Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Transkript

1 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526

2

3 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds Østjyllands politikreds 2 3. Midt- og Vestjyllands politikreds Sydøstjyllands politikreds Syd- og Sønderjyllands politikreds Fyns politikreds Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds 6 8. Midt- og Vestsjællands politikreds Nordsjællands politikreds Københavns Vestegns politikreds Københavns politikreds Bornholms politikreds 1

4 Forord og indledning Forord og indledning Denne rapport indeholder en status for trafikulykker i 213 på landsplan og fordelt på de 12 politikredse. Formålet med notatet er at give politikredsene et arbejdsredskab til at overskueliggøre, om der er bestemte parametre på trafiksikkerhedsområdet, hvor den enkelte politikreds ikke følger den positive udvikling, eller hvor den afviger i forhold til den nationale udvikling. Rapporten indeholder en række figurer og tabeller med ulykkesdata for materielskadeuheld, personskadeuheld og personskader for 213 fordelt på landets 12 politikredse. Nogle af parametrene er sammenholdt med tilsvarende tal fra 212 for at se udviklingen. Tallene for de enkelte politikredse sammenlignes desuden med tallene for, hvordan det ser ud på landsplan. Denne rapport har særligt fokus på uheldsoplysninger om personskadeuheld. Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Vejdirektoratet i vinteren 214. Rapporten er udgivet i marts 215. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilder Oplysningerne i dette dokument baserer sig på oplysninger fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, Vejman.dk, samt på oplysninger om befolkningstal for 213 fra Danmarks Statistik. Vejdirektoratets ulykkesregister indeholder informationer om alle politiregistrerede ulykker. Dette notat indeholder ikke oplysninger om ekstrauheld/påkørselskort. Definitioner Dræbt bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 3 dage efter uheldet. Førere, der er døde af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, anses ikke for færdselsdræbte. Selvmord beregnes ligeledes ikke som færdselsdræbt. Let tilskadekommen bruges som betegnelse for personer, hvor det normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke som tilskadekomst. Alvorligt tilskadekommen er de skadestyper, hvor det ikke er angivet, at der alene er tale om lettere skade på den tilskadekomne trafikant. Herunder hører personer med knoglebrud, læsioner, hjernerystelse eller lignende. Personskader er det samlede antal dræbte og tilskadekomne personer. Personskadeulykker er ulykker, som indeholder mindst én tilskadekommen person. Materielskadeulykke er ulykker uden personskader, hvor der, på grund af skadens omfang eller af andre årsager, er optaget rapport af politiet. Definitionen på en spritulykke er ulykker, hvor mindst én af de involverede førere eller fodgængere har haft en promille større end,5 eller er skønnet påvirket af politiet. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er,25 g/l omsat til,5. 4

5 Forord og indledning Der er 1 hovedsituationer, som består af en række enkeltsituationer med et fællestræk. Enkeltsituationerne kan findes i vejledningen: Vejledning i indberetning af uheld, som er tilgængelig på De 1 hovedsituationer, som ulykkerne inddeles i, fremgår af figuren. I dette notat er de 1 hovedsituationer grupperet på følgende vis: Hovedsituation og 9 vil blive beskrevet som eneulykker Hovedsituation 1 vil blive beskrevet som indhentningsulykker Hovedsituation 2 vil blive beskrevet som mødeulykker Hovedsituation 3, 4 og 6 vil blive beskrevet som svingningsulykker Hovedsituation 5 vil blive beskrevet som krydsningsulykker Hovedsituation 7 vil blive beskrevet som parkeringsulykker Hovedsituation 8 vil blive beskrevet som fodgængerulykker. Hovedsituationer. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 5

6 Nationale udviklingstendenser. Nationale udviklingstendenser let af personskadeulykker i 213 er med det laveste i perioden I 213 blev dræbt eller kom til skade i de registrerede personskadeulykker, hvorimod personer kom til skade i trafikken i 212. let af ulykker med personskade er dermed faldet med 4 % siden 212 og med hele 4 % siden 28. Kun i 211 ses en mindre stigning i antallet af personskadeulykker, hvorefter tallet fortsatte med at falde. Figur.1 Udviklingen i antallet af personskade- og materielskadeulykker i hele Danmark ulykker Personskadeulykker Materielskadeulykker Ser man på antallet af materielskadeulykker for hele perioden, er der samlet sket et fald på 8 % fra Der har dog været en stigende tendens fra 21 og frem til 213. Det betyder, at antallet af materielskadeuheld er steget med 2 % fra Figur.2 Procentfordeling af personskade- og materielskadeulykker i ; 73 % 2.984; 27 % Det samlede antal uheld er faldet fra i 28 til i 213, svarende til et fald på 2 %. Når antallet af personskadeulykker er faldende, og materielskadeulykkerne samtidig er svagt stigende, så udgør materielskadeulykkerne naturligt en større andel af det samlede antal ulykker. I 213 udgjorde materielskadeulykkerne 73 % af det samlede antal ulykker, i 212 udgjorde de 72 %, mens de i 28 udgjorde 64 % af ulykker, der udelukkende havde materielskade. I forhold til landsgennemsnittet adskiller Nordjyllands, Østjyllands, Midt- og Vestjyllands og Bornholms politikredse sig ved, at de har en større andel af personskadeulykker end resten af landets politikredse. Personskadeulykker Materielskadeulykker 6

7 Nationale udviklingstendenser Figur.3 Andelen af personskade- og materielskadeulykker fordelt på politikredse Procent Nordjyllands Politi Østjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Fyns Politi Sydsjæl. og Lolland-Falsters Politi Midt- og Vestsjællands Politi Nordsjællands Politi Københavns Vestegns Politi Københavns Politi Bornholms Politi Personskadeulykker Materielskadeulykker Landsgennemsnit I takt med at befolkningstallet stiger, og antallet af personskadeulykker falder, er antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere faldet siden 28, hvilket kan ses af tabel.1. I samme tabel er ligeledes vist antallet af personskadetyper pr. 1. indbyggere. Heraf ses det, at antallet af dræbte og let tilskadekomne pr. 1. indbyggere har været faldende siden 28. let af alvorligt tilskadekomne er ligeledes faldet i perioden, men har dog haft en lille stigning i 211. Herefter er det faldet til et historisk lavt niveau - den samme tendens som ses for de dræbte og let tilskadekomne. Tabel.1 let af ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i 213 på landsplan Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,91 1,6 2,51,7,52,56 1,15 29,76 1,47 2,23,5,45,44,95 21,63 1,36 1,99,5,37,38,8 211,63 1,38 2,2,4,39,34,76 212,56 1,41 1,97,3,35,3,68 213,53 1,43 1,96,3,34,27,64 7

8 Nationale udviklingstendenser I samme tabel ses, at materielskadeulykkerne i forhold til antallet af indbyggere var lavest i 21 og siden er steget. Figur.5 Personskader i 213 fordelt på transportmiddel på landsplan Det samlede antal ulykker pr. 1. indbyggere er i perioden lavest i % % Med 191 dræbte i 213 er der sket en stigning i forhold til 212. Her var der 167 trafikdræbte, hvilket var det laveste antal dræbte siden statistikkens start i % 43 % Siden 28 er antallet af dræbte samlet faldet med 53 %. let af alvorligt tilskadekomne er med personer det laveste siden 28. Det svarer til et samlet fald på 33 %, og til et fald på 3 % fra 212 til 213. let af lettere tilskadekomne er ligeledes det laveste i perioden med 1.53 i 213, hvilket svarer til et fald på 51 % i forhold til 28. Figur.4 Udviklingen i antal personskader fra Danmark 8. 1 % 1 % 4 % 6 % % 1 % Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Personskader fordelt på transportmiddel Af figur.5 fremgår det, hvilket transportmiddel, de dræbte og tilskadekomne i 213 har været enten førere af eller passagerer i. Størstedelen af de dræbte og tilskadekomne har enten været førere af eller passagerer i personbiler. Med personskader udgjorde trafikanter i personbil 43 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i trafikken i 213. let af personskader i personbil er dog væsentlig lavere end året før, hvor der var personskader i personbil, svarende til 54 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i 212. Cyklen er det transportmiddel, der tegner sig for den næststørste andel af dræbte og tilskadekomne i 213. Med 89 dræbte og tilskadekomne udgjorde cyklister 23 % af personskaderne. Dette er dog et lavere antal personskader på cykel, set i forhold til 212, hvor der var 839 personskader for cyklister. For kørsel på knallert 45 eller knallert 3 er der ligeledes sket et fald i personskader i forhold til 212. På knallert 45 er antallet af personskader faldet fra 51 i 212 til 49 i 213, mens knallert 3 har været brugt som transportmiddel ved 355 personskader i 213 i forhold til 395 personskader i 212. Det betyder, at andelen af personskader på knallerter er stort set den samme for begge år. Der er 212 personer, som kom til skade på motorcykel i 213. Tallet er højere end i 212, hvor der var 192 personskader med motorcykel. I 213 udgjorde motorcykelskader 6 % af alle dræbte og tilskadekomne, mens tallet var 5 % i Hovedsituationer Figur.6 viser de personskadeulykker, der var i 213, fordelt på hovedsituationer. Med 89 svingulykker på landsplan, svarende til 3 % af det samlede antal, er det den hyppigste ulykkestype for personskadeulykkerne i af ulykkerne var eneulykker, svarende til 22 % af det samlede antal personskadeulykker i 213. Det gør eneulykkerne til den næst hyppigste ulykkestype efterfulgt af fodgængerulykker med en andel svarende til 14 % af det samlede antal personskadeulykker på landsplan. 8

9 Nationale udviklingstendenser For alle tre ulykkessituationer gælder det dog, at der er sket et fald siden 212. Der er desuden sket en reduktion i antallet af mødeulykker, krydsulykker og parkeringsulykker i forhold til 212. Det er udelukkende antallet af indhentningsulykker, det er steget fra 212 til 213. Figur.7 Fordeling af personskader på by og land i 213 på landsplan 1.68; 47 % 1.95; 53 % Figur.6 Personskadeulykker i 213 fordelt på hovedsituation på landsplan Procent Land By Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker 212 Svingningsulykker Krydsningsulykker 213 Parkeringsulykker Fodgængerulykker.4 Køn og alder Figur.8 viser, at 39 % af alle tilskadekomne i 213 var kvinder. Ser vi udelukkende på de 191 dræbte, så var det 1/3 (32,9 %), der var kvinder i By og land Blandt de personskader skete størstedelen på de kommunale veje i byzonen. I tabel.2 er personskaderne delt op efter skadesgrad og fordelt på by- og landzone samt stats- og kommunevej. Figur.8 Personskader fordelt på køn i 213 på landsplan Af de dræbte og tilskadekomne i 213, kom til skade på kommuneveje, og over halvdelen af alle personskaderne var i en byzone, hvilket fremgår af figur.7. Det var dog i landzoner, der skete flest alvorlige ulykker, da 67 % af dødsulykkerne skete i en landzone ; 61 % 1.399; 39 % Tabel.2 Personskader i 213 fordelt på vejtyper samt by- og landzone på landsplan By Land I alt Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt Mand Kvinde 9

