"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

Transkript

1 Q LU UJ n i O t. cc < o L * "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK

2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/ Københavns Skibsregister II - 339* Certifikater: 15/ / / Bygget 1871 i Sj'otorp ifl. Bilbrev dat. Mariestad 23/ som ss "Linkoping". 1 Stk. 24 NHK. = 70 IHK. Compoundmaskine. Part: 6 Knob med 3 ^ons Kulforbrug. Maskinen er bygget i Sjb'torp Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. Middelfyldig Boug med glat Stævn, Agterskibet med rundt Spejl. Hytte midtskibs og agter. Kravelbygget af Eg og Fyr. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 98'0". Breddes 20*0". Dybde: 11'6". Pybgaaende: 9*0". dw. 190,51. brutto. 141?55 netto. Ifl. Købebrev dat. Gøteborg 24/ og Fationa- ; litets- og Ejendoms Erklæring dat. Købennavn 10/ købt fra Gøteborg s Skibsreder P. Eggertz? Yad- i stena, som ss "Linkoping" af: \ Grosserer Augustin Gamél, København, Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Købennavns Toldkammer 15/ betalt med Kr. 780? OG, som er 3$ af Købesummen Kr ,oo. Ifl. Skøde dat. København 15/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 17/ solgt til:

3 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET s s Dijmphna ex Link'dping. H & T. E orhy ring sag ent P. E. Jepsen, Køb enhavn, for Kr ,oo. Efter Ombygning har Skibet ifl. Maalebevis dat. København 19/ nu: 1 Dæk, Hytte agter, 2 Sideruf midtskibs og Suf midtskibs. tonnagen er forandret til: 186? 94 brutto. 137,98 netto. Ved Skøde dat. København 20/ sælger P. P. Jepsen 1/2 Part til: Ekviperingshandler Carl C. Trane, København. CC. Erane er bestyrende Beder. j 1 Efter Ombygaing af Hytten agter og Mandskabsapte- 1 ringen er tonnagen ifl. Maalebevis dat. København ; 8/ forandret til: 198,41 brutto. 149*45 netto. Ifl. Generaldirektoratets Skrivelse af 26/ ', og svensk Skibsmaalingsattest dat. Stockholm 25/ ved hvilken det er konstateret, at Skxbet, lor ATi Priq af Kr *oo 5 er overgaaet til svensk SeS, er Skitet nu'udslettet. Certifikatet er afleveret og ved Skit-ets Ankomst til Kø*enhavn fandtes de danske Nationalitetsmærker ikke længere txl Stede. Hegistreringen afsluttet 8/ tokol Nr. II - 2). (Udslettelsespro-;

4 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I H s s Dijmphna es: Link*6ping. I I G T. Illustreret Tidende 9. Juli 1882: Paa tyske Plads arbejdes der i denne Tid, Helligdagene ikke undtagne, fra den tidlige Morgen til den sildige Aften paa Udrustningen af det til Undersøgelsen af det nordlige Ishav bestemte Dampskib "Dijmphna" der efter Planen skal afgaa næste Søndag* Som det Til være bekendt skyldes denne Plan Løjtnant Hovgaards Energi, der, overvindende de mange Hindringer, ved HjælD af tilskud fra Staten og Private, men først og fremmest ved Grosserer A. Gaméls gavmilde Imødekommenhed, nu er naaet saa vidt at kunne realisere sin Yndlingsidé, Danmarks Deltagelse i Undersøgelsen af det arktiske Bassin* Ingen vil, naar "Dijmphna" forhaabentlig om 8 Dage ligger fuldstændig klar til Afgang, kunde kende den lille forhenværende svenske Damper, hvormed Hovgaard i Begyndelsen af Maj Maaned ankom her til København., Densang hed den "Idnkoping" og gik i Pragtfart paa ^ i Nord- og Østersøen fra Gøteborg, hvor den er bygget i i Den har en længde af 100 Pod, en Bredde af 23 Pod og vil rimeligvis fuldt lastet med Proviant og Kul komme til at stikke 10 Pod. De Porstærkninger, som den forsynes mea til åen. forestaaende Rejse, bestaae af et meget solxdt Mellemdæk. en forøget Tykkelse af Stævnene, en Ishud over,; hele Skibssiden fra Kølen til Dækket og endelig Anbringelse af stærke Egetømre og Jernknæ indenbords fra Kølen og opefter. Man kan gøre sig et Begrebom Arbejdets Omfang, naar man hører, at Skibssiden i hele Porskibet og langs Vandlinien er over en Alen tyk, foruden Jernknæ og ekstra Porstøtninger. i Stævnen og Bougen er endvidere beklædte med Jern- s baand til at tage de værste Stød af. Roret er forfar- i diget af tykt Egetømmer, der ved Hjælp af svære Jern- < bolte samles til et massivt Hele. Til yderligere Sxk- kerhed medtages et Reserveror. Hele dette Arbejde er : blevet kontroleret af en af Marineministeriet nedsat j! Kommission. Maskinen, der har 25 HK. med et Kulforbrug af ca. j 5 Kubikfod i Timen ved fuld Kraft, hvad der omtrent vil svare til 5 Mils Part, faar et grundigt Eftersyn j os udstyres med en ny Skrue. Denne f der er betydelig stærkere end den gamle, har 4 Blade, der skrues paa Navet, hvorved man, da der medgives Reserveblade, vil ; være i Stand til at skifte paa Rejsen, hvis de skulde ; slaaes i Stykker af Isen. Skulde Maskinen eller Skru-. en af en eller anden Grund blive uarbejdsdygtig, maa ; man ty til Sejlene, hvorfor "Dijmphna" bliver rigget ; som 3m. Skonner/t med et betydeligt Sejlareal. Udkigs- ; tønden vil blive anbragt i Toppen af Stormasten. Paa ; Dækket findes agterude omkring Skorstenen en Overbyg- i ning. hvor Provianten vil blive opbevaret. I Agterkan-; ten findes Nedgangen til Maskinen og ovenpaa staar Rat og Kompas. Omkring og foran Stormasten findes en ; anden og ganske ny Overbygning, hvor der indrettes et, Bestiklukaf, hvis store Bord, foruden at bruges ved j de til Skibets Navigering nødvendige Kort og Instru- i menter, tillige vil blive stillet til Tidenskabsmæn- ; denes Disposition ved deres Undersøgelser. Ligeover- i for findes Skabe til Opbevaring af de indvundne Dyr j og Planter. Endvidere findes smaa Lukafer til Opbeva-, ring af Ammunition, Taaben, Lanterner, Bundskrabere ] j

5 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex Linkbping. N T G V Illustreret Tidende 9» Juli 1 Q8 2 ( 2 ) : m.v. og i Forkanten af Bestiklukafet gaar en Trappe_ ned til Mellemdækket, oven paa denne Overbygning bliver Kommandobroen«Imellem Overbygningerne vil efter den foreløbige! Bestemmelse Hundene faa deres Tilholdssted. j Helt forude findes Nedgangen til Polkelukafet, An- I ker, Kæle og et Dampspil til Brug ved Letning og Ind- j hivning af de store Bundskrabere. i Maskinen med sin Kedel og Kulkasse indtager Agter- delen af Skibet lige til Porkanten af den først om- i talte Overbygning. Paa Mellemdækket ligger agterst i Officersmessen, et lyst Rum, 10,5 Fod langt og 19 Pod, bredt, der ved Hjælp af et Porhæng bliver delt i Spi- ; sestue og Dagligstue. Poran for Messen og paa begge Sider af en Gang, der fører hen til Nedgangstrappen j fra Bestiklukafet, findes 4 Lukafer for Officerer og ; Videnskabsmænd, der fordeles saaledes, at Løjtnant : Hovgaard og Lægen hver faar et, medens Resten bor to I og to sammen. I Lægens Lukaf indrettes et Apotek. Heltj forude findes Polkelukafet, i hvis Sider, der mdret- -, tes to mindre Lukafer, hvoraf det ene beboes af de to i Maskinister og Styrmanden, medens det andet bliver til Hovmester og Bager. Imellem Lukaferne staar Kabyssen, j der under Vinteropholdet tillige tjener til Kakkel- ; ovn. Paa Siderne i Hovedlukafet fordeles Folkenes Kø- ; jer.! Rummet mellem Messen og Polkelukafet benyttes til Opbevaring af konserverede Sager, Vand, Trosser, Kul o.s.u. Hele Lasten fyldes med Kul, hvorved den samlede Beholdning bliver 150 Tons, hvilket svarer til fuld Damp i 50 Døgx* Paa Rejsen fyldes Kul i Vardø, og, hvis det er muligt, i Dicksons Havn. "Diimphna" faar 3 Isjoller, 19 Fod lange, 6,5 Fod brede, 2 smaa Sejldugsfartøjer til at folde sammen og medtage paa Slædeekspeditioner, og maaske et lille Dampfartøj. Besætningen bestaar af 20 Mand ialt«af Instrumenter medtages et magnetisk Theodolit og Passageinstrument, et Universalinstrument, samt alle nødvendige Instrumenter til Navigering, Opmaalmg, meteorologiske og andre videnskabelige UndersøgeIser. Hvis Isforholdene tillader det, vil Ekspeditionen fra Kap Tsohjeljuskin trænge nord paa, for om muligt at naa Østkysten af Franz Josephs Land, der antages at strække sig nordefter. Lykkes det, vil der til Poraar afgaa en Slædeekspedition til Undersøgelse af denne Kyst, og "Dijmphna" medtager i denne Anledning ni Hunde af en blandet New Foundlandrace, der har vist sig fortræffelig egnet til dette Pormaal. Den ene er en Foræring fra en dansk, de andre 8 faaes fra Mejers Dyrepark i Hamborg, hvor de modtager den nødvendige Træning..8 Slæder til Transport af Baade og Proviant og 3 Telte, hvori zo Mand kunne faa Plads, medtages, for det tilfælde, at det skulde blive nødvendigt at forlade Skibet for bestandigt, og med det Tilfælde for

6 HANUhLS- OG SØFARTSMUSEET UJ - PA KRONBORG j ss Dijm-Dhna ex Link'oping. N T G V Illustreret Tidende 9- Juli 1882 (3) s Øje købes endvidere i Tromsø Rensdyrpelse til hele Besætningen. Den daglige Beklædning vil ellers bestaa af Kirseydragt, med vandtæt Overtrækstøj, Baschlik. Snestøvler og Vanter. Under Vinteropholdet vil der være forbrugt saa mange Kul, at Rummet mellem Messen og Polkelukafet vil kunne ryddes, hvorved et godt Opholds- og Arbejdssted vil indvindes. Al Passage til og fra Mellemdælsket vil da ske gennem Bestiklukafet, da Nedgangen til Folkelukafet lukkes fuldstændigt. Proviant medtages til 27 Maaneder, men "Dijmphna" ventes at være tilbage i Oktober Spisesedlen vil maaske ikke være uden Interesse for dem der vil følge Besætningens daglige Færd i Tankerne. Om Morgenen gives Byggrød og Kaffe eller Chokolade og om Aftenen The. Kabyssen er indrettet til Bagning, saa at blødt Brød dagligt kan laves. I Reserve medtages Pund haardt Brød. Til Middagsmad gives 4 Gange om Ugen fersk Kød, 2 Gange salt Flæsk og 1 Gang salt Kød, alt med Gemyse, som Porret gives Kødekstrakt, rter eller Frugtsuppe og dertil Brændevin eller Rom. Officerer og Mandskab lever ens. Eksempelvis skal nævnes nogle Talstørrelser for medtagen Proviants Sukke- 3*000 Pund, Plæsk Pund, Hvedemel Pund s Rosiner, Sagogryn, Svedsker, Risengryn, hver 200 Pund, Ekspeditionen har fra mange Sider mødt stor Velvillie og modtaget mange værdifulde Gaver, og der er ingen Tvivl om, at dens unge Ohef vil gøre sit Yderste for at vise sig den Opmuntring og Tillid værdig, som derved er skænket ham. Lykken staa den kække bi.

7 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG V - 1 ss Dijmphna. ex Linkoping. N T G V. Billeder: Illustreret Tidende 9/ ««23/ ««10/ Negativer: Litteratur: "Dijmphna Ekspeditionen ". (Rapporter til "Dijmphnas" Reder fra A. P. Hovgaard) (Bogen udkom i Juli 1884, Forlagsbureauet, København.)

8 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib) 0 U U M.

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dirch Mærsk«(I). (Tankskib) 0 U U M.

10 3. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib). O TJ U M, / >

11 BDR, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib) O U U M. Int Bygget Lindøværftet. Byggenummer Gudmoder Zh. Dampturbine IHK* Fabrikat: Bygget af Staal. Skroget helsvejst. Dæk. Krydserhæk. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: dw. lo3.1^7,78 brutto 7^.823,55 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 11 Oktober 1968 er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 23/1o 19&8.

12 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET tss Dirch Mærsk. (I). (Tankskib)- 0 U U M. Int Bygget Lindoværftet. Byggenummer 2h. Gudmoder: 1 Stk IHK.. Dampturbine. Fabrikat: Staalskib. Skroget helsvejst. Dæk. 2 Lademaster. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: x x dw. lo3.1^7,78 brutto 7^-823,55 netto. Ifølge Anmeldelse dat. Il/lo I968 er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 23/1o 1968.

13 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dirch Mærsk. (I). (Tankskib). 0 V U M. V - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

14 ms Diske. 0 X 1 A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Shipbuilding & Shipping Eecord 24. Marts 1927: Den 2* April forlader ms "Disko" København paa sin! Jomfrurejse til Grønland, det første Skib af denne i Type paa en Eute, der har været besejlet gennem næs- j ten 1,000 Aar. Den første Nordbokoloni blev anlagt i Grønland ved Ankoimsten af 25 Skibe under Erik åen \ Røde fra Island til Grønland i Aaret 986. Gennem de! følgende Aarhundre&er trivedes Kolonien godt og omfattede hurtigt ca. 280 Bopladser med mellem og Beboere. Hovednæringsvejene er Fiskeri, Jagt; og Faareavl. I Fr a Midten af det 14. Aarhundrede forsømtes Grøn- j land og der fandt en stor Invasion Sted af Eskimoer og Kolonierne ødelagdes. Forskellige Forsøg gjordes ; senere paa at forny Forbindelsen med Grønland, men det lykkedes først i 1721 ved Hans Egedes Ankomst, som bragte Forholdet i Orden og siden har Forbindel- j sen med Moderlandet varet uafbrudt og mere intimt. j Grønlandsfarten har fra Starten, ogsaa i Hordbotiden, været et Monopol. I 1774 er Farten overtaget af Staten og drives stadig af denne. Indtil 1888 brugtes udelukkende Sejlskibe i Far- i ten. jeaa den Tid tog en Eejse i Almindelighed ca. 50 ; Dage og selv under de heldigste Forhold kunde Eejseni ikke gøres under 20 Dage. I 1888 blev Damp indført som Hjælpedrivmiddel i Forbindelse med Sejlene og i : 1905 blev det sidste Sejlskib udskiftet med en Dam- i per. Skibene med Hjælpedampmaskine kunde gøre Rejsen i paa 12 til 15 Dage, alt efter Vejrforholdene. Paa i Grund af Isvanskelighederne var alle Skibe bygget af; Træ, som man mente var mere modstandsdygtige overfor Isen. Paa Grundlag af Erfaringer fra andre isfyldte. Farvande er man gaaet over til Staalskibe og det første Staalskib uden Hjælpesejl er "Disko". Da Grønlands Styrelse bestilte Skibet blev det bestemt, at Maskineriet skulde være Dieselmotor. Rejsetiden nedbringes til 9-10 Dage, Lasteevnen forges med 25-30^ ligesom et større Antal Passagerer ; kan medbringes. Med sine Tons dw. er "Disko" Styrelsens største Skib. Skroget er bygget af A/S. \ Københavns Flydedok og Skibsværft til Bureau Yeri- ; tas højeste Klasse og Hovedmaal er: Længde mellem jr'erpendikulærer 220' Bredde 36 Dybde til Awning Deck 24 f Dybgang paa Last...** 16 IHK D.W i Fart 10,5 Knob. "Disko 11 har 2 Master med 5 Bomme betjenende 3 Luger. En af Bommene har en Løfteevne af 15 2ons til Ombordtagning af Motorbaade, der regelmæssig medbringes til Udskiftning af gamle Sejlbaade til Eskimotransport og Fiskeri. Ogsaa Læger og Embedsmænd anvender Motorbaade i deres Embede. De øvrige Bomme har 3 Tons Løfteevne og betjenes af 4 Stk. 3

15 ms Disko. OIIA. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG Shipbuilding & Shipping Record 24. Marts 1927 {2] Tons Spil (elektriske). Agterspillet bruges til Forhaling og Ankerspillet er som de øvrige elektrisk drevet. En Donkeykedel er installeret til Opvarmnings brug. Kabyssen er oliefyret. Dobbeltbundtankene Hr. 3 og 4 kan rumme 154 Tons Brændselsolie eller 168 Tons Tandballast, medens Ur. 5 Tank rummer 160 Tons j Smøreolie* Tank Hr Tons Petroleum og Tank Nr. 1-2 og 7 ialt 113 Tons fersk Yand eller 116 Tons Tandballast. Forpeaken 25 Tons fersk Tand eller 25 ' Tons Tandballast. Agterpeaken 10 Tons. Sidetanke ved i Tunnel 12 Tons Brændselsolie og i Maskinrum findes 2 Forbrugstanke hver rummende Olie til 12 Timers Fart. I. Klasses Spisesalon er i midtskibs Dækshus paa Awning Deck og har poleret Mahognipanel. Plads til i 36 Personer. Indgangshall og Trappe er ogsaa beklædt med Mahogni. Fra Hallen fører en bred Trappe op til j Rygesalonen paa Baaddækket. Paa den modsatte Side af ; Rygesalonen findes en privat Suite bestaaende af Sa-! Ion og Sovekahyt. Fra Awning Deck fører Trapper ned til I. Kl. Kahytter, der rummer 40 Passagerer. Der! findes 2 Stk. 4 Sengs og 16 Stk. 2 Sengs Kamre, alle : anbragt rundt om Maskincashingen paa Hoveddækket., Arrangementet af I. Kl. Aptering gør, at Passagereme : herfra ikke behøver at komme paa aabent Dæk. i II. Klasse findes agter paa Hoveddækket med Plads : til 20 Personer. Kaptejnsbeboelsen findes paa Brodæk og bestaar af Dagligstue og Sovekahyt. Paa Baad- Dæk er Telegrafstationen med Beboelse for Telegrafist. Officersbeboelse er paa Awning Deck agter for Spisesalon. Paa samme Dæk findes Hospital og Postrum. Mandskabsbeboelsen findes paa Awning Deck agter i 2-Mands Kamre. ' Mandskabet bestaar af Fører, 2 Styrmænd, 3 Mestre,' 2 Assistenter, 2 Smørere, 8 Dæksfolk og 1 Telegrafist 1 Hovedmaskineriet, der findes midtskibs, bestaar af 1 Stk. 6-cyl. enkeltvirkende, 4. Takts omstyrbar B. & W. Dieselmotor af Standardtypen, udviklende IHK. ved 120 Omdrejninger pr. Minut. Stempler- \ nes Slaglængde er gjort ekstra lang i Forhold til : Cylindrene for at reducere Omdrejningerne, saaledes ; a$ Motoren kan anvendes i et enkeltskruet Skib og tillade Anvendelsen af en Skrue af store Dimensioner for bedste Udnyttelse af Kraften. Motoren er, som al-' le B«& W's, tryksmurt. Krumtapaksel og Plejlstænger er i lukket olietæt Dæksel forsynet med store Døre for Eftersyn og Reparation. Der findes 2 Hjælpemotorer af B. & W's lukkede og tryksmurte Hjælpediesel Generator Type. 1 Stk. 1-cyl. og 1 Stk. 2-cyl. paa henholdsvis 50 og 100 BHK. ved 400 Omdrejninger* Hver Hjælpemotor er forsynet med en direkte koblet Kompressor af B. & W's. Patent tilladende Kompressoren~ved nedsat Kapacitet, at supplere den nødvendige: Indsprøjtningsluft for Uynamomaskinen, medens, med Kompressorerne arbejdende for fuld Kapacitet, de 2 ; Hjælpemaskinkompressorer kan virke som Reserve for Hovedmaskinens Kompressor* Under Manøvrer arbejder Hjælpemaskine Kompressorerne som Manøvrekompressorer. Hver Dieselmotor er ogsaa direkte tilkoblet en

16 Disko. O X L A. HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET, Shipbuilding & Shipping Record 24. Marts 1927 (3): Dynamo med henholdsvis 33 og 66 Kw. Kapacitet for "Diskos" Prøvetur foregik i Sundet. Paa den maalte Mil opnaaedes 10,59 Knob med IHK. ved 125,2 Omdrejninger. Paa Forbrugsprøven gennem 4 Timer udviklede Hovedmaskinen 1098 IHK. ved 124,4 Omdrejninger med et Olieforbrug af 137,9 Gram = ca. 3 Ibs. pr IHK. Time. Olieforbruget er beregnet ogsaa for alt Hjælpemaskineri.

17 ms Disko. 0 Z L A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - Berlingske Tidende Onsdag Morgen 5. Oktober 1949: Tidligt i Gaar Morges løb Grønlands Styrelses Mo- i torskib "Disko" paa Grund ved Simiutak mellem Skov- fjorden og Bredefjorden i Julianehaab Distrikt i Syd-; grønland. Skibet var paa Tej fra Ivigtut til Julia- [ nehaab, for derfra at sejle tilbage til Ivigtut inden. Hjemrejsen. j I den bælgmørke Sfteraarsnat tog Skibet i stærk [ Snetykning, men iøvrigt i stille Tejr, Bunden ved en i Række undersøiske Skær. "Disko" fik en voldsom Slag- I side, da det stod fast, og da man ikke straks i den! Slags Tilfælde kan bedømme, hvor meget der er sket, \ kaldte man af Sikkerheds Grunde Passagererne paa Dæk-i ket og gjorde Redningsbaadene klar. Samtidig sendte man SOS Signaler over Skibets Radio for at paakal-.' de Hjælp, hvis Skærene skulde have revet Skibshunden i op. Inden længe lykkedes det dog "Disko" ved egen ' Hjælp at glide ned af Skæret. Bunden var tæt, og for halv Kraft kunde Kaptejn H. P. Christensen fortsætte, E. e jsen til Julianehaab med de godt 60 Passagerer og j den ea* 30 Mands Besætning. Allerede Kl«11,25 GMT.,! d.v.s. Kl. 8,25 grønlandsk Tid og 12,25 dansk Tid laa "Disko" velbeholden i Julianehaab, efter at man havde ventet paa Daggryet i Julianehaabsbugten. ; i Udover ubehagelige Øjeblikke paa Dækket i den kol- de Hat og udover eventuelle Chock er sikkert alle Passagerer sluppet over Uheldet uden Skade. Man for- ; moder heller ikke, at der er sket synderlig Skade paa "Disko", der højst har faaet nogle Buler i Bun- j den. i Meget hurtigt er Kaptejn Christensen, der er en af Grønlandssejladsens dygtigste og mest erfarne Skibsførere, klar over Uheldets Omfang, saa at han kan afslaa Assistance bl. a. fra det nye Skib "Uma- i nak", der var sejlet fra Ivigtut omtrent samtidig j med "Disko", men nord paa. Indtil nu viser Telegram- j merne ikke Frygt for større Lakager. Kaptejn Chris- j tensen har i mange Aar været Styrmand paa "Disko",! siden Kaptejn paa "G. C. Amdrup" og fra i Foraaret ; Kaptejn paa "Disko", som han nu for fjerde Gang i denne Sæson fører til Grønland. Siden 1927 har "Disko" sejlet paa den grønlandske j Kyst, og det menes at være første Gang, Skibet har i været i Berøring med Bunden eller Skærene deroppe. ; Grønlands Styrelse modtog to hurtigt paa hinanden j følgende Positionsmeldinger, der afviger stærkt. Det! betyder, at Skibet efter al Sandsynlighed er blevet ; "forsat" af Strømmen og ført nordpaa. I det paagældende Omraade er der meget stærk og varierende Strøm, : som vel er kendt, men umulig at beregne. De undersø- : iske Skær, som "Disko" løb paa, er afmærket paa Søkortet og er udmærket kendt af Kaptejnen* I øvrigt i eksisterer der ikke noget nøjagtigt Kort over dette ; Sejlomraade endnu. For første Gang har Kystens Sikkerhedstjeneste virket i Grønland. I Aarevis har der været rejst Kritik over, at Skibe kunde forlise og udsende Hødssignaler omkring Grønland, uden at nogen lyttede eller bragte Hjælp. Sidst manifesterede Mangelen sig ved Sandsugeren "Ebbas" Forlis i Maj Maaned, da rene Til-j fældigheder var Skyld i, at der blev foretaget en 1 :

18 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. 0 X L A. B. T* Onsdag Morgen 5. Oktober 1949 (2): Eftersøgning* Hu var man imidlertid beredt paa det, og i et Par Maaneder har der været konstant Lyttetjeneste Døgnet rundt paa Hødbølgen fra Frederikshaab og Godthaab. Det var Frederikshaab Radio, der opfangede "Diskos" Nødssignaler. De blev sendt videre til Godthaab, hvorfra alle Stationer,åderiblandt ogsaa den amerikanske Base Blue West One, blev kaldt. Stationen ved Angmagssalik paa Østkysten hørte Godthaab kalde Basen og sendte straks Meldingen videre til Danmark sammen med Tejrtjeneste-Telegrammerne. Senere kom Telegrammerne til Gmalands Styrelse fra Landsfoged C. P. Simony i Godthaab. I et saadant Tilfælde faar man Indtryk af, hvor langt Grønland ligger fra Danmark. Det er betryggende for al Sejlads i Grønland, at Radionen nu fungerer. Fra Efteraaret vil der blive i Døgnvagt paa alle Stationerne, Godhavn, Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab og Angmagssalik. Saa er, Kysten helt dækket for den stadig stigende Trafik. j Ogsaa til Kutterne, der benytter Telefonisendere, \ vil der være konstant Døgnvagt paa den saakaldte Hød J bølge. Dette er et meget stort Skridt fremad, og det tilkendegiver en helt ny Epoke i Skibsfarten i Grønland.! For første Gang i Historien - og det er ikke for tid-r ligt - kan enhver Bøn om Hjælp og Assistance i Til- \ fælde af Havari eller Forlis kunne høres og efterkommes langs den grønlandske Kyst. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 6. Oktober 1949: Godthaab, Ønsdag: Kaptejn Christensen udtaler, at "Disko", der i Gaar grundstødte, nu er undersøgt i Julianehaab og befundet tæt. Han vil fortsætte Rejsen mod Danmark Torsdag og anløber Ivigtut, men medtager kun 500 Tons Kryolit. Der er 78 Passagerer om Bord i "Disko". Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 8. Hovember 1949: Der blev i Gaar i Sø- og Handelsretten afgivet Forklaring angaaende Grønlandsskibet "Diskos" Grundstødninger ved Grønland. "Diskos" Fører, Kaptejn N. P. Christensen, forklarede herom i sine Rapporter: "Skibet afsejlede 30. September fra Egedesminde i klart Tejr med Snebyger Kl. ca. 2 Hat, og Landet var synligt saavel i Radar som i Kikkert. Ted Passagen af Oqaitsoc[-løbet tog Skibet Grunden paa Styrbords Side med Stævn og Styrbords Bov uden dog at blive længere paa Grunden. Pejlingen viste tæt Skib, men senere konstateredes Læk i Forpeak og Tank Nr. 1. Grundstødningen skete, fordi navigationen foregik

19 ms Disko. 0 X L A, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.f IH < - B. T. Tirsdag Morgen 8. Hovember 1949 (2) efter Radaren, Da der var Snebyger ved Afgangen fra Egedesminde, var det nødvendigt at afsejle derfra før Daggry for at naa Holsteinsborg og eventuelt afsejle derfra samme Dag. Radarbilledet af Landet var meget tydeligt og klart, men lige før Passagen af de to smaa Øer midt i Sundet fik jeg ved at betragte Radarbilledet Indtryk af at være paa den forkerte Side af de to Øer. For at komme paa - hvad jeg antog - den rigtige Side af Øerne, gav jeg først Styrbords Ror, men da det var umuligt at komme klar af Pynten haardt Bagbords Ror og Fuld Kraft Bak, men Grundstødningen var da uunc Under Manøvrerne for at faa Skibet tilbage paa Kursen igen blev jeg klar over, at det, jeg havde antaget for en Øe, var en Halvø, som Radaren med sin Evne til at vise forskellig Højde af de paa Skærmen angivne Øer og Land havde markeret som en 0 paa Hordsiden af Løbet lige forinden Øerne med Bankerne. Skaden paa "Disko" er saa stor, at Skibet nu skal i Dok. Den 2. Grundstødning fandt Sted den 4. Oktober d. & i Julianehaab-Bugten, men Dønningen hjalp efter et Par Timer Skibet af igen. Der var opstaaet en Lækage i Tankene, men Skaden blev udbedret under Opholdet i Julianehaab. Om Aarsagen til denne Grundstødning siger Kaptejn Christensen i sin Rapport, at åen skyldes, at det Skær, Skibet grundstødte paa, ligger noget sydligere og østligere end angivet i Kortet.

20 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. H G P W. / 0 X L A. III - Berlingske 'lidende Mandag Morgen 22. Marts 1954: Grønlandsskibet "Disko" sejlede i Gaar gennem tæt Taage over Skagerrak paa Rejse mod Grønland og kolliderede ved 16-Tiden med en svensk Damper paa 1,500 Tons, "Storfors 11, af Uddaholm. "Disko's" ene Ankerklyds blev beskadiget ved Kollissionen, og der er slaaet Hul i Skibssiden bag Klyd set, men der er kun sket ovenbords Skade, saa der er ikke Fare for Skibet. Kaptejnen, 0. A. Møller, har i et Radiotelegram til den kongelige grønlandske Handel meddelt, at han har vendt om og kommer til København i Dag for Reparation. Han melder alt vel om Bore. Reparationen vil formodentlig kun vare en Dag eller to, hvorefter "Disko" straks sejler mod Grønland. Skibet har paa denne Rejse 66 Passagerer, alle Orlogs gaster og Befalingsmænd, der skal gøre Tjeneste ved Grønlands Kommando i Grønnedal. "Storfors" bleg ubetydeligt skadet ved Sammenstødet. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Marts 1954: Grønlandsskibet "Disko" led ikke overvældende Skade ved Kollisionen i Skagerrak Søndag Eftermiddag. Ted Eftersynet paa Refshaleøen hos Burmeister og Wain konstaterede man, at det styrbords Ankerklyds var e revet helt op, to Plader var ødelagt, og desuden var der forskellige Buler i Hærheden af Stævnen. Man er straks begyndt at reparere, og allerede Fredag Aften regner man med, at "Disko" igen kan sætte Kursen mod Grønland. Orlogsgasterne om Bord faar sikkert et Par Dages uventet Orlov, og Lasten behøver man slet ikke at røre ved. Endnu er det saa køligt i Vejret, at man ikke nærer Frygt for, at de mange Grøntsager, der skal sejles op til Grønlændere og Danske, lider Skade ved Forsinkelsen. Den kongelige grønlandske Handel er selvassurerende. Derfor rejser Skibsinspektør, Kaptejn Coulet- Svendsen til Gøteborg for at besigtige den Skade, der er sket paa det svenske Skib "Storfors", der efter Kollisionen gik i Dok i Gøteborg. Skibet tilhører A/B. Uddeholms Rederi. Søforhør over Sammenstødet i (Haagen bliver antagelig afholdt Torsdag. Iøvrigt.var der kun Tale om, at de to Skibe strejfede hinanden, saaledes at "Disko"s Anker greb fat i "Storfors"s Overbygning.

21 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ IH i ms Disko. H G P W. / 0 X 1 A. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. Marts 1954 Kaptejn 0. A. Møller paa "Disko" gav Rapport i Gaar om Kollisionen i Skagerak med Motorskibet "Storfors 11 af Uddevalla den 21. Marts. Under et to Timer langt Søforhør i Sø- og Handelsretten forklarede "Diskos" Fører, at Tejret El. 12,30 blev diset, men at Farten ikke blev sat neå af den Grund, heller ikke da det svenske Skib blev set paa Radar'en. Først Kl da Skibet forsvandt paa Radarskærmen, blev. Farten ændret til Langsom og nogle Minutter senere til Stop. Kort efter saa man det modgaaende Skib, og der blev slaaet fuld Kraft Bak paa "Disko" for at undgaa Kollision. Det svenske Skib passerede tæt foran "Diskos" Bov med en Fart paa omkring 1 Sømil. ' Skibet havde lidt Drej, saaledes at det med sin styr bords Overbygning agter fiskede "Diskos" Anker. Kaptejnen havde hørt Taagesignal og to Manøvresignaler : fra det fremmede Skib. Han var selv paa Broen. Kaptejn Møller mente, at det svenske Skib havde forandret Kurs Bagbord over. Selv havde han ogsaa maattet ændre Kurs af Hensyn til Strømretningdn, men der blev ikke ændret Kurs, da der blev slaaet Bak. Grunden til, at "Disko" vendte tilbage, var, at man ikke kendte Skadens Omfang, og at der var større Chance for hurtig Reparation i København end andre Steder* De af Skibets Besætning, der havde Tagt under Kollis sionen, bekræftede Kaptejnens Forklaring. Berlingske Tidende Søndag 19. September 1954: Godthaab, Lørdag; ms "Disko" gik i Dag paa Skær under Anduvning af Frederikshaab. Skibet tilkaldte alle Baade for at hjælpe, men stigende Tandstand og høj Sø hjalp den flot efter kort Tid. Der opstod en Lækage i Bunden, hvorigennem der er strømmet en Del Olie, som skulde være afleveret i et Par Kystbyer. Det er "Diskos" andet Uheld i Aar, idet Skibet havde en Kollision i Kattegat i Foraaret. Kaptajnen paa Motorskibet "Disko" har telegrafisk underrettet Den kgl. grønlandske Handel i København om Uheldet. Han skulde løbe ind til Frederikshaab med nogle Passagerer, hvis Tejret var godt og herunder tog Motorskibet et ukendt, undersøisk Skær, der rev Hul i Bundtanken? saa Olie strømmede ud. Skibet er iøvrigt tæt, og der er intet i Tejen for, at det kan fortsætte Rejsen, selv om det skal have Tanken repareret ved Hjemkomsten til København. Berlingske bidende Fredag Morgen 29. Oktober 1954: Der blev i Gaar afholdt Søforhør i Anledning af Grønlandsskibet ms "Diskos" Grundstødning den 17. September paa et hidtil ukendt Skær i Hærheden af Sejlløbet ind til Frederikshaab i Grønland.

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. H G P W. / 0 X L A.! III - B. T. 29/ (2): Søforhøret overværedes af Kontorchef Magnus Jensen og Skibsinspektør Coulet Svendsen fra Kgl. Grønlandske Handel. Af Førerens, Kaptajn 0. A. Møller, Rapport fremgik, at Skibet var paa Rejse fra Harssak til Frederikshaab Red. Kl. 7,55 stoppedes der op i Løbet udfor Sorteskær for at afsætte Passagerer, der skulde i Land med en fra Frederikshaab udsendt Motorbaad. Da den først udsendte Baad havde faaet Rorskade, maatte man vente paa en anden. Kl._8.10 gik "Disko" frem med halv Fart for Bagbords Ror for at give Læ for de to Baade, mens de fik Porbinåelse med hinanden, men "Disko" drev under denne Manøvre ind paa en Grund, som ingen kendte, og som ikke fandtes paa Kortet. Der blev straks slaaet Bak paa Maskinen, og Kl. 8,30 kom Skibet atter flot af Skæret. Der konstateredes Lækager i flere Bundtanke, men da der ikke var Fare for Skibet, fortsatte dette Rejsen. Kaptajn Møller, Overstyrmanden, Maskinchefen og Rorgængeren bekræftede Rapportens Rigtighed, og Kaptajnen oplyste, at han tidligere har ligget og losset dybtgaaende Skibe paa det Sted, hvor Grundstødningen skete, og at han iøvrigt har seglet i ca. 25 Aar paa Grønland, dels som Styrmand og dels som Kaptajn, og uden at kende Grunden. Skibsinspektør Svend! sen, der har sejlet paa Grønland i 33 Aar, bekræftet de, at den Grund, hvorpaa "Disko" stødte, ikke har været kendt, førend "Disko" løb fast paa den.

23 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko 0 Z L Billeder; D-I "Shipbuilding & Shipping Record 24/ Prøvetur Maskinrum? Styrbords Side med Hjælpemotor Manøvreplatfor med Brasndselsoliepumpe Privat Suite Spisesalon Agterkant af Spisesalon Rygesalon 4 Planer af General Arrangements 4 Planer af Maskinarrangements. Hegativ: H. J. Hansen, Hjørringgade 31, Kbhvn,

24 ys» I 1 I i ^ i! UJ LU Ui {2 O te < o S o> O g* N» *1 ^J N; K >" * W AC ri S. '*>> Sr 4 ~4 \-:--' ^ V. ^ V* N^ tf" ^.

25 V! -I v$! c ; i % r-*i ^ i> o v A 4.H' *.j*-s> i i i»n* S-3 rv- 3~ " C'.&-> ft a SP A v é

26

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dora ex Varus ex Westwood. N P T J. Int. - 1, Bygget l88l - R. Thompson & Son, Sunderland. 1 Stk. 175 NHK IHK. Quadruplemaskine. (Maskinen er ombygget i 1894). Cylinderdiameter: 17i-26-3oi-35" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 65 Kvadratfod. Hedeflade 2.4l8 Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. Fabrikat: C. D. Holmes & Co., Hull. Klinkbygget af ^Jern. 1 Dæk og Welldæk. 3 Master. Luger. Bak 28 Fod. Brodæk 87 Fod. Halvdæk 79 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 260 Tons Forpeaktank ho - 268,3 x 33,7 x 16,6 Fod. 168 / dw. 1.3o7 brutto 949 netto. (Skibet er forlænget i 1887* Oprindelige Maal kendes ikke) Hed oprindelig "Westwood" men engelske Ejere kendes ikke. Ifølge Anmeldelse Nr. 377/19o6 dat. 2/7 19o6 er Skibet som ss "Varus" indkøbt fra Gebruder Andersen, Kiel, af: A/S. Dampskibsselskabet Spero, København, og omdøbt til "Dora". Indregistreret 9/7 19o6. Ih/lo 1911 tidligt om Morgenen strandet paa Vest Finngrunden, paa R jse Brahestad - W. Hartlepool, med 39o Favne Props. Senere Indbragt til Gefle og solgt som Vrag til Skibsreder Erik Brodin, Gefle. Besætningen reddet. Assurance Kr Vrag solgt for Kr Ifl. Anmeldelse Nr. 427/19H dat. 3/ udslettet af Register som forlist. - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr Skibsreder Brodin, Gefle, satte Skibet i Stand og I Fart under dets danske Navn. Det findes sidste Gang i Lloyds Register 1913/14. vend.

28 25/12 19o7 paa R jse fra Riga til Windau strandet paa Runø. Skibet afgik fra Bolderaa Kl. 2 Em. Kl. 2-3o kvitteredes Lodsen men en Times Tid efter blev det tykt og Kl. 3'ho blev der slaaet langsom paa Maskinen. Farvandet var isfrit, men det frøs voldsomt med haard Kuling fra Øst. Kl. 7 Em. stoppede man for at lodde og fik 21 Favne, der fortsattes med langsom Fart til Grundstødningen fandt Sted Kl. lo,3o Em. Det forsøgtes at bakke Skibet frit og ligeledes kaste Last overbord, men alt var forgæves og først i Maj 19o8 blev Skibet bjerget og bragt ind til Pernau for Reparation.

29 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET j III - j i ms Dora. ("Caroliner"). 0 Y W X. I Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 22, Juni 1954: A/S. H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal j har nu søsat sit syvende Skib af den efterhaanden velkendte og populære "Caroline-Type"«Bygherren er Kap- ; tajn Albert Petersen, Vejle, som for tre Aar siden lod; "bygge den første "Caroline" - som han stadig ejer og : fører. Det nye Skib, der døbtes af Fru Skibsmægler Char- i les Petersen, Vejle, fik'navnet "Dora", Det vil lige- ; som de øvrige Skibe af Typen faa en Easteevne paa ca«i 240 Tons dw., og Hovedmotoren bliver en firecylindret ] Alpha-Dieselmotor. Skibet er ligesom de tidligere "Ca-^ roline"-skibe bygget helt igennem af dansk Staal fra! Valseværket i Frederiksværk. i Byggeprisen vil blive ca Kroner. J Berlingske Tidende Fredag Morgen 3. September 1954: A/S. H. C* Christensens Staalskibsværft af 1949? Marstal, har nu afleveret den syvende Nybygning af "Caroliner" Typen, Værftets Nybygning Hr. 58, ms "Dora" af Vejle. Skibet er bygget til Hr. Kapt* Albert jeetersen, Skovkrogen 11, Vejle«For knap tre Aar siden afleveredes det første Skib af denne Type, nemlig ms "Caroline" af Vejle til Albert Petersen, som var den første, der fik bevilget Marshall Laan til Bygning af et mindre Fragtskib«Skibets Dødvægt er 240 Tons all told, Bruttotonnagen er under 150 og Nettotonnagen 70«Skibet er bygget til Bureau Veritas Klasse x I 3/3 lu 1.1. great coasting ice og til dansk Lovs Fordringer, med følgende Hoveddimensioner: Længde overalt 31,83 m., største Bredde 6,48 m., Dybde til Hoveddæk 2,95 m., Dybgang 2,69 m Hovedmotoren er en 4-cyl. 2-Takts B. & W. Alpha Dieselmotor, som ved 375 O./M. yder 240 HK. Motoren er forsynet med Reversgear og Skrue med faste Blade, Omstyring; fra Frem til Bak foretages i Styrehuset, ligesom Motorens Omdrejningstal reguleres fra Styrehuset*

30 NT \ 5M A-,, IJ i SJ 'O ") ' CC. o.) z " : o s o:, ^, o. ^ ^ y.: 7: it

31 ms Dorrit Clausen.. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET X Z G. III - 1 Dansk Søfarts Tidende 18. Juli 1947: Den 13- Maj søsattes fra Aalborg Skibsværft et nyt Motorskib til Skibsreder C. Clausen. Skibet fik Navnet "Dorrit Clausen". Det er paa Tons og indrettet som Stykgodsbaad ogsaa med særlig Hensyntagen til Dyretransporter* Det er Meningen, at det skal sejle baade i inden landsk os; udenlandsk Fart«Nationaltidende 25. Oktober 1947: org. Fredags Aalborg Værfts Nybygning Nr. 78 ms "Dorrit Clausen" var i Dag paa Prøvesejlads med omkring 80 indbudte G-æster og Repræsentanter for Værftet om Bord. Ejeren, Skibsreder C. Clausen, Svendborg, kom flyvende i ekstra Maskine fra Fyn for at være med. "Dorrit Clausen", der skal anvendes til Frugttransport, er paa Tons og udstyret med alle nye tekniske Finesser. I Morgen afgaar det paa sin Jomfrurejse til de Canariske Øer, hvor det skal hente en Ladning Tomater og Banaer til England. Berlingske Tidende 26. Oktober 1947 Aalborg Værft har til Rederiet C. Clausen, Svendborg, afleveret et nyt, moderne Motorskib paa Tons dw* Det er bygget til Bureau Veritas Klasse og indrettet med Henblik paa Transport af letfordærvelige Varer og Frugttransporter. Skibet, der er døbt "Dorrit Clausen", indsættes i Timecharter mellem England og de canariske Øer. Det har en Besætning paa 22 Mand og føres af Kaptejn E. P. Baagøe, Thurø Dansk Søfarts Tidende 31. Oktober 1947 Fra Aalborg Værft er afleveret en Nybygning til Rederiet C. Clausen, Svendborg, Motorskibet "Dorrit Clausen", der er paa Tons dw. og forsynet med en HK. B. & W. Dieselmotor. Farten er 14 Knob. Skibet er indrettet til Transport af letfordærvelige Varer og Frugttransport. Skibet skal foreløbig gaa i Timecharter mellem de canariske Øer og England med Bananer. Svensk Sjafarts Tidning 30. December 1947: Aalborg Værfts 78. Nybygning, ms "Dorrit Clausen" som byggedes til Rederiet Clausen, Svendborg, var fornylig paa Prøvetur i Limfjorden. Skibet er opkaldt efter Rederens 7-aarige Datter,

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG III - 2 ms Dorrit Clausen, 0 K 2 G, Svensk Sj*6farts Tidning 30. December 1947 (2) som selv døbte Skibet ved Stabelafløbningen. Det er en moderne Shelterdækker med effektivt Ventilationssystem for Frugttransporter. Længde 283'3% Bredde 41'0", Dybde 23'4"* Tons dw. Bygget til Bureau Veritas højeste Klasse med Isforstærkning og helsvej set, hvilket har muliggjort en forøget Lastekapacitet: paa 125 Tons. Maskineriet bestaar af en enkeltvirken^. de, direkte omstyrbar, 6-cyl., 2-Takts B. & W. Diesel; Motor paa 2*050 HK ved 135 Omdrejninger i Minutet, j som giver en Fart paa fuld Last paa ca. 13? 5 Knob og i med Frugtlast ca. 14. Knob. Kolding Folkeblad 25. April 1949 s Rederiet C. Clausen har solgt Motorskibet "Dorrit Clausen" til det hollandske Rederi "Dutch Steam Ship Company. "Dorrit Clausen" gik paa Jomfrurejse i Efteraaret Samtidig lader C. Clausen et nyt, større og hurtigere Motorskib bygge paa Aalborg Skibs værft. Det skal hedde "Bjørn Clausen" og indsættes mellem de canariske Øer og England.

33 ms Dorrit Clausen. 0X2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I V - 1 l Billeder: B-I

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorte Jensen ex Vordingborg Cl) ex Urania. N G L V. Int Bygget Flensburger Schiffsbau Gesellschaft, Flensburg. Byggenummer 143«1 Stk. I06 HHK.» 5oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 33" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Dæk. 2 Master. Bak 24 Fod. Overbygning midtskibs lo? Fod. Halvdæk 71 Fod, h vandtætte Skodder. Vandballast 35o Tons. 231,o x 34,3 x 15,7 Fod. 25o / 1.7oo dw brutto 86l netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 1634/1894 dat. 2/ er Skibet som ss "Urania" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Urania, København. Forretningsfører: Firmaet Alfred Christensen, København, Indehaver Grosserer Alfred Christensen, København. Indregistreret h/h til: Ifølge Anmeldelse Nr. 276/l9ol dat. lo/5 19ol solgt A/S. Dampskibsselskabet af 1896, København, for Kr. 324.o23.- Registreret 11/5 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 293/l9ol dat. 3o/3 19ol har Skibet efter Andragende faaet Tilladelse til at forandre Navn til "Vordingborg". Registreret 31/3 19ol. 18/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dorte Jensen, København, og omdøbt til /Dorte Jensen". 6/ anmeldt til: A/S Vejle Dampskibsselskab, Vejle, og omdøbt til "Alliance", s. d.

35 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. " Int. - 1 Bygget 19ol - Wood, Skinner & Co,, Ltd., Newcastle. 1 Stk. 188 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" Fabrikat: North Eastern Marine Engine Co., Ltd., Newcastle Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 59o Tons. 280,0 x 39,6 x 18,5 Fod. 2?o / 2.78o dw brutto I.283 netto. Hed oprindelig "Romsdal" og var bygget til: A/S. D/S. Romsdal (G. C. Volckmar), Kristiansand, 19o solgt til: Bruusgaard, Kjosteruds Dampskibs A/S., Drammen, og omdøbt til "Hugin". Ifølge Anmeldelse N r. 3o5/l915 dat. 18/6 I913 er Skibet købt fra sidstnævnte Selskab af: A/S. Dampskibet Dorte Jensen, København, og omdøbt til "Dorte Jensen", fhv. Skibsreder Hans Jensen, København, er bestyrende Reder. Indregistreret 26/ Ifølge Anmeldelse Nr. 333/1916 dat. 5/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hamlet (2), København. Registreret 11/ Ifølge Anmeldelse Nr. 62o/l917 dat. 24/ er Skibet den 18/ minesprængt i Nordsøen ved Tonque Fyrskib paa Rejse fra Tyne Dock til Rouen med Kul. Mandskabet reddet. Assurance Kr Udslettet af Register 25/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Registreringsprotokol Nr

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JVYL/. ">7orte 7errser '.. e * 7?'y^^/7.^.e...^-C.oro_r 7 i_,, tf/f-ff,:...'': T^Z^/'L '... k^j7^^ k t y^^^^f^y^ &Jtf._ - 'U<^7 3U-*)

37 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. Bilag I - 1. Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. Aar 1917 åen 6. Juli Eftermiddag Kl. 2,15 ^lev Ekstraret sat af Rettens konstituerede Næstformand: Docent Sindballe og dens Medlemmer: Kaptajn Møller og Kaptajn Petersen og foretoges: Nr. 141/1917. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorte Jensen" er sænket. Af Besætningen mødte: Kaptajn C. Abildgaard 1. Styrmand L. Granton 1. Mester Andersen 2. Mester Hansen For Rederiet mødte Inspektør Krogh. For Krigsforsikringen mødte Inspektør Caspersen. Rapport over ss "Dorte Jensen"s Forlis. ss "Dorte Jensen", Fører Kaptajn C. Abildgaard, afgik fra Tyne Dock den 16. Juni Kl. 1 pm. med en fuld Ladning Kul bestemt til Rouen. Den 18. medens Skibet befandt sig ud for Tonque Fyrskib, i den dybe Rende - Pejlingen af Fyrskibet var N.t.O. misvisende, Afstand Kvartmil - stødte "Dorte ; Jensen" mod en Mine, som eksploderede under Forskibet. Skibet fik øjeblikkelig Slagside til Styrbord og Forskibet begyndte at gaa ned. - "Jeg lagde da Roret Bagbord for at prøve at faa "Dorte Jensen" ud af Skibenes Rute, og det lykkedes ogsaa at faa det sat paa Tonque Sand, hvor det Kl. 8 pm. kæntrede og sank paa ca. 6 Favne Vand. Stedet, hvor dette skete, er paa 51^29,4 N.Br. l,23»o ø.lgd., 1,1 Kvartmil Afstand. East Shingle Buoy i misvisende NV. - V., Afstand 2,5 Kvartmil. Straks efter Eksplosionen blev begge Redningsbaade sat i Vandet og hele Besætningen gik efterhaanden i disse og slæbte med Skibet, idet Maskinen i nogen Tid holdtes i Gang under Forsøget paa at faa det ud af Ruten, om muligt sætte det paa Grund. Slagsiden blev imidlertid' efterhaanden saa stærk, at det blev nødvendigt at kappe : Fanglinerne og lade gaa, og efter ca. 4 Minutters Opholdom Bord var det umuligt at forblive der. Faa Minutter efter, at Skibet var gaaet ned, kom HMS. "Scadaun" til og optog Besætningen og tog Baadene paa Slæb. Senere blev Besætning og Baade overført til HMS. "Watchful", som fortsatte opad Themsen, og landsatte Besætningen i Sherness. Afrejste Dagen efter til London, hvor der noteredes Protest, og Rapport over Skibets Forlis blev overgivet til den danske Konsul. Besætningen paa "Scadaun" meddelte, at de havde set Rester af Minen efter Eksplosionen. C. Abildgaard, Fører.

38 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. Bilag 1-2. Nr. 141/1917. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. Juli Blum. Ass. Rapporten oplæstes for og godkendtes af de mødende, som henholder sig til den deri afgivne Forklaring. Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. K. Sindballe. J. Møller. A. N. Petersen.

39 ss Dorthea. N T P D. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

40 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorthea. N T P D. Int. - 1, Bygget N. V. Scheepswerf "Dordrecht", Dordrecht. 1 Stk. NHK IHK. Tregangsmasskine. Cylinderdiameter: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 295 Tons. 211,6 x 31,4 x l6,o Fod. 77 / 1.2o3 dw. 842 brutto 491 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 54o/l915 dat. 1/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg. Indregistreret 8/ Ifølge Anmeldelse Hr. 29o/19l6 dat. 22/ er Skibet den lo/ minesprængt i Nordsoen paa Rejse fra Methil til Esbjerg med Tons Kul. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 29o.ooo.~ Assurance Kr , Udslettet af Register 25/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr :

41 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorthea. N T P D. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

42 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Dorthea. N T P D. ; Bilag I - 1. Udskrift af Søforhørsprotokollenved Sø- og Handelsretten i København. Aar 1916 den 18. Apr l Eftermiddag Kl. 1 blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer Kaptajn Schmidten og Kaptajn Wrisberg og foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg er sunket i Nordsøen. For Retten mødte: 1. Styrmand A. H. S. Larsen 2. Styrmand L. H. Christensen 2. Maskinmester J. Stengade Petersen Matros S. F. Kjeldsen Skibsdreng P. C. Sørensen Kok H. N. Hansen Hovmester J R M N Hansen Fyrbøder J. Madsen Fyrbøder H. P. Hansen Fyrbøder J. J. Jensen. For Rhederiet, Dampskibsselskabet Vesterhavet mødte Firmaet I. Lauritzen ved Inspektør A. Agerlin. For Krigsforsikringen mødte Forretningsfører Dreyer og Kaptajn Fabricius. 1. Styrmand Larsen forklarede, at Dampskibet "Dorthea" var paa Rejse fra Methil til Esbjerg og afgik fra Methil den 9» April Kl. 5 om Morgenen og og var den lo. April om Middagen naaet vistnok til 55*45 N. Brd. 3i3o $ Lgd. Kaptajnen havde da overtaget Vagten Kl. 12 og var paa Broen, mens 2. Styrmand var paa Dækket og en hollandsk Matros til Rors. Der var ingen U^ig, Den hollandske Matros er afmønstret og Kaptajnen ligger syg i Haarlem. 2. Styrmand forklarer, at han lige før E ksplosionen havde set Kaptajnen paa Broen og derefter var gaaet agterud, men et Øjeblik efter skete der en Eksplosion, hvorved Skibets Bagbords Side blev oprevet omtrent midtskibs og Skibet fyldtes hurtig med Vand, hvorefter Skibet sank først med Forenden efter at have faaet Bagbords Slagside og forsvandt derefter i Løbet af 3 Minutter. Kaptajnen meddelte, at han under Eksplosionen havde opholdt sig i Bestiklukafet og var bleven slaaet mod Loftet. Baadene hang udenbords og søgtes straks satte i Vandet, og Mandskabet kom om Bord i Styrbords Baaden, idet de sidste maatte springe i Vandet. Bagbords Baaden, der var kommen med Kølen i Vejret, fik de derefter rejst op og taget paa Slæb, idet de satte Sejl i Styrbords Baaden. Efter 21 Timers Sejlads blev de optagne af en hollandsk Trawler, der bragte dem til Ymuiden. De mødende forklarede, at det var let vestlig Brise, klart Vejr, og ingen havde bemærket noget til nogen Minefare. De kan ikke afgjøre, om Eksplosionen skyldes en Torpedo eller en Mine. 1. Styrmand forklarede, at Skibet fra Kl. 12 styrede misvisende 0. t. S. med en Fart af ca. 7 Knob.

43 :HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. 3ilag 1-2, De mødende erklærede, at Eksplosionen ikke kan skyldes nogen Aarsag fra Skibet selv. Indtil Mandag Middag havde Skibet styret O.S.O. fra Isle of May. Styrmændene forklarede, at der ikke iar givet dem nogen særlig Instruks om Ruten, der skulde føre østpaa. : Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. Rump. Wrisberg. Schmidten. Aar 1916 den 6. Maj Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Wrisberg og foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg er sunket i Nordsøen. Søforhøret reassumeret. For Retten mødte Kaptajn Jes Petersen Jessen. Endvidere mødte for krigsforsikringen Direktør Dreyer, Kaptajn Fabricius og Overretssagfører Fr. Winther. Endvidere mødte for Rhederiet J. Lautitzen ved Inspektør Agerlin. Kaptajnen forklarede paa samme Maade som Styr- I manden, med hvis Forklaring han blev gjort bekendt. ) Han forklarer, at han fr aisle of May styrede \ 0. S devierende og efter at have taget De- \ viationen, der viste omtrent lo Grader vestlig Devi- I ation, satte han Kl. lo Kursen misvisende 9\ S. 0. ; 1/8 0., idet han vilde holde nord om Doggerbankerne. \ Næste Middag Kl. 12, da de havde observeret en Højde j af vistnok 55,45, ændrede han Kursen til misvisende i 0. t. S. Kaptajnen forklarer, at han ikke fra Rhederiet har faaet nogen Instruks om den Rute, Skibet skulde ; følge, eller nogen Cirkulærer. Han overtog "Dotthea" i Slutningen af 1915 S har hverken ved den Lejlighed eller senere modtaget Instrukser for Ruter. Han var heller ikke bekendt med, at der var foreskrevet sær- ; lige Ruter, som skulde følges til Esbjerg. Naar han gik; nord om Doggerbankerne, var det, fordi han i England > havde faaet at vide, at der var Miner paa Doggerban- ; kerne. Kaptajnen forklarer, at Skibet Mandag Middag viste 1 sig at være betydelig forsat mod Syd, og at han ændrede Kursen for at komme godt nord om Doggerbankerne. Han ; er altid i Krigens Tid gaaet uden om Doggerbankerne. Han mindes ikke at have talt med andre herom. Hans tid- ; ligere Kaptajn sejlede ligeledes uden om Doggerbankerne,- og Vidnet mente ikke, der var andre Steder, der kunde være Miner til Ruten paa Esbjerg.

44 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. Bilag 1-3- Oplæst. Vedtaget. Søforhøret paany sluttet. Retten hævet. Rump. C. Bræstrup. Wrisberg. Aar 1916 den 2o. Juni formiddag Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlem: Direktør Hein. Retten bemærkede, at et andet Medlem var søgt tilsagt gennem Postvæsenet, men ej er mødt. Der foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg, er sunket i Nordsøen. Søforhøret reassumeredes* Der fremlagdes Skrivelse fra Justitsministeriet af 13. d. M. med 1 Bilag, nemlig Udskrift af en for Kantonretten i Amsterdam afgiven Søforklaring. Den fremlagte Skrivelse lyder saaledes: JUSTITSMINISTERIET. Kjøbenhavn, den 13- Juni Hermed 1 Bilag. Brev Nr. lolo4. Journal N r. 1916/3166. Ved at fremsende hosfølgende gennem Udenrigsministeriet modtagne af den kgl. danske Konsul i Amsterdam indsendte Søforklaring, aflagt for Kantongerecht i Amsterdam den 15. April d. A. hvoraf fremgaar, at Dampskibet "Dorthea" den 9. Marts d. A. er forlist, skal man anmode Hr. Retsformanden om at ville foranledige, at det i Lov N r. 72 af 12. April , sidste Stykke, jvfr. 11, første Stykke og 12 ommeldte Søforhør ved Skibsførerens Tilbagekomst optages. Forsaavidt det imidlertid skulde blive oplyst, at Søforhøret vil være at optage andetsteds, bedes det indesluttede tilbagesendt hertil med fornøden Meddelelse i saa Henseende. P. M. V. E. B. Lundbye. Til Formanden for Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. Nr. 58/1916. Fremlagt m Sø- og Handelsretten den 2o. Juni Helland, Ass. Den fremlagte Udskrift af Søforklaring udelades som affattet i fremmed Sprog. Retten fremlagde derhos en Translatøroversættelse af Bilaget. Den fremlagte Translatøroversættelse er saalydende:

45 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. Bilag 1-4. Afskrift af Søforklaring: Idag den femtende April 1916 komparerede for os Dr. jur. I. A. Høfelt, Dommer i Kantonet Amsterdam, i Nærværelse af og assisteret af Dr. jur. P. F. Swagerman, substitut Retsskriver ved nævnte Kantonet, Hr. Axel Henrik Sofus Larsen, 1. Styrmand paa det danske Dampskib "Dorthea", som Repræsentant for Jes Petersen Jessen, dette Skibs Fører, som paa Grund af de ved Ulyk-- ken erholdte Saar har maattet indlægges paa Haarlem's Sygehus, i Nærværelse af Skibsbesætningens herefter nævnte Søfolk, ved Mellemkomst af Hr. Johan Erik Rosenberg, edsvoren Translatør, bosat i Amsterdam som af os indmeldt som Tolk, hos os har aflagt Ed paa, at han skal opfylde sit Hverv som Tilk med Troskab. Han har aflagt følgende Forklaring: At nævnte Skib, der var hægt, stærk og tæt, havde Master og Pumper forsynet med gode dobbelte Kraver, og endvidere vel forsynet med alt, hvad der yderligere er nødvendigt til at hindre Vandets Indtrængen, Maskinen i Orden og saaledes i enhver Henseende i krævet og forsvarlig Stand til at føre Købmandsvarer over Søen, i Methil har indladet Stenkul, at han Komparenten med nævnte Skib, der var beman- [ det med 14 Hoveder, han indbefattet, hvis Ladning var behørigt indladet, efter Sømandsbrug placeret, stuvet, surret og forsynet, endvidere Lugerne lukkede, dækkede af gode dobbelte Presenninger og tæt skalkede, den niende April 1916 Klokken 5 formiddag er afgaaet fra Methil med en Lods om Bord, at der, efter at Lodsen havde forladt Skibet, blev styret ud af Bugten ved Leith og holdt norden om Island May, hvorefter Kursen blev sat nord om Doggerbank O.S.O. misvisende indtil Mandag Middag den lo. April, da blev Middagsbestikket opgjort og loddet 3o Favne fin Sand, at derefter Kursen ændredes 1 Streg nordligere, at Skibet Klokken 3 - lo Minutter om Eftermiddagen, medens Skibsføreren, som havde overtaget Vagten efter anden Styrmand, befandt sig et Øjeblik i Kortrummet paa Broen, rystede ved en voldsom Eksplosion, hvorefter Forskibet straks begyndte at synke, at Mandskabet skyndte sig hen til Redningsfartøjerne, men Redningsfartøjet om Bagbord var paa Grund af Eksplosionen blevet uklart, hvorfor de tog Plads i Redningsfartøjet om Styrbord, at Skibet knapt efter at Fartøjet havde forladt det, allerede begyndte at synke, saa at alt i Løbet af 3 a 4 Minutter var endt, at Skibet efter Beregning befandt sig paa 55*45 N. Br. og 3,3o 0. L., at Skibspapirerne og Mandskabets Tøj havde maattet efterlades om Bord af Skibet, at ingen Mine og lige saa lidt et Skib er set i Nærheden, at det var smukt Vejr med svag vestlig Vind, medens der stod en høj Dønning fra N. Vest.

46 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. Bilag I - 5. Efter at Skibet var sunket og Søen bleven noget roligere, opdagedes Redningschalupen om Bagbord, idet den drev paa Kølen, at det efter nogen Anstrengelse lykkedes at faa dette Fartøj i Orden, og at Halvdelen af Mandskabet gik over i det, men paa Grund af at Inventaret var tabt, blev Fartøjet taget paa Slæb, at Sejlet hejsedes om Bord af Redningsfartøjet, og at Aarene fordeltes mellem oegge Chalupper, at der blev sat Kurs i østlig Retning, og at denne beholdtes ogsaa hele Natten, uden at et Skib blev iagttaget, at Mandskabet Tirsdag Middag blev optaget af den hollandske Trawler "Johanne Bertha", hjemmehørende i Ymuiden, blev behandlet der paa bedste Maade og landsat i Tmuiden, Onsdag 12. April 1916 ca. Klokken 8 om Aftenen, at Skibsføreren, som ved Eksplosionen haføde faaet Saar i Hovedet, paa Armene og Benene, blev transporteret til Haarlem's Sygehus, at Skibets Tab maa tilskrives foran nævnte Omstændigheder, medens han i alle Henseender har udøvet godt Sømandsskab, ikke spildt Tid, eller forsømt Vind, passet godt paa Pumperne, har holdt dem saavidt muligt læns og stadig draget Omsorg for Ladningens gode Ventilation. Endvidere har: Lars Hansen Christensen, 2. Styrmand Peter Christian A ndersen, 1. Maskinmester Jørgen Stengade Petersen, 2. Maskinmester Søren Frederik Kjeldsen, Matros Jens Madsen, Fyrbøder, hvilke under nævnte Rejse har tjent om Bord af nævnte Skib, enhver for sig, men overensstemmende forklaret: "at alle af deres stedfortrædende Skibsførers afgivne Erklæringer stemmer helt overens med Sandheden, at de med Hensyn til Ladningens Behandling har opført sig ærlig og med Troskab, uden at have udøvet Bedrag eller Tyveri, og at de ikke direkte eller indirekte vide noget om, at saadant er sket af nogen anden. Til Slutning har alle Komparenter, saasom disse Forklaringer kunne og skulle tjene for Bevis af lidte Tab, Ulykker, Skader eller imod Krav af hvad Art fra Skibets Befragtere, anmodet os om at maatte faa Lov til at bekræfte deres ovenfor afgivne Forklaring med deres Ed. Hvorefter alle Komparenter har bekræftet deres Forklaringer ved for os at aflægge den krævede Ed. Angaaende alt dette er affattet foranstaaende Rapport, hvilken efter at ovennævnte Tolk i det danske Sprog har oplæst den for Komparenterne godkendt af disse og underskrevet af dem, denne Tolk os Kantondommeren og fornævnte Retsskriver. Undertegnet: P. T S chwagerman.

47 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. Bilag 1-6, J. A. Høfelt. A. Larsen. P. Andersen. J. Stengade Petersen. S. F. Kjeldsen. J. Madsen. L. H. Christensen. J. E. Rosenberg. Indregistreret i Amsterdam den syttende April 19l6< Bind 89, Folio 117 recto Fag 4 to Sider, ingen Henvisninger. Modtaget i Retsgebyr en Gylden tyve Cents i lo Procent f , tilsammen en Gylden og 32 Cent Cf. 1,32). Oppebarselsembedsmanden B. A. N Vermeulen. Afskriftens Rigtighed bevidnes af: Retsskriveren ved Kantonretten i Amsterdam. Omkostningerne ved denne Afskrift er: Stempel f. 1:50 Gebyr I.60 f. 3.lo At Omstaaende er en tro Oversættelse af det originale hollandske Aktstykke, hvilket jeg har forsynet med mit Identitetsmærke, bevidnes under min Haand og mit Segl som kgl. Translatør i Hollandsk hersteds. København den 17. Juni P. N. Nieuwenhuis. Nr. 58/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 2o. Juni Helland. Ass. Da der ikke fandtes Anledning til fra det Offentliges Side at foretage videre, blev Søforhøret paany sluttet. Retten hævet. Rump. V. T. Hein.

48 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ms Dorthe Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Y N G,..I " ". '. '.

49 og omdøbt til "Tien Hong". HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Dorthe Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Y N G. Int. - Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 12o. Gudmoder 4/7 1952: Frk. Jenifer Weston. 1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor, Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: I.600 mm. 7.4oo IHK. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk. et af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine Agter. Bak Fod. Bro Fod. Poop Fod. vandtætte Skodder: Vandballast: 526,lo x 68,4 x 29,31 Fod dw. lo.639 brutto netto. Ifølge Anmeldelse dat. 25/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 2/1o ombygget til Tørlastskib med følgende Tonnage: I8.500 dw ,49 brutto 8.439,6o netto. Ifølge anmeldelse dat. 15/5 I968 solgt til: Brigantine Transport Corporation, Monrovia, og omdøbt til "Dauphine". Udslettet af dansk Register 15/ solgt til: Tien Hong Navigation Co., Ltd., Monrovia,

50 mt Dorthe Mærsk. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG III - Nationaltidende Lørdag 5» Juli 1952: j Paa Odense Staalskibsværft søsattes i &aar Efter- j middags et Tons stort Tankskib til Skibsreder j A. P. Møller- Frøken Jenifer Weston, Datter af Direk-, tør Wm. G-. Weston, Anglo-Saxon i London, gav det j smukke nye Skib Navnet "Dorthe Mærsk". j Nybygningen er praktisk taget et Søsterskib til i følgende fem Mærsk-Baade med Fornavnene: "Jane, Met- i te? Valkyrien^ Elisabeth og Ebba", hvoraf de første j tre leveredes i 1950 de to sidste i 1951 og 1952.! "Dorthe Mærsk" er helsvejset og har følgende Dimensioners Længde mellem P.P. 496'0% Bredde 68'3% Dybde til Hoveddæk 37'5"? Dybgaaende ca. 29*6". Skibet faar 21 Tanke, 7 Oentertanke og 2 x 1 Sidetanke samt et Lastpumperum midtskibs og et mindre Pumperum i forude. Maskinen er en 6-cyl. B. & W. Dieselmotor, som udvikler IHK. f svarende til EHK ved 115 i Omdr. / Min. Den skulde give Partøjet en Part af 14»^ Ehob lastet. Skibets Gudmoder, Frk. Weston, var ledsaget af \ sine Porældre samt en Del af sine unge Venner. End- I videre saas Direktør William Nielsen og Frue, Civil- : ingeniør H. E. Raun og Frue, Skibsreder Mærsk McKin-j ney Møller og Frue, Direktør Ringsted og Frue samt, yderligere en Del Repræsentanter for Rederi og Værft.i Som sine fem Forgængere udstyres "Dorthe Mærsk" paa mest moderne Vis, og Kamrene til-saavel Mandskab ; som Officerer, der er anbragt i fine, rummelige En-! mandskamre, er med Adgang til store, lyse og smukke Saloner. "Vikingen", 1. August 1952; Fredag den 4. Juli 1952 søsattes Tankskibet "Dorthe Mærsk" til A. P. Møllers Rederier fra Odense Staalskibsværft A/S. Det bliver praktisk talt et Søsterskib til "Jane Mærsk", "Mette Mærsk", "Valkyrien Mærsk", "Elisabeth Mærsk" og "Ebba Mærsk", af hvilke de tre førstnævnte blev leveret i 1950? "Elisabeth Mærsk" i 1951 og "Ebba Mærsk" i Begyndelsen af dette Aar. "Dorthe Mærsk" bliver saaledes Rederiets sjette Skib af denne Type leveret fra Odense Staalskibsværft A/S. Skibet er bygget som helsvejst Skib til Lloyds højeste Klasses A. 1., og er paa ca. 17»000 Tons d.w. Dimensionerne er som følgers Længde mellem P.P *23 Meter Bredde 20,81 " Dybde til Hoveddæk... 11,41 " Dybgaaende «.»- ca. 9?04 " Skibet faar ialt 21 Tanke, 7 Oentertanke og 2x7 Sidetanke samt et Lastpumperum midtskibs og et mindre Pumperum forude. Det udstyres med rigelige og

51 mt Dorthe Mærsk. 0 X NG-, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ( I H _ 2 "Vikingen", 1. August 1952 (2] kraftige Pumper og er forsynet med Varmespiraler i alle Lasttanke. Rummelig og smuk Aptering for Kap_tejn og Dæksofficerer er anbragt paa Broen, medens Maskinbe sætningen og Mandskabet er anbragt i Agterskibet i gode, rummelige Etmandskamre, ligesom der findes Messer og Rygesaloner saavel for Officerer som for det menige Mandskab* Alle Kamre og Saloner ventileres mekanisk. Skibet bliver forsynet med de bedste Navigationsinstrumenter og Udstyr, saasom Radar, Ekkolod, Gyrokompas og Selvstyrer, Log med elektrisk Overføring, Radio og Radiopejler. Desuden er der installeret Fryseanlæg for Proviant og Ellehammers Skumsluknings Anlæg. Maskinen bestaar af en 6-cyl. Burmeister & Wain \ Dieselmotor? Type 1/674-VTF-160, udviklende ca, 6900 ; IHK. svarende til ca. 5»530 EEE. ved 115 Omdrejning- j er/føinut, der giver Skibet en Fart af 14,5 Knob last-j et. Skibet har iøvrigt Hjælpedampmaskineri. Nationaltidende Fredag 10. Oktober 1952s Den mange Hundrede Tusinde Tons store A. P. Møller-Flaade har i disse Dage faaet en ny 9 smuk Tilvækst, Tankmotorskibet "Dorthe Mærsk", 17*000 Tons dw., der som sjette Skib af samme Type er staaet ud paa Prøvetur i Gaar og i Dag fra Odense Staalskibs- Skibet, der er helsvejset og bygget til Lloyds jeste Klasse A.l. med ialt 21 Tanke - 7 Oentertanke og 2 Gange 7 Sidetanke, har følgende Hoved- 1 imensioner s Lgde mellem P.P. «496*0" o *.» wv«' _y Dybde til Hoveddæk 37 f 5" lybgaaende ca. 29'6" Der er Lastpumperum midtskibs og et mindre Pumpetum forude. Begge er udstyret med rigelige og kraftige Pumper, og der er Varmespiraler i alle Lasttanke. Officers- og Mandskabsbeboelse er som sædvanlig henholdsvis midtskibs og agter i rummelige Enmandskamre, der ligesom Saloner og Messer er mekanisk ventilerede. Radar, Ekkolod, Gyrokompas og Selvstyrer, SAL-log, Log med elektrisk Overføring, Radio og-radiopejler m.m. forefindes. Der er Fryseanlæg for Proviant, og Eliehammers Skumslukningsanlæg findes ogsaa om Bord. Hovedmaskineriet er en 6-cyl. B. & W. Dieselmotor Type 1/674 VTBF-160, forsynet med Turbocharge, det første Anlæg i sin Art. Det er, populært sagt, en ny Slags Blæser, der

52 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - 3- mt Dorthe Mærsk, 0 Y N G. Nationaltidende Fredag 10. Oktober 1952 (2) forøger Hestekraften, som ligger omkring I Anledning af dette nye Anlæg deltager en Række inden- og udenlandske Gæster i Prøveturen, nemligs Ingeniør G. Jacobsen, 0. K. Direktørerne E. Th. Christiansson og Carlsson, BrostrSmsrederi erne, Gøteb org. M. Pluys, Cie Maritime Beige, Antverpen. Mr. James og Mr. Meeuwig, N. V. Stoomvaart Mij. "Nederland", Amsterdam. M. J. Bonneil, Chantier de Penho'ét, St. Nazaire. Overingeniør S. Riise, A/S Åkers mek. Verkst. Oslo Ingeniør E. Forsén, A/S. Åkers mek. Verksted, Oslo. M. Neufville, Nouvelle Cie. Havraise Peninsulaire, Paris. Mr. J. Parrée og Mr. W. Lasschuit, Machienefabriek en Scheepswerf van P. Smit Jr., Rotterdam. Ingeniør A. Lindh, Eriksberg mek. Verkstads A/B., Gøteborg. Mr. Reuss, Rotterdamsche Lloyd, Rotterdam, samt Repræsentanter fra Rederi og Værft. Skibet føres af Kaptejn H. N. Møller, og P Nielsen er Maskinchef. "Motorship", November 1952s The influence which the application of turbo-charging to two-stroke Diesel engines will have on the design of such machinery is likely to be greater than any other improvement in the past quarter of a century. Hence the completion of the trials of the first ship to be propelled by a large two-stroke exhaust gas turbocharged unit is an event of the first importance. The vessel in question is the ton tanker "Dorthe Mærsk" (lengthb.p. 496 ft. beam 68 ft. 3 ins. and draught 29 ft. 6 ins.), built at the Odense Steel shipyard for A. P. Møller. In it is installed a sis-cylinder Burmeister and Wain turbo-charged engine of the poppetvalve elass with a cylinder diameter of 740mm. and a piston stroke of mm. These are the dimensions of a number of standard un-r supercharged B. & W. sis-cylinder engines with a normal output of 5*560 b.h.p. at 115 r.p.m. When turbocharged, the engine is designed for a continuous output of i.h.p. (m.i.p. about 8.0 kg. per sq.cm) : eorresponding to 7*500 b.h.p., which is 35 per cent greater than the rating of the eorresponding unsupercharged engine. The weight is 25 per cent. less, whilst the engine is 20 per cent. shorter and the fuel consumption 8 gr. per b.h.p./hr. lower (150 gr. per b*h.p»/hr. or 0*33 Ib.). Both the hull and the engine were well under construction before it was decided to employ turbo-char^ g ng, and the hull design is not suitable for utili-! zing the full power economically, so that in this i

53 HANDELS- OG SØFARTSMUStEX PA KRONBORG mt Dorthe Mærsk. 0 Y N G "MotorShip", November 1952 (2): snip the output will be limited to i.h.p. or b.h.p. at 108 r.p.m., the eorresponding m.i.p. being 7j45 kg«per sq. cm. The engine is adapted for operating on heavy oil in the same manner as with the nonsupercharged engines of the same dimensions and type supplied to many Scandinavian and French ships. All the air is delivered by the turbo-chargers during manæuvres as well as during normal service and it was found that manæuvring could be carried out as efficiently as with the normal B. & W. engine. Roots blowers were retained in thi s engine because of its advanced stage of con-sstruction before the decision to adopt turbo-charging was made, but the coupling bolts between the blowers and the ehain drive are removed and the connection between the Roots blowers and the scavenging space blanked off, so that the blowers are inactive. In future engines the Roots blowers will not be fitted, but if desired a small electrically driven emergency blower designed to supply about 25 per cent. of the normal delivery may be installed. The full rated output of this six-cylinder engine (7.500 b.h.p. at 115 r.p.m.) is slightly higher than the normal output of a non-turbo-charged eight-cylinder engine of the same dimensions, this being i.h.p. (m.i.p. = 6,5 kg. per sq. cm.) eorresponding to about b.h.p. There are now on order with Burmeister and Wain or their licensees 15 marine turbo-charged engines and one for stationary purposes. Of these, eight are to develop b.h.p. at 115 r.p.m. and one will have an output of b.h.p. at 115 r.p.m. all of these having cylinders 740 mm. in diameter with a piston stroke of mm. In addition there will be two of b.h.p. with 11 cylinders, 740 mm. in diameter, the piston stroke being mm. and the revolutions 120 per minute. Finally there are four single-screw opposed-piston engines with sis cylinders, 750 mm. in diameter, the combined stroke being mm. The output is b.h.p. at 112 r.p.m. Berlingske Tidende Mandag Morgen 1. December 1952 Den lo. Oktober afgik - som dengang omtalt - det Tons d.w.c. Motortankskib "Dorthe Mærsk", der er bygget paa Odense Staalskibsværft til Rederiet A. P. Møller, København, paa sin Jomfrurejse efter vellykkede Prøveture i Øresund. Fra Burmeister og Wain foreligger nu en Beretning om "Dorthe Mærsk's" interessante Maskineri. Det hedder i denne Beretnings "Fremdrivningsmotoren er den første turboladede Totakt-Motor, der er sat i Drift. Motoren, der har 6 Cylindre, er bygget hos Burmeister og Wain og har samme Hoveddimensioner som dette Firmas hidtil største totakts Krydshovedmotortype med Udstødsventiler, d.v.s., Cylinderdiameteren er 740 mm. og Slaglængden mm. Den er konstrueret for en kontinuerlig Ydelse paa n cnn Trav _ -o-o^ I m nm^-ra-i-ni-nø-p-p nv Minut«hvilket

54 mt Dorthe Mærsk. 0 Y N G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET B.T. Mandag Morgen 1. December 1952 (2) s svarer til en Forøgelse i åen effektive Ydelse paa 35 pct. i Forhold til åen ikke-turboladede Motor med samme Hoveddimensioner og Omdrejningstal. Det dertil svarende indicerede Middeltryk er ca. 8.0 kg. pr Kvadratcentimeter. Dens Ydelse er saaledes lidt større end for den ikke-turboladede 8-cyl. Motor, der ved 115 Omdrejninger pr Minut yder EHK., svarende til et indiceret Middeltryk paa ca. 6,5 kg. pr Kvadratcentimeter. Den turboladede Motor har saaledes 2 Cylindre færre, hvilket giver en Vægtreduktion paa ca. 25 pct. og en Reduktion i Motorlængden paa ca. 20 pct., samtidig med at Brændselsolieforbruget er reduceret med ca. 5 pct. Det oprindelige Turboladersystem, der havde kædetrukne Skylleluftblæsere i Serie med Turboladerne, er i Mellemtiden blevet modificeret til det simplere B. & W. System, hvorved Turboladerne alene uden anden Energikilde end Udstødsgassen leverer den fornødne Skylle- og Lade luftmængde. Udstødsgassen, der strømmer ud gennem Ventilen i Cylinderdækslet, ledes til en Turbine, hvori åen afgiver en Energimængde, der er tilstrækkelig til at drive Ladeblæserhjulet, der er anbragt paa samme Aksel som Turbinehjulet. Udstødsgassens Varmeenergi kan paa samme Maade som ved de ikke-turboladede Motorer yderligere udnyttes til Dampfrembringelse i en Udstødsgaskedel. Prøverne med dette System paa Prøveplanet og under Prøveturene med mt "Dorthe Mærsk" har vist, at Turboladerne alene er i Stand til at levere den nødvendige Ladeluft, ikke alene ved den normale Ydelse, men ogsaa ved ^dead slow", svarende til ca. 30 Omdrejninger pr Minut og under Manøvrer. Under Værkstedsnrøverne kørte Motoren i længere Tid med ca ÉHK. og det viste sig, at Turboladerne, som ved denne Ydelse netop havde overskredet det tilladelige Omdrejningstal for kontinuerlig Drift, dog stadig havde en Margin paa ca. 4 pct. til det maksimalt tilladelige Omdrejningstal for intermitterende Overbelastninger«Ved den nominelle Ydelse paa EHK. var Temperaturerne paa Cylindrenes og Cylinderdækslernes gasberørte Overflader ikke større end for den ikke-turboladede Motor ved EHK., og Varmetransmissionen til Kølemidlerne var heller ikke forøget* For de turboladede Motorer vil der i Reglen blive monteret 2 eller flere Turboladere afhængig af Cylinderantallet. Skulde et Havari medføre, at en af Turboladerne maa sættes ud af Drift, vil Sejladsen kunne fortsættes med noget reduceret Fart med den eller de int%k:te Ladere i Funktion. Den Fart, der vil kunne opretholdes under disse Forhold, er afhængig af Lader- og Cylinderantallet og andrager mellem 65 og 85 pct. af den normale Fart. Paa Grund af særlige Forhold for mt "Dorthe Mærsk" hvis 3ygn±ng var paabegyndt, da man besluttede at anvende den turboladede Motor i Skibet, er Skruen konstrueret for en normal kontinuerlig Ydelse paa EHK ved 108 Omdrejninger pr Minut, svarende til et indiceret Middeltryk paa ca. 7,5 kg* pr Kvadratcentim.

