eller Efterlønsmodtager

Transkript

1 Pensionist eller Pensionist eller Efterlønsmodtager Efterlønsmodtager - nogle vigtige oplysninger 2017 Udgivet af Danske Seniorer Udgiver: Nogle vigtige oplysninger Danske Seniorer Griffenfeldsgade København N Tlf.: Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: Den Lille Gule udgave

2 Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade København N Tlf Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: Kontoret i Sdr. Omme: Tlf Mail: anj@danske-seniorer.dk Redaktion: Elin Bak Poul Ipsen Henrik Sieben Redaktionen afsluttet den 22. december 2016 Tryk: Bording A/S ISBN: Den Lille Gule 2017

3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Spørg Udbetaling Danmark eller borgerservice...6 Folkepension...6 Grundbeløb...12 Pensionstillæg...13 Efterlevelsespension...21 Pension fra udlandet...22 Skat...23 Personlige tillæg...25 Nedsat medielicens...27 Det bestemmer kommunen...28 Helbredstillæg...28 Varmetillæg...31 Klageadgang...33 KORT og GODT om lidt af hvert...34»ældrechecken«...36 Opsat pension...37 Brøkpension...39 Arbejdsmarkedspensioner...40 Tjenestemandspension...41 ATP Arbejdsmarkedets tllægspension...43 Boligstøtte...43 Efterløn...48 Andre muligheder efter de 60 år...52 Begravelseshjælp...58 Digital post...59 Seniorernes datastuer...61 Bliv medlem...62 Den Lille Gule

4 Forord Et år er gået siden Danske Seniorer sidst udgav hæftet Pensionist eller Efterlønsmodtager, så nu skriver vi 2017 i stedet for 2016, og 18. udgave mod sidst 17. Kært barn har som bekendt mange navne sjovt nok også når det gælder en publikation målrettet den ældre del af danske borgere, seniorerne. Så Den lille gule er i daglig tale navnet på dette hæfte. Og kært barn er Den lille gule: Hvert år frem mod udgivelsesdatoen får vi i Danske Seniorer mange henvendelser fra medlemmer, der gerne vil have hæftet i hånden så hurtigt som muligt. Mange foretrækker nemlig stadig at få hæftet fysisk til at ligge i stuen med mulighed for hurtigt at slå op, hvis man pludselig er i tvivl om noget eller har brug for hjælp vedrørende rettigheder og forpligtelser. Så jo vi lever nok i en på mange måder moderne tidsalder, men de mange elektroniske medier og fremskridt har endnu ikke overhalet Den lille gule. Det til trods for, at man kan finde mange oplysninger, hvis man har adgang til internettet og forstår at bruge det. Eksempelvis på www. borger.dk I behørig respekt for de, der ikke er på nettet, er det derfor en glæde og med en vis portion stolthed, at Danske Seniorer kan præsentere en ny udgave af Pensionist eller Efterlønsmodtager og stadig i en trykt udgave. Der er ellers nok at tage fat på og sætte sig ind i. Skiftende regeringer, ingen nævnt ingen glemt, kommer til stadighed med nye love og bekendtgørelser, der får indflydelse på også seniorers liv og levned. Jeg vil gerne her slå til lyd for, at ingen forringende indgreb eller ændringer i pensionsøjemed og levestandard i øvrigt må finde sted i forhold til de, der er gået på pension eller efterløn, eller er lige på vej til at gøre det. Årsagen er den simple, at langt de fleste, der har mulighed for det, 4 Den Lille Gule 2017

5 tilrettelægger deres seniortilværelse i god tid. Derfor er det ikke rimeligt, at de eller andre pensionister og efterlønsmodtagere skal holde for, når der skal finde begrænsninger eller indskrænkelser sted i det offentlige budget. Alle disponerer så vidt muligt, og derfor må indgreb ikke være med tilbagevirkende kraft! Afsluttende vil jeg nævne, at håndbogen i hovedtræk gennemgår de ved redaktionens afslutning økonomiske vilkår for efterlønsmodtagere og folkepensionister. Alle beløb er 2017-tal, som de foreligger ved udgangen af Tallene vil ændre sig hvert år, men principperne er de samme, med mindre lovgivningen ændres. Bogen vil ligge på vores hjemmeside og kan mod at betale portoen rekvireres gratis for medlemmer på tlf eller efter bestilling afhentes på hovedkontoret i København eller på kontoret i Sønder Omme. Rigtig god fornøjelse Med venlig hilsen Landsformand Jørgen Fischer Den Lille Gule

6 Spørg i Udbetaling Danmark eller borgerservice I Pensionist eller Efterlønsmodtager 2017 har vi medtaget regler, således som de er gældende ved indgangen til Som det fremgår af det efterfølgende, er der imidlertid rigtig mange faktorer, som påvirker de forskellige beregninger, hvorfor nogle kan få et beløb, andre et andet. Er man i tvivl efter at have læst oplysningerne i dette hæfte, vil det være en god idé at rette henvendelse til Borgerservice i sin hjemkommune. I Borgerservice skal man være behjælpelig med at gennemgå og forklare den enkeltes muligheder og rettigheder. For de, der har adgang til internettet, kan man også finde oplysningerne på Folkepension Når vi er rundt til møder, sker det, at vi modtager spørgsmål om pension og efterløn. Nogle stiller spørgsmål ved, om det i det hele taget kan svare sig at have en egen pensionsordning, og om det i det hele taget kan svare sig at spare op til sin alderdom. Vi hører også fra nogle seniorer, der tilkendegiver, at de finder pensionslovgivningen indviklet og uforståelig. Det drejer sig ofte om personlige tillæg, hvor det at have en vis indtægt ved siden af den sociale pension afgør, om man kan få tillæg eller ej. Håndbogen vil vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til, at du altid har ret til at få en uddybende forklaring på borgerservicekontoret. 6 Den Lille Gule 2017

7 Almindelige folkepensionister Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår. Her kan du se beløbene. Der skal betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Reelt enlig Andre Grundbeløb kr. Grundbeløb kr. Pensionstillæg kr. Pensionstillæg kr. I alt kr. mdl. I alt kr. mdl. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har kr mdl. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte Ældrecheck på max kr. i 2017 til hver. Der sker en vis modregning ved indtægter udover folkepensionen. Ved arbejdsindtægt udover kr. sker der modregning i folkepensionens grundbeløb. I folkepensionens pensionstillæg for enlige, som har en indtægt udover kr., sker der modregning med 30,9% af ekstraindtægten, og pensionstillægget bortfalder helt ved indtægt på kr. udover folkepensionen. Her medregnes alle former for indtægter, bl.a. ATP og formueindtægter. Den Lille Gule

8 Størrelsen på det personlige tillæg, helbredstillæg og ældrechecken afhænger af den personlige tillægsprocent, der nedtrappes fra 100% til 0 ved supplerende indtægter for enlige på fra til kr. Er tillægsprocenten 0, er det udelukket at få personligt tillæg, helbredstillæg og ældrecheck. Samme konsekvens har en likvid formue over kr. Likvid formue indbefatter bankindestående, aktier og obligationer, men ikke friværdi i ejendom. Hvem kan få folkepension? Tidspunktet for, hvornår man kan få folkepension, er 65 år. Det gælder for personer, som er født før 1. januar Efter de gældende regler stiger folkepensionen gradvist således. Født Pensionsalder ½ år år ½ år år For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, til du fylder 65. Hvis du ikke opfylder betingelserne, så læs om brøkpension på side 39. Hvis du har indtægter ud over et vist beløb, har det betydning for din folkepension. Når udbetaling af folkepension er begyndt, har du pligt til at meddele indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark samt indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Øvrige indtægter er kendt af Udbetaling Danmark via indberetning til Skat. 8 Den Lille Gule 2017

9 Ændringer i samlivsstatus skal også meddeles. Folkepension historisk set I 1891 blev den første danske lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende vedtaget. Den var trangsbestemt og behovet måtte ikke være selvforskyldt. Samtidig skulle modtageren være fyldt 60 år, samt have indfødsret og bopæl i Danmark. 21 år senere fik man begrebet aldersrente, et fast indtægtsreguleret beløb, med flere værdighedskrav tilknyttet. Samtidig steg alderen for modtagelse til 65 år, dog undtagelsesvis fra det fyldte 60 år Med Loven om aldersrente ændres almisseprincippet til et retsprincip. Samtidig skulle aldersrenten finansieres over skatterne. Den blev fundamentet for den alderdomsforsørgelse, som folkepensionen i dag regnes som. Gennem årene har en række ændringer fundet sted. I 2004 blev det besluttet, at personer, der opfylder betingelserne for ret til folkepension, kan udskyde udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år. Ordningen kaldes opsat pension og har til formål at give seniorer en større økonomisk tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet. I 2015 var der modtagere af folkepension, heraf kvinder og mænd. Hvordan får du folkepension? Du skal selv ansøge om at få folkepension. Tidligere har man fået meddelelse herom pr. automatik, men i følge et lovforslag må personer, der Den Lille Gule