10 Nationale udviklingstendenser Det fremgår af figur.9 og figur.1, at også personskadernes alvorlighed adskiller sig for de to køn. Figur.9 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 på landsplan og.12 viser dermed den reelle forskel mellem aldersgrupper og køn ved at fremvise frekvensen pr. 1. indbyggere. Hermed kan det ses, hvilke aldersgrupper der er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Der er således en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år af begge køn, som udgjorde 22 % og 27 % for henholdsvis kvinder og mænd i 213. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler, har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken Figur.1 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 på landsplan Figur.11 Landsgennemsnittet af antal personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe pr. 1. personer 1,,8,6,4, Figur.12 Landsgennemsnittet af antal personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe For at tage højde for hvor mange borgere der er af hvert køn, er der på de efterfølgende figurer (.11 og.12) vist antallet af personskader pr. 1. indbyggere af det enkelte køn. Samme opgørelse er lavet for hver politikreds og fremgår af de enkelte kapitler. Derved tages der højde for, hvis et køn er over- eller underrepræsenteret i en enkelt politikreds. Figur.11 og.12 indeholder ligeledes en aldersfordeling, der tager højde for, hvor mange borgere der er i det enkelte aldersinterval. Aldersintervallet år dækker over 7 år, hvor år dækker over 3 år. Der er således naturligt, at der i figur.9 og.1 er flere personskader i alderen år end for de årige. Figurerne pr. 1. personer 1,,8,6,4,

11 Nationale udviklingstendenser Omvendt er antallet af personskader pr. 1. indbyggere for børn i alderen -15 år og for ældre over 64 år relativt lavt. 6 % af alle personskader i 213 var blandt børn, hvor det var 7 % i % var blandt ældre på 65 år og derover, hvilket var 13 % i 212. At der er så få børn mellem og 15 år, som kom til skade eller blev dræbt i trafikken, kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler, fodgængere eller for de ældre børns vedkomne cyklister. At tallet er lavt, kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer efter hensigten. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre over 64 år, som blev dræbt, er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 64 år og derover udgjorde 28 % af de dræbte, men kun 11 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor oftere bliver dræbt ved en trafikulykke end de yngre trafikanter. Omvendt skete 29 % af de lettere personskader i aldersgruppen år, mens gruppen udgjorde 15 % af de dræbte. knallert 3 og 12 på knallert 45. Det er et fald for alle tre elementarter siden 212. Det er dog sket mindre stigninger i antallet af personskader i forbindelse med en spirituspåvirket fører af motorcykel, cyklist eller fodgænger i personer blev dræbt i spritulykker i 213, hvilket er en kraftig stigning på 71 % i forhold til 212, hvor 24 personer blev dræbt i spritulykkerne. Stigningen har primært været for dræbte i personbil, men de bløde trafikanter har også oplevet en stigning fra 212 til 213. De 24 dræbte i 212 var historisk få dræbte i ulykker med sprit. Figur.13 person- og materielskadeulykker i 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange Sprit I 213 var der 429 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, svarende til 12 % af alle personskadeulykker. Det er lavere end i 212, hvor der var 46 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, hvilket svarede til 15 %. 54 personer kom til skade i spritulykkerne i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 548 personskader. 257 af personskaderne var i forbindelse med en spirituspåvirket fører af personbil, mens 11 var spirituspåvirkede på Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel.3 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel i 213 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade

12 Nordjyllands politikreds Nordjyllands politikreds Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg Vesthimmerland Rebild Skive Mariagerfjord Viborg Randers Norddjurs Figur 1.1 Kommuner i Nordjyllands politikreds Nordjyllands politikreds omfatter ni kommuner. Politikredsen tegnede sig for 9,2 % af den samlede befolkning, men kun for 8,4 % af de samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 12,8 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 6,8 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 1.1 og figur 1.2 fremgår antallet af ulykker pr. 1. indbyggere. Det fremgår, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var betydeligt højere i forhold til landsgennemsnittet, hvorimod antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå under landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere lavere i Nordjyllands politikreds end i resten af landet. Tabel 1.1 Personskade- og materielskade i Nordjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Nordjylland,74 1,7 1,81 Hele Danmark,53 1,43 1,96 12

13 Nordjyllands politikreds Figur 1.2 Personskade- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 1.3 personskade- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 213 Procent , % 72,9 % , % 27,1 % Nordjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Personskadeulykker Materielskadeulykker Samlet set skete der 93 trafikulykker i Nordjylland i 213, heraf 381 personskadeulykker og 549 materielskadeulykker. I 212 var der 398 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 4 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket en stigning på 2 % fra 538 ulykker i 212 til 549 i 213. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet i perioden , hvilket kan ses af tabel 1.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte og lettere tilskadekomne pr. 1. ind- byggere er halveret i samme periode. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet voldsomt i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 1.3. I Nordjyllands politikreds er der sket 381 personskadeulykker i 213, hvor 473 personer kom til skade. Der skete flest personskader i Aalborg Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og flest kilometer veje. Tabel 1.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Nordjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,32 1,35 2,67,8,6 1,7 1, ,8 1,15 2,23,8,51,85 1,44 21,88,9 1,77,6,43,7 1,18 211,88 1,7 1,94,4,47,6 1,12 212,77 1,5 1,82,4,42,53,98 213,74 1,7 1,81,4,35,53,92 13

14 Nordjyllands politikreds Tabel 1.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Nordjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Aalborg I alt Figur 1.4 Udviklingen i antal personskader i i Nordjyllands politikreds knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. I Nordjyllands politikreds er der flere personskader i personbil (51 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % i Nordjyllands politikreds mod 23 % på landsplan, og de er dermed væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Det samme er gældende for fodgængere, der udgjorde 9 % i Nordjyllands politikreds mod 12 % af personskaderne på landsplan. Figur 1.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds i Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Nordjyllands politikreds er faldet i perioden Den nedadgående tendens ses af figur 1.4. Med 897 dræbte og tilskadekomne i 28 og 473 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 47 % fra 28 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Nordjyllands politikreds i 213 ses på figur 1.5. I Nordjylland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 14

15 Nordjyllands politikreds Figur 1.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds og på landsplan i 213 Figur 1.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Nordjylland Landsgennemsnit Nordjylland Landsgennemsnit 1.3 Hovedsituationer Figur 1.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af eneulykker i Nordjyllands politikreds, hvilket var en smule højere end på landsplan. Andelen af de øvrige hovedsituationer ligger under niveauet for landsplanet. Figur 1.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordjyllands politikreds i By/land Tabel 1.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på stats- eller kommunevej. 92 af personskaderne er sket på statsvej, heraf 5 i byzone, mens 381 personskader er sket på kommuneveje, med en overvægt i byzone. I 213 skete 225 af de i alt 473 personskader i Nordjylland i byzone. Dette svarer til en andel på 48 %, hvilket fremgår af figur 1.9. De resterende 248 personskader er sket i landzone. For hele landet skete 53 % af personskaderne i byzone Tabel 1.4 Personskader i Nordjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i Eneulykker 44 Indhentningsulykker 27 Mødeulykker Svingningsulykker 34 Krydsningsulykker 8 Parkeringsulykker 4 Fodgængerulykker Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

16 Nordjyllands politikreds Figur 1.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Nordjyllands politikreds i 213 Figur 1.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Nordjyllands politikreds 248; 52% 225; 48% Land By 1.5 Køn og alder I 213 blev 18 kvinder og 289 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Nordjylland, hvilket fremgår af figur 1.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken, og fordelingen er cirka den samme som på landsplan. 41 % af de dræbte var kvinder, hvilket er højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur 1.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Nordjyllands politikreds Figur 1.1 Personskader fordelt på køn i Nordjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) ; 62 % 18; 38 % Der var en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 29 % af personskaderne i 213, hvilket kan ses af figur 1.13 og figur Det er en anelse højere end på landsplan. Mand Kvinde Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (7 %) og personer over 64 år (1 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 16

17 Nordjyllands politikreds Figur 1.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Nordjyllands politikreds pr. 1. personer 1.6 Sprit 61 af de 381 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 16 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 2, 1,5 1,,5, personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og varebil. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel på knallert 3 udgjorde 22 % i Nordjyllands politikreds mod 17 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, er lavere i Nordjyllands politikreds med 6 % mod 12 % på landsplan. Figur 1.15 person- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 Figur 1.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Nordjyllands politikreds pr. 1. personer 2, * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange , ,, , Personskadeulykker Materielskadeulykker 17

18 Nordjyllands politikreds Tabel 1.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 381 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 398 personskadeulykker. I de 381 personskadeulykker blev 22 dræbt, og 451 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er en mindre stigning i antallet af dræbte fra 212, hvor der var 19 dræbte. De hyppigste ulykkestyper i Nordjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbiler, varevogne, lastbiler og knallerter end nationalt Flere ulykker i forbindelse med svingning end nationalt Flere eneulykker end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 18

19 Nordjyllands politikreds 19

20 Østjyllands politikreds Østjyllands politikreds Mariagerfjord Viborg Randers Norddjurs Syddjurs Favrskov Silkeborg Aarhus Skanderborg Horsens Odder Samsø Figur 2.1 Kommuner i Østjyllands politikreds Østjyllands politikreds indeholder syv kommuner. Politikredsen tegnede sig for 1,1 % af den samlede befolkning, men kun 8,7 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 9,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 8,3 %. I tabel 2.1 og figur 2.2 ses antallet af ulykker pr. 1. indbyggere. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var en smule lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå noget under landsgennemsnittet. Samlet set er antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derved noget lavere i Østjyllands politikreds end i resten af landet. 2

21 Østjyllands politikreds Tabel 2.1 Personskade- og materielskade i Østjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Østjylland,51 1,17 1,68 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 2.3 personskade- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds i Samlet set er der sket 288 personskadeulykker og 668 materielskadeulykker i 213 i Østjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 2.3. I 212 var der 317 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 9 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er faldet mindre og kun på 2 % i forhold til Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 2.2 Personskade- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent ,9 % 72,9 % let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel 2.2, dog lå 211 og 212 over niveauet for 21. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, og der er samlet set sket en stigning i perioden, hvor 212 ligger højest. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er mere end halveret i perioden, og lettere tilskadekomne er næsten halveret. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet i perioden. 25 3,1 % 27,1 % Østjylland Landsgennemsnit Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 2.3. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 2.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Østjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,8 1,12 1,92,7,5,44 1,2 29,72 1,7 1,79,7,45,42,94 21,55 1,4 1,59,4,36,3,7 211,58 1,7 1,65,5,38,31,73 212,56 1,2 1,77,2,34,28,64 213,51 1,17 1,68,3,33,23,59 21