55 Dorthe Mærsk. 0 Y N G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET "^"^ ~ ^ ' S "The Motorship.", Januar 1954: A Years Experience of the B. & W. turbocharged two-stroke Engine in the mt. "Dorthe Mærsk". A Milestone in the development of the Diesel Engine was passed when the ton motor tanker "Dorthe Mærsk" - equipped with the first turbocharged two-stroke engine - on October 9? 1952, after the oompletion of successful sea trials in the Sound, was taken over oy the owner, A. P. Møller, Copenhagen, and placed in service with the two turbochargers as the omly active-means for pumping scavenging air. This event has aroused a considerable and deserved interest in engineering and shipping circles throughout the world, and caused tremendous activities in the field of two-stroke turbocharging. It is therefore, believed that some detailed information on the service results and the experience gained during more than a year*s operation will be interesting to the readers of this journal. It will be recalled that comprehensive descriptions of the main, engine and of the vessel appeared in our June 1952,! November 1952 and the November 1951* issues. From the trial trip and up to the end of this year the vessel has been at sea for about hours, mainly between 'Western Eurepean ports and Si-i don or Ras Tanura. The main engine has worked enti- i rely satisfactorily both at full power and during j all periods of slow running and manæuvring. i The owner 1 s confidence in the new engine is illu-! strated ty the faet that the chain-driven blowers j which, as will be recalled, were retained but never used escept on the testbed and on one of the trial! trips, have now been removed from the vessel and re-i placed by a small steam-driven emergency blower which will be employed only in the unlikely event ; of both turbochargers failing at the same time. \ The removal of the chain-driven blowers has re- duced the weight of the engine plant by about 25! tons, and increased the deadweight capacity corres- i pondingly. The output has averaged about i. h. p., eorresponding to b. h. p.«at 112 r. p. m. and j with an m. i. p. of 7,2 kg./cm. (102,5 p. s. i.). ; Designed for a speed eorresponding to b. h. p. the vessel is not considered capable of uti- ; lizing more than b. h. p. economicallyg Which; should have been obtained with 7? 5 kg. / cm. m. i. p. (106,5 p. s. i*) and 108 r. p. m., but unfortuna' tely the propeller is not quite suited for these conditions. Compared with the testbed results there is an in crease in exhaust temperatures of 10 tå 30 Centi- 1 grade.! i For the turbocharged engine, the exhaust tempe- i ratures follow the scavenging air pressure and tern- i i l

56 HANDELS- OG SØFARTSMUSES PA KRONBORG III - 7. mt Dorthe Mærsk. 0 Y N G. "The Motorship.", Januar 1954, fortsat: perature (i.e. water temperature and air cooler ef-! ficieiicy) in much the same way as they follow the i atmospheric Conditions for the non-turbocharged en- gine. The higher sea-water temperature (max. 31 C en-f tigrade in the Red Sea) and the faet that in this j plant only the fresh-water cooler has salt water as i a eoolant, whereas the lubricating oil, fuel oil, ;' and air coolers are cooled by fresh water, accounts for most of the temperature inerease. The rest seems i due to the gradual decrease in scavenging pressure ' and quantity due to deposits on the cooler surfaces. j Fuel Consumption. The fuel consumption has been measured frequent-, ly during 12- to 24-hour's test runs, and shows a figure of about 134 gr. per i.h.p. hr. with a mean! indicated pressure of 7,2 kg. per sq. cm. pr 102,2 p.s.i. This is equivalent to 152 gr. per b.h.p. hr. i or 0,334 Ibs. per b.h.p. hr. The meehanieal effici ency is The fuel oil bunkered for the first hours has been a light Diesel oil of 84 specific gravity with a viscosity of 1,49 E. eorresponding to 6 Centistokes at 20 C. On later voyages an oil with 1.79' E. (9 Centistokes sar 50 see. Redwood No. I) at 20 C. has Qeen bunkered. The necessary equipment for handling and burning boiler oil is provided in the engine-room. The pistons have been overhauled after service periods of to hours and were found in good condition. A few of the narrow upper piston rings were found broken in two pieces of nearly equal size, and on a few rings the tongues in the joints were missing. The average cylinder wear for the four normal cast-iron cylinders was 17 mm. per hours, and for the two chromium-hardened liners 05 mm. per 1000 ; hours after to hours. The two turbochargers are of the Brown Boveri type VTR 630. They have run wholly satisfactorily without incident. The speed has been about r.p.m. The ball and roller bearings were removed for in-! spection after about hours, and showed nothing; abnormal. Brown Boveri's recommendation is to repla-! ce the bearings after about hours. After about and hours respectively the turbochargers were dismantled, and the rotors ; taken out for eleaning and inspection. The dismant-.1 ling, eleaning, and reassembling of a charger may be done in a normal working day. On the blower side a certain amount of deposit consisting of oil mixed with dust was found. The layer had a maximum thiekness of 4 to 6 mm on the diffuser, but only a thin layer of about 1, perhaps \ 2 mm., on the blower impellers and on the casing. i

57 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET T T T _ Q 8 PA KRONBORG f Dorthe Mærsk. 0 Y N G. i "The Motorship.", Januar 1954, fortsat (2): Apparently, this amount of deposit had not influeneed the performance of the chargers as both were running at exactly the same speeds with one charger eleaned and one not eleaned. The turbine sides were practically free from deposits. Judging from the appearance, the chargers could have run at least the hours indicated by the j manufacturer before eleaning was necessary. j i On the turbine blades some marks were found, in-! dicating that metal pieces had gone through the bla-! ding, and in one of the turbine outlet casings a i piece of a broken piston ring with dimensions of I about 10x10x18 mm. was found. Apparently the marks had no influence on the efficiency, speed, or the j running of the turbine. It was not thought possible that piecew of broken piston rings could get through the exhaust val-! ve, but apparently this ean happen, and precautions i have immediately been taken to prevent any damage I to the turbines, by building in a grate before the! turbine. This was done at the docking in October 1953, and the grating has recently been inspeeted and found clean. Such grates were already incorporated in the design for the modifications necessary for turbocharging oppossed piston engines, and they have proved their purpose by catchimg one or two pieces of piston rings on an engine running for about 18 months : in the power station at Harland & Wolffs in Bel- ' fast. I The air eoolers which are supplied by Brown Bove-; ri are of the high efficiency lamella type. In a i reasonably clean condition they have been able to j cool the charging air down to between 10 and 15 C.i above the water inlet temperature, with a pressure j drop of 10 to 20 mm. column of mercury. Cooling Efficiency, One of the chief concerns has been, of course, ; how much eleaning they would require in order to maintain a reasonable cooling efficiency and pressure loss. Under normal service conditions the cooling effi-i ciency has not deteriorated much, but is has been deemed desirable to clean once about every second \ month in order not to have too large a pressure loss. The eleaning is easily done by applying some i solvent and biowing the lamellas with cømpressed i air. Once, after the vessel had been in a bad dust I storm, both eoolers were eleaned in this way in lessj than two hours. \ As a slight gradual inerease in the resistance j takes place by the deposition, particulary on the j upper rows of tubes, an alteration of the eooler i design has been suggested to facilitate eleaning, by providing an arrangement whereby a blow pipe can be inserted between the tubes.! j

58 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET mt Dorthe Mærsk. 0 Y N G. III "The Motorship.", Januar 1954, fortsat (3):! i It would, however, be more efficient to place an j effective dust filter on the blower inlet as depo-! sits in the blower would thus also be eliminated or j greatly diminished«, The filter should be built in i sections easily removable for eleaning during run- i ning. j j During 1953 five more snips with Burmeister and ( Wain two-cycle turbocharged engines have been pla- i ced in service, namely three seven-cylinder engines j built by Burmeister and Wain for the East Asiatic! Company's snips "Songkhla", "Samoa" and "Sibonga", [ and two seven-cylinder engines built by Mitsui Ship- j building and Engineering Co., Ltd., for the cargo liner "Arinisan Maru" and the tanker "Omurosan Maru" i Furthermore, one six-, one seven- and one nine cy- i linder engine have finished beneh tests. i The East Asiatic Co.'s ships are running on boi- I ler oil, and of 29 turbocharged engines delivered j from or on order at Burmeister and Wain's Copenhagen; works, at least 24 will be equipped for the use of boiler oil. Up to December 1, 1953? Burmeister and Wain and their licensees have delivered or have on order 64 turbocharged two-stroke engines representing in total about b.h.p., the greater part being of the 74-VTBF-160 erosshead, poppet valve type having a cylinder bore of 740 mm. and a piston stroke of mm.

59 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1. mt Dorthe Mærsk. O Y N G. Billeder: "The Motorship", Januar Pag it n n " 4o5. (Grafisk Tavle over II Maaneders Drift) "The Motorship", November 1952.Pag. 298, "Søfart Nr Pag. 22. D - I. Negativ: Litteraturs "Søfart" Nr Pag

60 /* M, ^ -» HANDELS-OG SØFARTSMUSEET il#^e\ iy*..t^ *tt ' fce-t /c^^jz^c^.

61 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET J. r. OoAsTki Usu.it <*>' f *i /J ' 3/L. '-,«';,$-,>"-./ & l^~ S 4$&*srfø,, 0

62 o c? AS 1 4 v^ %-^X v si A -fe Si-

63 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ms Dorthe Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y N G. V J-B Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

64 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorthe Mærsk. (II). (Tankskib). 0 V TI S. Int. - 1, Bygget Lindøværftet. Byggenummer:. Gudmoder: 1 Stk IHK. Stal-Laval Dampturbine. Bygget af Staal. (Skroget helsvejst). 1 Dæk. 1 Mast. 2 Lademaster. vandtætte Skodder. Vandballast: x x Meter. 2o5.7oo dw ^7,78 brutto 7^.830,28 netto. Ifølge Anmeldelse dat. h/ er Skibet bygget til et Interessentskab, bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S-, København. Indregistreret 17/

65 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET tss Dorthe Mærsk. (il). (Tankskib). 0 V U S Int. - 1, Bygget Lindøværftet. Byggenummer: Gudmoder: 1 Stk IHK. Stal-Laval Dampturbine. Staalskib. Skroget helsvejst. 1 Dæk. 1 Kast. 2 Lademaster. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: x Meter. 2o3.7oo dw. lo3.1^7 s 78 brutto 7^.83o,28 netto Ifølge Anmeldelse dat. h/6 I969 er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København." Indregistreret 17/

66 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthe Mærsk. (II). (Tankskib). 0 V U S V Billeder: Mærsk Post h/19691 Prøvetur Negativer: Litteratur:

67 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Douro. NBJP, / O Y B Y. to ætm*"k»r J&fe MH iflrinél

68 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG SS Douro. HBJP. / 0 Y B Y< Registreringsprotokoller: XX-302, 2TT!23 Registreringsdatos 5/ Certifikater: 5/ Bygget 1889 af Burmeister og Wain., Københavns ifl, Bilbrev dat. Købennavn 2/ Stk* 120 NHK. = 550 IHK, Tregangsmaskine, Cylinderdiameters 14 s 5" - 25" - 36", Slaglængdes 24". Fabrikat: Burmester og Wain, 1 Stk, skotsk Kedel med 3 Fyrs længde lo'o", Diameter 13H". Hedeflade Kvadratfod, Risteflade 49 Kvadratfod. 1. Stk«Donkeykedel, Fabrikats Burmeister og Wain«1 Dæk og 1 Overdæk (Amiingdeck), 2 Master, 3 luger føleende Diameters 11*x9 % - 18'3"x9' - 20 ^"s^1 Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl, Ruf midtskibs til Maskinrum, Bestiklukaf? Kabys og Nedgang, 2 Sideruf midtskibs og 2 Sideruf forv.de. Klinkbygget af Staal, Ufuldstændig Inderklædning, 5 vandtætte Skodder. Vandballasts Dobbeltbund 157 Ts Agterpeak 23 " Ialt 180 Ts længdes 182*5". Breddes 26«8". Dybdes 12 s l". Dybgaaendes 16 f 5". 131 / 831 dw* 814 P 75 brutto. 569*78 netto

69 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; [ I - 2, ss Douro. N B J P. / O Y B Y, Kubik: cbf. løst Korn cbf. Sækkegods, Ifl, Bilbrev dat. København 2/ og Nationalitets, og Ejendoms Erklæring dat. København 2/ bygget tiis A/S, Det Forenede Dampskibs Selskab, København,

70 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET rt&jp/orsr. '$ poorcf - A& ' /.... i_. / / p,

71 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Douro. KBJP. /OYBY. Billeder: D - I 'egativers Bladearkiv«H. J. Hansen, Hjørringgade 31? Kbhvn,

72 Hi T*Ar*"h"i r\~r\e>f, 'r'r\-y> TT / H/s, Dragen. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I III - 1 Berlingske Sidende Torsdag 5. August 1847 Dampbaaden "Dragen", bygget i Corsøer, og som af Baumgarten og Burmeister her har erholdt et Maskineri af 16 Hestes Kraft, afgik til Corsøer igaar Efter middag, ført af Pr. Kruuse. Berlingske lidende Tirsdag 10. August 1847: Dampskibet "Dragen". Vi have modtaget følgende Efterretning fra Hestved: Dette for et Interessentskabs Hegning byggede Dampskib, hvis Uaskiner, saaledes som af os tidligere meddeelt, ere forfærdigede i dhrr. Baumgarten og Burmeisters mechaniske Værksted i Kjøbenhavn, an-i kom til Karrebek Torsdag Eftermiddag Kl. 1 3/4. Com-: miteen for interessentskabet mødte Dampbaaden 1/2 Miils Vei ude paa Søen, gik ombord og complimenterede Heohanikus Baumgarten, der var tagen"med, for personligen at overlevere Skibet. Den næste Efter.-. middag Kl. 5 1/2 gik Skibet fra Karrebek og ankom til Hestved Kl. 6^3/4. Her toge Interessentskabets Liedlemmer, Byens jiiibedsmænd m. fl. ombord, hvor der - blev holdt et Velkomstgilde. Ved dette udbragtes Skaaler af Justitsraad, Byfoged Lawaetz, Jægermester Barner, Mægler Knæekenborg m. fl«for Kongen, for foretagendets fremtidige Held, for Liechanikus Baumgarten, fra hvis Værksted det første Sødampmaskineri i Danmark er udgaaet, for Hestved By m. m. Under Velkomsten musiceredes af 4de Dragonregiments Or- chester. Efter Velkomsten begav samtlige Deeltagende sig til Justitsraad Lawaetz's Bolig og udbragte^ et Hurra for ham, hvorefter man adskiltes. Ved Damp-; baadens Ankomst var Aaens Sider besatte med lusinder af Mennesker. Den næste Dag foretog Baaden en Lysttour til Karrebek. Berlingske lidende Tirsdag Morgen 4. April 1848: Nestved. Dampbaaden "Dragen". Efterat Pluraliteten af de herværende Actionairer i Forening med Directionen igaar havde bestemt at lade Dampbaaden "Dragen" afgaae til Korsøer for at stilles til Regjeringens Disposition ved Overfarten af Tropper etc, og der paa Forespørgsel i Korsøer, om saadant kunde være til Hytte, imorges Kl, 6 indløb bekræftende Efterretning og tillige blev udtalt som ønskeligt, at Dampbaaden maatte afgaae strax, saa har Directionen skredet til Udførelsen heraf, idet man lod Dampbaaden afgaae øieblikkelig derhen. Dette bringes herved til Kundskab for dhrr. udenbyes Actionairer, hvis Samtykke liden ei tillod at indhente, men som man holder sig forvisset om i Betragtning af øiemedet. Det bemærkes enavidere, at man vil søge at faae i Skibet assureret for denne Bart.

73 III HANDELS- OG SØFARTSMUSEET rr / T^fl.««PA KRONBORG H/ s. Dragen Berlingske Tidende Lørdag Aften 8. April 1848: "Svendborg Avis" meddeler: De i Tirsdags Middag ankomne 4 Kanonbaade under Capt. Krenchels Commando, bugseredes fra Hou paa Langeland hertil af Dampsskibet "Dragen". Imorges Kl. 6,30 afgik Blotillen videre herfra til Als, bugserede af Dampbaadene "Dragen" og "Maagen". Mandag Morgen 20. November 1848 Berlingske Tidendes Dampbaaden "Dragen". De ærede Herrer Actionairer i Dampbaaden "Dragen" indbydes herved til en aeneralforsamling, som afholdes paa Hestved Byes Eaadstue den 4de December, om Formiddagen Kl. 10. Hestved den 16de november Directionen for Pram- og Dampskibsfarten mellem Hestved og Karrebæksminde. Berlingske Tidende Mandag Aften 11. December 1848: Dampbaad "Dragen" af og fra Hestved, ankom den 9de Middag. Berlingske Tidende Onsdag Aften 4. Juli 1849«Dampbaaden "Dragen", Oapt» Kruse, afgik til Si derborg i Formiddags. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 14. Maj 1850: Dampbaaden "Dragen". Da der til Generalforsamlingen i Dag i Pram- og_ Dampskibs entrepris en el var mødt saa mange Actionairer at der ifølge Statutemes Paragraf 13 kunde tages Bestemmelse, saa blev det vedtaget, igjen at indbyde til en Generalforsamling, der bliver afholdt paa Hestved Eaadstue Tirsdagen den 4de Juni Eormiddag Kl. 10. De ærede Actionairer anmodes om at give talrigt Møde, da der skal foretages Valg paa 2 Directeurer samt forhandles Sager af Vigtighed. Siruld e denne Borsamling imidlertid atter ikke blive fuldtallig, da vil alligevel, for Selskabet bindende Beslutning af de tilstedeværende blxve tagen. Hestved, den 10de Maj Directionen for Pram- og Dampskibsfarten mellem Hestved og Karrebeksminde.

74 III TT/«TVr»«e-em HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ii/s. uragen. D& PÅ ^nmondr. KRONBORG Berlingske Tidende Onsdag Morgen 19. Marts 1851: "Dragen". Den aarlige Generalforsamling i Pram- og Dampskibs Entreprisen afholdes Tirsdagenden 8de April Pormid-. dag Kl. 10 paa Hestved Eaadstue og indbydes hertil de ærede Actionairer. Der bliver paa samme fremlagt Regnskab over Parten i forrige Aar og Porslag til en Porandring ved Statuteme, samt foretaget Valg af 4 nye Directeurer. Regnskabet over Parten i forrige Aar ligger 14 Dage fra Dato til Eftersyn hos Kjøbmand Lund. Hestved den 18de marts Directionen for Pram- og Dampskibsfarten mellem Hestved og Karrebeksminde. Berlingske Tidende Predag Aften 20. Maj 1853: "Hestved Avis": I Predags foretog det her hjemmehørende Dampskib "Dragen" en Tour til Bandholm paa Lolland med Passagerer, og retournerede i Tirsdags. Det tilbagelagde Veien i 6 Timer. Directionen for Dampskibet kunde sikkert, ved i Sommerens Løb at lade det foretage nogle bestemte Toure paa denne Route indvinde nogen Pordeel, hvorimod det i sin nuværende Part kun opæde sig selv. Haar Jernbanen igjennem Sjeliand kommer istand, da vil Pordelen ved denne Søvei til Øerne først tilfulde blive anerkjendt, hvis, som der haabes, Opmuddringen paa Hjorden ikke lægges paa Hylden. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 22. Marts 1854: Generalforsamling i Dampskibet "Dragens" Interessentskab afholdes Tirsdagen den 4de April d. A. om formiddagen Kl. 12 paa Hestved Raadstue. Da der vil blive tagen Bestemmelse med Hensyn til ; Dampskibets mulige Realisation, saa ønskes Mødet saa: talrigt som muligt. Hestved, den 20de Marts Directionen. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 3. Oktober 1854: "Hestved Avis" af 30te Septembers Ved den i Torsdags her i Byen af Pram- og Bampskibsinteressentskabet afholdte Generalforsamling vedtoges, at det Selskabet tilhørende Dampskib "Drag; en" skal sælges. Dette Skib anskaffedes nærmest til j Bugsering af Pramme til og fra Karrebeksminde, og =

75 H/s. Dragen. 'HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. III - 4. B. T. 3/ (2).: kostede ca Rigsbankdaler, men afbenyttedes yderst sjeldent hertil, hvorfor det var forbundet med stort Tab for Interessentskabet at vedblive at beholde det. Var den Capital som Dampskibet kostede, blevet anvendt paa at forskaffe bedre Opmuddringsredskaber, da havde den sikkert baaret gode Prugter, hvorimod den nu er saagodtsom gaaet heelt fløiten. Berlingske Tidende Mandag Morgen 14de Mai 1855: Mandagen den 4de Juni d. A. ; Middag Kl. 12, bliver ved offentlig Auction bortsolgt den Interessentskabet for Pram- og Dampskibsfarten i Hestved tilhørende Dampbaad "Dragen". Auctionen afholdes paa Hestved Raadstue, da Dampbaaden er beliggende ved Hestved, hvor samme forinden kan tages i Øiesyn. Iblandt de paa Auctionsstedet nærmere bekjendtgjørende Conditioner fremhæves 9 at Credit kan gives paa 3 Maaneder imod oetryggenåé Sikkerhed. Lysthavende indbydes. Hestved den 10de Mai Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. Juni 1855: Onsdagen den 4de Juli førstkommende, Kl. 2 Eftermiddag bliver paa Kjøbenhavns Børs ved en eneste Auction absolut bortsolgt: Dampskibet "Dragen", drægtigt 10 danske Commercelæster 9 med alt dertil hørende Inventarium. Conditioner m, v. ligge til Eftersyn hos Overretsnrocurator holm paa GI. Torv Hr. 98. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 19. Juli 1855: Onsdagen den 1ste August førstkommende. Kl. 2 Eftermiddag bliver paa Kjøbenhavns Børs ved en eneste Auction, uden flere Auctioners Afholdelse absolut bortsolgt: Dampskibet "Dragen", drægtigt 10 danske Commercelæster. med tilhørende Inventarium. Skibet ligger til Eftersyn paa Larsens illads, hvor det paavises af Skibsbygmester Jørgensen. Auctionsconditioner og Inventariiliste ere til Eftersyn hos Overretsprocurator Nyholm, Gammeltorv Hr. 98.

76 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, H/s. Dragen., : IIZ _ 5^ Berlingske lidende Predag Aften 14. September 1855: Dampskibet "Dragen", hedder det i "Hestved Avis" af 13de ds., tilhørende et Interessentskab her i.byen, er i disse Dage solgt til Hr. Michal Treschow i Laurvig, Ridder af Sværd- og St. Olafsordenen, for Rigsdaler Rigsmynt. Dette Skib kostede i 1847 ca Rigsdaler.

77 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dragen (Uddybningsskruedampskib). NRBG. / 0 X W 0 Int. - 1, Bygget 19oo - J. en K. Smit, Kinderdijk. 2 Stk. loo NHK. - 4oo IHK. Compoundmaskiner. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Byggeværftet Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. Ingen Master. h vandtætte Skodder. Vandballast: Forpeaktank 2o Tons Agterpeaktank 4o - 159,8 x 32,1 x Fod. 31 / 313 dw. 360 brutto I06 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. ho3/l9o8 dat. lo/lo 19o8 er Statens Vandbygningsvæsen, København, Ejer af Skibet, der har Hjemsted i Frederikshavn. (Oplysning om Ejerforhold 19oo-19o8 mangler) Indregistreret lo/lo 19o8. Ifølge Anmeldelse dat. 25/2 197o er Skibet blevet ophugget. Udslettet af Register 26/2 19?o.

78 is Dragør. U K T V. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

79 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, ss Dragør. H M I V. Eegistreringsprotokollers VII Københavns Skibsregister Il - 69c Registreringsdatos 20/ Certifikater: 20/5 1875«Bygget 1875 af Burmeister og Wain, København? ifl, Bilbrev dat«københavn 1/ Stk* 50 MK. ~ 240 IHK, Dobbelt compoundmaskine* Cylinderdiameters 2 Stk* a 14" og 2 Stk* a 28"* Slaglængdes 18" Earts 10 Knob* Fabrikats Burmeister og Wain 1875* 1 Dæk. 2 Master* Skarpt Eorskib med lige Stævn* Hækbygget Agterskib med rundt Spejlo Euf midtskibs, 2 Huse i Borde* Klinkbygget af Jern* Ufuldstændig Inderklædning* 3 vandtætte Skodder* Længdes 88» 3 n. Breddes 16 ( 4 I! * Dybdes 8*4". dw. 90,77 brutto* 34? 77 netto* Ifl. Bilbrev dat. København 1/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat* 1/ bygget A/S. Det forenede Bugserselskab, København.

80 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG j *^ ss Dragør. H M T V. Nationaltidende 15. Juni 1877 Morgens ss "Dragør", der har været paa Ophalingsbeddingen paa Refshaleøen* faldt ifl. "Berlingske Tidende" i &aar Formiddags, da det skulde sættes i Vandet, om -oaa Siden os: blev i fi&± værftn-hl-i *» ^ot«^- TWoTO-^e HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Éé 6^*^UføALL&Jb&.^ n u.cu ACLU xewa XJJLU.O«,U CXL J:I^ X-JLK,U.C; uut o i^yx-utjx-u.* ijæjs.a.gwn er saa stor, at det maa holdes paa Damppumpe og med Dampbaaden "Holger" ved Siden af sig*

81 ss Dragør. tf M I V* HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, PA KRONSORG Billeder: D - I. &# Carocs Billeder af danske Dampskibe egativer:

82 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 PA KRONBORG ;øx ex Kjøge. Berlingske Sidende Lørdag Morgen 4. Juni 1864 afgaaer Dampskibet "Dragør" Mandagen den 6te Juni, j Kl* 9 Morgen, fra Dampskibsbroen i Qvæsthuusgade* i medtagende x-assagerer a 1 Rigsdaler for 1ste Plads? j 3 Mark for 2den i"lads, og Fragtgods til moderat j i Stuen fra Kl. 5-7

83 CQ u -p tf H I I I tø ; d i! *H P H& U +>^ -P ej P* h e'h^t O ^ d d ri 3 _;,d tø. v tcq tf tf tf H si ** ^d M -P tf g «-H arø 43 i U U+* CQ d *M OCQ $ [^ H ir3 o H4 _ tf tøfm a-p d-^ O 3<d ri CQ ^3 O 'd tø^d u *-p d O.M tf CH tøp S 43 HH H (4 P tf Hfil Urt tø > *ri CQ'ri H-P tf <H tøcq tf Pi-ri OpJ4^ om u HCNJ m 'dcq Pi S fc CQ-d <H d tf -p tf H U tf -P I I I f * & ir\h tøfq. A C- tø 0$ H P4 ^ H 0) -P tø rh tø tø I O d CO O ^ ta» q d-p d t» H tø<d rm ri M d U S 8 -H,-4 cg 43 ^ H [> H-P S ^3 ri c rd d riffl S^d t^rltf ^OcQ'd'H s- ^1 CO PMCQ O +3VD 4^ H B M ^ t H U 00N-P'H CQO cfh-hoj U r! HT^^t Q tø^ ^ r c ( b f i ^jf^ r) d > P -P i ft^> * tf p <(3 tø u o M ^ e 83 tf CM ^- U &H tød ^ ^CM tf ta -Hd CM ^ tø-p -ri pq -P d H -p u d H SCQ to ri ^ H CQrO -P O r-$d Tl ih-pcoiifc tf tø^ ^4 +» MCQ o ^ VlCOdCOOXiHH CQ pd -ri j> p4 «ri tf &M tø tø tøh 83 rico 4^ 'd H tf <d - P O ^ H m ^d S8-ri pcjtf3^cq<h d tø ft U fd nd K.-H ^-P tø K\ tfddd r dcqpi -P;^H tf P H d *-d h ^1 >ri ^> S < <xi d -P W ttflthch 0 4» d tf ft ri g tf tø-p rd tø o.ri d S ft H»i-f tf g rs m MCO tf ^ dcq M ^ H-d,MOtø *» rifd ro ^ <H «- tøh 83 H bqbqvi pej CT»*ri -ri > E> O -ri ro HH-P H^d P4 d -H tf U OfiCM 'ritftø83 ri HLrvh^P<orocQ 1 I rd tø O Q P U M CM U -P tø T3 tf * ^ 'H fd 4^ O f* tø tf -d M Q U tf O «ra CQ ^ HM H U H O & -H fxi P tø e r^t > d -P d } *ri Q> CQ ri'h h,0 tf,m ^d *ri -P M n u M CQ O tf> fhch -P ph O ft f4 bq <H O O oj HCQ ^ p d -p F u m -p d tf Vi ri -ri g i 'd fe fc P4 +» H tf Pi m H M W ^ 43 d s pj tø d H 4^> -ri d H T* fc u a 83 -p 4/> ^ d tf M *H *H U d * tf tf -P M 4^ -d ri rt ro P4 O O 4^ tø *n> +2 -rs 13 tø tf tønd ro UJ ID 3 < o ti. CQ (/) o, H cc o * ^ _j LU O s: < x 0) tø M H oo OJ M 'd -d ri 6H ri CQ H 0) H W CO h -p C* tø o rtf f*= ^. d Pi o) d ro es d o ft 00 -P H 'ri H X2 H -H S cd H to -p o p d 03 CQ O *d O -d U I M ro CQ Q> H -P H -P >CO <d *d d d nm 1) tf tøtf OJ -p CQ CO tf tøra -P Os rtf H ai tø p H tf».. (=> A d O H P O H tø*h ' -H H Q) ro t/3 ft*d tf H d H H ftcm 43 fe i tf tf k ^ p * Q) ^ dt3<h tf p o tf *d r ttf) * M-P I tø-p I -P,Q -ppq oq> s <P «H ffl -P,Q tørd» CQ bq*4 +3-H dg'h-ri *ri tf to tf E tf,m M rt-^3 P 9 Sffl-Ji >ri t72 ta d «= O TdH GJ-P-HOT3-P<H H M <B d B tf tø o f^ P P"d tf & O <H «ri fflh tf <1> 0) 0) tø h q o A-p tøm tød 8J,d tf -P tf > +3 id E* rcj tøh -P -P H T3 tf d d P R M r dg3 tg r d f des p os M o -p M & U V -P^'NO-H O+s+s «* tf *d *d tf P tø-p 83^ h P Pt3 p-p d g, fn rapq -P ro 83 ri J» u tf -prg 0)+3oS-PPqM t H ri d r)cq,d (BfflH P-T^M s-d ro g<d H +» -rap ø<d3 d.. PiCO tøh 0>-PCO *,d O M M d d ra f-afx) t>drdq)^q)<l>htic H0jOtø834^tJa)*H.1 bqm S S-P d tøh 'do -HCQOJP^GJQ) O <3> tøx* Ol -P ^ g ^ a>pj d-p > d d U -P *H 3 ^ ^ 1 H ' 0) Sjfd 0S GJH'tf Q> Q> Ind <1> H 0) tø^d ^C g p d-d >CQ CQ c3 Q) T»oa pi os d ø d ito sj H [ t*'dtøtøa>q>tq o ^ tø^.d *^. 1 tø-p NO)CQ d r^ 43 PH-PtQd6)'H0)T3<l) 0) a> S 1 u ".: s tø O^^-P d u bou aj ( Hcgcd'Hda) c O f4<^43 <sj H0) 8-H o ra TJ tø d ajiatocoropia>nt»ht*c u o 43 0) I tø-p I J8 *H -p a *o H «} O tø<h M tøø a>pq <H os ^d tøtj co d-p d -P tø d -P ' M d tøp o> -H d 83 ^ d*h-p (4 tøcq UCQ O ri ^>T3 T3 PH (SHMrt PiOH d h <H Gi 0 O P<d ^ t> «H O S d o3 tøg (4 g O O fc ffl ^ P tø f^ H Q^H O H H ID-dH-H f M t* ^ d tø S r H l g (D'H H O tø **4* h CQ ^ N p * <H ^H aj ^ fn -H 'd ^ d a h d _ i - ^ p ^-p H d d <H I -H i-p g h'd i H CQ d -H CQ 4^ rcj I 4» 43 d. 0) d rt -P ^ ^ b O U-P tø O M W -HØ B) CQ d O M MCQ P4CQ M *H f-i fd *H g fd ** c3 g tø tø I* k o <a ~ O CQ nd tø.. _ " E=> o H Oa)^ «H ricq ^ e ^nd d y ti I 3 UCQ d H M O H ^ d *H H «H >d -ri > p cj ro d tø cd -P «ri 8J -r!cq ri fd p4cq H -d & ti * d O P -P -P ft LTt H pq PH -ri tøfd M d UCQ CQ oj -P fd tøo3 h U U M t d - p i s o o tf GOCQ <H <H ^H d d t/3 -P CO S

84 ss Dragør ex Kgiøge HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG rhederes Attestation om sammes Rigtighed forsynet Exemplar af den paastævnte Regning, maa herved be- ; mærkes, at denne Erkjendelse af Medrhederne ikke kan være forbindende for Indstævnte efter hvad ovenfor er anført om rorholdet imellem ham og Medrhederne«. Der kan saaledes af det paastævnte #eløb ikkun, tilkjendes Sagsøgeren 54 Kigsdaler 2 Mark 9 Skilling* med Renter deraf 5 pct. p«a e fra Klagens Da- j to åen 14de Juli d, Å, indtil Betaling skeer, hvorimod Indstævnte iøvrigt maa blive at frifinde for Sagsøgerens Tiltale i nærværende Sag og dennes Omkostninger at ophæve* -.Behørigt stemplet rapir er : onder Sagen forbrugt I Thi kjendes for Kett Indstævnte«Skibscapitain D» C«Jansen jun. f bør til sagsøgeren^ Handelsagent Ludvig Ulsen, betale 54 Rigsdaler 2 Hark 9 skilling, med Renter deraf, 5 pct. p«a., fra den 14de Juli d«a^ indtil : betaling skeer, men iøvrigt for hans Tiltale i den-; ne Sag fri at være* - Processens jjet Idømte at udredes inden 5 Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven,

85 HANDELS- OG SØFARTSMUSES! PÅ KROMBORG ni s Dragør Mærsk. Cl). 0 X 2 W. 1,

86 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ms Dragør Mærsk. CD. 0 X Z W, O

87 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Dragør Mærsk. CD. 0 X Z W. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 156. Gudmoder 2/7 I960: Fru Pernille Møller. Dieselmotor Cylinderdiameter: Slaglængde: 9.loo IHK. Fart paa Last 19-2o Knob. Fabrikat: Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 4 Dæk. Shelter Deck. h Luger. 2 Master. Krydserhæk. Køleskib«vandtætte Skodder. Vandballast: 4oo,o x 38,0 x 373 Fod. Dybgang paa Last 25,9 Fod dw brutto 1.5^o netto. Ifølge Anmeldelse dat. ll/l 19él er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 k/s., Skibsreder A. P. Møller, København. København, samt Indregistreret 18/

88 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET} ms Dragør Mærsk. Cl). 0 X Z W. V «J- o Jilleder: Arkiv Mærsk Post Januar 1962 Negativer: Litteratur: Mærsk Post Januar 1962 (Beskrivelse)

89 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dreiø ex Hulda. (aaben Skruedampbaad) H T W C Registreringsprotokoller: X-296. Nyt Fartøjsregister II Eegistreringsdato: 9/ Certifikater; 9/H Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad, Gøteborg? ifl- Bilbrev dat«gøteborg 15/ Stk«6 NH IHK. Dampmaskine. Fabrikat: Gøteborgs mekaniska Werkstad. Ingen Dæk«Ingen Master. Skarpt Forskib med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Passagerkahyt paa Dækket. Slinkbygget af Jern. Ingen Inderklædning. Længdes 45 U". Bredde: 9*8". Dybde: 4'7". dw. 14,18 brutto. 9,24 netto. Ifl. Adkomstbevis dat. Gøteborg 15/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Svendborg 31/ som ss "Hulda" indkøbt fra Gøteborg af: Postfører Christen Mortensen,, Dreiø, med 1/2 Part Skibsreder Joseph Petersen, Dreiø, " l/2 " og omdøbt til "Dreiø". Christen Mortensen er bestyrende Heder.

90 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET - 2 ss Dreiø ex Hulda. (aaben Skruedampbaad) N T W C Indførselstolden er indbetalt til Svendborg Toldkammer den 27/ med Er , som er 3f> af jesummen Kr oo.

91 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KR0N3ORG ss Drogden. I P B Q. ^>,x - / i 7 :

92 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] PA KRONBORG ss Drogden. H P B Q. j Segistreringsprotokoller: YII-253. XI ; Københavns Skibsregister II Eegistreringsdato: 8/ Certifikater: 8/ / /4 Bygget 1875 af Burmeister og Wain, København, ifl. Bilbrev dat. København 4/ Stk. 50 NHK. = 245 IHK. Dobbeltcompoundmaskine. Cylinderdiameters 2 Stk. a 14". og 2 Stk. a 28". Slaglængde: 18". Fabrikat: Burmeister og Wain«1 Dæk. 2 Master. Skarpt Forskib med lige Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Euf midtskibs. 2 Huse i Borde. Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder«Længde: 88'3 n. Bredde: 16*4". Dybde; 8'4" brutto. 34,77 netto. Ifl. Bilbrev dat. København 4/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 8/ bygget til: V"S» Sm* 2. Svitzers Bjergnings Entreprise, Kbhvn. Efter Ombygning, bl. a. Fjernelse af Ruffet midtskibs, er tonnagen ifl. Maalebevis dat. København

93 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] 1 j ss Drogden. K P B Q. 14/ forandret til: 83*82 brutto. 33?53 netto Efter Omregistrering l/l beskrives Skibet saaledes: < 1 Stk. 5o NHK. - 2^5 IHK. Dobbeltcompoundmaskine. Cylinderdiameter: 2 a 14" og 2 a 28" Slaglængde: 18" j Fabrikat: Burmeister 8c Wain. Klinkbygget af Jern., 1 Dæk. 2 Master.,. -,. ; Ingen Inderklædnxng. Skarp Bov. Glat S ævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl, 2 Sideruf midtskibs. 86,9 x 17,o x 8,4. Længde af Maskinrum 25,6' j i i dw. I brutto 82,56 Kubik: 233,64 netto 26,67-75,^7 i ifølge Maalebrev dat. København 21/ Ifølge Anmeldelse dat. København 2o/ fra Ejeren, er Skibet ved Skøde af 2o/ solgt til: Kaptajn Hans Marcussen, Larvik (Laurvig) i Udslettet af Skibsregister i Henhold til Bureauets Beslutning af 25/ Certifikat afleveret. Salgsprisen Kr. 35»ooo.-

94 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG < _, - v pp r~^y^yyyjp-=^e n. f^y - /Tf'/'Zty- *\ /#?</ ~" '" fe?s7efe</&-c<~zs erf -&** A Æ ^ ^ ^ ^ /ffi/ -th ' fff ifyf '" %. y-r, ; e.cfz f"fv/77rr? y~ O&Lf'^-***«'&**' uu.^ø'-^-c %7'if- '%/&/ '" % Ferme J </ b&e *v ^ ^ fy-e^ruc^^i ' ' ' r -_, fføa-fe^itfø/ ' ~y^yr.7e^h-fralåc^-^uc : rq- _/ -^ /^^Luf 7 S~- /z : /Z 4 ^J" "'" #f {fatft&i */- Tt-eM** E^åL^i A* UZ~iJi-c~-* ff/f'/r- Zå 7y ifryf $**.%_ y/zr/he^ 3ery Y r^-^j. *f A-^**^ // >- 'fyr-fy: %/fyf ~-øt-føu l//z/a/-/7e y ^ 2 ^W ^ * ^

95 - OG S ss Drogden. N P B Q. (Bjergningsdampskib) Int. - 1, Sø Ulykkestatistik : l894-o9: 3o/ bjerget Skonnert "Gesine" af Neuefehn i Store-" bælt. 18/ bjerget Skonnert "Argus" af Marstal ved Lysegrunden : 27/ bjerget Skonnert "Magnet" af Svendborg ved Landskrona. ' : 2o/l 1894 bjerget Skonnertkvase "Havlitten" ved Fornæs : 2/ bjerget Skonnert "Elfriede Mumm" af Baltrum ved Søndre Røse : 14/ bjerget ss "Hermod" af Bergen ved Fynshoved : 2o/ bjerget 3m. Skonnert "Zephyr" af Bergqvara ved Anholt : 6/ bjerget 3m. Skonnert "Skirner" af Marstal ved Arkona : 12/ bjerget Barkskib "Havila" af Nordby Fanø ved Helsingborg : 28/ bjerget 3m. Skonnert "Marthea Berg" af Aalborg ved Anholt : 13/ bjerget Skonnertbrig "Vidfarne" af Brevig ved Grenaa.