10 bliver folkepensionister fra og med juni måned 2017 selv være opmærksom på datoen og søge i god tid. Danske Seniorer har protesteret mod forslaget. Ansøgning skal ske digitalt, og skemaet skal udfyldes, også hvis du på grund af fortsat arbejde udsætter tidspunktet for pensionering. Se herom under Opsat pension side 37. Ifølge det nævnte lovforslag vil man dog kunne vente med at søge opsat pension til man faktisk overgår til folkepension Har du brug for hjælp, kan kommunens borgerservice hjælpe dig. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 31. januar 1999 udbetales pensionen dog fortsat forud. Udregning af folkepension og oplysningspligt Fra 1. januar 2015 udregnes folkepensionen ud fra skattevæsenets forskudsopgørelse. Du bør derfor kontrollere, om din forskudsopgørelse er rigtig for at sikre dig, at din løbende udbetalte folkepension er så korrekt som mulig. Ved at ændre forskudsopgørelsen vil der automatisk ske ændring i pensionen. Den folkepension, du får udbetalt, er foreløbig. Eventuel efterregulering sker efter indkomstårets udløb, første gang i foråret Eventuel regulering af det beløb, du får i ældrecheck, reguleres dog først på ældrechecken året efter. Du har dog stadig pligt til at give Udbetaling Danmark visse oplysninger. Det gælder udenlandske indkomster og indtægter vedr. selvstændig virk- 10 Den Lille Gule 2017

11 somhed, uanset om der skal betales skat af indkomsten i Danmark eller ej. Herudover skal du til Udbetaling Danmark oplyse ændring i samlivsstatus, hvis du f. eks. bliver enlig, gift eller får samlever Hvem skal du kontakte vedrørende pension og tillæg Alle regelbestemte pensioner og tillæg udregnes og udbetales af Udbetaling Danmark. Ved regelbestemt forstås her ydelser, hvor der ikke indgår skøn, men ydelserne kan udregnes korrekt og endegyldigt, når man kender bagvedliggende indkomst, formue, boligudgift og lignende. Som eksempler på sådanne ydelser kan nævnes folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget, ældrechecken, boligydelse og varmetillæg. Ved spørgsmål eller uenighed om det korrekte beløb, der skal udbetales, kan man henvende sig telefonisk eller digitalt til Udbetaling Danmark. Hvis man stadig ikke forstår, hvordan Udbetaling Danmark er nået frem til resultatet, kan man henvende sig til borgerservice i sin kommune og bede om hjælp, herunder hjælp til ændring af oplysninger. Kommunen afgør ydelser, hvori der indgår et skøn. Det drejer sig om eksempelvis hjælp til flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m. m. Helbredstillæg søges ligeledes hos kommunen. Ved disse ydelser sker kontakten til kommunen. Folkepensionens enkelte dele Folkepensionen består af to dele: grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige. Den Lille Gule

12 Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt kr., månedligt kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt over kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænse. Pensionsbeløb på under 1848 kr. pr. år udbetales ikke. Det indebærer, at du kan have en arbejdsindtægt på kr. før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af kr. = kr. Søren Andersens årlige grundbeløb bliver kr. = kr Det svarer til kr. pr. måned I tabel A nedenfor kan du se eksempler på arbejdsindtægt og grundbeløb. Beløbene er i kroner. 12 Den Lille Gule 2017

13 Tabel A Regulering af Grundbeløb Arbejdsindtægt Grundbeløb pr år Grundbeløb pr. måned Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist. Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato. Den Lille Gule

14 Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier, men afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter ud over folkepensionen I de følgende afsnit beskrives, hvilken betydning indtægter ud over folkepensionen har. Der skelnes mellem arbejdsindkomst og øvrig indkomst. Indtægter fra personligt arbejde og selvstændig virksomhed kan fradrages med op til kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbene i eksemplerne angiver indkomsten, efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket. Øvrige indtægter som f. eks. ATP, arbejdsmarkedspension, renter og ratepensioner fradrages, som det fremgår af nedenstående. Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt kr. Månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover kr., og bortfalder helt ved indtægt på kr. 14 Den Lille Gule 2017

15 EKSEMPEL: Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter ud over folkepensionen på Heraf er kr. fra et seniorvikarjob Beløb til beregning ( ) Indtægtsgrænsen er kr kr kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med: 30,9% af = kr. Eva Petersens årlige pensionstillæg: kr. = Det svarer til kr. pr. måned kr. Hvis du har indtægter ud over pensionen kan du i nedenstående tabel B se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Beløbene er i kroner. Tabel B Pensionstillæg for reelt enlige Supplerende indtægt Årligt tillæg pr. år Månedligt tillæg pr. måned Den Lille Gule

16 Pensionstillæg for enlige, men samboende (Ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold indgået før 1. marts 1999) Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt kr., månedligt kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg, må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over kr. og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL: Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 80 år og Søren på 81 år har boet sammen siden Marianne har indtægter ud over folkepensionen på kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af kr. = kr. Mariannes pensionstillæg: kr. = Det svarer til kr. pr. måned kr. pr. år. 16 Den Lille Gule 2017

