FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

Transkript

1 FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

2 Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland og Innovationsnetværket for Biomasse i Agro Business Park i regi af projekt Enercoast med finansiel støtte fra EU og Region Midtjylland. Folderen er udarbejdet af Knud Tybirk og Claus Mortensen i Agro Business Park i samarbejde med Skovdyrkerne med økonomisk støtte fra Region Midtjylland og EU Interreg IVB Nordsøprogrammet som en del af projekt Enercoast og henvender sig til jordejere med interesse for poppel som energiafgrøde. Agro Business Park A/S/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland. Agro Business Park Niels Pedersens Allé Tjele Telefon [email protected] 2 Udgivelsesår: 2012 Layout: Mette Toft Christensen Foto: Flemming Nielsen, Torben Frandsen, Søren Ugilt Larsen, Anders Jensen, Morten Faudel, Knud Tybirk Coverfoto: istockphoto

3 Poppel i fremtidens biomassesamfund EU ønsker mere biomasse til energi, og Danmarks Klimakommission vil have det. Regeringen har netop øget tilskuddet til pil og poppel, og de danske fjernvarmeværker skifter kul, naturgas og olie ud med vedvarende energi fx flis. Nu kan du skabe en forretning på at dyrke poppel til energi. Poppel til flis er en ny afgrøde i Danmark, som har stort potentiale ved 9-års rotation på landbrugsjord. Hvis du planter poppel, kan du bidrage til din egen økonomi og i fremtiden levere råstoffet til vedvarende fjernvarme, som i fremtiden vil efterspørge fast biomasse til energiformål. Tilplantning skal ske i disse år for at få del i det fremtidige marked. Det giver mening for dig, for det lokale miljø, for naboskaber og for det nationale klimaregnskab. Skovdyrkerne anbefaler nu velkendte kloner som OP 42 til plantning. Denne klon giver en langsigtet god forretning med et forventet dækningsbidrag på ca kr. pr. hektar. Efter plantning og renholdelse de første år er der kun lidt arbejde med kulturen. Du spreder din risiko og bidrager til at sikre vandmiljøet og CO 2 -balancen. Skovdyrkerne er det faglige og forretningsmæssige bindeled mellem jordejer uden erfaring i energiafgrøder og de eksisterende afsætningskanaler for træflis til det lokale/regionale marked. Det er centralt for varmeværkerne at have forsyningssikkerhed som en blanding af lokale producenter og international handel med biomasse. Et samarbejde mellem lodsejere og Skovdyrkere sikrer, at alle kompetencer er med hele vejen fra beplantning til salg af poppelflisen. I denne folder kan du læse om forudsætninger og udbytter af poppel til energi. 3

4 Bæredygtigt alternativ Poppel er en afgrøde, der er mere bæredygtig end alternativerne. Mange har en mening om, hvad jordejeren skal dyrke på sin jord om det skal være mad, foderkorn til husdyr, skov, natur eller energi. Energiafgøder som poppel støttes økonomisk for at få flere jordejere til at vælge dette alternativ. Poppel til energi er klimaneutralt, dvs. at træernes vækst binder CO 2 fra luften og frigiver ilt under væksten. Når flisen afbrændes, frigives CO 2, og processen forbruger ilten igen ved afbrænding af flisen - CO 2 -binding og udslip er i balance. Og det er langt bedre for atmosfærens CO 2 -balance end afbrænding af naturgas eller kul og olie. Derudover binder poppel CO 2 i jorden i form af rødder, indtil kulturen fjernes helt. Poppel er bæredygtig, både økonomisk, miljømæssigt og socialt. Økonomisk viser denne forretningsplan, at der er god økonomi i en langsigtet investering i poppel, både for jordejeren, men også for samfundsøkonomien, da det giver mindre udslip af CO 2 til atmosfæren og dermed bidrager til at opfylde de mål, vi har sat nationalt og internationalt. Produktion af biomasse til energiformål er også med til at skabe lokale jobs. Miljømæssigt er det veldokumenteret, at flerårige energiafgrøder mindsker udvaskning af nitrat fra landbrugsjord sammenlignet med fx kornafgrøder. Poppel giver variation i landskabet og skal ses i sammenhæng med politiske ønsker om mere ekstensiv dyrkning, skovrejsning og naturinteresser. Socialt ønsker mange at få denne variation af landskabsbilleder til fritidsaktiviteter og rekreation. Poppel er en velkendt art, der har været brugt i fx læhegn gennem årtier. Samtidig er energiafgrøder en midlertidig kultur og ikke permanent ændring fra landbrug til skovbrug. Vi kan senere vælge at dyrke fødevarer på jorden. Lokal bioenergi mindsker afhængigheden af udefrakommende energikilder lokalsamfundet kan blive mere selvforsynende. 4

