FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE"

Transkript

1 STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Jan Tind Sørensen og Lene Juul Pedersen Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab Blichers Allé 20 Postboks Tjele

3 AARHUS UNIVERSITET STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE Serietitel Nr.: 021 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Forsidefotos: Tryk: Udgivelsesår: 2013 DCA rapport Jan Tind Sørensen og Lene Juul Pedersen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , dca@au.dk, hjemmeside: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4 Indhold Sammendrag Baggrund Analyse af pattegrisedødelighed i økologiske sobesætninger Materiale Resultater Analyse af årsager til pattegrisedødelighed i to økologiske sobesætninger Materiale Resultater Diskussion Dødfødte grise i økologisk sohold Pattegrisedødelighed efter faring Opsummering af tiltag der kan reducere dødeligheden hos økologiske pattegrise Referencer

5 4

6 Sammendrag Pattegrisedødeligheden har gennem de seneste 20 år været stigende, og det har givet anledning til bekymring i såvel erhverv som i offentligheden generelt. I diskussionen af pattegrisedødeligheden har der været interesse for at kende omfanget af - og årsagerne til pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion. Der er gennemført en analyse af forekomst og årsager til pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion på basis af to studier: 1) Informationer om antal døde pattegrise fra 2480 faringer i 7 større økologiske sobesætninger over en et-årig periode (sommeren 2007 sommeren 2008) samt 2) obduktioner af 297 døde grise i en uge i to større økologiske sobesætninger i sommeren Resultaterne viste, at for de kuld i studiet, hvor landmanden har registreret antal total fødte grise (såvel levendefødte som dødfødte), var den samlede dødelighed indtil fravænning (inklusiv de dødfødte) på 33,0 %. Materialet giver ikke mulighed for at vurdere virkning af paritet eller andre potentielle risikofaktorer knyttet til soen. Andelen af dødfødte grise eller døde inden første tilsyn i de syv besætninger blev ud fra landmandens egen registrering af døde ved første tilsyn efter faring vurderet til at udgøre 14,3 % af de total fødte. Obduktioner foretaget i det seneste studium i 2012 viste, at ca. 60 % af de grise, som var døde, inden soen blev tilset første gang, var dødfødte. Hvis vi tilsvarende antager, at 60 % af de grise, som landmændene i 2007/2008, fandt døde ved første tilsyn var dødfødte, vil andelen af reelt dødfødte være ca. 9 % i gennemsnit i dette første studium. De udløsende årsager til den høje andel af dødfødte grise i økologiske besætninger, som blandt andet knytter sig til soen og til pattegrisenes robusthed, er ikke undersøgt. I det første studium i 2007/2008 døde i gennemsnit 21,7 % af levendefødte. Studiet af dødsårsager viste blandt andet, at 44 % døde som følge af klemning/traume, 20 % som følge af sult, mens 12 % var døde af en sygdom/infektion. For nogle af pattegrisene kunne dødsårsag ikke fastslås. Hver gris kunne have op til to diagnoser, derfor summerede det samlede tal sig ikke til 100. Dødsårsagerne i økologisk svineproduktion syntes overordnet at ligne de, der er fundet i den konventionelle indendørsproduktion, hvor syndromet kulde, sult og ihjellægning er udløsende årsager til langt den overvejende del af dødeligheden. Årsagen til den høje andel af døde pattegrise efter faring i økologisk produktion, der blandt andet knytter sig til soen og pattegrisenes robusthed, er ikke klarlagt. Mulige løsninger på problemet skal sandsynligvis søges i de genetiske forhold og i overvågningsmuligheder samt adgangsforhold til faringsstedet. Hvis faringerne fortsat skal foregå i enkeltstående hytter på friland af hensyn til frilands-/økologikonceptet, bør der tænkes i anvendelse af et andet genetisk materiale med fødsel af færre, større og mere robuste pattegrise. Derved kan soen selv passe sit kuld, og de manglende muligheder for opsyn og forstyrrelser vil blive mindre indflydelsesrige. Der bør tillige tænkes i nye muligheder for indretning af farestedet og/eller i udvikling af overvågningsværktøjer og forbedret adgang til søerne. 5