17 Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du i nedenstående tabel C se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Tabel C Pensionstillæg for enlige, men samboende Supplerende indtægt Årligt tillæg Månedligt tillæg Beløb under kr. pr. år udbetales ikke Pensionstillæg for ægtepar (Pensionist gift med pensionist) Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt kr., månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen kr. Den Lille Gule

18 EKSEMPEL: Pensionstillæg for pensionistægtepar pensionist gift med pensionist Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: ( ) kr. Indtægtsgrænsen er kr kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillæggene nedsættes med 32% af kr. = Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg = Hver får et pensionstillæg på ( ) kr. = Det svarer til kr. pr. måned. Se eksempler på, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg kr kr kr. pr. år Tabel D Pensionstillæg for et pensionistægtepar pensionist gift med pensionist Samlet indtægt Årligt pensionstillæg for hver ægtefælle Månedligt pensionstillæg for hver ægtefælle Den Lille Gule 2017

19 Pensionstillæg for pensionist gift med ikkepensionist Bemærk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen som det fremgår af dette afsnit og afsnittet side 17. Fuldt pensionstillæg udgør årligt kr., månedligt kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen kr. Den Lille Gule

20 EKSEMPEL: Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på kr. Der ses bort fra halvdelen af kr. = kr. Beløb der herefter indgår i beregningen kr kr kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af kr kr. = kr. Pensionstillægget til Jørgen bliver derfor kr. = Det svarer til kr. pr. måned. Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni: EKSEMPEL: Thomas er folkepensionist kr. Thomas modtager kr. årligt i ATP og kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på kr. = kr. Beløb der derefter indgår i beregningen kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af kr. ( ) = 20 Den Lille Gule 2017

21 Pensionstillægget til Thomas bliver derfor kr kr. = kr. Det svarer til kr. pr. måned. De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. Jørgen og Tove: Toves løn kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Thomas og Anni: Annis løn kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension I alt kr kr. Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se ovenfor). Efterlevelsespension Udbetalingen af pension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Den Lille Gule

22 Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Det er dog en betingelse, at parret boede sammen på tidspunktet for pensionistens død. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre, end da begge pensionister levede. Pension fra udlandet Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du modtager ansøgningsskema om folkepension fra Udbetaling Danmark, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). Mange er efterfølgende blevet opmærksomme på muligheden for udenlandsk pension og har fået adskillige tusinde kroner ud af det. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på eller spørg på borgerservice i din kommune. 22 Den Lille Gule 2017

23 Skat Skat historisk set Til næsten alle tider har borgerne betalt afgifter eller skat. Af den hebræiske bibel fremgår det, at Abraham betalte tiende af jordens korn og træernes frugt til præstekongen Melkezedek. Senere blev skikken med at betale tiende, som var en skat til den katolske kirke, også indført inden for kristendommen i Danmark under kong Niels i 1100-tallet. Fra 1920 blev det til en egentlig kirkeskat til statskassen. Et egentligt statsligt told- og skattesystem blev indført i Under og efter 1. verdenskrig er yderligere en lang række punktafgifter indført, alle med det formål at tilføre statsadministrationen flere midler og samtidig regulere borgernes adfærd på en række punkter. De første mange år var det embedsmænd, fra cirka 1700 blev de kaldt amtsforvaltere, der sammen med godsejerne stod for opkrævning og videreforsendelse af de indkrævede afgifter. Gennem årene har flere forskellige instanser været involveret, og i 1975 oprettedes Statsskattedirektoratet. Senere kom Told & Skat til, og seneste hedder det nu slet og ret SKAT. I 1903 blev indkomstskatten indført. I 2005 var der medarbejder i Skat. Efter flere års reduktion, er der nu indgået forlig om at øge antallet af skattemedarbejdere igen. Der var cirka 4,9 millioner skattepligtige i Danmark i Den Lille Gule

24 Hvad er skattepligtigt? Indtægter er skattepligtige, med mindre andet udtrykkeligt er bestemt for vedkommendes indkomst. Følgende er ikke skattepligtigt: Personlige tillæg er ikke skattepligtige. Der kan f.eks. være tale om varmetillæg, hjælp til flytning, egenbetaling af briller, højskoleophold m.m. Helbredstillæg er skattefri. Der kan f.eks. være tale om tilskud til tandproteser og høreapparater. Boligydelse er ligeledes skattefri. Forskellige typer af skat Der betales indkomstskat af den del af indkomsten, der er større end personfradraget. Personfradraget er i 2016 på kr. og i 2017 på kr. Indkomstskatten for det skattepligtige beløb er på ca. 37%, afhængig af hvilken kommune, man bor i. Hvis man er medlem af folkekirken, kommer hertil kirkeskat, der ligger på ca. 0,7%. Såfremt man bor i ejerbolig, skal man betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld) Ejendomsværdiskat indregnes i den månedlige skat på baggrund af den samlede værdi af din bolig. Ejendomsskatten også kaldet grundskylden opkræves separat af kommunen ud fra værdien af grunden, din bolig ligger på. 24 Den Lille Gule 2017

