. Der findes Spisesalon, Rygesalon og Musiksalon, der er rigelig Plads paa Promenade- og Brodæk. Spisesalonen paa Hoveddæk gaar tværs gennem Skibet og har Plads til 87 passagerer. Paneler, Døre og Møbler er udført i poleret Birk. Gulvet er dækket af Ruboleum, og Stolesæder er smagfuldt udført i sort Læder. Rygesalonen paa Forkant af Promenadedækket er usædvanlig rummelig for et Skib af denne Størrelse og er udstyret med komfortable Armstole og Sofaer til 50 Passagerer. Træarbejdet og Møbler er udført i poleret Mahogni. Musiksalon, der findes paa Agterkant af Promenadedækket, er lakeret lysegraa og Loftet, der er formet som en bred Dom, er rigt dekoreret med udskaarne Ornamenter. Promenadedækket er lukket med store Vinduer paa Porkant og langs Siderne i den halve Længde af Dækket og danner en Veranda for Passagererne uanset Vejret. Bag Musiksalonen findes en aaben Veranda med komfortable Stole og smaa Borde. A-oteringen for III Klasses Passagerer findes agter/derer Rygesalon paa Awning Deck hvorfra en Trappe fører ned til Spisesalonen paa Hoveddække-c.

174 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Esbjerg. N H P Q. / O X C E. III Shipbuilding & Shipping Record 23/ (2)s Spisesalonen har Indgang fra begge Sider. Poran Spisesalonen findes Kamre for 88 Passagerer, Toiletter og Badeværelser. Kamrene er hvidlakerede og udmærket udstyrede. Salonen er indirekte oplyst fra Lamper i en Recess paa Væggen nær Loftet sammen med tre Grupper Lamper smukt udstyrede med Silkeskærme, ligeledes findes forgyldte Staalamper med smukke Silkeskærme og forgyldte Broncelampetter paa Væggene. Gulvet er dækket med et tykt Tæppe afstemt efter Salonens Parver. Vægge og Møbler i I Klasses Saloner saavel som deres kunstneriske Dekotation er udført af Arkitekt C. Brummer. Passagerapteringen er udført paa den mest hygleniske Metode, Gardiner til Senge, Vinduer m.v. er af vaskbart Stof og Ruboleum Gulvene 1 Korridorer, paa Trapper, i Spise- og Rygesalon gør en effektiv Rengøring mulig. Skibet opvarmes dels ved varm Luft og dels ved Damp. Den varme Luft blæses ind i I Klasses Apteringen ved Hjælp af store Centrifugalblæsere og tillader en effektiv Ventilation af Kamrene og giver en ensartet Temperatur i Saloner og Kamre om Vinteren. Kaptejnens Beboelse og Bestiklukaf, saavelsom I og II Styrmands Kamre findes paa Baaddæk, en Del af dette Dæk er tilgængeligt for passagererne. Kamre og Messer for øvrige Officerer findes paa Awning Deck. Lastrummenes totale Kapacitet er ca cbft. af hvilke, ca cbft. er isolerede til Transport af Landbrugsprodukter. Det elektrisk drevne Kølemaskineri er leveret af Thomas Ths. Sabro & Co. Skibet, har 5 Stk. kraftige elektriske Spil, elektrisk Ankerspil og Capstan agter. Styremaskinen er af den elektrisk-hydrauliske Type og kontroleres fra Broen ved Telemotor. Hovedmaskineriet bestaar af 2 Stk. 6-cyl. Dieselmotorer af Burmeister og Wains 4 Takts Trunk Piston Type. Cylinderdiameter 550 mm. (21,6"), Slaglængden 900 mm. (35,4"), og ved 195 Omdrejninger udvikler de IHK. og kan ved Indsprøjtning af komprimeret Luft fra elektrisk drevne Blæsere sættes op til IHK. En Uyhed er Installationen af en lille eshaustfyret Kedel til Opvarmning af Skibet. Udstøds gassen fra Hovedmaskinerne kan ledes enten gennem Kedlens Rørsystem eller direkte til Skorstenen. Opvarmning af Kedlen med Brændselsolie er kun nødvendig naar :Skibet er i Havn. Der findes 3 Hjælpediesel motorer paa ialt 400 IHK., hver med sin Dynamo til Levering af Strøm til Belysning og Hjælpemaskineri. 2 elektriske Kompressorer er installeret til Porsynins med Start- og Manøvreluft. Skibet er udstyret med de mest moderne Havigationsmidler, herunder Radio, Retnings finder, Undervands signal m.v.

175 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG ms Esbjerg. HHPQ. /OXCB. III Shipbuilding & Shipping Record 23/ (3)s "Esbjerg" blev overtaget i Helsingør 23. April 1929 og afgik direkte til Esbjerg, hvor det gjorde sin første Rejse over Mordsøen den 25. April.

176 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Esbjerg. H H P Q. / O X C E. III - Berlingske Tidende Lørdag Morgen 24. August 1946: Ud for Køge Sønakke, Predag: Der har 1 de sidste Par Maaneder væeret samlet et større Gudehov i Parvandet ud for Stevns Klint til et Stykke ind i Køge Bugt. Syv nordiske Guder har været' repræsenteret, den ene endda i to Eksem- ; piarer, foruden en enkelt græsk. Dette Stævne har drejet sig om Bjergningen af Det rorenede Dampskibs ; Selskabs Motorskib fra Esbjerg - Harwich Ruten, "Es-, bjerg", der, efter at have været beslaglagt af Tyskerne, minesprængtes udfor Stevns sidste Sommer, da det var undervejs fra Kiel til København^ og sank paa 24 Meter Vand. Gudenaynene tilhører de Partøjer, der deltager i Bjergningen. En Plaade paa fire Bjergningsdampere, fire Løftépontoner, en stor Dykkerbaad og et Depot- skib har siden den 20. Juni været i o-ang med at hæ-. ve "Esbjerg". En hel svømmende By under langsom Be- vægelse Sømil, fra 8 Sømil øst-sydøst for Stevns Pyr til op i Køge Bugt, hvor "Esbjerg" i Dag blev sat paa Grund ca. 1 1/4 Sømil fra Køge Sønakke og 6-7 Sømil Øst for Køge Havn. Her staar "Esbjerg" nu med Overbygningen og det øverste Dæk over Vandet. ; Den største og vanskeligste Del af Bjergningsarbejdet er dermed tilendebragt. Løftepontonerne og de fleste af Bjergningsskibene kan sendes hjem, Tilbage er Dykkernes Arbejde med at tætne det grundsatte Skib. Derefter skal det pumpes læns, og saa kan det bugseres i Havn til et Værft for nærmere Undersøgelse og eventuel Reparation. Det bliver formodentlig Skibsværftet i Helsingør, som har bygget "Esbjerg", der faar dette Arbejde overdraget, under gunstige Vejrforhold vil "Esbjerg" kunne være i Havn om en halv Snes Dage. Men det har været et stort og besværligt Arbejde, inden man naaede saa vidt. "Esbjerg" blev kort efter Minesprængningen sidste Sommer underkastet en Dykkerundersøgelse, og det blev fastslaaet, at Skibet med lidt Held kunde bjerges. Den 27. April i Aar lagde man. ud, idet Svitzers Dykker Mansson gik ned paa de 24 Meter Vand for at se paa Sagerne. Hansson er Specialist i at arbejde med Skæreflamme under Vandet, og han skar Master, Luftventiler, Davider og andet opstaaende over og sørgede for at faa lagt det ned, for at det ikke skulde komme i Vejen for Løftepontonerne. Man var straks klar over, at man til Skibets Hævning vilde faa Brug for flere Pontoner end dem, Svitzer selv raader over, og der blev sendt Bud til Sverige til de to Bjergnings Selskaber!i Rb*da Bolaget" og "Neptun", med hvilke Svitzer staar i fast Samarbejde. Den 20. Juni samledes den store Bjergningsflaade. Der var de to Svitser-Dampere "Svava", Kaptejn Terklldsen, og "Bien", Kaptejn Haaber Christensen, Endvidere Svitzers to Pontoner "Odin" og "Thor". Pra Sverige kom Bjergningsdamperne "Pritiof", Kaptejn HedbSck, og "Neptun", Kaptejn Nilsson, samt de store Løftépontoner "Oden" og "Prigg". Endelig Svitzers Lægter "Sif" som Depotskib og Dykkerbaaden "UH". Paa denne store Plaade var samlet 85 Mennesker. Det kvindelige Element savnedes ikke i denne Kamp mea

177 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Esbjerg. N H B Q. / 0 X C E. : III B. T. 24/ (2): Elementerne, idet "Neptun" efter svensk 3kik_havde svensk Køkken- og Kahytspersonale om Bord - ialt tre Kvinder. Lederne af Bjergningsforetagenet var de to Bjergningsinspektører Page Pedersen fra Svitzer og Levaus: fra Roda Bolaget. Der viste sig straks den Vanskelighed, at man ikke kunde faa lagt Broge omkring "Esbjergs" Skrog, fordi Bunden var for haard. Man maatte derfor gaa til at skære Huller i Siderne paa Skibet for at løfte det ved Hjælrj af Kroge. I Ugen fra 1. til 7. Juli fik man foretaget seks Løft, og Skibet blev bragt en god Del mod Nord OTJ gennem Sejlrenden. I Tiden fra 8. til 29. Juli kunde praktisk talt intet udrettes. Den ene Gang efter den anden blev Pontonerne lagt paa Plads, og man var klar til at løfte, men saa maatte det hele afbrydes paa Grund af Storm og østlig Sø. Natten mellem den 30. og 31. Juli, da man laa ved Bøje 15 paa Tvangsruten mellem Drogden og Østersøen, skete det saa 5 at Damperen "Odin" paasejlede "Esbjerg" og ramte dens Kommandobro og Styrehus, der blev trykket ind. "Odin" selv blev saa stærk beskadiget, at den sank omkring en Sømil længere mod Nord, og Bjergningsbaadene maatte tage dens Besætning op. Ve iret blev efterhaanden bedre, og man naaede saa vidt,"at man kunde dreje ind i Køge Bugt. Por at dette kunde lade sig gøre, maatte der imidlertid minestryges en Rende fra Tvangsruten og ind til Køge Sønakke, og.ad den Rute, der saaledes_blev aabnet,^ fortsattes Bjergningen med det ene Løft efter det andet. Ialt har man foretaget en Snes Løft og gennemsejlet Sømil, indtil man nu er naaet saa vidt s at "Esbjerg" staar lige indenfor 10 Heter Kurven med øverste Dæk og Overbygningen over Vandet. "Berlingske Tidendes" Medarbejder kom ud til Bjergningsflotillen i Middags, netop som man var ved at foretage det sidste Løft. Der var en Times Sejlads derud med Dykkerbaaden "Ull", som havde været inde for at proviantere og hente Post til den store Eskadre. Der var Glæde om Bord paa Skibene, baade for Brevene hjemmefra og over, at man nu kunde se Enden paa ; det maanedlange Arbejde. "Pritiof" og "Svava" lægger sig i Spidsen for Konvojen og slæber "Esbjerg", der er ophængt mellem de fire Pontoner, længere ind mod Land.iiied et lille Ryk tager "Esbjerg" Grunden. Saa rasler Ankerkæderne. Pra Pontonerne begynder man ganske langsomt - saa langsomt at det ikke kan ses med det blotte øje_- ^ at fire af paa de ni Tommers Staaltrosser, der i eo Antal af mere end et halvt Hundrede holder Vraget hængende mellem Pontonerne. Der gaar en Times Tid, saa staar "Esbjerg" sikkert paa Sandbanken. Hele "Esbjergs" Overbygning, og det man ser af Skrog og Dæk, er dækket med tykke Lag af Blaamuslingeskaller. Hist og her hænger Tangen i tykke Bundter. 'Trappen fra Baaddækket og ned txl Promenadedækket er halvvejs blokeret af flere Vognlæs Rullesten. Stenene har af Tyskerne været benyttet

178 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! III ms Esbjerg. N H P Q. / 0 X C E. B. T. 24/ (3)s til et Beskyttelsesrum omkring Styrehuset, og de er styrtet ud, formentlig da "Odin" kolliderede med Kommandobroen. I Kaptejnens Kahyt og i Rygesalonen strutter Pineren fra disse Trævægge, der i gamle Dage altid var saa blanke, at man kunde spejle sig i dem, ud I store Bundter, man kommer til at tænke paa Knipper af vaade Siv. I Kusiksalonen agterover, paa den anden Side af Hallen, ligger Møblerne væltet omkuld hulter til bulter med det engang saa fine røde^skind, de var betrukket med, hængende i sjaskede Laser. Ad Trappen til Spisesalonen paa Dækket nedenunder kan man kun komme halvvejs ned. Man kan dog kikke ned og se Stimer af Smaafisk fare skræmte af Sted mellem Spisebordene. paa Verandadækket, hvor man I gamle Dage paa Sommerrejser over Nordsøen sad og nød Solskinnet, er opslaaet en sort Opslagstavle, hvor man endnu kan læse Overskriften "Bekanntmachungen" - et Minde fra den tyske Tid. Kikker man ned gennem iiaskincasingen ser m.an ogsaa en Plakat om, at "Rauchen" og Anvendelsen af ^offenes Licht" er "verboten". Det virker paa en ejendommelig Maade ironisk i det vandoverskyl lede Rum og i Betragtning af Verdenssituationen som Helhed. Det har været smukt og stille Vejr hele Dagen. Havet har'ligget silkeblankt i den graaligt disede Luft. Men'inden vi skal forlade "Esbjerg", er Himmelen mod Øst blæst blaa. Der har rejst sig en sydøstlig Brise, og Smaabølger begynder allerede at skvalpe mod Skibssiderne. - Saa, nu har vi den i Sydøst igen, udbryder Skibsinspektør Page Pedersen. - Gudskelov, at vi er kommet saavidt, at "Esbjerg" staar fast her. Nu kan lidt Skvalp ikke gøre os noget. H. P. Sonne. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 19. September 1946: Bugseret af tre af Svitzers Bjergningsdampere, "Svava", "Sigyn" og "Bien", komdpds.s Englandsbaad "Esbjerg"' i Aftes ind til Københavns Yderhavn, hvor den blev fortøjet ved en af Bøjerne. Et langvarigt og besværligt Bjergningsarbejde er dermed lykkeligt tilendebragt. "Esbjerg", der havde været beslaglagt af Tyskerne minesprængtes sidste Sommer, da Skibet var paa Vej fra Kiel til København. Det sank paa 24 Meter Vand udfor Stevns. Lige siden April-Maj Maaned i Aar har Svitzer i' Samarbejde med svenske Bjergningsfartøjer været i Gang med Bjergningen. Por en lille iixaaned siden, da man havde faaet Skibet hævet saa meget, at man kunde sætte det paa Grund i Indsejlingen til Køge Bugt, bragte vi en Reportage fra Bygningsarbejdet.