7 6

8 1. Baggrund Pattegrisedødeligheden har gennem de seneste 20 år været stigende, og det har givet anledning til bekymring i såvel erhverv som i offentligheden generelt. Pattegrisedødelighed i Danmark og muligheder for reduktion heraf har været genstand for en større udredning, der blev gennemført af AU i 2010 (Pedersen et al., 2010). I diskussionen af pattegrisedødeligheden har der været interesse for at kende omfanget af og årsagerne til pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion. Der er en række forhold ved økologisk svineproduktion, som er væsentligt anderledes end ved konventionel svineproduktion, og som kunne tænkes at indvirke på omfang og årsag til pattegrisedødelighed. Den økologiske gris fødes udendørs i en farehytte af en ufikseret so. Pattegrisen opholder sig i hele diegivningsperioden udendørs med adgang til jord, græs og grovfoder og har en diegivningsperiode på ca. 7 uger modsat den konventionelle pattegris, der opholder sig i farestien i en diegivningsperiode på 4-5 uger. Til forskel fra den konventionelle gris udsættes den økologiske pattegris for en risiko for at blive bytte for rovdyr som ræv og ravne. Der fødes mindre end økologiske grise i Danmark om året mod ca. 30 mill. konventionelle. Økologiske pattegrise udgør således kun promiller af det samlede antal pattegrise i Danmark. Analyser af pattegrisedødelighed i økologisk produktion er tilsvarende meget begrænsede. Danmarks Jordbrugsforskning lavede en analyse af pattegrisedødeligheden i frilandssvineproduktion i 1997 (Kongsted & Larsen 1999). Analysen viste ud fra data fra 54 frilandsbesætninger en dødelighed efter fødsel på 13,1 % og en andel dødfødte på 5,7 %. I et sammenlignende kohorte-studium fra UK blev fikserede søer (49 besætninger) sammenlignet med løse, farende søer indendørs (15 besætninger) og løse, farende søer udendørs (41 besætninger) (KilBride et al. 2012). Fravænningsalderen var omkring fire uger i alle systemer. Andelen af døde pattegrise efter fødsel var samlet på %, og dødeligheden blev ikke fundet til at være forskellig mellem farings-systemer. Ved Institut for Husdyrvidenskab er der i projekterne, Reduceret pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre og Forbedret dyrevelfærd i økologisk sohold gennem reduktion af pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre (begge finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Fødevareministeriet), blevet indsamlet informationer om antal døde pattegrise i syv større økologiske sobesætninger over en et-årig periode (sommeren 2007 sommeren 2008). I sommeren 2012 har veterinærstuderende Allan Grønborg i forbindelse med et speciale under vejledning fra Nils Toft, Københavns Universitet, og Jan Tind Sørensen, Aarhus Universitet, gennemført obduktioner på alle døde grise i en uge i to større økologiske sobesætninger. 7

9 Formålet med nærværende rapport er at give en analyse af status, årsager og udfordringer i forhold til reduktion af dødeligheden hos økologiske pattegrise. Dette gøres gennem en præsentation af resultater fra ovennævnte to studier og diskussion af muligheder for en reduktion af pattegrisedødeligheden i økologiske besætninger. 8

10 2. Analyse af pattegrisedødelighed i økologiske sobesætninger 2.1. Materiale I 2007 og 2008 blev der i regi af projekterne, Forbedret dyrevelfærd i økologisk sohold gennem reduktion af pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre og Reduceret pattegrisedødelighed og fravænningsdiarre, registreret dødelighed i syv økologiske sobesætninger til beregning af pattegrisedødelighed. De syv økologer blev bedt om at registrere dato for faring, antal levendefødte og antal døde ved første tilsyn på faringsdagen, dato og antal levende ved kastrering (typisk 3-7 dage efter fødsel) og dato og antal levende ved fravænning. De blev endvidere bedt om at registrere flytninger af grise mellem diegivende søer. Derudover blev de bedt om at registrere datoer for faring, kastrering og fravænning. I alt blev der registret brugbare data for 2480 faringer. Perioder for faringer og antal faringer, der indgår i analyserne, er vist for hver af de syv besætninger i Tabel Resultater Tabel 1. Oversigt over faringsperiode og antal faringer fra hver besætning i studiet. Besætning Besætningsstørrelse Faringer der Første faringsdato Sidste faringsdato Ca. antal årssøer 2007 indgår i studiet