96 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Drogden ex N M T D.! Int Bygget , St. Denis 1 Stk. 7 NHK. - 4o IHK. Compoundmaskine. Cylinderåiameter: Slaglængde Fabrikat: Klinkbygget af Jern. Aaben Skruedampbaad. x x dw. 24 brvitto lo netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 299/19o4 dat. 7/5 19o4 er Skibet indkøbt fra af: Grosserer Alfred Christensen, København. Indregistreret 16/5 19o4. Ophugget i København. Udslettet af Register 27/5 191o - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - III - Registreringsprotokol Nr

97 ^ V \Å U &.,-vé 1 vi! v vi ^ ^.^ <* - *< X, "^J 7 Ts VÆV:.M r4 " < til m (0 z> ^> 0) ti : K li. 0 (/> O O o cd O CQ 22 ) 1 J > O CC < t C--4 ^ 0 St >s \ ^ ^ 8 ^ * VS- ^- I ^r ^ ^c ^. *» i>4 f^j

98 V^J ^ CC o to o CC J^zJ ^ V v*> \7 >v i 1 ^- W r... A A N* ^ ^ ^ ^ ^ ^ <c I» * I f I l» 1 I i \ A- l~$ th- ^ ^ v K» -

99 ^ ' 1 i I ' i KT 4 "s) AJ o? rs * V* V^ i.a ^ v> \s J

100 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Dronningen. TS W P Q. aer i ^- U/ f

101 HANOEtS- OG SØFARTSMUSEET] PA KRONBORG. 1-1 H/s. Dronningen. H W P Q. Registreringsprotokoller; XI Registreringsdato; 19/6 1388«Certifikater; 19/6 1888, 14/ Bygget 1876 af Raylton 5 Dlxon & Co., Middlesborough, ifl, Bilbrev dat, Middlesborough. 19/5 1876, 2 Stk. 130 HHK. = 480 IHK, Compoundmaskiner. fabrikats 2. Richardson & Sons, W. Hartlepool. 1 Læk. 2 Master«Skarp Boug med glat Stævn, Ågterskibet med rundt Spejl* Hytte agter* 4 Hjulkassehuse, Rux paa Hoveddæk. Ruf paa Hyttedæk. Ruf paa Kommandodæk. Maskin- og Kabysruf* Klinkbygget af Jern. Ufuldstændig Inderklædning«4 vandtætte Skodder. Længde: 176'9". Bredde: 21»6". Dybde s 10' / 29 dw. 411,43 brutto netto. Iflo Gverdragelsesbevis dat. Kristianssand 5/ os Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 7/ indkøbt fra "H/s jdronningen Steam- Ship Co.j Kristianssand" af: A/S* Det Forenede Dampskibs Selskab? København. Indførselstolden er ifl. Kvittering dat.jcøbenhavns Toldkammer 2/ betalt med Kr. 2 som er 3fo af Købesummen, Kr. 90

102 WANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG - 2 H/s«Dronningen. I I P Q, Efter Ombygning af Hjulkassehuse og Apteringen samt tilbygning af 2 Sideruf forude er Tonnagen ifl Maalebevis dat. København ll/ forandret tiis 397,13 brutto. 246,01 netto.

103 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Dronningen«N W P Q. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 331/19o5 dat. 13/6 19o3 har Skibet forandret Hjemsted fra Aarhus til Kallundborg ifølge Andragende, bevilget 15/6 19o5«Ifølge Anmeldelse Ur. I.080/I916 dat. 15/ er Skibet solgt til: A/S. Dansk Kartoffel- og Gemyseexport, København, og omdøbt til "Samsø". Samtidig er Skibet ombygget til Motorskib. Registreret 7/ Ifølge Anmeldelse Nr. 466/1918 dat. 21/ er Skibet den 3ck 1- Haj 1918 torpederet eller minesprængt i Nordsøen, paa R e jse fra Aarhus til London med Maskingods. 9 Omkomne. Værdi Kr Assurance 25o.ooo Kr, Udslettet af Register 21/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol N / oversejlet en Fiskekutter ved Gisseløre. Baaden blev knust i Hjulkassen? men Besæt ningen reddet.

104 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET - 1. H/s* DronningenO H I P Q. Billeders D - I.

105 ms Dronning Alexandrine. G X Y HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Berlingske Tidende Iiørdag 9«September 1950 De store Byggearbejder i Grønland trækker stadig i flere Haandværkere og Arbejdere til Landet. Vanske- i lighederne med at faa dem hjem efter Sommersæsonen bliver større og større samtidig med, at Udgifterne stiger* i I Aar er der ikke færre end 650 Mennesker, der j skal sejles tilbage til Danmark? og da Skibene er ; faa og Lasterne mange, har Administrationen grebet i fast om fælden og sørget for* at flest muligt kom-! mer hjem paa een G-ang«Grønlandsdepartementet har netop chartret Islandsskibet "D.E.D.S's" Motorskib ; "Dronning Alexandrine", til at klare Opgaven«198 Passagerer, fortrinsvis Eaandværkere og Ar-! bejdere, kommer hjem paa een G-ang«Det store Passa- j gerskib er foreløbig berammet til at afgaa fra Dan- ; mark i Begyndelsen af November, saaledes, at det kan j gaa fra Egedesminde i Nordgrønland omkring 15. November. Det er sent paa Aaret, men det er netop Me- : nijagen at faa Hjemrejsen ansat saa sent som muligt, i idet man saa kan udnytte Haandværkemes Arbejdskraft \ saa længe som muligt. Der er mange indendørs Arbej- j der? der kan fuldføres, selv om Sneen ligger tykt i ; Grønland«i "Dronning Alexandrine" anløber paa Hjemturen foruden Egedesminde, Godthaab, Ivigtut og Julianehaab^ i og hvert Sted tages Haandværkerene og deres "Værktøjs-i kasser om Bord. Oprejsen sker via Thorshavn og B e ykjavik, for at de mange ledige Passagerpladser paa Udturen kan blive benyttet af "D.F.D.S." Der vil i de kommende Aar blive Brug for lignende ; Transporter baade Poraar og Bfteraar, og maaske ogsaa midt paa Sommeren. Muligvis vil "Dronning Alexandri-: ne" kunne anvendes til samme Eormaal i 1951? især, hvis Kongeparret lægger Beslag paa Departementets Elagskib "Umanak" under Besøget i G-rønland midt paa,' Sommeren«Hidtil har man i stort Omfang fløjet Haandværker- ; ne til G-rønland«. Det har været væsentlig dyrere, enå Skibsbefragt&ingen i dette Tilfælde. Tilmed har der været den Ulempe, at Haandværkerne er kommet til Grønland før deres Værktøj, og Grønlandsadministrationen har alligevel maattet betale Snedkerne, Elektrikerne og Tømrerne Arbejdsløn i den Tid, de ventede paa deres tunge Værktøjskasser* Det kan undgaas ved at sejle Haandværkerstaben samlet til Grønland samtidig med Grejerne, der skal bruges ved Arbejderne* Grønlandsflyvningerne er dog ikke lagt helt paa Hylden. Departementets egne Skibe kan tage en god Del Passagerer, men der bliver dog en Del tilbage, som der ikke er Plads eller Skibsrum til. De maa flyves hjem. Antallet af Flyvninger bliver i Aar væsentlig lavere end i Ej or blev der gennemført 11 Flyvninger. I Aar er der kun tilrettelagt tre. Den første Maskine afgaar i Begyndelsen af Oktober, den næste i Slutningen af November og åen sidste i Begyndelsen af December.

106 ms Dronning Alexandrine. OXYD, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. Berlingske Tidende Søndag 9. December Kap Farvel - København - alt optaget. En ny dansk Passagerrute er ved at blive dannet. Hvad de bestiller om Bord bag Kulisserne paa Grønlandsfarten. Der er netop kommet Folk hjem til Jul fra Grønland. Aarets første egentlige Juleskib kom forleden efter en hurtig Rejse fra Vestgrønland. Det var DFDS Skibet "Dronning Alexandrine", der har begyndt en helt ny dansk Rutefart. Grønland er blevet draget ind blandt de nationale danske Ruter, selv om Hyppigheden af Sejladserne endnu ikke er saa stor som paa nogen af de øvrige Ruter«DFDS har allerede forlængst begyndt at sejle Passagerer og Gods til og fra de grønlandske Kolonier. Den danske Færø- og Islandsrute er Foraar og Efteraar udvidet til ogsaa at betjene den Del af Danmark, der hedder Grønland. Bortset fra, at det er en nationalt betonet Opgave, der bliver løst, saa er det faktisk nu en Kendsgerning, at saavel den private danske Fragtfart som den private Passagerfart har faaet et Virksomhedsomraade i Grønland. Den store Udvikling deroppe har ført det med sig. Statens egne Skibe kan ikke længere alene magte Opgaven at bringe Forsyninger frem til den vældige Opbygning af Landet. Skibet er tæt stoppet, naar det kommer fra Grønland med Folk, der vender hjem efter endt Sæsonarbejde i Kolonier og Udsteder. Paa den sidste Rejse var der 188 Passagerer, næsten alle Mænd, der var prydet med vildtvoksende Skæg, erhvervet under Sommeropholdet paa Byggepladserne. Grønland og Skæg synes stadig at høre sammen. Og de bliver godt behandlet, alle disse Grønlandsfarere, selv om de ikke alle ligger i lækre Tomandskamre midtskibs«. I det forreste øverste Lastrum er der rigget Køjer op saa komfortabelt, som det overhovedet kan gøres. Der er mange, der skal hjem hvert Aar, og det er netop Mængden, der betyder Besparelsen. Iøvrigt beregner Grønlandsdepartementet Passagerbilletterne til Kr. for en Enkelttur, men saa er Kosten hver Dag ogsaa regnet med. Kaptejnen spiser med. m... Baade disse specielle Passagerer og de, der sejler som "normale Rejsende" over Nordatlanten til Færøerne og Island, mærker vel, at der foregaar noget hele Tiden om Bord, men de færreste er klar over, hvordan Besætningens mange Medlemmer arbejder sammen, hvordan de store og smaa Tandhjul griber ind i hinanden udelukkende for at give Passagererne en hurtig og behagelig Rejse. Hvad der sker paa "Dronning Alexandrine", sker nogenlunde paa samme Maade paa alle Dampskibsselskabets øvrige Baade. "Dronningen", som Passagerbaaden blot kaldes til daglig, sejler saa langt bort og saa længe ad Gang-

107 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JTT 1 "*"'" is Dronning Alexandrine. OXYD. Berlingske Tidende Søndag 9» December 1951 (2) s en, at den gode gamle Skik med ; at Kaptejnen spiser blandt Passagererne stadig kan holdes i Hævd. Paa de fleste andre Ruter er Distancen enten saa kort eller Skibets Fart saa stor, at Skibsføreren simpelt hen ikke faar Tid til at gaa ned fra Broen. Og "Dronningen" har en virkelig "Passagerfar". Han har et venligt Ord til alle, en munter Bemærkning til de sørgmodige og en engleagtig Taalmodighed over for alle, der ustandselig stiller Spørgsmaal om Skib og Vejr og Vind. Den Slags Forespørgsler varieres nemlig aldrig* Kaptejn Simon Rye Jørgensen styrer Skibet i mere end een Forstand. Han er Chefen. Hans Ord er Lov om Bord. Men man skal være heldig for at høre ham give en rigtig Ordre. Alt gaar som af sig selv, men Skipperen har et vaagent Øje paa hver Finger. Skibet skal holdes i Orden* og saavel forude som agterude skal Arbejdet passes. Rye Jørgensen ser selv grundigt efter, at alt gaar som det skal. Men han nøjes ikke med at inspicere Skibet. Først er han dog Navigatøi?, og naar Skibet er i Taage, kan man finde ham Time efter Time bøjet over Bordet i Bestiklukafet eller ivrigt studerende Radarskærmen. Saa tager han fuldt ud eller mere til de samme Vagter, som de tre Styrmænd deler i Magsvejr. Ved den mindste Smule uklart Vejr staar han paa Broen, og det er ham, der sikkert og hurtigt fører Skibet til Kaj baade hjemme og ude* Kusk for Heste* Der er en Chef til om Bord* Som Kaptejnen hersker; over Dækket og dets Folk, hersker Maskinchefen over : den store Dieselmotors næsten Hestekræfter og over Folkene i Bunden af Skibet, hvor kvælende Var- ' me og øredøvende Spektakel er de to mest karakteris-; tiske Ting* Hans Kofod Brandt har været Maskinchef paa Dron-, ning Alexandrine" paa de to sidste Rejser til Grøn- [ land. Ellers er han fast knyttet til og simpelt hen ; forelsket i Motorskibet "Vistula" - Lune, Fredsom- : melighed og Forstand paa Motorer betyder meget, naar Skruen skal holde sit Omdrejningstal og Skibet sin Fart. Den vældige Dieselmotor, der staar rejst en halv Snes Meter op midt gennem Skibet holdes i Ave og bliver puslet af tre Maskinmestre og to Motorpassere. De fører Journal og Statistik nøjagtigt som paa Broen, og deres Vagt ved Maskintelegrafen er lige saa stadig som paa Kommandobroen* Det, der burde være en Selvfølge for alle Skibe, er noget ganske specielt for "Dronning Alexandrine"s Sammenholdet og Sammenarbejdet mellem Officererne indbyrdes og med Mandskabet er aldeles enestaaende. Ikke een mukker eller er sur. Det giver en god Aand, og en god Aand betyder Passager-Tække. Saa enkelt er det* Begrebet Kalorier ukendt* Hovmesteren paa et Passagerskib er den, Passage-!

108 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; PÅ KRONSORG ' I XXX ms Dronning Alexandrine, OXYD. Berlingske Tidende Søndag 9- December 1951 (3) rerne mærker mest til. Hvis han ikke kan sit Kram, og hvis han ikke holder Orden i Sagerne, gaar det hele i Brok. Hovmester H. F. Clemmentsen er en Mand af megen Myndighed og med Orden paa Tingene. De respekterer ham, alle de Mennesker, han "har i sit BrødV Og Respekten faar Arbejdet til at gaa aldeles gnidningsløst. Det ser man, naar man kikker bag Kulisserne. Han fører Regnskab med de store Mængder Proviant i Skibet, hvor man overhovedet aldeles negligerer Begrebet Kalorier. Han administrerer Bjergene af Linned. Her er lidt af Hovmesterens Tal for Forbruget paa en af "Dronning Alexandrines" nylige Grønlandsrej ser paa tre Uger. Folk spiser meget, selv om der er visse Dage med stort Frafald ved Bordet paa Grund af Søsyge. Paa 21 Dage er der blevet spist: 2*300 kg. Kød 400 kg. Fjerkræ 500 kg. Fisk kg. - tre Tons - Kartofler 342 Snese, d.v.s. 6*840 Mg i 385 kg. Smør i 250 kg. Sukker j 250 kg. Ost 200 kg. Æbler \ og omkring Daaser Konserves foruden en Mængde \ Grøntsager. j Skibet provianterer forinden Rejsen saaledes, at l man ved eventuelle Uheld er i Stand til at dække For-i bruget med det dobbelte. Et Restaurationspersonale! paa ikke mindre enå 23 Mand og 2 Hovmestre sørger for Passagerernes timelige Vel. Hovmesteren konfererer! med Kokken om Menuens Sammensætning, inden Forraadet i tages frem af Lagrene. Tjenerne skal sættes i Sving, Jomfruerne have Linned o* s. v. Udover det har Hov-! mesteren Hundreder af smaa og større Pligter. Han skal tage sig af Toldvæsenet, hver Gang, der anløbes Havn* Han skal sørge for Immigrationslister for Pas- ; sagererne til Island, for Lægeundersøgelsen, før \ Grønland anløbes - og meget mere* Og han skal tage ; mod Klagerne, - det sure og sjældne - og imod Rosen - den søde og heldigvis hyppige. Der er ogsaa en Hyggespreder om Bord. Det er Telegrafisten, der samtidig er Musikdirektør og Redaktør. Han sørger nemlig for Radiounderholdningens Musik og Nyheder undervejs og betjener et Publikum, der bestaar af baade Danske, Islændinge, Færinger og Grønlændere* Telegrafist Peter August Erlandsen har sejlet paa Havene i 33 Aar, evigt hængende i en Klokkestreng. Hans Tjenestetid er spredt over alle Tider af Døgnet. Han maa simpelthen sove i smaa Tempi - hvilket han har gjort sig til en Mester i«ind imelx. lem pifter og dutter hans Apparater paa Skibets Radiostation. Hans første Arbejde - siger han selv - er at lytte paa den saakaldte Nødbølge Døgnet rundt efter eventuelle nødstedte Skibes Kaldesigna- \ ler. Det sekundære er at holde Forbindelsen med Fastlandet og Rederiet«Der skal sendes Positioner og Observationer til Meteorologisk Institut fire Gange ; i Døgnet, Passagererne skal have Telefonsamtaler og j Radiobreve igennem* Hver Nat og Dag gaar der nemlig fra DFDS-Skibe Verden over Telegrammer hjemover til ;

109 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER III ms Dronning Alexandrine. 0 X Y Berlingske Tidende Søndag 9«December 1951 (4): Baadene paa Indenrigsfarten til Aarhus og Aalborg«i Saasnart de store Rutebaade naar Havn enten i Jylland eller i København, sendes Radiobrevene afsted med Landsporto og udbringes som almindeligt Brev næste ; Dag* i Telegrafistens Arbejdsglæde er Glæden over at være selvstændig«han har aldrig kedet sig to Minutter i! de 33 Aar, han har sejlet* Bagsiden af Medaillen er ; naturligvis for ham den samme som for alle Søens Folk - man er længe hjemmefra. Men det ved man, naar man rejser ud paa et Skib. Det viser sig paa '. "Dronning Alexandrine", som det viser sig andre Ste-; der og paa andre Skibe: Er Telegrafisten glad er alle glade. Er han sur, vrisser alle* Erlandsen er altid \ glad*! Tre Gange om Dagen kan man aflæse Resultatet af Kok Bent Bisgaards Arbejde direkte paa Passagerernes Ansigter. Han sørger hver Dag for, at de halvtredie Hundrede Mennesker paa Skibet faar god og lækker MadJ I Kabyssen - Skibskøkkenet - arbejdes der næsten j Døgnet rundt. - Hver Dag spiser Passagererne tre Sæk4 ke Kartofler, der skal skrælles eller pilles. Det er! imponerende at se Kokken arbejde i den hede Kabys, '. naar Skibet slingerer og Gryderne rasler. Det er ; haardt og slidsomt hver Dag i al Slags Vejr at sørge: for Morgenmad, Frokost og Middag med udsøgte Retter ; til saa mange Mennesker. Derfor begynder Kokkens Ar- i bejdsdag ved 5-6 Tiden om Morgenen og slutter ved 22-Tiden om Aftenen. Hvad bestiller Kokken i sin Fritid? Han svarer selv kort og koncist: Han vasker sig eller sover* i Grunden til, at en Kok gaar til Søs, er, at han kan arbejde sig frem til en Klatskilling, saa at han: kan hegynåe for sig selv. Han kan blive Hovmester, j eller han kan gaa i Land og starte sin egen Forret- ; ning. Der er Avancementsmuligheder indenfor RedBriet. Flittige Jomfruen i Jomfru Helga Lentz virker fra 6,30 Morgen til 24 Nat, meget ofte med Opkald om Natten. Ofte ringer Passagerer blot for at faa at vide hvad Klokken er eller for at faa en 01. De, der er virkelig søsyge, ringer, efter Jomfruens Erfaring, meget sjældent. Faste Gæster ringer aldrig. Jomfru Lents starter om Morgenen med at vaske Gange og pudse Fodtøj* Siden gøres Kamrene i Stand, og de liggende faar Maden serveret - alle Maaltider* Jomfru Lentz har altid ønsket, hun var en Dreng. Derfor stak hun ogsaa til Søs paa samme Maade som Drenge gør det, for mange Aar siden. Hun har sejlet siden 1923 næsten alle Aarene for DFIS* Glæden for hende er at komme paa Langfart, se fremmede Havne og nye Mennesker* Bekymringerne, siger hun, det er kun dem, man selv skaffer sig. Hun er i sit Es, fordi hun kan hjælpe, og Folk holder af hende, fordi hun altid hjælper. Og saa for Resten: Hvornaar slipper de arme Kvinder for at blive kaldt for Jomfruer. Deres Embedsbrødre, Stewarderne, benævnes dog ikke Karle, Drenge eller sligt*

110 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; PA KRONBORG Dronning Alexandrine. 0 X Y Berlingske Tidende Søndag 9* December 1951 (5 Tjener Jespersen serverer sammen med sine tre Kol4 leger fra tidlig Morgen til sen Aften - først og ; fremmest Maaltiderne, og ind imellem de Forfriskninger, man afkorter Tiden med i Salonerne* Jespersen er ' paa fast Løn plus Procenter. Han svarer redeligt paa hvorfor han sejler: Dels fordi jeg kan lide det, dels fordi det efterhaanden er for sløjt med Fortjenesten [ i Land. Jeg begyndte at sejle i 1945 og vil fortsætte. Glæden ved at sejle: at komme hjem igen- Matros H. K* Hald er 55 Aar og har været Sømand siden han var 14. I 32 Aar har han sejlet i samme Selskab* Hald nyder ikke stor Komfort - i hvert Fald ikke set fra Passagersynspunkt* - Naar Skibet vipper, er han en af dem, der vipper mest* Han bor nemlig helt forude, hvor Bevægelserne er størst* Der bor han i et Tomandskammer, som han er tilfreds med* R e nt, pænt og hyggeligt. Ogsaa han bidrager til Passagerernes Bekvemmelighed. Han gør rent, maler og pudser og giver den promenerende Passagere lidt Livs visdom over Skulderen i Forbifarten. Og saa har han Rortørn, styrer Skibet paa Vagter to Gange i Døgnet paa Skift med de andre Matroser. Selvfølgelig kan jeg blive søsyg, siger han. Det er dog ingen Skam* Jeg kender en Skipper, som har sejlet i 35 Aar - og han er søsyg paa hver eneste Rejse. Glæden? Jo, siger han, Glæden ved at sejle er saa udpræget at komme hjem igen. Det kan man faa et helt Liv til at gaa med. Bekymringerne? Dem er der sgutte nogen af, naar man er i Søen* Drengene, de yngste om 3oxå f trækker deres Del af Læsset. Naar de er helt nye i Jobbet, har de det undertiden rigtig saa daarligt, naar Søen gaar højt. Men det bedste Middel mod Søsyge er Arbejde, og de faar Lov til at slide i det* Opvaskerdreng Erik Kristensen er 17 og er netop kommet hjem fra sin tredie Rejse med "Dronning Alexandrine". Han hjælper Pantrymanden, P. V* Nielsen, der arrangerer Middagen, naar den er kommet fra Kokken, og det usandsynlige kolde Bord* Det er ikke ligetil at være Skibsdreng. Prøv blot at slæbe en Kasse 01 op ad en stejl Trappe, naar Skibet rigtig slingrer: Naar man gør sit Job og opfører sig ordentligt, saa har man det godt om Bordsiger Erik Kristensen* Livet gaar sin Gang om Bord«Dag ud og Dag ind arbejdes der bag Kulisserne for de Mennesker, der fragtes over (fen kolde Nordatlant. For blot faa Aar siden var Grønland stadig en Afkrog af Verden, som kun faa. skænkede Opmærksomhed. Nu er Udviklingen i Gang, der arbejdes og hygges, og saa stærk er altsaa Trafikken blevet paa Grønland, at vi faktiék i Dag kan tale om en Passagerrutefart til Kolonierne. Paa dette Omraade maa der ventes yderligere Udvikling. Det kan nem-.. lig ikke vare længe, før Grønland bliver et Turistland«Naar de første Hoteller ligger klar, vil der komme Gang i denne nye Foreteelse, som et decideret Passagerskib er paa den grønlandske Vestkyst.

111 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET t TTT ms Dronning Alexandrine. NGRH. /OXYD. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 14. April 195^: DFDS.' Motorskib "Dronning Alexandrine" ventes til København i Dag ca. Kl. 1,3o Morgen. Skibet kommer fra Island og Færøerne og lægger til ved Larsens Plads. Umiddelbart efter Landsætningen af Passagererne og Losningen af Godset forhaler Skibet til Grønlandske Handelse Plads, hvorfra det igen afgaar Tirsdag. Denne Rejse gaar til Grønland, og kun Godthaab anløbes paa Turen.

112 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - PA KRONBORG ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge)«0 X U A, Berlingske Tidende Lørdag Morgen 25«. November 1950: Det var en benovet lille Prinsesse Benedikte, der ved sin Moders Side og omgivet af alle de fremmede Herrer og Damer fra "Værftet og Statsbanerne i G-aar Middags paa Værftet i Helsingør søsatte den nye Storebæltsfærge og døbte den med sin Moders Uavn - "Dronning Ingrid". Hun var lige ankommet til "Værftet sammen med sin Mor. De var blevet modtaget af Værftets Direktør, H. P. Christensen, Trafikminister Victor Larsen og Generaldirektør Terkelsen. Prinsessen havde faaet overrakt en Buket Liljekonvaller, som hun knugede i sin lille Haand, medens Dronningen fik røde Hoser. Ku stod hun paa Tribunen foran dette mystiske Haandtags der skulde udløse Champagneflasken,- og spurgte ivrigt hviskende sin Moder til Raads. Saa lød Signalet, Prinsesse Benedikte løste sin Del af Opgaven, trak i Haandtaget og sagde med spæd Høst nogle Ord, hvoraf man kun opfattede "... Dronning Ingrid". Det var ikke hendes Skyld, at Champagne-Mekanikken svigtede - det gør den nu ret ofte ved Stabelafløbninger. Her brast den Line, Flasken var hængt op i, saa den faldt til Jorden med et fladt Klask i Stedet for at knuses mod Stævnen. En af Værf-cets Funktionerer greb den og løb i skarpt Trav efter Skibet - trodsende de mægtige Bremser af svære Ankerkæder - for dog at faa den knust mod Stævn eller Side, inden det nye Skib svømmede paa Søen. Men Færgen havde Fart paa, og han maatte sejle med Flashen ud i en Færgebaad, paa den Maade blev Flasken omsider slaaet itu, hvor den skulde slaaes itu. - mod den nye Færges Stævn, og den skummende Vin blandede sig med det salte Vand i Helsingør Havn. Selve Stabelafløbningen gik saa glat som tænkes kunde. Det mønjerøde Skrog af den nye Færge tegnede sig yndigt mod den bleggraa Efteraarshimmel og det silkeglatte Vand* Der var mange Tilskuere. Kraner og Skibsdæk paa Værftet og i Havnen var fyldt med Tilskuerere, og ovre paa Kronborg havde Korneteleverne stillet op i en lang Hække paa Bastionerne. Paa Tribunen omkring Dronningen og Prinsessen var samlet Værftets og Statsbanernes Ledere - foruden de allerede nævnte bl. a.: Departementschef Palle Christensen, Afdelingscheferne C. C. Hedegaard Chris tensen, T. F. Engquist og I. A. Lorentzen^ Søfartschef H. J. Bager, Distriktscheferne Herschend og Humle. Færgens Fører, Kaptejn J. Jørgensen, Overarkitekt C. Christensen, Skibsinspektør V. Bjørn, Skibsmaskininspektør A. van laer, Inspektionsmaskinmester H. Wolff, Formanden for Værftets Bestyrelse* Direktør J. A. Kørbing, Hofmarskal., Kammerherre J. Vest, Højesteretssagfører Gert Jessen, Distriktsingeniør A. I. Hvalkoff, Politimester Wineken foruden adskilligt flere. Mange af Gæsterne havde deres Fruer med. Den nye Færge bliver en Smule større end den hidtil største Storebæltsfærge, "Fyn", maaske en Meter mere i Længden. Maskinkraften paa de to B. & W. Motorer bliver ca IHK - hvilket er 50 eller

113 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET :n ms Dronning Ingrid* (Jernbanefærge). 0 X U A, B. T. Lørdag Morgen 25«November 1950 (2) s mere end "Fyns" Motorkraft. Den er i første Hække beregnet som Tog- og'passagerfærge, med Plads til Passagerer, men den kan naturligvis ogsaa bruges til Transport af Biler. M/F. "Dronning Ingrid" skal efter Planen være færdig til at indgaa i Trafikken til Foraaret. Da Stabelafløbningen var overstaaet, kørte Prinsesse Benedikte hjem, medens Dronningen deltog i den efterfølgende Søsætnings-Frokost, hvor Direktør H. P. Christensen overrakte hende en Gudmoder-Gave at tage med hjem til den lille Prinsesse - en Broche i Form af et Anker af Guld- besat med Diamanter. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 18. April 1951: Færgen "Dronning Ingrid", Perlen i DSB s s Flaade, i sejlede i Gaar første Gang over Storebælt. Med Hel- j singør Skibsværfts Gæster, hvorimellem Trafikmini- ster Victor Larsen. Paa Hjemrejsen, nogle faa Sømil! uden for Korsør, blev Værftets Flag halet ned, Stats-j banernes kronede Banner hejst. I Tilslutning til den^ ne Højtidelighed i Aprilblæst og Saltvandssprøjt, j overrakte Generaldirektør Emil Terkelsen Direktør \ J. A. Kørbing, Formanden i Helsingør Skibsværfts Be- i styrelse, en Check paa Kroner, femte Hate i Daa den nye, fine Baad. Derefter var "Dronning Ing- ; rid" DSB*s. Idag gaar Storebælts Perle ind i Over- j farten. I den første halve Snes Dage uden Hejsende, j Der bliver nok at gøre endda; For det første venter Godsvogne i Hobetal, for det andet skal Maskinen "køres til". Ganske som Motoren i en ny Vogn. Ved en Sammenkomst under Præsentations-Sejladsen blev der sagt forskelligt om "Dronning Ingrid" samt om Færger og Færgebyggeri. Direktør J. A. Kørbing sagde: - Denne Færge er den 15- fra Helsingør Skibsværft til DSB. Af 6 Diesel-Færger har Helsingør bygget 5. Vi er glad for, at man gav os dette store Arbejde, til hvis Gennemførelse før Tiden - foruden vore Folk - Det Danske Staalvalseværk i Frederiksværk har bidraget med fremragende Arbejde. Vi haaber, at man finder Hesultatet af vore Bestræbelser tilfredsstillende. Generaldirektør E. Terkelsen; - Allerede nu har DSB hørt saa mange rosende Ord om "Dronning Ingrid", at man kan blive baade bevæget og bange. Det sidste, fordi de talløse Komplimenter maaske kan friste nogle til til Opfattelse, at ingen anden Færge duer. Vel er dette Skib vort nyeste og dyreste - og saa dejligt, som man kan ønske sig det, men dog et Søsterskib til Færgen "Fyn", som bare er fire Aar gammel. Derfor skal De ikke føle Dem daarligt behandlet eller dybt krænket næste Gang De kommer til Storebælt og opdager, at "Dronning Ingrid" netop er sejlet. Ogsaa fordi De har Chancen

114 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! III ms Dronning Ingrid* (Jernbanefærge) B. T. Onsdag Morgen 18. April 1951 (2) DSB. takker Helsingør Skibsværft for stort og godt Arbejde. Vi og Værftet har næsten Sølvbryllup: For 24 Aar siden byggede Helsingør Færge til os første Gang. Det er rigtigt^ at den sjette Færge kom til Verden andet Sted. Det var, da Helsingør havde kastet den "Lille Tabel" bort og udelukkende regnede med den "Store". Trafikminister Victor Larsen: - Største Hyldest tilkommer Helsingør Skibsværft. de varmeste Lykønskninger DSB. "Dronning Ingrid" er et storslaaet Bevis for, at Færger bygger vi fint her i Landet. Der er tillige et andet Bevis: Frankrig har hos Helsingør en Færge i Arbejde til Dunkerque - Dover-Ruten. En Avis har allerede givet "Dronning Ingrid" Tilnavnet "Storebælts Perle". Hammende og rigtigt; "Sronning Ingrid" er "Storebælts Perle". Kaptejn J. Jørgensen, "Dronning Ingrids" Første- Skipper: - En Dag sagde vi til Direktør T. Kongsted paa Helsingør Værft: - "Et dejligt Skiv, selvom ikke alle Ønsker er opfyldt." - "Alle Ønsker, svarede Direktøren, det tror Pokker, saa vilde I jo have Skuden forgyldt". - "Guld eller Ikke-Guld, - saa er "Dronning Ingrid" en herlig Baad, og vi, der har vort Job om Bord, skal gøre vort til, at dens Forhaands-Hy bevares." Hvordan er der om Bord.? Nyt og lækkert. Man havde under Præsentations- Sejladsen samme Fornemmelse som i et nybygget Hus. Man syntes, at det var Synd at sætte sig i Rygesalonens fine Stole med rødt Skind. Man traadte varsomt. Man beundrede Farver. Man glemte, at man har set det hele før. Eller dog næsten det hele. Der er Forskel: I Hygesalonen er Søjlerne fra Gulv til Loft afskaffet, hvilket gør Hummet større. Desuden er Vin duerne sænket. Da de ogsaa er bredere, er Udsigten bedre* I Spisesalonen er det store Bord fra Dør til Dør fjernet: I "Storebælts Perle" sidder alleeved Smaaborde. I de "gamle" Færger er "Lille Salon" (for Ikke-Hygere) placeret mellem Spisesalonen og Rygesalonen. - Paa "Dronning Ingrid" er den skilt ud. "Lille Salon" er altsaa ikke længer en Entre. Der er to Telefon-Bokse. Endda inden Døre. Paa Broen er Styrehuset "ført frem til Fronten". Derefter behøver Skipperen og hans Folk ikke at gaa ud under Sejladsen. En Fordel i Storm og Hegn. Styrehuset er iøvrigt "rustet" til Øjeblikket. Der er Ekkolod, Radiopejler, Gyrokompas, Projektørkompas og meget andet. Samt naturligvis Radar. "Nødvendigt selv om man "bare" skal sejle mellem Korsør og Nyborg, sagde Generaldirektør Terkelsen, og selv om man - i ikke forstaar, hvordan Columbus bar sig ad med at finde Amerika." "Storebælts Perle" (Tilnavnet er Berlingske Tidendes) gar Dobbelt-Bund fra For til Agter samt saa (

115 BANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 X U A, B. T. Onsdag Morgen 18. April 1951 (3): mange vandtætte Skodder, at Færgen kan holdes flydende selv i en alvorlig Situation. Hedningsbaadene er af Aluminium. De "gammeldags" Redningsbælter er erstattet af Kork-Bælter med Nylon-Snøring. De gamle Bælter kostede 12 Kr. Stykket, de nye koster 48. Sagkyndige éagde, at de er Pengene værd. Helsingør Værft og BSB. skrev Kontrakt i December Kølen blev lagt i Juni Der var Stabelafløbning 24. November 195o. Tresporet Diesel-Færge Nr. 6 er 108 Meter lang, 18 Meter bred, 5 P 30 Meter høj og har Plads til Hejsende og 30 Godsvogne. Eller til 85 Automobiler. Der kan være tre Lyntog om Bord, deraf to store. Maskinens to Dieselmotorer (fra B. & TV.) har tilsammen Hestes Kraft. Der er derudover fire Hjælpemotorer, som leverer Strøm til Belysningen, Ventilationen, Radiostationen, Pumperne og Spillet. Da Generaldirektør Terkelsen gav Direktør Kørbing den store Check paa knap halvtredie Million, havde Værftet faaet 12,5 Millioner. Derefter staar tilbage en endelig Opgørelse og en Efterbetaling, som man anslaar til Kr. Der var en anden Check-tiistorie under Præsentationens Efter sin Tale overrakte DSB's Chef Skibsfører J. Jørgensen og Skibsmaskinmester G. Høybye hver en Check, om hvilken man senere hørte, at den var paa Kroner. DSB's Tak for de to's Arbejde under Færgeas Bygning? samt Erstatning for Sejlpenge, som de mistede, da man sendte dem til Helsingør og bad dem blive i mange Maaneder. Kaptejn Jørgensen fik allerede I Søndags en endnu finere Gave. Kongen overrakte åa Skipperen sit signerede Billede i Ramme. Kongens Portræt staar paa Kaptejnens Bord i hans Salon paa Broen. Berlingske Tidende Mandag Morgen 24. September 1951: Odense, Søndag Aften: Statsbanernes nyeste Storebæltsfærge, "Dronning Ingrid", er i Dag stødt paa Grund uden for Nyborg. Den var i de tidlige Morgentimer paa Vej fra Korsør til Nyborg med Ilgodstoget fra København, der skal være i Nyborg Kl. 5,05«. Det var tæt Taage, og i det usigtbare Vejr kom Færgen en halv Snes Minutter før Kl. 5 ca. 50 Meter uden for Sejlrenden mod Vest. Den løb paa Avernakkegrunden, en farlig Grund, der bestaar af meget store Sten. Færgen førtes af Kaptejn Gercke, der i adskillige Aar har sejlet paa Storebæltsoverfarten. Foruden Ilgidstoget var der et Par Biler med Passagerer med. I Formiddagens Løb gik en Fiskerbaad ud og sejlede Passagererne ind til Nyborg, ligesom Mandskabet i Dagens løb er blevet udskiftet. Ved 7-Tiden i Morges kom Bilfærgen "Freja" ind til Nyborg, og efter at have sat Passagerer og Vogne i Land vendte den om og sejlede ud til den grundstødte Færge for at forsøge at slæbe den løs.

116 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, I I I,PA KRONBORG i ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 S U Å. B. T. Mandag Morgen 24. September 1951 (2) Vandstanden var paa dette Tidspunkt faldet ca. 40 cm., og det viste sig umuligt for "Freja" at slæbe "Dronning Ingrid" af Grunden. Bilfærgen er blevet liggende ved den grundstødte Færge hele Dagen igennem, og da Vandstanden ved Aftenstid begyndte at stige, haabede man, at det skulde kunne lykkes at faa den fri. Dette har imidlertid i Aften vist sig umuligt. Vandet er atter begyndt af falde, og man venter sent i Aften ikke at faa Færgen af Grunden før i de tidlige Morgentimer. Man ved heller intet om, hvorvidt den har taget Skade i Bunden. Det vides ikke, hvorvidt Færgen staar paa Sten e^ler paa Ler* Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 25. September 1951: Odense, Mandag Aften: Storebælts-Færgen "Dronning Ingrid" staar stadig fast paa Grunden ved Avemakke ca. 200 Meter fra Land i Nyborg Fjord. Allerede i Gaar Formiddag blev Automobilfærgen "Freja" taget ud af Driften og sat i Arbejde med at hjælpe åen grundstødte Færge fri, og den har fortsat med dette Arbejde i Dag, men alt Slid har været forgæves. "Dronning Ingrid" staar fast med Skibets Stævn haardt paa Grunden. Hjælpe-Færgen "Prins Christian" ligger parat til at hjælpe den grundstødte Færge, og ogsaa Svitzers "Ægir" venter ved Siden af for det Tilfælde, at Statsbanerne skulde opgive at klare Situationen selv. Den tekniske Sagkundskab har regnet ud, at "Dronning Ingrid" staar med 8 Tons Vægt paa Grunden, og man overvejer derfor, om man ikke kan faa den lettet, saaledes at den kan komme fri ved egen Hjælp. Det skal ske ved, at man med en Kæmpekran hejser Godsvognene over Bord fra Færgen og sætter dem over paa en anden Færge. Paa : den Maade fik man i sin Tid Motorfærgen "Korsør" bragt løs, da den var grundstødt paa Lindholmen, men det er selvfølgelig en bekostelig Historie. Hvis man antager Svitzers Tilbud om at assistere, er der Mulighed for, at man anvender den Fremgangsmaade, Svitzer tidligere har brugt i lignende Situationer, nemlig at sprøjte Grunden væk paa den ene Side af den grundstødte Færge, saa åen kan væltes fri. Grundstødningen har iøvrigt skabt Trafikkaos i Nyborg, Der venter i Aften et Par Hundrede Godsvogne paa at komme over Bæltet, saa det er en meget betydelig Gene for Færgeoverfarten. Iøvrigt vil der allerede i Morgen Eftermiddag ved Retten i Nyborg blive Søforklaring i Anledning af Grundstødningen. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 26. September 1951: I Aftes endelig lykkedeå det DSB. at trække Storebæltsfærgen "Dronning Ingrid" (til 14 Millioner Kr.) af Grunden ved Avernakke uden for Nyborg. "Dronning

117 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, III - ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 X U A. B. T. Onsdag Morgen 26. September 1951 (2): Ingrid" har staaet der siden Søndag Morgen Kl. 5. Hvilket vil sige, at denne Sejlads Korsør - Nyborg varede i 62 Timer. Sandsynligvis hidtidig Rekord. Kaptejn H. J. Bager, Chefen for Statsbanernes Søfart s-afdeling, forklar ed e s Færgen løb paa i tæt Taage* Der var Søndag Morgen saa tykt paa Bæltet, at man fra Broen ikke kunde se Stævnen. To Passagerer blev straks efter sat i Land i en Baad. En Motorcykle ligeledes. Jeg ved ikke om der var Automobiler om Bord. Jeg tror det ikke. - Men der var Jernbanevognene. - Ja. De er sagtens i Nyborg nu. - Hvordan er det gaaet Vognenes Last? - Jeg regner med, at der ikke er sket Lasten noget«der var ikke letfordærvelige Varer om Bord. - Men Færgen? - Vi haaber 5 at ogsaa den er gaaet uskadt nå af Uheldet. Det vil blive undersøgt. Der er Dykkereftersyn i Morgen. - Er Avemakke en farlig Grund? - Normalt ikke. Men kommer en Færge ud af Kurs, bare nogle faa Meter, skal der ikke meget til, før den staar fast. - Hvorfor lod man ikke Svitser trække Færgen af Grunden? - Fordi vi mente selv at kunne. Det kunde vi altsaa ogsaa. Desuden, fordi det var billigere at lade Dampfærgen "Prins Christian" og Automobilfærgen "Freia" trække Færgen af Grunden. Vi har sparet Skatteyderne for en Masse Penge ved denne Fremgangsmaade. Søfartschef Bager sagde yderligere, at Færgen, da den stødte paa, førtes af Kaptejn i. Gercke, en erfaren Storebælts-Skipper. Han gik iøvrigt i Land i Søndags for at overtage andre Ture. Der var Søforhør i Nyborg i Gaar. Naar DSB har gjort sig bekendt med Forhørets Udfald, vil Ansvaret for Grundstødningen blive placeret. Søforhøret. I Søforhøret forklarede Kaptejn Gercke, at han og Færgens Andenstyrmand var paa Broen, da Grundstødningen skete. Førstestyrmand passede Hadaren. En Overmatros stod ved Horet. Strømmen var nordgaaende, Taagen tæt, Haaaren i Gang, Hastigheden nedsat. Kaptejnen - og andre af Besætningen - skildrede de Manøvrer, der gik forud for Grundstødningen. Kaptejn Gercke mente, at Færgen maaske havde faaet "for haardt Ror". "Jeg stolede paa min Horgænger" j sagde Kaptejnen, "og foretog derfor ingen Kontrol i Tilslutning til de udstedte Ordrer." For-

118 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET TJI * \ "" ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 X U A. B. T. Onsdag Morgen 26. September 1951 (3): Resten ogsaa af den Grund, at han havde sin Opmærksom-i hed henvendt forude. Kaptejnen føjede til, at han ikkei havde sporet Mangler eller Fejl ved Styregrejerne. Søfartsinspektør Henning Hansen erklærede, at Radaren var i Orden. Rorgængeren sagde, at han havde udført de givne Or-? drer, men allerede to Minutter efter, at han havde hørt Sirenen paa Avernakkegrundens Pæl, gik Færgen paa Grund. Forhøret sluttede uden at Aarsagen til Grundstød- ; nlngen syntes klarlagt. Generaldirektør E. Terkelsen (paa Vej til Køreplans-Kongres i Oslo) sagde i Aftes til Ritzaus Bure- ' au, at Uheldet ikke havde paavirket Storebælt-Trans- ; porten. Kolding Folkeblad Fredag 28. September 1951: I Forbindelse med det forleden afholdte Søforhør i Nyborg i Anledning af Motorfærgen "Dronning Ingrids" voldsomme Grundstødning paa Avernakke Søndag Morgen har "Nyborg Avis" i et kommenterende Referat fremsat en Række skarpe Bemærkninger. Det hedder bl. a. e "Her gik vi inde paa Land og troede, at med Radaren var Færgefarten godt kørende ogsaa i Taage. Men af Søforklaringen fremgik det, at man paa Store Bælt eller i hvert Fald paa Nyborg Fjord tager sit Bestik paa den gammeldags Maner: Efter Hørelsen* Og lader Radar være Radar. Den være sig nok saa god, og den være sig nok saa godt i Orden, saaledes som det af Søforklaringen ogsaa fremgik, at Hadaren havde været. Men som med alt andet afhænger det åete aabenbart ogsaa for Radarens Vedkommende af Øjnene, der ser... " Og videre hedder det: "Vil man ikke acceptere, at "Dronning Ingrids" Grundstødning var hændelig, og det vil vi for vort edkommende ikke, saa maa man se Kendsgerningerne i Øjenene, som de er. Og Kendsgerningerne er, at "Dronning Ingrid" ikke kan tørne Avemakkegrunden, hvis Færgen paa Strækningen fra Lindshølms Lysbøjen har styret den Kurs som Rorgængeren af Kaptejnen havde faaet Ordre til. Men naar Færgen ikke desto mindre tørnede Grunden, maa Aarsagen hertil altsaa være, at Færgen har styret en anden, det vil sige en betydelig vestligere Kurs. Det er altsaa Rorgængerens Skyld, at Færgen løb paa Grund. Ja, i unægtelig første, men hverken i anden, tredie eller sidste og afgørende Instans. Ror-

119 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE, III - ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 X U A. Kolding Folkeblad Fredag 28. September 1951 (2) gængeren er kun et Led i "Maskineriet". Det er Føreren og de andre Navigatører, der har Ansvaret for, at "Maskineriet", i dette Tilfælde Rorgængeren, fungerede, som det skulde. Det er Føreren og hans Navigatør, der skal paasa, at Færgen virkelig styrer den rigtige Kurs, det vil sige, de skal kontrolere, at den givne Ordre bliver fulgt* Men det blev ikke gjort. Og selv om Taagesløret omkring "Dronning Ingrids" Grundstødning ikke blev hævet ved Søforklaringen, blev der dog paa dette ene Punkt skabt Klarhed." Nationaltidende Torsdag 1. Januar 1953: Statsbanernes nyeste Jernbane-Motorfærge "Dronning Ingrid" blev i Gaar taget ud af Driften paa Store Bælts-Overfarten for at sejle til Helsingør Skibsværft. - Skønt Færgen kun er halvandet Aar gammel, skal der nu ofres et Millionbeløb paa at ombygge den. Det er nemlig Hensigten, at Færgen af og til skal kunne indsættes som Reserve paa Gedser - Grossenbrode Ruten, hvor Tyskerne som bekendt til Sommer indsætter en stor, moderne_pærge. "Dronning Ingrid" passer imidlertid ikke til hejerne i Gedser, og Agterstævnen bygges nu om, ligesom der laves farte paa Agterdækket, saa Vogndækket kan lukkes af, og hele Forskibet bliver overbygget. Ombygningen vil vare næsten tre Maaneder. Nationaltidende Onsdag 7. Januar 1953: Helsingør Skibsværft er gaaet i Gang med en større Ombygning af den kun 1 1/2 Aar gamle Store Bælts Færge "Dronning Ingrid". DSB ønsker, at Færgen skal kan ne indgaa som Reserve paa Gedser - Grossenbrode Ruten og til denne Rute er det nødvendigt at ombygge Færgen i begge Ender. Desuden skal den udstyres med store Porte baade for og agter, for at Jernbanevognene paa Dækket kan være beskyttet mod den mere urolige Østersø. Selv om Portene fremstilles af Aluminium, kommer de alligevel til at veje ca. 15 Tons Stykket. Aabne vil de komme til at rage højere i Vejret end et fireetages Hus. Nationaltidende Tirsdag 21. April 1953: Store Bælts Færgen "Dronning Ingrid" er i Gaar afgaaet fra Helsingør Skibsværft, hvor den er blevet ombygget for flere Millioner Kroner* Færgen er nu indrettet, saa den tilfredsstiller alle Krav i den nylig vedtagne internationale Konvention om Sikkerheden til Søs. Blandt er der i Færgens For- og Agterstævn monteret meget store Aluminiumsporte, der kan lukke for Dækket, naar Færges anvendes paa Gedser-Grossenbrode Ruten i den mere urolige Østersø.

120 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' ~~ ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 X U A. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25- Februar 1954: Man var lidt i Tvivl om Hendes Majestæt Dronningens Rejse til England i Gaar. Budskabet om Ulykken paa Storebælt Natten før havde ikke gjort Udsigterne for en nogenlunde formal Overfart særligt lyse, og efter Planen skulde Dronningen rejse med "Englænderen Kl. 11,45s fortsætte over Bæltet med Færgen og køre videre til Esbjerg. Da Færgen "Dronning Infrid" uden større Besvær naaede fra Nyborg til Korsør tidligt i Gaar Formiddags, skønnede man, at saa kunde den ogsaa gaa samme Vej tilbage uden Hjælp af Isbrydere, og saaledes genneførtes Rejseprogrammet uden nogen Ændring. Lidt før "Englænderens" Afgang fra Hovedbanegaar-. den kom Kongeparret og blev modtaget af Distriktschef Herschend og Stationsforstander Einar Hansen, der fulgte Majestæterne til Toget. Trafikinspektør Olsen fulgte med "Englænderen", og det damme gjorde Direktør Garde fra DFDS, der skulde følge Dronningen til Esbjerg og videre med "Kronprinsesse Ingrid" over Nordsøen til Harwich. Hendes Majestæt var ledsaget af Hofdame, Frøken Neergaard. Farten over Bæltet gik godt, og Kl. 14,55 gik "Dronning Ingrid" ind i femte Færgeleje i Nyborg. Blandt passagererne var Statsminister Hans Hedtoft og hans Forgænger Erik Eriksen. Under Overfarten opholdt Dronningen og Statsministeren sig en Del af Tiden paa Færgens Bro, hvor Skibschefen, Kaptejn Gercke forklarede Vanskelighederne ved Besejlingen. Der var iøvrigt nok af Syn for Sagen. Straks efter Ankomsten til Nyborg kørte "Englænderen" fra Borde og fortsatte mod Esbjerg. Berlingske Tidende Søndag 28. Februar 1954: Færgen "Dronning Ingrid" har vist sig mindst lige saa stærk som en Isbryder. I Gaar kunde den endda give Isbryderen "Isbjørn" en Haandsrækning, da det kneb for den at forcere Isbarrieren ud for Nyborg Havn. Berlingske Tidende Lørdag Aften 6. Marts 1954: Korsør Lørdag: Efter at Motorfærgen "Fyn" er kommet tilbage til Storebæltsoverfarten med nye Skruer i Stedet for de isødelagte, er "Dronning Ingrid" sejlet paa Værft i Helsingør for aarligt Eftersyn. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 14. April 195^ I Aftes Kl. 21 s 52 blev Storebælts-Færgen "Dronning Ingrid" ved Indsejlingen til Korsør ramt af et alvorligt Uheld. "Dronning Ingrid" kolliderede med den faste Bøje "Koen", der før har givet Anledning til Uheld. Nærmere

121 .HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET: t 11J ~ ~ ms Dronning Ingrid. (Jernbane færge). 0 X TJ A. B. T. Ih/h 193h (2): Efterretninger savnedes endnu Kl. 23? men man ved, at Færgen er bragt i Havn, og at den der tager Vand ind, og at ingen er kommet noget til. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 13. April 19^4: Korsør: Saa snart Paaske-Trafiken er overstaaet, vil Motorfærgen "Dronning Ingrid" afsejle fra Storebælt- til 2stersø-Ruten, hvor den skal gaa i Fart Sommeren igennem. Han havde frygtet, at Uheldet Tirsdag Aften vilde medføre s at Færgen ikke kom afsted, men maatte paa Værft. En Undersøgelse af Skaderne har imidlertid givet Vished for, at den store Færge ikke behøver at komme paa Værft. Ganske vist er den blevet trykket i Styrbordsside, og i der er opstaaet en Revne over Vandlinien, men under Sejladsen i Gaar er Skaderne blevet udbedret,, og der er blevet svejset Plader paa, saaledes at "Dronning Ingrid" er intakt: og fuldt sødygtig. Færgen er gaaet ind i Trafiken som "sjet: te Færge" og sejler fortrinsvis med Automobiler, men desuden ogsaa med Godsvogne paa visse Ture. Ødelæggelserne i Spisesalonen under Dækket er dog saa betydelige, at Slonen ikke vil kunne bruges, før der er opsat nye Beklædninger paa Væggene og til Dels paa Loftet som Følge af Vandskaderne, ogsaa en Del af Møblerne er ødelagt. Efter de foretagne Afhøringer synes Uheldet i øvrigt at have haft Hændelighedens Karakter. Jyllandsposten Torsdag 15. April 195^: Storebæltsoverfarten blev sent Tirsdag Aften ramt af et nyt Uheld, der kunde være blevet en Katastrofe. Den store Jernbanefærge "Dronning Ingrid" var paa Vej ind mod Korsør Havn, da den kolliderede med Fyrbaaken "Koen" en Kilometer udenfor Havnen. Han frygtede, at Færgen skulde synke. Den tørnede mod Baakens Betonfundament, men ramte heldigvis med den svære Fenderliste, som tog af for Stødet. Skibet gennemrystedes da det kurede langs Fyrbaaken, og et Kølevandsrør sprængtes, saa Vandet i en tyk Straale strømmede ind i Salonen. Det lykkedes at manøvrere Færgen ind i Lejet i Korsør, idet man ved at lænse Styrbordstankene fik Skibet lagt saa meget over paa Siden, at der ikke kunde trænge Vand ind gennem en eventuel Læk. Men heldigvis var der ikke opstaaet nogen Læk. Redningskorpsene fra Korsør og Nabobyerne var straks blevet tilkaldt, og Ambulancer og andre Udrykningsvogne ventede paa Kajen. I Salonen var der trængt saa meget Vand ind fra det sprængte Rør, at det stod en Meter højt. Natten igennem blev der arbejdet paa at udbedre Skaden, og i Gaar Formiddags gik "Dronning Ingrid" igen i Fart. En nærmere Undersøgelse af Skibet har vist, at der er op-

122 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - i ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 X U A. Jyllandsposten V$/h 195^ (2): staaet en Revne i Fenderlisten langs Siden, og desuden er Spanterne blevet trykket ind paa et Omraade af 7 Meter, men dette kan først udbedres paa Værft efter Paaske. "Dronning Ingrid" er indgaaet som 6. Færge, hvilket betyder, at den udelukkende sejler med Godsvogne og Biler. Berlingske Tidende Fredag Morgen 23. April 195^ Korsør: i Uheldet er ude efter Storebæltsfærgen "Dronning Ingrid".! Forleden blev den Løftemekanisme, der aabner og lukker Bovporten, ødelagt i Korsør, fordi man glemte at slaa Buffer- : ne for Enden af Jernbanesporene ind mod Midten, inden Por- i ten blev sænket. Uheldet er saa meget mere beklageligt, som "Dronning Ingrdid" netop skulde afgaa til Gedser for at gaa indpaa Gedeer-Grossenbrode Ruten, og det er speci- elt til den Sejlads, Bovporten er lavet. Hvis det ikke lyk-j kes at reparere Skaden paa Stedet, maa "Dronning Ingrid" i gaa til Værft. I modsat Fald kan den kun sejle i Østersøen,-; naar Vejret er godt. Berlingske Tidende Søndag 23- April 195^: Korsør, Lørdag: Ved Retten i Korsør blev der i Eftermiddags afgivet Søforklaring i Anledning af Motorfærgen "Dronning Ingrids" Kollision med Fyrbaaken "Koens" Betonfundament uden for Korsør Havn om Aftenen den 13- April. Af den forklaring, Færgens Fører, Kaptejn Hrosim afgav, fremgik det, at "Dronning Ingrid" omtrent udfor Fyrbaaken havde mødt de to Færger "Broen" og "Nyborg", som var for udgaaende fra Korsør. "Dronning Ingrid" havde sejlet for fuld Fart, og "Nyborg" havde befundet sig i Fyrlinien. Saafremt der ikke havde været to Færger for udgaaende, havde Kaptejnen lagt Kursen op i Fyrlinien, før Fyrbaaken skulde passeres. Paa et Spørgsmaal om, hvorfor Kaptejnen ikke mindskede Farten, da han dog havde set de udgaaende Færger, svarede han, at "Dronning Ingrid" i saa Fald blot vilde risikere at drive mere af. "Broen" havde haft en lidt mere nordligere Kurs end "Nyborg", og Suget fra den kraftige Bilfærge, idet den passerede, havde været en medvirkende Aarsag til, at "Dronning Ingrid" kolliderede med Fyrbaaken, idet Vind- og Strømforholdene dog havde spillet den dominerende Rolle i denne Forbindelse. Førstestyrmand Gregers Johansen, som var kommet ud paa Kommandobroen ganske kort før Sammenstødet, havde fra Styrbords Side set "Broens" Stormast, og Afstanden fra de to Færger,var ikke ret stor. Stormanden havde Demærket tre grønne Lamper, tændt i Færgehavnen i Korsør, hvilket var Signalet paa usædvanlig naar, indgaaende Strøm. Førstestyrmand H. PI. Nielsen fra Motorfærgen "Eroen"

123 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ms Dronning Ingrid. (Jernbanefærge). 0 X U B. T. 23/h 193h (2): forklarede, at denne Færge var sejlet i Fyrlinien et Par Skibslængder efter "Nyborg", norden for denne Færges Kølvand. Sagens Akter bliver nu tilstillet Statsbanernes Søfartsledelse og Trafikministeriet.

124 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dronning Lovisa ex Drottning Lovisa. ff S Q DRONNING LOVISA

125 HANDELS- OG' SØFARTSMUSEET]. J. _ \ ~ ss Dronning kovisa ex Drottning Lovisa. H" S Q M. ' Registreringsprotokoller: IX-367. XI-204 Københavns Skibsregister H Registreringsdato: 14/ Certifikater: 14/ / Bygget 1861 af Motala Warf, Norrkøping. Ombygget samme Sted 1876/77 ifl. Bilbrev dat. Horrkøping 1/ Stk. 150 NHK. = 785 IHK. Compoundmaskine. Fabrikat: Motala Warf s Itforrkøping«1 Dæk og delvis Overdæk (Awning Deck). 2 Master. Skarp Boug med glat Stævn. Agterskibet med rundt S pe j 1. Bak, Hytte agter og midtskibs. Ruf agter paa øverste Dæk. Ophøjning paa øverste Dæk midtskibs over Hytten. Ruf midtskibs paa øverste Dæk. Maskinruf. Klinkbygget af Jern,. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Yandballast 10 Tons. _ie: 195'0". Bredde: 22 3". Dybde: 12 <Q" 39 / 275 dw. 531,17 brutto. 317*27 netto. Ifl. Skøde dat. Gøteborg 4/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 27/ som ss "Drottning Lovisa" indkøbt fra Stockholm af: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,

126 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1-2 ss Dronning Lovisa ex Drottning Lovisa. If S O M og efter Rederiets Begæring omdøbt til "Dronning Lovisa-«-" Indførselstolden er ifl. Kvittering fra Københavns; Toldkammer 9/ betalt med Kr. 4*440.-, som er y/o af Købesummen s Kr «- Efter Ombygning har Skibet ifl* Maalebevis dat. København 11/ nu gennemgaaende Overdæk. Ophøjning over Kahytten midtskibs. Ruf agter paa Overdæk og Ruf midtskibs paa Overdæk. Tonnagen er samtidig forandret til: 626,30 brutto. 386 s 25 netto. I Henhold til G-eneraldirektøratets Resolutioner af 20/ og 10/ er Tillægsmaalebrev udstedt 11/ lydende paa: 283*52 netto.

127 "HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dronning Lovisa ex Drottning Lovisa. N S 0 M. - Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 35Vl9oo dat. 7/6 19oo er Skibet af A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab solgt til Thos. W. Ward, Sheffield, for Pund Sterling eller Kr og straks videresolgt til: Blom og Olsen, Frederiksværn, og omdøbt til "Gladys". Udslettet af R e gister 27/6 19oo - Udslettelsesprotokol Nr. 3 ~ II - Kegistreringsprotokol Nr *1-/ paa Rejse fra Aarhus til København maatte Skibet returnere til Aarhus for Reparation af Maskinskade.

128 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dronning Lovisa es Drottning Lovisa. IS Q er: D - I. Det Forenede Dampskibs Selska"b Pag. 7. Negativ: Pladearkiv.

129 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Dronning Margrethe ex Kureren ex Edda. N F V S. jlnt Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 175* 1 S^.k. 388 NHK. - l.ooo IHK. Dobbeltcompoundmaskine. Cylinderdiameter: 26,5" x " x 2. Slaglængde: Fabrikat: Byggeværftet. W Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Bak 39 Eod. Poop 130 Fod. Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Hytte Agter, h Hjulkassehuse. 2 Sideruf for. Styrehus. Ruf agter til Rygesalon og Nedgang til Kahyt. Ufuldstændig Inderklædning. Vandballast h Tons. 19^5o x 23,9 * lo,9 Fod. 5o / 30 dw. 35o,93 brutto 265,77 netto ifølge Maalebevis dat. København 7/h 1893«Ifølge Bilbrev dat. København 2/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 1/ bygget som H/s. "Edda" til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Indregistreret 2/6 1893«(Efter Prøvetur nægtede DFDS. at overtage Skibet, som Værftet derefter selv drev bl. a. sejlede det for Statsbanerne paa Ruten Gedser - Warnemunde. Først l6/ll 19o5 overtog DFDS. officielt Skibet). Ifølge Anmeldelse Nr. 589/l9o5 dat. 27/11 19o5 har Skibet forandret Navn til "Kureren" og Hjemsted til Kallun dborg. Registreret 12/12 19o5«Ifølge Anmeldelse Nr. 5o6/1917 dat. 29/ er Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af: Ingeniør Anthon Julius Gustav Edward Berg, København Grosserer Peter Viggo Øberg, København August Carl Scheffmann, København Skibsmægler Herman Hansen, København.- Hellerup. Registreret 13/ Ifølge Anmeldelse Nr. 5o7/l917 dat. 29/ er Skibet solgt til: A/S. Rederiet Dannevirke, Aktieselskab, København, og omdøbt til "Dronning Margrethe" og Hjemstedet forandret til København. Registreret 13/ Blad 2,

130 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Dronning Margrethe ex Kureren ex Edda. N F V S. I Int Ifølge Anmeldelse Nr. 68o/l917 dat. 16/ er Skibet ombygget til Motorskib. Registreret l6/8 191$. Iføæge Anmeldelse Nr. 652/1918 dat. 6/ er Skibet den 28/ sænket af tysk U-baad i Nordsøen. Besætningen reddet. Værdi Kr. 33o-ooo.- Udslettet af Register 7/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol N r. 27-9^.

131 :HA!S1DELS- OG SØFARTSMUSEET - <v?) N? *s- ^ z ^ / 1 ^ ^ ; ^ ^, ^ 77 iy^y f. - rj, 7f r *r 7^ y 7 C- 7.. f ' r ih.fi\. - 73or^ tfSz r a r._. _...r.. - J7h-7r_ -._ ^~b^^/&*jtø 4^.. t^_< \, /<E"_

132 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] ss Dronning Maud. NPYS./OXZD..\ * it< s s s s

133 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dronning Maud. NPVS. /OXZD, II. A-.., kaffe F''- ; L

134 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, H l i ss Dronning Mand. U P Y S. /OXZD. Berlingske Tidende 19. August 1947 D. F. I). S's. Passagerdamper "Dronning Maud t!, der i det sidste Aars Tid har været oplagt i Pælene syd for Langebro, er i G-aar gaaet til Skibsværftet i Helsingør for Bundbesigtigelse. Skibet er solgt til Angfartygs A/B. "Bore" i Åbo for Pund Sterling«Det er den nye Ejers Mening at modernisere Skibed, hvorefter det paany vil blive anvendt til Passagerfart, vistnok paa Ruten Åbo - Stookholia. "Dronning Mand" og Søsterskibet "Kong Haakon" var i sin lid to af Danmarks smukkeste og mest moderne Passagerskibeo De blev bygget hos Burmeister og Wain i 1906 og maalte hver for sig Brutto Tons med en Maskinkraft paa 2*450 HK. og en Part paa ca. 15 Knob - noget dengang enestaaende paa de nære Ruter«, De var samtidig indrettet med en for Tiden ganske usædvanlig Komfort for Passagererne. De betegnedes som D. F. D. S's. daværende Direktør, Admiral Richelieus Kæléskibe, og han var gennem mange Aar næsten hver Dag om Bord for at se paa dem og glæde sig over dem. De var meget populære og almindeligt beundrede. Skibene var - som Havnene viser - bygget til Ruten København - Oslo, og i denne Fart, hvor de vandt mange hengivne Venner, der ikke kunde tænke sig at rejse til 'Norge paa anden Maade, gik de lige til Da var Tiden løbet fra dem, og det dobbelt saa store og hurtigere Motorskib "Kronprins Olav" sattes ind. I 1938 blev "Kong Haakon" solgt til Estland. Hvad der siden er blevet af dette Skib, er der ingen herhjemme, der ved. "Dronning Mand" anvendtes til Afløsning i forskellige Ruter, bl. a. andet under den anden Verdenskrigs Begyndelse i Eksportfarten paa England* I Slutningen af Krigen blev det beslaglagt af Tyskerne. Efter Kapitulationen gik det ligesom en Række andre danske Passagerskibe i Part med engelske Orlovs soldater fra Hamborg og Antverpen til Tilbury ved Themsmundingen. Siden Tilbageleveringen har det været oplagt i København, og nu skal det altsaa genopstaa som finsk Passagerskib. Det vil sikkert være en taknemlig Opgave at modernisere dette stadig hurtige og gode Sø- skib til den meget benyttede finsk-svenske Forbindelse gennem Skærgaardshavet, hvor det vil kunne sejle mange Aar endng.. Dansk Søfarts Tidende 12. September 1947: Som meddelt har Det Forenede Dampskibs Selskab solgt den gamle Passagerbaad "Dronning Maud" til "Ångbåts Aktiebolaget Bore" i Åbo. Søfartsraad Th. Kramer, der paa "Bores" Yegne har besigtiget Skibet, udtaler til svensk Presse om Planerne for dets Fremtid: - Det er Meningen, at vort nyerhvervede Skib skal erstatte vort i Slutningen af 1938 nybyggede Passa-. gerskib "Bore 11", som blev udleveret til Russerne.

135 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET TJT _ ss Dronning Maud. NPVS./QXZD. Dansk Søfarts Tidende 12. September 1947 (2)s kort Tid afgaar "Dronning Maud" til Chrichton - Yulcans Værft i Åbo, som optimistisk regner med at kunne sætte Skibet i Stand paa 7 Maaneder. Det skal have et saa gedigent Udstyr, som der kan skaffes under de nuværende Forhold. Skibets Ydre bliver stort setj som det er, bortset fra en Forlængelse af Promenadedækket, saa det bliver gennemgaaende. Skibet skal ikke blot betjene Ruten Åbo - Stockholm, men ogsaa Helsingfors - Stockholm, denne sidste Rute har været meget stærkt trafikeret i denne Sommer, bl. a. fordi Jembanerejsen Åbo - Helsingfors under de nuværende Forhold tager betydelig længere Tid end før Krigen.

136 HANDELS. OG SØFARTSMUSEET ss Dronninngmølle ex Myren. N L C F. Int Registreringsprotokoller: VT-lSl, XI-378, lo-21 Certifikater: 27/ / / Bygget Motala mekaniska Werkstad, ifølge Bilbrev dat. Hotala og Carlshutt 8/ Stk. 30 NHK. - 15o IHK. Compoundmaskine Cylinderdiameter: Fabrikat: Motala mekaniska Werkstad. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 1 Mast. (jagtrigget). Slaglængde: Hækbygget Agterskib med rundt Spejl, middelfyldigt Forskib med glat Sj-ævn.,, Ufuldstændig Inderklædning (i Lastrum ingen Klædning). Middelafstand af Vinkeljernene over 1-5" '' "alvruf midtskibs. 53 s o x 13,8 x 8,6 dw. 46,32 brutto 18,57 netto. Ifølge Kontrakt dat. Motala 12/4 l873 s Kvittering dat. Gøteborg og Lindholmens Werkstad lo/l l8?4 samt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Helsingør 22/ bygget til: A/S. Dampbaaden Bien, Helsingør, med Grosserer H. C. Nyholm, Helsingør, som bestyrende Keder. Registrering foretaget 27/ Indførselstolden berigtiget ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 23. og j5o/l 1874 ved en Anvisning stor I.309 svenske Rigsdaler, som er Jp/o af Købesummen, 3o.3oo svenske SfcsHKES Rigsdaler. Ved Indførslen var Skibet forsynet med Interims Nationalitets Certifikat dat. kgl. danske Consulat i Gøteborg lo/l l8?4. Ommaalt paa Grund af Ombygning af Halvruf til Ruf. Ifølge Maalebrev dat. Helsingør 7/2 I883 er Tonnagen samtidig forandret til 46,61 brutto, 17,46 netto. Maalt efter Ombygning og Forlængelse i Helsingør ifølge Maalebrev dat. Helsingør 6/ og Rekonstruk- tionsbrev dat. Helsingør 29/8 I890: 76,9 x 14,o x 7,7. 62,64 brutto, 32,67 netto. Agterskibet har nu halvrundt Spejl. Ruf midtskibs. Ifølge Anmeldelse Nr. 133/1898 dat. 13/ solgt til Partrederi bestaaende af: Grosserer Ferdinand Johan Emil Andersen og Herman Bernhard Eduard Sbert, begge af København, med førstnævnte som bestyrende Reder.

137 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dronningmølle ex Myren. N L C F. Int Skibets Navn er samtidig forandret til "Dronning- Mølle" med Hjemsted i København. Registrering foretaget 19/2 I898. Ifølge Anmeldelse Nr. 453/191o dat. 2o/lo 191o har Grosserer Hermann Bernhard Edvard Ebert, København, afhændet sin Part i Skibet til Medrederen, Grosserer Ferdinand Johan Emil Andersen, København, der herved er blevet Eneejer af Skibet«Registreret 2o/lo 191o.

138 EL VI

139 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Dronningmølle ex Myren. N L C F. II Søforhør i Helsingør 3o/ll I898 Den, 22. November I898 Kl. 3,30 Em, under stiv Paalands NNø Kuling med høj Sø, da "Dronningmølle", Kapt. R. Nielsen, var beliggende ved Villingebæk Anlægsbro klar til, Bugsering af en Lægter med Kursten til København. kom Slæbetovet uklar af Skruen, hvorved "Dronningmølle" tørnede mod Broen og fik betydelig ovenbords Skade, drev derefter : ind paa Grunden og fik Maskinrummet vandfyldt. Først den 26/11 Kl. 9 s 3o Em. lykkedes det Svitzer at bringe "Dronningmølle" flot.

140 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dronning Olga. N Q V T. ;Int. - 1, Bygget 19o8 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 175 NM!. - 98o IHK. Tregangsmaskine. Fart 11 Knob. Cylinderdiameter: 2o 7/8-33 1/ /8" Slaglængde: 35 " Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Awningdæk* 2 Master. 4 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 672 Tons. 285,9 x 43,2 x 24,5 Fod. 283 / dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 327/l9o8 dat. 28/7 19o8 er Skibet bygget til: A/S. Dansk-Belgisk Dampskibsselskab, København. Indregistreret 28/ Ifølge Anmeldelse N r. 299/1915 dat. 19/ er Skibet solgt til: Dampskibs A/S, Bellatrix, Aalesund, for Kr og omdøbt til "Bellatrix". Udslettet af Register 19/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr / paa Rejse fra Cardiff til Napoli med Kul, blev Skibe om Middagen, udfor Civita Vecchia standset af en tysk U-baad, der satte Signal om at forlade Skibet omgaaende. Mandskabet gik i Baadene uden at faa noget med og blev liggende I 3 Minutter, medens en italiensk Torpedobaad beskød U-baaden, der dykkede under, men sendte en Torpedo i "Bellatrix". Besætningen roede mod Land, men gik atter ombord, da Italienerne kom med Slæbebaade. Skibet sank dog Kl. 9 Aften. Det var assureret for Kr. 3*

141 naesiotii-s- OG SØrARTSIViUSfcET. ' I H l ms Bunja ex ss Dxuija ex Sea Nymph. 0 X F Y, Berlingske Tidende Onsdag Morgen 26. Maj 1954s Stege: I tæt Taage er det 300 Tons store Motorskib "D-uriJa" af København og tilhørende Rederiet "Nordhavet", i &aar Morges grundstødt ved Indsejlingen til G-rønsund. "Dunja", der er lastet med Vejmaterialer og paa Rejse fra Bornholm til Sakskøbing- står haardt paa Stengrunden, og det bliver nødvendigt; at losse en Del af Lasten for at faa Skibet flot. Skipperen har tilkaldt Lægterassistance fra sit Rederi, men har indtil videre afvist Hjælp fra Svitzer* Saafremt det ikke sætter ind med daarligt Vejr, skulde der være de bedste Udsigter til, at et Par af Rederiets egne Partøjer, der er tilkaldt, kan trække Skibet af Grunden,

142 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dykaren«, (Bugserskib)* IT Y H i I - 1 Registrer.ingspr otokoller: 1*58. Fartøjsfortegnelse XY-197 Registreringsdatos 17/ Certifikater: 17/ «Bygget 1874 i G-øteborg. Bilbrev findes ikke* 1 Stk* 8 HHK. = 32 IHK. Compoundmaskine* Fabrikats 1 Dæk o Ingen Master* Skarpt Forskib* Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Halvruf for og agter* Opbygning om Maskinrum. Kravelbygget af Eg og Fyr«Fuldstændig Inderklædning* Længdes 50 f 8"* Bredde: 11'2". Dyhdet 5'S* 8. dw* 19?96 brutto* 7,19 netto«ifl. Købsbrev dat* Gøteborg 2/ med Paategning dat*! Frederikshavn 13/ samt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Frederikshavn 19/8 1884, Aarhus 22/ og København 24/ indkøbt fra Gøteborg afs Ingeniør E. Andersen, Frederikshavn, med 1/6 Part Skibsreder 0* Berg, Frederikshavn, " 2/6 n Købmand 0. langballe, Aarhus, " 1/6 " G-rosserer 1 H. Jørgensen, Aarhus, " 1/6 " G-rosserer'W. Klitgaard, København, n 1/6 " med Ingeniør E* Andersen som bestyrende Reder. Indførselstolden er ifl* Kvittering fra Frederiks havns Toldkammer 19/ betalt med Kr* 225*-? som er 3 pct* af Købesummen, Kr* 7.500*-

143 ;- OG SØFARTSMUSEET;. >Hz-- Jf y-*^ 7/^t^v 7y. ^ 4 ^ ^ *~( - -a*-j_,r -~ ^vi-c;^ / '" / f ' p/hz., ifø*^./-t\$rt± -jlkyla 7^

144 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, 1-2 ss Dykaren. (Bugserskib). H V H Ifl. Købekontrakt dat* Aarhus 3l/l 1887 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat Aarhus 2/ solgt til; Aarhus Havneudvalg, Aarhus for Kr* %000*- og i Henhold tets Eesoiution af 8/ ning omdøbt til "Dykkeren"* :ora- Rederiets Ansøg-

145 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I - 1 ss Dykkeren ex Dykaren. (Bugserskib). N V H W Eegistreringsprotokollers Fartøjsfortegaelse IV-1 Registreringsdato: 17/ Certifikater: 17/ / Bygget 1874 i G-øteborg* Bilbrev findes ikke 1 Stk. 8 Fabrikat: - 32 IHK. Compotin 1 Dæk* Ingen Master. Skarpt Forskib. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl, Halvruf for og agter. Opbygning om Maskinrum. Kravelbygget af Eg og Fyr. Fuldstændig Inderklædning. Dængede: 50 8 n. Bredde-: 11 s 2". Dybde; 5 dw* 19 *96 brutto. 7«19 netto Ifl. Købsbrev dat. G-øteborg 2/ med Paategning dat. Frederikshavn 13/ samt Nationalitets- og Ependoms Erklæring dat. Frederikshavn 19/8 1884, Aarhus 22/ og København 24/ som "Dykaren" indkøbt fra G-øteborg af: Ingeniør E.. Andersen s Frederikshavn, med 1/6 Part Skibsreder : 0. Berg, Frederikshavn, M 2/6 " Købmand 0. Langballe, Aarhus, " 1/6 " G-rosserer H. Jørgensen, Aarhus, " 1/6 " Grosserer W. Klitgaard, København, " 1/6 *! med Ingeniør E. Andersen som bestyrende Reder* Indførselstolden er ifl. Kvittering fra Frederiks i havns Toldkammer 19/ betalt med Kr* som \ er 3 pct. af Købesummen, Kr*

146 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dykkeren ex JQykaren. (Bugserskib)* N Y H Ifl. Købekontrakt dat. Aarhus 3l/l 1887 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat* Aarhus 2/ solgt til: Aarhus Havneudvalg, Aarhus for Kr. 3*000.- og i Henhold til Generaldirektoratets Resolution af 8/ efter Rederiets Ansøgning omdøbt til "Dykkeren".

147 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET & f / u l^a^^sy^/l^ f rk-7,-. ' J ilyf «J_: " /-'

148 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Ebba ex Carrie. N P K S. T-ryf. - 1 Bygget W. Gray & Co., West Hartlepool. 1 Stk. 156 NHK. - 9oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19-3o- 51" Slaglængde: 3& u Z Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanalet. Risteflade 66 Kvadratfod. Kedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 150 Pund pr. Kvadrat tomme. 1 Stk.."Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Co., West Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master, h Luger. j h vandtætte Skodder.! Vandballast: Dobbeltbundtanke 378 Tons. j 26o 5 o x 36,7 * 18,2 Fod. I 96 / 2.^0^ dw. l.lhh brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 52"6/19o3 dat. 23/I0 19c5 er Skibet som ss "Carrie", tilhørende C. Nielsen & Sons,i West Hartlepool, indkøbt af: ; A/S. Dampskibsselskabet Jylland, Esbjerg. Indregistreret 2^/1 o 19o5- Ifølge Anmeldelse Nr. 386/1909 dat. 12/8 19o9 er Skibet ved Tvangsauktion solgt til: i A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg, ; og omdøbt til "Ely ff. s.d. 17/8 19o6 paa R ise fra Newcastle til Kronstadt med Kul grundstødt paa Sondre Røse. lo/ll 19o6 ^sxse^sex^eaxss^ifezaixfex^xmaesex^isskxsisii feiot^g^igy kollideret med Lappegrunden Fvrskib. Begge Skibe fik en Del Skader.

149 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms itoba Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Y F E. - ' * * ' ' < -. -, ; ^

150 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ms Ebba Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Y F R. Int. - 1, Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 117- Gudmoder 28/9 1931: Fru Charlotte Kauffmann. 1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. Cylinderdiameter: 7ho mm. Slaglængde: I.600 mm IHK. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk. B ygs e t a f Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: 526,lo x 68,4 x Fod dw. lo.623 brutto 6.3hh netto. Ifølge Anmeldelse dat. 5/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 5/ ombygget til Tørlastskib, hvorefter Tonnagen er: 17.^oo dw ,17 brutto 7-172,8l netto. Ifølge Anmeldelse dat. 22/ solgt til: Brigantine Transport Corporation, Monrovia, og omdøbt til "Seraphine". Udslettet af dansk Register 22/ solgt til: Southern Shipping & Enterprises Co., Ltd., Hongkong, og omdøbt til "Jade Lily".

151 Ar Vi o 4 Sv V 3 ^ 7 al 3 * >- CC r O ::. CQ 1.0 O, cc ''* -.i a, i ;,J -).i i.i ^ S.i 9- ^Vl v> 03 N V? V J ^\ 4 i \ v ^ V *S + ^ ^ Al 1 ^ i ^ ti I v 4 *, J v '«4-, 1 o^ * J <TJ : ^3. 7 J U'Å ^ % J

152 mt. Ebba Mærsk. OYPE, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j III - I Nationaltidende Søndag 6. Januar 1952: Fællesrederiet å/s. Dampskibsselskabet "Svendborg" og Dampskibsselskabet af 1912 overtog i Gaar efter vellykket Prøvetur i Sundet M/T "Ebba Mærsk", som er bygget ved Odense Staalskibsværft og laster Ions paa et Dybgaaende af 29'5 l/4 n. Skibsreder A. P. Møller var sammen med en Række af sine nærmeste Medarbejdere med paa Turen. Hoveddimensionerne er: Længde o.a. 527'0", Længden mellem P.P!. 4-96'0", Bredde moulded 68«3" og Dybde til Hoveddæk 31 f 5". Skibet har 21 Tanke, 7 Oentertanke og 2 Gange 7 Sidetanke samt e- Lastpumperum midtskibs og et mindre Pumperum forude. Det kan losse fons 1 Timen, og alle Tanke er forsynet med Yarmespiraler. Aptering og Navigationsudstyr er af samme velindrettede, moderne og smukke Typesom ved Hederiets seneste Baade. Hovedmaskineriet er en 6-cylv Krydshoved Dieselmotor af B, 4 W.-Type 1/674 VTF-160, udviklende ca IHK.', der giver Fartøjet æn Fart paa ca. 14,5 Knob lastet. Der findes iøvrigt Damphjælpemaskineri. "Ebba Mærsks" Fører er Kaptejn Hans Åndersen, Maskinchef er Hans Adolf Hansen.