179 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET [ III - ms Esbjerg. NHPQ. /OXCE B. T. 19/ (2): I Mellemtiden er Skibet blevet midlertidig tætnet, saa det nu kan flyde ved sin egen Opdrift, omend under stadig Overvaagen. "Esbjerg" skal nu til Værft. Pormentlig bliver det Skibsværftet i Helsingør der har bygget set, som kommer til at gøre det i Stand igen, men nogen endelig Afgørelse er endnu ikke truffet. Dansk Søfarts Tidende 11. Juli 1947: DPDS.S:tidligere Passagermotorskib "Esbjerg" paa gross. Tons og Tons dw., bygget i Helsingør i er solgt til "Compania Transmediterrania", Madrid. Por et par Aar siden blev "Esbjerg" ramt af en Mine i Østersøen og sank. Senere hævede Svitzer Skibet, men det var saa medtaget, at det ikke kunde betale sig at lade det reparere ved et dansk Værft, hvorfor det blev kondemneret og overtaget af den danske Krigsforsikring, der som nævnt nu har solgt "Esbjerg" til Spanien. Svitzer skal slæbe Skibet til Valencia, hvor det vil blive repareret og ombygget.

180 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ms Esbjerg. N H P Q. / 0 X C E. ; V - 1, Billeder: E - I. Shipbuilding & Shipping Record 23/ Vikingen Nr "Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri ", Pag. 16.

181 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET srom ex Granaria ex Heathdcne ex Strathcarron. Int. - 1 K K W E. 3V~re. ;o t A. Rodger & Son, Glasgow. 3;.r ge Nr. 3o3-1 Stk. 357 NHK oo IHK. ±r-gan -smaskine. Cylinderdiameter: H" Slaglængde: ^5" 2 Stk. skotske Kedler hvsr rr.ed 3 riflede Kanaler. Risteflade 9^ Kvadratfod, riedeflade 4.9^2 Kvadratfod. Arbejdstryk 17o Pund pr. Kvadrattomme. 1 S-f-k. Donkeykedel med 85 Pund Arbejdstryk. Kedler 03; Maskine fra Dunsmuir Z-. Jackson, Glasgow. Kllnkbygget af Staal. 1 Dæk og Spar Deck. 2 kaster. 5 Luger. Bak 29 Fod. 3ro o ; i Fod. Poop 27 Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 571 Tons Agterpeaktank ,3 x ^3,2 x 29,7 Fod. Dybgang paa Last 23,7 Fod. 327 / dw. 3.2o8 brutto 2.oho netto. Oprindelig bygget SOK SS "Strathcarron" til Burrell 6 Son, Glasgow, senere solgt til Dene Steam Shipping Co., Ltd., Newcastle, og omdøbt til "Heathdene", derfra ifølge Anmeldelse Nr. 222/19oo dat. 27A 19oo solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, og omdøbt til "Granaria". Købesum 3^.000 Pund Sterling. Registreret 28/4 19oo. 7/11 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr og omdøbt til "Esrom". 17/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskib s s elskab e t Dannebrog, Køb enhavn, for Kr. 33o.ooo.» Intet Navneskifte. 13/o Kollision udfor Gravesend med ss "Clan Kacrae" af Glasgow. "Esrom" kom nedad Floden med Flodlods ombord. Det var nødvendigt at stoppe ved Gravesend for at faa Sølods. Da denne var kommet ombord fortsattes med fuld Kraft Idet man rr rad vi s kom ps.a ret Kurs igen. Pludselig saa man paa Bagbords Bov Hæklanternen paa et medgaaende Skib. Dette Skib var nord for "Esrom" o~ man kunde ikke indse, at der var noret til Hinderfor st nassere Damreren "Clan Kacrae" med den styrede Kurs. Den engelske Damper var synlig forude paa "Esroms" Styrbords Bov. Kan vilde passere Styrbord til Styrbord, men da Skibene var omtrent 2 Skibsiængder fra hinanden, viste det Skib, hvis Hæklanterne man havde set h Streger paa Bagbords 3ov, pludselig grønt Sidelys og Toplanterne, krydsende "Esroms" Bov. Der blev øjeblikkelig givet Bagbords Ror og slaaet fuld Kraft bak, hvorved det netop lykkedes at undgaa Kollision med den Lugter, "Wills Nab", som det viste sig at være. Der blev saa givet Styrbords Ror og slaaet fuld Kraft frem for at undgaa "Clan Ilacrae", men "Esroms" A^tersklb tørnede denne o" bgr. s vend.

182 Skibe fik mindre Skade. Retten gav Lægteren Skvlden for Kollisionen. l4/o Kollision med Bark "P. C. Petersen" af Kristiania, der fik en Del ovenbords Skade. 13/o grundstødt ved Sletterhage. Bjergløn Kr / anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Island, København, cg omdøbt til "Island". s.d.

183 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i 1 ss Esrom ex Granaria ex Heathdene ex Strathcarron. Int. - 2, N K W"H. i Til Korrigering af Blad Int. - 1.: Ifølge Anmeldelse Nr- 453/191o dat. 21/lo 191o er A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt i Likvidation. Registreret 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Kr. 493/191 dat. 8/11 191o har Likvidationsboet solgt Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr Intet Navneskifte. Registreret 9/H 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 537/191o dat. Zh/11 Skibet forandret Navn til "Esrom". 191o har Registreret 26/11 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 27V1912 dat. 17/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, Kobenhavn, for Kr. 33o.ooo.- Intet Havneskifte. Ifølge Anmeldelse Nr. 477/191^ dat. 18/12 191^ er Skibet solgt til: A/S. D a mpskibet Island, København, og omdøbt til "Island", (s.d.) Registreret 22/12 191^-

184 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JJ_J _ PÅ KROMBORG ; mt. Esso Balder ex Dollart. 0 Y A H. Berlingske lidende 29. November 1947: Til Østmolen i Frihavnen kom i G-aar "Det Danske Petroleums Aktieselskabs" nyerhvervede Tankmotorskib "Esso Balder" med en Last paa 300 Ions Dieselolie fra Selskabets Hovedlager ved Nyborg. "Esso Balder" er et af de tyske Erstatningsskibe, der blev solgt ved Auktion for nogle Maaneder siden. Skibet har, siden D. D. P. A. overtog det, gennemgaaet en stor Istandsættelse paa lilleø Skibsværft ved Korsør og er nu indgaaet i Selskabets Flaade af mindre Tankskibe, der besørger Olietransporten fra Nyborg til de forskellige danske Havne. Berlingske lidende 30. Januar 1949: "Dansk-Fransk Dampskibeselskabs" Motortankskib "Irania", der var paa Vej fra Abadan til København ; med en ladning Olie, kolliderede Natten til lørdag i tæt Taage i Nærheden af "Kattegat Syd" Fyrskib med D. D. P. A # s lille Tankskib "Esso Balder". Bet- te Skib fik en mindre lækage, hvorfor en Del Olie blev pumpiet fra "Esso Balder" over i "Iranias" Ian- ; ke. "Esso Balder" er beordret tilbage til København. Det er iøvrigt "Iranias" første Rejse til København,: idet Skibet, der I Fjor blev købt fra Norge, tidli- : gere kun har anløbet nogle Provinshavne. Bet laster Ions. Berlingske lidende 31. Januar 1949: "Dansk-Fransk's" Tankskib "Irania" og B. D. P. A.'s lille Tankfartøj "Esso Balder", der under Taagen havde en Kollision oppe Nord for Sjælland, kom i Gaar ind i Frihavnen. "Irania" var læk i Forpeaken og havde faaet Stævnen bøjet lidt. "Esso Balder" havde faaet et Hul i Styrbords Side. Begge Skibe skal paa Tærft. "Irania" losser sin Olielast ved Redmolen, "Esso Balder" sin ved Østmolen i Frihavnen. Berlingske lidende 28. Oktober 1949: Det danske Tankmotorskib "Esso Balder" fik i G-aar Maskinskade udfor Ystad og rekvirerede Hjælp pr. Radio. Ved 14-Tiden blev Skibet observeret af den svenske Minestryger "Arholma", som hele Eftermiddagen og Aftenen holdt sig paa Siden af "Esso Balder", parat til om nødvendigt at assistere. Det danske Skib har kastet Anker, men driver langsomt mod Nordøst. Der er imidlertid ingen umiddelbar Fare paa Færde, man venter blot paa Bjergsningsbaaden "Harald", som man regnede med at kunne naa frem engang i løbet af Aftenen.

185 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j III - PÅ KROMBORG mt. Esso Balder es Dollart. 0 Y A H. Berlingske^ Tidende 29. Oktober 1949: Det lille Tankmotorskib "Esso Balder" tilhørende Rederiet B. B. P. A., som Torsdag Eftermiddag fik Maskinskade ud for Ystad og en Overgang var I Fare for at drive ind paa Land, er nu af en svensk Bugserbaad bragt ind til Simrishamn. Hvorvidt den skal i Bok eller ikke vil afhænge af Eksperternes Undersøgelser.

186 'HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG '$/- f n '7 f ' >' / U ^ Hcrr<fuu~Uviy O.YC L. 4*- y -U/Ly ry <^ y^7 4-*~~*fy ; yz7z^.ay^y. y ifs% - stl~ A. f*!***-> y* y*~s /3 r?r 0 ff J K- f/c 6^-^t^- f tf^**> KHy ^ f/k^ c ^ i^ftcé^atl^ 7/$^ U^~C^7J J/L / ^ [A^{s y ^

187 mt. Esso Hermod. 0 Y K H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! TT T PÅ KROMBORG > Nationaltidende 15. April 1952: Det tyske Værft "Kremer Sohn", Slmshorn, har søsat et 620 Tons Motortankfartøj til "Det Danske Petroleums Aktieselskab". Skibet, der ved Stabelafløbningen fik Navnet "Esso Hermod", vil faa en Bruttotonnage paa 500 Tons og skal anvendes i Indenrigsfart. Nationaltidende 11. Juni 1952: Horsens: I Bag anløber "Esso's" Nybygning, Tankskibet "Esso Hermod", Horsens som første Havn paa sin Jomfrurejse. Skibet, der skal anvendes til Transport af Olieprodukter i danske Farvande, er udstyret med Motor fra "A/S. Møller & Jocumsen" i Horsens, og ved Ankomsten hertil forevises det nye Fartøj for en indbudt Kreds, der bl. a. indbefatter Repræsentanter for Byens og Havnens Myndigheder. Nationaltidende 23. Juni 1952: "Det Danske Petroleums Aktieselskab", København, har sat et nybygget Tankskib "Esso Hermod" i Fart. i Indenrigstrafiken. "Esso Hermod", der er bygget af "Kremer Sohns" Skibsværft i Hamborg, er udstyret med 5 Tanke med en samlet Kapacitet paa liter og har en Dødvægttonnage paa 600 Tons. Skibet er forsynet med to elektrisk drevne.tumper, der tilsammen pumper Liter i Timen, saaledes at Losningen kan foretages paa 2 1/2 Time. Skibets Hovedmotor er af dansk Fabrikat, idet den er leveret af "Møller & Jocumsen", Horsens. Bet er en 4-cyl. to-takts Bieselmotor, der udvikler 550 EHK og giver en Servicefart af ca. 9j5 Knob. Skibets Navigationsudstyr omfatter Radar og Decca. Besætningen tæller 11 Mand, der bortset fra Dreng og Ungmand, alle har Enekamre. "Esso Hermod", der maaler 498 BRT. (264 NRI), er bestemt for Fart mellem de danske Havnelagre. Kolding Folkeblad 24. Juli 1952: For kort Tid siden tog "Aktieselskabet Dansk Esso" Afsked med et af sine gamle, veltjente Tankskibe en hyppig Gæst i Kolding Havn. I Bag dukkede imidlertid et nyt Skib fra "Dansk Esso" op i Havnen. Bet er "Esso Hermod", det nyeste Skib i Essos Hjemmeflaade. Bet kommer med Benzin og petroleum til Essos herværende Oplag ved Købmand Conrad Andersen.