25 Udbytteskat for aktier er 27% for de første kr. i For ægtepar er grænsen kr. Over denne grænse er beskatningen på 42%. For 2017 er grænserne kr. og kr. Pensionsafkastskat (PAL skat) er en skat, der betales af det afkast, der opnås, når pensionsopsparingen investeres. Beskatningen er på 15,3%. Betaling sker én gang om året ud fra status 31. december. Personlige tillæg Personlige tillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Tillægsprocent I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent: Den personlige tillægsprocent er afhængig af formue, sociale pensioner og andre indtægter. Dog kan indtægter fra personligt arbejde fradrages med op til kr., når den personlige tillægsprocent beregnes. Hvis en enlig ikke har mere end kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end kr. pr. år udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. Bemærk: Hvis du har fået tilkendt pensionen efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift. Den Lille Gule

26 Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 procentpoint for hver 497 kr. for enlige og med 1 procentpoint for hver kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på kr. og kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen kan du se, hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65% af kommunens bevilling. EKSEMPEL: Personlig tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP på kr. årligt og et lille job, som årligt giver kr. og en formue i banken på kr. Indtægten fra jobbet medregnes ikke, da det er under kr. Indtægt udover pensionen kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Tillægsprocenten nedsættes med kr.: 497 = 6 Idas tillægsprocent: % = 94% MEN Ida har en formue på kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af formue. Tabel E Sammenhæng mellem indtægt ud over pensionen og tillægsprocenten. Bemærk dog, at arbejdsindtægt op til kr. kan fratrækkes i indtægten. 26 Den Lille Gule 2017

27 Personlig tillægsprocent Enlige Ægtepar Kr. Procent Kr. Procent Nedsat medielicens Man skal være tilmeldt medielicens, hvis man har TV eller computer, smartphone eller tablet med internetforbindelse. Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, har du ret til at få nedsat din medie-licens til det halve. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning. Ansøgningsskemaet udfyldes sammen med Borgerservice, der skal bekræfte tillægsprocenten. Skemaet kan hentes på hjemmesiden Borger. dk eller hos dit lokale borgerservice kontor. Den Lille Gule

28 Det bestemmer kommunen Den enkelte kommune bestemmer selv, hvad den yder hjælp til, eksempelvis flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Se dog også næste afsnit om Helbredstillæg. Kommunen afgør også selv, hvor meget man må have i formue. Socialministeriet har udsendt en vejledende formuegrænse, som i 2017 er på kr. Grænsen gælder for både enlige og for ægtefæller. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb man har til rådighed til eksempelvis mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt. Der skal altid være tale om en konkret individuel vurdering, og der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. Personlige tillæg er ikke skattepligtige Helbredstillæg Helbredstillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent over 0 (se herom på side 25) og en likvid formue på under kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samlevers samlede formue. I opgørelsen af den likvide formue indgår ikke friværdi af egen bolig. Det siger loven Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor, psykologhjælp og høreapparat. (Se afsnit om høreapparat side 30) 28 Den Lille Gule 2017

29 Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sygesikringen også yder tilskud til. Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 og din likvide formue er under kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr., efter fradrag af sygesikringens tilskud, vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. Det betyder, at du i dette tilfælde vil få 51 % af dine egne udgifter (60 % af 85 %). Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes inden kommunen beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sygesikringen yder ikke tilskud til disse formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg til disse på visse betingelser. Du skal ansøge hos kommunen inden behandlingen/varen bestilles, og kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Den Lille Gule

30 Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med glidende overgang og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille, og hvis du ønsker brilleglas med glidende overgang, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere, men du kan alligevel selv vælge hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. Du skal ansøge om helbredstillæg hos kommunen, men helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt, og kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Høreapparat Betingelsen for at få tilskud til høreapparat er, at du er undersøgt og har fået henvisning fra en ørelæge. Du kan vælge, om du vil købe apparatet hos en privat forhandler eller få det gennem det offentlige system. Vælger du det sidste, er høreapparat, tilbehør og tilpasning gratis. 30 Den Lille Gule 2017

31 Hvis du vælger hørerapparat gennem en privat, godkendt forhandler, refunderes til første øre på op til kr. og til andet øre på op til kr. (inkl. høreprøve, tilpasning service og garanti). Ansøgning om refusion skal godkendes af din region. Godkendelsen medbringes ved betaling af høreapparatet, hvor tilskuddet bliver modregnet regningen. Du betaler selv forskellen mellem tilskuddet og den fulde pris. Det er vigtigt ikke at betale dit høreapparat, før du har modtaget brev om bevilling fra regionen. (Regn med nogle ugers behandlingstid). Hvis du betaler høreapparatet før du har fået bevillingsbrevet, er du ikke berettiget til tilskuddet. Varmetillæg Varmetillæg skal søges hos Udbetaling Danmark. Tillægget ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Tillægget beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Omfatter også udgiften til opvarmning af vand. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmetillægget dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmetillæg til. Hvis du får boligydelse, vil du blive kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligstøtte. Hvis din kompensation i boligstøtte bliver større end det beløb du mister i varmetillæg, fradrages det overskydende beløb i din varmetillæg. Den Lille Gule

32 Varmetillægget ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Varmetillæg kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmetillægget i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 25-26). Varmetillægget er ikke skattepligtig, og udbetales sammen med din pension. Hvordan beregnes varmetillæg Før der kan blive tale om beregning af varmetillæg, skal man som enlig selv betale de første kr. pr. år, og som ægtepar selv betale de første kr. pr. år. Bemærk: hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit varmetillæg beregnes, som om du er gift. Varmetillægget nedtrappes i 3 intervaller: I: Der ydes varmetillæg med 75% af dine udgifter mellem egenbetalingen (5.001 kr. som enlig og kr. som gift/samlevende) og op til kr. pr. år. II: III: Der ydes varmetillæg med 50% af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. Der ydes varmetillæg med 25 % af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. Der ydes ikke varmetillæg til den del af udgifterne, der overstiger kr. pr. år. 32 Den Lille Gule 2017

33 Varmetillægget kan herefter højst udgøre ca kr. årligt til en enlig og højst ca kr. til gifte og samlevende pensionister. Det beregnede varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og udbetales månedsvis sammen med pensionen. EKSEMPEL Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første kr. af varmeudgiften. Varmetillæg: I 75 % af kr. = kr. II 50 % af kr. = kr. III 25 % af kr. = 950 kr. Fuld varmetillæg kr. Varmetillægget skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af kr. = kr. Det svarer til 485 kr. pr. måned og i forhold til 2016 er det en nedgang i tillæg på kr årligt. Klageadgang En skriftlig afgørelse om pension og tillæg skal ankes indenfor 4 uger efter modtagelsen. Gør det altid skriftligt og opbevar en kopi selv. Klager over folkepension, varmetillæg, boligydelse og ældrecheck skal sendes til Udbetaling Danmark, som så revurderer afgørelsen, og hvis de fastholder den, sender din klage videre til Ankestyrelsen. Den Lille Gule

34 KORT og GODT om lidt af hvert Tal pr. 1. januar 2017, se også side 7 pr. måned Grundbeløb enlig: kr. gift/samlevende: kr. Pensionstillæg enlig: kr. gift/samlevende: kr. Ældrecheck kr. pr. år. Førtidspension tilkendt efter 1/ består af et fast beløb på kr. pr, måned for enlige, for andre kr. pr. måned, dog afhængig af, om du og din samlever har indtægt ved siden af. Ankeadgang Du kan klage indenfor 4 uger, hvis du er utilfreds med beregning af en social ydelse. Send klagen til Udbetaling Danmark. Efterlønssatser 2017: 100% kr. pr. måned 91% kr. pr. måned Vidste du, at du nu må arbejde frivilligt socialt op til 14 timer om ugen uden fradrag i efterlønnen dog ikke i et ellers lønnet arbejde. Er du i tvivl, er det fornuftigt at spørge i din Arbejdsløshedskasse. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark skal kontaktes vedrørende spørgsmål om bl.a. pension, pensionsydelser, boligydelse, ældrecheck, delpension, begravelseshjælp. Find blanketter via ATP Arbejdsmarkedets tillægspension udbetales hver måned sammen med din pension. Den er skattepligtig. kan give dig overblik Her kan du udfylde og sende ansøgninger og få hjælp til det. 34 Den Lille Gule 2017

35 Digital post læseadgang HUSK at give læseadgang til din digitale postkasse. I tilfælde af ulykke eller død er det vigtigt at se, hvad der måske er kommet og skal ordnes, hvis du ikke selv kan mere. Op til 10 kan få læseadgang med din accept. Du kan også selv få hjælp til at starte en ny lokal datastue. Få mere at vide ved at ringe til en af udviklingskonsulenterne. Se kontakt til dem sidst i folderen. Sundhed Siden kan give dig mulighed for at følge med i dine sundhedsoplysninger, hos læge, i sygehus eller i behandling. Ældreråd/Seniorråd Er du i tvivl om forhold for pensionister i din kommune, kan du kontakte Ældrerådets/Seniorrådets formand der. Ældrerådet er bredt orienteret og høres om alle ældres forhold politisk. Datastuer Seniorernes Datastuer er navnet på et samarbejde mellem Danske Seniorer og Faglige Seniorer. Her kan du lære at bruge NemID, Pc, eller andet IT. Ældre hjælper Ældre Er frivillige borgere på efterløn eller pension, som yder en hjælpende hånd til andre ældre, når det kniber på. Det kan være besøg, tryghedsopkald, hjælp til indkøb, ledsagelse eller hyggelig motion. Kontakt udviklingskonsulenten, hvis du vil være med. Højskoler Danske Seniorer har to højskoler, Tisvilde Højskole og Rude Strand. Se herom på hjemmesiden hos Danske Seniorer: eller på højskolernes hjemmesider: Den Lille Gule

36 Klager over det skattefrie helbredstillæg, andre personlige tillæg, delpension og førtidspension skal sendes til din kommune, som revurderer afgørelsen, og hvis de fastholder, sender din klage videre til Ankestyrelsen.»Ældrechecken«Den supplerende pensionsydelse (»Ældrechecken«) er et engangsbeløb, som uden ansøgning skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den pension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2017: kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue, der ikke er over kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig, men vær opmærksom på, at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Hvor meget kan du få i ydelse? Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent. Er din personlige tillægsprocent = 100, og din likvide formue under kr., har du ret til den fulde ydelse på kr. 36 Den Lille Gule 2017

37 Er din personlige tillægsprocent f.eks. = 25, har du ret til en ydelse på 25 procent af kr. = kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr. udbetales den ikke. Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter ud over folkepensionen på kr. og for ægtepar ved ca kr. I øvrigt Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår i modsætning til hvad folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg gør ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af boligstøtte. Opsat pension Du har mulighed for at få en højere pension, hvis du venter med at søge folkepension. Selvom du er begyndt at modtage folkepension, kan du opsætte pensionen og senere genindtræde med en højere pension. I opsætningsperioden optjenes en»venteprocent«, der forhøjes jo længere tid pensionen opsættes, og jo ældre du er ved overgangen til pension. Betingelser Udbetaling Danmark skal anmodes om opsætning af pensionen. Det er en forudsætning, at der er ansøgt om folkepension. Se dog på side 9 i afsnittet Hvordan får du folkepension. Der er et beskæftigelseskrav for optjening af»venteprocent«og ret til forhøjet pension. Du skal i opsætningsperioden have indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår. Den Lille Gule

38 Man kan højst optjene»venteprocent«i 10 år. Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, kan der ikke optjenes tillæg for denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis pensionen ikke var opsat. Venteprocenten Når man vælger at overgå til folkepension udregnes»venteprocenten«, og folkepensionen forhøjes med denne procentdel i resten af pensionistens levetid.»venteprocenten«opgøres som forholdet mellem det antal måneder pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Middellevetider offentliggøres hvert år af Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. EKSEMPEL En enlig mand fortsætter med at arbejde og opsætter sin folkepension til han bliver 70 år, det vil sige i 5 år = 60 måneder. På det tidspunkt er middellevealderen for 70-årige = 15 år, d.v.s.180 måneder. Hans venteprocent er dermed 60/180 = 33% i resten af hans levetid. Da han går på folkepension er han berettiget til grundbeløb = kr. pr. måned + pensionstillæg på kr. pr. måned (pensionstillægget nedsat på grund af ATP og private pensionsindtægter) = i alt kr. mdl. Hans»ventetillæg«bliver derfor 33% af kr. pr. måned. = kr. pr. måned i resten af hans levetid. 38 Den Lille Gule 2017

39 »Ventetillægget«er skattepligtigt, ligesom de øvrige pensionsydelser. Ovenstående er kun cirkatal og forenklede regler, og pensionsbeløbene nævnt i eksemplet ændrer sig med årene. Ligeledes ændrer»middellevealderen«sig med årene. Det kan være vanskeligt at regne ud, om man er bedst tjent med at få udbetalt sin folkepension frem for at udskyde den. Man skal have en ret høj arbejdsindtægt og dermed en lille eller ingen folkepension, før det kan betale sig at udskyde pensionen. Spørg Udbetaling Danmark om de fuldstændige muligheder. Brøkpension Langt de fleste danske statsborgere, som bor i Danmark har ret til fuld folkepension eller førtidspension, men hvis du har været bosat i udlandet, kan du risikere, at pensionen bliver nedsat. For at få udbetalt fuld folkepension, skal du have boet i Danmark i mindst 40 år fra du var 15 og til pensionsalderen. Har du ikke boet i Danmark i sammenlagt 40 år, nedsættes pensionen forholdsmæssigt dvs. jo længere tid du har boet i udlandet, des mindre pension udbetales. Du skal dog som minimum have boet i Danmark i 3 år. Et eksempel: Du har boet 19 år i udlandet og skal på folkepension som 65 årig. Du har således boet i Danmark i 31 år mellem det 15. og 65. år. Du vil være berettiget til 31/40 af den fulde folkepension Hvis du ikke har boet i Danmark i 4/5 af tiden, nedsættes pensionen forholdsmæssigt. Den Lille Gule

40 Har du fået tilkendt brøk-førtidspension (efter ), kan du søge din kommune om supplement til pensionen efter Lov om aktiv Socialpolitik. Det sidestilles med bopæl i Danmark, hvis man er udenlands, fordi man er udsendt i dansk tjeneste, arbejder i dansk firma, er under uddannelse eller arbejder på et dansk skib. Samme regler gælder for ens ægtefælle. Man får ikke mindre i personligt tillæg, varmetillæg eller helbredstillæg, selv om man kun har ret til brøkpension. Ikke danske statsborgere Hovedreglen for ikke danske statsborgere er, at man skal have boet i Danmark i mindst 10 år fra det fyldte 15. år. Af disse 10 år skal man have boet i Danmark i mindst 5 år, umiddelbart inden man når pensionsalderen for at blive berettiget til folkepension. Denne regel gælder dog ikke for EU/ EØS statsborger og statsborgere fra Schweiz. Desuden har Danmark indgået aftale om pension med en række andre lande, så man kan ansøge om pension, hvor man tidligere har opholdt sig. Pensionen nedsættes forholdsmæssigt efter det antal år man har opholdt sig i Danmark, jfr. reglerne ovenfor. Der gælder endvidere særlige regler for flygtninge Arbejdsmarkedspensioner En arbejdsmarkedspension er optjent som en del af lønnen indtil pensionen, afhængig af din overenskomst. Den giver en indtægt udover folkepensionen og giver ofte lidt mere økonomisk råderum i pensionslivet. Det er som hovedregel en livslang ydelse, men dele af den kan også udbetales i rater over år. 40 Den Lille Gule 2017

41 Der er oftest en aftale om, at der til efterlevende udbetales et engangsbeløb ved død, ligesom der kan være en løbende pension til ægtefælle og børn, dog højst til børnene er 21 år. Arbejdsmarkedspensionen er skattepligtig. Den har ikke betydning for grundbeløbet i folkepensionen, men betydning for den personlige tillægsprocent og pensionstillæg. Se nærmere om emnet på eller hos dit pensionsselskab. Tjenestemandspension Tjenestemandspensionen er også en arbejdsmarkedspension, optjent når du har været ansat som tjenestemand. Den er opdelt i 3 elementer: Egenpension, ægtefællepension og børnepension. Egenpension Egenpension beregnes efter skalatrin på fratrædelsestidspunktet og optjent pensionsalder. Pensionsalderen regnes fra tidspunktet for ansættelse med ret til tjenestemandspension, dog tidligst fra det 25. år. Pensionsalderen kan højst blive 37 år. Pensionen beregnes med forskellige procenter af den pensionsgivende løn alt efter antal pensionsår. Maksimalt kan det løbe op i 57%. Førtidspensionering kan finde sted fra det fyldte 60 år, dog tidligst efter mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse. Der sker i så fald et førtidspensionsfradrag i pensionen. Dette fradrag er livsvarigt. Ved afgang før folkepensionsalderen gives det såkaldte 67/65-års tillæg, der beregnes ud fra den opnåede pensionsalder og falder væk, når retten Den Lille Gule

42 til folkepension indtræder. Er man født efter 1. juli 1944 og går på pension som 60/61 årig, nedsættes pensionen med 50% af tillægget. Egenpensionen indeholder mulighed for svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension samt pension ved tilskadekomst i tjenesten. Ægtefællepension Ægtefællepension kan kun udbetales, hvis der er indgået ægteskab eller registreret partnerskab. Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået før afdøde fyldte 65 år, før afdøde var fratrådt med ret til egenpension og mindst 3 måneder før dødsfaldet. Ægtefællepension udgør 71% af egenpension. Der kan ske fradrag i ægtefællepensionen ved stor aldersforskel. Børnepensionstillæg Børnepensionstillæg udbetales til en pensioneret tjenestemands børn under 21 år. Hvis tjenestemanden er afgået ved døden, har børn under 21 år ret til børnepension. Såfremt børnene er forældreløse, udbetales dobbelt børnepension. Samme ret gælder for stedbørn, der forsørges i fælles hjem Efterindtægt Tjenestemandens/pensionistens ægtefælle modtager i 3 måneder en efterindtægt, svarende til sidst udbetalte løn eller pension. Efterlades ingen ægtefælle, tilgår beløbet børnepensionsberettigede børn. I tvivlstilfælde kan du få vejledning hos din faglige organisation. 42 Den Lille Gule 2017