FællesBladet. Vejstøj skal tages alvorligt. Kampagne:

Transkript

1 FællesBladet Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven 1. april 2011 Nr. 141 Kampagne: Vejstøj skal tages alvorligt I D E T T E N U MMER: Tema: Vejstøj i almene boliger Kæledyr: Læs om boligselskabets regler Bispehaven: Idrætsdage for børn og unge Mini-guide: Sådan får du boligstøtte Bestyrelsen kommenterer: Mål for en fair boligpolitik Pigeaften: Overnatning i Trivselshuset Reportager Debat Fotos Aktiviteter Artikler

2 FællesBladet April 2011 I dette nummer: Tema om vejstøj: side 4-6 Kampagnen Rolig Bolig råd til mindre vejstøj i almene boliger fra Miljøministeriet, Landsbyggefonden og Socialministeriet sætter fokus på vejstøj. Vejstøj er nemlig skadelig for såvel helbred som livskvalitet, og kampagnen opfordrer derfor beboere og boligorganisationer til ikke at ignorere vejstøjen. Hund og kat imellem: side % af alle danske familier har et eller flere kæledyr, som kræver pleje, opmærksomhed og ikke mindst plads. Bliv klogere på, hvordan reglerne for kæledyr er i Boligselskabet Præstehaven. Mål for en fair boligpolitik: side 10 Boligselskabet Præstehavens bestyrelse arbejder for en fair boligpolitik, hvor den almene boligsektors samfundsnyttige boligområder ikke kun behandles og omtales som ghettoer, der skal bekæmpes. FællesBladet FællesBladet er beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven. Bladet udkommer den 1. i hver måned (bortset fra januar og juli). Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 15. april Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl på tlf Redaktion: Uffe Lyngaae (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen, Julie Vestergaard Nissen og Maria Louise Christensen Uddrag af artikler må benyttes i citat og med kilde henvisning. Meninger, der tilkendegives i bladet, kan ikke tages som udtryk for Boligselskabet Præstehavens officielle standpunkt. FællesBladets nadia@protekst.dk Postadresse: Protekst ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Århus C Oplag: eksemplarer Repro og tryk: Trykkestedet ApS Layout: INEO Designlab a/s Side 2 FællesBladet April 2011

3 Leder Der er noget i luften Kære læser velkommen til april-nummeret af dit beboerblad Så blev det april og endelig så meget forår, at vi tør tro på det. De haveglade har fundet lugejernet frem, og altanerne tages igen i brug. Vi åbner vinduer og døre for at lukke lys og luft ind, ahh! Og lever med, at ikke kun fuglekvidder, men også lyden af susende biler og ambulance-sirener strømmer ind i øregangene. For mange er denne vejstøj ikke kun en mindre irritationsfaktor, men direkte generende. Og i yderste konsekvens skadelig for helbredet. Derfor har Miljøministeriet, Socialministeriet og Landsbyggefonden nu sat fokus på vejstøjsproblemer i en ny kampagne rettet mod den almene boligsektor. Formålet er at gøre opmærksom på vejstøjens helbredsmæssige konsekvenser og ikke mindst informere om, hvad man som privatperson og boligforening kan gøre for at afhjælpe problemet. Ifølge teknisk chef for Boligselskabet Præstehaven, Kristian Jensen, er gener fra vejstøj ikke et udtalt problem i selskabets afdelinger også selvom flere afdelinger ligger tæt op ad nogle af Aarhus hovedtrafikårer. Men man er opmærksom på det mulige problem og vil naturligvis tage det alvorligt, hvis beboere henvender sig med støjproblemer. Læs mere om vejstøj og om kampagnen Rolig Bolig på side 4-6. For mange er denne vejstøj ikke kun en mindre irritationsfaktor, men direkte generende. Og i yderste konsekvens skadelig for helbredet. Støjende kræ eller kær ven? Holdningen til kæledyr er mange, og det afspejler sig i de forskellige regelsæt for husdyrhold ude i afdelingerne. FællesBladet har talt med tre afdelinger om baggrunden for netop deres bestemmelser på området. Læs side 8-9. Rigtig mange går glip af boligstøtte simpelthen fordi de ikke får søgt, eller bare ikke ved, præcis hvordan den bliver beregnet. Måske kan du spare huslejekroner? Tjek side 7, hvor vi introducerer til Beboerbladets online boligstøtte-guide. Go læselyst! På redaktionens vegne Nadia Bjørnson-Langen FællesBladet April Side 3

