Trafikanters uheldsrisiko
|
|
- Alma Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld, er det overordentlig vigtigt at have kendskab til både de absolutte risikotal samt udviklingen over årene. Dette er nødvendigt, både for at kunne vurdere hvilke højrisikogrupper, der med fordel bør sættes ind overfor, samt for at kunne vurdere, om færdselssikkerhedsmæssige tiltag har haft en gunstig virkning. Der findes utallige risikomål, således kan personskader i trafikken sættes i relation til både tilbagelagte kilometer, til den tid, der tilbringes i trafikken samt til antal ture. Yderligere kan personskader f.eks. sættes i relation til befolkningen og dermed udtrykke den helserisiko, der er ved at færdes i trafikken. Disse måder at se risikoen på giver forskellige resultater og hermed også forskellige relationer mellem transportmidlers risiko. I dette paper præsenteres risikoen pr kørt kilometer for forskelige transportmåder og efter trafikanternes alder og køn i 199 samt udviklingen igennem de seneste år. Der skelnes mellem egenrisiko og totalrisiko. belyser den risiko i trafikken, som en trafikant selv har. Totalrisiko belyser trafikanters risiko for at blive involveret i et uheld med et givet transportmiddel. Metode og datagrundlag Oplysninger om trafikanters transportarbejde sammenholdt med oplysninger om politiregistrerede personskader i færdselsuheld benyttes til udregning af risikomål, her udtrykt som dræbte og alvorligt skadede i færdselsuheld pr. kørt kilometer. Transportarbejdet, se figur 1, er beregnet ud fra Danmarks Statistiks persontransportundersøgelse (person-tu) for 199 (trafikanter i alderen 1-7 år), dog er lastbilers transportarbejde hentet fra Danmarks Statistiks godstransportundersøgelse (gods-tu). Taxapassager Taxafører Varebilpassager Varebilfører Busfører Lastbilfører Buspassager Gang Cykel Knallert Motorcykel Personbilpassager Personbilfører Figur 1: Fordeling af transportarbejdet i 199 Det samlede persontransportarbejde på vejene for trafikanter i alderen 1-7 år er beregnet til knap 55. mio. km. Førere af personbil tegner sig for mere end halvdelen af de tilbagelagte kilometer,
2 passagerer i personbiler for 18%, buspassagerer for 7,5% og cyklister for 3,5% af det samlede transportarbejde. Alle andre transportkategorier har lavere andel af det samlede persontransportarbejde. Dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i 199 i alderen 1-7 år, baseret på politiregisterede færdselsuheld med personskade, er vist i tabel 1. Trafikantart Alder I alt 1-7 Gang Cykel* Knallert* Motorcykel* Personbilfører Personbilpass Varebilfører Varebilpass Lastbilfører Lastbilpass Taxafører Taxapassager Bus som fører Buspassager * Inklusiv passagerer Tabel 1: Dræbte og alvorligt skadede mænd og kvinder, 199 og totalrisiko Som nævnt i indledningen er der beregnet to forskellige risikomål. 1. en er risikoen for at en person i en trafikantgruppe bliver skadet i et færdselsuheld, sat i relation til kørte kilometer i trafikantgruppen. en udregnes som antallet af dræbte og alvorligt skadede af pågældende trafikantkategori pr. 1 mio. personkilometer. En trafikant kan både være en fodgænger, en fører eller en passager i alderen 1-7 år.. Totalrisikoen er den risiko, som trafikanter har for at blive involveret i et færdselsuheld med personskade, hvori der indgår et givet transportmiddel. Totalrisikoen udregnes som samtlige dræbte og alvorligt skadede, i og uden for det pågældende transportmiddel pr. 1 mio. kilometer med dette transportmiddel. Føreren af dette transportmidddel er i alderen 1-7, svarende til persontransportundersøgelsens aldersbegrænsning. Alle aldersgrupper er medtaget for de øvrige dræbte og alvorligt skadede i og uden for det pågældende transportmiddel. Det er vigtigt, at der skelnes mellem disse to former for risiko. Tallene for egenrisiko kan sige noget om den risiko, som en trafikant selv har ved at færdes i trafikken. Tallene for totalrisiko kan derimod bruges til at sige noget om, hvor stor risikoen er for at blive involveret i et færdselsuheld med en given trafikant i et givet transportmiddel. Der medregnes både føreren og andre personer i transportmidlet samt andre trafikanter uden for elementet, dvs. at totalrisikoen er kombinationen af egen og andres risiko. en for forskellige transportmidler en efter transportmiddel og køn er vist i figur. For fodgængere, cyklister, personbilister (opdelt på førere og passagerer) samt for taxapassagerer og buspassagerer er datagrundlaget tilstrækkeligt til, at danne baggrund for at dele i mænd og kvinder. For de øvrige trafikantgrupper gælder det,
3 at der er for få kvindelige respondenter i undersøgelsen, til at en beregning af kvindernes transportarbejde er sikkert nok til med rimelighed vil kunne benyttes som grundlag for en risikoberegning. Derfor er kvinders risiko ikke vist i disse tilfælde Mænd Kvinder Gang Cykel Knallert Motorcykel Personbilfører Passager i p-bil Varebilfører Passager i v-bil Taxafører Taxapassager Busfører Buspassager Lastbilfører Transportmiddel Figur : efter køn og benyttet transportmiddel, 199 Enhed: Dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km Det ses af figuren, at den største risiko trafikanterne i alderen 1-7 år udsatte sig for i 199, var at køre på knallert (over dr.& alv. skadede pr. 1 mio. kørte km). Næst farligst var det at køre på motorcykel, herefter kommer gang og cykling. Kørsel i personbil, lastbil, taxa og bus er det mest sikre. Det ses dog, at risikoen er større for passagerer i person- og varebiler end for førere af disse køretøjer. Risiko ved kørsel i bus både som fører og som passager er så lille, så tallene ikke umiddelbart kan ses af figuren og værdierne bør kun anvendes til at udtrykke, at risikoen er lille. Det skal præciseres, at der er her er tale om egenrisikoen, dvs. den risiko, som den pågældende trafikant selv er udsat for. Det skal også bemærkes, at usikkerheden på beregningerne af risiko er store, når det gælder tallene for knallert, motorcykel, varebil, taxa og bus, fordi datagrundlaget for transportarbejdet i disse køretøjer er spinkelt i persontransportundersøgelsen. Totalrisiko for at blive involveret i uheld med forskellige transportmidler I figur 3 ses totalrisikoen efter transportmiddel i uheldet og førerens alder. Sammenlignes totalrisikoen i figur 3 med egenrisikoen i figur ses det, at der for de lette trafikanter kun er en lille forskel mellem deres egenrisiko og totalrisiko. Totalrisikoen for at komme i et uheld, hvor der indgår en person- eller varebil, er derimod større end egenrisikoen for kørsel i disse transportmidler. I uheld med lette trafikanter forekommer der normalt ikke alvorlige personskader hos andre trafikanter i uheldet. Derfor er totalrisikoen for at komme i uheld med en let trafikant kun lidt større end egenrisikoen for lette trafikanter. I uheld med person- og varebil sker der derimod både personskader på føreren og på andre trafikanter, herunder passagerer og andre bilister. Derfor er totalrisikoen for at komme i uheld med en person-
4 eller varebil større end egenrisikoen for person- og varebiler. Totalrisikoen for at komme i uheld med en bus eller en lastbil er mange gange højere end egenrisikoen for disse transportmidler, fordi det i uheldene helt overvejende er personer uden for transportmidlet, der bliver dræbt og kommer alvorligt til skade. 5 Totalrisiko 15 1 Mænd Kvinder 5 Gang Cykel Knallert Motorcykel Personbil Varebil Taxa Bus Lastbil Transportmiddel Figur 3: Totalrisiko efter transportmiddel i uheldet og førerens køn, 199 Enhed: Dr.& alv. sk. i uheld pr. 1 mio. km med transportmidlet. Det ses også af figur og 3, at totalrisikoen for at komme i uheld med en mandlig fodgænger er større end den totalrisiko der er, hvis fodgængeren er en kvinde. Dette gælder også for egenrisiko. Det modsatte er tilfældet for cyklister. Totalrisikoen for at komme i uheld med en kvindelig knallertkører, motorcyklist og fører af varebil, taxa, bus eller lastbil vises ikke i figur 3. Datamaterialet er for spinkelt til, at der kan beregnes totalrisiko. Forskel mellem egenrisiko og totalrisiko Som allerede nævnt er egenrisikoen altid mindre end totalrisikoen, eller for visse transportformer uheld med fodgængere og cyklister tæt på at være den samme. Dette skyldes, at egenrisikoen udgøres af den enkelte trafikants skader sat i relation til eget transportarbejde, mens der i totalrisikoen indgår samtlige skader, der er en følge af uheldet, sat i relation til trafikarbejdet med det pågældende transportmiddel. Forskellen mellem egenrisiko