HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

Transkript

1 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den 20. oktober 2010 og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 8. februar Procesbevillingsnævnet har den 15. april 2011 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. Påstande T har gentaget sin påstand for landsretten om, at det ikke tillades politiet at foretage dataaflæsning af Ts Facebook-profil (X@X) og Messenger-profil (Y@Y), og at politiets dataaflæsning den 19. oktober 2010 af Ts profil på Facebook ikke godkendes. Anklagemyndigheden har påstået landsrettens kendelse stadfæstet, dog således at indgrebene godkendes efter retsplejelovens regler om gentagne hemmelige ransagninger, subsidiært som fastslået af landsretten efter retsplejelovens regler om dataaflæsning. Anbringender T har vedrørende retsplejelovens 791 b om dataaflæsning anført, at bestemmelsen ikke kan anvendes, da hans Facebook-profil og Messenger-profil ikke kan anses for at være informationssystemer, dvs. en computer eller andet databehandlingsanlæg.

2 - 2 - Betingelserne for ransagning er heller ikke opfyldt, da der ikke eksisterer noget, som kan ransages, idet oplysningerne ligger på en server. Betingelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden er endvidere ikke opfyldt. Selv om den forbrydelse, der efterforskes, er undergivet dansk straffemyndighed, kræver indgreb uden for landets grænser en klar lovhjemmel og en tilladelse fra det pågældende lands myndigheder. Hverken lovhjemmel eller tilladelse foreligger. Det forhold, at politiet faktisk kan skaffe sig adgang til de nævnte profiler fra Danmark, medfører ikke, at profilerne nødvendigvis er undergivet dansk jurisdiktion, når indehaveren af profilerne har bopæl i et andet land og benytter profilerne derfra, og når serverne befinder sig i andre lande. Det fremgår af reglerne for Facebook, at Facebook er hjemmehørende i Santa Clara County, Californien, at alle data befinder sig på en server i USA, og at californisk lov gælder for forholdet mellem Facebook og profilejeren. Messenger-profilen er hjemmehørende i Luxembourg. Myndighederne i disse lande skulle derfor have været involveret. Hertil kommer at han har måttet koble sig op på de nævnte tjenester via en canadisk teleudbyder, når han opholdt sig i Canada, hvorfor de canadiske myndigheder skulle have godkendt indgrebene. Reglerne om straffeprocessuelle indgreb skal nødvendigvis undergives en streng fortolkning. Analogier og udvidede fortolkninger kan ikke komme på tale. Anklagemyndigheden har anført, at indgrebet har karakter af eller må sidestilles med gentagne hemmelige ransagninger, og at betingelserne efter retsplejelovens 799, jf. 793, stk. 1, nr. 1, herfor er opfyldt. Politiet har ved brug af korrekt brugernavn og password efter byrettens kendelse flere gange logget sig på Ts Facebook- og Messenger-profiler med henblik på undersøgelse af de oplysninger og meddelelser, som på de respektive undersøgelsestidspunkter fandtes på hans profiler, herunder modtagne og afsendte beskeder ( s, chat mv.). Oplysningerne på Ts væg på Facebook, som f.eks. kan indeholde statusopdateringer, kan nærmest sammenlignes med en opslagstavle i et hus, som politiet finder i forbindelse med en ransagning. Politiet har således fået adgang til et øjebliksbillede