11 I Tabel 2 ses det gennemsnitlige antal levendefødte og fravænnede grise per faring/kuld. Antal døde af levendefødte blev beregnet som forskellen mellem levendefødte og fravænnede grise per kuld. Det fremgår, at antal levendefødte grise per kuld varierede fra 12,4 til 14,35. Antal fravænnede grise per kuld varierede med to grise fra 9,43 til 11,4 grise/kuld. Per kuld varierede antallet af døde grise efter faring fra 2,4 til Beregnet som procent døde af levendefødte varierede andelen mellem 19,3 og 26,4 % i de syv besætninger med et gennemsnit på 21,7 %. Tabel 2. Gennemsnitligt antal levendefødte, fravænnede og døde af levendefødte grise før fravænning i syv økologiske sobesætninger. Besætning Faringer Levendefødte 12,55 12,4 14,35 12,4 13,91 12,62 12,66 Fravænnede 10,13 9,43 11, ,79 10,14 9,32 Alder ved fravænning Døde før fravænning 2,42 2,97 2,95 2,4 3,12 2,48 3,34 Pct. døde af levendefødte 19, ,6 19,4 22,4 19,7 26,4 De syv økologiske landmænd registrerede kun antal døde ved første tilsyn efter faring i ca. halvdelen af de faringer, der indgår i studiet. Resultaterne fra de registreringer, der omfatter antal døde grise ved første tilsyn efter faring, fremgår af Tabel 3. Antal levendefødte var i alle besætninger på samme niveau som i det samlede materiale, mens antal fravænnede grise generelt lå lidt lavere. Det fremgår af Tabel 3, at døde ved første tilsyn efter faring varierede fra 1,21 til 3,07 per kuld mellem besætninger. Beregnet som andel af fødte udgør de døde ved første tilsyn efter faring 8,0 20,4 % med et gennemsnit per besætning på 14,3 %. For de pågældende faringer er der endvidere beregnet en total dødelighed frem til fravænning, som inkluderer de døde ved første tilsyn efter faring. Den totale dødelighed varierede fra 25 til 40 % i de syv besætninger med et gennemsnit på 33,0 %. 10

12 Tabel 3. Gennemsnitligt antal døde ved første tilsyn efter faring, procent døde ved første tilsyn efter faring samt procent døde totalt i syv økologiske sobesætninger i 2007/2008. Besætninger Faringer Fødte 14,7 15,02 16,77 13,71 15,19 15,35 15,14 Døde ved første tilsyn efter faring 2,47 3,07 2,42 1,18 1,21 2,43 2,49 Levendefødte 12,23 11,95 14,35 12,53 13,98 12,92 12,65 Fravænnede 9,81 9,17 11,4 10,29 11,23 9,96 9,04 Pct. Døde ved første tilsyn efter faring 16,8 20,4 14,4 8,6 8 15,8 16,4 Pct. døde til fravænning (inkl. døde ved faring) 33,3 38, ,9 26,1 35,1 40,3 Registrering af antal levende grise ved kastrering er kun gennemført for ca. 1/3 af faringerne og kun i fem af de syv besætninger. Gennemsnitligt antal døde og andel døde af levendefødte, der dør før kastrering, er vist i Tabel 4. I besætningerne 1, 2, 4 og 5 er antal levendefødte grise og antal fravænnede grise sammenlignelige med det registrerede antal i det samlede datasæt (Tabel 1). Under antagelse af, at materialet fra disse fire besætninger er repræsentativt for det samlede antal faringer fra disse besætninger, fremgår det, at % af de økologiske pattegrise, der dør efter faring, dør i de første 3-7 dage efter faring. Tabel 4. Gennemsnitligt antal døde og andel døde af levendefødte, der dør før kastrering, registreret i fem økologiske sobesætninger i 2007/2008. Besætninger Faringer Levende fødte 12,56 12,64 12,57 13,72 12,74 Levende ved kastrering 11,05 10,8 10,81 12,37 9,33 Fravænnede 10,16 9,94 10,1 10,77 8,31 Alder ved kastrering Alder ved fravænning Døde før fravænning 2,4 2,7 2,47 2,95 4,43 Døde før kastrering 1,51 1,84 1,76 1,35 3,41 Pct. af døde der dør før kastrering