5 Beregningsværktøj til poppel Skovdyrkernes beregningsværktøj for poppelbeplantning på agerjord kan bruges til at vise, hvordan man opnår en god driftsøkonomi i at plante poppel til energiformål. Værktøjet viser også, hvilke faktorer der er afgørende for at opnå de gode resultater i en følsomhedsanalyse. Beregningsværktøjet giver jordejeren det bedst mulige beslutningsgrundlag for investering i poppel til energiformål, baseret på Skovdyrkernes erfaring på området. Værktøjet baserer sig på kendt viden om dyrkning og udbytter og anvender velbegrundede forudsætninger om fremtidens priser på flis. Din lokale skovdyrkerforening vil kunne forestå den fagligt kvalificerede rådgivning om poppel, såvel om etablering, pasning, skovning og den endelige afsætning af flisen. Værktøjet udregner økonomiske nøgletal med udgangspunkt i en rotationstid på 27 år og høst hvert niende år, således at EU-enkeltbetalingsstøtten til landbrugsjord består. Desuden er der mulighed for tilskud til ekstensivt jordbrug. Værktøjet giver en række muligheder for at lave scenarier for din aktuelle situation, hvor man kan regne med tre udbytteniveauer for flisen, som nøje hænger sammen med renholdelsen af kulturen. Scenarierne gør det muligt at variere salgspris, gødskning, hegning, transportafstand mv. i værktøjet, hvor der også er indregnet stubfræsning efter endt rotation. 5

6 Forudsætningerne for din beregning Udgangspunktet for beregningerne er, at der anvendes poppelklonen OP 42, som har været dyrket i Danmark i årtier. OP 42 er den mest veldokumenterede klon, vi har, med rigtig god tilvækst og få sygdomme. OP42 er velkendt og hårdfør som ammetræ i mange flerrækkede læhegn. Der findes andre poppelkloner på markedet, inklusive en del nye kloner uden lang driftserfaring under danske forhold. Aarhus Universitet og AgroTech har igangsat forsøg i 2011 for at teste, hvilke kloner der er bedst under forskellige forhold i Danmark. Det kan vise sig, at andre kloner kan konkurrere med OP 42 i fremtiden. Regneværktøjets nøgletal skal tilpasses de lokale forhold, hvor du bor, fx omkostninger til plantning, hegning, transport, tilskud mv. Som udgangspunkt plantes 2500 planter/stiklinger pr. hektar. Værktøjet kan bruges til at lege med, så man får en fornemmelse af, hvilke parametre der har størst betydning for økonomien. Din rådgiver vil hurtigt kunne fortælle, hvor meget renholdelse de første år kan betyde for tilvæksten, men også hegning, tilskud, salgspris mv. har naturligvis betydning. Du skal sammen med din rådgiver tage stilling til en række ting på de næste sider. 6

7 Etablering Der skal træffes beslutninger om, hvordan du vil etablere din poppelkultur. Beplantning: Der tages udgangspunkt i 2500 planter/ ha. Hvis du vil plante andre kloner end OP 42, kan det give usikkerheder. Plantetype: Plantes stiklinger eller barrodsplanter? Valget påvirker anlægsomkostningerne til både planter og beplantning. Hegning: Skal der sættes hegn omkring beplantningen? Hegning giver mindre risiko for, at skuddene ædes eller fejes af rådyr, men koster kr. pr. løbende meter. Skovning: Hvilke år skoves og flises der? Der kan angives tre skovninger i løbet af de 27 år, som rotationen er i beregningsværktøjet. Poppel har størst tilvækst efter år, men det giver et dårligere økonomisk resultat, da man mister muligheden for offentlig støtte. Hvis der er mere end ni år imellem beplantning og skovning, mistes tilskud til ekstensivt jordbrug og enkeltbetalingen. 7