22 Østjyllands politikreds Tabel 2.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Østjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Favrskov Norddjurs Odder Randers Samsø Syddjurs Aarhus I alt Der er sket 288 personskadeulykker i 213, hvor 333 personer kom til skade. Der er flest personskader i Aarhus Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og flest kilometer veje. 2.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken er faldet i perioden , med undtagelse af en lille stigning i 211. Den nedadgående tendens ses af figur 2.4. Med 553 dræbte og tilskadekomne i 28 og 333 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 4 %. I 213 var der 17 dræbte, 187 alvorligt tilskadekomne og 129 lettere tilskadekomne i Østjyllands politikreds. let af dræbte i politikredsen er reduceret med 58 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 38 % i perioden fra 28 til 213. Figur 2.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Østjyllands politikreds i Figur 2.4 Udviklingen i antal personskader i i Østjyllands politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Østjyllands politikreds i 213 ses på figur 2.5. Hos Østjyllands Politi er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. På trods af at fordelingen minder om landsgennemsnittet, så er der en mindre andel af personskader i personbil (39 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % i Østjyllands politikreds mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå på samme niveau i Østjylland som for landsgennemsnittet med 12 %. 22

23 Østjyllands politikreds 2.3 Hovedsituationer I Østjyllands politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af eneulykker. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til på landsplan. Dette kan ses af figur 2.7 og figur 2.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 2.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Østjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent Figur 2.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Østjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 4 Østjylland Landsgennemsnit 2 Personbil Varebil Lastbil Bus Østjylland MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Landsgennemsnit Fodgænger Andet 2.4 By/land Tabel 2.4 på forrige side viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej og heraf er 9 i byzone, mens 275 personskader er sket på kommuneveje i Østjyllands politikreds. Figur 2.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Østjyllands politikreds i 213 I 213 skete 211 af de i alt 333 personskader i Østjylland i byzone, hvilket svarer til en andel på 64 %. Dette fremgår af figur 2.9. De resterende 122 personskader er sket i landzone, svarende til 36 % Eneulykker 42 Indhentningsulykker 22 Mødeulykker 94 Svingningsulykker 26 Krydsningsulykker 1 Parkeringsulykker 4 Fodgængerulykker Tabel 2.4 Personskader i Østjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

24 Østjyllands politikreds Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Østjylland set i forhold til landsgennemsnittet, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 2.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Østjyllands politikreds i 213 Figur 2.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Østjyllands politikreds 6 122; 37 % 211; 63 % Land By Figur 2.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Østjyllands politikreds Køn og alder I 213 blev 131 kvinder og 22 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Østjylland, hvilket fremgår af figur 2.1. Der er således præcis den samme fordeling som på landsplan. 4 2 Figur 2.1 Personskader fordelt på køn i Østjyllands politikreds i ; 61 % 131; 39 % Der var en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 22 % af personskaderne i Østjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af Figur 2.13 og figur Det er en lavere andel end på landsplan. 29 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan skete der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (12 %). Mand Kvinde 24

25 Østjyllands politikreds Figur 2.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Østjyllands politikreds pr. 1. personer,8,6,4, Sprit 39 af de 288 personskadeulykker i Østjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 14 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 43 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, motorcykler og cykler. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 42 % i Østjyllands politikreds mod 51 % på landsplan og lå således noget lavere end landsplansniveauet. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, er væsentligt højere i Østjyllands politikreds med 28 % mod 12 % på landsplan. Figur 2.15 person- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 Figur 2.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Østjyllands politikreds pr. 1. personer,8,6 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange. 2 15,4, Personskadeulykker Materielskadeulykker 25

26 Østjyllands politikreds Tabel 2.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Østjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 288 personskadeulykker i Østjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 317 personskadeulykker. I de 288 personskadeulykker blev 17 dræbt, og 316 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er flere dræbte end i 212, hvor der kun var 1 dræbte. Der var derimod færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 353 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Østjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med lastbil, knallert 3 og cyklister Flere indhentningsulykker - bagendekollisioner - end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 26

27 Østjyllands politikreds 27

28 Midt- og Vestjyllands politikreds Midt- og Vestjyllands politikreds Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Skive Lemvig Struer Viborg Randers Holstebro Favrskov Herning Silkeborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Skanderborg Horsens Vejle Hedensted Varde Billund Figur 3.1 Kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds Midt- og Vestjyllands politikreds omfatter 11 kommuner. Kommunerne tegnede sig for 1,4 % af den samlede befolkning, men kun for 1,1 % af det samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 14,3 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 8,5 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 3.1 og figur 3.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det tydeligt, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var betydeligt højere i forhold til landsgennemsnittet, hvorimod antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå under 28

29 Midt- og Vestjyllands politikreds landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere lavere i Midt-og Vestjyllands politikreds end i resten af landet. Tabel 3.1 Personskade- og materielskade i Midt- og Vestjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Figur 3.3 personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i Personskade Materielskade I alt Midt- og Vestjylland,74 1,18 1,92 Hele Danmark,53 1,43 1, Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 3.2 Personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i Procent ,6 % 72,9 % 38,4 % 27,1 % Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Samlet set er der sket 428 personskadeulykker og 687 materielskadeulykker i 213 i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 3.3. I 212 var der 397 personskadeulykker, og der er således sket en stigning på 8 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket et fald på 5 % fra 721 ulykker i 212. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel 3.2. let pr. 1. indbyggere er faldet i alle årene, med undtagelse af 213. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er dog stadig samlet set sket et fald i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er næsten halveret i perioden. Alvorligt og lettere tilskadekomne er også faldet i samme periode. Tabel 3.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Midt- og Vestjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,9 1,32 2,4,9,57,75 1,41 29,97 1,32 2,29,7,56,64 1,27 21,82 1,9 1,91,5,44,58 1,7 211,84 1,17 2,1,8,46,53 1,7 212,68 1,24 1,92,5,4,45,89 213,74 1,18 1,92,5,44,47,96 29

30 Midt- og Vestjyllands politikreds Tabel 3.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Morsø Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skive Struer Thisted Viborg I alt Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 3.3. I Midt- og Vestjyllands politikreds skete der 428 personskadeulykker i 213, hvor 556 personer kom til skade. Der skete flest personskader i Silkeborg, Thisted og Holstebro kommuner, som også er de kommuner i politikredsen med flest indbyggere. 3.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Midt- og Vestjylland er faldet i perioden , men steg i Figur 3.4 Udviklingen i antal personskader i i Midt og Vestjyllands politikreds Denne tendens ses af figur 3.4. Med 822 dræbte og tilskadekomne i 28 og 556 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 32 % over hele perioden. I 213 var der 27 dræbte, 256 alvorligt tilskadekomne og 273 lettere tilskadekomne hos Midt- og Vestjyllands politi. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 51 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 31 % i perioden fra 28 til 213. Figur 3.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt og Vestjyllands politikreds i Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 3

31 Midt- og Vestjyllands politikreds 3.2 Transportmidler I Midt- og Vestjyllands politikreds er personskaderne i høj grad primært sket ved befordring i personbil. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der væsentlig flere personskader i personbil (57 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister og fodgængere udgjorde i 213 henholdsvis 14 % og 7 % i Midtog Vestjylland mod 23 % og 12 % på landsplan og var således væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Figur 3.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt og Vestjyllands politikreds og på landsplan i Hovedsituationer Figur 3.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med svingningulykker efterfulgt af eneulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds. Andelen af svingningsulykker var lavere end på landsplan, hvorimod eneulykker var højere, hvilket kan ses af figur 3.8. Figur 3.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt og Vestjyllands politikreds i Procent Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Personbil Krydsningsulykker Varebil Parkeringsulykker Lastbil Fodgængerulykker Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit Figur 3.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt og Vestjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 Tabel 3.4 Personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i By Land I alt 2 Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej 1 Dræbt Alvorligt Let I alt Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit 31

32 Midt- og Vestjyllands politikreds 3.4 By/land I 213 skete 185 af de i alt 556 personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 33 %, hvilket fremgår af figur 3.9. De resterende 371 personskader er sket i landzone svarende til 67 %. I Midt- og Vestjylland skete en større andel af personskaderne i landzone end på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. 3.5 Køn og alder I 213 blev 216 kvinder og 338 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvilket fremgår af figur % af alle tilskadekomne i Midt- og Vestjylland var kvinder, hvilket er samme andel som landsgennemsnittet. 22 % af de dræbte var kvinder, det er noget under landsgennemsnittet, hvor 33 % af de dræbte var kvinder. Figur 3.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Midt og Vestjyllands politikreds i ; 67 % 185; 33 % Figur 3.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds Land By Figur 3.1 Personskader fordelt på køn i Midt og Vestjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 338; 61 % 216; 39 % Figur 3.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds Mand Kvinde 32

33 Midt- og Vestjyllands politikreds Figur 3.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds pr. 1. personer 2,5 2, 1,5 1,,5, Sprit 55 af de 428 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er en smule mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 75 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og knallert 45. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 65 % i Midt- og Vestjyllands politikreds mod 51 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var lavere i Midt- og Vestjyllands politikreds med 7 % mod 12 % på landsplan. Figur 3.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds pr. 1. personer 2,5 2, 1,5 Figur 3.15 person- og materielskadeulykker i Midt og Vestjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange , 15 15,5, Personskadeulykker Materielskadeulykker Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 29 % af personskaderne i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 3.13 og figur Det er en anelse højere end på landsplan. 22 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet kvinder udgjorde en tredjedel af alle dræbte. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (15 %). 33

34 Midt- og Vestjyllands politikreds Tabel 3.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 428 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var 397 personskadeulykker. I de 428 personskade- ulykker blev 27 dræbt, og 529 personer kom til skade i trafikken i 213. Det er det samme antal dræbte som i 212, men flere tilskadekomne, da der i 212 var 493 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Midt- og Vestjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbiler, lastbiler og knallert 3 end nationalt Flere ene-, møde- og krydsningsulykker, end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt Flere kvinder kommer til skade end nationalt, dog færre dræbte kvinder end landsgennemsnittet Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 34

35 Midt- og Vestjyllands politikreds 35

36 Sydøstjyllands politikreds Sydøstjyllands politikreds Herning Silkeborg Aarhus Skanderborg Ikast-Brande Horsens Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Vejen Middelfart Kolding Esbjerg Assens Figur 4.1 Kommuner i Sydøstjyllands politikreds Haderslev Sydøstjyllands politikreds omfatter syv kommuner. Politikredsen tegnede sig for 8,3 % af den samlede befolkning, men for 9,4 % af de samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 8,1 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 9,9 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 4.1 og figur 4.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere lå cirka på samme niveau som på landsplan, men at antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå over landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere højere i Sydøstjyllands politikreds end resten af landet. 36

37 Sydøstjyllands politikreds Tabel 4.1 Personskade- og materielskade i Sydøstjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Sydøstjylland,52 1,71 2,23 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 4.3 personskade- og materielskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i Samlet set er der sket 242 personskadeulykker og 794 materielskadeulykker i 213 i Sydøstjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 4.3. I 212 var der 222 personskadeulykker, og der er således sket en stigning på 9 % fra 212 til 213. let af materielskadeulykker er derimod næsten det samme som i 212, hvor der var 793 materielskadeulykker Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 4.2 Personskade- og materielskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent ,6 % 72,9 % let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er næsten halveret i perioden , hvilket kan ses af tabel 4.2. let pr. 1. indbyggere var dog lavest i 212. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er samlet set sket en stigning i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte og lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere er mere end halveret i samme periode. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er ligeledes faldet voldsomt ,4 % 27,1 % Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 4.3 Sydøstjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 4.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Sydøstjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,1 1,69 2,7,11,67,56 1,34 29,75 1,63 2,38,7,49,39,94 21,62 1,59 2,2,4,38,35,78 211,62 1,66 2,28,4,43,24,71 212,48 1,72 2,2,3,35,21,6 213,52 1,71 2,23,5,37,25,68 37

38 Sydøstjyllands politikreds I Sydøstjyllands politikreds er der sket 242 personskadeulykker i 213, hvor 316 personer kom til skade. Tabel 4.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Sydøstjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Billund Fredericia Hedensted Horsens Kolding Skanderborg Vejle I alt Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Sydøstjyllands politikreds i 213 ses på figur 4.5. I Sydøstjylland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere, fodgængere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der flere personskader i personbil (49 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % mod 23 % på landsplan og var dermed noget lavere. Det samme er gældende for fodgængere, der udgjorde 11 % i Sydøstjyllands politikreds mod 12 % af personskaderne på landsplan. Figur 4.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydøstjyllands politikreds i Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Sydøstjyllands politikreds er faldet i perioden , dog er der sket en stigning mellem 212 og 213. Tendensen ses af figur 4.4. Med 66 dræbte og tilskadekomne i 28 og 316 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 48 % I 213 var der 24 dræbte, 174 alvorligt tilskadekomne og 118 lettere tilskadekomne i Sydøstjyllands politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 52 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 47 % i perioden fra 28 til 213. Figur 4.4 Udviklingen i antal personskader i i Sydøstjyllands politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Hovedsituationer Figur 4.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker i Sydøstjyllands politikreds. Andelen af eneulykker var højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker var lavere, hvilket kan ses af figur 4.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. 38

39 Sydøstjyllands politikreds Figur 4.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydøstjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Figur 4.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydøstjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus Sydøstjylland MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Sydøstjylland Landsgennemsnit Figur 4.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydøstjyllands politikreds i By/land Tabel 4.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, heraf skete ingen i byzone, mens 245 personskader skete på kommuneveje i Sydøstjyllands politikreds. I 213 skete 119 af de i alt 316 personskader i Sydøstjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 38 %, hvilket fremgår af figur 4.9. De resterende 197 personskader skete i landzone, svarende til 62 %. Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Tabel 4.4 Personskader i Sydøstjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 By Land I alt Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

40 Sydøstjyllands politikreds I Sydøstjyllands politikreds skete en større andel af personskaderne i landzone end på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 4.11 og figur 4.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Figur 4.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Sydøstjyllands politikreds i 213 Figur 4.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Sydøstjyllands politikreds 197; 62 % 119; 38 % Land By 4.5 Køn og alder I 213 blev 18 kvinder og 27 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Sydøstjyllands politikreds, hvilket fremgår af figur 4.1. Andelen af mænd, der kom til skade i trafikken i Sydøstjyllands politikreds var en smule højere end på landsplan. Figur 4.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Sydøstjyllands politikreds 6 Figur 4.1 Personskader fordelt på køn i Sydøstjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 27; 66 % 18; 34 % Mand Kvinde 4

41 Sydøstjyllands politikreds Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 27 % af personskaderne i Sydøstjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 4.13 og figur Det er en anelse højere end på landsplan. 33 % af de dræbte var kvinder hvilket svarer til landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (14 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 4.6 Sprit 31 af de 242 personskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er en smule mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 38 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler og knallert 3. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i knallert 3 udgjorde 24 % i Sydøstjyllands politikreds mod 17 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var lavere i Sydøstjyllands politikreds med 8 % mod 12 % på landsplan. Figur 4.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Sydøstjyllands politikreds pr. 1. personer 1,6 1,2,8,4 Figur 4.15 person- og materielskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange Figur 4.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Sydøstjyllands politikreds pr. 1. personer 1, Personskadeulykker Materielskadeulykker 1,2,8,

42 Sydøstjyllands politikreds Tabel 4.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Sydøstjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 242 personskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var sket 222 personskadeulykker. I de 242 personskadeulykker blev 24 dræbt, og 292 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er flere dræbte end i 212, hvor der var 15 dræbte. Der var ligeledes flere tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 262. De hyppigste ulykkestyper i Sydøstjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbiler, varebiler, lastbiler, bus og motorcykel end nationalt Flere ulykker i forbindelse med eneulykker, indhentning, møde og parkering end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt En lidt større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 42

43 Sydøstjyllands politikreds 43

44 Syd- og Sønderjyllands politikreds Syd- og Sønderjyllands politikreds Ringkøbing-Skjern Horsens Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Fanø Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Assens Haderslev Tønder Aabenraa Sønderborg Figur 5.1 Kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds Syd- og Sønderjyllands politikreds omfatter otte kommuner. Politikredsen tegnede sig for 7,8 % af den samlede befolkning, men for 1,9 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 1,4 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og materielskadeulykkerne udgjorde 11, %. I tabel 5.1 og figur 5.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var noget højere i forhold til landsgennemsnittet, hvilket også var gældende for antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derved noget højere i Syd- og Sønderjyllands politikreds end i resten af landet. 44

45 Syd- og Sønderjyllands politikreds Tabel 5.1 Personskade- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Syd- og sønderjylland,71 2,1 2,72 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Samlet set er der sket 311 personskadeulykker og 886 materielskadeulykker i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 5.3. I 212 var der 334 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 7 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der sket en stigning på 5 % i forhold til 212. Figur 5.3 personskade- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i Figur 5.2 Personskade- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i Procent , % 72,9 % Personskadeulykker Materielskadeulykker , % 27,1 % Syd- og Sønderjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet betydeligt i perioden , hvilket kan ses af tabel 5.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere har varieret i perioden og var lavest i 21 og højst i 213. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er mere end halveret i perioden, hvilket også er gældende for lettere tilskadekomne. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Tabel 5.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Syd- og sønderjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,19 1,95 3,15,9,62,84 1, ,8 1,84 2,92,9,6,66 1,35 21,91 1,79 2,7,9,51,57 1,16 211,9 1,81 2,72,5,52,49 1,6 212,76 1,91 2,67,4,46,43,93 213,71 2,1 2,72,4,43,4,86 45

46 Syd- og Sønderjyllands politikreds Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 5.3. Der er sket 334 personskadeulykker i 213, hvor 378 personer kom til skade. Der var flest personskader i Sønderborg Kommune, hvorimod Fanø Kommune ingen tilskadekomne havde. Tabel 5.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Esbjerg Fanø 6 Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Aabenraa I alt Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 ses på figur 5.5. I Syd- og Sønderjylland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som oftest kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen er der flere personskader i personbil (48 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en lavere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå ligeledes under niveau med 8 % i Syd- og Sønderjyllands politikreds mod 12 % på landsplan. Figur 5.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Syd- og Sønderjyllands politikreds i Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Syd- og Sønderjyllands politikreds er faldet i hele perioden Den nedadgående tendens ses af figur 5.4. Med 689 dræbte og tilskadekomne i 28 og 378 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 45 % Figur 5.4 Udviklingen i antal personskader i i Syd- og Sønderjyllands politikreds 8 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet

47 Syd- og Sønderjyllands politikreds Figur 5.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Syd- og Sønderjyllands politikreds og på landsplan i 213 Figur 5.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Syd- og Sønderjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus MC Syd- og Sønderjylland Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 5.3 Hovedsituationer I Syd- og Sønderjyllands politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker. Andelen af svingningsulykker lå på niveau med landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå over. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til på landsplan. Dette kan ses af figur 5.7 og figur 5.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 5.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Syd- og Sønderjyllands politikreds i Eneulykker 42 Indhentningsulykker 31 Mødeulykker 94 Svingningsulykker 17 Krydsningsulykker 1 Parkeringsulykker 29 Fodgængerulykker Syd- og Sønderjylland Statsvej Landsgennemsnit 5.4 By/land Tabel 5.4 viser fordelingen af personskaderne i by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 4 i byzone, mens 324 personskader er sket på kommuneveje i Syd- og Sønderjyllands politikreds. I 213 skete 152 af de i alt 378 personskader i Syd- og Sønderjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 4 %, hvilket fremgår af figur 5.9. De resterende 226 personskader er sket i landzone, svarende til 6 %. Tabel 5.4 Fordeling af personskader i Syd- og sønderjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

48 Syd- og Sønderjyllands politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Syd- og Sønderjyllands politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 5.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Syd- og Sønderjyllands politikreds i ; 6 % 152; 4 % 31 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur 5.11 og figur 5.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 27 % af personskaderne i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 5.13 og figur Det er en lavere andel end på landsplan. Figur 5.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds 6 4 Land By Køn og alder I 213 blev 145 kvinder og 229 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvilket fremgår af figur 5.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Syd- og Sønderjyllands politikreds, og fordelingen er præcis den samme som på landsplan Figur 5.1 Personskader fordelt på køn i Syd og Sønderjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 229; 61 % 145; 39 % Figur 5.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds Mand Kvinde 48

49 Syd- og Sønderjyllands politikreds Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %). Personer over 6 år udgjorde dog en relativt stor andel med 2 %. Personskaderne blandt trafikanter over 64 år er desuden oftere relativt alvorlige. Figur 5.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Sy- og Sønderjyllands politikreds pr. 1. personer 1,5 1,2 5.6 Sprit 41 af de 311 personskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er en anelse mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 41 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, cykler, varebiler og knallert 45. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 49 % i Syd- og Sønderjyllands politikreds mod 51 % på landsplan og lå således lidt lavere. Andelen af knallert 3, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var væsentligt højere i Syd- og Sønderjyllands politikreds med 39 % mod 17 % på landsplan.,9,6, Figur 5.15 person- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 2 15 Figur 5.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds pr. 1. personer 1,5 1,2, ,6,3 Personskadeulykker Materielskadeulykker

50 Syd- og Sønderjyllands politikreds Tabel 5.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte 2 2 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 311 personskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 334 personskadeulykker. I de 311 personskadeulykker blev 16 dræbt og 362 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 17 dræbte. Der var ligeledes færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 396 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Syd- og Sønderjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbil, varebil, bus og motorcykel end nationalt Flere eneulykker, indhentningsulykker - bagendekollisioner, mødeulykker - frontalkollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt - det gælder især for knallert 3 førere 5

51 Syd- og Sønderjyllands politikreds 51

52 Fyns politikreds Fyns politikreds Fredericia Nordfyn Middelfart Odense Kerteminde Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Svendborg Sønderborg Langeland Ærø Figur 6.1 Kommuner i Fyns politikreds Fyns politikreds omfatter 1 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 8,7 % af den samlede befolkning, men for hele 11,1 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 8,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og materielskadeulykkerne udgjorde 12, %. I tabel 6.1 og figur 6.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var en smule højere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå noget over landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ligeledes noget højere i Fyns politikreds end resten af landet. 52

53 Fyns politikreds Tabel 6.1 Personskade- og materielskade i Fyns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 6.3 personskade- og materielskadeulykker i Fyns politikreds i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Fyn,54 1,98 2,52 Hele Danmark,53 1,43 1, Samlet set er der sket 26 personskadeulykker og 964 materielskadeulykker i 213 i Fyns politikreds, hvilket kan ses af figur 6.3. I 212 var der 282 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 8 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der sket en stigning på 9 % i forhold til Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 6.2 Personskade- og materielskadeulykker i Fyns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent ,8 % 72,9 % let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet voldsomt i perioden , hvilket kan ses af tabel 6.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, og der er samlet set sket et svagt fald siden 28. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet drastisk ind til 212, men at der har været en stor stigning i 213. let af alvorligt og let tilskadekomne pr. 1. indbyggere er begge faldet voldsomt i perioden ,2 % 27,1 % Fyn Landsgennemsnit Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 6.3. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 6.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Fyns politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,1 2,4 3,5,7,54,61 1,21 29,87 1,79 2,66,6,53,5 1,8 21,71 1,71 2,42,5,39,43,86 211,64 1,91 2,55,3,39,36,77 212,58 1,82 2,4,2,38,29,69 213,54 1,98 2,52,6,32,24,61 53

54 Fyns politikreds Der er sket 26 personskadeulykker i 213, hvor 298 personer kom til skade. Der var flest personskader i Odense Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og med næst flest kilometer veje. Tabel 6.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Fyns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt I 213 var der 27 dræbte, 155 alvorligt tilskadekomne og 116 lettere tilskadekomne i Fyns politikreds. let af dræbte i politikredsen er kun reduceret med 16 % siden 28 på grund af den store stigning mellem 212 og 213, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 51 % i perioden fra 28 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Fyns politikreds i 213 ses på figur 6.5. På Fyn er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, fodgængere og førere af knallert 3, som kom til skade eller blev dræbt. I Fyns politikreds var der i 213 færre personskader i personbil (39 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde nærsten samme andel som på landsplan med omkring 23 %. Fodgængerulykkerne lå på 15 % mod 12 % på landsplan. Knallert 3 lå lidt under niveau med 9 % mod 1 % på landsplan. 6.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Fyns politikreds er faldet i perioden , selvom antallet af dræbte, er steget meget mellem 212 og 213. Tendensen ses af figur 6.4. Med 586 dræbte og tilskadekomne i 28 og 298 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 49 %. Figur 6.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Fyn politikreds i Figur 6.4 Udviklingen i antal personskader i i Fyns politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet

55 Fyns politikreds 6.3 Hovedsituationer I Fyns politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå under. De øvrige hovedsituationer ligger primært under niveau i forhold til på landsplan. Dette kan ses af figur 6.7 og figur 6.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 6.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Fyns politikreds og på landsplan i 213 Procent Figur 6.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Fyns politikreds og på landsplan i Procent 6 4 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 2 Fyn Landsgennemsnit Personbil Varebil Lastbil Fyn Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Landsgennemsnit Figur 6.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Fyns politikreds i 213 Fodgænger Andet 6.4 By/land Tabel 6.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 5 i byzone, mens 259 personskader er sket på kommuneveje i Fyns politikreds Tabel 6.4 Fordeling af personskader i Fyns politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Let I alt

56 Fyns politikreds I 213 skete 177 af de i alt 298 personskader i Fyns politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 59 %, hvilket fremgår af figur 6.9. De resterende 121 personskader er sket i landzone, svarende til 41 %. Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Fyns politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. 6.5 Køn og alder I 213 blev 115 kvinder og 182 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Fyns politikreds, hvilket fremgår af figur 6.1. Der var således flere mænd, som kommer til skade i trafikken i Fyns politikreds, og fordelingen er præcis den samme som på landsplan. Figur 6.11 og figur 6.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Figur 6.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Fyns politikreds i ; 41 % 177; 59 % Figur 6.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Fyns politikreds Land By Figur 6.1 Personskader fordelt på køn i Fyns politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) Figur 6.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Fyns politikreds 182; 61 % 115; 39 % Mand Kvinde 56

57 Fyns politikreds Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 24 % af personskaderne i Fyns politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 6.13 og figur % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan skete der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (4 %) og personer over 64 år (15 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 6.6 Sprit 48 af de 26 personskadeulykker i Fyns politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 18 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 58 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og fodgængere. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 55 % i Fyns politikreds mod 51 % på landsplan, og lå således over landsplansniveauet. Andelen af personskader i forbindelse med ulykker på knallert 3 udgjorde 22 % i Fyns politikreds mod 17 % på landsplan. Figur 6.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Fyns politikreds pr. 1. personer 1,2,9,6,3, Figur 6.15 person- og materielskadeulykker i Fyns politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 25 2 Figur 6.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Fyns politikreds pr. 1. personer 1, ,9 Personskadeulykker Materielskadeulykker,6,3,

58 Fyns politikreds Tabel 6.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Fyns politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 26 personskadeulykker i Fyns politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var sket 282 personskadeulykker. I de 26 personskadeulykker blev 27 dræbt og 271 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er væsentligt flere dræbte end i 212, hvor der var 1 dræbte. Der var derimod færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 325 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Fyns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med varebil, knallert 45, og fodgængere end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt - især for personbil og knallert 3 58

59 Fyns politikreds 59

60 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Kalundborg Sorø Holbæk Ringsted Lejre Roskilde Køge Solrød Slagelse Stevns Næstved Faxe Vordingborg Guldborgsund Lolland Figur 7.1 Kommuner i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds omfatter syv kommuner. Politikredsen tegnede sig for 6,7 % af den samlede befolkning, men for 7,7 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 5,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 8,4 %. I tabel 7.1 og figur 7.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var en smule lavere i forhold til landsgennemsnittet, og at antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå noget over landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ligeledes også højere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds end i resten af landet. 6

61 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Tabel 7.1 Personskade- og materielskade i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Sydsjælland og Lolland- Falster Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt,46 1,82 2,28 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 7.3 personskade- og materielskadeulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i Figur 7.2 Personskade- og materielskadeulykker i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent Personskadeulykker Materielskadeulykker ,9 % 72,9 % deulykkerne er der derimod sket en væsentlig stigning på 35 % i forhold til ,1 % 27,1 % Sydsjælland og Lolland-Falster Personskadeulykker Landsgennemsnit Materielskadeulykker Samlet set er der sket 171 personskadeulykker og 679 materielskadeulykker i 213 i Sydsjællands og Lolland- Falsters politikreds, hvilket kan ses af figur 7.3. I 212 var der 231 personskadeulykker, og der er således sket et voldsomt fald på 26 % fra 212 til 213. For materielska- let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet voldsomt i perioden , hvilket kan ses af tabel 7.2, dog lå 211 og 212 over niveauet for 21. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 212, men der er samlet set sket en stigning i perioden på grund af tallet for 213, der er højere end de øvrige år. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet til en sjettedel i perioden, og lettere tilskadekomne er faldet til en tredjedel. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Der er sket 171 personskadeulykker i 213, hvor 25 personer kom til skade. Der var flest personskader i Guldborgsund og Næstved Kommuner. Tabel 7.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,95 1,7 2,65,13,54,62 1,3 29,7 1,69 2,4,6,43,43,93 21,55 1,41 1,96,6,34,28,68 211,62 1,49 2,11,3,39,3,73 212,62 1,34 1,96,6,42,26,74 213,46 1,82 2,28,2,32,21,55 61

62 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Tabel 7.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Slagelse Sorø Vordingborg I alt Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i 213 ses på figur 7.5. På Sydsjælland og Lolland-Falster er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere, fodgængere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der flere personskader i personbil (5 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en lavere andel end nationalt. Knallert 3 lå på 12 % mod 9 % på landsplan, og motorcykler lå på 1 % mod 6 % på landsplan. 7.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er faldet i perioden , med undtagelse af en lille stigning i perioden Den nedadgående tendens ses af figur 7.4. Med 494 dræbte og tilskadekomne i 28 og 25 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 59 %. I 213 var der 9 dræbte, 118 alvorligt tilskadekomne og 78 lettere tilskadekomne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 82 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 56 % i perioden fra 28 til 213. Figur 7.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i Figur 7.4 Udviklingen i antal personskader i i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet

63 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Figur 7.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds og på landsplan i 213 Figur 7.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Sydsjælland og Lolland-Falster Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Landsgennemsnit Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 7.3 Hovedsituationer I Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker. Andelen af eneulykker lå væsentligt højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 7.7 og figur 7.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 7.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 213 Sydsjælland og Lolland-Falster Landsgennemsnit 7.4 By/land Tabel 7.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej og heraf er 3 i byzone, mens 161 personskader er sket på kommuneveje i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. I 213 skete 81 af de i alt 25 personskader i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 4 %, hvilket fremgår af figur 2.9. De resterende 124 personskader skete i landzone, svarende til 6 % Tabel 7.4 Fordeling af personskader i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i By Land I alt Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Let I alt

64 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 7.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 213 Figur 7.11 og figur 7.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 2 % af personskaderne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 7.13 og figur Det er en lavere andel end på landsplan. 124; 6 % 81; 4 % 33 % af de dræbte var kvinder, hvilket er svarende til niveauet på landsplan. Figur 7.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Land By Køn og alder I 213 blev 76 kvinder og 127 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, hvilket fremgår af figur 7.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, og antallet er desuden større end på landsplan Figur 7.1 Personskader fordelt på køn i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 127; 63 % 76; 37 % Figur 7.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Mand Kvinde 64

65 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Som på landsplan skete der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (9 %) og personer over 64 år (13 %). Personskaderne blandt trafikanter over 64 år er dog oftere relativt alvorlige. Figur 7.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds pr. 1. personer 1,5 1,2,9 7.6 Sprit 28 af de 171 personskadeulykker i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 16 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spiritusulykker var 12 %. 34 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, motorcykler, varebil og fodgængere. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 62 % i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, mod 51 % på landsplan, og lå således et stykke over landsplansniveauet. Andelen af personer, der kom til skade i forbindelse med varebil, er 12 %, hvilket var væsentligt over landsgennemsnittet på 3 %. Andelen af personer, som kom til skade i forbindelse med knallert 3, udgjorde 17 % på landsplan og 21 % i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.,6, Figur 7.15 person- og materielskadeulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange Figur 7.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds 16 pr. 1. personer 1,5 12 1,2, ,6, Personskadeulykker Materielskadeulykker 65

66 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Tabel 7.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 171 personskadeulykker i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der skete 231 personskadeulykker. I de 171 personskadeulykker blev 9 dræbt og 196 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 23 dræbte. Der var ligeledes færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 254 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbil, varebil, motorcykel og knallerter end nationalt Flere eneulykker og parkeringsulykker end nationalt Flere indhentningsulykker - bagendekollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt - især i forhold til varebiler, personbiler og knallert 3 66

67 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds 67

68 Midt- og Vestsjællands politikreds Midt- og Vestsjællands politikreds Halsnæs Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal Allerød Furesø Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Høje-Taastrup Greve Ishøj Sorø Solrød Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe Figur 8.1 Kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds Midt- og Vestsjællands politikreds omfatter 1 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 7,9 % af den samlede befolkning, men for kun 6,9 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 6,2 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 7,1 %. I tabel 8.1 og figur 8.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå også under landsgennemsnittet. Det betyder, at samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere noget lavere i Midt- og Vestsjællands politikreds end resten af landet. 68

69 Midt- og Vestsjællands politikreds Tabel 8.1 Personskade- og materielskade i Midt- og Vestsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Midt- og Vestsjælland,42 1,29 1,71 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 8.3 personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i Samlet set er der sket 185 personskadeulykker og 573 materielskadeulykker i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvilket kan ses af figur 8.3. I 212 var der 154 personskadeulykker, og der er således sket en stigning på 2 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der ligeledes sket en stigning, men den er dog kun på 7 % i forhold til Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 8.2 Personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent ,6 % 72,9 % 24,4 % 27,1 % Midt- og Vestsjælland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel 8.2, dog ligger 212 under niveauet for 213. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er samlet set sket et lille fald i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet noget frem til 212, og steget igen i 213. Lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere er faldet i hele perioden og er mere end halveret. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 8.3. Tabel 8.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Midt- og Vestsjællands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,62 1,4 2,2,8,37,35,79 29,54 1,21 1,74,6,37,25,68 21,43 1,7 1,5,5,26,26,56 211,47 1,21 1,68,6,31,25,61 212,35 1,21 1,56,3,26,18,47 213,42 1,29 1,71,6,28,16,5 69

70 Midt- og Vestsjællands politikreds Der er sket 185 personskadeulykker i 213, hvor 222 personer kom til skade. Der var flest personskader i Kalundborg og Holbæk Kommuner, som også er de kommuner i politikredsen med flest kilometer vej. Tabel 8.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Greve Holbæk Kalundborg Køge Lejre Odsherred Ringsted Roskilde Solrød Stevns I alt og 222 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 36 %. I 213 var der 25 dræbte, 124 alvorligt tilskadekomne og 73 lettere tilskadekomne i Midt- og Vestsjællands politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 24 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 37 % i perioden fra 28 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 ses på figur 8.5. På Midt- og Vestsjælland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere, fodgængere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der flere personskader i personbil (47 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne personer i varebil udgjorde i % mod 4 % på landsplan, og udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Det samme var gældende for motorcyklister, der udgjorde 1 % mod 6 % på landsplan. 8.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds er faldet i perioden , med undtagelse af en stigning i 211 og 213. Tendensen ses af figur 8.4. Med 347 dræbte og tilskadekomne i 28 Figur 8.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt- og Vestsjællands politikreds i Figur 8.4 Udviklingen i antal personskader i i Midt- og Vestsjællands politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet

71 Midt- og Vestsjællands politikreds Figur 8.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt- og Vestsjællands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Figur 8.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt- og Vestsjællands politikreds og på landsplan i 213 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Midt- og Vestsjælland Landsgennemsnit Midt- og Vestsjælland Landsgennemsnit 8.3 Hovedsituationer I Midt- og Vestsjællands politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker. Andelen af eneulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 8.7 og figur 8.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. 8.4 By/land Tabel 8.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 2 i byzone, mens 169 personskader er sket på kommuneveje i Midt- og Vestsjællands politikreds. I 213 skete 92 af de i alt 222 personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 41 %, hvilket fremgår af figur 8.9. De resterende 13 personskader er sket i landzone, svarende til 59 %. Figur 8.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt- og Vestsjællands politikreds i Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker 38 Svingningsulykker 15 Krydsningsulykker 8 Parkeringsulykker 23 Fodgængerulykker Tabel 8.4 Fordeling af personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

72 Midt- og Vestsjællands politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Midt- og Vestsjællands politikreds i forhold til på landsteplan, hvor det var 47 %, der sker i landzone. Figur 8.11 og figur 8.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Figur 8.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Midt- og Vestsjællands politikreds i ; 59 % 92; 41 % Figur 8.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds Land By 8.5 Køn og alder I 213 blev 73 kvinder og 147 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvilket fremgår af figur 8.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds, og andelen er større end på landsplan. Figur 8.1 Personskader fordelt på køn i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) Figur 8.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds ; 67 % 73; 33 % Mand Kvinde 72

73 Midt- og Vestsjællands politikreds Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 22 % af personskaderne i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 8.13 og figur Det er en lavere andel end på landsplan. Figur 8.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds pr. 1. personer 1,6 1,2,8, % af de dræbte var kvinder, hvilket er højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (5 %) og personer over 64 år (16 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 8.6 Sprit 37 af de 185 personskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 2 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spiritusulykker var 12 %. 46 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, varebil, motorcykel, fodgænger og cykler. Andelen af personer som kom til skade i forbindelse med spritulykker på knallert 3 er 26 % i Midt- og Vestsjællands politikreds, mod 17 % på landsplan, og var således væsentligt højere. Figur 8.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds pr. 1. personer 1,6 1,2,8 Figur 8.15 person- og materielskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 16, Personskadeulykker Materielskadeulykker 73

74 Midt- og Vestsjællands politikreds Tabel 8.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 185 personskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var sket 154 personskadeulykker. I de 185 personskadeulykker blev 25 dræbt, og 197 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er flere dræbte end i 212, hvor der var 12 dræbte. Der var ligeledes svagt flere tilskadekomne end i 212, hvor antallet af tilskadekomne var 195. De hyppigste ulykkestyper i Midt- og Vestsjællands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbil, varebil, motorcykel og knallert 3 end nationalt Flere eneulykker end nationalt Flere mødeulykker - frontalkollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 74

75 Midt- og Vestsjællands politikreds 75

76 Nordsjællands politikreds Nordsjællands politikreds Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Frederikssund Rudersdal Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Lejre Figur 9.1 Kommuner i Nordsjællands politikreds Roskilde Ballerup Albertslund Høje-Taastrup Herlev Gladsaxe Gentofte København Nordsjællands politikreds omfatter 13 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 1,3 % af den samlede befolkning, men for kun 6,3 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 6,4 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 6,2 %. I tabel 9.1 og figur 9.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var væsentligt lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå også langt under landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere dermed også noget lavere i Nordsjællands politikreds end i resten af landet. Samlet set er der sket 191 personskadeulykker og 499 materielskadeulykker i 213 i Nordsjællands politikreds, hvilket kan ses af figur 9.3. I 212 var der 187 personskadeulykker, og der er således sket en svag stigning på 2 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der sket et fald på 8 % i forhold til

77 Nordsjællands politikreds Tabel 9.1 Personskade- og materielskade i Nordsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 9.3 personskade- og materielskadeulykker i Nordsjællands politikreds i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Nordsjælland,33,87 1,2 Hele Danmark,53 1,43 1, Figur 9.2 Personskade- og materielskadeulykker i Nordsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker Procent ,3 % 72,9 % 27,7 % 27,1 % Nordsjælland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel 9.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er samlet set sket et fald i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet med mere end tre fjerdedele. let af let tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også mere end halveret i samme periode. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet noget i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 9.3. Tabel 9.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Nordsjællands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,56 1,16 1,72,4,36,29,69 29,5,99 1,48,2,32,24,59 21,39,81 1,2,4,24,19,47 211,41,9 1,31,2,28,2,49 212,33,94 1,27,3,22,16,41 213,33,87 1,2,1,24,12,38 77

78 Nordsjællands politikreds Der er sket 191 personskadeulykker i 213, hvor 221 personer kom til skade. Der var flest personskader i Hillerød Kommune, som også er den kommune med flest kilometer veje. Tabel 9.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Nordsjællands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal I alt Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Nordsjællands politikreds er faldet i perioden , med undtagelse af en lille stigning i 211. Den nedadgående tendens ses af figur 9.4. Med 389 dræbte og tilskadekomne i 28 og 221 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 43 %. I 213 var der 8 dræbte, 141 alvorligt tilskadekomne og 72 lettere tilskadekomne i Nordsjællands politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 6 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 42 % i perioden fra 28 til 213. Figur 9.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordsjællands politikreds i Figur 9.4 Udviklingen i antal personskader i i Nordsjællands politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Nordsjællands politikreds i 213 ses på figur 9.5. I Nordsjællands politikreds er personskaderne primært sket for cyklister efterfulgt af førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det fodgængere, knallertførere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I Nordsjællands politikreds er der sket en større andel ulykker med cyklister end på landsplan - i Nordsjællands politikreds udgjorde de 34 % mod 23 % på landsplan. I Nordsjællands politikreds var der dog færre personskader i personbil (32 %) end på landsplan (43 %). 78

79 Nordsjællands politikreds Figur 9.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordsjællands politikreds og på landsplan i 213 Figur 9.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordsjællands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus Nordsjælland MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 9.3 Hovedsituationer I Nordsjællands politikreds skete der i 213 absolut flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker, som dog var betydeligt lavere. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 9.7 og figur 9.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 9.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordsjællands politikreds i 213 Nordsjælland Landsgennemsnit 9.4 By/land Tabel 9.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, og heraf var 7 i byzone, mens 184 personskader er sket på kommuneveje i Nordsjællands politikreds. I 213 skete 143 af de i alt 221 personskader i Nordsjællands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 65 %, hvilket fremgår af figur 9.9. De resterende 78 personskader er sket i landzone, svarende til 35 % Tabel 9.4 Fordeling af personskader i Nordsjællands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Alvorligt Let I alt

80 Nordsjællands politikreds Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Nordsjællands politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 9.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Nordsjællands politikreds i 213 Figur 9.11 og figur 9.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 2 % af personskaderne i Nordsjællands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 9.13 og figur Det er en lavere andel end på landsplan. 78; 35 % 143; 65 % Figur 9.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Nordsjællands politikreds Land By Køn og alder I 213 blev 92 kvinder og 129 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Nordsjællands politikreds, hvilket fremgår af figur 9.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Nordsjællands politikreds, men andelen er mindre end på landsplan. Figur 9.1 Personskader fordelt på køn i Nordsjællands politikreds i ; 58 % 92; 42 % 5 4 Figur 9.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Nordsjællands politikreds Mand Kvinde 8

81 Nordsjællands politikreds 13 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (4 %) og personer over 64 år (18 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. Figur 9.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Nordsjællands politikreds pr. 1. personer,9 9.6 Sprit 21 af de 191 personskadeulykker i Nordsjællands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 11 %. Det er en smule mindre end på landsplan, hvor andelen af spiritusulykker var 12 %. 23 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, fodgængere, motorcyklister og knallert 45. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker lå næsten på niveau med landsplan med 13 % i Nordsjællands politikreds mod 12 % på landsplan. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel på motorcykel udgjorde 9 % i Nordsjællands politikreds mod 2 % på landsplan og lå således væsentligt over.,6, Figur 9.15 person- og materielskadeulykker i Nordsjællands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 12 Figur 9.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Nordsjællands politikreds pr. 1. personer,9, ,3 Personskadeulykker Materielskadeulykker

82 Nordsjællands politikreds Tabel 9.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Nordsjælland politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 191 personskadeulykker i Nordsjællands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var sket 187 personskadeulykker. I de 191 personskadeulyk- ker blev 8 dræbt, og 213 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 16 dræbte. Der var ligeledes færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 219 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Nordsjællands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med motorcykel, knallert 45 og cykel end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af motorcyklister og førere af samt passagerer i personbiler kommer til skade med spiritus involveret end nationalt. 82

83 Nordsjællands politikreds 83

84 Københavns Vestegns politikreds Københavns Vestegns politikreds Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Ballerup Herlev København Roskilde Albertslund Glostrup Rødovre Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Greve Figur 1.1 Kommuner i Københavns Vestegns politikreds Købehavns Vestegns politikreds omfatter 11 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 7,1 % af den samlede befolkning, men for kun 6,2 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 4,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 6,8 %. I tabel 1.1 og figur 1.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var væsentligt under landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere også lå noget under landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere dermed noget lavere i Købehavns Vestegns politikreds end i resten af landet. 84

85 Københavns Vestegns politikreds Tabel 1.1 Personskade- og materielskade i Københavns Vestegns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Københavns Vestegn,35 1,37 1,72 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 1.3 personskade- og materielskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds i Samlet set er der sket 139 personskadeulykker og 548 materielskadeulykker i 213 i Købehavns Vestegns politikreds, hvilket kan ses af figur 1.3. I 212 var der 145 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 4 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er faldet større, de det er på 7 % i forhold til Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 1.2 Personskade- og materielskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent ,8 % 72,9 % 2,2 % 27,1 % Københavns Vestegn Landsgennemsnit let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet voldsomt i perioden , hvilket kan ses af tabel 1.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere er ligeledes faldet et stykke i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er reduceret til en femtedel, og at lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere er mere end halveret. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 1.3. Der er sket 139 personskadeulykker i 213, hvor 159 personer kom til skade. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 1.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Københavns Vestegns politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,62 1,78 2,4,5,38,27,7 29,41 1,64 2,6,3,3,16,49 21,41 1,57 1,98,2,3,13,45 211,43 1,51 1,95,3,31,18,52 212,37 1,49 1,86,1,27,12,4 213,35 1,37 1,72,1,27,12,4 85

86 Københavns Vestegns politikreds Tabel 1.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Københavns Vestegns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Albertslund Ballerup Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt I 213 var der 4 dræbte, 18 alvorligt tilskadekomne og 47 lettere tilskadekomne i Købehavns Vestegns politikreds. let af dræbte i politikredsen er reduceret med 8 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 38 % i perioden fra 28 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Købehavns Vestegns politikreds i 213 ses på figur 1.5. I Købehavns vestegn er personskaderne primært sket for cyklister. Herefter er det førere eller passagerer i personbiler, fodgængere og brugere af knallert 3, som kom til skade eller blev dræbt. I Købehavns Vestegns politikreds var der færre personskader i personbil (28 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % mod 23 % på landsplan og udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå på 23 % mod 12 % på landsplan. 1.1 Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Købehavns Vestegns politikreds er faldet i perioden , med undtagelse af en stigning i 211. Tendensen ses af figur 1.4. Med 27 dræbte og tilskadekomne i 28 og 159 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 41 %. Figur 1.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns Vestegns politikreds i Figur 1.4 Udviklingen i antal personskader i i Københavns Vestegns politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet

87 Københavns Vestegns politikreds 1.3 Hovedsituationer I Købehavns Vestegns politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af fodgængerulykker. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvilket også er gældende for fodgængerulykker. De øvrige hovedsituationer svinger i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 1.7 og figur 1.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 1.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns Vestegns politikreds og på landsplan i 213 Procent Figur 1.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns Vestegns politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Københavns Vestegn Landsgennemsnit 4 2 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Københavns Vestegn Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet 1.4 By/land Tabel 1.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 5 i byzone, mens 136 personskader er sket på kommuneveje i Købehavns Vestegns politikreds. I 213 skete 128 af de i alt 159 personskader i Købehavns Vestegns politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 81 %, hvilket fremgår af figur 1.9. De resterende 31 personskader er sket i landzone, svarende til 19 %. Figur 1.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns Vestegns politikreds i Tabel 1.4 Fordeling af personskader i Københavns Vestegns politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 4 4 Alvorligt Let I alt Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 87

88 Københavns Vestegns politikreds Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Købehavns Vestegns politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 1.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Københavns Vestegns politikreds i ; 19 % 128; 81 % Der er således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Købehavns Vestegns politikreds, men andelen er dog lavere end på landsplan. Figur 1.11 og figur 1.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er normalt en overvægt af tilskadekomne i alderen år, men af personskaderne i Købehavns Vestegns politikreds udgjorde de kun 16 i 213, hvilket kan ses af figur 1.13 og figur Det er en lavere andel end på landsplan. Figur 1.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Københavns Vestegns politikreds 3 2 Land By Køn og alder I 213 blev 65 kvinder og 93 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Købehavns Vestegns politikreds, hvilket fremgår af figur Figur 1.1 Personskader fordelt på køn i Københavns Vestegns politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) Figur 1.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Københavns Vestegns politikreds 93; 59 % 65; 41 % Mand Kvinde 88

89 Københavns Vestegns politikreds 25 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (7 %). Dog har ældre over 64 år en højere andel end normalt (18 %). De ældres personskader er oftere relativt alvorlige. Figur 1.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Københavns Vestegns politikreds 1.6 Sprit 2 af de 139 personskadeulykker i Købehavns Vestegns politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 14 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 21 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af fodgængere, knallert 3 og cykel. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde i % i Købehavns Vestegns politikreds mod 51 % på landsplan og lå således en smule over landsplansniveauet. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var relativ høj i Købehavns Vestegns politikreds med 33 % mod 12 % på landsplan. pr. 1. personer 1,,75,5, Figur 1.15 person- og materielskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 1 75 Figur 1.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Københavns Vestegns politikreds pr. 1. personer 1,, ,5 Personskadeulykker Materielskadeulykker,

90 Københavns Vestegns politikreds Tabel 1.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Københavns Vestegns politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 139 personskadeulykker i Købehavns Vestegns politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var sket 145 personskadeulykker. I de 139 per- sonskadeulykker blev 4 dræbt og 155 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er det samme antal dræbte som i 212. Der var færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 156 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Københavns Vestegns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader cyklister og fodgængere end nationalt Flere fodgængerulykker end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt især i forhold til fodgængere 9

91 Københavns Vestegns politikreds 91

92 Københavns politikreds Københavns politikreds Gladsaxe Gentofte København Frederiksberg Rødovre København Hvidovre Tårnby Dragør Figur 11.1 Kommuner i Københavns politikreds Københavns politikreds omfatter fire kommuner. Politikredsen tegnede sig for 12,9 % af den samlede befolkning, men for 13,4 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 12,1 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 13,9 %. I tabel 11.1 og figur 11.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er en smule lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå højere end landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derved lidt højere i Københavns politikreds end i resten af landet. 92

93 Københavns politikreds Tabel 11.1 Personskade- og materielskade i Københavns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 11.3 personskade- og materielskadeulykker i Københavns politikreds i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt København,5 1,55 2,5 Hele Danmark,53 1,43 1, Samlet set er der sket 36 personskadeulykker og 1.12 materielskadeulykker i 213 i Københavns politikreds, hvilket kan ses af figur I 212 var der 419 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 14 % fra 212 til 213. Materielskadeulykkerne er faldet mindre, men er dog faldet 8 % i forhold til Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 11.2 Personskade- og materielskadeulykker i Københavns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent ,7 % 72,9 % 24,3 % 27,1 % København Landsgennemsnit let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel Dog var der en lille stigning i 212. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere er ligeledes faldet i perioden, men havde en lille stigning i 21 og 212. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er mere end halveret i perioden, hvilket også er gældende for lettere tilskadekomne. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 11.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Københavns politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,85 2,12 2,98,3,51,39,94 29,65 1,93 2,58,1,41,3,72 21,6 1,99 2,59,2,37,27,66 211,55 1,61 2,17,1,35,22,58 212,59 1,72 2,31,2,34,27,63 213,5 1,55 2,5,1,34,18,53 93

94 Københavns politikreds Der er sket 36 personskadeulykker i 213, hvor 385 personer kom til skade. Der var flest personskader i Københavns Kommune, hvor 9 ud af 1 dræbte også er. Københavns Kommune har dog også flest kilometer vej og det største antal indbyggere. Tabel 11.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Københavns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Dragør Frederiksberg København Tårnby I alt Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Københavns politikreds i 213 ses på figur I København er personskaderne primært sket for cyklister. Herefter er det fodgængere og fører eller passagerer i personpiler, der oftest kom til skade. I Københavns politikreds var der væsentligt færre personskader i personbil (17 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i % mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en betydelig højere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå ligeledes over niveau med 24 % i København mod 12 % på landsplan. Figur 11.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns politikreds i Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Københavns politikreds er faldet i perioden , med undtagelse af en lille stigning i 212. Den nedadgående tendens ses af figur Med 62 dræbte og tilskadekomne i 28 og 385 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 38 % I 213 var der 17 dræbte, 242 alvorligt tilskadekomne og 133 lettere tilskadekomne i Københavns politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 52 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 37 % i perioden fra 28 til 213. Figur 11.4 Udviklingen i antal personskader i i Københavns politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet

95 Københavns politikreds 11.3 Hovedsituationer I Københavns politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af fodgængerulykker. Både andelen af svingningsulykker og fodgængerulykker lå højere end på landsplan. Dette kan ses af figur 11.7 og figur En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 11.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 3 Figur 11.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns politikreds og på landsplan i Procent 6 4 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 2 København Landsgennemsnit Personbil Varebil Lastbil Bus MC København Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet 11.4 By/land Tabel 11.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 1 i byzone, mens 374 personskader er sket på kommuneveje i Københavns politikreds. Figur 11.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns politikreds i 213 I 213 skete 378 af de i alt 385 personskader i Københavns politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 98 %, hvilket fremgår af figur De resterende 7 personskader skete i landzone, svarende til 2 % Tabel 11.4 Fordeling af personskader i Københavns politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i Eneulykker 51 Indhentningsulykker 7 Mødeulykker Svingningsulykker 41 Krydsningsulykker 21 Parkeringsulykker Fodgængerulykker Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt Alvorligt Let I alt

96 Københavns politikreds Der er sket en betydelig mindre andel af personskader i landzone i Københavns politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 11.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Københavns politikreds i 213 Figur og figur beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. På nationalt niveau ligger andelen af tilskadekomne i alderen år ofte højt, men i Københavns politikreds udgjorde de kun 2 % i 213, hvilket kan ses af figur og figur ; 2 % 378; 98 % 8 % af de dræbte var kvinder, hvilket er betydeligt højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Københavns politikreds 8 Land By Køn og alder I 213 blev 179 kvinder og 26 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Københavns politikreds, hvilket fremgår af figur Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Københavns politikreds, men andelen af kvinder, der kom til skade eller blev dræbt, var også betydeligt over niveauet for landsplan Figur 11.1 Personskader fordelt på køn i Københavns politikreds i ; 54 % 179; 46 % Figur Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Københavns politikreds Mand Kvinde 96

97 Københavns politikreds Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (11 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. Figur let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Københavns politikreds pr. 1. personer, Sprit 44 af de 36 personskadeulykker i Københavns politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 12 %. Det svarer til niveauet på landsplan. 5 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med fodgængere, personbiler, cykler, knallert 3 og motorcykel. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 38 % i Københavns politikreds mod 51 % på landsplan og lå således noget lavere. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker var væsentligt højere i Københavns politikreds med 26 % mod 12 % på landsplan.,6,4, Figur person- og materielskadeulykker i Københavns politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været to spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 2 Figur let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Københavns politikreds 15 pr. 1. personer ,8, ,4, Personskadeulykker Materielskadeulykker

98 Københavns politikreds Tabel 11.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Københavns politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Der er sket 36 personskadeulykker i Københavns politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 419 personskadeulykker. I de 36 personskadeulykker blev 1 dræbt, og 375 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 12 dræbte. Der var færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet af tilskadekomne var 433. De hyppigste ulykkestyper i Københavns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med cyklister og fodgængere end nationalt Flere indhentningsulykker - bagendekollisioner - end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds end nationalt Flere krydsningsulykker end nationalt Flere fodgængerulykker end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af cyklister og fodgængere kommer til skade med spiritus involveret end nationalt. 98

99 Københavns politikreds 99

100 Bornholms politikreds Bornholms politikreds Bornholm Figur 12.1 Kommuner i Bornholms politikreds Bornholms politikreds omfatter én kommune, nemlig Bornholm. Politikredsen tegnede sig for,7 % af den samlede befolkning, men for,9 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde,9 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde ligeledes,9 %. I tabel 12.1 og figur 12.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var over niveauet i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå ligeledes over landsgennemsnittet. Samlet set er antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derfor også højere i Bornholms politikreds end i resten af landet. Tabel 12.1 Personskade- og materielskade i Bornholms politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Bornholm,69 1,75 2,44 Hele Danmark,53 1,43 1,96 1

101 Bornholms politikreds Samlet set er der sket 28 personskadeulykker og 71 materielskadeulykker i 213 i Bornholms politikreds, hvilket kan ses af figur I 212 var der 38 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 26 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket en stigning på 27 % i forhold til 212. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden , hvilket kan ses af tabel let af materielskadeulykker pr. 1. Figur 12.3 personskade- og materielskadeulykker i Bornholms politikreds i Figur 12.2 Personskade- og materielskadeulykker i Bornholms politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent Personskadeulykker Materielskadeulykker ,7 % 72,9 % 28,3 % 27,1 % København Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker indbyggere var lavest i 211, men der er samlet set sket en stigning i perioden, hvor 213 ligger højest. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte, alvorlige og lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere alle er faldet i perioden. let af lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere har oplevet det største fald i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne i kommunen i politikredsen fremgår af tabel Tabel 12.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i Bornholms politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,1 1,73 2,83,7,54,7 1,31 29,87 1,67 2,54,7,42,66 1, ,4 1,66 2,71,2 1,12 1,7 2,21 211,84 1,25 2,9,1,53,41 1,3 212,92 1,36 2,28,5,36,58 1, 213,69 1,75 2,44,5,44,47,96 11

102 Bornholms politikreds Tabel 12.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Bornholms politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Bornholm Udviklingen i let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Bornholms politikreds er faldet i perioden , med undtagelse af en kraftig stigning i 21. Tendensen kan ses af figur Med 56 dræbte og tilskadekomne i 28 og 39 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 3 %. I 213 var der 2 dræbte, 18 alvorligt tilskadekomne og 19 lettere tilskadekomne i Bornholms politikreds. let af dræbte i politikredsen er konstant i forhold til 212, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 3 % i perioden fra 28 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Bornholms politikreds i 213 ses på figur På Bornholm er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det knallertførere, cyklister og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I Bornholms politikreds er der i 213 flere personskader i personbil (49 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne motorcyklister udgjorde 13 % mod 6 % på landsplan, og de udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Cyklistulykker lå under niveau i politikredsen med 13 % mod 23 % på landsplan. Figur 12.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Bornholms politikreds i Figur 12.4 Udviklingen i antal personskader i i Bornholms politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 12

103 Bornholms politikreds Figur 12.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Bornholms politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Figur 12.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Bornholms politikreds og på landsplan i 213 Procent Personbil Varebil Lastbil Bus Bornholm MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 12.3 Hovedsituationer I Bornholms politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker. Andelen af eneulykker lå væsentligt højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 12.7 og figur En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 12.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Bornholms politikreds i 213 Bornholm Landsgennemsnit 12.4 By/land Tabel 12.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 1 i byzone, mens 36 personskader er sket på kommuneveje i Bornholms politikreds. I 213 skete 14 af de i alt 39 personskader i Bornholms politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 36 %, hvilket fremgår af figur De resterende 25 personskader skete i landzone, svarende til 64 % Tabel 12.4 Personskader i Bornholms politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i Eneulykker 2 Indhentningsulykker 4 Mødeulykker Svingningsulykker 2 Krydsningsulykker 1 Parkeringsulykker Fodgængerulykker Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 2 2 Alvorligt Let I alt

104 Bornholms politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Bornholms politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 12.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Bornholms politikreds i ; 64 % 14; 36 % Figur og figur beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgjorde 33 % af personskaderne i Bornholms politikreds i 213, hvilket kan ses af figur og figur Det er en væsentligt større andel end på landsplan. 5 % af de dræbte var kvinder, hvilket er højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Bornholms politikreds 6 Land By Køn og alder I 213 blev 19 kvinder og 2 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Bornholms politikreds, hvilket fremgår af figur Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Bornholms politikreds, men der var samtidig en væsentligt større andel dræbte kvinder end på landsplan, hvor andelen var cirka 33 % Figur 12.1 Personskader fordelt på køn i Bornholms politikreds i 213 2; 51 % 19; 49 % Figur Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Bornholms politikreds Mand Kvinde 14

105 Bornholms politikreds Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (5 %). Personer over 64 år udgjorde dog en større andel end normalt (21 %). Personskaderne blandt trafikanter over 64 år ofte relativt alvorlige. Figur let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Bornholms politikreds 12.6 Sprit 5 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med knallert 3 og varebil. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel på knallert 3 udgjorde 6 % i Bornholms politikreds mod 17 % på landsplan, og den var således væsentligt højere. Andelen af tilskadekomne i forbindelse med varebiler var også væsentligt højere i Bornholms politikreds med 3 % mod 3 % på landsplan. Grundet meget små tal, vil små udsving betyde store afvigelser fra landsgennemsnittet. pr. 1. personer Figur person- og materielskadeulykker i Bornholms politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været to spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 2 Figur let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Bornholms politikreds pr. 1. personer Personskadeulykker Materielskadeulykker

106 Bornholms politikreds Tabel 12.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Bornholms politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Opsummering og indsatsområder Da Bornholms politikreds er betydeligt mindre end de øvrige politikredse, er der større udsving i tallene. Der er sket 28 personskadeulykker i Bornholms politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 38 personskadeulykker. I de 28 personskadeulykker blev 2 dræbt, og 37 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er det samme antal dræbte som i 212. Der var færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 39 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Københavns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbil, varebil, lastbil, motorcykel og knallert 3 end nationalt Flere eneulykker end nationalt Flere mødeulykker - frontalkollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt En større andel af ældre kommer til skade Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 16

107 Bornholms politikreds 17

108