13 3. Analyse af årsager til pattegrisedødelighed i to økologiske sobesætninger 3.1. Materiale I to uger i juni 2012, en uge i hver besætning, obducerede veterinærstuderende Allan Grønborg i alt 297 døde pattegrise i to større økologiske sobesætninger. Obduktionsresultatet blev klassificeret i følgende 12 diagnoser, og en gris kunne få op til to diagnoser: 1) død før faring, 2) død under faring, 3) trauma, 4) kvælning, 5) sult (tom mave), 6) mavetarminfektion, 7) mellemørebetændelse, 8) ledbetændelse, 9) lungebetændelse, 10) andre infektioner, 11) brok og 12) ukendt. 3.2 Resultater Halvdelen af de obducerede grise var døde, inden soen blev tilset første gang efter faring (dag 0). Heraf var 60 % enten dødfødte eller døde i forbindelse med faring. 90 % af de døde grise var døde inden dag fem efter faring. Tre procent af de døde grise var døde senere end deres 21. levedøgn. 17 % af de døde grise fik mere end én diagnose. 44 % af grisene blev karakteriseret som ligget ihjel, karakteriseret ved blodansamlinger, ødem og/eller synlige traumer. Hver femte døde gris (20 %) døde sulten (tom mavesæk). Elleve procent af de døde grise fik en dobbelt diagnose som både sultne og ligget ihjel. Tretten procent af grisene havde infektion (pus, inflammatorisk reaktion i vævet), heraf havde 2 % infektion i mavetarmkanalen. Tre procent af de obducerede grise havde fysisk blokade af mavetarmkanalen (brok, torsioner m.m.). Fire procent døde i forbindelse med faring (lunger kun delvist luftfyldte, mavesæk fyldt med fostervæske), og 23 % var dødfødte (ingen luft i lunger samt ingen sygdomstegn på lungerne). Hos 11 % af de døde grise kunne der ikke stilles diagnose (manglende karakteristisk patologi, forrådnelse). Resultaterne fra obduktionerne er vist i Tabel 5. 12

14 Tabel 5. Dødsårsager bestemt ved obduktion af 297 grise, der døde i løbet af en uge i to større økologiske sobesætninger. Besætning A Besætning B Total % total Klemning/traume (diagnose 3 og 4) Tom mave (diagnose 5) Infektion (diagnose 7-10) Mavetarminfektion (diagnose 6) Brok (diagnose 11) Døde under faring (diagnose 2) Dødfødte (diagnose 1) Ukendt (diagnose 12) Totalt antal diagnoser Totalt antal døde grise