8 8

9 Pasning Dernæst skal du overveje pasning af kulturen. Der er en nøje sammenhæng mellem renholdelse de første to-tre år og udbyttet. Renholdelse: Hvem står for renholdelse i år 0 og 1 efter beplantning og året efter skovning? Her er flere muligheder, som giver forskelligt tilvækst. Værktøjet regner med ukrudtsdække på 0-20%, som giver tilvækststab på 0-60%, så det har meget stor betydning. Renholdelse skovdyrkerne: Sikrer, at renholdelsen foretages effektivt og ikke glemmes. Udgiften hertil er 2500 kr. pr. hektar Renholdelse selv: Hvis lodsejer selv ønsker at foretage renholdelse, er omkostningerne hertil opgjort til 1800 kr. pr. hektar Ingen renholdelse: Ingen udgifter til renholdelse, men risikoen for et lavt udbytte eller kulturdød bliver meget stor Fælles for alle tre muligheder er, at rådgiveren selv skal angive det forventede ukrudtsdække i værktøjet som følge af renholdelsestypen. Gødskning: Bliver der spredt husdyrgødning ud efter beplantning, og året efter beplantning? Værktøjet regner med en udgift på 400 kr. hektar, men der kan måske også være en mulig indtægt for lodsejeren for at modtage gylle eller slam. En eventuel mertilvækst af poppel pga. denne gødskning er ikke medtaget i beregningerne Tilvækst: Hvad er forventningerne til den årlige tilvækst i poplen? Lav (54 rummeter pr. hektar pr. år/10 m 3 fastmasse pr. år) Middel (67,5 rummeter pr. hektar pr. år/20 m 3 fastmasse pr. år) Høj (81 rummeter pr. hektar pr. år/30 m 3 fastmasse pr. år) Forventningerne er baseret på Skovdyrkernes mangeårige erfaringer og afhænger i høj grad af lokale forhold, herunder jordtype, pasning samt renholdelse. 9

10 Høst og håndtering af flisen Allerede i planlægningsfasen skal man vurdere, hvordan man vil håndtere flisen for at kunne beregne økonomien i investeringen. I denne fase er et samarbejde med en skovdyrkerne er rigtig god idé for at sikre optimalt resultat. Skovning kan som udgangspunkt ikke fravælges i værktøjet og koster i udgangspunktet 5 kr. pr. rummeter. Disse priser bør justeres efter lokale forhold spørg din lokale Skovdyrkerforening om råd. Stakning: Skal poplen stakkes for at tørre efter høst? Omkostninger her er angivet til 10 kr. pr. rummeter og kan varieres i værktøjet. Flisning: Omkostningerne til flisning er sat til 37,50 kr. pr. rummeter og kan varieres. Læsning: Skal flisen læsses til lastbil? Omkostningerne er angivet til 4 kr. pr. rummeter og kan varieres. Transport: Hvor langt skal flisen fragtes? 0-80 km kan vælges i forskellige intervaller eller egen transport. Her skal dog indarbejdes reelle omkostninger. Hvis lodsejer selv transporterer flisen til aftager, skal disse omkostninger selv tillægges kalkulen. Tilbagediskonteringsrenten: Hvad er renten? Angivet som 4%, men kan ændres efter behov. 10

11 Salg af flisen Prisen på poppelflis er også en central parameter, som er markedsafhængigt lokalt og regionalt. Prisen på poppelflis kan i værktøjet angives i tre niveauer. Alle er baseret på en forventet prisudvikling på poppel beregnet ud fra Ea Energianalyse fremskrivninger på træflis fra Lav (92,80 kr. pr. rummeter/40 kr. GigaJoule (GJ)) Middel: (104,40 kr. pr. rummeter/45 kr. GJ) Høj: (116 kr. pr. rummeter/50 kr. GJ) Disse priser er realpriser i Prisen på træflis forventes at stige, og poppelflis forventes at følge prisen på flis, dvs. højere end halm og lavere end træpiller, men lokale forhold og udviklingen i priser på andre energikilder har stor indflydelse herpå. Prisudviklingen er usikker, og der bør altid tages en vurdering ud fra et lokalt perspektiv. Forventet udvikling i biomassepriser (kr. pr. GJ). Kilde: EA Energianalyse (2011) og egen tilvirkning Type Pris 2010 Pris 2011 Pris 2012 Pris 2013 Pris 2014 Pris 2015 Pris 2020 Pris 2025 Pris 2030 Poppel - 45,51 46,02 46,11 46,00 46,00 48,24 48,27 48,28 Halm 35,00 35,30 35,50 35,80 36,10 36,40 37,80 39,30 40,80 Træflis 44,00 44,50 45,00 45,60 46,10 46,60 49,40 52,40 55,60 Træpiller (industri) 70,00 70,50 71,00 71,50 72,00 72,50 75,00 77,60 80,10 Pil 39,60 40,10 40,50 41,00 41,50 42,00 44,50 47,20 50, Scenarie 2: Udvikling i likviditet Akku likviditet