og totalrisiko er størst for de trafikantkategorier, der har en stor passiv beskyttelse, såsom førere af busser, og som derfor sjældent selv bliver skadet, men oftest skader andre trafikanter. Totalrisiko for at komme i uheld med en cyklist eller en fodgænger er derimod kun ganske lidt højere end egenrisikoen for cyklister og fodgængere, fordi disse trafikanter oftest selv er de eneste tilskadekomne i et uheld, og således ikke har forvoldt skade på andre trafikanter. Uheld mellem cyklister og fodgængere indbyrdes er dog en uheldstype, der er medvirkende til, at totalrisikoen for at komme i uheld med en cyklist er lidt højere end cyklisters egenrisiko. I uheld med to
5 cyklister er der derimod sjældent andre skadede trafikanter, og da begge de skadede cyklister udfører et transportarbejde, er sådanne uheld ikke med til at øge forskellen mellem totalrisikoen og egenrisikoen for cyklister. Fodgængeres og cyklisters risiko For fodgængere og cyklister er totalrisikoen som nævnt kun lidt højere end egenrisikoen, fordi fodgængere yderst sjældent er involveret i store komplicerede uheld med dræbte eller alvorligt skadede i de øvrige involverede køretøjer. Derfor er der kun vist figurer for fodgængres og cyklisters egenrisiko i 199. For fodgængere i alderen - år lå egenrisikoen ved at gå mellem og dr. & alv. skadede fodgængere pr. 1 mio. km i 199 (figur ). For både de unge (1-19 år) og de ældre (5-7 år) er egenrisikoen ca. dobbelt så høj mænd kvinder Fodgængers alder Figur : som fodgænger efter alder og køn, 199 Enhed: Dr. & alv. sk. pr. 1 mio. km Ses på forskellen i egenrisiko mellem mænd og kvinder, viser det sig, at kvindelige fodgængeres risiko er lavere end mænds for alle aldersgrupper undtagen de helt unge og de ældste. Det ses af figur, at egenrisikoen for mandlige fodgængere i alderen år var ca. 17 dr. & alv. sk. pr. 1 mio. km i 199. Dette tal er væsentlig højere, end det var i årene før 199. Til gengæld var risikoen for de 1-17 årige mænd til fods væsentlig lavere end i årene før. Disse variationer afspejler, at de forholdsvis små tal for dræbte og alvorligt tilskadekomne trafikanter i disse aldersgrupper kan variere meget fra år til år, og derfor skal risikotallene når data er splittet op på både køn og alder tages med forbehold. en ved at køre på cykel (se figur 5) varierer ikke meget med alderen for de - årige, hvor den i 199 lå mellem 5 og dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km. For de ældre cyklister er den mærkbart højere, for de 7-7 årige helt oppe på ca. 15 dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km. Ses på forskellen i egenrisiko mellem mænd og kvinder på cykel, viser det sig, at i 199 var de unge kvinders risiko højere end de unge mænds. Ellers er variationerne mellem mænd og kvinder for små til at der kan konkluderes noget om forskellen i risiko for mænd og kvinder på cykel.
6 Mænd Kvinder Cyklist alder Figur 5: som cyklist efter køn og alder, 199 Enhed: Dr.& alv. sk. cyklister pr. 1 mio. km Risiko for personbilister I 199 var egenrisikoen for førere af personbil (se figur ) omtrent ens for mænd og kvinder i alderen år (ca. dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km), mens det for de 7-7 årige udelukkende var kvinderne, der bidrog til aldersgruppens høje egenrisiko (, dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km for de 7-7 årige mænd og 3 dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km for de 7-7 årige kvinder). 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, Mænd Kvinder Bilførers alder Figur : for fører af personbil efter alder og køn, 199 Enhed: Dr.& alv. sk. førere af personbil pr. 1 mio. km De ældre kvinders højere egenrisiko kan muligvis have noget at gøre med, at de på grund af knogleskørhed bliver alvorligere skadet ved en kollision end mænd. Desuden kører de mindre end mænd, ofte først når de er blevet enker, og de har måske derfor heller ikke den samme rutine som mændene. Det skal dog bemærkes, at den meget forhøjede egenrisiko for de ældre kvinder i 199 ikke er at genfinde i nær så høj grad i de tidligere år ( ), men der er ingen tvivl om, at ældre kvindelige bilister har en højere risiko end ældre mænd. Men pga. usikkerheden på beregningerne er det vanskeligt præcis at sige hvor meget større.
7 Det høje tal i 199 fremkommer, fordi de 7-7 årige kvindelige førere af personbil i 199 ifølge persontransportundersøgelsen kørte mindre end i de foregående år. Desuden blev væsentlig flere ældre kvindelige førere dræbt eller alvorligt skadet dette år. Samtidig er usikkerheden på beregningen af de ældre kvinders egenrisiko temmelig stor. Samme store usikkerhed gør sig gældende for de årige kvinder og disse resultater bør derfor omgås med varsomhed. De 35-5 årige førere af personbil har den laveste egenrisiko. Dette gælder både for mænd og kvinder. Mænd i 7-7 års alderen havde en egenrisiko af samme størrelsesorden som mænd over 5 år, nemlig ca., dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km. Totalrisikoen viser et tilsvarende billede som egenrisiko, se figur 7. De unge bilførere har en langt højere risiko for at skade både sig selv og andre trafikanter i uheld end de ældre (,5 dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km for de årige til forskel fra 3 dr.& alv. sk. pr. 1 mio. km for de 7-7 årige). Det ses også, at totalrisikoen for at blive involveret i et uheld med en - årig bilfører er omtrent den samme, som totalrisikoen for at blive involveret i et uheld med en 7-7 årig fører. Totalrisikoen for at komme i uheld med en18-19 årig personbilfører er ca. 3 gange så høj som egenrisikoen, hvorimod den for uheld med en 7-7 årig fører er ca. gange så høj, se figur og 7. Dette afspejler, at de unge lidt oftere end de ældre er involveret i eneuheld, og derfor ikke påfører så mange andre trafikanter alvorlige skader som de ældre, der som regel er involveret i flerpartsuheld. 7 Totalrisiko Bilførers alder Figur 7: Totalrisiko for uheld med personbil efter førerens alder, 199 Enhed: Dr.& alv. sk. i uheld med personbil pr. 1 mio personbilkm Persontransportundersøgelsen giver også mulighed for at se, hvilken betydning både førerens alder og bilens alder har for risikoen. Bilisterne bliver nemlig i persontransportundersøgelsen både spurgt om, hvor gammel den bil var, som de kørte i på den pågældende tur. De tilsvarende oplysninger findes også i uheldsregistreringen. Figur 8 viser, at egenrisikoen for unge førere er væsentlig højere, end for de andre aldersgrupper, uanset hvor ung eller gammel bilen er. Men for de unge førere stiger egenrisikoen dramatisk, fra bilen er 5 år gammel. For de - årige stiger egenrisikoen også med bilens alder, men ikke nær så voldsomt. Mindst betydning for egenrisikoen synes bilens alder at have for de ældste førere i alderen 5-7 år. Deres egenrisiko er også forhøjet i de nye biler. Figuren viser således, at bidraget til de unges forhøjede egenrisiko i personbil især kan henføres til kørsel i ældre biler. Om dette skyldes, at de unge, der kører i ældre biler, er særlig risikobetonede i deres kørsel, kan der dog ikke siges noget om. Det er derimod væsentligt at bemærke, at bilens alder betyder omtrent en fordobling i risiko både for de ældre bilister, men også for bilister i alderen 5- år. Personens alder synes således at være en vigtigere parameter end bilens alder. Men der er også en
8 tydelig sammenhæng mellem stigende bilalder og stigende egenrisiko. Sammenhængen tyder på en betydelig bedre passiv sikkerhed i de nye biler, men det kan ikke udelukkes, at også førerens adfærd er påvirket af bilens alder. 5 Egenrisi år gl år gl. 5-1 år gl år - år gl. - år 5-3 år 35- år -1 år gl. 5-5 år 55- år 5-7 år Føreralder Bilalder Figur 8: efter førerens alder og bilens alder Enhed: Dr.& alv. sk. førere af personbil pr. 1 mio. km Udvikling i egenrisiko Udviklingen i fodgængeres, cyklisters og bilisters egenrisiko fra 199 til 199 er vist i figur Hvert punkt på figurerne angiver den beregnede risiko for fire kvartaler, idet det første punkt viser egenrisiko i perioden 3. kvartal kvartal 1993 (forkortes og benævnes løbende år ). Både middel-, maximums- samt minimumsværdi for risikoen er vist, idet intervallet er et udtryk for usikkerheden på beregningerne (der er 95% s sandsynlighed for, at værdien for risikoen ligger indenfor intervallet). Udviklingen i fodgængeres egenrisiko (figur 9) viser udsving over de løbende år, der indtil det løbende år kan forklares inden for usikkerheden på beregningerne af risiko, og i denne periode må fodgængeres egenrisiko betragtes som ensartet. I de følgende to løbende år er risikoen højere for derefter igen at falde til et lavere niveau. Det skal bemærkes, at persontransportundersøgelsen fra og med april 199 blev skilt ud som en selvstændig interviewundersøgelse, således at den kun indeholder spørgsmål om transport, mens transportspørgsmålene i de foregående år var en del af et større interview. Dette kan evt. betyde, at respondenterne efter ændringen er blevet mere omhyggelige med at angive alle deres ture til fods. Et større transportarbejde vil alt andet lige betyde en lavere risiko.
9 Max. Middel Min Løbende år Figur 9: Udvikling over løbende år efter kvartal for fodgængeres egenrisiko Enhed: Dr&alv.sk. fodgængere pr. 1 mio. km. Udviklingen i cyklisters egenrisiko kan beskrives på samme måde som udviklingen for fodgængerne (figur 1). en som cyklist, baseret på hele 199 er beregnet til 5, dræbte samt alvorligt skadede pr 1 mill. km, men da usikkerheden er % kunne dette tal med 95% s sandsynlighed lige så godt ligge et vilkårligt sted mellem 5, og,. Risikoen for alle løbende år indtil året ligger inden for denne usikkerhed. Der kan derfor ikke siges noget om, hvorvidt cyklisters egenrisiko viser en stigende eller faldende tendens indtil dette tidspunkt Max. Middel Min. Løbende år Figur 1: Udvikling over løbende år efter kvartal for cyklisters egenrisiko Enhed: Dr.& alv. sk. cyklister pr. 1 mio. km
10 Figur 11 viser udviklingen for egenrisiko i bil. Bil betyder i dette tilfælde person- og varebil, idet det først fra persontransportundersøgelsen i 199 blev muligt at skelne mellem personbilers og varebilers transportarbejde.,7,,5,,3,,1, Max. Middel Min Løbende år Figur 11: Udvikling for bilføreres egenrisiko (både førere af person- og varebil) Enhed: Dr.& alv. sk. førere af person- og varebil pr. 1 mio. km Til og med det løbende år, der omfatter hele 1995 lå egenrisikoen meget konstant lige mellem,5 og,. Men i det løbende år, der dækker er der sket et fald. Dette fald skyldes udelukkende, at det beregnede persontransportarbejde i denne periode er højere end i de foregående løbende år. Der kan desværre ikke gives en bedre forklaring, idet transportarbejdet i de følgende løbende år igen er faldende. Den kommende udvikling vil vise, om der på langt sigt er tale om en stigning i trafikken og dermed en lavere egenrisiko. Konklusion Resultaterne fra 199 viste, at den højeste egenrisiko fandtes ved knallertkørsel, tæt fulgt af motorcykelkørsel ca. 5 gange højere end ved personbilkørsel. Herefter fulgte egenrisiko ved gang og cykling ca. 1 gange højere end ved personbilkørsel. en ved kørsel med personbil, varebil, taxa og bus var den laveste. Totalrisikoen for uheld med personbil var 3- gange højere og med taxa, bus og lastbil væsentlig højere end egenrisikoen. Risikoen er forskellig for mænd og kvinder. Generelt er fodgængeres og bilisters risiko højere for mænd end kvinder, bortset fra de ældre bilister, mens cyklistrisikoen er højest for kvinder. Udviklingen i risiko i årene viser en positiv tendens for fodgængere og personbiler, mens der for cyklister ikke er nogen klar tendens. Referencer Bernhoft, I:M.et al. (1998). Risiko i trafikken for udvalgte transportmidler i 199. Arbejdsrapport /1998, Rådet for trafiksikkerhedsforskning.
Udvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereRisiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996
December 1998 Arbejdsrapport 2/1998 Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996 Inger Marie Bernhoft, Lars Klit, Claus Bang Pedersen og Nils Troland Resumé I denne arbejdsrapport beskrives
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereRisiko i trafikken
Risiko i trafikken 2007-2016 Hjalmar Christiansen og Marie-Louise Warnecke Marts 2018 Risiko i trafikken 2007-2016 Marts 2018 Af Hjalmar Christiansen og Marie-Louise Warnecke Copyright: Hel eller delvis
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereTransportmiddelvalg og ulykkesrisiko
Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko Af Thomas Krag, Direktør, Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 7, DK-1362 København K, tlf 33 32 31 21, fax 33 32 76 83, e-mail dcf@dcf.dk Indledning Kørsel i personbil,
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereTrafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004
Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereFærdselsuheld 2009. Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereEffekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.
Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereRisiko i trafikken 2007-2010. Allan Steen Hansen Carsten Jensen
Risiko i trafikken 2007-2010 Allan Steen Hansen Carsten Jensen Marts 2012 Risiko i trafikken 2007-2010 Allan Steen Hansen Carsten Jensen Marts 2012 Risiko i trafikken 2007-2010 Rapport 4, 2012 Marts 2012
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - Året 214 Tabeller og udvikling Dato: September 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-78-7 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereUlykkestal 2012 fordelt på politikredse
Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607766 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereUheldsstatistik - året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 2013 Tabeller og udvikling Dato: Juli 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-23-7 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereAldersgrænser for knallertkørsel
Aldersgrænser for knallertkørsel - og anden lovgivning i relation til knallertkørsel Søren Underlien Jensen August 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1.
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereTilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2018 Rapport 599
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 2018 Rapport 599 Titel Ulykkestal fordelt på politikredse - Status for ulykker 2018 Rapport 599 Dato: Oktober 2019 Oplag: 280 Tryk: Vejdirektoratet
Læs mereChaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik
Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere
Læs mereUheldsstatistik 1. kvartal Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Dato: Marts 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-53-4 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereKønsforskelle i trafikulykker
Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereAjourføring af Trafiksikkerhedsplan
Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16
Læs mereTrafikulykker for året 2016
Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel
Læs mereTrafikulykker for året 2017
Trafikulykker for året Titel Trafikulykker for året Dato: Juni 2018 ISBN (NET): 978-87-93674-02-8 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Kontaktoplysninger Vil du vide mere om Vejdirektoratets ulykkesstatistik,
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereFærdselsuheld Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2008 Færdselsuheld 2008 Road traffic accidents Færdselsuheld 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 76. årgang Oplag: 300 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris:
Læs meretabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012
tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereBørne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat
Læs mereUndersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.
Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011 DATO: April 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-678-3 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mere1. Færdselsuheld med personskade 1999
7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereSikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling
Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mere5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer
Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereFærdselsuheld Road traffic accidents
Færdselsuheld 2003 Road traffic accidents Færdselsuheld 2003 Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 71. årgang Oplag: 375 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1432-8 ISSN 0070-3516 Pris: 122,00
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereTrafiksikkerhed i bevægelse. Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik
Trafiksikkerhed i bevægelse Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Dræbte pr. 1 million indbyggere 2015 < 3 4-6 8-10 Dræbte
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2010
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 21 INDHOLD INDHOLD FORUDSÆTNINGER MV...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...1 Alder... 11 Spiritusuheld...12 Vejcentre...12 Politikredse...14
Læs mereSvend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 24 AUGUST 2015 TRAFIKDAGE 2015 OPLÆG
Svend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 1 Indhold Baggrund Data Metode Resultater Perspektiver 2 Baggrund Alt skal kønsmainstreames Hvad er en kønsmainstreaming? At et
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereFærdselsuheld Road traffic accidents
Færdselsuheld 2007 Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 75. årgang Oplag: 325 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereRejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark
Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik
Læs mereUHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING
UHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING Katrine Meltofte Møller Ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Trafikdage 2017, Aalborg HVAD VIL JEG FORTÆLLE JER OM? Sammenfatning
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mere