15 4. Diskussion For de kuld i studiet, hvor der er registreret dødfødte, er den samlede dødelighed indtil fravænning (inklusiv dødfødte grise) mellem 25 og 40 % med et gennemsnit på 33,0 %. De fundne niveauer af pattegrisedødelighed er et betydeligt problem i økologisk svineproduktion, og med reference til studiet i frilandsbesætninger fra 1997 (Kongsted & Larsen, 1999) synes problemet at være stigende. 4.1 Dødfødte grise i økologisk sohold Vurderet ud fra de faringer hvor der var registreringer af døde ved første tilsyn efter faring, varierede andelen af døde ved første tilsyn efter faring i de syv besætninger fra 1,2 til 3,1 grise per kuld med et gennemsnit per besætning på 14,3 % vist i Tabel 3. Dette er højere end E-kontrollens tal for den traditionelle indendørs pattegriseproduktion, hvor andelen af dødfødte var 11,4 % i 2007 (171 sobesætninger. Videncenter for Svineproduktion. Årsberetninger citeret fra Pedersen et al., 2010). Ved de afrapporterede obduktioner i to økologiske besætninger i sommeren 2012 blev der fundet, at ca. 60 % af de grise, som var døde, inden soen blev tilset første gang, var dødfødte. Hvis vi antager, at der tilsvarende var 60 % af de grise, som landmændene fandt døde ved første tilsyn efter faring, som var dødfødte kan andelen af reelt dødfødte forventes at være ca. 9 % i gennemsnit for de syv økologiske sobesætninger. Sammenligner vi det med undersøgelser af andelen af dødfødsler i en indendørs konventionel sobesætning, bestemt ved en egentlig obduktion på 302 grise, blev der her fundet en andel dødfødte på 5,2 % (Pedersen et al., 2011). Andelen af dødfødte i de syv økologiske besætninger synes tillige at have været væsentligt højere end de 5 % dødfødte, der blev fundet i frilandsproduktion i UK (Baxter et al., 2010). Kuldstørrelsen i UK er generelt væsentligt lavere end i Danmark (Pedersen et al., 2010). De årsager til den høje andel af dødfødte grise i økologiske besætninger, som knytter sig til so og grise, er ikke undersøgt. Materialet giver ikke mulighed for at vurdere virkning af paritet eller andre potentielle risikofaktorer knyttet til soen. Som gennemgået i Pedersen et al. (2010), har en række undersøgelser fra den konventionelle produktion peget på, at forlænget ophold i fødselskanalen er en væsentlig årsag til, at grise er dødfødte, og problemet øges med stigende kuldstørrelse. Høj kuldstørrelse findes også i økologiske besætninger, sandsynligvis fordi søerne har samme genetiske baggrund som de søer, der anvendes i den konventionelle produktion. Årsagsforklaringen til en høj andel dødfødte økologiske grise kan derfor forventes i et vist omfang at være den samme som for konventionelle grise. Den høje kuldstørrelse disponerer tillige for fødsel af mindre og svagere grise, som ikke har samme modstandskraft over for iltmangel og stress under fødslen. Ved udendørs faringer i hytter er der ikke de samme muligheder for adgang til faringsovervågning som ved indendørs faringer, og derfor er det vanskeligt, og måske heller ikke hensigtsmæssigt, at yde rettidig fødselshjælp til økologiske søer. Adgangen til hytterne og arbejdsforholdene er vanskelige, og søerne vil blive forstyrret under faringen, hvis de blev tilset i hytterne, hvor de har bygget deres rede. 14