188 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET -III - 1. PÅ KROMBORG mt Esso København ex.eeter Hurll. 0 Y D Y, Bansk Søfartstidende 23. Januar 1948: "Det Danske Petroleums Aktieselskab" har i Panama købt Tankskibet "Peter Hurll", der med sine Tons d.w. bliver det største Skib i den danske Handelsf laade. Motorskibet "Peter Hurll" er bygget i 1930, men er fuldt moderne udstyret med Ekkolod, Radiopejler og Qyrokompas med automatisk Rorgænger. Og B. B. P. A. vil antagelig udstyre det med Radaranlæg, idet et saadant Anlæg er ved at blive installeret 1 Selskabets andet store Tankskib "Esso Nyborg" for at blive gennemprøvet i Brug. "Esso Nyborg" laster "kun" Tons. "Peter Hurll" er bygget i England og har hidtil været ejet af "Panama Transport Company". Under Krigen sejlede det i fast Fart mellem Olieøen Aruba Nord for Venezuela og New York med Benzin, og det havde hver G-ang Tons Ferskvand med tilbage til den lille 0. Skibet havde dansk Besætning under hele Krigen, og det bliver dets daværende Fører, Kaptejn H. G-roth, der skal overtage det for B. D. P. A. Kaptejn G-roth er Fører af Tankskibet "Christian Holm", men han flyver den 10. Marts til Venezuela med Besætningen. "Peter Hurlls" første Sejltur under dansk Flag bliver en Rejse til Banmark med Tons Brændselsolie. Motorskibet ventes til København midt i April og vil da blive døbt om. Der er ikke truffet nogen Bestemmelse om dets nye Navn. Berlingske Tidende 6. Maj 1948: Ben danske Handelsflaades største Skib, Tankskibet "Peter Hurll", kommer til København i Bag med Tons Brændselsolie. Skibet, som D. D. P. A. har købt i Amerika, er paa Tons Dødvægt og betyder en værdifuld Forøgelse af vor Tankskibstonnage. "Peter Hurll", der efter Ankomsten bliver omdøbt til "Esso København", er 175 m. langt og 23 m. bredt. Lastet stikker det lidt over 10 Meter. Fartøjet er bygget i 1930, men forsynet med det mest moderne Udstyr, Radar, G-yrokompas, automatisk Rorgænger, Ekkolod etc. Skibet føres af Kaptejn H. K. G-roth, som ogsaa var dets Fører under Krigen, og de 42 Besætningsmedlemmer er danske, fløjet med "SAS" til New York, hvor B. D. P. A # overtog Skibet den 6. April. "Esso København" udlosser en Del af sin Last i København, og efter at have losset Kesten i D. B. P. A.s Oceanlager i Nyborg sejler det atter til Aruba.

189 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET i " PA KROMBORG I mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y B V, Berlingske Tidende 1. Januar 1954: Søforhøret om Eksplosionen paa "Esso København" er nu berammet til at finde Sted 1 Nyborg paa Mandag Kl. 14. I G-aar og i Dag har "Esso Københavns 11 Besætning faaet to højst tiltrængte Fridage, idet de paa Skift har arbejdet uafbrudt siden Eksplosionen. Lossearbejdet er derfor indstillet i disse to Bage, hvorimod Svitzer fra de to Bjergningsdampere "Svava" og "i gir" fortsætter Dykkerundersøgelserne og Tætningsarbejaerne. "Esso Københavns" Kaptejn befinder sig ogsaa stadig om Bord i sit Skib. Der er endnu ca Tons Olie og Benzin om Bord paa det havarerede Skib.

190 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. III PÅ KROMBORG \ mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y B V Berlingske Tidende Onsdag Morgen 6. Januar 1954: Ved Søretten i Nyborg holdtes Mandag Eftermiddag et 3 1/2 Times langt Forhør vedrørende den Mineeksplosion, der ramte Tankskibet "Esso København". nan indledte med, at Dommeren oplæste Skibsdagbogen, der viser, at Eksplosionen er indtruffet 338 Grader af Bøje Nr. 4, og det fremhæves udtrykkelig, at den indtraf i den minestrøgne Tvangsrute. Ved Eksplosionen gik alle Lys ud, og Strømmen blev af-! brudt til alle Instrumenter. \ Skibets Fører, Kaptejn J. P. Rasmussen, var tør- 1.. ste Vidne og forklarede, at Skibet i Eksplosions i Øjeblikket førtes efter Lodsformand Kronskjolds Vej t ledning. 3- Styrmand havde Vagt paa Broen. Kaptej- \ nen kom paa Broen K1. 18,35 og fik Besked om, at j man lige havde passeret Bøje Nr. 3. Han konstatere-! de samtidig, at Kursen var rigtig. Vejret var mørkt; men klart. j Hvararieksperten, Kaptejn T. Brag Nielsen spurg-! te, om Kaptejnen var sikker paa, at man befandt sig; 1 den minestrøgne Rute, og dertil svarede Kaptej-! nen: "Absolut". [ j - "Kan Be nærmere begrunde hvorfor Be mener, i at det drejer sig om en Minesprængning, spurgte i Brag Nielsen. - "Ja, sagde Kaptejnen, det fremgik af, at j Trykket kom udefra. Der er tydelige Tegn i Maskin-! rummet paa dette. Endvidere har en Bykkerundersøg- i else tydelig vist, at Pladerne er slaaet ind." Orlogskaptejn Budtz-Christensen rettede en Række Spørgsmaal af søteknisk Art. Kaptejnen svarede, at Skibet var sunket, hvis det ikke var sat paa G-rund. Han havde tilkaldt I "Svava", fordi han regnede med, at dens Pumper hav-j de tilstrækkelig Kapacitet til at holde Skibet flyd 1 ende, uden at det var nødvendigt at sætte det paa 1! G-rund, men det viste sig ikke at være Tilfældet. 3- Styrmand bekræftede Kaptejnens Forklaring om.) at man sejlede i Rute Nr. 28 (den minestrøgne Rute);:. Endelig sagde Lodsformand Kronskjold, at han var fuldstændig sikker paa, at Skibet befandt sig i Ru-! te 28, og'at det drejede sig om en Mineeksplosion, j Berlingske Tidende Onsdag Morgen 6. Januar 1954: Det ved Minesprængningen Juledag havarerede Motor Tankskib "Esso København" blev i G-aar fra An- ] kerpladsen ud for Slipshavn bugseret ind til Broen [ ved Avernakke, hvor "Dansk Esso" har sit Bager. 1 Man venter her at kunne fremskynde Losningen, I saa den maaske kan tilendebringes i denne Uge. Sam-j tidig fortsætter Svitser Dykkerundersøgelserne og j Tætningsarbejdet. i

191 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG III mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y D V. Berlingske Tidende Søndag Morgen 10. Januar 1954: "Esso København", der stadig ligger ved "Dansk Esso's" Bro paa Avernakke i Nyborg Fjord, er nu paa i det nærmeste færdig med at losse sin Last af Olie, Benzin og petroleum. Lækagerne er tætnede, og paa i Mandag vil man begynde at damprense Skibets Tanke. Bette Arbejde vil tage 3-4 Bage, hvorefter! Skibet vil være klar til Bugsering til Howaldts Werke i Kiel, hvor Skaderne skal repareres. Skønt den endelige Afgørelse ikke er truffet, \ regner man med, at det bliver tre af Svitzers Bjergt ningsbaade, der kommer til at bugsere det mægtige j Skib fra Nyborg til Kiel. j Berlingske Tidende Søndag 17. Januar 1954: Bet mineramte "Esso København" ligger nu ved "Dansk Essos" Importlager i Nyborg Fjord, klar til at begynde Bugseringen til Kiel, hvor Skibet skal repareres ved Howaldts-Werke. "Esso København" er midlertidig tætnet, og alle Tankene er damprensede. Bugseringen skulde efter Planen være begyndt i G-aar Morges, men maatte udsættes paa G-rund af Stormen. Det bliver Svitzers Bjergningsdampere "Svava", "Bien" og "Urd", der skal foretage Bugseringen. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 19. Januar 1954: Endelig i Gaar var Vejret blevet saa godt, at j man kande begynde "Esso Københavns" Slæberejse til! Kiel. Under Bugsering af de tre Svitzerbaade "Svava",, "Bien" og "Urd" afgik det havarerede Tankskib fra : "Dansk Esso's" Importlager i Nyborg Kl. 8,30 i j Gaar Morges. Bugseringen gik saa glat, at man 1 Aftes ventede at passere Kiels Fyrskib ved Midnats-j tid. Her vil der blive ankret op indtil Baggry. j Man venter, at Konvojen vil kunne være ved Ho- j waldts-y/erke tidligt i Bag til Morgen. Her vil "Es-! so København" komme 1 Bok, for at Skaden kan blive \ opgjort og Specifikationer over Reparationsarbej- i dets Omkostninger udarbejdet. Berlingske Tidende ijørdag Morgen 23. Januar 1954: Lodsformand K. Kronskjold har paadraget sig en meget alvorlig Reprimande fra Lodsdirektoratet og maa erlægge en Bøde til Lodsernes Pensionskasse. Siden det store Tankskib "Esso København" Jule-

192 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y D V. III - B. T. Lørdag Morgen 23/ fortsat: dag blev ramt af en Bundmine i Storebælt ved Indsejlingen til Nyborg, har der fra flere Sider været. ytret Tvivl om Skibets Position i Eksplosionsøje- \ blikket. Denne Tvivl er nu afløst af Vished, for saa vidt som den Mand, der havde Ansvaret for Skib- ets Navigering paa det Tidspunkt, da Ulykken indtraf, Lodsformand ved Nyborg Lodseri, K. Kronskjold, har indrømmet, at han paa et givet Tidspunkt har ført Skibet uden for den minestrøgne Rende. Lodsformand Kronskjold har i den Anledning paadraget sig en meget alvorlig Reprimande fra Lodsdi- : rektoratet og har maattet gaa ind paa at erlægge en Bøde til Lodsernes Pensionskasse. Om denne ejendommelige og heldigvis meget sjæld- ne Sag har Forsvarsministeriet i Aftes udsendt følg. ende Meddelelse: Den 25. December 1953 blev ms "Esso København" beskadiget ved en Eksplosion i Storebælt i Nærheden, af Knudshoved, medens Skibet var paa Vej til Nyborg. Af det i denne Anledning afholdte Søforhør kan det udledes, at Skibet kort forinden Eksplosionen har befundet sig uden for den minestrøgne Rute. Lodsformand K. Kronskjold, Nyborg Lodseri - der ved den paagældende Lejlighed lodsede Skibet - har under Søforhøret forklaret, at han ikke under Sejladsen fra Bøje 3 i Ruten og indtil den Position - der senere er kontroleret som liggende uden for Ruten - har benyttet Skibets Radaranlæg til Positionsbestemmelser, ligesom han har forklaret, at han under denne Bel af Sejladsen ikke har foretaget Positionsbestemmelser ved Hjælp af Skibets Decca-Anlæg eller ved Pejling af Land. Lodsformanden har saaledes udelukkende baseret Navigeringen paa Skibets Kurs uden fornøden Hensyntagen til mulig Forsætning paa Grund af Strøm, Fejl' styring eller lignende. Lodsdirektoratet har efter en Gennemgang af Sagen over for Forsvarsministeriet givet Udtryk for, at Bodsformanden under Passagen af den forholdsvis. smalle minestrøgne Rute, der her er Tale om, ikke burde have forsømt nogen Lejlighed til kontinuerligt at kontrolere Skibets Positioner med alle til Raadighed staaende Midler. Den præsterede Lodsning er derfor af Lodsdirektoratet karakteriseret som uforsvarlig. Lodsformanden har ikke udført Lodsningen efter de 1 Lodsloven givne Anvisninger og iøvrigt ikke udvist saa godt Sømandsskab, som han med sine Erfaringer og sin Indsigt efter 34 Aars Tjeneste som Lods maatte forudsættes at have været i Besiddelse af. Lodsdirektoratet har tidligere over for Lodsen. paatalt, at Skibe, som han lodsede, har været ude for Grundstødninger. Søværnet, under hvem Søminevæsenet sorterer, har over for Forsvarsministeriet udtalt, at Lods- i