153 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.. h '&*. S-t*. ty ^ / J? Ar. (?y?s& A^d&^/ k^ s l *z~^... #. S'^^i-* ica-a^' Ck, f 3 r%^**g cz^ j *> i <*$!s$*^ åi*-? ^m r 7. \lj C7* 7 f. ' T (i-4^!^r. V^iCw k^'^^r r &-*--&. OA. i,;sk. % &&? :. 1 <? ffi~^; i?/ (i* g 9, * Å -' Z ~**-^SC~-5/t-/ fw *-u /l V-Æ^-s^Ae. / å (fus-*-*? i"?" < ' l?u /C^ c-s-^ f /4. " f& K^^/S* n <1 K % SJvs^i é>r'-/>-y' Z A éc*&~s. ég 'Jrs^i^f, «i "-vif '% m, / > ff-4^.æ*«^ Cf*-iOis r *-&-*,

154 HANDELS- OG,SØFARTSMUSEET ms Ebba fersk* (I). (Tankskib), 0 Y F, V. - 1, Billeder:: Arkiv Negativer Litteratur

155 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG SS Ebro.(1). N S D T. V Billeder: Arkiv Negativer, Litteratur.

156 U CO o CC [c < u. o en o CO z o CC ^ o CO _J o) D z < < o. p t to I S! H I O t In I & ( W 1 «I

157 HANDEL OG SØFARTSMUSEET SS Ebro (1). N S D T. Xnt. - 1 Bygget A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer 137«1 Stk. 15o NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l8-3o-5o" Slaglængde: 36" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk. 2 Master. 1 Samsonpost. h Luger. h vandtætte Skodder. Vandballast: 449 Tons. 236,1 x 35,6 x 24,5 Fod. llo / dw. I.028 brutto 5o3 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 48o/l912 dat. 2o/l2m 1912 er Skibet bygget til: Å/S. Det Forenede Dampskibsselskab, København. Indregistreret 2o/ Ifølge Anmeldelse Nr. 428/1917 dat. 15/ er Skabet den 3/ sænket af tysk U-baad i Biscaya paa Rejse fra Tyne til Livorno med Kul og Koks. Ingen omkomne Bogført Værdi Kr. 39o.ooo.- Assurance Kr Udslettet af Register 19/ Udslettelsesprotokol N r 3 _ 1 _ Registreringsprotokol Nr. 23-1^2.

158 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] PÅ KRONSORG H/s. Edda. O V S. Registreringsprotokoller: ZIT Registreringsdato: 2/6 1893* Certifikater: 2/6 1893* Bygget 1893 af Burmeister og Wain, København, ifl. Bilbrev dat. Købennavn 2/ Stk. 220 UH. = IHK. Bobbelteompoundmaskine. Cylinderdiameter: 2 x 26,5" - 2 x 58". Slaglængde: 48" Fabrikat: Burmeister og Wain. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med lodret Stævn. Ågterskibet med rundt Spejl. Hytte agter. 4 Hjulkassehuse, 2 Sideruf for, Styrehus, Ruf agter til Rygesalon og Kahytsnedgang. Klinkbygget af Staal. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 194*0 n. Bredde: 23'9". Dybde: 10'9". 50 / 50 dw. 550,95 brutto. 265,77 netto, ifl. Maalebevis dat. København 7/4 1893* Ifl. Bilbrev dat. København 2/6 k893 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 1/ bygget til: Å/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

159 HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET H/å:. Edda. N F V S. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 589/19o5 dat. 27/11 19o5 har Skibet åkiftet Hjemsted til Kallundborg og Navn til i "Kureren" s.d. Registreret 12/12 19o5- Efter Prøveturen nægtede A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab at overtage Skibet, som Værftet derefter selv drev bl. a. sejlede det for Statsbanerne paa Ruten Gedser - Warnemunde. Først den 16/11 19o5 overtog DFDS. officielt Skibet og ændrede Navnet til "Kureren" i Henhold til ovennævnte Registrering. ^/l I896 grundstødt ved Gedser i tæt Taage. Flot ved egen Hjælp i uskadt Stand. /l 1897 Skade paa Rorstammen i Nærheden af Warnemunde ved at arbejde i S<sen. 1/ brækket Akslen paa Rejse til Warnemunde.

160 H/s, Edda. I H S, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET II - 1 * Søforklaring i Nykøbing Falster 5/2 1897s 1* Februar 1897 Kl. 6,20 Fm. under tæt Taage børtes i "Edda", Kapt. C. A. Bang, fra Warnemunde til Gedser med Post og Passagerer, Taagesignalskud fra G-edser Fyr* Kursen sattes med langsom Fart efter Fyret, gennem mere eller mindre tyk Is, af og til loddende, indtil "Edda" omtrent Kl. 7 Fm. grundstødte. ; Maskinen kastedes fuld Kraft bak, men "Edda" blev staaende. Ba Taagen lettede, viste det sig, at "Edda" stod paa G-edser Sandrev. Post og Passagerer landsattes over Isen og flere frugtesløse Forsøg gjordes for at bringe "Edda" flot. Først den 2/2 Kl. 7,30 Em. lykkedes det den tilkaldte Bjergningsdamper "Rugen", at tage "Edda" af Grunden. "Edda" : viste sig at være ubeskadiget og gik ved egen Hjælp ind i Gedser Bavn* Aarsagen skoldes Isforholdene, baade Fyrskib og Klokkebøje var inddragne, samt den tætte Taage. Søforklaring i Nykøbing Falster 7/ : 28. November 1901 fik "Edda", Kapt. C. Å. Bang, fra Warnemunde til Gedser med Passagerer, Maskinhavari ca. 3 Sømil uden for Warnemunde. Omtrent 20 Minutter efter Afgangen fra Warnemunde mærkedes et Slag i Styrbords Hjulkasse, hvorefter Maskinen stoppedes. "Edda" opankredes og ved Bagens Frembrud hejstes Signalet "Maskinen ubrugbar". Kl. 12 Middag toges "Edda" paa Slæb af Postdamperen "Kaiser Wilhelm" af Wamemtinde og indbragtes samme Bag til Gedser, hvor Eeparation udførtes*

161 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Edison ex Stjerneborg ex Rosario. K K R T. Int. - 1 Bygget Richardson, Duck Se Co., Stockton. Byggenummer 335* 1 Stk. 122 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 17-2o i %-h6%" Slaglængde: 33" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 Kanaler. Risteflade 37 Kvadra\ fod. Hedeflade ie Kvadratfod. Arbejdstrvk Arbejdstryk l6o Pund r vr Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra North Sastern Marine Engine Co., Ltd., Newcastle. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 28 Fod, Bro h9 Fod, Halvdæk agter 59 Fod, Poop 27 Fod. h vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 319 Tons Agterpeaktank 7-232,o x 33,3 x 13A (18,1) Fod. 22o / 2-3oo dw brutto. 930 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 585/I899 dat. 9/ er Skibet som ss "Kosario", tilhørende Rosario Steamship Co., Ltd. - Orders & Handford - Newport, indkøbt af: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, og omdøbt til "Stjerneborg". Registrering 14/ /Il 19o6 anmeldt solgt til: Grosserer H. Kirschner, København, og den 21/ omdøbt til "Edi son". I Marts 19o7 er Rederiet omdannet til Aktieselskab under Navnet: Dampskibsselskabet H. Kirschner A/S-, København, 1/1 191o solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København, og den /2 191o omdøbt til "Hundberg", (s.d.) 3/11 19o7 Kollision ned Kajen i Grangemouth o?c faaet Bovskade. /9 19o8 grundstødt ved København paa Pejse fra Helsingborg til Caiais med Træ, /12 191o Maskinskade paa Rejse fra Rochelle til Bavonne.

162 HANDELS- 08 SØFARTSMUSEET ss Edna ex President Corty. N R P B. i n t. - i, Bygget 19o9 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft, 1 Stk. I06 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: /S~hh 1/8"' Slaglængde: 291" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master, h Luger. Bak 23 Fod. Brodæk ^7 Fod. Halvdæk h7 Fod. Poop l6"fod. h vandtætte Skodder. Vandballast 358 Tons. 21o,o x 3h,3 x 16,9 Fod. 222 / dw. l.o23 brutto 628 netto. Som ss "President Corty" bygget til: Cie. Belge-Scandinave de Navigation a Vapeur, Antwerpen. Ifølge Anmeldelse N r. 133/1911 dat. 30/ er Skibet købt fra ovennævnte Rederi af: A/S. Dampskibsselskabet af 1911, København, og omdøbt til "Edna". Direktør Harald Andreas Christensen, København, er Selskabets Forretningsfører. Indregistreret 31/ Ifølge Anmeldelse Nr. 338/1919 dat. 26/ er Skibet solgt til: A/S. Det forenede Bugserselskab, København. Registreret 23/ Ifølge Anmeldelse Nr. l6/l92o dat. 9/1 192o har Skibet forandret Navn til "Slien", (s.d.) Registreret 9/1 192o.

163 c: 'O N *-*- Ol \* U < u > N St-:

164 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Edouard Suenson (Kabelsfcito). OEQ. / 0 Z X B SR

165 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Edouard Suenson. (Kabelskib). H D R Q/O Z X B. III Dansk Skibsbygning - Juni 1923: Skibet er konstrueret og bygget paa Orlogsværftet til "Det Store Nordiske Telegrafselskab" til Kåbelårben der i Nordsøen, det nordlige Atlanterhav og Østersøen. Det er bygget til Britisk Lloyds højeste Klasse for awningdækkede Skibe. Hoveddimensionerne er: Længde overalt.. 79 > 0 m Længde mellem Ferpendikulærerne. 71,5 - Bredde moulded... 10,7 - Dybde moulded 7,36- Dybgaaende til K. V. L 4,9 - Deplacementsfyldighed til K. V. L. 0,68- Deplacement til K. V. L Tons Lasteevne (heraf 700 Tons Kabler) ca. Total Kulkapacitet 230 Tons + 50 Tons i Reserve. 3 Total Oliekapacitet 380 m Bruttotonnage Tons tsfettotonnage Skibet er enkeltskruet. Forstevnen er udstyret med to Kabelruller. Ågterenden er udført som Krydserhæk.: Skibet er udstyret med to Slingrekøle. Foruden For- og Agterpeaktankene findes 8 Bundtanke, hvoraf Tankene VD. og VE. under Maskinrummet er Spædevandstanke, 3 Kabeltanke, hvis Midterkonus danner Ferskvandstanke, yderligere 2 Ferskvandstanke, samt 4 Brændolietanke (Sidebunker, der kan ændres til at indeholde Kul). Til Fyldning og Tømning af Ballast- og Kabeltankene' findes i Maskinrummet en Weis Ballastpumpe med én Ydeevne af 80 Tons i Timen meé tilhørende Suge- og Trykventilkasser, saaledes indbyrdes forbundne, at Vandet kan springe ind i Bundtankene, medens det pumpes ind i Kabel- og Peaktankene, idet Ventilen i Trykventilkassen holdes aaben, medens den tilsvarende Ventil i Sugeventilkassen holdes lukket. Vandet trykkes da ind gennem Sugerøret til den Tank, der skal fyldes. Fremdrivningsmaskineriet bestaar af 2 Stk. 2-Fyrs høj cylindriske Kedler samt 1 Stk. 3- angsmaskine. I Kedelrummet findes desuden 1 Stk. Cochran's Hjælpekedel - der ligesom Hovedkedlerne er indrettede til Oliefyring - samt Pumpestationen til Oliefyringsanlæget. I Maskinrummet findes foruden Hovedmaskinen med paahængt Kondensator, Luftpumpe og Lastpumper, Cirkulationspumpen, særskilt dreven Luftpumpe, 2 Stk. Dampfødepumper, Ballastpumpen, Lænsepumpen, Blæsemaskinen til Howden kunstig Træk, Spædevandsfordamper med tilhørende Fortætter, 2 Stk. Damplysmaskiner, 1 Stk. elektromotordreven Sanitærpumpe, Fødebrønden, Fødevandsforvarmeren, Fødevandsrenseren, 2 Stk. Settlingstanke med tilhørende Transfer-

166 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; PÅ KRONSORG ss Edouard Suenson. (Kabelskib), JNI D R ^ / O Z X B III - "Dansk Skibsbygning" - Juni (2): pumpe, Motorgeneratoren for Radiotelegrafi samt Styremaskinen, der er anbragt i Maskincasingen. Hovedmaskinen er en 3-Gangs-Ekspansionsmaskine 430 x 720 x 1160" Cylinderdiameter, Slaglængde 800 mm for overhedet Damp, der ved ca. 120 Grader /M udvikler IHK. Denne Maskine er nøjagtig som den i Statens Kultransportskib "Hermod" (se denne), naar undtages, at der ikke findes maskindrevne Fødepumper. Tryklejet er af Michell's Konstruktion og af Vickers Fabrikat. Mellemlæg til mander er overalt i Hovedmaskinen af 5 mm Laminum-Metal. Drivskruen er 4-bladet, højreskaaren, med paaboltede Bronceblade, leveret af Firmaet Stone & Co. Diameter - 3,27 m, stigning = 3,35 m, udfoldet Areal 3,7 Kvadratmeter. Stevnrøret har saavel udvendig som indvendig Cedervall's Pakdaase. Hovedkedlerne har hver en Luftforvarmer til Howden kunstig Træk, samt Køgrørs Overheder af Schmidts System. I hvert Forbrændingskammer findes en Bagbunds- Sodblæser af Hagedorns Patent. Hovedstopventilerne er af Aagaards patent. Kedlerne er isolerede med Magnesia-Asbestplader. Kedeltryk 13 kg / cm 2 Hedeflade pr. Kedel 155 m Overhedeflade pr. Kedel 61,4 m (foruden Overhede- 2 flade) Hjælpekedlen er af den kendte Cochran-Type. 2 [edeltryk 7 kg / 0 2* Hedeflade 32,5 m' cm Oliefyringsanlæget er af G-ebr. Kørtings System med kombineret Trykolie- og Dampforstøvning. Trykoliepumper, Olieforvarmere med tilhørende Filtre og Vindkedler samt Startforvarmer er monteret paa Bagbords Oliebunkerskod. Paa hver af Olietankene er to Skydeventiler, der kan manøvreres baade fra Kedelrummet og fra Gangene paa Hoveddækket. Den ene af Ventilerne er for "høj Sugning" og bruges normalt, dens Sugerør vender opad og er ca. 500 mm over Bunden. Den "lave Sugning" bruges ved Tmning af Tankene. Ventilerne er ved Grenrør forbundne til et stort

167 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Edouard Suenson. (Kabelskib). H D R Q/O Z X B. III "Dansk Skibsbygning" - Juni (3): Hovedsugerør, paa hvilket der, for at undgaa Spændinger paa Grund af Varmeudvidelse, er anbragt Ekspans ionsmembraner. Fra Hovedsugerøret tager en elektrisk dreven Tandhjulspumpe, Transferpumpen, som enten kan pumpe Olien til de to i Maskinrummet anbragte Settlingstanke eller over Bord. Fra Settlingstankene er Luft- og Overflodsrør til Ekspansionstrunken i Styrbords agterste Hovedtank. Olietanken i saavel Hovedtankene som Settlingstankene angives ved en saakaldt "Pneumercator" i Mas k inrumme t. I Settlingstankene opvarmes Olien for at udskille eventuelt tilstedeværende Vand, der aftappes forneden ved selvlukkende Ventiler. Trykoliepumperne suger enten fra Settlingstankene eller direkte fra Hovedtankene gennem det fælles Hovedsugerør. Oliens Opvarmning kan begynde i Hovedtankene, hvor der er anbragt en Del vandrette Rør i to Lag nær Bunden. Omkring Oliesugerørene i Tankene findes tillige Varmesnegle. Ydermere findes Varmerør i de store Hiovedsugerør for at holde Olien varm under Passagen gennem disse. Al Opvarmning af Olien foregaar ved Damp. Aftapning fra de forskellige Systemer er ført til hver sit Rum i en Observationstank paa Fyrpladsen, hvor eventuelle Utætheder ved Varmeslangerne straks vil kunne identificeres ved, at der kommer Olie med Vandet. Fra Observationstanken føres Vandet til Fødebrønden, enten ved en Injektor eller Haandpumpe. I hver Fyrkarm findes en Brænder, eller ialt 5. Opfyring af Kedlerne kan foregaa ved Hjælp af et særligt Hjælpesystem (Startforvarmer med tilhørende Haandpumpe og Vindkedel) eller ved Hjælp af Hovedsystemet (Damppumperne med tilhørende For-. varmere og Vindkedel etc), naar der er Damp paa en af de andre Kedler. I Reglen fyres op paa Hjælpekedlen ved Startsystemet og paa Hovedkedlerne ved Hovedsystemet med Damp fra Hjælpekedlen. Til Opfyring benyttes mindre Brænder uden Dampforstøvning.

168 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Edouard Suenson. (Kabælskib).ffD R Q/O Z X B. III "Dansk Skibsbygning" - Juni (4): Brænderne paa Hovedkedlerne maa som Regel ikke tændes,; førend Vandet i disse ved Hjælp af hver sin Ejektor ved Damp fra Hjælpekedlen er bragt paa Kogepunktet, hvortil medgaar 8 a 10 Timer. Ejek^orerne suger fra Kedlernes Bundudsugningsventiler og trykker til Fødeventilerne. Til Opvarmning af Fødevandet anvendes Spildedampen fra Smaamaskinerne. Ved en Auldt's Modtryksventil holdes Trykket i Spildedamgledningen fra Hjælpemaskinerne paa ca. 0,5 kg/cm og Dan pen fortættes i Fødevandsforvarmeren. Naar; Trykket ved Tilførsel af større Dampmængder stiger herover, aabner Modtryksventilen sig og lader overskydende Damp passere ind i Kondensatoren. Dæksmaskineri, Til Skibets specielle Anvendelse som Kabelskib findes forude paa Hoveddækket et særligt Kabelmaskineri, leveret af det engelske Firma Johnson & Phillips. Maskineriet har to Tromler med tilhørende Bremser. Tromlerne bevæges gennem Tandhjulsudveksling af hver sin tocylindrede Dampmaskine. Disse kan ogsaa bringes til begge at virke samtidig paa en hvilken:som helst af Tromlerne og udøve et Træk paa 25 a 30 Tons. Fra Kabelmaskineriet ledes Kablerne direkte til forreste Kabeltank, meaens de befordres videre til midterste og agterste Kabeltank af de ved disse opstillede 3-Tons Lossespil, der ved Kædetræk paa hver Side kan bevæge en V-Rulle med tilhørende Trykrulle, som klemmer Kablet ned i V-Rullens Rille. Trykrullen har Tællemaskine, der registrerer 1/1000 Sømil til Maaling af den indhevne Kabellængde. Ankerspillet har Kædeskiver til 1 5/8" Stolpekæde ogiwardill's Kædestoppere. Ankrene hales ind i Klydset, saa at de er glat med Skibssiden for ikke at fiske Kablerne. Styrbords Ankerkæde er 180 Favne, Bagbords 120 Favne. Foran for hvert Ankerklyds er et særligt Kædeklyds til Ankring for Kæde. Styremaskinen er anbragt agter i Maskincasingen. Den bevæger Tromleakslen med en Kædetromle paa hver Side af Casingen, hvorfra Kæden føres agter efter til Rorkvadranten. Faa Rorkæden er indskudt svære Fjederbuffere.

169 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, ss Edouard Suenson. (Kabelskib). IS D R Q/0 Z X B. III "Dansk Skibsbygning" - Juni (5): Paa Toppen af Rorstammen findes et Yoke til Trækstænger fra Haandstyreapparatet. Sanitærsystemet. - Paa Brodækket findes en cylindrisk Beholder, der ved en Mellembund er delt i to, hvoraf den ene rummer Liter Saltvand, den anden Liter Ferskvand. Saltyandstanken kan fyldes ved Sanitærpumpen, der er en elektrisk dreven 2-Trins Centrifugalpumpe, ved' Damplænsepumpen, Ballastpumpen eller Hovedmaskinens Lastpumper. Fra Tanken føres Tapledninger til de forskellige W.C.'er, Baderum og Kabys. Ferskvandstanken kan fyldes ved en Haandpumpe, der kan : suge fra forannævnte 5 Ferskvandstanke. Fra Tanken paa Brodækket fører Tapledning til Kabys, Pantries, Kaptajnens og Officerernes Baderum. Opvarmningssysternet faar Damp fra Hoved- eller Hjælpekedlerne. Trykket reduceres ved Auldt's Reduktionsventil til 3 kg/cm. Fra Fordelingskassen i Maskincasingen grenes af til 5 Hovedledninger, hvorfra Stik tages til Radiatorerne i Lukaferne, til Modstrømsopvarmerne ' i Baderummene, til Dampkoger i Kabys og Tallerken-' varmere,i Pantries samt Varmespiraler i Saltvands-' og Ferskvandstankene paa Brodæk. Hver,af de 5 Ledninger har sin særlige Returvandsledning til hver sin Samson's Vandudlader ved: Fødebrønden. Radiatorerne i Salonen og Officersmessen er indrettede med Frisklufttilførsel med Regulerings-' to spjæld. I Sygelukaf'et findes Radiator samt Lamelvarmeflade for Opvarmning af tilført frisk Luft. Lænsesystemet. - Nedennævnte Pumper kan benyttes til Lænsning, nemlig: 1. Cirkulationspumpen (kun Maskinlasten) 2. Ballastpumpem 3- Damplænsepumpen 4. Hovedmaskinens Lastpumper 5. Downtonpumpen. Dato for Prøven Modtagelsesprøver. 14. Oktober Oktober. Prøvens Varighed 3 Timer 2 Timer Frøvens Art Fuldkraftprøve Olieforbrugs Prøve Dybgaaende: For 4,8 m 4? 8 m Agter Tilsvarende Deplacement 4,9-4, Tons Tons Skibets Fart 11,1 Knob 10,3 Knob

170 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Edouard Suenson. (Kabelskib). NDR Q/0 Z X B III - "Skibsbygning" - Juni (6): Skruens Middelomdrejninger 126 0/M 112 0/M Skruens Slip 18,8$ Damptryk i Kedler 12,5 kg/cm 12,6 kg/'cm 11 HT Gliderkasse 11,6-11,1 - MT - 4,7-3,9 - DT - 1,1-1,1 - D amp t emp e ratur: HT Gliderkasse C Mt LT - Kondensator Vacuum. 90?o l& l 6fa Fyldning i HT Cylinder 0,72 0,66 MT - 0,64 0,62 LT - 0,5o 0,44 Samlet Hestekraft IHK 8^0 IHK Olieforbrug i Timen 566 kg. 435 kg. pr. IHKT 0,53 kg. 0,525 kg. Oliens Vægtfylde 0,895 0,895 Nyttig Brændværdi af Olien ca VE samme Dampforbrug pr. IHKT - 5,95 kg. Temperatur af Fødevand 90 C 38,3 C, (Forvarmer havareret) Dampforbruget bestemtes ved Maaling af Kondensatet (Maaletank]_. I ovennævnte Forbrug er indbefattet Forbruget fra nedennævnte Hjælpemaskineri, der var i Gang under Prøven: 1 Stk. Cirkulationspumpe - - Dampf ødepumpe - - Trykoliepumpe - - Blæsemaskine - - Styremaskine - - Lysmaskine Saavel Skibet som Hoved- og Hjælpemaskineriet er konstrueret og fremstillet paa Orlogsværftet, med Undtagelse af nedennævnte Dele: Delene til Oliefyringsanlæget Hjælpekedlen Overhederne D æksmas kin e r i e t Tryklejet Drivskruen Fordamper og Fortætter Lænsepumpen 20 KW Lysmaskinen Den 13. November hjemkom Skibet fra sin første Rejse. Det havde da uafbrudt holdt Søen fra den 30. Oktober for at udføre Kabelarbejder i Nordsøen. Herunder viste Skibet sig som et fortrinligt Søskib og velegnet til Formaalet, ligesom Maskineriet arbejdede økonomisk og tilfredsstillende.

171 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j * ^ [ ss Edouard Suenson (Kabelskib). IDE Q / OZIB; Berlingske Tidende 28. Februar 1949: London, Søndag Aften: Besætningen paa den danske Kabeldamper "Edouard Suenson har udført en Sømazidsdaad, som har fremkaldt Beundring i den britiske Flaade. Med stor Snaxraadighed lykkedes det Kabeldamperen at redde to norske Søfolk fra et nødstedt Fartøj, efter at den britiske Destroyer "Ulster" i fire Timer forgæves havde søgt at bringe Hjælp«Det norske Skib "Trappes", som er paa 34o Tons, udsendte i Aftes SOS-Signaler. Fartøjet var sprunget ' læk 100 km. Herd for den skotske Kyst. Der stod to Meter Vand i Lasten* De britiske Flaademyndigheder alarmerede straks de nærmeste Skibe. Trawleren "Laura Paton" naaede først frem og bjergede fem Medlemmer af "Trappes" Besætning. Men Stormen blev værre og værre. Trawleren maatte opgive at redde Skipperen og Styrmanden, der stadig befandt sig ombord paa det synkefærdige Skib. El. 22,15 naaede den britiske Destroyer "Ulster" frem. Utallige Gange søgte Kaptejnen at manøvrere den saa tæt paa det norske Skib, at man kunde faa fat; paa de to Sømænd, der havde surret sig fast paa Dæk- i ket, som Søerne ustandselig skyllede hen over. Man kunde slet ikke tænke paa at sætte Baade ud i \ den oprørte Sø. El. 2,15 kom "Edouard Suenson" til Assistance. ; Danskerne fik den Ide at slaa en Trosse i en af Skibets Redningsflaader og kaste den ud, saadan at i den blev trukket efter Damperen. Efter flere forgæves Forsøglykkedes det at manøvrere "Edouard Suenson" saadan, at Flaaden gled lige forbi "Trappes". De to! Nordmænd sprang ned paa Flaaden og klamrede sig fast, mens de danske Søfolk halede den over til Kabeldamperen. "Ulsters" Chef sendte bagefter en Lykønskning til : Kaptejnen paa "Edouard Suenson" og udtalte sin dybe- ; ste Beundring for hans Sømandsskab. I Den norske Konsul i Aberdeen oplyser til Aften, at de Skibbrudne endnu ikke er bragt i Havn, men at man er klar til at tage imod dem. Det sidste, man har hørt, er en Radiomelding fra Trawleren, som er paa Vej ind. En af de Reddede er saaret, men man er ikke i Stand til at opgive Havne. I i i Berlingske ; Tidende 19. Marts 1949: I Anledning af Kabeldamperen "Edouard Suensons" nylige Rednxngsdaad i Nordsøen har "Det Store Hordiske Telegraf Selskab" og Kabeldamperens Fører, Kaptejn Folmer, modtaget følgende Skrivelse fra Viceadmiral Sir E r 3iest Russell Archer, Øverstkomman-

172 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! III ss Edouard Suenson. (Kabelskib). H D R Q./ 0 2 X B.T. 19. Marts 1949 (2): derende for det skotske og nordiske Marinedistrikt: "Jeg har den store G-læde til Deres Underretning at fremsende følgende Udskrift af den Rapport, som Chefen for H. M. S. "Ulster" har indsendt vedrørende Redningen af Besætningen fra det norske Skib "Trappes" Hatten mellem åen 26. og 27. Februar 1949: "Under de vanskeligste Forhold blev "Edouard Suenson? manøvreret med fremragende Dygtighed og stor Beslutnomhed. Det er sjældent at se Mage til det gode Sømandsskab, som her blev udvist." Dansk Søfarts Tidende 19. August 1949: Føreren af det danske Kabelskib "Edouard Suenson"^ Kaptejn H. Folmer, og Føreren af Trawleren "Laura Paton", F. W. Alexander, har hver modtaget et Sølv-! bæger med Inskription som Paaskønnelse for fremragende Sømandsskab udvist under Arbejdet med at redde Besætningen paa det norske Motorskib "Trappes" efter Havari i Hordsøen den 26. og 27. Pebruar Følgende 8 Mand af Besætningen paa "Edouard Suenson" har faaet Medaillen for ædel Daad i Sølv for udvist hædrende Forhold under Forsøg paa at redde Besætningen paa "Trappes": 1. Styrmand Kaj Einer Hielsen Baadsmand Evald Jensen Baadsmånd Anders V. Olesen Matros Peter Christensen Matros Karl Kristian Jørgensen Matros Prede Jul Rasmussen Letmatros Villy Rønn Letmatros Holger Gunner Christensen.

173 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Effie Mærsk. HPTB./QYCA

174 HANDELS- OG SØFARTSMUSEEX 3DR. ss- Effie Mærsk* Cl). NFTB. /OYCA. V- -! Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 12. Gudmoder 3o/lo 1925 * Fru Chastine Møller. 1 Stk. 12o NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 16 1/8 x Z3 9/16-42 l/8!f " Slaglængde: 29T". 2 S^k. skotske 2 Fyrs Kedler med glatte Kanaler og forsynede med Overheder. Riesteflade 67 Kvadratfod. Hedeflade 2-o28 Kvadratfod. Arbejdstryk I83 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra A/S. Smith, Mygind & Huttemeier, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, h Luger. Bak 26 Fod. Overbygning midtskibs 3o Fod. Poop 12 Fod. h vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke ho7 Tons Forpeaktank 50 - Agterpeaktank ,3 x 37,3 x 15,9 Fod. Dybgang paa Last 16,6 Fod. 135 / dw- 1.3o8 brutto 772 nette. Bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, Byggepris Kr ,- 21/lo 1954 anmeldt solgt til: Cia. Maritima Estrella Azul y Rombo Blanco S. A., Puerto Limon, og omdøbt til "Rombus" solgt til: Skibsreder H. Peters, Hamburg, og omdøbt til "Hinrich Peters" solgt til Ophugning. vendi

175 /& 1929 Grundstødning ved Hyllekrog. 16/ ved Afgang fra Hull tørnede Skibet Sidemuren i Dokslusen og fik Stævnen og nogle Plader i Boven beskadiget. Z/h 19hZ Kollision med ss "Kejserinde Dagmar" under Sejlads i Isen. Kl. 2o,3o gav Isbryderen 3 Stød i Sirenen, hvilket Signal blev efterfulgt af ss "Tula","Kejserinde Dagmar" og "Effie Mærsk", ombord i hvilken der straks blev slaaet fuld Kraft bak og drejet til Styrbord for at hjælpe Damperen til at stoppe mod R e ndens Iskant. Det lykkedes dog ikke at tage Farten helt af Damperen og "Effie Mærsk" strejfede med sin Bagbords Bov Styrbords Laaring paa "Kejserinde Dagmar", der var stoppet. Paa "Effie Mærsk"s Bagbords Bov fremkom en dyb Bule paa ca. lo Fods Længde I Overkant af Koøjerne og 3 Koøjeglas og en Koøjeramme blev sprængt.

176 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ss Effie Mærsk. (I). N F T B. / 0 Y C A Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 12. Gudmoder 3o/lo 1925= Fru Chastine Møller. 1 Stk. 12o NHK. - 66o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 16 1/8-25 9/ /8" Slaglængde: 29T" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler og forsynede med Overhedere. Risteflade 67 Kvadratfod. Hedeflade 2.o28 Kvadratfod. Arbejdstryk 185 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra A/S. Smith, Mygind S- Huttemeier, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, h Luger. Bak 26 Fod. Brodæk 50 Fod. Poop 12 Fod. h vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke ho7 Tons Forpeaktank 50 - Agterpeaktank ,3 x 57,3 x 15,9 Fod. Dybgang paa Last 16,6 Fod. 135 / dw. I.308 brutto 772 netto. Ifølge Anmeldelse Hr. 62o/l924 dat. 5o/l er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr. 7o Skibets Hjemsted: Odense. Indregistreret 3o/l Ifølge Anmeldelse dat. 21/lo 195^ er Skibet solgt til:. Cia. Maritima Estrella Azul y Rombo Blanco S. A. Puerto Limon, og omdøbt til "Rombus". Udslettet af Register 21/lo solgt til Skibsreder H. Peters, Hamburg, og omdøbt til "Hinrich Peters" solgt til Ophugning. Blad 2,

177 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Effie Mærsk. (I). N F T B. / 0 Y C A. Int. - 2, /l 1929 Grundstødning ved Hyllekrog. 16/ ved Afgang fra Hull tørnede Skibet Sidemu- ren i Dokslusen og fik Stævnen og nogle Plader i Boven beskadiget. 2/4 19^2 Kollision med ss "Kejserinde Dagmar" under ; Sejlads i Isen. Kl. 2o,3o Em. gav Isbryderen 3 Stod i Sirenen, hvilket Signal blev efterfulgt af ss "Tula". "Kejserinde Dagmar" og "Effie Mærsk", ombord i hvilken der straks blev slaaet fuld Kraft bak og drejet til Styrbord for at hjælpe Skibet til at stoppe. mod Rendens Iskant. Det lykkedes dog ikke at tage Farten helt af Skibet og "Effie Mærsk" strejfede med sin Bagbords Bov Styrbords Laaring paa "Kejserinde Dagmar", der var stoppet. Paa "Effie Mærsk"s Bagbords Bov fremkom en dyb Bule paa ca. lo Fods Længde I Overkant af Koøjerne og 3 Koøjeglas og 1 Koøjeramme blev sprængt.

178 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET,.PA KRONBORG ss Effie Mærsk* NFTB./OYCA, j H I Berlingske Tidende 24. Februar 1945: Der er; i Sø- og Handelsretten afholdt Søforhør i Anledrnrng af, at Sederiet A. P. Møllers Damper j "Effie Mærsk" den 31. Januar paa Eejse fra Kolding j til København med en Ladning Brunkul har rørt Grunden ved Sydspidsen af Samsø. j Føreren, Kaptejn P. T. Eriksen, forklarede, at han Kl. 18,50, efter at have passeret Vest-borg Fyr, havde tænkt paa at ankre op under Samsø for Hatten, j men da Barometret stod meget lavt, og der kunde he- \ frygtes Storm, besluttede han at søge at naa Anker-! pladsen ved Eefsnæs, hvor Skibet vilde ligge bedre, ; hvorfor han ændrede Kurs. Kl. 19,02 hørtes en let Skraben i Skibshunden. Han stoppede op og svingede haardt til Styrbord, og det lykkedes ogsaa ret hurtigt at faa Skibet ud paa dybere Vand. Da en Under- j søgelse viste, at Skibet var tæt, ankrede han op paa Stedet for Katten. Han tilføjede, at Uheldet efterhans : Formening skyldes Strømsætning. Berlingske Sidende 16. Januar 1950; I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i Anledning af to Uheld, Rederiet A. P. Møllers Damper "Effie Mærsk" har været ude for, idet åen 25. September f.a. i Garston har paasejlet en Bro og det britiske Tankskib "British Endeavour", medens "Effie Mærsk" den 1. December i Fjor i Immingham var blevet paaseijlet af Damperen "Margaret Clunies". Føreren af "Effie Mærsk", Kaptejn Guhle, forklarede, at Uheldet i G-arston skyldtes, at Damperen havde for: lidt Fart paa og derved havde mistet Styreevnen, og at Damperen, da den blev paasejlet i Immingham, laa fortøjet mellem 2 Bøjer og intet kunde foretage sig for at afværge Paasejlingen. Lloyds List & Shipping G-azette 29 Juni 1950: Havre* June 28: Danish; steamer "Effie Mærsk" (from G-dynia), cargo coal, when swinging after docking in Vauban Basin last évening, was in collision with French tank steamer "Cetene 11, causing minor damage. Berlingske Tidende 30. September 1951: Ved Eetten i Hordre Birk har Skibsfører Willy Guhle, Lyngby, vedtaget en Bøde paa 100 Kr. for Overtrædelse af Søloven. Han havde som Fører af A. P. Møllers Skib "Effie Mærsk" paa Eejse for 1 Aar siden fra Stora Vika til Aalborg undladt at paase, at der var overlastet med 80 Tons paa en Ladning af Tons Cementklinker.

179 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Effie Mærsk. FFTB. /OYCA Berlingske Tidende Lørdag Morgen 18. September 1954: Den orkanagtige Storm over Nordsøen Torsdag og Fredag har tilsyneladende ikke krævet Menneskeliv. Fra A. P. Møllers "Effie Mærsk", der befinder sig i Nordsøen ud for den skotske Kyst paa Højde med Edin' burgh, er' der meldt, at Skibet har faaet 40 G-raders Slagside, fordi det under Stormen har taget en Del Vand ind over Dækket. Situationen er dog ikke farlig,! oplyser Rederiet. Engelske Slæbebaade er gaaet til Hjælp. Berlingske Tidende Mandag Morgen 11. Oktober 1954: Frederikshavn, Søndag: Rederiet A. P. Møller har solgt ss "Effie Mærsk" til en græsk Reder gennem et Firma i London. "Effie Mærsk", der med sine BRT er det mindste Skib i A. P. Møllers Flaade, er bygget i 1924 paa Odense Staalskibsværft. Det skal nu have et Afleverings eftersyn paa Frederikshavns Skibsværft og vil derefter komme til at sejle under Costa Ricas Flag.

180 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Effie Mærsk. (i). N F T B. / O Y C A. Bilag I, Maskinrapport Nr fra 2h/X til 3o/12. Dage: 3ho Sejlet Sømil: 32*ol6 Timer: 4.l42 Døgn: 172,61 Fart i Knob, lastet: 7,39 - Ballast: 8,56 Beregnet Dybgang: 11,6 Fod Kulforbrug: i Fart: 1.632,83 Tons pr. Døgn: 9,46 - Sømil:114,24 Ibs. Total: 1.956,62 Tons Maskinrapport Nr fra 3o/ til 18/ /2 til 23/4 og 19/6 til 28/12. Dage: 280 Sejlet Sømil: Timer Døgn 121,71 Fart i Knob, lastet: 7,69 - Ballast: 8,34 Beregnet Dybgang: 11,6 Fod Kulforbrug: i Fart: 1.138,19 Tons pr. Døgn: 9,33 - Sømil: lo9,49 Ibs. Total: 1.477,21 Tons. x) Under Oplægning 2o Tons Maskinrapport Nr. 1-5* fra 28/ til 31/ Dage: 368 Sejlet Sømil: Timer: 4.297i Døgn: 179,o7 Fart i Knob, lastet: 6,96 Ballast: 9,47 Beregnet Dybgang: 11,6 Fod Kulforbrug: i Fart: o Tons pr. Døgn: 8,59 - Sømil: lo Ibs. Total: 1.95o,27o Tons Maskinrapport Nr fra31/ til 9/ og 1/5 til 31/ Dage: 253 Sejlet: Sømil: Timer: 2.5o2i Døgn: lo4,27 Fart i Knob, lastet: 7,77 Ballast: 8,69 B p regnet Dybgang: 11,6 Fod Kulforbrug: i Fart: 942,215 Tons pr. Døgn 9,o4 Sømil: lo7,o6 Ibs. Total: 1.268,743 Tons

181 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Effie fersk. (I). N F T B. / 0 Y C &". Bila^ I, Maskinrapport Nr fra 31/12 I928 til 3o/l Dage: 364 Sejlet: Sømil: Timer: 3«737i Døgn: 155,72 Fart i Knob, lastet: 7,34 Ballast: 9«00 Beregnet Dybgang: 11,6 Fod Kulforbrug: i Fart: 1.537,78 Tons pr. Døgn: pr. Sømil: 119,37 Ibs. Total: Tons.

182 er O ^v!jj -fi 2?o or r O - CO ;) 2 ' > o.1 - l * ". ^ ^v > I 1 I. I ' t I 1 I I ^ sl <T >Cs> JVi^A N -5 r< -> -^ ^ ^ ^ o 9 i s>, v ) I t 4 4 ^ Is

183 V. ' ' ' ' ' i l ' ' ^ ^ ^ ^ \? ^ ^ ^ K ^ ^ % tv 1 N ^ ^ tf T * 4v <*r*^ ^ '^ Vi-? ^ -^ 4 -;T"' ' i '.v. "W ^ v j ^ J (, ^ J

184 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER \ IV" PÅ KRONSORG I; ss Effie Mærsk. OICA. ; 29/ afg. Rotterdam 2/1 ;1954 ank. Hantes 3/1 afg. Nantes«, Ankommer forventelig j Casablanca 10/1. i ank. Kings Lynn 21/1 afg. Kings Lynn til Hull 26/1 afg. Hull til Marin 1/2 ank. Marin Kings liynn

185 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET: y *#. &> o, lun.kizc' tps'^s-rsv/ Af &> M& -.iu - &z<^-&!*i: \?& &»* HA(^t- ft&u^a ^7 &**,& " lc 4 f r -f 47/ 7a ii h~ 1 / -* iu-*, / / - &-J 4*"

186 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Effie Mærsk. (I). N F T B. / 0 Y C A, V. - 1, Billeder 1 : Arkiv Negativer Litteratur

187 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ms Effie Mærsk. (II). 0 U N J..' Int.- Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 131. Gudmoder 26/6 1955= Fru Bankdirektør P. Inghclt. 1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor, Cylinderdiameter: 7^0 mm. Slaglængde: I.600 mm. 12.5oo IHK, Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 2 S^k. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk og Shelter Dæk. 3. Dæk i Lastrum 1,2,3 og h. vandtætte Skodder. Vandballast: ^-97,2 x 63,lo x 27,5 Fod. 9.72o dw brutto 3.5V7 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 5/I er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborgs og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret IA/lo /lo I965 ankom Skibet til Hitachu Zosen Værftet i Yokohama for Ombygning og Forlængelse. Tonnagen blev herefter. lo.77o dw brutto.