4 FællesBladet April August Ny kampagne sætter fokus på vejstøj Susende biler. Buldrende motorcykler. Tudende lastbilhorn. Det er, hvad omkring en million beboere i alment boligbyggeri må lægge øre til hver eneste dag. Ny kampagne sætter fokus på, hvad beboere og boligorganisationer kan gøre for at bekæmpe vejstøjen. AF JULIE VESTERGAARD NISSEN Alle kender lyden af en ambulance, der kommer kørende i det fjerne med en sirene så høj, at man må holde sig for ørerne, når den passerer forbi. Lyden af sirener, personbiler og andre køretøjer skaber frustration hos de mange danskere, der bor op ad stærkt trafikerede veje - for dem er de skingre sirener og støjende køretøjer hverdagskost. En ny kampagne fra Miljøministeriet, Landsbyggefonden og Socialministeriet under navnet Rolig Bolig - råd til mindre vejstøj i almene boliger, sætter fokus på problemet og opfordrer beboere og boligorganisationer til ikke at ignorere vejstøjen. Støjen kan nemlig få store konsekvenser for både helbred og livskvalitet. Vejstøj kan medføre stress og hjertesygdomme Kampagnen Rolig Bolig er blevet lanceret med det primære formål at informere beboere og personale i boligforeningerne GODE RÅD TIL, HVAD DU KAN GØRE FOR AT BEKÆMPE VEJSTØJ Vælg et rum væk fra bygningens vejside som soveværelse, hvis lejligheden giver mulighed for det. Nattestøj er nemlig den mest skadelige. Find ud af, om der er sprækker eller revner i vægge og lofter. Tal med din inspektør eller vicevært om, hvorvidt vinduerne kan tætnes eller skiftes. Side 4 FællesBladet April om vejstøjens konsekvenser og give gode råd til, hvordan man bekæmper vejstøj. Vi vil gerne hjælpe de lejere, som har problemer med at sove om natten, og som ikke engang kan sidde i deres sofa og slappe af uden at høre susende biler over det hele. Støj er et problem, som vi skal tage alvorligt, siger miljøminister Karen Ellemann. Sammen med socialminister Benedikte Kiær og Landsbyggefonden vil hun hjælpe støjramte beboere med kampagnen Rolig Bolig. Kampagnen sætter blandt andet fokus på, at vejstøj kan være årsag til hjertesygdomme, indlæringsproblemer hos børn og stress, fordi støj får hjernen til at producere flere stresshormoner. Personer, der er udsat for vejstøj gennem længere tid, kan udvikle anspændthed, angst eller depression. Det viser forskning fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse og Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

5 Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven Kristian Jensen, Teknisk Chef hos Østjysk Boligadministration Præstehavens beboere klager ikke over vejstøj Også i Boligforeningen Præstehaven er man opmærksom på vejstøj. Teknisk chef, Kristian Jensen fortæller, at det især er afdeling 1, 2 og 5, der er udsat for vejstøj: Disse afdelinger ligger tæt op ad de stærkt trafikerede veje Viborgvej og Silkeborgvej, så her kan beboerne sandsynligvis høre støj fra gaden. Men vi har aldrig modtaget henvendelser fra beboere om, at støjen er direkte generende, siger han. Derfor har Præstehaven ingen planer om at igangsætte renoveringer, der kan mindske vejstøjen, lige nu. Det er klart, at hvis der var et højt antal beboere, der henvendte sig med støjproblemer, ville vi tage affære. Men så længe problemet tilsyneladende ikke er så stort, er det ikke støjdæmpning, vi prioriterer, siger Kristian Jensen. Derimod har energi i mange år haft førsteprioritet i Præstehavens afdelinger. For omkring 12 år siden gennemgik boligerne på Viborgvej en facaderenovering, der gav bedre isolering - en isolering, der også reducerede vejstøjen. Vi prioriterer nok de energimæssige tiltag højest, men i mange tilfælde giver det nogle sidegevinster i forhold til støjreduktion. Eksempelvis når vi isolerer og isætter tre-lags vinduer, forklarer Kristian Jensen. Der er ingen renoveringer på programmet i nærmeste fremtid, men til gengæld er Boligforeningen Præstehaven i gang med at bygge nye ungdomsboliger og familieboliger i Viby og Skødstrup. Kommende beboere kan glæde sig til at flytte ind i boliger, hvor støjniveauet ligger under den anbefalede grænseværdi på 58 decibel. I planlægningen af nybyggeriet i Viby og Skødstrup har vi taget højde for, at kommende beboere får Åhavevej og Skanderborgvej som naboer. Både tre-lags vinduer og isolering skal reducere vejstøjen, siger Kristian Jensen. Støj kan bekæmpes for få midler I løbet af de kommende år skal mange almene boliger renoveres, og det er ifølge kampagnens afsendere oplagt at tænke støjbekæmpelse ind i renoveringen: Når man alligevel er i gang med at lave en tiltrængt renovering af en afdelings bygninger, kan der ofte for små midler tænkes en effektiv støjbekæmpelse ind, siger socialminister Benedikte Kiær. Selvom boligorganisationer kan søge penge til renovering gennem Landsbyggefonden, mener Kristian Jensen ikke, at støjbekæmpelse i alle tilfælde er såre simpelt: Hvis man sætter lydtætte vinduer i Boligselskabet Præstehavens boliger, vil der Forsættes på næste side» FællesBladet April Side 5