193 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - PÅ KROMBORG mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y D B. T. Lørdag Morgen 23/ fortsat formanden ved utilstrækkelig og lidet ansvarsbevidst Navigation har udsat Skibet for unødig Minefare. Lodsformanden har over for Bodsdirektoratet tiltraadt Direktoratets ovenfor beskrevne Vurdering af den stedfundne Lodsning og har erklæret sig indfor- ; staaet med at erlægge en af Forsvarsministeriet med j Hjemmel i Lodslovens Paragraf 55 fastsat Bøde, der j efter de gældende Regler tilfalder "Ben fælles Lods-j pensionskasse". i Naar Lodsformand Kronskjold er sluppet fra denne ; Sag med en ganske vist meget alvorlig Reprimande og j en Bøde, men uden Afskedigelse, maa det sikkert ses j i Forbindelse med hans Alder og hans gennem mange Aar fortrinlige Tjeneste som Lods og Lodsformand \ ved Nyborg Lodseri. j Lodsformand Kronskjold er født d. 20. September 1889, han er - naturligvis - uddannet som Navi- ; gatør og har Skibsførerbevis. I nogle Aar sejlede ; han som Styrmand i Dampskibsselskabet "Norden", men! blev allerede i ansat som Lods i Frederikshavn.; Allerede i 1922 blev han forslyttet til Nyborg Lod- [ seri, og her har han siden da gjort Tjeneste, fra 1931 som Lodsformand. Han er Medlem af Sø- og Han- j delsretten i Nyborg. Dette turde være nok til at i karakterisere ham som en anset Borger og en dygtig Sømand.! I Anledning af denne meget overraskende Sag søg- i te "Berlingske Tidende" i Aftes at faa en Udtalelse : af Dansk Lodsforenings Formand, Lods Erik Larsen.! Han vilde dog kun sige følgende: "Jeg kan ikke opkaste mig til Dommer i en Sag, hvis Aktstykker jeg ikke engang kender. Men^jeg kan sige saa meget, at det under de paagaaende Forhånd- linger om en ny Lodslov er konstateret, at de danske Lodser - assurancemæssig set - har den laveste Havariprocent af noget Lands Lodser overhovedet." ; Berlingske Tidende Mandag Morgen 25. Januar 1954: I Anledning af den meget kraftige Irettesættelse Forsvarsministeriet og Lodsdirektoratet har fundet det passende at tildele Lodsformand Kronskjold, Nyborg, ønsker Dansk Lodsforenings Bestyrelse at udtale følgende: " - Man maa undre sig over, at Forsvarsministeriet og Lodsdirektoratet har haft saa travlt med Afgørelsen af Lodsformand Kronskjolds Sag, at der ikke har været Tid til at forelægge den for det Udvalg, der sædvanligvis faar den Slags Sager til Udtalelse. Dette Udvalg bestaar af Lodsdirektøren, en Repræsentant for Søfartsraadet og en Repræsentant for Dansk Lodsforening. Dansk Lodsforenings Bestyrelse finder det aldeles forkasteligt, at den af Forsvarsministeriet udsendte Erklæring har faaet den Form, den har, da

194 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ; I I I - PÅ KROMBORG mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y D V. : B. T. Mandag Morgen 25/ fortsat: det er vidnefast og uomtvisteligt, at mt "Esso København" i Eksplosions jeblikket befandt sig inden for den minestrøgne Rute, hvilket naturligvis fritager Lodsformand Kronskjold enhver Skyld for Minesprængningen. At Skibet maaske et Stykke Tid forinden har befundet sig uden.for,den minestrøgne Rute kan ikke have nogen J? or omdels e med. Eksplosionen. Bansk Lodsforenings Bestyrelse er af den Formening, at Lodsformand Kronskjold ikke i denne Sag har faaet en fair Behandling. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. Januar 1954: I Sagen angaaende Lodsformand Kronskjold blev der i Gaar gennem Ritzaus Bureau udsendt følgende Erklæring: Undertegnede Højesteretssagfører N. J. Gorrissen har i Bag, Mandag den 25. Januar, haft en indgaaende Konference med Bodsformand Carl Kronskjold og har bl. a. nøje gennemgaaet Søforklaringen med ham. Det fremgaar klar af denne, og andet er ikke blevet hævdet fra nogen Side, at den beklagelige Mineeksplosion fandt Sted i den minestrøgne Rende. ' Lodsformand Kronskjold fragaar paa ingen Maade, at han paa et givet Tidspunkt har været lidt uden for den minestrøgne Rende, og at han maaske ved større Agtpaagivenhed kunde have undgaaet at komme udenfor, selv om Forholdenes Vanskeligheder maa tages i Betragtning. Bet er ogsaa rigtigt, at Lodsformanden overfor Lodsdirektøren, da det blev stillet ham i Udsigt, at han vilde blive suspenderet, eventuelt afskediget, er gaaet ind paa at vedtage en Bøde. Men da den Publikation af Sagen, der er sket overfor Offentligheden har faaet en ganske anden Karakter, end det er normalt i den Slags Tilfælde, hvor det drejer sig om mindre Forseelser, og da Meddelelserne vedrørende Sagen af Pressen - jeg skal foreløbig være usagt, om noget saadant &ar været rilsigtet eller ikke er blevet opfattet saaledes, at Bodsformand Kronskjold ved uforsvarlig Navigation havde forvoldt Mineeksplosionen, ønsker Lodsformand Kronskjold ikke længere at vedtage nogen Bøde. Jeg har derfor i Medfør af Lodsloven Nr. 131 af 17. April 1916, Paragraf 55, anmodet Lodsdirektøren om at indbringe Sagen, for saa vidt man ønsker at foretage nogen Reaktion over for Lodsformand Kronskjold, for Domstolene. Lodsformanden vil være enig i, at Sagen indbringes for Sø- og Handelsretten, forudsat naturligvis at der bliver Adgang for Offentligheden til at over være Sagens Behandling. København, den 25. Januar 1954.

195 HANDELS-OG SØFARTSMUSEET III " mt JUSSO København ex Peter Hurll. 0 Y B V B. T. Tirsdag Morgen 26/ fortsat: N. J. Gorrisen. "Berlingske Tidende" forsøgte i Aftes forgæves at træffe Lodsdirektøren, Kommandørkaptejn H. C. Ørsted, i Telefonen. Der kan saaledes i Øjeblikket intet siges om, hvorvidt Lodsformand Kronskjolds ønske om et Sagsanlæg vil blive taget til Følge. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 27. Januar 1954: Højesteretssagfører N. J. Gorrisen havde indtil i Aftes ikke modtaget noget Svar paa den Anmodning, han i Forgaars paa Lodsformand Kronskjolds Yegne rettede til Lodsdirektøren om at anlægge Sag mod Kronskjold for hans Navigering med Tankskibet "Esso København". Lodsdirektør H. C. S. Ørsted har, efter hvad han i Gaar oplyste til "Berlingske Aftenavis", sendt Anmodningen videre til Ministeriet. Lodsdirektøren tilføjer, at han for sit Vedkommende betragter Sagen som afgjort med Lodsformand Kronskjolds Underskrift paa, at han vilde betale en Bøde for sin Forseelse. ( Ben, at han i et givet Øje blik, men ikke da Eksplosionen indtraf, har været uden for den minestrøgne Rute. Red.). "Berlingske Tidende" spurgte I Aftes Højesteretssagfører Gorrissen, om det kunde tænkes, at Lodsdirektoratet kunde benytte Bodsformand Kronskjolds Underskrift til at lade Kongens Foged inddrive Bøden uden at imødekomme ønsket om et Sagsanlæg. "Mon de dog vilde vove at gøre det", sagde HRS. Gorrissen. og han tilføjede: "Lad os faa Sagen for Retten, saa Offentligheden kan faa at vide, hvad der er sket i Forbindelse med den Bødevedtagelse. Bet, vi ønsker, er en Domstols- Afgørelse i fuld Offentlighed i Stedet for en administrativ Afgørelse, for det, Administrationen sidder og laver i Dølgsmaal, er og bliver noget Skidt." Jydske Tidende Søndag 31- Januar 1954: Lodsformand K. Kronskjolds Protest mod at betale den Bøde, sot Lodsdirektoratet paalagde ham som Føl-; ge af Lodsningen af "Esso København", der minespræng; tes ved Knudshoved den 25- Becember sidste Aar, har ' foranlediget en meget skarpt formuleret Redegørelse j fra Forsvarsministeriet. Det hedder, at Lodsformanden har erkendt ikke at j have udført Lodsningen efter de i Lodsloven givne i Anvisninger, og han ikke har udvist saa godt Sømands; skab, som han i Betragtning af 34 Aars Lodstjeneste maatte forudsættes at være i Besiddelse af. Han har i selv tilbudt af afgøre Sagen med Bøde i Henhold til j Lodsloven. Endvidere var han gjort bekendt med, at j han ikke gennem en Afgørelse som af ham tilbudt kun r?oiiyifl o-nå n-f-pa-n-hlip-p-øt'elre af Lodsdirektoratets Ka- >

196 :LS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMSORG I I I mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y B V. J. T. Søndag 31/ fortsat: rakterlstik af hans Lodsning. Han har haft god Tid til at raadføre sig med en Sagfører om Sagen, og Forsvarsministeriet har ikke paa noget Tidspunkt tilkendegivet, at det ønskede en administrativ Afgørelse af Sagen. Bansk Lodsforenings Kritik af Sagens Behandling afvises, idet Skøn over Lodstjenestens forsvarlige Udførelse i Henhold til Lodsloven alene tilkommer Lodsdirektoratet, og ydermere forelaa Lodsformandens skriftlige Erkendelse af, at han ikke har udvist fornøden Paapasselighed ved Lodsningen. Hverken Ministeriet eller anden Myndighed har paastaaet, at der er Forbindelse mellem Minesprængningen og den Omstændighed, at Skibet ved Lodsningen blev ført ind i ikke-minestrøget Felt, men som angivet i offentliggjorte Rutemeddelelser vil Skibe under Sejlads i eller meget nær Rutens Kant ved deres Magnetfelt kunne bringe Miner liggende udenfor Ruten til Eksplosion, saa der er givet Direktiver om, at Skibe bør sejle saa nær Midten af den minestrøgne Rute som muligt. Bet hedder derefter: "Lodsformand Kronskjold har ved Lodsningen af "Esso København" Ikke fulgt disse Anvisninger og har iøvrigt ved en utilstrækkelig og lidet ansvarsbevidst Navigation unødigt udsat Skibet for Minefare. Forsvarsministeriet har derfor anmodet Statsadvokaten for Fyn om at rejse Tiltale mod Lodsformand Kronskjold for Overtrædelse af Lodslovens Bestemmelser." Lodsformand Kronskjolds Lodsning har i de nedenfor nævnte Tilfælde tidligere givet Anledning til Paatale: ms ss "Mar Caspio's" Grundstødning i November 1920 paa Lysegrunden. ms "Banmark"s Grundstødning 1 December 1931 i Storebælt, "Java"s Grundstødning I Marts 1946 i Storebælt.j Marineministeriet udtalte sin Misbilligi else af Lodsformandens Forhold ved denne Lejlighed, herunder specielt, at han paa uforsvarlig Maade havde overskredet sin Kompetence ved at modsætte sig Føreren af "Java"s gentagne ønske om at følge en anden Rute end den, hvori Grundstødningen fandt Sted.! ms "British Earl"s Grundstødning i Januar \ Storebælt.! ms "Irene M."s Grundstødning i Maj 1951 i Nyborg j Fjord. i Spørgsmaalet om Lodsformandens fortsatte Forbliv^ en i Lodstjenesten er under Overvejelse i Forsvars ministeriet og vil blive afgjort, naar Straffesagen er afgjort. i i

197 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ' PÅ KROMBORG mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y D V. III"- Berlingske Tidende Søndag 31. Januar 1954: Nu kommer Lodsformand Kronskjolds Sag for Retten. Hans Krav om at faa hele Forhistorien for "Esso Københavns" Minesprængning belyst i Enkeltheder er blevet imødekommet. j;'or^varsministeriet udsendte i Aftes en lang Erklæring, der munder ud i Meddelelsen om, at man har anmodet Statsadvokaten for Fyn om at rejse Tiltale mod Kronskjold for Overtrædelse af Lodslovens Bestemmelser. Men Forsvarsministeriet har haft meget andet at sige i samme Forbindelse. Uden at det har med Sagen at gøre, opregner man nemlig alt, hvad Lodsformand Kronskjold har bedrevet af store og smaa Ting gennem 33 Aar, helt fra I "Berlingske Tidende" talte i Aftes med Lodsfor- i mand K. Kronskjold, der var yderst tilfreds med, at j hans Ønske om at faa Lejlighed tilat gøre nøjagtig! og detailleret Rede for sin Navigering i Retten og j under Ansvar, var blevet efterkommet. Han sagde:! "Jeg kan naturligvis kun sige det samme som min Sagfører, HRS. Gorrissen, formentlig vil sige, nemlig at det er godt, vi faar Spørgsmaalet for Retten. Jeg kan ikke sige mere, før jeg staar i Skranken. Je^ er tilfreds foreløbig, det er da klart. Det er den Vej, det skal gaa. Jeg tror paa en lykkelig Udgang af denne Sag, og jeg bliver stimuleret af en Mængde Sympatitilkendegivelser fra hele Landet. Det vil jeg gerne være ved." HRS. Gorrissen sagde i Aftes: - " Jeg kan kun hilse med Glæde, at vi nu faar Sagen rejst ved Retten. izen iøvrigt vil jeg henlægge al yderligere Debat om Spørgsmaalene til Retssalen." "Finder Be egentlig Forsvarsministeriets Opregning af Kronskjolds tidligere Embedsførelse i Forbindelse med denne Sag passende?" - "Næh, jeg finder for Resten hele F'remgangsmaaden ejendommelig, men ogsaa det vil der blive gjort Rede for, naar Sagen gaar sin Gang. Det er jo gamle Sager, der har fundet deres Afgørelse. I øvrigt kender jeg ikke deres Indhold, men de er da kun blevet opregnet for at sværte Manden. Det ser ud, som om man vil have Tommelfingeren i øjet paa Kronskjold." Resultatet af Lodsformandens og HRS. Gorrissens Bestræbelser for at faa rejst Tiltale i den Hensigt at faa Sagen detailleret belyst er kommet ret hurtigt - hurtigere end de fleste havde ventet. Nu vil hver Betail blive belyst i Retten. Den vil paa Grund af, at den er fyldt med saa mange principielle Momenter, vække den største Opmærksomhed.