188 0 l V 4? N^ > M Vn 7. ti Ifl ^ I i i tu 'i CD r CC c O. CO ) 2: ' o 1 K 1 ^ 51 i 4 Si i Ns. V, «4 I li!^3? N ^ '"""'- _ 'l i *{! <$$\ Z VI i v~r; i v ; - i ; J Ml ;^i i ^ 1 i ^ j I Si IA3! si 1 t o c; ^ \ Vi V)!%J ^i ^ I ^ IN ri i * 71 ^ 5l' /Ol.Tv N-. 1. i -^Ol AV ^ y.f -3:; I I tr.'s

189 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. ss Fgholra. N M W Q. Int. - 1 Bygget 19o4 - Chantier Naval Anversois, Eoboken. 1 Stk. 152 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 33" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. Risteflade 6o Kvadratfod. Kedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co. Ltd., Newcastle. BKLinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. Luger. Bak 26 Fod. Brodæk 3h Fod. Halvdæk 87 Fod. h vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 358 Tons Dybtank agter 18 - Forpeaktank 50 - Agterpeaktank 3-229,8 x 35,6 x 18,0 Fod. Dybgang paa Last 15,lo Fod. 325 / dw. 1.2o2 brutto 729 netto. Ifølge Anmeldelse Kr. 39Vl9o4 dat. 6/8 Skibet bygget til: 19oh er A/IE. Dampskibsselskabet Steam, København. Indregistreret 8/8 19oh. /I 19o9 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Codan, København. 1/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Gorm, København, for Kr o/ll 1916 sænket af tysk U-baad i Bristolkanalen paa P jse Cardiff - Marseilles med Kul. Assurance b Kr. Udslettet af P e gister 6/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Pegistreringsprotokol Nr. l8-48. vene

190 /3 19o8 under Forhaling 1 South Shields har Skibet været I Kollision med Kajen, der blev en Del beskadiget. 13/1o 19o8 Kollision ved Køhlbrane med en Galease "Christine". /I 19o9 ved Afgang fra Hamborg til København tørnede Skibet nogle Pæle-og paa Rejsen fik Skibet I haardt Vejr en Del Skade. / paa R^jse fra København til Rouen med Papirmasse grundstødt ved Radicatil. Flot med Assistance.

191 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET - / 7 ; j /. /^- ^ ^ r (/',</*) *" ' ' " i K^y_es.i>-j. :^^.-'? -- - t yzz77777i77777i7n«n<^^ "t^^y, yb^^tilyrsi,t«_a9_<;.-r / -y A yzz, Zi(717yZ777Zt l ~$7^J* #^ f-^-l^^f. f _J±J~^-A^ y^\7iiina^-7^77fn^r7n..xlu- - "-*"" åfc.jff^ i^a>7r^77. l fz$r^^~ JfazZJtkji^ "" ^, 7^1: ^^y]^:^^ /<^^*^.,.^ / ^j^:^skj2mq.h.^-^ " "jsiki^^ - " " ~" Tf 7^ tf-f.i^c., ^^hay-^1.^7azj^ y- - ^/'fjzl 7&J^$4-^777^Ad^--^' -

192 Th HANDELS- OG SØFARTSMUSEET g t^s-k^il n Z9A <&»v^ / Jf-C.&ås. **As-5 ^s*s--a-. sa-cu-s-v *'/ *&^*tf <5Ée- / fa e BA.4»&- ^ 'L&'.cte*. I<M UA- JL '/&i<vl /V*-&e 4^ X 1:4-/?^.-^^c^ r 4 «- ^ a ^ &A&*-é # AÅ. ' L-åL^c^^i '/ J u " J.,'^.^- ^v s-s- mfa&^j^-'*-*--* "* / -fy f r~\ -,c z-?/ k 7 ^CfXO $U&*%L*d '-& :< & vfc-t-^f-^^c "i. t?l

193 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ss Egaa. ex Aråennes ex Bastogne. OIQE. 24/ afg. Kew Orleans til Cartagena 6/1 : 1954 afg. Barranquilla til Houston 13/1 16/1 1/2 afg. afg. afg. Houston til New Orleans New Orleans til Smalkalden SmaXkal&en til Trieste 12/2 pass. St. Vincent

194 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, ss Egholm ex Røsnæs. OUZO.

195 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG s s Egholm ex Røsnæs. 0 XJ Z Berlingske lidende 7. Oktober 1948* Skibsfører A. Chr. Jørgensen, DFDS's Dampskib "Egholm", i var ved Sø- og Handelsretten tiltalt for Overtrædelse af Sølovens Paragraf 295 og 34* ved at han i Lissabon har nægtet at efterkomme en af det derværende danske Gesandtskab den 3. September 1946 udfærdiget Hjemsendelsesordre for en agterudsejlet dansk Fyrbøder. Kaptejn Jørgensen undskyldte sig med, at alle Skibets Køjepladser var optaget til Hjemrejsen, at der ikke paa Grund af Skibets korte Ophold i Lissabon var Sid til at faa tømret nye Køjer, at man des-! uden manglede Sengetøj, og at Kaptejnen endelig ikke; turde tage Ansvaret for at anbringe Fyrbøderen i Lastrummet i Tilfælde af daarligt Vejr paa Hjemvejen; Retten i fandt derefter, at der forelaa lovlig For-i hindring for Skibsføreren, hvorfor han frifandtes, og Sagens Omkostninger blev paalagt det Offentlige. Lloyds List & Shipping Gazette 9. Oktober 1950:, Oct. 7: Danish! steamer "Egholm", 1752 tons gross, Ant* werp for Odense, with about 1300 tons of general cargo for;0dense, remainder for Korsør and Copenhagen, grounded this morning inside Odensefjord. Lloyds List & Shipping Gazette 10. Oktober 1950: Odense, Oct. 9: Steamer "Egholm" refloated yesterday morning with, assistance of Svitzers salvage vessel "Svava" and i arrived at Odense at 5 p.m. the same day after divers examination. Vessel is tight.

196 els v \* fc. r- ^ -* IV vi 1 S d «>«' 1 i r v>- S$ ^ ^ ^ \ ^J v\ ^ o } v 4 >4 s ^ sv^=- I I vv 1 v^ <* ^ l^^f^.i V-.4 < f\\ ^ '" *) \ i ^ ^ > ^ <, c-^ v. ^ 5 * ^ ^ ^

197 N vi ^ ^ ^ *4 > % ^s JS?? ^ 1$

198

199 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET._._. : i»^... Vtr. **_.- ^h~^_y.<y%^ ^ -^-^ J /x - ~ '^7^7. // -L ' ^ ^. f ^ - ^ ^. J ^, rfa+^roé««,. ^.. '....._. i 6. '*:_* fe-;??7 'Y/>. - ~-J??&*«*._- f^ ^ ^?7 r_'/»*a '- a*^, 3***V. 'fc 4 A 7- /^ * f r * * ^. Hf l5- ^ /^rctftj--$^i-tæ,^_ ^ ^ ku,[*7fc^ ^ Ah*A. U'^C*^, y - " J^-éi^^,

200 ' 'i j MSM 4;^?:^ *,j Jvf. j:^j :, ^ ^ ^ ;#

201 \S ^ i < : i Cyi i i i ; i ^ 4? ^ i vi $ J> l $ 1 $? ^4 ^4 **N Z :^J:>'! J o«^ ^ : ^

202 ^; ' : I 3^' i l C! I "! 1 ; * 'i Ji fr I ^; V t? * ^ -* ; ^ : ^ ^ >;-> A" i V ^! A x.tf 'i t i t^s* 3\^ J-M *

203 ^ i r Vi ol "i OP \ LU LU CO ZD S < o a s 7> O.? J!j Li ^ N T v ^ ^ x> vv tf ^ 0^ i i.p ^f V ) ArZ i ! l» " T J- > I Tv-* ^ ' ' «' I,,

204 1 '1 I i I S4iil imi Uili^ : c 1 'O cv, *A 1 5 ',, \ i mm*^ -* S,Mv 0** 0 6 J.J 4 N v S T J K ^, ^ ^ ^H f) -1 ^ i? -1 iwmmimuii'uu ' v i ^ J ' f i ^ J..» ' 4 sk ' ) i i *. "f 1 7- *J,^J>,

205 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Egholm ex Røsnæs. 0 U Z Q. XV ll/l 1954 ank- Aalborg 12/1 afg. Aalborg til Antverpen s Dunkirk, Lissabon, fanger, Algier, Malta og Levanten. 13/1 ank. Antverpen 20/1 afg. Antverpen til Dunkirk 22/1 afg. Dunkirk til Tanger, Nemours, Algier, Malta, Piræus, Alex-, andria, Beirut, Lattakia, Cypern og Tyrkiet. 51/1 2/2 8/2 15/2 22/2 ank. afg. ank. ank. afg. Algier Algier til Malta Piræus til Alexandria, Beirut Lattakia, Lamaca, Izmir og Istanbul Beirut jjamaca til Izmir og Istan-

206

207 ^.'X X" 1 s? >? t\ M?? f I i ' ^ <* 'V C -SX

208 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET <A /#v z % jy, f >gt _ y,., <7 ' $U^/ /^S*, Æ«'' & pgl*a«s ^,4^Cc^*y y.,# Z^^A^ SjTÆ-s. j&w-s^^ta-s*- «*}/& / fe-trt-. f*i-** /'-S, Æ-t-e-tf i S ^ i Æ * ^ l&f&l ' f'-t F2L f *-«~?cctø & &&-**&& ~"* n ^ &*-*t "*&*A~GT..&* &!!.tfør &Z ' *&'? t^z-^c'c? &-/ 'Ti Vci*** L ^C&L~^. - (I $ f~ f ***-»-? ic»* ->&»-~c JJÆ-^SÆ-J - /"' '/Æ-si. ^ Ttfw ^ *^S y^m_; jfcø^/æ. & &<< &*** **? t t I f 4 / - '^ g-æ-l* feir r? 'åxsffø' /fft44«rfum' yfekss?-*--? - < jt*^ i-5,5-^os 6c ^ n?\.f &&->, %&^ A T t L r. r. / - /7/- Hi- (7 /-«-* $Ag> *.B*»~ 'V

209 y Tf/ \ OZc/y. n-a SL«, k*> /fø>^* <* >&-'? ' 7' / U / >3 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET % 'At^-c-v &? '^' & t*&-7 /i * > -&&# Jfs&C-y " 'i»a T 4r% - i-s -fto'^ 7 &>s>*s/jr % «**>, 7s ya^^zj^'-^- /-^^-ss-y^ * f '-V -^~ tf* '«3- '% % i^s^p^e^f * / ^ <! /Af& r c /&c~r<j*k* Zp^g,-, 4 5?Æ //&*' < &*'? I i«*.^ <?o ^ / A^UsZ&p'^ Es */&**sisza>fåsf f / ^S-^-^yZi^c^X i* &'=> 7c J7i*>s &*><*& J. / f/z~f-z&~ ffl\ "^OSÆ-<>tf 4- V^-i^C-^-y '/tfrace å % /i 4 - i C? ^ *& r ilz n z&»'^ 4,.^Æ-WH' ' '^P'SÆ-* % l/z-fr, Q fik, d ftø>*$ *'<Z*sr,4s ** IA\ 'L-fø, _A-c r,-^k> - -"^ si ;^Vi- -«^7 ^-o»&< ; h>y^o$ & %/# é^^^/,4^.^7/ A r, ~ /#. {4>"^Pv ~47.

210 ELS- OG SØFARTSMUSEET /i 'icu-s/ ^e-ejc^s-. -; Øs f vs wl&%'z-&<?? 'Si IC" / -< &, $'*LtSf &*xi*&fz 7 a. é-u "ru^~ 4t,~e- ^yks^r'^. //w a^-^z. *-* -^^t-^/s-fcft^ r. vexii 7 7 > /- *>, ^C^-^rpv' i y ^T '< ^S-S«S-!>'--S»r,f i<^ V ^. - ^ ^Vtx, / <.. S? S-s-Æ- >fc JU^^f^- *,H /s- C^-Cnfi-ss-,. 4-? "& c #?' 71 '

211 H/s. Eider- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONSORG III - 1. Berlingske Tidende Mandag 17. Juli 1843: Dampskibet "Sider". Dette Dampskib, som er nærmest bestemt til at bugsere Seilskibe, skal, ifølge Efterretninger fra Eiderstedt, nu bruges : til at opmudre Eiderens Munding, idet man vil forbinde en Maskine, som nu forfærdiges i Tønningen, med Dampskibet. Berlingske Tidende Lørdag 29. Juli 1843: Husumer Farvand. Det hedder fra Tønning: I disse Dage, da Dampskibet "Eider" skulde begynde Arbejderne med Maskine ved Mundingen af Eideren, udbredte sig paa Eengang det Eygte, at'der af en Lods og en Krydstoldbetjent var blevet fundet et nyt dybt Farvand, som kun lod lidet tilbage at ønske for Skibsfarten, da det ved Ebbetid var 8 Fod, og ved Flodtid 2,50 Favne dybt. En nærmere anstillet: Undersøgelse har bekræftet Rigtigheden heraf, og Dampskibets Arbeider for at gjøre Farvandet dybere synes derfor at være unødvendige, idetmindste for Øieblikket. Berlingske Tidende Fredag Morgen 30. Juni 1848: I de sidste Efterretninger i de tyske Blade fra Hertugdømmerne hedder det, at Bugseerdampskibet "Eider" er i Rendsborg bleven indrettet til Krigsbrug og armeret med 24-pundigt Skyts. Berlingske Tidende Torsdag Aften 27. Juli 1848: Fra Rendsborg hedder det, at det til Krigsdamp. skib omdanne Dampskib "Eider" er den 22de afgaaet til sin Station, Tønning. Berlingske Tidende Onsdag Aften 2. August 1848: Tønning den 24de Juli: Dampskibet "Eider" indtraf igaar som Krigsdampskib her paa Rheden fra Rendsborg. Skibets Bewtemmelse er endnu ubekjendt, man siger, at det skal til Elben.

212 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. III - ms Egyptian Reefer ex Francine. 0 Z C Berlingske Tidende Torsdag Morgen 13. December 1945: I Juni Maaned 1939 forlod J. Lauritzens dengang kun 2 Aar gamle Frugt-^otorskib "Egyptian Reefer" København, friskmalet, elegan$, Maskineri og alt i I tip-top Orden. I (Jaar, da det efter 6 1/2 Aars Fra- j vær gik ipid i Frihavnen, var det skrammet og skam-! feret - og saa skal det indvendige - Maskineriet, - : være endnu mere medtaget, end det Ydre lader formo-! de. Skibet blev i 1942 beslaglagt af den brasilian- I ske Regerpuig og har indtil fomylig sejlet i brasi- I liansk Fart med tilfældige Besætninger om Bord. Det har efter 1 Frigivelsen været næsten en Maaned om at gaa fra Santos til Southampton, hvilket ligger meget langt ra åe Rekorder, det satte i Aarene før Krigen i dansk Fart. Heldigvis havde det Tons Bomuld med hpem - det kan maaske i en tøjknap Tid betragtes s<dm en formildende Omstændighed. - Skibets Fører, Kaptejn C. Warming, har, medens "Egyptian Reefer" var beslaglagt i Brasilien, sejlet i Fart for U.S.A* som Fører for de danske Dampere "Broholm" og "JuttaJ 1. Han har under sin Fraværelse kunnet fejre 25 Aars Jubilæum i Rederiet J. Lauritzens Tjeneste, og Direktør K. Husted, der var mødt op for at byde "Egyptian Reefer" velkommen hjem, benyttede Lejligheden til at overrække Kaptein Warming en Jubilæumsgave. - Iøvrigt havde "Egyptian Reefer" en halv Snes I Passagerer med hjem fra Sydamerika, og mange Mennesker var mødt op i Havnen for at byde Velkommen. Berlingske Tidende Fredag Morgen 20. December 1946: I 1936!overtog Rederiet Lauritzen et Kølemotorskib fra Odense Tærft. Under Krigen sejlede»egyp-! ti an Reefer" i Sydamerika med udenlandsk Besætning,! men efter'forholdsvis kort Tids Sejlads maatte Skib-: et oplægges paa Grund af alvorlige Havarier paa Ho-! vedmaskineriet og Kølemaskinerne. Efter Befrielsen blev Skibet repareret og sejlet f til Danmark under dansk Flag og med dansk Besætning.! "EgyptianjReefer" henlaa derefter til Reparation ved Aalborg Værft fra 19. December 1945 indtil åen \ 19«December 1946, altsaa nøjagtig et Aar. ; Skibet ler blevet gennemgaaet fra yderst til in- \ derst og forsynet med nye Frugtdæk og ny Isolation,! foruden at vigtigere Dele af Hovedmotoren er blevet j fornyet eller hovedrepareret. Kølemaskineriet er blevet udvidet bl. a. ved Installation af nogle nye i Kompressorer fra Atlas, og Mandskabs-Apteringen, som var slemt medtaget, er blevet repareret eller I fornyet. ] Efter denne gennemgaaende Reparation er Skibet i j G-aar afsejjlet fra Værftet omtrent som en Nybygning og skal indsættes i Rederiets Frugtfart paa Sydame- j rika. 1

213 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 III - ms Egyptian Reefer ex Francine. 0 Z C H Lloyds List & Shipping Gazette 22. Juni 1950: Santos, June 20: Danish Imotor vessel "Egyptian Reefer" (Buenos Ayres for Hamburg), while berthed, was struck by Argentine steamer "Mogotes" when manoeuvring yesterday. Former vessel sustained indent in plate over lenght of about 18 in., with maximum depht of about 1 1/2 in. The "Mogotes is understood to be undamaged. Lloyds List & Shipping Gazette 28. Juni 1950: Santos, June 26: Banish motor vessel "Egyptian Reefer" was surveyed here on June 20 to ascertain nature and extent of damage stated to have been sustained through céllision with Argentine staamer "Mogotes" on June 19. The "Egyptian Reefer" was found to have dent in stem plate over length of about 18 in. to a maximum depth of about V 1/2 in. with slight damage in way. The cost of repairs, which were deferred to owner*s convenience, was estimated to be about cruzieros.

214 H/s. Eideren. H C VG. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KROMBORG

215 H/s. Eideren. N C V G. jiaimufcls- OG SØFARTSMUSEET, Registreriingsprotokoller: Registreringsdatos 4/ (Omregistrering). Certifikater: 4/ Bygget 1849 af Firmaet Mau & Co., nu Thames Ironworks, London. Bilbrev findes ikke. 1 Stk. 200 HHK. = IHK. Dampmaskine. Farts 10 Knob. Fabrikats: Thames Ironworks. 1 Dæk. 2 Master. Mandlig Gallionsfigur. Hæk med afrundet Spejl. Ruf i Styrbords Hjulkasse indeholdende: Folkerum Kaptejnens Kahyt. Ruf i Bagbords Hjulkasse indeholdende 2 Folkerum. Kravelbygget af Eg. Ufuldstændig Inderklædning«Længde: 160'4". Bredde: 22 s 0". Dybde: 13*4". dw. 324,57 brutto. 204,48 netto. Ifølge 1 Generalpostdirektionens Erklæring dat, København; 28/ er Skibet bygget til: Det;kongelige danske Postvæsen. Indført fra England uden Tolds Erlæggelse ifølge Finansministeriets Resolution af 12/ Overført fra Korsør midlertidige Skibsregister Løbe Hr. 5«Ommaalt og omregistreret paa Grund af forældet Maalebrev: dat. Korsør l/4 1859? lydende paa 100 l/2 Læster. Hyt Maaleberev dat. Korsør 16/ Ifl. Attest dat. København 1/ fra Toldkontrollen i ; Dragør, er Skibet ophugget. Nationalitetsmærker udhuggede og Certifikatet afleveret. Registreringen afsluttet 1/ (Udslettelsesprotokol Kr. I. Pag. 77).

216 H/s. Sideren. U C V G, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^1^, ' I Berlingske Tidende Onsdag Aften 21. Februar 1849 Det er os behageligt at kunne meddele, at Finants ministeriet paa særdeles fordeelagtige Vilkaar har tilkjøbt! sig Dampskibet "Copenhagen", som fremtidigen med H ans Majestæts allerhøjeste Bifald skal føre Navnet "Sllesvig" og under dette Havn er optaget i Kjøbenhavns Skibsregister. For indeværende Aar og saalænge Krigen maatte vare, ville saavel bemeldte Skib, som et andet lignende, men noget mindre Dampskib, der efter dertil af Krigsministeren given An- i ledning, vil blive kjøbt for Regjeringens Regning ved en i j dette øiemeed til England sendt kyndig Sø- j Officer, blive stillede til Krigsministeriernes Raa-j dighed. Mjen iøvrigt er det Bestemmelsen med de ommeldte Dampskibe, at de skulle tjene til Postskibe, > : deels til 1 Beseiling af ældre Linier, hvor den pri- vate Concurrence ei maatte have viist sig tilstræk-! kelig for Handelens og Samfærdslens Tarv, deels til! at bryde hye Linier, som altid senere, naar de maat-i te vise sig saa indbringende, at det er hensigtsmæssigt, at overlade dem til privat Exploitation, i i hvilket: Tilfælde Staten ikke bør rivalisere, igjen kunne opgives«med Hensyn til Danmarks geografiske Beskaffenhed, saavel i Forhold til Udlandet, som naar hen- ; sees til dets Provindsers indbyrdes Beliggenhed, og f specielt til nødvendigheden af en mere udvidet For- bindelse med de nordlige Bilande Island og Færøerne,; maa det vistnok ansees af Vigtighed for Fremtiden, at Regjerlngsskibe, som de omhandlede, erhverves. Hvilken Betydning de som militaire Transportskibe og deslige ville kunne faae for nutiden, vil Enhver,; som kjender, hvor meget deres Savn føltes i forrige : Aar, kunne sige sig selv. Berlingske Tidende Lørdag Aften 3. Marts 1849: Som vi erfare, vil det Dampskib, som for Tiden er under Bygning i England for Regjeringens Regning, med allerhøieste Sanction komme til at føre Havnet "Eideren"; Skibet, der har en Størrelse af 455 Tons i med 200 Hestes Kraft, bygges af Mr. Mare, der i Lonn don nyder et anseet Havn som Skibsbygger. Maskine- i riet er fra de bekjendte Maskinfabrikanter Maudsley j & Field, i Berlingske Tidende Tirsdag Aften 8. Maj 1849? Det i London nytbyggede Dampskib "Eideren", ført af Premierlieutenant Lfttken, er idag ankommen hertil. Berlingske^ Tidende Onsdag Aften g. Maj 1849: Det nye; Dampskib "Eideren" skal efter alle kyndige Mænds Bedømmelse, som have taget Skibet i Øiesyn, være et fortræffeligt Fartøi, som snart vil

217 B/s. Eideren. N C V G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i H I - 2. B.T. Onsdag Aften 9. Maj 1849 (2)s blive arméret. Idet vi altsaa maa glæde os over Anskaffelsen af et sligt Fartøi, hvis Savn almindeligt er blevet:følt, maae vi gjentage, hvad vi allerede i Fjor have.anbefalet, at man skulde søge at forøge Marinen med flere store Dampskibe. Grunden til at dette ikke er skeet hidtilkan ene og alene søges i de store Pengemidler, som extraordinairt udfordres hertil, men Ministeriet kan være forsikkret om, at Folket ikke skyer noget Penge-Offer for at sætte det i Stant til at anskaffe flere Dampskibe, for kraftigere at understøtte Operationerne tilsøes. Finantsministeren kan være forvisset om, at Folket med Glæde vil komme ham imøde med det Pengebeløb, som maatte udfordres! til en saadan extraordinair Udgivt, og dersom han eller Marineministeren ikke vil tage Initia- ', tivet i denne Sag, da opfordre vi en eller anden af! Rigsdagens Midte til at gjiære saadant, før Rigsdagen sluttes. Berlingske Tidende Torsdag Aften 17. Maj 1849: Dampskibet "Bideren", commanderet af Premierlieutenant 0. LStken, lagde ud af Hytløb igaar Eftermiddags. Berlingske Tidende Lørdag Aften 19. Maj 1849: Dampskibet "Eideren", Premierlieutenant 0. Lutken afgik igaar Eftermiddags. Berlingske Tidende Mandag Aften 3. September 1849? Fodgarden ankom i Gaar Eftermiddags med Dampskibe ne "Geiser" og "Eideren. Berlingske Tidende Torsdag Aften 26. September 1850: Hans Majestæt Kongen tilligemed Hans kongelige Høihed Arveprxndsen med Følge afreiste imorges Kl. 6 med Dampskibet "Eideren" til Flensborg. Berlingske Tidende Lørdag Aften 1. Marts 1851: Geheimeraad Tillisch er, ifølge Privatbrev, igaar Aftes ankommet til Korsør med Dampskibet "Eideren". ;

218 H/s. Eideren. H C V G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. \ XII - 3 Berlingske Tidende Mandag Aften 12. Maj 1851: Bekjendtgjørelse. Paa Grund af den tøilesløse Adfærd fra Pøbelens Side, hvorfor det Kongelige Postdampskib "Eideren" ved sin sidste Tilstedeværelse i iiiel har været udsat, seer i Postvæsenet sig indtil videre og navnlig indtil den fornødne Garanti for en bedre Ordens Op-. retholdelse i Fremtiden er given, i den nødvendighed, at maatte!lade det Kongelige Postdampskib anløbe Wismar eller Lybæk istedetfor Kiel. Idag endnu vil "Eideren"!gaae til Kiel under Iagttagelse af tilbørlige Forsigtighedsforholdsregler, om Wismar eller Lybæk næste Gang vil blive anløbet skal vorde nærmere bekjéndtgjort. Hvilket herved efter Finantsministeriets Ordre bringes til almindeligt Kundskab. Kjøbenhavn den 12te Mai S. Danneskjold-Samsøe. Generalpostdirectexir. Landposten har vel ikke bragt os nyere Efterretninger fra Holsteen, men af ovenstaaende Bekjendtgjørelse vil man erfare, at Pøbelen i Kiel har tilladt sig den imod et Postdampskib næsten uhørte Fremfærd, : at molestere "Eideren" ved dets Afgang i Løverdags:ved at kaste Steen paa det, og som vi høre skal Styrmanden være blevet saaræt. Vi tvivle ikke paa, at Gjærningsmændene tilbørligt ville blive dragne til Ansvar. Det er overflødigt at tilføie noget videre om en Handlemaade, der, uden Partihensyn, vil finde Alles Misbilligelse. Berlingske Tidende Onsdag Aften 14. Maj 1851: Om d;e sidste Optøier i Kiel, De i Kiel ved Dampskibet "Siderens" Afgang forefaldne Excesser have efter Forlydende vakt megen Opsigt mellem den derværende Handelsstand, som strax skal have henvendt sig til Autoriteterne i denne Anledning.; Det sees ogsaa af en Bekjendtgjørelse fra Politiet i Kiel, at dette har grebet kraftigt ind og truffet foreløbige Sikkerhedsforanstaltninger, men den danske Regjering bør vistnok ikke etablere en stadig Postfart paa Kiel forinden dens Fordringer paa Garanti for at Dampskibet og Passagererne i ingen 1 Henseender molesteres, ere fuldstændigen fyldestgjorte. Bekjendtgjørelse. At der allerede fra vedkommende Autoriteters Side i Kiel er givet saadanne foreløbige Garantier mod Gjentagelse af Excesser af den Art, hvorfor Postdampskibet "Eideren" den 10de d. M. dersteds

219 H/s. Eideren. H C V G HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, -III - 4 B. T. 14/ (2): var udsats at bemeldte Skib for det første imorgen igjen vil; kunne afgaae dertil, bringes herved til almindelig is-undskab, idet nærmere Tilkjendegivelse forbeholdes, om hvorvidt Postfarten paa Kiel fremdeles vil!vedblive eller ikke. Andet Postsecretariat den 14de Mai Efter Ordre Hjort. Høist paafaldende er det, at ingen af de hamborgske eller altonaiske Blade med et Ord omtale de seneste pøbelagtige Optøier i Kiel med Dampskibet "Eideren". Berlingske Tidende Torsdag Aften 15. Maj 1851: Vi have modtaget Hamborgposten, som bringer os Aviser til igaar Morges, men ei heller disse indeholde noget om Optøjerne i Kiel den 10de, skjøndt man har Efterretninger derfra af 13de. Intet kan bedre charakterisere Aanden i disse jammerlige, uværdige,\feige Partiblade, end at de ville fordølge hine Pøbeloptøjer, og det næsten uhørte Tilfælde midt i Freden voldeligen at overfalde et Post dampskib,! hvilket man i andre civiliserede Lande ikke vilde tillade sig selv under Krigen e Og hvad er der skeet fra Politiets Side for at afværge eller standse saadant Overfald? 3 Dage lod man gaae hen førend man fremkom med følgende, igaar omtalte Jr'oliti-Plåcat, som lyder saaledes: "Uordener, som have fundet Sted ved Afgangen af det sidste Dampskib til Kjøbenhavn, foranledige Politiøvrigheden til paa det Alvorligste at advare imod enhversomhelst Deeltagelse i lignende Excesser. Saaledes som de allerede udfundne Skyldige ere blevne ansete med velfortjent Straf, saaledes vil der ogsaa for Fremtiden gaaes frem mod alle Rolighedsforstyrrere med skaanselløs Strenghed." j Kiel åen 13de Mai Krohn. Men hvad kan man vente af en Mand som Krohn? Det kan ikke have været ham ubekjendt, at der ved Ankomsten; og Afseilingen af "Eideren" allerede flere Gange har fundet Pøbelraab og upassende Drillerier Sted, det var altsaa hans Pligt ved Polititilsyn at;forebygge slige uværdige Optrin, men uvidende anstiller han sig, og i Hjertet kan en saadan Partimand som Krohn ikke andet end glæde sip- over hine Fornærmelser imod alt hvad der er

220 H/s. Eideren. H C V G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ) III - 5 B. T. 15/5; 1851 (2): dansk. Derfor er det uforsvarligt at ansætte en saadan j&and siom Politimester, mendens man i Overensstem melse med Fredsartikleme skal søge at pacificere Holsteen. Vi gjentage hvad vi allerede igaar have anført, at den danske Regjering ikke bør etablere en stadig Postfart paa Kiel forinden en fuldkommen Garanti er given, men paa denne Garanti kan man ikke stole saalænge Krohn vedbliver at være Politimester, ønskeligt var det, naar man blot indtil videre vilde lade Postsækken expedere over Kiel, men ikke lade nogen Passageer følge med det kongelige Dampskib,!og ei heller lade noget Gods expedere med samme. Berlingske: Tidende.Lørdag Aften 17. Maj 1851 Hu begynde de hamborgske Aviser saa smaat at lade høre fra Kiel om Pøbel-Optrinene der den 10de. Men naturligviis er det aldeles intetsigende. Imidlertid er man dog meget bekymret af Frygt for at Forbindelsen mellem Kjøbenhavn og Kiel skulde afbrydes. Ifølge de senere Efterretninger fra Kiel ere to Arbeidsfolk, som have deeltaget i Optøierne den 10. paa Dampskibet "Eideren", straffede med Fængsel paa Vand og Brød, og den Matros, som med en Steen saarede Styrmanden, blev overgivet til Marinecommandoen for at dømmes af samme. Berlingske; Tidende Onsdag Aften 21. Maj 1851: Bekjendtgjørelse. At Dampskibet "Eideren" imorgen Torsdag Middag Kl. 2 afgaaer til Wismar, istedetfor til Kiel, det bekjendtgjøres herved efter Ordre. Andet Postsecretariat, den 21de Mai Hjort. Berlingske 1 Tidende Lørdag Aften 24. Maj 1851: Bekjendtgjørelse. Da der er hu truffen den Bestemmelse, at Dampskibsforbindelsen med Kiel ved Kongeligt postskib skal fortsættes* saa vil Dampskibet "Eideren" næstkommende Mandag igjen indtræde i Farten paa Kiel, hvil ket herved 1 efter Ordre bringes til offentlig Jiundskab. Andet Postsecretariat, den 24de Mai H int >4- j i

221 H/s. Eideren. E C V G. HANDELS-OG SØFARTSMUSEET - 6. Berlingske Tidende Mandag Morgen 26. Maj 1851: Man var meget bekymret i Kiel over Udeblivelsen af Dampskibet "Eideren", og formener, at dersom Farten med dette Skib skulde ophøre, da vil man sætte "Løwen" i :Fart. Berlingske;Tidende Tirsdag Aften 27. Maj 1851: Dampskibet "Eiderens" Fart paa Kiel. De tydske B3-ade have fremdeles travlt med at fortælle om al den Ophævelse, man her har gjort af den ene Steen, 1 der rammede en af Mandskabet paa "Eideren" ved Skibets Afgang fra Kiel den 10de Mai. Den snakkesalige "Vossische Zeitung" beretter (med Tilføiende, "man sollte es kaum glauben"), at den danske Re-, gjering har bestræbt sig for at afvinde dette ene Steenkast en politisk Side, for derefter at kunne træffe sine Forholdsregler mod Kiel o.s.v. - Vi kunne imidlertid:forsikre "Vossische Zeitung", at de Grunde, der foranledigede Standsningen af "Eiderens" Fart paa Kiel ikke ere hentede fra noget politisk, men fra etreent materielt Standpunkt, nemlig Udsigten til, at den ringe Indtægt af bemeldte Fart snart maatte forvandles til fuldstændigt Tab for Postkas- ; sen, naar man ikke kunde give de Reisende anden Ga- ranti for anstændig Behandling end en Forsikring fra Politimester Krohn. Sagen er nemlig den, at danske Reis ende, hvad Bladene histovre enten ikke vide eller oversee, lige siden Fartens Begyndelse ideligen ere blevne, om! end ikke legemlig molesterede, saa dog udskjældte!og forhaanede af Kiels Sjouere og Gadedrenge, saa at det Uvæsen, hvorimod man fordrede Sikkerhed,!ingenlunde først er begyndt den 10de Mai, medens jo vistnok Pøbelens Adfærd paa den Dag gav den nærmeste og meest paatrængende Anledning til For langendet,:da det var at forudsee, at de Reisendes Antal efter hiint Optrin endmere vilde aftage, idet de, hellere end at udsætte sig for Ubehageligheder, vilde tage;veien over Lybæk og Wismar. Som Garanti imod slige Uordeners Gjentagelse havde den danske Regjering forlangt Forlæggelse af østerrigsk Militair til Kiel, men da man i den Omstændighed, at, Generallieutenant Bardenfleth nu overtager Commandben over det nydannede Contingent, hvoraf en Afdeling garnisonerer i Kiel, maa see en Betryggelse, der; fuldtvel opveier den fordrede, saa har man ikke tåget i Betænkning at komme Kiels loyale Borgeres Ønske imøde ved atter at lade "Eideren" begynde den for kort Tid standsede Fart paa Kiel. Berlingske Tidende Lørdag Aften 13. Marts 1852: Bekj endtgj ørels e. Ifølge itelegraphisk Depesche er Farten mellem Stettin og Swinemuhde for Tiden endnu spærret af lis. Som én ^ølge heraf vil Dampskibet "Eideren"

222 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 1 -^ ^ ~ 7. ' i H/s. Eideren. H C V G. B. I. 13/ (2): ikke kunne afgaae til Stettin, forinden Meddelelse er indtruffen om at Farvandet er frit, hvorefter Skibets Afgang nærmere vil blive bekjendtgjort. Andet Postsecretariat, den 13de Marts Hjort. Berlingske Tidende Mandag Morgen 22. Marts 1852: Bekjendtgjørelse. Da ifølge modtagen Underretning fra det preussiske Postvæsen Farvandet mellem Swinemunde og Stettin nu er frit for lis, vil Dampskibet "Eideren" afgaae til Swinemunde og Stettin næstkommende Tirsdag den 23de dennes Kl. 3 Eftermiddag og retournere fra Stettin Fredagen den 26de dennes Kl. 12 Middag. Andet Postsecretariat, den 20de Marts Hjort. Berlingske Tidende Mandag Aften 3. Maj 1852: Hans Kongelige Høihed Arveprinds Ferdinand med Gemalinde ; ankom hertil igaar fra Stettin med Dampskibet "Eideren". Berlingske Tidende Lørdag Aften 12. Juni 1852: Hans Majestæt Kongen og Gemalinde have i formiddag Kl. 9? 30 forladt Staden og begivet sig til Skovsborg,' hvorfra de i Eftermiddag Kl. 6 med Dampskibet "Eideren", ført af Capitainlieutenant Møller, agte at tiltræde Reis j en til Jylland. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 15. Juni 1852: Ifølge'Efterretning, som vi modtog fra Aalborg, var Hans Majestæt Kongen og Gemalinde ankommen igaar Morges til Hals og fortsatte Reisen efternogle Timers Ophold til Aalborg, hvor Ankomsten var Kl. 11 igaar Formiddags. Under Klokkernes Ringning, Kanonsalut og den talrige Folkemængdes jublende Hurraraab lagde Dampskibet til ved den smukt indrettede Landin&sbro.

223 H/s. Eideren. H C V G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - 8. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Juni 1852: Dampskibet "Eideren", commanderet af Capitainlieutenant Møller, er ankommen fra Aalborg igaar Eftermiddags. Berlingske Tidende Lørdag Aften 3. Juli 1852 Dampskibet "Sideren", commanderet af Capitainlieutenant Møller, afgik imorges til Aarhuus. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 6. Juli 1852 Hans Majestæt Kongen og Gemalinde ankom, ifølge "Helsingør Avis", igaar Eftermiddag Kl paa Dampskibet "Eideren" til Helsingør. Berlingske Tidende Mandag Aften 9. August 1852: Dampskibene "Hekla" og "Eideren" ere tilligemed 6 Transportskibe i Morges afgaaede til Flenaborg. De havde omtrent Mand Tropper ombord. Berlingske Tidende Mandag Morgen 16. August 1852: Helsingør den 14de ds.: Igaar Morges ankom Dampskibet "Eideren" hertil med 15de Bataillon, som det var afgaaet med fra Eckernførde i Torsdags Morges tidlig. I Formiddags Kl. 10 l/2 afgik "Eideren" herfra med det 2det Jægercorps. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 17. August 1852 Dampskibet "Eideren" ankom i Middags fra Kiel med Militåir. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 28. December 1852: Dampskibet "Eideren" er Fredagen den 24de dennes om Morgenen, kommet paa Grund i Hærheden af Fæstningen Friedrichsort. Dette Uheld, som maa tilskrives den Omstændighed, at en Fisker, der naar Postdampskibene om Hatten passerer Friedrichsort, har for Enden af Revet at vise en Lanterne, paa Grund af lis i Farvandet har viist Lanternen paa et urigtigt Sted, har forøvrigt ikke medført nogen Beskad-

224 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III 9. s. Eideren. H C V G. B. T. 28/ (2): igelse for Dampskibet, og kan det derfor ventes, at dette ved høiere Vandstand uden Vanskelighed vil kunne bringes fra Grunden. Posten og Passagererne bleve, saasnart man havde forvisset sig om, at Skibet ikke strax vilde kunne bringes fra Grunden, landsatte ved Holtenau og derfra befordrede videre til Kiel. Berlingske Tidende Onsdag Aften 2. Februar 1853: Det bringes herved til offentlig Kundskab, at der fra næstkommende Uges Begyndelse vil indtil Maanedens Udgang blive underholdt en regelmæssig Dampskibsfart mellem Korsør og Kiel ved Dampskibet "Eideren", saaledes at dette afgaaer: fra Korsør Søndag - Onsdag - Fredag Morgen snarest muligt efter Deligencens Ankomst fra Kjøbenhavn, og fra Kiel Tirsdag - Torsdag - Løverdag Formiddag, snarest muligt efter Morgenjernbanetogets Ankomst fra Altona, Gluckstadt og Rendsborg. Passageerfragten er for en Kahytsplads 5 Rigsbankdaler og for en Dæksplads 2 Rigsbankdaler 48 Skilling pro persona, uden at Moderation for Familier finder Sted. Fragttaxten for Godsforsendelser mellem Korsør og Kiel er det Halve af den paa Kjøbenhavn - Kiel Routen gjeldende Taxt for de Kongelige Postdampskibe. Portoen for Pakkepostforsendelser beregnes efter Bestemmelserne i Loven af Ilte Marts 1851, dog at Søveilængden mellem Korsør og Kiel regnes liig 9 Landmiil. Indskrivning af passagerer og Anmeldelse af Fragtgods skeer i Korsør paa det kongelige rostcontoir og i Kiel hos Consul J. A. Lutken, derhos kunne Reisende til Kiel ogsaa indskrives i den kongelige Personpostexpeditioh i Kjøbenhavn. Sluttelig bemærkes, at Dampskibet "Eideren" førstkommende Søndag den 6te dennes, Kl. 2 Eftermiddag, vil afgaae herfra directe ti& Kiel for at indtræde i den ommeldte Fart. Andet Postsecretariat den 2den Februar Lund. sonst.