3 - 3 - svarende til, hvad politiet kan opnå ved en ransagning. Indgrebet har ikke omfattet oplysninger undervejs i kommunikationslinjen, hvorfor reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke finder anvendelse. Til støtte for at der er tale om ransagning, henvises til betænkning nr. 1023/1984, side 55 og betænkning nr. 1377/1999 afsnit 6.1 og forarbejderne til lov nr. 465 af 7. juni 2001 om hæleri og anden efterfølgende medvirken samt IT-efterforskning, jf. lovforslag nr. 194, folketingsåret , de almindelige bemærkninger, pkt Det støttes endvidere af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002, hvor bl.a. reglerne om dataaflæsning blev indsat. I relation til ransagningsreglerne er det uden betydning, at de pågældende oplysninger ikke fandtes lagret på en computer tilhørende T, men på servere tilknyttet Facebook og Messenger, når henses til, at der kan fås adgang til de pågældende oplysninger ved brug af rette brugernavn og password og uden inddragelse af udbyderen af Facebook og Messenger eller af andre tredjemænd. Indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen af sagen, hvorfor denne betingelse er opfyldt både for så vidt angår ransagningsreglerne og dataflæsningsreglerne. Såfremt det måtte antages, at indgrebet helt eller delvist er omfattet af retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, er betingelserne herfor ligeledes opfyldt, jf. retsplejelovens 781, stk. 1. Efter forarbejderne til retsplejelovens 791 b, stk. 1, synes reglerne om dataaflæsning navnlig at være rettet mod tilfælde, hvor politiet ved at installere snifferprogrammer eller andet udstyr i f.eks. en computer kan skaffe sig adgang til oplysninger i denne. I den foreliggende situation er der næppe tale om, at aflæsningen af oplysningerne sker ved hjælp af programmer eller andet udstyr. Det straffeprocessuelle indgreb ønskes foretaget som led i strafferetlig efterforskning foretaget af danske myndigheder med henblik på eventuel retsforfølgning i Danmark. Efterforskningen i sagen, herunder iværksættelsen af de straffeprocessuelle indgreb, skal derfor foreta-

4 - 4 - ges efter reglerne i retsplejeloven. Retten skal alene tage stilling til, om betingelserne for indgrebene er opfyldt efter retsplejelovens regler, ikke om gennemførelse af indgrebet i givet fald vil kræve bistand fra udenlandske myndigheder, eller om det vil kunne gennemføres af dansk politi på egen hånd. Retsgrundlaget Om afgrænsning af ransagning overfor andre tvangsprocessuelle indgreb henvises i lovforslagets almindelige bemærkning til betænkning 1159/1989, jf. FT 1996/1997, Tillæg A, sp I bemærkningerne anføres følgende om betænkningen: Det fremgår bl.a. heraf, at begrebet ransagning også omfatter undersøgelse af f.eks. elektroniske medier, der på samme måde som papirer er egnede til at være bærere af et meningsindhold. Det vil således være ransagning, hvis man aflæser en diskette, der findes under en ransagning, eller oplysninger, der er lagret i hukommelsen på en computer. Det anses også for ransagning at afspille en besked, der tidligere er indtalt på en telefonsvarer. Derimod vil aflytning af korrespondancen mellem en sigtets computer og en computer et andet sted eller aflytning af en telefonsamtale være et indgreb i meddelelseshemmeligheden, der er reguleret ved reglerne i retsplejelovens kapitel 71. Højesterets begrundelse og resultat Politiets adgang til Ts Facebook- og Messenger-profiler kan ske fra en hvilken som helst computer med internetadgang alene ved hjælp af de koder, som politiet er blevet bekendt med via telefonaflytninger. De oplysninger, som politiet kan få kendskab til ved indgrebene, er på samme måde som afsendte og modtagne s ikke oplysninger, der er undervejs i en kommunikationslinje. Oplysningerne er lagret på profilerne og tilgængelige ved hjælp af koderne. Højesteret finder, at indgrebene har karakter af gentagne hemmelige ransagninger, som kan foretages med hjemmel i retsplejelovens 793, stk. 1, nr. 1, jf Da den kriminalitet, T er sigtet for, er undergivet dansk straffemyndighed, da sagen efterforskes af danske myndigheder, og da indgrebene kan foretages uden at involvere udenlandske myndigheder, kan det ikke føre til et andet resultat, at T fra februar 2010 til

5 - 5 - februar 2011 befandt sig i udlandet, og at oplysningerne på profilerne befinder sig på servere i udlandet. Herefter og da de øvrige betingelser for at godkende indgrebene i retsplejelovens 794 findes at være opfyldt tiltræder Højesteret, at det er tilladt politiet at aflæse Ts Facebook- og Messengerprofiler. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder Højesteret endvidere, at politiets aflæsning den 19. oktober 2010 er godkendt, jf. herved retsplejelovens 796, stk. 3. Thi bestemmes: Det tillades politiet at foretage aflæsninger af Ts Facebook-profil (X@X) og Messenger-profil (Y@Y) som gentagne hemmelige ransagninger, og politiets aflæsning den 19. oktober 2010 af Ts Facebook-profil godkendes.