6 FællesBladet April 2011» Forsat fra forrige side i mange tilfælde ikke længere være plads til de ventiler, der sikrer et godt indeklima. Det vil sige, at udskiftning af vinduer, som tager hensyn til vejstøj, ville kræve en renovering af hele genvækstsystemet. Det ville blive en meget omfattende renovering, forklarer Kristian Jensen. Ifølge kampagnesitet dk kan såkaldte russervinduer være løsningen på problemet med ventilerne. Et russervindue består af to sammenbyggede vinduer, hvor der er plads til ventilerne i luftrummet mellem de to glas. Det yderste vindue kan åbnes forneden og det inderste kan åbnes foroven. På den måde dæmpes støjen på vejen mellem de to lag glas. Umiddelbart vurderer Kristian Jensen, at nødvendigheden for at reducere støjen er minimal, men han overvejer at få undersøgt støjniveauerne ude i afdelingerne. Vi har endnu ikke talt om at søge penge ved Landsbyggefonden. Først og fremmest skal vi finde ud af, hvor meget støj der er i afdelingerne, siger Kristian Jensen. CASE: Brunevang bekæmper støjen Mere end hver fjerde bolig i Danmark er belastet med vejstøj, som ligger over den anbefalede grænseværdi på 58 decibel. I boligafdelingen Brunevang i Rødovre har beboerne i over fyrre år måttet lægge øre til massiv vejstøj fra motorvejen. Men efter at have søgt renoveringspenge ved Landsbyggefonden, skal de støjreducerende tiltag nu bevæge sig væk fra tegnebrættet. Støjniveauet i Brunevang er på decibel, men vil efter renoveringen komme under grænseværdien for vejstøj på 58 decibel. Beboerne har været med til at beslutte, at blokkene ud mod vejen skal bygges sammen og forlænges, så det bliver til en boligslange. Boligslangen virker som en støjskærm, der gør det muligt at lufte ud i sin lejlighed og opholde sig på udendørsarealer uden at blive generet af vejstøjen. GODE RÅD TIL, HVAD DIN BOLIGFORENING KAN GØRE FOR AT BEKÆMPE VEJSTØJ Støjdæmpende vinduer Glasinddækkede altaner Facadeisolering Støjskærme og støjvolde Stille udearealer Lysskodder og lydventiler Støjdæmpende asfalt Læs mere om kampagnen og find ud af, hvad andre boligorganisationer har gjort for at bekæmpe støjen på kampagnewebsitet Side 6 FællesBladet April 2011

7 Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven Mini-guide til boligstøtte Bor du i lejebolig med eget køkken? Så har du muligvis ret til at få boligstøtte. Men reglerne for, hvor meget du kan få, er svære at gennemskue. Derfor har Beboerbladet lavet en guide, der hjælper dig igennem de indviklede regler, så du kan få den boligstøtte, du har ret til. Ét er at finde ud af, om du har ret til at få boligstøtte. Noget helt andet og langt sværere er at finde ud af, hvor meget støtte du har ret til. Der er en lang række regler og faktorer, der har indflydelse på det endelige beløb, så som hvor mange personer, der bor i boligen, hvor meget de tjener, og hvor stor boligen er. Det lyder i sig selv enkelt, men hvad er boligens bruttoareal egentligt? Og hvad betyder beregnet husleje? Det og meget mere giver Beboerbladets boligstøtte-guide svar på. På hjemmesiden kan du blandt andet få hjælp til: Hvordan du beregner din boligstøtte Hvordan du søger boligstøtte via internettet Hvordan du kan låne penge til indskud i alment boligbyggeri Hvad du kan trække fra eller lægge til din husleje, som er grundlaget for beregningen Hvad der regnes med i din samlede husstandsindkomst Hvad der tæller med i boligens eller husstandens størrelse Hvor stor en husleje, du kan få boligstøtte af Hvordan du tjekker, om kommunen har skrevet de rigtige oplysninger om dig og din bolig i boligstøttebrevet Få hjælp til at udregne din boligstøtte på FællesBladet April 2011 Side 7

8 FællesBladet April 2011 Hund og kat imellem Nåååh! Kæledyr er unægtelig nogle søde kræ, der giver deres ejere både selskab og gode grin. Men kæledyr kræver også plads, pleje og opmærksomhed. I boligselskaber er der derfor altid regler for, hvilke kæledyr man må have og hvor mange. FællesBladet kigger nærmere på, hvordan Boligselskabet Præstehaven forholder sig til beboernes firbenede eller krybende venner. A F M A R I A L O U I S E C H R I S T E N S E N I år 2000 lavede Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at 40 procent af alle danske familier har et eller flere kæledyr. Flest familier har hund, men der er alligevel væsentligt flere katte end hunde i Danmark. Samtidig er der generelt flere kæledyr på landet end i byerne og de fleste kæledyr bor i hus. At dyr kræver plads viser sig således også i statistikken. Alligevel er der ikke noget, der taler direkte imod at holde hund, kat eller andre kæledyr i lejligheder måske bortset fra boligselskabernes regler. Divergerende regler I Boligselskabet Præstehavens fjorten afdelinger er reglerne ret forskellige. Fire afdelinger tillader både hund og kat, mens otte afdelinger hverken tillader hund eller kat. De to resterende afdelinger, Neptunvej og Rosengården, fører tilsyneladende skyttegravskrig på kæledyrsfronten. På Neptunvej må man således gerne have kat, men ikke hund. I Rosengården, derimod, må man gerne have små hunde, men skal søge dispensation, hvis man ønsker at anskaffe sig en kat. FællesBladet har spurgt afdelingsbestyrelserne på Neptunvej, i Rosengården og i Rønnehegnet ud om afdelingernes bestemmelser vedrørende kæledyr. På kattepoter og larvefødder Flemming Thesbjerg fra afdelingsbestyrelsen på Neptunvej fortæller, at cirka en fjerdedel af beboerne på Neptunvej har kat og det har han faktisk også selv. Afdelingen har ikke regler for, om kattene skal holdes inden døre, men Flemming Thesbjergs egen kat Pelle er indtil videre en indekat. Den beslutning tog han, fordi hans gamle kat blev kørt ned. Hvorfor må man ikke have hund, hvis man bor på Neptunvej? Hunde kan i værste fald skræmme naboerne eller gø hele natten. Derfor må man ikke have hund her og jeg synes folk er rimeligt forstående overfor reglerne. Flemming Thesbjerg tilføjer desuden, at man gerne må have krybdyr bare de ikke er til gene for andre beboere. Som hund og kat Man dristes til at sige, at holdningerne til kæledyr er som hund og kat i Rosengården og på Neptunvej. Helle Ravn-Sørensen fra Rosengårdens afdelingsbestyrelse siger, at der i Rosengården er syv husstande, der har hund og kun tre, der har kat. Det skyldes formentlig, at man skal søge dispensation for at få lov til at have kat. Hvis man vil have hund, skal det meddeles kontoret, og der betales et symbolsk beløb på 25 kr. i måneden. - Det er vel lidt fjollet, at der sådan er gået administration i det, siger Helle, der selv har en snart to-årig mops, Ludvig. Hun mener, at Rosengårdens beboere især hygger sig med hundene om sommeren hundeejerne går engang imellem ture sammen og falder også let i snak med de beboere, der går tur uden hund. Ja til både Fido og Findus Rønnehegnet er én af de fire afdelinger i Præstehaven, hvor beboerne både må holde hund og kat. Hver husstand må dog kun have enten én hund eller én kat, og sidste år indførte man endvidere en regel om, at såkaldte kamp og muskelhunde ikke er velkomne i afdelingen. I Rønnehegnet skal man som i alle afdelinger i Boligselskabet Præstehaven melde til hovedkontoret, hvis man har kæledyr. Kontoret har regi- Side 8 FællesBladet April 2011

9 Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven Rosengårdens hunde boltrer sig på fællesarealerne. FAKTABOKS: streret, at 46 beboere i Rønnehegnet har hund, og 21 beboere har kat. Det betyder, at lidt mere end en fjerdedel af afdelingens beboere har kæledyr. Lone Jespersen fra afdelingsbestyrelsen har selv en hund, Fusca, der er et lille sort gadekryds. Fusca blev en del af familien, fordi hendes mand og børn gerne ville have en hund. Selv vil hun ikke beskrive sig som det store hunde-menneske, og hun synes, det er ærgerligt, når hunde løber på legepladsen, og deres efterladenskaber ikke bliver samlet op af ejerne. Det er synd for børnene, der leger dér, siger Lone. Hun understreger desuden, at reglen om max ét kæledyr per husstand er til både for andre beboeres og for kæledyrenes skyld. Afdelingsbestyrelsen har nemlig vurderet, at der ikke er plads til flere hunde eller katte per bolig. Hvad gør I, hvis I opdager at folk ikke overholder reglerne? Det er sket nogle gange, at vi har fundet ud af, at folk muligvis har flere hunde eller katte end tilladt eller at de har både hund og kat. Vi kan ikke gøre andet end at sende dem en skriftlig påmindelse om, at man altså kun må have ét dyr per husstand, og at de samtidig skal huske at melde kæledyrene til afdelingskontoret. Og så må vi bare håbe, de overholder det. På Neptunvej må der holdes én kat per husstand. Hunde er ikke tilladt. I Rosengården er det tilladt at holde hunde af mindre race, hvor skulderhøjden ikke overstiger 35 cm og det koster et tillæg på 25 kr./md. Der skal søges dispensation for at få lov til at holde kat. I Rønnehegnet er det tilladt at have én kat eller én hund per husstand. Kamp eller muskelhunde er ikke tilladt. Hvis du vil vide, hvordan reglerne er i din afdeling, kan du finde dem på Boligselskabets Præstehavens hjemmeside, FællesBladet April 2011 Side 9

10 FællesBladet April 2011 Boligselskabet Præstehavens bestyrelse kommenterer: Mål for en fair boligpolitik Den almene boligsektors udsatte boligområder er samfundsnyttige. Alligevel omtaler og behandler politikerne dem som ghettoer, der skal bekæmpes. Og politikerne kræver sociale samfundsproblemer løst for den almene boligsektors egne midler. Den almene boligsektor udsættes for pisk trods boligøkonomisk ansvarlighed, mens andre boligformer belønnes med gulerødder for uansvarlighed. Boligpolitikken er et af ofrene i politikernes konkurrence om at demonstrere handlekraft ved at gå løs på sagesløse vejrmøller for at nedkæmpe dem, som var de farlige drager : Samfundsnyttige boligområder stemples politisk som ghettoer og trues med nedrivninger. Politikerne går galt i byen Dokumentation af den almene boligsektors indsats for at løfte borgere ud af fattigdom og social udstødelse er åbenbart helt forbigået politikernes opmærksomhed. I hvert fald tilsviner de med verbal graffiti almene boligområder, der bringer mennesker økonomisk og socialt på fode for midler betalt af den almene boligsektor. Kyndige folk har gjort opmærksom på en elevatoreffekt i udsatte boligområder, som løfter beboere beskæftigelsesmæssigt, økonomisk og socialt til at blive i stand til at klare sig på privilegerede boligmarkeder. Udsatte boligområders samfundsnytte afsløres af, at fraflyttere har en højere gennemsnitlig indkomst end tilflyttere. Den almene boligsektors målbevidste boligsociale indsats i udsatte boligområder kommer andre dele af samfundet til gavn. Ikke desto mindre vil politikerne slagte udsatte boligområder, der lægger den slags guldæg Slagtemetoderne kan variere lidt, men de hedder for tiden noget med ghetto. Behov for offentlige bidrag til boligsociale opgaver En fair boligpolitik indebærer anerkendelse og støtte til indsatser i udsatte boligområder. Boligselskabet Præstehaven vil ifølge sit målsætningsprogram lægge pres på kommune, regering og folketing for at bidrage til at løfte boligsociale opgaver. Udsatte boligområder er et symptom på fattigdom og social udstødelse. Derfor er en fair boligpolitik også social- og velfærdpolitisk at bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Og det er fair boligpolitik, at den offentlige sektor stiller op med målrettede støtteforanstaltninger på professionelt forsvarlige grundlag til familier med sociale behov i udsatte boligområder. Boligøkonomisk ansvarlighed En fair boligpolitik ofres af politikerne, som kappes om at slagte fedekalve for at fejre dem, der solder boligøkonomisk uansvarligt. Hvis boligefterspørgsel alene var bestemt af fleksibel tilpasning til boligbehov over et livsforløb, fokus på bæredygtighed, privatog samfundsøkonomisk ansvarlighed og trygt fællesskab, ville almene boliger være den mest eftertragtede boligform. Den almene boligsektor bidrager ikke med bobleøkonomiske krisetilstande som en ejerboligsektor med uforsvarlige finansieringsformer. Den almene boligsektor truer ikke banksystemet med grådig ejendomsspekulation som den private lejeboligsektor. Alligevel må de almene lejeres opsparing i Landsbyggefonden stå for skud, når kriser kradser. Og alligevel må almene boligafdelinger selv betale, hvad andre boligformer kan få støtte til gennem skattebegunstigelser, attraktive tilskud og gavmilde puljer. En fair boligpolitik kræver mere politisk omtanke, end politikerne giver udtryk for i ord og handling. Side 10 FællesBladet April 2011

11 Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven Opslagstavlen INFO FRA ENERGIAMBASSADØRERNE TIL BEBOERE I BISPEHAVEN: Overblik over forbruget Hold godt øje med årsopgørelserne. De indeholder i år en lille pjece, som på forsiden indeholder en tabel, hvor du kan vurdere dit varme-, vandog elforbrug. Energikonsulenterne har gennemgået forbruget i alle lejlighedstyper og udregnet gennemsnit, men pas på! For selvom du ligger under gennemsnittet, kan du sagtens bruge meget mere, end du behøver. Der er enorm forskel på energi- og vand forbrug i samme lejlighedstyper. El- og vandforbrug er meget afhængig af, hvor mange der bor i lejligheden, men især af forbrugsvaner. Varmeforbruget er afhængigt af lejlighedens størrelse, men ligeledes af forbrugsvaner og især af forbrug af varmt vand. Tallene er gennemsnitstal. Hvis du vil vide mere om dine specielle muligheder, så kan energiambassadørerne hjælpe dig. Der er ingen grund til at betale for forbrug, du ikke har gavn af. TIL BEBOERE I HOLBERGSGADE: Træk og kulde Synes du, det trækker fra døre og vinduer? Især dig, der har en karnap, skal være opmærksom på, hvor den lille føler på radiatoren sidder. Føleren skal placeres frit, hvor den ikke påvirkes af andre varmekilder (solen etc.) og af strålevarme fra radiatoren (ikke på gulvet). Den bedste placering er ved siden af radiatoren i cm højde. Føleren måler temperaturen, hvor den sidder og lukker for varmen i forhold til dette. Det kan være en god ide at prøve forskellige steder, indtil placeringen fungerer. Spørg din energiambassadør i Holbergsgade om andres erfaringer. Læs mere om Energi Ambassadørprojektet på Sjove idrætsdage for børn og unge! Mandag d. 18. april, tirsdag d. 19.april og onsdag d. 20. april kommer DGI Østjylland Playground forbi Bispehaven og afholder forskellige idrætsaktiviteter for børn og unge Læs mere om dagenes program på FællesBladet April 2011 Side 11

12 FællesBladet April August Opslagstavlen TIL DIG, SOM BOR I AFDELING 2 Vi i afdelingsbestyrelsen vil gerne fortælle lidt om de emner, der har været oppe på afdelingsbestyrelsens møder, siden afdelingsmødet den 7. september Vaskeri: Den 21. oktober 2010 var det nye reserverings- og betalingssystem installeret i vaskehuset. Det nye system har dog budt på en del udfordringer, dels tog det rimelig lang tid inden 2- timers vasketure kom på systemet, og dels viste systemet sig efterfølgende at være ustabilt mht. reservationer mm. Alt dette har betydet, at Electrolux for ca. en måned siden har udskiftet den opsatte computer, så nu håber vi bare, at børnesygdommene er overstået. 2. I budgettet for 2010 var der afsat kr. til maling af altaner, som ikke var igangsat ved afdelingsmødets afholdelse i september. I oktober kunne boligforeningens tekniske personale oplyse, at armeringen i altanbrystningerne i de lave blokke er angrebet af rust. Afdelingens inspektør, Preben Hansen, arbejder nu på at indhente tilbud på arbejdet, men et foreløbigt skøn er, at udgiften bliver omkring de kr. 3. I budgettet for 2010 var der afsat kr. til, at alle kælderdøre kunne behandles udvendig. Desværre begyndte vinteren den 23. november, så arbejdet blev ikke færdiggjort, vi er dog lovet, at det manglende arbejde bliver udført i år. 4. På afdelingsmødet blev det også besluttet, at afdelingen skulle have nedgravede affaldscontainere i Udgiften er budgettet til kr. Der har i bestyrelsen været en del overvejelser vedr. placering af de nedgravede affaldscontainere, da der kun er penge til at etablere en papcontainer men vi må se tiden an nedgravningen begynder, så snart vejret tillader det. 5. Fra 1. april overtages trappevask og rengøring af vaskehuset af den nye serviceafdeling i Østjysk Boligadministration, hvor der nu udover afdelingslederen er ansat 4 malere, 3 tømrere og 2 rengøringsmedarbejdere alt sammen et forsøg på at gøre drift billigere ved selv at have fagfolk ansat. 6. Sommerudflugten er i år planlagt til lørdag den 18. juni og turen går til Jesperhus Blomsterpark, vi håber, at rigtig mange vil deltage både små og store. 7. Afdelingsbestyrelsen kan træffes den første tirsdag i måneden (undtagen juli) mellem kl og på Præstevangsvej 16, kælderen så kom endelig, hvis du har ideer til, hvordan noget kunne forbedres i afdelingen. Med venlig hilsen, på afdelingsbestyrelses vegne, Lene Lee-Andersen, Viborgvej 117, st.d. Side 12 FællesBladet April 2011

13 Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven Opslagstavlen ER DIN BOLIG SMURT FORÅRSKLAR? Åbent hus TIL BEBOERE I RYHAVEN: TRIVSELSHUSET Hængsler og beslag holder længere og fungerer bedre, når de smøres to gange årligt. Torsdag kl Hasle Centervej 159, 8210 Århus V (ikke i skolernes ferie eller på helligdage). Forkæl dine dørhængsler og vinduesbeslag med et par dråber olie. Brug også gerne syrefri olie. Den almindelige WD-40 kan dog anvendes, da der ikke er plastik i vores beslag. Mød en sundhedsplejerske fra området i samvær med andre kvinder og børn. Du kan få råd og vejledning om opdragelse, kost, børns udvikling og leg m.m. Hilsen Sundhedsplejerskerne Annie Damsgaard, Pytte Vesterager Lind Joan Ø. Lund FællesBladet April 2011 Side 13

14 FællesBladet April 2011 F Æ L L E S S P I S N I N G I T R I V S E L S H U S E T Trivselshuset Hasle Centervej Århus V Tlf.: A P R I L Mandag, tirsdag, onsdag & torsdag kl DATO V I S E R V E R E R MA Bøf i folie med bagekartofler og salat TI Gammeldaws grydekylling med sovs og kartofler ONS Irsk stuvning TO Ovnbagt torsk på bund af tomatsovs og kartofler MA Fyldte pandekager med salat TI To slags madtærter og salat ONS Lammekølle med flødekartofler og salat. Derefter citron fromage Bemærk prisen er 60 kr. Skal bestilles senest fredag d. 15/04-11 TO Lukket MA Lukket TI Hønsefrikasse med kartofler ONS Indbagt laks med stegte kartofler og salat TO Lasagne med salat MA Bøf stroganoff med kartoffelmos TI kyllingegryde med ris ONS Kåldolmer med brun sovs og kartofler TO Flanksteak med bagekartofler og salat Alle hverdage kan der købes sandwich, fiskefilet, grillkylling, hamburger, smørrebrød og pommes frites til rimelige priser (mad ud af huset skal bestilles i forvejen). 1 middag kr. 22,- Ud af huset kr. 27,- Ekstra kød kr. 7,- Emballage kr. 5,- Levering kr. 5,- 10 klip kr. 200,- 10 klip ud af huset kr. 300,- (inkl. emballage og udbringning) Side 14 FællesBladet April 2011

15 Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven KONTAKTOPLYSNINGER ADMINISTRATION Afdeling 1 & 2 Præstehaven Varmemester Peter Juhl Hansen Præstevangsvej 16 Samt torsdage Tlf: pjh@praestehaven.dk Udlejning af Selskabslokaler i afd. 1 og 2, sker ved henvendelse til Jette Hansen, Viborgvej , Tlf Kontakt venligst på hverdage mellem kl Afdeling 3 Ryhaven Varmemester Dennis Pedersen Ryhaven 65 Tlf: dp@praestehaven.dk Fælleshus udlejes ved henvendelse til varmemester Dennis Pedersen på varmemesterkontoret hverdage kl , tlf eller på dp@praestehaven.dk. Afdeling 5 Rosengården Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Samt torsdage Tlf: hr@praestehaven.dk Afdeling 6 Bispehaven Varmemesteren kan træffes på Hasle Centervej 209 Træffetid Torsdag tillige Tlf: driftkontoret@praestehaven.dk Udlejning af selskabslokale og gæsteværelser sker ved henvendelse til Pia Jarland på telefon torsdage mellem kl og eller på mailadressen bispehavensselskabslokaler@ hotmail.com, som tjekkes i tlf. tiden. Afdeling 9 Rønnehegnet Varmemester Keld Laursen Havkærvænget 100 Tlf: kl@praestehaven.dk Fælleshuset, Havkærvænget 100 og gæsteværelser Tilst Søndervej 44 B udlejes ved afdelingens bestyrelse 1. tirsdag i måneden , tlf: , eller ved Ingelise, torsdage Udlejes kun til egne beboere. Book direkte: iph@webspeed.dk Afdeling 10 Neptunvej Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Samt torsdage Tlf: hr@praestehaven.dk Fælleslokalet udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere. Afdeling 11 Holbergsgade Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Samt torsdage Tlf: hr@praestehaven.dk Afdeling 12 Bymosevej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Tlf: sv@praestehaven.dk Fælleshuset Bymosevej 194 udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes ikke til private fester. Afdeling 13 Wilstergade Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Samt torsdage Tlf: hr@praestehaven.dk Afdeling 14 Tuestensvej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Tlf: sv@praestehaven.dk Afdeling 15 Stavnsvej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Tlf: sv@praestehaven.dk Stavnsvejs fælleslokale udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere. Afdeling 16 og 17 Rytoften og Ryhavevej Varmemester Rino Jensen Hasle Centervej 209 Træffetid/telefontid samt torsdage Tlf: driftkontoret@praestehaven.dk Beboere fra Rytoften og Ryhavevej kan leje fælleslokalet på Ryhavevej, via mail: ryhavevej14@gmail.com Hasle Centervej Århus V Tlf Administrationens åbnings- og telefontider: Man: Pers.henv Tlf. henv Tirs: Pers. henv Tlf. henv Ons: Pers. henv Tlf. henv Tors: Pers. henv Tlf. henv Fre: Pers. henv Tlf. henv Inspektører: Preben Hansen: Tlf Flemming Juhl: Tlf Preben er inspektør for afd. 1, 2, 6 og 16. Flemming er inspektør for afd. 3, 5, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 (og Ry). Inspektørernes træffetider: Hverdage Torsdage tillige B O L I G S E L S K A B E T S B E S T Y R E L S E Else Christensen (form.) Præstevangsvej 12 st. tv Tlf.: Ole N. Madsen Ryhaven 93 Tlf.: Lene Hansen Præstevangsvej 22, st. tv. Tlf.: Klaus Dahlerup Djernes Ryhaven 19 Tlf.: A N D R E N Y T T I G E A D R E S S E R FællesBladet (hverdage ) c/o Protekst ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Århus C Redaktør: Nadia Bjørnson-Langen, nadia@protekst.dk Trivselshuset Hasle Centervej 159 Pia Mortensen Gitte Bülow Light Hasle Centervej 133 Tlf.: Leif Scherrebeck Hasle Centervej 239, 1.tv. Tlf.: Karen Hansen Tilst Søndervej 8 B Tlf.: Nødhjælp: såfremt uopsættelig hjælp uden for normal arbejdstid er nødvendig, kan der ringes til: Tast-selv-vagttelefonen FællesBladet April 2011 Side 15

16 Plaget af vejstøj? FællesBladet har været en tur forbi nogle af de afdelinger, der ligger tæt op ad trafikerede hovedveje i Aarhus og spurgt beboerne, om de mærker noget til vejstøjen. MARIANNE PRIESS, 23 ÅR PRÆSTEHAVEN, AFDELING 1. VIBORGVEJ TINA CHRISTENSEN, 25 ÅR PRÆSTEHAVEN, AFDELING 2. VIBORGVEJ KIRSTEN & RICHARD BOKHONKO, 69 ÅR ROSENGÅRDEN, AFDELING 5. SILKEBORGVEJ Hvor længe har du boet her? Jeg har boet her i omkring halvandet år. Er du plaget af vejstøj i din hverdag? Altså, om sommeren er det umuligt at tage en lur på sofaen, hvis vinduet er åbent. Det samme gælder altanen. Der kan man ikke rigtig sidde ude om sommeren på grund af støjen fra Viborgvej. Men heldigvis vender de to store rum i min lejlighed ud mod haven og væk fra vejen, så jeg er normalt ikke plaget af støj, hvis bare vinduerne er lukket. Hvor længe har du boet her? Jeg har boet her i cirka to et halvt år. Er du plaget af vejstøj i din hverdag? Nej, overhovedet ikke. Der er slet ingen støj her. Vi har faktisk ofte talt om, hvor heldige vi er med, at vi har fået en lejlighed, hvor vinduerne vender væk fra Viborgvej. Ved du, at vejstøj kan være sundhedsskadelig? Nej, det vidste jeg ikke. Hvor længe har I boet her? Siden Er I plaget af vejstøj i jeres hverdag? Nej, overhovedet ikke. Det er klart, at vi kan høre trafikken fra vejen, især når der kommer brandbiler susende forbi, og stuevinduet ud mod Silkeborgvej er åbent. Men det er ikke noget, der generer os i hverdagen. Har I nogensinde overvejet at flytte på grund af vejstøjen? Nej, aldrig. Vi elsker at bo her. Har du nogensinde overvejet at flytte på grund af vejstøjen? Nej, det har jeg ikke. Ved du, at vejstøj kan være sundhedsskadelig? Ja, jeg har flere gange tænkt over de sundhedsmæssige konsekvenser ved vejstøj. Er det ikke noget med, at det kan forårsage hjertekarsygdomme? Jeg tror egentlig ikke, man kan gøre så meget ved vejstøjen. Folk skal jo ind til byen og hjem igen. Ved I, at vejstøj kan være sundhedsskadelig? Det har vi ikke tænkt over. Det betyder ikke så meget. Vi har jo boet her hele livet, og det bliver vi nok ved med uanset hvad. FællesBladet April 2011