225 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG H/s Eideren, H C V G. ' III lo Berlingske Tidende Mandag Aften 7. Februar 1853: Postdampskibet "Eideren", Premierlieutenant Bruun, afgik til'kiel og Korsør igaar Eftermiddag Kl. 2. Berlingske Tidende Mandag Aften 14. Februar 1853: Korsøer, den 13de Februar 1853: Dampskibet "Eideren" ankom hertil fra Kiel i Aftes Kl. 8, afgik herfra til Kiel i Formiddags Kl. 11,30. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Februar 1853: Dampskibet "Eiderens" Farter mellem Korsør og Kiel' ere foreløbig standsede paa Grund af Isen. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 16. Februar 1853: Korsør den 14de Februar 1853: Dampskibet "Eideren" er ankommen hertil i Formid- ; dag Kl. 9, efterat have sat Post og Passagerer i Landi ved Holtenau i Gaar Eftermiddags, da Kieler Havn er tilfrossen. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 19. Juli 1853: Da Dampskibet "Eideren" ifølge indkommen Indberetning vil blive underlagt en 4 Dages Observations - Qvarantaine i Swinemtinde, er det bleven bestemt, at Skibet indtil videre ikkun skal gjøre 1 Tour ugentlig mellem Kjøbenhavn og Stettin, nemlig fra Kjøbenhavn hver : Mandag Eftermiddag Kl.3 og fra Stettin hver Løverdag Eftermiddag Kl Hvilket herved bring- I es til offentlig Kundskab. Personpostexpeditionen i Kjøbenhavn, 19de Juli Thayssen. Berlingske Tidende Fredag Morgen 29. Juli 1853: Da Observationsqvar&ntainen for Dampskibet "Eideren" i Swinemunde er hævet indtil videre, vil ommeldte Skib igjen begynde sine dobbelte ugentlige Toure og saaledes afgaae fra Kjøbenhavn Mandag og Torsdag Eftermiddag 1. 3 og fra Stettin Onsdag og Løverdag Middag Kl. 12. Personpostexpeditionen i Kjøbenhavn 29de Juli 1853.

226 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I '! H/s. Eideren. H C V G. j III - 11 Berlingske Tidende Fredag Aften 23- September 1853: Dampskibet "Eideren", commanderet af Capitainlieu-i tenant Prølich, afgik til Helsingør igaar Eftermiddag;, Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 10. Januar 1854 Korsør 9. Januar Kl. 5 Em.: Dampskibet "Eideren" er afgaaet med Posten til Kiel Kl. 4 i Eftermiddag. Berlingske Tidende Fredag Aften 13. Januar 1854: Korsør 13. Januar 1854: Dampskibet "Eideren" ankom hertil i Aftes Kl. 9,30 fra Holtenau, da Kieler Bro er spærret af lis. ; Berlingske Tidende Mandag Morgen 16. Januar 1854: Korsør den 15de Januar: Dampskibet "Eideren" ankom hertil i Aftes Kl. 10 fra Kielerfjord med Hamborgposten. lisen ligger i Kielerfjord til omtrent midt mellem Holtenau og Frederiksort. Posten blev igaar taget ombord ved Møllenort paa den anden Side af Fjorden, da Dampskibet ikke kunde komme til Holtenau, hvorfor der heller intet Fragtgods var med. Berlingske Tidende Torsdag Aften 19. Januar 1854: Korsør den 19de Januar: Dampskibet "Eideren" ankom hertil fra Kiel Kl. 11,30, det afgik fra Møllenort i Tirsdags Middags medhavende Hamborgposten og meget Pakkepostgods, men intet Fragtgods. Iistilstanden i Kieler-Fjord er omtrent den samme. Tykningen har forsinket Afreisen herfra. Berlingske Tidende Fredag Aften 27. Januar 1854: Korsør 27. Januar 1854: Dampskibet "Eideren" ankom hertil fra Holtenau i Gaar Aftes Kl. 11,15 med Hamborgposten samt 30 Reisende og en Deel Pakkepost og Fragtgods. Dampskibet afgaaer igjen til Kiel i Formiddag.

227 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG! H/s. Eideren. H C V G. jll _ 12. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 31. Januar 1854: Bekj endtgj ørels e. Det bringes herved til offentlig Kundskab, at Dampskibet "Eiderens" Farter fra Søndag åen 5te Februar næstkommende til Opnaaelsen af en større Regel-i mæssighedi Forbindelsen mellem Korsør og Kiel ville ] blive indskrænkede saaledes, at Dampskibet afgaaer fra Korsør hver Søndag og Onsdag Formiddag, og fra j Kiel hver Mandag og Torsdag Formiddag. : Personpostexpeditionen i Kjøbenhavn, den 30. Januar Thayssen. i i Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 24. Juli 1855:! At Dampskibet "Eideren" førstkommende Torsdag den 26de ds. Kl. 7 Morgen skal afgaae herfra Staden til Aarhuus, for, medens Dampskibet "Freyr" underkastes en Reparation, at overtage dettes Toure mellem Korsør og Aarhuus, bekjendtgjøres herved med Tilføiende at Indskrivningen af Reisende til denne Extratour finder Sted i undertegnede Contoir. Personpostcontoiret i Kjøbenhavn, den 23de Juli 1855* Thays s en. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 12. September 1855: Da Postdampskibet "Slesvig" skal underkastes en Reparation, vil Dampskibet "Eideren" fra Torsdagen den 13de dennes og indtil videre overtage førstnævnte Dampskibs regelmæssige Farter mellem Kjøbenhavn og Kiel, hvilket herved bringes til almindeligt Kundskab. Overpostmesterembedet i Kjøbenhavn, den 8de September Cas t ens chi old. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 29«September 1855: Da Postdampskibet "Skirner" skal underkastes en Reparation, vil Dampskibet "Eideren" fra Søndagen den 30te dennes og indtil videre overtage førstnævnte Dampskibs regelmæssige Farter mellem Kjøbenhavn, Lubeck og Bornholm, hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. Overposxmesterembedet i Kjøbenhavn, den 28de September Castenschiold.

228 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Eideren. HOV III - 13 Berlingske Tidende Torsdag morgen 27. December 1855= Bekj endtgj ørels e. At Postdampskibet "Eideren" Torsdagen den 27de dennes vil afgaae herfra til Kiel Kl. 2 eftermiddag for derefter, saafremt Veirforholdene maatte tillade det, at indtræde i en tvende Gange ugentlig Fart mellem Kiel og Korsør, afgaaende første Gang fra Kiel til Korsør næstkommende Fredag den 28de dennes om Aftenen efter Jernbanetogets Ankomst fra Altona, det bringes herved efter Ordre foreløbig til offentlig Kundskab. Andet Postsecretariat, den 26de December Lund. Berlingske Tidende Fredag Morgen 28. December 1855 Bekjendtgjørelse. I Forbindelse med min Bekjendtgjørelse af Gaars Dato bringes det herved efter Ordre til offentlig Kundskab,.at Afgangstiderne for Dampskibet "Eideren" paa dets Farter mellem Korsør og Kiel fra næstkommende Søndag den 30te dennes ere bestemte saaledes: Fra Korsør Søndag og Onsdag Formiddag efter Deligencens Ankomst dertil fra Kjøbenhavn (første Gang Søndag den 30te dennes) og fra Kiel Mandag og Torsdag Aften'efter det sidste Jernbanetogs Ankomst dertil fra Altona (første Gang Mandag den 31te dennes). Andet Postsecretariat, den 27de December Lund. Berlingske lidende Tirsdag Aften 22. April 1856: Bekj endtgjørels e. Som ^ølge af de samtidigt med den Sjællandske Jernbanes Aabning indtrædende Forandringer i Postgangen, vil Dampskibet "Eideren" afgaae for sidste Gang fra Kjøbenhavn til Kiel Torsdag den 24de dennes, for at afgaae første Gang fra Kiel til Aarhuus via Korsør, Løverdag Aften den 26de dennes, efter Persontogets Ankomst fra Altona«Berlingske Tidende Tirsdag Aften 6. Maj 1856: Hamborgerposten ankom ikke med Jernbanetoget, Grund en til denne Forsinkelse er et Uheld, som fandt Sted i Hat, idet begge Postdampskibene, "Eideren" og "Jylland" stødte paa hinanden, og det sidstnævnte var nødt til at tage "Fjideren" paa Slæbetoug, da dette blev endeel beskadiget. Ingen Mennesker ere komne til Skade.

229 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Eideren. H C V G. i l l l - Berlingske Tidende Onsdag Morgen 7. Maj 1856: Vi have modtaget følgende Skrivelse fra Korsør den 6te Mai 1856: Dampskibene"Jylland" og "Eideren" have inat paaseilet hinanden ca. 3 Miil fra Kiel, hvorved sidstnævnte, der fik "Jyllands" Stød omtrent midtskibs, blev saaledes beskadiget, at det maatte bugseres her tilbage. Intet Menneske er kommet til Skade uden forsaavidt xostføreren, som fører den jydske Post paa "Eideren" til Kiel fik nogle Contusioner og Skrammer, men Pakke^- og.fengeposten gik tildeels overbord, man siger, at omtrent Rigsdaler ere borte. Passagererne, der laae rolig i deres Køier og sov, bleve ved det voldsomme Stød kastede hovedkulds ud paa Gulvet og betragtede hinanden med Forundring et ØAeblik, indtil Haabet "Alle bjerge sig" lød ned til de Forskrækkede«Det hed nu at komme i Fartøierne og ombord paa "Jylland" saa hurtigt som muligt, da man strax formodede, at "Eideren" havde faaet en betydelig Læk. Senere viste det sig dog, at dette ikke var Tilfældet, men at Stødet heldigviis var blevet opfanget af i Hjulkassen, hvorved denne og Hjulet samt en Deel af i Rælingen var blevet knust. "Jylland" har mistet sit Bougspryd, efterladt sin Gallion paa "Eideren" og beskadiget Forstavnen, men Maskineriet ter i brugbar : Stand. Det ankom hertil omtrent Kl. 8,30 med "Eideren" paa Slæbetoug. Passagererne til Kiel befordres med "Hermod" Dags Middag til deres Bestemmelsessted.! Berlingske Tidende Torsdag Aften 8. Maj 1856: Om de 2de Dampskibes Sammenstød. Vi maae med Hensyn til vor Meddelelse fra Korsør bemærke, at Sammenstødet fandt Sted Kl. 1,45 under Langeland. Berlingske Tidende Fredag Aften 9. Maj 1856: De sammenstødte Dampskibe. Endnu have vi ikke seet nogen officiel Meddelelse : om denne :ulykkelige og uforklarlige Hændelse, vi, sige "uforklarlige", fordi begge Skibsførere vide jo,' at Dampskibene møde hinanden hver Hat omtrent midtveis til og fra Kiel og foreløbig itide maae være forberedte paa et Møde, og saaledes være bedre istand, til at undvige hinanden. Skibene ere jo ogsaa forsy- ' nede med coulørte Lanterner, saa at man i lang Frastand kan see hinanden, og desuagtet har et saadant Sammenstød fundet Sted, uden at man endnu har erfaret hvad der egentlig har foranlediget det. Vi ere overbeviste om, at Postdirectionen allerede har sør- ] get for en alvorlig Undersøgelse, og at Resultatet i heraf uden Ophold kommer til Publicums Kundskab. Vi ere ogsaa overbeviste om, at Postdirectionen, dersom ; det viser sig, at Hogen har gjort smg skyldig i en eller anden Forsømmelse, at saadan, uden Hensyn til person, alvorligen maa blive afstraffet. Man maa dog

230 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG H/s. Eideren. H C V G. \ XXI - 15 B. T. 9/ (2): betænke, hvilken Fare man udsætter Passagererne for naar Skibsførerne vise Skjødesløshed eller Sligt. Denne Gang, Gud være lovet, mistede ingen Livet, men Faren var ligefuld stor. Desuden maa dog vel Tabet af renge og Gods ogsaa komme i Betragtning, og især Tabet af Brevposten, det hedder nemlig, at endeel af Brevsækken skal være tabt, hvorom man eiheller hidtil har seet nogen officiel Bekjendtgjørelse. Berlingske Tidende Onsdag Aften 14. Maj 1856: Om de sammenstødte 2de Postdampskibe. Idet vi henholde os til hvad vi før have yttret herom, meddele vi efter "Fædrelandet" følgendes Til Undersøgelse af Porholdene ved det mellem Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" skete Sammenstød er paa Foranledning af Generalpostdirecteuren udnævnt en Commission, bestaaende af Commandeur C. can Dockum, Justitsraad, Assessor Meyer og Vaterskout Stæger. Iøvrigt gjentage vi, at det er os uforklarligt, at Postdirectionen aldeles ikke har meddelt noget om denne uheldige Tildragise, og om hvad der ved denne Leilighed er bleven tabt. Berlingske Tidende Torsdag Aften 15. Maj 1856: Bekjendtgjørelse. Ved det Sammenstød af Postdampskibene "Eideren" og "Jylland", der har fundet Sted Hatten mellem den 5te og 6te Mai sidstleden i Langelandsbeltet, ere saavidt det kan sees af de hidtil modtagne Indberetninger, følgende Postforsendelser gaaede tabte: en Breypose indeholdende Breve fra Sjælland, Lolland-Falster, Hyborg, Odense, Bogense, Kjerteminde, samt fra Aarhuus, Herning, Silkeborg, Ringkjøbing og Stæderne nord for samme til Heumuhster, Bomhøved, Segeberg, Oldesloe, Hortorf, Rendsborg og de sydslesvigske Stæder, incl. Flensborg, Tønder og Hoyer, dog ere to Brevbundter fra Kjøbenhavn til Flensborg senere fundne ilanddrevne paa Kysten af Langeland og sendte tilderes Bestemmelsessted, fire Pakkepostposer, indeholdende Penge- og Adressebreve samt mindere Pengepakker og Smaapakker fra Kjøbenhavn, Helsingør, Frederiksborg, Hirschholm og Lyngbye til samtlige holsteenske og sydslesvigske Stæder. Forsendelserne til Hamborg og det øvrige Udland vides : ikke at være gaaede tabte. Hvilket herved efter Ordre bringes til almindelig Kundskab for vedkommende Afsendere. Første Postsecretariat den 15de Mai Brock.

231 H/s. Eideren. H C V G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III Berlingske TidendeffiorsdagAften 11. September 1856: Korsør den 10de September: Igaar Eftermiddags Kl. 4 indtraf Post-Dampskibet "Eideren", ført af Premierlieutenant Hedemann, her i Havnen, for, efter fuldendt Reparation, paany at overtage sin Route Kiel - Aarhuus. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 25. Hovember 1856s Dampskibet "Eideren", hedder det i "Korsør Avis" af 24de dennes, der i Fredags Aftes afgik fra Kiel, havde om Hatten det Uheld at støde paa Grund i Kieler Fjord udfor Byll og blev siddende fast, men ved Assistance fra det norske Dampskib "Christiania" er det atter bragt flot og indtraf hertil igaar Eftermiddags Kl. 4. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 6. Januar 1857: Korsør, den 5te Januar: Den i et Par Dage vedholdende stærke Storm har atter bragt Uregelmæssighed i Postdampskibsfarten. "Eideren" ankom først igaar Middags Kl. 12,30 fra Kiel. Berlingske Tidende Fredag Aften 20. Februar 1857: Ifølge modtagen Underretning fra Korsør er Damp- j skibet "Eideren" ankommet dertil i Middags Kl. 12. j Berlingske Tidende Mandag Aften 20. Juli 1857: Deres kongelige Høiheder Arveprindsen og Arveprindsessén ere i Morges afreiste med Jernbanetoget til Korsør, for derfra med Dampskibet "Eideren" at afgaae til Eckernførde og derefter besøge Hendes kongelige Høihed Hertuginde Wilhelmine paa Luisenlund. Berlingske Tidende Fredag Lften 19. Februar 1858 "Korsør Avis" af 18de ds : Den vestlige Vind har idag samlet endeel lis her paa Rheden, saa at Dampskibene "Freyr" og "Eideren", der efter Morgentogets Ankomst afgik herfra, havde stort Besvær med at arbeide sig igjennem.

232 H/s. Eideren. H C V G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEE"! Berlingske Tidende Lørdag Aften 4. September 1858: Paas e ilings sag. Vi have nu endenlig fra vedkommende Domstol modtaget Efterretning om den nu snart i halvtredie Aar under Behandling værende Sag, betræffende Paaseilingen mellem Dampskibene "Eideren" og "Jylland" og ile med nedenstaaende at meddele den i bemeldte Sag igaar afsagte Dom. Efterat Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" Hatten mellem den 5te og 6te Mai 1856 x Langelandsbæltet vare stødte sammen og havde erholdt betydelig Skade, ligesom og en stor Deel af Postgodset var bortkommet, sagsøgte Kammeradvocaten, paa Embeds Vegne, først Premierlieutenante i Søetaten Rothe, aer var Fører af "Eideren" og hans Bedstemand Hans Peter Kofoed til enten in solidum eller hver for sig at erstatte Skaden, hvis Beløb ansatxes til 9*169 Rigsdaler 77 Skilling og 86 rigsdaler. Ligeledes inddrog Kammeradvocaten senere under Sagen Dampskibet "Jyllands" Fører, Skibscapitain Raahauge, hvem han paastod dømt in solidum med de 2de andre Indestævnte. I denne Sag har Søretten den 3die d. M. følgende Bom: i Skjøndt det i Præmisserne bemærkes, at "det, da i Sammenstødet fandt Sted, var smult Vande, samt godt i og klart Veir, saa at man fra begge Skibe betimelig! kunde observere og virkelig havde observeret hinan-i den i en betydelig Afstand, ligesom heller ingen j ydre Omstændigheder vare til Hinder for at undvige i hinanden", kom dog Rettens søkyndige Medlemmer, aer udgjøre Pluraliteten, og til hvilken Minoriteten, der formeente herom ikke at kunne have nogen Mening sluttede sig, efter Sagens samtlige Omstændigheder til det Resultat, at ingen af de Indstævnte kunde være at dømme til Skadeserstatning, men at Tildragelsen maatte betragtes som henhørende under L » thi skjøndt Forseelse rimeligviis havde fundet Sted fra en af Siderne, eller maaskee fra begge Sider, var det dog, paa Grund af de indbyrdes, aldeles modstridende under Sagen afgivne Forklaringer] ikke muligt at udfinde, hvem Skylden skulde paalæg-! ges. Forsaavidt det in specie var lagt Premierlieu-; tenant Rothe til Last, at han havde forladt Dækket ; og var gaaet ned at tage Hvile, da fandt Retten, i at dette, om det end kunde ansees som en Forseelse,i noget der imidlertid efter de erhvervede Oplysning-I er ikke kunde antages, dog ingen Indflydelse vilde ; have, eftersom den foregivne Forseelse ingen beviis-r lig Skade havde bevirket, og hele Sagen kun havde Skadeserstatning til Gjenstand. i De Indstævnte bleve følgelig frifundne for Kam- ; meradvocatens Tiltale, og da begge Skibene tilhør- i te Postvæsenet, blev der ei Tale om Skadens Forde- ling efter L !

233 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Eideren. H C V G. xil - 18 Helsingør Avis Mandag 17. Januar 1859 Fra Kjøbenhavn skrives den 13de Januar i "Aarhuus Avis*'s Reisende, der ere ankomne fra Korsør, have meddeelt, at der har været Ild i en af Panderne paa det igaar Hat fra Kiel til Korsør gaaende Dampskib "Eideren", Capitain Rambusch. Passagererne, der,.paa Grund af Stormen og den stærke Søgang, Alle vare i Kølerne, forstyrredes pludselig om Hatten ved Ankerkjettingemes Raslen, og fore naturligviis forvirrede op paa Dækket, hvor det meddeltes dem, at der var Ild i en af Panderne, men at det ikke havde Hoget at betyde, da man heldigviis befandt sig under Langeland, paa et Sted, hvor man kunde ankre op. Ilden var hurtig dæmpet, og Skibet : ankom i god Behold til Korsør. Ved Ankomsten der savnede Flere af Passagererne adskillige Reisegjen-;' stande, og een af dem en Sum paa 300 Rigsdaler! preussisk. Man fattede Mistanke til en Person, der j under Tummelen var forblevet i sin Køie i Kahytten,! og lod ham ved Politiets Hjælp arrestere i Korsør, j hvor han endnu hensidder. Da nogle Passagerer om- : talte, at de savnede Hoget af deres Reisegods, saae! de naturligviis Alle efter deres løse Sager, men i : Flere af dem have efter deres Ankomst hertil opdaget, at Laasen paa deres Kufferter have været opbrudt, og at endeel af Indholdet ogsaa er borte, j En Fortegnelse over samtlige bortstjaalne Sager er ; idag afsendt til den nylig udnævnte dygtige Borger-: mester i Korsør, Lieutenant Sylow, der ved Skibets I Ankomst ikke var hjemme, men hvem de Reisende traf ' paa Banegaarden i Ringsted, hvor han øieblikkelig i optog en foreløbig Fortegnelse over de Tilstedevæ- : rendes Havne og Bopæle, der have mistet Hoget. Heæsingør Avis Onsdag 2. Februar 1859: Den for Tyveriet ombord i "Eideren" mistænkte Person, hvis Havn skal være J., der endnu hensidder som Arrestant i Korsør, skal hu sendes til Kjøben- ' havn for at tages under Behandling, rimeliigviis fordi de :Fleste af de Bestjaalne opholde sig der. \ Han benegter stadig, og det eneste Indicium, der haves imod ham, er en Frakke, han havde paa ved Paagribelsen, og som en af Passagererne erkjender som sin Eiendom, men som Arrestanten vedholdende i paastaaer tilhører ham. Det vil rimeligviis holde haardt at drive ham til Bekjendelse, da han er en durchdreven person, der allerede har tilbragt 3 Aar i Forbedringshuset og tidligere været ansat! paa et Politicontoir. Ved Paagribelsen var han iført 3 Kapper og en Reisefrakke, hvori fandtes over 40 skjulte Lommer. Ganske comisk er det, at j den Mand,, der havde mistet den tidligere omtalte Pengesum, ; under Ventetiden i Korsør Arm i Arm med ; : Arrestanten har beseet Byen.

234 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Eideren. H C V G. III Berlingske Tidende Mandag Aften 26. Marts 1860: Postdampskibet "Eideren" indtraf i Fredags til Korsør fra Kjøbenhavn, hvor det har været underkastet en Hovedreparation, der har varet over 9 Maaneder. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 2. Januar 1861: Dampskibet "Eideren" med Hamborgposten af 31, December : ankom til Korsør igaar Kl. 1,30 Eftermiddag. Berlingske Tidende Mandag Aften 4. Februar 1861: Fra Korsør til Aarhuus. meldes: "Eideren" afgik Kl. 12,45 Berlingske Tidende Onsdag Aften 6, November 1861: Hamborgposten af Gaars Datum er udebleven som en Følge af, at Dampskibet "Eideren", der skulle \ overføre den fra Kiel til Korsør, inat er grundstødt paa Albuen ved Hakskov. Dampskibet "Jylland" er i i Morges afgaaet fra Korsør til Assistance. Berlingske Tidende Fredag Aften 8. Hovember 1861: Postdampskibet "Eideren" er, ifølge "Korsør Avis", igaar rormiddags af Dampskibet "Jylland" slæbt af Grunden og var Kl. 3 under Upseiling til Korsør. Berlingske Tidende Lørdag Aften 22. Marts 1862:.rosten fra Hamborg af igaar er udebleven idag, da Dampskibet "Eideren", der skal overføre den til 1 Korsør, formedelst stærk Sneefog og OHO Storm først kunde afgaae fra Kiel imorges henved Kl. 7. Helsingør Avis Torsdag 23. Oktober 1862: Postdampskibet "Eideren" har paa Routen fra Kiel til Korsør i den sidste Storm lidt en saadan Skade paa sit Maskineri, at Dampbugseerbaaden "Hertha" igaar er afgaaet til dens Assistance. Dampbaaden "Uffo" er foreløbig sat paa Routen.

235 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/; Eideren. H C V G. III 20 Helsingør Avis Tirsdag 30. December 1862: Posten fra Hamborg udeblev igaar, fordi Dampskibet "Eideren", der skulde overføre den fra Kiel, i Søndags Aftes kom paa Grund ved Laboe i Hærheden af Frederiksort. Igaar Eftermiddags kom Skibet ved egen Hjælp af Grunden, det antages ikke at have lidt noget, da det stod paa Sandbund. Berlingske Tidende Torsdag Aften 25. Juni 1863: Postdampskibet "Eideren" er igaar Morges, paa Reisen fra Korsør til Kiel, kommen paa Grund ved Labø. "Jylland" blev sendt til Assistance og ankom igaar Eftermiddags Kl. 7 til "Eideren", der kom af Grund iaftes Kl. 8,30 og derefter afgik til Kiel, hvor det tog Post og Passagerer ombord,.rosten fra Altona og Slesvig var dirigeret over land. "Eideren" kom imorges Kl. 6 til Korsør, og er i Formiddags afgaaet til Aarhuus. Som Følge af dette "Eideren" overgaaede Uheld har man idag her kun modtaget den ringe Deel af Posten fra Udlandet. Den øvrige, endnu manglende Deel kan ventes hertil iaften med sidste Jernbanetog. Helsingør Avis Torsdag 21. Januar 1864: ros Itra med 1600 ene "Freya", "Eideren" og "Skirner" Eftermiddags til Korsør fra Aarhuus af det indkaldte Porstærknin&smand- Berlingske Tidende Torsdag Aften 10* Marts 1864.: Hans kongelige Høihed Kronprinds Frederik ankom i Tirsdags Eftermiddags Kl. 4*15 til Aarhuus Postdampskibet "Eideren", fra Korsør«Berlingske Tidende Fredag Aften 10 Juni Den ældre Telegraphledning imellem Halskov og Sprogø? der siden Orkanen den 22. December f. A. var bleven afbrudt? er? ifølge "Korsør Avis f % i disse Dage bleven repareret. Touget var bleven sprængt paa to Steder^ hvoraf den ene Sprængning antages at være foranlediget derved, at postdampskibet "Eideren" i stærk Tykning i Vinter ankrede i Touget og blev nødsaget til at stikke Ankeret fra sig.

236 H/s. Eideren. H C V G, HANDELS- OG SØFARTSP^USEET Berlingske Tidende Tirsdag Aften 30. Januar 1866 Posten fra Hamborg er ikke ankommen idag til sædvanlig Tid og kan heller ikke ventes med Godstoget i Eftermiddag, ir'aa Postgaarden fandtes desangaaende følgende Opslag: "Eideren" ligger med knækket Axel ved Egholm Flakket (udfor Skjelskør). Saaledes ingen Post med Godstoget* Berlingske Tidende Torsdag Aften 1. Februar 1866: Dampskibet "Eideren", der som tidligere meddeelt; i Tirsdags laa med knækket Axel ved Egholm udfor Skjelskør, blev ifølge "Korsør Avis" af Dampskibet ; "Hermod", som udsendtes for at hjælpe dett, ført ; til Korsør Rhed, hvor det ankom Tirsdag Aften og blev liggende til igaar Morges, da det af "Gerda" blev slæbt ind i Havnen. Herfra skal det en af Da- \ gene føres til Kjøbenhavn for at underkastes den fornødne Reparation. j Berlingske Tidende Tirsdag Aften 6. Februar 1866: Ifølge ^inantsministeriets Budget skal Dampskibet "Eiderens" Kjedler underkastes en større Hovedreparation. Der forlanges hertil bevilget Rigsdaler. Berlingske Tidende Torsdag Aften 8, Februar 1866 Dampskibet "Eideren" afgik, ifølge "Korsør Avis", igaar derfra, bugseret af "Skirner", som skal bringe det til Kjøbenhavn, hvor det skal have den Skade, det fik i Stormen forleden, repare- Berlingske Tidende Lørdag Aften 10. Hovember 1866:I Dampskibet "Eideren" fra Lybæk var ved Morgen- j toges Afgang fra Korsør ikke ankommet, og Klokken [ 8,30 endnu ikke i Sigte. j "Eideren" ankom til Korsør Kl. 10,30 Formiddag j forsinket.af Storm. i

237 H/s, Eideren. N C V G, HANDELS-OG SØFARTSMUSEET j l l l - I nationaltidende 23. August 1879 Aftens Det gamle Postdampskib "Eideren" skal en af Dagene under Euktionshammeren. Det er i 1849 hyggq"^ i England for en fremmed Regerings Regning og bestemt til Orlogsskib, men endnu forinden det var blevet fuldført, blev det købt af Danmark og i Løbet af 3-4 Maaneder indrettet til Passagerskib. Det førtes her- : til af nuværende Orlogskaptejn LUtken. Skibet er bygget af Eg med en Dampmaskine paa 200 Hk., og det blev i sin Tid anset for et sødygtigt, velindrettet Skib. I Krigsaarene anvendtes det i Marinen, navnlig som Transportskib. Det har i den Aarrække, det gjorde Tjeneste som Postskib paa Ruten Korsør-Kiel- Hyborg, været ført af daværende Premierlieutenanter i Marinen: Rothe, Hedemann, Rambusch, Meldahl, Holbøll, Kraft, Garde,GuMdencrone, Kaptejn af Marinen BraSm og Kaptejnerne Petersen, Jespersen og Weidemann, som altsaa er den, der siifst har ført "Eideren", der endnu ifjor Vinter benyttedes som Reserveskib under Isperioden. "Eideren" er med Inventarium vurderet til Kr Hationaltidende 16. September 1879 Morgen: Indenrigsministeriet har approberet det af Mæglerne Heckscher & Søn gjorte Bud af Kr. ved Auktionen den 26. August. Købet er sket for "Svitzers Bjergnings Entreprises" Regning, og Skibet skal efter truffen Bestemmelse ophugges.

238 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET f { H/s. Eideren. H C V G. ;Bilag I Højesteretstildende Hr Februar 1861: x * Sag Hr. 63. Tirsdag 5. Februar Postbestyrelsen (den constituerede Kammeradvocat, Conferentsraad Blechingberg) c ontra Premierlieutenant af Søetaten A. B. Rothe, (Advocat Liebe, efter Ordre), forhenværende Bedstemand paa Postdampskibet "Eideren" H. P Kofoed (Ingen), og Skibscapitain R. Raahauge (Etatsraad Liebenberg, efter Ordre), angaaende Spørgsmaalet, om de Indstævnte ere forpligtede til enten in solidum eller hver for sig at udrede Erstatning til Postkassen for de Udgifter, der ere paaførte bemeldte Kasse, derved at Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" have paasejlet hinanden Hatten mellem den 5te og 6te Mai Kjøbenhavns Sørets Dom af 3die September 1858: "De Indstævnte, Premierlieutenant i Søetaten A. B, Rothe, Bedstemand Hans.reter Kofoed og Skibscapitain R. Raahauge, bør for Kammeradvocatens Tiltale i denne Sag frie at være. processens Omkostninger ophæves. Procurator Lihme tillægges i Salarium 30 Rigsdaler, der udredes af det Offentlige". Høiesterets Dom. Det er med Føie i den indankede Dom antaget, at de Vidneforklaringer og andre Oplysninger, der ere fremkomne om det Hatten til den 6te Mai 1856 i Langelands-Beltet indtrufne Sammenstød mellem Dampskibene "Eideren" og "Jylland", ikke ere af saadan Beskaffenhed, at det deraf lader sig udfinde, om nogen af de tvende Indstævnte, Hans Peter Kofoed og Skibscapitain Raahauge, der ved denne Leilighed førte Kommando paa Skibenes Dæk, har begaaet nogen Forseelse under Skibenes Styrelse, der kan paadrage dem noget Erstatningsansvar. Medens det derfor bliver overflødigt at afgjøre, om det, som i bemeldte Dom udtalt, kun er grov Forseelse, der kan paadrage Erstatningspligt i Paaseilihgs Sager som den nærværende, maa det, forsaavidt Lovens i Dommen er paaberaabt, bemærkes,, at Skipperne, der ifølge Slutningsbestemmelsen i åenne Artikel skulle gjelde Skaden halv om halv, idet Forseelse, som kan medføre Ansvar, ei ansees nogen af dem overbeviist, blot kunne hæfte for Skaden med de af dem førte Skibe, hvilket, da disse her tilhøre samme Rheder, maa medføre, at der ikke i nærværende Tilfælde bliver Spørgsmaal om nogen Fordeling af Skaden. Haar i Overeensstemmelse med det Foranførte Indstævnte Hans Peter Kofoed ved Syrelsen af "Ei-

239 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Eideren. H C V G. Bilag Høiesteretstidende Hr Februar ,2): 2. deren" ikke kan antages at have gjort sig skyldig i nogen Forseelse, der kan medføre Ansvar, maa det allerede;heraf være en Følge, at eiheller Kammeradvocatens over Indstævnte, Lieutenant Rothe, nedlagte Erstataingspaastand vil kunne goves Medhold, og det bliver saaledes, med Hensyn til hvad der er Gjenstand for Afgjørelse under nærværende Sag, uden Indflydelse, at han paa den ommeldte Tid havde for- ladt Dækket og overgivet Skibets Styrelse til Kofoed. Med disse Bemærkninger og iøvrigt i Henhold til j de i Sørettens Dom anførte Grunde, ved hvilke el- \ lers intet Væsentligt findes at erindre, vil denne,' Dom, hvis Bestemmelser angaaende Processens Omkost-: ninger og Procurator Lihmes Salair billiges, være at stadfæste. Processens Omkostninger for Høiesteret blive efter Omstændighederne at ophæve, og de Etatsraad Liebenberg og Advocat Liebe tilkommende Salairer, ; der for hver især bestemmes til 100 Rigsdaler, at i udrede af det Offentlige. '' Thi kjendes for Ret: "Sørettens Dom bør ved Magt at stande. Proces- \ sens Omkostninger for Høiesteret ophæves. Etatsraad Liebenberg og Advocat Liebe tillægges i Salarium for Høiesteret hver 100 Rigsdaler, som udredes af det Offentlige". i Den indankede Doms Præmisser lyde saaledes: "Efterat Postdampskibene "Eideren" og "Jylland" i Hatten mellem den 5te og 6te Mai 1856 vare i Langelandsbeltet stødte sammen og havde erholdt betydelig Skade, ligesom og en stor Deel af Postgod- i set var bortkommen, har Kammeradvocaten, efter der-; til meddeelt Ordre, sagsøgt først Premierlieutenant! i Søetaten A. B. Rothe, der var Fører af "Eideren 11,! og hans Bedstemand Hans Peter Kofoed til enten in i solidum eller hver for sig at erstatte Skaden, hvis, Beløb i Indlæg af 7de August 1857 er ansat til j Rigsdaler 77 Skilling, hvortil s enere er føi-i et 86 Rigsdaler. Ligeledes har Kammeradvocaten ef- i ter yderligere Ordre inddraget Skibscapitain Raahauge under Sagen og paastaaet ham in solidum med de Andre dømt til at betale den fordrede Erstatning eller dog saaledes, at han og de Andre udrede saameget af samme, som Retten finder at svare til Enhvers Andeel i den bevirkede Skade. Foreløbig erindres, at det, da Sammenstødet, fandt Sted, var smult Vande, samt godt og klart Veir, saa at man fra begge Sider betimelig kunde observere og virkelig have observeret hinanden i ; en betydelig Afstand, ligesom heller ingen ydre Omstændigheder vare til Hinder for at undvige. Ifølge heraf synes det, at Sammenstød har været, umuligt uden udviist Uagtsomhed, hvorhos dog bemærkes, at i Paaseili^gssager af denne Beskaffen- > ned er det kun grov Forseelse, som kan medføre Er- ; statningspligt, og at her som altid fordres hos den, der skal dømmes, beviist Skyld, og ikke blot ; en paa de sammenstødende Omstændigheder grundet Formodning. Hvorvidt en saadan Forseelse har havt i

240 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i H/s. Eideren. H C V G. Bilag I Høiesteretstidende Hr Februar (3): 3. Sted fra nogen af de Paagjældendes Side vil altsaa være at undersøge, i hvilken Henseende først kan lægges Mærke til, at Indstævnte Kofoed (Indstævnte Rothe var ikke den Gang paa Dækket) forklarer, at han paa "leideren" stadig styrede Coursen SV. til S. ; indtil umiddelbart før Sammenstødet, hvorimod Føre-! ren af Dampskibet "Jylland", Capitain Raahauge, an- j giver sin oprindelige Cours at have været HO. 1/2 H.; med Tilføining, at han, efterat have Jaaet "Eideren" j i Sigte, efterhaanden afveg fra denne Cours indtil ; : 0. eller endog sydligere, omtrent i det Hele 5 Stre^ ger, og forsaavidt kan det siges, at "Jylland" er Aarsag til Sammenstødet, da Skibene, hvis denne Af- i vigning ei havde fundet Sted, maae, i Henhold til i de tilveiebragte Oplysninger, antages at ville ha- [ ve passeret hinanden endog i en temmelig betydelig ; Afstand, noget, der dog ikke kan medføre erstatningspligt for Raahauge, naar han ikke har manglet i rimelig Grund til sin Handlemaade. Efterat have forudskikket dette, gaaer Retten j nu nærmere over til det Nautiske, som skal gjøre! Udslag i sagen, og med hensyn hertil bemærkes, at i de søkyndige Medlemmer (disse udgjøre Pluraliteten, til hvilken Minoriteten, der ikke selv herom kan have nogen Mening, maa slutte sig) antage, at ingen af de Indstævnte kan være at dømme til skadeserstatning, men at Tildragelsen bliver at betragte som henhørende under Lovens 4-3-3? thi, skjøndt Forseelse rimeligviis har havt Sted fra een af si- derne, eller maaskee fra begge Sider? er det, iføl-; ge de indbyrdes modstridende Forklaringer, dog ikke 1 muligt at udfinde, hvem Skylden skal kunne tillæge! ges. Hvad nemlig "Eideren" angaaer, da siden Skibene, forudsat Rigtigheden af Kofoeds forberørte Forklaring, kunde have passeret hinanden uden at for- : andre Cours, og da det ikke vidstes, at "Jylland" var faldet af, saa fandtes der ingen Anledning for : hiint til, efter Bekjendtgjørelsen af 9de August 1844 xaragraf 1 icfr. og Bekjendtgjørelse af 31te. Mai 1854) at lægge Koret bagbord, og at man senere, efterat Skibene vare komne hinanden saa nær, at raaseiling ei ved en saadan manøvre kunde undgaaes,! har lagt Roret Styrbord, kan ikke ansees for en Forseelse eller siges at være urigtigt i et Til-! fælde, hvor der ikke nødvendigt skulde handles efter den i Almindelighed foreskrevne Regel, men ef-! ter de Vedkommendes sømandsskab, og hvor det var uvist, ved hvilken irremgangsmaaae størst Tab var at frygte.. Forsaavidt det in specie er lagt Indstævnte Kothe til Last, at han havde forladt Dækket og var gaaet ned at tage Hvile, da om dette end itunde ansees for en Forseelse (noget, der imidlertid efter de erhverveae oplysninger ikke skjønnes at kunne antages), vil saadant aog in casu ingen indflydelse have, eftersom den roregivne Forseelse ingen beviislig Skade har bevirket, og hele Sagen kun har Skadeserstatning til Gjenstand. Betræffende dernæst Dampskibet "Jylland", da har dets Fører, Indstævnte Raahauge, naar han har beordret Roret lagt først lidt siden mere Bagbord, ; naturligviis forestillet sig, at Paasejling var at ; befrygte, og en saadan Formening kan heller ikke

241 H/s. Eideren. H C V G. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Høiesteretstidende Hr Februar (4): Bilag I 4. erklæres for i sig selv urimelig, især da det var Hat, og da man noget tidlig har taget Beslutning om;, hvad der skulde gjøres. I Særdeleshed maa det erin-! dres, at Raahauge har forklaret, at han kort før i Sammenstødet saae "Eiderens" røde Lanterne, og j naar denne Forklaring, der bestyrkes ved 2de af hans Mandskabs edelige Vidnesbyrd (de sige nemlig, at de saae alle tre Lanterner), ansees for rigtig, har han deri havt Hjemmel til at formene, at "Eideren" baade kunde og burde undgaaes ved, i Henhold til de citerede Bekjendtgjørelser, at lægge Roret Bagbord. Vel har man yttret, at åen berørte Forklaring gaaer ud paa en Umulighed, og derfor maa betragtes som urigtig, men Retten finder ikke tilstrækkelig Grund til at antage dette, thi "Eiderens" Cours lader sig ei med nogen saadan Bestemthed oplyse, at man, imod Raahauges Udsagn, deraf kan slutte til umuligheden af det Forklarede, eftersom en Gier eller Afvigelse fra Coursen ikke er utænkelig, og forsaavidt Mandskabet paa "Eideren" ei vil indrømme, at saadant har fundet Sted, maa det bemærkes, at Roergængeren, efter den Plads han havde og det øvrige Oplyste, er den eneste, som derom kunde have begrundet Mening. I Henhold til Forestaaande blive de Indstævnte at frifinde for Kammeradvocatens Tiltale, og da begge Skibene tilhøre Postvæsenet, kan der ei være Tale om Skadens Fordeling efter Lovens * Processens Omkostninger ville efter Omstændighederne være at ophæve, og det Indstævnte Kofoeds befalede Sagfører tilkommende Salarium bliver at udrede af det Offentlige. Den befalede Sagførelse har været forsvarlig. Det stemplede Papir er rigtig brugt.

242 s. Eideren. H C V G, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Billeder: E - I Hegativer: Handels- og Søfartsmuseet, Helsingør.