12 Resultat fra beregningsværktøjet Værktøjet kan sammenligne tre scenarier. I hvert scenarie er der regnet på dækningsbidrag pr. år, nutidsværdi, tab af ukrudt, fordeling af udgift, fordeling af indtægt mv. Det er disse nøgletal, som jordejeren vil basere sin beslutning på. Værktøjet laver en følsomhedsanalyse, som tager højde for stigning/fald i afregningspriser og udgifter. Det er også muligt for jordejeren at se, hvordan investeringen i poppel på agerjord vil se ud, hvis diverse tilskud frafalder. Resultatet fra beregningsværktøjet er fem illustrative A4-sider, hvor jordejeren nemt og overskueligt kan se de økonomiske konsekvenser for investeringen i poppel. Overordnet giver beregningsværktøjet det bedst mulige beslutningsgrundlag for jordejeren, som i samarbejdet med Skovdyrkerne kan planlægge det videre forløb. 12

13 13

14 Pilen peger på poppel Efterspørgslen efter vedvarende energikilder som poppelflis forventes at stige de næste mange år på nationalt og europæisk plan, da flere større varmeværker vil skifte fossile brændsler ud med fast biomasse. Energistyrelsen forventer, at forbruget af biomasse vil stige kraftigt gennem de næste mange år. Brug af træ til vedvarende energi forøges i Danmark med 65 PJ (PetaJoule) mod På kort sigt vil dette betyde større import af træpiller til Danmark, da disse nemt kan erstatte kul på store kulfyrede kraftvarmeværker. Import af træpiller er ikke nødvendigvis et problem, hvis pillerne hentes fra certificeret skovbrug, selvom det debatteres livligt, men det er vigtigt at kunne supplere import udefra med lokalt produceret træflis af hensyn til både forsyningssikkerhed, lokal beskæftigelse og den overordnede bæredygtighed. Beregninger har vist, at der kan skabes 144 jobs/pj biomasseenergi input, ofte i områder hvor jobs ikke hænger på træerne. Lokalt kan efterspørgslen efter vedvarende biomasser også stige. En del naturgasfyrede kraftvarmeanlæg har med Energiaftalen fra 2012 fået mulighed for at supplere med fx biomassefyret varme. Her vil flis fra poppel potentielt kunne erstatte en del af den naturgas, som bliver benyttet nu. 14

15 De store spillere på markedet (handel og anvendelse af biomasse til energi) har en interesse i at brede deres muligheder for råvareindtag ud på flere typer biomasse og flere leverandører. Dette handler om pris, men også i høj grad i forhold til leverandørsikkerhed. Nogle anlæg importerer træ til flisning, som vil kunne erstattes af lokalproduceret flis fra poppel. Det er som med alle andre energiprodukter dog svært at forudsige de fremtidige priser på faste biobrændsler, men markedet kan deles op i et lokalt/regionalt og et verdensmarked med produkter, der substituere hinanden. Poppelflis er et bæredygtigt alternativ til importerede træbiomasser, og vi tror, at mange jordejere er klar til med dette uvildige værktøj at vurdere deres egen situation og komme i gang med poplerne. Dermed bidrager de til at opfylde danske og EU-målsætninger, samtidig med at de gør en fornuftig langsigtet investering og bliver en lokal energiproducent. 15

16 Økonomien i poppeldyrkning ser rigtig lovende ud sammenlignet med afgrøder, viser denne nye forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord. Beregningsværktøjet er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland og Innovationsnetværket for Biomasse i Agro Business Park i regi af projekt Enercoast med finansiel støtte fra EU og Region Midtjylland. For mere information om denne nye forretningsmodel, kontakt venligst: Skovdyrkerne Telefon