198 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y B V. III Berlingske Tidende Mandag Morgen 15. Februar 1954: Offentligheden er stadig stærkt optaget af Spørg smaalet om Nyborg-Lodsens Skyld eller Uskyld og om Forsvarsministeriets Valg af Maade at lade hans Sag komme for en Domstol paa. Endnu er der ikke officielt givet Meddelelse om, hvornaar Lodsformand Kronskjolds Sag, som han selv har begæret rejst, skal for og hvor den skal for Retten. D^nge kan det imid lertid ikke vare. "Berlingske Tidende" har i Anledning af Affæren omkring "Esso Københavns" Minesprængning modtaget adskillige Henvendelser fra vidt forskellige Befolk ningslag over hele Banmark. Et af de sidste er kommet fra pensioneret Strandvagtmester H. R. Fribert I i Hals. For mange Aar siden var han Lokalredaktør I i Nordjylland ved et Provinsblad, og i den Egenskab! skrev han en Artikel, som han nu har fundet frem og! sendt os i Anledning af den fornyede Aktualitet om Lodseriet. Bet hedder blandt andet: j "Lodseriet er neppe altid foregaaet uden Mislyde! Til Beskyttelse af Lodsen under hans Gerning findes! der en Paragraf i Forordningen af 1752, der siger, j at "bliver nogen Lods med Hug og Slag enten af Skip, peren eller Folk ilde medhandlet, bør de, der findes heri skyldige, tiltales af Lodsen paa deres Voldsbøder." Men Lodsens Ansvar var iøvrigt saa j stort, at Skipperen vel sjældent har haft beretti- j get Grund til at tage sig selv til rette. Bet hed- j der videre: "Dersom Lodsen sætter Skib paa Grund i eller saa lodser, at Skib kommer til Skade, da skal han, om det er sket af Ukyndighed, forseelse eller Forsømmelse, erstatte Skaden og efter Omstændighe-, derne enten arbejde i Jern paa en vis Tid eller rent være uværdigt til at være Lods mere. Men er det sket af ham paa forsætlig Vis, da skal han hæn-f ges paa Strandbredden." Saa drastisk er det ikke i Dag. Og iøvrigt vil Retsmødet afgøre, om Lodsformand Kronskjold i det nu foreliggende Tilfælde overhovedet har nogen Skyld. Minesprængningen er han i hvert fald ganske uskyldig i. Og bortset fra den er der ingen Skade sket Toaa Gods eller Liv. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 17. Marts 1954: Ber arbejdes paa fuld Kraft paa Istandsættelsen af mt. "Esso København", der 2. Juledag minesnræng^ tes udfor Nyborg. Det dwt. store Tankskib, har nu i to Maaneder ligget paa Howaldts Werke I j Kiel, hvor et Hold paa 600 Mand arbejder paa Tre ' Holds Skift for at faa Skibet færdigt til omkring ] 1. Maj.! 300 Tons Staalplader skal fornyes i Skibets j! Skrog, og i Kiel arbejder man med et Rekordtempo paa 10 Tons i Bøgnet. Hele Maskinrummet har maattet afklædes, og alt har været skilt ad, renset og sand blæst for at finde eventuelle Revner og Brud fra Eksplosionen. Man har smedet et nyt Krumtapslag til den ene af de store Motorer, og det har været nødvendigt at hæve den 35 Tons tunge Bundramme for at

199 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG mt Esso København ex Feter Hurll. 0 Y B V, Berlingske Tidende 17/ (2): se, om der var Skader"nedenunder. Hertil og til Hævningen af Krumtapakslerne har det været nødvendigt at svejse Forstærkningsbjælker fast for at holde Taljerne, og under Reparationen har "Esso Københavns" Agterstævn været sprosset op med 200 Tons Pressere. Maskininspektør S. L. Andersen fra Dansk Esso's Rederiafdeling gører Tilsyn med Istandsættelsesarbejdet, og samtidig opholder Skibets Fører, Kaptejn J. P. Rasmussen og hans Officerer sig ogsaa til Stadighed paa' Værftet. Berlingske Tidende Fredag Morgen 19. Marts 1954: Nu skal Lodsformand K. Kronskjolds Sag endelig for Retten. Statsadvokaten for Fyn, A. Bach, har bestemt, at der skal rejses Tiltale mod ham ved Sø- og Handelsretten i København. Han tiltales for Overtræd else af Lodslovens Paragraf 25 og af Instrukser og Regler for Lodsninger. Endnu er det ikke helt sikkert hvomaar Sagen kommer til Behandling, men det kan ventes, at der gaar flere Bage, inden det sker. Bet var, som man vil huske. Lods formanden selv, der gennem Højesteretssagfører N. J. Gorritsen begærede Sagen for Retten. Sagens Forhistorie er: 25- Becember blev Tankskibet "Esso København" minesprængt ved Indsejlingen til Nyborg. 22. Januar fik Lodsformand K. Kronskjold der var om Bord paa Tankskibet, en alvorlig Reprimande af Forsvarsministeriet. Et Par Bage senere nægtede Kronskjold at vedtage den Bøde, man paalagde ham, og begærede samtidig Sagen prøvet for Retten. 30 Januar imødekom forsvarsministeriet hans Anmodning. Ben principielle Sag har samlet en meget stor Interesse i alle Kredse, der har med Søfart og Lodseri at gøre, men intet yderligere vil blive belyst før Parterne mødes i Retten. Jyllandsposten Torsdag 15. April 195^ En Femtekolonne - Juledag skete der en Mineeksplosion paa Tankskibet "Esso København"} da det befandt sig i Storebælt. Skaden var saa betydelig s at Skibet maatte sættes paa Grund for ikke at synke. Eksplosionen skete vitterlig, mens "Esso København" befandt sig udenfor den minestrøgne Rute. Der er bare det ved det, at Skibspladerne er slaaet udad og ikke indad ved Eksplosionen. Følgelig maa "Minen" have været anbragt indvendig i Skibet.

200 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ) III - PÅ KROMBORG i mt Esso København ex Peter Hurll. 0 I D V< Berlingske Tidende lørdag Morgen Zh. April 195^: Sagen mod Lodsformand Karl Kronskjold, Nyborg, vil, som; det nu er fastsat, komme til Behandling i Sø- og Handelsret; ten i København Tirsdag den 15- Juni, hvor Anklagemyndig- ; heden vil blive repræsenteret ved Højesteretssagfører Jonaé Bruun, medens Højesteretssagfører K. J. Gorrissen møder som Forsvarer for Kronskjold. I Baggrunden for Sagen er velkenat. Forsvarsministeren og! Lodsdirektøren tildelte for et Par Maaneder siden Lodsfor- ; mand Kronskjold en Irettesættelse, der skulde ledsages af! en endnu ikke nærmere fastsayt Bøde, for den Maade, hvorpaa! Kronskjold havde lodset Tankskibet "Esso København" gennem i Storebælt forud for Minesprængningen Juledags Aften i Fjor«Om denne Irettesættelse blev der fra Lodsdirektørens og\ Forsvarsministerens Side udsendt en officiel Meddelelse, hvis Indhold, Lodsformand Kronskjold ved nærmere Eftertan-j ke ikke kunde godkende. Han krævede, at der i Stedet skul-; de anlægges Sag mod ham, og det er denne Sag, der nu er berammet.! I Anklageskriftet tiltales Lodsformand Kronskjold for Overtrædelse af Lodsloven og forskellige Instrukser, idet det hævdes, at han "ikke har udført den paagældende Lods-! ning med fornøden Paapasseligheé og under Iagttagelse af godt Sømandsskab." Det hedder herom nærmere, at han ved Sejladsen fra Bøje\ 3 i Sejlrute 28 til en Position, der senere er kontroleret: som beliggende uden for Ruten, ikke har benyttet Skibets : Radaranlæg til Positionsbestemmelser og heller ikke benyt- '> tet Skibets Decca-Anlæg eller Pejlinger af Land, men udelukkende baseret Navigationen paa Skibets Kurs uden fornød' en Hensyntagen til mulig Forsætning paa Grund af Strøm, Fejlstyring eller lignende. Derimod staar der i Anklageskriftet intet om, at Skibet! har været udenfor den minestrøgne Rute, da Eksplosionen, skete. Sagens Behandling kan forudsættes at ville vare hele! Dagen, og det er maaske ikke helt udelukket, at man kommer; til at tage den følgende Dag til Hjælp. \ Berlingske Tidende Tirsdag Morgen h. Maj 195^ Nyborg, Mandag: "Esso København", der Juledags Aften minesprængtes ud for Knudshoved og siden den 19«Januar har været paa Værft i Kiel, er nu saa vidt repareret, at den kan afgaa fra Værftet næste Tirsdag til Aruba, hvor der lastes til England, herefter skal "Esso København" indsættes i Transporten Fawley - Danmark.

201 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET l III - PÅ KROMBORG mt Esso København ex Peter Hurll. 0 Y D V. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 19. Maj 195^; Efter fire Maaneders Ophold paa Eowaldts 'Verke i Kiel er "Esso København" nu naaet saa vidt, at det i Mandags kunde gaa paa Prøvetur, og det er Meningen, at Tankskibet i Dag skal afgaa til Aruba for at hente en ny Last Olie. Det var Juledags Aften i Fjor, at det store Motor-Tankskib ud for Knudshoved blev ramt af en Bundmine. Den 18. Januar blev det bugseret til Kiel, og siden da har henved 6oo Mand i 3-Holdssklft arbejdet paa Reparationen. Der er fornyet ca. 3oo Tons Staalplader i Skibet. Hele Maskineriet har været skilt ad, og hver enkelt Del er blevet renset og sandblæst. Der er smedet en ny Krumtapaksel til den ene af Motorerne, og den 33 Tons Bundramme har været hævet, for at man kunde se, om der var sket Skade paa Skroget under den. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 16. Juni 1954 Sagen mod Lodsformand Karl Kronskjold, Nyborg, kom i G-aar til Behandling i Sø- og Handelsretten i København. Ben store Interesse, denne Sag har vakt, gav sig ogsaa Udtryk i et meget stort Antal Tilhørere, man maatte flytte Forhandlingerne fra den lille; til den store Retssal. Blandt Tilhørerne var baade Redere og Navigatører stærkt repræsenterede, og man saa adskillige Lodser, baade aktive og pensionerede. : Baggrunden for Sagen, der i Vinter fik saa megen Omtale, er Tankskibet "Esso Københavns" Minespræng- j ning ud for Knudshoved Juledags Aften i Ej or. Ved j Søforhøret i Nyborg kom det frem, at Skibet, der hav-; de Kronskjold som Lods, paa et givet Tidspunkt under ' Sejladsen havde været uden for den minestrøgne Rute 28i. Ba Eksplosionen skete, befandt det sig dog inden for Ruten i Nærheden af Bøje 4, der ligger midt i Sejlrenden ud for Knudshoved. En Maaneds Tid senere - den 20. Januar - blev Lods formand Kronskjold kaldt ind til København til en Samtale med Lodsdirektør ørsted og forsvarsministeren. Bisse Samtaler (hvis Karakter blev belyst under Forhøret I Gaar) gav til Resultat, at Kronskjold un-, derskrev en Erklæring om, at han ikke havde vist "fornøden Paapasselighed og ikke iagttaget de foreskrevne Regler for godt Sømandsskab", endvidere gik han ind paa at betale en Bøde, som Ministeren senere skulde fastsætte. Efter at denne Afgørelse var truffet, blev der fra Forsvarsministeriet udsendt en Meddelelse til Offentligheden, og da Kronskjold hørte denne i Radioen, blev han klar over, at han ikke burde have skrevet under paa den omtalte Erklæring. Han tilbage kald-ste Tilsagnet om at betale en Bøde og anmodede - efter at have raadført sig med Højesteretssagfører N. J. G-orissen - om, at der i Stedet maatte blive anlagt Sag imod ham. Bet er denne Sag, der i G-aar kom for Retten. Den er anlagt af Statsadvokaten for ~$yn, som under Rets- '