16 Omvendt er der forhold i udeproduktionen, som burde disponere for et kortere og lettere faringsforløb. Søerne har fri adgang til redebygningsmaterialer og kan gennemføre hele redebygningssekvensen inkl. isolation og redesøgning. Desuden må det antages, at de økologiske søers kondition er bedre og risikoen for f.eks. forstoppelse derfor mindre. Disse faktorer er alle dokumenteret at disponere for et lettere og mere problemfrit faringsforløb (Pedersen et al 2010). Omfanget af farefeber i økologiske besætninger adskiller sig tilsyneladende ikke væsentligt fra omfanget i konventionel indendørs sohold. Et studium i 11 økologiske sobesætninger i sommeren 2011 viste, at ca. 9 % af de økologiske søer blev diagnosticeret med farefeber, hvilket er ca. på samme niveau som i indendørs soproduktion (Grønborg et al., 2012). På lang sigt kan genetisk selektion af søer til økologi/frilandsproduktionen med en kuldstørrelse, der er bedre tilpasset soens fysiologi, være en mulig løsning, som bør afdækkes. Udvikling af overvågningsværktøjer som kameraovervågning i hytterne, kombineret med udvikling af et opstaldnings- /hyttedesign, der i højere grad muliggør adgang til faringshjælp, kan være løsninger, tilpasset det nuværende genetiske materiale, som tillige bør afdækkes. 4.2 Pattegrisedødelighed efter faring Dødeligheden efter faring er også på et højere niveau end for den traditionelle produktion. I gennemsnit døde der mellem 2,4 og 3,3 grise fra faring til fravænning i de syv besætninger med et gennemsnit på 21,7 % af levendefødte. Det er væsentligt højere dødelighed end den, der registreres via E-kontrollen i konventionelle sobesætninger, hvor den gennemsnitlige dødelighed af de levendefødte i 2007 var på 13,6 % (Pedersen et al., 2010). De økologiske grise fravænnes ca. tre uger senere end de konventionelle og har derfor en længere risikoperiode. Dette kan dog ikke forklare årsagerne til den højere dødelighed, idet langt den overvejende del af dødeligheden synes at ligge inden for den første leveuge. Der synes at være tale om en stigende dødelighed efter faring i økologisk sohold, hvis man sammenligner resultaterne fra 2007/2008 med kortlægningen i 1997 af pattegrisedødelighed på friland (Kongsted & Larsen 1999). Materialet giver ikke mulighed for at vurdere virkning af paritet eller andre potentielle risikofaktorer knyttet til soen. Vores studier i to økologiske besætninger af dødsårsager (Tabel 4) viste, at 44 % fik diagnosen klemning/traume og 20 % død som følge af sult, medens 12 % fik diagnosen død som følge af en sygdom/infektion. De tilsvarende tal fra obduktioner fra 10 tilfældige konventionelle USK-besætninger (udvidet sundhedskontrol) i 2010 viste 31 % døde som følge af klemning/traume, 31 % som følge af sult og 20 % som følge af sygdom/infektion (Svensmark et al., 2010). Med forbehold for hvor vores begrænsende materiale (obduktioner i to besætninger over en uge) syntes dødsårsagerne overordnet at være de samme som for udendørsproduktion og for den konventionelle indendørs produktion, hvor syndromet kulde, sult og ihjellægning er udløsende årsager til langt den overvejende del af dødeligheden. Dette bekræftes tillige af engelske undersøgelser for frilandsproduktion (Baxter et al., 2009). Der 15

