TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
|
|
|
- Philip Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
2 Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af grundvandsbeskyttelse og varige dyrkningsaftaler Forskellige arealinteresser opleves modstridende af interessenter Vi vil derhen, hvor forskellige arealinteresser kombineres i værdiskabende udviklingssamarbejder til fordel for interessenter og samfundet TREFOR Vand har taget udgangspunkt i en idé om grundvandsvenlige afgrøder, der understøtter grøn omstilling og med cirkulær økonomi i mente ALECTIA (nu NIRAS) har undersøgt og præsenteret forslag til grundvandsvenlige dyrkningsmetoder og afgrøder i Trekantområdet som kan skabe værdi for alle Kan grundvandsbeskyttelse medfinansiere en omlægning 2
3 Grundvandsvenlige afgrøder Undersøgelsens indhold Formålet med undersøgelsen at sandsynliggøre værdiskabende grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplandene. Rapporten gennemgår mulighederne for at indgå fokuserede dyrkningsaftaler baseret på udvalgte afgrøder Fælles for afgrøderne er at de kan dyrkes uden pesticider og generelt har et højt nitratoptag. Afgrødetyper og anvendelse er: Græs, der høstes grønt og leveres til et biogasanlæg Elefantgræs, der anvendes som tækkemateriale til stråtage Energipil, der leveres som flis til flisfyrede varmeværker Elefantgræs, der høstes grønt til biogasanlæg eller høstes brunt (tørt) til afbrænding som halm i varmeværker Rapporten præsenterer forslag til forskellige samarbejdsrelationer jordejere, vandselskaber, distributionsfirma, maskinstationer, biogasanlæg, varmeværker og tækkefirmaer. 3
4 Fra Dansk Fjernvarmes og Dansk Energis fælles folder Bæredygtig biomasse Rygraden i Danmarks klimaindsats. 4
5 Værdiskabende Grundvandsbeskyttelse Potentialet i grundvandsvenlige afgrøder Bevarelse af en unik drikkevandsforsyning baseret på uforurenet råvand (investeringer og efterspørgsel i fremtiden) Fremtidens grønne løsninger har brug for brændstof (biobrændsel, biogas) og klimaløsninger Efterspørgsel på proteinkilde fra andet end dyr Råvarerne til dette kan dyrkes uden pesticider og med et højt nitratoptag Samarbejder med mange interessenter om værdiskabende synergiske projekter er alt andet lige mest bæredygtigt (økonomisk, miljømæssigt, arealmæssigt) 5
6 Hvad er grundvandsvenlige afgrøder Lang omdriftstid (Pil 20 år vs græs 5 år) Lav udvaskning Kan dyrkes uden brug eller med meget lavt forbrug af pesticider Større biodiversitet under jorden (mikroorganismer, regnorme mv.) Større biodiversitet på jorden (padder, pattedyr jagtbare dyr) og i himlen (fugle) Forøger kulstofpulje i jorden 6
7 Energipil til flisfyrende varmeværker Gødskning Udvaskning Pesticider Etablering Dyrkning Dækningsbidrag Afsætning Ja lidt Lav Kan dyrkes uden Dyrt, skal plantes ud Ny afgrøde Lavere end vinterhvede Flisfyrede varmeværker (Vejen, Åbenrå, Skærbæk) 7
8 Græs til biogas Gødskning Udvaskning Pesticider Etablering Dyrkning Dækningsbidrag Afsætning Ja meget Meget lav Kan dyrkes uden Billigt Kendte arbejdsgange og maskiner Lavere end vinterhvede Nature Energi er interesseret i græs. Biogasanlæg står i Bogense og Holsted 8
9 Interessenter Vandselskab Maskinstation Distributionsselskab 9 Lodsejer Kraftvarmeværk eller Biogasanlæg
10 Sammenfatning Vi kan ved at introducere begrebet grundvandsvenlige afgrøder være med til at løse flere samfundsmæssige og globale udfordringer samtidigt: Indgå i værdiskabende grundvandsbeskyttende partnerskaber i indvindingsområderne Beskytte det rene drikkevand mod forurening fra det dyrkede areal Bevare den begrænsede ressource, som landbrugsjord i omdrift er Opbygge organisk materiale i jorden og dermed binde CO2 i jorden Producere energi På længere sigt levere biomasse til et bioraffineringsanlæg Producere protein til en-mavede husdyr, så import af sojaprotein kan reduceres Bevare den rene vandressource, hvor den findes 10
11 Udfordringer Diskussion i grupper Lovgivningsmæssige Forsyningsloft og rammevilkår Godkendelser af græs som ikke fødevare Forretningsmæssige Forsyningsselskabers rolle og frihedsgrader Forretningsmodel Forpagtning af jord Partnerskabskonstruktion Jordejeren kan selv Økonomiske Dækning af omkostninger Sikkerhed for aftagning Indtjening Kommunikation Alle vil gerne se sig selv i en større fortælling Bæredygtigt økonomisk og miljømæssigt 11
12 Tak for jeres opmærksomhed EWii A/S indviede i mandags 32 ha (64 fodboldbaner) skov over grundvandsressourcen ved Trudsbro Kildeplads vest for Kolding. 12 Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), Ewii s formand Steen Dahlstrøm og administrerende direktør Knud Steen Larsen planter Evighedskovens første egetræ.
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Forsyningssikkerhedens betydning for fremtidens investeringer i Trekantområdet Ole Silkjær, Chefkonsulent - Geolog TREFOR Vand A/S
Forsyningssikkerhedens betydning for fremtidens investeringer i Trekantområdet Ole Silkjær, Chefkonsulent - Geolog TREFOR Vand A/S TREFOR Vand A/S Formål og infrastruktur Forsyningsområde i vækst ejer,
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord
FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland
Energiafgrøder med skattefradrag.
- 1 Energiafgrøder med skattefradrag. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et nyt lovforslag skal fremme energiafgrøder gennem skattefradrag. Forslaget har interesse både for professionelle landmænd
Velkommen til ATV Vest. Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Velkommen til ATV Vest Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO i TREFOR Vand A/S Hvad betyder de nye regler for grundvandsbeskyttelsen, set fra et vandværks perspektiv Ole Silkjær
Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES
Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Fremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der
Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
»Grundvandsbeskyttelse i praksis
»Grundvandsbeskyttelse i praksis Chefkonsulent agronom Christian Thirup ATV-møde: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer Onsdag den 18. juni 2014 Schæffergården, Gentofte »Dispossition Omfang af
Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.
Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6. Marts 2012 Sektionsleder, landinspektør Morten Hartvigsen Email: [email protected]
Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland
Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen
Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige
BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Muligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Afgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen [email protected] Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Morsø Kommune. Energi i balance
Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE
FAQ om biomasseværket
FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder
»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen
»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Dansk Vand Konference 2014 18. november 2014 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus DANVA» Hvorfor
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Grundvandsbeskyttelse
Formål Fokusområdet Grundvand samler data og nøgletal om grundvandsområdet og gør det muligt, for vandselskaberne, at sammenligne vandselskabernes drift, økonomi mv. vedrørende grundvand og grundvandsbeskyttelse.
Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor
Bæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