202 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - mt Esso København ex Beter Hurll. 0 T B V B. T. 16/ (2): forhandlingerne repræsenteredes af Højesteretssagfø- : rer Jonas Bruun. - Kronskjolds Advokat var Højesterets! sagfører N. J. G-orissen, og Retten beklædtes af Rets- i præsident Hove med fire søkyndige iiueddommere: Skibsin-j spektør R. G-eisler (BFBS), Kaptajn H. K. Kristensen i (tidligere ØK., nu Assurance-Ekspert), Kaptajn J. J. : Petersen (Amerikabaaden "Frederik VIII's" sidste Fø- : rer) og Kaptajn H. Rosfeldt (Formand for Skøbenhavns j Skipperforening). Anklageskriftet med Bilag omfatter 45 maskinskrevne! Foliosider. i Ben skæbnesvangre Sejlads med "Esso København" blev; gennemgaaet i et meget detailleret Forhør? uden at der! fremkom noget særligt nyt. Bet bebreidedes fra Anklag-; ens Side Kronskjold, at han ikke havde fulgt med paa! Decca-Navigator-Apparatet, og at Radaren ikke havde '. været i Funktion før lige, da man nærmede sig Bøje og skulde ankre op uden for Knudshoved. Hertil svarede: Kronskjold i Hovedsagen, at Beccaen var blevet betjent! af den vagthavende Styrmand, og at Radaren Ikke var i savnet, før man skulde ankre. Han havde været optaget j bl. a. af at passe paa den tværgaaende Trafik i Bæl- \ tet. Iøvrigt vilde han ikke benægte, at han med det lange,, dybtgaaende og tungtlastede Skib paa et gi-! vet Tidspunkt i Brejningen ved Bøje 3 kunde være for- j sat udenfor den kun 500 Meter brede R e nde. Indtil Bø- j je 3 havde Kursen været saa nøjagtig, at Styrmanden ; paa Broen havde sagt: "Hvis vi nu ikke drejer, sejler \ vi Bøjen ned 11. Og saa havde Kronskjold givet Ordre til! Brejningen. Bette skete Kl. 18,25? og inden man et j Kvarter senere nærmede sig Bøje 4, var Skibet for-! længst inden i Renden. Eksplosionen skete Kl. 18,45. Højesteretssagfører irorrissen bad Lodsformand Kron- 1 skjold forklare, hvad der var sket hos Lodsdirektøren! og Forsvarsministeren. Bet var 1 al Fald Kronskjolds Indtryk, at man havde truet ham med Suspension, hvis han ikke underskrev den famøse Erklæring. Lodsdirektøren havde sagt, at han havde en Afskedsbegæring liggende paa Bordet, klar for Kronskjold til at underskrl ve, hvis han ikke skrev under paa Erklæringen. Senere hos Forsvarmininsteren havde han faaet at vide, at hvis Sagen kom for Retten, "vilde de gamle Synder blive trevlet op". Han havde følt sig trængt op i en Krog, han skulde i møde Lodsdirektøren den næste Bag igen Kl. 10,30 for! at underskrive Erklæringen, men havde Aftenen forinden i Telefonen prøvet paa at faa dette Møde udsat ' nogle Timer, fordi han vilde tale med en Sagfører, men hertil havde Lodsdirektøren sagt? "Nej". Lodsdirektør ørsted, der lidt senere blev ført som Vidne af Højesteretssagfører Bruun, forklarede dette Afslag med, at Ministeren ventede paa Besked. I øvrigt gav Lodsdirektørens Vidneforklaring ikke noget væsentligt andet, maaske dog et noget mere afdæmpet, Billede af hans Sammenkomster med Kronskjold. j Retspræsident Hove erklærede her, at Retten ikke ; kunde indse, at Skildringen af disse Møder vedkom sel-;

203 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - mt Esso København ex Beter Hurll. 0 X B V, B. T. 16/ (3): ve Sagen, der drejede sig om, hvorvidt Lodsformand ] Kronskjold havde vist fornøden i^aapasselighed. Senere, da Højesteretssagfører Gorrissen underi-'ro-i ceduren udtalte, at han ikke kunde værge sig mod den ; Opfattelse, at man vilde bruge Kronskjolds Erklæring som et Vaaben i Spørgsmaalet om Minestrygningen for ; at vise, at det Ikke var Minestrygningen, men Lodsen, ; der var noget I Vejen med, greb Retspræsidenten paany ind med Henvisning til Sagen. Be to Advokaters Indlæg var iøvrigt korte. HRS Bruun krævede Kronskjold dømt efter Anklageskriftet, HRS Gorrissen krævede ham frifundet: Man kunde ikke forlange, at Lodsen skulde fare frem og tilbage fra Broen for at se paa Becca og Radar, sagde Hr. Gorris- ' sen. Be gamle Uheld, der i Anklagen lægges Kronskjold : til Last (det drejer sig om tre G-rundstødninger i Ti-, den fra 1920 til 1946) kunde ikke give Anledning til \ at paalægge ham Bøde, og Hr. G-orrissen fandt det uforstaaeligt, at man kunde finde det paa sin Plads at kræve ham idømt en Bøde i denne Sag. ; Sagen blev optaget til Bom, der formentlig kan venl tes afsagt om 8-10 Bage. j H.P.S. i Berlingske Tidende Torsdag Morgen 24. Juni 1954: Sø- og Handelsretten afsagde i Gaar Bom i Sagen mod Bodsformand i Nyborg Karl Kronskjold. Tiltale var rejst imod ham for hans Lodsning af Bansk Essos Tankskib "Esso København", der Juledags Aften i Fjor udfor Knudshoved ved Indsejlingen til Nyborg Fjord blev ramt af en eksploderende Bundmine. Ved Søforhøret blev det fastslaaet, at Skibet under Kronskjolds Lodsning paa et givet Tidspunkt havde været uden for den minestrøgne Rende 281. Men det er under Sagen ogsaa slaaet fast, at Skibet befandt sig indenfor den minestrøgne Rute, da Eksplosionen indtraf. Lodsformand Kronskjold blev dømt efter Anklageskriftet for "ikke at have udført Lodsningen med fornøden Paapasselighed og under Iagttagelse af godt Sømandsskab". Straffen blev fastsat til en Bøde til Statskassen paa 300 Kr. med en Forvandlingsstraf af Hæfte i 7 Ba-: ge. I Præmisserne til Bommen hedder det: Retten mener ikke at kunne tillægge den af Tiltal-, te den 22. Januar 1954 afgivne Erklæring til Marine-. ministeriet, hvori han erkender sine Pligtforsømmel- ser (den gennem Bladene og i Radioen offentliggjorte Erklæring) nogen Vægt, idet han kun kan antages at bave afgivet denne for at opnaa en intern Løsning af Sagen, men Retten finder, at Tiltalte ved følgende Forhold har tilsidesat de ham ved Udførelsen af Loås

204 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! I mt Esso København ex Peter Hurll. 0TB I T II - B. T. 24/ (2) nlngen paahvilende Pligter. Tiltalte, der mange Gange havde lodset 1 dette Farvand, burde saaledes have regnet med, at Skibet af Strøm eller andre Aarsager kan være forsat, hvorfor det maa bebrejdes ham, at han ikke i god Tid før Skibets Fremkomst til det snævre Farvand før Bøje 4 foretog Krydspejling af Knudshoved og Sprogø Fyr, der var i Sigte. En saadan Pejling vilde, da Vinklen var 90 Grader, have givet paalldelig Oplysning om ogsaa østvestlig Forsætning. Bet er endvidere en Fejl af Tiltalte, at han ikke af Styrmanden forlangte jævnlige Becca-Positioner for at kontrolere Afdriften, og han burde paa et tidligere Tids-punkt have forlangt Radaren brugt som Kontrol for Bestikket, hvorved fremhæves, at naar saadanne Hjælpemidler stod til Tiltaltes Raadighed, burde han netop i dette vanskelige Farvand have draget Nytte af dem. Endelig burde Tiltalte, da det konstateredes, at Skibet befandt sig udenfor den minestrøgne Rute, have foretaget en betydelig større Brejning og Kursændring, hvorved Skibet hurtigere var kommet ud af Minefeltet. Efter det her anførte findes Tiltalte, at have gjort sig skyldig 1, hvad han er tiltalt for i denne Sag, og han vil derfor være at anse med en Bøde til Statskassen paa 300 Kr., for hvilken fastsættes en Forvandlingsstraf af Hæfte i 7 Bage. Tiltalte skal desuden betale Sagens Omkostninger. Saavidt Bommen og Præmisserne. Hvis man ser paa Bødestraffen i Belysning af Lodsformand Kronskjolds Formuesforhold er den yderst beskeden. Bet fremgaar af Sagens Akter, at Lodsformand Kronskjold i de senere Aar har haft en Brutto-Indtægt paa over Kr. aarlig (Netto-Indtægten for Skatteaaret var 33,528 Kr.), og at hans Formue er rjaa ca Kr. En anden Side af Sagen er Bommens Betydning for Lodsformand Kronskjolds Forbliven eller Ikke-Forbliven i Lodsvæsenet. Herom hedder det i en Skrivelse fra Forsvarsministeren til Statsadvokaten for Fyn af 30. Januar i Aar: "... Spørgsmaalet om Lodsformandens fortsatte For-; bliven 1 Lodstjenesten er under Overvejelse i Mini- ' steriet og vil blive afgjort efter Straffesagens Af- j slutning." i Man maa altsaa vente og se, om denne Bødestraf paa! 300 Kr. vil eller kan medføre Lodsformand Kronskjolds: Afsked fra Lodsvæsenet. Lodsformand Kronskjold er født 20. September 1889 er altsaa knap 65 Aar gammel.

205 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ Esso København ex Peter Hurll. 0 T B V. I H I Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 17. August 1954: Frederikshavn, Mandag Aften: Syd for Læsø Rende Fyrskib skete i Nat i tæt Taage en Kollision mellem Tankskibet "Esso København" og den tremastede 240 Tons store Motorskonnert "Lille bælt" af Assens. Skonnerten sprang læk, og det saa en Overgang faretruende ud, men tililende Skibe kom til Hjælp, og "Lillebælt" blev bugseret ind i Nærheden af Sæby Havn, hvor Skibet blev sat paa Grund. Under Redningsarbejdet sank Skipperen paa en af de tililende Baade, den 5S-aarige ikarius Petersen, Vinkelvej 11, Sæby, pludselig død sammen, ramt af en Hjertelammelse. ms "Lillebælt" var paa Vej fra Menstad med en Last Salpeter til Odense. Ba den ved 2-Tiden i Nat befandt sig Syd for Læsø Rende Fyrskib, var det meget usigtbart paa Grund af Taage. Besætningen paa "Lillebælt" opdagede pludselig Tankskibet "Esso København". Paa dette Tidspunkt var det kun et rar Meter fra "Lillebælt", der fik slaaet Hul i Bagbords Side. Føreren af "Lillebælt", Kaptajn Pilgaard, beordrede straks den fire Mands Besætning om Bord i Skibets Redningsbaad, fordi han frygtede, at "Lillebælt" hurtig vilde synke, men Lækagen var dog ikke saa alvorlig som antaget, og da der hurtigt kom Hjælp til, lykkedes det at holde Baaden flydende paa Pumperne. Om Aarsagen til og Skylden for Sammenstødet foreligger der endnu intet klart, "Esso København" var paa Vej fra Nyborg med en Bartslast Olie til Esbjerg. I Bag skal der holdes Søforhør i Esbjerg om Sammenstødet. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 8. September 1954: Ved Sø- og Handelsretten var der rejst Tiltale mod Trediestyrmand Hegelund paa "Esso København", der var vagthavende paa Broen, da Skibet 1. Juledag i Fjord blev minesprængt ved Knudshoved. Tiltalen gaar ud paa Forsjammelse under Navigeringen umiddelbart før Minesprængningen. Lodsformand Kronskjold, der lodsede "Esso København", da Minesprængningen skete, fik sin Sag afgjort i Juni med en Bøde paa 300 Kr. for Overtrædelse af Lodsloven, og ved Søretten i Nyborg, gik Hegelund i Gaar ind paa at betale en Bøde paa 200 Kr. Saafremt Statsadvokaten godkender denne Afgørelse, skulde Sagen om "Esso Københavns" Minesprængning hermed være endt.

206 UJ af «(9 < o U- 03 n ft. ^ ^l: y J -4 <!, V j \» \ ^ s -& ' tt^ >^c vv ^ \ $**. 1 ^4? ^ ^ ^ r-s PA Vi- ^ SL"> ^J^ & ^ ST' J-S""- ^-'^-^ N ^

207 T, i?sås s<0 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET U SI, _ SI 'A (l -s««-,;**,z^. 4^ /tf^^^yis^j- - IL h &%^&*$~c^ ' ^-w 7 '7 & t '' 7 SI < yl^s \L^L. < e-^ /A^^/fci.' %. ^i-^o Æ ^ A-^y^, 6 / y ^^<f u~ r~ O^c*,' A'Sr,,? i i He. - A 1-J. S* ^y? 4«> y?sh^h-zsgj; * ' pf^'c fii^f;^ k ***% - ^ ^ Å 7ST,t tårtf?*w- 7 / S' l Y f*6h a.i -4 / l#a /i!

208 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ IH - mt Esso Nyborg. 0 U M P. Berlingske Tidende 18. Juli 1945.: B. B. P. A.s nye Tank-Motorskib "Esso Nyborg" afgik i Gaar paa sin Jomfrurejse fra København til Amerika via Grangesmouth. Paa Strækningen mellem Køben- : havn og Helsingør afholdtes rrøvetur med det nye Skib. Afsejlingen skete i Gaar Formiddags fra Lange- : linie. ; "Esso Nyborg", der -lige er blevet færdigt fra Burmeister og Wain, har Værftets Byggenummer 669. Skibet; blev bestilt for flere Aar siden og har i lang Tid som næsten færdigt været oplagt i Tuborg Havn, indtil det i Maj Maaned, umiddelbart efter Befrielsen blev ført til Værftet igen for at gøres helt færdig. Bets Maal er: Længde mellem rerpendikulærerne 470 Fod. Bredde 65 Fod 2 Tommer. Bybde til øverste Bæk 35 Fod 4 Tommer. Skibet, der er bygget til højeste Klasse i Lloyds Register, har en Lasteegne af Tons d.w. i Saltvand. Skibets Fremdrivningsmaskineri bestaar af to 7-cylindrede, enkeltvirkende B. & W. Motorer, der tilsam-' men udvikler IHK. ved 150/155 Omdrejninger i Minuttet. Berlingske Tidende 30. Becember 1945: B. B. P. A.s store Motortankskib "Esso Nyborg" er i Gaar kommet hjem til Nyborg med en Last paa 16 Millioner Liter Benzin.

209 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I TTT i mt Esso Nyborg. 0 U M P. Berlingske Tidende Søndag 28. August 1949: Kaptejn Sigvald Madsen er Skipper paa Motorskibet "Esso Nyborg". Fredag Morgen kom han hjem fra Aruba, Benzinøen udfor Venezuelas Kyst. Hans Last var paa atten Millioner Liter Benzin, den er tretten Millioner Kroner værd beregnet efter Udsalgsprisen. Staten tager de otte og en halv. Kaptejn lagde sit Skib til Kaj ved den lange Mole, der fra Benzinhavnen ved Nyborg rækker ud i Fjorden. Fra en grøn Banke ved Siden af den pyntelige Villa, hvor "Bet Banske.Petroleums Aktieselskabs" Øverstkommanderende ved de store Anlæg, Overingeniør Bundesen, har sin attraaværdige Bolig, vajede Bannebrog som en Hilsen til de hjemvendende Søfolk, saadan som det gør hver Gang et af.fetroleumsselskabets Skibe kommer tilbage. Ber var Arbejdets og Foretagsomhedens Fest over Billedet, da "Esso Nyborg" kom, men ogsaa private Glæder. Først af alle erobredes Skibet af Koner og Kærester, i Spidsen var Kaptejnens Kone, en Sømandskone, aldeles uimponeret af at have gjort Atlanten firsindstyve Gange. Klokken syv Morgen var Skibet 1 Havn. I nogle Bage: og Nætter havde Kaptejn Madsen selv været paa Broen,. for Taagen havde ligget tyk og ulden over Nordsø og Kattegat, og "Esso Nyborgs" Skipper har ligesaa megen Respekt for Taagen som andre Søfolk. Endnu mens man fortøjede, blev Pumpeslangerne, der er saa tykke, at en voksen Mand lige kan spænde om dem, hevet om Bord, og naar dette læses, er "Esso Nyborg" tømt for hele sin vældige Last og paa Rejse igen. Tid er Penge. Ingen Steder har dette Ord en saadan Gyldighed som i den store Skibsfart. Bet er let at komme om Bord paa Skibet, det er endnu fuldt lastet og flyder saa lavt, at Vandet, hvis vi var til Søs, let vilde kunne vadske tværs over Lækket. Alligevel er der fra Broen til Skibets Bund saa dybt, som der er fra Taget af et fem Etagers Hus til Jorden. Fra Stævn til Hæk maaler Skibet 150 Meter, hvad der vil sige, at det er halvanden Gang saa langt som Raadhustaarnet er højt. "Esso Nyborg" er paa femten Tusind Tons, to Bieselmotorer fra Burmeister og Wain paa tilsammen Heste udgør dets Maskinkraft. - Et fint Søskib, siger Kaptejn Madsen. Maaske er der dem der vil finde, at det mere er en flydende Fabrik, og romantiske Forestillinger om hvad et Skib er, lader sig maaske vanskeligt anlægge. Men "Esso Nyborg" er ikke uden moderne Skønhed. Et Stykke fuldendt Værktøj - kan selv den Usagkyndige se. Bet er Virkeligheden om, hvordan Benzinen kommer til Banmark, og om hvordan alle vores Biler holdes gørende. Lad os da kravle tilvejrs og besøge Kaptejn Madsen i en Ghefskahyt saa stor som en herskabelig Storstue i et Villahjem. Han er en tre Alens Kæmpe, hvis lune Blik næppe nogen rygende Storm i Atlanten kan kue, og han fortæller om, hvordan Banmarks Benzin føres hjem uden noget øjeblik at maatte tøve med Svar. - Aruba, siger Kaptejn Madsen, er en 0 paa Størrelse med Ærø, og flygtigt betragtet ser den for Resten

210 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - j mt Esso Nyborg. 0 U M P. i i B. I. 28/ (2): \ ikke meget anderledes ud, for den er lang og smal med! en Højderyg inde paa Midten. Men paa Ærø bor der - har jeg lige set efter Mennesker, og paa Aruba er der Ti Gange om Aaret sejler vi der ud, og man kan godt sige, at "Bet Banske Petroleums Aktieselskab" med sine fire oceangaaende Baade henter praktisk talt al den Benzin, Selskabet sælger herhjemme, ude fra denne 0. Ben ligger under de varme Himmelstrøg, et Par Hundrede miles fra Venezuelas Kyst, og det morsomme er, at der findes ikke en Braabe Olie i dens Jord, bortset fra den Olie, som spildes, men den er man ogsaa begyndt at opsamle igen, og Spildet bliver, hørte jeg forleden, til Tønder om Ugen. Til Gengæld rummer dens Tankanlæg uhyre Mængder, og det er en mægtig Flaade af de saakaldte "Lake Tankers" Skibe paa fra Tons, der fører Olien ud til Øen fra Feltet inde paa Venezuelas Jord. Med disse Skibe ankommer den ubehandlede Jordolie, og paa øens Raffinaderier behandles den og skilles ad i mange forskellige Olier, hvoraf det her er Benzinen, der interesserer os mest, men iøvrigt omfatter Produkterne jo alle mulige Slags Olier, ligefra Petroleum til Terpentin og Asfalt. I Havnen San Nicolas faar vi Benzinen pumpet om Bord paa Skibet - og naar man skal tale om, hvordan der ser ud paa nærmere Hold, kan det ikke nytte, at vi holder os til Sammenligningen med Ærø, for der er unægtelig kønnere i Ærøskøbing og Marstal, end der er i San Nicolas, som er Udskibningshavnen. Hvad ligner den - en Guldgraverby kan man nærmest sige. Barakker, Skure, store tekniske Anlæg, men i øvrigt er Hollænderne, som ejer Øen, i fuld Gang med at omforme den, med at lave asfalterede Gader, Skoler, Boliger og et fint Sundhedsvæsen. Klimaet er ikke daarligt, det er varmt, saa varmt, at det kun er Amerikanerne, der har Energi til at spille Golf, men Passaten blæser over Øen, saa det bliver sjældent ulideligt varmt. Bens Embedsmænd er Hollændere, tiltalende,, dygtige Folk, men der er ellers 56 forskellige Nationer repræsenterede paa Aruba. Be ældste Beboere paa Øen siges at være de eneste endnu levende Efterkomme- \ re af Inkaerne, om det er rigtigt, ved jeg ikke, men det er morsomt, at endnu dekorerer de deres Lerhytter med samme Ornamenter og samme Farver, som de sydamerikanske Indinanere brugte. Hvordan er der ellers? Ber er utrolig mange Beværtninger, siger Kaptejn Madsen med et bredt Smil, men det er saamænd ikke paa vore Folk, at deres Indehavere bliver rige. Hvad der er : pudsigere er, at der er et jear danske Forretninger med Kunstindustri, og de har et vældigt Salg til Amerikanerne. En af de nydeligste er et Udsalg af Georg Jensen Sølvet, som ejes af Fru Gregersen, hvis Mand er Oliemand derude og iøvrigt en Søn af Prosektor Gregersen i Aarhus. Bet danske Sølv har helt bjergtaget Amerikanerne. Havneanlæget er meget stort. Ved dets Kajer kan der ligge ni oceangaaende Skibe foruden hele Flaaden af Lake Tankers, og der er naturligvis al den moderne Teknik, som en Forretning som denne forudsætter. Alligevel kan der være en saadan Trængsel, at Tankskibene maa ligge i Kø - det var ofte Tilfældet i de første Aar efter Krigen, hvor Oliehungeren var helt umættelig over hele Verden.

211 mt Esso Nyborg. 0 U M P. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - B. T. 28/ (3): Er Aruba en ø, hvor Olien flyder i umaadelige Mængder, og hvortil den baade ankommer og udskibes saavel Bag som Nat, er der noget andet, meget væsentligt, som mangler totalt. Ber er ikke en Braabe Brikkevand at finde 1 dens Grund. Brikkevand transporteres til Øen paa Skibe fra New York, og Tankskibene, der fragter Benzinen fra Øen, maa have Vandet med hjemmefra, selv om man nok kan købe en lille Smule, hvis Forsyningerne er sluppet op. Men det er dyrt, Prisen er 10 Kr. pr Ton, og Hollænderne er nu ved at bygge store Anlæg, som skal omforme det salte Havvand til klart, fint Brikkevand. Se, det var nu den mærkelige 0 derude, sagde Kaptejn Madsen og bød paa en fin hollandsk Cigar (for man maa godt ryge i Saloner og Beboelseskamre paa en Tankbaad)«^es. lad. mig nu kort fortælle Bern om selve Rejsen. Her fra Nyborg varer Rejsen rund regnet seksten Bage. Afvigelserne er sjældne og ikke store. Vi gaar herfra fuldt provianteret til baade Hen- og Tilbagerejsen, altsaa endogsaa med Brikkevand, og vi gaar derud i Ballast, for en Tankbaad har ikke Tid til at indlade nogen anden Ladning, f. Eks. Stykgods, selv om vi skulle kunne faa en Fragt med. Om Vinteren gaar vi gennem Kanalen for at undgaa noget af det allerhaardeste Vejr i Nordatlanten og følger saa Storcirkelruten til det karibiske Hav og har derved større Sandsynlighed for at undgaa Forsinkelser paa Grund af haard Vind og Sø. Bet kan altsaa betale sig, selv om Turen bliver 170 Sømil længere end Sommerruten, den, vi følger nu. Ben gaar Nord om Skotland, og saa følger vi herfra atter en Storcirkelrute til det karibiske Hav. Et Skib som dette klarer sig godt, selv om Vejret er meget haardt, men Taage kan forsinke os, og det er hændt for os, at vi har været nødt til at ligge underdrejet et Bøgn eller to, naar Vejret var altfor slemt. Men ellers er jo det, som gør Tankskibsfarten anderledes en al anden Fart, den uhyre Forsigtighed, der skal udvises for at undgaa Brand- og Eksplosionsfaren, og her er en Mængde Forholdsregler, som skal overholdes paa det strengeste, men som vi iøvrigt ikke har meget Besvær med at faa genneført, for enhver Mand om Bord - vi har en Besætning paa to-ogfyrre - er jo lige interesseret i at vise Forsigtighed. Udvises der Uforsigtighed, saa er der kun et Haarsbred til den totale Katastrofe. Ber maa ryges om Bord i det vi kalder Rygerummene, og i Beboelseskamre, men ikke noget Sted paa Bæk eller Gange, og der maa overhovedet ikke ryges under Lastning. Lastningen er uendelig meget mere farlig end Udlosningen, hvor Trykket i Tankene stadig falder. Ber maa ikke bruges noget Værktøj af Jern om Bord, fordi det kan fremkalde Gnister, Hamrene, der bruges, er af Kobber, og det var længe st stort Problem, hvordan man skulde undgaa, at der fremkom Gnist er fra Mandskabets Færden med sømbeslaaet Fodtøj paa Bækket. Nu er Bækket imidlertid overtrukket med saa tykt et Lag Maling, at det samtidig beskytter Jernet

212 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JJ j PÅ KRONSORG i mt Esso Nyborg. O U M P, B. T. 28/ (4) mod Vejret. Ben Fare skulde nu være blevet betydelig i mindsket. Skulde nogen Fare true, træder Skumslukningsanlæg i Funktion i selve Tankene, som iøvrigt alle kan fyldes med Bamp meget hurtigt. Naar man laster, skal ; man tage Hensyn til Temperaturen. Er det under kolde-: re Himmelstrøg, kan man fylde Tankene helt. Er det som ved Aruba, hvor der er varmt, maa man fylde min- dre, for Benzinen udvider sig da stadig, og hvis man fylder Tankene, vilde de i Løbet af faa Timer sprænge; Bækket. Fra hver Tank fører et saakaldt Gasiør til ; en fælles Gasledning, der løber langs hele Skibet og! endelig føres op til den højeste Mastetop, hvor For- dampningsgassen føres farefrit ud i Luften. Hvor stor! Fordampningen er, vil fremgaa af, at det er alminde- j ligt, at der paa en Rejse spildes et halvt Hundrede j Tons ved Fordampning, men ved Siden af at man skal sørge for tilstrækkelig Afgang af Pordampningsproduk-j terne, skal man samtidig gøre Afgangen saa lille som! forsvarligt, idet Tabet nemt kan komme til at betyde ; mange xenge. Til yderligere Sikring af Skibet er der j et Sprinkleranlæg, som kan afkøle hele Bækket ved j kraftig Overrisling med Vand, og naar vi sejler i varme Zoner, har vi det ofte i Brug i de hede Formid-! dagstimer, naar Solen brænder paa Bækket. Naar vi nu kommer i Havn derovre, skal andre For- ; sigtighedsregler overholdes. Ber maa ikke fortøjes med Wire, kun med Manila-Trosser for at der ikke skal! opstaa Gnister, naar Trosserne trækkes henover Bolværkets Sten og Jern. Til Gengæld skal der etableres, Ledningsforbindelse til Kajen, naar Fortøjningen er ; sket - det er af hensyn til Faren for Opstaaen af statisk Elektricitet. I Havn skal der fra Stævn og Hæk være udhængt Fortøjninger, som ugserbaade kan tage ombord øjeblikkeligt, saa et Skib, hvorpaa Brand er udbrudt, kan slæbes til Søs - og i øvrigt er der paa Kajen i enhver Benzinhavn af større Format store Skumslukningsanlæg, der kan træde 1 Funktion med det samme. Alt dette, sagde Kaptejn Madsen, gør nu ikke Opholdet rjaa et Tankskib til noget ubehageligt, heller : ikke til en Tilværelse i stadig Frygt, for i det store og hele maa man sige, at Faren kun er til Stede, naar! der begaas nogen Overtrædelse af de Sikkerhedsregler, der gælder. Lerfor er det et Krav, som der aldrig slækkes paa, at hvad der er paabudt for at hindre Eks T plosions- og Brandfaren er noget, der skal efterfølg-; es til Punkt og Frikke og uden den mindste Biskussioni Og Mandskabet holder selv Bisciplin og forstaar, at her er Interessen nøjagtig ens for alle. Ankommet til en Havn begynder Travlheden rigtig, for nu gælder det om at faa Ladningen om Bord - eller. - som nu her i Nyborg, Udlosningen gennemført i størst mulig Hast. Paa denne Rejse fik vi Skibet fyldt paa nitten Timer. Bet vil sige, at meget mere end et Bøgn' bliver vi som Regel ikke i Havn. Saa gaar Rejsen vi-. dere og der er ikke noget med at komme hjem paa Søn- dage og Fridage, de lægges sammen, og to Gange om Aaret har man Ferie, der varer saa lang Tid som en Bobbeltrejse, altsaa fem - seks Uger.

213 mt Esso Nyborg. 0 U M P. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j XXI! B. T. 28/ (5): Benne Gang skulde Kaptejn Madsen selv holde Ferie Han havde allerede paa Hjemvejen haft Generalstabskortet fremme for at planlægge den, og nu er han sam-i men med sin Kone ved at nyde den paa en Cyklexur fem Hundrede Kilometer rundt paa de danske Øer. I den Tid afgiver han Kommandoen om Bord til Førstestyrmand Christensen, en helt anden Type en Kaptejn Madsen, men ogsaa en af dem, som man med Tryghed vilde vide paa Broen i en Situation, hvor det har Betydning, hvem Skipperen er. Saa gik vi Skibet igennem, Tolderne havde travlt, Skibsinspektionens Folk kom om Bord og fandt naturligvis alt'i den Orden, som man kunde vente, og hvem : der havde allermest travlt, var maaske Hovmester Gunnar Ihud Jensen, som skulde sørge for, at det Ry, ; som Køkkenet har om Bord paa en dansk Baad i Ocean-, fart, blev hævdet ogsaa paa denne Rejse. Er Skippe- : ren Konge om Bord, saa er det et Spørgsmaal, om ikke ; Hovmesteren er en næsten lige saa vigtig Person. Men midt i al Travlheden fik han da Tid til at berette om, hvad det vil sige at proviantere, naar de store : danske Baade gaar paa den lange Rejse frem og tilbage til Venezuelas Kyst. Paa hans lange Lister stod. der Indkøb af 2 Okser,! 3 Kalve, 5 Grise, 30 Høns og 40 Kyllinger, 8 Kasser ' Mg med 360 i hver Pilsnere, 50 kg. af hver af : Lever, Hjerter, Medisterpølse og hvad det nu altsam-; men var. Spiritus var der ogsaa, men yderst lidt, for der er Spiritusforbud paa Baadene efter den gamle Regel, at hvor Spritten gaar ind, gaar Forstanden ud, men lidt til Repræsentationsbrug, naar man er i Havn, skulde der no med. Naar alle Leverander var kommet om Bord, repræsenterede Provianten, som kan dække halvanden Rejse eller maaske op imod to, en Værdi af henved Kroner. Klokken fire om Morgenen serveres første Maaltid, det er Morgenkaffen, der er næsten ægte. Klokken halv otte er der Frokost med Æg, Corn Flakes, Havregrød, : Paalæg, Ost, Kaffe eller Te. Middagen er Klokken 12 med to Retter Mad og oftest en Bessert, Klokken 15 er det Tid til Eftermiddagskaffen, og mellem 17 ofe a 19 serveres Aftensmaaltidet med en varm Ret og Masser af Paalæg - hungre gør "Esso Nyborgs" Mandskab ikke. I Virkeligheden er det en stor Restauration, Hovmesteren driver, og det sker iøvrigt paa den Basis,. at han med Rederiet aftaler en Pris pr. Mand, nemlig 5 Kr. i Kostpenge for hver. Hvis man kunde komme i Pension med samme forplejning og for samme Pris. paa Landjorden, havde det ingen Nød. Bliver det paa-, skønnet? Bet maa man vist sige. Ber er en frisk og fornøjelig Stemning mellem Mandskabet, Tjansen er drøj, men der kan godt lægges noget til Side, ikke mind&t fordi der er et særligt Tillæg for Tjeneste. paa en Tankbaad. Bet er ikke af Hensyn til Risikoen, men mest fordi Arbejdet kan være snavset og anstreng ende, især med Rengøringen af Tankene, der skal være eksemplarisk. Og som er det.

214 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! " ^ ~ mt Esso Nyborg. GUMP. B. T. 28/ (6): Ba vi gaar fra Borde, siger Kaptejn Madsen: - En dansk Besætning er god at sejle med. Banske Søfolk er velanskrevne. Her om Bord har vi den samme Besætning med paa Tur efter Tur. Naar man sidder derude, langt fra Banmark, er der en Ting, som kan ærgre mig, det er, naar der staar om en efterlyst Forbryder, at han var sømandsklædt. Hvad er det for noget? Bet er Rester af en fuldstændig ugyldig Opfattelse af, hvordan Søfolk er, og naar vi nu hører, at Nyhavn er ved at blive et saadant Urocenter, saa skal det siges, at det ikke er de Søfolk, der tager alt Sliddet rundt paa danske Skibe paa de syv Have, som laver al den Ballade, men Storbyens Bundfald og de Folk, som vi Søfolk kalder Bolværksmatroser. Og det er mellem Søfolk, kan Be forstaa, ikke noget Hædersnavn. Eric Boesgaard.

215 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET mt Esso Nyborg. 0 U M P. III - Berlingske Tidende Lørdag Morgen 16. Oktober 1954: j Om Bord i den Tons Tankbaad ms "Esso Ny- : borg" er en Tyv ved et dristigt Kup kommet i Besid-! delse af Kr. i Kontanter, der laa i Skibets ; Pengekasse, desuden medtog han for ca. 700 Kr. i ; udenlandsk Valuta. Tyveriet har ikke beredt ham stør; re Vanskeligheder, idet pengekassen henstod i en uaflaaset Skuffe i Skibets uaflaasede Radiorum. Gan- ske stille, uden paa nogen Maade at vække Mistanke har Tyven kunnet fjerne sig med sengene anbragt i en brun Lædermappe, formentlig medbragt med det For-; maal for øje. ; Tyveriet fandt Sted Torsdag mellem Kl. 12 Og 14,30, da Skibet laa i Frihavnen og i et Interval, hvor der ikke opholdt sig nogen af Skibets Besætning eller andre paa Promenadedækket, hvor Radiorummet ligger. Telegrafisten var i det Tidsrum dels nede i Officersmessen for at spise, dels havde han umiddelbart efter Middag en Bel Regnskabsanliggender at varetage. Ba Tyveriet Kl. 14,30 blev opdaget, erindrede forskellige Besætningsmedlemmer, at de havde bemærket en yngre Mand, der gik søgende mkring paa Skibet. Hans Færden havde dog ikke vakt! Mistanke, idet det altid, naar et Skib anløber Havn,: indfinder sig mange Fremmede fra Land i lovlige ; Ærinder. Bet var saaledes mere af Hjælpsomhed end af Mistanke, at en og anden af Besætningen havde spurgt ham, hvad han ønskede. I alle Tilfælde havde I den ca. 30-aarige Fremmede svaret, at han kom fra : Firmaet "Bansk Radio", et I'irma, som navnlig beskæf^ tiger sig med Installationer og Reparationer af j Skibs-Radioer. Han skulde, sagde han videre, afle- : vere en Besked til en af sine Kolleger, der var om ; Bord. Som det sandsynligste Sted, hvor denne Kollega kunde opholde sig, viste man ham op i Radiorummet - og dermed til de mange Penge. Bet paagældende Radio Firma udtalte i Gaar, at man ikke havde sendt noget Personale til "Esso Nyborg", ligesom man heller ikke var blevet anmodet derom. Nu leder Kriminalpolitiets "Flyvere" efter den dristige Røver.

216 ^. WÆ.}* SJ, 7 C* Vi ' s *~ i v.,f^ vv K4 1 ^. 4 4-A ^ - *V 3 i JA \ "I o T"*-,1 c_v ^A^: I 4: V ^ i ^ ^ : ^ >- M yr) «4"* K* v>* ^ ^ fl (1 % ^ ^^ _ >

217 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET _i (_. & r s4fsfør$*e^c, Yf; '*&-&*:/ 17/ ^e^-a-tft., />$YL$~z Y'Aé^f J&S /7-c.f Y? y^7s,u^~s '* 4*^it >/&4t^ ~ r CZ y /*& *Vr P (i zcauivsrfr.. ^4L->- '& St & é&sisfi ' ISi***f xr-c*, W > A U*rf f i7 t''l*&s/3«&sf IJZ*- fcc^jtør &-c-s^> - / Uy ^T jlf*$-«i - ' c*sls. i's-ji-e-ij- [ yaséy - iføe %<**>$ L c 1& %, i i %?% **«* tu YeiSf J,?. -i/tø t/ll&zs;- - tf Vt Gfy-S~* ^ipty% ** TS&ys/ssz, f/s. y$-*jl i ff-u 8-&1&&

218 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - 1 mt Esso Odin. 0 X U B. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 6. Februar 1954: "Bansk Esso" har i disse Bage overtaget et nyt Tankskib, "Esso Odin", der indgaar i den Hjemmeflaa-: de, hvis første Opgave er at fordele Olie og Benzin ; mellem Selskabets Hovedstationer og de mindre Lagre > rundt om I danske Havne. "Esso Odin" blev i Gaar forevist ved sin første Ankomst til "Bansk Essos" Havneanlæg ved Tuborg. Bet er bygget paa B. A. Kremer Sohns Skibsværft 1 Blmshom ved Hamborg og er i Hovedtrækkene et Søster i skib til "Esso Hermod", der blev bygget paa samme! Værft I Bet laster 575 Tons d. w. og har en Kapacitet paa ca Liter, der takket være et = meget moderne Pumpemaskineri kan losses paa 2 a 3 l Timer. Kolding Folkeblad Tirsdag 16. Marts 1954: Bansk Esso's ny Tankskib "Esso Odin", kom i For- middags for første Gang til Kolding Havn. Bet er et Søsterskib til "Esso Hermod", og paa faa Undtagelser : nær er de Skibe fuldstændig ens. "Esso Odin" har imid: lertid Varmespiraler i alle Tanke, da det øvervejende skal bruges til Transport af tungere produkter, og endvidere har det som det første Skib i Esso-Plaaden hydrauliske Spil. Maskineriet er en 5-cylindret toviakts Motor paa 550 HK. Skibet har Radar og moderne Becca-Udstyr, og Mandskabs!orholdene er meget tidssvarende. Bortset fra Breng og Jungmand bor alle i Enkeltkamre. Skibet er paa 600 Tons Bødvægt, og det samlede Tankkapacitet er paa Liter. "Søfart" Nr. 2., April D. W. Kremer Sohns Skibsværft i Elmshorn afleverede den 25. Januar mt "Esso Odin", der wr et Søster ; skib til "Esso Hermod", begge erhvervet af Dansk Esso; til Selskabets Indenrigsfar*. Nybygningen, der er paa; 575 tdw. (499 brt.) har en Kapacitet paa Liter fordelt i 4 Tanke. 2 stk. elektriske ±umper gør det muligt at losse Skibet paa mindre end 3 Timer. Til Besætningens 12 Mand er der for alle voksne indrettet hyggelige I-Mands Kamre og Messer. "Esso Odin w har følgende Dimensioners Længde overalt Længde mellem.ferpendikulærer Bredde paa Spant Sidehøjde Dybgang 54,04 m 49?85 m 8,85 m 3,30 m 3,30 m Hovedmotoren er en enkeltvirkende 5-cyl., 2-Takts Dieselmotor paa 550 EHK., leveret af Møller & Jochumsen, der giver Skibet en Fart af 10,4 Knob lastet. Spillene, Styremaskine, Redningsbaade og Ventiler til Lasttanke er af dansk Fabrikat, leveret af hen-

219 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ U J 2. ' Esso Odin. OIUB "Søfart" Nr. 2., April (2) s holdsvis n. Rasmussen & Co., Svendborg Skibsværft Nauta-Boat Co. og Chr. Nielsens Eftf. Skibet føres af Kaptejn M. Jørgensen og Hr. A. Scheuer er Maskinchef.

220 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET mt Esso Odin. OTUB Billeders "Søfart" Nr. 2., April 1954

221 o -i ^ ^5 NS \>5' N cr ^ O ^ < fc 1 V i i: U. CQ «Q S O 3 S i 7 V c ^.. ^ ^ ^ w ^