17 er behov for en mere detaljeret analyse på et bredere materiale, før vi kender dødsårsagerne hos økologiske pattegrise. Årsagen til den høje andel af døde grise i dansk økologisk produktion er ikke klarlagt. Der findes flere mulige forklaringer. Det er kendt fra den traditionelle produktion, at en høj kuldstørrelse er årsag til fødsel af mange undervægtige og svage grise. Skal de undervægtige og svage grise overleve, kræver det en ekstra managementindsats, såsom flytning til yver/varmekilde efter fødsel og eliminering af konkurrence fra store kuldsøskende, f.eks. ved at foretage kuldudjævning og opfostring i mindre kuld. Dette gør sig også gældende i udendørs produktionen, og alle disse indsatser er vanskeligere at praktisere i hytter på friland, hvor mulighederne for tilsyn og overvågning er begrænsede. Når antallet af levendefødte grise nærmer sig 14 i gennemsnit, vil det desuden være nødvendigt at anvende ammesøer for at få overskydende grise til at overleve. Soen kan maksimalt passe grise (eller svarende til antallet af funktionelle patter), og ved en gennemsnitlig kuldstørrelse på 14 grise vil der i sagens natur være en relativ høj andel af faringer, hvor der fødes op mod eller over 20 levende grise. Ammesøer er søer, der først giver die til egne grise, og efter fravænning af eget kuld opfostrer fremmede nyfødte eller få dage gamle pattegrise. Brug af ammesøer praktiseres typisk ikke i økologisk svineproduktion i dag og kan være vanskelig at tænke ind i en økologisk produktionsform, hvor fravænningsalderen er syv uger, og søernes mælkeproduktion derfor er på et meget forskelligt stadium i forhold til ugegamle grise. Flertrinsammesøer er måske en mulighed, men kræver meget arbejdet, særligt på friland og konsekvenser for yngre grise ved at blive ammet af søer sent i laktationsstadiet er ikke kendt. Mange økologiske besætninger har et mindre antal faringer, og faringerne foregår ofte ikke så systematisk i holddrift grundet den sene fravænningsalder og laktationsbrunst. Dette vanskeliggør også brug af ammesøer og vanskeliggør desuden en hensigtsmæssig praksis i forhold til kuldudjævning. Flytning af grise efter første levedøgn giver en væsentligt øget risiko for lav vækst og høj dødelighed, og en løsgående so har mulighed både for at jage grise væk fra yveret/hytten/stien og for at hindre diegivning i mange timer (Pedersen et al, 2008). Antallet af levendefødte grise var i 2007 i de undersøgte økologiske sobesætninger i gennemsnit 12,8 mod 14 grise i den traditionelle produktion (Videncenter for Svineproduktion. Årsberetninger citeret fra Pedersen et al.,2010). Hvis man antager at der sker den samme stigning i antal fødte grise i økologisk produktion som den, der er sket i samme årrække i den konventionelle produktion, vil kuldstørrelsen være steget yderligere med en gris i forhold til de i gns. 12,8 grise per kuld, der blev født i Den aktuelle kuldstørrelse i den økologiske svineproduktion skønnes således at være ca. 14 grise. Mulige løsninger på problemet skal sandsynligvis søges i ændringer af de genetiske forhold og i overvågningsmuligheder samt adgangsforhold til faringsstedet. Hvis faringerne fortsat skal foregå i enkeltstående hytter på friland af hensyn til frilands-/økologikonceptet, bør der tænkes i anvendelse af et 16

18 andet genetisk materiale med fødsel af færre, større og mere robuste pattegrise. Derved kan soen selv passe sit kuld, og de manglende muligheder for opsyn og forstyrrelser vil få mindre betydning. Der bør tillige tænkes i nye muligheder for indretning af farestedet og/eller i udvikling af overvågningsværktøjer og forbedret adgang til at tilse søer og pattegrise under og lige efter faring. 17

19 5. Opsummering af tiltag der kan reducere dødeligheden hos økologiske pattegrise På lang sigt kan genetisk selektion af søer til økologisk- og frilandsproduktion med en kuldstørrelse, der er bedre tilpasset soens fysiologi, være en mulig løsning til reduktion af andelen af dødfødsler. Udvikling af overvågningsværktøjer som kameraovervågning i hytterne, kombineret med udvikling af et farested, der i højere grad muliggør let overvågning udefra, og som letter adgang til faringshjælp, må tillige forventes at kunne være en løsning, der reducerer problemet med dødfødsler. Andelen af pattegrise, der dør efter faring, vil sandsynligvis kunne reduceres ved at anvende et andet genetisk materiale med fødsel af færre, større og mere robuste pattegrise. Derved kan soen selv passe sit kuld, og de manglende muligheder for opsyn og forstyrrelser vil få mindre betydning. Muligheder og metoder for at kuldudjævne/anvende ammesøer bør undersøges, så længe det nuværende genetiske materiale ønskes anvendt. For at lette arbejde med kuldudjævning og sikre det nødvendige tilsyn med grisene under diegivningen bør der tænkes i nye muligheder for indretning af farestedet, der forbedrer tilsyn og adgang til søer og pattegrise i hytterne i diegivningsperioden. Der er behov for obduktioner på døde pattegrise fra et større antal økologiske besætninger for at vurdere risikofaktorer, der knytter sig til besætninger, og obduktioner over et bredere tidsrum for at kunne identificere årsager, der relaterer sig blandt andet til årstider. 18

20 6. Referencer Baxter, E. M., S. Jarvis, L. Sherwood, S. K. Robson, E. Ormandy, M. Farish, K. M. Smurthwaite, R. Roehe, A. B. Lawrence & S. A. Edwards Indicators of piglet survival in an outdoor farrowing system. Livestock Science 124: Grønborg, A., J.T. Sørensen & K.M. Knage-Rasmussen Økologiske søer får også farefeber. Økologi & Erhverv 20 april 2012, 16. Kilbride, A. L., M. Mendl, P. Statham, S. Held, M. Harris, S. Cooper & L.E. Green A cohort study of preweaning piglet mortality and farrowing accommodation on 112 commercial pig farms in England. Prev. Vet. Med. 104: Kongsted, A.G. & V.A. Larsen Pattegrisedødelighed i frilandssohold. DJF Rapport nr. 11 Husdyrbrug, 56 pp. Pedersen, L.J., H. Jensen, K. Thodberg Cross fostering of piglets in farrowing pens. Proceedings of the 20th Nordic Symposium of the International Society for Applied Ethology, Norway. Oral presentation. Pedersen, L.J., P. Berg, E. Jørgensen, M.K. Bonde, M. Herskin, K.M. Knage-Rasmussen, A.G. Kongsted, C. Lauridsen, N. Oksbjerg, H.D. Poulsen, D.A. Sorensen, G. Su, M.T. Sørensen, P.K. Theil, K. Thodberg, og K.H. Jensen Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark. DJF-rapport Husdyrbrug nr pp. Pedersen, L.J., P. Berg, G. Jørgensen & I. L. Andersen Neonatal piglet traits of importance for survival in crates and indoor pens. J. Anim Sci. 89: Svensmark, B., M. Johansen, & P. Bækbo, P Dødsårsager hos pattegrise. Internt notat VSP/L&F 3 pp. Videncenter for Svineproduktion. Årsberetninger 19

21

22 AARHUS UNIVERSITET DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den faglige indgang til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet (AU). Centrets hovedopgaver er videnudveksling, rådgivning og interaktion med myndigheder, organisationer og erhvervsvirksomheder. Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som har fødevarer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende delområde: Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Institut for Agroøkologi Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Herudover har DCA mulighed for at inddrage andre enheder ved AU, som har forskning af relevans for fagområdet.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed

Læs mere

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika

Læs mere

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Høj produktivitet med løse søer i farestalden Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN

Læs mere

Bedre velfærd for svin

Bedre velfærd for svin Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Hvornår og hvorfor skal jeg

Hvornår og hvorfor skal jeg Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

FRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER

FRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER FRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER ERFARING NR. 1517 Nyudviklede farehytter til friland kan effektivisere arbejdsgangen og lette overvågningen af pattegrisene. På sigt vil dette kunne bidrage til en højere

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER

ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1712 (LFID 130-29597) Brug af kortvarig opboksning af soen i en begrænset periode omkring faring kan i følge danske og udenlandske

Læs mere

Løse søer i farestalden

Løse søer i farestalden Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti

Læs mere

KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED

KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED NOTAT NR. 1720 Med udgangspunkt i data fra forsøg i danske produktionsbesætninger med løsgående søer i farestalden og litteratur er mulige forskelle mellem kuld med lav og

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL MEDDELELSE NR. 1087 Når grise bliver kolde i perioden efter fødsel har de en højere dødelighed. Aftørring af fostervæske med papir eller fugtsugende pulver kunne

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

PATTEGRISDØDELIGHED I DK DET JORDBRUGSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG SUNDHED PATTEGRISDØDELIGHED I DK MULIGHEDER FOR REDUKTION AF PATTEGRISEDØDELIGHEDEN I DANMARK PEER-REVIEWED INTERN RAPPORT Lene Juul

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

PATTEGRISDØDELIGHED I DK

PATTEGRISDØDELIGHED I DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt DET JORDBRUGSVIDEN- SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG SUNDHED PATTEGRISDØDELIGHED I DK MULIGHEDER FOR

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE

TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR? TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE - HVORDAN OG HVORFOR? Varmebelastning Kuldepåvirkning Afsluttede undersøgelser Hytteklima og pattegrisedødelighed Poppel

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere