Trafikulykker for året 2016

Transkript

1 Trafikulykker for året 2016

2 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 2017

3 Indhold Opsummering af året Forudsætninger og indhold 5 Generel udvikling 6 Transportmidler 10 Ulykkessituationer 12 Køn og aldersfordeling 14 Spiritusulykker 16 Regioner 17 Vejtyper 18 Bilag med tabeller 20

4 Opsummering af året 2016 sammenlignet med % flere ulykker Antallet af ulykker er steget fra ulykker i 2015 til ulykker i % flere alvorligt tilskadekomne I 2016 var der ulykker med materielskade, mens der var ulykker, hvor en person kom til skade eller mistede livet. Antallet af alvorligt tilskadekomne er steget fra i 2015 til i % flere lettere tilskadekomne Antallet af lettere tilskadekomne er steget fra i 2015 til i % flere dræbte Antallet af dræbte er steget fra 178 dræbte i 2015 til 211 dræbte i Over dobbelt så mange mænd som kvinder mistede livet i trafikken. Fald i spiritusulykker Der er fortsat et fald i antallet af spiritusulykker. Faldet var på 3 % i 2016 i forhold til Det vil sige, at der har været en nedgang fra til spiritusulykker. De typiske ulykker For ulykker, hvor der har været dræbte eller tilskadekomne, er især antallet af eneulykker, ulykker med ligeudkørende med samme kurs, mødeulykker og fodgængerulykker steget fra 2015 til

5 Forudsætninger og indhold Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafi kulykker i Notatet indeholder dels en række fi gurer over udvalgte parametre for ulykker, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for året Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for hele 2016 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet fi ndes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkessystem fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst. Definitioner Alene trafi kulykker, der er sket på offentligt tilgængeligt færdselsareal indgår i statistikken. Samtidigt skal der være involveret mindst et kørende element. Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Selvmord og dødsfald før ulykken, fx som følge af hjertestop, er udeladt som dræbte i statistikken. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/fodgænger har haft en promille større end 0,50 promille eller er skønnet påvirket. 5

6 Generel udvikling 211 dræbte i trafikken i 2016 er det højeste antal i fem år. Stigningen i 2016 ses især i månederne maj, september og november. Tilskadekomne alvorligt tilskadekomne er det næstlaveste antal sammenlignet med de foregående 10 år. Antallet af lettere tilskadekomne var i Det er kun lavere i 2014 og Ulykker i trafikken trafikulykker er det højeste antal siden For ulykkerne er det især materielskadeulykker, der trækker i den forkerte retning. Antallet af materielskadeulykker i 2016 er især højere i februar, oktober og november måned, hvorimod antallet er lavere i januar i forhold til året før. I 2016 var der ulykker med materielskade, mens der var ulykker, hvor en person kom til skade eller mistede livet. Månedsfordelingen for 2015 og 2016 kan ses i tabel 2 i bilaget. Udvikling i ulykker fra Ulykker med personskade Ulykker alene med materiel skade Antallet af ulykker med personskade har generelt været faldende siden 2006, selvom faldet er fladet noget ud de senere år. Ulykker alene med materiel skade har derimod været svagt stigende siden I de senere år er der sket en udskiftning i vognparken til nyere og mere sikre biler. Det kan være en del af forklaringen på, at ulykker, som før ville have medført personskade, nu alene medfører materiel skade. 6

7 Udvikling i personskader fra Alvorlige personskader Lettere personskader og tilskadekomne i alt Antallet af dræbte og tilskadekomne har samlet set været faldende siden 2006, selvom faldet er fladet noget ud de senere år. Der har især været et fald i antallet af lettere tilskadekomne, så antallet har ligget lavere end antallet af alvorligt tilskadekomne siden En forklaring på faldet kan igen være, at flere kører i nyere og mere sikre biler. For antallet af dræbte har der også været et fald siden 2006, men her er der en let stigende tendens. Således er antallet af dræbte i 2016 det højeste i de seneste 5 år. 7

8 niveau Den historiske udvikling Fra biltrafi kken for alvor kom i gang efter 2. verdenskrig og frem til starten af 1970 erne sker der en voldsom udvikling i antallet af dræbte i trafi kken. Antallet af dræbte topper i 1971 med dræbte. Det er mere end 5 gange så mange dræbte som de 211 dræbte i Siden da har vi set et generelt fald med forskellige markante hop. Det første store hop er mellem 1973 og Det kan i høj grad tilskrives indførelsen af generelle hastighedsgrænser. Den efterfølgende nedgang skyldes bl.a. indførelsen af tvungen brug af sikkerhedsudstyr som fx sikkerhedsseler i køretøjer, hjelme til førere af motorcykel og knallert samt refl ekser på cykler. Også indførelsen af diverse vejtekniske tiltag har haft betydning. Det er blandt andet sket gennem en udpegning af de såkaldte "sorte pletter", som er de steder, hvor der skete fl ere ulykker, end man skulle forvente. Disse steder er fx blevet mere sikre gennem anlæg af rundkørsler eller ved etablering af en separat venstresvingsbane i signalanlæg. I 00 erne har tiltag som klip i kørekortet, automatisk fartkontrol og nultolerance over for narko i trafi kken blandt andet haft en gavnlig effekt på trafi ksikkerheden. 8

9 9

10 Transportmidler Ulykkesudviklingen over de seneste 11 år har vist størst nedadgående tendens for bilister og knallertkørere, hvor færre er kommet til skade eller er blevet dræbt i trafi kken. For både knallert 30 (lille knallert) og knallert 45 (stor knallert) kan noget af forklaringer være, at disse transportmidler ikke længere er så populære som tidligere. Derimod er tendensen for motorcyklister, cyklister og fodgængere i højere grad stagneret på et mere ens niveau for de forskellige trafi kanttyper i den samme periode. Dog ses der også en nedgang for disse tre trafi kanttyper, hvis man sammenligner med for 10 år siden. For kategorien lastbil/bus er der en top i 2007 og igen i I 2007 skete der en ulykke med en turistbus, hvor en blev dræbt og 24 kom til skade. Tilsvarende skete der i 2010 en ulykke med en turistbus på Bornholm, hvor pensionister var på udfl ugt. Her kom 36 personer til skade. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne for udvalgte transportmidler Personbil Motorcykel Varebil Lastbil/bus 10

11 Knallert 30 Fodgænger Knallert 45 Cykel 11

12 Ulykkessituationer Figuren viser, hvordan udviklingen i antallet af personskadeulykker har været indenfor de 10 hovedsituationer er sammenlignet med de 5 foregående år Eneulykker Ulykker med fodgængere Ulykker med ligeudkørende samme kurs Krydsningsulykker med svingning Ulykker med svingning samme kurs Krydsningsulykker uden svingning Ulykker med ligeudkørende modsat kurs Ulykker med svingning modsat kurs Ulykker med parkeret køretøj Ulykker med genstande, dyr og lignende 12

13 Typiske ulykkessituationer I forhold til 2015 er antallet af ulykker med personskade steget for eneulykker, ulykker med ligeudkørende med samme kurs, mødeulykker og fodgængerulykker. I tabelafsnittet bagerst i notatet er tillige vist en fordeling på andre kombinationer af involverede i trafi kulykkerne. I 2016 var der en stigning i forhold til 2015 for følgende ulykkessituationer: Eneulykker Eneulykker er ulykker med kun ét involveret køretøj. De hyppigste eneulykker i 2016 var eneulykker på lige vej, hvor man kører af vejen enten til højre eller venstre. Denne type ulykke udgjorde 281 ulykker ud af det samlede antal eneulykker på 537. Ulykker med ligeudkørende med samme kurs Den typiske ulykke i forbindelse med ligeudkørende med samme kurs er bagendekollision. Denne type ulykke udgjorde 271 ud af det samlede antal på 408. Det er typisk personbil mod personbil. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs Den typiske mødeulykke er direkte påkørsel uden forudgående overhaling. Denne type ulykke udgjorde 216 mødeulykker ud af det samlede antal på 252. Ulykker med fodgængere Den typiske ulykkessituation i forbindelse med fodgængere er i kryds. Fodgængerulykker i kryds udgjorde 131 ulykker ud af det samlede antal på 413. Den næst hyppigste type fodgængerulykke er krydsning af lige vej, som udgør næsten samme andel som fodgængerulykker i kryds. 13

14 Køn og aldersfordeling Mere end dobbelt så mange mænd dræbes i trafikken i forhold til kvinder. Også blandt tilskadekomne er andelen af mænd højere end for kvinder. Andelen varierer med alderen. I 2016 er 45 % af de dræbte og tilskadekomne børn i alderen 0-14 år piger, mens andelen af dræbte og tilskadekomne kvinder i aldersgruppen år er på 36 %. For dræbte og tilskadekomne på 65 år og derover er der en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. Over dobbelt så mange mænd som kvinder mister livet i trafikken Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. 72 % af de dræbte i 2016 er mænd, mens 57 % af de lettere tilskadekomne er mænd. Dette mønster ses også de foregående 10 år. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig personskaden er, desto større er andelen af mænd. Ser man på fordelingen mellem mænd og kvinder i forhold til hovedsituationer for ulykker og valg af transportmiddel, så er der generelt en overvægt af mænd i alle tilfælde med en enkelt undtagelse. Når det gælder fodgængerulykker er der en signifikant overvægt af ældre kvinder, der kommer alvorligt til skade i forhold til andelen af ældre mænd. Det kan hænge sammen med, at ældre kvinder oftere end mænd færdes i trafikken som fodgængere. Kønsfordelingen af personskader Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 14

15 Personskader fordelt på alder Aldersfordelingen af personskaderne i 2016 er vist i figuren. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 23 år. Aldersgruppen år dækker 21 % af dræbte og tilskadekomne i 2016, hvilket svarer til niveauet for de foregående 5 år. Denne aldersgruppe udgør 10 % af befolkningen. Det er i aldersgruppen år, at de unge begynder at færdes som fører af motorkøretøj. Som ny trafikant med motorkøretøj har de endnu ikke opnået en stor rutine i at færdes i trafikken, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor de udgør en overvægt af dræbte og tilskadekomne i trafikken i forhold til den øvrige befolkning. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år. 5 % af alle dræbte og tilskadekomne i 2016 er blandt børn. Denne aldersgruppe udgør 17 % af befolkningen. Børn mellem 0 og 14 år færdes sjældent selvstændigt i trafikken. Det kan være en del af forklaringen på, at der er så få børn, som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken. Der er en lille top blandt de årige. Her svarer andelen af dræbte og tilskadekomne dog til andelen af befolkningen, nemlig 9 %. For personer på 70 år og derover udgør andelen af dræbte og tilskadekomne 12 %. Det svarer nogenlunde til andelen af befolkningen på 13 %. Derimod udgør andelen af de dræbte 28 % for denne aldersgruppe. Ældre er mere skrøbelige og kommer derfor nemmere alvorligt til skade, når de er involveret i en ulykke. Det kan være en af forklaringerne på, at de udgør en større andel af de dræbte i trafikken i forhold til befolkningsandelen. 15

16 Spiritusulykker I fi guren ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2016 sammenlignet med de foregående 5 år. Personskadeulykker Materielskadeulykker Selvom andelen af spiritusulykker er faldet gennem perioden, udgjorde de stadig 10,7 % af personskadeulykkerne og 11,5 % af materielskadeulykkerne i personer blev dræbt og 349 kom til skade i spiritusulykker i % af de dræbte og tilskadekomne i spiritusulykker i 2016 var ikke påvirkede under ulykken. De øvrige 83 % var påvirkede fodgængere, førere eller passagerer i et køretøj, hvor føreren var påvirket. 16

17 Regioner Materielskadeulykker Personskadeulykker Ulykker fordelt på regioner I figurerne vises ulykkesudviklingen over de seneste 11 år inden for de fem sygehusregioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader (antal dræbte og tilskadekomne) er der et generelt fald i perioden for alle regioner. Personskadeulykker og personskader fordeler sig overordnet på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest på Sjælland og i Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. og tilskadekomne Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med generelt svage stigninger. I 2016 ligger Hovedstaden og Syddanmark højest. Der er færrest i Nordjylland. Antallet af personskadeulykker og personskader er mere end halveret fra 2006 til 2016 i samtlige regioner på nær Nordjylland. Faldet for personskadeulykker er størst i region Syddanmark, hvor antallet er faldet 59 % siden 2006, og lavest for Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 18 %. 17

18 Vejtyper Antallet af personskader på alle typer veje er nærmest halveret siden slutningen af De to vejtyper med fl est personskader er øvrige kommuneveje, (det vil sige andre veje end motorvej og motortrafi kvej) og øvrige statsveje (andre veje end motorvej og motortrafi kvej). Øvrige stats- og kommuneveje viser en næsten identisk udvikling gennem årene, udover en lille afvigelse med relativt fl ere dræbte og tilskadekomne på kommuneveje i Fra 2015 til 2016 er der især sket en stigning i dræbte og tilskadekomne for motorveje og øvrige kommuneveje. Antallet af personskader på alle typer veje er nærmest halveret siden slutningen af I 2016 var der fl ere ulykker med fl ere dræbte på motorveje end året før. 25 personer mistede livet i 21 ulykker på motorveje i Der er tale om en stigning på 5 dødsulykker i 2016, hvor 9 personer blev dræbt. I 2015 var der kun én dræbt i hver dødsulykke på motorvej, og derfor er antallet af dræbte særligt højt i 2016 i forhold til året før. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt på vejtyper År Motorvej Motortrafikvej Ramper Øvr. Statsvej Øvr. Kommunevej

19 Selvom der er sket en stigning i antallet af dræbte og tilskadekomne på motorveje fra 2014 til 2016, så er det stadig den mest sikre vejtype at færdes på. Antal ulykker, dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i forhold til trafikmængden på motorvej (mio. kørte kilometer). År Ulykkesfrekvens Personskade Materialeskade I alt Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade ,02 0,06 0,08 0,001 0,01 0,01 0, ,02 0,05 0,08 0,001 0,01 0,01 0, ,02 0,05 0,07 0,001 0,01 0,01 0, ,02 0,05 0,07 0,001 0,01 0,01 0, ,01 0,04 0,05 0,001 0,01 0,01 0,01 I alt Tabellen viser antallet af ulykker, dræbte og tilskadekomne på motorveje i forhold til vejlængden og trafi kken. Set i denne sammenhæng har antallet været konstant over årene på et meget lavt niveau. Bemærk at i alt ikke nødvendigvis er summen af de øvrige kolonner pga. afrundinger. 19

20 Bilag Bilag med tabeller Tabel 1: Antal ulykker og personskader i 2016 sammenlignet med de foregående 10 år. År Antal ulykker Personskade Materialeskade I alt Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Procentvis ændring ,7% -7,9% -22,3% -31,0% -38,3% -60,3% -49,6% 20

21 Bilag Tabel 2: Antal ulykker og personskader i 2016 sammenlignet med 2015 fordelt på måneder. År Personskade Antal ulykker Materialeskade I alt Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Procentvis ændring ,0% 2,4% 2,1% 18,5% 0,9% 4,1% 3,1% 21

22 Bilag Tabel 3: Antal personskader fordelt på transportmiddel i 2016 sammenlignet med *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og heste. Personbil Varebil Lastbil/ Bus Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Motorcykel Fodgænger I alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader i alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader i alt Procentvis ændring ,2% -1,3% 66,7% 4,3% -14,0% -19,7% -3,5% -30,4% 6,9% 3,1% 22

23 Bilag Tabel 4: Antal personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i Nr. 1 og nr. 2 refererer til nummereringen af de to første elementer i ulykkessituationen i alt Ulykker i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet Tabel 4 fortsættes næste side 23

24 Bilag Tabel 4 fortsat I alt Motorcykel - personbil Motorcykel - varebil Motorcykel - lastbil/bus Motorcykel - motorcykel Motorcykel - knallert Motorcykel - knallert Motorcykel - cykel Motorcykel - fodgænger Motorcykel - andet Knallert 45 - personbil Knallert 45 - varebil Knallert 45 - lastbil/bus Knallert 45 - motorcykel Knallert 45 - knallert Knallert 45 - knallert Knallert 45 - cykel Knallert 45 - fodgænger Knallert 45 - andet Knallert 30 - personbil Knallert 30 - varebil Knallert 30 - lastbil/bus Knallert 30 - motorcykel Knallert 30 - knallert Knallert 30 - knallert Knallert 30 - cykel Knallert 30 - fodgænger Knallert 30 - andet Cykel - personbil Cykel - varebil Cykel - lastbil/bus Cykel - motorcykel Cykel - knallert Cykel - knallert Cykel - cykel Cykel - fodgænger Cykel - andet Andet - personbil Andet - varebil Andet - lastbil/bus Andet - motorcykel Andet - knallert Andet - knallert Andet - cykel Andet - fodgænger Andet - andet

25 Bilag Tabel 5: Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart og alder i Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke foreligger aldersoplysninger for alle personer. Alder I alt Personskader Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Alvortligt tilskadekomne Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Lettere tilskadekomne Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt

26 Bilag Tabel 5 fortsat Mænd I alt Personskader Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Alvortligt tilskadekomne Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Lettere tilskadekomne Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt

27 Bilag Tabel 5 fortsat Kvinder I alt Personskader Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Alvortligt tilskadekomne Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt Lettere tilskadekomne Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger I alt

28 Bilag Tabel 6: Antal spiritusulykker og personskader i disse i 2016 *Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme ulykke, er summen fordelt på transportmidler ikke lig kolonnen med i alt. For personskader er skaderne anbragt under elementarten for højeste promille, og der er dermed kun talt med en gang. Heraf med spirituspåvirket fører af: Personbil Varebil Lastbil/ Bus Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Motorcykel Fodgænger I alt Antal spiritusulykker Personskade * Materielskade * Antal dræbte og tilskadekomne Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Personskader blandt spirituspåvirkede førere/fodgængere Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Uskadte Personskader blandt passagerer hos spirituspåvirkede førere Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Personskader blandt øvrige Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt

29 Bilag Tabel 7: Antal ulykker og personskader fordelt på regioner i Region Antal ulykker Personskade Materialekade Personskader Alvorligt tilskade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskadekomne 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet

30 Bilag Tabel 8: Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i Antal ulykker Personskader Politikreds Personskade Materialekade Alvorligt tilskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet Region Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Tilskade- komne Tilskade- komne Tilskadekomne Tilskadekomne Tilskade- komne Tilskade- komne Tilskadekomne 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og V estsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet

31 Bilag Tabel 9: Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper 2016 sammenlignet med *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Procenter er ikke beregnet, hvis antallet i et af årene er under 10. Vejtype Antal ulykker Personskade Materialeskade I alt Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 2015 Motorvej M oto r t r a fi k ve j Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt Motorvej M oto r t r a fi k ve j Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt Procentvis ændring Motorvej 5,9% 5,3% 5,5% 56,3% 1,0% 11,2% 10,0% M oto r t r a fi k ve j 47,1% 8,7% 19,0% - 46,2% 0,0% 12,5% Ramper Mv - Mtv*) 9,4% 7,9% 8,1% - -9,1% 6,3% 0,0% Øvrige statsveje -4,7% 3,3% 0,7% -7,4% -6,1% 8,5% 0,3% Øvrige kommuneveje 0,9% 2,0% 1,7% 20,9% 1,5% 2,7% 2,9% Alle veje 1,0% 2,4% 2,1% 18,5% 0,9% 4,1% 3,1% 31

32 Vejdirektoratet har kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved, Skanderborg og København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk